HANDLINGSPLAN FOR ET FILM COLLEGE PÅ FAABORG SYGEHUS

Transkript

1 Oxford Research A/S, januar 2012 HANDLINGSPLAN FOR ET FILM COLLEGE PÅ FAABORG SYGEHUS Til Region Syddanmark Forfatter: IMS Sidst gemt: :39:00 Sidst udskrevet: :39:00 R:\Projekter\2.Erhvervs-Regionaludvikling\4189 Faaborg Sygehus\Handlingsplan film college\handlingsplan for film college, EV, jan. 12.docx Revision: 3 Antal sider: 29

2 Indhold Resume... 3 Indledning Baggrund Målgrupper Fysiske rammer Inspiration fra andre dele af Danmark The European Film College i Ebeltoft Media College Denmark i Viborg Medieskolen i Lyngby Station Next i Avedøre, Aarhus og Faaborg Super 16 og Super8 i København og Aarhus Eksisterende film- og medie uddannelsestilbud på Fyn Toftegaardsskolens Medie-10 linje Faaborg Gymnasium VUC Fyn, film og medie HF Frames på Fyn Odense Filmværksted Syddansk Erhvervsskoles medielinje Vurdering af potentialer for et film college i Faaborg Målgruppe og indhold SWOT analyse Samlet vurdering af potentiale Realisering Bilag 1 Interviews

3 Resume Denne handlingsplan har til formål at vurdere markedet og muligheden for at etablere et film college på Faaborg Sygehus. Handlingsplanen kan med fordel læses sammen med det idékatalog for skolen som ikke findes, som Oxford Research har udarbejdet parallelt med denne handlingsplan. Samlet set viser vores markedsundersøgelse, at det vil være muligt for Faaborg-Midtfyn Kommune at finde en uudnyttet plads i det eksisterende filmuddannelsessystem, selv om der allerede eksisterer mange uddannelsestilbud relateret til film i Danmark og på Fyn. Oxford Research vurderer i den sammenhæng, at der særligt kan fokuseres på følgende tre områder: Samling af alle filmrelaterede aktiviteter fra kommunens uddannelsesinstitutioner målrettet kommunens egne elever med ungdomsskolelignende undervisning efter skoletid (en udvidelse af Station Next). Den legende tilgang til filmproduktion efterspørges blandt aftagerne, og flere fremhæver filmmediets styrke i forhold til at favne bredt blandt børn og unge. Lejrskole inden for filmproduktion målrettet folkeskoleelever fra hele Danmark med inspiration fra Station Next i Avedøre, og med udgangspunkt i, at Station Next langt fra kan opfylde efterspørgslen. Efteruddannelse af lærere, der underviser i film, er efterspurgt blandt flere interessenter, idet lærerne modtager begrænset medietræning på seminarerne. Der efterspørges medietræning bredt set, men film kan være en udmærket indgang. Oxford Research vurderer på baggrund af undersøgelsen, at der vil være gode muligheder for at etablere et film college i Faaborg, men at der er behov for en længere strategisk indsats, for at målet kan nås. Derfor bør indsatsen også igangsættes snarest muligt og have højeste politiske prioritet i Region Syddanmark og Faaborg-Midtfyn Kommune. Indsatsen bør ses i sammenhæng med bestræbelserne på at udvide FilmFyns ejerkreds og etablere filmproduktion på Fyn hele året. Det er oplagt at trække på de positive erfaringer med regional filmproduktion, som er opnået fra Film i Väst i Sverige. Det er kendetegnende for Film i Väst, at det er hele Västra Göta-landsregionen, som bakker op om filmfonden. En tilsvarende regional og tværkommunal opbakning vil også være en afgørende forudsætning for, at det lykkes at etablere et helårs filmmiljø på Fyn, ligesom det er forudsætningen for at etablere bæredygtige uddannelsesaktiviteter i området. Det er på den baggrund Oxford Researchs vurdering, at det er afgørende, at man ikke alene tænker på, hvordan den enkelte kommune kan tilgodeses på filmområdet, men på hvordan der kan sikres en arbejdsdeling, der tilgodeser alle involverede parter. Det kunne fx være ved at tænke en Film-trekant bestående af Odense, Svendborg og Faaborg, hvor hver kommune styrker de aktiviteter, som allerede står stærkt i hver kommune. Med denne tilgang kan et film college på Faaborg Sygehus målrettet børn og unge og deres lærere være et af flere initiativer, der tilsammen kan udgøre en filmklynge på Fyn. En filmklynge, der både er erhvervs-, kultur- og uddannelsesrettet. 3

4 Indledning Over 40 danske film er i løbet af de seneste år blevet optaget i det sydfynske. En af forklaringerne er en særdeles lukrativ ordning, som de sydfynske kommuner har lavet for den danske filmbranche. Ordningen, der på få år har skabt et filmmiljø på Fyn, er kommet i stand under FilmFyn A/S et offentlig/privat aktieselskab ejet af de fire sydfynske kommuner, TV 2/Danmark og den tidligere Fionia Bank A/S, nu Fionia Fonden. Filmfyn A/S er inspireret af andre landes regionale filmfonde, hvorfra erfaringerne har været, at regionale filmproduktioner skaber stor vækst i området i form af arbejdspladser, bosætning, turisme og imageskabelse. FilmFyn har imidlertid ikke fysiske faciliteter på Fyn udover et kontor i Faaborg. Selskabet er "murstensløst" og anvender sin kapitel, ca. 12 mio. kr. årligt, på investeringer i filmproduktioner. 1 Det samarbejder dog fast med et kommercielt filmstudie, der er beliggende i nærheden af Faaborg (Fjellebroen). Filmmiljøet, der er opstået under FilmFyn A/S, kommer bl.a. til udtryk via etableringen af uddannelsen 18 Frames på Fyn i januar 2011, ligesom der eksisterer en filial af filmskolen for børn og unge Station Next i Faaborg. Hertil kommer en række projekter, som FilmFyn A/S er med til at støtte og finansiere, bl.a. skolefilmfestival.dk, der er en filmkonkurrence for 8. klasser fra hele Danmark om at lave deres egen filmproduktion. Filmene fremvises ved de årlige Svendborg Filmdage, som også rummer mange andre aktiviteter, bl.a. filmpremierer, workshops og åbent hus arrangementer. Dette unikke filmmiljø på Fyn danner baggrunden for forslaget om at etablere et film college i Faaborg på det nu lukkede Faaborg Sygehus. Der findes filmrelaterede uddannelser mange steder i Danmark, men det særlige på Fyn er, at der er et fundament at bygge ovenpå. Og denne mulighed kan udnyttes til at skabe noget nyt og unikt for området. Formålet med at etablere et film college på Faaborg Sygehus er at udnytte synergien fra det etablerede filmmiljø på Fyn og skabe grobund for, at der etableres nye uddannelseseller fritidstilbud inden for film og medier. Denne handlingsplan har til formål at vurdere markedet og muligheden for at anvende Faaborg Sygehus til uddannelsesformål, og dermed at kvalificere Region Syddanmarks beslutningsgrundlag i forhold til etablering af et film college på Faaborg Sygehus. Første del af handlingsplanen indeholder resultaterne af vores markedsanalyse af muligheden for at etablere et film college i Faaborg, hvor vi har kombineret case studier og desk research med en række dybdegående interviews med relevante interessenter fra det fynske filmmiljø og fra lignende uddannelsesinstitutioner (se bilag 1). Vi præsenterer dels en række lignende uddannelser fra det øvrige Danmark (kap. 2), dels en række eksisterende film- og medieuddannelsestilbud på Fyn (kap. 3). Herpå følger vores vurdering 1 Se 4

