BILLEDER AF MAGTEN. kapitel 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILLEDER AF MAGTEN. kapitel 1"

Transkript

1 kapitel 1 BILLEDER AF MAGTEN INDLEDNING Nogle vil sikkert huske dengang, da John Mogensen i starten af 70 erne bragede igennem på Dansktoppen med Der er noget galt i Danmark. En sand landeplage blev her født, og førstepladsen på hitlisten var okkuperet og uindtagelig i månedsvis. Det var uhørt. Ikke så meget på grund af selve sangen,for den har i sig selv ikke mange musikalske kvaliteter,som har gjort den langtidsholdbar. Men derimod fordi en helt ny diskurs, nemlig den politiske, for første gang blev introduceret i Dansktoppens univers, som ellers udgjorde det mest harmoniske og fredfyldte rum i hele landet. Der er noget galt i Danmark! Med denne enkle,men animerende titel og tre simple harmonier italesatte Mogensen,hvad en stor del af befolkningen måske nok i det stille gik rundt og følte,men ikke helt kunne sætte ord på. Pludselig var ordene der,og succesen var en selvfølge.john Mogensen forblev herefter folkeeje. Det var ikke, fordi det som sådan var første gang, at politiske budskaber blev iklædt populærmusik og lanceret her i landet. Dette fænomen trivedes på tidspunktet såmænd glimrende i ungdomsoprørets kølvand; sensommeren af den dansksprogede rockmusiks glansperiode; og på den politiske venstrefløj, bedst personificeret i et af datidens helteorkestre, Røde Mor. Det helt afgørende nye var, at fortælleren i sangen ikke docerede tonstunge politiske paroler og budskaber i en belærende eller kampberedt form. Tværtimod formåede Mogensen i en mundret,næsten underspillet jargon, at give den lille mand en stemme og et talerør til at udtrykke en indignation over forholdene,sådan som de blev oplevet i store dele af samfundet.middeldanskeren havde pludselig fået en platform,hvorfra han kunne genkende nogle af sine fornemmelser og politiske holdninger,mens der blev skrålet med på refrænet: 11

2 Der er noget galt i Danmark, Dybbøl Mølle maler helt ad Helved til Bare tegnedrengen er i orden,kan man få det som man vil Skide være med andres mening,selv om det er dem,der står for skud Der er noget galt i toppen,nogen der trænger til at skiftes ud. Faktisk var succesen så stor,at en Erhard Jakobsen på toppen af sin karriere så sig nødsaget til at alliere sig med en konventionel Dansktopsanger og -producer og gå i pladestudiet for at indsynge,hvad der måtte opfattes som en respons og en dementi af Mogensens sang. Hans postulat kunne således ikke få lov at stå alene,synes ræsonnementet at have været.og så galt gik det bestemt heller ikke i Danmark! Episoden siger noget om,hvilken effekt John Mogensen havde. Og modhandlingen var samtidig modig af Erhard Jakobsen. Ikke mindst hans sangstemme taget i betragtning. Her kunne ikke engang et moderne og veludrustet pladestudie skjule tingenes tilstand.stemmeføringen fejlede traditionelt aldrig noget hos ham,men det var ikke lige inden for denne vokale genre,han høstede sine største fortjenester. Der er noget galt i Danmark tematiserede en række modsætninger, oplevelser af ulighed og billeder af magten, som mange sikkert vil hævde stadig er fremtrædende den dag i dag: Nemlig billeder af et hierarkisk samfund, som tilgodeser de i forvejen økonomisk velstillede, og en forståelse af det politiske system som inkarneret af magteliter, der kører deres egen dagsorden og lader hånt om folkets tarv. Der er her tale om et system af aktører, som tænker og taler næsten ens uanset om det gælder direktører, politikere, bureaukrater eller eksperter. Systemet udgøres af såvel offentlige myndigheder som autoriteter i bred forstand. Der er her tale om en af de mest klassiske magtdikotomier, nemlig systemet versus manden på gulvet. I dette scenario er afmagten udtalt, og selvforståelsen domineres af (livs)verdensopfattelser, som er i skarp kontrast til den (system)verden, hvor magtens mennesker findes. Her kan der i høj grad tales om opfattelser af et os og et dem. Der skal ikke bruges plads her på en grundigere analyse af sangen. Blot skal derimod antydes den pointe, at der om ikke længe før, så i hvert fald fra da af har eksisteret et billede af et Over- og et Underdanmark i den moderne, nationale bevidsthed, måske især blandt eliten. Men oplevelser af magt og samfundsforhold har antageligt mange andre udtryk. Hensigten er derfor at undersøge og studere variationen i de mere grundlæggende forestillinger om magten i det aktuelle, danske samfund.vi bærer alle rundt på nogle 12

