BILLEDER AF MAGTEN. kapitel 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILLEDER AF MAGTEN. kapitel 1"

Transkript

1 kapitel 1 BILLEDER AF MAGTEN INDLEDNING Nogle vil sikkert huske dengang, da John Mogensen i starten af 70 erne bragede igennem på Dansktoppen med Der er noget galt i Danmark. En sand landeplage blev her født, og førstepladsen på hitlisten var okkuperet og uindtagelig i månedsvis. Det var uhørt. Ikke så meget på grund af selve sangen,for den har i sig selv ikke mange musikalske kvaliteter,som har gjort den langtidsholdbar. Men derimod fordi en helt ny diskurs, nemlig den politiske, for første gang blev introduceret i Dansktoppens univers, som ellers udgjorde det mest harmoniske og fredfyldte rum i hele landet. Der er noget galt i Danmark! Med denne enkle,men animerende titel og tre simple harmonier italesatte Mogensen,hvad en stor del af befolkningen måske nok i det stille gik rundt og følte,men ikke helt kunne sætte ord på. Pludselig var ordene der,og succesen var en selvfølge.john Mogensen forblev herefter folkeeje. Det var ikke, fordi det som sådan var første gang, at politiske budskaber blev iklædt populærmusik og lanceret her i landet. Dette fænomen trivedes på tidspunktet såmænd glimrende i ungdomsoprørets kølvand; sensommeren af den dansksprogede rockmusiks glansperiode; og på den politiske venstrefløj, bedst personificeret i et af datidens helteorkestre, Røde Mor. Det helt afgørende nye var, at fortælleren i sangen ikke docerede tonstunge politiske paroler og budskaber i en belærende eller kampberedt form. Tværtimod formåede Mogensen i en mundret,næsten underspillet jargon, at give den lille mand en stemme og et talerør til at udtrykke en indignation over forholdene,sådan som de blev oplevet i store dele af samfundet.middeldanskeren havde pludselig fået en platform,hvorfra han kunne genkende nogle af sine fornemmelser og politiske holdninger,mens der blev skrålet med på refrænet: 11

2 Der er noget galt i Danmark, Dybbøl Mølle maler helt ad Helved til Bare tegnedrengen er i orden,kan man få det som man vil Skide være med andres mening,selv om det er dem,der står for skud Der er noget galt i toppen,nogen der trænger til at skiftes ud. Faktisk var succesen så stor,at en Erhard Jakobsen på toppen af sin karriere så sig nødsaget til at alliere sig med en konventionel Dansktopsanger og -producer og gå i pladestudiet for at indsynge,hvad der måtte opfattes som en respons og en dementi af Mogensens sang. Hans postulat kunne således ikke få lov at stå alene,synes ræsonnementet at have været.og så galt gik det bestemt heller ikke i Danmark! Episoden siger noget om,hvilken effekt John Mogensen havde. Og modhandlingen var samtidig modig af Erhard Jakobsen. Ikke mindst hans sangstemme taget i betragtning. Her kunne ikke engang et moderne og veludrustet pladestudie skjule tingenes tilstand.stemmeføringen fejlede traditionelt aldrig noget hos ham,men det var ikke lige inden for denne vokale genre,han høstede sine største fortjenester. Der er noget galt i Danmark tematiserede en række modsætninger, oplevelser af ulighed og billeder af magten, som mange sikkert vil hævde stadig er fremtrædende den dag i dag: Nemlig billeder af et hierarkisk samfund, som tilgodeser de i forvejen økonomisk velstillede, og en forståelse af det politiske system som inkarneret af magteliter, der kører deres egen dagsorden og lader hånt om folkets tarv. Der er her tale om et system af aktører, som tænker og taler næsten ens uanset om det gælder direktører, politikere, bureaukrater eller eksperter. Systemet udgøres af såvel offentlige myndigheder som autoriteter i bred forstand. Der er her tale om en af de mest klassiske magtdikotomier, nemlig systemet versus manden på gulvet. I dette scenario er afmagten udtalt, og selvforståelsen domineres af (livs)verdensopfattelser, som er i skarp kontrast til den (system)verden, hvor magtens mennesker findes. Her kan der i høj grad tales om opfattelser af et os og et dem. Der skal ikke bruges plads her på en grundigere analyse af sangen. Blot skal derimod antydes den pointe, at der om ikke længe før, så i hvert fald fra da af har eksisteret et billede af et Over- og et Underdanmark i den moderne, nationale bevidsthed, måske især blandt eliten. Men oplevelser af magt og samfundsforhold har antageligt mange andre udtryk. Hensigten er derfor at undersøge og studere variationen i de mere grundlæggende forestillinger om magten i det aktuelle, danske samfund.vi bærer alle rundt på nogle 12

