Kvalitetsrapport. for Norddjurs kommune Norddjurs Kommune Torvet Grenå Tlf:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport. for Norddjurs kommune 2007. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenå Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Norddjurs kommune 2007 Norddjurs Kommune Torvet Grenå Tlf:

2 FORORD...5 NORDDJURS KOMMUNALE SKOLEVÆSEN...6 Skolevæsenet...6 Skolestruktur...6 Elev og klassetal...7 Antal elever pr. klasse...7 Antal elever der modtager dansk som andetsprog...7 Andelen af elever pr. nyere computer...8 Andelen af elever i SFO...9 Andelen af lærernes tid, der anvendes til undervisning...9 Planlagte timer...9 Børn i særlige foranstaltninger...10 Antal elever der modtager specialpædagogisk bistand i tilknytning til kommunens egne specialklasser eller specialskoler...10 Antal elever i andre kommuners/ regioners specialtilbud...11 Faktorer der kan påvirke strukturen...11 Udsættelser af skolestart...12 Udvikling af andel af elever på privatskoler og efterskoler...12 INDSATSOMRÅDER OG RESULTATKRAV...13 Særlige indsatsområder som kommunen har arbejdet med...13 Skolekvalitetsdebat rids/ opsummering af debatten...13 Resultater sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen...14 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne...14 Resultater af de nationale test samt OS120-resultater...15 Evaluering og indsatsområder i f.t. dansk som andetsprog

3 RESSOURCER...16 Nettodriftsudgiften til undervisning pr årig...16 Nettodriftsudgiften til folkeskolen pr. elev...16 Udgifter til specialpædagogisk bistand...17 Udgifter til undervisning i dansk som andetsprog...17 Afholdte udgifter til undervisningsmidler i PÆDAGOGISKE PROCESSER...19 Beskrivelse af indsatsområder og udviklingsområder på de enkelte skoler, som det er formuleret i aftalestyrelsen Det specialpædagogiske felt Organisering af specialundervisningen Resultater af specialundervisningen og kommende indsatsområder...23 SKOLERNES RAPPORTER...27 Allingåbroskolen...27 Anholt skole...29 Auning skole...31 Glesborg skole...37 Langhøjskolen...38 Mølleskolen...39 Rougsøskolen...54 Søndre skole...57 Toubroskolen...59 Vestre Skole...61 Voldby Skole...74 Ørum Skole...76 Østre skole klasse center Djursland...89 Djurslandskolen...90 Stendysseskolen...94 Heldagsskolen Vestervang...95 Søren Kanne skolen

4 BILAG Figur 1. Skolestruktur skoleår 2006/ Figur 2: Elevtal på skoleniveau 2006/ Figur 3: Klassetal faktisk og ift. ressourcetildeling Figur 4: Gennemsnitligt antal elever pr. klasse Figur 5: Antal elever der modtager dansk som andetsprog Figur 6: Indskrevne i SFO (marts 2006 marts 2007) Figur 7: Indskrevne i SFO (Aldersgrupper) Figur 8: Pasningsgrad i SFO Figur 9.1: Timetal skoleåret 2006/07 på faser (klokketimer) Figur 9.2: Timetal skoleåret 2007/08 på faser (klokketimer) Figur Timer i indskolingen (1.-3. klassetrin) Figur Timer på mellemtrinnet (4.-6. klassetrin) Figur Timer i overbygningen (7. 9. klassetrin) Figur 11: Antal børn i almindelig specialundervisning Figur 12: Antal børn i specialklasser i tilknytning til kommunens folkeskoler Figur 13: Antal udsættelser af skolestart Figur 14: Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Figur 15: Nettodriftsudgifterne til undervisning pr årig Figur 16: Nettodriftsudgifterne til folkeskolen pr. elev Figur 17: Udgifter til undervisning i dansk som andetsprog Figur 18: Afholdte udgifter til undervisningsmidler i Figur 19: Rammebetingelser for specialskolerne

5 Forord Denne rapport er den første kvalitetsrapport for Norddjurs Kommunes skolevæsen. Kvalitetsrapporterne skal herefter udarbejdes én gang årligt. Lovgrundlaget for kvalitetsrapporten findes i folkeskolelovens 40 a samt i bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007, Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, hvor formål, indhold og tidsfrister er nærmere beskrevet. Indholdet af de årlige kvalitetsrapporter skal politisk godkendes hvert år. Indholdet af denne rapport er således godkendt på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 15. maj Formålet med kvalitetsrapporten er bl.a. at give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutninger om opfølgninger på resultaterne. Det er også formålet, at rapporterne fremmer en systematisk dialog og det løbende samarbejde mellem skolevæsenets interessenter om evaluering og kvalitetsudvikling af undervisningen på kommunens skoler, ligesom rapporten skal bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet, herunder også hvilke rammebetingelser, skolerne har at drive skolerne på. Kvalitetsrapporten skal derfor ses såvel som et dokumentationsværkstøj som et dialogværktøj, der kan danne grundlag for vurderinger, vidensdeling/læring og udvikling både i skolevæsenet som helhed og på den enkelte skole. Rapporterne giver dermed også mulighed for at træffe beslutninger om konkrete handlingsplaner på udvalgte områder. Det er intentionen, at kvalitetsrapporterne skal være et brugbart og meningsfyldt værktøj for alle parter i skolevæsenet. Derfor er udformningen og udviklingen af rapporterne i sig selv også en del af den løbende dialog mellem skolevæsenets aktører. Inden rapporten sendes til godkendelse i kommunalbestyrelsen i oktober, sendes den til høring på skolerne. Efter godkendelsen i kommunalbestyrelsen sendes forslag til handlingsplaner ligeledes til høring på skolerne, inden disse vedtages endeligt af kommunalbestyrelsen i december måned. 5

6 Norddjurs kommunale skolevæsen Skolevæsenet Skolestruktur Norddjurs Kommune har 14 folkeskoletilbud (se bilag, figur 1) herunder 10. klasse Center Djursland. For skoleåret 2006/07 er Norddjurs Kommune opdelt i 13 skoledistrikter, som følger de gamle kommuner: Grenaa, hvor der er 6 skoledistrikter, som følger hver af folkeskolerne. Alle skolerne i Grenaa har overbygning. 10. klasse er samlet på 10. klasse Center Djursland. Nørre-Djurs, hvor der er 3 skoledistrikter. Voldby Skole er grundskole med Glesborg skole som tilhørende overbygningsskole. Rougsø, hvor der er 3 skoledistrikter. Langhøjskolen er grundskole Allingåbroskolen er tilhørende overbygningsskole. Allingåbroskolen indeholder 10. klasses tilbud. Sønderhald. Auning Skole indeholder 10. klasses tilbud. Der er 5 særlige skoletilbud Stendysseskolen, Søren Kanne Skolen, Djurslandsskolen, Vestervang Skole og Ungdomsskolens heltidstilbud A-klassen I Norddjurs Kommune er der endvidere 2 friskoler Gjerrild Bønnerup Friskole samt Norddjurs Friskole (se afsnit 2.3 for udviklingen i antal elever på privatskole). 6

