Skannet for BHS, 2015 af Jesper Vang Hansen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skannet for BHS, 2015 af Jesper Vang Hansen"

Transkript

1 Skannet for BHS, 2015 af Jesper Vang Hansen

2 RØNNE MÅLET EN STRUKTURALLINGVISTISK ANALYSE AF UDTRYKSPLANET I EN BORNHOLMSK DIALEKT

3

4 UDVALG FOR FOLKEMAALS PUBLIKATIONER SERIE A NR. 18 RØNNEMÅLET EN STRUKTURALLINGVISTISK ANALYSE AF UDTRYKSPLANET I EN BORNHOLMSK DIALEKT AF BØRGE ANDERSEN J. H. SCHULTZ FORLAG. KØBENHAVN 1959

5 Udgivet som Nr. 390 Universitets-Jubilæets danske Samfunds Skriftserie og fremstillet med Tilskud fra UNDERVISNINGSMINISTERIET og STATENS ALMINDELIGE VIDENSKABSFOND Printed in Denmark by ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

6 FORORD Tilblivelsen af det her fremlagte arbejde skyldes i ikke uvæsentlig grad det overordentlig værdifulde medarbejderskab, som afhandlingens forfatter har kunnet udnytte, være sig fra enkeltpersoners som fra institutioners side, enten ved hvad han har modtaget i form af frugtbar faglig-videnskabelig belæring, rundhåndet økonomisk støtte eller kærkommen teknisk-praktisk assistance. Afhandlingen bygger på resultater af en halv snes års studier ved Københavns Universitet over moderne modersmål, specielt de danske dialekter, og almen lingvistik under så inspirerende lærere og vejledere som professor Poul Andersen og professor Louis Hjelmslev. Til dem og til professor Paul Diderichsen, min lærer i moderne dansk, retter jeg en ærbødig og hjertelig tak for, hvad jeg har fået, hvadenten impulserne hentedes direkte fra universitetsundervisningen eller i de faglige foreninger, af hvilke det er naturligt særlig at fremhæve Lingvistkredsen og dens mange for mig primært betydningsfulde diskussionsmøder. Til mine altid beredvillige medarbejdere ved arbejdet»i marken«, mine gode venner fra Rønne, heriblandt ikke mindst den nu 84-årige Elise Pedersen, der så tålmodigt har ladet sig eksaminere i deres eget sprog, til direktør og medarbejdere ved Andelsbogtrykkeriet i Odense, der har udført det vanskelige trykkearbejde, og til min kollega, lektor Erling Vedel, der har oversat resumeet til engelsk, går dernæst min varmeste tak. Endelig erkender jeg min store taknemmelighedsgæld til Undervisningsministeriet og Statens almindelige Videnskabs/ond for den økonomiske støtte ved trykningen af bogen, hvis udsendelse desuden yderligere er muliggjort ved, at afhandlingen er optaget i den nordisk-filologiske skriftserie, der publiceres af Universitetsjubilæets danske Samfund, som jeg sidst men ikke mindst har vægtige grunde til at takke. Kastrup, i maj Børge Andersen.

7

8 INDHOLDSOVERSIGT Forord... Indholdsoversigt AFSNIT A. Indledning. ( 1-10)... Kap. I. Beskrivelsens genstand. ( 1-2) 1. Valg af sprogområde. 2. Præcisering og afgrænsning. Kap. II. Praktisk grundlag. ( 3-4) Meddelere Leksikaliemateriale. Eksaminationsforlæg. Sammenhængende tekst Kap. III. Metode og teknik.( 5-10) 5. Beskrivelsesprincip.. 6. Litterært teoretisk grundlag 7. Beskrivelsesteknik Grænser for tekstmæssige forpligtelser. 9. Hensyn til substanstilordning. 10. Notationen AFSNIT B. Principielt. ( 11-13).... Kap. I. Rønnemålet som sprogligt system og dialekt Motivering for en konsekvent betragtning af dialekten som et sprogsystem Kap. II. Rønnemålet som dialekt i»opløsning«.. 12.»Opløsning«sproblemet 13. En»opløsningsproces«i sit forløb AFSNIT C. Analyse. ( ) Kap. I. Eksponentanalyse. ( 14-38)

9 1. Syntagmatisk analyse. ( 14-24) Linier Deling. Udskillelse af udtrykslinien 2 Afsnit Ikke-realiseret afsnitkategori (ekskurs). 3 Leksier og!eksemer Deling Selekterede leksemer 18. Selekterende leksemer 19. Leksier Syllabier og syllabemer 20. Deling Selekterede syllabemer. 22. Selekterende syllabemer 23. Syllabier Deling inden for syllabemerne 2. Eksponentanalyse. ( 25-35) 10 Modulationer. 25. Inventar. 26. Kommutation 27. Fordeling 28. Synkretisme 29. Kategorisering 20 Akcenter. 30. Inventar. 31. Kommutation 32. Fordeling 33. Synkretismer. 34. Kategorisering Ekskurs om ordtonebevægelsen Ikke-realiseret ordtonekategori Syntagmer Inventar. Neksier, neksus, junktioner og stavelser Tema og karakteristik Deling Prosodemer Kategorier: ekstense og intense 38 Kap. II. Konstituentanalyse. ( ) Tentativ opstilling af konstituentkategorier. Optegnelsesinventar

10 A 0 Marginalanalyse. ( 40-93) Indkredsning af de kommutable. ( 40-64) Paradigmer af optegnelseselementer Kontoider Kommutationsprøver med negativt udfald Oppositionsforsøg Ad d/o Ad g/q Ad v/w/h Ad sj,jz Ad r/ »Hovedvarianter«43 30 Kommutationsprøver med positivt udfald Oppositioner Initiale kontoider (1-17) Finale kontoider (1-17) Modificerende forhold vedrørende kommutationerne Ususregulerede begrænsninger af eksplicite kornmutationsmuligheder Delvis eller helt suspenderede kommutationer Vikariering. Synkretisme li og k, fi. ogg lj og 1J fog v (Synkretisme) pog b (Synkretisme) kog g (Synkretisme) li og fi., li og k t og d (Synkretisme) J og g (Synkretisme) Andre synkretismer 59 6 Primitive invarianter Foreløbigt inventar 59 7 Vilh. Thomsens konsonanter Lydlærens inventar 60 8 Ekskurs Palatalt l Reduktion af margina[paradigmerne. ( 65-66) Et marginalparadigme Anm. Stavelseskellet 62

11 3. Stavelsesmarginens invarianter Endeligt inventar Analyse af de marginale prætaksemer. ( 68-75) Afbildning lf (} Vekselforholdet -ølf, -øg, (-øk)/y I l }, -1}/f/-11k Anmærkning om p, t, k (b, d, g) Stavelsesmarginens taksemer Inventar Marginalernes grupperingsmuligheder. ( 77-84) Om realiserede grupper Initiale tokonsonantgrupper sp, st, sk Finale tokonsonantgrupper Relationer til -n og -r (-1 og -d) Endelsen -[i1j]/-[e11] i visse tilfælde Kontoidlængde Trekonsonantgrupper Taksemkategorier Inventar Universel inddeling af marginaltaksemerne. ( 86-91) Inventaret Systemarrangementet af de initio-finale taksemer Kriterierne for arrangementet Ad 2. dimension Ad 3. dimension Ad 1. dimension Marginalglossemer. ( 92-93) Inventar Oversigt. 80 B Centralanalyse. ( ) Indkredsning af de kommutable. ( ) Paradigme af optegnelseselementer Vokoider 80

12 20 Kommutationsprøver med negativt udfald Oppositionsforsøg Ad i/i/e, Yllf/ø, a/o Ad e Jæ, ar/å Ad ø Jo, ø/o Ad å/:j/fj Ad a/a Ad å/a »Hovedvarianter«83 30 Kommutationsprøver med positivt udfald Oppositioner Lange vokoider (1-9) Korte vokoider (1-5) Korte vokoider over for lange vokoider (1-6) Modificerende forhold vedrørende kommutationerne Ususregulerede begrænsninger af eksplicite kornmutationsmuligheder Foreløbigt inventar i, y, u, a Suspenderede kommutationer Synkretisme a/a å/a ø Jø o/å e/æ; e /æ Vokal manifesteret ved lang vokoid/vokal manifesteret ved kort vokoid Stavelsescentralens (primitive) invarianter. ( ) Rønnemålets vokaler Inventar Vilh. Thomsens vokaler Lydlærens inventar Analyse af de centrale prætaksemer. ( ) Afbildningsmetoden Analyse af semicentralerne Inventar i/j. Reduktionen i i sine funktioner u/v. Reduktionen u i sine funktioner 94

13 2 Kategorisering af semicentralerne Primitive invarianter/tak:semer/glossemer.. 3 Reduktioner af vokaler manifesteret ved lang vokoid a. Ved tolkning som identitetsgruppe 126. Afbildninger Afbildningsteknik Prøver.... b. Ved registrering af konnektiver 129.»Konnektivforlængelse« Monoftonger med konnektiv c. Ved indkatalysering af fakultativ størrelse 131. Fakultativt fe/ Reduktion af»neutral«vokal under svagtryksakcent 132. a Stavelsescentralens taksemer Inventar Centralernes grupperingsmuligheder. ( ) 134. Om realiserede grupper 135. Tovokalgrupper 136. Bemærkninger 6. Taksemkategorier Inventar Universel inddeling af centraltaksemerne, ( ) 138. Inventaret Systemarrangementet Kriterierne for arrangementet 141. Ad 1. dimension 142. Ad 2. dimension Ad 3. dimension. 8. Centralglossemer. ( )., Inventar 145. Oversigt Konstituentkategorierne og deres led AFSNIT D. Redistribuering af analysens størrelser. ( ). 1. Principielt Fordeling på hovedkategorier

14 2. Fordelingen A. Fordeling på sider og arter ( ) Fordeling på sider Fordeling på arter B. Fordeling på typer og subtyper. ( ) 109 a. Prosodemtyper Fordeling i kategorier af prosodemtyper Fordeling inden for kategorien af ekstensprosodemer Fordeling inden for kategorien af intensprosodemer 109 b. Konstituenttyper (og -subtyper) Fordeling i kategorier af konstituenttyper Fordeling inden for kategorien af centralkonstituenter Fordeling inden for kategorien af marginalkonstituenter Fordeling inden for kategorien af semicentralkonstituenter C. Fordeling på variantkategorier. ( ) 110 a. Prosodemernes fordeling Varieteter Variationer 111 b. Konstituenternes fordeling Fordeling på varietetskategorier Fordeling af de definitive invarianter (dimensionsled, glossemer) Fordeling aftaksemerne Fordeling af de primitive invarianter Varianters nærmere bestemmelse som varieteter Fordeling på variationskategorier Fordeling af glossemer, taksemer og primitive invarianter samt varianter AFSNIT E. Specialtrækkene i Rønnemålet Rekapitulation..... AFSNIT F. Materialet ( )... Opstilling I. Notation ved primitive invarianter 1. Leksikalier Notations- og opstillingsprincip opstillingsgrundlag: vokalismen

15 opstillingsgrundlag: konsonantismen opstillingsgrundlag: stavelsesantal 169. Notation af akcenteme 170. Fakultativiteter Opstillingen. 2. Sammenhængende tekst 261. Forlæg Notation 263. Teksten Oversættelse til rigsdansk Opstilling II. Notation ved taksemer 1. Leksikalier Notation 266. Opstillingsprincip 267. Opstillingen.. 2. Sammenhængende tekst Teksten i taksemnotation Noter. ( 269) Resume på engelsk. ( 270). AFSNIT G. AFSNIT H AFSNIT J. Bibliografi. ( 271)

16 Afsnit A. Indledning Kapitel I. Beskrivelsens genstand 1. Valg af sprogområde. Hensigten med det her præsenterede arbejde er en synkronisk-lingvistisk analyse af udtryksplanet i en form for bornholmsk dialekt, og af flere nærliggende årsager er dagligsproget hos indfødte beboere i købstaden Rønne udset som emne for beskrivelsen. Området kunde som typisk synes at være bedre valgt set fra et specielt dialektologisk synspunkt, idet det til beskrivelsen foretrukne sprogsamfund repræsenterer en»blandet«sprogtilstand (dialekt og rigsmål), men da spørgsmålet om genuinitet overhovedet principielt ikke vedkommer en i snævreste forstand intralingvistisk beskrivelse af en given sprogtilstandl, har der ingen betænkeligheder været ved at behandle en dialektal sprogsituation, hvortil adgangen til at iagttage det daglige»liv«har været særlig gunstig, selv om en personlig inklination over for dialekten er det, der mest har ansporet dens beskriver til, skønt sprogarten ikke er hans modersmål, at driste sig til en beskrivelse, hvis teknik det i øvrigt heller ikke har været ham ukært at prøve kræfter på, så meget mere som dialekten hermed er gjort til genstand for en synkronisk-lingvistisk beskrivelse, som den, hvad den så end er sammensat af, under alle omstændigheder har et med andre sprog(arter) ligeberettiget krav på at få. 2. Præcisering og afgrænsning. 1. I overensstemmelse med formålet er materialet udelukkende samlet i Rønne, idet det ikke har været hensigten at inddrage undersøgelser - med eventuelt deraf følgende sammenligninger - af dialektgeografisk art i fremstillingen. Det er således heller ikke fastslået - og det har lige så lidt været opgaven - hvorvidt dialekten besidder visse træk, der er karakteristisk specielt for købstadmål. 2. I det omfang, det har været skønnet hensigtsmæssigt, er der i fremstillingen derimod praktiseret visse sammenligninger mellem punkter i den sprogtilstand, der har ladet sig uddrage af det optegnede materiale og til-

17 16 svarende fænomener i den lingvistiske situation, der kan antages at ligge til grund for Vilh. Thomsens og Ludv. F. A. Wimmers behandlinger af det bornholmske folkemåls lydlære og grammatik i indledningen til J. C. S. Espersen: Bornholmsk Ordbog, 1908, såvel som i denne bog Espersens eget ordstof og kantor Viggo Holms ti/lægssamling. 3. Eftersom det valgte dialektområde er et byområde, og sproget (dermed) et blandingsmål, træder måske her særlig grelt frem det almindelige problem ved dialektbeskrivelser: at to sprogsystemer:»egentlig dialekt«og en dialektpåvirket rigsmålsusus, ikke lader sig skarpt adskille, idet man ikke synes at have noget objektivt kriterium for fastsættelse af dialekt- og sproggenuinitet. I nærværende undersøgelse er derfor fulgt den vanlige praksis ved arbejde med dialekter, at meddelerne er rekruteret blandt sprogsamfundets ældre repræsentanter, der samtidig ikke hører til sådanne kredse, at fx. sociale hensyn gør det påkrævet, at det daglige omgangssprog ganske søges erstattet af rigsmål eller i det mindste en stærk tillempning i retning af dette (»rønnafint«), idet optegneren desuden har været opmærksom på, at denne tillempnings bestræbelse i øvrigt også vil være at finde i meget høj grad hos de yngre og ganske særlig hos de helt unge, og også gør disse mindre egnede eller endog helt uegnede som meddelere til en dialektologisk undersøgelse. Selv om man altså ikke ved det anvendte udvalg af meddelere møder med repræsentanter for en jomfruelig dialektusus, synes der dog opnået et grundlag, der kan kaldes antageligt set fra et specielt dialektologisk synspunkt. For en ordens skyld bemærkes, at det ikke har været set som en opgave tillige at inddrage den af meddelerne også i fuld udstrækning anvendte rigsmålsusus i beskrivelsen. 4. Endelig kan det anføres, at den usus, der ligger til grund for beskrivelsen, ikke blot er ældre menneskers sprogbrug hic et nunc, men at resultaterne, da den ældste meddeler har rundet de firs, tillige afgiver grundlag for en karakteristik af dialekten, som den taltes for år siden. Kapitel Il. Praktisk grundlag 3. Meddelere. Materialet, der ligger til grund for beskrivelsen, om hvis enkeltresultater det forudsættes, at de i praksis vil kunne generaliseres til at omfatte hele sprogtilstanden, er blevet til efter meddelelser fra følgende personer, der alle kan kalde sig Rønneboer. Hovedmeddeleren, fru Elise

18 Pedersen, født 1874 i Rønne, har bortset fra en kort periode som voksen, hvor hun opholdt sig i Allinge, levet sin tid i Rønne. Hendes sprog er, særlig når det iagttages hos hende under samtale med andre bornholmere, dialekt i så»ren«form, som det vist er muligt at finde i Rønne. Hun har en klar udtale, bruger og kender mange gamle ord og udtaleformer. Hos hende er hele materialet optegnet i første omgang sommeren 1950 og efterhørt (Citeres i afh. som EP). Desuden har både ved optegnelser (1950) og efterhøringer (især 1952) medvirket EP's søn og svigerdatter, Emil Pedersen, f i Allinge, men bosiddende i Rønne fra sit fjortende år, og Lilly Pedersen, f i Rønne; disse repræsenterer selvsagt et lidt yngre trin af dialektens usus, men har begge haft den fordel at være utilbøjelige til at»slå over i«rigsmålsusus (»snakka tønt«), således som mange bornholmere (deriblandt også EP) ofte praktiserer over for fremmede. Begges udtale har været gavnligt tydelig (cit. EmP og LP). Til visse efterhøringer har jeg haft gavn af fru Gerda Nielsen, f i Rønne, desuden af fru Agnes Svensson, datter af EP (f. 1902), som til trods for adskillige års ophold i hovedstaden stadig behersker sit modersmål til de mindste enkeltheder (cit. AS) Leksikaliemateriale. Eksaminationsforlæg. Sammenhængende tekst. Påført former, der hidrører direkte fra meddelerne, foreligger et seddelmateriale i et antal af ca numre, som har tjent som grundlag for opstilling af stavelsesdelinventarerne. Udgangspunktet for eksaminationerne har været eksempelstoffet i Vilh. Thomsens lyd/ære, idet der gennem stadige kontrolafhøringer imidlertid er tilvejebragt passende sikkerhed mod den fare, der nemt kan opstå i form af en forhåndsviden derved, at man har givne former for øje under eksaminationerne, men idet der på den anden side også er draget nytte af den metode ved, at det i højere grad er lykkedes at efterspore og indkredse»gamle«former. Imidlertid indgår der mere stof, end hvad der udgøres af Vilh. Thomsens eksempler, idet der, når eksempler i lydlæren savnedes til belysning af visse relationer mellem stavelsesdele, ofte har måttet hentes stof fra Wimmers grammatik eller selve ordbogen. I en række tilfælde indeholder beskrivelsen tillige en del former, der ikke findes tilsvarende de nævnte steder, og de er inden inddragelsen omhyggeligt autoriseret som brugbare bornholmske former af en eller flere af meddelerne. Til registrering af størrelser, der manifesteres af intonationer og tryk er som grundlag anvendt prøver på sammenhængende tale. Disse bygger på 2 RØNNEMÅLET

19 18 båndoptagelser af et par mindre beretninger, hvoraf en er aftrykt p. 190/237. Der er ved undersøgelserne ikke anvendt instrumentalfonetisk apparatur, og resultaterne, som de foreligger, bygger således på optegnerens egne auditive indtryk. Kapitel III. Metode og teknik 5. Beskrivelsesprincip. Når den hjelmslevske sprogteori er bragt i anvendelse som teoretisk-teknisk grundlag for analysen, beror det først og fremmest på, at teorien anses for at være det forsøg på i lingvistisk beskrivelse at indføre en fuldstændig systematik, der er gennemført med hidtil største konsekvens, men også, at det har været dette arbejdes andet formål at bidrage til at demonstrere, hvor vidt man skulde kunne nå med hensyn til teoriens praktiske anvendelsesmuligheder, således at det derfor i nærværende beskrivelse har været anset for yderst magtpåliggende under arbejdet at iagttage så ortodoks en holdning som overhovedet gørligt over for teorien. Når i det hele taget en strukturallingvistisk metode er taget i anvendelse, er det fremdeles sket ud fra en almindelig erkendelse af, at et sprog for at være tilfredsstillende beskrevet må beskrives gennem et aksiomatisk system af funktioner, der manifesterer sig i uformede substanser, således at lingvistens opgave består i på grundlag af veldefinerede sæt af regler at nå til at registrere en sprogtilstands enkeltstrukturer, og på basis heraf at kunne opstille den pågældende sprogtilstands»immanente struktur«i sin helhed. 6. Litterært teoretisk grundlag. Hjelmslevs programskrift Omkring sprogteoriens grundlæggelse, 1943, har ifølge sagens natur udgjort den teoretiske baggrund (Der forudsættes derfor overalt i beskrivelsen kendskab til dettes hele apparat af definitioner, termini og principper, hvorfor der også kun undtagelsesvis henvises til det, og da ved OSG.). I en række enkelttilfælde har desuden samme forf.s resume af foredraget Grundtræk af det danske udtrykssystem med særligt henblik på stødet i Selskab for nordisk filologis årsberetning (cit. Grundtræk etc. Termini og definitioner herfra forudsættes ligeledes kendt) tjent som ikke uvæsentligt forbillede både i teori og praksis. En hjælp af samme karakter har været at hente i Knud Togebys arbejde Structure immanente de la langue franr;aise, Endelig kan bemærkes, at også de senere danske dialektmonografier har været udnyttet med udbytte. I øvrigt henvises til litteraturlisten p. 250 ff.

20 7. Beskrivelsesteknik. Beskrivelsen er anlagt som en glossematisk analyse af udtryksformen i en begrænset sprogtilstand, d.v.s. at opgaven har været at registrere funktioner, nærmere betegnet en- og/eller gensidige forudsættelsesforhold, at registrere særtilfælde af en række kenematiske2 regler, og på grundlag heraf at nå frem til at konstatere dialektens bestand af realiserede kategorier. Man vil endvidere i beskrivelsen bemærke, at der (bl.a. gennem tilstræbt stilistisk monotoni i fremstillingsformen) er lagt vægt på at påvise ikke sjældent forekommende paralleliteter mellem led i forskellige kategorier. 8. Grænser for tekstmæssige forpligtelser. Det skal præciseres, at hvad som helst, der er uddraget af forskellige lovmæssigheder af materialet, for det første kun vil prætendere at have gyldighed for dette materiale, hvorefter en eventuel generalisering af disse lovmæssigheder før en eventuel forøgelse af teksten, d.v.s. indtil der er optegnet nyt materiale, og før dette underkastes en lignende beskrivelse, kun vil have hypotesens karakter, for det andet selvsagt endog heller ikke kan gøre krav på at antages for endelige inden for den optegnede tekst. - Omtolkninger må endelig selvsagt forudses, hvis en indholdsbeskrivelse foretages. 9. Hensyn til substanstilordning. Det har været en af beskrivelsens fornemste opgaver at drive analysen så vidt som overhovedet muligt under hensyntagen til teoriens forskrift om en udtømmende beskrivelse. Men det har desuden været meget magtpåliggende, at der til analysen skulde kunne tilordnes en fonetisk substansanalyse. Dette hensyn har derfor været det eneste, der har grebet hindrende ind ved visse reduktionsprocesser. Når p, t og k fx. således ikke er viderereduceret3 - hvad disse størrelser meget vel kunne have været, set fra et rent formsynspunkt - er det hensynet til, at en substanstilordning skal kunne ske på simplest mulige måde, således at fremdeles den simplest tænkelige beskrivelse af det kenematisk-fonematiske komplementærsystem skulde kunne tilvejebringes. En substanstilordning er i vor beskrivelse tentativt praktiseret i nogle grundtræk på ethvert af enkeltanalysernes sidste stadier. 10. Notationen. Som analysen er lagt an, benyttes - især på de primitive stadier - fin notation, derefter stadig grovere. Systemet er»dania«s lydskrift4. Fineste (fonetisk) notation anbringes i [ ], grovere noteres uden 2 19

21 20 parenteser. Tegnene har i reglen de fonetiske værdier, som er fastsat i Jespersens fremstilling, idet der dog undertiden er anvendt visse letgennemskuelige forenklinger. Som symbol for faldende intonation er brugt', for ikke-faldende. Citater fra Vilh. Thomsens og Wimmers fremstillinger er gengivet med den deri anvendte lyngbyske lydskrift. I den strukturelle notation er interpreterede former sat mellem//, svagtryksakcenten er angivet ved o, og akcentbetegnelseme fungerer tillige som angivelse af stavelsegrænse. : mellem to størrelser betyder, at de er invariable, / at de ikke er det (altså varianter). Latente størrelser noteres i aktualiseret notation med en * foran tegnet; fakultative størrelser anbringes i ( ). Indholdsstørrelser er anbragt i ' '. Notationen af et eksempel er ledsaget af rigsmålsglosen (hvis en sådan findes5) i citationstegn (» «), efterfulgt af en traditionel ordklassebetegnelse. I øvrigt er anvendt gængse forkortelser.

22 Afsnit B. Principielt Kapitel I. Rønnemålet som sprogligt system og dialekt 11. Motivering for en konsekvent betragtning af dialekten som et sprogsystem. Af den her præsenterede glossematiske beskrivelse af dialekten fremgår det, at sprogarten kan antages at opfylde betingelserne for at kunne kaldes et sprog i glossematisk forstand. Det bør derfor ikke undre, at man vil kunne konstatere, at talrige af dialektens realiserede kategorier og disses led vil være at genfinde i andre (velkendte) sprogtilstande. Ved en fastholdelse af kravet om en udtømmende beskrivelse, som teorien foreskriver, og som forekommer beskriveren berettiget, føres man til at registrere en række kategorier og kategoriled, som det fra et dialektologisk synspunkt måske kunde synes mindre hensigtsmæssigt at registrere derved, at de er af så stor almenhed, at de optræder banalt i den her beskrevne sprogtilstand. Dette vil dog selvsagt ikke kunne rokke ved forsættet om at gennemføre analysen efter de valgte retningslinjer, så meget mere som der i en beskrivelse foretaget efter den foretrukne metode uomgængeligt vil dukke fænomener op også af så særegen karakter, at der med disse træk åbenbares et specialsystem af en sådan beskaffenhed, at beskrivelsen trods alt bliver et rimeligt bidrag til dialektologien. Det anses følgelig for i enhver henseende påkrævet, at man både gennem en (tilstræbt eksakt) analyse med en deraf følgende kategorisering af dialektens specialtræk og gennem registrering af kategorier og kategoriled af mere almen karakter søger etableret en så alsidig håndbog i dialektens kenematiske system, som det er muligt, idet man så yderligere hermed er indehaver af et brugbart grundlag for en sprogtypologisk placering af dialektens fuldstændige udtrykssystem i forhold til - ligeledes fuldstændigt beskrevne - udtrykssystemer i andre dialekter og sprog, således at man endelig åbner mulighed for på en ny og mere udtømmende måde at realisere, hvad der til syvende og sidst er målet for lingvistiske beskrivelser: sprogs am m enli gni n g.

23 22 Kapitel II. Rønnemålet som dialekt i»opløsning«12.»opløsning«sproblemet. Selve det spørgsmål, hvorvidt en dialekt (et sprog) er»ægte«eller ej, anses for et ekstralingvistisk emne og som nævnt ikke direkte relevant for en intern synkronisk-lingvistisk beskrivelse, idet man i en sådan ikke ses at råde over midler til at klarlægge genuinitet. Imidlertid er det af største vigtighed at få fastslået og understreget i debatten inden for lingvistikken i almindelighed og dialektologien i særdeleshed, at en såkaldt opløsningsproces, der i øvrigt selvsagt kan påvises ikke at være væsensforskellig fra det, man inden for den evolutive lingvistik har kaldt et sprogs»udvikling«, kan afspejle sig i en strukturallingvistisk procedure, idet den lingvistisk lader sig anskue gennem en beskrivelse, der bygger på en række synkroniske beskrivelser, og hvis endemål bliver en beskrivelse af forskellige konnotatorer og disses indbyrdes funktioner, ofte sådanne, der lader sig afbilde på et tidsforløb. En sådan beskrivelse har det imidlertid ikke været opgaven at indarbejde i nærværende fremstilling, der kun angår en særsprogtilstand. Det kan dog påpeges, at når en dialekts (et sprogs) strukturmønster ændres (under indflydelse af ekstralingvistiske fænomener) således, at visse af sprogets størrelser»går i opløsning«eller - sagt med udtrykket fra det andet synspunkt -»udvikler sig«til andre elementer, forekommer det os at måtte fremstilles her på den måde, at korrelationer mellem størrelser, med solidaritet til en konnotator, erstattes - dirigeret af usus - af korrelationer mellem størrelser, med solidaritet til en anden konnotator, hvad enten dette kan afbildes på et udstrakt tidsforløb (ældre dansk-nutidsdialekt) eller et forløb af kortere varighed (»klassisk«tilstandnutidstilstand). Når det imidlertid alligevel synes berettiget at udtrykke det således, at der foreligger»opløsning«og ikke»udvikling«i forbindelse med visse (ikke alle) ændringsforhold inden for en dialekt, er det, fordi man i disse tilfælde relativt let kan påvise eller angive, at de ekstralingvistiske årsager til forandringerne hyppigst vil være at søge deri, at den dialektale sprogbrug (ofte i stigende grad med tiden) ved efterligning af en mere»indflydelsesrig«norm, i reglen det officielle rigssprogs norm, vil søge at bringe

24 sit system i overensstemmelse med denne»stærkere«norms system, hvilket i vor sprogbrug vil sige, at der sker et valg af ny konnotator med en dermed solidarisk sprogbygning. Tænker man sig således en gammel af omverdenens sprog og dialekter tilsyneladende»intakt«dialektal sprogtilstand, og man har registreret dens system af fx. kommutable stavelsesdele, da vil den opposition, der består mellem visse kommutable i den ældre tilstand i en række tilfælde kunne antages at være ubetinget eksklusion. Ved en sammenligning med andre (senere) tilstande vil der derefter kunne påvises ændringer i strukturmønstret, og ved en indbyrdes afbildning af sprogtilstandene vil det kunne påvises, at modsætninger, der var til stede som formentligt eksklusive i en af normerne (ofte den»ældste«), 1 for nogles vedkommende er helt eller delvis ophævede under bestemte påviselige betingelser, 2 for andres vedkommende har været underkastet den samme proces, uden at dertilsyneladende har kunnet gives ekstra- eller intralingvistiske begrundelser. De suspenderede modsætninger er her måske få i tal, men de er der. Hvis imidlertid disse totalt eller partielt suspenderede oppositioner så optræder i»tilpas«stort omfang, og mest når det bliver påviseligt, at dette altså er sket under indflydelse af en dialektfremmed norm, da er det således, at man taler om, at der foreligger»opløsning«. Men lingvistikken har inden for sit eget område ingen midler til at levere en målestok for, hvornår omfanget kan siges at være så stort, og klare beviser for, når der foreligger normfremmed påvirkning af en sådan art, at en»nedbrydningsproces«kan hævdes at være en fuldbyrdet kendsgerning. Det er endvidere en illusion, hvis man mener sig i stand til at fiksere en absolut genuin sprogtilstand ad specifik lingvistisk vej, idet man i selv en nok så»uberørt«sprogtilstand praktisk taget altid kan føres til at registrere (spiren til) sprogforandringer i helt eller delvis ophævede modsætninger. Enhver sprogtilstand vil altid vise sig at være»modtagelig«for påvirkninger, der fører til vikarieringer og synkretismer, hvor de ekstralingvistiske årsager så end må søges. Fastlæggelse af såvel en såkåldt»klassisk«som en hvilken som helst anden sprogtilstand sker derfor ved en på ikke-sproglig basis foretagen fiksering, hvorefter der kan etableres ligeberettigede sær beskrivelser af normerne, og hvorefter en eventuel samlet beskrivelse kan finde sted. 23

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger 15. august 2008 25. januar 2008 31.07.2007 EM 2008/10 FM 2008/39 EM 2007/39 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Den gældende landstingsforordning om hjælp til børn

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Dette er den tredje af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Lad os begynde

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank

HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank HVAD ER DET MODERNE HUMANIORA? Rapport om HumanT Den Humanistiske Tænketank Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet 2010 C: RAPPORTEN OM HUMANT Rapporten om HumanT er udarbejdet af Jesper Hede

Læs mere

Bilag 17 - Benchmarking

Bilag 17 - Benchmarking Bilag 17 - Benchmarking Version 0.9 05-05-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 BILAGETS INDHOLD... 4 3 DEFINITIONER... 4 4 BENCHMARKINGENS OMFANG... 4 5 PRISERNES KONKURRENCEDYGTIGHED... 4

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord

1000 bornholmske ord. En besværlig samtale en sommerdag RIGSDANSK -- BORNHOLMSK BORNHOLMSK -- RIGSDANSK. LEIF HENRIKSEN 1000 bornholmske ord Turisten: Sig mig, min gode mand, bor der en hr. Kjærgaard her i byen? Fiskeren: Kjærregårinj liggjer ver kjærkan, å om ni ska dærhæn, må ni gå a gâdan ver dænj rø huzakâtan dærhænna Turisten: Jeg forstår

Læs mere

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter

Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Stationsparken 31 2600 Glostrup 11. juli 2012 9.14.19 Att.: hoering@fvst.dk Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger

Læs mere

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling

KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling 10. juni EM 2015/xx Bilag KONVENTION nr. 115 om beskyttelse af arbejdere mod ioniserende stråling Præambel Den internationale Arbejdsorganisations generalkonference, der er blevet sammenkaldt i Geneve

Læs mere

Klage til Udvalgene vedrørende Videnskabelig uredelighed vedrørende tilfælde af uoplyst forvredet fortolkning af egne resultater

Klage til Udvalgene vedrørende Videnskabelig uredelighed vedrørende tilfælde af uoplyst forvredet fortolkning af egne resultater Udvalgene vedrørende videnskabelig uredelighed c/o Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade 40 1260 København K 11. marts 2014 Klage til Udvalgene vedrørende Videnskabelig uredelighed vedrørende

Læs mere

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005.

Andersen vedrørende Kulturstyrelsens afgørelse om biblioteksafgift i sag DF 33005. Biblioteksafgiftsnævnet Sekretariatet: Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk 27. august 2013 Biblioteksafgiftsnævnets behandling

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

Vedr. Farmakomonforeningens klage over Sundhedsstyrelsens afgørelse af 19. november 2013 om nedlæggelse af Apoteket Bryggergården i Odense

Vedr. Farmakomonforeningens klage over Sundhedsstyrelsens afgørelse af 19. november 2013 om nedlæggelse af Apoteket Bryggergården i Odense Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Farmakonomforeningen, Att.: Susanne Engstrøm jw@farmakonom.dk se@farmakonom.dk ff@farmakonom.dk Dato: 13. december

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes

Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes Statsforvaltningens udtalelse af 9. januar 2008 til Svendborg Kommune: Vejledende udtalelse vedrørende Svendborg Kommunes støtte til Svendborghallerne P/S: Svendborg Kommune har ved skrivelse af 28. juni

Læs mere

tages i betragtning i forhold til den senere frysning, da alene denne konserveringsproces

tages i betragtning i forhold til den senere frysning, da alene denne konserveringsproces FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT H. MAYRAS FREMSAT DEN 5. APRIL 1979 1 Høje Ret. Den 12. juli 1973 udførte firmaet Galster, Hamburg, ikke-udbenet skinke og svinekam (karbonade)

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved

Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved Anmodet udenrigsministeriet om på ny at overveje et afslag på aktindsigt i en sag om levering af jagtfalke til visse arabiske stater.

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik *

Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Februar 2007 / PNB Projektbaserede eksamener Cand.merc. i økonomistyring og informatik * Dette notat har til formål at give nogle generelle retningslinjer for, hvorledes eksamener med udgangspunkt i skriftlige

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner

Bilag II. Videnskabelige konklusioner Bilag II Videnskabelige konklusioner 32 Videnskabelige konklusioner USA's sundhedsmyndigheder (FDA) har mellem den 29. september 2015 og 9. oktober 2015 gennemført en GCP-inspektion af den bioanalytiske

Læs mere

Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011.

Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Til videnskabsministeren og Folketingets IT-ordførere Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Vedr. afgivelse af dissens Som anført i mit brev af 17. marts 2011 til ministeren

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

"Hemmelig" ransagning.

Hemmelig ransagning. - 99 Såfremt der er grundlag for mistanke om, at konvolutten indeholder andet end de fra ransagning undtagne meddelelser, må politiet imidlertid kunne foretage en foreløbig beslaglæggelse af konvolutten

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

K K/S blev stiftet den 12. januar Af selskabets vedtægter fremgår blandt andet:

K K/S blev stiftet den 12. januar Af selskabets vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 20. december 2000. 00-79.736. Spørgsmål om komplementars forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Aktieselskabslovens 173, stk. 8. (Finn Møller Kristensen, Suzanne Helsteen og Vagn Joensen)

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt.

Støttepædagogen fik en påtale af den kommune hun var ansat i, fordi kommunen mente at hun havde brudt sin tavshedspligt. 2009 20-7 Støttepædagogs omtale af et barn i et offentligt forum. Tavshedspligt En støttepædagog fortalte en tidligere kollega om et bestemt barn mens de kørte i bus. Barnet blev omtalt meget negativt.

Læs mere

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 S. SEPTEMBER 2013 J.nr.: 8915742 BORJbam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SO 1-634/2012 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Hvornår er FreeStyle Libre Flash efter sundhedslovgivningen et behandlingsredskab?

Hvornår er FreeStyle Libre Flash efter sundhedslovgivningen et behandlingsredskab? Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 Ankestyrelsen E-mail: ast@ast.dk Dato: 25. januar 2017 Enhed: Sagsbeh.: Sagsnr.: Dok. nr.: Til Ankestyrelsen Ankestyrelsen har ved henvendelse

Læs mere

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode

Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning

Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Henstillet til justitsministeriet at undergive en sag, hvori der var meddelt afslag på aktindsigt i en ambassadeindberetning, en fornyet behandling med henblik

Læs mere

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2

REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 OPFATTELSER OG OPFORDRINGER VEDRØRENDE REVIDERING AF LOKALPLAN 316.2 SOLRØD STRAND GRUNDEJERFORENING 28. JUNI 2015 1 INDLEDNING Formålet med den nugældende lokalplan 316.2 og tidligere 316 lokalplaner

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 B 77 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketingets Social- og Indenrigsudvalg Sagsnr. 2016-2422 Doknr. 338100 Dato 12-04-2016 Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1987L0402 DA 01.01.2007 006.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn

Læs mere

Forberedelse af testamente

Forberedelse af testamente - 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager

(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene

Læs mere

En anden problemstilling, der har været berørt i denne forbindelse, er spørgsmålet om etablering af administrationsgrundlag.

En anden problemstilling, der har været berørt i denne forbindelse, er spørgsmålet om etablering af administrationsgrundlag. Hjørring Kommune Knud Suhr Nørregade 2 9800 Hjørring Mads Kobberø Advokat mko@bechbruun.com J.nr. 038439-0003 mko/lf Sekretær Lene Fjord Hocksdahl T +45 72 27 31 91 lf@bechbruun.com 8. januar 2008 Husdyrbrug

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige

Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige BERETNING FOR 2015 Indledning I 2015 har de børnesagkyndige psykologers arbejde for en gangs skyld ikke givet anledning til større debat i medierne.

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer Udkast. 16. december 2005 God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 1. Forord...2 2. God citatskik...2 2.1. Reglerne...2 2.2. Afgrænsningen af god citatskik...3 Hvad er et lovligt citat?...3

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA-2009-520-0007 Behandling af erstatningskrav omfattet af retsplejelovens 1018 a, stk. 2, 1. led, i sager, hvor der er idømt fængselsstraf

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Selve resultatet af undersøgelsen:

Selve resultatet af undersøgelsen: Retslægerådet og domspraksis Undersøgelse af 776 E-sager, der er forelagt Retslægerådet til udtalelse i perioden fra den 20. august 2007 til den 19. august 2008 Formål med undersøgelsen: Det fremgår af

Læs mere

Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum

Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum Jørgen Erichsen Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum I artikelserien Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN kommer jeg bl.a. ind på begrebet

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet.

I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen, Politimesteren i Grønland og Justitsministeriet. Folketingets Ombudsmand 1 Den 11. februar 2000 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 18. august 1999 af Arresten/detention i Qaqortoq. I rapporten anmodede jeg om udtalelser fra stationslederen,

Læs mere

Dagtilbudsloven Socialreformen III

Dagtilbudsloven Socialreformen III Christian Breinholt og Jørgen Christiansen Socialreformen III Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge 3. udgave Socialreformen FORORD Serviceloven, Retssikkerhedsloven og Socialreformen

Læs mere

2007-09-13. Furesø Kommune. Vejledende udtalelse om tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen på privatskole.

2007-09-13. Furesø Kommune. Vejledende udtalelse om tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen på privatskole. 2007-09-13. Furesø Kommune. Vejledende udtalelse om tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen på privatskole. Resumé: udtalt, at en kommune lovligt kan give tilskud til nedsættelse af forældrebetalingen

Læs mere

Parcelhusreglen og skilsmisser

Parcelhusreglen og skilsmisser - 1 Parcelhusreglen og skilsmisser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Parcelhuse og ejerlejligheder kan sælges skattefrit, når ejeren eller hans husstand har beboet boligen. Loven siger dog

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Regulativ vedr. vej- og gadenavne samt husnumre

Regulativ vedr. vej- og gadenavne samt husnumre Regulativ vedr. vej- og gadenavne samt husnumre Indholdsfortegnelse 1 Hjemmel og gyldighedsområde... 3 2 Navngivning af veje og gader... 3 3 Anbringelse og vedligeholdelse af vej- og gadenavnsskilte...

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Indtræden af skattepligt for personer, der har eller erhverver bopæl her i landet - afgrænsning af forudsætning om kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende - SKM2011.300.SR Af

Læs mere

Før vi går videre med omtalen af de forskellige typer stationssikringsanlæg,

Før vi går videre med omtalen af de forskellige typer stationssikringsanlæg, II. Stationssikringsanlæg. De i det foregående opstillede problemer findes løst på forskellig måde, idet et sikringsanlægs udformning i høj grad afhænger af trafiktætheden på den strækning eller station,

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff.

Kritisk over for kriminaliseringen Per Ole Traskman: Om straffbar»tilsnigelse«i ett nordiskt perspektiv i NTFK 1994.114 ff. med den sovende værtinde, som troede, det var hendes fniskilte ægtefælle). 1 DIK 1996-98.196 0 ikke dømt for både 218, stk. 2, og 221, da forurettede nok havde forvekslet T med en anden, men straks havde

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

(EØS-relevant tekst) Artikel 1. Genstand og anvendelsesområde

(EØS-relevant tekst) Artikel 1. Genstand og anvendelsesområde L 301/22 18.11.2015 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/2066 af 17. november 2015 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af mindstekrav og betingelser

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen.

At være censor på et bachelorprojekt. En kort introduktion til censorrollen. At være censor på et bachelorprojekt En kort introduktion til censorrollen. Hvad er bachelorprojektet og baggrunden for det? Den studerende er næsten færdig med uddannelsen til maskinmester, men kan være

Læs mere

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2

Affine rum. a 1 u 1 + a 2 u 2 + a 3 u 3 = a 1 u 1 + (1 a 1 )( u 2 + a 3. + a 3. u 3 ) 1 a 1. Da a 2 Affine rum I denne note behandles kun rum over R. Alt kan imidlertid gennemføres på samme måde over C eller ethvert andet legeme. Et underrum U R n er karakteriseret ved at det er en delmængde som er lukket

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne Kendelse af 20. august 1999. 99-51.390. Nærmere bestemt virksomhed ikke omfattet af lov om hjemmeservice. Ikke tilbagebetaling af modtagne tilskud. Spørgsmålet om fortsat registrering hjemvist. Lov om

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog

Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter

Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Udbud af erhvervsakademiuddannelse inden for ernæringsteknologi ved Dalum UddannelsesCenter Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-520/KWJ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Den Europæiske Unions Tidende L 29/45 DIREKTIVER

Den Europæiske Unions Tidende L 29/45 DIREKTIVER 31.1.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 29/45 DIREKTIVER KOMMISSIONENS DIREKTIV 2009/5/EF af 30. januar 2009 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF om minimumsbetingelser

Læs mere

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak Introduktion til differentialregning 1 Jens Siegstad og Annegrete Bak 16. juli 2008 1 Indledning I denne note vil vi kort introduktion til differentilregning, idet vi skal bruge teorien i et emne, Matematisk

Læs mere

2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver.

2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver. 2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver. Resumé: statsforvaltningen har ikke fundet grundlag

Læs mere