Standardforside til projekter og specialer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Standardforside til projekter og specialer"

Transkript

1 Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter og specialer på: Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus, Global Studies A European Perspective Offentlig Administration Socialvidenskab EU-studies Scient. Adm.(Lang Forvaltning) Udfyldningsvejledning på næste side. Projekt- eller specialetitel: Selvforhold og Frivillighed Projektseminar/værkstedsseminar: Medborgerskab og magt Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Jonas Demant Hansen Studie nr Projektets art:semesterprojekt Modul:sv-K3 Vejleders navn: Susanne Klausen Afleveringsdato: 27/ Antal normalsider: (Se næste side) 30 Tilladte normalsider jvt. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side)

2 2 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...3 Problemfelt TEORI...5 Det teoretiske perspektiv...5 Charles Taylor...5 Individet...6 Den instrumentelle fornuft...6 Den frivillige Hustinx & Lammertyn...7 De seks dimensioner...8 Den biografiske referenceramme...8 Motiverende strukturer...8 Længde og intensitet af engagementet...9 Organisatorisk miljø...9 Valg af aktivitet...9 Relation til betalt arbejde METODE...10 Case-definition og afgrænsning af genstandsfelt...10 Empiri...12 Fremgangsmaaden...12 Behandling af materialet...12 Analysestrategi...13 Anden forskning ANALYSE...14 NA Historie og organisation...15 Service...16 Kollektiv eller refleksiv...16

3 NA har ingen leder?...18 NA vs. Den instrumentelle fornuft...19 NA fremgangsmaaden og filosofien...19 NA og de 12 trin...20 Sponsor en original efterligning...21 Den frivillige de tre faser...23 Paroler og personligheder...23 Fra kollektiv til refleksiv...og tilbage igen...25 Det er ikke noget jeg har bestemt, det er gruppen - erfaringer af et engagement KONKLUSION...28 NA organisationen...28 NA Medlemmet...28 NA og Medlemmet...29 LITTERATURLISTE...30 BILAG...32

4 1. Indledning 1.1 Indledning I dette projekt vil jeg fortælle historien om et hjørne af den tredje sektor i Danmark. Den tredje sektor er der, hvor det frivillige arbejde udføres, og det hjørne, jeg ser nærmere på, er selvhjælpsgrupper, nærmere bestemt Anonyme Narkomaner (NA). Gennem en analyse af tre interviews og en række observationer foretaget ved at sidde med til NA møder i Storkøbenhavn, undersøger jeg, hvordan medlemmer af NA oplever det frivillige arbejde, hvilke dilemmaer de møder i arbejdet, og hvordan de beskriver motiverne for deres engagement. 1.2 Problemfelt NA kan karakteriseres som en frivillig organisation 2, men den har alligevel sin særegenhed. Først og fremmest er det en selvhjælpsgruppe, hvilket konkret betyder at modtagergruppen af den ydelse, som NA står for, er de samme, som dem, der sørger for den. NA består af et netværk af grupper, som hver især afholder møder på ugentlig basis. Her mødes medlemmerne og deler deres erfaringer omkring en tilværelse i total afholdenhed fra alkohol og stoffer. Som det senere vil blive belyst er NA bygget op omkring en række principper og terapeutiske forløb, som medlemmerne må leve efter og gennemgå, for at være en del af NA. NA er en relativt lukket organisation, der ikke modtager økonomiske bidrag udefra, og endvidere ikke samarbejder med andre organisationer, hverken offentlige eller private. Noget som ellers i stigende grad er tilfældet i den frivillige sektor. Et sådan samarbejde ville desuden også være svært, da NA formelt ingen ledere eller talspersoner har. Trods NA's særegenhed er det en præmis for denne undersøgelse, at den frivillige i NA deler motiver og står overfor mange af de samme valg som frivillige i andre sammenhænge, og at man kan opnå en dybere forståelse for frivillighed som sådan ved at se nærmere på NA. Den frivillige sektor i Danmark har de seneste år haft stor mediebevågenhed, dels på grund af en stigende forventning om, at de frivillige udgør et skjult potentiale, som skal hjælpe med at løfte den fremtidige velfærdsbyrde, dels grundet en øget individualisering der angiveligt ændrer den frivilliges selvforståelse og adfærd i en retning af mere korte og uforudsigelige engagementer. Det første resulterer i en øget politisk bevågenhed og et intensiveret samarbejde mellem den offentlige og den frivillige sektor. Det andet medfører, at den frivillige organisation må omstille sig for at tilpasse sig den frivilliges nye behov og præferencer (Boje et al. 2006). Sammenfattende kan billede beskrives som en mere management- og markedsorienteret 2 I denne rapport opfattes NA's arbejde som formaliseret frivilligt arbejde: Work for other people, organizations or society as a whole that is carried out in an unpaid, non-compulsory way and within an organizational context (Van Daal, 1990;7).