5 af potentialet for et film college i Faaborg (kap. 4) og endelig vores forslag til den fremadrettede realisering af et film college i Faaborg (kap. 5). Handlingsplanen kan med fordel læses sammen med det idékatalog for skolen som ikke findes, som Oxford Research har udarbejdet parallelt med denne handlingsplan som en del af den overordnede analyse af mulighederne for at anvende Faaborg Sygehus til uddannelsesformål. Idékataloget har således et gennemgående fokus på nye former for læring og formidling samt etablering af fysiske rammer, der understøtter læring. Sådanne fysiske rammer vil også kunne omfatte film- og medieundervisning. 1.1 Baggrund Dansk film har stor international succes i disse år. Alene i 2010 hentede danske film over 100 festivalpriser hjem til Danmark. Interessen herhjemme for at beskæftige sig med film og medier er da også stor på alle niveauer. F.eks. stiger antallet af ansøgere til Filmskolens uddannelser år for år 2, rigtig mange højskoler og private uddannelsessteder tilbyder kurser inden for filmproduktion og medier, og Station Nexts filmlejrskoler for folkeskoleelever er så populære, at man på skolen vurderer, at man sagtens kunne gennemføre 50 lejrskoler mere om året end de nuværende 20, hvis kapaciteten var ubegrænset. 3 En evaluering af FilmFyns aktiviteter fra , bl.a. baseret på internationale casestudier af udvalgte regionale filmfonde, viser samtidig, at regional filmproduktion er en rigtig god investering. Erfaringer fra udlandet, særligt fra den regionale svenske filmfond Film i Väst, viser, at hver investeret krone giver et to- til firedoblet afkast i direkte og afledte effekter. Hertil kommer, at filmfonde skaber og udvikler erhverv i området, både inden for filmbranchen og støtteerhvervene, ligesom film udgør en unik mulighed for at brande et område og styrke turismen i form af filmrelaterede tilbud og pakkeløsninger til turister. Endelig er uddannelser og kompetenceudviklingsmuligheder initieret af de regionale filmfonde med til at styrke branchen og fastholde den i regionen. Evalueringen af FilmFyn støtter i høj grad op om de tanker, der ligger bag etablering af et film college i Faaborg. Det fremgår således bl.a. af evalueringen, at der blandt de interviewede i filmmiljøet på Fyn er et generelt ønske om et fysisk filmmiljø på Fyn, som kan fungere som international branding- og turismemagnet, samtidig med at virksomheder, produktioner og uddannelsesaktiviteter samles ét sted. Desuden viser erfaringer fra den regionale svenske filmfond Film i Skåne, at fysiske studier er et vigtigt redskab både over for politikere, som har behov for at se nogle konkrete effekter af deres filmfremstød, og borgere og turister, der får mulighed for at komme på rundvisning på lokationen. Det fysiske sted kan ifølge evalueringen fx være en high end biograf eller en filmby. Det vigtige er, at der er mulighed for at lave optagelser på stedet. 5 Evalueringen anbefaler således etableringen af et fysisk varemærke som et politisk redskab, der er med til at konkretisere de mere abstrakte og kreative processer, der er forbundet med at lave film. Et sådant fysisk miljø vurderes at have en national og international tiltrækningskraft over for virksomheder, produktioner, uddannelse og andre aktiviteter. 2 Filmskolen, Årsrapporter , se 3 Interview med Station Nexts administrerende direktør Ulrik Krapper, 18. august Manto (2009): Evaluering af FilmFyns aktiviteter, Kulturaftale Fyn, Rapport juni Film i Skåne tilbyder de fysiske rammer, mens producenterne selv skal medbringe udstyr til optagelserne. 5

6 Herudover anbefaler evalueringen en styrkelse af talentudviklingen og vækstlaget på Fyn ikke nødvendigvis via formaliserede uddannelsesforløb, men ved at få sat film på skolernes og gymnasiernes dagsorden. Denne anbefaling falder derfor også godt i tråd med ønsket om at etablere et film college på Faaborg Sygehus. Endelig viser evalueringen, at dokumentation af effekter har været yderst central for de udenlandske filmfonde, når de har skullet overbevise det politiske niveau om det positive afkast, som de offentlige investeringer giver for regionen, bl.a. i form af nye virksomheder beskæftiget med film, antal beskæftigede, skattegrundlag mv. Dette forhold er således også en central del af FilmFyns strategi, når de i øjeblikket arbejder på at udvide fondens ejerkreds med de resterende seks fynske kommuner, Region Syddanmark og den nye tværkommunale organisation Udvikling Fyn. 6 Faaborg-Midtfyn Kommune sætter i sit forslag til Udviklingsplan 2012 også fokus på styrkelse af FilmFyn. Det fremgår således af forslaget, at FilmFyn investerer i filmproduktioner, skaber nye virksomheder, uddannelser og events relateret til film. FilmFyn er et tværgående erhvervs-, kultur-, udannelses-, branding- og markedsføringsprojekt for Sydfyn. Det ønskes ekspanderet til hele Fyn for at opnå kritisk masse og udnytte det fulde potentiale i at skabe flere hundrede nye job de kommende år. 7 Den største udfordring, som FilmFyn står overfor, er imidlertid, at der fortsat kun produceres film på Fyn i 3-5 mdr. om året, hvilket ikke er tilstrækkeligt til at få filmarbejderne og filmvirksomhederne til at flytte fra København til Fyn. FilmFyn arbejder derfor nu målrettet efter at hæve FilmFyns årlige investeringer fra de nuværende ca. 12 mio. kr. og til mellem mio. kr. via en udvidelse af ejerkredsen. Uddannelsesaktiviteterne er derfor pt. trådt lidt i baggrunden, men understøttes stadig af fondens medarbejdere. Lykkes det at skaffe tilstrækkelig med kapital, forventer FilmFyn, at der kan skabes 200 jobs inden for filmbranchen set ud over en 3-4-årig periode. Herudover vil der være afledte effekter for hoteller, turisme etc. 8 Strategien er dermed klar: Med en større kritisk masse i filmproduktionen, vil der med tiden blive skabt et filmmiljø på Fyn hele året. Og dette vil give grobund for uddannelsesaktiviteter inden for filmbranchen på Fyn. 1.2 Målgrupper Et film college på Faaborg Sygehus vil kunne målrettes flere forskellige målgrupper på samme tid, f.eks. Elever fra Faaborg Kommunes grundskoler (folkeskoler og efterskoler), der gennemfører korte, intensive forløb med praktisk film- og medieproduktion i forbindelse med den ordinære undervisning 6 FilmFyn henviser bl.a. til en rapport fra de danske indholdsproducenter, der viser, at de audiovisuelle kulturerhverv skaber stor værdi for det danske samfund målt på arbejdspladser og skatteprovenu. Aktiviteter i kernevirksomhederne skaber således samlede aktiviteter, der svarer til en faktor på 3,25. Se 7 Se Udviklingsstrategien er i høring i perioden d. 31. maj til d. 15. august Interview med udviklingschef i FilmFyn, Julie Lindegaard, 24. august

7 Elever fra Faaborg Kommunes ungdomsuddannelser (Faaborg Gymnasium, VUC Fyn Faaborg), der ønsker at kombinere en gymnasieuddannelse med en intensiv beskæftigelse med film og medier Elever fra andre kommuners grundskoler og ungdomsuddannelser i form af lejrskolelignende ophold Undervisere fra grundskoler, højskoler og ungdomsuddannelser, der ønsker efteruddannelse indenfor film og medier igennem kortere ophold med teori og praktisk træning Turister (børnefamilier, unge mv.), der kan deltage i et ugelangt højskolelignende forløb i løbet af sommerferien aktiv turisme med fokus på film og medier med både teoretiske elementer såvel som praktisk træning Herudover kunne det overvejes også at tilbyde helt korte eventlignende forløb af 2-3 timers varighed for firmaer, der holder kontor- og virksomhedsdage og gerne vil optage en musikvideo eller kortfilm, samt polterabends og lignende sociale sammenkomster. 1.3 Fysiske rammer Med en omdannelse af (dele af) Faaborg Sygehus til et film college skal der etableres studie- og kulissefaciliteter (med muligheder for en fleksibel placering af sætstykker og med faste opstilling som fx en dagligstue, et køkken, et teenageværelse samt et tvstudie med greenscreen-muligheder etc.), redigeringsrum og lokaler/depoter til opbevaring af kameraer og andet teknisk udstyr. Der skal endvidere etableres undervisningslokaler, der muliggør en gennemførelse af de teoretiske elementer for elever, kursister og de øvrige målgrupper. Endelig vil tilbud om lejrskolelignende ophold forudsætte, at der etableres/indrettes soverum, køkkenfaciliteter, baderum mv. målrettet de respektive målgrupper, medmindre disse aktiviteter skal foregå på nærliggende vandrerhjem, eksisterende lejrskoler etc. Da faciliteter som køkkener, bad og toiletter allerede eksisterer på sygehuset, må denne del imidlertid forventes at medføre begrænsede etablerings- /ombygningsomkostninger. Region Syddanmark har fået udarbejdet en egnethedsanalyse af den bygningsmæssige egnethed af Faaborg Sygehus. 9 Analysen vurderer, at der til dagsundervisning vil være plads til ca. 335 studerende og færre, hvis der også skal etableres overnatningsfaciliteter på stedet. Egnethedsanalysen viser samtidig, at der vil skulle foretages en større ombygning af Faaborg Sygehus, hvis det skal anvendes til uddannelsesformål, herunder også en delvis nedrivning, bl.a. for at give plads til bedre friarealer og nybygninger af f.eks. auditorier og en samlingssal. Men flere rum i den største bygning på området vil med fordel kunne indrettes til værkstedsrum til f.eks. filmproduktion, og der er også gode muligheder for at etablere elevværelser i de tilstødende bygninger. En sådan ombygning vil resultere i et 9 Hasløv & Kjærsgaard (2011): Faaborg Sygehus - Bygningernes egnethed til forskellige formål, afrapportering, september

8 samlet bruttoetageareal på ca m 2, og den estimerede anlægssum vil være 70 mio. kr. ekskl. moms Hasløv & Kjærsgaard (2011): Faaborg Sygehus - Bygningernes egnethed til forskellige formål, bilag med overslagsøkonomi, september

9 2. Inspiration fra andre dele af Danmark Der findes allerede en række uddannelser i Danmark målrettet film og medier. Både på ungdomsuddannelsesniveau og højskole-/filmværksteds-/kursusniveau, kortere teknikeruddannelser samt kompetencegivende videregående uddannelser. 11 Blandt de mange uddannelser vurderes følgende at have relevans for Faaborg, da de dels har lignende geografiske kendetegn som Faaborg (indbyggertal, nærhed til større by, land/byområder mv.), dels har overlappende målgrupper: The European Film College i Ebeltoft: international filmhøjskole målrettet praktisk filmproduktion fra manuskript- til produktionsfase. Medieskolerne Media College Denmark i Viborg: erhvervsuddannelse, der uddanner teknikere inden for film- og tv-produktion. Skolen tilbyder også efteruddannelse og kurser. Medieskolen i Lyngby: produktionsskole målrettet unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger herfor. Station Next: filmskole målrettet børn og unge fra folkeskoler og gymnasier. Skolen tilbyder både korte og længere forløb. Super16 i København og Super8 i Aarhus: ikke-statslige filmuddannelser/efteruddannelse målrettet folk, der allerede arbejder i filmbranchen. I det følgende uddybes en række af uddannelserne, hvis erfaringer vurderes at have relevans for etablering af et film college på Faaborg Sygehus The European Film College i Ebeltoft The European Film College er en international filmhøjskole med et 8 måneders kursus i film- og tv-produktion som primært trækplaster samt kurser af kortere varighed, bl.a. sommerkurser og efteruddannelse for branchefolk, bl.a. skuespillere. Højskolen er målrettet unge med en afsluttet ungdomsuddannelse (90 pct. af eleverne er mellem 19 og 25 år), og tiltrækker elever fra hele Europa. 55 pct. af pladserne på skolen er dog forbeholdt danske studerende (med henblik på at opnå statstilskud). Hvert år gennemfører omkring 115 unge 8 måneders programmet, hvilket er ca. halvdelen af de unge, der søger om optagelse på uddannelsen. Når uddannelsen af afsluttet, melder ca. 90 pct. af de studerende, at de fortsat gerne vil arbejde med film. Ikke alle finder efterfølgende beskæftigelse i filmbranchen, men skolen melder, at en stor andel faktisk fortsætter på filmskolen eller i den brede filmindustri. 11 Se fx Det Danske Filminstituts oversigt på 9

10 Skolen finansieres af det elevbidrag, som de studerende betaler for at tage kurset ( kr. for kostskoleelever og kr. for daghøjskoleelever), af statstilskud og af udlejningsaktiviteter. Skolen åbnede i 1993 og holder til i de arkitekttegnede bygninger ved Ebeltoft, som blev opført til formålet i perioden fra 1991 og frem til skolens første optag. Placeringen i Ebeltoft blev bl.a. valgt, fordi man hermed kunne skabe et mere intenst uddannelsesforløb, end hvis skolen havde ligget i en større by. Skolen råder over et 300 m 2 filmstudie, et animationsstudie, 12 redigeringssuiter, en 3D biograf med 200 sæder, en lille multibiograf med 60 sæder, en kamerapark med 15 kameraer, undervisningslokaler, administrationsbygning, elevboliger, fællesfaciliteter mv Media College Denmark i Viborg Media College Denmark er en erhvervsuddannelse, der (udover fotografer og webintegratorer) uddanner film- og tv-produktionsteknikere. Teknikerne uddannes til at varetage jobfunktioner inden for film- og tv-produktion, f.eks. kameraarbejde, redigering og programtilrettelæggelse. Skolen tilbyder også efteruddannelse og kurser. Skolen råder over et 1000 m 2 studie, et 100 m 2 studie, 8-10 fotograf-atelierer, teorilokaler, administration, redigeringsrum og depoter. Ved studiestart er de studerendes gennemsnitsalder for grundforløbet år. Hovedparten af de unge har en gymnasial uddannelsesbaggrund, men flere har også en 9. eller 10. klasse. Optagelse på uddannelserne sker via ansøgning til skolen. 13 Har man forud for ansøgning skaffet sig en praktikplads, er man sikker på optagelse. Har man ikke en praktikplads (og det har pct. ikke), kan man alligevel starte op på uddannelsens grundforløb medieproduktion, der tager 20 uger, men man skal have fundet en praktikplads for at kunne starte på hovedforløbet, der tager 4½ år. Omkring 30 af de studerende på en årgang får i dag en praktikaftale, hvilket svarer til, at ca. halvdelen af uddannelsens elever må foretage et omvalg efter grundforløbet. De i alt ca. 150 elever fra hele Danmark, der løbende er i gang med film- og tvproduktionsuddannelsens hovedforløb i Viborg, har bl.a. praktikpladser hos DR, TV2, de regionale TV-stationer, produktionsselskaber som Nordisk Film, Zentropa m.fl. Efter endt uddannelse får hovedparten af de studerende jobs i tv-branchen. Man kan også læse til film- og tv-produktionstekniker på Københavns Tekniske Skole Medieskolen i Lyngby Medieskolen i Lyngby er en produktionsskole målrettet unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger herfor. 12 Interview med rektor ved filmhøjskolen Mette Damgaard-Sørensen, 19. august Jf. bekendtgørelse nr. 157 af 23/ Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion 14 Interview med rektor ved Medieskolerne i Viborg, Max Jørgensen, 16. august

11 Skolen er den eneste produktionsskole i Danmark, der alene har fokus på medier. 15 Skolens erfaringer vurderes derfor at kunne være særligt interessant i relation til etablering af et film college i Faaborg. Skolen blev etableret i 1991 med udgangspunktet Hvad kan ramme de unges interesse, som ikke har med jern og skruer at gøre? Skolen valgte medievejen, og erfaringen er, at de unge får prøvet interessen for medier af og finder ud af, at mediefaget kræver noget af dem både fagligt og personligt i forhold til modenhed. Det er skolens erfaring, at dette motiverer mange til efterfølgende at gå i gang med en ungdomsuddannelse (ofte på hf-niveau/hf enkeltfag). På skolen kan de unge blive undervist i fagene webdesign, grafisk design, fotografi, film, journalistik eller produktion. Undervisningen er tilrettelagt som værkstedsundervisning. Der er ikke tale om en kompetencegivende uddannelse, men de unge får undervejs i forløbet mulighed for at skifte til et kompetencegivende forløb på en erhvervsskole. Skolens statistik viser, at 80 pct. af de unge går videre med en uddannelse eller finder et job efter endt ophold på Medieskolen. Det er dog ikke mere end et par stykker om året, der får plads på en af de eftertragtede pladser på teknisk skole inden for film- og tvproduktion (jf. afsnit ) Optagelse sker direkte på skolen eller via Ungdommens Uddannelsesvejledning. De unge kan starte på skolen hele året, men man kan maksimalt gå på skolen i et år. Skolen har elever om året fordelt på de seks medieværksteder. To af værkstederne med i alt 24 elever beskæftiger sig med filmmediet. I værkstederne er der 4-6 arbejdsstationer med redigeringsudstyr, computere og kameraer. Skolen har netop udvidet og har nu fået bedre faciliteter til at lave medieproduktioner, hvilket sker i et nyt lokale, der kan laves om til et studie. Mange af skolens optagelser foregår dog uden for skolen. Skolen oplever i disse år størst søgning til fotografi-linjen, men moden skifter jævnligt, men for få år siden var det webdesign, der var den mest søgte linje Station Next i Avedøre, Aarhus og Faaborg Station Next er en filmskole for børn og unge fra folkeskoler og ungdomsuddannelser, der er placeret i filmbyen i Avedøre og i Aarhus og Faaborg, hvor skolen har oprettet såkaldte Filmvæksthuse i samarbejde med Århus Filmværksted og Faaborg Gymnasium. Station Next i Avedøre modtager årligt ca elever fra hele Danmark, som lærer at producere film i realistiske produktionsomgivelser og med professionelle filmfolk som undervisere. Til skoleklasser fra klassetrin samt gymnasieklasser udbydes forskellige heldagskurser, hvor man arbejder en dag i et filmstudie for børn og unge. Der udbydes også kurser for lærere, pædagoger og skolebibliotekarer, der fokuserer på brugen af film i undervisningen, bl.a. via det interaktive website filmlinjen.dk. 15 Der er otte produktionsskoler på Fyn, hvoraf kun skolen i Otterup har et film- og medieværksted. Værkstedet er ét af otte værksteder og tilbud på skolen. 16 Interview med skoleleder ved Medieskolen Jens Mortensen, 16. august

12 Ligeledes kan skoleklasser komme på de populære filmlejrskoler, som blev omtalt i indledningen, hvor man bor en uge i Filmbyen og kommer hele produktionsprocessen igennem fra idé til premiere. Herudover tilbyder Station Next en 3-årig fritidsuddannelse i Avedøre, Århus og Faaborg, hvor unge mellem 13 og 18 år kan gå til film én eftermiddag om ugen fra september til maj. Afdelingen i Faaborg åbnede i 2008 i samarbejde med Faaborg Gymnasium. Stiftere af Station Next er Danske Børne- og Ungdomsfilmklubber, Danske Film- og TVproducenter, DR, Hvidovre Kommune, Nordisk Film & TV A/S, TV 2 Danmark, Ungdomsbyen og Zentropa productions ApS. Finansiering Station Next finansieres af midler fra Kulturministeriets bevilling på finansloven. På finanslov 2011 fremgår følgende af anmærkningsteksten til Station Next: Fonden Station Next er et audiovisuelt undervisnings- og udviklingsmiljø for børn og unge. I henhold til Mediepolitisk aftale for af 26. maj 2010 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Liberal Alliance overføres fra licensprovenuet 5,6 mio. kr. årligt i aftaleperioden til drift af Station Next. Bevillingen pris- og lønreguleres ikke. Kulturministeriets koncerncenter varetager administrationen af tilskuddet og fører tilsyn med Station Next. Bevillingen anvendes til Station Nexts aktiviteter i Avedøre og i Aarhus, men Faaborg filialen støttes ikke. Station Next agerer sparringspartner for væksthuset mod betaling. Region Syddanmark gav i 2007 et tilskud fra sin Kulturpulje på kr. fra til indkøb af filmudstyr i forbindelse med etableringen af filmvæksthuset i Faaborg, som har til huse på Faaborg Gymnasium. Faaborg Gymnasium betaler i dag for den underviser, der er tilknyttet Station Next i Faaborg Super 16 og Super8 i København og Aarhus Super16 og Super8 er uafhængige filmfaglige uddannelser i København og Aarhus, der uddanner instruktør- og produceraspiranter samt manuskriptforfattere. Uddannelserne kan betragtes som efteruddannelser for folk, der allerede har erfaring og netværk fra filmbranchen. Uddannelsen blev oprindeligt oprettet af en gruppe unge, der, trods god erfaring i filmbranchen, forgæves havde søgt om optagelse på Filmskolen. København Foreningen blev stiftet i 1999, og der optages hvert andet år 8 instruktører og 8 producere, der tilsammen udgør et hold. I 2011 blev der for første gang optaget 4 manuskriptforfattere, sammen med 6 instruktører og 6 producerer. Undervisningen er delt op i workshops for hver gruppe eller i fællesundervisning, som medlemmerne selv stykker sammen i det 3-årige forløb. Medlemmerne af foreningen kommer altovervejende fra filmbranchen, herunder produktionsselskaber, teatre, relaterede universitetsuddannelser, reklamebranchen mv. 17 Interview med Station Nexts administrerende direktør Ulrik Krapper, 18. august

13 Medlemmerne finansierer selv uddannelsen, ofte ved at arbejde fuldtid i filmbranchen ved siden af undervisningsforløbene i Super16. Foreningen får støtte fra fonde og sponsorater, bl.a. Nordisk Film, men modtager ingen offentlige tilskud. Nordisk Film stiller desuden lokaler til rådighed, hvor medlemmerne holder møder og modtager undervisning. Århus Foreningen blev stiftet i februar 2002 med etableringsstøtte fra Den Vestdanske Filmpulje og med inspiration i den københavnske filmforening Super16. Der optages hvert andet år 3 instruktører, 3 producerer og 3 manuskriptforfattere til et forløb, der varer to et halvt år Super8 er tilknyttet Århus Filmværksted, der stiller produktionsfaciliteter, lokaler mv. til rådighed for foreningen. Ligesom i Super16 arrangerer Super8 s medlemmer selv undervisning, workshops, etc., og optagelse finder sted hvert andet år. 13

14 3. Eksisterende film- og medie uddannelsestilbud på Fyn En række lokale skoler og uddannelsesinstitutioner på Fyn tilbyder allerede film- og medieundervisning og udnytter på kryds og tværs hinandens kompetencer. Formålet med at etablere et film college i Faaborg vil bl.a. være at styrke den eksisterende synergi og kompetenceudveksling samt at tilskynde flere unge til at tage en ungdomsuddannelse, der gør det muligt at dyrke interessen for film og medier. På Fyn er der allerede etableret samarbejde mellem Faaborg Gymnasium, VUC Faaborg, Station Next, Toftegaardsskolens Medie 10-linie, Faaborgegnens Efterskole, Skolefilmfestivalen og 18 Frames. I det følgende præsenteres kort et udvalg af de tilbud, som nogle af de pågældende skoler giver de unge, suppleret med andre fynske film- og medietilbud. Formålet er at illustrere spændvidden af de eksisterende tilbud i lokalområdet, og dermed en del af fundamentet for et film college på Faaborg Sygehus Toftegaardsskolens Medie-10 linje På Toftegaardsskolen skal 10. kl. eleverne forud for skolestarten vælge en linje, der har et ugentligt undervisningstal på mellem 6 og 8 lektioner ud af de 28 ugentlige lektioner, som eleverne minimum skal have. Der kan vælges mellem idræt, erhvervspraktik, medier og international linje. Vælges det såkaldte MEDIE-10 -undervisningstilbud, som skolen har udviklet i samarbejde med Faaborg Gymnasium og Station Next, foregår undervisningen én dag om ugen i lokaler på Faaborg Gymnasium. Undervisningen er på gymnasialt niveau og tager udgangspunkt i praktisk arbejde med medier. Ca. 25 elever er tilknyttet medielinjen på Toftegaardsskolen Faaborg Gymnasium Et af Faaborg Gymnasiums indsatsområder er medier-journalistik-samfund, og gymnasiet oplever et stigende antal ansøgere til denne linje, bl.a. som resultat af etableringen af Station Next i Faaborg, jf. afsnit På Faaborg Gymnasium er der etableret et lokale med redigerings- og optageudstyr, som permanent benyttes af ca. 60 elever fra gymnasiet. Udover skolens egne elever anvendes faciliteterne også af eleverne fra Station Next, Toftegaardsskolen og VUC Fyn film og medie HF. Gennem hele året tager gymnasiet desuden løbende klasser fra folke- og efterskoler i kommunen ind i dagsforløb, hvor de i løbet af en dag får undervisning, laver drejebog, optager og redigerer en kortfilm. Gymnasiet har også arrangeret efteruddannelse og 14

15 pædagogiske dage for lærere og skoler med film som tema. Hertil kommer et tæt samarbejde med skolefilmfestivalerne i Svendborg og Faaborg Midtfyn Kommune. Gennemsnitligt benyttes udstyr og faciliteter af 120 elever pr. uge VUC Fyn, film og medie HF Film-medie hf er en 3-årig uddannelse på VUC Fyn i Faaborg, der er baseret på hfenkeltfag og har et særligt fokus på film og medier. Formålet med uddannelsen er at styrke og udvikle de studerende indenfor film og medier, samtidig med at de får en kompetencegivende hf-eksamen, der er SU-berettiget. På uddannelsen tilbydes undervisning i film & mediefag, og der er filmprojekter og medieværksted, praktikophold, foredrag/gæstelærere, filmklub og lokal filmfestival. Uddannelsen samarbejder bl.a. med FilmFyn og Station Next Frames på Fyn 18 Frames er en ny uafhængig filmfaglig uddannelse baseret på Fyn, der er stiftet efter samme model som Super16 og Super8 beskrevet ovenfor. Første hold studerende startede i januar Ligesom for søsteruddannelserne i København og Aarhus muliggør undervisningens tilrettelæggelse, at de studerende kan have et normalt arbejde eller studium ved siden af. Hvert andet år optages 18 studerende på uddannelsen. De studerende bliver i den forbindelse medlemmer af foreningen 18 Frames inden for grupperne manuskriptforfatter, producer, instruktør, fotograf, tonemester og klipper. Til hver faggruppe er tilknyttet en mentor med relevant baggrund. Lokaler til møder og undervisning stilles til rådighed af FilmFyn og studierne i Fjellebroen, og Odense Filmværksted tilbyder gratis lån til udstyr til de studerende. Uddannelsen finansieres af medlemmernes årlige kontingent på kr., som anvendes til indkøb af undervisning. Hertil kommer, at en udviklingsgruppe bag uddannelsen har skaffet i alt kr. fra Region Syddanmarks Kulturpulje, LAG-midler, Nordisk Films Fond og Filminstituttet Odense Filmværksted Odense Filmværksted er et af de fire danske filmværksteder, der dels er finansieret af Det Danske Filminstitut, dels af den kommune de er beliggende i (København, Aarhus, Viborg og Odense). Finansieringen lægges fast i medieforlaget, der indgås hvert 4. år. Formålet med filmværkstederne er at sikre talentudvikling og fornyelse af dansk filmkunst. Værkstederne er et fritidstilbud, og deres målgruppe er de årige, der gerne vil have en professionel filmkarriere, og som bruger værkstedet til at afklare, om det er indenfor filmbranchen, at deres fremtid skal findes. 18 Se 19 Interview med formand for 18 Frames Steen Bech, 16. august

