Kommunebeskrivelse Aarhus Kommune

Transkript

1 2014 Kommunebeskrivelse Aarhus Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING... 1 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS... 4 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS... 5 STABIL VÆKST PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS... 5 NÆSTEN UÆNDRET BESKÆFTIGELSE... 6 HØJERE INDPENDLING END UDPENDLING... 8 BEFOLKNINGEN I DEN ERHVERVSAKTIVE ALDER STIGER PÅ SIGT... 8 NÆSTEN UÆNDRET LEDIGHED I DE SENESTE TO ÅR... 9 KORTERE FORLØB FOR DAGPENGEMODTAGERE MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE UNGE PÅ OFFENTLIG FORSØRGELSE UNDGÅ TIDLIG KONTANTHJÆLPSDEBUT DE UNGE SOM GÅR UD AF FOLKESKOLEN I AARHUS STATUS FOR ÅRIGE I AARHUS GENNEMFØRELSE PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE ANDEL DER FORVENTES AT FÅ EN UNGDOMSUDDANNELSE INDSATSEN FOR DE UNGE I JOBCENTERET FOKUSOMRÅDER MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG INDSATS FÆRRE OFFENTLIGT FORSØRGEDE I AARHUS VARIGHED FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE RISIKOGRUPPEN FOR AT BLIVE LANGTIDSFORSØRGET AKTIVERINGSINDSATSEN FOR OFFENTLIGT FORSØRGEDE RESSOURCEFORLØB OG TILGANGEN TIL FØRTIDSPENSION FOKUSOMRÅDER MÅL 3: LANGTIDSLEDIGHEDEN UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHEDEN MÅLGRUPPEN FOR AKUTPAKKEN OG DE FREMTIDIGT UDFALDSTRUEDE INDSATSEN FOR DE LANGTIDSLEDIGE FOKUSOMRÅDER MÅL 4: VIRKSOMHEDSKONTAKTEN UD AF 10 VIRKSOMHEDER I AARHUS SAMARBEJDER MED JOBCENTRENE MEST SAMARBEJDE MED STORE OG OFFENTLIGE VIRKSOMHEDER FOKUSOMRÅDER Udgiver: Beskæftigelsesregion Midtjylland

3 SAMMENFATNING Arbejdsmarkedet i Aarhus kendetegnes aktuelt med en stabil udvikling i både beskæftigelsen og ledigheden. På sigt forventes stigende arbejdsstyrke og stigende efterspørgsel efter arbejdskraft i Aarhus. Sammenfatning Ved udgangen af 2013 er antallet af beskæftigede lønmodtagere næsten uændret i f.h.t (+0,1% svarende til en stigning på 159 lønmodtagere på et år). I de seneste 4 år er beskæftigelsen faldet for kortuddannede og faglærte, og steget markant for arbejdskraft med en lang videregående uddannelse. Samtidig er der tabt arbejdspladser inden for handel og transport og industri, mens der er kommet flere inden for offentlig sektor. Arbejdsstyrken er i de seneste 4 år næsten uændret med en stigning på 376 personer (+0,2%). Arbejdsstyrken er faldet for kortuddannede og faglærte, mens der er kommet lidt flere med videregående uddannelser. Aarhus er afhængig af indpendlere. 31% af arbejdspladserne i Aarhus er besat med indpendlere, mens 20% af de beskæftigede i Aarhus pendler til arbejde i en anden kommune. I de kommende 8 år forventes befolkningen i den erhvervsaktive alder at stige med 7,8% i Aarhus. Den demografiske udvikling er mere positiv i Aarhus end i regionen som helhed. Ledigheden er faldet svagt i det seneste år i Aarhus med et fald på 2,6% (-215 ledige). Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på 5,7% og har været næsten uændret i de seneste to år. Ledigheden er højest for kvinder i aldersgruppen år og lavest for kvinder over 50 år. I det seneste år er ledigheden steget mest for kvinder under 30 år og faldet mest for mænd over 50 år. Blandt de forsikrede ledige er 3F den største gruppe. Byggefagene og 3F har den højeste ledighed med ca. 10% af de forsikrede, mens DSA (sygeplejersker mv.) har den laveste med 1,7%. De ikke-forsikrede ledige er en betydelig gruppe med i alt ledige. I det seneste år er antallet af ikke-forsikrede ledige steget 15,9%. Beskæftigelsesindsatsen står over for en række centrale udfordringer: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 er der offentlig forsørgede unge i Aarhus, hvoraf næsten ½-delen er kontanthjælpsmodtagere. Det svarer til, at 8,5% af de årige i befolkningen er på offentlig forsørgelse. Andelen er lavere end gennemsnittet for regionen (10,5%). I forbindelse med kontanthjælpsreformen er 87% (3.001 unge) visiteret til uddannelseshjælp, dvs. at de ikke har en uddannelse, mens 13% (441 unge) modtager kontanthjælp, da de har en uddannelse. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

4 Sammenfatning De unge i Aarhus, som er visiteret i f.m. kontanthjælpsreformen, er fordelt på følgende kategorier: 12% åbenlyst uddannelsesparat, 22% uddannelsesparat, 52% aktivitetsparat (uden uddannelse), 3% jobparat, 7% aktivitetsparat (med uddannelse) og 4% uoplyst kategori. Det er vigtigt at undgå, at de unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. De unge, som debuterede på kontanthjælp som 18-årige for 4 år siden, var 49% af tiden på offentlig forsørgelse i Til sammenligning var de øvrige unge i samme aldersgruppe i gennemsnit på offentlig forsørgelse kun 8% af året. De unge, som afslutter grundskolen i Aarhus forventes i høj grad at få en uddannelse. Pba. de aktuelle uddannelsesmønstre forventes 91% af få en ungdomsuddannelse, 64% en videregående uddannelse og 34% en lang videregående uddannelse om 25 år. I regionen som helhed er andelene h.h.v. 94%, 62% og 28%. Hovedparten af de årige i Aarhus er enten i gang med en uddannelse eller med forberedende aktiviteter. Kun ca. 1% er hverken i gang med uddannelse eller beskæftigelse. Kun 11,9% af de elever, der afsluttede grundskolen i Aarhus i 2013, tilmeldte sig en erhvervsuddannelse, mens 79,1% tilmeldte sig en gymnasial uddannelse. Der er fortsat problemer med frafaldet på især erhvervsuddannelserne, hvor gennemførelsesfrekvensen på regionalt niveau kun er på 55%. Aktiveringsgraden for ungegruppen i Aarhus er samlet set på 27,4% og ligger under gennemsnittet for regionen. De unge er aktiveret i uddannelse/opkvalificering 18,8% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 8,5% af tiden. Langvarig offentlig forsørgelse tværfaglig indsats Jobcentrene skal iværksætte en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Seneste tal om offentligt forsørgede viser: Aktuelt er der over personer på offentlig forsørgelse i Aarhus, svarende til 18,3% af de årige i befolkningen. 50% af de offentligt forsørgede har modtaget offentlig forsørgelse i over 3 år. Hovedparten af de langvarigt offentligt forsørgede er førtidspensionister, men der er også en betydelig gruppe kontanthjælpsmodtagere med over 3 års offentlig forsørgelse (3.197 personer) personer i Aarhus har modtaget offentlig forsørgelse mellem 2 og 3 år og er dermed i risikogruppen for at blive langvarigt offentligt forsørget. Risikogruppen har flere kvinder end mænd. Ca. 1/4-del er over 60 år, og 1/4-del er under 30 år. Gruppen består af mange kontanthjælpsmodtagere (48%) og sygedagpengemodtagere (8%). Risikogruppen har været aktiveret 28% af tiden (dvs. i den tid, hvor de har modtaget offentlig forsørgelse), hvilket er på et lavere niveau end i regionen som helhed (33%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

5 Reformen af førtidspension og fleksjob har nu virket i mere end 1 år. Antallet af ressourceforløb svarer dog endnu ikke til de politiske forventninger. Der har været et markant fald i tilgangen til førtidspension, men dette fald modsvares ikke af en tilsvarende stigning i ressourceforløb og fleksjob. Samtidig har der været en stigning i antallet af langvarigt forsørgede. Sammenfatning Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Indsatsen kan med fordel tage udgangspunkt i følgende: I december 2013 var der langtidsledige i Aarhus. Det svarer til, at 30,0% af de ledighedsberørte er langtidsledige. Andelen den højeste blandt de midtjyske kommuner. Regionsgennemsnittet er på 25,8%. I det seneste år er antal langtidsledige faldet med 8%. Dog er antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere mere end fordoblet i det seneste år. Risikoen for langtidsledighed er lavest for kvinder og mænd under 30 år og højest for mænd i aldersgrupperne over 30 år. 28,1% af dagpengemodtagerne i Aarhus har mere end 1 års ledighed og er dermed udfaldstruede på sigt. Det svarer til personer. Andelen er lidt over regionsgennemsnittet (27,8%) Aarhus har relativt mange udfaldstruede under 40 år, samt medlemmer af AC/LVU a-kasserne. Aktiveringsgraden for langtidsledige dagpengemodtagere og niveauet for antal samtaler i Aarhus er lidt lavere end regionsgennemsnittet. Aktiveringsgraden varierer markant for de forskellige grupper af langtidsledige i Aarhus. Kvinder under 30 år har den højeste aktiveringsgrad på 34,4%, mens mænd over 60 år har den laveste på 17,4%. Samtaleniveauet er på et relativt ensartet niveau for de fleste grupper. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Den virksomhedsrettede indsats og samarbejdet med virksomhederne er et centralt element i jobcentrenes indsats i f.h.t. at understøtte virksomhederne med at rekruttere arbejdskraft, opkvalificere ledige og medarbejdere og fastholde medarbejdere. Indsatsen er også en central del af reformerne af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob samt sygedagpenge. Seneste tal om samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentret viser følgende: I 2013 havde 39,2% af virksomhederne i Aarhus et samarbejde med beskæftigelsessystemet. 33,3% af virksomhederne samarbejdede med jobcenteret i Aarhus, og 15,8% havde et samarbejde med andre jobcentre. Virksomhedernes samarbejdsgrad i Aarhus er lidt lavere end gennemsnittet for regionens virksomheder (41,5%) og er faldet med 0,5%-point fra 2012 til Samarbejdsgraden i Aarhus er lavest for små virksomheder og størst for de store med mindst 100 ansatte. Fordelt på brancher, er samarbejdsgraden højest inden for Offentlig sektor (34%), Industri og Handel mv. (begge med 25%). BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

6 FAKTAARK MED CENTRALE NØGLETAL FOR AARHUS AARHUS MIDTJYLLAND BEFOLKNING OG ARBEJDSSTYRKE Faktiske tal Udvikling Faktiske tal Udvikling Hele befolkning 1. januar 2013 (udv ) ,2% ,9% Befolkning årige 1. januar 2013 (udv ) ,4% ,2% Prognose hele befolkningen 2021 (udv til 2021) ,9% ,4% Prognose befolkning årige 2021 (udv til 2021) ,8% ,4% Arbejdsstyrke årige pr. 1. januar 2013 (udv ), herunder: ,2% ,1% Grundskoleudd ,5% ,7% Gymnasial udd ,0% ,3% Erhvervsudd ,7% ,9% KVU ,7% ,1% MVU ,9% ,6% LVU ,6% ,6% Prognose udvikling i arbejdsstyrken (antal/udvikling i pct.) ,1% ,2% Antal ledige i december 2013 (udv. dec dec. 2013) ,6% ,7% Ledige i pct. af arbejdsstyrken (udv. i dec dec i %-point) 5,3% -0,1% 4,8% -0,4% Antal lønmodtagere 4. kvt E-indkomst-fuldtidspersoner (udv. 4. kvt kvt. 2013) ,1% ,0% Antal beskæftigede 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,3% ,6% Antal arbejdspladser 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,3% ,7% Antal indpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,7% - - Antal udpendlere 1. januar 2013 (RAS) (udv ) ,5% - - Antal indpendliere i pct. af arbejdspladser 30,7% Antal udpendlere i pct. af beskæftigede 20,3% INDSATSEN FOR UNGE Antal offentligt forsørgede unge december 2013 (udv. dec dec. 2013) ,3% ,0% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 8,5% -0,4% 10,5% -0,7% Off. forsørgelse i 2013 for unge, der modtog kontanthjælp, som 18-årig i 2009 (pct. af året) 49% - 49% - Off. forsørgelse i 2013 for øvrige unge (pct. af året) 8% - 12% - Andel unge som tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen 90,9% - 91,8% - Andel som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse efter grundskolen 11,9% - 19,7% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få mindst en ungdomsudd. 91% - 94% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en videregående udd. 64% - 62% - Andel af en 9. kl. årgang fra 2011, som forventes at få en lang videregående udd. 34% - 28% - Aktiveringsgrad - uddannelse/opkvalificering i 2013 (udv i %-point) 18,8% -4,5% 22,9% -2,0% Aktiveringsgrad - virksomhedsrettet aktivering i 2013 (udv i %-point) 8,5% -1,7% 10,5% -0,8% Aktiveringsgrad i alt i 2013 (udv i %-point) 27,4% -6,2% 33,4% -2,8% INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGVARIG OFF. FORSØRGELSE Off. forsørgede i december 2013 (ekskl. efterløn) (udv. dec dec. 2013) ,9% ,7% Andel off. forsørgede i pct. af befolkningen år (udv. dec dec.2013 i %-point) 18,3% -0,7% 18,8% -0,6% Andel off. forsørgede med under 1 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 31,4% -1,2% 32,5% -1,9% Andel off. forsørgede med 1-2 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 11,3% -0,2% 11,5% 0,1% Andel off. forsørgede med 2-3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 7,3% -0,8% 7,2% -0,6% Andel off. forsørgede med over 3 års varighed (udv. dec dec.2013 i %-point) 50,1% 2,2% 48,8% 2,4% Tilgang til førtidspension i 2013 (udv. i tilgang ) ,6% ,4% Antal personer i ressourceforløb i december INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGTIDSLEDIGHEDEN Langtidsledige i december 2013 (udv. dec ), herunder: ,8% ,0% -Langtidsledige dagpengemodtagere (udv. dec dec. 2013) ,0% ,4% -Langtidsledige kontanthjælpsmodtagere (udv. dec dec. 2013) ,4% ,0% Andel langtidsledige i pct. af ledighedsberørte i december 2012 (udv. dec dec.2013 i %-point) 30,0% 0,9% 25,8% -0,4% Aktiveringsgrad for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,0% - 28,9% - Gns. antal samtaler for dagpengemodtagere med over 1 års ledighed i dec ,1-7,7 - VIRKSOM HEDSKONTAKTEN Andel virksomheder i komm. med samarbejde med beskæftigelsessystemet (udv i %-point) 39,2% -0,5% 41,5% 0,0% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med det lokale jobcenter (udv i %-point) 33,3% 0,2% 35,9% 0,9% Andel virksomheder i komm. med samarbejde med andre jobcentre (udv i %-point) 15,8% -0,7% 15,5% -0,8% Kilde: Danmarks Statistik, Jobindsats.dk og DREAM Note: Beskæftigelsen er dels opgjort som 'lønmodtagerbeskæftigelsen' (E-indkomst) og dels beskæftigelsen fra den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Lønmodtagerbeskæftigelsen går frem til 4. kvt og er mere aktuel end RAS, som går frem til 1. januar Lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke opdeles på brancher og uddannelse mv. RAS dækker både selvstændige og lønmodtagere og opgøres i personer, mens lønmodtagerbeskæftigelsen kun dækker lønmodtagere og opgøres i fuldtidspersoner. Dvs. at de to statistikker ikke er fuldt ud sammenlignelige. Arbejdsstyrkeprognosen er udarbejdet med SAM -K/LINE-modellen v. Region M idtjylland. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

7 UDVIKLINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET I AARHUS Stabil vækst på arbejdsmarkedet i Aarhus Set over en årrække kendetegnes arbejdsmarkedet i Aarhus af en relativt stabil vækst i både udbuddet og efterspørgslen efter arbejdskraft. Omkring finanskrisen i er der dog store udsving i både efterspørgslen og udbuddet af arbejdskraft, som igen har påvirket ledigheden, som er forskellen på arbejdsstyrken og beskæftigelsen. FIGUR 1. UDVIKLINGEN I BESKÆFTIGELSE, ARBEJDSPLADSER, ARBEJDSSTYRKE OG PENDLINGG I AARHUS FRA 1997 TIL 2012 OG FREMSKRIVNING FOR 2012 TIL 2021 Kilde: Region Midtjylland udtræk fra f SAM-K/LINE-modellen basisversion november Udgangspunktet for SAM-K og LINEE fremskrivningenn er den nationale fremskrivning fra ADAM-modellen,, som Dan- marks Statistik vedligeholder, og blandt andet Finansministeriet benytter. ADAM fremskrivningen basererr sig på Øko- nomi- og Indenrigsministeriets konjunkturvurdering fra august 2013, og regeringens konvergensprogram for Fremskrivningerne for Aarhus viser, at der fra 2012 til 2021 forventes en stor stigning i ar- bejdsstyrken på 14,1% (ca personer). Samtidig forventes enn stigning i antal ar- bejdspladser på 12,2% (ca arbejdspladser) og i antal beskæftigede på 9,6% (ca beskæftigede). Ledigheden forventes at holde sig stabilt på ca. c 6% af arbejdsstyrken fra 2014 til I hele perioden fra 2012 til 2021 forventess udviklingen i Aarhus at være på et markant højere niveau end i regionen som helhed, hvor der forventes en vækst på 4,2% 4 i arbejdsstyrken og på 4,3% i beskæftigelsen. Niveauet for arbejdspladserr overstiger antal personer i arbejdsstyrken i Aarhus og medfø- rer en stor og stigende indpendling til Aarhus. Fra til 2021 forventes både indpendlin- gen og udpendlingen i Aarhus at stige med ca. 29%. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

8 Næsten uændret beskæftigelse Antallet af beskæftigede lønmodtagere i Aarhus og i Midtjylland har ligget relativt stabilt gennem de seneste 3-4 år, dog med en mere positiv udvikling i Aarhus end i regionen som helhed. De seneste tal for 4. kvartal viser, at beskæftigelsen i Aarhus A ligger ca. 0,1% højere end i 4. kvartal 2012, svarende til et beskæftigelsesfremgang på 159 på et år. I regi- onen som helhed er beskæftigelsen faldet 1,0%. Fra udgangenn af 2009 og frem til udgangen af 2013 er beskæftigelsen i Aarhus næsten uændret med en stigning på 195, svarende til en vækst på 0,2%. I regionen som helhed er beskæftigelsen faldet 1,9%. FIGUR 2. UDVIKLINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDEE LØNMODTAGERE I AARHUS OGG MIDTJYLLANDD FRA 1. KVARTAL 2008 TIL 4. KVARTAL Kilde: Jobindsats. dk Ledigheds- og o jobindikatorer. Antal lønmodtagere efter bopæl Note: 1. kvartal 2008 = indeks 100. Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen giver en indikator for den seneste udvikling i beskæftigelsen og er mere aktuel- som kun går frem til Tallene for lønmodtagerbeskæftigelsen kan dog ikke fordeles på brancher r og uddannel- se le end de øvrige beskæftigelsestal i kommunebeskrivelsen, som er fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, mv. Fordelt på uddannelsesniveau har det største fald i beskæftigelsenn i Aarhus fra 2009 til 2013 været blandt de kortuddannede med grundskole som højeste fuldførte f uddannelse. Beskæftigelsen for kortuddannede er faldet med personer, svarende til en nedgang på 17,0%. Også blandt de faglærte f har der været et stort fald i beskæftigelsen på personer, et fald på 10,7%. For de videregående uddannede er beskæftigelsen steget især for personer med en lang videregående uddannelse, som har haft h en fremgang på hele personer, en stigning på 17,5% fra 2009 til I samme periode er arbejdsstyrken samlet set steget. Stigningen kommer fra en særlig høj vækst i antallet af personer med en lang videregåendee uddannelse, mens arbejdsstyrken er faldet for kortuddannede og faglærte. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

9 FIGUR 3. ÆNDRINGEN I ANTAL BESKÆFTIGEDEB OG ANTAL PERSONER I ARBEJDSSTYRKEN FRAA 2009 TIL 2013 I AARHUS Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallene er afgrænset til aldersgruppen år I forhold til arbejdspladser var der arbejdspladser i Aarhus i Fra 2012 til 2013 har der været en lille stigning s på 581 arbejdspladser (0,3%). Stigningen er størst inden for Handel og transport og Bygge og anlæg med en vækst på h.h.v. 708 og 2100 arbejds- pladser, mens antallet af arbejdspladser er faldet indenn for bl.a. Industri mv. og Kultur, fritid og anden service. I hele perioden fra 2009 til 2013 har Handel og transport og Industri mv. tabt flest arbejds- pladser med en nedgang på h.h.v og arbejdspladser, et fald på 5,8% % og 12,4%. Samtidig er der skabt flest nye arbejdspladser inden for offentlig sektor med en fremgang på arbejdspladser, en vækst på 4,6%. TABEL 1. ANTAL ARBEJDSPLADSER I AARHUS FORDELT PÅ BRANCHER FRA 2009 TIL 2013 A ntal arbejdspladser Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv Informatio n o g kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservicee Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitett I alt Udvikling seneste år 2013 Antal Procent ,9% -2,6% ,7% 1,6% 0,7% -0,2% 0,6% 0,1% 0,3% ,2% ,3% ,3% Kilde: Danmarks Statistik, Note: Arbejdspladser er beskæftigede med arbejdssted ved en virksomhed i Aarhus kommune. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

10 Højere indpendling end udpendling I 2013 var der i Aarhus udpendlere, som pendlede til arbejde i andre kommuner. Det svarer til, at 20% af de beskæftigede med bopæl i Aarhus arbejder i en anden kommune. Den højeste andel udpendlere findes inden for Industri mv., hvor 39% af de beskæftigede i Aarhus pendler til arbejde i andre kommuner. TABEL 2. BESKÆFTIGEDE, ARBEJDSPLADSER OG PENDLING I AARHUS FORDELT PÅ BRANCHER Kilde: Danmarks Statistik, Andel arb.pladser besat med indpendlere Andel beskæftigede, som pendler ud af kommunen Landbrug, skovbrug og fiskeri % 30% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed % 39% Bygge og anlæg % 23% Handel og transport mv % 19% Information og kommunikation % 19% Finansiering og forsikring % 29% Ejendomshandel og udlejning % 11% Erhvervsservice % 15% Offentlig administration, undervisning og sundhed % 20% Kultur, fritid og anden service % 17% Uoplyst aktivitet % 0% I alt % 20% Tilsvarende var af de ansatte på arbejdspladserne i Aarhus indpendlere, som var bosat i en anden kommune og pendlede til arbejde i Aarhus. Det svarer til, at 31% af arbejdspladserne i Aarhus er besat med indpendlere. Der er relativt flest indpendlere inden for Bygge og anlæg, hvor ca. ½-delen er indpendlere. Pendlingen til og fra Aarhus kendetegnes ved størst pendling mellem Aarhus og nabokommunerne. Desuden er den en del pendlere mellem Aarhus og Randers, samt udpendlere fra Aarhus til København. Beskæftigede Indpendling Udpendling Arbejdspladser TABEL 3. TOP 10 INDPENDLINGS- OG UDPENDLINGSKOMMUNER FOR AARHUS Antal A ntal Indpendlingskommune indpendlere Udpendlings- udpendlere Rang: til Aarhus kommune fra Aarhus 1. Skanderborg Skanderborg Favrskov Favrskov Syddjurs Randers Randers Horsens Silkeborg København Horsens Silkeborg Odder Syddjurs Norddjurs Viborg Viborg Vejle Vejle Odder Kilde: Danmarks Statistik, Befolkningen i den erhvervsaktive alder stiger på sigt Befolkningstallet i Aarhus er de seneste otte år steget 8,2%, svarende til en fremgang på personer. I de kommende år forventes det samlede befolkningstal at stige i endnu BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

11 højere grad med en fremgang på 9,9%. I de enkelte aldersgrupper forventes især r vækst i befolkningen i aldersgruppen år, men også blandt de 67-årigee og ældre. Befolkningen i den erhvervsaktive alder ( år) forventes at stige med 7,8% ( personer). I de seneste otte år er gruppenn i den erhvervsaktive alderr steget lidt mere med 9,4%. Antal personer Udvikling - antal Udvikling - procent år år år år år år år år Befolkningen i alt Kilde: Danmarks Statistik, -2,5% 23,2% -6,4% 2,0% 0,9% 27,3% 19,3% 9,4% 8,2% 6,5% 15,9% 8,5% -4,6% 5,0% 1,4% 27,9% 7,8% 9,9% Næsten uændret ledighedd i de senestee to år TABEL 4. BEFOLKNINGEN I AARHUS I 2005 OG 2013, SAMT PROGNOSE FOR 2021 FORDELT PÅ ALDERS- GRUPPER I december 2013 var der ledige i Aarhus, svarende til en ledighed på 5,3% af arbejds- styrken. Antallet af ledige err 215 lavere end i december 2012, et faldd på 2,6% på et år. FIGUR 4. LEDIGHEDSUDVIKLINGEN I AARHUS FRA JANUAR 2007 TIL DECEMBERR 2013 Kilde: Danmarks Statistik, Korrigeret for sæsonudsving er den aktuelle ledighed på 5,7% og har været næsten uæn- dret i de seneste to år. Fordelt på køn og alder er ledigheden generelt højest for kvinder i aldersgruppena n år og lavest for kvinder over 50 år. I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er ledigheden faldet for r mest for mænd over 50 år, mens ledigheden er steget mest for kvinder underr 30 år. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND M / KOMMUNEBESKRIVELSE

12 FIGUR 5. LEDIGHEDSNIVEAUET I AARHUS I DECEMBER 2013 FORDELT PÅ KØN OG ALDER Kilde: Danmarks Statistik, Den største gruppe ledige blandt de forsikrede i Aarhus i decemberr 2013 er medlemmer af 3F med 800 ledige. Byggefagene og 3F har den højeste ledighed med omkring 10,0% af de forsikrede. Det største ledighedsfald i dett seneste år har været i 3F med m en nedgang på 125 ledige på et år, en nedgangg på 14%. Det laveste ledighedsniveau har Danske Sundhedsor- ganisationers a-kasse (DSA) med 1,7%. Gruppen med ikke-forsikrede er betydelig i Aarhus og tæller i alt fuldtidsledige. I det seneste år er antallet af ikke-forsikrede ledige steget med 15,9%. FIGUR 6. ANTAL LEDIGE FORDELT PÅ A-KASSERR I AARHUS I DECEMBER 2012 OG DECEMBER 2013 Kilde: Danmarks Statistik, Note: Tallet over hver søjle angiver ledigheden i procent af forsikrede i december A-kasserne er sorteret efter antal ledige i december Ikke-forsikrede er ledige, som ikke er e medlemmer af en a-kasse. Antallet er lavere end tilsvarende t tal for antallet af kontanthjælpsmodtagere, da nogle modtagere af kontanthjælp kan være medlem af en a-kasse, men ikkee have ret til dagpenge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

13 Kortere forløb for dagpengemodtageree I 2013 var i alt dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere berørt af ledighed i Aarhus. De lediges varighed på ydelsen viser, at a når dagpengemodta- gere bliver ledige, så går de i gennemsnitt ledige i kortere tid end de jobklare kontanthjælps- modtagere. Dagpengemodtageree I Aarhus var de dagpengemodtagerne, som blev ledigee i 2013, i gennemsnit ledigee i 16,7 uger. Blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere var den gennemsnitlig varighedd på 22,4 uger. Sammenlignet med regionen som helhed var varigheden lidt længere for både dag- pengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i Aarhus i Fra 2012 til 2013 er den gennemsnitlige varighed på ydelsen faldet med m 2,2 uger for dag- pengemodtagere i Aarhus. Det er sammee udvikling som i regionen som s helhed. For de job- klare kontanthjælpsmodtagere er den gennemsnitlige varighed på ydelsen steget 2,3 uger i Aarhus mod 1,7 uger i regionen som helhed. FIGUR 7. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE OG JOBKLARE KONTANTHJÆLPSMOD- TAGERE I 2013 Jobklare kontanthjælpsmodtagere Kilde: Jobindsats. dk Fordelt på a-kasser varierede den gennemsnitlige varighed på dagpenge i 2013 fra 11,8 uger i DLF-A (folkeskolelærere mv.) til 21,2 uger i DANA a-kassen for selvstændige. Det største fald i varigheden har været hos Business med et fald på 4,6 uger, mens El-faget har haft den største stigningg på 0,6 uger. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

14 FIGUR 8. GENNEMSNITLIG VARIGHED FOR DAGPENGEMODTAGERE FORDELT PÅ P A-KASSER I AARHUS I 2013 Kilde: Jobindsats. dk. A-dagpenge. Gnsn. varighed. Ledighed og aktivering (bruttoledighed) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

15 MÅL 1: FLERE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE Ministerens 1. mål er, at jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på, at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte. Der skal gøres en ekstra indsats for at flere unge tager en uddannelse. Jobcentrene skal derfor sikre, at flere unge uden uddannelse starter på og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil bidrage til, at flere unge får erhvervsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der øger deres muligheder for at få en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt. Unge på offentlig forsørgelse I Aarhus var der unge på offentlig forsørgelse i december Det svarer til, at 8,5% af alle unge i aldersgruppen år var på offentlig forsørgelse. Andelen af unge på offentlig forsørgelse i Aarhus er lidt lavere end gennemsnittet for regionen, som er på 10,5%. Ungegruppen i Aarhus har næsten samme fordeling på ydelsesgrupper som i regionen. TABEL 5. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE I AARHUS OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR (FULDTIDSPERSONER) Antal personer Aarhus Andel år Udvikling seneste år M idtjylland Andel år Udvikling seneste år Dagpengemodtagere ,4% -5,0% 2,4% -10,2% Kontanthjælpsmodtagere ,0% 3,0% 5,2% 0,4% KTH - M atch ,0% 11,4% 1,2% -3,7% KTH - M atch ,2% 4,6% 3,3% 6,6% KTH - M atch ,7% -9,4% 0,6% -18,8% Øvrige KTH. 14 0,0% -17,6% 0,0% 1,1% Revalidering 236 0,3% -11,6% 0,2% -21,7% Forrevalidering 250 0,3% 23,2% 0,2% 0,8% Sygedagpenge 544 0,6% -10,2% 0,9% -10,5% Ledighedsydelse 79 0,1% 17,9% 0,1% 26,4% Fleksjob 104 0,1% 5,1% 0,2% 3,8% Førtidspension 666 0,7% -8,4% 1,2% -4,4% Forsørgede i alt ,5% -1,3% 10,5% -4,0% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. I det seneste år fra december 2012 til december 2013 er antallet af unge på offentlig forsørgelse i Aarhus faldet 1,3%. Faldet har antalsmæssigt været størst for modtagere af BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

16 dagpenge, sygedagpenge og førtidspension, mens der er kommet flere kontanthjælpsmodtagere. Visitation af unge under 30 år efter kontanthjælpsreformen Kontanthjælpsreformen medfører pr. 1. januar 2014, at unge under 30 år visiteres til uddannelseshjælp, hvis de ikke har en uddannelse. Unge under 30 år med uddannelse kan fortsat søge om kontanthjælp. Uddannelseshjælp: Unge under 30 år, der hverken har gennemført en erhvervsuddannelse, en erhvervsgrunduddannelse (egu) eller en videregående uddannelse visiteres efter 1. januar til uddannelseshjælp. For unge under 30 år uden uddannelse er det grundlæggende formål med reformen, at de skal tage en uddannelse. Gruppen af unge uden uddannelse skal visiteres tidligt og grundigt i jobcenteret og opdeles i tre grupper: (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de tre visitationskategorier i Aarhus i februar 2014) o Åbenlyst uddannelsesparate (419) o Uddannelsesparate (753) o Aktivitetsparate (1.776) o Uoplyst (53) o Uddannelseshjælp i alt (3.001) Kontanthjælp: Unge under 30 år, med en erhvervskompetencegivende uddannelse, visiteres som jobparat eller aktivitetsparat. (I parentesen fremgår antal fuldtidspersoner i de to visitationskategorier i februar 2014) o De jobparate er dem, der vurderes at komme i arbejde inden for en kortere periode (112) o De aktivitetsparate er dem, der ikke vurderes at kunne komme i arbejde inden for en kortere periode. Det kan skyldes faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. (234) o Uoplyst (95) o Kontanthjælp under 30 år i alt (441) I Aarhus er der i alt unge under 30 år på enten uddannelseshjælp eller kontanthjælp i februar Til sammenligning var antallet af unge kontanthjælpsmodtagere i Aarhus før kontanthjælpsreformen på (se tabel 5). Nedenstående figur viser fordelingen af unge, som modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp i Aarhus og i regionen som helhed i februar Figuren viser, at 87% af gruppen er uden uddannelse og er derfor visiteret til uddannelseshjælp. Andelen er lidt højere end regionsgennemsnittet på 84%. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

17 I Aarhus er der relativt flere åbenlyst uddannelsesparat og aktivitetsparate blandt de unge, som er visiteret til uddannelseshjælp endd i regionen. Samtidig er derr lidt færre aktivitetspa- rate blandt de unge, som modtager kontanthjælp end i regionen. FORDELING PÅ VISITERINGSKATEGORI FOR MODTAGERE AF UDDANNELSESHJÆLP OG KONTANTHJÆLP FOR UNGE UNDER 30 ÅR I AARHUS OG MIDTJYLLAND I FEBRUAR 2014 Kilde: Jobindsats. dk Undgå tidlig kontanthjælpsdebut Det er vigtigt at gøre en særlig tidlig indsats for at forhindre, at unge starter voksenlivet på offentlig forsørgelse. Unge, der har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, viser sig at have større problemer med at få en uddannelse eller en stabil tilknytning til t arbejdsmarkedet end andre unge. FIGUR 9. FORSØRGELSESSTATUS I 2013 FOR 23-ÅRIGE, DER H. H.V. IKKE MODTOG ELLER MODTOG KON- TANTHJÆLP I DVS. SOM HAVDE EN TIDLIGG DEBUT PÅ KONTANTHJÆLP, SOM S 18-ÅRIG, ELLER SOM EJ HAVDE EN TIDLIG DEBUT. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM. Note: Kommunen er de unges bopælskommune somm 23-årige, dvs. i 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

18 Figur 9 viser, at blandt de unge, som startede voksenlivet på kontanthjælp i 2009, er der en langt større andel, som 4 år senere modtager offentlig forsørgelse, end blandt øvrige unge. Figuren viser: At de unge i Aarhus (i alt 374 personer), der debuterede på kontanthjælp i 2009, i gennemsnit var 49% af tiden på offentlig forsørgelse i Gruppen har næsten samme fordeling i Aarhus som regionen som helhed. At de unge på samme alder, der ikke debuterede tidligt på kontanthjælp, i gennemsnit kun var 8% af året på offentlig forsørgelse. I Aarhus er denne gruppe i særlig høj grad i uddannelse (64% af året) sammenlignet med regionen som helhed (48% af året). De unge som går ud af folkeskolen i Aarhus Hovedparten af de unge tilmelder sig en ungdomsuddannelse, når de forlader grundskolen. I Aarhus var der i 2013 i alt elever, der afsluttede grundskolen (9. og 10. klasse). Flertallet i Aarhus tilmelder sig en gymnasial uddannelse (79,1%), mens en del færre tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse (11,9%). Dvs. i alt 90,9% tilmelder sig en ungdomsuddannelse efter grundskolen i Aarhus. Andelen i Aarhus er næsten på niveau med gennemsnittet for regionen (91,8%). Dog har Aarhus den laveste andel, der tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse og en af de højeste andele, der tilmelder sig en gymnasial uddannelse. De unges uddannelsesmønstre er lidt forskellige for piger og drenge. I Aarhus udgør drenge 60% af de unge, som tilmelder sig en erhvervsfaglig uddannelse, mens piger i lidt højere grad tilmelder sig de gymnasiale uddannelser, hvor de udgør 52% af de tilmeldte i Aarhus. 1 De unge, som forlader grundskolen i Aarhus, har i næsten samme grad utilstrækkelige dansk- og matematikkundskaber som i regionen som helhed. På baggrund af prøvekarakterer vurderes, at 2,5% af en 9. klasse årgang i Aarhus har utilstrækkelige dansk kundskaber og 6,9% har utilstrækkelige matematikkundskaber. I regionen som helhed er andelen h.h.v. 2,8% med utilstrækkelige dansk kundskaber og 5,6% med utilstrækkelige matematikkundskaber. 2 Andelen af elever i grundskolen, der vurderes ikke at være uddannelsesparate, er på 3,9% i Aarhus mod 4,6% i regionen som helhed. 3 1 Kilde: Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland tabel 2.1 s Tal for 9. klasse elever årgang 2011/ Tal for elever i 9. og 10. klasse i 2013 BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

19 Status for årige i Aarhus årige unge har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet, der sigter mod, at de gennemfører en uddannelse. Den unges uddannelsesplan skal indeholde en beskrivelsee af, hvordan den unge opfylder pligten. Undervisningsministeriet opgør løbende antallet af unge årigee og hvilke aktiviteter, de er i gang med. De seneste tal t er for december 2012, hvor der indgårr personer i mål- gruppen i Aarhus. Figur 10 viser, at hovedparten (94%) af de årige i Aarhus er i gang med en uddannel- se. Herunder er 57% i gangg med en grundskoleuddannelse, 32% er i gang med en gymna- sial uddannelse, og 5% er i gang med enn erhvervsuddannelse. De øvrige er i gang med forberedende aktiviteter (5%) (omfatter elever på produktionssko- aftalt med UU, unge i beskæftigelse over r 18 timer om ugen mv.) eller andre uddannelser (0,1%) (hovedsageligt Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelser STU). ler, handicappede fritaget for uddannelsespligten, unge rejst til udlandet, unge i aktiviteter Kun ca. 1% (svarende til 146 personer) er ikke i gang med hverken uddannelse u eller be- skæftigelse i december FIGUR 10. FORDELINGEN AF ÅRIGE, HVORR AARHUS KOMMUNE HAR VEJLEDNINGSFORPLIGTELSEN FORDELT PÅ IGANGVÆRENDE AKTIVITETER A I DECEMBER 2012 Kilde: Egne beregninger pba. Ungedatabasen i Undervisningsministeriet BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

20 Gennemførelse på ungdomsuddannelserne Andelen af elever, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, er væsentligt højere for de gymnasiale uddannelser end de erhvervsfaglige. 4 Samlet set forventes 88% af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse i Midtjylland, at gennemføre uddannelsen. For de erhvervsfaglige uddannelser opdeles gennemførelsesprocenten på h.h.v. grundforløbet og hovedforløbet: På grundforløbet forventes 75% af de elever, der påbegynder et grundforløb på en erhvervsuddannelse i Midtjylland, at gennemføre grundforløbet. På hovedforløbet er den tilsvarende gennemførelsesfrekvens på 80% blandt de elever, der påbegynder et hovedforløb. Den samlede gennemførelsesfrekvens for alle erhvervsuddannelsesinstitutioner i Midtjylland er på 55% i Ud over frafaldet på selve uddannelsen, er der en udfordring i f.h.t. praktikpladser på mange erhvervsuddannelser. Tallene for hele regionen viser, at 51% af eleverne i Midtjylland i 2011 har en ordinær praktikaftale 10 måneder efter, de har afsluttet deres grundforløb. Derudover er der 7% i skolepraktik og 8%, der har mistet en praktikplads. Det betyder, at kun 66% af de elever, der har gennemført grundforløbet ved en erhvervsuddannelse i Midtjylland, har eller har haft, mulighed for at gennemføre hovedforløbet. Det er ikke muligt at belyse gennemførelsesfrekvensen for unge i deres bopælskommune. Dog er det muligt at give en indikator på de lokale forhold ved at se på gennemførelsesfrekvensen på de uddannelsesinstitutioner, der er lokaliseret i kommunen. I Aarhus er gennemførelsesfrekvensen på de enkelte uddannelsesinstitutioner følgende: Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus 55% Professionshøjskolen VIA University College 78% (erhvervsuddannelser) Aarhus Købmandsskole 48% (erhvervsuddannelser) Aarhus Social- og sundhedsskole 67% Aarhus Tech 51% Egå Gymnasium 92% Langkær Gymnasium og HF 84% Marselisborg Gymnasium 91% Professionshøjskolen VIA University College 84% (gymnasiale uddannelser) Risskov Gymnasium 90% Viby Gymnasium 80% 4 Kilden til dette afsnit er Region Midtjyllands Nulpunktsanalyse 2013 om ungdomsuddannelserne i Region Midtjylland. Forventet gennemførelse på de enkelte ungdomsuddannelser er beregnet af Undervisningsministeriet. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

21 VUC Aarhus 85% Aarhus Akademi 78% Aarhus Katedralskole 85% Aarhus Statsgymnasiumm 85% Aarhus Købmandsskole 84% (erhvervsgymnasiale uddannelser) ) Aarhus Tech 78% (erhvervsgymnasiale uddannelser) Andel der forventes at få en ungdomsuddannelse Den nationale målsætning er, at 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, 60% skal have en videregående uddannelse og 25% en lang videregående uddannelsee i Målsætningenn måles via den såkaldte Profilmodel ved Undervisningsministeriet, som er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne sig i løbet af de kom- mende 25 år, under forudsætning af at dee aktuelle uddannelsesmønstre ikke ændres. De seneste kommunale tal er fra Tallene for Aarhus viser, at ud af en 9. klasse årgang fra 2011 forventes 91% at fåå mindst en ungdomsuddannelse, 64% en videregående uddannelse og 34% en lang videregående uddannelse. Tallene viser, at Aarhus er tæt på at opfylde den nationale målsætning for 2015 med de nuværende uddannelsesmønstre. FIGUR 11. PROFILMODEL FOR HVORDAN EN 9. KLASSE ÅRGANGG 2011 FRA AARHUS OG REGIONEN SOM HELHED FORVENTES AT UDDANNEDE SIG I LØBET AF DE KOMMENDE 25 ÅR Kilde: Egne beregninger pba. profilmodellen fra Undervisningsministeriet BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

22 Fra 2012 til 2013 er aktiveringsgraden forr de unge i Aarhus faldet med 6,2%-point, fordelt på en nedgang på 1,7%-point i virksomhedsrettet aktivering og en nedgang på 4,5%-point i uddannelse/opkvalificering. Indsatsen for de unge i jobcenteret I Aarhus aktiveres de unge på offentlig forsørgelse 27, 4% af tiden. AktiveringsgradA den er lavere end gennemsnittet for regionen (33,4%). Aktiveringsgraden er for alle ydelsesgrup- per. Aktiveringsgraden i Aarhus er sammensat af, at de unge er i uddannelse/opkvalificering 18,8% af tiden og i virksomhedsrettet aktivering 8,5% af tiden. FIGUR 12. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS FORDELT PÅ JOBCENTRE I MIDTJYLLAND. Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Aktiveringsgraden beregnes ud u fra varigheden på offentlig forsørgelse. Varigheden beregnes som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudtt har modtaget offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob).. FIGUR 13. AKTIVERINGSGRAD FOR H.H.V. UDDANNELSE/OPKVALFICERING OG VIRKSOMHEDSRETTET INDSATS I AARHUS I 2012 OG 2013 Kilde: Egne beregninger pba. Beskæftigelsesministeriets analyseregister DREAM Note: Aktiveringsgraden beregnes ud u fra varigheden på offentlig forsørgelse. Varigheden beregnes som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudtt har modtaget offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob).. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

23 Fokusområder Der er fortsat alt for mange unge på offentlig forsørgelse i Midtjylland og alt for mange unge gennemfører ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er derfor afgørende at have fokus på: En forebyggende indsats for de årige, så de helt unge påbegynder en uddannelse i stedet for at søge uddannelseshjælp, når de fylder 18 år. Et styrket samarbejde mellem jobcentret, Ungdommens Uddannelsesvejledning, andre kommunale forvaltninger og uddannelsesinstitutionerne om en tværgående og helhedsorienteret indsats for den enkelte unge. En tidlig, aktiv indsats for unge uden uddannelse, så de hurtigst muligt kommer fra offentlig forsørgelse og i uddannelse. Herunder er det vigtigt at vejlede de unge til at se alle muligheder for uddannelse inden for både det faglærte område og de videregående uddannelser. En motiverende indsats i forhold til de årige, så også denne gruppe kommer i uddannelse. Forebygge frafald fra uddannelserne. En tidlig, aktiv indsats for de unge, der har gennemført en uddannelse med fokus på job og faglig og geografisk mobilitet. Et styrket samarbejde med virksomhederne om praktikforløb for ikke-uddannelsesparate unge, lærepladser til unge, som er i gang med en erhvervsuddannelse, virksomhedspraktik, jobrotation og ikke mindst ordinære job til de unge. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

24 MÅL 2: LANGVARIG OFFENTLIG FORSØRGELSE EN TVÆRFAGLIG IND- SATS Ministerens 2. mål er, at jobcentrene skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats i f.h.t. personer, som modtager offentlig forsørgelse over længere tid. Den hidtidige indsats om at nedbringe tilgangen til førtidspension udbredes, så indsatsen rettes mod alle med risiko for at blive, eller som allerede er langtidsforsørgede. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats Målet skal understøtte implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger bliver hjulpet med en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil gavne integrationen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Færre offentligt forsørgede i Aarhus Ved udgangen af 2013 er der i alt fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Aarhus. Det svarer til 18,3% af befolkningen i aldersgruppen år. Niveauet for offentligt forsørgede i Aarhus er lidt lavere end gennemsnittet for regionen. I det seneste år er antallet af offentlig forsørgede faldet 1,9% i Aarhus og 2,7% i regionen som helhed. TABEL 6. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I AARHUS OG MIDTJYLLAND I DECEMBER 2013 OG UDVIKLINGEN SENESTE ÅR Antal personer Aarhus Andel år Udvikling seneste år Andel år M idtjylland Udvikling seneste år Dagpengemodtagere ,7% -18,9% 2,6% -22,9% Særlig uddannelsesydelse (nov.) 697 0,3% - 0,3% - Kontanthjælpsmodtagere ,5% 6,5% 3,5% 5,9% KTH - M atch ,8% 13,4% 0,8% 11,2% KTH - M atch ,6% 7,3% 2,1% 9,9% KTH - M atch ,1% 1,2% 0,6% -9,5% Øvrige KTH. 32 0,0% -20,0% 0,0% -19,1% Revalidering 850 0,4% -3,0% 0,3% -8,5% Forrevalidering 348 0,2% 19,6% 0,1% -4,0% Sygedagpenge ,9% -8,7% 2,3% -7,5% Ledighedsydelse ,5% -7,2% 0,6% -4,8% Ressourceforløb 49 0,0% - 0,0% - Fleksjob ,0% 4,2% 2,1% 7,3% Førtidspension ,8% -2,2% 6,9% -2,4% Forsørgede i alt ,3% -1,9% 18,8% -2,7% Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger. Note: Særlig uddannelsesydelse er for november Særlig uddannelsesydelse og Ressourceforløb er indført i 2013, hvilket medfører, at der ikke kan beregnes en udvikling i f.h.t Andel årige er andel af befolkningen i aldersgruppen år i 4. kvartal 2013, som er på en af de angivne offentlige ydelser. BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

25 De største grupper af offentligt forsørgede i Aarhus er førtidspensionister (15.334). Herefter kommer kontanthjælp (7.833), dagpenge (6.058) og fleksjob (4.573). I det seneste år er antallet af modtagere af dagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse og førtidspensionn faldet, mens der har værett en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere og personer i fleksjob. Nye visitationskategorier for kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsreformen medfører, at det tidligere matchsystem for kontanthjælpsmodtagere erstattes af et nyt visitiationssystem, hvorr der bliver skelnet mellem jobparate og aktivitets- parate og at unge under 30 år uden uddannelse, skal visiteres til uddannelseshju jælp i stedet for kontanthjælp. I Aarhus er 87% af de unge (3.001 fuldtidspersoner) visiteret til uddannelseshjælpp i februar Det medfører isolerett set, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder, da en del af de unge ikke længere modtager kontanthjælp, men uddannelseshjælp. Samlet set er antallet af kontanthjælpsmodtagere i Aarhus derfor faldet fra i decem- ber 2013 til i februar Nedenståendee figur viser kontanthjælpsmodtagernes fordeling på visitationskategorier i Aarhus og Midtjylland i februar I Aarhus er 21% (1.039 fuldtidspersoner) af kontanthjælpsmodtagerne vurderet som jobpa- rate, dvs. at de kan komme i arbejde inden for en kortere periode. 74% af kontanthjælpsmodtagerne, svarende til fuldtidspersoner, vurderes som akti- vitetsparate i Aarhus. Dvs. det vurderes,, at de ikke kan komme i arbejde inden for en kortere periode pga. faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. FORDELING PÅ VISITATIONSKATEGORIER FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE I AARHUS OG MIDTJYL- LAND I FEBRUARR 2014 Kilde: Jobindsats. dk BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE

26 Varighed for offentligt forsørgede 50% af de offentligt forsørgede i december 2013 har modtaget offentlige ydelser i mere end 3 år, og hovedparten af dem var førtidspensionister ( personer) eller kontanthjælps- modtagere (3.197 personer). I forhold til året før er antallet af langtidsforsørgede i Aarhus steget med 2,4%. FIGUR 14. OMFANGET AF OFFENTLIGT FORSØRGEDE I AARHUS OPDELT PÅ VARIGHED OG FORSØRGELSE I DECEMBER 2013 Kilde: DREAM og egne beregninger Note: Varighed på offentlig forsørgelse er beregnet som perioden, hvor forsørgede i december 2013 ubrudt har modta- get offentlige ydelser (eksklusiv SU, fleksjob og seniorjob). De langtidsforsørgede i Aarhus er karakteriseret ved at: Kvinder udgør 54% af de langtidsforsørgede (56% i regionen) 35% er af ikke dansk oprindelse (18%% i regionen) 16% er over 60 år (19% i regionen) 9% er under 30 år (8% i regionen) BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND / KOMMUNEBESKRIVELSE