Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010

Transkript

1 Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Befolkningssammensætning...3 Mobilitet og pendling...6 Børnetallet...9 Husstande og husstandsindkomster...11 Arbejdsstyrke og uddannelse...15 Folkekirkemedlemskab...16 Folkekirkemedlemskab...17 Indvandring og medlemskab af folkekirken...19 Side 2

3 Befolkningssammensætning Befolkningsudviklingen i sognet Antal indbyggere I X-strup Sogn er indbyggertallet over en tolv s periode steget en smule fra personer i 1996 til personer i Sognet har altså haft en tilgang på 194 personer eller 4,3 % af den nuværende befolkning. Ser man på antallet af børn og unge i aldersgrupperne 0-19 har der samlet set været en vækst i hele perioden. Det er især værd at bemærke den kraftige stigning i antallet af de ige, som er mere end tredoblet fra 59 personer i 1996 til 195 personer i Også antallet af ige er steget ret kraftigt fra 104 personer i 1996 til 179 personer i 2008, Det er karakteristisk for mange sogne i byerne, at der er forholdsvis mange unge voksne i aldersgrupperne Dette gælder for så vidt også i X-strup Sogn, men ser man på udviklingen gennem 12 s perioden er tydeligt, at antallet af indbyggere i disse aldersgrupper er faldet drastisk. For de unge ige vedkommende et fald fra 603 personer til 372 personer, eller over 1/3 af gruppen, og for så vidt ang aldersgruppen fra 793 til 549 personer, og faldet er således lige omkring 1/3 i denne gruppe også. De ige har tillige oplevet et fald i antal over perioden, men dog ikke nær udtalt. Vedrørende grupperne af voksne fra har der alle ene været en fremgang i antallet, og gruppen af ige har oplevet en mindre tilbagegang indtil 2008, hvor antallet steg igen. Aldersgruppen har ligget nogenlunde stabilt, mens grupperne af de ige har haft nogen fremgang samlet set. For aldersgruppen s vedkommende, er antallet af personer fordoblet. Alt i alt har der i perioden været en mindre stigning i befolkningen mellem Side 3

4 Ser man på de ældre gange 65 74, har antallet i disse grupper ligget meget stabilt, mens den ældste aldersgruppe, de over 75-ige, har oplevet et markant fald med næsten 50 %. De vigtigste tendenser: Markant flere børn og unge fra 0 19 Markant færre unge fra Markant færre ældre over 75 (Tabel 1) Side 4

5 Befolkningsprofil i sognet sammenholdt med profilen på landsplan 2008 X-strup Sogn Danmark ,2 11,8 10 9,6 Procent ,1 4,5 4,3 4,0 8,3 8,7 6,2 4,5 5,1 5,3 2,8 3,6 2 2, Diagrammet ovenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i sognet sammenlignet med landsgennemsnittet. Sammenligningen med landsgennemsnittet viser, at de største aldersgrupper i X-strup Sogn udgøres af børn under 4 samt unge, unge voksne og voksne i alderen Trods nedgangen i antal siden 1996 har X-strup Sogn fortsat, som mange andre sogne tæt på byerne, et markant overskud af ige, hvilket formentlig har sammenhæng med, at man flytter til sognet, n man starter uddannelse. At aldersgrupperne også ligger langt over gennemsnittet i 2008 sammenholdt med fremgangen i aldersgrupperne af mindre børn tyder på, at flere bliver boende i sognet efter endt uddannelse og stifter familie. Trods denne tendens er der dog endnu et underskud af 5-19 ige i sognet i forhold til landsgennemsnittet. I sognet er der også et væsentligt underskud af det grå guld, de ige sammenlignet med landsgennemsnittet og ser man på den ældste del af befolkningen, de 65 ige og opefter, ses også et betydeligt underskud forhold til gennemsnittet. Dette skyldes måske, at man flytter fra sognet, n man bliver ældre eller for den ældste gruppes vedkommende, at der måske ikke er ældreegnede boliger/plejehjemspladser i sognet. (Tabel 1) Side 5

6 Mobilitet og pendling Befolkningsbevægelser i sognet sammenstillet med bevægelserne på landsplan 2008 X-strup Sogn Danmark 30 26,3 25 Procentandel af alle indbyggere ,5 11,5 19, ,8 1,2 1 0,4 Fødte Døde Flyttehyppighed i alt Flyttehyppighed under 30 2,4 1,2 1,7 0,7 0,6 1,5 Indvandrede Udvandrede Netto tilgang I X-strup Sogn flytter ligt kun 16,5 % af den samlede befolkning ind og ud af sognet. På landsplan er tallet lidt lavere, nemlig 11,5 %. Statistisk set udskiftes befolkningen på lige godt 6. Det er en relativt mobil befolkning, men dog mindre end en del storbysogne, hvor i nogle tilfælde befolkningen udskiftes på 3. Næsten 2/3 (64,5 %) af alle til- og fraflyttere er unge under 30. I sognet er flyttefrekvensen blandt unge under 30 på 26,3 %, altså et pænt stykke over gennemsnittet på landsplan, hvor den er på 19,1 %. De unge under 30 flytter meget, også frem og tilbage mellem sogne i deres uddannelsesby Ligesom på landsplan er der i X-strup Sogn et lille fødselsoverskud, hvilket sammen med flytning og et lavt antal dødsfald giver en befolkningstilvækst på 1,5 %. (Tabel 2) Side 6

7 Pendlingen til og fra sognet Antal personer Nat befolkning Ind-pendling Ud-pendling Dag befolkning I diagrammet om pendling er natbefolkning lig med den del af de bosiddende over 15, der er i beskæftigelse. Dagbefolkningen angiver, hvor mange personer, der er beskæftigede på sognets arbejdspladser i dagtimerne, uanset hvor de bor personer eller 87 % af sognets natbefolkning, dvs. den del af sognet indbyggere, som er i beskæftigelse og over 15, pendler ud af sognet hver dag for at arbejde et andet sted. Samtidig pendler der også nogle ind i sognet for at arbejde. Der er dog færre, der pendler ind, nemlig personer eller 67 % af natbefolkningen. Sognets befolkning er altså mindre i dagtimerne end i aften(natte)timerne. X-strup Sogn har mange arbejdspladser, og mange kommer udensogns fra og arbejder, ligesom mange tager fra sognet for at arbejde andetsteds. Man kan altså sige, at en stor del af sognets befolkning udskiftes i dagtimerne. Det samlede antal arbejdspladser i sognet er steget fra i 2004 til i 2008, altså en stigning på 26 arbejdspladser. Kigger man på indpendlingen i samme periode, er den steget med 350 personer. Det vil altså sige, at der fra har været en tendens til at arbejdspladserne i sognet i højere grad besættes af andre end sognets befolkning. Ovenstående skal tages med det forbehold, at tallene er pr Finanskrisen har påvirket beskæftigelsen i mange sogne i nedadgående retning. (Tabel 7) Side 7

8 Arbejdsstyrkens fordeling i sognet Antal personer Bygge og anlæg Energi- og vandforsyning Finansiering og forretningsser Handel, hotel og restauration Industri Landbrug, fiskeri, råstofudvindin Offentlige og personlige tjenester Transport, post og tele Nat befolkning Dag befolkning Der er ikke meget forskel i beskæftigelsesområderne for natbefolkningen (indbyggerne) og dagbefolkningen (arbejdspladserne i sognet). For både dag- og natbefolkningen er offentlige og personlige tjenester langt det største beskæftigelsesområde. Dette er ikke atypisk, for i de fleste sogne udgør denne sektor en meget stor del af arbejdspladserne, fordi det er en meget omfattende gruppe, der f.eks. dækker både sundhedsvæsen, socialvæsen, uddannelsessektor, bibliotek og andre kommunale serviceområder. Finansiering og forretningsservice er det næststørste beskæftigelsesområde, og der er således en del personer beskæftiget i den private sektor, men ikke i industrien. Handel, hotel og restauration udgør det tredje største beskæftigelsesområde og her ses en vis overvægt af natbefolkningen at være beskæftiget i forhold til dagbefokningen. (Tabel 7) Side 8

9 Børnetallet Børnegangenes størrelse i sognet og Danmark 2008 X-strup Sogn Danmark 12 11,1 10 9,0 8,7 Procentandel af børn ,1 5,9 7,1 4,6 5,5 6,0 4,0 3,9 5,9 5,4 5,2 5,4 4, Der er i alt 745 børn under 16 i X-strup Sogn. I 2004 var der til sammenligning 709 børn, altså en fremgang på 4,84 %. Tallene svarer til, at børnene under 16 i 2004 udgjorde 16,4 % af befolkningen og 16,5 % af befolkningen i På landsplan udgør børn under 16 19,6 % af den samlede befolkning, og det vil altså sige, at X-strup Sogn ligger noget under landsgennemsnittet. Set i forhold til, hvordan børnene fordeler sig på de enkelte aldersgrupper på landsplan, er der i X-strup Sogn en overvægt af børn på 0-3 og 5. Alle øvrige gange ligger under landsgennemsnittet, og flere endda betydeligt under. Man bør dog være opmærksom på, at den begrænsede størrelse af de absolutte tal gør, at små udsving kan give relativt store variationer i søjlerne. Havde der således været ige flere i sognet, havde aldersgruppen ligget på højde med landsgennemsnittet. Det overordnede billede er noget broget; de fleste gange (11 ud af 16 mulige) ligger under niveauet på landsplan, mens 5 gange de 0-3-ige og 5-ige ligger klart over, og endelig er 3 gange, de 4-ige, 7-ige og 11-ige, nogenlunde på niveau med landstallene. (Tabel 3) Side 9

10 Til- eller fraflytning blandt børn og unge i sognet Børnetallet 2004 Børnetallet Antal børn Diagrammet overfor viser, hvordan børnetallet har ændret sig i forhold til, hvad man umiddelbart kunne forvente ud fra opgørelsen fire tidligere (2004). Diagrammet er ikke noget udtryk for det samlede antal børn i sognet. Antallet af børn i 2004 er fremskrevet fire, dvs. at under aldersgruppen 4 på den vandrette akse ses forskellen mellem de børn, der i 2004 var 0 (rød søjle) og de børn, der i 2008 var 4 (blå søjle). Hvis der ikke var sket til- eller fraflytning af børn i de pågældende aldersgrupper fra , ville søjlerne for de to være helt ens. Diagrammet for X-strup Sogn viser, at der er flyttet lidt flere børn i fra sognet end der er flyttet til sognet inden for de nævnte gange. I 2004 var der således ige i sognet. Men i 2008 var der tilsvarende kun ige i sognet, og der har altså været en nettofraflytning på i alt 117 børn født i disse gange. Dette tal er ikke et udtryk for, at børnetallet samlet set er faldet i sognet, men siger noget om børnefamiliernes til- og fraflytning i sognet. Det er ikke atypisk for bysogne, at en del børnefamilier flytter, inden børnene skal begynde i skole. Det kan have noget at gøre med sognets karakter; boligmassen, skole- og fritidstilbud osv. G man lidt tættere på reelle tal i tabel 3 for hhv og 2008 viser det sig, at tilbagegangen er sket i gangene 4, 7, 9 og 10, mens alle andre gange har haft fremgang. Som tidligere nævnt har X-strup Sogn haft en fremgang i børnetallet siden 2004 på 4,84 %. (Tabel 3) Side 10

11 Husstande og husstandsindkomster Husstandstyper i Danmark 2008 Øvrige husstande 6% Enlige (-49) uden børn 16% Par med børn 22% Enlige (+50) uden børn 23% Par (+50) uden børn 21% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Husstandstyper i sognet 2008 Øvrige husstande 9% Par med børn 14% Enlige (-49) uden børn 33% Par (+50) uden børn 6% Par (-49) uden børn 9% Enlige med børn 6% Enlige (+50) uden børn 23% Som det ses på figurerne ovenfor, adskiller X-strup Sogn sig, hvad ang husstandstyper, sig noget fra landsgennemsnittet. Den største husstandstype i sognet er Enlige (-49) uden børn, som udgør 33 % af husstandstyperne i sognet, imod blot 16 % på landplan. Altså en forskel på hele 17 procentpoint. Den næststørste gruppe udgøres af enlige (+50) uden børn med 23 %, fuldstændig tilsvarende landsgennemsnittet. Gruppen af enlige med børn er med 6 % også svarende til landsgennemsnittet. Alt i alt udgøres 62 % af husstandene i X- strup Sogn af enlige. Den trediestørste gruppe i sognet er par med børn, som udgør 14 % af husstandene, og dermed ligger denne gruppe betydeligt under landsgennemsnittets 22 %. Side 11

12 Øvrige husstande er husstande med mere end to personer over 18 det kan f.eks. også være par med hjemmeboende børn over 18 eller bofællesskaber o.l. Alt i alt er der er tale om et sogn bestående hovedsagligt af singler/enlige uden børn og ikke så mange par. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i X-strup Sogn er 1,76, altså noget mindre end i Danmark som helhed, hvor størrelsen er 2,2. (Tabel 4). Side 12

13 Husstandsindkomster i Danmark 2008 Høj indkomst. 20% Lav indkomst 20% Høj mellemindkomst. 20% Lav mellemindkomst 20% Mellemindkomst 20% Husstandsindkomster i sognet 2008 Høj indkomst 13% Lav indkomst 27% Høj mellemindkomst 16% Mellemindkomst 24% Lav mellemindkomst 20% Danmarks Statistik opdeler indkomstfordelingen i Danmark i fem lige store grupper, som det fremg af diagrammet øverst. Sammenligninger man fordelingen i X-strup Sogn i de tilsvarende intervaller, er det mest markante træk, at der er flere husstande i gruppen Lav indkomst, 27 %, og færre i Høj indkomst og Høj mellemindkomst, nemlig hhv. 16 % og 13 %. Danmarks Statistik opgør indtægterne pr. husstand. Da der er en markant højere andel af husstande bestående af enlige (hvilket betyder 1 indtægter) i X-strup Sogn, vil husstandsindkomsterne således også forventeligt være lavere end gennemsnittet. Derfor er sognets bruttomedianindkomst (den midterste husstands-bruttoindkomst for hele sognet) på kr. også lavere end den tilsvarende i Danmark, som er på kr. Det er naturligt, n de fleste husstande blot har en enkelt indtægt. Side 13

14 (Tabel 4) Bemærk at det er indkomsten for hele husstanden og før fradrag, altså bruttoindkomsten, der er anført. Der anvendes fra og med 2008-tallene følgende inddeling: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr. Denne fordeling svarer, som det ses i diagrammet for hele Danmark, på landsplan til intervaller med hver 20 % af befolkningen. Side 14

15 Arbejdsstyrke og uddannelse Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i sognet og i Danmark 2008 X-strup Sogn Danmark 80 73,0 Procentandel af befolkningen over ,2 18,2 13,1 35,0 2,5 15,9 2,2 12,2 6,6 0 Selvstændige + medhjælpende ægtefælle Lønmodtagere - Højeste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Mellemste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Øvrige Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt Permanent udenfor arbejdsmarkedet Udenfor arbejdsmarkedet (ikke permanent) Heraf pensionister Under uddannelse Som det ses af diagrammet ovenfor, ligger X-strup Sogn over landsgennemsnittet mht., hvor stor den samlede arbejdsstyrke er. 73 % tilhører arbejdsstyrken. En del af forklaringen ligger i, at der er færre pensionister i sognet end gennemsnitligt på landsplan. Der er også færre, der er permanent uden for arbejdsmarkedet, og også færre i kategorien øvrige lønmodtagere. Gruppen af øvrige lønmodtagere, dækker over lønmodtagere, som hverken er på højeste og mellemste niveau. Der er en del flere lønmodtagere på højeste niveau og mellemste niveau, hvilket st lidt i kontrast til det forrige diagram, der viste, at husstandsindkomsten i sognet ligger under landsgennemsnittet, men som tidligere nævnt findes forklaringen i, at Danmarks statistik opgør husstandsindkomsten pr. husstand og ikke pr. person. Så befolkningen i X-strup Sogn er altså ikke nødvendigvis fattige, selv om forrige diagram kunne give den formodning. (Tabel 5) Side 15

16 Højeste fuldførte uddannelse i Danmark og i sognet 2008 X-strup Sogn Danmark Procent af befolkningen over ,0 18,2 16,1 13,1 22,9 5 4,0 0 Grundskole Gymnasiel uddannselse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Da Danmarks Statistik har ændret beregningsmåden, kan man ikke sammenligne uddannelsesniveauet med tidligere, men tendenserne i forhold til landstallene, kan give et billedet af uddannelsesniveauet. Der er i X-strup Sogn en markant overvægt af personer, der har en gymnasial uddannelse. Dette er formentlig unge, der netop er påbegyndt en uddannelse eller skal til det. Dette hænger også meget godt sammen med den markante overvægt af befolkningen i sognet, der har en lang videregående uddannelse som højest færdiggjorte uddannelse. Sammenligner man med forrige diagram er der også god sammenhæng mellem det høje uddannelsesniveau og det relativt store antal i gruppen lønmodtager på højeste niveau. (Tabel 6) Typiske eksempler på de forskellige uddannelser: Erhvervsfaglig: kørelærer, handel & kontor; sekretær (advokat, læge); murer; tømrer; mekaniker, grafiker; landmand. Kort videregående: korrespondent, ejendomsmægler; akademiøkonom; revisor, merkonom; laborant; politimand. Mellemlang videregående: folkeskolelærer; bibliotekar; diplomuddannelser; maskinmester; sundhedsplejerske samt bachelorer. Side 16

17 Folkekirkemedlemskab Folkekirkemedlemskabet i sognet sammenstillet med Danmark 2008 X-strup Sogn Danmark Procentandel af befolkningen > Sammenligner man andelen af medlemmer af folkekirken med tallene på landsplan, ligger X-strup Sogn lavt i alle aldersgrupper. På landsplan var medlemsprocenten i 2008 således 81,9 %, imens den i X-strup Sogn var på 65,7 %. Medlemsprocenten ligger for X-strup Sogn således væsentligt under landsgennemsnittet. Det ses af diagrammet, at også medlemsprocenten blandt børn og unge er betydelig lavere end på landsplan og det er altså ikke selvfølgeligt i X-strup Sogn at blive døbt og konfirmeret! Sognets samlede andel af medlemmer er faldet fra 72,7 % i 1996, altså et fald på 7 procentpoint over en periode på 12 fra 1996 til Dette er endda mere end de ca. 0,5 procentpoint, som man som en god tommelfingerregel regner med at medlemsprocenten falder hvert på landsplan. (Tabel 1). Side 17

18 Udviklingen i medlemskabet af Folkekirken i sognet Procentandel af befolkningen, der er medlemmer Procentandelen af folkekirkemedlemmer stiger normalt med alderen. Hvis man ser på tendensen i X-strup Sogn for alle aldersgrupper i 2008 er dette ligeledes tilfældet her. Inden for de enkelte og aldersgrupper er der betydelige udsving. Det ses, at medlemsandelen er steget en del blandt de 5-19 ige og de ige, men til gengæld er faldet en del hos de ige og i alle aldersgrupper fra 50 og frem til de ældste i befolkningen. Laveste medlemsprocent finder man i grupperne 0-4 ige og ige. De 0-4-iges lave medlemsandel skyldes især, at dåbsalderen relativt set stiger i disse. Men det kan naturligvis også her som i mange andre sogne indeholde et vist reelt fald i dåbstallet. (Tabel 1) Side 18

19 Indvandring og medlemskab af folkekirken Andel af udlændinge i sognet % 90% 80% I n d b y g g e r e 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Efterkommere Indvandrere Danskere I Danmark var der i ,1 % indvandrere og 2,3 % efterkommere. I X-strup Sogn var 9,4 % af befolkningen indvandrere og 2,6 % var efterkommere af indvandrere. Der er således flere indvandrere og efterkommere af indvandrere i X-strup Sogn end i Danmark som helhed. De absolutte tal i hver aldersgruppe er dog så små, at selv små udsving kan give statistiske udsving, hvorfor alle vurderinger må tages med et vist forbehold. Andelen af sognets indvandrere er nogenlunde jævn over aldersgrupperne 20-59, og stort set samtlige efterkommere er under 19. Samlet set har der over de sidste 12 været en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere af indvandrere i X-strup Sogn. I 1996 boede 342 indvandrere og efterkommere af indvandrere mod 539 indvandrere og efterkommere af indvandrere i Tabellen giver desværre ingen oplysninger om udlændinges herkomstlande, men der vil blandt indvandrerne formodentlig være en del udlændinge som kommer fra 3. verdens lande, altså overvejende ikke-kristne lande. Man antager normalt, at % af indvandrerne har baggrund i en kristen kultur, resten i ikke-kristne kulturer. (Tabel 1) Side 19

20 Folkekirkemedlemskabet blandt indbyggere af udenlandsk herkomst 2008 X-strup Sogn Danmark 100 Procentandel af befolkningen af udenlandsk herkomst Aldersgrupper Diagrammet ovenfor viser hvor mange af X-strup Sogns indvandrere og efterkommere af indvandrere, der er medlemmer af folkekirken i 2008 sammenholdt med landsgennemsnittet. Som det fremg, ligger andelen af folkekirkemedlemmer i X-strup Sogn med anden etnisk baggrund nogenlunde på niveau med landsgennemsnittet. Generelt skal man huske, at det samlede antal indvandrere og efterkommere er meget lavt (539 personer), så der er få personer i hver aldersgruppe, hvilket skaber en vis tilfældighed i de statistiske udsving. Antallet af indvandrere og efterkommere, der er folkekirkemedlemmer dækker naturligvis ikke nødvendigvis alle kristne indvandrere, idet flertallet af disse normalt vil have tilknytning til andre kristne kirkesamfund end folkekirken. (Tabel 1) Side 20