Ros til danske studerende. - og det danske system, som giver kritiske og selvstændige studerende, mener erfaren censor og censorformand

Transkript

1 DM S DJØF S Pharmadanmarks FORSKERforum april Valgkamps-retorik 8 Er det optakt til valgkamp, når Ministeren beskyldte Venstres ordfører for noget grimt Ros til danske studerende - og det danske system, som giver kritiske og selvstændige studerende, mener erfaren censor og censorformand Normalt hører vi kun negativ kritik af danske studerendes kvalitet, så her er der noget positivt: Ingen tvivl om, at der er problemer i uddannelses-strukturen, og at der er særlige udfordringer i fremtiden, hvis der fortsat uddannes for mange på fagområder, hvor der ikke er udsigt til jobs. Men når det så er sagt, så siger min erfaring mig, at danske samfundsvidenskabelige studerende faktisk er dygtige og selvstændige sammenlignet med udenlandske. De danske studerendes styrke er, at de kan analysere selvstændigt og kritisk. Der må altså være noget, det danske system gør godt. Det skal vi passe på ikke at ødelægge, siger eks-forskningsleder Jens Erik Steenstrup, der udtaler sig med mange års erfaring som censor og censorformand i bagagen. Stor spredning i kvalitet Han oplever, at optaget har været rigtig stort og stigende det seneste tiår. Og problemet er blevet som også Uddannelsestjekudvalget peger på at der på nogle masse-studier også er lukket for mange ind: Spredningen i kvalitet bliver meget stor i studentermassen. Eliten er meget dygtig, den gennemsnitlige studerende er god, men i bunden er der nogle, som har svært ved at studere, og som også får svært ved at udfylde et akademisk job, hvis de endelig kommer igennem uddannelsen. Og når du nu presser mig til at sætte tal på så er det vel hver tiende studerende, som der er problemer med, vurderer han. Det danske uddannelsessystem er som humlebien, som trods dårlige odds kan flyve, siger han: Vi hører folkeskolekritik i PISArapporter om, at eleverne ikke lærer nok faktuelt. Men til gengæld overser PISA, at faglighed er mange-facetteret. Jeg oplever, at de studerende kommer fra folkeskole/gymnasier, hvor de er optrænet i en sund nysgerrighed og vidensøgning. Så kan det godt være, at de mangler fakta-viden, men til gengæld har de på andre områder store fortrin. Men Steenstrups positive vurdering slipper dog ikke for skarp modsigelse. NBI-lektor Steen Laugesen Hansen er meget kritisk overfor kvaliteten af sine naturvidenskabelige studerende: Nogle af dem mangler i katastrofal grad konkret og elementær basisviden, og jeg kan ikke forstå logikken i, at disse uvidende, dumme og dovne skal evaluere min undervisning Se s. 6-7: Dygtige eller dumme studerende? Prøvesag om daglejerne 10 Tidsbegrænset ansatte hopper fra den ene til den anden usikre ansættelse. Hvornår har de krav på fastere kontrakt? TEMA: BFIs tællecirkus Den bibliometriske forskningsindikator (BFI) opdeler i autoritetslister Systemet er en katastrofe 12 - mener AU-dekan: Det siger ikke noget reelt om topkvalitet Udnyt BFI-systemet 15 Vær kynisk og gå kun efter det, som giver point Advarsel: Tavshedspålæg 19 Laver dit uni kontrakter med afgivelse af ophavsret og tavshedspligt, er de ugyldige HK-tap, ac-tap og laboranter Der er sket et skred i relationen mellem tap-personalegrupperne. ANALYSE FORSKERforum afvist 28 - hos Ombudsmanden, så i fremtiden bliver det svært at kontrollere ministeren & hendes embedsmænd: Nul aktindsigt Hvorfor må vi ikke vide, hvad embedsmænd sættes til at lave af analyser, eller hvad regeringen køber af konsulentbistand? Pressejurist Oluf Jørgensen

2 leder Af lektor KARSTEN BOYE RASMUSSEN, fmd. f. Djøfs UFO Dimensionering af lærerstaben Når vi synes, at det går lidt for hurtigt, kan litteraturen berolige os om erfaringerne fra tidligere tider. I gymnasiefaget dansk var det gode råd altid at indlede en dansk stil med: Allerede de gamle grækere... Så var den hjemme! Følgende citat tillægges ofte Caius Petronius (210 f.kr.), og det illustrerer, at der ikke er meget nyt under solen: Det var hårdt arbejde, men hver gang vi begyndte at samle os i teams blev vi reorganiseret. Jeg lærte senere i livet, at vi normalt møder enhver ny situation med reorganisering. Og det er en vidunderlig metode til at skabe illusionen af fremskidt, mens det producerer forvirring, ineffektivitet og demoralisering. Akademisk set er det en dejlig historie, som ofte findes citeret, men den er desværre et falsum. Ikke nok med, at ingen Petronius er skrev det; der er tale om et dobbelt falsum, da forandringshastigheden aldrig har været så høj som nu. Rasmus Willig fortalte i sidste nummer, at skydeskiven flytter sig hurtigere, end vi kan følge med. Efter en ny universitetslov, og en hastig revision af loven, så kom der fremdriftsreform og så dimensionering. Imens barsler Kvalitetsudvalget med rapporter og 18 bilag med mængder af mulige reformer, som politikerne skal tage stilling til og trække over universiteterne. Efter skåltalerne om høje uddannelsesrater, hvor Regeringens mål om at 25 procent skal gennemføre en lang videregående uddannelse i 2020, opfattedes som et ambitiøst mål, er vi nu post festum. I et øjebliks uopmærksomhed havde virkeligheden accelereret sig forbi ambitionen: Papiret Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater viser i en profilmodel, at procentandelen med lang videregående uddannelse nu ser ud til at lande på 28 procent for 9. klasse årgang Og hov! Var 28 procent nu alligevel for meget? For den store population af unge VIP ere i tidsbegrænsede stillinger er situationen gået fra almindelig usikker til ualmindelig usikker Derfor skal der nu skæres ned i antal studerende på de videregående uddannelsessteder. Med fremdriftsreformen sætter politikerne sig i førersædet til detailstyring af den videregående uddannelse. Den studerende skal 1) vælge rigtigt første gang og 2) studere hurtigt. Og mens vi på universiteterne er ved at lære fremdriftsreformens ulemper at kende, så kom uddannelsesministeren med en dimensionering. Nu vil politikerne detailstyre de unges uddannelsesvalg. Vælg ikke den rigtige uddannelse for dig, men den rigtige uddannelse for os! Begge politiske tiltag vil nedsætte studenterantallet på studierne. Vi ved jo, at lærerens studenterkontakt er meget vigtig for den studerendes læring; så tiltagene vil vel betyde, at vi nu opnår forbedringer i ratioen for studerende pr. lærer. In your dreams! Vi kan derimod forudse drastiske nedgange i studenterantal, så universiteterne vil efterfølgende drastisk vælge at lukke undervisnings- og forskningsområder. Det vil uvægerligt få konsekvenser for antallet af videnskabeligt ansatte på nogle fagområder. Noget af nedskæringen kan formentlig klares gennem naturlig afgang blandt seniorforskere. Ellers bliver de hjulpet på vej, når den kolde blæst rammer gennem et stort antal fratrædelsesaftaler, som vi nyligt så på CBS. Men forskningsområder kan også helt forsvinde i dimensioneringsøvelsen, og selv seniormedarbejdere med gode undervisningsevalueringer og bibliometriske points i skabet, folk som troede de havde et fast job, kan føle sig i en særdeles ubehagelig situation. For den store population af unge VIP ere i tidsbegrænsede stillinger er situationen gået fra almindelig usikker til ualmindelig usikker. Der kræves hurtige og klare forsikringer fra universitetsledelserne for at dæmme op for usikkerheden. Det er paradoksalt, hvis kortsigtede hovsa-løsninger kommer til at ødelægge de nødvendige langsigtede investeringer, der skal fremme langsigtet universitetsforskning, langsigtede universitetsuddannelser, og ikke mindst personlige investeringer i langsigtede universitetskarrierer. Medlemsblad for DM s universitets-ansatte (ULA), DM s forskningsinstitutions ansatte, DJØF s undervisnings- og forsknings ansatte (under Overenskomstforeningen), samt Pharmadanmarks undervisnings- og forskningsansatte. Bladets leder udtrykker fælles holdninger. Øvrige artikler i bladet er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med afdelingernes synspunkter. Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. Redaktion: Lektor Leif Søndergaard, DM I (ansvarshav. for dette nummer), Lektor Karsten Boye Rasmussen, DJØF, Seniorforsker Niels Erik Poulsen, DM1- sektorforskning, videnformidler Niels Westergaard, PharmaDanmark, Journalist Lasse Højsgaard (lah@dm.dk), Red. leder Jørgen Øllgaard (Joe@dm.dk). Redaktionens adresse: FORSKERforum, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg, Telefon: , Fax: Bladets oplag er eks. og udkommer 9 gange om året, den første uge i hver måned. Øvrige adresser: DM, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg, Tlf DJØF, Gothersgade 133, PB 2126, 1015 Kbh. K, Tlf Pharmadanmark, Rygaards Allé 1, 2900 Hellerup, Tlf Fotos: Signe Alvarez (hvor ikke andre er nævnt) Grafisk Produktion: Tryk: Green Graphic ApS. Næste deadline: 18. april 2015.

3 Forskningsfond på Strøget Den nye megafond INNOVATIONSFON- DEN har indrettet sig i dyre lokaler på en blæret adresse i Østergade 26 på Strøget i København. Kvadratmeterprisen hører med 1575 kr. pr. kvadratmeter til i den høje ende. Fonden vælger altså at brænde nogle af sine 1,6 mia. penge af på et dyrt lejemål, og det undrede et omkostningsbevidst folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen (V). I et folketingsspørgsmål spurgte han, hvilke leje-sonderinger der var lavet, før ministeren godkendte fondens placering i nogle af Danmarks dyreste kontorlokaler på Strøget?. Her fik FORSKERforums reporter øje på sagen. Innovationsminister Sofie Carsten Nielsen gled af ved at svare, at det var væsentligt, at fonden blev placeret centralt i Københavnsområdet med gode nationale og internationale transportmuligheder. Hun uddybede ikke nærmere, hvorfor den blærede strøgbeliggenhed var så vigtig for en fond, der skal have besøg af landets forskere, innovative opfindere og private firmaer. Derfor fik vi heller ikke at vide, hvad der er så tiltrækkende ved at vade rundt i den frygtelige trængsel af shoppere og skrald på Strøget. For slet ikke at tale om besværet med at parkere sin bil. Ministeren oplyste dog, at den statslige Bygningsstyrelsen havde vurderet, at lejemålet på fjerde sal har et acceptabelt omkostningsniveau i forhold til stand og beliggenhed (svar 157). Lejemålet indgået af Venstre-støtte Men spørgeren Preben Bang Henriksen (V) er valgt i Aalborg, og han stillede derfor også et regionspolitisk spørgsmål: Var der lavet omkostningsvurderinger ved alternativ placering af fondens kontor i provinsen?. Det var der ikke, oplyste ministeren kort. Bygningsstyrelsen havde ikke undersøgt alternative muligheder. Men lejemålet har en historie, afslører så FORSKERforums aktindsigt, for det er såmænd bare en videreførelse af et lejemål indgået af Højteknologifondens ledelse. Og det skete i den tid, hvor fondens formand var Helge Sanders og Venstres darling-erhvervsmand fra 00 erne, Jørgen Mads Clausen. Det fremgår imidlertid ikke, hvorfor Danfossarvingen fra Als i Sønderjylland netop valgte kontorerne på den blærede adresse. Så nu er det næppe sandsynligt, at Venstre-spørgeren har lyst til at bore mere i den sag og V-darlingens motiver. Inde i smøgen findes opgangen til Innovationsfonden, Østergade 26 4.sal FORSKERforums lejerådgivning Da FORSKERforum alligevel er i gang med noget research som det hedder, når journalister skal finde ud af noget kan der tilbydes lejerådgivning herfra: 1. Hvis INNOVATIONSFONDEN absolut skal have kontor på en blæret adresse på Strøget, så er de 1575 kr. pr. kvm. såmænd ikke overpris. (Strøg-lejen koster årligt 2 mio. + drift for 1300 kvm. kontorer til 44 ansatte). 2. Hvis fonden ikke behøver at have adresse på Strøget, findes der tilsvarende 1300 kvm.s lejemål, som er noget billigere, fx tæt på centrum i Langebrogade, Christianshavn til 922 kr. pr. kvm. Og lidt ude på Amager på Prags Boulevard til bare 775 kr. Her kunne fonden således halvere huslejen. 3. Endelig findes der billige (men ucentrale?) kontorer i Glostrup til 650 kr. og i Herlev til bare 550 kr. /kvm. 4. Hvis fonden endelig skulle imødekomme venstrespørgeren, findes der også noget billigere Aalborg. Her ligger huslejen i nyt, blæret byggeri i mellemprislejet 1000 kr./kvm. Bare til orientering. FORSKER forum Nr. 283 april