3 bestemte forestillinger om samfundet: om høj og lav, lighed og forskellighed, position og status, grader af magtdistance osv.sådanne opfattelser kan antydes af et lille, konkret eksempel fra forfatterens egen virkelighed: På en dejlig forårsdag er jeg ude at gøre mine indkøb.ved parkeringspladsen uden for Fakta står der en dame på ca. 60 år og nyder solen. Hun har tydeligvis ikke travlt.vi smiler til hinanden,da jeg stiger ud af bilen.i det samme kører en mand forbi i en rød,åben sportsvogn.han parkerer bilen et stykke fra os. Sig mig, var det ikke en MG?, spørger damen. Jeg tror det, svarer jeg men jeg er ikke nogen ekspert på området. Mit kendskab til biler, og især sportsvogne, er afgjort ikke det største. Hm. Der er altså noget, der ikke passer, siger hun så. Hvilket? Ja, altså Fakta og så en MG!. Eksemplet viser,hvordan vi har ganske særlige forventninger om bestemte sammenhænge,når vi konstruerer forståelser og billeder af,hvordan verden ser ud.tanken med denne undersøgelse er i sin enkelhed derfor at afdække, hvordan fremherskende billeder af magten ser ud,hvis man betragter samfundet gennem vidt forskellige menneskers optik.spørgsmålet er bl.a., om kendte billeder af samfundet som inddelt i,og styret af,bestemte klasser eller grupper kan findes i dagens Danmark. Det påfaldende og fascinerende er naturligvis,at selv om vi lever i det samme samfund og deler den samme objektive virkelighed,så tolker vi den på vidt forskellige måder.man kan måske ligefrem tale om,at vi konstruerer forskellige matricer til at anskue verden ud fra.spørgsmålet er så bare, hvordan sådanne forståelser af samfundet og magten dannes? Hvad er fx den nærmere sammenhæng mellem egne erfaringer og oplevelsen af samfundet? Vi har alle nogle stereotype bestemmelser af, hvordan verden er indrettet og det er netop disse, som skal undersøges. Sådanne stereotyper kan nemlig være særdeles informative,både hvad angår de manifeste magtforståelser og de mere latente og skjulte opfattelser og måder at strukturere virkeligheden på.vi skal derfor prøve at skille tingene ad for at se,hvordan disse nøjere ser ud og er sat sammen. Denne dimension udfoldes via 11 personportrætter af forskellige nutidsdanskere, som er en del af undersøgelsens empiriske fundament, og som vi skal stifte nærmere bekendtskab med i de følgende kapitler. Dette gøres ved at afdække forskelle, såvel som fællestræk, blandt typer af mennesker, som ellers adskiller sig socialt, kulturelt og politisk. 13

4 Forestillinger om magtens placering i samfundet vil forventeligt være vidtfavnende i dag. Mange mennesker henviser til konkrete aktører, når de adspørges om magten i samfundet,mens andre henviser til organisationer og grupper af personer,og andre igen henviser til lidt mere anonyme positioner eller strukturelle varianter af magt.spørgsmålet om,hvilke grundlæggende mønstre af magt eller dominans som opleves at kendetegne samfundet,kan vedrøre såvel økonomisk,politisk,social og symbolsk magt.med billeder af magten sættes der fokus på,hvilke grundlæggende magtforståelser som kendetegner borgernes oplevelser af samfundet.der fokuseres altså på en given persons eller types mere eller mindre sammenhængende opfattelser og billeder af samfundet,det politiske liv og dets institutioner set i forhold til vedkommendes livsverden. 1 I den forbindelse forekommer det relevant at etablere en sondring mellem oplevelser og magtforståelser i relation til både en nær og personlig horisont og et fjernere og mere aggregeret niveau samfundsplanet.en sondring,som ikke er helt ulig Pedersen et al.s (1994) skelnen mellem det lille og det store demokrati i den svenske magtudredning. Herved forstås henholdsvis magten over egen tilværelse/de umiddelbare omgivelser i hverdagen ( det lille demokrati ) og magten i samfundet ( det store demokrati ). Undersøgelsen ønsker i forlængelse heraf også at betone oplevelsen af de individuelle handlemuligheder samt den enkeltes forestilling om,hvordan man kan agere i demokratiet og det politiske system:dvs.egen rolle og egne muligheder heri.oplevelsen af egen evne til at gøre en forskel er således en væsentlig parameter i indkredsningen af en persons oplevelse af magt eller afmagt. Herved strejfes også spørgsmålet om politisk handlekraft og politiskdemokratisk identitet. TEORETISKE POSITIONER OG ANTAGELSER At skulle give et bud på og udfolde en analyse over hvordan hverdagslivs-relaterede og politiske bevidstheder og forestillingssystemer i relation til demokrati og magt ser ud blandt almindelige mennesker i det moderne Danmark,er ikke nogen enkel sag.og at skulle søge efter relevante redskaber i den teoretiske værktøjskasse er paradoksalt nok ikke ubetinget en øvelse,som gør tingene lettere.alle redskaberne i værktøjskassen er så at sige anvendelige,uden at nogen af dem isoleret set kan løse opgaven:der må således trækkes på en mangfoldighed af teoretiske traditioner og positioner, som hver især kan have relevans:lige fra teorier om hverdagskulturer,livs- 14

5 formsanalyse,marxistiske teorier om klassebevidsthed og teorier om arbejderes forestillinger om samfundet ( images of society ) til diskursanalyse, modernitetsanalyse og teorier om politisk identitet og post-materielle værdier.listen er lang,og den er langtfra udtømt. Alle kan tjene som inspirationskilde,men ingen passer helt,og der må samtidig her være tale om en overvejende induktiv og eksplorativ undersøgelse.der skal dog nedenfor gives enkelte konkrete anvisninger på, hvordan foreliggende teorier har inspireret. Der kan findes berøringsflader i den klassiske, britiske Cultural Studies - tradition,herunder de sociologiske undersøgelser af navnlig arbejdernes samfundsbilleder (Lockwood,1966;Newby,1977;McKenzie & Silver, 1968;og andre).desuden kan måske nævnes Damgaard et al.s store,kvantitative spørgeskemaundersøgelse fra 1980, som er rapporteret i Folkets veje i dansk politik, hvor der ses på danskernes oplevelse af magtforholdene mellem politiske institutioner. Denne undersøgelse har imidlertid et ganske andet sigte og anvender en helt anden metode. I Damgaards undersøgelse er opfattelserne i øvrigt forholdsvis differentierede. Der kan groft sagt tales om tre forskellige hovedgrupperinger af magtforståelser: knap en tredjedel af befolkningen har en politisk-parlamentarisk magtforståelse og mener,at det er regering og Folketing,som primært har magten knap en tredjedel af befolkningen har ikke nogen bestemt magtopfattelse endelig er der godt en tredjedel,som henviser magten til enten interesseorganisationer, embedsmænd eller erhvervslivet Et fællestræk er dog ifølge Damgaard,at den sociale afstand er væsentlig for oplevelsen af magtforholdene: Man henviser så at sige til andre, når magten skal placeres og disse andre er tydeligt adskilt fra,og på afstand af,ens egen arbejdssituation og samfundsmæssige placering (Damgaard et al., 1980: 185). Politikeren peger på embedsmanden, arbejderne peger på direktøren,og direktøren peger på fagforeningen osv.damgaard tolker altså resultaterne således, at respondenterne i undersøgelsen typisk tillægger fjernere placerede aktører særlig indflydelse.dvs.at magten har de andre (Damgaard et al., 1980: ). Undersøgelsen kan som nævnt også hente inspiration i den række sociologiske undersøgelser af samfundsbilleder blandt arbejderklassen,som blev 15