7 Elev og klassetal Af bilag, figur 2 fremgår elevtallet i skoleåret 2006/07 fordelt på årgange for kommunens folkeskoler (opgjort pr. 29. januar 2007). Klassetallet for de enkelte skoler og for hele skolevæsenet fremgår af bilag, figur 3. Klassetallene opgjort pr. årgang relaterer til antallet af klasser, som skolerne har pr. 29/ Antal elever pr. klasse I bilag, figur 4, vises hvor mange klasser, som skolerne får tildelt ressourcer til med udgangspunkt i, at der maksimalt må være 28 elever i en klasse Klassekvotienten Den gennemsnitlige klassekvotient for klasse udgjorde i 2005 for kommunerne i Norddjurs Kommune 19,6. Den gennemsnitlige klassekvotient for hele landet udgjorde samme år 20,1 (opgjort som gennemsnitligt antal normalklasseelever i børnehaveklasse til 10. klasse af 2 skoleår. Kilde: Indenrigsministeriets Nøgletal).). Antal elever der modtager dansk som andetsprog I folkeskolen gives undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede i bh.kl.- 10.klasse, som efter en individuel vurdering har behov herfor. Der er i alt 163 elever i folkeskolerne i Norddjurs Kommune, som modtager undervisning i dansk som andetsprog i skoleår 2006/07. Fordelingen på skoler er vist i bilag, figur 5, og som det fremgår heraf, er en stor andel af eleverne tilknyttet Søndre Skole. 7

8 Andelen af elever pr. nyere computer Norddjurs kommune På landsplan 2005: 6,32 elever pr nyere computer 2006: 4,99 elever pr. nyere computer 2005: 6,13 elever pr nyere computer 2006: 4,48 elever pr. nyere computer 8

9 Andelen af elever i SFO Som det fremgår af figur 6 i bilagene, er der en årscyklus, hvor der er flest børn indskrevet efter sommerferien, hvorefter der over skoleåret sker et løbende frafald af særligt 3. klasses børnene. På bilag, figur 7 og 8 er antallet af indskrevne børn vist på aldersgrupper, hvor det også fremgår, at der er flest indskrevne i alderen 6-9 år. Andelen af lærernes tid, der anvendes til undervisning Den gennemsnitlige andel af lærernes tid, som anvendes til undervisning udgør i skoleåret 2006/07 41% (Kilde: Opgørelser fra de enkelte skoler undtaget ledere, børnehaveklasseledere, lærere med særlige funktioner (konsulenter) samt lærere med nedsat tid). Den gennemsnitlige undervisningsprocent var 42% på landsplan i skoleår 2005/06 (Kilde: Undervisningsministeriet, Analyse af lærernes arbejdstid. Overblik og varians.) Planlagte timer Der er i lovgivningen fastsat et minimumstimetal samt et vejledende timetal, hvor kravet henfører til henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og overbygningen/udskolingen (jævnfør den faseopdelte skole). Minimumstimetallet er det timetal, som den enkelte skole skal overholde for at opfylde folkeskolelovens krav. Det vejledende timetal er det timetal ministeriet anbefaler kommunerne ud fra de faglige mål m.v. der er for de enkelte fag. I bilag, figur 9.1 og 9.2 er minimumstimetallet og det vejledende timetal vist for henholdsvis 2006/07 og 2007/08 (i skoleåret 2007/08 er timetallet udvidet med 2 ekstra lektioner (60 klokketimer) i dansk for klasse. Der er ligeledes fastsat et grundtimetal for folkeskolens enkelte fag i de 3 faser. Skolernes timeforbrug kan ses i bilag, figur 10.1,10.2 og

10 Børn i særlige foranstaltninger Antal elever der modtager specialpædagogisk bistand i tilknytning til kommunens egne specialklasser eller specialskoler. Der er elever i kommunens folkeskoler. Heraf følger nogle elever et tilbud om specialundervisning. Specialundervisningen er fleksibelt tilrettelagt oftest i kortere perioder og kan have karakter af forebyggende specialundervisning individuelt eller på hold samt længerevarende individuel specialundervisning. Undervisningen er særligt målrettet faglig opkvalificering almindeligvis i fagene dansk, matematik og engelsk. Elever, der modtager specialundervisning som enkeltintegrerede med mere end 10 timer ugentlig er incl. i disse tal. (Se bilag 7 og 8) I alt 635 elever fulgte i februar et tilbud om almindelig specialundervisning. (14,9 % af eleverne i folkeskolen) Norddjurs Kommune har 1 specialskole og 3 heldagsskoler: Djurslandsskolen, Ørum Skolen er et heldagstilbud til børn i alderen 6-18 år med betydelige udviklingsforstyrrelser og behov for vidtgående specialundervisning. Skolen rummer 122 elever, hvoraf 55 elever kommer fra Norddjurs Kommune og yderligere 28 elever er bosiddende i Norddjurs Kommune, hvor en anden kommune er betalingskommune. De resterende børn er fra andre kommuner. Skolen ligger i sammenhæng med Ørum skole og har eksterne afdelinger Damgården, som er et skole-fritidstilbud til unge mellem 14 og 18 år samt Fjellerupafdelingen, som er målrettet børn med AKTproblematikker. Norddjurs kommune har en samarbejdsaftale med Syddjurs kommune omkring skolen. Stendysseskolen, Stenvad Stendysseskolen er en heldagsskole til børn mellem 6-15 år med blandede problemstillinger. Skolen indeholder både en skoledel og en SFO del. Skolens 8/9 klasse er placeret på Ørum skole. Skolen har pt. indskrevet 19 elever. 10

11 Vestervang heldagsskole, Ørsted Vestervang er et heldagsskoletilbud til børn med blandede problemstillinger. Skolen indeholder både en skoledel og en SFO-del. Skolen har pt. indskrevet ca. 20 elever. Søren Kanne Skolen, Grenaa Skolen er en heldagsskole til børn med sociale- og emotionelle problemstillinger. Skolen indeholder en behandlingsdel. Skolen har pt. indskrevet ca. 20 elever. Antal elever i andre kommuners/ regioners specialtilbud. Der er i alt 25 elever fra Norddjurs Kommune som frekventerer andre kommuners/ regioners specialtilbud. Hertil kommer 32 børn yderligere, som er anbragt på opholdssteder, hvoraf en del frekventerer et internt skoletilbud. Faktorer der kan påvirke strukturen Der er forskellige forhold, som kan påvirke skolestrukturen herunder antallet af udsættelse af skolestart, udviklingen af elevernes søgning til andre skoler end distriktsskolen, antal elever, som vælger privatskole samt en ændring af unges valg af 10. klasse og efterskoletilbud. Udover disse forhold belyses også overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne for Norddjurs Kommune i dette afsnit. 11

12 Udsættelser af skolestart Antallet af udsættelser af skolestart over de sidste 3 skoleår er vist i bilag, figur 13 (tal for 2005/06 og 2004/05 indeholder både udsættelse af skolestart og omgængere i børnehaveklassen). Antallet af udsættelser af skolestart har været svagt faldende. Ses antallet af udsættelser af skolestart i skoleåret 2006/07 i forhold til antallet af børn i børnehaveklassen er det Toubroskolen, Glesborg Skole og Østre Skole, som har flest udsættelser. Udvikling af andel af elever på privatskoler og efterskoler I skoleår 2003/ /06 har gennemsnitligt 21,4% af eleverne i Nørre Djurs Kommune valgt et privatskoletilbud, hvor de tilsvarende tal for Grenaa udgør 7,5%, for Rougsø 7,5% og for Sønderhald 5,1% (Kilde: Indenrigsministeriets Nøgletal). Der har for kommunerne været en stigning over årene, hvor denne dog stadig er under niveauet på landsplan (13,4% i skoleår 2006/07, kilde: UNI C Statistik & Analyse). Der var i skoleår 2005/06 i alt 220 unge fra Norddjurs Kommune, som valgte et efterskoletilbud. I 2006/07 er det i alt 223 elever, som er på efterskole. 12

13 Indsatsområder og resultatkrav Særlige indsatsområder som kommunen har arbejdet med Skolekvalitetsdebat rids/ opsummering af debatten Fra februar til marts er der foregået en åben debat vedrørende skolekvalitet i alle skoledistrikter. På baggrund af debatsvarene er der udfærdiget et høringsmateriale med fokus på skolestruktur i norddjurs. Tidsplan: Maj Høringsmateriale udarbejdes på forvaltningen. 15. maj BUU godkender høringsmateriale Ultimo maj/primo juni Høringsmateriale - udsendes til høringsberettigede. 13. august Borgermøde: Debat om høringssvarene: Skolekvalitet og skolestruktur Oktober Vedtagelse af budget. 13

14 Resultater sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Efter skoleåret 2006/07 forlader 660 elever fra Norddjurs Kommune folkeskolen, hvoraf 98% har søgt videre i uddannelsessystemet. Af figur 14 i bilagene fremgår de unges uddannelsesønsker for det kommende skoleår for henholdsvis 9. og 10. klasse. Konkrete tal for frafaldprocenten foreligger ikke lige nu, men der er fokus på området. På landsplan er gennemførelsesprocenten 85%. Karaktergivningen i folkeskolens afgangsprøver 05/06 Da landsgennemsnittet ikke er tilgængeligt p.t, anvendes de senest tilgængelige oplysninger fra Afgangsklasse : 9. klasse Årtyp : 2006 Afgangsprøve (FSA) Nøgletal : Karaktergennemsnit Dansk. Retstavning. Dansk. Skriftlig. Dansk. Orden. Dansk. Mundtlig. Matematik. Skriftlig. Matematik. Mundtlig. Engelsk. Mundtlig. Hele landet 7,7 8 7,8 8,4 7,8 8 8,3 Norddjurs 7,4 7,8 7,8 8,25 7,8 8,1 8,2 14 Tysk. Mundtlig. Fransk. Mundtlig. Biologi. Skriftlig. Biologi. Mundtlig. Fysik/kemi. Skriftlig. Fysik/kemi. Mundtlig. Hele landet 7,7 8 7,7 8,2 7,9 7,8 7,8 Norddjurs 7,7 7,7 8,2 8,1 7,4 7,9 (Tallene for Norddjurs er gennemsnitstal fra de gamle kommuner) Kilde : UNI-C - Grundskole nøgletal - Grundskole karakterer 2000 til 2006 Biologi/fysik/kemi.

15 Resultater af de nationale test samt OS120-resultater Resultaterne af de nationale test er omfattet af tavshedspligt og bliver ikke offentliggjort. Det er tanken at den enkelte skole fremover skal angive styrker og områder, hvor der skønnes at være behov for forbedringer, samt hvor man evt. allerede har taget konkrete initiativer. Oplysninger for OS120-resultater foreligger ikke endnu Evaluering og indsatsområder i f.t. dansk som andetsprog Evaluering Indsatsområder Allingåbroskolen Auning Skole Søndre Skole Ørum skole Stor aldersspredning og integrationsstadier. De yngste støttes i normalklasser, med sprogstøtte efter skoletid. De ældste indsluses i løbet af 2 år i normalklasser. Enkelte får herefter støtte. Udslusning lykkes godt pga. gode ressourcer. Godt arbejde med forældregruppen. Svingende elevtal er en ulempe, kræver stor omstillingsparathed Forslag om at der afholdes miniseminar om tilrettelæggelsen af tosprogsundervisningen i Norddjurs Kommune. Der foreligger ikke oplysninger fra skolen Der er ansat 4 lærere med liniefag i DSA, har også kompetence fra flygtningecentre og Dansk Rødekors. Skolen har mentorordning. Samarbejde med familieafdelingen herunder projekter i ungdomsuddannelsesregi og foreningsregi. Sommeren 2007 dimitterer største tosprogsgruppe nogensinde fra Skolen. De sendes videre til 10.kl.-centret og Ungdomsuddannelserne. Samtlige er fuldt integrerede. Forslag om at koordinere den fælles indsats i kommunen, for at sikre kompetencer på området. Skolen har tidligere været modtageskole for alle tosprogede i tidligere Nr.Djurs kommune uanset skoledistrikt. I dag er der kun ganske få, hvorfor at det er svært at fastholde et kvalificeret tilbud. De nuværende tosprogede elever integreres i klasserne med støtte og ekstraundervisning. Forslag om at alle nyankomne starter i modtageklasse på en skole evt. Søndre Skole og derefter flytter ud i skoledistrikterne 15

16 Ressourcer Ressourcerne og nøgletallene følger definitionerne, som anvendes af Indenrigsministeriet i forbindelse med offentliggørelse af nøgletal. Der er nøgletal for nettodriftsudgiften til undervisning i alt opgjort pr årig samt nettodriftsudgifterne til folkeskolen opgjort pr. elev. Idet der er forskellige konteringsmetoder i de 4 sammenlagte kommuner udelades en opgørelse af nettodriftsudgiften på skoleniveau (f.eks. kan nogle skolerelaterede udgifter og puljer fremgå under fælles formål). Vedr. opgørelser for regnskab 2006 for Norddjurs Kommune er Auning Skole (Sønderhald Kommune) udeladt. Dette skyldes, at der er for stor usikkerhed idet en del af de opgjorte udgifter vedrører hele Sønderhald Kommune og ikke kun Auning Skoles distrikt/ skole. Nettodriftsudgiften til undervisning pr årig Nettodriftsudgiften til undervisning pr årig udgør for Norddjurs Kommune kr for 2006 Se bilag, figur 15 Nettodriftsudgiften til folkeskolen pr. elev Nettodriftsudgiften til folkeskolen pr. elev udgør for Norddjurs Kommune kr for 2006 Se bilag, figur 16 Det er tanken at det fremover skal være muligt at se hvad udgifterne specifikt går til. 16

17 Udgifter til specialpædagogisk bistand Nogle af udgifterne til specialpædagogisk bistand er indeholdt i udgifterne til folkeskolerne jævnfør foregående afsnit (udgifter til intern specialundervisning og enkeltintegrerede elever). Derudover anvendes netto kr. 62,1 mio. (oprindelige budget for 2007) til Kommunale specialskoler (Djurslandsskolen (skole og SFO)) Kommunale specialklasserækker (Auning, Søndre, Mølleskolens specialundervisningscenter (skole og SFO)) Specialklasser i kommunen (læseklasse, læsekursus, tale/sprogklasse på Vestre Skole samt Allingåbroskolen, Langhøjskolen, Rougsø, Voldby og Auning vedr. blandede problemstillinger) Heldagsskoler (Stendysseskolen (skole og SFO), Vestervangskolen (skole og SFO), Søren Kanne Skolen (skole og SFO), A- klassen) Udover ovenstående udgifter betaler Norddjurs Kommune for undervisningen på eksterne specialskoler m.v. Udgifterne er indeholdt i det første nøgletal vedr. undervisningsudgifter pr årig. Udgifter til undervisning i dansk som andetsprog Der er i ressourcetildelingsmodellen ikke særskilt afsat ressourcer til undervisning i dansk som andetsprog (indgår indirekte i tildelingen til intern specielundervisning, hvor antallet af tosprogede børn er en faktor). Der er derfor foretaget en omregning i forhold til antal tosprogede, og antaget, at det er et estimat for ressourcen til undervisning i dansk som andetsprog. Tildelingen for skoleår 2007/08 fremgår af bilag, figur

18 Afholdte udgifter til undervisningsmidler i 2006 Folkeskolerne i Norddjurs Kommune anvendte i 2006 i alt til undervisningsmidler, hvilket gennemsnitligt udgør kr pr. elev. Se bilag, figur 18. Bilaget viser afholdte udgifter til undervisningsmidler viser skolernes forbrug i Ved vurdering af forbruget skal det medtages, at skolerne har en overførselsret/ overførselsmulighed mellem forskellige kontoområder og mellem forskellige regnskabsår. Dette indebærer, at de viste tal kan variere fra år til år afhængig af skolernes prioriteringer. 18

19 Pædagogiske processer Beskrivelse af indsatsområder og udviklingsområder på de enkelte skoler, som det er formuleret i aftalestyrelsen. Skole Langhøjskolen Anholt skole Rougsøskolen Østre skole Vestre skole Glesborg skole Allingåbro Voldby skole Ørum skole Toubroskolen Auning Søndre skole Mølleskolen Indsatsområder og udviklingsområder For 06/07: AKT funktioner, Støttecenterets udvikling, LUS/læsevejledning, Samarbejdet omkring overgangen fra Børnehave til skole For 06/07: Omgangsformer 06-08: Sundhed, læsning og rummelighed/ faglighed 07/08: Pædagogisk vision, SkoleIntra, IT, Teamarbejdet, AKT, Specialundervisningen, Udearealer, Skolemad, Tidlig SFO (07/08) Den røde tråd mellem afdelingerne mht. undervisning og social læseplan, den gode undervisning, den løbende evaluering, at integrere IT i undervisningen, at fortælle de gode historier om Glesborg Skole, at udvikle skolen i samarbejde med forældrene, den forebyggende indsats. 06/07: Udviklingskursus i Evalueringskultur, Førstehjælpskursus, Udviklingskursus for specialcenterlærerne om elevhandleplaner, Internationalisering, mobning, Alternative læringsmiljøer 07: Ny skemastruktur, børn i bevægelse, bevarelse af Voldby skoles kvaliteter 06/07: Læse-stave team, Sundhedspolitik, Engelsk 7-9. årgang- udvikling af skriftlighed/nye prøvekrav, Historie, kristendom, samfundsfag- nye prøvefag. For 07/08: På vej mod Sundhedstegnet, skolens intranet, Uddannelse af læsevejleder, Indførelse af fast indskolingsteam. 06/07: Evalueringskultur 07/08: Evalueringskultur, Selvorganisering & Undervisning og dannelse som en og samme kerneopgave 07: Læsning- alles ansvar. Evaluering: portefølje, elevplaner. Den fleksible skole. Trivselspolitik. Sundhed. Skolens fysiske rammer og undervisningsmiljø. 19

20 Det specialpædagogiske felt. Som følge af de ændringer der er sket på folkeskoleområdet i forbindelse med kommunalreformens ikrafttræden d.1.jan.2007, har undervisningsministeriet ændret reglerne om folkeskolens specialundervisning. Ansvaret for al specialundervisning er herefter samlet hos kommunen Intentionen med den nye bekendtgørelse er at fremme den pædagogiske rummelighed i den almindelige undervisning. Undervisningsdifferentiering og holddeling er centrale begreber og åbner mulighed for varierende organisationsformer, der fleksibelt kan tilpasse den konkrete undervisnings mål og indhold med elevernes forudsætninger og behov. Kendetegnende for den almindelige specialundervisning i folkeskolen i Norddjurs Kommune i skoleåret har været fokus på at organisere sig efter intentionerne i lovgivningen, hvilket illustreres i skemaet på side 21 (organisering af specialundervisningen 20). Der har været meget fokus på holddeling og det forebyggende arbejde. Resultaterne af den almindelige specialundervisning samt kommende indsatsområder for de enkelte skoler illustreres i skemaet s. 23. (resultater af specialundervisningen og kommende indsatsområder) Der er desuden også en bred vifte af specialklasser spredt over hele kommunen. Alle disse klasser er fyldt op i forhold til deres normering. Der ud over har kommunen 1 specialskole og 3 heldagsskoler. Fig.19 illustrerer antallet af elever, antal lærere/pædagoger/terapeuter, andelen af lærernes tid, der anvendes til undervisning samt personalets efteruddannelsesniveau på disse skoler. I Skoleåret vil et indsatsområde være udvikling af kvalitetsrapporter for specialskole og heldagsskoler, samt evt. for specialklasser, hvorfor beskrivelsen af dette område ikke er prioriteret højt i denne rapport. I skoleåret iværksættes ligeledes et større beskrivelses- og evalueringsarbejde vedrørende kvaliteten og udviklingen af den specialpædagogiske bistand i Norddjurs Kommune. Dette skal ses som et led i den igangværende skolekvalitetsdebat i Norddjurs Kommune. 20

21 Organisering af specialundervisningen 20 Skole Toubroskolen Allingåbroskolen Østre skole Glesborg skole Forebyggende indsats i de yngste klasser i form af holddeling Omorganiserer den specialpædagogiske indsats til øget brug af holddannelse. Læseløft til enkelte elever i 1. og 2. årgang AKT: En lærer, stor erfaring, fungerer på elev-og forældreniveau Motorik: 2 ugl. Timer i bh-klasse efter screening ved sundhedspersonale. Lektiehjælp: V. støttecenterlærer, 2 morgentimer, 3 eftermiddagstimer projekt under uvm Støttecenter: støtte i klasser, holdundervisning, enkeltundervisning, korte forebyggende kurser. Skoleåret inddeles i to perioder. Læseklasse: For elever i overbygningen Årgangsundervisning: i hold eller storrum med flere lærere. IT-støttet undervisning i læsning. Pilotprojekt m. eksterne forsøgsmidler. Fra skoleåret udbredes projektet til hele skolen og udvides med forskning. Morgenlæsning i 4.-6.klasse: læser 1 time dagligt, 3 dage ugentlig. Ekstra time på skemaet. Kobles til danskundervisningen. Intensiv læseundervisning: 12 ugers forløb, med daglig intensiv individuel læstræning. Specialundervisningscentret fungerer som videnscenter og inspirator. Indskoling: Forebyggende indsats omkring det faglige og socialt/emotionelle. Lærerne er særligt uddannede til dette. Læse/stavetestning af samtlige klasser med efterfølgende klassekonferencer. Suppleres med af læsevejledere og dansklærere i visse klasser lus er børnene. Holdundervisning: for elever med faglige vanskeligheder i dansk, matematik, engelsk og tysk. Råd og vejledning ved specialundervisningslærere vedr. elever i almenundervisningen samt ved akutte problemstillinger. Specialundervisningslokalet som materialecenter. AKT: arbejder på at uddanne en specialpædagog som skal være bindeled til familien og eksterne samarbejdspartnere. Supervision og kollegavejledning v. specialundervisningslærere ( Alle har kursus i supervision, og skal have 2.årigt kursus vedr. børn med AKT-problemer) Lektiecafé. 21

22 Konsultative koordineringskonferencer. To uddannede læsevejledere, der skal det kommende år uddannes to mere. Alle dansklærere har deltaget i LUS-kursus. Voldby skole Vestre skole Auning skole Søndre Skole Specialundervisningsbånd i 2. og 3. lektion alle ugens dage med intensiv læseundervisning. 3 hold á 2 elever. Støtte i klassen: 9 timer ugentlig i 3 klasser. Timerne bruges til holddeling og forebyggende. Lektiecafé. Vandkanden For elever med blandede vanskeligheder (Eksternt tilbud) Holddeling i 2. og 3. årgang vedr. læseprojekt. SPU-lærere læser med de svageste. SPU-lærerne er tilknyttet årgangen. Individuel undervisning: Reading recovery i andet semester i 1.klasse (2-4 elever) SPU uden for skoletiden lektiehjælp Støtte i klassen især i klasser, hvor flere elever har behov herfor. Forebyggende støtte: SPU-lærerne deltager i klassen en periode, rådgiver og vejleder i alm.undervisningen. Læseprojekt, stavetræningskurser. Korte intensive kurser: stavetræning, matematikkursus Læseklasse: For elever i 7-9 kl. med massive læsevanskeligheder (eksternt tilbud) Læsekursus: For elever i 4.-5.kl. med massive læsevanskeligheder (Eksternt tilbud) Tale/sprogklasse: For elever med tale-sprogvanskeligheder (Eksternt tilbud) Motorik: i indskolingen. Læsekursus 2. årgang og øvrige årgange: 1 daglig lektion til børn med behov herfor. Stavekurser. Tidlig indsats: sproggrupper i indskoling, samt støttelærer som vejleder, obs og underviser i indskolingen. Støtte til enkeltelever i børnehaveklassen. SPU i støttecentret eller i klassen i dansk, matematik og engelsk. Specialhold: 2 interne specialhold i dansk, matematik og engelsk. Særlig støtte/akt: gives til enkeltelever i klassen. Støttecenter: tilrettelægger tilbudene efter behov. Samarbejder tæt med faglærere. Intern vidensdeling og udvikling f.eks. i studiegruppe Specialklasserække: Tidligere Amtslig specialklasserække for børn med blandede vanskeligheder og behov for vidtgående specialundervisning. Specialcenter som videnscenter. Arbejde ud fra den nye lovgivning og vejledning på området. Implementeret med høj grad af rummelighed. Specialklasserække børn med generelle indlæringsvanskeligheder, dertil er der flere børn med fysiske og psykiske vanskeligheder. Inklusionsforløb med almenskolen. 22

23 Mølleskolen. Ørum Skole Langhøjskolen Rougsøskolen Specialundervisningscentret børn med specifikke indlæringsvanskeligheder. Undervises i små hold efter individuelle handleplaner. Specialundervisning: arbejder med holddelinger og delehold på flere måder for at udfordre alle elever og skabe venskaber på tværs af klasser. Der er ikke tilgængeligt materiale fra skolen Der er ikke tilgængeligt materiale fra skolen Der er ikke tilgængeligt materiale fra skolen Resultater af specialundervisningen og kommende indsatsområder. Skole Toubroskolen Allingåbroskolen Resultater: Holddannelsen i indskolingen har man gode erfaringer med. Læseløft i 1. og 2. klasse giver gode resultater Indsatsområde: Vil arbejde videre med holddannelse i indskolingen i det omfang der er ressourcer herfor. Er på vej med at organisere holddannelse i forhold til specialundervisning. Resultater: Den daglige undervisning af enkeltelever/hold i støttecentret giver gode resultater fordi eleverne får den nødvendige ro og regelmæssighed. Ambulancetjeneste vedr. AKT fungerer godt. Små intensive faglige kursusforløb fungerer godt. Lektiehjælp: Morgentimer med fokus på en god start på dagen/ugen- hjælp til strukturering, lektier og arbejde med sociale kompetencer. Eftermiddagstimer med faglig hjælp. Forældresamarbejdet og arbejdet med handleplaner har givet god kommunikation. Intensive læse-/stavekurser har været største succesområde. Støtte i de første måneder i 7 klasse, som er tilført elever fra Langhøjskolen giver mulighed for at vurdere særligt behov. 23

24 Indsatsområde: At organisere intensive læse-stavekurser inden for de nye specialundervisningsrammer. Større IT-support f.eks. vedr. IT-rygsæk. Der skal indkøbes edb-udstyr, men dette er en stor økn. Belastning for skolen. Der er fortsat behov for videreuddannelse inden for specialundervisningsområdet. Østre skole Resultater: Specialundervisningen fungerer meget tilfredsstillende. Større fokus på at kvalificere almenundervisningen, morgenlæsning, læseløft, holddannelse og særlig støtte på årgangene har givet færre børn til specialundervisningen. Det betyder, at de børn, der modtager specialundervisning i dag har tungere problemstillinger, hvilket svarer til intentionerne i lovgivningen. Indsatsområde: Holddeling med timer fra specialundervisningen udvides til at omfatte det meste af skolen næste år. Den IT-støttede undervisning i læsning bredes ud til hele skolen næste år. Skolen er sammen med 2 andre skoler i Danmark udpeget til at gennemføre forsøget og har fået ekstra midler hertil. Morgenlæsningen skal kobles til danskundervisningen, så læsetræningen de to steder koordineres. Glesborg skole Resultater: Specialundervisningen er et spændende dynamisk felt. Området er under konstant udvikling ked krav både ude-og indefra. Der er flere børn, der har behov for andet hjælp end den faglige specialundervisning. Indsatsområde: Arbejder på at få uddannet en specialpædagogisk uddannet person, der kan bygge bro mellem skoleverden og den sociale verden. Vil gerne uddanne yderligere 2 læsevejledere. Vil gerne udbygge samarbejdet med socialforvaltning og PPR. Alle specialundervisningslærere er tilmeldt et to-årigt kursusforløb vedr. børn med AKTproblemer Voldby skole Resultater: SPU-båndet fungerer godt, idet eleverne kan få en intensiv faglig støtte i en kortere periode. Ulempe, at eleven tages ud af tilfældige timer. Støttelærerfunktionen fungerer godt især 24

25 ved holdundervisning, hvor der er mulighed for at differentiere mere. Indsatsområde: Organisering af SPU-båndet skal der kigges på for at undgå, at eleverne tages ud af tilfældige timer. Lektiecafé-ordningen skal der kigges på idet det opleves, at det af nogle benyttes som pasningsordning. Vestre skole Resultater: Læseprojektet har været stor succes. Overbevist om, at mange elever undgår at skulle have specialundervisning senere i skoleforløbet. Intensive stavekurser har hjulpet mange. Læseløft på 1.klassetrin har gjort, at ca. halvdelen af de deltagende har kunnet følge normalundervisningen efterfølgende. Lektiehjælp er meget populært og mindsker afstanden til de øvrige elevers niveau i klassen. Indsatsområde: Der ønskes, at så mange elever som muligt inkluderes i normalundervisningen. Det er tanken at knytte specialundervisningen til årgangene, så SPU-lærerne bliver en del af teamet og indgår i planlægningen af undervisningen. Auning skole Resultater: I indskolingen har der været gode resultater med to sproghold, hvor eleverne har arbejdet med sprogforståelse og begrebsudvikling. Læsekursus på 2. årgang har også været succes. Især de tiltag, hvor en fast lærer kan skabe daglig rutine og arbejde målrettet med eleverne i fastsat samarbejde med elever og faglærer giver gode resultater. Succes måles på, om man formår at få sammenhæng mellem specialundervisning og normalundervisning for eleven, samtidig med at eleven kan se egne fremskridt. Indsatsområde: Lærernes kompetenceudvikling. Efteruddannelse står højt på ønskelisten. Ønske om at støttecentret fungerer som ressourcecenter for den øvrige skole, således at vejledning ideelt kan erstatte eller supplere den traditionelle specialundervisning. Fokus på samarbejdet med faglærerne. Brugen af tekniske hjælpemidler skal udbygges. Mølleskolen Resultater: Der er gode resultater af kortere intensive kursusforløb samt stor tilfredshed med ekstraundervisning uden for skema. 25

26 Søndre Skole Ørum skole Langhøjskolen Rougsøskolen Indsatsområde: Projekt for skoleåret vedr. holddeling og delehold. Forskellige typer holddelinger afh. af : læringsstil, relationer, køn, årgange. Perioder på 3-12 uger kl. holddelinger/kursusforløb på tværs af årgange: I O.-2. kl. i 2 daglige dansktimer og i årgang i fagene mat. Musik, billedkunst og nat/tek. 5.årg. vil der blive arbejdet med deletimer. Overbygning holddeling i da. Mat. Fys/kem. Biologi, idræt, sprogfag. Resultater: Stor grad af inklusionsforløb af elever fra specialklasserne ind i almenskolen. Indsatsområder: At fremstå som en skole med både elever med specialpædagogiske behov og børn med almindelige skolebehov. At skolen karakteriseres ved forskellighed. Der er ikke indkommet oplysninger fra skolen Der er ikke indkommet oplysninger fra skolen Der er ikke indkommet oplysninger fra skolen 26

27 Skolernes rapporter Skolens navn: Allingåbroskolen Pædagogiske processer og indsatsområder: A) Alle lærere deltog i et udviklingskursus i Evalueringskultur med følgende formål: - At give lærerne indblik i evalueringsbegreber og -metoder - At koble mål og evaluering til lærernes daglige praksis - At give lærerne konkrete redskaber og metoder til støtte for arbejdet med mål og evaluering - At bidrage til udviklingen af en evalueringsfaglighed gennem systematisk arbejde med mål og evaluering - At understøtte skolens udmøntning af Fælles Mål og 2 stk. 2 i folkeskoleloven: Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet ( ) og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Hensigten med forløbet har været at øge professionalismen inden for evalueringsområdet herunder at have fokus på at planlægge efter mål i højere grad end efter emne med deraf følgende målevaluering. B) Førstehjælpskursus for de sidste 12 lærere afsluttes i foråret Herefter har alle lærere førstehjælpskursus. Fremover er det hensigten at vedligeholde lærernes førstehjælpskurser ved hvert tredje år at komme på 3 timers opsummeringskursus. C) Udviklingskursus for specialcenterlærerne om elevhandleplaner. Det har fundet sted i samarbejde med JCVU. 27

28 D) Internationalisering: Comeniusprojekt, hvor to lærere samarbejder med lærere fra England, Tyskland, Spanien og Grækenland. Samarbejdet indebærer generel idéudveksling og konkrete undervisningsforløb inden for fagene matematik og natur-teknik, hvor emnet er klima. Samarbejdet består endvidere af lærerbesøg på de involverede skoler. I skoleåret er yderligere en lærer blevet involveret ligesom det faglige område er udvidet fra overvejede at være af naturfaglig karakter til også at være inden for kultur og traditioner. E) Revidering og ajourføring af skolens plan mod mobning. Denne revidering fortsætter ind i skoleåret F) Alternative læringsmiljøer. Overordnet planlægning/organisering af muligheder for at arbejde i alternative læringsmiljøer i Norddjurs Kommune. Det skal resultere i konkrete undervisningsforløb/arrangementer i samarbejde mellem nogle klasser på skolen og institutioner repræsenteret under de Alternative læringsmiljøer. Udtalelse fra skolebestyrelsen: Skolebestyrelsen finder kvalitetsrapporten tilfredssstillende og tager den til efterretning. 28

29 Skolens navn: Pædagogiske processer og indsatsområder: Anholt skole Evalueringen er på baggrund af de områder, der fremgår af vores aftale med Børne- & Ungdomsudvalget Der er således tale om en halvårsevaluering. Udredning af den enkeltes læringspotentiale er en løbende proces. Af elevplanerne fremgår det, at der handles i overensstemmelse med de opstillede mål, og af elevernes resultater kan det konstateres at målene indfries. Udviklingsprojektet med dramapædagogik i undervisningen er nu så fremskreden, at vi kan begynde at vurdere på metodens anvendelsesmuligheder. Metoden ser meget lovende ud. Vi forventer at fremkomme med en foreløbig rapport til efteråret, og vil efterfølgende tilbyde fastlandsskolerne og politikkerne et foredrag om vores resultater og metodens overførbarhed til store skoler. Skolens årsplan for 07/08 er inddelt i fire overordnede temaer. Sundhed - krop og sjæl (uge 33 40) Kunsten i tid (uge 41 51) Identitet (uge 1 11) Verdens vidundere og mysterier (uge 13 26). Målet med at udarbejde en fælles overordnet årsplan for hele skolen (se mere herom på skolens hjemmeside under Den Fleksible Skole), er at skabe sammenhæng i fagene, rette fokus på undervisning med henblik på forståelse samt styrke videndeling både blandt elever og lærere Tilpasset skolestart. To nye 0. klasseelever er startet i yngste klasse. Det er sket i et tæt samarbejde med forældrene, og de er begge faldet til uden problemer. Skole/hjem-samarbejde. Fællesspisningen hver 2. onsdag har tiltrukket stort set alle forældre, og i skolens sommerafslutning, hvor eleverne leverede underholdning, deltog alle forældre. Dette uforpligtende samvær skaber god kontakt, også når det gælder formidlingen af den vanskelige samtale. 29

30 Vi arbejder løbende med lærer-pædagog samarbejdet. Vi holder kurser herom mindst fire gange om året. Sidst var i maj 07. Det var tre af skolens lærere, der stod for oplæggene. Indholdet var: Kort gennemgang af den enkeltes pædagogiske praksis ud fra egne besvarelser / opsamlingsskema Oplæg ved Inge: Judith Rich Harris Holdfølelse Oplæg ved Maria: Haugsted m.fl. Drama i undervisningen Oplæg ved Helene: H. Gardner De mange intelligensers pædagogik Bente Lynge Anerkendende pædagogik Opsamling Udtalelse fra skolebestyrelsen: Bestyrelsen for Anholt Skole og Børnehave har noteret sig kvalitetsrapporten, men vil ikke for nærværende komme med udtalelser, da indholdet er rettet mod strukturændringer vedrørende fastlandsskolerne 30

31 Skolens navn: Auning skole Årsrapport: Pædagogiske processer og indsatsområder: Evalueringskultur Overordnede mål: Målet er at sikre kvaliteten i undervisningen. Derfor vil vi udvikle en synlig og gennemskuelig evalueringskultur, der skaber optimale forudsætninger for: At evaluering bliver en del af elevernes læringsproces At systematisk evaluering danner grundlag for undervisningens planlægning og gennemførelse. Operationelle mål: At udvikle en synlig gennemskuelig evalueringsplan, der giver skolen forudsætninger for intern og ekstern dialog om og dokumentation af undervisningens kvalitet. At udvikle års- og udviklingsplaner så de kan bruges som redskab til kvalitetssikring At styrke skoledelsens rolle som pædagogiske ledere Handlingsplan: Det sikres at klassernes års- og udviklingsplaner indeholder såvel undervisningsmål som overvejelser over og/eller plan for evaluering Portefolio udvikles som evalueringsredskab fra børnehaveklasse til 3. årgang Evaluering af undervisningsforløb og af teamets eget samarbejde indgår som en naturlig del af teamets arbejde Der holdes årlige teamsamtaler med ledelsen. Der afholdes pædagogiske kurser og arrangementer om evaluering På baggrund heraf udarbejder faguddvalgene i dansk, matematik, sprog og naturfag evalueringsplaner for deres fag Der afholdes skole-hjem samtaler to gange årligt. Forud for samtalerne gennemføres elevsamtaler. Begge samtaler har fokus på evaluering af elevernes udbytte af undervisningen 31

32 32 Årsberetning: Årsplanernes indhold samt ideer til form er gennemgået og diskuteret på lærermøde. Der har i indskolingsgruppen været afholdt pædagogisk oplæg om portefoliepædagogik. Alle klasser på de fire årgange har indfort portefoliemapper, som danner udgangspunkt for den ene af årets skole-hjem samtaler. Opfølgning og gensidig inspiration har været et punkt på klyngemøde. Teamsamtalerne har grundet tidspres været nedprioriteret i forhold til MUS samtalerne. Således har teamets evalueringspraksis været drøftet med den enkelte og ikke med teamet. På baggrund af et tidligere fælleskommunalt oplæg ved Peter Dahler-Larsen har der været afholdt en kursusrække, der skal føre frem til synliggørelse af skolens evalueringskultur: o Et fælles oplæg, hvor teori om evaluering, evalueringsmodeller og forudsætninger for god evaluering blev præsenteret. o Arbejde i faggrupperne med selvevalueringsnotat fra EVA. o Et fælles oplæg om evaluering i forhold til begreberne kontrol, måling, udvikling og refleksion samt temaet portefolie præsenteret i refleksivt team o og endelig sidste del hvor de fire faggrupper udarbejder endelig evalueringsplan for fagene. Denne sidste del finder sted i september 07. Elev- og skole-hjem samtaler er gennemført planmæssigt. Forårets samtaler tog udgangspunkt i den af ministeriet pålagte individuelle elevplan og forholdt sig til opfyldelsen af de i årsplanerne fastsatte mål. TRIVSELSPOLITIK Målet for Auning Skoles trivselspolitik er at: alle skolens elever trives. alle elever er bevidste om trivsel og mistrivsel. forebygge og afhjælpe mobning på vores skole. Det er Auning Skoles mål, at alle elever trives og er glade for at komme i skole hver dag. Samværsformen på skolen skal kendetegnes ved tolerance og respekt alle børn og voksne imellem. Den enkelte elev skal anerkendes, finde tryghed i og opleve sig selv som en vigtig del af fællesskabet. Alle elever skal føle en høj grad af selvværd. Alle skal kunne sige: Det er min skole! Trivselen på Auning Skole er et fælles ansvar for elever, personale og forældre.

33 HANDLEPLAN TIL FREMME AF TRIVSEL På Auning Skole vil vi: lave sociale spilleregler i/med alle klasser i starten af skoleåret. Reglerne hænges op i klasserne og drøftes jævnligt. sætte trivsel, samt mobning og antimobning på dagsordenen til alle forældremøder i starten af skoleåret. sætte trivsel på dagsordenen til alle elevsamtaler og skole-hjem-samtaler. lave fælles arrangementer på tværs af klasser og årgange. afholde trivselsemne fælles for hele skolen hvert 3. år. foretage undersøgelser vedr. trivsel og mobning på skolen hvert 3. år. igangsætte legeaktiviteter og sørge for gode aktivitetsmuligheder i frikvartererne. Årsberetning: Opstarten var en fælles trivselsdag den 8. december 2006, hvor alle elever i de tre klynger Arbejdede med temaet trivsel. På dagen dannedes venskabsklasser. Alle klasser har udarbejdet sociale spilleregler for klassen. Reglerne er ophængt i klasserne og drøftes efter behov. Trivsel er et fast punkt på dagsordenen til det årlige forældremøde og drøftes igen ved skole hjem-samtalerne for de elever/forældre der måtte ønske det. Fagugerne planlægges med tværfaglige forløb. Næste fællesarrangement i skolen er skoleåret hvor fælles trivselsemne er udsmykning. I skoleåret skal vi lave ny undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø. Undersøgelsen denne gang vil primært blive vedr. skolens fysiske rammer. Skolens legepatrulje store elever der sætter lege i gang for mindre elever i frikvartererne fungerer rigtig godt. Vi har i skolegårdene fået flere nye legeredskaber, etableret nye boldspilområder for at give bedre legemuligheder i frikvartererne. 33

34 HANDLEPLAN VED MOBNING Vi er altid opmærksomme omkring signaler på mobning, og vi tager altid elever og forældre, der beretter om mobning, alvorligt. Så snart det erfares, at en elev mobbes, følges nedenstående handleplan. Denne kan følges helt til ende eller så længe, det er nødvendigt. Klasselæreren eller den implicerede lærer/pædagog tager en samtale med det barn, der bliver mobbet. Forældrene inddrages. Hovedpunkterne skrives ned. Klasselæreren eller den implicerede lærer/pædagog tager en samtale med det barn eller de børn, der står bag mobningen. Forældrene inddrages. Hovedpunkterne skrives ned. Øvrige lærere og pædagoger for de implicerede elever underrettes, og teamet laver handleplan. Klasselæreren tager problemet op med den samlede klasse/elevgruppe og med forældregruppen. Særlige tiltag kan arrangeres med ledelsen, AKT-lærerne eller forældrene. Der kan indsendes en underretning til socialforvaltningen. Den seje er ikke mobberen det er stopperen! Årsberetning: Skolens trivselspolitik kræver hurtig indsats hvis man erfarer at der foregår mobning i en klasse.. Ved mobningsproblemer skal personale følge handleplanen, så langt som det er nødvendigt for at løse problemet. Det ældste elevråd/enkelte klasser har i skoleåret lavet flere mindre undersøgelser på skolen, hvor de har taget temperaturen på mobning. Vi har i disse undersøgelser kunnet se, at der foregår nogen mobning på skolen, og i de pågældende klasser er problemstillingerne efterfølgende taget op. Elevrådet har været aktive medspillere i arbejdet elevernes trivsel. PROJEKT STRESSHÅNDTERING MÅLSÆTNING: at skabe en kultur hvor den enkelte leder/medarbejder formår at fungere optimalt mellem krav og vedkommendes egne ressourcer, under hensyntagen til stress. Projektet foregår i to trin, hvor trin 1 handler om at skabe et fælles sprog om hvad stress og stresshåndtering er for en størrelse. Trin 2 handler om at skabe en fælles platform blandt de enkelte lærere, hvor hensigten er at skabe en synlig mod-stress-kultur der skaber robusthed, og bygger på indsigt og ansvarlighed. 34

35 Trin 1: Fælles sprog Foredrag/undervisning: Hvad er stress? Hvordan virker stress på os selv og vores kolleger? Hvordan kan jeg forebygge og håndtere stress, individuelt og kollektivt? Stressansvarlighed på de fire niveauer: organisation, ledelse, gruppe samt individ. Trin 2: Fælles platform blandt de enkelte lærere: En facilitation/gruppearbejde med lærerne, hvor man arbejder med stressansvarlighed på skolen. Hvad er det der stresser os på skolen? Identificer hvor det hører hjemme i forhold til de 4 niveauer. Hvad er grundvilkårene som ikke kan ændres, og hvilke vilkår kan ændres? Hvordan ønsker vi trivsel, arbejdsglæde og psykisk arbejdsmiljø optimeret gennem de indbyrdes relationer? Hvilke informations- og kommunikationsformer ønskes interne for at opnå vores trivselsmål? Hvordan kan vi støtte hinanden i hverdagen: Praktisk, følelsesmæssigt, feed-back og supervision? Hvordan når vi vores mål, - hvad hindrer og hvad hjælper os til at fastholde processen? Årsberetning: Vi har på skolen arbejdet med stresshåndtering de sidste to skoleår, og arbejdet fortsætter i dette skoleår. I skoleåret har vi arbejdet i trin 1 Fælles sprog og trin 2 Fælles platform blandt de enkelte lærere, startende med pædagogisk arrangement den 29. september 2006 med en konsulent fra Center for Stress. Vi har arbejdet med at identificere, hvad det er der stresser os, og hvor hører det hjemme i forhold til de 4 niveauer: Det organisatoriske niveau, ledelsesniveau, medarbejderniveau eller det individuelle niveau. Vi har undersøgt hvilke grundvilkår vi arbejder under altså hvilke vilkår vi ikke kan ændre på og hvilke vilkår kan vi ændre. Med baggrund heri har klyngerne udvalgt 3 fokuspunkter som der skal arbejdes med dette efterår. Det er skolens MED-udvalg, som er tovholder i temaet stresshåndtering. 35

36 Pædagogiske processer og indsatsområder: Evalueringskultur: Arbejdet med evalueringskultur blev påbegyndt som et 2-årigt kommunalt forløb for skolerne i Sønderhald kommune. Som det fremgår af årsberetningen, har vi været omkring mange evalueringsformer i forløbet indtil nu. Det har været vigtigt for skolen, at fagudvalgene har diskuteret og fundet de evalueringsformer, som er anvendelige på de forskellige årgange. Vi har i forløbet også fået nationale tests, som kommer til at indgå i skolens samlede evalueringsplan. Trivselspolitik: Vi har i skoleåret arbejdet meget med trivsel. Det er vigtigt for os alle, at skolen trivselsmål bliver opfyldt at alle skolens elever trives. Udover at vi har arbejdet med sociale mål i klasserne, har vi også gjort meget ud at sprog og omgangsformer. På Stormøde (møde for skolens forældrekreds) har vi drøftet trivsel, hvor forældrene også har givet deres bud på god trivselspolitik, samt drøftet de fælles forventninger til skole hjem-samarbejdet. Trivselspolitikken blev udarbejdet i slutningen af skoleåret, og skal derfor implementeres i dette skoleår. Skolens kontor udarbejder en pjece vedr. trivsel, som vil blive udleveret til alle nye elever på skolen. Stresshåndtering: Vi har i de sidste to år arbejdet med stresshåndtering. Alle lærere har været igennem et Stresshåndteringskursus, for bl.a. at få indsigt i de signaler som kan være starten på stress, og ligeledes hvordan man undgår at få stress. Gennem skolens APV-undersøgelser forsøger vi til stadighed, at finde og afdække de stressfaktorer, som medarbejderne ser i dagligdagen. Vi har på det seneste haft personale, der har været ramt af stress, og forsøger bl.a. gennem kolleger og mu-samtaler, hurtigt at finde frem til de der har behov for støtte i dagligdagen. Arbejdet med stresshåndtering er en løbende proces, hvor vi til stadighed skal blive dygtigere undgå stresssituationer blandt medarbejderne Udtalelse fra skolebestyrelsen: Trivselspolitik: Vi har i skolebestyrelsen været med ved udarbejdelse af skolens trivselspolitik. Med viden om, at der er børn, som bliver mobbet, børn som ikke trives i skoledagen, har det været vigtigt for os at medvirke til udarbejdelse af en plan for det, der skal gøres i forbindelse med mobning. Ligeledes har vi været med i debatten vedr. elevernes sprog overfor hinanden - og overfor voksne. Vi har haft et arrangement for skolens forældrekreds med debat og diskussion om trivsel generelt, og fik blandt de fremmødte stor opbakning til trivselspolitikken. Vedr. skolens udviklingsområder med evalueringskultur og stresshåndtering tages ovenstående beretninger til efterretning. 36

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Kvalitetsrapport. Skoleåret Kvalitetsrapport Skoleåret 2007-2008 1 FORORD...5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen...7 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med

Læs mere

Skole/afdeling/navn Ledelse Fysiske rammer Organisering

Skole/afdeling/navn Ledelse Fysiske rammer Organisering Skole/afdeling/navn Ledelse Fysiske rammer Organisering Ørum skole Selvstændig ledelse på hver skole. Fagkonsulenter sikrer faglige miljøer på tværs af skoler Elever: niveaudelt undervisning i overbygning.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET KVALITETSRAPPORT for VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN. SKOLEÅRET 2008-2009 KVALITETSRAPPORT for LUNDE-KVONG SKOLE Skolegade 59 Lunde 6830 Nr. Nebel - Skoleleder Vita Mortensen - Rubrik 1: Vejledning: Klassetrin og antal elever opgøres

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. =

Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2007 KV07 0. = Ulbjerg Skole 8 86 87 88 89 90 9 9 9 9 9 96 97 98 99 00 Kvalitetsrapport 007 7 8 9 6 0. = Rammebetingelser Klassetrin 0-7 Spor Antal elever/børn På skolen 07 i SFO i % af det samlede elevtal på klassetrinnet

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009 Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Miljø Lærere/uddannelse Elever/forældre Materialer. Målrettet efter- /videreuddannelsespolitik. Faglig netværksdannelse.

Miljø Lærere/uddannelse Elever/forældre Materialer. Målrettet efter- /videreuddannelsespolitik. Faglig netværksdannelse. Skole/afdeling/navn Ørum skole Djurslandsskolen PPR Samarbejdsrelationer Samarbejde med lokale videnscentre, skolecentre Tæt dialog med eksperter og skolefolk fra det almene system.. Overblik i kommunens

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2006 2007 Kvalitetsrapport Skoleåret 2006 2007 1 Forord... 3 Bekendtgørelse, folkeskolen... 5 Bekendtgørelse, kvalitetsrapport... 6 Rammebetingelser... 11 Pædagogiske processer... 97 Resultater... 175 Vurderinger...

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007 1. Skolernes rammebetingelser KVALITETSRAPPORT FOR SKOLERNE I TØNDER KOMMUNE - DEL 1 SKOLERNES DEL o Skolerne arbejder i 06/07 efter de styrelsesvedtægter,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Evaluering og opfølgning:

Evaluering og opfølgning: Evaluering og opfølgning: Århus Privatskole underviser efter de af Undervisningsministeriet opstillede Fælles Mål (læs disse andetsteds på hjemmesiden under Lovpligtig information). Dette sikrer, at skolens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen

KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen KVALITETSRAPPORT 2007 Det kommunale skolevæsen Udarbejdet 14. maj 17. september 2007 Forord Kvalitetsrapporten 2007, der dækker skoleåret 2006/07, skal give en status på kvaliteten i Rebild Kommunes skolevæsen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole

Kvalitetsrapport 2009. Borup Skole Indhold 1. Indledning... 3 2. Udvalgte kommunale indsatsområder... 4 Faglighed og inklusion... 4 Partnerskab om folkeskolen... 5 Trivsel og livsglæde... 6 Mål- og indholdsbeskrivelser i SFO... 6 3. Særligt

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: Bækholmskolen Skoleår: 2007-08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet dette

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Byhaveskolen. Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT Byhaveskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 TRIVSEL... 10 INKLUSION... 16 KVALITETSOPLYSNINGER...

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Holddannelse begrebsafklaring Vordingborg Skolevæsen

Holddannelse begrebsafklaring Vordingborg Skolevæsen Holddannelse begrebsafklaring Vordingborg Skolevæsen Begrebsafklaring : Kastrup Skole Holddannelse er når eleverne tilgodeses i almenundervisningen ningen gennem pædagiske - didaktiske metoder, der understøtter

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER

KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og

Læs mere

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS

Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Side 1 af 8 Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand KIS Skolens navn: PROVSTEGÅRDSKOLEN Skoleår: 2007/08 Indledning Skoleafdelingen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har i fællesskab udarbejdet

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Sejs Skole, skoleåret 9/ Sejs Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Sejs Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen gør

Læs mere

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015

UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå?

Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence. - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Skolebestyrelsens arbejdsområde og kompetence - Skal opgaver - Kan opgaver - Hvad vil SB opnå? Roar Hylleberg 42 år, gift med Eva Eik 7 år, Tone 10 år og Ask 12 år Skolebestyrelses erfaring: 4. år og 2

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Kvalitet i specialundervisningen

Kvalitet i specialundervisningen Dorte Lange, næstformand i Danmarks Lærerforening Kvalitet i specialundervisningen Denne artikel handler om, hvordan man i den danske folkeskole definerer og afgrænser specialpædagogik/specialundervisning.

Læs mere

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011

Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Ressourcecenter Torstedskolen Skoleår 2010-2011 Udgangspunkt Folkeskoleloven 3. Stk. 2 Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0

10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0 Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere