Kvalitetsrapport. for Norddjurs kommune Norddjurs Kommune Torvet Grenå Tlf:

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Norddjurs kommune 2007 Norddjurs Kommune Torvet Grenå Tlf:

2 FORORD...5 NORDDJURS KOMMUNALE SKOLEVÆSEN...6 Skolevæsenet...6 Skolestruktur...6 Elev og klassetal...7 Antal elever pr. klasse...7 Antal elever der modtager dansk som andetsprog...7 Andelen af elever pr. nyere computer...8 Andelen af elever i SFO...9 Andelen af lærernes tid, der anvendes til undervisning...9 Planlagte timer...9 Børn i særlige foranstaltninger...10 Antal elever der modtager specialpædagogisk bistand i tilknytning til kommunens egne specialklasser eller specialskoler...10 Antal elever i andre kommuners/ regioners specialtilbud...11 Faktorer der kan påvirke strukturen...11 Udsættelser af skolestart...12 Udvikling af andel af elever på privatskoler og efterskoler...12 INDSATSOMRÅDER OG RESULTATKRAV...13 Særlige indsatsområder som kommunen har arbejdet med...13 Skolekvalitetsdebat rids/ opsummering af debatten...13 Resultater sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen...14 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne...14 Resultater af de nationale test samt OS120-resultater...15 Evaluering og indsatsområder i f.t. dansk som andetsprog

3 RESSOURCER...16 Nettodriftsudgiften til undervisning pr årig...16 Nettodriftsudgiften til folkeskolen pr. elev...16 Udgifter til specialpædagogisk bistand...17 Udgifter til undervisning i dansk som andetsprog...17 Afholdte udgifter til undervisningsmidler i PÆDAGOGISKE PROCESSER...19 Beskrivelse af indsatsområder og udviklingsområder på de enkelte skoler, som det er formuleret i aftalestyrelsen Det specialpædagogiske felt Organisering af specialundervisningen Resultater af specialundervisningen og kommende indsatsområder...23 SKOLERNES RAPPORTER...27 Allingåbroskolen...27 Anholt skole...29 Auning skole...31 Glesborg skole...37 Langhøjskolen...38 Mølleskolen...39 Rougsøskolen...54 Søndre skole...57 Toubroskolen...59 Vestre Skole...61 Voldby Skole...74 Ørum Skole...76 Østre skole klasse center Djursland...89 Djurslandskolen...90 Stendysseskolen...94 Heldagsskolen Vestervang...95 Søren Kanne skolen

4 BILAG Figur 1. Skolestruktur skoleår 2006/ Figur 2: Elevtal på skoleniveau 2006/ Figur 3: Klassetal faktisk og ift. ressourcetildeling Figur 4: Gennemsnitligt antal elever pr. klasse Figur 5: Antal elever der modtager dansk som andetsprog Figur 6: Indskrevne i SFO (marts 2006 marts 2007) Figur 7: Indskrevne i SFO (Aldersgrupper) Figur 8: Pasningsgrad i SFO Figur 9.1: Timetal skoleåret 2006/07 på faser (klokketimer) Figur 9.2: Timetal skoleåret 2007/08 på faser (klokketimer) Figur Timer i indskolingen (1.-3. klassetrin) Figur Timer på mellemtrinnet (4.-6. klassetrin) Figur Timer i overbygningen (7. 9. klassetrin) Figur 11: Antal børn i almindelig specialundervisning Figur 12: Antal børn i specialklasser i tilknytning til kommunens folkeskoler Figur 13: Antal udsættelser af skolestart Figur 14: Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Figur 15: Nettodriftsudgifterne til undervisning pr årig Figur 16: Nettodriftsudgifterne til folkeskolen pr. elev Figur 17: Udgifter til undervisning i dansk som andetsprog Figur 18: Afholdte udgifter til undervisningsmidler i Figur 19: Rammebetingelser for specialskolerne

5 Forord Denne rapport er den første kvalitetsrapport for Norddjurs Kommunes skolevæsen. Kvalitetsrapporterne skal herefter udarbejdes én gang årligt. Lovgrundlaget for kvalitetsrapporten findes i folkeskolelovens 40 a samt i bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007, Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, hvor formål, indhold og tidsfrister er nærmere beskrevet. Indholdet af de årlige kvalitetsrapporter skal politisk godkendes hvert år. Indholdet af denne rapport er således godkendt på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 15. maj Formålet med kvalitetsrapporten er bl.a. at give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutninger om opfølgninger på resultaterne. Det er også formålet, at rapporterne fremmer en systematisk dialog og det løbende samarbejde mellem skolevæsenets interessenter om evaluering og kvalitetsudvikling af undervisningen på kommunens skoler, ligesom rapporten skal bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet, herunder også hvilke rammebetingelser, skolerne har at drive skolerne på. Kvalitetsrapporten skal derfor ses såvel som et dokumentationsværkstøj som et dialogværktøj, der kan danne grundlag for vurderinger, vidensdeling/læring og udvikling både i skolevæsenet som helhed og på den enkelte skole. Rapporterne giver dermed også mulighed for at træffe beslutninger om konkrete handlingsplaner på udvalgte områder. Det er intentionen, at kvalitetsrapporterne skal være et brugbart og meningsfyldt værktøj for alle parter i skolevæsenet. Derfor er udformningen og udviklingen af rapporterne i sig selv også en del af den løbende dialog mellem skolevæsenets aktører. Inden rapporten sendes til godkendelse i kommunalbestyrelsen i oktober, sendes den til høring på skolerne. Efter godkendelsen i kommunalbestyrelsen sendes forslag til handlingsplaner ligeledes til høring på skolerne, inden disse vedtages endeligt af kommunalbestyrelsen i december måned. 5

6 Norddjurs kommunale skolevæsen Skolevæsenet Skolestruktur Norddjurs Kommune har 14 folkeskoletilbud (se bilag, figur 1) herunder 10. klasse Center Djursland. For skoleåret 2006/07 er Norddjurs Kommune opdelt i 13 skoledistrikter, som følger de gamle kommuner: Grenaa, hvor der er 6 skoledistrikter, som følger hver af folkeskolerne. Alle skolerne i Grenaa har overbygning. 10. klasse er samlet på 10. klasse Center Djursland. Nørre-Djurs, hvor der er 3 skoledistrikter. Voldby Skole er grundskole med Glesborg skole som tilhørende overbygningsskole. Rougsø, hvor der er 3 skoledistrikter. Langhøjskolen er grundskole Allingåbroskolen er tilhørende overbygningsskole. Allingåbroskolen indeholder 10. klasses tilbud. Sønderhald. Auning Skole indeholder 10. klasses tilbud. Der er 5 særlige skoletilbud Stendysseskolen, Søren Kanne Skolen, Djurslandsskolen, Vestervang Skole og Ungdomsskolens heltidstilbud A-klassen I Norddjurs Kommune er der endvidere 2 friskoler Gjerrild Bønnerup Friskole samt Norddjurs Friskole (se afsnit 2.3 for udviklingen i antal elever på privatskole). 6

7 Elev og klassetal Af bilag, figur 2 fremgår elevtallet i skoleåret 2006/07 fordelt på årgange for kommunens folkeskoler (opgjort pr. 29. januar 2007). Klassetallet for de enkelte skoler og for hele skolevæsenet fremgår af bilag, figur 3. Klassetallene opgjort pr. årgang relaterer til antallet af klasser, som skolerne har pr. 29/ Antal elever pr. klasse I bilag, figur 4, vises hvor mange klasser, som skolerne får tildelt ressourcer til med udgangspunkt i, at der maksimalt må være 28 elever i en klasse Klassekvotienten Den gennemsnitlige klassekvotient for klasse udgjorde i 2005 for kommunerne i Norddjurs Kommune 19,6. Den gennemsnitlige klassekvotient for hele landet udgjorde samme år 20,1 (opgjort som gennemsnitligt antal normalklasseelever i børnehaveklasse til 10. klasse af 2 skoleår. Kilde: Indenrigsministeriets Nøgletal).). Antal elever der modtager dansk som andetsprog I folkeskolen gives undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede i bh.kl.- 10.klasse, som efter en individuel vurdering har behov herfor. Der er i alt 163 elever i folkeskolerne i Norddjurs Kommune, som modtager undervisning i dansk som andetsprog i skoleår 2006/07. Fordelingen på skoler er vist i bilag, figur 5, og som det fremgår heraf, er en stor andel af eleverne tilknyttet Søndre Skole. 7

8 Andelen af elever pr. nyere computer Norddjurs kommune På landsplan 2005: 6,32 elever pr nyere computer 2006: 4,99 elever pr. nyere computer 2005: 6,13 elever pr nyere computer 2006: 4,48 elever pr. nyere computer 8

9 Andelen af elever i SFO Som det fremgår af figur 6 i bilagene, er der en årscyklus, hvor der er flest børn indskrevet efter sommerferien, hvorefter der over skoleåret sker et løbende frafald af særligt 3. klasses børnene. På bilag, figur 7 og 8 er antallet af indskrevne børn vist på aldersgrupper, hvor det også fremgår, at der er flest indskrevne i alderen 6-9 år. Andelen af lærernes tid, der anvendes til undervisning Den gennemsnitlige andel af lærernes tid, som anvendes til undervisning udgør i skoleåret 2006/07 41% (Kilde: Opgørelser fra de enkelte skoler undtaget ledere, børnehaveklasseledere, lærere med særlige funktioner (konsulenter) samt lærere med nedsat tid). Den gennemsnitlige undervisningsprocent var 42% på landsplan i skoleår 2005/06 (Kilde: Undervisningsministeriet, Analyse af lærernes arbejdstid. Overblik og varians.) Planlagte timer Der er i lovgivningen fastsat et minimumstimetal samt et vejledende timetal, hvor kravet henfører til henholdsvis indskolingen, mellemtrinnet og overbygningen/udskolingen (jævnfør den faseopdelte skole). Minimumstimetallet er det timetal, som den enkelte skole skal overholde for at opfylde folkeskolelovens krav. Det vejledende timetal er det timetal ministeriet anbefaler kommunerne ud fra de faglige mål m.v. der er for de enkelte fag. I bilag, figur 9.1 og 9.2 er minimumstimetallet og det vejledende timetal vist for henholdsvis 2006/07 og 2007/08 (i skoleåret 2007/08 er timetallet udvidet med 2 ekstra lektioner (60 klokketimer) i dansk for klasse. Der er ligeledes fastsat et grundtimetal for folkeskolens enkelte fag i de 3 faser. Skolernes timeforbrug kan ses i bilag, figur 10.1,10.2 og

10 Børn i særlige foranstaltninger Antal elever der modtager specialpædagogisk bistand i tilknytning til kommunens egne specialklasser eller specialskoler. Der er elever i kommunens folkeskoler. Heraf følger nogle elever et tilbud om specialundervisning. Specialundervisningen er fleksibelt tilrettelagt oftest i kortere perioder og kan have karakter af forebyggende specialundervisning individuelt eller på hold samt længerevarende individuel specialundervisning. Undervisningen er særligt målrettet faglig opkvalificering almindeligvis i fagene dansk, matematik og engelsk. Elever, der modtager specialundervisning som enkeltintegrerede med mere end 10 timer ugentlig er incl. i disse tal. (Se bilag 7 og 8) I alt 635 elever fulgte i februar et tilbud om almindelig specialundervisning. (14,9 % af eleverne i folkeskolen) Norddjurs Kommune har 1 specialskole og 3 heldagsskoler: Djurslandsskolen, Ørum Skolen er et heldagstilbud til børn i alderen 6-18 år med betydelige udviklingsforstyrrelser og behov for vidtgående specialundervisning. Skolen rummer 122 elever, hvoraf 55 elever kommer fra Norddjurs Kommune og yderligere 28 elever er bosiddende i Norddjurs Kommune, hvor en anden kommune er betalingskommune. De resterende børn er fra andre kommuner. Skolen ligger i sammenhæng med Ørum skole og har eksterne afdelinger Damgården, som er et skole-fritidstilbud til unge mellem 14 og 18 år samt Fjellerupafdelingen, som er målrettet børn med AKTproblematikker. Norddjurs kommune har en samarbejdsaftale med Syddjurs kommune omkring skolen. Stendysseskolen, Stenvad Stendysseskolen er en heldagsskole til børn mellem 6-15 år med blandede problemstillinger. Skolen indeholder både en skoledel og en SFO del. Skolens 8/9 klasse er placeret på Ørum skole. Skolen har pt. indskrevet 19 elever. 10

11 Vestervang heldagsskole, Ørsted Vestervang er et heldagsskoletilbud til børn med blandede problemstillinger. Skolen indeholder både en skoledel og en SFO-del. Skolen har pt. indskrevet ca. 20 elever. Søren Kanne Skolen, Grenaa Skolen er en heldagsskole til børn med sociale- og emotionelle problemstillinger. Skolen indeholder en behandlingsdel. Skolen har pt. indskrevet ca. 20 elever. Antal elever i andre kommuners/ regioners specialtilbud. Der er i alt 25 elever fra Norddjurs Kommune som frekventerer andre kommuners/ regioners specialtilbud. Hertil kommer 32 børn yderligere, som er anbragt på opholdssteder, hvoraf en del frekventerer et internt skoletilbud. Faktorer der kan påvirke strukturen Der er forskellige forhold, som kan påvirke skolestrukturen herunder antallet af udsættelse af skolestart, udviklingen af elevernes søgning til andre skoler end distriktsskolen, antal elever, som vælger privatskole samt en ændring af unges valg af 10. klasse og efterskoletilbud. Udover disse forhold belyses også overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelserne for Norddjurs Kommune i dette afsnit. 11

12 Udsættelser af skolestart Antallet af udsættelser af skolestart over de sidste 3 skoleår er vist i bilag, figur 13 (tal for 2005/06 og 2004/05 indeholder både udsættelse af skolestart og omgængere i børnehaveklassen). Antallet af udsættelser af skolestart har været svagt faldende. Ses antallet af udsættelser af skolestart i skoleåret 2006/07 i forhold til antallet af børn i børnehaveklassen er det Toubroskolen, Glesborg Skole og Østre Skole, som har flest udsættelser. Udvikling af andel af elever på privatskoler og efterskoler I skoleår 2003/ /06 har gennemsnitligt 21,4% af eleverne i Nørre Djurs Kommune valgt et privatskoletilbud, hvor de tilsvarende tal for Grenaa udgør 7,5%, for Rougsø 7,5% og for Sønderhald 5,1% (Kilde: Indenrigsministeriets Nøgletal). Der har for kommunerne været en stigning over årene, hvor denne dog stadig er under niveauet på landsplan (13,4% i skoleår 2006/07, kilde: UNI C Statistik & Analyse). Der var i skoleår 2005/06 i alt 220 unge fra Norddjurs Kommune, som valgte et efterskoletilbud. I 2006/07 er det i alt 223 elever, som er på efterskole. 12

13 Indsatsområder og resultatkrav Særlige indsatsområder som kommunen har arbejdet med Skolekvalitetsdebat rids/ opsummering af debatten Fra februar til marts er der foregået en åben debat vedrørende skolekvalitet i alle skoledistrikter. På baggrund af debatsvarene er der udfærdiget et høringsmateriale med fokus på skolestruktur i norddjurs. Tidsplan: Maj Høringsmateriale udarbejdes på forvaltningen. 15. maj BUU godkender høringsmateriale Ultimo maj/primo juni Høringsmateriale - udsendes til høringsberettigede. 13. august Borgermøde: Debat om høringssvarene: Skolekvalitet og skolestruktur Oktober Vedtagelse af budget. 13

14 Resultater sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne Efter skoleåret 2006/07 forlader 660 elever fra Norddjurs Kommune folkeskolen, hvoraf 98% har søgt videre i uddannelsessystemet. Af figur 14 i bilagene fremgår de unges uddannelsesønsker for det kommende skoleår for henholdsvis 9. og 10. klasse. Konkrete tal for frafaldprocenten foreligger ikke lige nu, men der er fokus på området. På landsplan er gennemførelsesprocenten 85%. Karaktergivningen i folkeskolens afgangsprøver 05/06 Da landsgennemsnittet ikke er tilgængeligt p.t, anvendes de senest tilgængelige oplysninger fra Afgangsklasse : 9. klasse Årtyp : 2006 Afgangsprøve (FSA) Nøgletal : Karaktergennemsnit Dansk. Retstavning. Dansk. Skriftlig. Dansk. Orden. Dansk. Mundtlig. Matematik. Skriftlig. Matematik. Mundtlig. Engelsk. Mundtlig. Hele landet 7,7 8 7,8 8,4 7,8 8 8,3 Norddjurs 7,4 7,8 7,8 8,25 7,8 8,1 8,2 14 Tysk. Mundtlig. Fransk. Mundtlig. Biologi. Skriftlig. Biologi. Mundtlig. Fysik/kemi. Skriftlig. Fysik/kemi. Mundtlig. Hele landet 7,7 8 7,7 8,2 7,9 7,8 7,8 Norddjurs 7,7 7,7 8,2 8,1 7,4 7,9 (Tallene for Norddjurs er gennemsnitstal fra de gamle kommuner) Kilde : UNI-C - Grundskole nøgletal - Grundskole karakterer 2000 til 2006 Biologi/fysik/kemi.

15 Resultater af de nationale test samt OS120-resultater Resultaterne af de nationale test er omfattet af tavshedspligt og bliver ikke offentliggjort. Det er tanken at den enkelte skole fremover skal angive styrker og områder, hvor der skønnes at være behov for forbedringer, samt hvor man evt. allerede har taget konkrete initiativer. Oplysninger for OS120-resultater foreligger ikke endnu Evaluering og indsatsområder i f.t. dansk som andetsprog Evaluering Indsatsområder Allingåbroskolen Auning Skole Søndre Skole Ørum skole Stor aldersspredning og integrationsstadier. De yngste støttes i normalklasser, med sprogstøtte efter skoletid. De ældste indsluses i løbet af 2 år i normalklasser. Enkelte får herefter støtte. Udslusning lykkes godt pga. gode ressourcer. Godt arbejde med forældregruppen. Svingende elevtal er en ulempe, kræver stor omstillingsparathed Forslag om at der afholdes miniseminar om tilrettelæggelsen af tosprogsundervisningen i Norddjurs Kommune. Der foreligger ikke oplysninger fra skolen Der er ansat 4 lærere med liniefag i DSA, har også kompetence fra flygtningecentre og Dansk Rødekors. Skolen har mentorordning. Samarbejde med familieafdelingen herunder projekter i ungdomsuddannelsesregi og foreningsregi. Sommeren 2007 dimitterer største tosprogsgruppe nogensinde fra Skolen. De sendes videre til 10.kl.-centret og Ungdomsuddannelserne. Samtlige er fuldt integrerede. Forslag om at koordinere den fælles indsats i kommunen, for at sikre kompetencer på området. Skolen har tidligere været modtageskole for alle tosprogede i tidligere Nr.Djurs kommune uanset skoledistrikt. I dag er der kun ganske få, hvorfor at det er svært at fastholde et kvalificeret tilbud. De nuværende tosprogede elever integreres i klasserne med støtte og ekstraundervisning. Forslag om at alle nyankomne starter i modtageklasse på en skole evt. Søndre Skole og derefter flytter ud i skoledistrikterne 15

16 Ressourcer Ressourcerne og nøgletallene følger definitionerne, som anvendes af Indenrigsministeriet i forbindelse med offentliggørelse af nøgletal. Der er nøgletal for nettodriftsudgiften til undervisning i alt opgjort pr årig samt nettodriftsudgifterne til folkeskolen opgjort pr. elev. Idet der er forskellige konteringsmetoder i de 4 sammenlagte kommuner udelades en opgørelse af nettodriftsudgiften på skoleniveau (f.eks. kan nogle skolerelaterede udgifter og puljer fremgå under fælles formål). Vedr. opgørelser for regnskab 2006 for Norddjurs Kommune er Auning Skole (Sønderhald Kommune) udeladt. Dette skyldes, at der er for stor usikkerhed idet en del af de opgjorte udgifter vedrører hele Sønderhald Kommune og ikke kun Auning Skoles distrikt/ skole. Nettodriftsudgiften til undervisning pr årig Nettodriftsudgiften til undervisning pr årig udgør for Norddjurs Kommune kr for 2006 Se bilag, figur 15 Nettodriftsudgiften til folkeskolen pr. elev Nettodriftsudgiften til folkeskolen pr. elev udgør for Norddjurs Kommune kr for 2006 Se bilag, figur 16 Det er tanken at det fremover skal være muligt at se hvad udgifterne specifikt går til. 16

17 Udgifter til specialpædagogisk bistand Nogle af udgifterne til specialpædagogisk bistand er indeholdt i udgifterne til folkeskolerne jævnfør foregående afsnit (udgifter til intern specialundervisning og enkeltintegrerede elever). Derudover anvendes netto kr. 62,1 mio. (oprindelige budget for 2007) til Kommunale specialskoler (Djurslandsskolen (skole og SFO)) Kommunale specialklasserækker (Auning, Søndre, Mølleskolens specialundervisningscenter (skole og SFO)) Specialklasser i kommunen (læseklasse, læsekursus, tale/sprogklasse på Vestre Skole samt Allingåbroskolen, Langhøjskolen, Rougsø, Voldby og Auning vedr. blandede problemstillinger) Heldagsskoler (Stendysseskolen (skole og SFO), Vestervangskolen (skole og SFO), Søren Kanne Skolen (skole og SFO), A- klassen) Udover ovenstående udgifter betaler Norddjurs Kommune for undervisningen på eksterne specialskoler m.v. Udgifterne er indeholdt i det første nøgletal vedr. undervisningsudgifter pr årig. Udgifter til undervisning i dansk som andetsprog Der er i ressourcetildelingsmodellen ikke særskilt afsat ressourcer til undervisning i dansk som andetsprog (indgår indirekte i tildelingen til intern specielundervisning, hvor antallet af tosprogede børn er en faktor). Der er derfor foretaget en omregning i forhold til antal tosprogede, og antaget, at det er et estimat for ressourcen til undervisning i dansk som andetsprog. Tildelingen for skoleår 2007/08 fremgår af bilag, figur

18 Afholdte udgifter til undervisningsmidler i 2006 Folkeskolerne i Norddjurs Kommune anvendte i 2006 i alt til undervisningsmidler, hvilket gennemsnitligt udgør kr pr. elev. Se bilag, figur 18. Bilaget viser afholdte udgifter til undervisningsmidler viser skolernes forbrug i Ved vurdering af forbruget skal det medtages, at skolerne har en overførselsret/ overførselsmulighed mellem forskellige kontoområder og mellem forskellige regnskabsår. Dette indebærer, at de viste tal kan variere fra år til år afhængig af skolernes prioriteringer. 18

19 Pædagogiske processer Beskrivelse af indsatsområder og udviklingsområder på de enkelte skoler, som det er formuleret i aftalestyrelsen. Skole Langhøjskolen Anholt skole Rougsøskolen Østre skole Vestre skole Glesborg skole Allingåbro Voldby skole Ørum skole Toubroskolen Auning Søndre skole Mølleskolen Indsatsområder og udviklingsområder For 06/07: AKT funktioner, Støttecenterets udvikling, LUS/læsevejledning, Samarbejdet omkring overgangen fra Børnehave til skole For 06/07: Omgangsformer 06-08: Sundhed, læsning og rummelighed/ faglighed 07/08: Pædagogisk vision, SkoleIntra, IT, Teamarbejdet, AKT, Specialundervisningen, Udearealer, Skolemad, Tidlig SFO (07/08) Den røde tråd mellem afdelingerne mht. undervisning og social læseplan, den gode undervisning, den løbende evaluering, at integrere IT i undervisningen, at fortælle de gode historier om Glesborg Skole, at udvikle skolen i samarbejde med forældrene, den forebyggende indsats. 06/07: Udviklingskursus i Evalueringskultur, Førstehjælpskursus, Udviklingskursus for specialcenterlærerne om elevhandleplaner, Internationalisering, mobning, Alternative læringsmiljøer 07: Ny skemastruktur, børn i bevægelse, bevarelse af Voldby skoles kvaliteter 06/07: Læse-stave team, Sundhedspolitik, Engelsk 7-9. årgang- udvikling af skriftlighed/nye prøvekrav, Historie, kristendom, samfundsfag- nye prøvefag. For 07/08: På vej mod Sundhedstegnet, skolens intranet, Uddannelse af læsevejleder, Indførelse af fast indskolingsteam. 06/07: Evalueringskultur 07/08: Evalueringskultur, Selvorganisering & Undervisning og dannelse som en og samme kerneopgave 07: Læsning- alles ansvar. Evaluering: portefølje, elevplaner. Den fleksible skole. Trivselspolitik. Sundhed. Skolens fysiske rammer og undervisningsmiljø. 19

20 Det specialpædagogiske felt. Som følge af de ændringer der er sket på folkeskoleområdet i forbindelse med kommunalreformens ikrafttræden d.1.jan.2007, har undervisningsministeriet ændret reglerne om folkeskolens specialundervisning. Ansvaret for al specialundervisning er herefter samlet hos kommunen Intentionen med den nye bekendtgørelse er at fremme den pædagogiske rummelighed i den almindelige undervisning. Undervisningsdifferentiering og holddeling er centrale begreber og åbner mulighed for varierende organisationsformer, der fleksibelt kan tilpasse den konkrete undervisnings mål og indhold med elevernes forudsætninger og behov. Kendetegnende for den almindelige specialundervisning i folkeskolen i Norddjurs Kommune i skoleåret har været fokus på at organisere sig efter intentionerne i lovgivningen, hvilket illustreres i skemaet på side 21 (organisering af specialundervisningen 20). Der har været meget fokus på holddeling og det forebyggende arbejde. Resultaterne af den almindelige specialundervisning samt kommende indsatsområder for de enkelte skoler illustreres i skemaet s. 23. (resultater af specialundervisningen og kommende indsatsområder) Der er desuden også en bred vifte af specialklasser spredt over hele kommunen. Alle disse klasser er fyldt op i forhold til deres normering. Der ud over har kommunen 1 specialskole og 3 heldagsskoler. Fig.19 illustrerer antallet af elever, antal lærere/pædagoger/terapeuter, andelen af lærernes tid, der anvendes til undervisning samt personalets efteruddannelsesniveau på disse skoler. I Skoleåret vil et indsatsområde være udvikling af kvalitetsrapporter for specialskole og heldagsskoler, samt evt. for specialklasser, hvorfor beskrivelsen af dette område ikke er prioriteret højt i denne rapport. I skoleåret iværksættes ligeledes et større beskrivelses- og evalueringsarbejde vedrørende kvaliteten og udviklingen af den specialpædagogiske bistand i Norddjurs Kommune. Dette skal ses som et led i den igangværende skolekvalitetsdebat i Norddjurs Kommune. 20

21 Organisering af specialundervisningen 20 Skole Toubroskolen Allingåbroskolen Østre skole Glesborg skole Forebyggende indsats i de yngste klasser i form af holddeling Omorganiserer den specialpædagogiske indsats til øget brug af holddannelse. Læseløft til enkelte elever i 1. og 2. årgang AKT: En lærer, stor erfaring, fungerer på elev-og forældreniveau Motorik: 2 ugl. Timer i bh-klasse efter screening ved sundhedspersonale. Lektiehjælp: V. støttecenterlærer, 2 morgentimer, 3 eftermiddagstimer projekt under uvm Støttecenter: støtte i klasser, holdundervisning, enkeltundervisning, korte forebyggende kurser. Skoleåret inddeles i to perioder. Læseklasse: For elever i overbygningen Årgangsundervisning: i hold eller storrum med flere lærere. IT-støttet undervisning i læsning. Pilotprojekt m. eksterne forsøgsmidler. Fra skoleåret udbredes projektet til hele skolen og udvides med forskning. Morgenlæsning i 4.-6.klasse: læser 1 time dagligt, 3 dage ugentlig. Ekstra time på skemaet. Kobles til danskundervisningen. Intensiv læseundervisning: 12 ugers forløb, med daglig intensiv individuel læstræning. Specialundervisningscentret fungerer som videnscenter og inspirator. Indskoling: Forebyggende indsats omkring det faglige og socialt/emotionelle. Lærerne er særligt uddannede til dette. Læse/stavetestning af samtlige klasser med efterfølgende klassekonferencer. Suppleres med af læsevejledere og dansklærere i visse klasser lus er børnene. Holdundervisning: for elever med faglige vanskeligheder i dansk, matematik, engelsk og tysk. Råd og vejledning ved specialundervisningslærere vedr. elever i almenundervisningen samt ved akutte problemstillinger. Specialundervisningslokalet som materialecenter. AKT: arbejder på at uddanne en specialpædagog som skal være bindeled til familien og eksterne samarbejdspartnere. Supervision og kollegavejledning v. specialundervisningslærere ( Alle har kursus i supervision, og skal have 2.årigt kursus vedr. børn med AKT-problemer) Lektiecafé. 21

22 Konsultative koordineringskonferencer. To uddannede læsevejledere, der skal det kommende år uddannes to mere. Alle dansklærere har deltaget i LUS-kursus. Voldby skole Vestre skole Auning skole Søndre Skole Specialundervisningsbånd i 2. og 3. lektion alle ugens dage med intensiv læseundervisning. 3 hold á 2 elever. Støtte i klassen: 9 timer ugentlig i 3 klasser. Timerne bruges til holddeling og forebyggende. Lektiecafé. Vandkanden For elever med blandede vanskeligheder (Eksternt tilbud) Holddeling i 2. og 3. årgang vedr. læseprojekt. SPU-lærere læser med de svageste. SPU-lærerne er tilknyttet årgangen. Individuel undervisning: Reading recovery i andet semester i 1.klasse (2-4 elever) SPU uden for skoletiden lektiehjælp Støtte i klassen især i klasser, hvor flere elever har behov herfor. Forebyggende støtte: SPU-lærerne deltager i klassen en periode, rådgiver og vejleder i alm.undervisningen. Læseprojekt, stavetræningskurser. Korte intensive kurser: stavetræning, matematikkursus Læseklasse: For elever i 7-9 kl. med massive læsevanskeligheder (eksternt tilbud) Læsekursus: For elever i 4.-5.kl. med massive læsevanskeligheder (Eksternt tilbud) Tale/sprogklasse: For elever med tale-sprogvanskeligheder (Eksternt tilbud) Motorik: i indskolingen. Læsekursus 2. årgang og øvrige årgange: 1 daglig lektion til børn med behov herfor. Stavekurser. Tidlig indsats: sproggrupper i indskoling, samt støttelærer som vejleder, obs og underviser i indskolingen. Støtte til enkeltelever i børnehaveklassen. SPU i støttecentret eller i klassen i dansk, matematik og engelsk. Specialhold: 2 interne specialhold i dansk, matematik og engelsk. Særlig støtte/akt: gives til enkeltelever i klassen. Støttecenter: tilrettelægger tilbudene efter behov. Samarbejder tæt med faglærere. Intern vidensdeling og udvikling f.eks. i studiegruppe Specialklasserække: Tidligere Amtslig specialklasserække for børn med blandede vanskeligheder og behov for vidtgående specialundervisning. Specialcenter som videnscenter. Arbejde ud fra den nye lovgivning og vejledning på området. Implementeret med høj grad af rummelighed. Specialklasserække børn med generelle indlæringsvanskeligheder, dertil er der flere børn med fysiske og psykiske vanskeligheder. Inklusionsforløb med almenskolen. 22

23 Mølleskolen. Ørum Skole Langhøjskolen Rougsøskolen Specialundervisningscentret børn med specifikke indlæringsvanskeligheder. Undervises i små hold efter individuelle handleplaner. Specialundervisning: arbejder med holddelinger og delehold på flere måder for at udfordre alle elever og skabe venskaber på tværs af klasser. Der er ikke tilgængeligt materiale fra skolen Der er ikke tilgængeligt materiale fra skolen Der er ikke tilgængeligt materiale fra skolen Resultater af specialundervisningen og kommende indsatsområder. Skole Toubroskolen Allingåbroskolen Resultater: Holddannelsen i indskolingen har man gode erfaringer med. Læseløft i 1. og 2. klasse giver gode resultater Indsatsområde: Vil arbejde videre med holddannelse i indskolingen i det omfang der er ressourcer herfor. Er på vej med at organisere holddannelse i forhold til specialundervisning. Resultater: Den daglige undervisning af enkeltelever/hold i støttecentret giver gode resultater fordi eleverne får den nødvendige ro og regelmæssighed. Ambulancetjeneste vedr. AKT fungerer godt. Små intensive faglige kursusforløb fungerer godt. Lektiehjælp: Morgentimer med fokus på en god start på dagen/ugen- hjælp til strukturering, lektier og arbejde med sociale kompetencer. Eftermiddagstimer med faglig hjælp. Forældresamarbejdet og arbejdet med handleplaner har givet god kommunikation. Intensive læse-/stavekurser har været største succesområde. Støtte i de første måneder i 7 klasse, som er tilført elever fra Langhøjskolen giver mulighed for at vurdere særligt behov. 23

24 Indsatsområde: At organisere intensive læse-stavekurser inden for de nye specialundervisningsrammer. Større IT-support f.eks. vedr. IT-rygsæk. Der skal indkøbes edb-udstyr, men dette er en stor økn. Belastning for skolen. Der er fortsat behov for videreuddannelse inden for specialundervisningsområdet. Østre skole Resultater: Specialundervisningen fungerer meget tilfredsstillende. Større fokus på at kvalificere almenundervisningen, morgenlæsning, læseløft, holddannelse og særlig støtte på årgangene har givet færre børn til specialundervisningen. Det betyder, at de børn, der modtager specialundervisning i dag har tungere problemstillinger, hvilket svarer til intentionerne i lovgivningen. Indsatsområde: Holddeling med timer fra specialundervisningen udvides til at omfatte det meste af skolen næste år. Den IT-støttede undervisning i læsning bredes ud til hele skolen næste år. Skolen er sammen med 2 andre skoler i Danmark udpeget til at gennemføre forsøget og har fået ekstra midler hertil. Morgenlæsningen skal kobles til danskundervisningen, så læsetræningen de to steder koordineres. Glesborg skole Resultater: Specialundervisningen er et spændende dynamisk felt. Området er under konstant udvikling ked krav både ude-og indefra. Der er flere børn, der har behov for andet hjælp end den faglige specialundervisning. Indsatsområde: Arbejder på at få uddannet en specialpædagogisk uddannet person, der kan bygge bro mellem skoleverden og den sociale verden. Vil gerne uddanne yderligere 2 læsevejledere. Vil gerne udbygge samarbejdet med socialforvaltning og PPR. Alle specialundervisningslærere er tilmeldt et to-årigt kursusforløb vedr. børn med AKTproblemer Voldby skole Resultater: SPU-båndet fungerer godt, idet eleverne kan få en intensiv faglig støtte i en kortere periode. Ulempe, at eleven tages ud af tilfældige timer. Støttelærerfunktionen fungerer godt især 24

25 ved holdundervisning, hvor der er mulighed for at differentiere mere. Indsatsområde: Organisering af SPU-båndet skal der kigges på for at undgå, at eleverne tages ud af tilfældige timer. Lektiecafé-ordningen skal der kigges på idet det opleves, at det af nogle benyttes som pasningsordning. Vestre skole Resultater: Læseprojektet har været stor succes. Overbevist om, at mange elever undgår at skulle have specialundervisning senere i skoleforløbet. Intensive stavekurser har hjulpet mange. Læseløft på 1.klassetrin har gjort, at ca. halvdelen af de deltagende har kunnet følge normalundervisningen efterfølgende. Lektiehjælp er meget populært og mindsker afstanden til de øvrige elevers niveau i klassen. Indsatsområde: Der ønskes, at så mange elever som muligt inkluderes i normalundervisningen. Det er tanken at knytte specialundervisningen til årgangene, så SPU-lærerne bliver en del af teamet og indgår i planlægningen af undervisningen. Auning skole Resultater: I indskolingen har der været gode resultater med to sproghold, hvor eleverne har arbejdet med sprogforståelse og begrebsudvikling. Læsekursus på 2. årgang har også været succes. Især de tiltag, hvor en fast lærer kan skabe daglig rutine og arbejde målrettet med eleverne i fastsat samarbejde med elever og faglærer giver gode resultater. Succes måles på, om man formår at få sammenhæng mellem specialundervisning og normalundervisning for eleven, samtidig med at eleven kan se egne fremskridt. Indsatsområde: Lærernes kompetenceudvikling. Efteruddannelse står højt på ønskelisten. Ønske om at støttecentret fungerer som ressourcecenter for den øvrige skole, således at vejledning ideelt kan erstatte eller supplere den traditionelle specialundervisning. Fokus på samarbejdet med faglærerne. Brugen af tekniske hjælpemidler skal udbygges. Mølleskolen Resultater: Der er gode resultater af kortere intensive kursusforløb samt stor tilfredshed med ekstraundervisning uden for skema. 25

26 Søndre Skole Ørum skole Langhøjskolen Rougsøskolen Indsatsområde: Projekt for skoleåret vedr. holddeling og delehold. Forskellige typer holddelinger afh. af : læringsstil, relationer, køn, årgange. Perioder på 3-12 uger kl. holddelinger/kursusforløb på tværs af årgange: I O.-2. kl. i 2 daglige dansktimer og i årgang i fagene mat. Musik, billedkunst og nat/tek. 5.årg. vil der blive arbejdet med deletimer. Overbygning holddeling i da. Mat. Fys/kem. Biologi, idræt, sprogfag. Resultater: Stor grad af inklusionsforløb af elever fra specialklasserne ind i almenskolen. Indsatsområder: At fremstå som en skole med både elever med specialpædagogiske behov og børn med almindelige skolebehov. At skolen karakteriseres ved forskellighed. Der er ikke indkommet oplysninger fra skolen Der er ikke indkommet oplysninger fra skolen Der er ikke indkommet oplysninger fra skolen 26

27 Skolernes rapporter Skolens navn: Allingåbroskolen Pædagogiske processer og indsatsområder: A) Alle lærere deltog i et udviklingskursus i Evalueringskultur med følgende formål: - At give lærerne indblik i evalueringsbegreber og -metoder - At koble mål og evaluering til lærernes daglige praksis - At give lærerne konkrete redskaber og metoder til støtte for arbejdet med mål og evaluering - At bidrage til udviklingen af en evalueringsfaglighed gennem systematisk arbejde med mål og evaluering - At understøtte skolens udmøntning af Fælles Mål og 2 stk. 2 i folkeskoleloven: Den enkelte skole har inden for de givne rammer ansvaret for undervisningens kvalitet ( ) og fastlægger selv undervisningens organisering og tilrettelæggelse. Hensigten med forløbet har været at øge professionalismen inden for evalueringsområdet herunder at have fokus på at planlægge efter mål i højere grad end efter emne med deraf følgende målevaluering. B) Førstehjælpskursus for de sidste 12 lærere afsluttes i foråret Herefter har alle lærere førstehjælpskursus. Fremover er det hensigten at vedligeholde lærernes førstehjælpskurser ved hvert tredje år at komme på 3 timers opsummeringskursus. C) Udviklingskursus for specialcenterlærerne om elevhandleplaner. Det har fundet sted i samarbejde med JCVU. 27

28 D) Internationalisering: Comeniusprojekt, hvor to lærere samarbejder med lærere fra England, Tyskland, Spanien og Grækenland. Samarbejdet indebærer generel idéudveksling og konkrete undervisningsforløb inden for fagene matematik og natur-teknik, hvor emnet er klima. Samarbejdet består endvidere af lærerbesøg på de involverede skoler. I skoleåret er yderligere en lærer blevet involveret ligesom det faglige område er udvidet fra overvejede at være af naturfaglig karakter til også at være inden for kultur og traditioner. E) Revidering og ajourføring af skolens plan mod mobning. Denne revidering fortsætter ind i skoleåret F) Alternative læringsmiljøer. Overordnet planlægning/organisering af muligheder for at arbejde i alternative læringsmiljøer i Norddjurs Kommune. Det skal resultere i konkrete undervisningsforløb/arrangementer i samarbejde mellem nogle klasser på skolen og institutioner repræsenteret under de Alternative læringsmiljøer. Udtalelse fra skolebestyrelsen: Skolebestyrelsen finder kvalitetsrapporten tilfredssstillende og tager den til efterretning. 28

29 Skolens navn: Pædagogiske processer og indsatsområder: Anholt skole Evalueringen er på baggrund af de områder, der fremgår af vores aftale med Børne- & Ungdomsudvalget Der er således tale om en halvårsevaluering. Udredning af den enkeltes læringspotentiale er en løbende proces. Af elevplanerne fremgår det, at der handles i overensstemmelse med de opstillede mål, og af elevernes resultater kan det konstateres at målene indfries. Udviklingsprojektet med dramapædagogik i undervisningen er nu så fremskreden, at vi kan begynde at vurdere på metodens anvendelsesmuligheder. Metoden ser meget lovende ud. Vi forventer at fremkomme med en foreløbig rapport til efteråret, og vil efterfølgende tilbyde fastlandsskolerne og politikkerne et foredrag om vores resultater og metodens overførbarhed til store skoler. Skolens årsplan for 07/08 er inddelt i fire overordnede temaer. Sundhed - krop og sjæl (uge 33 40) Kunsten i tid (uge 41 51) Identitet (uge 1 11) Verdens vidundere og mysterier (uge 13 26). Målet med at udarbejde en fælles overordnet årsplan for hele skolen (se mere herom på skolens hjemmeside under Den Fleksible Skole), er at skabe sammenhæng i fagene, rette fokus på undervisning med henblik på forståelse samt styrke videndeling både blandt elever og lærere Tilpasset skolestart. To nye 0. klasseelever er startet i yngste klasse. Det er sket i et tæt samarbejde med forældrene, og de er begge faldet til uden problemer. Skole/hjem-samarbejde. Fællesspisningen hver 2. onsdag har tiltrukket stort set alle forældre, og i skolens sommerafslutning, hvor eleverne leverede underholdning, deltog alle forældre. Dette uforpligtende samvær skaber god kontakt, også når det gælder formidlingen af den vanskelige samtale. 29

30 Vi arbejder løbende med lærer-pædagog samarbejdet. Vi holder kurser herom mindst fire gange om året. Sidst var i maj 07. Det var tre af skolens lærere, der stod for oplæggene. Indholdet var: Kort gennemgang af den enkeltes pædagogiske praksis ud fra egne besvarelser / opsamlingsskema Oplæg ved Inge: Judith Rich Harris Holdfølelse Oplæg ved Maria: Haugsted m.fl. Drama i undervisningen Oplæg ved Helene: H. Gardner De mange intelligensers pædagogik Bente Lynge Anerkendende pædagogik Opsamling Udtalelse fra skolebestyrelsen: Bestyrelsen for Anholt Skole og Børnehave har noteret sig kvalitetsrapporten, men vil ikke for nærværende komme med udtalelser, da indholdet er rettet mod strukturændringer vedrørende fastlandsskolerne 30

31 Skolens navn: Auning skole Årsrapport: Pædagogiske processer og indsatsområder: Evalueringskultur Overordnede mål: Målet er at sikre kvaliteten i undervisningen. Derfor vil vi udvikle en synlig og gennemskuelig evalueringskultur, der skaber optimale forudsætninger for: At evaluering bliver en del af elevernes læringsproces At systematisk evaluering danner grundlag for undervisningens planlægning og gennemførelse. Operationelle mål: At udvikle en synlig gennemskuelig evalueringsplan, der giver skolen forudsætninger for intern og ekstern dialog om og dokumentation af undervisningens kvalitet. At udvikle års- og udviklingsplaner så de kan bruges som redskab til kvalitetssikring At styrke skoledelsens rolle som pædagogiske ledere Handlingsplan: Det sikres at klassernes års- og udviklingsplaner indeholder såvel undervisningsmål som overvejelser over og/eller plan for evaluering Portefolio udvikles som evalueringsredskab fra børnehaveklasse til 3. årgang Evaluering af undervisningsforløb og af teamets eget samarbejde indgår som en naturlig del af teamets arbejde Der holdes årlige teamsamtaler med ledelsen. Der afholdes pædagogiske kurser og arrangementer om evaluering På baggrund heraf udarbejder faguddvalgene i dansk, matematik, sprog og naturfag evalueringsplaner for deres fag Der afholdes skole-hjem samtaler to gange årligt. Forud for samtalerne gennemføres elevsamtaler. Begge samtaler har fokus på evaluering af elevernes udbytte af undervisningen 31

32 32 Årsberetning: Årsplanernes indhold samt ideer til form er gennemgået og diskuteret på lærermøde. Der har i indskolingsgruppen været afholdt pædagogisk oplæg om portefoliepædagogik. Alle klasser på de fire årgange har indfort portefoliemapper, som danner udgangspunkt for den ene af årets skole-hjem samtaler. Opfølgning og gensidig inspiration har været et punkt på klyngemøde. Teamsamtalerne har grundet tidspres været nedprioriteret i forhold til MUS samtalerne. Således har teamets evalueringspraksis været drøftet med den enkelte og ikke med teamet. På baggrund af et tidligere fælleskommunalt oplæg ved Peter Dahler-Larsen har der været afholdt en kursusrække, der skal føre frem til synliggørelse af skolens evalueringskultur: o Et fælles oplæg, hvor teori om evaluering, evalueringsmodeller og forudsætninger for god evaluering blev præsenteret. o Arbejde i faggrupperne med selvevalueringsnotat fra EVA. o Et fælles oplæg om evaluering i forhold til begreberne kontrol, måling, udvikling og refleksion samt temaet portefolie præsenteret i refleksivt team o og endelig sidste del hvor de fire faggrupper udarbejder endelig evalueringsplan for fagene. Denne sidste del finder sted i september 07. Elev- og skole-hjem samtaler er gennemført planmæssigt. Forårets samtaler tog udgangspunkt i den af ministeriet pålagte individuelle elevplan og forholdt sig til opfyldelsen af de i årsplanerne fastsatte mål. TRIVSELSPOLITIK Målet for Auning Skoles trivselspolitik er at: alle skolens elever trives. alle elever er bevidste om trivsel og mistrivsel. forebygge og afhjælpe mobning på vores skole. Det er Auning Skoles mål, at alle elever trives og er glade for at komme i skole hver dag. Samværsformen på skolen skal kendetegnes ved tolerance og respekt alle børn og voksne imellem. Den enkelte elev skal anerkendes, finde tryghed i og opleve sig selv som en vigtig del af fællesskabet. Alle elever skal føle en høj grad af selvværd. Alle skal kunne sige: Det er min skole! Trivselen på Auning Skole er et fælles ansvar for elever, personale og forældre.

33 HANDLEPLAN TIL FREMME AF TRIVSEL På Auning Skole vil vi: lave sociale spilleregler i/med alle klasser i starten af skoleåret. Reglerne hænges op i klasserne og drøftes jævnligt. sætte trivsel, samt mobning og antimobning på dagsordenen til alle forældremøder i starten af skoleåret. sætte trivsel på dagsordenen til alle elevsamtaler og skole-hjem-samtaler. lave fælles arrangementer på tværs af klasser og årgange. afholde trivselsemne fælles for hele skolen hvert 3. år. foretage undersøgelser vedr. trivsel og mobning på skolen hvert 3. år. igangsætte legeaktiviteter og sørge for gode aktivitetsmuligheder i frikvartererne. Årsberetning: Opstarten var en fælles trivselsdag den 8. december 2006, hvor alle elever i de tre klynger Arbejdede med temaet trivsel. På dagen dannedes venskabsklasser. Alle klasser har udarbejdet sociale spilleregler for klassen. Reglerne er ophængt i klasserne og drøftes efter behov. Trivsel er et fast punkt på dagsordenen til det årlige forældremøde og drøftes igen ved skole hjem-samtalerne for de elever/forældre der måtte ønske det. Fagugerne planlægges med tværfaglige forløb. Næste fællesarrangement i skolen er skoleåret hvor fælles trivselsemne er udsmykning. I skoleåret skal vi lave ny undersøgelse af elevernes undervisningsmiljø. Undersøgelsen denne gang vil primært blive vedr. skolens fysiske rammer. Skolens legepatrulje store elever der sætter lege i gang for mindre elever i frikvartererne fungerer rigtig godt. Vi har i skolegårdene fået flere nye legeredskaber, etableret nye boldspilområder for at give bedre legemuligheder i frikvartererne. 33

34 HANDLEPLAN VED MOBNING Vi er altid opmærksomme omkring signaler på mobning, og vi tager altid elever og forældre, der beretter om mobning, alvorligt. Så snart det erfares, at en elev mobbes, følges nedenstående handleplan. Denne kan følges helt til ende eller så længe, det er nødvendigt. Klasselæreren eller den implicerede lærer/pædagog tager en samtale med det barn, der bliver mobbet. Forældrene inddrages. Hovedpunkterne skrives ned. Klasselæreren eller den implicerede lærer/pædagog tager en samtale med det barn eller de børn, der står bag mobningen. Forældrene inddrages. Hovedpunkterne skrives ned. Øvrige lærere og pædagoger for de implicerede elever underrettes, og teamet laver handleplan. Klasselæreren tager problemet op med den samlede klasse/elevgruppe og med forældregruppen. Særlige tiltag kan arrangeres med ledelsen, AKT-lærerne eller forældrene. Der kan indsendes en underretning til socialforvaltningen. Den seje er ikke mobberen det er stopperen! Årsberetning: Skolens trivselspolitik kræver hurtig indsats hvis man erfarer at der foregår mobning i en klasse.. Ved mobningsproblemer skal personale følge handleplanen, så langt som det er nødvendigt for at løse problemet. Det ældste elevråd/enkelte klasser har i skoleåret lavet flere mindre undersøgelser på skolen, hvor de har taget temperaturen på mobning. Vi har i disse undersøgelser kunnet se, at der foregår nogen mobning på skolen, og i de pågældende klasser er problemstillingerne efterfølgende taget op. Elevrådet har været aktive medspillere i arbejdet elevernes trivsel. PROJEKT STRESSHÅNDTERING MÅLSÆTNING: at skabe en kultur hvor den enkelte leder/medarbejder formår at fungere optimalt mellem krav og vedkommendes egne ressourcer, under hensyntagen til stress. Projektet foregår i to trin, hvor trin 1 handler om at skabe et fælles sprog om hvad stress og stresshåndtering er for en størrelse. Trin 2 handler om at skabe en fælles platform blandt de enkelte lærere, hvor hensigten er at skabe en synlig mod-stress-kultur der skaber robusthed, og bygger på indsigt og ansvarlighed. 34

35 Trin 1: Fælles sprog Foredrag/undervisning: Hvad er stress? Hvordan virker stress på os selv og vores kolleger? Hvordan kan jeg forebygge og håndtere stress, individuelt og kollektivt? Stressansvarlighed på de fire niveauer: organisation, ledelse, gruppe samt individ. Trin 2: Fælles platform blandt de enkelte lærere: En facilitation/gruppearbejde med lærerne, hvor man arbejder med stressansvarlighed på skolen. Hvad er det der stresser os på skolen? Identificer hvor det hører hjemme i forhold til de 4 niveauer. Hvad er grundvilkårene som ikke kan ændres, og hvilke vilkår kan ændres? Hvordan ønsker vi trivsel, arbejdsglæde og psykisk arbejdsmiljø optimeret gennem de indbyrdes relationer? Hvilke informations- og kommunikationsformer ønskes interne for at opnå vores trivselsmål? Hvordan kan vi støtte hinanden i hverdagen: Praktisk, følelsesmæssigt, feed-back og supervision? Hvordan når vi vores mål, - hvad hindrer og hvad hjælper os til at fastholde processen? Årsberetning: Vi har på skolen arbejdet med stresshåndtering de sidste to skoleår, og arbejdet fortsætter i dette skoleår. I skoleåret har vi arbejdet i trin 1 Fælles sprog og trin 2 Fælles platform blandt de enkelte lærere, startende med pædagogisk arrangement den 29. september 2006 med en konsulent fra Center for Stress. Vi har arbejdet med at identificere, hvad det er der stresser os, og hvor hører det hjemme i forhold til de 4 niveauer: Det organisatoriske niveau, ledelsesniveau, medarbejderniveau eller det individuelle niveau. Vi har undersøgt hvilke grundvilkår vi arbejder under altså hvilke vilkår vi ikke kan ændre på og hvilke vilkår kan vi ændre. Med baggrund heri har klyngerne udvalgt 3 fokuspunkter som der skal arbejdes med dette efterår. Det er skolens MED-udvalg, som er tovholder i temaet stresshåndtering. 35

36 Pædagogiske processer og indsatsområder: Evalueringskultur: Arbejdet med evalueringskultur blev påbegyndt som et 2-årigt kommunalt forløb for skolerne i Sønderhald kommune. Som det fremgår af årsberetningen, har vi været omkring mange evalueringsformer i forløbet indtil nu. Det har været vigtigt for skolen, at fagudvalgene har diskuteret og fundet de evalueringsformer, som er anvendelige på de forskellige årgange. Vi har i forløbet også fået nationale tests, som kommer til at indgå i skolens samlede evalueringsplan. Trivselspolitik: Vi har i skoleåret arbejdet meget med trivsel. Det er vigtigt for os alle, at skolen trivselsmål bliver opfyldt at alle skolens elever trives. Udover at vi har arbejdet med sociale mål i klasserne, har vi også gjort meget ud at sprog og omgangsformer. På Stormøde (møde for skolens forældrekreds) har vi drøftet trivsel, hvor forældrene også har givet deres bud på god trivselspolitik, samt drøftet de fælles forventninger til skole hjem-samarbejdet. Trivselspolitikken blev udarbejdet i slutningen af skoleåret, og skal derfor implementeres i dette skoleår. Skolens kontor udarbejder en pjece vedr. trivsel, som vil blive udleveret til alle nye elever på skolen. Stresshåndtering: Vi har i de sidste to år arbejdet med stresshåndtering. Alle lærere har været igennem et Stresshåndteringskursus, for bl.a. at få indsigt i de signaler som kan være starten på stress, og ligeledes hvordan man undgår at få stress. Gennem skolens APV-undersøgelser forsøger vi til stadighed, at finde og afdække de stressfaktorer, som medarbejderne ser i dagligdagen. Vi har på det seneste haft personale, der har været ramt af stress, og forsøger bl.a. gennem kolleger og mu-samtaler, hurtigt at finde frem til de der har behov for støtte i dagligdagen. Arbejdet med stresshåndtering er en løbende proces, hvor vi til stadighed skal blive dygtigere undgå stresssituationer blandt medarbejderne Udtalelse fra skolebestyrelsen: Trivselspolitik: Vi har i skolebestyrelsen været med ved udarbejdelse af skolens trivselspolitik. Med viden om, at der er børn, som bliver mobbet, børn som ikke trives i skoledagen, har det været vigtigt for os at medvirke til udarbejdelse af en plan for det, der skal gøres i forbindelse med mobning. Ligeledes har vi været med i debatten vedr. elevernes sprog overfor hinanden - og overfor voksne. Vi har haft et arrangement for skolens forældrekreds med debat og diskussion om trivsel generelt, og fik blandt de fremmødte stor opbakning til trivselspolitikken. Vedr. skolens udviklingsområder med evalueringskultur og stresshåndtering tages ovenstående beretninger til efterretning. 36