3 bestemte forestillinger om samfundet: om høj og lav, lighed og forskellighed, position og status, grader af magtdistance osv.sådanne opfattelser kan antydes af et lille, konkret eksempel fra forfatterens egen virkelighed: På en dejlig forårsdag er jeg ude at gøre mine indkøb.ved parkeringspladsen uden for Fakta står der en dame på ca. 60 år og nyder solen. Hun har tydeligvis ikke travlt.vi smiler til hinanden,da jeg stiger ud af bilen.i det samme kører en mand forbi i en rød,åben sportsvogn.han parkerer bilen et stykke fra os. Sig mig, var det ikke en MG?, spørger damen. Jeg tror det, svarer jeg men jeg er ikke nogen ekspert på området. Mit kendskab til biler, og især sportsvogne, er afgjort ikke det største. Hm. Der er altså noget, der ikke passer, siger hun så. Hvilket? Ja, altså Fakta og så en MG!. Eksemplet viser,hvordan vi har ganske særlige forventninger om bestemte sammenhænge,når vi konstruerer forståelser og billeder af,hvordan verden ser ud.tanken med denne undersøgelse er i sin enkelhed derfor at afdække, hvordan fremherskende billeder af magten ser ud,hvis man betragter samfundet gennem vidt forskellige menneskers optik.spørgsmålet er bl.a., om kendte billeder af samfundet som inddelt i,og styret af,bestemte klasser eller grupper kan findes i dagens Danmark. Det påfaldende og fascinerende er naturligvis,at selv om vi lever i det samme samfund og deler den samme objektive virkelighed,så tolker vi den på vidt forskellige måder.man kan måske ligefrem tale om,at vi konstruerer forskellige matricer til at anskue verden ud fra.spørgsmålet er så bare, hvordan sådanne forståelser af samfundet og magten dannes? Hvad er fx den nærmere sammenhæng mellem egne erfaringer og oplevelsen af samfundet? Vi har alle nogle stereotype bestemmelser af, hvordan verden er indrettet og det er netop disse, som skal undersøges. Sådanne stereotyper kan nemlig være særdeles informative,både hvad angår de manifeste magtforståelser og de mere latente og skjulte opfattelser og måder at strukturere virkeligheden på.vi skal derfor prøve at skille tingene ad for at se,hvordan disse nøjere ser ud og er sat sammen. Denne dimension udfoldes via 11 personportrætter af forskellige nutidsdanskere, som er en del af undersøgelsens empiriske fundament, og som vi skal stifte nærmere bekendtskab med i de følgende kapitler. Dette gøres ved at afdække forskelle, såvel som fællestræk, blandt typer af mennesker, som ellers adskiller sig socialt, kulturelt og politisk. 13

4 Forestillinger om magtens placering i samfundet vil forventeligt være vidtfavnende i dag. Mange mennesker henviser til konkrete aktører, når de adspørges om magten i samfundet,mens andre henviser til organisationer og grupper af personer,og andre igen henviser til lidt mere anonyme positioner eller strukturelle varianter af magt.spørgsmålet om,hvilke grundlæggende mønstre af magt eller dominans som opleves at kendetegne samfundet,kan vedrøre såvel økonomisk,politisk,social og symbolsk magt.med billeder af magten sættes der fokus på,hvilke grundlæggende magtforståelser som kendetegner borgernes oplevelser af samfundet.der fokuseres altså på en given persons eller types mere eller mindre sammenhængende opfattelser og billeder af samfundet,det politiske liv og dets institutioner set i forhold til vedkommendes livsverden. 1 I den forbindelse forekommer det relevant at etablere en sondring mellem oplevelser og magtforståelser i relation til både en nær og personlig horisont og et fjernere og mere aggregeret niveau samfundsplanet.en sondring,som ikke er helt ulig Pedersen et al.s (1994) skelnen mellem det lille og det store demokrati i den svenske magtudredning. Herved forstås henholdsvis magten over egen tilværelse/de umiddelbare omgivelser i hverdagen ( det lille demokrati ) og magten i samfundet ( det store demokrati ). Undersøgelsen ønsker i forlængelse heraf også at betone oplevelsen af de individuelle handlemuligheder samt den enkeltes forestilling om,hvordan man kan agere i demokratiet og det politiske system:dvs.egen rolle og egne muligheder heri.oplevelsen af egen evne til at gøre en forskel er således en væsentlig parameter i indkredsningen af en persons oplevelse af magt eller afmagt. Herved strejfes også spørgsmålet om politisk handlekraft og politiskdemokratisk identitet. TEORETISKE POSITIONER OG ANTAGELSER At skulle give et bud på og udfolde en analyse over hvordan hverdagslivs-relaterede og politiske bevidstheder og forestillingssystemer i relation til demokrati og magt ser ud blandt almindelige mennesker i det moderne Danmark,er ikke nogen enkel sag.og at skulle søge efter relevante redskaber i den teoretiske værktøjskasse er paradoksalt nok ikke ubetinget en øvelse,som gør tingene lettere.alle redskaberne i værktøjskassen er så at sige anvendelige,uden at nogen af dem isoleret set kan løse opgaven:der må således trækkes på en mangfoldighed af teoretiske traditioner og positioner, som hver især kan have relevans:lige fra teorier om hverdagskulturer,livs- 14

5 formsanalyse,marxistiske teorier om klassebevidsthed og teorier om arbejderes forestillinger om samfundet ( images of society ) til diskursanalyse, modernitetsanalyse og teorier om politisk identitet og post-materielle værdier.listen er lang,og den er langtfra udtømt. Alle kan tjene som inspirationskilde,men ingen passer helt,og der må samtidig her være tale om en overvejende induktiv og eksplorativ undersøgelse.der skal dog nedenfor gives enkelte konkrete anvisninger på, hvordan foreliggende teorier har inspireret. Der kan findes berøringsflader i den klassiske, britiske Cultural Studies - tradition,herunder de sociologiske undersøgelser af navnlig arbejdernes samfundsbilleder (Lockwood,1966;Newby,1977;McKenzie & Silver, 1968;og andre).desuden kan måske nævnes Damgaard et al.s store,kvantitative spørgeskemaundersøgelse fra 1980, som er rapporteret i Folkets veje i dansk politik, hvor der ses på danskernes oplevelse af magtforholdene mellem politiske institutioner. Denne undersøgelse har imidlertid et ganske andet sigte og anvender en helt anden metode. I Damgaards undersøgelse er opfattelserne i øvrigt forholdsvis differentierede. Der kan groft sagt tales om tre forskellige hovedgrupperinger af magtforståelser: knap en tredjedel af befolkningen har en politisk-parlamentarisk magtforståelse og mener,at det er regering og Folketing,som primært har magten knap en tredjedel af befolkningen har ikke nogen bestemt magtopfattelse endelig er der godt en tredjedel,som henviser magten til enten interesseorganisationer, embedsmænd eller erhvervslivet Et fællestræk er dog ifølge Damgaard,at den sociale afstand er væsentlig for oplevelsen af magtforholdene: Man henviser så at sige til andre, når magten skal placeres og disse andre er tydeligt adskilt fra,og på afstand af,ens egen arbejdssituation og samfundsmæssige placering (Damgaard et al., 1980: 185). Politikeren peger på embedsmanden, arbejderne peger på direktøren,og direktøren peger på fagforeningen osv.damgaard tolker altså resultaterne således, at respondenterne i undersøgelsen typisk tillægger fjernere placerede aktører særlig indflydelse.dvs.at magten har de andre (Damgaard et al., 1980: ). Undersøgelsen kan som nævnt også hente inspiration i den række sociologiske undersøgelser af samfundsbilleder blandt arbejderklassen,som blev 15

6 foretaget i Storbritannien fra 1950 erne og frem til midten af 1970 erne.i disse (overvejende kvalitative) undersøgelser tegnes arbejdernes oplevelse af samfundet som et dikotomt billede opdelt i os og dem repræsenterende henholdsvis de magtesløse og de magtfulde. Denne oplevelse står over for middelklassens typiske status- eller hierarkibaserede forståelse af samfundet og billedet heraf som en social rangstige,som man gradvist kan klatre op ad.undersøgelserne afslørede gennemgående en klassebaseret forståelse af samfund og magtrelationer.i David Lockwoods klassiske studie af arbejderklassen i UK,Sources of Variation in Working-Class Images of Society (1966) tages der udgangspunkt i,at sociale relationer og placeringen i samfundsstrukturen via arbejdslivet sætter bestemte magt- og samfundsopfattelser. Lockwood foretager i den forbindelse en opdeling,hvor han opstiller tre idealtyper af arbejdere: den traditionelle ( proletariske ) arbejder den traditionelle, ærbødige ( deferential ) arbejder den individualiserede ( privatiserede ) arbejder Den første gruppe findes mest rendyrket blandt minearbejdere,havnearbejdere og arbejdere i skibsværftsindustrien. Der er her tale om bestemte (manuelle) arbejdssituationer og om større fællesskaber,hvor et stort antal arbejdere er fælles om at dele både arbejdssituation,lokalitet og vilkår i tilværelsen i øvrigt. De lever med andre ord i afgrænsede og tæt sammenvævede lokalsamfund. Der er her typisk en dikotom os/dem - forståelse af samfundet,eller hvad Lockwood også benævner som en klassebaseret power model. Dem, der ikke er os er lig med de andre, som udgøres fx af chefer,overordnede,funktionærer og myndigheder. 2 Der er stærke bånd til ligesindede og stor intern solidaritet i gruppen og samtidig også en pæn portion stolthed omkring arbejdet og den faglige tradition. 3 Den næste idealtype betegnes som den ærbødige ( deferential ) arbejder (jf. også McKenzie & Silver, 1968;Newby,1977), som bøjer sig for de overordnede, affinder sig med pladsen i hierarkiet, og som ikke stræber efter at ændre deres rang og status i samfundet. Der er altså her en hierarkisk forståelse af samfundet, som angiveligt især er udbredt i mindre samfund, blandt landarbejdere (Newby, 1977), mindre (familie-)foretagender, samt blandt arbejdere i ikke-industrialiserede jobfunktioner. Der er her ingen klassebaseret forståelse af samfundet. Billedet af samfundet er derimod et status-hierarki med forskellige samfundsklasser (heraf én af ligesindede; samt 16

7 mindst én klasse over og i enkelte tilfælde også én gruppe under med endnu lavere status). Den sidste figur den privatiserede arbejder føler ikke tilknytning til nogen bestemt gruppe.tilgangen til arbejdssituationen er rent instrumentel,idet arbejdet her udelukkende opfattes som et middel til at skaffe sig en indkomst.det er et nødvendigt onde.man er derimod orienteret mod fritiden, forbruget og livet uden for arbejdet. Denne variant findes typisk i store virksomheder med samlebånds- og masseproduktionsteknologier også undertiden kaldet den nye arbejderklasse (Lockwood, 1966: 22), hvor man ofte arbejder isoleret fra kollegerne. Der er ingen klassebevidsthed,og man er ikke antagonistisk orienteret.der er altså hverken nogen klasse- eller hierarkiforståelse af samfundet. Den privatiserede arbejder har til gengæld et pekuniært billede af samfundet som bestående af klasser/grupper,der kun adskiller sig,hvad angår indkomst og besiddelser.der er tale om et lavt politisk engagement og en snævert økonomisk ( economic man ) tilgang til samfundet.evt.medlemskab af en fagforening er således også instrumentelt begrundet (skal skaffe bedre individuelle vilkår), frem for begrundet i solidaritet og fællesskabsfølelse. Der kan ud fra Lockwood opstilles følgende tre typer af samfundsforestillinger eller images af samfundet blandt arbejderklassen (Goldthorpe et al., 1969): et dikotomt samfundsbillede (powermodel).der er her to hovedklasser: os og dem, typisk adskilt i form af besiddelse/ikke-besiddelse af magt og autoritet.der er forholdsvis stor politisk afmagt i denne forestilling et hierarkisk samfundsbillede (prestigemodel).der er her tre (eller flere) hovedklasser, adskilt i form af livsstil og socialgrupper et prestige- eller forbrugsorienteret samfundsbillede (pengemodel).der er her én stor, central hovedklasse, samt en eller flere residuale eller eliteklasser, adskilt i form af rigdom, indtægt og forbrugsstandard Det forekommer evident,at John Mogensen ville indskrive sig i den førstnævnte,dikotome kategori af Lockwoods samfundsbilleder.men hvad ville han mon synge om,hvis han skulle skrive sangen i dag? Og ville en tilsvarende sang finde et publikum? Dette projekt vil i forlængelse af et sådant spørgsmål med en kvalitativ tilgang altså undersøge karakteristiske forestillinger om magt hos udvalgte personer fra forskellige samfundsmæssige 17

8 grupperinger,hvor hensigten er at redegøre for sammenhængen mellem individernes objektive situation og deres egen subjektive forståelse heraf i relation til samfund og magt. Et centralt analytisk afsæt for Lockwood (og generelt Cultural Studiestraditionen) var med inspiration i Marx skelnen mellem Klasse an sich og Klasse für sich netop sammenhængen mellem den objektive klassesituation og bevidstheden,dvs.den subjektive forståelse af denne situation (Bulmer,1975).I Lockwoods undersøgelse peges der altså på,at det er magten i forhold til de umiddelbare omgivelser og arbejdssituationen,som strukturerer opfattelsen af de samfundsmæssige magtforhold.dette er en antagelse,hvis relevans man i dag som nævnt godt kan problematisere,idet faktorer som fx medier og offentlighed,kulturel pluralisering eller globalisering mv. ingen plads har i denne sociologiske tradition.i de britiske undersøgelser er samfundet så at sige at forstå som en aggregeret og forstørret enhed af arbejdslivets hierarki, dvs. som virksomheden written large med de samme autoritære forhold og den samme afmagt.hvad angår sondringen mellem de nære/fjerne magtrelationer,så har traditionen udelukkende blik for de førstnævnte.lockwood repræsenterer dog en vigtig inspirationskilde for denne undersøgelse. Men det bør her erindres, at undersøgelsen er udformet i en anden kontekst:en anden nation,en anden epoke,en anden samfundstype osv.spørgsmålet er så,om eller i hvilken grad man kan forvente at finde noget,der ligner Lockwoods dikotome klasseforståelser i dag.det forventes her,at der nok i et vist omfang kan findes elementer af disse men antagelig ikke særligt udbredt og i nogen fuldstændig form.hvorfor ikke? Delvis fordi der næppe nogensinde har været mange af Lockwoods klassiske arbejdere i Danmark,men primært fordi der grundlæggende må sættes spørgsmålstegn ved,om det er det nære og her især arbejdssituationen,der fundamentalt strukturerer identiteten eller magtforståelsen. Dette er,hvad der blev forudsat i Cultural Studies -litteraturen,hvor individers sociale bevidsthed i høj grad ses som påvirket af den nære sociale kontekst. Sociologiens tilbøjelighed til at tage udgangspunkt i de nære og erfaringsbaserede forhold går også igen i en dansk sammenhæng i Thomas Højrups etnologisk inspirerede livsformsanalyse (Højrup,1983),hvor livsformerne essentielt struktureres af arbejdslivet:højrup tager (delvist i forlængelse af ovenstående forståelser) udgangspunkt i,at identiteten grundlæggende dannes via arbejdslivet og den livsform, som er knyttet hertil. Hermeneutikere 4 ser ofte de livsnære erfaringer som en del af det filter og den værktøjskasse, som man bearbejder og fortolker de mere fjerne ting med 18

9 (herunder det politiske system).fra sociologien er det i den forbindelse også en velkendt antagelse,at hvis mennesker ikke er i stand til at kontrollere eller overskue verden,så reducerer de simpelt hen denne til de nære omgivelsers dimensioner (Castells,1983).Identiteter og hverdagskulturer inkarnerer centrale træk og karakteristika hos aktører og angiver ikke alene værdier,men tilkendegiver også en individuel erkendelsesdimension. Dannelsen af politiske holdninger og bevidsthed kan imidlertid næppe forstås snævert i forlængelse af arbejdssfæren som hos Lockwood m.fl.,hvor næsten al socialitet afledes af arbejdslivet. Man kan i dag næppe a priori tage udgangspunkt i, at arbejdslivet strukturerer hele livsformen grundlæggende. Der findes i moderne samfund en række struktureringsformer,som må antages at være fælles for alle,uanset erhverv.moderne samfund er præget af en udpræget rumlig,tidsmæssig og institutionel differentiering (Mortensen,1987:15). Man kan derfor ikke gå ud fra,at arbejdslivet er selve kilden til identiteten. Hvor man tidligere (og i den hermeneutiske tradition) ledte efter identiteternes udspring i de nære omgivelser,må man i dag også afsøge påvirkninger fra fjernere relationer,herunder medier og globaliseringsprocesser. 5 For det første er den sociale struktur øjensynligt mere differentieret i nutidens netværks - eller informationssamfund, end tilfældet var i det klassiske industrisamfund. De klassebaserede modsætninger og os/demdikotomier baseret på indtægt eller ejendom over produktionsapparatet er antageligt efterhånden afløst eller suppleret af andre, mere individuelle og identitetsbaserede orienteringer, som eksempelvis kunne vedrøre etniske, vidensbaserede, livsstilsbaserede, generationsbaserede, kønsbaserede, eller helt andre typer af kløfter og modsætninger. Der er andre ting, end arbejdssituationen, som skaber identitet, og det afgørende er derfor, hvor betydningsskabende arbejdet overhovedet er. For det andet er der andre typer af opbrud i forhold til de vante forestillinger om identitet og samfundsopfattelse.fra modernitetsanalysen er det således kendt,at såkaldt postmaterielle værdier har fået en central placering ved siden af de traditionelle,materielle værdier.ofte hævdes det i dag,at de autoritære orienteringer og materielle værdier,som kendetegnede industrisamfundet,i stort omfang er afløst af individualitet,selvudfoldelse og frihed til at vælge personlig livsstil (Inglehart, 1997). Der er således her opbrud i de kendte samfundsforestillinger og tilsvarende ikke længere nogen snæver kobling mellem arbejdssituation og samfundsforståelse. En generel forståelsesramme i det ( sen -)moderne samfund er,at der er sket et skift bort fra traditionel interessebaseret og ideologisk politik mod en 19

10 mere individuelt orienteret og begrundet politikforståelse. Selvet bliver mere og mere organiseret som et refleksivt projekt.den enkelte indarbejder bl.a.medieret materiale i en sammenhængende biografisk fortælling,som er under stadig revision (Giddens,1991;Thompson,2001).Folk stemmer (og orienterer sig i forhold til det politiske billede) generelt i mindre udstrækning efter deres arbejdssituation og klassetilhørsforhold de personlige værdier spiller en større rolle (jf.også valgundersøgelserne se fxandersen et al., 1999).Partierne får sværere ved at mobilisere medlemmer:dvs.snarere end økonomiske interesser og klassestrukturer er det i samfund af denne type subjektivt meningsskabende,kulturelle faktorer,der fungerer som input til identitetsarbejdet og som virker handlingsmotiverende for individerne (Kaare Nielsen,2001:8-9). 6 Der sker dermed en spredning af (identitetsdannelses-)feltet, hvilket også gør det vanskeligere at teoretisere over det. Moderne livsformer udfoldes på et væld af forskellige måder.castells (1998) har i den forbindelse introduceret en sondring mellem modstandsidentiteter eller projektidentiteter (hvor individerne i den sidstnævnte gruppe er refleksive og konsensusorienterede). 7 modstandsidentiteter Det meste af tænkningen i relation til politik og magt er konstrueret og bygget omkring traditionelle modsætninger og (logiske) modsætningspar, som eksempelvis lønarbejdere vs.arbejdsgivere og kapitalejere,hvilket også er en modsætning,der har været central for etableringen af det politiske partisystem, som vi kender i dag (Andersen,1984).En anden klassisk konflikt angår system/eliter og lægmænd.sådanne modsætninger giver sig ofte udslag i bestemte typer af os/dem -dikotomier.mere moderne variationer over Lockwoods traditionelle,dikotome forståelser,som udtrykkes i power modellen,kan måske findes i Castells (1998)begrebom modstandsidentiteter.modstandsi- dentiteter samler sig omkring forholdsvis entydige positioner,og verdensbilledet er overvejende dikotomt. De søger autonomi og er generelt modstandere af systemer eller af Overdanmark.Der er nogle få,men meget vigtige symboler,som går igen,og som er centrale i deres univers.disse symboler reproduceres og bekræftes vedvarende.identiteten skaber her klarhed og enhed i en kontekst, der opleves som præget af konflikt og grænsedragning. Modstandsidentiteter findes typisk blandt marginaliserede grupper i samfundet (Castells,1998),og kan siges at udgøres af mindre og evt.stigmatiserede grupper, hvis samfundsmæssige positioner er truede eller udgrænset fra 20

bille de r af magte n portrætte r til for ståelse af magt og demokrati

bille de r af magte n portrætte r til for ståelse af magt og demokrati bille de r af magte n portrætte r til for ståelse af magt og demokrati MAGTUDREDNINGEN Folketinget besluttede i marts 1997 at iværksætte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse

Læs mere

Samfundsfag og almen studieforberedelse

Samfundsfag og almen studieforberedelse Samfundsfag og almen studieforberedelse 3 Reformerne af ungdomsuddannelserne er nu så langt, at de mere tekniske detaljer og dermed forbundne problemer begynder at dukke op. Udkastene til læreplaner har

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Børnejunglens tur til Berlin

Børnejunglens tur til Berlin Børnejunglens tur til Berlin Formålet med turen Fra den 10. april til den 14. april 2006 drog 14 medarbejdere af sted mod Berlin, for at besøge institutioner der arbejder med integration af flersprogede

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt 925 selvstændigt erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen blevet lavet i forlængelse

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

Unge, vold og politi

Unge, vold og politi Unge, vold og politi Politisk vold i Danmark efter 2. Verdenskrig Fem casestudier om konflikt og vold blandt (unge) i Danmark BZ-bevægelse og Autonome Racistiske og antiracistiske aktioner Vrede unge indvandrere

Læs mere

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav DANSK IT s anbefalinger til styrkelse af danskernes digitale kompetencer Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav I Danmark har den digitale teknologi og dens hastige

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Sygeplejekunstens etik

Sygeplejekunstens etik Sygeplejekunstens etik Af formanden for Etisk Råd, fhv. amtsborgmester Erling Tiedemann Etableringen af organer for etisk overvejelse er ofte et svar på abstinenssymptomer: man får en stigende fornemmelse

Læs mere

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen

Fortællinger om etnicitet i folkeskolen Fortællinger om etnicitet i folkeskolen folkeskolelæreres fortællinger om oplevelser med elever af anden etnisk oprindelse end dansk Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut

Læs mere

TEMADAG Multikulturel vejledning

TEMADAG Multikulturel vejledning TEMADAG Multikulturel vejledning 1 HVORFOR TERMINOLOGIEN MULTIKULTUREL VEJLEDNING? Begreberne interkulturel, multikulturel, tværkulturel og flerkulturel vejledning bruges ofte i flæng, men da man ofte

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE Der eksisterer en myte, som er grundlaget for alle moderne ideologier, både på højrefløjen og venstrefløjen: Myten om vækst. Tilbedelsen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

JAGTEN PÅ DET KONKRETE I COA

JAGTEN PÅ DET KONKRETE I COA JAGTEN PÅ DET KONKRETE I COACHING OG MENTORING HVORDAN TAL KAN VÆRE STØTTEPILLER OG SNUBLETRÅDE I KRAVET OM EKSEKVERING HANNE V. MOLTKE RAMBØLL/ATTRACTOR HVM@RAMBOLL.COM MÅLINGER OG TAL I ORGANISATIONER

Læs mere

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012

Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder. Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Kritisk Pædagogik før og nu Betingelser Muligheder og umuligheder Oplæg Pædagogiklærerforeningen 2012 Vanskeligheden ved diskussion om Kritisk Pædagogik: Man må begynde et sted men hvor? Skal man kigge

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer?

En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? En reformulering af bibliotekets rum og funktion i fremtidens uddannelsessystemer? Af Mai Aggerbeck Artiklen beskriver og diskuterer informationskompetencebegrebet med udgangspunkt i en empirisk undersøgelse

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Det styrede omdømme - at sætte en politisk dagsorden. Markedsføring af selvejende institutioner, OSI Fredag den 27. februar 2009, Peter Albæk

Det styrede omdømme - at sætte en politisk dagsorden. Markedsføring af selvejende institutioner, OSI Fredag den 27. februar 2009, Peter Albæk Det styrede omdømme - at sætte en politisk dagsorden Markedsføring af selvejende institutioner, OSI Fredag den 27. februar 2009, Peter Albæk Agenda Den samfundsmæssige kontekst Risikosamfundet og mediesamfundet

Læs mere

Lærervejledning (STX og HF)

Lærervejledning (STX og HF) Lærervejledning (STX og HF) Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Titel Beskrivelse Faglige mål og kernestof Uhørt Ungdom for ungdomsuddannelserne Med udgangspunkt i udstillingen Uhørt Ungdom Forløbet

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kirstine Andersen MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD 24 CITATER FRA KIERKEGAARD OG LEDELSE 1. Ledelse

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

FRA FASTHOLDELSE TIL FRISÆTTELSE

FRA FASTHOLDELSE TIL FRISÆTTELSE FRA FASTHOLDELSE TIL FRISÆTTELSE - om at udvikle organisatoriske miljøer for frivillige Redigeret af Ann B. Brixen Klaus Majgaard Kirsten Michaelsen Fra fastholdelse til frisættelse Om at udvikle organisatoriske

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere