2. Folkemødet på Bornholm Projektplan o o o 4. Drift af Supercykelstierne 5. Vinterkampagne 6. Afrunding og eventuelt

Transkript

1 Supercykelstier, Projektgruppemøde Dato Sted Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Njalsgade 13, 2300 Deltagere Anders Keldorff, Albertslund Annemarie Arnvig Hansen, Ballerup Claus Gall, Vallensbæk Diana Skyum, Sekretariat for Supercykelstier Hans G. Hybschmann, Rødovre Helle Riis Henriksen, Rudersdal Jesus Molina, Brøndby Jytte Olander, Lyngby-Taarbæk Lasse Skou Andersen, Sekretariat for Supercykelstier Lise Fuhrmann Clausen, København Lone Aarøe, Herlev Maria Ulrikke Pedersen Peter Jantzen, Sekretariat for Supercykelstier Susanne Bislev Sonnenberg, Gladsaxe Thomas Gjerulff, Gentofte Thor Bjørneboe, København Tine Brandt-Nielsen, Sekretariat for Supercykelstier Ulrik Djupdræt, København Referent Dagsorden Velkommen Punkt 2 Folkemødet på Bornholm 2015 Diana Skyum, sekretariatet 1. Velkommen 2. Folkemødet på Bornholm Projektplan o o o 4. Drift af Supercykelstierne 5. Vinterkampagne 6. Afrunding og eventuelt Præsentation og rammesætning Gruppearbejde Opsamling og videre proces Tine Brandt-Nielsen bød velkommen. Der var flere nye ansigter, derfor var der en kort præsentationsrunde. Tine Brandt-Nielsen orienterede kort om udmøntningen af anden del af Supercykelstipuljen. Der blev uddelt midler til tre nye urter og opgraderinger i hovedstadsregionen med anlæg for i alt 60 mio. kr. (staten: 24 %). Se vedhæftede for yderligere udspecificering. Tidshorisont: om 4-5 år er det præsenterede net etableret Lasse Skou Andersen orienterede om Supercykelstiernes deltagelse på Folkemødet Sammen med Movia og Gate 21 havde Supercykelstierne arrangementet Min

2 tur Min tid, der fik plads i Region Hovedstadens telt på Folkemødet. I forbindelse med den officielle åbning af Folkemødet blev der arrangeret en cykeludfordring til borgmestre og direktører i samarbejde med Morten Kabell (Teknik- og Miljøborgmester Kbh. og Jens Mandrup (udvalgsformand Region H). Formålet med turen var at vise cyklen som et seriøst transportmiddel og sætte en ny cykelpulje på dagsordnen. Cykelturen startede i Rønne midtpunkt og sluttede i Allinge-Sandvig, hvor karavanen blev modtaget af Folketingets formand, Mogens Lykketoft. I alt deltog 5 borgmestre, 10 direktører og formand for Region Hovedstaden. Lasse Skou Andersen præsenterede billederne fra turen samt hvad vi fik ud af det: viden og dokumentation, forankring lokalt og nationalt, kendskab og synlighed alt sammen nogle af vores fokuspunkter. Punkt 3 Projektplan Helle Riis Henriksen kommenterede, at sådanne arrangementer er gode for forankringen, da det fx har affødt at borgmesteren for Rudersdal Kommune har fået fornyet fokus på området og overvejer et samarbejde med Gate 21. Det har været meget positivt. Tine Brandt-Nielsen fremlagde hovedpunkter fra Evalueringsrapporten Evalueringen er baseret på input fra kommuner og interessenter. Overordnet indfries målene. Se vedhæftede præsentation for detaljer. Jytte Olander spurgte ind til, om vi kommer til kvaliteten af stierne senere, da Lyngby-Taarbæk allerede overvejer, hvordan vi sikrer, at de, der skal grave Supercykelstierne, ved det er Supercykelstier, de graver. Tine Brandt-Nielsen informerede om, at vi vender tilbage til dette under punktet drift. Thomas Gjerulff kommenterede at bekymringen omkring løsninger er relevant. Gentoftes løsninger opfylder standarden, men der er ikke nødvendigvis den store forskel i forhold til andre stier. Vi må løfte det i forhold til drift, så der er et højt serviceniveau. På udformningen kan det være svært at finde penge til de forkromede løsninger. Workshop/præsentation Tine Brandt-Nielsen holdte oplæg om projektplanen på baggrund af styregruppemødet og præsenterede visionen og målet for Supercykelstierne som oplæg til workshop. Workshoppen skal give input til, hvad Sekretariatet og samarbejdet i fællesskab skal levere i de kommende tre år. Dvs. leverancer i 16, 17 og 18. Alle input er vigtige og flettes bagefter sammen til et udkast til projektplan De tre grupper præsenterede deres arbejde. Gruppe 1: Under overskriften Innovation og test: - indsamling af internationale erfaringer - innovationskatalog med afprøvede løsninger man kan adoptere (m. priser, leverandører osv.) - udfordre rammerne (ift. VD, skilte osv.) - alternativ kommunikation (eks. Nudging) vi har brug for

3 adfærdsregulering bl.a. der hvor SCS krydser hinanden, når en SCS møder en skole osv. Hvad gør man? Hvordan kommunikerer man ud at der kommer en ny SCS? Net i høj kvalitet: - Kvalitet frem for kvantitet: Hvad er en SCS og hvad skal den kunne? Tilbagevendende diskussion, vil vi have kvalitet frem for kvantitet vil vi gå på kompromis - Drift og vedligehold, en kerneydelse for SCS - Forskellige kvaliteter til forskellige behov: Hvad der gør en sti super kan måske være forskellig app med en rejseplan med mulighed for at vælge den hurtigste rute eller den skønneste rute, SCS kan godt være super uden at være den hurtigste vej fra a til b fx Albertslundruten der er kringlet men godt skiltet og møder rekreative områder Det der gør det super er til dels at SCS går på tværs af kommunerne, den høje drift, den gode asfalt osv. Lad det være gennemgående men hav plads til forskelligheder på ruterne - Kan man tænke et alternativ ift. Kommuner som ikke er med? Hvordan sikrer vi at en SCS eksisterer på begge sider af en ikke-involveret kommune? Gruppe 2: Kendskab og synlighed: - Fortsætte det strategiske arbejde på kommunikationsområdet: information og kommunikation til brugerne giver mest værdi kr. - Presse- og borgerhenvendelsesbistand til de rigtige/gode svar - Anlægssynlighed, skilte, presse, små tiltag kan godt fortælle den store historie - Intern synlighed på borgmester- og udvalgsniveau: Politiker-workshop: Informere dem om det unikke samarbejde, det kan give fodslag og vilje på ruterne Drift: - Få driftsafdeling i tale, gør dem til medejere af projektet, SCS kan hjælpe med billeder og den store fortælling, roadshow til driftenhederne i kommunerne, merchandise evt. driftsorienteret - Få viderebragt rosen til driftsfolkene - Fælles standarder for gravearbejde på SCS: Bud på hvordan man sikrer et godt resultat ved gravearbejde + opfølgning på gravearbejder - Koordinering af drift, videndeling imellem driftsfolket, vejnetserfaring - Cykelpumper skal gøres endnu mere enkelt ift. Den enkelte kommune

4 Viden og dokumentation: - Den interne hjemmeside kunne forbedres, der roder - Fortsætte de gode evalueringer, vigtigt med fokus på brugernes input - Kataloger (bus, ITS, sideveje) kunne være godt at følge op på dem med de realiserede eksempler/kataloger med en lokal evaluering, konstruktivt - Dataformater: sikre at få bestilt tingene i de respektive formater, så de kan overføres direkte Anders Keldorff forslog at få priser/budgetter i katalogerne ud fra de realiserede eksempler. Ulrik Djupdræt kommenterede, at det altid vil være svært at give eksakte priser, da de kan variere af mange årsager. Tine Brandt-Nielsen tilføjede, at man nok kan indgive et spænd. Thomas Gjerulff tilføjede ift. Brugerhenvendelser, at vi hver især sidder med erfaringer fra vores egne kommuner, mens sekretariatet sidder med sin erfaring. Den erfarings- og informationsudveksling har vi ikke haft. Tine Brandt-Nielsen kommenterede, at vi har gode erfaringer på de indviede ruter med de involverede kommuner, men det handler måske om at få udbredt den til alle kommuner, og få det systematiseret endnu mere. Ulrik Djupdræt foreslog, at man kunne overveje at oprette mailgrupper til de relevante emner, så hvis Thomas svarede noget til én fik Thor også mailen. Tine Brandt-Nielsen påpegede, at sekretariatet har lavet borgerhenvendelsesrapporter, men at vi måske skulle gå mere i dybden med dem på et møde Maria Ulrikke Pedersen tilføjede, at kommunikationen kommunerne imellem også kunne forbedres, eks. via Vejnettet.dk, en hjemmeside for deling og formidling af viden i vejsektoren (kun for ansatte i VD eller kommunernes vejafdelinger). Gruppe 3: Bistand ift. Realisering: - Fokus på det hele ift. Ansøgninger, fællesaktiviteter, lanceringer og målinger - Anlægskommunikation: der har vi brug for ekstra indsats, fordi der er mange små projekter over lange strækninger. Fx et skilt med teksten Her bygger vi Allerødruten SCS, som arbejderne selv har med og sætter op hvor de stopper og arbejder, muligvis noget helt generelt Lasse Skou Andersen fortæller at der er gang i overvejelser og test af anlægskommunikation. Thomas Gjerulff forslår skilte med lidt tekst og evt. en QR-kode, hvis man vil vide mere. Fortsat fokus på anlægskommunikation - Bistand til ansøgninger til opgradering af ruterne

5 Forankring nationalt og lokalt: - Proaktiv, differentieret virksomhedsdialog fx DTU. Overvej om man skal besøge dem eller bare sende materiale ud? DTU ere vil fx være naturlige at inddrage aktivt. De vil gerne ud i erhvervslivet og inddrages, snakke cykling, sundhed, bæredygtighed, evt. elcykler - Sikre forankring efter Sekretariatet og efter åbning af rute: Når der ikke længere er et SCS-sekretariat, vil der stadig være fokus på SCS eller ville de gå i glemmebogen? Få det tegnet i kommuneplaner og forankret lokalt, sørge for der er fokus efter åbning af ruterne Ulrik Djupdræt kommenterer at sekretariatet vil fortsætte. - Udbrede kendskabet til social- og sundhedsforvaltninger, børne- og kulturforvaltninger samt turisme. Hvem er det der bruger det, og hvilke gevinster er der? Sundhed, bæredygtighed, miljø. - Mere involvering fra VD Workshop / Opsamling og videre proces Tine opsummerede, at workshoppen gav gode input, som også ligger i forlængelse af det sekretariatet allerede arbejder med. Næste skridt bliver at sekretariatet samler sammen og projektgruppens forslag bliver arbejdet ind i til et udkast til næste projektplan. Udkastet bliver sendt til høring i projektgruppen og styregruppen i den første periode efter sommerferien. Vejdirektoratet og Region Hovedstaden får også udkastet. Der er styregruppemøde den 9. september, hvor sekretariatet forventer at få et nik til den ny projektplan, hvorefter den skal til politisk godkendelse i Region Hovedstaden. Den ny projektplan er færdig i slutningen af september- starten af oktober, og den kører de kommende tre år. Det er standardprocedure, at sende projektplan i høring, til godkendelse hos styregruppen og politisk godkendelse i Region Hovedstaden. Tine Brandt- Nielsen beder om en melding, hvis der er problemer med finansieringen, og det skal på politisk niveau. Det er ikke sket før, og Tine Brandt-Nielsen har bedt styregruppen kommentere det forud, hvis der skulle være problemer. Punkt 4 Drift af Supercykelstierne Thomas Gjerulff kommenterede, at hvis alle kommuner er enige om, at det er det vi betaler, så står vi stærkt. Nu hedder det 3 mio. kr. fra Region Hovedstaden og 1 mio. fra kommunerne, men hvis Region Hovedstaden på et tidspunkt siger, nu klarer I den selv, er det pludselig en stor mundfuld. Tine Brandt-Nielsen fastslår at der ikke er noget problem de næste tre år. Region Hovedstaden har sikret de 3 mio. Ingen i Styregruppen har sagt, at de har en udfordring i forbindelse med egenfinansiering. Tine laver en NB- er der noget, så alle er obs på det. Peter Jantzen orienterede om diskussionen på styregruppemødet og fortalte om det forestående arbejde med forankring af driftskonceptet i kommunerne. Drift er et fokus i Midtvejsevalueringen og i projektplanen. Se vedhæftede præsentation for detaljer.

6 Jytte Olander forslog, om vi kan lave en fælles standard-ansøgning med ens vilkår til de folk, der sidder med gravere/ansøgninger. Der er allerede nu en standard, men kan man få SCS-nettet ind i mere? Så de der ansøger får af vide, at det er en SCS de graver i, og der er nogle specielle vilkår de graver på. Så man lige meget hvilken kommune, man søger i, ved det er en SCS. man graver i. Helle Riis Henriksen kommenterede, at nu sætter man krav til, at de ved, hvor ruten ligger. Thomas Gjerulff kommenterede, at der er regler, der gælder. Dem der graver gør alligevel, hvad der passer dem, der er ingen kontrol. Man skal måske prøve at tale om en fase, hvor man sætter nogle penge til side og går ud og kontrollerer arbejdet. Det kan have en pædagogisk virkning at gøre alvor ud af at gøre kontrol. Så er det måske en diskussion i styregruppen, hvad koster det at imødekomme? Evt. som en ekstra driftsudgift. Det kommer til at handle om penge, som der er få af. Tine Brandt-Nielsen kommenterede, at tanken med at Peter fortæller om drift, der er et ret stort emne, er for at projektgruppen får en status på, hvor er vi i forhold til tidligere snakke og kommende udfordringer. Men det er vigtigt også at tage det på ruteniveau. Thomas Gjerulff kommenterede, at der er det flerkommunale samarbejder som fx Allerødruten. Hvordan forholder man sig til det? Det kan være en god base at starte på, hvis de 4 kommuner allerede er et par skridt foran Helle Riis Henriksen tilføjede, at de er i gang med fælles ansøgninger. Der blev nikket til, at det er en god idé at invitere drift med til rutemøderne. På baggrund af input vil sekretariatet arbejde videre med graveetableringproblematikken Punkt 5 - Vinterkampagne Lasse Skou Andersen fortalte om erfaringerne og resultaterne af Vinterkampagnen. Se vedhæftede præsentation for detaljer. Ulrik Djupdræt kommenterede, at det er spændende og vigtige erfaringer at få samlet ind også selvom det lyder banalt. Punkt 5 Lasse Skou Andersen informerede om, at der er et katalog over, hvordan man kan lave både store og mindre events. Tine Brandt-Nielsen rundede af og fortalte om punkter til det næste møde: Hensynszoner Afmærkning og identitet Anlægskommunikation Input er velkomne, send en mail til Tine. Tak for i dag.