6 foretaget i Storbritannien fra 1950 erne og frem til midten af 1970 erne.i disse (overvejende kvalitative) undersøgelser tegnes arbejdernes oplevelse af samfundet som et dikotomt billede opdelt i os og dem repræsenterende henholdsvis de magtesløse og de magtfulde. Denne oplevelse står over for middelklassens typiske status- eller hierarkibaserede forståelse af samfundet og billedet heraf som en social rangstige,som man gradvist kan klatre op ad.undersøgelserne afslørede gennemgående en klassebaseret forståelse af samfund og magtrelationer.i David Lockwoods klassiske studie af arbejderklassen i UK,Sources of Variation in Working-Class Images of Society (1966) tages der udgangspunkt i,at sociale relationer og placeringen i samfundsstrukturen via arbejdslivet sætter bestemte magt- og samfundsopfattelser. Lockwood foretager i den forbindelse en opdeling,hvor han opstiller tre idealtyper af arbejdere: den traditionelle ( proletariske ) arbejder den traditionelle, ærbødige ( deferential ) arbejder den individualiserede ( privatiserede ) arbejder Den første gruppe findes mest rendyrket blandt minearbejdere,havnearbejdere og arbejdere i skibsværftsindustrien. Der er her tale om bestemte (manuelle) arbejdssituationer og om større fællesskaber,hvor et stort antal arbejdere er fælles om at dele både arbejdssituation,lokalitet og vilkår i tilværelsen i øvrigt. De lever med andre ord i afgrænsede og tæt sammenvævede lokalsamfund. Der er her typisk en dikotom os/dem - forståelse af samfundet,eller hvad Lockwood også benævner som en klassebaseret power model. Dem, der ikke er os er lig med de andre, som udgøres fx af chefer,overordnede,funktionærer og myndigheder. 2 Der er stærke bånd til ligesindede og stor intern solidaritet i gruppen og samtidig også en pæn portion stolthed omkring arbejdet og den faglige tradition. 3 Den næste idealtype betegnes som den ærbødige ( deferential ) arbejder (jf. også McKenzie & Silver, 1968;Newby,1977), som bøjer sig for de overordnede, affinder sig med pladsen i hierarkiet, og som ikke stræber efter at ændre deres rang og status i samfundet. Der er altså her en hierarkisk forståelse af samfundet, som angiveligt især er udbredt i mindre samfund, blandt landarbejdere (Newby, 1977), mindre (familie-)foretagender, samt blandt arbejdere i ikke-industrialiserede jobfunktioner. Der er her ingen klassebaseret forståelse af samfundet. Billedet af samfundet er derimod et status-hierarki med forskellige samfundsklasser (heraf én af ligesindede; samt 16