4 DR dementerer ny Nyborg-løgn Nyborgs løgn om både Ombudsmanden og addendum afslører jo igen Nyborgs uendelige løgnehistorier og konstruktioner. Når nu DR må dementere, kan selv medier og menigmand vel begynde at forstå, hvor bedragerisk og løgnagtig, han er, siger AU-lektor Jens Kjeldgaard, som var en af klagerne over Nyborg. Han henviser til, at DR-DEADLINE blev så grundigt snydt af Helmuth Nyborg i januar, at man i marts måtte rykke ud med en rettelse til en net-artikel (Rettelse 11. marts). Netartiklen havde ikke bare fortalt, at Nyborg var renset af en international komite og forlagsgiganten Elsevier. Den fortalte også, at Ombudsmanden havde bedt UVVU genoptage sagen. Men det var bare løgn. Nu viser sagens akter, at Nyborg allerede for et halvt år siden vidste, at Ombudsmanden afviste at gå ind i Nyborgs klage, og at UUVU blankt afviste den. Ombudsmanden var altså ikke gået ind i sagen modsat hvad Nyborg altså fortalte DR s journalister. OPFORDRING Sig din mening - om den akademiske frihed i stor europæisk undersøgelse Har du nogensinde oplevet af blive mobbet af dine akademiske kolleger på grund af dine akademiske vurderinger? Har du nogensinde praktiseret selvcensur ved at være tilbageholdende ved publicering eller undervisning af frygt for negative sanktioner? Oplever du, at beskyttelsen af den akademiske frihed er blevet mindre i de senere år på dit universitet. Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som nu stilles i en ONLINE-undersøgelse blandt menige vip ere på tværs af Europa. Den gennemføres af en forskergruppe med basis i Lincoln, England. Deltag ved at logge ind via: AcademicFreedomSurvey red. Politiske måltal modarbejder KU Hvis Regeringen giver KU selveje, får den problemer Danske regeringer har jf. EU s Barcelonamålsætning et mål om, at minimum en procent af BNP skal bruges på uddannelse og forskning, og det mål opfyldes med nød og næppe for tiden med 1,1 pct. Men hvis KU får selveje, vil KU s huslejebevilling gå ud af forskningsbevillingen, og måltallet vil snige sig ned på 1,07 pct. Det afslører beregninger, som UNIVERSITETSavisen har lavet. Det politiske måltal modarbejder på den måde, at KU bevilges selveje, for det kan lægge pres på en uni-minister til at skaffe flere forskningsbevillinger til området og det vil finansministeren pr. automatik sige nej til, hvis der kun er regnskabstekniske begrundelser bag. Give-and-take Et centralt problem er, at huslejepenge tælles med i BNP-målsætningen. Staten bevilger med den ene hånd og kræver returkommission med den anden. UNIVERSI- TETSavisens beregninger viser, at samtidig med at KU får bygningsbevilling til dækning af SEA-husleje, så går der også 471 mio. kr. retur i statskassen i form af overskud på den husleje på i alt 2,2 milliarder kroner, som universiteterne betaler til staten. De 471 millioner er nemlig et overskudskrav, som Finansministeriet har bygget ind i SEAordningen (Folketingsspørgsmål 260). Og UNIVERSITETSavisens regnestykke fortæller således, at hvis huslejen tur retur blev trukket fra, ville staten med 1,07 pct. kun lige knibe sig over måltallet. Minister bombarderet med spørgsmål Uni-minister Sofie Carsten Nielsen er blevet bombarderet med spørgsmål om KU s selveje fra DF s forskningsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl. Og de standardagtige svar er udformet af Bygningsstyrelsen/Finansministeriet og nogle af dem vil KU s ledelse kalde ufuldkomne eller ukorrekte påstande, fx når det anføres om afkastkravet, at overskud tilbageføres til KU (svar 160). når Bygningsstyrelsen påstår, at KU har medindflydelse og medansvar for byggesager og byggestyring, som overskrides (det medansvar vil KU kalde hypotetisk, fordi Styrelsen i praksis med at opfylde sine succesmål. styrer. KU har kritiseret konkrete uprofessionelle byggesager og styring med overskridelser og ekstraudgifter) (svar 159). når Bygningsstyrelsen afviser et vedligeholdelses-efterslæb opbygget over en årrække på en mia. kr. (svar 162). når det fortælles, at hvis KU s tredjedel af SEA-ordningen fratages Bygningsstyrelsen, så vil styrelsens beredskab blive dyrere for de tilbageværende kunder ( en ulempe for de mindre universiteter, der i dag har stor fordel af, at disse opgaver løftes i fællesskab ) (svar 179). Der er ubesvarede spørgsmål, fx om de økonomiske konsekvenser for staten, hvis KU overgår til selveje. Men også om, hvordan justeringer af SEA-ordningen kunne gøre den til en mere effektiv og fleksibel ramme for KU. KUs ledelse: SEA-ordning et dræn Mens den borgerlige opposition i Folketinget erklærer, at de støtter KU s selveje, så er regeringen og støttepartier imod. Bag ligger bortset fra det regnskabshypotiske om BNP at man er bange for at afgive styringen af statsejendomme, som i dag ligger hos Bygningsstyrelsen. Og SF s modvilje synes at være ideologisk; man mener ikke at offentlige institutioner skal privatiseres. KU s ledelse oplever den overskudsgivende husleje som et rent dræn på forskning og uddannelse. KU-ledelsen ønsker at opnå selveje og købe sine bygninger af staten, dels for at få kontrol over indretning og vedligehold, dels for at spare penge. KU s bygninger udgør en tredjedel af alle Bygningsstyrelsens værdier, så herfra er der stærk motivation i at holde fast i SEAordningen. Set herfra er huslejeindtægten et guldæg og en grund til at afvise selveje til KU. jø 4 FORSKER forum Nr. 283 april 2015

5 Taxameter-rapport: Bestillingsarbejde? På uni erne er den ventet med spænding. Og konsulentfirmaet Deloitte havde godt nok kontraktlig afleveringsfrist 16. januar på sin taxameteranalyse ( omkostningskortlægning af uddannelserne ). Men nu er rapporteringen foreløbig forsinket i over to måneder. Ministeriet har ikke villet oplyse de nærmere årsager og vil heller ikke oplyse en ny afleveringsfrist. Nu er det så spændende, om den frigives før Uni-ministerens store dialogkonference d. 9. april. Temaet er Kvalitet i de videregående uddannelser, med afsæt i det sidste års debat, Kvalitetsudvalgets anbefalinger mv. De særligt indbudte gæster er her rektorer og bestyrelsesformænd, samt repræsentanter fra en bred kreds af interessenter på det uddannelsespolitiske område. Bestillingsrapport? Uni-ministeriet har ikke villet frigive dokumenter, som kunne belyse forsinkelsen (FORSKERforum kan ikke få aktindsigt, se s.28). Den seneste forklaring lyder, at at udskydelsen har beroet på løbende drøftelser mellem Deloitte og de to involverede ministerier. Og når Styregruppens embedsmænd (fra Uni-ministeriet og Finansministeriet) på den måde er indblandet i sidste fase i rapporteringen, indikerer det, at der er gået bestillingsrapport i sagen. Embedsmændene kan på ministerens vegne være utilfredse med data og konklusioner, som kunne være politisk ubekvemme, og derfor har de forlangt uddybninger, som forsinker projektet. Derfor vokser spændingen om, hvad der kommer til at stå i rapporteringen. Det er ret forudsigeligt, at taxameteranalysen vil rejse et umuligt dilemma for ministeren, for den vil fx fortælle, at hum / samf s takster er for kr. for lave (og ministeren har ikke har 200 mio. til at udligne det). Eller at humaniora får for lidt (og ministeren ikke kan forsvare at omfordele de penge ved hapsning fra de højprioriterede ingeniører). Erfaring: Taxameterrapporter giver ballade Tidligere taxameter-analyser har udløst store kontroverser. McKinseys 2009-rapport fortalte således, at hum s/samf s taxametre var underfinansierede med hele kr. pr. stud. Det blev Uni-ministeren så nødt til at lappe på ved at bevilge kr. mere pr. stud. (hvilket kostede 250 mio. kr.). Men McKinsey-rapporten skabte også hidsige rektorprotester. Den skulle egentlig belyse relationen mellem undervisningsbevillinger (herunder taxametre), basismidler og konkurrenceudsatte midler. Men det fik Finansministeriet pludselig udvidet, så der også blev lavet en analyse af uni ernes ressourceforbrug. Og rektorerne fik tilsyneladende bekræftet deres mistanke om, at det var en bestillingsrapport,som de ville blive spanket med, for McKinseys rapport offentliggjorde dramatiske data om, at nogle studerende kun fik 4 timers undervisning pr. uge. Samt at uni erne kun brugte 69 pct. af deres ressourcer på de egentlige formål (forskning uddannelse, rådgivning og formidling) og hele 31 pct. eller 6-8 mia. kr. på administration. Rapporten konstaterede, at universiteternes administration er dobbelt så dyr som internationale industrifirmaers. Rektorerne afviste kontant det regnestykke som noget, der afslørede, at McKinsey ikke forstod, hvordan et universitet er skruet sammen. RUC: Massefyringer afværget I efteråret var der rygter om fyringer, men i slutningen af marts havde der meldt sig 12 frivillige fratrædelser, 5 egen-opsigelser og 6 senior-ordninger. Og så endte institutlederne med 25. marts at sætte navne på 8 ufrivillige fyringer, herunder 7 lektorer og adjunkter. Bortset fra det tragiske for dem, som det rammer, så har det grimmeste ved denne nedskæringsrunde været og det har vi fra b-siden selv medvirket til at det har været så langtrukket. Det har luret siden november og til 25. marts. Det har været nedbrydende, for der opstår rygter og rigtig dårlig stemning, siger fællestillidsmand Kenneth Reinecke. Vi prøvede at trække nedskæringer i håb om, at eksamenstilmeldinger ville blive bedre end prognoserne, men sådan skulle det ikke gå. Der er et økonomisk underskud på grund af dimensioneringsplan, lav-taxameterfag og så især at de studerendes svigtende eksamenstilmeldinger som følge af (taktik i forhold til) fremdriftsreformens SU-straffe m.m., siger han og tilføjer: I den nærmeste fremtid bliver det næste spændingsmoment så, om nedturen fortsætter til sommereksamen, for så kan vi se frem til nye nedskæringer i efteråret Hyre-fyre Siden et alarm-nyhedsbrev i november varslede personaletilpasning med ord som om økonomisk nødvendighed og kvalificeret ansættelsesstop, har personalet på RUC været i limbo. Nogle har beskyldt de lokale institutledere for en taktisk hyre-fyre politik at skabe rum for nyansættelser for altimens ledelsen tændte advarselslamper i november, viste en uofficiel optælling, at der i de sidste tre måneder er foretaget 67 ny-ansættelser, heraf 35 alene i februar: Der har jeg som tillidsmand stået i en underlig position, for på den ene side fik jeg at vide, at ansættelser var nødvendige for driften. På den anden side måtte jeg gummistemple ansættelserne med det forbehold, at institutlederen ikke måtte hyre, hvis der var udsigter til senere fyringer, forklarer vipfællestillidsmanden. Det har været et barskt forløb, men jeg må altså sige til ledelsens ros, at de har forsøgt at finde afværgeforanstaltninger. Der har været forhandlet til det sidste, og det er min vurdering, at det er lykkedes at afværge værre scenarier inden for de økonomiske rammer, som vi desværre opererer inden for. FORSKER forum Nr. 283 april

