Øget arbejdsudbud påmangelområder

Transkript

1 JEFR/MELA/LAGR Kontakt: Tlf: Øget arbejdsudbud påmangelområder Arbejdsmarkedskommissionensforslagombegrænsninger iefterløn ogforkortelse af dagpengeperioden er forkert medicin pået forkert tidspunkt. Men der er behov for at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft påmangelområder. FTF foreslår mere fleksibel efterløn, tidlig indsats over for psykiske lidelser, flere unge gennem uddannelserne og uddannelse af voksne inden for mangelområder Det har længe stået klart, at Arbejdsmarkedskommissionen vil pege på, at ændringer i efterlønsordningen og forkortelser i dagpengepengeperiodens længde er nødvendige initiativer, hvis beskæftigelsen skal forøges varigt, og de offentlige finanser skal forbedres med de 14 mia. kr., som regeringen har givet kommissionen iopdrag at finde. Den økonomiske krise har imidlertid ændret den politiske og økonomiske dagsorden. Det er ikke akut mangel på arbejdskraft, men mangel på afsætning, der er den aktuelle virkelighed fordanske virksomheder. Derkan ikke argumenteres overbevisende for, at begrænsningeri rettigheder til efterløn, dagpenge, og førtidspension for at skaffe mere arbejdskraft er nødvendige tiltag, nårvæksten og beskæftigelsen falder, og ledigheden stiger. Derfor vil disse forslag aktuelt falde påstengrund. Den aktuelle krise ændrerimidlertidikke ved, atdanmark har en arbejdsstyrkeudfordring. Tværtimod sætter den økonomiske nedtur det iet skarpt relief, at der er behov for at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Ledigheden stiger primært blandt de grupper påarbejdsmarkedet, der har de dårligste kvalifikationer, mens der fortsat er mangel på uddannet arbejdskraft inden for flere områder fx de offentlige velfærdsområder. Derfor peger FTF på en række initiativer, der kan bidrage til at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. FTF ser oplagte potentialer påfire områder: En uddannelsesindsats påsærlige mangelområder En senere og mere fleksibel tilbagetrækning Flere unge gennem uddannelsessystemet Tidlig indsats over for personer med psykiske lidelser Notat Side 1

2 En uddannelsesindsats påsærlige mangelområder Der er særlig mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for sundhed, undervisning og det sociale område. Der er dokumentation for, at ubalancerne vil øges de kommende år. Derfor foreslås en ordning for voksenstuderende med medbragt merit som forkorter uddannelsens varighed med mindst ½år på de ordinære KVU og MVU uddannelser inden for mangelområderne med en godtgørelse der svarer til mindstelønnen Der foreslås mulighed for et optag svarende til ca voksenstuderende om året. Forslaget er beskrevet i bilag 1. En senere og mere fleksibel tilbagetrækning De fleste lønmodtagere angiver, at de foretrækker en glidende afgang fra arbejdsmarkedet. Alligevel kan det konstateres, at de færreste efterlønnere i dag arbejder ved siden af efterlønnen samt at kendskabet til mulighederne i den nuværende efterlønsordning for at kombinere efterløn og arbejde er stærkt begrænset. En FTF-analyse viser, at der blandt de kommende efterlønsmodtagere er et arbejdsudbudspotentiale på personer. Særligt på jobområder med mangel på arbejdskraft er det oplagt at udnytte dette potentiale. FTF foreslår derfor, at efterlønsordningens fleksibilitet og muligheder for at arbejde ved siden af efterlønnen skal markedsføres intensivt. oprette spydspidsprojekter for interesserede A-kasser og arbejdsgivere påmangelområder mod formidling af efterlønsmodtagere til deltid- og vikarstillinger. foretage mindre justeringer i det eksisterende efterlønsregelsæt, der fremmer fleksibiliteten yderligere. Forslaget er beskrevet i bilag 2. Notat Side 2