7 mindst én klasse over og i enkelte tilfælde også én gruppe under med endnu lavere status). Den sidste figur den privatiserede arbejder føler ikke tilknytning til nogen bestemt gruppe.tilgangen til arbejdssituationen er rent instrumentel,idet arbejdet her udelukkende opfattes som et middel til at skaffe sig en indkomst.det er et nødvendigt onde.man er derimod orienteret mod fritiden, forbruget og livet uden for arbejdet. Denne variant findes typisk i store virksomheder med samlebånds- og masseproduktionsteknologier også undertiden kaldet den nye arbejderklasse (Lockwood, 1966: 22), hvor man ofte arbejder isoleret fra kollegerne. Der er ingen klassebevidsthed,og man er ikke antagonistisk orienteret.der er altså hverken nogen klasse- eller hierarkiforståelse af samfundet. Den privatiserede arbejder har til gengæld et pekuniært billede af samfundet som bestående af klasser/grupper,der kun adskiller sig,hvad angår indkomst og besiddelser.der er tale om et lavt politisk engagement og en snævert økonomisk ( economic man ) tilgang til samfundet.evt.medlemskab af en fagforening er således også instrumentelt begrundet (skal skaffe bedre individuelle vilkår), frem for begrundet i solidaritet og fællesskabsfølelse. Der kan ud fra Lockwood opstilles følgende tre typer af samfundsforestillinger eller images af samfundet blandt arbejderklassen (Goldthorpe et al., 1969): et dikotomt samfundsbillede (powermodel).der er her to hovedklasser: os og dem, typisk adskilt i form af besiddelse/ikke-besiddelse af magt og autoritet.der er forholdsvis stor politisk afmagt i denne forestilling et hierarkisk samfundsbillede (prestigemodel).der er her tre (eller flere) hovedklasser, adskilt i form af livsstil og socialgrupper et prestige- eller forbrugsorienteret samfundsbillede (pengemodel).der er her én stor, central hovedklasse, samt en eller flere residuale eller eliteklasser, adskilt i form af rigdom, indtægt og forbrugsstandard Det forekommer evident,at John Mogensen ville indskrive sig i den førstnævnte,dikotome kategori af Lockwoods samfundsbilleder.men hvad ville han mon synge om,hvis han skulle skrive sangen i dag? Og ville en tilsvarende sang finde et publikum? Dette projekt vil i forlængelse af et sådant spørgsmål med en kvalitativ tilgang altså undersøge karakteristiske forestillinger om magt hos udvalgte personer fra forskellige samfundsmæssige 17

8 grupperinger,hvor hensigten er at redegøre for sammenhængen mellem individernes objektive situation og deres egen subjektive forståelse heraf i relation til samfund og magt. Et centralt analytisk afsæt for Lockwood (og generelt Cultural Studiestraditionen) var med inspiration i Marx skelnen mellem Klasse an sich og Klasse für sich netop sammenhængen mellem den objektive klassesituation og bevidstheden,dvs.den subjektive forståelse af denne situation (Bulmer,1975).I Lockwoods undersøgelse peges der altså på,at det er magten i forhold til de umiddelbare omgivelser og arbejdssituationen,som strukturerer opfattelsen af de samfundsmæssige magtforhold.dette er en antagelse,hvis relevans man i dag som nævnt godt kan problematisere,idet faktorer som fx medier og offentlighed,kulturel pluralisering eller globalisering mv. ingen plads har i denne sociologiske tradition.i de britiske undersøgelser er samfundet så at sige at forstå som en aggregeret og forstørret enhed af arbejdslivets hierarki, dvs. som virksomheden written large med de samme autoritære forhold og den samme afmagt.hvad angår sondringen mellem de nære/fjerne magtrelationer,så har traditionen udelukkende blik for de førstnævnte.lockwood repræsenterer dog en vigtig inspirationskilde for denne undersøgelse. Men det bør her erindres, at undersøgelsen er udformet i en anden kontekst:en anden nation,en anden epoke,en anden samfundstype osv.spørgsmålet er så,om eller i hvilken grad man kan forvente at finde noget,der ligner Lockwoods dikotome klasseforståelser i dag.det forventes her,at der nok i et vist omfang kan findes elementer af disse men antagelig ikke særligt udbredt og i nogen fuldstændig form.hvorfor ikke? Delvis fordi der næppe nogensinde har været mange af Lockwoods klassiske arbejdere i Danmark,men primært fordi der grundlæggende må sættes spørgsmålstegn ved,om det er det nære og her især arbejdssituationen,der fundamentalt strukturerer identiteten eller magtforståelsen. Dette er,hvad der blev forudsat i Cultural Studies -litteraturen,hvor individers sociale bevidsthed i høj grad ses som påvirket af den nære sociale kontekst. Sociologiens tilbøjelighed til at tage udgangspunkt i de nære og erfaringsbaserede forhold går også igen i en dansk sammenhæng i Thomas Højrups etnologisk inspirerede livsformsanalyse (Højrup,1983),hvor livsformerne essentielt struktureres af arbejdslivet:højrup tager (delvist i forlængelse af ovenstående forståelser) udgangspunkt i,at identiteten grundlæggende dannes via arbejdslivet og den livsform, som er knyttet hertil. Hermeneutikere 4 ser ofte de livsnære erfaringer som en del af det filter og den værktøjskasse, som man bearbejder og fortolker de mere fjerne ting med 18

9 (herunder det politiske system).fra sociologien er det i den forbindelse også en velkendt antagelse,at hvis mennesker ikke er i stand til at kontrollere eller overskue verden,så reducerer de simpelt hen denne til de nære omgivelsers dimensioner (Castells,1983).Identiteter og hverdagskulturer inkarnerer centrale træk og karakteristika hos aktører og angiver ikke alene værdier,men tilkendegiver også en individuel erkendelsesdimension. Dannelsen af politiske holdninger og bevidsthed kan imidlertid næppe forstås snævert i forlængelse af arbejdssfæren som hos Lockwood m.fl.,hvor næsten al socialitet afledes af arbejdslivet. Man kan i dag næppe a priori tage udgangspunkt i, at arbejdslivet strukturerer hele livsformen grundlæggende. Der findes i moderne samfund en række struktureringsformer,som må antages at være fælles for alle,uanset erhverv.moderne samfund er præget af en udpræget rumlig,tidsmæssig og institutionel differentiering (Mortensen,1987:15). Man kan derfor ikke gå ud fra,at arbejdslivet er selve kilden til identiteten. Hvor man tidligere (og i den hermeneutiske tradition) ledte efter identiteternes udspring i de nære omgivelser,må man i dag også afsøge påvirkninger fra fjernere relationer,herunder medier og globaliseringsprocesser. 5 For det første er den sociale struktur øjensynligt mere differentieret i nutidens netværks - eller informationssamfund, end tilfældet var i det klassiske industrisamfund. De klassebaserede modsætninger og os/demdikotomier baseret på indtægt eller ejendom over produktionsapparatet er antageligt efterhånden afløst eller suppleret af andre, mere individuelle og identitetsbaserede orienteringer, som eksempelvis kunne vedrøre etniske, vidensbaserede, livsstilsbaserede, generationsbaserede, kønsbaserede, eller helt andre typer af kløfter og modsætninger. Der er andre ting, end arbejdssituationen, som skaber identitet, og det afgørende er derfor, hvor betydningsskabende arbejdet overhovedet er. For det andet er der andre typer af opbrud i forhold til de vante forestillinger om identitet og samfundsopfattelse.fra modernitetsanalysen er det således kendt,at såkaldt postmaterielle værdier har fået en central placering ved siden af de traditionelle,materielle værdier.ofte hævdes det i dag,at de autoritære orienteringer og materielle værdier,som kendetegnede industrisamfundet,i stort omfang er afløst af individualitet,selvudfoldelse og frihed til at vælge personlig livsstil (Inglehart, 1997). Der er således her opbrud i de kendte samfundsforestillinger og tilsvarende ikke længere nogen snæver kobling mellem arbejdssituation og samfundsforståelse. En generel forståelsesramme i det ( sen -)moderne samfund er,at der er sket et skift bort fra traditionel interessebaseret og ideologisk politik mod en 19

10 mere individuelt orienteret og begrundet politikforståelse. Selvet bliver mere og mere organiseret som et refleksivt projekt.den enkelte indarbejder bl.a.medieret materiale i en sammenhængende biografisk fortælling,som er under stadig revision (Giddens,1991;Thompson,2001).Folk stemmer (og orienterer sig i forhold til det politiske billede) generelt i mindre udstrækning efter deres arbejdssituation og klassetilhørsforhold de personlige værdier spiller en større rolle (jf.også valgundersøgelserne se fxandersen et al., 1999).Partierne får sværere ved at mobilisere medlemmer:dvs.snarere end økonomiske interesser og klassestrukturer er det i samfund af denne type subjektivt meningsskabende,kulturelle faktorer,der fungerer som input til identitetsarbejdet og som virker handlingsmotiverende for individerne (Kaare Nielsen,2001:8-9). 6 Der sker dermed en spredning af (identitetsdannelses-)feltet, hvilket også gør det vanskeligere at teoretisere over det. Moderne livsformer udfoldes på et væld af forskellige måder.castells (1998) har i den forbindelse introduceret en sondring mellem modstandsidentiteter eller projektidentiteter (hvor individerne i den sidstnævnte gruppe er refleksive og konsensusorienterede). 7 modstandsidentiteter Det meste af tænkningen i relation til politik og magt er konstrueret og bygget omkring traditionelle modsætninger og (logiske) modsætningspar, som eksempelvis lønarbejdere vs.arbejdsgivere og kapitalejere,hvilket også er en modsætning,der har været central for etableringen af det politiske partisystem, som vi kender i dag (Andersen,1984).En anden klassisk konflikt angår system/eliter og lægmænd.sådanne modsætninger giver sig ofte udslag i bestemte typer af os/dem -dikotomier.mere moderne variationer over Lockwoods traditionelle,dikotome forståelser,som udtrykkes i power modellen,kan måske findes i Castells (1998)begrebom modstandsidentiteter.modstandsi- dentiteter samler sig omkring forholdsvis entydige positioner,og verdensbilledet er overvejende dikotomt. De søger autonomi og er generelt modstandere af systemer eller af Overdanmark.Der er nogle få,men meget vigtige symboler,som går igen,og som er centrale i deres univers.disse symboler reproduceres og bekræftes vedvarende.identiteten skaber her klarhed og enhed i en kontekst, der opleves som præget af konflikt og grænsedragning. Modstandsidentiteter findes typisk blandt marginaliserede grupper i samfundet (Castells,1998),og kan siges at udgøres af mindre og evt.stigmatiserede grupper, hvis samfundsmæssige positioner er truede eller udgrænset fra 20

Samfundsfag og almen studieforberedelse

Samfundsfag og almen studieforberedelse Samfundsfag og almen studieforberedelse 3 Reformerne af ungdomsuddannelserne er nu så langt, at de mere tekniske detaljer og dermed forbundne problemer begynder at dukke op. Udkastene til læreplaner har

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER

DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER DS - NYBORG STRAND - 1. OKTOBER 2013 DE KRÆVENDE UNGE? SAMTIDENS UNGE SOM UDFORDRING FOR ARBEJDSPLADSER OG FAGLIGE ORGANISATIONER INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU) ER DE UNGE FOR KRÆVENDE? Min

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Sprogets medialisering

Sprogets medialisering Sprogets medialisering Det nordiske sprogmøde Tema: Mediesprog Selfoss, Island 1-2. september 2006 Stig Hjarvard Film- & Medievidenskab Københavns Universitet stig@hum.ku.dk Industrisamfundets tidsforbrug