6 Dygtige, kritiske og selvstændige Uddannelsestjek-rapport problematiserer kvaliteten. Men danske studerendes kvalitet er slet ikke så ringe endda, mener erfaren censor og censorformand på samfundsvidenskab Pludselig rejste han sig, Jens Erik Steenstrup. Der, midt i blandt alle de der ældre og unge økonomer til martsmøde i NATIONALØKO- NOMISK FORENING, der havde uddannelsernes alarmerende tilstand på dagsordenen. Formanden for Uddannelsestjek-udvalget, økonomen Jørgen Søndergaard, havde leveret skytset med alarmer mod problemer i det danske uni-system. Og der midt i den negative stemning rejste Steenstrup sig så og manede til besindighed: Danske samfundsvidenskabelige studerende er faktisk dygtige og selvstændige sammenlignet med udenlandske. De danske studerendes styrke er, at de kan analysere selvstændigt og kritisk. Der må altså være noget, det danske system gør godt. Det skal vi passe på ikke at ødelægge. Mangeårig censor Jeg vil ikke bidrage til forfaldsmyter om, at kvaliteten var meget bedre i gamle dage, lød Steenstrups uddybning, da FORSKERforum frittede ham bagefter i kulissen. Steenstrup blev uddannet som økonom i slutningen af tresserne. Han fik nogle forvalter-jobs, men afbrudt af internationale opgaver blev hans mest faste holdepunkt et job som forskningsleder i sektor-institutionen AKF. Siden 1990 erne har han også haft sit eget konsulentfirma. Men hans myndighed til at udtale sig om universitetsuddannelsernes kvalitet baseres først og fremmest på, at han var og er censor på samfundsvidenskabelige uddannelser. I perioden var han tilmed censorformand for uddannelser ved RUC og AAU, så han har en fornemmelse for kvalitetsudvikling i uddannelsessystemet. Jeg kan altså ikke udtale mig om studerende uden for samfundsvidenskab. Kan analysere selvstændigt Men elitestudenterne og den gennemsnitlige danske samfundskandidat klarer sig fint i international sammenligning, når de kommer ud i praksis, og de har et godt fagligt ry, hvor de har været ude. Forestillingen om de arbejdsomme asiater og en milliard kinesere bliver et lidt mekanisk skræmmebillede, som ikke afvejer plusser og minusser i kvalifikationer. Steenstrup har kunnet sammenligne danske og udenlandske studerende i masser af eksamenssituationer: De danske studerendes og skandinavers styrke er, at de kan analysere selvstændigt og kritisk, hvor det skinner igennem, at mange udenlandske systemer er lagt an på udenadslære og referering af autoriteter. Øst- og sydeuropæiske studerende har lært noget udenad, mens det kniber voldsomt med den selvstændige analyse, hvorfor de ofte ender ud med beskrivelser påklistret nogle normative konklusioner, som de ikke kan begrunde. Analyse er en by i Rusland, siger han. Og så kommer han med et overraskende statement om USA s system, som Kvalitetsudvalget ellers gerne vil benchmarke med: USA-studerende har noget faktuel viden. Men de kommer fra et skole- og collegesystem, og eksamen er multiple choice-tests. De har aldrig været til en mundtlig eksamen med levende censorer, så de er hamrende nervøse, når de så skal til eksamen her. De er ikke vant til at fremlægge deres sag mundtligt, i modsætning til de danske. De danske studerendes og skandinavers styrke er, at de kan analysere selvstændigt og kritisk, hvor det skinner igennem, at mange udenlandske systemer er lagt an på udenadslære og referering af autoriteter Jens Erik Steenstrup Relevans og erhvervsretning Steenstrup er grundlæggende enig med Uddannelsestjek-udvalgets advarselslamper i centrale problempåpegninger. Jeg er ikke specialist på uddannelsespolitik, men jeg kan da forstå, at der må laves samfundspolitiske prioriteringer på området, så der ikke uddannes for skævt og for dyrt. Men der skal være nogle afvejninger og balancer, så man ikke bruger alt for primitive kriterier. Han advarer mod relevans og erhvervsretning som firkantede kriterier: Der er rigtignok nogle fremskrivninger af uddannelsesmønsteret, fx på nogle store fag og nogle humaniorastudier, som er lidt skræmmende. Men kriterierne for at lave samfundspolitik er også svære at lave, for det er en afbalancering af en række forhold. Det er fx vanskeligt at lave prognoser over fremtidens jobs, når vi oplever, at nogle fagområder (fx humaniora) faktisk formår at skabe nye og egne jobområder. Så derfor er relevans og erhvervsretning altså svære at definere, og derfor bliver de til uldne slagord, forklarer han. Samtidig nævner han da også lige, at knopskydning af uddannelser tilvæksten af nye uddannelser med smarte popnavne fik lidt for frit spil, alt imens uni erne blev opfordret til at konkurrere med hinanden. Studievalgs-styring: Fra humanist til ingeniør Man kan heller ikke omskole en humanist til at blive ingeniør, mener Steenstrup: Der kan være humanistiske fag, som kan være brødløse og som der kan være overproduktion af. Men de skal ikke neddrosles ud fra en forestilling om, at de unges studievalg bare skal styres over mod ingeniøruddannelser. Man må i stedet gøre humanisten så god, at der er brug for ham. Og det er faktisk mit indtryk, at hum-studerende har et realistisk syn på deres jobudsigter: Vi må skabe vores egne jobs og det gør de så Og politikernes ambitioner om at stramme op på de studerendes studiedisciplin gennem dimensionering og fremdriftsreformer er han også skeptisk over for: Hvis reformerne blot belønner dem, som boger den, og forhindrer dem i at tage studiejobs, så giver det bagslag, for alt peger på, at kombinationen af studier og studiejobs er langt den bedste vej til en god studietid og beskæftigelse bagefter. jø 6 FORSKER forum Nr. 283 april 2015

7 For mange er for dumme og dovne De mangler i katastrofal grad konkret og elementær basisviden, siger lektor, som lever med risikoen for at blive kaldt en skør kugle Hvorfor skal min undervisning bedømmes af dumme og dovne studerende, som slet ikke burde være på et universitet, spurgte lektor Steen Laugesen Hansen, der i marts fik stor pressedækning på at brokke sig over, at hans faglige undervisning skal evalueres af fagligt ukvalificerede studerende: Den nuværende form for undervisningsevaluering er i bedste fald blot ubegavet spild af tid og penge og måler slet ikke min undervisnings kvalitet. Den virker mest som en rituel besværgelse, som skal give indtryk af, at universitetet skam tager undervisningen meget alvorligt. Han der stammer fra KUs våde fysikfag på Niels Bohr Instituttet underviser årligt studerende på dyrlægestudiet og på fødevarefysik, og her oplever han en stor mangel på basisviden hos de studerende. Nogle fatter simpelthen ikke en brik af den undervisning, for de mangler basisviden og forbereder sig ikke. Undervisning efter laveste fællesnævner? Ikke alle studerende er dumme og dovne, men med det forøgede optag på universiteterne er der desværre flere og flere, der tilhører den kategori. Lad mig lige understrege, at Gudskelov har vi da fortsat et flertal, som rent faktisk duer til noget, forklarer han til FORSKERforum. Når jeg bruger ordet dum, så er det ikke i betydningen ubegavet, men uvidende. Selv om de studerende er kommet ind på uni med et højt snit fra gymnasiet og er kvikke, så mangler for mange af dem i katastrofal grad konkret og elementær basisviden. Mit standardeksempel er, at 93 pct. i en test ikke kunne besvare almindelig brøkregning.... Nogle siger, at han brokker sig, fordi han får dårlige evalueringer og det vil han ikke afvise: Men mit problem er, at jeg underviser efter de krav, studieordningen angiver. Jeg sænker ikke niveauet til den laveste fællesnævner, for så skal jeg undervise nogle i brøkregning. Og det gør selvfølgelig uvidende studerende rasende, for de har ingen forudsætninger for at forstå, hvad klaphatten siger. Men det er ikke i orden, at jeg som underviser kritiseres for at stille vanvittigt komplicerede opgaver, der i grunden ikke er det. Folk medgiver, at jeg har en pointe, når jeg siger, at for mange studerende er katastrofale, men de vil ikke sige det åbent. Steen Laugesen Hansen Kolleger: Du har en pointe Han har fået forskellige kollegiale reaktioner: Jeg har fået mange sympatitilkendegivelser fra ældre kolleger, som oplever det samme som jeg, især dem med grundfag på veterinærstudiet. På mit hjeminstitut på NBIs fysik opleves problemet dog ikke så stort, for her er der en nørdfaktor blandt de optagne de har savet batterier over og skilt mekanik ad. Men der har også været reaktioner fra Og hvad er så hans løsninger: 1. Politikere og uni-ledelser må erkende problemet. 2. Optag færre for det er meningsløst at optage folk, der mangler elementære færdigheder. 3. Arranger kvalifikationsforløb i sommerferien før studiestart, så de kvikkeste med mangler kan indhente manglende basisviden 4. Arranger pædagogisk opkvalificering, hvor gamle nisser som mig får opfrisket færdigheder og får nye tricks det har jeg aldrig fået 5. Forskning og forskningsbaseret undervisning er det vigtigste på universiteterne. Men undervisningen kan prioriteres højere, fx med løntillæg. yngre kolleger, som ikke synes, at problemet er så stort; de henviser til at de studerende kan så meget andet end faktuel viden. Det er jeg bare uenig i, for det er min holdning, at naturvidenskabelige studier altså skal stå på en grundlæggende basisviden Han oplever en underlig konfliktskyhed om de uvidende studerende: Folk medgiver, at jeg har en pointe, men de vil ikke sige det åbent. De siger: Det er godt og modigt, at du tør underforstået at de ikke tør! De tænker, at det er op ad bakke, for de tror ikke på, at systemet kan råbes op, så der sker forandringer. De vil passe deres forskning, og det er ikke værd at komme ind i tidskrævende polemik om uddannelsespolitik... Selvovervurderede studerende Og så oplever han, at der er noget med holdningen hos de studerende: Da jeg var studerende måtte jeg arbejde hårdere, når der var noget jeg ikke forstod. Mange af nutidens studerende mangler den ydmyghed. Deres uvidenhed er andres skyld! De har en enormt høj selvfølelse, helt urealistisk selvovervurderede. Det viser sig, når de bliver chokerede over at være dumpede og spørger til forklaringer og jeg må skrive til dem, at de kun havde 12 pct. rigtige i en test! Det kommer helt bag på dem, fortæller han. Eller når vi arrangerer prøveeksamen er som de selv har bedt om og kun 40 af 120 studerende dukker op. Og selv om det formentlig er de dygtigste og mest ambitiøse, som dukker op, så dumper halvdelen Nogle vil sige, at hans kritik er meget utaktisk, for han kritiserer og lægger sig konfrontorisk ud med både studenter og uniledelserne? Jo tak, man bliver ikke populær på at sige ting ligeud, har jeg da noteret, fx på studenters reaktioner på mine åbne evalueringer. Og der er da også den fare ved at gå så kontant ud, at man bare bliver dømt ude som en skør lektorkugle hos ledelserne. Men jeg synes, at jeg har en forpligtelse til at gøre opmærksom på, at der er et alvorligt problem, som må løses. jø FORSKER forum Nr. 283 april