3 Flere unge gennem uddannelsessystemet Der vil i de kommende år være en stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft. Allerede i dag er der mangler -særligt inden for sundhed, undervisning og det sociale område. Og der er dokumentation for, at ubalancerne vil øges de kommende år. Samtidig vil der være overskud af personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. At hver tredje studerende i dag falder fra på de erhvervskompetencegivende uddannelser er en væsentlig barriere for at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Samtidig har tilgangen til en række af professionsbacheloruddannelserne påvelfærdsområdet været faldende set over en årrække påtrodsaf stigningeri2009. Der er derfor et behøv for initiativer, der styrker rekrutteringen til og gennemførelsen af uddannelserne. EnFTF-analyse viser, aten styrketindsats mod frafaldhar et potentialefor at øge arbejdsstyrken med personer. Indsatsen vil samtidig kunne betyde at flere får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Udbuddet af kvalificeret arbejdskraft vil iløbet af en 10-års periode såledeskunne øges med personer. FTF foreslår derfor, at der sker en indsats for en øget synliggørelse af akademi- og professionsbacheloruddannelsernes faglighed og brede beskæftigelsesmuligheder. styrke de redskaber, der mindsker frafald og øger trivsel (fx indførelse af en obligatorisk vejledningssamtale efter 3måneder for studerende med fraværs- og studietrivselsproblemer, konkret vejledning ved frafald, fokus på udviklingen af et godt studiemiljø, målrettede tilbud om studieteknik og supplerende danskundervisning for tosprogede, styrkelse af sammenhængen mellem uddannelsernes teori og praksis etc.) Forslaget er beskrevet i bilag 3. Indsats over for psykiske lidelser Hvert år tilkendes personer førtidspension på baggrund af en ikke-kronisk psykisk lidelse. Der er dokumentation for, at hvis disse personeritide havde fået den rette behandling kunne langt størstedelen af dem fortsætte påarbejdsmarkedet frem for at komme pålivslang offentlig forsørgelse. Det vil bidrage at øge arbejdsudbuddet. Hvis den årlige tilgang til førtidspension for personer med ikke-kronisk psykiske lidelser bremses vil arbejdsudbuddet potentielt stige med personer. Notat Side 3

4 FTF foreslår derfor, at praktiserende læger tidligt og uden ventetid, skal kunne henvise alle personer med psykiske lidelser såsom stress, udbrændthed, angstlidelser og depression til professionel udredning og behandling. Forslaget er beskrevet i bilag 4. Notat Side 4

5 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode medstigende ledighed. Der vil imidlertidfortsat være mangel påarbejdskraft inogle sektorer. Der er dokumentation for særlig mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for sundhed, undervisning og det sociale område. Der er derfor behov for at tænke i nye baner. Der foreslås indført en ordning med voksenstuderende på KVU- og MVU-områderne inden for mangelområder. Der indføres en ydelse under uddannelsen, der svarer til mindstelønnen. Særlige mangelproblemer De næste par års udvikling på arbejdsmarkedet vil være kendetegnet ved stigende ledighed inden for store områder i den private sektor og fortsat mangel på arbejdskraft iandre sektorer, herunder i den offentlige sektor. Udviklingen vil også ramme arbejdsstyrken skævt. Beskæftigelsen vil falde for de ikkefaglærte. Men der vil være mangel på uddannet arbejdskraft ifremtiden. Det er en generel tendens og det entydige billede, der tegnes, nårde historiske erfaringer med virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft og det nuværende uddannelsesmønster fremskrives. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at der i2018 vil mangle personer med en videregående uddannelse. Fremskrivninger dokumenterer også klart, at de største mangelproblemer vil være at finde indenfor de professionsrettede uddannelser inden for MVU-området som fx sygeplejersker og folkeskolelærere. Notat Side 1

6 Beregnet udvikling fra 2005 til 2015 i antallet af arbejdspladser og arbejdsløshed påuddannelseskategorier Beskæftigelse Ændring i pct. Arbejdsstyrke Ændring i pct. Arbejdsløshed Ændring i pct. Alle uddannelser 2,6 0,5-2,0 Ufaglært -24,1-5,2 18,5 Faglært 11,2-3,5-14,8 KVU 31,8 18,6-10,7 MVU -herunder 22,8 9,6-11,8 -Pædagogiske 20,0 10,8-8,3 -Folkeskolelærere 4,7-13,5-21,8 -Sundhed 14,4 1,3 9,8 LVU 27,7 20,3-6,0 Kilde: Forbruget af uddannet arbejdskraftikommuner og regioner ilyset af vidensamfund og kommunalreform, AKF, Maj 2007 Her vil kombinationen af en svag vækst iantallet af nyuddannede eller direkte fald, en stor afgang fra arbejdsmarkedet og en fortsat vækst i efterspørgslen øge ubalancerne. AKF har veden fremskrivning afudbudog efterspørgsel beregnet enteknisk arbejdsløshedsprocenti 2015 på 11, 8 pct. for MVU-grupperne jf. omståendetabel. Manglen på arbejdskraft dækker bl.a. over stor mangel på sundhedspersonale, folkeskolelærere og pædagoger. FTF har foretaget fremskrivninger af udbud og efterspørgsel efter arbejdskraft for forskellige faggrupper, der tegner et lignende billede. Notat Side 2

7 Stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft i den offentlige sektor Stigende mangel antal personer FTF-sundhedsgruppen Folkeskolelærere Sygeplejersker Socialrådgivere ioff. adm Politi Pædagoger Kilde: Tal påbaggrund af fremskrivninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2007 Behov for øget efter og videreuddannelsesindsats For at løse disse ubalancer er det nødvendigt med en bredspektret indsats. Antallet af unge meden videregående uddannelse skal øges bl.a. ved at nedbringe frafaldetfra uddannelserne. Arbejdspladserne skal blive bedre til at fastholde de ældre, der har de uddannelsesmæssige rette kvalifikationer. Men det er også væsentligt med en voksen- og efteruddannelsesindsats, således at dem der allerede er på arbejdsmarkedet opkvalificeres. Også her tegner der sig nogle foruroligende tendenser. Ser man optagelsestallene til de videregående uddannelser i perioden er andelen, der er ældre end 25 år, faldet med 25 pct. Forslag om uddannelse til mangelområder Der er derfor behov for at tænke i nye baner. Det er nærliggende, at overføre tankegangen bag voksenlærlingeordningen til MVU-området. Voksenlærlingeordningen muliggør, at ikke-faglærte over 25 år videreuddannes til faglærte inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder og mangel på arbejdskraft med en løn under uddannelsen svarende til mindstelønnen. Notat Side 3

8 Det vil være naturligt at udbrede voksnes muligheder for videreuddannelse til også at omfatte ordinære grunduddannelser påmangelområderpåkvu- og MVU-områderne. Der er tale om uddannelser med en længde påmaksimalt 4års varighed og områder hvor praksiserfaring er en fordel. Målgruppen for en ny ordning på de videregående uddannelser for voksenstuderende vil være personer, der er faldet fra andre uddannelser, herunder de akademiske uddannelser, beskæftigede der ønsker videreuddannelse, samt ledige. Ordningen vil dermed dels fremme en målretning af den ordinære uddannelsesindsats mod områder med gode beskæftigelsesmuligheder dels bidrage til en generel opkvalificering af arbejdsstyrken ud fra et træk-princip. Voksen SU-ordning på KVU- og MVU-områderne Det er uhensigtsmæssigt, hvis en særlig favorabel ordning for voksne fårunge til at udskyde deres uddannelse. Derfor foreslås det, at voksenordningen afgrænses iforhold til det ordinære uddannelsessystem ved at stille krav til alder og krav om merit fra forudgående uddannelse og/eller beskæftigelse. Konkret foreslås: Ordningen omfatter grunduddannelserne inden for mangelområder påkvu- og MVUområderne Der udarbejdes en positivliste over uddannelser, hvortil der kan ydes støtte (evt. de KVU- og MVU- uddannelser der fremgår af Jobkortordningens positivliste) Under uddannelsen udbetales en ydelse der svarer til mindstelønnen ( kr. beregnet ud fra HK s overenskomst skalatrin 11) Ordningen forbeholdes studerende med merit som forkorter uddannelsens varighed med mindst ½årpå grundlag af forudgående formelle og ikke-formelle teoretiske og praktiske kompetencer Det er uddannelsesinstitutionen der vurderer om den enkelte opfylder kravene for SUtillæg. Økonomiske konsekvenser Eksempel: En sygeplejerskeuddannelse varer 3½ år. Uddannelseslængden forudsættes reduceret med ½år. Merudgiften pr. elev pr. måned beregnes som forskellen mellem mindsteløn- Notat Side 4