5 kultur, der præger baade individet og den frivillige sektor i en retning, hvor det individuelle engagement ændrer sig fra langtidsforpligtelse og organisationsloyalitet til en mere selvcentreret, mere individualistisk, mere kalkulerende og mindre forpligtende form. Konsekvensen er ikke nødvendigvis mindre frivilligt engagement, men en løsere kobling mellem individ og organisation. Denne undersøgelser vil se nærmere på hvorvidt og hvordan NA passer ind i dette billede på den frivillige sektor. Dette vil jeg forsøge at gøre dels på et organisatorisk niveau dels på et mere individuelt niveau. Problemformuleringen for dette projekt vil i den forlængelse lyde: Hvordan kan forholdet mellem medlem og organisation beskrives og forstås i NA Danmark? Fremgangsmåden er hermeneutisk, forstået således, at jeg forsøger at lade de interviewede lede mig ind i deres erfaringsverden og forstå deres rationaler. Derefter zoomer jeg ud igen; forsøger at se på de interviewedes udsagn i forhold til hinanden og i forhold til NA som helhed. Denne bevægelse mellem del og helhed, som også betegnes den hermenutiske cirkel (Taylor, 1971;4), skal sikre en analyse, der skal munde ud i et kohærent billede af forholdet mellem NA og dets medlemmer. Der vil i det næste kapitel være en mere udførlig præsentation af NA's filosofi og historie, men først præsenterer jeg nedenfor det teoretiske perspektiv, som sammen med den indsamlede empiri danner udgangspunkt for analysen. Det drejer sig først om den canadiske filosof Charles Taylor, hvis tanker om modernitet, mening og moral i de vestlige samfund skal danne den overordnede ramme for analysen. Derefter introduceres en mere specifik teori om frivillighed. Hustinx & Lammertyn (2003) har udviklet et begrebsapparat, der skal indfange de forandringer, som frivillighedssektoren i de vestlige samfund gennemgår på individuelt plan såvel som strukturelt. Det er tanken, at denne teori skal begrebsliggøre nogen af Taylors mere overordnede karakteristikker og gøre dem mere empirifølsomme i forhold til opgavens genstandsfelt. Syntesen mellem de to teorier er ikke grebet ud af den blå luft, da Hustinx & Lammetyn netop gør en del ud af at argumentere for vigtigheden af at inkorporere grand eller sweeping theories om (sen)modernitet ind i teorier om frivillighed (Hustinx & Lammetyn, 2003; 169).

6 2.Teori 2.1 Det teoretisk perspektiv Her introduceres undersøgelsens teoretiske perspektiv. Selvom analyserammen bygger på den tyske sociolog Ulrich Becks beskrivelser af individualisering, er det min påstand, at denne analyseramme også kan sættes i forbindelse med Taylors beskrivelser og begrebsapparat 3. Udover de to valgte teorier, vil jeg også i analysen inddrage andet forskning, som kan sætte min egne fund i perspektiv. Det drejer sig primært om Cains (1986) etnografiske studie af identitetsdannelse blandt medlemmer i Anonyme Alkoholikere (AA). Studiet er interessant, dels fordi der er stor affinitet mellem Cains og denne undersøgelses genstandsfelt, dels fordi Cain også beskriver engagementet i AA som en transformativ aktivitet, der har betydning for medlemmernes selvforståelse. Carolyn E. Schwartz og Rabbi Meir Sendor har foretaget et randomiseret studie, hvor de har undersøgt effekterne af selvhjælp, deres fund inddrages også i analysen til at understøtte mine konklusioner. I det følgende præsenteres de væsentlige ideer og teser i de valgte teorier. Senere i analysen, appliceres disse og foldes mere ud. 2.2 Charles Taylor Den canadiske filosof Charles Taylor har beskrevet, hvordan, det han kalder idealet om autencitet, på en gang er kilden til individets ubehag i samtiden men også en moralsk fordring, man må tage alvorligt. Idealet om autencitet, eller det, som i mere folkelig tale ofte benævnes individualiseringen beskrives ifølge Taylor ofte kritisk som individets overfladiske og egoistiske stræben efter karriere og selvrealisering, hvor excessive forbrugsvaner og en manglende evne til at indskrive sig selv i en større sammenhæng erodere vilkårene for solidaritet og løsninger på presserende politiske problemer, som fx klimakrisen (Taylor, 2005;62ff). Taylor anerkender disse aspekter ved individualiseringen, men mener at disse er perverterede udtryk for en dybereliggende og genuin moralsk ide. Det etiske potentiale i idealet om autencitet ligger i at anerkende, at selvrealisering er en proces, som finder sted i sammenspil med 3 At Hustinx og Lammertyn baserer deres teori på Becks ideer om moderniteten, rejser spørgsmålet om inkommensurabilitet de to teorier (hustinx et al. og Taylor) imellem. Det er en speget diskussion, med ontologiske spørgsmaal angående, hvad der determinerer samfundsudvikling som sådan. Urimelig kort fortalt kan man sige at Taylor i højere grad end Beck plæderer for et mere men ikke rent - åndshistorisk fokus, idet han eksempelvis griber tilbage til analyser af Hegel og Weber (Taylor, 2002; 75). Han ser rationaliteten og idealet om autencitet, som vi lever med i senmoderniteten, som en historisk størrelse, der har rødder tilbage til oplysningstiden. Den er formet af aristokrater, kunstnere og filosoffer, og gennem tiden er den så sevet ned gennem samfundslagene og er blevet et styrende raionale i de vestlige samfund. Der er altså tale om en udpræget idehistorisk forklaring af udviklingen. Nuancer og forskelle i de overordnede determinationsforhold i Beck og Taylors teoridannelser ændrer ikke på det forhold, at jeg har fundet den valgte teorikobling produktiv for analysen. I sidste ende er det analysen og de forhåbentligt affødte indsigter, der afgør kvaliteten af dette valg. 6

7 andre individer og på baggrund af historien som en fælles erfaringshorisont. Denne solidariske dimension af selvrealisering fortrænges i senmoderniteten til fordel for en atomisme, hvor sociale relationer instrumentaliseres (Taylor, 2005;105). Denne udvikling er kompleks og har flere årsagsog hændelsesforløb. Her holder jeg mig til kort at skitsere det øjebliksbillede, som Taylor tegner af individualiteten i vores samtid, og peger efter hvert afsnit på hvordan Taylors teser kan sættes i spil i analysen. 2.3 Individet I følge Taylor er individet i senmoderniteten truet af en forestilling om, at han/hun skal opfinde sig selv ex nihilo. Men de reele vilkår og betingelser for selvrealisering, er ifølge Taylor intersubjektive; den enkeltes individualisering er så at sige et fælles projekt. Derfor er det særligt kritisk, når der indbygget i kravet om selvskabelse eksisterer en forestilling om, at individets omgivelser udgør en trussel mod dets originalitet. Det (idealet om selvrealisering) indrømmer en afgørende moralsk betydning til en form for kontakt med mig selv, med min egen indre natur, som ifølge det er i fare for at forgå,(..) på grund af et krav om at leve i overensstemmelse med ydre regler (83). Denne fare for at ydre konformitet skal marginalisere individets originalitet, er, som det senere vil fremgå, også til stede i bevidstheden hos medlemmerne af NA. De må lære at balancere mellem kravet om konformitet og idealet om autencitet. Noget som kræver tid og øvelse. 2.4 Den instrumentelle fornuft Den instrumentale fornuft, som Taylor beskriver den, er en scientistisk begejstret rationalitet, som gennemsyrer både personlige og politiske beslutninger i samtiden. Problemer og valgsituationer, der fordrer moralske afvejninger, vil blive afgjort ud fra effektivitetsbetragtninger eller efter en afvejning af omkostninger og udbytte (Taylor;64). Ubehaget opstår netop fordi dette ifølge Taylor medfører en følelse af kontroltab. Når den instrumentelle fornuft sætter sig igennem politisk, får den et udtryk, Taylor kalder Neutral liberalisme. Et oplagt eksempel på, hvor den instrumentelle fornuft sætter sig igennem på et strukturelt plan, i form af en økonomisk tænkning, er ændringer i de vestlige velfærdssamfund. Utallige studier viser hvordan, der er sket en transformation i måden, hvorpå velfærdsydelser distribueres og tænkes. Man taler om, hvordan en markedsgørelse af den offentlige sektor, måske bedst kendt som new public management, har ændret klientrollen såvel som den offentlige ansattes vilkår. ( i en dansk kontekst se blandt andet. Ejersbo & Greve, 2008; Hjort, 2005; Juul,) Det nye velfærdsparadigme begrundes i reglen, om at den danske velfærdsstat har et finansieringsproblem, og hvis de ydelser, som eksisterer i dag forsat skal eksistere, så skal der 7

8 effektiviseres, blandt andet med hjælp fra de frivillige organisationer. Jenson og Martin (2003) beskriver ændringerne i de vestlige velfærdsstater, som et ideologisk paradigmeskift. Man er således gået fra et etos om social sikkerhed til social investering. Jenson og Martin refererer blandt andre til Giddens, når de skriver: The old welfare state, for Giddens, sought to protect people from the market. A social investment state, by contrast, would facilitate the integration of people into the market (Ibid, 83). Som det vil blive beskrevet senere, orienterer NA sig i forhold til de to velfærdsparadigmer, idet særlige karakteristikker ved organisationen og dens ideverden skærmer sig selv og sine medlemmer mod markedskræfterne. 2.5 Den Frivillige - Hustinx og Lammertyn Taylor beskriver, hvordan krav og vilkår for selvrealisering konflikter i det senmoderne. I literaturen om frivilligt arbejde er denne ambivalens mellem individualitet og kollektivitet forsøgt konceptualiseret af Hustinx & Lammertyn (2010). De efterlyser, at teoridannelsen og forskningen omkring frivillige i højere grad foregår indenfor en analyseramme, der orienterer sig efter de transfomationer (aftraditionalisering, individualisering etc), der beskrives i modernitetsteorier, som den Taylor fremsætter. De peger på, at den frivillige i dag grundlæggende svinger mellem to rationaler eller motiver, når han/hun indgår i frivilligt arbejde. Dette dobbelte modus beskriver de ved dikotomien kollektiv/refleksiv. (Hustinx & Lammetyn 2003;170) Traditionelt har det frivillige engagement været et valg, som har æret geografisk og socialt situeret, eksempelvis via arbejdet i en lokal menighed motiveret af familiære eller trosmæssige forhold. Et sådant engagementet har i varighed og intensitet været karakteriseret ved at være livslangt og stabilt. Det har været orienteret mod et fælleskab og en fælles identitet. Det er dette, som Hustinx og Lammetyn kalder collective style of volunteering. Distinktionen collective/reflexive markerer ikke et entydigt skift væk fra de traditionelle rationaler beskrevet ovenfor, men der er i højere grad tale om, at der er kommet et refleksivt rationale til. Således er individets valg om at indgå i frivilligt arbejde ikke længere blot determineret af traditionelle forhold, men indgår i højere grad i et selvrealiserings projekt, hvor alle valg har konsekvenser for individets selvforståelse (ibid;173). Den analyseramme, som Hustinx & Lammetyn konkret foreslår, består af seks dimensioner. De seks dimensioner eller faktorer, kan aflæses eller indplaceres på parameteret med yderpunkterne kollektiv/refleksiv. Nedenfor er de seks dimensioner listet, og kort præsenteret. 8

9 2.6. De seks dimensioner 1)Den biografiske referenceramme 2)Motiverende strukturer 3)Længde og intensitet af engagementet 4)Organisatorisk miljø 5)Valg af aktivitet 6)Relation til betalt arbejde Den biografiske referenceramme I henhold til det traditionelle-kollektive rationale er medlemskab af en frivillig organisation reguleret ved rules of ascription, dvs. køn, klasse etnicitet osv. Involveringen i den frivillige organisation betyder at man kongruerer ens personlige aspirationer med fælleskabets mål. Men det indebærer ikke et tab af en original identitet for individet The individual biographical course only acquires meaning and direction through an all-embracing community involvement.. (ibid; 172). I den refleksive model er medlemskabet ikke længere reguleret af traditionelle tilhørsforhold. Den individuelle livsverden bliver den primære referenceramme for beslutningen om at melde sig som frivillig. Biografisk match er et begreb som beskriver den dynamik mellem organisation og individ, som opstår, fordi den frivillige melder sig på baggrund af - i tid og sted partikulære biografiske omstændigheder. Dette medfører blandt andet diskontinuitet i den frivilliges engagement, forstået på den måde, at man engagerer sig i den præcise organisation, der matcher ens aktuelle livsomstændigheder (ibid;172) Motiverende strukturer De traditionelle motiver for frivillighed, var baseret på løftet om en identitet og en stabil livsbane. Således har motivationen traditionelt været, at man gennem det frivillige engagement kunne træde ind i et ideologisk eller religiøst fælleskab. Hustinx og Lammertyn understreger således, at skellet mellem traditionel og refleksiv frivillighed ikke er sat ved en større eller mindre grad af altruisme og selv-opofrelse, men i begge tilfælde er motiveret af et identitetsprojekt. Forskellen mellem de to er så bare, at det frivillige engagement for den refleksive frivillige, kun er middel og et supplement til en mere personligt sammensat identitet, der altsåa også konstrueres i andre sammenhænge (ibid;173) Længde og intensitet Varigheden af det frivillige engagement har traditionelt været kvasi-livslangt og med regelmæssig 9

10 aktivitet. Det har været udført udfra en stærk fornemmelse af pligt overfor organisationen og lokalsamfundets medlemmer. Det er den stærke/sociale forbindelse mellem arbejdet, gruppen og identiteten, som har sikret det lange engagement. I det refleksive samfund ændrer engagementets varighed og natur sig radikalt (ibid;174). I modsætning til det traditionelle engagement er refleksiv frivillighed brudt i tid og sted, ligesom den biografiske relevans af engagementet kan matche en særligt afgrænset periode af den frivilliges liv. Et eksempel kunne være en person, der arbejder frivilligt en sommer, for at samle kvote-point og derved få adgang til en uddannelse Organisationen Et centralt træk ved den kollektive organisationsform er en klar hierakisk arbejdsdeling med demokratisk valgte ledere, som kan forhandle på vegne af medlemmerne. Organisationen er også typisk afgrænset i kraft af religiøst-, ideologisk- eller klassetilhørsforhold. Der vil være en stærk gruppe kernemedlemmer som koordinerer og styrer organisationens aktiviteter. På grund af denne organiserings statiske og lukkede sociale netværk, medfører engagement og indtræden en specifik symbolsk mening, dvs. at de aktiviteter, man udfører, er en måde at konfirmere og forstærke gruppeidentiteten på (ibid;175). I den refleksive frivillighedskultur er der sket en professionalisering af organisationen, hvor specielt oprettede poster besiddes af højtuddannede mennesker. De koordinerer arbejdet og kontakten til det omgivende samfund. Organisationerne er i det hele taget åbnet op, særligt i forhold til markedet. Ledelsen er centraliseret og medlemmerne anses i stigende grad som midlertidige, der er i organisationen i en begrænset periode for at løse en specifik opgave. Samtidig er der en modsatrettet tendens, hvor frivillige uformelle organisationer opstår uden nogen klar ledelse og med begrænset fokus som eksempelvis lokale skoleprojekter, hvor forældre engagerer sig for en kort periode (ibid;176) Valg af aktivitet Den frivillige har traditionelt placeret sit engagement i en organisation, hvor affiniteten omkring ideologi, relioesitet, klasse osv., mellem medlemmerne var stærk. Det er styret af en tydelig universel identitet karakteriseret af klare symboler og moralsk standard. Det betyder at der er tydelige binære koder for in- og eksklusion, som eksempelvis kristen/ikke-kristen. De har ofte flere og diffuse målsætninger og udfører flere typer opgaver, ofte til gavn for et lokalsamfund. Den refleksive frivillige befinder sig i globaliseret netværk, dvs. engagementet ikke er geografisk steds-bundet. Identifikationen med en organisation og dens medlemmer sker på 10

11 baggrund af individuel oplevelse af enshed, umiddelbart sammenfald i erfaringer eller problemer. Denne type solidaritet er flygtig og kan hurtig ændre sig, fordi individer hele tiden opdager nye ensheder og nye erfaringshorisonter, som han/hun kan indskrive sig i. i stedet for fælles mål og ideologi styres valget af personlige præferencer og specifikke behov Relation til betalt arbejde I det traditionelt-kollektive paradigme opfattes den frivillige som en amatør. Dette syn blev ikke mindst affødt af en ekspanderende velfærdsstat hvor professionaliseringen af social- og omsorgsopgaver marginaliserede hattedamerne med de gode intentioner (ibid;179). I en refleksive-frivillig sammenhæng vil grænserne mellem sektorerne være uklare. Men forholdet mellem frivillig og professionel er ambivalent. Der vil ligesom i det traditionelle paradigme være en skepsis overfor amatørismen i den frivillige sektor, men samtidig forventes de at hjælpe med at udføre opgaver, der knytter sig til velfærdsstatens institutioner (ibid;180). De seks dimensioner retter sig hver især i forskellig grad mod enten individet eller mod et mere strukturelt niveau, og således vil de også blive sat i spil på forskellige niveauer i analysen. I det kommende afsnit, hvor først NA's organisering og ideverden vil blive analyseret, spiller de pointer, der retter sig mod organisationsnivieauet, dermed en større rolle. Ligeledes i analysen af interviewene, vil de dimensioner, som omhandler den enkelte frivillige, blive sat i spil. Dimensionerne skal hjælpe til at systematisere de heterogene og isolerede beretninger fra de interviewede, således at de fremstår kohaerent og multi-dimensionelt i analysen. Det er meningen, at der i sidste ende vil fremkomme et mere fuldstændigt billede af NA og dets medlemmer. Taylor vil så at sige spoege i baggrunden, og inddrages når de stoerre perspektiver skal traekkes op. Før den egentlige analyse, vil jeg kort samle og diskutere de metodiske overvejelser, som ikke allerede er berørt løbende i de foregående afsnit. 3. Metode 3.1 Case-definition og afgrænsning af genstandsfelt I andre studier defineres NA typisk som en selvhjaelpsgruppe (se fx Humphrey, 2006; Peyrot, 1986; Christo & Franey, 1995). Selvhjælpsgrupper falder ifloege Peyrot i to kategorier advokerende og stoettegrupper. Advokerende søger indflydelse på et socialpolitisk niveau, mens stoettegrupper søger at løse problemer på et interpersonelt og intrapersonelt niveau. NA falder i den sidste kategori. Det er denne opgaves påstand, at ved at se på NA og dets medlemmer gennem en lidt bredere kategori, nemlig som frivillig organisation, kan man drage erfaringer og konklusioner, der 11

12 har relevans for frivillige som sådan. Hustinx & Lammertyn har beskrevet, hvordan motiverne for at indgå i frivilligt arbejde i det senmoderne, ofte er betinget af livskriser og/eller et ønske hos den frivillige om at reorientere sig biografisk. Sagt med lidt andre ord; at den frivillige håber at opnå en anden selvforståelse, ved at engagere sig i en given organisation. Denne beskrivelse gælder i særdeleshed for medlemmerne af NA, der jo i udpræget grad engagerer sig på baggrund af livskriser. Blandt andet dette aspekt af frivillighed kan undersøges med NA som case. Spørgsmålet er, hvordan casen skal karakteriseres, med udgangspunkt i Bent Flyvbjergs terminologi kunne man hævde, at NA som organisation formelt passer til kriterierne for den frivillige organisation, som de beskrives i litteraturen (Boje et al, 2006; Van Daal, 1990). Teoretiske og analytiske kategorier i sagens natur reduktionistiske, og ser man mere empirisk på sagen, så ændrer billedet sig noget. Et amerikansk studie viser, at den frivillige typisk har en højere social og økonomisk status (Wilson 2000; Smith 1994). SFI når til lignende resultater i en dansk sammenhæng, hvor de eksempelvis finder en positiv korrelation mellem længde af uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og engagement i frivillige foreninger (Boje et al, 2006; 53). I det lys er min lille undersøgelse, hvad Flyvbjerg kalder en afvigende case, idet den ser nærmere på de mennesker, som i mindre hyppig grad indgår i frivilligt arbejde. Selvom der ikke er lavet statistik på NA medlemmernes sociale baggrund, er det vist ikke kontroversielt at antage, at de overvejende tilhører lavindkomst grupper i samfundet. Af de tre personer, jeg har interviewet, er der således en enkelt, som arbejder som handicaphjælper, en anden er invalidepenisonist, mens den sidste er på sygedagpenge. Flyvbjerg skriver om den afvigende case, at formålet er at opnå information om usædvanlige cases, som f.eks. kan være særligt problemfyldte eller særligt vellykkede i en nærmere defineret forstand (Flyvbjerg, 1991;135). Det, som er særligt ved NA, er måske, at medlemmerne udgør en ekstrem udgave af den frivillige, hvor hans/hendes motiver og udbytte af engagementet dermed er mere intenst til stede. Hustinx og Lammertyn beskriver den frivillige, som en, der på baggrund af en livskrise eller som et mere aktivt valg, søger at re-orientere sin identitet via det frivillige arbejde. Dette gælder måske i særlig grad for NA's medlemmer, der ret eksplicit er i NA for at realisere andre sider af dem selv end stofmisbrugeren. Så hvis man i Flyvbjerg citatet ovenfor i stedet for begreberne vellykkede eller problemfyldt indsatte ordet tydeligt, ville formuleringen være et muligt bud på, hvordan NAs relevans kan forstås i en undersøgelse af frivillighed. Nemlig som en case hvor oplevelsen af det frivillige engagement kan aflæses særlig tydeligt. Defintioner og afgrænsning af genstandsfeltet skal gøre klart, hvad det er, undersøgelsen vil 12

13 sige noget om; her er det altså frivillighed. Hvordan beskrives og opleves den af de implicerede, og hvilke dilemmaer og problematikker medfører et frivilligt engagement. Frivillighed er måske ikke det første ord, der dukker op i ens bevidsthed, når man tænker på anonyme narkomaner. Men frivilligheden findes også her, og meningen med dette afsnit er, at det skal lægge an til en analyse, der undersøger, hvordan de frivilliges praksisser og rationaler i denne sammenhæng kan forstås på lige fod med frivillige fra andre samfundsgrupper og foreninger. 3.2 Empiri Empirien består som nævnt af observationer gjort til NA møder i Storkøbenhavn samt tre interviews med tre medlemmer af NA. Der findes åbne og lukkede møder. Åbne møder er egentlig tænkt som et tilbud henvendt til pårørende til medlemmer af NA, men alle er i praksis velkommen til at sidde med og lytte. Jeg ringede til NA's offentlige information i december 2012 og spurgte om jeg måtte sidde med til de åbne møder. Vedkommende jeg talte med indvilligede i at tage mig med til et åbent møde i Albertslund, hvor han introducerede mig for nogle af gruppens medlemmer. Sidenhen sad jeg ugentlig med til åbne møder i København og omegn. Jeg har desuden læst i den såkaldte NA litteratur, dvs. diverse pamfletter, hensigtserklæringer, tringuides og traditioner. 3.4 Fremgangsmåden Jeg har skrevet en interviewguide, som er inddelt i forskellige temaer. Jeg forsøgte inden interviewne at memorere temaerne, og medbragte således ikke guiden til selve interviewene. Temaerne gennemløbes ikke i en bestemt kronologi. I stedet har jeg forsøgt at tage et tema op, så det lå i naturlig forlængelse af samtalen/interviewsituationen. Dette er et af flere metodiske råd, som jeg har lånt fra Bolette Christensens bog, At interviewe for at lære. Først og fremmest har jeg været opmærksom på at stille spørgsmål der animerede til beskrivende svar og aktiverer de interviewedes erfaringer. En måde hvorpå jeg har forsøgt at gøre dette, er ved at spørge ind til særlige ord og vendinger, som jeg har hørt til NA møderne, for at få uddybet deres betydning og den sammenhæng de bruges i. De tre interview forløb forskelligt. Nogen af de adspurgte var trygge ved situationen, fortalte mere eller mindre umotiveret om deres erfaringer, mens især en af de adspurgte, kæmpede med at finde svar på mine spørgsmål, og svarede relativt kort. Dette interview havde også en kortere varighed. De interviewede har alle indvilliget i at blive omtalt ved deres fornavn i opgaven. 3.5 Behandling af materialet Første fase har bestået i at gennemlæse transkriptionerne af interviewene flere gange, for at blive 13

14 fortrolig med empirien. Passager og kommentarer, der virkede relevante og interessante blev highlightede. Anden fase har bestået i at at transformere de transkriberede interview til en oversigt over de temaer, der tales om. Jeg har været forsigtig med ikke at tabe forbindelsen mellem den interviewedes egne ord og min egen fortolkninger 4. Tredje fase har bestået i at ordne og sortere de fremkomne temaer i henhold til konceptuelle ligheder. Det har så resulteret i grupperinger, der har fået hver deres overskrift, som passer til de samordnede konceptuelle temaer. I denne fase er jeg igen vendt tilbage til de oprindelige transkriberinger og set efter, om forbindelsen til de oprindelige udsagn stadig holdt stik. 3.6 Analysestrategi Analysestrategien i nærværende opgave har været at læse på tværs af de tre interview og således se dem som tre faser i et frivilligt engagement. Jeg har ønsket at undersøge det livslange engagement, dels fordi det angiveligt er atypisk i samtidens frivillige sektor, men også fordi, det livslange engagement er det, NA som organisation, selv opfordrer til. Da jeg, grundet omstændighederne for denne undersøgelse, ikke har kunne følge en person i en årrække, har jeg istedet valgt at interviewe tre personer, som har været i NA i henholdsvis 3 måneder, 6 år og 16 år. På den måde håber jeg at kunne aflæse tre niveauer af integration i den frivillige organisation. Det rejser selvsagt flere spørgsmål. Først og fremmest, om man kan ignorere de interviewedes specifikke baggrunde, køn mm. og bare læse dem i forlængelse af hinanden. Der er tale om to mænd og en kvinde, og betydningen af køn spiller uden tvivl en rolle. Selvom en mere intersektionel analyse, formentlig ville give et mere fuldstændigt billede, så forekommer det mig igen, at det er et perspektiv, som vil kræve mere tid og plads end jeg har, og muligvis sin helt egen undersøgelse 5. Med hensyn til de adspurgtes baggrund har det primære udvælgelseskriterie været at de er aktive i NA. De er i sagens natur alle mennesker, som har haft et stofmisbrug, men mere vidste jeg ikke om deres fortid eller ophav, før jeg foretog interviewene. 3.7 Anden forskning Der findes ingen danske studier af NA, men NA indgår sommetider som en faktor i kvantitative studier af offentligt udbudt behandlingsforløb (Ege, 1999) 6. Der findes flere udenlandske studier kvalitative såvel som kvantitative af de anonyme 12-trins grupper. Feltet er ret omfattende, især i 4 Som jeg senere vil komme ind på er det en central pointe hos Charles Taylor, at det sprog, mennesker bruger til at beskrive sig selv, ikke kan formaliseres. Moralsk sprog, som bruges til at formulere vores forestillinger om det gode liv, er i det hele taget kendetegnet ved at være ateoretisk eller burde ifølge Taylor være det. 5 For en undersøgelse med et mere kønsteoretisk perspektiv se fx. Tallen (2005) Twelve Step Programs: A Lesbian Feminist Critique 6 Studiet viser at aktiv og hyppig deltagelse i NA møder mindskede risikoen for tilbagefald. 14

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin

Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin Side 1 af 6 Til Al-Anon Familiegrupperne v. grupperepræsentanterne Al-Anons litteraturudvalg Den 6. januar 2013 Vedr. afstemning om implementering af AA` s nyoversættelse af de 12 trin I litteraturudvalget

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor?

At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? At bruge sin dyrebare tid på frivilligt arbejde -En analyse af hvem der bruger mest tid på frivilligt arbejde og hvorfor? Hans-Peter Qvist, Aalborg Universitet SDU, 5. juni, 2014 1 Baggrund Fra den empirisk

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Narcotics Anonymous. Det lille hæfte om Gruppen. Ikke W.S.O. godkendt. Må ikke distribueres udenfor NA

Narcotics Anonymous. Det lille hæfte om Gruppen. Ikke W.S.O. godkendt. Må ikke distribueres udenfor NA Narcotics Anonymous Det lille hæfte om Gruppen Ikke W.S.O. godkendt. Må ikke distribueres udenfor NA - 2 - Det lille hæfte om gruppen Indhold Introduktion...3 Hvad er en N.A. gruppe?...3 Hvad er en "hjemmegruppe"?...3

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

God, bedre, bedst Behandling September 2011

God, bedre, bedst Behandling September 2011 God, bedre, bedst Behandling September 2011 En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt klienterne på Behandlingscenter Svendborg Baggrund og formål Spørgeskema undersøgelse er nr. 2 i rækken af undersøgelser,

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23

Indhold. Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 Indhold Forord 9 Introduktion 12 Hvad er et spørgsmål? 13 Hvad er et godt spørgsmål? 17 Hvem siger hvad til hvem? 21 Den, der spørger, leder samtalen 23 1. Hvad er dit motiv? 29 Værdier og holdninger 31

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Side 1. Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde.

Side 1. Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde. Side 1 Kære AA-venner i Grønland Hermed tilsender vi Jer lidt oplysninger om, hvad vi AA ere i Nuuk går og laver af AA arbejde. Da disse oplysninger helst skal nå ud til så mange AA ere som muligt vil

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Referat OSK-Nordjylland Torsdag den 1. september 18.30-21.30. Multihuset, Skelagervej 136. 9000 Aalborg.

Referat OSK-Nordjylland Torsdag den 1. september 18.30-21.30. Multihuset, Skelagervej 136. 9000 Aalborg. Referat OSK-Nordjylland Torsdag den 1. september 18.30-21.30. Multihuset, Skelagervej 136. 9000 Aalborg. 1. Sindsrobøn og oplæsning af NA s koncepter. Foretaget og oplæst 2. Præsentationsrunde og afbud.

Læs mere

Metaforer. Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014

Metaforer. Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014 Metaforer Noter til PowerPoint præsentation Studiedag 22. november 2014 Slide 1: Fremmedordbogen: Metafor = (gr. føre over). Billedligt udtryk hvor man erstatter selve sagen med et billede (f.eks. gløde

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.

At leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn. Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter

Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter Roller og samarbejde i en travl hverdag Temadag for arbejdsmiljøledere, arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter D. 19. jan. 2015, kl. 9.00-17.00 v/ Lykke Mose & Timo Bohni, Perspektivgruppen Roller og samarbejde

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Område Service Komitémøde for NA Midtjylland d. 5-02-2006

Område Service Komitémøde for NA Midtjylland d. 5-02-2006 Område Service Komitémøde for NA Midtjylland d. 5-02-2006 1. Sindsro 2. Præsentationsrunde Brian, Formand og Webmaster. Erik, GSS Keep on Rocking Thomas, Formand OI. Iver, OSR. Gert, GSS Sammen kan Vi.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur

Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur Ungdomskultur vs. uddannelsesstruktur - Unges tilgange til valg af videregående uddannelse Lektor og udviklingsleder Camilla Hutters Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus universitet www.cefu.dk Rationalet

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere