Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig"

Transkript

1 Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig Årsrapport 2014

2 Indhold Forord Gældsrådgivningen og de gode resultater for Projekt Styr din gæld Åbning af rådgivningscenter i Ringsted Hvad er opnået som følge af rådgivningen? Borgernes oplevelse: Større livskvalitet og overblik Hvilken effekt har gældsrådgivning på samfundet? Gældsrådgivningen hvad er besparelsen for de offentlige kasser og boligselskaber? Borgerne og gældsætningen Demografi Familieforhold Uddannelse og forsørgelsesgrundlag Gældsbilledet Gældssanering Kviklån Den digitale udfordring for borgerne Årsagerne til gældsætning Gældsrådgivningens frivillige rådgivere og uvildighedsprincippet Uvildighed og rådgivning Frivillighed og 5 års jubilæum Sammenfatning Appendiks

3 Forord Håbløs gæld truer mange danskere er registreret i RKI og af de borgere som skylder penge til SKAT vurderes til at være uden betalingsevne. I 5 år har Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning gratis rådgivet borgere, der er kommet i stor gæld og ikke har andre muligheder for rådgivning. Det er blevet til i alt borgere og søgningen til os er stigende. Fælles for dem, vi rådgiver, er, at gæld fylder rigtig meget i deres liv. Og når problemerne hober sig op er det svært at se en vej ud af dem igen. 50 % af de borgere, der træder ind af døren i vores gældsrådgivning, har helt opgivet at tage styring over deres egen økonomi. De lever konstant med angsten for aldrig at komme ud af gældsspiralen, og at gælden skal få så store konsekvenser for deres liv, at de ikke længere kan klare sig, og de må vinke farvel til håb og drømme for deres fremtid. For mange er det en realitet at gældsproblematikken nedsætter livskvaliteten så meget, at psykiske lidelser som depression, angst eller stress er en følgesvend. Overskuddet og overblikket i forhold til at håndtere kreditorer, kommunale instanser, fogedret og lignende er forsvindende lille. Det kan være rigtig vanskeligt at søge om hjælp til problemerne, når man først er kommet ud i stor gæld, fordi det opfattes af mange som både skamfuldt og tabuiseret at være ude af stand til at klare sig selv økonomisk. I Danmark er der både politisk og socialt set en skarp retorik omkring det at være på overførselsindkomst, arbejdsløs, gældsat eller på anden måde uden for den bidragende del af samfundet, og retorikken går ofte på, at det må være selvforskyldt. Det tynger mange i en i forvejen svær hverdag, hvor de samtidig kæmper med banker, offentlige instanser og for at tage sig af børn, ægtefælle mv. Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning har nu haft 5 års jubilæum. Vi er glade og stolte over de frivillige rådgivere, der bliver ved med at yde fantastisk og professionel rådgivning og sætter en ære i at hjælpe borgere med svære økonomiske problemer. Det er endnu ikke politisk besluttet, om der skal afsættes en ny pulje til samme formål, men vi er sikre på, at ansvarlige politikere efter at have læst vores beslutning, kan se fordelen i at fastholde gældsrådgivningen og det storartede i, at frivillige med viden og overskud påtager sig et ansvar for deres udsatte medborgere. Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig medlemsorganisation, der arbejder i forhold til gældsområdet for at fremme bæredygtighed og socialt ansvarligt forbrug og velfungerende markeder. Forbrugerrådet Tænk har personlige medlemmer og 30 medlemsorganisationer, og arbejder for et Danmark, hvor det er let at være forbruger. Vi har et strategisk fokus på at skabe Et forbrug i balance og er fortalere for borgerne i forhold til en større regulering af lånemarkedet

4 1. Gældsrådgivningen og de gode resultater for 2014 Gennemgående har 2014 været et frugtbart år: Vi har fået en aftale på plads med Ringsted Kommune, som er den første kommune, der vil åbne en decideret gældsrådgivning, og rådgivningscentret åbnede i marts Chatrådgivningen, der åbnede i slutningen af 2013 for unge under 30 år har båret frugt, da vi nu ser en stigning af henvendelser i chatten fra den aldersgruppe. Vi kan derfor glæde os over at kunne hjælpe flere unge med stor gæld. Og så er det gode arbejde i rådgivningen stadig både vigtigt og nødvendigt for udsatte borgere, der har svære økonomiske problemer. Gældsrådgivningens arbejde Siden 2010 har Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning ydet fortrolig, uvildig og gratis gældsrådgivning til økonomisk trængte borgere i Danmark i vores fem rådgivninger: København, Odense, Esbjerg, Aalborg og Nykøbing Falster (åbnede i januar 2013) og den landsdækkende Telefonrådgivning samt den landsdækkende Chatrådgivning (åbnede september 2013) I vores personlige ansigt-til-ansigt-rådgivning bliver borgeren mødt af professionelle, kompetente, frivillige rådgivere med økonomisk, juridisk eller socialfaglig uddannelse. I den personlige rådgivning arbejdes der helhedsorienteret, og borgeren følger så vidt muligt det samme team gennem hele forløbet, da netop tryghed og tillid er nøgleord i rådgivningen. Borgeren har tillige mulighed for at ringe til vores landsdækkende telefonrådgivning, hvor vi hjælper med akutte problemer som fx spørgsmål om rettigheder i forbindelse med indkaldelse til fogedretten, brev fra banken eller opdeling af gæld i forbindelse med skilsmisse mv. I telefonrådgivningen får borgeren hjælp i den akutte situation, og kræver det et grundigere rådgivningsforløb, kan borgeren komme til den personlige ansigt-til-ansigt-rådgivning. Gældsrådgivningen kører forløb med de enkelte borgere ud fra en helhedsrådgivning, og den personlige rådgivning over for borgeren gennemløber altid følgende trin. Den individuelle sag varierer dog meget i forhold til kompleksitet, tid, indhold og de konkrete emner

5 Fig. 34. Et typisk rådgivningsforløb Overblik Borgerens indtægter/faste udgifter bestemmes Borgerens gæld (offentlig og privat) kortlægges Status på boligsituation og evt. indkaldelse til fogedretten Budget Aftaler Der lægges et budget for borgeren Udregning af borgerens betalingsevne Der tages kontakt til borgerens kreditorer med henblik på eftergivelse, renteforhandling, afdragsordninger, henstand eller andet Overveje gældssanering eller adfærd med henblik på senere opnåelse Projekt Styr din gæld I september 2013 åbnede vi chatrådgivningen med det formål at få flere unge til at søge hjælp, når gælden vokser sig for stor. Ofte oplever de unge, at det er for svært at tale med familien om det, og derfor bliver det svært at klare økonomien selv. Chatrådgivningen har været en succes, og vi ser nu langt flere henvendelser fra de årige. I chatrådgivningen besvarer vi de unges spørgsmål om gæld og økonomi, og vi hjælper dem med budgetlægning, betalingsevnevurdering mv. Der ydes også en forebyggende indsats i projektet målrettet unge igennem ung-til-ung -formidling på uddannelsesinstitutioner rundt om i Danmark. Unge tager her rundt på erhvervsskoler, gymnasier og socialcentre (unge på kontanthjælp), hvor de holder oplæg om privatøkonomi og gæld. Projektet Styr din gæld er et samarbejdsprojekt mellem Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning, Danske Studerendes Fællesråd og Økonomer Uden Grænser. Til projektet er knyttet ca. 34 unge frivillige, heraf 10 i chatrådgivningen og 24 til at holde foredrag. Siden september 2013 har vi holdt 42 foredrag med i alt deltagere for unge. Projektet er ligesom resten af Gældsrådgivningen finansieret af satspuljemidlerne. Åbning af rådgivningscenter i Ringsted Ringsted Kommune blev den første kommune til at åbne en gældsrådgivning. Aftalen kom på plads ultimo 2014, og et nyt rådgivningscenter tæt på centrum i Ringsted åbnede den 26. marts Etablering af en aftale med den første kommune har været et projekt, vi har arbejdet intenst på at få til at lykkes for at udbrede gældsrådgivning til stadig flere borgere og dermed kunne hjælpe overgældsatte på landsplan. Rådgivningscentret i Ringsted fungerer på samme måde som vores øvrige centre: Fortrolig, uvildig og gratis rådgivning for borgerne. Selvom Ringsted Kommune finansierer afdelingen og lægger lokaler og IT i perioden , er der altså ingen krav fra kommunen til borgerne om at benytte - 3 -

6 gældsrådgivningen, og der er ingen udveksling af personspecifikke data mellem gældsrådgivningen og kommunen. Med andre ord bevarer vi fortroligheden og uvildigheden, som er kendetegnet for alle vores andre afdelinger. Afdelingen i Ringsted er i første omgang bemandet med 10 frivillige: en koordinator og seks gældsrådgivere samt afløsere i tilfælde af sygdom. Hvad er opnået som følge af rådgivningen? Mere end halvdelen af borgerne har som resultat af rådgivningen fået et budget. Enten ved at rådgiverne har hjulpet borgerne til selvhjælp med at stable et budget på benene (25 %), eller ved at rådgiverne har udarbejdet budgettet for borgerne (27 %) 1. Den resterende gruppe af borgere i rådgivningen har ikke haft behov for at få lagt budget og har fået andre typer vejledning. Som følge af den hjælp, som borgerne har fået, er der 86,2 % af de færdigrådgivede i 2014 (basis 567 borgere), som enten direkte eller indirekte har opnået en eller flere af nedenstående på grund af hjælp fra gældsrådgivningen: Akkordering Sammenlægning af lån Gældssaneringssag antaget af retten Nedsat eller forhindret lønindeholdelse Rentenedsættelse (%) fremover Eftergivelse af gæld helt eftergivet af en eller flere kreditorer Likviditetsforbedring Afværgelse af tvangsauktion Forhindret boligudsættelse lejebolig Eftergivet renter og gebyrer helt eller delvist Rentestop der tilskrives ikke yderligere renter på gælden Nedsat ydelse på lån kreditors accept af længere afdragsperiode Borgernes oplevelse: Større livskvalitet og overblik Det største, vi kan opnå som uvildig rådgivende instans, er at kunne hjælpe de gældsramte, der kommer hos os, fordi de er udsatte og tit står i meget svære situationer. De kan ofte ikke finde hjælp til gældsproblemet andre steder, når økonomien ikke er til at betale for rådgivning, og netværket ikke er til stede. Det kræver meget af dem at møde op i rådgivningen, og vi er derfor glade og taknemmelige for, at borgerne viser os den tillid at starte et forløb hos os. Når det lykkes i samarbejde med borgerne at løse nogle af deres problemer og være med til at skabe bedre livsvilkår for dem, er vi meget stolte. I en evalueringsundersøgelse foretaget blandt de borgere, der har afsluttet et forløb i 2014, viser der sig et billede af, at gældsproblemer i høj grad er noget, der påvirker dagligdagen og livskvaliteten, og at det derfor kan være svært at få det sociale og det arbejdsmæssige til at fungere. Næsten 1 Fig. 29, appendiks s

7 100 % af borgerne svarer, at det er en meget stor lettelse at få taget hul på problemerne, når de starter et forløb i rådgivningen. 86 % fortæller, at de er blevet mere motiverede til at tage styringen over deres egen økonomi, og mere end 50 % ytrer, at de har fået mere overskud til at søge arbejde, eller til at håndtere deres nuværende job 2. Med andre ord hjælper det rigtigt mange at få talt om og hjælp til nogen af de svære opgaver, man står med midt i en kaotisk og uoverskuelig økonomisk situation. Det kan give fornyet energi og større mod på at tale med kreditorer og offentlige instanser, hvilket ellers kan være en uoverstigelig opgave. På det økonomiske plan oplever 84 %, af borgerne, at de har fået overblik over deres økonomiske situation, og 61 % siger, at de har lettere ved at få deres økonomi til at hænge sammen. 3 Det er et gennemgående tema i mange af kommentarerne, at borgeren for første gang oplever at blive mødt med forståelse og indsigt i en fordomsfri atmosfære. Længden af rådgivningsforløb Hvor lang tid borgerne er i et rådgivningsforløb, er et generelt udtryk for, hvor komplekse borgernes sager er. Det vil sige, at jo mere kompleks en sag er, jo længere tid er borgerens rådgivningsforløb. 4 I 2014 blev borgere færdigrådgivet, og 50 % af de borgere, der blev færdigrådgivet i 2014, henvendte sig også i Det samlede billede er, at procentvist færdigrådgives borgerne hurtigere, og det er positivt, fordi borgerne hurtigere får afklaring og lagt en plan for deres økonomi og gældsforhold. Dog var det også sådan i 2014, at der var 30 borgeres sager, der var så komplekse, at de havde haft et rådgivningsforløb på minimum fire år. Trods det, at procentvis flere borgere oplever kortere rådgivningsforløb i 2014 sammenlignet med 2013, er der fortsat 747 borgere ved udgangen af 2014 i rådgivningsforløb 5. Hvilken effekt har gældsrådgivning på samfundet? Gældsrådgivningens arbejde er også en gevinst for samfundet, på den måde at det er med til at hjælpe de overgældsatte, enten før det går galt, eller få dem løftet ud af de værste problemer, når det er gået galt. Rådgivningen er altså med til at spare samfundet for store økonomiske udgifter. I det følgende ser vi på besparelser i forhold til boligorganisationer og kommuner, og hvordan gældsrådgivningen kan være med til at forebygge den økonomiske belastning af det offentlige system. 2 Fig. 30, appendiks s Fig. 31, appendiks s Opmærksomheden henledes på, at de borgere, der henvendte sig før 2011 og fortsat var i rådgivningsforløb, da det elektroniske sagsbehandlingssystem blev taget i brug i 2011, ikke blev mærket systematisk. Det er muligt at finde frem til disse sager, men det vil være tidsmæssigt urimeligt at gøre og derfor er disse talt med som henvendelsesår Fig. 4, appendiks, s

8 Boligorganisationen vil undgå tab som følge af udsættelse grundet huslejerestance: Et tab på i gennemsnit kr. et beløb, som de øvrige beboere i den pågældende boligafdeling skal tilbagebetale, med risiko for at påføre mindre bemidlede beboere i afdelingen en yderligere udgift, som de måske ikke har plads til i deres budget! 6 Kommunen: Nedbringelse af fogedudsættelser af lejligheden (3.184 i ) koster kommunerne dyrt, især når der er mindreårige børn involveret. Gældsrådgivningen hvad er besparelsen for de offentlige kasser og boligselskaber? Det er en stor genvist for samfundet, hvis svage ledige kan komme i job. De primære samfundsøkonomiske gevinster er, at den ledige øger sin lønindkomst og dermed bidrager med mere i skat. For hver udsat ledig, der kommer i job, er den årlige gevinst alene i de offentlige kasser på kr. om året. 8 Overgældsætning kan føre til social isolation, fordi man skammer sig over sin situation og forsøger at skjule den for sin omgangskreds. Den socialt udsatte og overgældsatte borger har kun ringe mentalt overskud til at komme ud af ledigheden. Gældsrådgivningen bidrager således med at tilføre værdi for samfundet ved at yde frivillig og uvildig gældsrådgivning til udsatte borgere uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller med svag tilknytning. Gældsrådgivningen har også en forebyggende virkning, da borgerne i bedste fald helt undgår eller nedsætter forbruget af medicin, psykiske sygdomme, fravær på jobbet, som ender i ledighed, skilsmisse, tvangsauktion, kriminalitet samt udsættelse af lejeboligen; alt sammen hændelser, som ville belaste de offentlige kasser med betydelige beløb. Det er en ond cirkel, når en beboer udsættes af sin lejebolig i en almen boligforening. En udsættelse rammer ikke kun den, der mister sin bolig. Det er ikke usædvanligt, at en udsættelse koster en almen boligforening kr. eller mere, hvilket ud over huslejerestance skyldes omkostninger til istandsættelse, advokat, retsafgifter og låsesmed. Men dem, det rammer allerhårdest, er nok børnefamilierne, fordi det kan være en meget traumatiserende oplevelse for børnene at stå i så usikker og kaotisk en situation, som en udsættelse er. Ifølge en rapport fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) er noget af det, der er sværest for børnene, at de mister gode relationer til venner, familie, skolen mv., og at de i det hele taget mister tilknytningen til et trygt og velkendt sted, som boligen og nærmiljøet repræsenterer. 9 6 Information, 27/6 2011: Flere og flere sættes på gaden af Lars Vestergaard og Jakob Lindberg 7 BL - Danmarks Almene Boliger: 8 KORA: 9 -

9 2. Borgerne og gældsætningen I dette afsnit vil vi gennemgå, hvem målgruppen for gældsrådgivningen er, og hvilke problematikker borgerne står med, når de kommer i rådgivningen. For at uddybe dette vil vi se på, hvordan gældssaneringsreglerne er i dag, da mange borgere henvender sig om en gældssanering i håbet om, at det kan løse deres gældsproblemer. Men ofte er det ikke en reel mulighed, og vi vil derfor påpege hvorfor. Et andet vigtigt perspektiv i forhold til gældsproblemet kan være, at borgerne ikke kan få overblik over den digitale kommunikation med offentlige instanser og myndigheder, og det kan derfor skabe yderligere udfordringer for borgeren, når gælden hober sig op. Målgruppen Som udgangspunkt definerer vi vores målgruppe i gældsrådgivningen således, at det er socialt udsatte borgere med en kombination af lav indkomst, stor gæld og lavt rådighedsbeløb, der har begrænset mulighed for vejledning og rådgivning omkring deres gæld fra banker eller andre finansielle parter. Målgruppen omfatter altså også borgere, der er tilknyttet arbejdsmarkedet. Det kan være borgere, som tilhører lavindkomstgruppen enlige forsørgere eller personer, som er i risiko for at blive socialt marginaliseret. I 2014 har vi haft travlt, fordi vi har haft rigtigt mange henvendelser og samtidig mange verserende borgersager fra de forrige år. På landsplan var der i henvendelser og i alt sager, der er blevet afsluttet. Heraf var sager i den personlige rådgivning, 791 i telefonrådgivningen og 159 i chatrådgivningen. 10 Demografi Det, der karakteriserer vores målgruppe, er, at det typisk er folk mellem år, der henvender sig. Det, der blandt andet er kendetegnende for den livsfase, er, at man stifter familie, og man har derved større udgifter og derfor også et større behov for at optage lån. De årige ser vi ret sjældent i gældsrådgivningen, og i de 5 år, vi har eksisteret, har det generelt været svært at få fat i denne målgruppe. Men med åbningen af chatrådgivningen i september 2013 under projekt Styr din gæld er vi i 2014 lykkedes med at få fat i langt flere henvendelser fra de unge. Det, mener vi, skyldes den målrettede indsats, og det viser altså, at etableringen af Chatrådgivningen har været en frugtbar beslutning. 10 Fig. 2, appendiks s

10 Aldersfordeling Fig. 9. Aldersfordeling 30% 20% 10% Chat 0% -> (1391) 12% 23% 28% 21% 12% 5% 2013 (2376) 13% 25% 29% 18% 10% 4% 2014 (1939) 16% 21% 28% 20% 10% 5% N= /13/14: Yngste borger 17/17/15 år, ældste borger 93/91/88 På rette spor Forbrugerrådet Tænk startede i januar 2014 et toårigt projekt, På rette spor, i tæt samarbejde med TrygFonden, der har finansieret projektet. Der er her tale om et forskningsprojekt, hvor der skal skabes overblik over den allerede eksisterende viden om gældsætning blandt unge mellem år med henblik på at iværksætte en forebyggende indsats. (Resultaterne fremlægges på en konference i november 2015). Familieforhold Singler (med og uden børn) udgjorde den absolut største del af de rådgivede, også i Grunden til, at der særligt er så mange singler blandt borgerne, der henvender sig i gældsrådgivningen, er måske, at det er sværere at klare sig alene efter en skilsmisse, og derfor har man måske større tendens til at optage gæld. Hvis gælden er optaget, før man blev skilt, er det sværere at klare den, når der kun er en indkomst i husholdningen. Som single med børn kan det også være meget svært at få økonomien til at balancere

11 Fig. 11. Familieforhold opgjort per borgersag ## 50% 40% 30% 20% 10% 0% Single Single med barn/børn Samlevende Gift Gift med børn Samlevende m. barn/børn (409) 43% 17% 9% 7% 10% 8% 2012 (1336) 46% 23% 6% 9% 9% 6% 2013 (2262) 42% 27% 7% 8% 9% 6% 2014 (1695) 51% 18% 15% 10% 6% 1% N=5.702 Andet udgjorde 6 % i , under 1 % i 2012 og 0 % i 2013 og 2014, hvorfor andet er udeladt af figuren. Et konkret eksempel på den økonomiske problematik i forhold til skilsmisse er en kvinde fra gældsrådgivningen, der, efter hun var blevet skilt, så sig nødsaget til at optage forbrugslån for at kunne klare både at passe sit studie og forsørge barnet. Hun fik ingen hjælp fra sin eksmand, der var syg, og familien kunne heller ikke hjælpe hende. Hun havde studiejob, men kunne ikke få det til at løbe rundt, og derfor sidder hun nu med en stor gæld til forskellige finansieringsselskaber og har svært ved at komme ud af gælden igen (hende vender vi tilbage til senere i rapporten). Det er en type sag, man kan gisne om, at der må være en vis andel af, da der i rådgivningen i 2014 var 29 % af borgerne, der svarede i en undersøgelse, at den udløsende årsag til deres gæld var skilsmisse. Uddannelse og forsørgelsesgrundlag Mange af vores borgere i rådgivningen har enten korte videregående uddannelser eller kun almindelig skolegang i folkeskolen, og denne gruppe tegner sig for langt den største andel af alle rådgivede. I 2014 er 35 % af de rådgivede på overførselsindkomst (der ikke tæller pension og SU). De har altså ikke en særligt høj indkomst, og de, der har en lønindkomst, hører til lavtlønsindkomstgruppen. Det siger altså noget om, at står man uden for arbejdsmarkedet, kan det være svært at klare sig, og med korte uddannelser vil man have svært ved at opnå så god en indkomst, at en gældsætning ikke vælter læsset rent økonomisk. Ser man på borgere i rådgivningen med forbrugsgæld (388 borgere i 2014), er der 63 %, der har gæld til finansieringsselskaber, hvor vi ser en tendens til, at det er denne form for let tilgængelige lån, der frister, når man har en trang økonomi 11. En lille an- 11 Fig. 18, appendiks s

12 del af de rådgivede optager også de såkaldte kviklån, som vil blive uddybet i et selvstændigt afsnit, men ved disse kan vi se, at der er en tendens til, at det typisk er personer, der står uden for arbejdsmarkedet, der optager de små forbrugslån, altså kviklån. Uddannelsesbaggrund 2014 var det første hele år, hvor vi spurgte til borgernes uddannelsesbaggrund, og resultaterne kan ses i figuren nedenfor: Fig. 12. Uddannelsesbaggrund Mellemlang videregående (2-4 år) 15% 2014 (N=831) Lang videregående (5+ år) 7% Folkeskole eller kortere 20% Kort videregående (1-2 år) 16% Gymnasial uddannelse/ HF/HTX/ HHX 9% Erhvervsuddannelse 33% Boligforhold 74 % af de adspurgte borgere bor i lejebolig, da de ikke har råd til at købe bolig og/eller mulighed for at optage boliglån. En undersøgelse fra 2010 viste på landsplan, at størstedelen af de borgere, der bor i lejeboliger, er enten lavtlønnede eller på overførselsindkomst. 12 Gældsbilledet Hvor meget skylder borgerne og til hvem? Vi oplever, at mange borgere kommer ind med store gældsposter og uorden i papirerne, og det er en meget stor opgave at opklare, hvem de skylder penge til, fordi borgerne ofte ikke selv ved det. 12 Fig. 15, appendiks s

13 For eksempel er det sådan, at når vi i screeningen spørger borgerne om, hvem de skylder penge til, så viser det sig fx, at de har svært ved at skelne mellem banker og finansieringsselskaber. Det skyldes, at visse finansieringsselskaber hedder noget med bank, selvom de ikke er det i traditionel forstand. I 2014 har vi generelt ikke set den store udvikling i forhold til gældens størrelse for borgerne, når man sammenholder tallene med de forrige år, og der er heller ikke nogen videre ændringer i, hvem de skylder penge til. Men i snit skylder borgerne i 2014 mellem kr. 13 Der, hvor vi til gengæld har set en ændring, er i forhold til forbrugsgælden. I 2014 er gæld til finansieringsselskaber rykket op som nummer to på listen over, hvem borgerne har flest gældsposter til. 14 Vi kan også konstatere en ny udvikling, når det gælder den udløsende faktor for gælden. Arbejdsløshed som udløsende faktor er faldet, mens forbrugslån derimod er steget til hele 25 %, hvor det i andre år var betydeligt lavere (højst 18 % af borgerne) 15. Det skyldes blandt andet, at når man oplever at have en stram økonomi, vil man typisk forsøge at dække hullerne ved at optage mange små forbrugslån, fx når man mangler tøj eller møbler, eller når computeren ikke duer længere. Derudover ser vi nogle generelle problemstillinger for borgerne, som ser således ud: Gældssanering Jeg har papirer alle steder, jeg kan ikke tænke længere. Hvad sker der hvis de siger nej? Hvad skal jeg så gøre? Jeg kan ikke mere. Rådgiveren ser bekymret på hende og svarer, at problemet er, at hun har så mange kreditorer, at hvis hun skal betale på akkord, kan det blive ved for altid. Det er det, jeg går i stykker af. Jeg kan ikke arbejde mere. Hun har fået afslag fra Sø- og Handelsretten på en gældssanering på grund af de forbrugslån, hun har optaget inden for de seneste 5 år. Jeg var på SU og alenemor. Jeg skal betale tilbage til skattevæsenet, fordi de mener, at når jeg arbejdede som studerende, måtte jeg ikke få boligsikring. Jeg kan hverken gå til højre eller venstre. Jeg forsøgte at klare uddannelse og arbejde, men det ender alligevel med skattegæld. Sammen med rådgiveren fra gældsrådgivningen har hun derfor besluttet at søge gældssanering igen på baggrund af, at hun forsøgte at klare sig selv under studierne og forsørge sønnen. Hvis hun får afslag, er der ikke flere muligheder for at komme ud af gælden. Rådgiverne i gældsrådgivningen fortæller, at der er mange borgere, der henvender sig i håb om at kunne få gældssanering, men meget ofte må man skuffe dem, fordi reglerne for at få en gældssanering er så stramme. Det er derfor sjældent en reel mulighed for gældsrådgivningens målgruppe at søge om gældssaneringen. I grafen nedenfor kan man se hvor mange gældssaneringsansøgninger, der i 2014 er blevet indgivet fra rådgivningen, men der forefindes endnu ingen dokumentation for, hvor mange afviste sager, der er. 13 Fig. 26, appendiks s Fig. 18, appendiks s Fig. 27, appendiks s

14 Typer af hjælp i rådgivningen I 2014 har rådgiverne oplyst, at borgerne havde fået former for hjælp opgjort på 10 forskellige områder, jf. figuren nedenfor. Fig. 29. Typer af hjælp ydet af gældsrådgivningen Hjælp til håndtering af private kreditorer 75% Udarbejdet betalingsevnevurdering 51% Vejledning om møde i foged- og/eller skifteretten 45% Hjælp til håndtering af offentlige kreditorer 41% Udarbejdet gældsoversigt 39% Udarbejdet budget 27% Hjælp til udarbejdelse af budget 25% Vejledning om skyldnerregister 19% Gældssaneringsansøgning udfyldt 11% 2014 (502) Anden hjælp 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% N=502 Er gældssaneringsreglerne i Danmark ude af trit med virkeligheden? Det er i dag svært at få tilkendt offentlig gældssanering i Danmark især for socialt udsatte. To faktorer gør det svært at få gældssanering, nemlig krav om afklarede indkomstforhold og et relativt højt rådighedsbeløb. For borgeren, der søger gældssanering, betyder det i praksis, at det alene er borgere, der modtager lønindkomst, folkepension eller førtidspension, der opfylder krav om afklarede indkomstforhold. At der også stilles krav til, at borgeren skal have et vist rådighedsbeløb, betyder, at mange simpelthen vurderes til at være for fattige til at få gældssanering. Dette til trods for, at borgeren har været vant til at leve på et langt mindre rådighedsbeløb. Socialt udsatte det vil i denne sammenhæng sige borgere, der modtager dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, uddannelseshjælp, fleksydelse, ressourceforløbsydelse opfylder ikke kravet til afklarede indkomstforhold

15 Man kan spørge om reglerne omkring det at få tilkendt gældssanering er tidssvarende rimelige set i det perspektiv, at gruppen af socialt udsatte er vokset, og at flere har gældsproblemer i samfundet, hvilket man kan se på tallene for skyldnere fra RKI. I januar 2015 er der registreret personer, hvor der til sammenligning var i Kravene for at få gældssanering skal altså lempes, hvis det skal være med til at løfte borgerne ud af gælden, da de pt. er alt for stramme i forhold til, hvor det egentlige behov ligger. Danmark kunne med fordel kigge til de øvrige nordiske lande, hvor der ikke er krav om, at borgeren skal have afklarede indkomstforhold for at opnå gældssanering, dvs. her kan man være fx ledig og få gældssanering. Sker der ændringer i indkomstforholdene, ændrer vilkårene sig for gældssaneringen. Så når borgeren i ledighed kommer i job, så bliver kreditorerne tilgodeset ved at vilkårene for gældssaneringen revideres. I de andre nordiske lande har man altså en praksis for at revidere gældssaneringsreglerne løbende, hvor der i Danmark ikke er sket nogen revision af reglerne siden Kviklån Som en del af forbrugsgælden hos borgerne ses nu også en helt særlig type lån, nemlig de såkaldte sms-lån eller kviklån. Det er et nyt marked for forbrugslån, der for alvor er blomstret op i løbet af de seneste 5 år, og her er den store nyskabelse, at forbrugerne har mulighed for at optage lån ved at udfylde en simpel formular på internettet eller på mobilen. Nu er lånte penge altså ikke længere væk end et klik på mobilen. Det kræver blandt andet ingen kreditgodkendelse, og der er heller ikke nogen reel betænkningstid. Fig. 35. Udvikling i antal kviklån og samlet størrelse Forbrugere Antal Udlånsbeløb kviklån mio mio. Stigning 724% 581% 816% Baseret på tal fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport om kviklån, Markedet for kviklån 2015, har vi her udformet en tabel over stigningen af optagne kviklån i løbet af de seneste 5 år. 17 En meget stor del af udbyderne af kviklån henvender sig især til den unge generation; lidt under halvdelen af låntagerne er mellem år. De unge er uerfarne ud i at administrere egen økonomi og har derfor ofte heller ikke en fornemmelse af et reelt forbrug. De er samtidig digitale superbrugere og har derfor nemt ved at forholde sig til de digitale udbud, og den mekanisme har udbyderne rigtigt godt styr på. De unge ved fx ikke noget om ÅOP, og de har ingen fornemmelse af, hvor lang tid det tager at betale af på et lån, og hvad det reelt koster dem. 16 Fig. 33, appendiks s Markedet for kviklån 2015 s.5, udgivet af Konkurrence- og Forbrugsstyrelsen, -

16 For næsten 40 pct. af forbrugerne af mindre forbrugslån endte deres lån med at være dyrere, end de forventede, da de optog lånet 18. Det kan skyldes, at en stor andel af lånene forlænges, misligholdes eller sendes til inkasso, hvilket alt sammen øger kreditomkostningerne. Reelt set udgør kviklån eller sms-lån endnu ikke en stor andel af de lån, vi ser i gældsrådgivningen, men det er et marked i vækst. Det er derfor en mærkesag for os, fordi det er en meget problematisk form for lån, med de tidsmæssigt meget korte løbetider (op til 45 dage) og meget høje omkostninger. Det koster meget på den lange bane, når forbrugeren ikke kan nå at betale hurtigt nok tilbage, og så er risikoen for at misligholde og ryge til inkasso og i RKI ret høj ved denne form for lån. 19 Den digitale udfordring for borgerne De borgere, vi møder i gældsrådgivningen, kæmper med andre problemer end overgældsætning. Et af problemerne er deres manglende forståelse/indsigt i de private og offentlige virksomheder, der påvirker deres økonomiske liv. Mange af disse interessenter til borgerne kan i dag alene nås digitalt, og ikke mindst blanketter til ansøgning om offentlige ydelser kan kun tilgås digitalt. Et stort antal borgere i gældsrådgivningen må betragtes som digitalt udsatte; de har ikke nogen tradition for at betjene sig via hjemmesider. De udfordringer, vi oplever hos borgerne, er: At borgerne ikke opnår de fradrag på selvangivelsen, de har krav på. At borgerne oparbejder restskat, fordi de ikke tilpasser forskudsopgørelsen til deres ændrede indkomstforhold. At borgerne modtager ekstraopkrævninger på for meget udbetalt boligstøtte grundet manglende viden om egen indberetningspligt ved ændringer i husstanden. At borgerne ikke modtager de sociale ydelser, de har krav på, fordi de ikke forstår brugen af Borger.dk som opslagsværk. At borgerne risikerer at blive sanktioneret i kontanthjælpsydelse og hjælp, såfremt de ikke læser vigtig digital post fra fx Jobcenteret. At borgerne indgår betalingsaftaler om ubetalt gæld uden hensyn til egen betalingsevne. At borgerne underskriver såkaldte skyldnerklæringer om udbetalt gæld uden at sikre sig, at gælden er rigtig opgjort I Danmark var der i 2013 ca. 18 % af de optagne kviklån, der blev sendt til inkasso, og ca. 25 % af lånenes tilbagebetalingsfrist blev overskredet med 30 dage

17 At borgerne oplever lønindeholdelse fra SKAT uden nogen forudgående dialog, herunder en snak om betalingsevne. At borgerne ikke har kendskab til deres samlede gæld, som er overdraget til inddrivelse hos SKAT. At borgerne oplever, at pengeinstitutter øger den månedlige betaling på lån uden dialog med borgeren. Problemet for de digitalt udsatte borgere er altså, at det er med til at forøge overgældsætningen for dem

18 Årsagerne til gældsætning Der kan være mange udløsende faktorer for gældsætningen. Som det fremgår af figuren, er det også i 2014 en social begivenhed, der kan være den udløsende årsag, når det gælder optagelse af gæld. I figuren nedenfor (fig. 27) fremgår det, at de mest hyppige årsager er arbejdsløshed, sygdom og skilsmisse. Udløsende årsag til betalingsproblemet Hvad fik bægeret til at flyde over? I 2014 havde rådgiverne for de forskellige borgersager oplyst, at borgerne tilsammen havde følgende udløsende årsager til betalingsproblemer: Fig. 27. Udløsende årsag til betalingsproblemet 1. Sygdom (2) 2. Skilsmisse (3) 3. Arbejdsløshed (1) 4. Forbrugslån (4) 5. Anden årsag (5) 6. Lønnedgang (6) 7. Underskud/konkurs med privat virksomhed (7) 8.Restskat (8) 9. Tidligere misbrug (12) 10. Øgede faste udgifter (andet end låneudgifter) (10) 11. Ludomani (11) 12. Øgede renteudgifter (9) 14% 12% 10% 9% 12% 9% 12% 9% 8% 9% 5% 6% 0% 1% 4% 3% 3% 3% 1% 1% 2% 3% 4% 1% 18% 16% 26% 28% 30% 24% 26% 29% N=598 Et eksempel på, hvad de helbredsmæssige årsager til gæld er, er kvinden vi tidligere har nævnt, der nu som 60-årig kæmper med kreditorerne på grund af dyre forbrugslån, hun havde optaget under sit studie som sygeplejerske. Hun lånte pengene for at kunne forsørge sig selv og sin søn, da studiejobbet ikke var nok til, at det kunne løbe rundt. Hun blev alene med sønnen, fordi faren blev erklæret psykotisk, så både hun og sønnen måtte flygte. 25% 25% 2012 (379) 2013 (621) 33% 2014 (598) 38% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40%

19 Hun vil gerne forsørge sig selv, men lånene trækker så meget på hendes indkomst, at hun ikke kan klare sig. Det er det, jeg går i stykker af, jeg kan snart ikke arbejde mere siger hun. Jeg har haft en depressiv tilstand de sidste 3 måneder. Hun har tidligere været sygemeldt og mistede derfor sit job. Jeg får medicin lige nu og har stress, men jeg får endnu mere stress, når jeg ser de regninger. Den anden dag spurgte jeg mig selv, hvorfor jeg lever, for pokker. Nu tænker jeg, hvad er der tilbage af mig, 60 år gammel. Hendes læge har sagt, at hun ikke må arbejde fuld tid, og hun overvejer at sygemelde sig igen, til trods for at hun mistede jobbet som sygeplejerske, sidste gang hun gik ned med en depression. Hun er på antidepressiv medicin og vil gerne kunne klare hverdagen, sove om natten og være noget for andre, men presset fra kreditorerne og afslaget på en gældssanering er ved at slå hende ud. Hun siger, at det ikke er første gang, hun har overvejet selvmord. Helbredet og livskvaliteten lider, når man har gæld. Og det er også dette aspekt, der kan gøre det meget komplekst at arbejde med gældsproblematikker. I Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning er det tydeligt, at gæld handler om så meget mere end økonomi, ligesom med ovenstående beretning. Der er ikke lavet undersøgelser omkring helbred og gældsætning i Danmark, men erfaringerne fra de frivillige gældsrådgivere bekræftes af svenske undersøgelser. Her tegner billedet sig for de helbredsmæssige problemer forbundet med overgældsætning således, at lidelser som mavesår, for højt blodtryk, allergier og mentale problemer som angst og depression er procentvis højt i forhold til resten af befolkningen. Internationale studier viser desuden, at gæld påvirker arbejdsevnen, især for personer i gældssaneringssager, og at især forbrugslån kan være en direkte årsag til skilsmisse 20. Kausaliteten mellem helbredsproblemer og stor gæld er således klar, men hvad der kommer først er svært at afgøre. Konsekvenser, der opstår i forbindelse med gæld, kan på mange måder siges at være meget lig de udløsende årsager til overgældsætning. Der viser sig et komplekst billede, hvor det er svært at sige, hvad der kommer først, men under alle omstændigheder kan man slå fast, at gældsætning sjældent er det eneste problem, og det kræver derfor en helhedsforståelse, når man arbejder med rådgivning af overgældsatte borgere. 20 Fra rapporten Överskuldsättning i kreditsamhället? Betänkande av Utredningen om överskuldsättning, s. 64, Statens Offentliga Utredningar (SOU), 2013,

20 Fig. 28. Gældsproblemernes konsekvenser 1. Opgivet at tage styringen med økonomien (1) 33% 42% 48% 50% 2. Stress / stressrelaterede symptomer (2) 3. Fogedsag (3) 4. Tvangsauktion (7) 5. Depression (4) 7% 24% 25% 27% 24% 17% 25% 21% 19% 12% 11% 14% 18% 18% 15% 12% 6. Skilsmisse/opløsning af parforhold (9) 7. Sygdom (6) 7% 8% 8% 11% 10% 15% 13% 8% 8. Arbejdsløshed (8) 4% 6% 11% 11% (328) 9. Andet (5) 10. Udsættelse af lejebolig (10) 6% 2% 2% 2% 3% 13% 13% 13% 2012 (333) 2013 (583) 2014 (560) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 2014 N= 560 I 2014 har rådgiverne oplyst 861 konsekvenser som følge af gældsproblemerne, således som angivet i figuren (tal i parentes efter tekst angiver placeringen i 2013): Bemærk: I Tvangsauktion er medtaget borgere, som selv valgte at sælge bolig, inden det kom til tvangsauktion, da gældsproblemerne jo ville have ført til tvangsauktion, hvis der ikke var taget hånd om det inden. Andet er fx lønindeholdelse, lavt rådighedsbeløb, dårlig samvittighed, forhindret start på uddannelse, da lønindtægt er nødvendig for at kunne betale kreditorer, registrering i RKI/Experian, begået kriminalitet for at kunne betale kreditorer og optagelse af nye lån for at kunne betale eksisterende kreditorer

Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig. Fortroligt, uvildigt og gratis. Årsrapport 2014

Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig. Fortroligt, uvildigt og gratis. Årsrapport 2014 Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig Fortroligt, uvildigt og gratis Årsrapport 2014 Opdateret oktober 2015 Indhold Forord... 1 1. Gældsrådgivningen og de gode resultater for 2014... 2 Projekt Styr

Læs mere

Evalueringsrapport af samarbejdet mellem Ringsted Kommune og Forbrugerrådet Tænk

Evalueringsrapport af samarbejdet mellem Ringsted Kommune og Forbrugerrådet Tænk Dok. 157789/ 19-05-2016 Evalueringsrapport af samarbejdet mellem Ringsted Kommune og Forbrugerrådet Tænk Ringsted Kommune og Forbrugerrådet Tænk indgik i december 2014 en samarbejdsaftale om, at tilbyde

Læs mere

Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig

Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig Årsrapport 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvilken hjælp modtager borgerne og hvad har hjælpen betydet?... 2 Økonomisk støtte... 2 Venteliste... 3

Læs mere

Statistikrapport 2012. Forbrugerrådets Gældsrådgivning

Statistikrapport 2012. Forbrugerrådets Gældsrådgivning Statistikrapport 2012 med sammenligningstal for 2010 og 2011 Forbrugerrådets Gældsrådgivning ( ) København Stormgade 20, 1. sal 1555 København V tlf.: 2556 7100 gaeld-kbh@fbr.dk tirs- og torsdag kl. 16-18

Læs mere

Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning. Annette Mathiasen, projektleder

Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning. Annette Mathiasen, projektleder Ea r ly Warning 17. Juni 2014 Forbrugerrådet Tænks Gældsrådgivning Annette Mathiasen, projektleder Hvad vil jeg tale om Kort om Forbrugerrådet Tænk Social- og Indenrigsministeriets tiltag for at hjælpe

Læs mere

Evalueringsrapport Forbrugerrådets Gældsrådgivning

Evalueringsrapport Forbrugerrådets Gældsrådgivning Evalueringsrapport Forbrugerrådets Gældsrådgivning 1. april 15. juni 2012 borgere bosiddende i Københavns Kommune ( ) København Stormgade 20, 1. 1555 København V tlf. 2556 7100 gaeld-kbh@fbr.dk tirs- og

Læs mere

Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig

Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig Årsrapport 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvilken hjælp modtager borgerne og hvad har hjælpen betydet?... 2 Økonomisk støtte... 2 Venteliste... 3

Læs mere

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar

De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar De unges gældsproblematikker - hvilke muligheder har de? Socialstyrelsen d. 10. marts 2015 Oplæg ved Direktør Sandy Madar Den Sociale Retshjælps Fond Stiftet i 2007 som forening 2014 som fond Kontorer

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 86 Offentligt. Skal Kommunerne forpligtes til at hjælpe sine borgere med økonomisk vejledning?

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 86 Offentligt. Skal Kommunerne forpligtes til at hjælpe sine borgere med økonomisk vejledning? Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 86 Offentligt Skal Kommunerne forpligtes til at hjælpe sine borgere med økonomisk vejledning? 1 I Aktiv Beskæftigelseslov, arbejdes der på, at alle skal

Læs mere

GÆLDSRÅDGIVNING I AARHUS

GÆLDSRÅDGIVNING I AARHUS GÆLDSRÅDGIVNING I AARHUS Der findes en række organisationer, som tilbyder gratis gælds- og økonomisk rådgivning i Aarhus by. Her finder du en oversigt over disse tilbud. Gratis tilbud i Aarhus Mødrehjælpen

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

SKAT Teknisk gennemgang

SKAT Teknisk gennemgang Skatteudvalget 2008-09 L 20 Bilag 7 Offentligt SKAT Studiegæld - eftergivelse Hvilke slags studielån findes? Statsgaranterede studielån (banklån) SU-lån (statslån) Side 2 28. april 2010 Hvilke myndigheder

Læs mere

Når gæld bliver et problem

Når gæld bliver et problem Offentliggørelse: Når gæld bliver et problem - en undersøgelse af gæld blandt unge under uddannelse Udført af UngdommensAnalyseEnhed for Danske Studerendes Fællesråd og Danske Bank 14. juni 2011 Seniorkonsulent

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

Muligheder for Økonomisk råd og vejledning

Muligheder for Økonomisk råd og vejledning Muligheder for Økonomisk råd og vejledning Kolding Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Muligheder for Økonomisk råd og vejledning Muligheder for økonomisk råd og vejledning KFUM På Fode

Læs mere

Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig. Fortroligt, uvildigt og gratis

Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig. Fortroligt, uvildigt og gratis Vi hjælper, når din gæld bliver uoverskuelig Fortroligt, uvildigt og gratis Årsrapport 2015 Forord Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig forbrugerpolitisk medlemsorganisation, der har 71.000 personlige medlemmer

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Gæld og gældsregler Af Serap Erkan

Gæld og gældsregler Af Serap Erkan Gæld og gældsregler Af Serap Erkan Baggrund for notatet 2 Hvad er gæld? 2 Offentlig gæld, lønindeholdelse og rådighedsbeløb 3 Privat gæld 4 Hvilke muligheder er der for at komme ud af sin gæld? 5 Forsøgsordning

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 261 Offentligt. Rapport om interview med gældsrådgivere

Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 261 Offentligt. Rapport om interview med gældsrådgivere Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 261 Offentligt Rapport om interview med gældsrådgivere Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Interview med gældsrådgivere... 3 2.1 De interviewede gældsrådgivere...

Læs mere

SETTLEMENTETS GÆLDSRÅDGIVNING. - et gratis og uvildigt tilbud

SETTLEMENTETS GÆLDSRÅDGIVNING. - et gratis og uvildigt tilbud SETTLEMENTETS GÆLDSRÅDGIVNING - et gratis og uvildigt tilbud 1 Jeg har fået en tro på, at jeg kan komme godt ud på den anden side. Rådgivningen har både været konkret, men har også været en moralsk/psykologisk

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Henvendelse vedrørende den nye lejelov

Henvendelse vedrørende den nye lejelov Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2014-15 (2. samling) UUI Alm.del Bilag 4 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende den nye lejelov Aarhus, den 22.6.2015 Den nye lejelov, som træder i kraft pr.

Læs mere

På Fode Igen Intern Evalueringsrapport for årene 2009-2012

På Fode Igen Intern Evalueringsrapport for årene 2009-2012 På Fode Igen Intern Evalueringsrapport for årene 2009-2012 Side 1 af 26 Markante resultater for de borgere vi har hjulpet 80 % af borgerne bor til leje. 77 % er enlige og 42 % har børn under 18 år. Størstedelen

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper

Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Til Socialudvalget Orientering om konsekvenserne af finansloven for 2016 for Socialforvaltningens målgrupper Baggrund Den 19. november 2015

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

VÆRESTEDER I BLÅ KORS DANMARK. Undersøgelse af væresteder i BLÅ KORS DANMARK. - gør det en forskel interview af 30 brugere

VÆRESTEDER I BLÅ KORS DANMARK. Undersøgelse af væresteder i BLÅ KORS DANMARK. - gør det en forskel interview af 30 brugere Undersøgelse af væresteder i BLÅ KORS DANMARK - gør det en forskel interview af 30 brugere Indhold: 1. Baggrund... 2 2. Målgruppe 3 3. Sammendrag af undersøgelsens resultater.. 5 4. Uddybende sammenfatning

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Skal Kommunerne have opgaven?

Skal Kommunerne have opgaven? Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (Omtryk - 04-02-2015 - Rettelser i "Christiansborg til udlevering" fra afsender.) BEU Alm.del Bilag 81 Offentligt Skal Kommunerne have opgaven? Skal kommunerne forpligtes

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner

Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner 1 2 Guidelines for økonomisk rådgivning i almene boligorganisationer og kommuner Den almene boligsektor bidrager til at løse

Læs mere

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark?

og 225-timersreglen er tvunget til at flytte bolig, generelt flytter de samme steder hen i Danmark? Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 121 Offentligt T A L E 9. november 2016 Samrådstale vedr. spørgsmål T-V J.nr. 2016-7561 SYD/CAP MTA/MMA Samrådsspørgsmål T Ministeren

Læs mere

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?

KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Skilsmisse Arbejdsløshed Løgn Selvmord Sygdom Kriminalitet ALLE PENGESPIL KAN FØRE TIL LUDOMANI 68% SØGER FØRST HJÆLP EFTER MERE END 4 ÅR* Jo længere tid der går, des større

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld

Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 160 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 15 Offentligt AARHUS Henvendelse vedrørende inddrivelse af offentlig gæld fra Den Sociale Retshjælp Den

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Projektbeskrivelse Lokal Økonomira dgivning

Projektbeskrivelse Lokal Økonomira dgivning Projektbeskrivelse Lokal Økonomira dgivning Projektbeskrivelse Lokal Økonomirådgivning - 150603 1 Indhold Projektbeskrivelse Lokal Økonomirådgivning... 3 Målgruppe... 4 Projektets struktur og organisation...

Læs mere

GRATIS ØKONOMISK RÅDGIVNING. Til brug for medarbejdere

GRATIS ØKONOMISK RÅDGIVNING. Til brug for medarbejdere GRATIS ØKONOMISK RÅDGIVNING Til brug for medarbejdere Betalingskontoret Målgruppen er primært dig, der ikke har andre problemer udover din økonomiske situation. Du har ikke i forvejen en sagsbehandler

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

NÅR FOGEDEN BANKER PÅ PRESSEMØDE

NÅR FOGEDEN BANKER PÅ PRESSEMØDE NÅR FOGEDEN BANKER PÅ PRESSEMØDE Torsdag den 20. december kl. 10. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Faktaark 1 - Udviklingen i antallet af fogedsager med effektiv udsættelse i perioden 2002 til

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Workshop om udsættelser. Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011

Workshop om udsættelser. Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011 Workshop om udsættelser Gunvor Christensen, SFI Marianne Vittrup, KAB 17. November 2011 WORKSHOPPENS FORLØB 13.00-13.15: Udsættelser et samfundsmæssigt problem v/ Gunvor 13.15-13.30: En boligorganisation

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 349 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del Spm. Ø stillet den 8. april 2014

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Analyse af økonomisk gældsrådgivning.

Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Disposition/Forudsætninger Analysen er opbygget således, at man først får nogle overordene fakta omkring alder og antal møder, der har været i den økonomiske rådgivning.

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje

Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Udenforskabets pris og Skandia-modellen Sociale investeringer - et vigtigt bidrag til den menneskelige og den samfundsøkonomiske bundlinje Et samarbejde mellem: Skandia sætter fokus på sociale investeringer

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen

Ulighed i medicin. Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Ulighed i medicin Tre konkrete forslag til større social lighed i medicinanvendelsen Apotekerne møder hver dag de udsatte borgere, som på grund af deres større medicinforbrug hører til dem, der bruger

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Få styr på dine penge

Få styr på dine penge DINE PENGE 1 Få styr på dine penge Alle har brug for en bankkonto. De fleste banker tilbyder en ungdomskonto. Du kan prøve at søge på ungdomskonto på nettet for at se mere. Når du har en bankkonto, kan

Læs mere

Du kan her se en oversigt over projekter, som Forbrugerrådet har gennemført eller afsluttet med ekstern finansiering i 2012.

Du kan her se en oversigt over projekter, som Forbrugerrådet har gennemført eller afsluttet med ekstern finansiering i 2012. Projekter Du kan her se en oversigt over projekter, som Forbrugerrådet har gennemført eller afsluttet med ekstern finansiering i 2012. EU-oplysning Bevillingsgiver: Europa-Nævnet Bevilget beløb: 377.566

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

Fokus på job og motivation

Fokus på job og motivation Fokus på job og motivation også for de borgere, der er længst væk fra arbejdsmarkedet Oplæg på Workshop den 22/10-15 Af Thomas Vesterby Mikkelsen, Faglig Koordinator Dagpenge & Kontanthjælp Jobcenter Aarhus

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Er retssikkerheden truet, når skattegælden opgøres til skifteretten i gældssaneringssager?

Er retssikkerheden truet, når skattegælden opgøres til skifteretten i gældssaneringssager? Er retssikkerheden truet, når skattegælden opgøres til skifteretten i gældssaneringssager? Jørgen Juel Hansen Forfatter til bogen Vejen til gældssanering Hørsholm Kongevej 5 2970 Hørsholm Telefon 45 76

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution.

Det forholder sig dog sådan, at vi i dag mangler systematisk viden om, hvordan vi bedst muligt hjælper og støtter mennesker i prostitution. Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 5 Offentligt Samrådsspørgsmål F Vil ministeren redegøre for de foreløbige resultater for projektet Exit Prostitution, herunder hvor mange af

Læs mere

Vi bekæmper socialt bedrageri

Vi bekæmper socialt bedrageri Vi bekæmper socialt bedrageri Ringsted Kommunes Kontrolgruppe 1 Vi bekæmper socialt bedrageri Hvad er socialt bedrageri Eksempel 1 enlig forsørger, adresseændring Peter og Gitte er gift og har et barn

Læs mere

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012

Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 Effekten og tilfredsheden af Fyraftensmøderne i efteråret 2012 1. Introduktion Denne rapport præsenterer de foreløbige resultater for fyraftensmøderne i Projekt Unfair. Rapporten skal redegøre for effekten

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Region Sjælland. Lægevagten 2009

Region Sjælland. Lægevagten 2009 Region Sjælland Lægevagten 2009 Rapport over undersøgelse af lægevagten i Region Sjælland. Denne rapport indeholder konklusioner baseret på kvantitative data. Ziirsen Research 29. september 2009 1. Indhold

Læs mere

Projektbeskrivelse Lokal Økonomira dgivning

Projektbeskrivelse Lokal Økonomira dgivning Projektbeskrivelse Lokal Økonomira dgivning Projektbeskrivelse Lokal Økonomirådgivning - 150915 1 Indhold Projektbeskrivelse Lokal Økonomirådgivning... 3 Målgruppe... 4 Projektets struktur og organisation...

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi. Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 30. september 2015, samrådsspørgsmål T om omfanget og konsekvenserne

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Finanskrisen kløver Danmark i to

Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen kløver Danmark i to Finanskrisen påvirker danskerne vidt forskelligt. Mens nogle er hårdt ramt via tab af job og formue, har et flertal slet ikke mærket den økonomisk. Det viser undersøgelse

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Forretningsgang for rådgivning

Forretningsgang for rådgivning FinansSparring er uvildig økonomisk rådgivning til private - til dig der har brug for et godt råd til at få råd. FinansSparring ApS Kragelundvænget 135 7080 Børkop Din vej til større overblik og mere overskud

Læs mere

BOLIGSTØTTEN 2015. danmarks almene boliger

BOLIGSTØTTEN 2015. danmarks almene boliger BOLIGSTØTTEN 2015 bl danmarks almene boliger Oplysningerne i denne pjece er målrettet til beboere i almene boliger og dækker ikke altid beboere i andre boligtyper! Hjælp til huslejen Hvis du bor til leje

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk

Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet. set gennem borgernes øjne. vejle.dk Frikommunen på Arbejdsmarkedsområdet set gennem borgernes øjne vejle.dk Forord Vejle Kommune fik status af frikommune 1. januar 2012. Væk er de stramme regler om tidsfrister, de snævre rammer for aktivering

Læs mere