16 En del elever kommer til Odense Filmværksted fra Station Next i Faaborg, og de fleste elever tager et ophold på Ebeltoft Filmhøjskole, når de har været igennem et forløb på Odense Filmværksted. Odense Filmværksted modtager ca. 100 ansøgninger årligt. Antallet af støttede projekter afhænger af kvaliteten, men bevillingsrammen er op til kr. årligt, og hvert enkeltprojekt kan modtage støtte på op til kr. Der er gennemsnitligt omkring 45 filmprojekter i gang i værkstedet. Udover økonomisk støtte bidrager værkstedet med coaching og udlån af udstyr til filmproduktioner. Odense Filmværksted råder over 500 m2, herunder 5 klippestationer, en lille intimbiograf til 40 personer, kontorer til fire personer, mødelokaler og rum til udstyr. Værkstedet har ikke noget studie. Alle optagelser foregår ude Syddansk Erhvervsskoles medielinje På Syddansk Erhvervsskole i Odense tilbydes der en række erhvervsuddannelser, der har et bredere mediesigte end film- og tv-produktionsteknikeruddannelsen i Viborg og København. Der findes tre uddannelser inden for medieproduktion, der alle har det samme grundforløb, hvor de studerende bl.a. arbejder med web, it, film, trykte medier og tv. Efter grundforløbet kan man vælge retning inden for digital media, mediegrafiker og web-integrator, altså tre uddannelser med fokus på it og kommunikation. Såfremt der vælges et bredere fokus for et film college i Faaborg end film, vil det være relevant at overveje et samarbejde med erhvervsskolen. 20 Interview med direktør ved Odense Filmværksted Jane Roneklint. 29. august

17 4. Vurdering af potentialer for et film college i Faaborg I det følgende foretages med udgangspunkt i den markedsanalyse, som Oxford Research har udarbejdet af muligheden for at etablere et film college på Faaborg Sygehus, en vurdering af potentialet for at gå videre ad dette spor. Oxford Research har som led i denne markedsanalyse foretaget en række interviews med interessenter dels fra andre filmuddannelser i Danmark, dels med repræsentanter fra det fynske filmmiljø (se bilag 1). Det bemærkes i den sammenhæng, at en række af de interessenter fra andre danske filmuddannelser, som vi har talt med i kraft af deres indgående kendskab til de eksisterende filmuddannelser i Danmark, samtidig også er potentielle konkurrenter til et eventuelt nyt film college på Faaborg Sygehus. Interessenternes udsagn skal derfor også ses i denne kontekst. Samtidig med at det dog er Oxford Researchs vurdering, at også potentielle konkurrenter generelt har set med positive øjne på muligheden for, at der oprettes nye film- og medieuddannelsestilbud i Danmark i almindelighed og Fyn i særdeleshed. 4.1 Målgruppe og indhold Flere af de interessenter, som Oxford Research har talt med, gør opmærksom på, at ord har det med at skifte betydning, men at de samtidig langtfra er irrelevante, når det skal besluttes, hvem der er målgruppen for en uddannelsesinstitution og hvilket indhold, der skal være på stedet. Som det fremgår af tekstboksen nedenfor dækker den engelske term college over såvel videregående kompetencegivende uddannelser som erhvervsuddannelser og gymnasier. I en dansk kontekst bruges college også mere og mere, bl.a. er der i Viborg et media college, som dækker over en række kompetencegivende erhvervsuddannelser inden for film og medier, og i Ebeltoft ligger The European Film College, som dækker over en international filmhøjskole, der ikke er kompetencegivende. A college (Latin: collegium) is an educational institution or a constituent part of an educational institution. Usage varies in Englishspeaking nations. A college may be a degree-awarding tertiary educational institution, an institution within a federal university, an institution offering vocational education, or a secondary school. In the United States and Ireland, "college" and "university" are loosely interchangeable,[citation needed] whereas in the United Kingdom, Australia, Canada and other Commonwealth countries, "college" may refer to a high school, a college of further education, a training institution that awards trade qualifications, or a constituent school within a university. Kilde: eng.wikipedia.org I Region Syddanmarks udbudsmateriale for denne analyse er den primære målgruppe for et film college i Faaborg elever fra kommunens og områdets folkeskoler og ungdomsuddannelser. Region Syddanmark og Faaborg-Midtfyn Kommune bør på den baggrund overveje, om film college er den 17

18 rette term for det uddannelsestilbud, man ønsker at skabe, eller om termen kan være med til at skabe unødig forvirring om målgruppen. Når det kommer til indholdet, synes film college at give god mening, hvis fokus på skolen alene skal være filmmediet og ikke skuespil/drama eller andre kommunikationsformer som tv, radio, web eller journalistik. Men samtidig findes der også inden for filmuddannelser både skoler, der uddanner kunstnere (på kunstskoler under Kulturministeriet), bl.a. Filmskolen, og skoler der uddanner teknikere (på erhvervsuddannelser under Ministeriet for Børn og Undervisning), bl.a. Media College Denmark i Viborg og Teknisk Skole i København. Det er således relevant at fastlægge, hvor bredt film skal forstås. Flere af de interessenter, som Oxford Research har talt med, opfordrer til en bred forståelse, idet det er brede mediekompetencer, der efterspørges i dag. Både blandt unge og blandt lærere, der skal efteruddannes. Film kan udmærket være indgangen, men bør ikke stå alene: Ulrik Krapper, administrerende direktør, Station Next: For lærerne handler det om medier, ikke specifikt om film. Mediekompetencer er vigtige i fremtiden. Film blev i vores uddannelse brugt som indgang. Men formålet er ikke filmproduktion. Det er mediekompetencer. Film er midlet til at nå målet disse kompetencer. Jens Mortensen, forstander på Medieskolen Lyngby Jeg tror, man skal satse på film bredt set, herunder også animationsfilm, eller måske endnu bedre: kultur bredt set musik, kunst, film etc. De unge bruger meget tid på medier i dag. Det er i den forbindelse heller ikke uvæsentligt, at moden skifter jævnligt inden for den brede medieverden, om end film er en udtryksform, som er gammel, og som altid vil appellere bredt. Jens Mortensen, forstander på Medieskolen Lyngby Lige nu er det hotte for de unge foto. Vi kunne fylde 3 værksteder med unge, der vil beskæftige sig med fotografi, hvis vi ville, og jeg hører det samme fra andre uddannelses- og kursussteder i Storkøbenhavn. For nogle år siden var det web, der var moderne. Dette giver anledning til en overvejelse om at tænke medier bredt, således at et film college bliver mindre sårbart over for modens skiftende tendenser. 4.2 SWOT analyse På baggrund af de interviews med lokale interessenter såvel som repræsentanter fra andre film- og medieuddannelser i Danmark, som Oxford Research har foretaget, tegner sig følgende SWOT-matrice, som præsenteres i figur 1: 18

19 Figur 1: SWOT matrice for et film college i Faaborg Styrker Svagheder o Eksisterende samarbejde inden for film blandt de sydfynske kommuner og uddannelsesinstitutioner o o Markedet er mættet Mangel på investorer o Mange filmaktiviteter på Fyn og i Faaborgområdet o o Infrastruktur Opland ikke stort nok Muligheder Trusler o o o o Film college kan åbne op for målgrupper og tilbud, der ikke eksisterer i forvejen Unikke rammer på Faaborg Sygehus Investering i regional udvikling bl.a. Film i Väst i Sverige har opnået store resultater Film og medieundervisning er en god måde at udtrykke sig på for bogligt svage børn og unge o o o Mange danske kommuner satser på film (København, Aarhus, Vordingborg, Fr.Havn mv.) Branchen er ikke stor Lokalpolitik konkurrence mellem kommunerne på Fyn Kilde: Oxford Research 2011 Matricen indikerer, at styrkerne ved at oprette et filmuddannelsestilbud i Faaborg er føromtalte filmmiljø i området, der er opstået under FilmFyn, og som bl.a. kommer til udtryk via skolernes film- og medielinjer, 18 Frames, Station Next og FilmFyns kontor i Faaborg. Hertil kommer Faaborg-Midtfyn Kommunes massive opbakning til et styrket filmmiljø, der bl.a. kommer til udtryk i kommunens udviklingsplan, hvor ideen om en ekspansion af FilmFyn med dertilhørende arbejdspladser vægtes højt. Blandt de muligheder, som vores analyse peger på, er da også at se oprettelsen af et film college på Faaborg Sygehus som en del af en større regional udvikling og satning på filmproduktion en offensiv politisk dagsorden og investering, der skal tiltrække nye arbejdspladser og iværksættere til området, og som skal gøre området mere attraktivt for unge såvel som for potentielle tilflyttere og fastboende. Den regionale udvikling kunne fx sættes i højsædet, hvis man tilbød lejemål på sygehuset til film- og mediefolk mv. på særdeles attraktive vilkår. Fra Sverige er der gode erfaringer at trække på, når det kommer til filmproduktion som regionalt væksterhverv. Den regionale filmfond Film i Väst, der er beliggende i Västra Götaland-regionen i det midt-vestlige Sverige, har opnået store effekter af de investeringer, som filmfonden har foretaget. Den lille by Troldhättan med ca indbyggere, har igennem de senere år har udviklet sig til en specialiseret filmby med moderne produktionsfaciliteter, som også tiltrækker mange udenlandske filmproduktioner. De seneste 19

20 tal viser, at Film i Väst i 2010 investerede ca. 70 mio. sv.kr. i filmprojekter og fik 233 mio. sv.kr. tilbage. Hertil kommer den såkaldte opmærksomheds- og turismeværdi. 21 Også den noget mindre filmfond Film i Skåne kan dokumentere positive effekter. Her viser beregninger for perioden 2001 til 2010, at Skåne har fået 520 mio. sv.kr. tilbage af en samlet investering på 120 mio. sv.kr. 22 Mulighederne for at etablere en filmuddannelse vil desuden ligge i en satsning på tilbud og målgrupper, som ikke eksisterer i forvejen (uddybes i afsnit 4.3), en udnyttelse af de unikke og historiske rammer på Faaborg Sygehus samt muligheden for at se film- og medietilbud som en ny måde at skabe læring på og dermed nå nogle børn og unge, som har det svært i det etablerede skolesystem: Mette Damgaard-Sørensen, rektor på The European Film College: Erfaringen er også, at film ofte kan appellere til elever, som har haft det svært fagligt på deres skole, men som oplever en succes gennem filmundervisningen. Max Jørgensen, rektor, Medieskolerne Viborg Det er godt, at mennesker får medietræning. Film er en god måde at udtrykke sig på. Fx for drenge med ADHD. Det giver nogle gode effekter. Vores analyse peger samtidig på en række svagheder ved ideen om et film college på Faaborg Sygehus. Det drejer sig bl.a. om, hvad flere af vores interessenter omtaler som et mættet marked, der allerede rummer en lang række tilbud inden for film- og medieuddannelser, både på Fyn og i det øvrige Danmark, og både målrettet unge og ældre. De interessenter, vi har talt med, har vanskeligt ved at pege entydigt på dén nye store filmog medieskole, som lige nu mangler på markedet, om end de mener, at der vil være gode muligheder for at etablere gode lokale film- og medietilbud (uddybes i afsnit 4.3). Dette forhold har også betydning for investeringsvilligheden, idet vores interessenter ikke umiddelbart kan peges på investorer, der kunne være klar til at gå ind i projektet. Der vil angiveligt være mulighed for at søge forskellige fonde (fx Nordisk Films Fond og Det Danske Filminstitut) samt EU-midler til en etableringsfase, men når det kommer til driftsfasen har de interessenter, vi har talt med, vanskeligt ved at pege på en finansieringskilde, udover kommunen selv og regionen. Hertil kommer en usikkerhed om, hvorvidt der er tilstrækkeligt med unge i Faaborg og omegn til at kunne oprette et nyt uddannelses- eller fritidstilbud inden for film- og medier. Ikke mindst fordi infrastrukturen i området samtidig betyder, at det vurderes som vanskeligt at tiltrække unge fra de omkringliggende kommuner. Bl.a. fremgår det af Station Nexts Årsrapport for 2010, at: Logistikken i Faaborg er en udfordring, da flere elever kommer langvejs fra, bl.a. fra de mange små øer i området. Desuden er det et stort arbejde for produceren at finde tilstrækkeligt med kvalificeret professionelle filmfolk i området, så en del kommer fra København Rapport udarbejdet af Inno Skandinavia AB for Västra Götalandsregionen i 2011, se 22 Politiken (2011): Svenske filmfonde skovler penge hjem til Sverige, 24. oktober 2011, se 23 PricewaterhouseCoopers (2010): Fonden Station Next, Årsrapport

21 Blandt truslerne peges på, at filmbranchen i Danmark alt andet lige har en begrænset størrelse. Og samtidig er der i øjeblikket mange kommuner og regioner, som satser på film. Københavns Kommune har for nylig meldt ud, at man vil etablere en regional filmfond i størrelsesordnen 30 mio. kr. 24 Hertil kommer Den Vestdanske Filmfond i Aarhus, der har opbakning blandt en række midt- og nordjyske kommuner, og som også forsøger at tiltrække filmproduktioner i international klasse. 25 Det bemærkes dog i den sammenhæng, at FilmFyn ikke betragter de to andre danske filmfonde som konkurrenter, men som supplementer til hinanden og som potentielle samarbejdspartnere. 26 Også Frederikshavn Kommune har fx satset på film for unge med initiativet pixeltown filmworkshops for kommunens unge i Aarhus i samarbejde med Station Next og Aarhus Filmværksted. Men også internt på Fyn vurderes der at være en trussel, hvis der går lokalpolitik i den, og kommunerne i stedet for at samarbejde begynder at konkurrere om at tiltrække de arbejdspladser, som FilmFyns investeringer mv. måtte afføde, samt eventuelle uddannelsesinstitutioner, tilbud og events inden for filmbranchen. Nogle af de interessenter, vi har talt med, understreger i den forbindelse nødvendigheden af at samarbejde på hele Fyn, herunder vigtigheden af, at det er regionen, der faciliterer processen. Et bredt samarbejde på Fyn om tiltrække investeringer og filmproduktioner er helt afgørende for, at det kan lykkes at etablere et bæredygtigt filmmiljø i området, jf. kapitel 5. Spor, der kan forfølges Som nævnt ovenfor pegede flere af vores interessenter på, at der vil være muligheder for at etablere et film- og medieuddannelsestilbud, som ikke eksisterer i forvejen. I den forbindelse har Oxford Research i figur 2 lavet en oversigt over det mulighedsrum, som der vurderes at være for et film college i Faaborg. Figuren viser således, hvilke tilbud der allerede eksisterer til forskellige målgrupper i såvel Faaborg som i andre dele af Danmark, og hvor antagelsen er, at mobiliteten blandt målgrupperne alt andet lige stiger, jo ældre eleverne bliver. 24 Se bl.a. Politiken d. 21. september 2011: 25 Se bl.a. Berlingske d. 12. april 2011: 26 Se pressemeddelelse på FilmFyns hjemmeside 21

22 Figur 2: Mulighedsrum for et film college i Faaborg. Eksisterende uddannelsestilbud inden for film Efteruddannelse Uafhængige filmskoler, kurser på filmhøjskolen i Ebeltoft og diplom-udd. i regi af Station Next Kompetencegivende Toftegaardsskolens Medie-10 linje Efterskoler m. filmlinjer, bl.a. Rantzausminde VUC Fyn film og medie HF Faaborg Gymnasium Filmskolen Teknisk Skole i Kbh. og Mediecollege i Viborg Afklarende Produktionsskoler, bl.a. Medieskolen i Lyngby Ungdomshøjskoler m. filmlinjer, bl.a. i Andebølle på Midtfyn Højskoler med filmlinjer, bl.a. European Film College i Ebeltoft og Snoghøj Højskole i Fredericia m. film og medier Fritid Station Next lejrskoler, heldagskurser og 3-årig filmuddannelse Station Next filmudd. og filmværksteder, bl.a. i Odense Filmværksteder, bl.a. i Odense, og Filmfabrikken i Stege på Møn Ca år Ca år 19 + år Kilde: Oxford Research 2011 Figuren viser, at der for de yngste elever på år dels er det fritidsbaserede tilbud på Station Next i Faaborg, der tilbyder en 3-årig filmuddannelse efter skoletid, dels muligheden for at tage på dagskursus eller på lejrskole i Filmbyen i Avedøre, hvor man på et ugelangt ophold kan opnå erfaring med filmproduktion. Hertil kommer de kompetencegivende uddannelsestilbud i Faaborg på Toftegaardsskolen med deres 10. klasses medielinje, og der er flere efterskoler på Fyn, bl.a. den velrenommerede Rantzausminde Efterskole ved Svendborg, der tilbyder særlige filmlinjer. For den ældre målgruppe på år er der ligeledes mulighed for at benytte sig af Station Nexts tilbud. Hertil kommer filmværkstederne, hvor det nærmeste i forhold til Faaborg Kommune ligger i Odense. For de unge, som endnu ikke er klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse, er der mulighed for at tage på Ungdomshøjskole eller på produktionshøjskole. Indtil i foråret 2011 var der en ungdomshøjskole i Andebølle ved Vissenbjerg, der bl.a. havde en film- og medielinje. Skolen gik imidlertid konkurs i sommeren 2011, og den uddannelsesforberedende linje er nu flyttet til Højskolen Snoghøj ved Fredericia. Derudover er der produktionshøjskolerne, som der er syv af på Fyn, hvoraf skolen i Otterup som den eneste tilbyder en film- og medielinje. 22

23 På den kompetencegivende del er der for de årige både på Faaborg Gymnasium og på VUC Fyn i Faaborg medie- og filmlinjer. Ser man på tilbud inden for film og medier, der er målrettet de unge, der er færdige med en ungdomsuddannelse, er der også flere tilbud at vælge imellem. På Fyn er der også for denne målgruppe fritidstilbuddet på Odense Filmværksted og på de tre andre filmværksteder i Danmark. Et nyere tilbud inden for branchen er desuden opstået på Møn, hvor Filmfabrikken i Stege tilbyder filmkurser til lærere, elever, turister, erhvervsfolk etc. Også blandt de mange højskoler i Danmark er der fokus på film- og medier. Den eneste højskole, der alene er specialiseret inden for film, er Filmhøjskolen i Ebeltoft. Men mange højskoler har filmlinjer, der fokuserer på praktisk filmproduktion, bl.a. Askov Højskole ved Vejen, Odder Højskole og Højskolen i Rørvig. På Fyn har Oure Højskole fra august 2011 oprettet en ny dokumentarfilmuddannelse både målrettet højskoledelen og Oure Gymnasium, men ingen af de andre højskoler på Fyn har pt. en filmlinje. Blandt de kompetencegivende uddannelser er der Filmskolen i København, der uddanner kunstnere, og der er Teknisk Skole i Købehavn og Media College i Viborg, der uddanner teknikerne. Uddannelserne er alle meget søgte, og en af konsekvenserne af de mange afviste elever har været, at der er oprettet en række uafhængige filmuddannelser som bl.a. 18 Frames i Faaborg og Super16 i København og Super8 i Aarhus. Endelig er der en lang række efteruddannelsestilbud på de eksisterende uddannelsesinstitutioner og højskoler, som er målrettet branchefolk, skuespillere og lærere med erfaring på området. Samlet set viser vores markedsundersøgelse og ovenstående gennemgang, at der allerede eksisterer mange uddannelsestilbud relateret til film i Danmark og på Fyn, men at det samtidig vil være muligt for Faaborg-Midtfyn Kommune at finde en plads i det eksisterende uddannelsessystem. Oxford Research vurderer i den sammenhæng, at der særligt kan fokuseres på de områder, inden for hvilke flere af de interviewede interessenter efterlyser nye tilbud. Det er følgende tre områder: Samling af alle filmrelaterede aktiviteter fra kommunens uddannelsesinstitutioner målrettet kommunens egne elever med ungdomsskolelignende undervisning efter skoletid (en udvidelse af Station Next). Den legende tilgang til filmproduktion efterspørges blandt aftagerne, bl.a. Filmhøjskolen i Ebeltoft, og flere af de interessenter, vi har talt med, fremhæver filmmediets styrke i forhold til at favne bredt blandt de unge. Desuden er der her et solidt fundament at bygge på i kommunen. Lejrskole inden for filmproduktion målrettet folkeskoleelever med inspiration fra Station Next i Avedøre, og med udgangspunkt i, at Station Next langt fra kan opfylde efterspørgslen. Efteruddannelse af lærere, der underviser i film, er efterspurgt blandt flere interessenter, idet lærerne modtager begrænset medietræning på seminarerne. Det er medietræning bredt set, der efterspørges, men film kan være en udmærket indgang hertil ifølge branchefolk. I det følgende afsnit vil vi vurdere den samlede realisme i ovenstående tilbud og komme med vores anbefaling til ideen om at etablere et uddannelsestilbud/film college på Faaborg Sygehus. 23

24 4.3 Samlet vurdering af potentiale Vores undersøgelser peger på, at der generelt er bred opbakning til idéen om at etablere filmaktiviteter målrettet børn og unge i Faaborg, idet der netop her er et godt fundament at bygge videre på. De interessenter, vi har talt med, vurderer generelt, at der primært er behov for et bredt og ikke-elitært film- og mediefritidstilbud for børn og unge. Flere fremhæver således det aspekt, at film- og medieundervisning er en god måde at udtrykke sig på for mange unge, herunder bogligt svage elever, for hvem mediet kan give nogle sejre, der kan bruges videre i deres uddannelsesforløb. Samtidig peger nogle af vores interviewpersoner på gode erfaringer med at tage fat i et interessefelt for de unge og prøve at smide læring på dem samtidig, fx fra projektet Akademiet Fodbold Fulton (jf. vores idékatalog for skolen der ikke findes ). Oxford Research vurderer på baggrund af vores markedsundersøgelse, at der vil være gode muligheder for at etablere et film college i Faaborg, men at der er behov for en længere strategisk indsats, for at målet kan nås. Derfor bør indsatsen også igangsættes snarest muligt og have højeste politiske prioritet i Region Syddanmark og Faaborg- Midtfyn Kommune. Indsatsen bør ses i sammenhæng med bestræbelserne på at udvide FilmFyns ejerkreds og etablere filmproduktion på Fyn hele året. Det er i den forbindelse oplagt at trække på de positive erfaringer med regional filmproduktion, som man har opnået i Sverige. Faaborg-Midtfyn Kommune skal forud for denne indsats særligt være opmærksom på følgende tre forhold, som kan vanskeliggøre realiseringen, men som også skaber gode muligheder herfor, og som derfor skal tænkes ind i arbejdet med at realisere projektet: Der mangler generelt ikke kapacitet på mange af de eksisterende filmuddannelsestilbud, hverken på Fyn eller i det øvrige Danmark. Flere uddannelsestilbud, bl.a. målrettet efteruddannelse for lærere, har måttet lukke pga. manglende søgning, mens populære tilbud som bl.a. Station Nexts lejrskoletilbud, klarer sig godt, fordi de er på finansloven og derfor kan tilbyde produktet til en pris, som målgruppen har råd til at betale. Samtidig er der imidlertid gode lokale erfaringer med etablering af tilbud med interessebårne aktiviteter kombineret med læring. Herunder har film og medier en god effekt på unge, der dels har behov for en mere praktisk tilgang til studierne, dels brænder for kreative fag (jf. vores idékatalog og eksempler fra Animationsskolen i Viborg og Brønderslev Forfatterskole). Hovedparten af de interessenter, vi har talt med, er på baggrund af erfaringer fra andre steder i landet tvivlende overfor, hvorvidt der er tilstrækkelig kritisk masse i kommunen til at omdanne Faaborg Sygehus til et film college forstået som hovedaktiviteten på sygehuset, fx i form af en ungdomshøjskole eller et kompetencegivende uddannelsestilbud. De vurderer, at der er for få elever til at fylde bygningen ud hver dag året rundt. Omvendt er der god mulighed for at stykke forskellige aktiviteter sammen inden for film og medier, som tilsammen og på længere sigt kan skabe aktivitet på en større del af Faaborg Sygehus. Andre relevante filmaktørers aktuelle dagsordener synes at lægge op til, at Faaborg Kommune og Region Syddanmark tænker et film college på den lange bane, men allerede kridter banen op nu. 24

25 Nogle af de vigtige aktører, der skal på banen for at understøtte etableringen af et film college, bakker op om idéen, men har pt. også andre agendaer. FilmFyn har aktuelt nedskaleret sit uddannelsesfokus og fokuserer på at skaffe den nødvendige kapital, der skal til for at producere film på Fyn hele året rundt. Dette er forudsætningen for at opnå kritisk masse og tiltrække flere filmfolk/helårsarbejdspladser til Fyn, og lykkes det, vil det skabe en bredere basis for uddannelsesaktiviteter indenfor film. FilmFyn er også pt. i dialog med Region Syddanmark om regionens mulighed for at understøtte denne udvidelse. Hertil kommer, at Det Danske Filminstitut (DFI) netop har igangsat et arbejde med henblik på at skabe tre filmbastioner i Danmark. Ideerne om filmvækstcentre er fortsat kun på tegnebrættet, men instituttets fokus er rettet mod København, Vestdanmark og Fyn, hvor sidstnævnte kommer til udtryk i den nyindgåede samarbejdsaftale mellem DFI og Kulturregion Fyn for perioden Aftalen skal danne ramme om en sammenhængende strategi og konkrete filminitiativer på Fyn, herunder at give børn og unge bedre muligheder for at opleve, forstå og skabe film. Udmøntningen af aftalen, herunder en årlig økonomisk ramme på 1,83 mio. kr., sker i et fagråd, der opstiller konkrete handlingsplaner, kvalitetssikrer og koordinerer de projekter og initiativer, som foreslås af de fynske aktører. Faaborg-Midtfyn Kommune kan derfor med fordel hæfte sig op på strategien og arbejde målrettet for, at de konkrete aktiviteter, der vil blive etableret i Faaborg, sker i overensstemmelse med fagrådets arbejde og derved også muliggør finansiering herfra. Oxford Research anbefaler på baggrund af ovenstående, at Faaborg-Midtfyn Kommune igangsætter en længere strategisk indsats, der baner vejen for filmaktiviteter i Faaborg. I det følgende uddybes vores forslag til en handlingsplan for et film college på Faaborg Sygehus. 27 Se Det Danske Filminstituts pressemeddelelse om aftalen fra den 23. august 2011 på 25

26 5. Realisering Som det fremgik af baggrundsafsnittet, er det Faaborg-Midtfyn Kommunes strategi fremadrettet om at understøtte, at FilmFyn ekspanderes til hele Fyn. Med en større ejerkreds og en højere investeringsgrad, vil der kunne opnås den kritiske masse i filmproduktionen, der kan skabe filmproduktion hele året på Fyn og dermed skabe et attraktivt filmmiljø i området. Film i Väst i Sverige, som vi har omtalt tidligere, har allerede vist vejen, og der er skabt over 100 nye virksomheder og mange nye arbejdspladser relateret til filmproduktion siden slutningen af 1990 erne. Film i Väst har endvidere etableret en filmmedarbejderuddannelse i Trollhättan, som er med til at understøtte områdets filmmiljø, idet uddannelsen medvirker til at sikre, at de rette kompetencer er til stede i regionen. 28 Det er kendetegnende for Film i Väst, at det er hele Västra Göta-landsregionen, som bakker op om Film i Väst. En tilsvarende regional og tværkommunal opbakning vil også være en afgørende forudsætning for, at det lykkes at etablere et helårs filmmiljø på Fyn, ligesom det er forudsætningen for at etablere bæredygtige uddannelsesaktiviteter i området. Det er på den baggrund Oxford Researchs vurdering, at det er afgørende, at man ikke alene tænker på, hvordan den enkelte kommune kan tilgodeses på filmområdet, men på hvordan der kan sikres en arbejdsdeling, der tilgodeser alle involverede parter. Det kunne fx være ved at tænke en Film-trekant bestående af Odense, Svendborg og Faaborg, hvor Odense, med udgangspunkt i de videregående uddannelser i byen, koncentrerer sig om talentudvikling målrettet studerende, Svendborg koncentrerer sig om events, som byen allerede står stærkt inden for, mens Faaborg koncentrerer sig om uddannelsesaktiviteter målrettet børn og unge med udgangspunkt i kommunens gode erfaringer fra Faaborg Gymnasium, Station Next mv. Med denne tilgang kan et film college på Faaborg Sygehus være et af flere initiativer, der tilsammen kan udgøre en filmklynge på Fyn. En filmklynge, der både er erhvervsrettet, kulturrettet og uddannelsesrettet. Der er således flere forvaltninger i hver kommune, der skal etablere fælles fodslag. Der vil skulle tages flere skridt på vejen mod etablering af en sådan filmklynge på Fyn, hvor Faaborg Sygehus kan indgå som en vigtig brik. Et af de første skridt forud for realiseringen af et film college på Faaborg Sygehus vil således være dels at sikre, at alle relevante forvaltninger i hver af de involverede kommuner og i regionen er enige om potentialet i filmområdet, dels at sikre den tværkommunale opbakning til projektet. Denne fælles tværkommunale opbakning til filmklyngen, som film colleget kan indgå i, kan fx etableres gennem afholdelse af et seminar med deltagelse af relevante politikere, embedsfolk, filmfolk, lokale interessenter og journalister. Seminaret kan tage udgangspunkt i casen Faaborg Sygehus, eller det kan antage et bredere filmklynge fokus. En anden mulighed er, at seminaret også angår skolen som ikke findes, hvis der ønskes et bredere fokus på uddannelsesaktiviteter på Faaborg Sygehus. 28 Manto (2009): Evaluering af FilmFyns aktiviteter, Kulturaftale Fyn, Rapport juni 2009, s. 12ff. 26

27 Et af de næste skridt vil internt i Faaborg-Midtfyn Kommune være at sikre, at realiseringen af et film college på Faaborg Sygehus får særskilt opmærksomhed, og at de personer, der udpeges til at realisere projektet, skal gives nogle gode og klart aftalte rammer at løse opgaven indenfor. Dette gøres efter Oxford Researchs vurdering bedst ved at etablere en særskilt driftsorganisation. Heri ligger: 1. fastlæggelse af konditionerne for projektet 2. tilrettelæggelse af en organisationsstruktur med angivelse af beslutningskompetence 3. afsættelse af ressourcer både økonomiske og tidsmæssige for den/de pågældende medarbejdere. Ad 1. Første skridt for arbejdsgruppen og for Faaborg-Midtfyn Kommune og Region Syddanmark vil på baggrund af de overvejelser, som er fremlagt i nærværende analyse, være at fastlægge konditionerne for etableringen af et film college på Faaborg Sygehus og skabe den fornødne politiske opbakning til at arbejde videre med ideen. Blandt de spørgsmål, som skal besvares, er: Hvordan skal film colleget indgå i den fynske filmklynge? Hvad skal ambitionsniveauet for film colleget være, herunder alliance- og samarbejdspartnere? Går man fx efter at etablere et filial af en allerede eksisterende skole (fx af Station Nexts lejrskole eller en uddannelse efter inspiration fra Animationsskolen i Viborg, jf. idékataloget), eller er målet at indgå aftaler med internationale samarbejdspartnere, fx med henblik på at opnå EU (interreg) midler eller lignende? Hvilke lokale interessenter skal inddrages i arbejdet med at realisere colleget, og herunder hvordan kan Kulturregion Fyn involveres i arbejdet med henblik på at sikre, at film colleget kan blive omfattet af den nye strategi med DFI for konkrete filminitiativer på Fyn? Hvem er den primære målgruppe for colleget (jf. afsnit 1.2. og 4.3.)? Hvor mange midler vil kommunen og regionen allokere til at få løbet projektet i gang, herunder til ansættelse af en projektleder, der kan realisere planerne? Hvilken tidshorisont vil man arbejde med? Vil man fx gå efter at ansætte en projektleder i tre-fem år, hvorefter film colleget forventes at være selvfinansierende eller indtægtsdækket på anden vis? Ad 2. Når disse konditioner er fastlagt og vedtaget, vil Faaborg-Midtfyn Kommune i samarbejde med regionen skulle etablere en juridisk enhed i form af en handlekraftig driftsorganisation med en bestyrelse, hvis formål er at føre planerne om et film college på Faaborg Sygehus ud i livet. Ad 3. Bestyrelsens første opgave vil være at klarlægge kompetencebehovene for den person, som skal stå for at drive projektet frem, og herefter slå en stilling op om en drifts/projektleder for film colleget. Projektlederens opgavebeskrivelse skal udarbejdes i samme forbindelse. Det vil efter Oxford Researchs vurdering være relevant at arbejde efter at ansætte en visionær, kreativ og erfaren filmperson eller højskole- eller efterskoleperson. Et alternativ til at ansætte en projektleder udefra er, at kommunen selv afsætter en medarbejder til at varetage opgaven. 27

28 Bestyrelsen vil også skulle bistå projektlederen i at udfylde de nærmere rammer, som er vedtaget politisk, herunder hvordan sygehuset vil skulle omdannes til et film college, hvilke visioner kommunen har for colleget, hvilket fagligt indhold skolen skal have mv. Når projektlederen er ansat, vil vedkommende kunne gå i gang med de mange opgaver, som det vil indebære at etablere et film college. Blandt de konkrete opgaver, som skal løses er: Afklaring af lovgrundlag for etablering af film college afhængig af valgt model, herunder bl.a. bekendtgørelse om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) eller bekendtgørelse af lov om musik (kommunale musikskoler). Udarbejdelse af en forretningsplan for film colleget, herunder afklaring af, hvad det vil koste for Faaborg-Midtfyn Kommune at overtage Faaborg Sygehus, og hvor der skal søges ekstern finansiering i form af private fondsmidler, interregmidler, regionsudviklingsmidler mv. til at dække udgifter til ombygning, indretning mv. Indledning af dialog med alliance- og samarbejdspartnere om samarbejdets karakter, formalia, organisation, økonomi mv. Indledning af dialog om indretning med relevante interessenter Udarbejdelse af byggeplaner og plan for indvielse, hvornår eleverne kan starte, markedsføring, tilmeldingsprocedure etc. Det anbefales afslutningsvis, at Region Syddanmark og Faaborg-Midtfyn Kommune i denne realiseringsfase tillige indtænker de forslag til realisering af innovative uddannelsesaktiviteter, som kan anvendes til at skabe skolen der ikke findes, som Oxford Research i omtalte idékatalog har udarbejdet parallelt med denne handlingsplan for et film college. Bl.a. er det vores vurdering, at man med fordel kan samtænke læringshuset som ikke findes og de præsenterede sommerskoleaktiviteter med et film college. Det er vores vurdering, at der er gode muligheder for at skabe den fornødne politiske opmærksomhed om et læringshus i den aktuelle politiske konstellation. Et læringshus kan derfor være indgangsvinklen til at etablere uddannelsesaktiviteter på Faaborg Sygehus, hvor film- og medieaktiviteter indholdsmæssigt kan udgøre en central del. Fx kunne en etage eller fløj på sygehuset blive indrettet med filmudstyr, kulisser osv., mens en anden fløj kan indrettes med robotter, animationsudstyr mv. 28

29 Bilag 1 Interviews Stine Keiding Projektleder Kulturregion Fyn Ulrik Krapper Adm. direktør Station Next Steen Bech Formand 18 Frames Julie Lindegaard Udviklingsleder Film Fyn Mette Damgaard-Sørensen Rektor Den Europæiske Filmskole Max Jørgensen Rektor Medieskolerne, Viborg Jens Mortensen Skoleleder Medieskolen i Lyngby Jane Roneklint Direktør Odense Filmværksted Tonni Leicht Jørgensen Undervisningschef Faaborg-Midtfyn Kommune Claus Jensen Rektor Faaborg Gymnasium 29