Faglærerkursus åbenværksted d. 4 5 og 6 juli 2011

Transkript

1 Faglærerkursus åbenværksted d. 4 5 og 6 juli 2011 Kursusmateriale til faglærerkursus på Herningsholm Jørgen Kornbeck EUCSYD

2 Indhold Åbent Værksted som begreb... 2 Åbent Læringscenter (OLC) som begreb Fordele ved Åbent Værksted Ulemper ved Åbent Værksted Pædagogiske forandringer med Åbent Værkstedsformen Modeller for Åbent Værksted:... 8 Etablering af Åbent Værksted Ved igangsætning af et fleksibelt læringsmiljø Læringsmiljøet Lærerkvalifikationer Krav til kursisterne: Når deltagerne kommer Afslutning på plankursus Krav til undervisningsmaterialer Evaluering i ÅV Eksempel på interaktivt og selvinstruerende undervisningsmateriale

3 Åbent Værksted som begreb. Undervisningsministeriets officielle definition på Åbent Værksted er følgende: Åbent Værksted betyder, at man gennemfører undervisning i flere forskellige Uddannelser samtidigt og i samme undervisningslokale. Uddannelsesstederne kan frit sætte forskellige uddannelser sammen i et åbent værksted også uddannelser fra forskellige uddannelsesområder. Dette gælder dog ikke for uddannelsesplaner, hvor åbent værksted er fravalgt. Uddannelser i et åbent værksted kan sammensættes uafhængig af, om de Pågældende uddannelse kan afkortes for enkeltdeltagere eller ej. Ved åbent værksted kan undervisningen altid afholdes med løbende optagelse af deltagerne. Det udviklingsansvarlige efteruddannelsesudvalg kan til vælge muligheden for at afkorte undervisningen for enkeltdeltagere i åbent værksted. Når et efteruddannelsesudvalg vælger at give mulighed for afkortning for enkeltdeltagere, skal det: Overveje om uddannelsens formål og mål er tilstrækkelig klare og operationelle, så det kan lade sig gøre at vurdere, om deltageren har opnået hvert enkelt af målene. Afvejer uddannelsens formål og mål, dens varighed samt målgruppens forudsætninger i forhold til hinanden. 2

4 Når man som uddannelsessted vælger at udbyde og gennemføre uddannelser, tilrettelagt i et åbent værksted, skal man overveje: Hvilken blanding af uddannelser, der skal indgå i det pågældende værksted, Hvordan undervisningen i værkstedet skal tilrettelægges, Hvilke undervisningsmaterialer, der kan støtte undervisningen i det åbne værksted, Eventuelle særlige krav til visitation, samt Hvilke faglige og pædagogiske kvalifikationer hos lærerne, der kræves for at gennemføre undervisningen. Uddannelsesstedet kan eventuelt redegøre for disse overvejelser i en undervisningsplan. Åbent Læringscenter (OLC) som begreb. Fra slutningen af 1980 erne og frem til omkring midten af 1990 erne vandt Åbent Værkstedsformen større og større udbredelse indenfor voksenuddannelserne specielt i AMU-systemet og på VUC (Voksenuddannelsescentrene). Med den merkantile reform i 1996 og i forberedelserne til erhvervsuddannelsesreformen i slutningen af 1990 erne indledes en tilsvarende paradigmatisk ændring indenfor erhvervsuddannelserne. Den nye pædagogik stiller krav til skolernes fysiske rammer og indretning, så de kan understøtte den pædagogiske udvikling, der allerede er i fuld gang. Et bud på sådanne rammer er de åbne læringscentre. Undervisningsministeriet har derfor støttet flere forsøgs- og udviklingsprojekter, hvor formålet har været at eksperimentere med andre rammer, anden indretning og andre funktioner af læringsrum. Den konkrete ændring på skolerne synliggøres ved at klasseundervisningen 3