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Oplæg til Teknologi-Rådets konference om Sammenhæng mellem arbejdsliv og andet liv, 5. april 2005, Christiansborg

Oplæg til Teknologi-Rådets konference om Sammenhæng mellem arbejdsliv og andet liv, 5. april 2005, Christiansborg Videnssamfundet, netværkssamfundet og den ny økonomi begrebernes betydning for fremtidens arbejdsliv Ann Westenholz Professor Institut for Organisation og Arbejdssociologi Copenhagen Business School Oplæg

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE

DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE DOMÆNE KATEGORIER sociologisk større enheder, populationer, klasser,

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg

1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg Side 1 af 7 1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg Uddraget fra Daltons bog indskriver sig i en debat om ændrede værdier i de industrialiserede lande, som har hersket

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen

Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kronik JP 8 juni 05 Hvem skal lede fællesskaberne? Af Cand phil Kirstine Andersen Den danske ligheds-

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp

Opfølgning på Årsmødet 2006. den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Opfølgning på Årsmødet 2006 den mangfoldige frivillige eller manglen på en stereotyp Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde December 2006 DEN MANGFOLDIGE FRIVILLIGE ELLER MANGLEN PÅ EN STEREOTYP Hvorfor

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser?

Venlighed, venskab og forretning. - modsætninger eller komplementære størrelser? Venlighed, venskab og forretning - modsætninger eller komplementære størrelser? Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S oktober 2010 En åben brevveksling mellem Frederikke Larsen, Villa Venire A/S og Søren

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner.

Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Unge og uddannelsesvalg i lyset af motivation, kultur og traditioner. Peter Koudahl koudahl@phmetropol.dk Dagens oplæg Hvor er vi? Hvordan kan vi forstå at vælge? Kombinationsprojektet Tid som en afgørende

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier Indledning Denne bog handler om selvstyrende team. Den er skrevet både til studerende, som ønsker at forske i egen praksis, og til praktikere, der ønsker at bliver klogere på, hvad det er, der sker i deres

Læs mere

Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen

Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen 2013 Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen Betyder den kommende skolereform og indgrebets nye arbejdstidsvilkår også efterspørgsel på en ny skoleledelse? Giver reform og indgreb

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014

KOMMUNIKATION. 17. januar 2014 BRANDING & IMAGESKABENDE KOMMUNIKATION Aabenraa Kommune 17. januar 2014 1 2 HVORFOR CITY BRANDING? For 25 år siden valgte 83% af alle mennesker virksomheden eller jobbet. I dag vælger 65% af alle mennesker

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Identitet, socialisering og integration (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2014. Download denne og mere på www.joachim.fehler.

Identitet, socialisering og integration (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2014. Download denne og mere på www.joachim.fehler. Identitet, socialisering og integration (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2014. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Normer: Skrevne og uskrevne adfærdsregler. Anviser hvordan man kan og

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

III 7 Fribordet rettes ind

III 7 Fribordet rettes ind Han Herred Havbåde III 7 Fribordet rettes ind Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 Den første tilnærmelse til en ekspliciteret skrogform rettes foreløbig til,

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Branding toolkit vol 1

Branding toolkit vol 1 Branding toolkit vol 1 _ t h e P i o n e e r i n g N a t i o n 2 3 NATION BRANDING - hvad er det? Indhold Nation Branding Hvad er det?... side 3 Nation Branding Hvorfor?... side 5 Branding Værktøjskasse...

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs

- nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs - nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs Den Professionelle Fællesskaber er en unik, ny uddannelse for ledere, konsulenter, projektledere og andre, der skaber samarbejde på tværs og nedbryder organisationens

Læs mere

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling

LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling LederPejling Ledernes holdninger til job, uddannelse og udvikling Analyse for Ergoterapeutforeningen Marts 2003 Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Niels Hemmingsens Gade 12, Postboks 1169, 1010

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere