Faaborg-Midtfyn Kommune Nørregade Faaborg. Att.: Helge Müller. Dato: 2. april 2014

Transkript

1 Faaborg-Midtfyn Kommune Nørregade Faaborg Att.: Helge Müller Dato: 2. april 2014 Kommentarer til høringssvar fra Naturgas Fyn Distribution A/S vedr. projektforslag for fjernvarmeforsyning af Birkum, Rolfsted og Ferritslev dateret 13. marts skal hermed bekræfte modtagelsen af oplysninger vedr. høringssvar fra Naturgas Fyn Distribution A/S dateret 13. marts Odense Kommune har efterfølgende den 19. marts 2014 pr. mail anmodet om Fjernvarme Fyn A/S s bemærkninger Ad. Generelt Det er korrekt, som det også er anført i projektforslaget, at CO 2 -emissionen fra kulbaseret kraftvarme er større end fra naturgasbaseret kraftvarme. Derfor vil gennemførelse af projektforslagets fase 1 og 2, dvs. etablering af ledning til Ferritslev uden konvertering af de naturgasforsynede områder i fase 3, medføre en forøgelse af CO 2 - emissionen ved fjernvarmeproduktionen til Ferritslev. Som det imidlertid også er anført i projektforslaget, vil flytningen af kraftvarmeproduktion fra Ferritslev til Fynsværket samlet set medføre en reduktion af CO 2 -emissionen i EU pga. kvotesystemet. Fynsværket er således som centralt værk omfattet af CO 2 -kvotesystemet i modsætning til mindre decentrale værker som Ferritslev og individuel opvarmning. Når fase 3 med konvertering af naturgasområderne i Ferritslev, Rolfsted og Birkum også gennemføres, vil CO 2 -emissionen fra den lokale forsyning stort set være uændret i projektet i forhold til referencen, selvom der ses bort fra effekten af kvotesystemet. Projektforslaget er kun faseopdelt for at vise, at der er positiv samfundsøkonomi ved etablering af ledningen til Ferritslev uden konvertering af de naturgasforsynede områder. I forbindelse med en ekstra kvalitetssikring af de samfundsøkonomiske beregninger er der desværre fundet en enkelt fejl i beregningen af driftsudgifter for gasmotoranlægget i referencen. Der er således fejlagtigt for en del af årene i beregningsperioden medregnet pumpeudgifter, som allerede er indeholdt under posten Pumpeomkostninger mv.. Når fejlen rettes, reduceres det samfundsøkonomiske overskud med kr. både i det fulde projekt, etape 1-3 og i det reducerede projekt, etape 1-2. Det samfundsøkonomiske overskud er herefter beregnet til henholdsvis kr. og kr.

2 Ad. 1. Virkningsgraden for gaskedler. Virkningsgraden for individuelle naturgaskedler er angivet til 100 % i projektforslagets tabel 8 og 9 på side 16. Den anvendte værdi i den samfundsøkonomiske beregning er imidlertid 90 %, som det også fremgår af teksten i samme afsnit. Naturgas Fyn Distribution A/S kan umuligt kende til virkningsgraden af den samlede varmeinstallation i hver enkelt bygning. Men har udelukkende kendskab til kedelinstallationen. Der forefindes ikke oplysninger om hverken varmetabet i den samlede varmeinstallation i hver enkelt bygning eller dimensioneringen og driften af de enkelte varmeanlæg. Begge disse forhold har væsentlig betydning for den faktiske årsvirkningsgrad for naturgasinstallationer. Varmetabet i den øvrige varmeinstallation kan således ikke være indeholdt i de fremførte virkningsgader for naturgaskedlerne. Selve kedelvirkningsgraden er heller ikke kun afhængig af den installerede kedeltype og fabrikat, som Naturgas Fyn Distribution A/S hævder at have kendskab til. Men også i høj grad af det øvrige varmeanlæg og driften af dette. Der kan f.eks. henvises til publikationen Udskiftning af gaskedel fra Videncenter for energibesparelser i bygninger, januar 2011, hvoraf det fremgår, at For at varmeanlægget er velegnet til kondenserende drift, skal det være dimensioneret til lave fremløbs- og returtemperaturer. Dvs. returtemperaturen ved 0 grader udetemperatur skal være laver end 40 grader og fremløbet lavere end 50 grader Det skal i den forbindelse bemærkes at DS469 Norm for varmeinstallationer med vand som varmebærende medie i perioden 1981 til 2013 anvendte 70/40 som temperatursæt for dimensionering af installationer til rumopvarmning. Ad. 2 Virkningsgrad