8 Valgkampsretorik Redaktør: S V-ordfører har løbende angrebet Uni-ministeren, som pludselig svarede hidsigt igen. To eksperter forklarer det politiske spil - irriteret over langvarig mistæ Det er ikke bare politik det er personligt, forklarer Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang den relativt hårde tone, Sofie Carsten Nielsen lagde for dagen i læserbrevet, hvor hun angreb Venstres ordfører. Det her er udtryk for en minister, der er grundigt træt af Esben Lunde og de angreb, der kommer fra ham og Venstre, og det er en minister, der har tænkt sig at tage den handske op, som hun har fået smidt i ansigtet, lyder det fra Fuglsang. For at forstå den hårde tone, mener han fra den regeringsvenlige Politiken, skal forklaringen søges helt tilbage til debatten om dimensioneringsplanen. Her forsømte Esben Lunde ingen lejlighed til at pege fingre ad ministeriets uheldige heldige håndtering af sagen. Hun lancerede planen uden at have opbakning hverken i rektorkredsen eller blandt folketingets ordførere. Det er de studerendes skyld, at uddannelseskvaliteten er dårlig. Det mener Venstres uddannelsesordfører Esben Lunde. Eller rettere: det siger uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen, at Lunde mener I et læserbrevsindlæg i Politiken 10. februar reagerede hun på Esben Lundes kritik af kvalitetsudvalgets rapport og trak ved del lejlighed linjerne skarpt op: Lunde mener således ikke, at undervisere, studieledere eller rektorer bør stilles til ansvar for, om der er god undervisning på de videregående uddannelser. I Esben Lundes univers har de studerende derimod alene ansvaret for uddannelsernes kvalitet, skrev ministeren. V-ordfører: Hvor er de studerendes ansvar På det tidspunkt have Esben Lunde flere gange kritiseret kvalitetsrapporterne ja, nærmest afskrevet dem som ubrugelige. Et af hans primære kritikpunkter var, at udvalget ikke forhold sig til de studerendes eget ansvar for læring og muligheder: Hvad med den unges eget ansvar for at møde op velforberedt til undervisning og være modtagelig for læring? Det overser den radikale uddannelsesminister totalt, når hun fylder uddannelsessektoren med På de fleste pressefotos har Sofie Carsten Nielsen en positiv attitude. Men her er et, hvor hun ser sur ud Lunde mener således ikke, at undervisere, studieledere eller rektorer bør stilles til ansvar for, om der er god undervisning på de videregående uddannelser. I Esben Lundes univers har de studerende derimod alene ansvaret for uddannelsernes kvalitet. Sofie Carsten Nielsen varm luft og aldrig tager ordentligt fat om nældens rod, kom det fra Lunde (kronik i Berlingske 4. jan.). Sofie Carsten Nielsens reaktion kom både i Berlingske 23. januar og som sagt senere i Politiken: Jeg ved, at jeg ikke synger med på hans sang om, at det er de studerendes skyld. Og jeg nynner heller ikke med på hans gamle melodi om, at har du penge, så kan du få, og har du ingen, så kan du gå Ministre må traditionelt lægge øre til meget kritik fra oppositionen, men sjældent ser man så nidkær og kontakt reaktion som den, Sofie Carsten Nielsen gik i byen med her. FORSKERforum bad derfor Politikens uddannelsesredaktør Jacob Fulgsang og KUprofessor i retorik Christian Kock forklare, hvad der foregår. Irritationsfaktor: KU s prorektor Lykke Friis Og som endnu en irritationsfaktor for ministeren har Esben Lunde i indlæg og debatter ofte stået side om side med sin partifælle, eksvenstreminister og nuværende prorektor på KU, Lykke Friis, lyder redaktørens vurdering: Lykke Friis og Esben Lunde kører parløb på en måde, som Sofie Carsten Nielsen og ministeriet finder rimeligt belastende. Det starter med diskussionen af dimensioneringsplanen, som ministeriet også håndterede meget dumt. Lunde forsøger at gøre sig til universitetets mand, og sådan tror jeg også, han ser sig selv han har jo en ph.d. i teologi. Så der er simpelthen tale om en oprigtig personlig irritation? Ja, det er der. Og hver gang Esben Lunde skriver noget i Politiken eller andre medier, virker det, som om hun reagerer på det meget kontant, siger Jacob Fuglsang. Gratis for Esben Lunde På det seneste har det været Kvalitetsudvalgets rapporter, som Esben Lunde har været ude efter med efterfølgende kradse bemærkninger fra ministeren. Det er meget interessant. Sofie Carsten Nielsen har jo været under indflydelse fra Centralpartiet den blivende elite af embedsmænd. Men skulle Esben Lunde blive 8 FORSKER forum Nr. 283 april 2015

9 ofie er sur nkeliggørelse fra V-ordfører Retoriker: Useriøs mistænkeliggørelse når en minister tillægger en politisk modstander falske intentioner En af grundene til, Venstres Esben Lunde får lov at køre så hårdt på, er, at det er gratis at profilere sig på uddannelsesområdet, fordi det er så komplekst. Jacob Fuglsang den nye uddannelsesminister, hvilket jo ikke er usandsynligt, så vil han også blive påvirket, og så gætter jeg på, at han vil mene, at Kvalitetsudvalget er noget mere fornuftigt, end det han siger nu. Diskussionen mellem Nielsen og Lunde kan ifølge Fuglsang godt ligne en valgkamp, der er gået i gang. Men stadig på et tidligt stadie. Spørgsmål om universiteter og videregående uddannelser er nemlig ikke så tunge, at de kommer til at spille en rolle, når valgkampen for alvor skydes i gang. Så er det langt tungere temaer, som kommer på dagsordenen. Og netop derfor er der på dette tidspunkt plads til, at Esben Lunde kan markere sig med uddannelsespolitiske budskaber. En af grundene til, at Lunde får lov at køre så hårdt på, er, at det er gratis at profilere sig på uddannelsesområdet, fordi det er så komplekst. Her er et lille hjørne, hvor man kan gå ud og markere. Det har Lunde været god til, og det har irriteret Sofie Carsten Nielsen, vurderer Fuglsang. Svært at blive populær på uddannelsespolitik Ministerens modangreb har været at udstille Lunde som en uddannelsespolitisk mørkemand. Hun vil gøre ham til en, der går ind for brugerbetaling og den slags, mens hun selv er på de studerendes side, forklarer Politikenredaktøren Men ministeren har jo selv været meget upopulær blandt studerende. Kan hun nå at samle de stemmer, hun selv og De Radikale har mistet? Godt spørgsmål, for hun har tabt mange stemmer. Det var en bunden opgave at lave en reform, der skulle have de studerende hurtigere igennem, og det blev tilmed et makværk af en reform. Det er svært at blive populær, når man er uddannelsesminister. Usagligt og ødelæggende debatniveau. Det er den umiddelbare bedømmelse, professor i retorik Christian Kock giver Sofie Carsten Nielsens indlæg. Hun begår de uskikke, som mange politikere ikke mindst unge begår i debatten, nemlig fuldstændig at overstramme budskaberne og tillægge modparten motiver og standpunkter, de ikke har. Det er sådan noget, der forplumrer en offentlig debat om vigtige problemer herunder uddannelse, siger Christian Kock. Han ser flere eksempler på det retoriske greb, han kalder stråmænd, hvilket er at skyde en modstander falske synspunkter i skoene. Ministeren skriver, at Lunde overhovedet ikke mener, man skal tillægge universiteter og ledelser ansvar, og desuden at han er tilhænger af, at har du penge, så kan du få. Så vidt jeg kan se helt ubegrundede overdrivelser af, hvad hans synspunkter er. Lunde har selv lagt op til en polemisk tone, man han har ikke sagt de der ting, forklarer Christian Kock. Typisk for Sofie Carsten Nielsen Kock har før været ude med riven efter netop Sofie Carsten Nielsen. I november og december havde de to en mindre offentlig disput, hvor Kock kritiserede ministerens måde at fremstille de humanistiske uddannelser. Det er typisk for Sofie Carsten Nielsen med de der lidt for friske overdrivelser. Hun har kørt en kampagne, hvor hun gang på gang taler om uddannelser, der ikke fører til job, hvilket jo er en vanvittig forgrovelse af debatten. Der er ikke uddannelser, der ikke fører til job, det er bare variationer. Hvor meget er det Sofie Carsten Nielsens person, der kommer frem her, og hvor meget er det hendes rådgivere? Jeg kender hende ikke som person. Men der er en fremherskende tro på, at man som politiker skal gøre sådan her, og den tro kommer i høj grad fra korpset af kommunikationskonsulenter. Om det er dem, der kører med Sofie Carsten Nielsen, eller hende selv, ved jeg ikke. Men det passer i billedet, siger Kock. Ministeren har stødt radikale vælgere væk Han vil ikke spekulere i de strategiske motiver, der ligger bag Sofie Carsten Nielsens Hun begår de uskikke, som mange politikere ikke mindst unge begår i debatten, nemlig fuldstændig at overstramme budskaberne og tillægge modparten motiver og standpunkter, de ikke har Christian Kock indlæg. Men han vil gerne gætte på effekten. Radikale har mistet rigtig mange stemmer efter deres dimensionering og fremdrift, hvor de studerende har været skydeskive. Nu ser vi de omvendte, og det kan godt være, det får studerende til at vende tilbage igen. Men jeg tror ikke så meget på det. Men retorikken minder om valgkamp og den stil, vi hører i folketinget. Kock tror ikke på, at universiteterne får meget plads blandt valgkampens temaer. Det skulle da lige være som skræmmebillede. Der er en vis tradition for, at man prøver at score stemmer på skræmmebilleder. I øjeblikket har vi eksemplet, hvor Venstre kører en kampagne mod kontanthjælpsmodtagere. Og i Kvalitetsudvalgets rapport er der masser af udsagn om dårlig kvalitet, få undervisningstimer, overuddannelse, ressourcespild osv. at den er velegnet som redskab til at skabe nogle fjendebilleder af universiteterne som dem, der tankeløst lader de studerende passe sig selv. Kan man få stemmer på en visionær uddannelsespolitik? Jeg ved det ikke. Man har jo ikke prøvet. Men hvis man spørger en hvilken som helst spindoktor vil de sige: Glem det, vælgerne er fuldstændig ligeglade med uddannelsespolitik. lah FORSKER forum Nr. 283 april

10 Prøvesag: Deltids-daglejere Må uni erne genansætte igen og igen i nogenlunde samme job, lyder spørgsmålet, der kan lande i retten i Roskilde Det årelange misbrug af os som d-vip ere i forskellige stillingskategorier var efterhånden så groft, at jeg og andre i samme situation syntes, at nu måtte det være nok med RUC s jongleren med vores stillingstyper for at slippe uden om lovens krav. Derfor fik vi fremprovokeret, at fagforeningerne gik ind i sagen, og det bliver så til en stævning af RUC, fortæller Tom T. Kristensen, som sammen med fire andre eks-ruc ere bliver part i en principiel sag, der skal afprøve lovligheden i universiteternes brug og misbrug af tidsbegrænset ansatte ( d-vip ere ). Det er DM og Djøf som har sat paraplyorganisationen Akademikerne til at føre sagen. Man er ved at spidse et sagsanlæg til en stævning af RUC ved retten i Roskilde. Loven dikterer, at man højst må ansættes og så forlænges to gange i (sammenlignelig) stilling på samme ansættelsessted. Tidsbegrænsede ansatte i flere forlængede ansættelser skal som udgangspunkt have ret til samme ansættelsesvilkår som de fastansatte på uni. Men de fire involveret i prøvesagen tilhører en kategori af ansatte, som år efter år er en billig og fleksibel buffer for universiteterne. De har ikke haft anden hovedstilling, men har haft d-vip-jobs som hovedindtægt, og selvom der har været konsistens i ansættelserne, har RUC ikke villet give dem en mere fast kontrakt. Samme stillingsindhold og ansættelsesmønster Sagen er udløst af, at fagforeningerne i årevis ikke har kunnet presse RUC og andre til konsistent overholdelse af loven om tidsbegrænset ansættelse, så retssystemet nu skal til at fortolke loven. Især følgende spørgsmål står i centrum: Har de fire RUC-deltidsansatte været ansat i så mange år, med nogenlunde samme stillingsindhold og ansættelsesmønster, at RUC burde have givet dem kontrakter som fastansatte på deltid (fx som eksterne lektorer )? Sagen er meget principiel for den gruppe deltidslærere, der lever af denne type arbejde, men som oplever sig som daglejere for uniledelserne. Og sagen handler her også om fortolkning af EU-retten: Hvornår er det fornyede deltidsansættelser år efter år med samme stillingsindhold? Hvornår sker der diskrimination af deltidsansatte i forhold til de fastansatte? Modparten vil formentlig henholde sig til, at de fire ikke har udført det samme arbejde i de løbende årskontrakter. Dokumentation: Samme job, forskellige titler Men Tom Kristensen og de andre kan fremlægge dokumentation på deres ansættelseshistorier og jobindhold over mange år. Hans personlige cv fortæller, at han har haft timer årligt som underviser. Og han har tilmed også varetaget veldefinerede administrative opgaver som huskoordinator og kursusansvarlig. Men det er sket under skiftende ansættelsestitler: Indtil 2009 var han formelt ansat i eksterne lektorater. Men da løbende forlængelser heraf var i strid med deltidsdirektivet, blev han tvunget over i stillingstypen videnskabelig ass. i Og da han så havde haft tre forløb/år i den stillingskategori i 2012, blev han overflyttet til en ny stillingskategori, undervisningsassistent, med lavere løn. Det skete trods protester og krav om ansættelsesbrev som fx ekstern lektor, en fastansættelse som deltidsdirektivets og stillingsstrukturens intentioner lægger op til. Principielt: Ret til pension Sagens papirer fortæller, at RUC og fagforeningerne har været i clinch om sagen i et halvt års tid, bag lukkede døre. Fagforeningernes tilgang er, at RUC som principsag helt grundlæggende skal dømmes for ikke at tage deltidsreglerne alvorligt. De ansatte skal stilles lige. Universiteterne må ikke år efter år bruge daglejersystemer, men skal tilbyde bedre overenskomstvilkår, herunder pension til de timelærere, som de bruger år efter år (og for at det skal materialisere sig konkret, lægges der op til, at de fire skal have pensionsefterbetaling på kr. Det er de penge, som de fire mistede ved ansættelse i stillingskategorien undervisningsassistent, der ikke udløser pension). Og så skal det også koste RUC, hvis de dømmes for de årelange misbrugsforlængelser (det skal koste en kompensation på til hver af de fire). Tom T s Tom T. Kristensen har levet af tidsbegrænsede ansættelser som d-vip i mere end 25 år. Han har med nogen variation lavet nogenlunde det samme, men har alligevel måttet finde sig i at agere daglejer fra år til år. Men i 2014 var det slut. RUC forlængede ikke hans ansættelse så han er nu en af de fire RUC ere, som er involveret i prøvesagen om tidsbegrænsede ansættelser. Hans ansættelse sluttede brat i 2014 med en afvisning fra RUC s HR: Desværre må vi meddele dig, at universitetet har tilbudt stillingen til en anden ansøger, som vi ud fra en samlet vurdering mener, passer bedst til instituttets forventninger. Sådan sluttede hans 25 års ansættelser på RUC under forskellige d-vip-titler. Han og andre prøvede at få udløst mere faste kontrakter, men uden held. Konflikten skærpet i 2014 Den seneste ansættelse blev i , hvor han igen blev nødt til at acceptere en ulovlig forlængelse, for ellers havde han stået uden timer på RUC: I 2012 lå det igen i luften omkring institutleder Gorm Rye Olesen og med stiltiende accept fra personalechefen og uni-direktøren at hvis ikke jeg accepterede, så ville jeg bare ikke få forlænget ansættelse. I stedet for at være en beskyttelse blev deltidsdirektivet en trussel om fyring, fordi RUC vil have fleksible og billige daglejere, som RUC ingen forpligtelser har over for, som de har for de fastansatte, forklarer Tom T. Kristensen. Men i 2013 var deres tålmodighed med RUC løbet ud. D-vip ere tør ikke protestere Det årelange misbrug var efterhånden så groft, at jeg og andre i samme situation 10 FORSKER forum Nr. 283 april 2015

11 FYRET p.g.a. beskyttelseslov historie Bi-problematik i prøvesag: Blev fire d-vip ere fyret, fordi de havde nået ansættelsesloft og var besværlige? syntes, at nu måtte det være nok med RUC s jongleren med vores stillingstyper for at slippe uden om loven om tidsbegrænset ansættelse. Men sagsanlægget kan så også have medvirket til, at RUC ikke ville genansætte ham og de andre som besværlige: Altså en slags straffeaktion eller berufsverbot. Tom T. Kristensen der i medierne er kendt som Grækenlandsekspert lægger ikke skjul på, at de fire har anlagt sagen, fordi de er ældre og ikke længere afhængige af deltidsjobbet på RUC: Som yngre tør man jo ikke kræve sin ret af frygt for at blive straffet. Og at det er en berettiget frygt, viser vores sag. Da vi anlagde sagen, straffede RUC s personaleledelse mig og andre ved ikke at forlænge vores ansættelser. For mig blev det altså en meget ufrivillig afslutning uden afskedsreception og festtaler på års ansættelser. Det årelange misbrug var efterhånden så groft, at jeg og andre i samme situation syntes, at nu måtte det være nok med RUC s jongleren med vores stillingstyper for at slippe uden om loven om tidsbegrænset ansættelse. Tom T. Kristensen Lov om tidsbegrænset ansættelse har til formål at sikre de tidsbegrænset ansatte og deltidsansatte. Dens hensigt er egentlig ment som en beskyttelse, men pludselig bliver den personaleafdelingens begrundelse for at fyre. Det er den trussel, som en del timelæreransatte oplever som et voldsomt dilemma i deres ansættelser. Loven dikterer, at man højst må ansættes og så forlænges to gange i (sammenlignelig) stilling på samme ansættelsessted. Herefter har man krav på en form for fastansættelse. Den samme logik og intention fremgår også af universiteternes stillingsstruktur. Men modsat lovens intention om at sikre den ansatte, så kan den også have som konsekvens, at man ikke forlænges, fordi man har nået loftet med 1+2 ansættelser. Den problematik lurer under den prøvesag, som nu rejses på vegne af fire RUC-ansatte, der bare fik forlængede ansættelser fra år til år i op til 15 år. Ansættelsesloft: Tre ansættelser Trods mange års ansættelse i lignende stillinger og trods gentagne anmodninger om, at de blev overførte til faste deltidsansættelser (fx som eksterne lektorer) skete der pludselig det for de fire i 2014, at de ikke fik deres ansættelser forlænget. Uforvarende kom institutledere til at afsløre, at de ikke blev forlænget, fordi de var stødt på deltidsreglernes forlængelses-loft. De måtte max have en ansættelse og to genansættelser: Vi kan hverken forlænge din ansættelse eller genansætte dig, jf. reglerne om tidsbegrænset ansættelse 5 stk. 2, da du har opnået de ansættelser på nuværende tidspunkt, du må have på RUC, var beskeden til den ene. Vi kan hverken forlænge din ansættelse eller genansætte dig, jf. reglerne om tidsbegrænset ansættelse 5 stk. 2, da du har opnået de ansættelser på nuværende tidspunkt, du må have på RUC. Institutleder Han der altid har levet af skiftende d-vip-arbejde oplevede det som at blive fyret med den regel, der egentlig skulle beskytte ham. Misbrug: D-vip ere en fleksibel buffer Lov om tidsbegrænset ansættelse handler om, at hvis man ansættes i en stilling med ensartet indhold og derefter får forlænget ansættelse to gange, så betragtes det som udførelse af arbejde, der bør udløse en fast (deltids-) ansættelse. Intentionen er, at når man tilnærmelsesvis har samme arbejde år efter år, bør man også sikres samme ansættelsessikkerhed som de fastansatte. Har man været undervisningsassistent i tre år på nogenlunde samme område, så skal universitetet ideelt set fastansætte personen (fx som ekstern lektor). Men det har nogle HR-afdelinger og institutter ikke været meget for. De vil hellere bruge deltidslærerne som fleksibel buffer fra år til år. Og på RUC førte det altså til ulovlige forlængelser af de fire og andre over en lang årrække. Selv om de har påpeget dette og en aktiv timelærerklub i 2009 fik indskærpet reglerne for RUC s personaleafdeling ville RUC ikke tilbyde dem faste kontrakter. Men da de fire på den anden side ikke ville miste deres timer på RUC, måtte de acceptere usikre ansættelser fra år til år. jø FORSKER forum Nr. 283 april

12 BFIs TÆLLECIRKUS Dekan: BFI-lister er fagligt v Og stort bureaukrati for at omfordele få forskningspenge, lyder bred kritik BFI-tælleriet er en katastrofe, mener AU-dekan Svend Hylleberg. Problemet er indlejret i listernes omfang. De seneste autoritetslister er udvidede og indeholder nu titler. Som udgangspunkt skal 20 procent af disse kategoriseres som højkvalitets kategori 2-tidsskrifter, hvilket altså er de tidsskrifter, danske forskere og deres institutioner bliver ekstra belønnet for at publicere i. Men det, at et tidsskrift ligger i den bedste femtedel af en alenlang liste, er ikke ensbetydende med høj kvalitet. Inden for erhvervsøkonomi er der næsten 1000 tidsskrifter, og så vælger man at sige, at en bestemt andel af disse er niveau 2. Men når vi laver interne lister over tidsskrifter, vi anser for høj kvalitet, er vi nede på tidsskrifter, siger Svend Hylleberg. Listerne laves af omkring 450 danske forskere, der er fordelt på 67 fagudvalg: Jeg siger ikke, de ikke har forsøgt at gøre det godt. Men sådan en udvælgelse bygger jo også på kompromiser. Og folk har en tendens til at se mere på, hvad de publicerer i, end hvad de burde publicere i. Paradoks: Kvalitet koster BFI-point Når Hylleberg mener, listerne nærmest virker imod hensigten om bedre kvalitet, er det, fordi forskere belønnes lige så godt ved at publicere i middelmådige tidsskrifter, som når man går efter de rigtig gode. Hvis vores forskere vælger de letteste i niveau 2, vil det kvalitetsmæssigt være et skridt ned. Vi forsøger så at lave vores egne lister og indsnævre os. Det koster os i princippet penge, for det ville jo være lettere bare at gå efter de letteste tidskrifter, men jeg tror, vi vinder på lang sigt, siger han. På AU-Statskundskab har man eksempelvis lavet en liste på 32 tidsskrifter, som man anbefaler forskerne at publicere i og honorerer med et engangsvederlag, når det lykkes. Men ser man på ministeriets autoritetsliste, som tæller i alt 759 titler, er der 134 af disse, der defineres som kategori 2. Og mange af disse er altså ifølge Svend Hylleberg slet ikke af så høj kvalitet, at de er værd at honorere med ekstra BFI-point. De lister indeholder jo stort set alle tidsskrifter, der publiceres. Hvis vi bare tog listerne for gode varer og publicerede efter dem, ville vi have ødelagt vores forskningsbasis om ti år. En løsning kunne ifølge Hylleberg være, at man udvider kategoriseringen med et helt snævert niveau 3, hvor man altså vil have indskrænket udvalget til en absolut elite af tidsskrifter. KU-institutleder: Ikke sat i verden for at lave BFI-point Det er ikke kun på AU, man har mistillid til autoritetslisterne som faglig målestok. Institutleder på KU, Økonomisk Institut, Christian Schultz bekræfter, at man også her Fagområder med flest BFI-tidsskrifter laver sine egne lister, der rummer væsentligt færre tidsskrifter. Her har man udvalgt fem top-tidsskrifter som særligt meriterende. I BFI-regi tæller de fem top-tidsskrifter dog ikke mere end flere hundrede andre niveau-2 tidsskrifter inden for økonomi. Det er klart det koster os på BFImålingen. Og det ved vi godt. Men på den måde er forskningsindikatoren skæv. Den er alt for omfattende og skelner ikke mellem godt og skidt. Vi ser sådan på det, at vi ikke er sat i verden for at score BFI-point, men for at lave god undervisning og god forskning. I øjeblikket er vores institut blandt de ti bedste i Europa på grund af udgivelser i de vigtige tidsskrifter, og det er vi meget stolte af, siger han. Eks-forskningsbibliotekar: Misfoster Finn Hansson er CBS-lektor, tidligere forskningsbibliotekar og ekspert i akademisk publicering. Han noterer også, hvordan det voksende antal tidsskrifter er ved at udhule listens faglige troværdighed. Det er blevet et bureaukratisk misfoster. Listerne er så omfattende, at det oprindelige Niveau 1 Højniveau 2 I alt Datalogi Erhvervsøkonomiske fag Matematik, anvendt matematik og Statistik Statskundskab Pædagogik og Uddannelse, Didaktik Medicin Lingvistik Engelsk, Romansk, Tysk, Nederlandsk Arkæologi og Arkæometri, Konserveringsvidenskab Psykologi (Note: På datalogi er der tradition for at medtage konferencer som publikations-kanaler. Derfor har området markant flere titler.) 12 FORSKER forum Nr. 283 april 2015

13 ærdiløse Nyborgs fup-artikel citeres Nyborgs tidsskrift PAID er niveau-1. Og han har fået 11 citeringer, herunder en fra sig selv. Resten ligner venneciteringer Den bibliometriske forskningsindikator (BFI) opdeler i autoritetslister over meriterende publiceringssteder. Listerne består pt. af tids skrifter, bogserier og konferencer. Listerne udarbejdes af 350 forskere fordelt på 67 faggrupper, som først vælger de serier, som er vigtige inden for deres fagområde og derefter inddeler i normalniveau-1 og højniveau-2, som giver flest point. Sådan præsenteres tidsskriftet PAID, som Nyborgs fup-artikel er trykt i, på forlagsgiganten ELSEVIERs hjemmeside. formål at udpege de internationale tidsskriftslister med relevans for den danske forskningsverden, er gået af fløjten, siger han og hæfter sig som AU-dekan Hylleberg ved reglen om, at 20 procent af tidsskrifterne på en liste skal kategoriseres som niveau 2. I det hele taget mener han, tiden er løbet fra autoritetslister og BFI-point som middel til at skabe højere kvalitet i dansk forskning. Man har sat klapjagt i gang på et område, der allerede af afskudt. I modsætning til for år siden, hvor diskussionen om nul-forskere stadig var relevant, så er den diskussion absurd i dag. Ingen tvivl om, at konkurrencen mellem forskere allerede er ganske stor. Alle almindelige forskere er ærekære og vil gerne have deres artikler i de mest læste tidsskrifter. Hvem gider have sin artikel i et tidsskrift, ingen læser? Så der er et kontrolsystem, der er blind for, at kontrolsystemerne allerede er udviklede. lah Helmuth Nyborgs artikel The decay of Western civilisation blev dømt som fup af UVVU, som henstillede, at han trak den tilbage. Det gjorde han ikke. Derimod påstod han at have tilføjet et addendum til artiklen som imidlertid ikke findes vedhæftet. Så artiklen findes altså stadig i sin oprindelige form i ELSEVIERs artikelbase. Og Nyborgs artikel har fået 11 referencer siden offentliggørelsen i 2011, dvs. at andre artikler har opført den på sin kildehenvisning. De 11 referencer er hverken dårlige eller fremragende, forklarer CBS-lektor og tidl. forskningsbibliotekar Finn Hansson, som forsker i akademisk publicering: Der er stor forskel på referencetraditioner mellem videnskaberne. Medicinerne skriver små artikler og oplister flittigt publikationer indbyrdes. Citations-hyppighed er således ikke et umiddelbart udtryk for kvalitet, selv om vi alle kender banebrydende artikler, som alle må referere til på et fagfelt, og som står som noget helt særligt. Citationer jo et udtryk for kvalitet indbyrdes på feltet, hvis der hersker en høj citationskultur på et felt, så man har en fælles forståelse af, at man kun oplister de publikationer, man refererer til og mener er vigtige. Vennecitater og selvcitater Men omvendt er der så også felter, hvor citeringskulturen er præget af vennecitater og selvcitater som det tilsyneladende er hos Nyborg, siger han. Nyborgs artikel har 11 referencer. Det viser sig, at de fem heraf er fra det samme tidsskrift PAID, som Nyborgs fupartikel blev trykt i. De fem andre findes i et andet tidsskrift. Begge tidsskrifter er bygget op om samme personkreds, så det er en meget indspist cirkel eller paradigme, de bevæger sig i. Fem af referencerne er såmænd af den samme person M.A. Woodley, en 31 årig, som fik ph.d.-grad i London i community ecology, men herefter kastede sig over human evolution, fx den såkaldte Flynn-effekt om intelligens. Selvcitationer er også en faktor. Og det gør Nyborg såmænd, senest i en artikel i PAID i 2013, hvor han refererer til sin egen fupartikel fra En af 11 referencer er således Nyborgs egen. Nyborgs tidsskrift lavt ranked I den danske bibliometriske autoritetsliste er PAID grupperet som GRUPPE 1, NORMAL. Autoritetslisten er underopdelt i 67 fagområder og 1 tværvidenskabelig liste. Faggrupper har ranked tidsskrifter i to niveauer: Niveau 1 er normalt, 2 er højt. Internationalt i ELSEVIER-bedømmelsen har tidsskriftet PAID en impact-factor på 1,861 og er ranked som nr. 41 ud af 62 tidsskrifter inden for social psykologi : Det er ikke noget, som man vil opfatte som imponerende på CBS, vurderer Finn Hansson. jø FORSKER forum Nr. 283 april

14 BFIs TÆLLECIRKUS Stort bibliometrisk tælleri afsporer og er tilmed et bureaukratisk system, der reelt ikke rykker hverken kvalitet eller bevillinger, lyder kritikken af BFI-modellen Lektor og studieleder Sune Auken ved KU-Nordisk har fra starten været ihærdig kritiker af den bibliometriske forskningsindikator (BFI) som middel til at dirigere flest basismidler til de institutioner, der bedriver den bedste forskning. I 2010 skrev han med lektor og forskningsleder Claus Emmeche fra Niels Bohr Institutet artiklen Mismåling af forskningskvalitet, der med en vis portion sarkastisk humor kritiserer BFI-modellen og dens konsekvenser. Og selvom der er gået fem år, mener Sune Auken, at artiklens kritikpunkter stadig gør sig gældende. Eksempelvis punktet, der handler om, at man ud fra BFI-modellens logik bør blive ved sin læst og ikke opsøge nye forskningsområder. Det har Auken selv forsøgt sig med, og det gjorde ham ganske rigtigt til en meget uproduktiv forsker. Jeg har selv været ude i et kæmpe emneskifte. Jeg gav mig til at læse et nyt indviklet teoretisk emne international genreteori. Det betød, at der var nogle år, der gav meget få point. Hvis du åbner min kubis-profil, vil du kunne se, at 2012 og 2013 er meget publikationssvage år hos mig, fortæller han. Snævre men fagligt relevante Til gengæld levede han med sit emneskifte op til en anden målsætning, nemlig styrkelsen af den internationale samarbejdsflade og muligheden for at hjemtage internationale forskningsmidler. Jeg skiftede emner, fordi jeg som lektor i dansk litteratur er nødt til at finde en vej ind i det at kunne skrive internationalt. Men havde jeg siddet helt stille uden at skifte emne, havde jeg scoret flere point. Til gengæld har jeg nu en international profil, så jeg kan deltage i konkurrencer om internationale midler, siger Sune Auken. Han nævner også, hvordan det i mange tilfælde ikke giver fagligt mening for ham at skrive til et af de tidsskrifter, der er kategoriseret som niveau 2 og dermed giver flere point. For det kan ofte være i de smallere tidsskrifter, man finder de specialiserede fagfæller, man helst vil nå. Hvis jeg skriver om Grundtvig til et af de eksisterende niveau 2-tidsskrifter, skal jeg begynde med Adam og Eva, og jeg når aldrig frem til noget forskningsmæssigt interessant. Men folk er meget berøringsangste i forhold til at sige, hvem der er gode, hvis ikke de kan sætte tal på. Og så skaber lederne sådan et system i stedet for at tage en snak med folk. Sune Auken Så jeg har brug for at skrive til et specialiseret tidsskrift, nemlig tidsskriftet Grundtvig-Studier og det bliver aldrig et niveau 2-tidsskrift, formentlig fordi emnet ikke er stort nok. Salami-metoden Lektor og eks-forskningsbibliotkar Finn Hansson er ekspert i akademisk publicering og kan tilføje et par tricks til Aukens liste med tips til nemme BFI-point. Et af dem er at pushe sit emne ind som tværfagligt indspark på et område, man normalt ikke publicerer i. Ofte kan der være plads til artikler, der ikke udmærker sig ved at være gode, men ved at være nye, fordi de kommer med vinkler fra andre fagområder. Hvis man for eksempel forsker i organisationspsykologi, kan man prøve at gå ind på psykiatriens område og se, om der er irrationalitet i systemerne der, siger Hansson. Han nævner også den klassiske salamislicing, som går ud på at dele sit forskningsarbejde op i så mange artikler som muligt. Du laver eksempelvis en interviewundersøgelse, hvor du får data ind om sundhed og drikkevaner. Den deler du op først laver du en artikel om unge og drikkevaner, så en om midaldrende og drikkevaner, og så en om ældre og drikkevaner. Dem sender du til tre forskellige tidsskrifter, der beskæftiger sig med offentlig sundhed, og håber på, de ikke læser hinanden. På den måde kan man få relativt mange BFI-point ud af den samme forskningsindsats. Ud fra et forskningsmæssigt synspunkt er arbejdet imidlertid dybt irrationelt: Du får tre artikler, hvor du skal igennem hele indledningen, lidt om metode, teori og så resultaterne. Det kan næsten ikke undgå at blive spildtid. Samtidig giver det et voldsomt spild af ressourcer hos dem, der læser, fordi man ikke får hele undersøgelsen, og der bliver så meget tomgangssnak. Fører ikke til stor belønning/straf Spørgsmålet er imidlertid også, om den bibliometriske forskningsmåling trækker flere ressourcer og mere opmærksomhed, end den reelt betyder for de enkelte institutter og forskere. Ser man på universiteternes andel af den samlede BFI-produktion, siden systemet blev taget i anvendelse i 2010, er det ikke store udsving, der er tale om. I Finn Hanssons øjne skaber BFI stor ståhej om meget lidt: Det virker lidt meningsløst, for jeg har set lidt på de lister, og det er ikke særligt meget, midlerne bliver omfordelt. Og systemet er jo ikke helt billigt. Ministeriet bruger både folk og IT-penge på det her, og universiteterne må opgradere med kompetencer og beregninger, og så er der alt gratisarbejdet 68 faggrupper, der ikke får en klejne. Men det lever op til et politisk krav om, at universiteterne får penge, efter hvor produktive de er. Djøfisering Samme synspunkt finder man hos institutleder Kristian G. Olesen, KU-Datalogi. Min bekymring er, om hele systemet er besværet værd. Det er et stort bureaukrati, der er sat i værk for at uddele en del af midlerne. Men det rykker ikke for alvor noget, og når det er driblet ned i systemet, er det jo lidt udvandet, siger han. Han kalder BFI-systemet et udtryk for djøfisering: Jeg synes, det er rigtigt at dirigere midlerne derhen, hvor man får mest for dem. Og vi ved sgu godt, hvor de stærke forskningsmiljøer er. Men folk er meget berøringsangste i forhold til at sige, hvem der er gode, hvis ikke de kan sætte tal på. Og så skaber lederne sådan et system i stedet for at tage en snak med folk. Sune Auken konkluderer da også på baggrund af sin egen refleksion omkring BFI, at den bedste anbefaling, han oprigtigt kan give andre forskere, er at ignorere modellen fuldstændig: Listen over tricks til at score godt er så indlysende kontraproduktiv i forhold til det at lave god forskning, så vælger man at se bort fra den, kommer man i alle mulige andre sammenhænge til at lave god forskning. lah 14 FORSKER forum Nr. 283 april 2015

15 Sådan: Bliv en god BFI-forsker Vil du gerne indrette din forskning, så den bidrager mest mulig til universitetets produktion af BFI-point? Her er 5 principper fra et redigeret uddrag af Sune Aukens og Claus Emmeches kritiske artikel Mismåling af forskningskvalitet fra Skriv tidsskrifts-artikler! Publikationen af en monografi er et hovedpunkt i forskerens karriere på en måde, som ofte samler mange års arbejde, hvor artiklerne er en ganske vist væsentlig bibeskæftigelse. BFI vender denne situation på hovedet. Den forsker, der vælger at skrive fagvidenskabelige monografier, vil ad den vej kunne frembringe nogle få point eller mindre per fuldt årsværks arbejde. Endnu værre vil det være, hvis værket er ambitiøst lagt an. En disputats eller værker, der har ambition om at konkurrere fx med et hovedværk som Karsten Friis Johansens Den europæiske filosofis historie 1: Antikken, vil tage så lang tid, at de kun vil indbringe brøkdele af point pr. årsværk, som en institutleder vil opfatte som marginale. Selv den langsomste artikelskriver kan ubesværet overgå dette. BFI-point udløser belønning Den bibliometriske forskningsindikator (BFI) bruges til at måle, hvor produktive universiteterne er i forhold til deres forskning. Disse målinger bruges til om fordeling af 25 procent af basismidlerne til universiteternes forskning. Ignorer kvaliteten mest muligt! Hvor god eller dårlig en given publikation er, har ingen indflydelse på, hvor mange point den giver. Det betyder, at det relevante mål for forskeren bliver at ramme over grænsen til den relevante publikation med så lidt arbejde som muligt. Når en tekst én gang befinder sig over denne grænse, er enhver forbedring af den futil. Den indsats, der skal løfte publikationen til det, der tidligere blev betegnet de højeste niveauer, er ikke bare rent spild af tid den er direkte institutionsskadelig virksomhed. Tiden bør i stedet bruges til at udforme den næste pointgivende publikation med henblik på at forbedre pointscoren. Forbliv normalvidenskabelig! For forskeren bliver det vigtigt at have adgang til relevante publikationskanaler det vil i denne sammenhæng sige publikationskanaler, der er optaget på ministeriets autoritetsliste og at få sine publikationer antaget. Det lange, seje træk, det kan være at få anerkendt og etableret et nyt forskningsområde eller at komme igennem med et normbrydende synspunkt eller resultat, er derfor skadeligt for forskerens pointscore. Er man ved at udvikle et helt nyt Niveau 1 Niveau 2 Videnskabelige monografier (forlag eller bogserier) 5 8 Videnskabelige artikler i serier (tidsskrifter og konferenceserier) Universiteterne indberetter samtlige udgivelser og opnår på baggrund af disse point. En udgivelse kan udløse forskellige antal point alt efter, om artiklen er trykt i tidskriftsniveau NORMAL 1 eller HØJKVA- LITET-NIVEAU 2. Pointene gives ud fra følgende system: 1 3 Videnskabelige antologibidrag i bogserier 1 3 Videnskabelige antologibidrag på forlag 0,50 2 Doktorafhandlinger 5 Patenter 1 Den bibliometriske forskningsindikator (BFI) opdeler i autoritetslister over meriterende publiceringssteder. Listerne består pt. af tids skrifter, bogserier og konferencer. Listerne udarbejdes af 350 forskere fordelt på 67 faggrupper, som først vælger de serier, som er vigtige inden for deres fagområde og derefter inddeler i normalniveau-1 og højniveau-2, som giver flest point. forskningsområde, vil der ofte rent ud mangle autoriserede publikationskanaler, fordi området falder imellem de felter, der er dækket af allerede eksisterende tidsskrifter eller antologiserier. Skift ikke emne! Hver gang en forsker beslutter sig for at bevæge sig ind i et nyt forskningsområde eller for den sags skyld tage et nyt emne op inden for sit eget forskningsområde, vil der gå et kortere eller længere tidsrum, før han bliver i stand til at publicere inden for området. Afhængigt af hvor stort det forskningsområde, forskeren bevæger sig ind på, er, og hvor langt det ligger fra hans nuværende arbejdsfelt, kan dette koste ham alt fra nogle måneders til adskillige års arbejde, før der meningsfuldt kan komme publikationer ud af arbejdet. For en forskers karriere vil den type besvær ofte godt kunne betale sig, fordi han vinder nye faglige vinkler gennem sin indsats. Imidlertid betyder det, som er vundet fagligt i denne proces, intet i BFI. Formidl kun efter regning eller patent Universiteterne har officielt fået en tredje hovedopgave ved siden af forskning og undervisning, nemlig formidling. Men i forbindelse med BFI honoreres kun én udadrettet aktivitet: at udtage et patent. Der kommer flere muligheder, hvis man inddrager hele systemet til konkurrenceudsættelse af basismidler, idet også det at hente ekstern finansiering til universiteterne honoreres. I forhold til almindelig vidensdeling med samfundet, ekspertudtalelser, folkelige foredrag, bidrag til populære publikationer osv. er reglen imidlertid simpel: De honoreres ikke. FORSKER forum Nr. 283 april

16 Til møde i Nationaløkonomisk forening FORSKERforums reporter var taget til mødet i NATIONALØKONOMISK FORENING for at se, om økonomen Jørgen Søndergaards analyse blev uvenligt, venligt eller fjendtligt modtaget hos hans fagkolleger. Kvalitetsudvalget hvor han var formand var som bekendt befolket af økonomer. Men formanden skuffede reporteren ved allerede i sit udlæg at sige, at han IKKE ville holde et fagoplæg om afkastet af uddannelse ; derimod noget om, hvad de unge lærer og hvor meget. Og så refererede han ellers fra Kvalitetsudvalgets rapportering og statistikker og prognoser. Som især varsler for mange højtuddannede på nogle fag. Og om fagområder, der skal til at interessere sig mere for jobs i den private sektor end den offentlige. Bagefter kom der en opponent på banen, økonom og forskningschef Torben Tranæs fra den liberale tænketank Rockwoolfonden. Opponenten: Kriterier til at prioritere? Reporteren håbede på, at Tranæs ville levere noget hardcore nyttemaksimeringskritik af Kvalitetsudvalget. Men det minefelt skulle opponenten ikke ud i. Han nøjedes med at opfordre til skærpet debat og opmærksomhed; hans personlige prioriteringer ville han ikke krænge ud med: Kvalitetsudvalget har udmærket peget på nogle udfordringer til uddannelsessystemet. Nu er udfordringen, at vi skal diskutere kriterierne for beslutningstagningen. Og det er ikke nogen simpel opgave; som økonomer må vi erkende, at man ikke bare kan bruge fagområders lønudvikling som udtryk for nytte og efterspørgsel på det offentlige område. Tænk bare på de billige sygeplejersker, som der jo absolut er brug for, sagde Tranæs. Som altså overhovedet ikke kunne lokkes til at præsentere sine personlige anbefalinger: De ligger ikke langt fra udvalgets. Men jeg vil gerne efterlyse en samfundsdebat om kriterierne for, hvad der skal styre og regulere uddannelsesmarkedet. Det er altså ikke nok at skrive ind i en lov, at optag og studiestruktur kan besluttes lokalt på universitetsinstitutter. jø 16 FORSKER forum Nr. 283 april 2015

17 MÅNEDENS FOTO (Foto: Signe Alvarez) Mødet foregik i KUs Alexandersalen. Det er Kvalitetsudvalgets formand Jørgen Søndergaard, der underholder deroppe FORSKER forum Nr. 283 april

18 Sektorforsknings-tilsyn Altimens AU og DTU klager klager over bevillingsfald, afdramatiserer tilsynsrapport som udløser garanti om kritik-frihed i Aarhus Midt i marts skulle Folketingets Forskningsudvalg have afholdt høring om forskningsbaseret myndighedsbetjening, men høringen er pludselig aflyst. Høringen har mistet sin mening efter at centrale embedsmænd fra Fødevareministeriet, Landbrugsministeriet og Uni-ministeriet koordineret har tilbagetrukket deres tilsagn efter først at have sagt ja, lød den kryptiske besked. Bagved aflysningen lå at regeringens ministre ikke vil have, at deres embedsmænd optræder i folketingsudvalg. De to initiativtagere til høringen, Esben Lunde Larsen (V) og Jeppe Bruus (S), beklagede aflysningen pr. mail. De vil klage over forløbet til Folketingets Præsidium. Tilsynsrapport: Bevillinger gået ned Høringen skulle have handlet om en netop offentliggjort Tilsynsrapport om sektorforskningens tilstand efter 2007-fusionerne, hvor den blev underlagt uni erne (SE RAPPOR- TEN). Rapporten er en relativt ukontroversiel sag. Det mest bemærkelsesværdige er egentlig, at det har taget de involverede ministerier et år at blive enige om en sluttekst. DTU og Aarhus står for 90 pct. af den samlede myndighedsbetjening, og de har gennemført store strukturreformer som følge af 2007-fusionerne. Tilsynsrapporten går uden om det ømmeste spørgsmål om økonomien, når den blot lakonisk konstaterer, at bevillingerne er gået 8 pct. ned i perioden Lakonisk er også fremstillingen af de alarmerende budgetter til 2017, hvor der kan ses frem til, at bevillingerne vil være faldet med hele 20 pct. i 2017 (den udlægning protesterer DTU imod: Nedgangen er i praksis noget større, fordi rapportens beregning er falsk løftet af en huslejebevilling. (tabel 1, s.14)). På trods: Samme kvalitet På trods af besparelserne lyder tilsynsrapportens samlede konklusion om kvaliteten af myndighedsbetjeningen efter fusionerne igen lakonisk, at fusionerne ikke har ført til et lavere niveau for myndighedsbetjening. Bag denne uklare formulering ligger den salomoniske afvejning, at der på den ene side er kommet bedre koordinering og større Efterspørgslen fra sektorministerierne har været støt stigende gennem årene. Desværre har finansieringen via rammeaftalerne samtidig været faldende. AU-prodekan Kurt Nielsen overblik, som på den anden side har gjort det sværere at bevare den nære kontakt til de enkelte forskere. Og hvor sektorforskningen før 2007 var underlagt ministerierne, så har den nye uni-tilknytning ført til en virksomheds-kunde-relation som kræver kontraktliggørelse. (s.41-46). Bevillings- og evt. kvalitets-fald på de mest nedskårne områder (jordbrug og fødevarer) får ingen særlig omtale. Politikerne forventede indirekte, at lavere basiskontraktbevillinger2 skulle kompenseres ved eksterne konkurrence-puljer: Men samlet har fusionerne ikke givet anledning til øget hjemtagning af eksterne midler, lyder konklusionen (s.34). AU og DTU: Flere ønsker for færre penge Et centralt tema på den aflyste høring ville utvivlsomt have været de økonomiske rammer i fremtiden. Med fortsat løbende nedskæringer bliver myndighedsbetjeningen yderligere presset, men ministerierne vil gerne have udført de samme opgaver for færre penge: Efterspørgslen fra sektorministerierne har været støt stigende gennem årene. Desværre har finansieringen via rammeaftalerne samtidig været faldende, siger AU-prodekan Kurt Nielsen, som har ansvar for AU s myndighedsbetjening. Han konstaterer, at AU s bevillinger fra Fødevareministeriet og Miljøministeriet er reduceret med 98 mio. ( ). AU og DTU kræver mere stabil basisøkonomi (basismidler), så man kan opretholde det nødvendige forskningsberedskab. Rapporten refererer, at de kræver større klarhed om opgaver, kontrakter og bevillinger. De vil have drøftelser af de reelle økonomiske rammevilkår for den forskningsbaserede myndighedsopgave som universitetsopgave. De ønsker klare opgaveporteføljer og transparente og ensartede opgavevilkår som vel at mærke skal være fuldfinansierede. (s.47). AU-ledelsen: Ekstern armslængde og intern forskningskritik Mellem linjerne i rapporten skinner det igennem, at nogle ministerier og styrelser beklager, at de efter 2007 ikke længere har den tætte kontakt til deres sektorforskningsinstitution, så ordregivning, kontrakter og implementering er blevet mere formaliseret og besværlig. AU-prodekanens markering hertil er, at samarbejdet skal fungere med gensidig respekt og armslængde. Politiske beslutninger tages med afsæt i ministeriers sagsfremlæggelse, og den kan bygge på myndighedsbetjening, som skal være baseret på uafhængig forskning og videnskabens principper: AU s myndighedsbetjening skal være garant for kvalitet, men også for uafhængighed og åbenhed. En troværdig forskningsbaseret myndighedsbetjening fordrer armslængde i forhold til såvel myndigheder som til erhvervslivet og at begge arme er lige lange. Løfte: Intern kritikfrihed på AU Og samtidig garanterer prodekanen intern forsknings- og ytringsfrihed på AU. AU s forskere skal have lov til at være uenige og der må gerne være diskussion imellem forskere og forskningsmiljøer, bl.a. om rapporter udarbejdet som myndighedsbetjening: Det står universitetets øvrige forskere frit for at kommentere på rådgivningsrapporter. Der er ikke altid konsensus i den akademiske verden, men uenighed og kollegial kritik er det, der skærper os og driver videnskaben fremad, lyder garantien i prodekanens udmelding på AU-ledelsens NYHEDSBREV (16.3). jø 18 FORSKER forum Nr. 283 april 2015

19 Advarsel: Pas på tavsheds-kontrakter Uni er advares mod at afgive ophavsret i kontrakter. De er ulovlige og de ansatte har ikke pligt til at overholde dem Vi må absolut fraråde universiteterne at skrive under på kontrakter, hvor de overdrager alle former for rettigheder til rapporter til bestilleren/køberen, og hvor underskriften samtidig pålægger universitetet/sektorforskningen en særdeles vidtgående tavshedspligt. Den slags kontrakter er ikke bare uhensigtsmæssige de er en krænkelse af såvel forsknings- som ytringsfriheden for de ansatte. Ophavsrets-professor Morten Rosenmeier er formand for AC s UBVA (Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde), og det er ham, som kommer med advarslen: Det er vores indtryk, at universiteter lidt for ureflekteret skriver under på en slags standardkontrakter, som myndigheder bruger over for leverandører/konsulenter i den private sektor. Men universitet er ikke at sammenligne med en kommerciel leverandør. Som udgangspunkt er det dog ikke lovligt, at universiteter afgiver rettighederne til deres forskeres produktion. Og bortset fra tilfælde med særligt tungtvejende grunde erhvervshemmeligheder, statens sikkerhed, straffelovens bestemmelser o.lign. må der ikke lægges begrænsninger på ytrings- og forskningsfriheden. Kontrakter afgiver ophavsret UBVA oplever kontrakter med afgivelse af ophavsret og tavshedspligt, som typisk ser sådan ud: Kunden erhverver ejendomsret, ophavsret og enhver anden rettighed til alle dokumenter, som konsulenten udarbejder i forbindelse med opgavens udførelse, herunder rapporter samt data, som konsulenten frembringer som led i kontrakten. Konsulenten og dennes personale skal iagttage ubetinget tavshed med hensyn til oplysninger vedrørende kundens eller andres forhold, som der opnås kendskab til i forbindelse med opfyldelse af denne kontrakt. Ophavsrets-professoren vurderer imidlertid, at sådanne formuleringer giver bestilleren det fejlagtige indtryk, at bestilleren Det er vores indtryk, at universiteter lidt for ureflekteret skriver under på en slags standardkontrakter, som myndigheder bruger over for leverandører/ konsulenter i den private sektor. Som udgangspunkt er det dog ikke lovligt, at universiteter afgiver rettighederne til deres forskeres produktion. Ophavsrets-professor Morten Rosenmeier får ubetinget ophavsret til produktet. Og det er simpelthen ulovligt, for aftalen vil ikke være forpligtende for forskerne, som ikke er bundet af aftaler, bl.a. fordi fortrolighedsklausuler er i strid med forskernes forsknings- og ytringsfrihed. Efter UBVA s opfattelse vil generelt begrænsende kontraktvilkår påført uden særlige begrundelser kunne indebære et væsentligt indgreb i forskernes frie rammer, hvis de dermed afskæres fra at bruge rapporteringers oplysninger i den offentlige debat eller i videre forskning. Kunde ændrede i rapportering Professoren fortæller om konkrete tilfælde, hvor afgivelse af ophavsret har givet problemer: Der er tilfælde, hvor en myndighed har købt en rapportering og tager ophavsretten, men ikke kan lide rapporten og derfor gemmer den bort i en skuffe. Men det kan de ikke; forskerne har ret til at offentliggøre den. Og så var der en sag, hvor en styrelse havde fået rettighederne til en myndighedsrapportering: Styrelsen kunne ikke lide indholdet, og mente fordi de havde købt ophavsretten at de dermed også havde fået ret til at ændre i rapporteringens indhold, uden at de ansvarlige forskeres navne blev slettet. Og det gjorde de så. Men forskerne blev selvfølgelig rasende, og kaldte det uredelighed, hvorefter sagen blev forligt bag lukkede døre, fortæller Rosenmeier. Konflikt: De ansatte ikke bundet af kontrakten Ledere på universiteter og forskningsinstitutioner kan skrive under på afgivelse af ophavsret, fordi de tror, at det er normal standard. De kan også gøre det, fordi de føler sig pressede til det af bestilleren/kunden, fordi de oplever, at hvis de ikke skriver under, så får de ikke kontrakten i hus. Problemet er bare, at når de har skrevet under, så kan det være ulovligt. Og den deltagende forsker eller forskningsleder kan sige, at de ikke er retsligt bundet af den underskrift, så de nægter at behandle deres egen rapportering som fortrolig og tavshedsbelagt. Og det kan de være i deres gode ret til, for forvaltningsrettens regler om saglighed blokerer for, at ledelserne kan straffe forskerne med disciplinære foranstaltninger, forklarer Rosenmeier. Men det afholder måske ikke ledelser fra at komme med kraftige henstillinger til forskeren om at overholde kontrakten, fx af hensyn til fremtidigt samarbejde med bestilleren og hvad gør den ansatte så? I det tilfælde, hvor den ulovlige kontrakt bliver til en konflikt mellem ledelsen og forskeren, sker der et uacceptabelt indgreb i de ansattes ansættelsesvilkår. I tilspidsede situationer kan forskeren blive tvunget til at kontakte sin tillidsmand og faglige organisation, siger Rosenmeier. Men det er netop for at forebygge den slags situationer, at vi opfordrer universitetsledere og forskningsledere til at lade være med at skrive under på den slags kontrakter, og de ansatte til at holde øje med, at det ikke sker. jø FORSKER forum Nr. 283 april

20 Ac-tap ere fortrænge ANALYSE fordi opgaverne er blevet mere komplicerede. Rip Rap Rup-mekanisme betyder ukontrolleret vækst i ac-tap ere og i ledelseslaget, m Hk-tap erne er stille og roligt blevet fortrængt af ac-tap ere det seneste tiår. Nogle kalder det djøfisering, men det er en forsimplet forklaring, for der er kommet flere komplicerede forvaltnings- og udviklingsopgaver, som kræver akademiske kvalifikationer i administrationen. Opgaverne er mere komplekse og kræver mere understøtning som følge af eksterne krav om kontrol, revision, udvikling osv. Derfor er personalet nødt til at have flere kompetencer. Men det har altså taget overhånd nogle Analyse: Hk-tap erne, ac tap erne og laboranterne Uni-loven 2003 s topstyring og sektorforsknings-fusioner i 2007 har ført til mærkbare omlægninger på universiteterne. Men hvilke personaleforandringer skete der i kølvandet på de store reformer? Generelt har meniges oplevelse det seneste tiår været, at forvaltninger er vokset på bekostning af vip-personalet. Der er kommet flere djøf ere og høvdinge i systemet, har klagen lydt i ti år fra universiteternes forskere. Og hk-tap ere er blevet erstattet af akademikere, som fik mere magt, samtidig med at nogle forskernære tap ere forsvandt. Den tvist blev behandlet i analysen FOLLOW THE STRUCTURE (Andreas Kjær, FORSKERforum 281). Her spørger FORSKERforum så, hvordan hk-tap erne og laborant-tap erne har oplevet udviklingen i praksis. steder, for der er jo stadig mange rene driftseller bogholder-opgaver, som skal og kan løses af hk-tap ere. Som hk-tap oplever jeg en intern ansættelsesmekanisme med selvrekruttering: En ac-rip Rap Rup-mekanisme, hvor ac ere helst vil have ac ere. Men det er altså overkill, når der bare er brug for en driftshk er i eksamenskontoret. Ingrid Kryhlmand har været ansat som hk er siden 1987 på KU-sundhedsvidenskab, og hun har været hk-fællestillidsrepræsentant siden 1997, så hun kender personalegruppernes nyere historie. Hk-stillinger søges af akademikere Og personaledata bekræfter, at der er sket store bevægelser mellem personalegrupper. Efter uni-loven i 2003 og især som følge af strukturændringer efter fusionerne i 2007, hvor andelen af hk-ta ere faldt, mens antallet af ac-tap ere til gengæld steg. Hvor ac-tap erne (fuldmægtige, special- og chefkonsulenter) kun udgjorde mellem 3-7 pct. af den samlede administration i 2000, så udgjorde de pct. i 2014, fortalte FOLLOW THE STRUC- TURE-analysen. Kryhlmand genkender statistikken fra virkeligheden: Hk-tap-gruppen er blevet relativt mindre. Vi er fortrængt af akademikertap ere (ac-tap), og det er forklarligt, fordi der er kommet mere komplicerede forvaltningsopgaver, som ikke kan løses af hk ere, der står for ren drift. Men der er gået inflation i det, for nu oplever vi, at hk-stillinger søges af ac ere. Og selv om de siger til jobsamtalen, at de skam er indstillet på at lave hk-arbejde, så har de når de bliver ansat som hk-tap ere blikket stift rettet mod at blive ac-tap ere. Det er en af ændringerne i personalesammensætningen, som vi hk ere oplever og det er forstærket af disse års lavkonjuktur og akademikerarbejdsløshed. Ac-tap fortrængte hk-tap ere Der var et klart mønster efter universitetsloven (2003), hvorefter der blev ansat special- og chefkonsulenter. Og fusionerne i 2007 intensiverede professionaliseringen og specialiseringen af det administrative personale markant. På KU skete der fx en vækst i Tidligere havde vi hk ere blæksprutte-funktioner på institutterne med telefon, studieadministration, bilag, regnskab m.m. Nu er vi langt mere specialiserede og ensrettede, og behøver ikke have berøring med konkrete institutter, vip ere eller studerende Ingrid Kryhlmand antallet af fuldmægtige og chefkonsulenter på 40 pct., og antallet af specialkonsulenter steg med hele 70 pct. i den korte periode Gruppen af højtkvalificeret og specialiseret arbejdskraft voksede, og det er også hktap ens erfaring: Der er kommet flere og flere ac-tap ere, som sidder lige under ledelsen og implementerer planer og styrer. Ud fra disse ac-tap eres stillingsbeskrivelser er deres specialisering rettet opad i organisationen. Hos specialkonsulenter som der er kommet mange flere af ligger der styringsbemyndigelser og fuldmagt til at handle på andres forskernes og institutternes vegne. Den nye tap-type har altså andre roller end tidligere. Uni-loven og fusionerne har givet store ændringer i personalestrukturen. Administrationerne har fået andre personalesammensætninger med flere ac-tap ere. I 1987 var der 6-7 i KU s sundhedsfakultetskontor, nu er der over 100, og heraf er de ledere i en eller anden form. Hk-arbejde er lavt prioriteret. Men ledelseslaget er vokset eksplosivt, siger hun og tilføjer sarkastisk: Når jeg siger, at der må gøres noget for overbebyrdede hk ere fx i studieadministrationen så er der ikke råd til noget. Men at udbygge laget af teamledere, mellemledere og kontorchefer på mellemniveauer det er der råd til. 20 FORSKER forum Nr. 283 april 2015