9 nen og SU ( kr). Merudgiften er herefter kr (34 måneder x kr.) for én sygeplejerskestuderende. Det foreslås, at aktiviteten styres med udgangspunkt i en årlig fastsat ramme på finansloven. Der foreslås afsat en årlig ramme på 300 mio. kr. svarende til ca årselever. Notat Side 5

10 Kontakt: Mette Langager - Tlf: Brug efterlønnen rigtigt! De fleste lønmodtagere angiver, at de foretrækker en glidende afgang fra arbejdsmarkedet. Alligevel kan det konstateres, at de færreste efterlønnere idag arbejder ved siden af efterlønnen samt at kendskabet til mulighederne i den nuværende efterlønsordning for at kombinere efterløn og arbejde er stærkt begrænset. En FTF-analyse viser, at der blandt de kommende efterlønsmodtagere er et arbejdsudbudspotentiale på personer. Særligt på jobområder med mangel på arbejdskraft er det oplagt at udnytte dette potentiale. FTF foreslår derfor, at Efterlønsordningens fleksibilitet og muligheder for at arbejde ved siden af efterlønnen skal markedsføres intensivt Oprette spydspidsprojekter for interesserede A-kasser og arbejdsgivere på mangelområder mod formidling af efterlønsmodtagere til deltid- og vikarstillinger. Foretage mindre justeringer idet eksisterende efterlønsregelsæt, der fremmer fleksibiliteten yderligere. Fra mange sider peges der på, at en betragtelig del af de personer, der i dag går på efterløn, fortsat har et beskæftigelsespotentiale. Det er personer med erfaring og viden indenfor deres fagområder. En del af gruppen måformodes at have både lyst og evne til fortsat at have en vis tilknytning til arbejdsmarkedet, især imere fleksible ansættelsesformer. Og det måantages, at en del vil finde det positivt fortsat at have større eller mindre grad af kontakt til arbejdsmarkedet, frem for en mere brat og fuld overgang til efterløn og pension. Under alle omstændigheder har mange lønmodtagere indtil videre givet udtryk for, at de ville foretrække en langt mere gradvis tilbagetrækning. Det der kan konstateres er, at det kun er relativt få, der vælger at arbejde ved siden af efterlønnen, ligesom kun et fåtal af arbejdsgiverne har en offensiv tilgang til at bruge ordningen, som den var tænkt. Hvad er problemet? Når den fleksible efterlønsordning ikke bruges efter hensigten skyldes det bl.a., at kendskabet til de muligheder, ordningen reelt byder på, er begrænset. Istedet er opfattelsen, at det er besværligt, kompliceret, fyldt med ugennemskuelige regler, og dermed noget man helst skal holde sig fra. Det gælder såvel hos lønmodtagere og TR som hos arbejdsgivere og HRpersonale. Det bekræftes iftf s undersøgelse Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt, hvor 4ud af 10 kommende efterlønsmodtagere og ledere angiver, at de ikke er bekendt med, at efterlønsmodtagere kan arbejde ved siden af efterlønnen. Med det begrænsende kendskab følger naturligt, at ordningen ikke bliver anvendt efter hensigten. Hvor stort er potentialet? Ved en konstruktiv brug af ordningen kunne man etablere en virkelig fleksibel ekstra arbejdsstyrke. Notat Side 1

11 FTF-beregninger viser, at der blandt de kommende efterlønsmodtagere er et arbejdsudbudspotentiale på fuldtidspersoner. Beregningerne bygger påftf-undersøgelsen Kommende efterlønnere vil arbejde fleksibelt, hvor 27 pct. af de kommende efterlønnere helt sikkert ønsker at arbejde ved siden af efterlønnen og 57 pct. oplyser at de sandsynligvis gerne vil arbejde. I gennemsnit vil gruppen arbejde 15 timer om ugen ved siden af efterlønnen. Markedsføring FTF-undersøgelsen viser, at det er nødvendigt, at efterlønsordnings muligheder for gradvis tilbagetrækning markedsføres kraftigt. Hidtil har efterlønnen primært fået negativ omtale, ikke mindst fra arbejdsgiverside. Derimod er der ingen, der med ordentligt gennemslag har påpeget, hvilken unik mulighed for en meget fleksibel (tillægs) arbejdsstyrke der her er tale om til gavn for den enkelte og arbejdspladsen. FTF foreslår derfor at der igangsættes en markedsføring af efterlønsordningens muligheder for gradvis tilbagetrækning, der er målrettet såvel arbejdsgivere og lønmodtagere samt TR-, SU- og MED-repræsentanter. En markedsføring af efterlønsordningens fleksible muligheder børi den nuværende beskæftigelsessituation særligt målrettes jobområder med mangel på arbejdskraft, hvor der er gode muligheder for skabe et fleksibelt ekstra arbejdsudbud blandt seniorerne. Informationsmateriale I dag er såvel Arbejdsdirektoratets som A-kassernes informationsmateriale om efterlønnen bredt dækkende, for at sikret sig, at alle oplysninger om ethvert lille hjørne af ordningen er belyst. Resultatet heraf er, at der ikke fokuseres på mulighederne for at fleksible ansættelsesformer parallelt med efterlønnen og de væsentlige oplysninger om fleksibiliteten iordningen drukner. FTF foreslår derfor, at informationsmaterialet om efterlønsordningen moderniseres, således at der kommer det fornødne fokus på de muligheder der er for at arbejde ved siden af efterlønnen og optjene bonus. Formidling af efterlønnere som arbejdskraft Ledere udviser stor interesse for at få efterlønnere anvist som kan bruges på arbejdspladsen. Det viser FTF s undersøgelse, hvor to ud af tre ledere angiver, at de vil være interesseret iat ansætte efterlønnere, hvis et bureau kunne formidle kvalificerede efterlønnere. Den store interesse blandt lederne kan hænge sammen med, at der i dag ikke er et jobmarked for efterlønsmodtagere. A-kasserne er i dag de eneste, der har fast kontakt med efterlønsmodtagerne. Samtidig har A- kasserne med stor ekspertise løftet opgaven med at formidle jobs til de forsikrede ledige. Det vil være en naturlig opgave for A-kasserne at kombinere disse kompetencer til at formidle såvel deltids- som vikararbejde til efterlønsmodtagerne. Ligeledes har A-kasserne en stor og konstruktiv rolle at spille iforhold til at vejlede nye og kommende efterlønsmodtagere om de gode muligheder for at foretage en mere glidende afgang fra arbejdsmarkedet. Vejledningen kan forløbe iflere tempi og gerne starte ved 58-års alderen, så den enkelte igod tid kan forholde sig til de muligheder der eksisterer. FTF foreslår derfor, at der oprettes spydspidsprojekter, hvor interesserede A-kasser og arbejdsgivere indenfor mangelområder sætter fokus på fleksibiliteten i efterlønsordningen og formidler såvel deltids- som vikarstillinger til eksisterende og kommende efterlønsmodtagere. Et sådan projekt kan desuden tjene som platform overfor bredere markedsføringstiltag. Notat Side 2

12 Mindre regelændringer Med henblik på at styrke efterlønsordningens fleksibilitet, foreslår FTF nogle mindre ændringer i det eksisterende regelsæt, der kan bedrage til at øge arbejdsudbuddet. Det drejer sig om regler, der er overført fra dagpengesystemet, men som ikke giver mening i efterlønssammenhænge, hvis man ønsker at øge arbejdsindsatsen ved siden af efterlønnen. FTF foreslår at, Fjernelse af mindsteudbetalingsreglen Der kan i dag ikke suppleres op med efterløn, hvis man arbejder mere end 29,6 timer. Denne begrænsning bør fjernes, så der altid kan suppleres op med de manglende timer op til 37 timer. Hensigten er at skaffe så mange arbejdstimer som muligt, og flest mulige arbejdstimer til efterlønsmodtagere er altid isig selv en økonomisk gevinst. Fjernelse af G-dage Arbejdsgivernes betaling af de tre første ledighedsdage for efterlønnere er automatisk overført fra dagpengesystemet. Men G-dage anvendes iforvejen kun iyderst begrænset omfang af efterlønnere og er medvirkende til at komplicere ordningen. Endnu vigtigere er det, at de modvirker arbejdsgivernes incitament til at udnytte den fleksibilitet, der reelt ligger i efterlønsordningen. Det giver derfor god mening at fjerne G-dagene fra den supplerende efterløn. Notat Side 3

13 lagr Kontakt: Lars Granhøj - Tlf: Styrket arbejdsudbud gennem lavere frafald Der er idag mangel påarbejdskraft påen række velfærdsområder. I de kommende år vil manglen på kvalificeret arbejdskraft være stærkt stigende. Der er derfor behov for tiltag, der sikrer atflere kommer igangmed ogfuldfører uddannelse. FTF foreslår en flerstrengetindsats, der styrker rekrutteringen til akademi- og professionsbacheloruddannelserne og iværksættelse af en række initiativer, der vil kunne reducere frafaldet. En indsats for at reducere frafaldet vil kunne øge arbejdsstyrken med personer og udbuddet af kvalificeret arbejdskraft med personer over en 10-årig periode. Flere unge gennem uddannelsessystemet Der har i de senere år været politisk fokus på at få de unge hurtigere igennem uddannelserne. Tankegangen er, at hvis de unge kommer tidligere ud påarbejdsmarkedet, vil det give et bidrag til udbudet af arbejdskraft eller med andre ord til arbejdsstyrken. Der er ikke tvivl om, at der i de kommende år vil være en stigende mangel på arbejdskraft. Der vil imidlertid være tale om mangel på kvalificeret arbejdskraft. Allerede i dag er der, på trods af finanskrise og stigende ledighed, mangler -særligt inden for sundhed, undervisning og det sociale område. Analyser fra bl.a. AKF og FTF dokumenterer, at ubalancerne vil øges de kommende år. 1 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har desuden beregnet, at der i2018 vil mangle personer med videregående uddannelse og cirka faglærte. Samtidigvil der være stort overskud af personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse. 2 At hver tredje studerende i dag falder fra på de erhvervskompetencegivende uddannelser er en væsentlig barriere for at øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft. Samtidig har tilgangen til en række af professionsbachelor-uddannnelserne påvelfærdsområdet været faldende set over en årrække påtrodsaf stigningeri FTF, Ubalancer på denoffentligearbejdsmarked fremmod2015, maj 2007.AKF, Forbrugetaf uddannet arbejdskratikommuner og regioner ilyset afvidensamfund ogkommunalreform, maj Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Mangel på uddanneetarbejdskraft, september 2008 Notat Side 1

14 Der er derfor et behøv for initiativer, der styrker rekrutteringen til og gennemførelsen af uddannelserne. Det vil kunne bidrage både til atflere får en uddannelse og til atunge får en uddannelse hurtigere. EnFTF-analyse viser, jf. senere, at en styrketindsatsmod frafald har et potentiale for at øge arbejdsstyrken med personer, fordi de unge kommer hurtigere igennem uddannelserne. Indsatsen vil samtidig kunnebetyde atflere får enerhvervskompetencegivende uddannelse. Udbuddet af kvalificeret arbejdskraft vil herved iløbet af en 10-års periode således kunne øges med personer. FTF foreslår derfor, at Der sker en indsats for en øget synliggørelse af akademi- og professionsbacheloruddannelsernes faglighed og brede beskæftigelsesmuligheder. Styrkelse af redskaber, der mindsker frafald og øger trivsel (fx indførelse af en obligatorisk vejledningssamtale efter 3måneder for studerende med fraværs- og studietrivselsproblemer, konkret ved frafald, fokus på udviklingen af et godt studie-miljø, målrettede tilbud om studieteknik og supplerende danskundervisning for to-sprogede, styrkelse af sammenhængen mellem uddannelsernes teori og praksis etc.) Konkret foreslår FTF, at der på erhvervsakademi- og professionsbachelor uddannelserne indføres en obligatorisk vejledningssamtale, der sikrer hurtig opfølgning iforhold til studerende med fraværs- og/eller studietrivselsproblemer. Det foreslås desuden at styrke vejledningstilbudene iforbindelse med frafald. FTF har desuden isamarbejde med KL, Danske Regioner og Professionshøjskolernes Rektorkollegium udarbejdet en national strategi for velfærdsuddannelserne. 3 Heri er der også en lang række konkrete forslag til at styrke rekruttering og gennemførelse påuddannelserne. Mindre frafald giver styrket arbejdsstyrke I dag falder omkring hver tredje studerende fra på de erhvervskompetencegivende uddannelser (erhvervsuddannelser og videregående uddannelser). Hvert år falder cirka studerende fra. Frafaldet betyder dels, at mange unge slet ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det betyder desuden, at de unge, der senere kommer i gang og fuldfører en anden uddannelse, bruger mere tid iuddannelsessystemet, end de ellers ville have gjort. 3 DanskeRegioner, FTF,KLog Professionshøjskolernes Rektorkollegium, National Strategifor velfærdsuddannelserne,april2009. Notat Side 2

15 En styrket indsats mod frafald, som beskrevet ovenfor vil både kunne mindske frafaldet, og kunne betyde, at de unge gårhurtigere i gang med uddannelse igen. I dag kommer kun omkring hver tredje af de, der falder fra, i gang med en anden erhvervskompetencegivende uddannelse. Der gårdesuden betydelig tid med frafald. Frafaldet sker i gennemsnit efter 18 mdr. og de, der starter igen, venter i gennemsnit 22 mdr. efter frafaldet. 4 Det vurderes, at en indsats som foreslået, har et potentiale til at kunne reducere det årlige frafald med en fjerdedel. Det svarer til at fuldførelsesprocenten skal stige fra aktuelt 63 pct. til cirka pct. Samtidig vurderes perioden førstart påny uddannelse at kunne falde til 18 mdr. i gennemsnit. Under disse forudsætninger kan beregnes, at en indsats for at reducere frafaldet vil kunne give et varigt løft til arbejdsstyrken på cirka personer. Indsatsen vil samtidig kunne øge udbuddet af kvalificeret arbejdskraft med fordi unge, der i dag falder fra og senere kommer i gang igen, enten ikke vil falde fra eller vil komme hurtigere i gang med en ny uddannelse. Hertil kommer at flere personer årligt vil få en erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de, der i dag falder fra og aldrig kommer i gang igen. Det vil iløbet af en 10-års periode kunne give et merudbud af kvalificeret arbejdskraft på personer. Det samlede udbud afkvalificeret arbejdskraft vil altså potentielt kunne stige med personer. 4 Kilde: UNI-C Statistikog Analyse, databanken på og egneberegninger. Notat Side 3

16 Mela Kontakt: Mette Langager -Tlf: Stort arbejdskraftpotentiale for førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser personer tilkendeshvert år førtidspension påbaggrund af en ikke-kronisk psykisk lidelse. Hvis de itide havde fåetden rettebehandling, havdeder været gode chancer for, at de istedet kunne være helbredt og fortsætte påarbejdsmar- kedet frem for at komme pålivslang offentligforsørgelse. Det vil bidrage at øge arbejdsudbuddet. Hvis den årlige tilgang til førtidspension for personer med ikke-kronisk psykiske lidelser bremses vil arbejdsudbuddet kan arbejdsudbuddet potentielt stige med personer. FTF foreslår derfor, at praktiserende læger tidligt og uden ventetid, skal kunne henvise alle personer med psykiske lidelser såsom stress, udbrændthed, angstlidelser og depression til professionel udredning og behandling. Idag er der begrænsning ipersonkredsen som kan modtage psykologbehandling med offentligt tilskud. Dertil kommer, at behandlingskapaciteten er langt mindre end behovet. I den senere tid er sat fokus på om arbejdsevnen for nogle førtidspensionister forbedres med tiden fx som følge medicinske eller teknologiske fremskridt. I den forbindelse har de psykiske lidelser - der udgør en stigende andel af nytilkendte førtidspensioner været i særlig fokus. Psykiske lidelser kan imidlertid ikke ses som én sygdom, da psykiske sygdomme udgør et bredt spektrum af lidelser, hvor der er varierende chancer for helbredelse. Ud fra en lægefaglig vurdering kan de psykiske lidelser opdeles ihhv. kroniske og ikkekroniske psykiske lidelser. Ikke-kroniske psykiske lidelser er lidelser, hvor der er gode muligheder for bedring gennem den rigtige behandling. De psykiske diagnoser, der kan betragtes som ikke-kroniske er; periodisk depression, tvangstanker/tvangshandlinger, posttraumatisk belastningsreaktion, somatoform tilstand, anoreksi og bulimi. Et godt udgangspunkt idiskussionen om forbedringer iførtidspensionisters arbejdsevne er derfor at have fokus på personer med ikke-kroniske lidelser frem for at betragte alle psykiske lidelser samlet. Notat Side 1

17 FTF har undersøgt omfanget af ikke-kronisk psykisk lidelse blandt nye førtidspensionister i periode fra 2004 til første halvår af Det sker påbaggrund af en særkørsel fra Ankestyrelsen 1. Undersøgelsen viser, at i perioden fra 2004 og frem til første halvår af 2008 har ca personer årligt fået tilkendt førtidspension på baggrund af en ikke-kronisk psykisk diagnose. Tages udgangspunkt i denne gennemsnitlige årlige tilgang til førtidspension, kan arbejdsudbuddet potentielt stige med personer om året, hvis alle med en ikke-kronisk psykisk lidelse itide havde fået den rigtige behandling og helt genvandt arbejdsevnen. Det vil give en varig stigning iarbejdsudbuddet på ca personer 2. Hvis ikke alle genvinder arbejdsevnen bliver stigningen iarbejdsudbuddet mindre. Hvis halvdelen genvinder hele arbejdsevnen reduceres det årlige arbejdsudbud til ca personer. Ovenstående viser, at der er et stort arbejdsudbudspotentiale i, at tilbyde personer med ikkekroniske psykiske lidelser den rette behandling itid frem for at de kommer påførtidspension. En omfattende rapport fra Sundhedsstyrelsen (Referenceprogram for angstlidelser hos voksne, 2007) og en forskningsrapport fra Psykiatrisk Privatklinik (Depression og arbejdsliv, 2007) viser, at personer med angst lidelser og depression med den rette behandling ihøj grad kan helbredes 3. Rapporten fra Sundhedsstyrelsen konkluderer samtidigt, at der iforhold til behovet er alt for få psykiatere og kliniske psykologer, som er trænet ivirksomme behandlingsmetoder. FTF foreslår derfor, at praktiserende læger tidligt og uden ventetid, skal kunne henvise alle personer med psykiske lidelser såsom stress, udbrændthed, angstlidelser og depression til professionel udredning og behandling. 1 SeFTF s notat om tilkendelse af førtidspension til personer med ikke-kroniske kroniske lidelser. 2 Iberegningen er taget højde for det gennemsnitlige antal år nytilkendte førtidspensionister med ikke-kroniske lidelser kan være påarbejdsmarkedet inden pensionsalderen -udregnet på baggrund af aldersfordelingen blandt nytilkendte førtidspensionister iperioden fra 2004 til første halvår Enforskningsrapport fra Psykiatrisk Privatklinik, viser at 80 pct. af de undersøgte personer med depression fastholdt deres job efter slutningen af behandlingen. Den undersøgte patientgruppe har igennemsnit været sygemeldt i4,9 uger inden behandlingen igangsættes. Notat Side 2