5 som en dominerende form erstattes mere og mere af forskellige former for fleksible undervisningsmiljøer tilpasset så vidt muligt den enkelte elevs behov og reformernes krav om rummelighed og fleksibilitet samt optag hver 5 te uge. Den generelle betegnelse på disse fleksible undervisningsmiljøer er blevet OLC jf. den engelske forkortning for Open Learning Center. I det følgende også forkortet som ÅLC (Åbne Læringscentre). Definitionen på et OLC/ÅLC er ifølge Neil Jacobsen2 I litteraturen findes der meget forskellige bud, f.eks.: Et sted hvor individer kan tage hen for at udvikle sig og ære (Brown, Smith 1995). Et læringscenter kan anskues som mere end blot et arbejdsrum, men mindre end institutionen som helhed; måske er det den del af institutionen, som tager sig af ikke-traditionel undervisning (Davies 1989). Læringscentre skal kunne tilbyde et sted, hvor alle uddannelsessøgende kan arbejde med en række forskellige læringsstile og læringsressourcer, individuelt eller i grupper og selvstændigt i forhold til egen tid og niveau (Oates, Watson 1995). Det er en form for åbent studiemiljø på skolen, hvor kursister og elever kan arbejde med at lære sig noget på forskellige måder, i forskelligt 4

6 tempo, gennem forskellige materialer. Det er også et ressourcecenter med adgang til en række ressourcer i form af informations- og kommunikationsteknologi (IT), tutorer (lærere) og måske et egentligt bibliotekstilbud (Have 1999)3. Have differentierer derefter definitionen i forhold til centret som støtte, supplement, læringsrum og samlebegreb for en skole. 2 Andrew Neil Jacobsen: Åbne læringscentre hvorfor og hvordan, Undervisningsministeriet Charlotte Have: Fleksibel Læring, Erhvervsskolernes Forlag, 1999 Hvad betyder det? Der er tilsyneladende følgende ingredienser i begrebet: Læring Åbenhed Fleksibilitet Ressource-baseret Center-konceptet. Åbent Værksted og Åbne Læringscentre vil i mange sammenhæng være forskellige dele af det samme fleksible undervisningsmiljø på skolerne. I visse tilfælde vil f.eks. kursusfag indgå i erhvervsuddannelserne og grund- og efteruddannelsesaktiviteter vil overlappe hinanden i visse forløb især hvor der er en indholdsmæssig fællesmængde. 5

7 Fordele ved Åbent Værksted. Sammenfattende kan man udtrykke fordelene med ÅV-formen i følgende punkter: Hyppigere udbud af kurser Mere selvstændige kursister Stor fleksibilitet over for kunderne Deltagerne får indblik i andre kurser Mere givende at være lærer (hævder de som har arbejdet med ÅV-formen i længere tid) Ulemper ved Åbent Værksted. Ligeledes kan man sammenfatte de mest iøjnefaldende ulemper i følgende punkter: Ringere mulighed for forberedelse for lærerne mere ad hocplanlægning Let at miste overblikket over undervisningen Det teoretiske stof bliver vanskeligere at formidle De almene emner kan blive et problem Teoritunge kursuselementer kan være vanskelige at få indplaceret i undervisningsforløbene 6

8 Pædagogiske forandringer med Åbent Værkstedsformen. De pædagogiske forskelle kommer tydeligt frem i følgende punkter: Opstart af nye kursusaktiviteter og modtagelse af nye kursister er de mest kritiske tidspunkter Lærerens rolle er mere konsulent og vejleder end lærer i traditionel forstand Differentieret undervisning er uundgåelig Løbende evalueringer af den enkelte kursist og projektgruppe er et must Forskellige former for Åbent Værksted Åbent Værkstedsformen kan fungere. 1. Som støtte til deltageren i forlængelse af alm. undervisning, f.eks. datastue skrivestue etc 2. Som supplement til øvrig undervisning, f.eks. emner og fag på tværs af aktuelle faggrænser informationssøgning og fordybelse jobsøgning etc. 3. Som integreret model fleksibel gennemførelse af EUD-undervisning og/eller plankursusaktiviteter sammenkobling af forskellige læringsrum 7

9 centerdannelse i skolen etc. 4. Som kompetencecentre ÅV/OLC er ikke længere en del af skolen, men grundprincippet for hele skolens undervisning sammenkædning af mange forskellige typer af uddannelse (AMU,GVU, EUD, VEUD, ) Modeller for Åbent Værksted: Variationsrigdommen er stor og der findes mange forskellige modeller, f.eks.: Værksted med flere lærere Værksted med en lærer Værksted med alment stof Værksted med grundkurser Multiværksted Værksted med mange kurser Værksted med få (2) kurser Værksted med teoritunge kurser Værksted med SIMU (-leret produktionsmiljø) Værksted baseret på logistikspil Værksted som del at Åbent Læringscenter (OLC) Værksted som del af samlet kompetencecenter 8

10 Etablering af Åbent Værksted. Behovet for at udvikle en ÅV-form som passer til både erhvervslivet og skolen bunder som regel i at efterspørgslen på specifikke kurser er for lille til at normal holdstørrelse kan etableres, hvilket giver mange aflyste kurser. Dermed opnår virksomhedernes medarbejdere ikke den efteruddannelse, de har brug for, og skolens uddannelsesaktivitet og indtjening bliver mindre. Åbent Værkstedsformen muliggør en fleksibel gennemførelse af de efterspurgte kursusaktiviteter; ideelt set tilgodeses både den enkelte deltagers behov og læringsstil4, virksomhedernes aktuelle behov for kompetenceudvikling og skolens mulighed for på efteruddannelsesområdet at fungere som en kapabel udbyder af relevante kurser. Der er således mange gode anledninger til at arbejde med at udvikle og tilpasse Åbent Værkstedsformen, som en central del af alle afholdelsesformerne, uanset hvilken slags uddannelsesinstitution og uanset hvilken type uddannelse vi taler om. Fordelene ligger i at man på samme tid opnår en udbudsmæssig fleksibilitet, en individbaseret og tilpasset læringsproces samt tidssvarende og spændende læringsmiljøer på skolen, som modsvarer brugernes behov. Udviklingsarbejdet kan ofte tage lang tid fordi der skal arbejdes med så mange faktorer samtidigt for at gennemføre omstillingen fra mere traditionel hold- og lærerorienteret undervisning. 9

11 Derfor er det vigtigt at udviklingsarbejdet fokuserer på de vigtigst spørgsmål først og først senere tager fat i de mindre væsentlige. Hvad der er mere eller mindre væsentligt varierer dog meget fra skole til skole. En anbefaling er at gøre følgende overvejelser initialt i udviklingsarbejdet: Set med initiativtagerens øjne kan de første overvejelser f.eks. dreje sig om: 1. Hvor er det i dag vanskeligt at få et tilstrækkeligt kursistunderlag indenfor faggruppens undervisningsområde? 2. Er der lignende problemer med deltagerantallet til efteruddannelsesaktiviteterne 3. Er det muligt at pege på undervisning som bliver aflyst, fordi man ikke har elever/kursister nok? 4. Har du ideer og forslag til hvad en mere fleksibel struktur m.h.t. undervisningen burde omfatte dvs. hvad kan evt. indgå i et ÅV/ÅLC? a. Findes der forskellige kombinationsmuligheder? b. Findes der fag/kurser som det vil være vanskeligt at integrere i ÅV/ÅLC? 5. Bedøm det normale elev- og deltagerunderlag for den model du selv tror mest på 6. Findes der fag/kurser, som absolut ikke hører hjemme i et ÅV/ÅLCforløb? 7. Hvordan skal sammensætningen af lærergruppen se ud? 8. Findes der tværgående fag og undervisning, som kan være fælles for flere faggrupper, dvs. basis for en centerdannelse. 9. Hvordan vil du foreslå udviklingsarbejdet grebet an i den faggruppe, du selv tilhører? 10. Hvad er du selv bedst på at bidrage med? 10

12 Ved igangsætning af et fleksibelt læringsmiljø. Ved igangsætning af et fleksibelt læringsmiljø på skolen er det af afgørende betydning, at udviklingsarbejdet er rettet mod følgende områder: Skolen At alle involverede på skolen er med på ideen pæd. profil At vælge en fornuftig model for miljøet (kursus Mix, antal kursister, m.v.) i forhold til efterspørgslen på kurser og specifikke kompetencer At involvere rekvirenten af kurser og uddannelse i planlægningen og Udformningen af indhold og form for udbud (model) Afsætte den fornødne tid til lærernes planlægning At sikre fastlagte procedurer for kursist-ind- og udtag At etablere tæt samarbejde mellem lærere og kursistadministration At lægge en langsigtet planlægning for afviklingsperioder At lægge en plan for faglærernes kvalificering (fagligt og pædagogisk) At sikre at uv-materialet er egnet til miljøet At sikre at de praktiske rammer (lokaler, udstyr) fungerer til miljøet At vælge de optimale evalueringsformer til miljøet At acceptere skæve evalueringer At informere deltagere og virksomheder om denne nye undervisningsform senest i forbindelse med tilmelding, og i så god tid som muligt inden de i indfinder sig til undervisningen på skolen. 11

13 Læringsmiljøet. Læringsmiljøet i et ÅV er præget af at Gå fra instruktion mod selvinstruktion Gå fra lærer til deltagerstyret Kursisterne skal arbejde mere selvstændigt Læreren i højre grad bliver vejleder/konsulent Kravene til den løbende evaluering stiger Behov for større fleksibilitet i det daglige Lærerkvalifikationer. Læreren skal Vænne sig til at være mere konsulent end tavleunderviser. Sørge for at kursisterne kender til lærerens nye rolle. Turde give slip. Turde vide mindre, og turde vide mindre end eleverne. Have og praktisere indlevelsesevne. Bruge sig selv uden at blive opbrugt. Være indstillet på forandringer. Være god til at holde styr på individuelle læreprocesser og måleopfyldelsen. 12

14 Krav til kursisterne: Kursisterne har større ansvar for egen læring Kursisterne skal forstå, at lærerne har en anden underviserrolle Kursisterne skal kende til deres egen rolle i ÅV-undervisningen Kursisterne skal inden undervisningen begynder kende målene for kurset Sammenfattende kan hovedkravene til ÅV opstilles i følgende 5 punkter: 1. Nødvendigt med fleksible og omstillingsparate lærere som kan støtte hinanden og samarbejde både fagligt og pædagogisk 2. Nødvendigt at udvikle selvinstruerende undervisningsmateriale 3. Undervisningsfaciliteterne bør udformes så de fysisk passer til ÅVundervisning (fleksibelt og omstillingsmuligt) kombination af rum til teoriundervisning samt praktisk øvelses- og projektorienteret undervisning 4. Mulighed for erfaringsudveksling mellem kursisterne (sidemandsoplæring) 5. Deltagerne skal være i stand til at arbejde selvstændigt v.h.a. det selvinstruerende materiale 13

15 Når deltagerne kommer. Velkomst, finde ud af hvem der er nye (undervisningsform, på skolen) Erfaren deltager går automatisk i gang Til de nye: Præsentation af skole og andre praktiske forhold Kursusindhold Arbejdsform det er meget vigtigt at deltagerne er positive over for den valgt afholdelsesform (nøgleord: du starter på dit vidensniveau, skal ikke vente på de andre/ de andre skal ikke vente på dig, tillade at du fordyber dig jobrelevante steder, snak med sidemanden, lettere at stille et spørgsmål, kan virke langsom den første formiddag) Deltager ansvar arbejde med jobrelevante emner Instruktør ansvar at deltagerne kommer igennem emner der svarer til plankursusets formål (på den måde følger deltagerne ikke angst for ikke at nå igennem materialet resultatet et afslappet indlæringsmiljø) Hjælpe i gang Rundt og snakke/vejlede alle deltagere Vejlede i hvilke opgaver der kan springes over Diverse plankurser gennemgås salg Her er det vigtigt at evaluere/opsamle med alle plankurser hver for sig. Afslutning på plankursus. kursusbevis Skriftlig evaluering, mundtlig evaluering og vis hvilke plankurser, der nu vil være relevante for deltageren at tilmelde sig efterfølgende 14

16 Krav til undervisningsmaterialer. Undervisningsmaterialerne skal være tilpasset Åbent Værksted hvilket som oftest indebærer en større og tidskrævende omarbejdning Undervisningsmaterialerne skal i videst muligt omfang være selvinstruerende og give mulighed for selvevaluering Ved brug af IT-baseret undervisningsmateriale bør den enkelte kursist et letforståelige instruktioner gerne illustreret over hvorledes teorielementer og opgaver løses v.h.a. IT Evaluering i ÅV. ÅV-undervisning kræver som regel at kursisternes præstationer evalueres på en anden måde end i alm. holdundervisning følgende punkter er gennemgående: Evalueringen bør så vidt mulig være individuel Evalueringen bør være løbende (daglig, ugentlig) I evalueringen må ikke glemme den stille kursist Personlige samtaler er absolut nødvendige Der bør altid være mulighed for selvevaluering for kursisterne (Vis kvalitet) 15

17 Eksempel på interaktivt og selvinstruerende undervisningsmateriale. En afgørende forudsætning for udviklingen af ÅV-formen er at undervisningsmaterialerne udformes på en sådan måde, at kursisterne selv i så høj grad som muligt kan tilegne sig både teoretisk pensum og opgaveformulering samt informationer til brug for opgaveløsning. Al hidtidig erfaring peger på at jo mere udviklet det selvinstruerende undervisningsmateriale er, jo større grad af frihed er der for underviserne til at individualisere undervisning og vejledning. Der findes mange eksempler på lokal udviklet selvinstruerende materiale, bl.a. af interaktiv karakter. 16