for oliekedler er for lav. Virkningsgraden for varmeinstallationer med oliekedler er i projektforslaget skønnet til 85 %, idet oprindelsen af oliekedler i projektområdet er ukendt. Som grundlag for standardværdier for energibesparelser anvender Teknologisk Institut virkningsrader for oliekedler mellem 70 % og 101 % afhængig af alder og type, jf. bilaget til Naturgas Fyn Distributions A/S høringssvar. Udover kedeltab er der i den øvrige vandbårne varmeinstallation varmetab, som ikke indgår i nettovarmebehovet. Det drejer sig om ureguleret varmeafgivelse fra varmerør f.eks. i gulve, lofts- og skunkrum mv. Der er i den samfundsøkonomiske beregning regnet med et tab på 2 % i fjernvarmeinstallationer, hvor der ikke er kedeltab. Det samme tab vil jo findes i varmeinstallationer med kedler. De anvendte virkningsgrader i projektforslaget for alle individuelle opvarmningsformer på nær elvarme er inklusiv tab i vandbårne varmeinstallationer. Den skønnede virkningsgrad for olieopvarmning på 85 % svarer altså til en kedelvirkningsgrad på ca. 87 %. Naturgas Fyn Distribution A/S bemærker, at den gennemsnitlige virkningsgrad for oliekedler vil stige i takt med at kedlerne udskiftes til mere effektive typer. Dette forudsætter imidlertid,

3 at kedlerne i det hele taget udskiftes til nye oliekedler. Som Naturgas Fyn Distribution A/S anfører i det efterfølgende afsnit i høringssvaret, vil dette ikke være lovligt i områder med kollektiv forsyning fra Ad 3 Oliekedler konverteres til gas I den samfundsøkonomiske beregning er projektforslagets reference den nuværende opvarmning i området. Det er ikke realistisk at oliekedler udelukkende konverteres til gaskedler. Forbrugerne vil konvertere til det billigste privatøkonomiske alternativ, hvilket ikke vil være naturgas. En del vil således vælge f.eks. varmepumper eller træpiller. Uanset hvilken alternativ opvarmningsform, der eventuelt konverteres til fra oliekedel, vil det kræve merinvesteringer i forhold til de indregnede omkostninger i referencen i den samfundsøkonomiske beregning. Såfremt der konverteres til gas, vil den fastsatte reinvestering i forbrugerinstallationer på kr. excl. moms pr. ejendom over 20 år langt fra dække de reelle omkostninger, der er væsentligt større end ved udskiftning af en eksisterende gaskedel. Konvertering fra olie til gas omfatter således etablering af ny gasstikledning, ny målerinstallation, nedtagning af oliekedel, sløjfning af olietank samt etablering af aftræk for gasfyr. Der er i alt 78 ejendomme med oliefyr inden for varmeplanlagt naturgasområde i projektet. Naturgas Fyn Distribution A/S har i forbindelse med høringssvar vedrørende fjernvarmekonvertering af Brylle i Assens Kommune oplyst, at den gennemsnitlige udgift til udskiftning af gasfyr udgør kr. Naturgas Fyn Distribution A/S takst for en gasstikledning er kr. Efter Energistyrelsens teknologikatalog er udgiften til nedtagning af oliekedel kr., sløjfning af olietank kr. samt etablering af aftræk for gasfyr kr.. Samlet udgift ved konvertering af oliekedel til naturgasfyr er herefter kr. Såfremt det forudsættes, at samtlige 78 ejendomme med oliekedler i områder med naturgas konverteres til naturgaskedler over 10 år, vil det samfundsøkonomiske overskud af projektforslaget forringes med ca kr. I projektforslaget er der forudsat den samme fordeling af individuelle opvarmningsformer blandt de ejendomme, som konverteres til fjernvarme, som blandt de resterende ejendomme. Idet den brugerøkonomiske besparelse ved fjernvarmekonvertering er langt størst for de olieopvarmede ejendomme, må det forventes, at stort set samtlige olieopvarmede bygninger konverterer til fjernvarme allerede i år 1. Dette svarer til erfaringer fra andre konverteringsområder. Der er derfor gennemført en ny beregning, hvor de 78 olieopvarmede ejendomme i områder med naturgas konverteres til fjernvarme i løbet af det første år. I denne beregning er det endvidere forudsat for referencen, at oliekedlerne konverteres til naturgaskedler over 10 år som beskrevet i det ovenstående.

4 Såfremt der på denne måde tages hensyn til det mest realistiske scenarie, nemlig at olieopvarmede bygninger konverteres hurtigere til fjernvarme i projektforslaget end til naturgas i referencen, vil det samfundsøkonomiske overskud kun reduceres med kr., og vil altså være stort set uændret i forhold til grundberegningen. Ad 4 Drift og vedligehold i referencen. Gaskedler. I projektforslaget er driftsomkostningerne baseret på et gennemsnit over en 20-årig levetid for forbrugernes omkostninger til el-forbrug, service og reservedele. Andre gasselskaber har en anden opfattelse af omkostningsniveauet end Naturgas Fyn Distribution A/S. - HNM anbefalede tidligere på deres hjemmeside en servicekontrakt for kondenserende kedler (med service hvert 2. år) til 858 kr./år - For at naturgaskedler kan komme i Energiklasse-A skal bl.a. det årlige el-forbrug være under 450 kwh for et referenceparcelhus Ved en elpris på 1,50 kr./kwh svarer det til en årlig udgift på 675 kr. - Endvidere fremgik tidligere af HNM s hjemmeside en tillægsforsikring til reservedele i op til 15 år på 560 kr./år for kondenserende kedler. Og hertil kan lægges de ekstra omkostninger, som forsikringen ikke dækker. Summen af disse umiddelbare dokumenterbare omkostninger er 2093 kr. ekskl. moms. Hvilket er lidt højere end det i projektforslaget anvendte beløb. Ad. 5 Omkostninger til drift og vedligeholdelse (af fjernvarmeinstallationer) Der er i den samfundsøkonomiske beregning forudsat en driftsudgift for nye fjernvarmeinstallationer på 300 kr./år, jf. afsnit omkring beregningsforudsætninger. NGF Distribution henviser til en standardværdi på 150 Euro/år eller kr. i Energistyrelsens teknologikatalog. Et eftersyn i henhold til FjR serviceordningen koster cirka 900 kr. og giver ret til indberetning af en energibesparelse efter Energistyrelsens standardværdikatalog, såfremt perioden mellem eftersyn er mindst 4 år. Den årlige omkostning ved at deltage i ordningen er således under 300 kr. pr. år. erfaring ud fra over kundeinstallationer er at beløbet til vedligehold er som opgivet i projektforslaget. foreskriver til forskel fra mange andre fjernvarmeværker direkte fjernvarmeinstallation uden varmeveksler til bygningers opvarmningskreds. Der skal således ikke anvendes el til drift af cirkulationspumper i de tilsluttede bygningers fjernvarmeinstallation. I forsyningsområde er % af alle kundeinstallationer tilsluttet, som direkte anlæg. Der er bl.a. derfor også lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger end angivet i Teknologikataloget.

5 Ad. 6 Varmetab i fjernvarmenettet. I den samfundsøkonomiske beregning er der forudsat et varmetab i kundeinstallationer på 2 % svarende til en årsnyttevirkning på 98 % efter Energistyrelsens teknologikatalog, jf. afsnit i projektforslaget. NGF Distributions sammenligning af energitabet ved individuel opvarmning med nettabet i projektforslaget er irrelevant, idet der herved ses bort fra virkningsgraden ved fjernvarmeproduktionen. Ad. 7 Varmevirkningsgrad for Fynsværket. Dette emne er afklaret i forbindelse godkendelsen af projektforslaget for Blommenslyst m.m. I afgørelsen er gengivet følgende ordlyd i en mail fra Vattenfall A/S til Odense Kommune dateret 21. juni Der henvises endvidere til brev af 1. maj 2013 fra Vattenfall A/S til Odense Kommune fremsendt til Faaborg-Midtfyn Kommune pr. den 7. august 2013 i forbindelse med projektforslag for Nr. Lyndelse og Nørre Søby: Fynsværkets rolle i sagen har været at levere den tekniske beregning af varmevirkningsgraden for vore to blokke. Med hensyn til den beregnede varmevirkningsgrad for Blok 7er den baseret på de faktiske og målte tal - ligesom den anvendte metode er den metode, der indtil dato har været anvendt til beregning af den tekniske varmevirkningsgrad på de store centrale kraftværksblokke i Danmark. Før afsendelsen af tallene har vi dobbeltkontrolleret både talgrundlag, formler og resultater. Vi mener derfor den beregnede varmevirkningsgrad for Blok 7 er retvisende - og at der ikke kan stilles berettigede spørgsmål ved det fremsendte resultat eller den anvendte metode. Hvad angår den beregnede varmevirkningsgrad for Blok 8,var vi umiddelbart en anelse i tvivl med hensyn til hvilken metode, der kunne og skulle anvendes for at få et retvisende billede af den tekniske varmevirkningsgrad for en såkaldt modtryksblok. Vi konsulterede derfor Energistyrelsen inden afsendelse af tallene, for at få en melding med hensyn til, om der fandtes bedre og evt. mere retvisende metoder til beregning af varmevirkningsgraden - end den vi påtænkte at anvende. Meldingen fra Energistyrelsen var, at de som regel anbefalede at anvende en varmevirkningsgrad på 200 for et nyere modtryksanlæg - og at dette tal var baseret på fuldstændig samme metode, som den vi foreslog at anvende. Når vi så endte med et lidt lavere tal end Energistyrelsens standardtal på 200, skyldes det, at blok 8 har haft relativt mange timer med produktion af fjernvarme UDEN produktion af elektricitet (såkaldt bypass-produktion). Med den anvendte standardmetode betyder det, at varmevirkningsgraden ender lavere end de 200. På baggrund af Energistyrelsens melding - og på baggrund af et internt dobbeltcheck af de anvendte tal og formler - mener vi derfor at den beregnede varmevirningsgrad for FYV8 også er retvisende - og at der ikke kan stilles berettigede spørgsmål ved det fremsendte resultat eller den anvendte metode.

6 Og af Odense Kommunes vurdering fremgår: Det er Odense Kommunes vurdering, at de forudsætninger som Fjernvarme Fyn har anvendt mht. varmevirkningsgraderne på Fynsværket, ikke kan anses som værende ukorrekte eller urealistiske. Odense Kommune har partshørt Vattenfall, der ejer og driver Fynsværket. Odense Kommune har lagt særlig vægt på oplysningerne fra Vattenfall. Vattenfall angiver i deres mail af 21/ at deres beregninger er baseret på faktiske og målte tal, ligesom der er anvendt den metode, der til dato har været anvendt til beregning af den tekniske varmevirkningsgrad på de store centrale kraftvarmeværker. Vattenfall angiver, at de har truffet metodevalg efter anbefaling fra Energistyrelsen, mht. varmevirkningsgraden for blok 8. Det er Odense Kommunes vurdering, at 125% metoden alene anvendes til fordeling af skatter og afgifter pålagt kraftvarmeproduktionen, men ikke kan siges at være mere korrekt end energikvalitetsmetoden. Odense Kommune har også lagt vægt på, at Fjernvarme Fyn har udarbejdet en følsomhedsberegning der viser, at samfundsøkonomien stadig balancerer ved en varmevirkningsgrad på 122 % på Fynsværkets Blok 7og 8. Ved beregning af varmevirkningsgraden for såvel blok 7, som blok 8 har Vattenfall A/S anvendt en metode baseret på det almindeligt anerkendte merbrændselsprincip. Vattenfall A/S har i forbindelse med sagsbehandlingen af projektforslaget for Blommenslyst m.m. forespurgt Energistyrelsen om hvilken beregningsmetoder der kan anvendes. Naturgas Fyn Distribution A/S påstand - i forbindelse med projektforslaget for Birkum, Rolfsted og Ferritslev - relaterer, således til et forhold der allerede en gang er afklaret og behandlet af de relevante myndigheder. Ad 8. Energibesparelser. Kravet til energibesparelser for landets netselskaber gælder i forhold til det samlede varmemarked og øvrige aktiviteter. Konvertering til fjernvarme fra naturgas, oliefyr og elvarme vil indebære en energibesparelse, som vil bidrage til opfyldelse af energispareaftalen. er i forvejen langt foran de stillede mål for energibesparelser. finder det ikke realistisk, at der uden væsentlige nye landspolitiske initiativer kan opnås 2 % årlig reduktion af energiforbruget til opvarmning af den eksisterende bygningsmasse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at en stor del af energiselskabernes energispareforpligtigelser opnås inden for optimering af industrielle processer og ikke bygningsopvarmning. har realiseret store energibesparelser ved at udnytte industriel overskudsvarme til fjernvarmeproduktion. Sådanne projekter, hvor lavkvalitets overskudsvarme fra industrien udnyttes til boligopvarmning er i øvrigt kun mulige i fjernvarmeområder. Fjernvarmesystemet er således på denne måde medvirkende til opnåelse af en høj energieffektivitet. Dansk Fjernvarme s tænketank Grøn energi har lavet en undersøgelse der klart viser at boliger bruger meget mere energi end energirammen i Bygningsreglementet angiver. B8de%20materialer/Energikonference%202013/10%20Fremtidens%20energibesparelser%20%20 %20JKO.ashx

7 F.eks. bruger huse opført efter BR85 cirka 31 % mere varme end energirammen, og huse opført efter BR10 bruger ca. 46 % mere varme end energirammen. Det skal understreges, at der her er tale om faktisk målte varmeforbrug. Når man faktuelt ikke engang i nye bygninger formår at nedbringe varmeforbruget til Bygningsreglementets energiramme, så er det absolut ikke realistisk at forudsætte mere end 1 % pr. år reduktion af varmebehovet. Ad. 9 Afbrydelse af naturgasstikledning. mener ikke, at en tarif for enkeltafbrydelser kan anvendes i en samfundsøkonomisk beregning af omkostningerne ved konvertering af et helt byområde. Der bliver mulighed for at foretage flere stikafbrydelser pr. udkald. Endvidere vil opgravningen til gasstikket kunne udføres langt billigere, når der samtidigt foretages opgravning til fjernvarme. Fjernvarme fastholder derfor, at en overslagspris på kr. eksklusiv moms er rimelig. anvender de reelle priser til de samfundsøkonomiske beregninger. Efter Naturgas Fyn Distribution A/S prissætning blev påklaget til Energitilsynet af Middelfart Fjernvarme og, har Naturgas Fyn Distribution A/S ændret sine tariffer således at det er muligt at kunden selv må foretage opgravning. Og omkostningerne til afpropning af stikledningen, samt nedtagning af måler og regulator koster nu kr. ekskl. moms. Ad. 10 Der benyttes for højt varmebehov i beregningerne. har estimeret varmebehovet efter enhedstal anført i rapporten Danske bygningers opvarmningsbehov i 2050, SBI Det er ikke korrekt, som anført af NGF Distribution, at disse enhedstal er opgjort som de maksimalt teoretiske varmebehov til brug for dimensionering. Enhedstallene er SBIs bedste estimat af det faktiske varmebehov i danske bygninger. Det forudsatte totale varmebehov i de nye fjernvarmeområder omfattet af projektforslaget er kwh/år fordelt på i alt m 2 svarende til et gennemsnitligt varmebehov på 124 kwh/m 2 /år, hvilket svarer til gennemsnittet for hele FjvFs forsyningsområde. Forholdet omkring varmebehov i den samfundsøkonomiske beregning er behandlet ved projektforslaget for Holmstrup og Energiklagenævnets afgørelse af 17. juni 2013, j.nr De af anvendte, og af Odense Kommune s godkendte varmebehov blev godkendt. Afgørelsen lød bl.a.citat : Energiklagenævnet har vurderet, at de af klager fremkomne oplysninger om varmebehovet, varmetabet og installationspriserne i projektet ikke er af en sådan beskaffenhed, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at projektet hviler på urealistiske forudsætninger med hensyn hertil.

8 At naturgasopvarmede huse koster cirka det dobbelte i varmeudgift end fjernvarmeopvarmede huse i område kan naturligvis også være en årsag til at mange kunder i Rolfsted, Birkum og Ferritslev bruger alternative opvarmningsformer, som f.eks. brændeovn. Man kan således med rette spørge om hvorfor Naturgas Fyn Distribution A/S ikke er bekendt med, at så mange af deres kunder benytter alternative opvarmningsformer. Ad. 11 Erstatningsproduktion af el. I projektet produceres kun 5 % af varmebehovet på kraftvarmeværket i Ferritslev. Elproduktionen i Ferritslev er derfor væsentlig større i referencen, hvor fjernvarmen til det eksisterende fjernvarmeområde i Ferritslev produceres på det gasfyrede kraftvarmeværk. Som det fremgår af projektforslagets bilag 6.1 Samfundsøkonomi fratrækkes indtægten fra el-produktion udgiften til brændselskøb både i projektet og i referencen. Herved fremkommer den i bilaget viste Brændselsudgift netto, der indgår i de viste samlede udgifter. Der skal ikke både fratrækkes værdien af el-produktion i udgifterne og tillægges udgift til køb af reduceret el-produktion i projektet. Herved ville værdien af den reducerede el-produktion fejlagtigt blive regnet med to gange. Den samfundsøkonomiske beregning er derfor udført korrekt. Den reducerede el-produktion er kun opgjort for at vise projektets direkte påvirkning af CO 2 - emissionen samt energibehov. Dette er nærmere beskrevet i projektforslagets afsnit Energi og Miljø. Det fremgår bl.a., at el-produktionen værdisættes ud fra Energistyrelsens forbrugsvægtede Nord Pool el-pris for at tage højde for, at kraftvarmeproduktionen optimeres vha. en akkumuleringstank. Dette er til fordel for referencen. Konklusion: Det fremsendte projektforslag er yderst robust samfundsøkonomisk, hvilket også fremgår af de udførte følsomhedsberegninger i projektforslaget. Naturgas Fyn Distributions A/S bemærkninger giver ikke anledning til at ændre denne konklusion. har ved projektforslag i Bredbjerg/Morud, Holmstrup, Blommenslyst m.m., Brylle, Nr. Lyndelse/Nr. Søby, Årslev/Sdr. Nærå, Søndersø mødt stort de samme argumenter, som Naturgas Fyn Distribution A/S fremfører i deres høringssvar af 13. marts Naturgas Fyn Distribution A/S har ikke én eneste gang fået ret ved den kommunale sagsbehandling, og alle projektforslag er blevet godkendt. Mange af forholdene har allerede helt eller delvist været behandlet af Energiklagenævnet ved afgørelsen fra Holmstrup (Energiklagenævnets afgørelse af 17. juni 2013, j.nr ). deltager naturligvis gerne i et møde, selvom de fleste af Naturgas Fyn Distributions A/S bemærkninger allerede har været behandlet af anden instans eller af Kommunerne i forbindelse med Fjernvarme Fyns tilsvarende projektforslag.

9 Venlig hilsen Jakob Rasmussen Distributionschef Peer Andersen Plan- og projektchef