Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S

Transkript

1 ense Projektgodkendelse til Fjernvarme Fyn A/S Forbindelsesledning Odense SØ og fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev 19. August /30

2 Indholdsfortegnelse 1. Stamoplysninger 3 2. Læsevejledning 4 Retsgrundlag 4 Forholdet til lovgivningen 4 Definitioner 4 3. Sagsfremstilling 5 4. Gennemgang af projektforslaget og indkomne bemærkninger 6 Gennemgang af projektforslaget 6 Gennemgang af de indkomne bemærkninger. 7 Ferritslev Fjernvarmeselskab og Rolfsted Sogns Lokalråd 7 Bemærkninger og kommentarer fra NGF Distribution og Fjernvarme Fyn 7 5. Retsgrundlaget 20 Energiklagenævnets praksis på området Odense og Faaborg-Midtfyn Kommuners vurdering 24 Ad projektforslaget - samfundsøkonomi 24 Ad projektforslaget klagers økonomiske forhold Afgørelse og tilladelsens vilkår VVM-afgørelse og klagevejledning Sagsakter - bilag 30 2/30

3 1. Stamoplysninger Projektansvarlig Fjernvarme Fyn A/S, Billedskærevej 7, 5230 Odense M Projektets navn Fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev Energidistrikt Odense Kommune: 54 Sydvest Holmstrup (naturgas) og 59 Sydvest i øvrigt (ingen kollektiv forsyning) Faaborg Midtfyn Kommune: Varmeforsyningsområde Rolfsted, Ferritslev NV, Ferritslev Ø, Ferritslev S (naturgas) og Ferritslev (Fjernvarme) Ændres til Rolfsted/Ferritslev CVR nr Dato 19. august 2014 Kontaktperson Peer Andersen Journal-nr. Odense Kommune: 2013/ Faaborg-Midtfyn Kommune: P Kopi er sendt til Naturgas Fyn Distribution A/S, ngf@ngf.dk Fjernvarme Fyn A/S, kontakt@fjernvarmefyn.dk Vattenfall Danmark A/S, vattenfall.danmark@vattenfall.com Ferritslev Fjernvarmeselskab, ferritslevfjernvarme@gmail.com 3/30

4 2. Læsevejledning Projektgodkendelsen er opbygget i 4 dele. 1. del (afsnit 3-6) indeholder sagsfremstilling, gennemgang af projektforslaget og indkomne bemærkninger, retsgrundlaget samt Odense og Faaborg Midtfyn Kommunes vurdering af det ansøgte 2. del (afsnit 7) er kommunens afgørelse i sagen, vilkår og klagevejledning: 3. del (afsnit 8) indeholder VVM-afgørelse og klagevejledning til VVM-afgørelse 4. del (afsnit 9) er sagsakter/bilag Retsgrundlag Lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011 om varmeforsyning (varmeforsyningsloven) Bekendtgørelse nr. 374 af 15/ om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) Bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs påvirkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Forholdet til lovgivningen Der gøres opmærksom på, at nærværende projektgodkendelse kun omfatter forholdet til: varmeforsyningslovens kapitel 2 (LBK 1184) projektbekendtgørelsen (BEK 795) VVM-bekendtgørelsen (BEK 1510) Projektet er ikke omfattet af: lov om elforsyning lov om naturgasforsyning Øvrige tilladelser skal indhentes særskilt. Definitioner Produktionsform: Forsyningsform: Energiform: Varme- eller kraft-varme-produktion Fjernvarme eller naturgas Brændsel eller anden energikilde 4/30

5 3. Sagsfremstilling Fjernvarme Fyn A/S (herefter benævnt Fjernvarme Fyn) distribuerer fjernvarme produceret på Fynsværket (halm og kul), Odense Kraftvarmeværk (affald), industriel overskudsvarme samt, i spidslast situationer, på selskabets egne varmecentraler. Fjernvarme Fyn er blevet kontaktet af Ferritslev Fjernvarmeselskab A.M.B.A. med henblik på at få undersøgt muligheder for at modtage varmeforsyning fra Fjernvarme Fyn. Desuden ønskes det privatejede biogasanlægget i Davinde, der er adskilt fra Fjernvarme Fyns net i dag, koblet på det centrale fjernvarmenet. På den baggrund har Fjernvarme Fyn udarbejdet et projektforslag om etablering af en transmissionsledning fra Fraugde til Rolfsted, og udvidelse af fjernvarmeforsyningen på strækningen. Projektforslagets område er både placeret i Odense Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune. Fjernvarme Fyn har fremsendt projektforslaget den 31. januar 2013 og med opdaterede tal i januar 2014 til Odense og Faaborg-Midtfyn Kommune som varmeplanmyndighed, med henblik på godkendelse i overensstemmelse med varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen. Projektforslagets opdaterede tal for den samfundsøkonomiske vurdering er baseret på Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger fra juni På Odense Kommunes By- og Kulturudvalgs møde d. 11. februar 2014 og Faaborg-Midtfyns Kommunes kommunalbestyrelse den 11. juni 2013 blev der besluttet at sende projektforslaget i høring hos berørte parter. Projektforslaget blev sendt til Vattenfall A/S og Naturgas Fyn Distribution A/S (herefter benævnt NGF Distribution), Fjernvarme Fyn A/S og Ferritslev Fjernvarme A.M.B.A. d. 13. februar NGF Distribution distribuerer naturgas til ca kunder på Fyn, herunder Birkum, Rolfsted og Ferritslev. NGF Distribution er et helejet datterselskab under Naturgas Fyn Holding A/S der ejes af Naturgas Fyn I/S. Høringsperioden blev fastsat fra 13. februar 2014 til og med 14. marts Projektforslaget var i samme periode offentligt tilgængeligt på Odense Kommunes hjemmeside. Der indkom 3 bemærkninger til projektforslaget i høringsperioden. Energistyrelsen udsendte opdaterede samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger i juni På opfordring fra kommunerne udarbejdede Fjernvarme Fyn et revideret projektforslag, januar Projektforslaget er baseret på Energistyrelsens beregningsforudsætninger fra juni NGF Distribution afgav sit høringssvar d. 13. marts NGF Distribution gør i høringssvaret indsigelse mod projektforslaget. NGF Distributions høringssvar blev sendt til kommentering hos Fjernvarme Fyn d. 14. marts Bemærkningerne fra Fjernvarme Fyn blev modtaget d. 3. april Bemærkninger til høringssvaret fra NGF Distribution blev modtaget 9. maj /30

6 4. Gennemgang af projektforslaget og indkomne bemærkninger Gennemgang af projektforslaget Projektforslaget er udarbejdet i henhold til projektbekendtgørelsen og er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1. Projektforslaget opfylder de formelle krav til indhold samt form som er angivet i projektbekendtgørelsens 21. Projektforslaget omfatter etablering af en ny forbindelsesledning fra Fraugde ved motorvejen langs med Ørbækvej til Ferritslev Fjernvarme på Krystalvænget 10, 5863 Ferritslev. Det eksisterende Fjernvarmeværk på Udlodgyden 54 i Davinde tilsluttes den ny forbindelsesledning. Desuden omfatter projektforslaget etablering af distributionsnet i Birkum, Rolfsted og den ikke fjernvarme forsyndede del af Ferritslev. Områderne er i kommunernes varmeplanlægning delvis udlagt til individuel naturgasforsyning. Gennemførelse af projektforslaget vil derfor medføre en ændring af områdeafgrænsningen i Birkum, Rolfsted og Ferritslev mellem individuel naturgasforsyning og fjernvarmeforsyning. Projektforslaget vedrører 708 forbrugere/ejendomme, hvoraf de 258 er eksisterende fjernvarmekunder i Ferritslev. 104 af boligerne er placeret i Odense Kommune de øvrige boliger er beliggende i Faaborg Midtfyn Kommune. Der forventes en tilslutning på ca. 50 % det første år og ca. 90 % efter 10 år. Projektforslagets samfundsøkonomiske analyse viste et samfundsøkonomisk overskud på kr. i nutidsværdi over 20 år for hele projektet. Efter gennemgang af bemærkningerne til projektforslaget er dette reduceret til kr. Fjernvarme Fyn angiver i projektforslaget af januar 2014, at projektet kræver en anlægsinvestering af i forbindelse med etablering af forbindelsesledning med pumpestationer og distributionsnet ekskl. stikledninger er kalkuleret for et skitseprojekt til henholdsvis kr. og kr. Forbrugere, der tilslutter sig fjernvarmeforsyningen, forventes at opnå en besparelse i varmeudgifterne på ca kr. for henholdsvis gas- og olieforbrugere. Energimæssigt forventes projektet over en 20-årig periode at medfører en besparelse i bruttoenergibehovet på 424 TJ, svarende til 27,5 % af bruttoenergiforbruget til den nuværende forsyningsform. Denne beregning er uden eksisterende fjernvarmekunder fra Ferritslev. Miljømæssigt forventes en reduktion af udledningen af CO 2 -ækvivalenter på ca tons samt en reduktion i udledningen af NO x på ca kg. De energi- og miljømæssige forbedringer skyldes samproduktionen af el og fjernvarme på Fynsværket, en varmeproduktion der er langt mere effektiv end den nuværende individuelle opvarmning med overvejende naturgas og olie. Ud over reduktioner af de værdisatte miljøpåvirkninger vil en øget anvendelse af overskudsvarmen fra Fynsværket reducere den miljøskadelige opvarmning af Odense Fjord, samt reducere anvendelsen af supplerende opvarmningskilder som f.eks. brændeovne. 6/30

7 Gennemgang af de indkomne bemærkninger. Gennemgangen er udarbejdet både af Faaborg-Midtfyn Kommune og Odense Kommune. I høringen er der kommet bemærkninger fra NGF Distribution(13. marts 2014) Disse er kommenteret af Fjernvarme Fyn (2. april2014) Fjernvarme Fyns bemærkninger er igen kommenteret af NGF Distribution(9. maj 2014). Generelt fastholdes de tidligere fremsendte indsigelser. Den 8. maj 2014 har Fjernvarme Fyn fremsendt supplerende oplysning om indtægten på elproduktion. Desuden er der kommet bemærkning fra Ferritslev Fjernvarmeselskab og Rolfsted Sogns Lokalråd. Ferritslev Fjernvarmeselskab og Rolfsted Sogns Lokalråd Anfører at med udfasningen af fossile brændsler og forbud/begrænsning i installation af naturgas og oliefyr er en tilslutning til Fjernvarme Fyn den mest realistiske mulighed. Stigende gas og oliepriser har betydet større udgifter til naturgasbaseret fjernvarmeforbrug og de individuelle opvarmningsformer. Betydelig større end forbrugere tilsluttet Fjernvarme Fyn. Kan støtte det foreliggende projektforslag, som også vil bidrage til at styrke Ferritslev/Rolfsted som et attraktivt bosætningssted. Fjernvarme Fyn Har ingen bemærkninger hertil. NGF Distribution Bemærker i brev af 9. maj 2014 at gas og oliepriser er uafhængige af hinanden og naturgaspriser har været faldende hvor oliepriserne er steget de seneste år. Der er allerede bionaturgas i gasnettet i Danmark og med udgangen af 2015 forventes det at være 20 % af gasforbruget på Fyn. Bemærkninger og kommentarer fra NGF Distribution og Fjernvarme Fyn I det følgende er de enkelte kommentarer gennemgået med høringssvar fra NGF Distribution som grundlag og de dertilhørende kommentarer. Generelt NGF Distribution anfører: Fase 1 er en konvertering fra naturgasbaseret kraftvarme til primært kulbaseret kraftvarme. Skiftet vil øge den lokale udledning af CO 2 med ca tons om året. Hertil kommer CO 2 som følge af tab i transmissionsledningen. I forhold til fase 1+2 anses Fjernvarme Fyns betragtninger i forhold til CO 2- systemet at være teoretiske så længe der er rigeligt af CO 2 -kvorter tilgængelige. Derfor er miljøbelastningen endnu større i projektet i forhold til referencen. NGF Distribution har ingen indvendinger mod fase 2 såfremt fase 1 gennemføres. I forhold til fase 3 (konvertering fra naturgas til fjernvarme) anføres at den samfundsøkonomiske fordel på ca. 22 mio. kr. vil blive reduceret, når de faktiske oplysninger fra NGF Distribution bliver brugt til beregningen. Hertil kommenterer Fjernvarme Fyn Det er korrekt, som det også er anført i projektforslaget, at CO 2 -emissionen fra kulbaseret kraftvarme er større end fra naturgasbaseret kraftvarme. 7/30

8 Derfor vil gennemførelse af projektforslagets fase 1 og 2, dvs. etablering af ledning til Ferritslev uden konvertering af de naturgasforsynede områder i fase 3, medføre en forøgelse af CO 2 -emissionen ved fjernvarmeproduktionen til Ferritslev. Flytningen af kraftvarmeproduktion fra Ferritslev til Fynsværket vil samlet set medføre en reduktion af CO 2 - emissionen i EU pga. kvotesystemet. Fynsværket er således som centralt værk omfattet af CO 2 - kvotesystemet i modsætning til mindre decentrale værker som Ferritslev og individuel opvarmning. Når fase 3 med konvertering af naturgasområderne i Ferritslev, Rolfsted og Birkum også gennemføres, vil CO 2 -emissionen fra den lokale forsyning stort set være uændret i projektet i forhold til referencen, selvom der ses bort fra effekten af kvotesystemet. Projektforslaget er kun faseopdelt for at vise, at der er positiv samfundsøkonomi ved etablering af ledningen til Ferritslev uden konvertering af de naturgasforsynede områder. I forbindelse med en ekstra kvalitetssikring af de samfundsøkonomiske beregninger er der fundet en enkelt fejl i beregningen af driftsudgifter for gasmotoranlægget i referencen. Der er således fejlagtigt for en del af årene i beregningsperioden medregnet pumpeudgifter, som allerede er indeholdt under posten Pumpeomkostninger mv.. Når fejlen rettes, reduceres det samfundsøkonomiske overskud med kr. både i det fulde projekt (etape 1-3) og i det reducerede projekt (etape 1-2). Det samfundsøkonomiske overskud er herefter beregnet til henholdsvis kr. og kr. Kommunens vurdering Betragtningerne om CO 2 kvoterne er som NGF Distribution anfører teoretiske, men det er ligesom de samfundsøkonomiske beregninger et overordnet samfundsmæssigt fastlagt grundlag og vurdering. I forhold til den samfundsøkonomiske beregning vurderes projektforslaget derfor ud fra Fjernvarme Fyns korrigerede tal vedrørende pumpeomkostningerne. 1. Virkningsgraden for gaskedler. NGF Distribution anfører Projektet angiver på side 16, at naturgaskedlers virkningsgrad er 100 %. I de samfundsøkonomiske beregninger er regnet med 90 %. NGF Distribution har lavet en analyse af de kunder, der er tilsluttet gasnettet i projektområdet og kan ud fra installerede kedler, typer, årgang og forbrug dokumentere, at årsnyttevirkningsgraden inklusiv tab i egen installation er 92,6 %. Projektet forudsætter, at alle kedlerne skiftes til en ny kedel i løbet af de næste 20 år. I takt hermed vil årsnyttevirkningsgraden stige mod 100 %. Det betyder, at den korrekte årsnyttevirkningsgrad, der skal bruges i beregningerne, er gennemsnittet af disse tal = 96,3 %. Hertil kommenterer Fjernvarme Fyn NGF Distribution kan umuligt kende til virkningsgraden af den samlede varmeinstallation i hver enkelt bygning, men har udelukkende kendskab til kedelinstallationen. Begge disse forhold har væsentlig betydning for den faktiske årsvirkningsgrad for naturgasinstallationer. Selve kedelvirkningsgraden er heller ikke kun afhængig af den installerede kedeltype og fabrikat, men også i høj grad af det øvrige varmeanlæg og driften af dette. 8/30

9 Der kan f.eks. henvises til publikationen Udskiftning af gaskedel fra Videncenter for energibesparelser i bygninger, januar 2011, hvoraf det fremgår, at For at varmeanlægget er velegnet til kondenserende drift, skal det være dimensioneret til lave fremløbs- og returtempera-turer. Dvs. returtemperaturen ved 0 grader udetemperatur skal være laver end 40 grader og fremløbet lavere end 50 grader Det skal i den forbindelse bemærkes at DS469 Norm for varmeinstallationer med vand som varmebærende medie i perioden 1981 til 2013 anvendte 70/40 som temperatursæt for dimensionering af installationer til rumopvarmning. Kommunens vurdering Anerkender at der er divergerende opfattelse af virkningsgraden; men ændringer i kedelvirkningsgraden vil kun have en mindre betydning i forhold til det samfundsøkonomiske resultat. 2. Virkningsgrad for oliekedler er for lav. NGF Distribution anfører Der er i de samfundsøkonomiske beregninger regnet med, at årsnyttevirkningsgraden for oliekedlerne er på 85 % og at virkningsgraden vil være det i hele projektets løbetid. Hverken NGF Distribution eller Fjernvarme Fyn kender beskaffenheden af disse oliekedler og hvornår de er installeret. Tages der udgangspunkt i, at alle oliekedlerne er installeret efter 1977, altså at kedlerne er yngre end 36 år, har de en årsnyttevirkningsgrad jf. Energistyrelsen/Teknologisk Institut på 86 %. Da det forudsættes, at alle disse kedler i løbet af projektets løbetid skiftes til kedler, der opfylder BR10, vil de opnå en virkningsgrad på 101 % jf. Energistyrelsen/Teknologisk Institut. Det betyder, at gennemsnitsårsvirkningsgraden vil blive (86+101)/2 = 93,5 %. Hertil kommenterer Fjernvarme Fyn Virkningsgraden for varmeinstallationer med oliekedler er i projektforslaget skønnet til 85 %, idet oprindelsen af oliekedler i projektområdet er ukendt. Som grundlag for standardværdier for energibesparelser anvender Teknologisk Institut virkningsrader for oliekedler mellem 70 % og 101 % afhængig af alder og type, jf. bilaget til NGF Distribution høringssvar. Udover kedeltab er der i den øvrige vandbårne varmeinstallation varmetab, som ikke indgår i nettovarmebehovet. Det drejer sig om ureguleret varmeafgivelse fra varmerør f.eks. i gulve, lofts- og skunkrum mv. Der er i den samfundsøkonomiske beregning regnet med et tab på 2 % i fjernvarmeinstallationer, hvor der ikke er kedeltab. Det samme tab vil jo findes i varmeinstallationer med kedler. De anvendte virkningsgrader i projektforslaget for alle individuelle opvarmningsformer på nær elvarme er inklusiv tab i vandbårne varmeinstallationer. Den skønnede virkningsgrad for olieopvarmning på 85 % svarer altså til en kedelvirkningsgrad på ca. 87 %. NGF Distribution bemærker, at den gennemsnitlige virkningsgrad for oliekedler vil stige i takt med at kedlerne udskiftes til mere effektive typer. Dette forudsætter imidlertid, at kedlerne i det hele taget udskiftes til nye oliekedler. Som NGF Distribution anfører i det efterfølgende afsnit i høringssvaret, vil dette ikke være lovligt i områder med kollektiv forsyning fra Kommunens vurdering Er enige i Fjernvarme Fyns betragtninger om at der er mange typer kedler og disse ikke må udskiftes efter (Desuden vil langt de fleste oliekedler indtil da blive udskiftet til anden varmekilde). Der kan således tages udgangspunkt i Teknologisk instituts angivelse af en virkningsgrad på 86 % som er så tæt på Fjernvarme Fyns beregning, at det kun har marginal betydning for det samfundsøkonomiske overskud i projektforslaget. 9/30

10 3. Oliekedler konverteres til gas. NGF Distribution anfører Fra primo 2016 er det ikke længere tilladt at installere nye oliekedler i kollektivt forsynede områder. Projektet regner med, at der er samme fordeling af primære brændsler i 2013 som i 2032 (nøjagtig samme antal oliekedler), hvilket ikke vil være lovligt. I projektreferencen må det derfor forventes, at de oliekedler der er i området, bliver udskiftet f.eks. til gaskedler. Dette vil medføre ændret brændselsforbrug og udledninger, hvilket vil betyde en mindre samfundsøkonomisk omkostning for referencen. Projektet indeholder ca oliekunder, der ligger i det naturgasforsynede område. Disse oliekunder vil over årene have mulighed for at skifte til naturgas, som er den forsyningsform, der har kortest tilbagebetalings tid i forhold til varmepumper og pillefyr. Referencen (hvor der IKKE er mulighed for fjernvarmeforsyning) vil som følge af dette forbedres markant. Hertil kommenterer Fjernvarme Fyn I den samfundsøkonomiske beregning er projektforslagets reference den nuværende opvarmning i området. Det er ikke realistisk at oliekedler udelukkende konverteres til gaskedler. Forbrugerne vil konvertere til det billigste privatøkonomiske alternativ, hvilket ikke vil være naturgas. En del vil således vælge f.eks. varmepumper eller træpiller. Uanset hvilken alternativ opvarmningsform, der eventuelt konverteres til fra oliekedel, vil det kræve merinvesteringer i forhold til de indregnede omkostninger i referencen i den samfundsøkonomiske beregning. Samlet udgift ved konvertering af oliekedel til naturgasfyr er herefter kr. Såfremt det forudsættes, at samtlige 78 ejendomme med oliekedler i områder med naturgas konverteres til naturgaskedler over 10 år, vil det samfundsøkonomiske overskud af projektforslaget forringes med ca kr. I projektforslaget er der forudsat den samme fordeling af individuelle opvarmningsformer blandt de ejendomme, som konverteres til fjernvarme, som blandt de resterende ejendomme. Idet den brugerøkonomiske besparelse ved fjernvarmekonvertering er langt størst for de olieopvarmede ejendomme, må det forventes, at stort set samtlige olieopvarmede bygninger konverterer til fjernvarme allerede i år 1. Dette svarer til Fjernvarme Fyn A/S erfaringer fra andre konverteringsområder. Der er derfor gennemført en ny beregning, hvor de 78 olieopvarmede ejendomme i områder med naturgas konverteres til fjernvarme i løbet af det første år. I denne beregning er det endvidere forudsat for referencen, at oliekedlerne konverteres til naturgaskedler over 10 år som beskrevet i det ovenstående. Såfremt der på denne måde tages hensyn til det mest realistiske scenarie, nemlig at olieopvarmede bygninger konverteres hurtigere til fjernvarme i projektforslaget end til naturgas i referencen, vil det samfundsøkonomiske overskud kun reduceres med kr., og vil altså være stort set uændret i forhold til grundberegningen. Kommunens vurdering Fjernvarme Fyns betragtninger om konverteringstakten vurderes at være realistisk, om end der vil være ejendomme der ikke tilslutter sig kollektiv varmeforsyning. Ud fra dette vil den samfundsmæssige reduktion dermed være af mindre betydning for det samlede projekt. 10/30

11 4. Drift og vedligehold i referencen. NGF Distribution anfører Gaskedler: Fjernvarme Fyn regner med, at det koster kr./år ekskl. moms i drift og vedligeholdelse af en gaskedel. Da 93,1 % af gaskedlerne i området enten er kondenserende kedler eller traditionelt lukkede kedler, hvor der ikke er krav om lovpligtigt service, er det en urimelig høj pris for dette. Vores erfaringer viser, at service på gasfyr, drift og reservedele koster ca kr./år ekskl. moms. Beløbet indeholder service hvert andet år, drift af cirkulationspumpe (el) samt løbene vedligehold. Bilag 3 viser beregningen. I takt med at der installeres nye kedler, hvor elforbruget mindskes på cirkulationspumpen, vil denne pris være faldende. På en ny kondenserende gaskedel vil den årlige udgift til drift og service således udgøre kr./år. Henviser i øvrigt til teknologikataloget der angiver en serviceomkostning på ca. 235./år = ca kr./år. Oliekedler: Årlig service på oliekedler er sat til kr./ år. Prisen er NGF Distribution enig i. Der vil dog over årene ske en reduktion af dette beløb, da kedlerne skiftes enten til nye oliekedler (indtil 2016) og derefter til gaskedler. Regnes der med en årlig omkostning på kr./år for alle gaskedler og kr. for alle andre opvarmningsformer, forringes samfundsøkonomien i projektet. Hertil kommenterer Fjernvarme Fyn Gaskedler. I projektforslaget er driftsomkostningerne baseret på et gennemsnit over en 20-årig levetid for forbrugernes omkostninger til elforbrug, service og reservedele. Andre gasselskaber har en anden opfattelse af omkostningsniveauet end NGF Distribution A/S. - HNM anbefalede tidligere på deres hjemmeside en servicekontrakt for kondenserende kedler (med service hvert 2. år) til 858 kr./år - For at naturgaskedler kan komme i Energiklasse-A skal bl.a. det årlige elforbrug være under 450 kwh for et referenceparcelhus Ved en elpris på 1,50 kr./kwh svarer det til en årlig udgift på 675 kr. - Endvidere fremgik tidligere af HNM s hjemmeside en tillægsforsikring til reservedele i op til 15 år på 560 kr./år for kondenserende kedler. Og hertil kan lægges de ekstra omkostninger, som forsikringen ikke dækker. Summen af disse umiddelbare dokumenterbare omkostninger er 2093 kr. ekskl. moms. Hvilket er lidt højere end det i projektforslaget anvendte beløb. Kommunens vurdering At projektforslaget hviler på realistiske forudsætninger mht. omkostninger til drift og vedligehold. Eksempelvis ligger en serviceaftale (standard) hos Dong på kr for nye fyr og for fyr der kræver eftersyn hvert år (hertil kommer evt. reservedele). 5. Omkostninger til drift og vedligeholdelse. NGF Distribution anfører Projektforslaget regner med drifts- og vedligeholdelsesomkostninger for fjernvarmeinstallationer på 240 kr. /år, hvilket er urealistisk lavt. I henhold til Teknologikatalog udgivet af Energistyrelsen, er de årlige drifts- og vedligeholdelses-omkostningerne til fjernvarmeinstallationer i gennemsnit 150 = kr. Regnes der med et beløb til vedligehold af fjernvarmeinstallationer større end de 240 kr., forringes samfundsøkonomien 11/30

12 Hertil kommenterer Fjernvarme Fyn Der er i den samfundsøkonomiske beregning forudsat en driftsudgift for nye fjernvarmeinstallationer på 300 kr./år. Et eftersyn i henhold til FjR serviceordningen koster cirka 900 kr. og giver ret til indberetning af en energibesparelse efter Energistyrelsens standardværdikatalog, såfremt perioden mellem eftersyn er mindst 4 år. Den årlige omkostning ved at deltage i ordningen er således under 300 kr. pr. år. Fjernvarme Fyn A/S erfaring ud fra over kundeinstallationer er at beløbet til vedligehold er som opgivet i projektforslaget. Fjernvarme Fyn A/S foreskriver til forskel fra mange andre fjernvarmeværker direkte fjernvarmeinstallation uden varmeveksler til bygningers opvarmningskreds. Der skal således ikke anvendes el til drift af cirkulationspumper i de tilsluttede bygningers fjernvarmeinstallation. I Fjernvarme Fyn A/S forsyningsområde er % af alle kundeinstallationer tilsluttet, som direkte anlæg. Der er bl.a. derfor også lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger end angivet i Teknologikataloget. Kommunens vurdering At projektforslaget hviler på realistiske forudsætninger mht. omkostninger til drift og vedligehold. Deltagelse i fjernvarmes serviceordning hos Ålborg Forsyning, Varme koster 358 kr. årligt. Hos Roskilde Forsyning ligger dette på 420 kr. 6. Varmetab i fjernvarmenet. NGF Distribution anfører Fjernvarme Fyn opstiller et varmetab i transmissionsledningen og distributionsnettet på MWh/år. Udover dette kommer tabet i stikledninger, som etableres i takt med, at kunderne sluttes på fjernvarmen. Dette tab opgøres til 450 MWh/år. Desuden kommer et tab i brugernes egne installationer, da Fjernvarme Fyn regner med en årsnytte virkningsgrad på 95 % (se side 26 i projektet). Hertil kommenterer Fjernvarme Fyn I den samfundsøkonomiske beregning er der forudsat et varmetab i kundeinstallationer på 2 % svarende til en årsnyttevirkning på 98 % efter Energistyrelsens teknologikatalog, jf. afsnit i projektforslaget. NGF Distributions sammenligning af energitabet ved individuel opvarmning med nettabet i projektforslaget er irrelevant, idet der herved ses bort fra virkningsgraden ved fjernvarmeproduktionen. Kommunens vurdering Projektforslaget hviler på realistiske vurderinger af tab. 7 Varmevirkningsgrad for Fynsværket. NGF Distribution anfører De forudsatte varmevirkningsgrader synes at være baseret på den såkaldte energi kvalitetsmetode. Fjernvarme Fyn regner med en varmevirkningsgrad på 322 % fra Blok 7 (kul). Det betyder populært, at når der fyres 1 kwh kul af, kommer der 3,22 kwh varme ud til forbrugerne. Årsagen til dette er, at alle tab m.m. lægges over på el-produktionen i stedet for at blive delt ud i forhold til samlet produceret energi. Da projektet ønsker at erstatte naturgasbaseret kraftvarme med kulbaseret kraftvarme, ville det være på sin plads, at man brugte termiske virkningsgrader (for både el og varme) på både projektet og på referencen i modsætning til nu, hvor man bruger energi-kvalitetsmetoden på projektet og termiske virkningsgrader på referencen. Den marginale virkningsgrad på Blok 7 er primær årsag til, at projektet kan fremvise samfundsøkonomisk overskud. NGF Distribution arbejder på at få denne beregningsmetode belyst af Energistyrelsen. 12/30

13 Brug af termiske virkningsgrader på Fynsværket vil øge udledningen af emissioner markant i projektet. Hertil kommenterer Fjernvarme Fyn Dette emne er afklaret i forbindelse godkendelsen af projektforslaget for Blommenslyst m.m. I afgørelsen er gengivet følgende ordlyd i en mail fra Vattenfall A/S til Odense Kommune dateret 21. juni Der henvises endvidere til brev af 1. maj 2013 fra Vattenfall A/S til Odense Kommune fremsendt til Faaborg-Midtfyn Kommune pr. den 7. august 2013 i forbindelse med projektforslag for Nr. Lyndelse og Nørre Søby: Fynsværkets rolle i sagen har været at levere den tekniske beregning af varmevirkningsgraden for vore to blokke. Med hensyn til den beregnede varmevirkningsgrad for Blok 7er den baseret på de faktiske og målte tal - ligesom den anvendte metode er den metode, der indtil dato har været anvendt til beregning af den tekniske varmevirkningsgrad på de store centrale kraftværksblokke i Danmark. Før afsendelsen af tallene har vi dobbeltkontrolleret både talgrundlag, formler og resultater. Vi mener derfor den beregnede varmevirkningsgrad for Blok 7 er retvisende - og at der ikke kan stilles berettigede spørgsmål ved det fremsendte resultat eller den anvendte metode. Hvad angår den beregnede varmevirkningsgrad for Blok 8,var vi umiddelbart en anelse i tvivl med hensyn til hvilken metode, der kunne og skulle anvendes for at få et retvisende billede af den tekniske varmevirkningsgrad for en såkaldt modtryksblok. Vi konsulterede derfor Energistyrelsen inden afsendelse af tallene, for at få en melding med hensyn til, om der fandtes bedre og evt. mere retvisende metoder til beregning af varmevirkningsgraden - end den vi påtænkte at anvende. Meldingen fra Energistyrelsen var, at de som regel anbefalede at anvende en varmevirkningsgrad på 200 for et nyere modtryksanlæg - og at dette tal var baseret på fuldstændig samme metode, som den vi foreslog at anvende. Når vi så endte med et lidt lavere tal end Energistyrelsens standardtal på 200, skyldes det, at blok 8 har haft relativt mange timer med produktion af fjernvarme UDEN produktion af elektricitet (såkaldt bypass-produktion). Med den anvendte standardmetode betyder det, at varmevirkningsgraden ender lavere end de 200. På baggrund af Energistyrelsens melding - og på baggrund af et internt dobbeltcheck af de anvendte tal og formler - mener vi derfor at den beregnede varmevirkningsgrad for FYV8 også er retvisende - og at der ikke kan stilles berettigede spørgsmål ved det fremsendte resultat eller den anvendte metode. Og af Odense Kommunes vurdering fremgår: Det er Odense Kommunes vurdering, at de forudsætninger som Fjernvarme Fyn har anvendt mht. varmevirkningsgraderne på Fynsværket, ikke kan anses som værende ukorrekte eller urealistiske. Odense Kommune har partshørt Vattenfall, der ejer og driver Fynsværket. Odense Kommune har lagt særlig vægt på oplysningerne fra Vattenfall. Vattenfall angiver i deres mail af 21/ at deres beregninger er baseret på faktiske og målte tal, ligesom der er anvendt den metode, der til dato har været anvendt til beregning af den tekniske varmevirkningsgrad på de store centrale kraftvarmeværker. Vattenfall angiver, at de har truffet metodevalg efter anbefaling fra Energistyrelsen, mht. varmevirkningsgraden for blok 8. Det er Odense Kommunes vurdering, at 125 % metoden alene anvendes til fordeling af skatter og afgifter pålagt kraftvarmeproduktionen, men ikke kan siges at være mere korrekt end energikvalitetsmetoden. Odense Kommune har også lagt vægt på, at Fjernvarme Fyn har udarbejdet en følsomheds-beregning der viser, at samfundsøkonomien stadig balancerer ved en varmevirkningsgrad på 122 % på Fynsværkets Blok 7og 8. Ved beregning af varmevirkningsgraden for såvel blok 7, som blok 8 har Vattenfall A/S anvendt en metode baseret på det almindeligt anerkendte merbrændselsprincip. Vattenfall A/S har i forbindelse med sagsbehandlingen af projektforslaget for Blommenslyst m.m. forespurgt Energistyrelsen om hvilken beregningsmetoder der kan anvendes. 13/30

14 NGF Distribution påstand - i forbindelse med projektforslaget for Birkum, Rolfsted og Ferritslev - relaterer, således til et forhold der allerede en gang er afklaret og behandlet af de relevante myndigheder. Kommunens vurdering Denne diskussion har været taget op i flere omgange i projektforslag på Fyn. Det vurderes baseret på afgørelsen fra Energistyrelsen at projektforslaget har korrekt varmevirkningsgrad for Fynsværket. 8. Energibesparelser. NGF Distribution anfører Projektforslaget indregner en nedgang i varmebehovet på 1 % pr. år. Aftalen mellem landets netselskaber og Energiministeren, om reduktion af energiforbruget hos slutbrugerne, er blevet genforhandlet i november 2012, og den reviderede aftale trådte i kraft pr. 1. januar I denne aftale har energiselskaberne forpligtet sig til at realisere meget store energibesparelser, og målet er hævet med 75 % i (svarende til 3,06 % af den distribuerede energimængde), og herefter bliver det hævet med 100 % i forhold til målet i 2012, svarende til 3,49 %. Det må således forventes, at energiforbruget hos slutforbrugerne falder markant i de kommende år, og det er derfor urealistisk at regne med 1 % / år. Netværk for Energirådgivning har udsendt en rapport, hvori de arbejder ud fra, og er kommet med forslag til, at energiforbruget i de nuværende bygninger frem mod 2050 skal reduceres med 50 % i forhold til i dag. En reduktion frem imod 2050 på 50 % vil betyde, at vi fra skal reducere energiforbruget med 1,86 % hvert eneste år i alle husstande. Det vil være mere relevant, at regne med en årlig nedgang i varmebehovet på minimum 1,86 % og endda mere sandsynligt med 2 % i starten af perioden. Hertil kommenterer Fjernvarme Fyn Kravet til energibesparelser for landets netselskaber gælder i forhold til det samlede varmemarked og øvrige aktiviteter. Konvertering til fjernvarme fra naturgas, oliefyr og elvarme vil indebære en energibesparelse, som vil bidrage til Fjernvarme Fyn A/S opfyldelse af energispareaftalen. Fjernvarme Fyn A/S er i forvejen langt foran de stillede mål for energibesparelser. Fjernvarme Fyn A/S finder det ikke realistisk, at der uden væsentlige nye landspolitiske initiativer kan opnås 2 % årlig reduktion af energiforbruget til opvarmning af den eksisterende bygningsmasse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en stor del af energiselskabernes energispare-forpligtigelser opnås inden for optimering af industrielle processer og ikke bygningsopvarmning. Fjernvarme Fyn A/S har realiseret store energibesparelser ved at udnytte industriel overskudsvarme til fjernvarmeproduktion. Sådanne projekter, hvor lavkvalitets overskudsvarme fra industrien udnyttes til boligopvarmning er i øvrigt kun mulige i fjernvarmeområder. Fjernvarmesystemet er således på denne måde medvirkende til opnåelse af en høj energieffektivitet. Dansk Fjernvarme s tænketank Grøn energi har lavet en undersøgelse der klart viser at boliger bruger meget mere energi end energirammen i Bygningsreglementet angiver. F.eks. bruger huse opført efter BR85 cirka 31 % mere varme end energirammen, og huse opført efter BR10 bruger ca. 46 % mere varme end energirammen. Det skal understreges, at der her er tale om faktisk målte varmeforbrug. 14/30

15 Når man faktuelt ikke engang i nye bygninger formår at nedbringe varmeforbruget til Bygningsreglementets energiramme, så er det absolut ikke realistisk at forudsætte mere end 1 % pr. år reduktion af varmebehovet. NGF Distribution kommenterer igen Henviser til regeringens netop offentliggjorte Strategi for energirenovering af bygninger, hvor der forventes at strategien vil medføre reduktion i energiforbruget til opvarmning og varmt vand på 35 % i bygningsmassen frem mod Fastholder derfor at det ikke er urealistisk med en reduktion i varmebehovet på 2 % pr år. Kommunens vurdering At projektforslaget hviler på realistiske forudsætninger. Det er svært at vurdere præcis hvor store besparelser der vil blive realiseret, men faktum er at der hvor de største reduktioner hid til har fundet sted er i industrien og distributionssystemet. Det er usikkert præcis hvor stor reduktion der vil være og om varmeforbruget boliger vil falde mere end 1 % om året. 9. Afbrydelse af naturgasstikledning. NGF Distribution anfører Der er i projektforslaget på de samfundsøkonomiske beregninger regnet med en omkostning til afbrydelse af naturgasstikledning på 4.000,- ekskl. moms. I projektforslaget vedr. de brugerøkonomiske beregninger er der regnet med 6.500,- ekskl. moms. I henhold til NGF Distributions tariffer er omkostningen kr ,- ekskl. moms pr. ejendom hvis NGF Distributions entreprenør anvendes. Alternativt kan egen entreprenør anvendes til gravearbejdet. Hvilken entreprenør der bruges, ændrer dog ikke ved de samfundsøkonomiske beregninger. Hvorfor Fjernvarme Fyn anvender en lavere pris i deres beregninger vedr. samfundsøkonomi end i de brugerøkonomiske beregninger side 27 vides ikke, men det er mere korrekt at anvende kr. også i de samfundsøkonomiske beregninger. Den korrekte pris for afkobling forringer samfundsøkonomien i projektet. Hertil kommenterer Fjernvarme Fyn Fjernvarme Fyn A/S mener ikke, at en tarif for enkeltafbrydelser kan anvendes i en samfundsøkonomisk beregning af omkostningerne ved konvertering af et helt byområde. Der bliver mulighed for at foretage flere stikafbrydelser pr. udkald. Endvidere vil opgravningen til gas-stikket kunne udføres langt billigere, når der samtidigt foretages opgravning til fjernvarme. Fjernvarme fastholder derfor, at en overslagspris på kr. eksklusiv moms er rimelig. Fjernvarme Fyn A/S anvender de reelle priser til de samfundsøkonomiske beregninger. Efter NGF Distribution prissætning blev påklaget til Energitilsynet af Middelfart Fjernvarme og Fjernvarme Fyn A/S, har NGF Distribution ændret sine tariffer således at det er muligt at kunden selv må foretage opgravning. Og omkostningerne til afpropning af stikledningen, samt nedtagning af måler og regulator koster nu kr. ekskl. moms. Kommunens vurdering Det vurderes, at de tal der er brugt i projektforslaget er en rimelig vurdering af omkostningerne. 10. Der benyttes for højt varmebehov i beregningerne. NGF Distribution anfører Fjernvarme Fyn benytter enhedstal fra SBI vedr. nettovarmebehov. SBI-tallene tager udgangspunkt i bygningsåret og angiver et nettovarmebehov/m 2. Herefter ganges med husets størrelse oplyst fra BBR. SBI- 15/30

16 tallene tager ikke hensyn til efterfølgende forbedringer og renoveringer. Fjernvarme Fyn opgør de nye fjernvarmekunder efter denne metode. Det viser sig dog, at metoden IKKE er retvisende. Ferritslev Fjernvarme sælger MWh til at opvarme m 2. Dette giver et enhedstal på ca. 109 kwh/m 2 pr. år. SBI-tallene, som Fjernvarme Fyn anvender for det nye område, giver et enhedstal på (9.454 MWh til m2) 141 kwh/m 2 pr. år. Til sammenligning sælger NGF Distribution varme til boligejendommene i området (Nyt fjernvarmeområde) svarende til et enhedsbehov på (4.270 MWh til m 2 ) 108 kwh/m 2 pr. år. Det betyder, at SBI-tallene, som varme-grundlaget er opgjort efter, er ca. 29 % forkert for de nye områder. Man kan med rette spørge, hvorfor Ferritslev Fjernvarme og NGF Distribution leverer varme svarende til et varmegrundlag på ca kwh/m 2, men at man i projektet arbejder med et varmegrundlag på 141 kwh/m 2. Dette har intet at gøre med faktiske forhold, men en teoretisk beregning for at øge fordelen for det nye fjernvarmeprojekt. Da fjernvarmeprojektet er baseret på salg af det urealistiske høje varmebehov år efter år i 20 år uden skelen til de faktiske forhold eller den faktiske solgte varmemængde, giver det en oppustet samfundsøkonomisk gevinst for fjernvarmeprojektet. Reduceres nettovarmesalget for bygninger i projektet til de faktiske tal (29 % reduktion fra MWh til MWh/år) betyder det, at varmegrundlaget i projektet bliver MWh i stedet for det i projektet angivne varmegrundlag på MWh. En reduktion af varmebehovet til faktiske værdier vil reducerer den samlede emission både i projektet og i referencen, men der vil ske en forholdsmæssigt større reduktion i referencen. NGF Distribution anderkender, at SBI-tallene kan bruges som grundlag til at designe et fremtidigt varmesystem, da man dermed arbejder med det teoretiske maksimale varmebehov og derfor bygger sit anlæg til at kunne klare worst case. Men at det teoretiske maksimale varmebehov derefter bliver lagt til grund for et gennemsnitligt fremtidigt varmesalg giver ikke mening, når det faktiske varmesalg er markant lavere. Hertil kommenterer Fjernvarme Fyn Fjernvarme Fyn A/S har estimeret varmebehovet efter enhedstal anført i rapporten Danske bygningers opvarmningsbehov i 2050, SBI Det er ikke korrekt, som anført af NGF Distribution, at disse enhedstal er opgjort som de maksimalt teoretiske varmebehov til brug for dimensionering. Enhedstallene er SBIs bedste estimat af det faktiske varmebehov i danske bygninger. Det forudsatte totale varmebehov i de nye fjernvarmeområder omfattet af projektforslaget er kwh/år fordelt på i alt m 2 svarende til et gennemsnitligt varmebehov på 124 kwh/m 2 /år, hvilket svarer til gennemsnittet for hele Fjernvarme Fyns forsyningsområde. Forholdet omkring varmebehov i den samfundsøkonomiske beregning er behandlet ved projektforslaget for Holmstrup og Energiklagenævnets afgørelse af 17. juni 2013, j.nr De af Fjernvarme Fyn A/S anvendte, og af Odense Kommune s godkendte varmebehov blev godkendt. Afgørelsen lød bl.a. citat: Energiklagenævnet har vurderet, at de af klager fremkomne oplysninger om varmebehovet, varmetabet og installationspriserne i projektet ikke er af en sådan beskaffenhed, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at projektet hviler på urealistiske forudsætninger med hensyn hertil. At naturgasopvarmede huse koster cirka det dobbelte i varmeudgift end fjernvarmeopvarmede huse i Fjernvarme Fyn A/S område kan naturligvis også være en årsag til at mange kunder i Rolfsted, Birkum og Ferritslev bruger alternative opvarmningsformer, som f.eks. brændeovn. 16/30

17 Man kan således med rette spørge om hvorfor NGF Distribution ikke er bekendt med, at så mange af deres kunder benytter alternative opvarmningsformer. Kommunens vurdering Det vurderes, at Energiklagenævnets afgørelse stadig er retvisende og det derfor er realistiske tal som er brugt til udregning i projektforslaget. 11. Erstatningsproduktion af el. NGF Distribution anfører Fjernvarme Fyn har i Bilag 5.1 beregnet bruttoenergibehovet for projektet. I år 2013 (første kolonne med tal) fremgår det, at der brutto skal bruges GJ kul, GJ naturgas og GJ halm. Dette giver sammenlagt GJ bruttoenergi til varme. Yderligere skal der erstattes MWh el ( GJ), som i dette tilfælde indkøbes via Nord Pool (100 % virkningsgrad). Sammenlagt har projektet et energibehov på GJ for at erstatte den bruttoenergi der bruges i referencen til varmeproduktion i de nye områder samt varme og elproduktion hos Ferritslev Fjernvarme. I bilag 6.1 første kolonne regnes derefter udgiften for brændselskøb for projektet. Beregningen viser, at der skal købes bruttoenergi ind for kr. i I dette beløb er KUN indregnet udgiften til indkøb af bruttoenergien til varme, svarende til GJ. Indkøbsprisen på de MWh el ( GJ), der skal erstatte elproduktion fra Ferritslev Fjernvarme, er ikke indregnet. NGF Distribution mener, at det er en fejl, når man i den ene beregning for projektet kun har udgifter med til varme mens man i referencen har udgifter med til at producerer samme mængde varme og derudover også elektricitet. Populært sagt sammenligner man æbler og pærer!. I 2013 skal der erstattes MWh el, svarende til 1,54 mio. kr. (Nordpool pris 2013) og i 2023 skal der erstattes MWh el, svarende til 1,69 mio. kr. (Nordpool pris 2032). Denne ene fejl giver en reduktion af samfundsøkonomien for projektet i størrelsesordenen mio. kr. i nutidsværdi. Hertil kommenterer Fjernvarme Fyn I projektet produceres kun 5 % af varmebehovet på kraftvarmeværket i Ferritslev. El-produktionen i Ferritslev er derfor væsentlig større i referencen, hvor fjernvarmen til det eksisterende fjernvarmeområde i Ferritslev produceres på det gasfyrede kraftvarmeværk. Som det fremgår af projektforslagets bilag 6.1 Samfundsøkonomi fratrækkes indtægten fra el-produktion udgiften til brændselskøb både i projektet og i referencen. Herved fremkommer den i bilaget viste Brændselsudgift netto, der indgår i de viste samlede udgifter. Der skal ikke både fratrækkes værdien af elproduktion i udgifterne og tillægges udgift til køb af reduceret el-produktion i projektet. Herved ville værdien af den reducerede el-produktion fejlagtigt blive regnet med to gange. Den samfundsøkonomiske beregning er derfor udført korrekt. Den reducerede el-produktion er kun opgjort for at vise projektets direkte påvirkning af CO2-emissionen samt energibehov. Dette er nærmere beskrevet i projektforslagets afsnit Energi og Miljø. Det fremgår bl.a., at el-produktionen værdisættes ud fra Energistyrelsens forbrugsvægtede Nord Pool elpris for at tage højde for, at kraftvarmeproduktionen optimeres vha. en akkumuleringstank. Dette er til fordel for referencen. Kommunens vurdering Det vurderes at projektforslagets beregningsmetode er retvisende. 17/30

18 Dog har Fjernvarme Fyn med mail af 8. maj 2014 gjort opmærksom på at der var sket en fejl i forhold til udregning af el tariffen idet den var opgjort uden nettoafgiftsfaktor, hvilket betyder at det samfundsøkonomiske overskud falder med 3,3 mio. kr. i det fulde projektforslag og 3,6 mio. kr. i det reducerede projektforslag. -- Konklusion fra NGF Distribution A/S NGF Distribution beskriver at virkningsgrad for gaskedler er for lav i projektforslaget, hvor den er sat til 90 % men burde i stedet være 96,3 % grundet mere effektive kondenserende kedler fremover. NGF Distribution gør ligeledes rede for at virkningsgraden i projektforslaget er 85 % mod 93,5 baseret på deres beregninger. NGF Distribution mener ikke at referencen til at der vil være det samme antal oliefyr i 2032 som i dag er realistisk, da der ikke må installeres nye oliefyr fra 2016 og det derfor må forventes at flere oliekedler vil konverteres til gas inden for perioden. NGF Distribution gør rede for at omkostninger i projektforslaget til vedligehold af gaskedler er for højt, da de er sat til kr. /år ekskl. moms mod 1500 kr./år ekskl. moms. NGF Distribution mener at Fjernvarme Fyn i projektforslaget er urealistisk lave med omkostninger til drift og vedligehold, som i projektforslaget er sat til 240 kr. /år ekskl. moms men som af NGF distribution vurderes at være højere. NGF Distribution mener ikke at varmevirkningsgraderne for Fynsværket er korrekt, da der benyttes energikvalitetsmetode til beregning af virkningsgrad i stedet for termisk virkningsgrad. NGF Distribution mener at den indregnede nedgang i varmebehovet i boliger på 1 % / år er for lav i forhold til de målsætninger der nationalt til reduktion af varmebehovet i boliger, og synes derfor at der bør regnes med en reduktion af varmebehovet i boliger på 1,86 %. Konklusion fra Fjernvarme Fyn A/S: Det fremsendte projektforslag er yderst robust samfundsøkonomisk, hvilket også fremgår af de udførte følsomhedsberegninger i projektforslaget. NGF Distribution bemærkninger giver ikke anledning til at ændre denne konklusion. Fjernvarme Fyn A/S har ved projektforslag i Bredbjerg/Morud, Holmstrup, Blommenslyst m.m., Brylle, Nr. Lyndelse/Nr. Søby, Årslev/Sdr. Nærå, Søndersø mødt stort de samme argumenter, som NGF Distribution fremfører i deres høringssvar af 13. marts NGF Distribution har ikke én eneste gang fået ret ved den kommunale sagsbehandling, og alle Fjernvarme Fyn A/S projektforslag er blevet godkendt. Mange af forholdene har allerede helt eller delvist været behandlet af Energiklagenævnet ved afgørelsen fra Holmstrup (Energiklagenævnets afgørelse af 17. juni 2013, j.nr ). Fjernvarme Fyn A/S deltager naturligvis gerne i et møde, selvom de fleste af NGF Distribution bemærkninger allerede har været behandlet af anden instans eller af Kommunerne i forbindelse med Fjernvarme Fyns tilsvarende projektforslag. 18/30

19 Afsluttende konklusion fra kommunen Det er kommunens vurdering at der gennem høringsperioden er kommet nye oplysninger som har gjort at projektforslagets overskud er lavere end for projektforslaget. Det er et højt samfunds økonomisk overskud ved etableringen samt både positiv selskabsøkonomi og brugerøkonomi ved gennemførsel af projektforslaget. Der er gennem høringsperioden blev gjort opmærksom på 11 forhold i projektforslaget som ifølge NGF Distribution ikke er korrekt beregnet i projektforslaget, og som har betydning for overskuddet i projektforslaget. Efter en gennemgang af de enkelte punkter er der blevet lavet en samlet vurdering, hvor det vurderes at de anførte tal i projektforslaget er realistiske. For flere af de 11 punkter er der et skøn om der skal benyttes en type beregninger eller en anden, men forslaget har så god en økonomi, at det vurderes som et projektforslag der har en god samfundsøkonomi. 19/30

20 5. Retsgrundlaget Godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg samt valg af produktionsform og brændsel er nærmere reguleret i varmeforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011 om varmeforsyning med tilhørende ændringer) og projektbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 374 af 15/ om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg) Varmeforsyningslovens 4, stk. 1 fastslår, at kommunalbestyrelsen er godkendelsesmyndighed: [ ] 4. Kommunalbestyrelsen godkender projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i eksisterende anlæg. [ ] Kommunalbestyrelsens godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyningsanlæg er nærmere reguleret i projektbekendtgørelsen, der i bekendtgørelsens 3, stk. 1, og det tilhørende bilag nærmere afgrænser, hvilke projekter, der skal forelægges til kommunalbestyrelsen til forudgående godkendelse: [ ] 3. Projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen, skal forelægges kommunalbestyrelsen til godkendelse. Tilsvarende gælder vedligeholdelses- og reparationsarbejder på et kollektivt varmeforsyningsanlæg, der i væsentlig grad indebærer en forbedring af anlæggets drifts- og energiøkonomi samt levetid. [ ] Af bilag 1 til projektbekendtgørelsen Godkendelsespligtige projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg efter varmeforsyningslovens kap. 2 fremgår bl.a. følgende: [ ] 2) Transmissions- og fordelingsledninger 2.1) Etablering eller bortfald af anvendelsen af transmissions- og fordelingsledninger med tilhørende tekniske anlæg (pumper, stationer, varmevekslere m.v.) for fjernvarme, naturgas eller andre brændbare gasarter (bygas, biogas, lossepladsgas mv.) 3) Distributionsnet og forsyningsområder 3.1) Etablering, udvidelse, indskrænkning eller bortfald af distributionsnet eller forsyningsområder. [ ] Projektbekendtgørelsens kapitel 3 indeholder en overordnet bestemmelse i 6 om kommunens behandling af projekter: [ ] 20/30