Bilag 11: Peter Holm transskriberet interview

Transkript

1 Bilag 11: Peter Holm transskriberet interview 01:03: Altså vores opgave er jo lidt startet hos dig, kan man sige. For det var jo dig der lavede de har ansøgninger. Så til at starte med vil vi jo faktisk bare gerne have din definition på personlig branding? 01:25: Altså hvordan vil jeg se personlig branding? Ej det er jo jer der skal definere det overfor mig. 01:33: Jamen problemet er jo lidt, at når vi læse alle de her akademiske artikler og tekster så siger alle at personlig branding det er the shit, men der findes ikke noget om det. Der findes ikke nogen konkret definition. Så derfor har vi spurgt alle vi møder, om hvad de synes er personlig branding. 01:59: Okay. Jamen for mig ligger det i ordet at det er det personlige. Jeg har eksempelvis arbejdet sammen med en pige, der havde et firma hun kaldte MarketingWoman. Og i stedet for at gemme sig under et navn der var MarketingWoman hun var alene, så begyndte hun at brande sig under sit eget navn i stedet for. Hun gjorde det altså meget mere personligt og gik ud og sagde det er mig i køber. Altså hvad er det jeg står for, hvad er det for nogle værdier jeg har og så simpelthen bygge sit eget navn op som et brand. Det er der nogen der er gode til og der er nogen der er knap så gode til det. Men for mig der ligger det i navnet, at man visualisere hvad det er man står for. Jeg vil ikke sige ens stærke sider, for det behøver det ikke nødvendigvis være. 02:56: Ikke kun du stærke sider? 03:05: Nej det behøver ikke kun at være stærke sider. Du kan sagtens slå dig op på noget andet. Hvis du hyre mig for eksempel, så er jeg dygtigt til strategier eller at få ideer. Eller han vi snakkede om, som kaster en masse bolde op, og så håber han nogen griber dem, for ellers slår han sig i hovedet, men så skal han nok også komme videre. Det er jo også en personlig branding, der viser hvad det er man kan. Når man laver en personlighedstest så er det jo for at afdække, hvad det er for styrker man har og hvordan man vil indgå i et team. Så jeg mener ikke er personlig branding nødvendigvis kun behøver at være de helt stærke sider. For hvis vi tager hende jeg kender der brander sig under sit navn jamen en svaghed ved at hun brander sig selv på den måde, jamen det er da at det er en lille virksomhed og der ikke ligger noget bagved. Hvis man brander sig under navnet MarketingWoman jamen så ligger der ligesom en paraply der det kunne være hun havde et netværk af tekstforfattere hun bruget, eller alt muligt andet. Men hvis du går ud som et enkelt individ, så er det kun dig du kan sælge og ikke ligesom en skuffe af mange andre kompetencer. Så der er altså styrker og svagheder ved at personlig brande sig selv alene. Hvis vi snakker at man skal ud og have et nyt job jamen så er det selvfølgeligt klart at man skal slå på ens styrker. 1

2 04:50: Men du mener lige så vel det kan være ens mission og visioner, eller ens overordnede indstilling til livet? 04:56: Jo altså, din personlighed vil jo helt klart være et af de elementer der gør sig gældende i personlig branding. Altså ud over at du har nogle kvalifikationer og nogle kompetencer, jamen så har du dine personlighed og du har dit drive, du har nogle visioner. Der er en masse forskellige ting der bliver bygget op i dit personlig brand. 05:20: Hvornår slutter brandet og personen starter? Eller er det bare en stor mish-mash af det hele? 05:27: Ja det er det og det vil du også kunne se hvis du kigger på alle mulige andre brands. Hvis du tager Apple, så er der jo en masse ting der er med til at skabe det brand. Du har dels de fysiske ting, nogle produkter, og design og så videre, men de har også nogle kerneværdier, de slår eksempelvis på musik osv, men der bliver også blandet en masse personer ind Jonatan Evy, Tim Cook og før dem Steve Jobs, så du kan ikke sige at det slutter et sted, for du har jo brandet og så har du nogle personer. Det kan man ikke et brandt vil altid være rimeligt flydende. 06:12: Men bliver vi ikke mere og mere fokuserede på at vi er et band? Eller er det kun nogle personer der er bevist om det? 06:23: det tror jeg er meget forskelligt. Nej det er meget forskelligt om man er bevist om det. Jeg tror faktisk de færreste er beviste om at de er et brand og at de skal ud og sælge sig selv. 06:37: Er det vigtigt at være bevist om det? 06:38: Jeg tror det kommer rigtigt meget an på, dels hvad er det for et job du skal søge hvis vi her snakker i et jobsammenhæng. Det kommer helt klart an på hvad det er du skal søge og hvor vigtigt det er, og hvad type stilling det er man skal have fat i. Nu snakkede vi jo om softwareudviklere før, og man har jo en idé om hvordan en softwareudvikler skal se ud, og jeg vil faktisk sige at hvis ikke personen passer ind i den kategori, så er det lige før jeg ville blive mistænksom. Altså hvis der kom en super tjekket fyr, der så super cool ud og med super smart tøj og sagde hey jeg er dygtig programmør så ville jeg da tænke hmm gad vide om han nu også er det. Det kan man jo også sige har noget med det personlig brand at gøre. Jeg tror altså det kommer an på den stilling man skal have, men jeg tror også at det bliver vigtigere og vigtigere. Der er jo en grund til at man er begyndt at sige at når du sender dit cv skal du også sende dit billede med. Og når du sender en ansøgning, forsøger man jo gerne at sige at man har de og de kvalifikationer osv. Men på den anden side tror jeg de færreste er beviste om at de er et brand de skal ud og sælge. 2

3 08:08: Men vil det så sige at man altid skal være bevist om at man skal passe ind i en kasse? Fordi det er rart for andre mennesker at kunne sige du høre til derovre? 08:17: Jeg tror i hvert fald det er vigtigt på nogle områder. Men hvis du ikke gør det, så er det vigtigt a du holder sig bevist om at du ikke gør det. Det kan også være en styrke. Hvis jeg skulle ud og søge et job nu så er jeg primært oppe imod Cand.Merc og jeg er film og medie videnskab, så allerede i min ansøgning tager jeg fat i det og siger at jeg ikke er som alle de andre og at jeg ikke passer ind i den kasse som virksomheden formodentligt søger ind i. men fordelen ved at jeg ikke gør det det står meget klart i mine ansøgninger, det er at de får det og det og det og det i stedet for. Det vil sige at jeg er meget bevist om at jeg ikke passer ind i den tankegang de har fra starten om hvad det er den perfekte kandidat er, men så er det min opgave at sige til dem med det jeg kan, med det brand jeg har der passer jeg faktisk ind til jer i stedet for det i søger. Det er sådan noget man skal holde sig bevist om. 09:17: Er du bevist om dit personlig brand? 09:20: Jeg tror man kan være det til en hvis grad, for på et eller andet tidspunkt, som i netop selv har været inde på, så er der en glidende overgang mellem personlig band og personlighed. Men det er klart at man opføre sig anderledes på en arbejdsplads end man ville gøre derhjemme. Jeg har selv en politik om at jeg ikkelader chefer og så videre gå ind på min Facebook, og jeg bliver ikke venner med dem, fordi det synes jeg ikke er professionelt. På den måde er jeg meget bevist om det. Jeg har også lukket min Facebook profil sådan så andre ikke kan gå ind og søge, hvis jeg søgte en stilling. Det er klart fordi der er en side af mig selv som jeg ikke vil have bliver vist, og som sådan ikke skal være en del af mit professionelle brand. Jeg tror altså i bliver nødt til at definere og adskille lidt imellem personlig branding og professionel branding af personer. For mig lyder det som om det i snakker om er professionel branding, og jeg synes der er meget stor forskel på om man siger personlig eller professionel branding. Personlig branding ser jeg også som noget man gør i fritiden, i personlig branding ser jeg eksempelvis en masse Instagram profiler, der laver personlig branding og prøver at opbygge et image. Hvad enten det er et tarveligt image eller et eller andet sporty image eller noget andet i den retning det ser jeg meget mere som personlig branding, men professionel branding er noget lidt andet synes jeg. Men jeg tror faktisk også at når i spørger om det, så er det derfor jeg også bliver en lille smugle forvirret, for det er ret stor forskel på om det er en personlig eller om det er en professionel branding. 11:38: Men nu har vi jo lavet det her forsøg hvor du har skrevet nogle jobansøgninger for mig. Hvad er det du har gjort i den som har virket, i forhold til den helt almindelige som jeg sendte ud tidligere? 11:51: her synes jeg netop vi snakke om det du kalder personlig branding, men som måske mere er professionel branding. Men et, du sender en ansøgning og den skal skille sig ud. Der kommer 500 3

4 ansøgninger, så hvis ikke den skiller sig ud så har du ikke en chance. Sandsynligheden for at nogle andre har de helt rigtige kompetencer og nogle bedre kompetencer end dig, den er forholdsvis stor, så det vil sige at du bliver nødt til at skille sig ud på nogle andre ting. I og med at du siger at du er kreativ og så understøtter det med at lave en kreativ jobansøgning det er jo oplagt. Du viser hvad det er du kan på den måde og hvem du er, på en helt anden måde end du kan gøre hvis du bare skriver det på et stykke papir. Alle kan jo skrive nogle ting, men det at vise at det der står på papiret det ret faktisk er rigtigt, det er det jeg har forsøgt at gøre med den ansøgning. Det er eksempelvis at vise i ansøgningen står der, jeg er engageret, jeg er motiveret, jeg er kreativ, og de ting viser du jo gennem den ansøgning. Ellers bliver det bare tomme ord. 13:10: så har vi også tale lidt om det her med at spejle virksomheden? 13:13: Altså selvfølgelig jeg ved ikke om man skal sige det er at spejle virksomheden, men det er vigtigt, at du viser, at du har sat dig ind i det her. Altså groft sagt, hvis man kigger på jobmarkedet i dag, er det sådan, at arbejdsløse skal sende et vist antal ansøgninger og ugen (for at få udbetalt deres dagpenge), og de ansøgninger skal meget meget hurtigt sorteres fra. Hvis du laver en ansøgning, der viser, jeg har faktisk været inde på jeres website, og jeg har faktisk interesseret mig for, hvordan jeres ser brand ud, hvad det lige står for, og hvad er det I repræsenterer. Det vil jeg gerne ind i, som en del af kulturen. Hvis du kan vise i din ansøgning, at du har brugt tid på, at finde ud af, hvem er de, jamen så vil de jo også meget hellere møde dig; end en der bare sender et stykke papir, hvor de har kopieret nogle ord fra deres jobopslag. Det er super vigtigt, at du går ind og siger, jeg forstår, hvad det er for en virksomhed, jeg skal ind i, og fordi jeg har den forståelse, så får I glæde af mig. Det er jo en del af den ansøgning jeg lavede. 14:22: Man kan da sige at de har jo virket, for du er jo kommet til samtalerne, på de ansøgninger der. 14:29: Ja præcis. Nu lavede jeg dem jo til dig, men jeg har jo også lavet til mig selv for at teste om de virkede. Jeg sendte 5 og kom til fire samtaler. 14:41: Ja og jeg havde også 75% hitrate på dem. 14:44: Det kan man jo sige er en helt vandvittig stratestik i forhold til, hvordan det brude være. Også fordi de stillinger jeg søge var ikke nødvendigvis nogen jeg var vanvittig kvalificerede til, jeg ville bare lige teste hvor svært det kunne være, og om de ret faktisk virkede. Det gjorde de. Men det er jo også klart, altså hvis du sidder hver dag enten som HR medarbejder eller som afdelingsleder og søger en medarbejder, så vil du jo gerne have en som viser noget initiativ. Det er jo noget af det vigtigste. Altså en ting er kompetencer, men jeg tror faktisk de fleste ledere vil sige; det personen ikke kan i dag, det kan vi lære dem, men der skal være 4

5 noget engagement, og der skal være noget innovation, altså man skal kunne se, at ansøgeren er motiveret og engageret. Det er det, sådan en ansøgning vil vise, og det tror jeg, er noget af det vigtigste. 15:47: Hvad så når man når man kigger på sådan noget som LinkedIn, hvor man jo ikke kan målrette sin søgning på samme måde til en virksomhed, der er du nødt til at spille lide på nogle bredere aspekter. Hvad er det så der skal spille der, for at man er en interessant profil for de her virksomheder? 16:05: Ja det vil jeg jo sige er meget svære. For lige pludselig kommer du ind i en sfære og skal ned i en form som ligner alle andre det vil sige at du faktisk skal ned på det her hvide stykke papir og skrive nogle tekster. Og hvordan får man det til at blive involverende? Der tror jeg det er vigtigt at man siger, enten så skriver jeg en andreledes tekst. Et eksempel på det jeg startede et reklamebureau med nogle andre mennesker og til at beskrive det her reklamebureau, startede vi med at skrive Vi er salt. Så tænker man nok, hvad er det han mener med det. Så vi forklarede og beskrev det her med at saltets struktur og funktion, var præcis det samme som vi havde, altså det her med at konservere, at vi kunne få noget til at vare. Vi forklarede en helt masse ting om hvordan salt fungerede så man fik faktisk en viden om det, samtidig med at man fik en viden om os. Hvis man formår at lave en interessant tekst om sig selv, så viser det igen rigtigt meget om hvem man er, det vil sige at du igen har noget kreativt og at du igen har gjort noget ud af din profil. I stedet for at der bare står jeg arbejder og jeg er glad. Igen hvis jeg sidder med tre LinkedIn profiler, hvad er det så jeg vil gå ind og kigge på? Jamen jeg vil gå ind og se på, hvem har lavet den mest kreative, hvem lyder mest interessant for min virksomhed, og den der har gjort mest ud af at lave den her profil vil formodentlig også være den jeg tager ind, selvom den anden måske er endnu mere kvalificeret. Men hvis jeg kan se at personen kan løse jobbet, så vil jeg helt klart helst have den der signalere at de er sociale, at de er innovative, at de er kreative, fordi det afspejler den måde som de håndtere opgaver i virksomheden på. I stedet for en der virker en lille smule lukket og afstumpet og lidt introvert. 18:17: vil det sige at vores faglige kompetencer i virkeligheden er sekundære i forhold til at vi kan vise at vi VIL? 18:21: Faglige kompetencer er aldrig sekundære. Men alt andet lige, har du to personer, med fuldstændig samme kvalifikationer, så vil man altid gå ind og vurdere på det personlige. Vi er jo alle sammen mennesker, så når man sidder i et jobinterview, så vil man altid tage en man connecter bedst med, hvis de har de samme kvalifikationer. Faktisk vil det være min påstand, at man ofte vil vælge den der ikke er lige så kvalificeret, hvis du kan se at denne vil indgå som en del af dit team. Alle er efterhånden klar over, at det er teamwork der fungere, så hvis du har en der sidder og er asocial og du kan se at det aldrig kommer til at gå, jamen så har du bare et problem i stedet for, så kan de være nok så dygtige, og det vil ikke hjælpe. Så kvalifikationerne de 5

6 skal være i orden, men du behøver aldring have 100% kvalifikationer det vil du aldrig have. Altså en god tommelfingerregel er 80% kvalifikationer, og de sidste 20% skal du ikke kunne, for så vil du lynhurtigt komme til at kede dig i en stilling. Derfor er det også vigtig at når du lave sådan en ting som det her, skal man kunne sig her kan jeg give jer en masse for her har jeg en masse viden, men det her ved jeg måske ikke så meget til, men det kan jeg lære. Det er det der gør at stillingen bliver spændende. Hvis du har en der kan 100% af det hele, så vil de kede sig efter tre måneder. Og så har du et problem, for enten siger de op eller også laver de ballade. Altså siger jeg præcist det alle de andre også siger? 20:16: Nej det gør du ikke, men det er vi kun glade for, for det er lidt svært at lave en opgave hvor alle siger det samme. 20:28: Det pudsige er jo så, at hvis alle er enige om, hvad det er, så er det pudsigt, at der er så få, der gør det. Hvis vi tager situationen med en ansøgning, det er jo ikke bare ni ud af ti, det er jo 99 ud af 100, der sætter sig ned, tager et blankt stykke papir og så skriver en ansøgning, i stedet for at være kreativ. Det er jo helt vanvittigt. Altså den ansøgning det tog mig en tie eller to at lave, og der er ikke en der ikke har sagt, at det var noget af det bedste de nogensinde har set. Så tænker man jo OKAY det var jo groft sagt lidt for sjov at vi gjorde det. 21:11: Jo det var jo et forsøg 21:12:Jo det var nemlig et forsøg. Hvor jeg ville sige jeg ville nok sætte mig ned og bruge et par dage hvis jeg så at der var en stilling jeg rigtigt gerne ville have. Det under mig bare at folk du bruger så meget tid, i forhold til det at søge et job. Du bruger tid på at læse ansøgningen, spekulere om det er noget for mig, så sætter du dig ned og skriver den, så går du og venter på at du bliver kaldt til samtale, så bliver du kaldt til samtale, så bliver du nervøs og alt det her. så alt i alt er processen jo ikke et kvarter, 20 minutter eller en time selvom man måske kun bruger en time, det er jo langt længere tid. Så hvis der er noget man rigtigt gerne vil have, jamen så skal man også bruge den tid og sige hvordan skiller jeg mig ud, hvordan bliver jeg set, hvordan kan jeg blive opdaget og hvordan kan jeg bedst illustrere at jeg kan det jeg siger jeg kan. 22:00: Men hvad så hvis altså i bund og grund, det her med at skille sig ud og være kreativ. Hvad så hvis man kan slå på, hvis der er noget jeg er, så er det IKKE kreativ? Hvad gør man så? Kan man lægge det i en skabelon også bruge det? 22:16: Det kan man jo sagtens. Det er meget muligt at du ikke er kreativ, men så har du måske noget humor, eller et eller andet, og så kan du jo bruge det. Nu har vi jo snakket om det her format ville gå til et professionelt bureau, det vil sige det er ikke dig selv der sidder og laver det, men man går ind og afdækker hvordan du er 6

7 som person. Det kan man jo sagtens, nu har jeg jo lavet det for dig, og jeg ved ikke hvor specielt kreativ du er. Men det kan jo også godt være at du ikke havde været kreativ, og så kan man jo sagtens lave en kreativ ansøgning som netop slår på at det er man ikke. Det kunne jo sagtens være at man lavede noget der var helt gråt jeg laver det her fordi jeg ikke er kreativ, men så på den måde vise at du har noget humor, som jo også er noget af det alle aller vigtigste, men man vil stadig gerne stille sig ud. Man kunne også lave det på et sort stykke papir, men der skal være noget pointe i at du gøre det på den måde. Men du kan sagtens lave en jobansøgning der ikke nødvendigvis er photoshoppet billeder og så videre, men som stadig væk viser at du er interesseret i deres job. Jeg tænker hvis du ikke er kreativ, så få hjælp, af nogen der er det. Altså det er jo ikke være end at virksomheder der ikke er kreative, får hjælp til det de får hjælp til at skrive en jobannonce, de får hjælp til altså herinde, der havde jeg ikke tid til at skrive vores jobopslag til vores nye sælgere, vi skulle have nogle nye sælgere, så de får et bureau til at gøre det. Så forfor gør man ikke også det som person, for at få et job? Går hen til nogen og siger hey jeg ved i er dygtige til det her, kan i hjælpe mig? Det betyder ikke, at man mister sig selv. Det betyder bare, at man vil vise, at man går op i det her, og at man faktisk gerne vil have det job. At man faktisk har brugt tid, måske også penge på at sætte sig ind i nogle ting, også få lavet det bedst mulige til at sælge sig selv på, bedst muligt. Altså du køber nyt tøj, når du skal til jobsamtale, du bliver klippet eller du sætter dit hår ordenligt, du går op i en masse andre ting som du bruger penge på, for at præsentere dig selv bedst muligt. Så er det pussigt at lige præcis der, og specielt i Danmark, hvor vi jo definere os ud fra vores job. Når jeg siger hej jeg hedder Peter så siger du at du hedder Janni og det næste spørgsmål er så hvad laver du? det er altid nummer to spørgsmål. Så noget der er så vigtigt i vores liv, det bruger vi så få penge på. Det vigtigste er jo at få et job som man er glad for og som man ved passer, lige ind, og så bruger man ingen penge på det, og man bruger dårligt nok tid på det. Ofte virker det lidt tilfældigt hvor man havner altså man sender 20 ansøgninger også ser man hvem der bidder på. I stedet for at sætte sig ned og sige dem her vil jeg arbejde for. Derfor laver jeg en fantastisk ansøgning, derfor skiller jeg mig ud. Jeg går direkte ned og konkretisere jeg vil have det her job, så det går jeg efter. Jeg sætter mig et mål, også får jeg det her job. Det er meget muligt at man så ikke får lige det job, og jeg siger ikke at man ikke skal søge andre, man jeg siger at det job du gerne vil have det skal du sætte sig for øje. Finde ud af hvordan får jeg det, også får man det. Forstået på den måde at så må man hellere gp til en professionel eller lave den selv. Men bruge den tid det tager og så lave noget der er helt outstanding godt. 26:08: Så det behøver ikke at betyde hvis man nu sidder og tænker der er en virksomhed, hvor der Vil jeg bare arbejder. Skal jeg så vente til de slår et job op til mig, eller skal jeg bare tænke det er der jeg vil være, så nu investere jeg i en ordentlig ansøgning? 7

8 26:26: Jeg ville jo aldrig sige jeg søger ikke før de søger. For det første hvis det var mig og jeg gerne vil op i markedsafdelingen, så ville jeg lave en ansøgning der sparkede total røv, og vis noget kreativt. Jeg ville enten lave en annonce som var bedre end dem de får lavet hos deres bureau, og så sige hvorfor er det ikke det her i gør? Den ville garantere dig en samtale. Og tro mig, hvis de synes du er dygtig nok så skal de nok også ansætte dig selvom der måske ikke er et job lige nu. Det kan man gøre ved TDC, og ved nogle andre store virksomheder det kan du selvfølgelig ikke gøre ved den helt lille virksomhed det er klart. Men mange tænker, når de tænker uopfordrede ansøgninger det er igen et lille stykke brevpapir. Og så sender de sådan en hej jeg sender uopfordret. Du kan næsten høre det allerede. 27:23: Ja det bliver til en stor undskyldning. 27:25: Ja lige præcis. Der må man jo igen gå ind og sige jeg laver en sindssyg god ansøgning, jeg finder ud af hvem det er jeg skal snakke med, man sørger for at komme til at snakke med den her person. Det er ikke værre end, at man rent faktisk ringer til dem og siger; nu skal du høre, jeg er interesseret i din virksomhed, jeg VIL arbejde der på et tidspunkt, jeg skal nok også komme til det kunne du ikke tænke dig at tage en samtale med mig, for jeg skal finde ud af, om jeg ikke allerede nu har det der skal til. Så skal jeg finde ud af hvad det er for nogle kvalifikationer, hvad er det der skal til for, at jeg kan komme ind og arbejde her. Der er ikke en, der ville sige nej til det. Du vil altid tage sådan en ind fordi du kan høre fuck hvor er de fede! Selvfølgelig vil man det, og det er der ingen der gør. 28:17: Det lyder også meget målrettet. 28:18: Men hvorfor er der ikke nogen der går det? Er det fordi vi bare er nogle kæmpe pussys? 28:21: Ja det er det groft sagt. Og Det er derfor, alle snakker om at netværke, for der gør du reelt det (opsøger virksomheden), men du gør det igennem, nogen du kender. Kan du ikke lige høre om Jo, og så spørger de den, de kende. Man tør ikke selv. Altså i stedet for at gå fra A til B, så tager man lige A, B, C, D.. du siger selv; ah kan du ikke lige snakke med hende der og sige noget godt om mig. I stedet for at sige; hvad hedder hende, der står for personale ansætningen? Hvad ved du om hende? Hvad kan hun lide? Kan hun lide chokolade? Kan hun lide vin? Fint nok jeg ringer selv til hende, og tager fat i hende direkte. Man tør simpelthen ikke. Hvilket jo er fuldstændig vanvittigt, fordi det jo er lige præcist sådan nogle, man vil synes er befriende. I ni uf af ti jobopslag, står der, har du nogen spørgsmål så ring. Der bliver aldrig ringet. Men den der ringer, næsten uanset hvor åndssvage spørgsmålene er, kan du huske, når de bliver kaldt ind til samtale, eller kan du huske, når du ser ansøgningen. Nårh det er Karina Risør det var hende der ringede og havde de og de spørgsmål. Så har du allerede et fortrin der er langt større end alle de andre, fordi der er noget personlig og fordi du stod ud af bunken. 8

9 29:50: Jeg tror lidt det er det samme som dem fra vores fokusgruppe. Angående LinkedIn og brugen af det de tør ikke gøre noget 100% hvor de fortæller sådan det er mig, sådan er jeg og jeg kan det her. De er meget tilbageholdende og vil helst blive lidt i baggrunden. 30:12: De vender hele tiden tilbage til den der med jamen jeg har jo ingen erfaring, og jeg er jo så ny. Jeg vil rigtigt gerne men der er jo ikke nogen der har puttet noget viden i mig endnu ud over skolen. Så det bliver meget hurtigt til en undskyldning. 30:26: Men alle ved jo også at, det du lære i skolen er ikke det du bruger. Altså du bruger jo noget metode osv, men det er jo ellers ikke det du bruger, når du kommer ud på en arbejdsplads det er det jo ikke. 30:38: Men kan det ikke være det der gør at, især dem der sidder som nyuddannede akademikere, de godt ved det ikke er det der skal bruges? Så hvad er vores baggrund for at søge de her jobs? Det tror jeg er det der gør at man er så tilbageholden, for man sidder og tænker hvis jeg nu bare havde noget viden om det her. Men det ved vi jo udemærke godt at vi ikke har hvad gør man? Skal man bare sige prøv at hør jeg kommer i morgen også arbejder jeg tre måneder gratis? 31:14: der er faktisk et godt eksempel med det. Jeg har en veninde, som lige har været på barsel, og hun er selvstændig, hun havde tvillinger, så hun har faktisk været væk i næsten 2 år. Så hun skrev ud på LinkedIn og på Facebook, at nu skal i høre jeg har været på barsel, og været væk i to år, jeg har været amme-idiot, så jeg skal lige bruge noget erfaring igen, jeg skal ind det og i må bære over med mig hvis jeg er lidt langsom, for jeg skal først lige op i gear. Men det jeg tilbyder er et par timer om ugen kommer jeg ud og arbejder gratis for jer. Jeg kan hjælpe med strategi, markedsføring og med tekster osv i skal ikke betale en krone for det, men jeg skal bare i gang igen! Det resulterede i no kidding, hun lavede det her som et opslag. 120 opgaver kom der, der henvendte sig til hende at de gerne ville have hjælp. Og tre jobtilbud, på grund af det her opslag. Så nemt kan det gøres, og det er virkelig personlig branding. Det er jo at være ærlig og det her vi snakked om tidligere personlig branding behøver ikke nødvendigvis være styrker. jeg har lige været væk, og jeg kan ikke så meget som jeg kunne for to år siden, men jeg vil godt give jer noget gratis arbejdskræft, bare et par timer. Det nytter jo heller ikke noget, hvis du siger til en virksomhed jeg vil gerne arbejde gratis for jer i et halvt år, for det ser desperat ud. Det nytter ikke noget, men at gøre det på den her måde, så kommer man da ind. Det kunne man sagtens gøre som nyuddannet. prøv at hør her, jeg er lige blevet færdig, nu er jeg på a-kasse og jeg skal ud og have mig noget erfaring hvis der er nogen der har nogle spændende opgaver, så kan jeg sådan og sådan og sådan, jeg kan tre timer om ugen og hvis det er mere så må vi tale om noget betaling, men ellers er jeg hos dig gratis tre timer om ugen. Også kan man gå ud og bevise hvad det er man er værd. Et, du får en masse erfaring, og en masse redskaber, og to, hvis du gør det godt bliver du helt sikkert 9

10 også ansat. Men folk er meget bange ik. De er meget nervøse for et, de vil ikke arbejde gratis, og så er folk bare dårlige til at tænke i kreative løsninger. Mange af vores studier handler jo heller ikke om at være kreative, det gør det ikke. Det handler om at være målrette og det handler om at blive sat i kasser og bås. Og selvom mange universiteter osv siger at i skal tænke ud af boksen, så er der intet i vores samfund der ligge op til at man er kreativ eller har en eller anden form for kreativ retning at arbejde med. Jeg tror derfor at virksomheder lægger rigtigt meget vægt på det hvis man viser at det er noget kreativitet i hovedet på en. 34:23: Jamen det er jo også lidt modstridende nogle gange det er sikkert lidt forskelligt fra skole til skole, men på CBS hører man tit den der I bliver uddannet til at være ledere. Det kan nærmest ikke blive højt nok, og fint nok og stort nok. Så når man der, så er man sådan lidt, kan man fornemme på dem der ved at være færdig, og dem der er færdige, vi skal ikke bare ud og være assistenter eller et eller andet i den stil, vi skal ud og have en titel. Vi skal ikke bare netværker med hvem som helst, det skal være nogle gode kontakter. 34:55: Men ofte er det, den lokale grønthandler der lige kender direktøren, fordi han kommer og handler bananer. Helt seriøst du kan få fuldstændigt lige så meget ud af at netværke med helt almindelig mennesker. Det er igennem mit netværk at jeg har fået fat i de personer jeg skulle bruge til mit reklamebureau. Pludselig bliver en der var selvstændig, marketingsdirektør i Nordiskråd. Det er jo ikke sådan at alle starter på et eller andet højt niveau. Det er faktisk meget fornuftigt at netværke på nogenlunde samme niveau, så de kan sige hey der er faktisk en stilling der passer til dig her for du kommer jo ikke ud og bliver direktør med det samme, eller leder, det er der altså ingen der gør. 35:48: Men det er lidt den, man får ind med ske hele tiden. 35:51: Ja der er altså lidt snobberi. Vi sad og snakkede om det, da jeg startede som butikschef, det var jo samtidig med at jeg startede studie. Der var der mange der var sådan lidt hold da op, er du butikschef, det er alligevel ret sejt. Nu hvor folk er uddannede, er det blevet, jamen du er jo også bare butikschef. Hvor man tænker jamen du er jo bare studerende for fanden, og du er arbejdsløs. Jeg sidder lidt og tænker hvad var det der skete, hvornår var det at du tog det trin hen over hovedet på mig? 36:28: Men det er jo fuldstændig vanvittigt. For hvad har de så af erfaring? Plus at man kan sige, hvad bliver der lagt mest vægt på, at man har siddet i en virksomhed en dag om ugen eller om man har haft personaleansvar og vist at man faktisk kan styre en hel butik. Jeg tror der er nogen der sidder og tænker de her kompetencer, gør mig til den folk ville vælge, men jeg tror man snyder sig selv hvis man ikke også tror at de andre ting vil kunne vægte. Altså eksempelvis det at du har været i en butik. Men igen, vi er jo konforme. Det vil sige, at lederne, der bliver uddannet, jo også er vant til, at tingene ser sådan her ud. Og derfor skal man selvfølgelig også, når man skriver en ansøgning tilrette den efter den virksomhed, den kultur, og den 10

11 leder man kunne forstille sig, søger denne medarbejder. Hvis jeg skulle sende en ansøgning til Mærsk, så ville jeg jo ikke lave den boheme. Man bliver nødt til at finde ud af hvordan er kulturen derind, hvad er det for en type person der skal ansætte mig osv. Hvis det er en firkantet CBS er, stort set alle i mit fag er jo Cand. Merc og de er ikke specielt kreative, men det er nogle dejlige mennesker. Men de forstår kreativitet, og de kan også værdsætte kreativitet, og mange af dem kunne sagtens blive kreative. Der er jo mange i reklamebranchen der er Cand.Merc og de skal jo forholde sig til nogle ting. De forholder sig til hvad der passer til målgruppen osv, men de har svært ved at sige hvis vi lige gør sådan her, de mangler nogle gange lidt kreativitet. Jeg synes faktisk man burde undervise i det kreative. Nu hvor vi snakker personlig branding og professionel branding og hvad man kan gøre. Jeg synes det mangler i undervisningen, eller på alle undervisningsinstitutioner, at man går ud og siger hey nu har vi puttet en masse viden i jeres hoved, så hvordan er det så i går ud og får det job i gerne vil have. Det er jo fuldstændig vanvittigt at det ikke er nogle steder. Og hvis der endelige er noget hvis de føler de gør noget, så laver de et jobskrivningskursus. Som lige præcis er jeg har netop set dit job opslag, jeg har netop gjort sådan og sådan. I stedet for at man hyre en personlig coache eller Thomas Bigum, eller et eller andet. Igen hvis jeg skule sende en ansøgning til virksomhed og jeg var programmør, så ville jeg lave en App, så ville jeg sige hey hent lige min App der kan i se min jobansøgning, så ville jeg lave den lidt kreativ på den måde. Brug det du har til, at få det job du gerne vil have. Og hvis ikke du har det, så få nogen til at hjælpe dig, så du får det bedste frem. Det er jo fuldt respekteret, at man eksempelvis bruger en coach, men hvorfor skulle du så ikke måtte bruge en vejleder, et professionelt team, eller hvad du nu kan finde, til at hjælpe dig med at lave den bedste ansøgning. 40:10: Lige i forhold til det her med, at betale sig fra at få nogle til at hjælpe sig med at få lavet en rigtig god ansøgning, vi talte om før. Hvis det eskalere det her med at få professionel hjælp til at lave en rigtig god ansøgning kan det blive et problem for virksomheden? Altså analysere dem, eller forstå dem, eller finde ud af hvad det er for et menneske der er bag, hvis det er man er bange for at det er et bureau der har lavet den? 40:33: Altså det er faktisk et rigtigt godt spørgsmål. Jeg vil sige det vil afhænge meget af hvad det er der sidder og laver de her ansøgninger. Man kan sige hvis du laver ti ansøgninger, og hver gang der kommer en der gerne vil have hjælp, så smider man den her person ned i og ændre et billede og ændre tre ord og så har du en ansøgning. Ja så er det et problem. Så vil jeg sige at så kan de slet ikke bruges til noget, og jeg vil også sige at jo flere der vil lave det her, jo mindre vil effekten blive. Det er at de første der gør det de vil træde ud, men hvis du sidder med en bunke, og der er fire ansøgninger der stort set er sat op på den samme måde, så er den jo ikke kreativ længere. Så skal du til at finde på noget andet. Det vil sige at hvis der er en virksomhed der skal sidde og gøre det her, så er det vigtigt at man ikke bare siger det her er skemaet, og nu putter vi dig ned i det her kreative skema, og så kan du bruge det. Virksomheden skal faktisk tage udgangspunkt i 11

12 personen og sige, okay hvem er du og hvordan kan vi så target det her. Hvis du gør det, så er der ikke noget problem for den virksomhed der skal ansætte, for så har du taget udgangspunkt, ja du har fået hjælp, men du har ikke noget problem med også at hyre en coach til dine medarbejdere for at du skal have noget hjælp eller et eller andet. Så ja du har fået hjælp, til at få dine gode sider frem og hvorfor du passer til den her virksomhed. men sådan som jeg ser det er det nærmere en ekstra force at man, sammen med en anden person har sagt, hvorfor vil jeg gerne have det her jo, gjort sig klar over hvad det er for en virksomhed, og sat sig ind i hvad det er for en virksomhed, og sammen med en anden har diskuteret det her igennem og sammen med en anden har kreeret den her ansøgning. Jeg tror aldrig det vil blive sådan at du bare går over og laver et interview med en virksomhed og siger prøv lige at hør, sådan er jeg og så laver i en ansøgning til mig det er jo en proces og man laver den sammen. Det skal man holde sig for øje, så jeg ser hverken der er snyd eller noget som helst andet. Det er jo ikke sådan at den skal repræsenter personen mindre fordi der er en anden der har hjulpet, tvært imod, kan den person måske se nogle ting, både positive og negative ting. Når jeg har hjulpet Karina, jamen så ved jeg jo hvad det er for nogle styrker hun har, og jeg ved også hvad det er for nogle ting hun er knap så god til. Så nær en relation vil personen selvfølgelig ikke have, men når man sidder og laver den her jobansøgning, hvis man siger at man sidder en hel dag sammen og gjorde det, jamen så vil der jo komme nogle ting frem, som vil være til gavn for både personen og virksomheden, som de bliver gjort opmærksom på, som de måske ikke ville blive gjort opmærksomme på. 43:23: Det er sjovt du siger det, for vi var på sådan et kompetenceafklaringskursus. Hvor det var kompetenceafklaring og personlig branding, hvor personlig branding var ca. 10% og resten var kompetenceafklaring, fordi man jo skal vide hvad ens kompetencer er for at man kan brande dem. Der var en af øvelserne nemlig at man skulle fortælle hinanden hvilke kompetencer de så, ud fra nogle historier der bl.a. fortalt. Det var ret sjovt at hører andres version af, hvad det enlig er man kan. For man er måske ikke helt bevist om det selv. 44:06: Altså undskyld jeg afbryder, men det er ikke kun som ung, men kvinder generelt! Kvinder har jo det her med, at hvis der står ti kvalifikationer og de kan de syv hvis de så ikke kan de sidste tre så søger de ikke jobbet. Mænd tænker, de kan måske de seks men synes selv de kan alle ti så derfor skal de i hvert fald have jobbet. Der er en meget stor diskrepans der. Da jeg lavede det til dig, var du jo sådan det der kan jeg jo ikke. Jo det kan du godt for du har jo gjort sådan og sådan og sådan nårh ja det er da rigtigt, så kan jeg måske godt det. 44:47: Det er netop det der er så sjovt at man har så svært ved at se og anerkende sine egen kompetencer. 12

13 44:53: Ja og anderkende dem! Det er jo det vigtigste. Det er jo også en af grundende til de her virker det er jo fordi de går ud og siger med selvsikkerhed Jeg er den rette kandidat for din virksomhed. Hvem gør det i Danmark? Ikke ret mange vel. Du skal virkelig have noget selvsikkerhed og noget selvtillid, for at sige jeg er faktisk den du søger, i har behov for mig på grund af sådan og sådan, jeg kan tilføre virksomheden det og det og det. Det er der jo ingen der gør. Så man er jo næsten en undskyldning jeg kunne godt tænke mig at arbejde for jer fordi, og jeg tror måske at jeg ville kunne hjælpe med. Det gider man jo ikke høre! Jeg vil bare høre, hvorfor er du god for mig, er du den rette kandidat ja det er du, fedt så er det jo os der skal arbejde sammen. Med hensyn til det der med kompetencer og personlig branding, vi dømmer jo og vi gør jo alt muligt andet lynhurtigt. Så det her med at sige at 90% er kompetencer og 10% er personlig branding, sådan er det altså ikke. Det er langt mere din personlighed, de udstråling, din væremåde osv der spiller ind. Du kan have nok så mange gode kompetencer, men hvis ikke du forstår at sælge dem, så får du stadigvæk ikke et job. 46:17: Så selvom du har et pisse godt personlig brand, og du skeder en skide fed ansøgning hvis den person der kommer ind i lokalet ikke ER den person, så falder det hele vel til jorden, og man får ikke jobbet allivel? 46:28: Fuldstændig, og det jo super vigtigt at hvis man sender en ansøgning, som udstråler noget, og det er også det jeg mener med at hvis der er en professionel der sidder og laver en ansøgning, så skal den person jo sørger for at det er et ærligt billede der kommer ud, for ellers falder det bare til jorden. Hvis et rekrutteringsbureau, der sad og lavede de her ting, de ville jo formodentlig bliver aflønnet på en eller anden form for profession, hvis du får jobbet så tager vi to måneders lån eksempelvis. Så de har jo en interesse i at være ærlige, for de ved godt at hvis jeg nu sælger Karina som udadvendt og hun så sidder som en lille mus til en interview, så er det jo ikke det man skal slå på så er det nogle andre kompetencer man skal slå på. Så skal man nærmere lave den lille mus, der skal foldes ud og sige jeg er en lille mus og jeg siger ikke så meget i starten, fordi jeg er en lille smugle genert, MEN når jeg først folder mig ud og jeg har lært jer at kende, så kan jeg sådansådan og sådan og jeg lover jer for at jeg kommer til at styre jeres regnskab sådan, sådan og sådan, og i kommer til at tjene på det i længden. Så ved de jo faktisk allerede når den lille mus kommer ind, og den lille mus har et glimt i øjet for hun har sendt en, for hun har sendt en ansøgning lavet som en mus, eller hvad det nu end måtte være. Så ved du hvem det er der kommer ind, og den person vil svare til det syn du har, og hvis du så kan se at hendes kompetencer er i orden, jamen så har hun jo solgt sig selv rigtigt ind i forhold til den bramfri, eller et eller andet. Man skal sørger for at ansøgning passer med personlighed, det er der ingen tvivl om. Ellers så har du et problem. 49:03: Jeg tænker på nu taler du om at du synes man skal undervise i det i skolerne, og det gør man jo i udlandet. Får vi et problem hvis vi ikke gør det så? 13

14 49:14: Hvis vi ikke er vant til at rekruttere på den måde, hverken den ene eller den anden vej. Nu tænker jeg hver som den der ansøger eller den søger en medarbejder. Hvis ikke de er vant til at se den slags ansøgninger eller hvad det nu måtte være, jamen så er det jo ikke noget der mangler. Problemet er jo at vi lynhurtigt kan blive overhalet af tyskeren der har forstået hvordan man gør det. Eller englænderen, eller hvis vi skulle ud og søge job i udlandet, at de så tænker hold da op danskerne er godt nok kiksede. Folk er virkelig dårlige til at sætte sig ind i andre kulture, hvis de skal søge et job. Jeg kender en som er dybt kvalificeret, han skulle til en jobsamtale i England, og han er ikke specielt køn eller han går ikke særligt meget op i sit udseende. Han kommer derover i hvide sokker, han har altså jakkesæt på men med hvid strømer til. I Danmark kan man måske sige nårh ja det er nok ikke alle der ville lægge mærke til det. I England blev han jo stort set bedt om at gå igen. Der er kulturen sådan at hvis du gør det så er du jo vanvittig. Jeg ved godt det er en mærkelig ting at tage fat i, men det har altså kulturel betydning det gør man bare ikke. Hvis du søger job i Japan skal du lige finde ud af at du skal bukke og ikke give hånd, så der er bare en masse kulturelle ting. Og det samme er der altså også indenfor en virksomhed, så når man ansøger, så find lige ud af hvad kulturen er. Et af de bedste eksempler er jo hvad er det de går i af tøj. Du skal ikke møde op i jakkesæt hvis de render rundt i tømmerudstyr, eller omvendt. Altså sørg for at du passer nogenlunde ind i den kultur, også med hensyn til tale måde, væremåde osv. Man kan lynhurtigt glemme at man er til en samtale og blive meget fri men det er ikke altid en fordel. Man skal bare lige huske på de her ting. Nu kan jeg ikke engang huske spørgsmålet? 51:54: det var om det blev et problem at vi ikke underviste i det i skolen? 51:56: Både ja og nej. Men der er ingen tvivl om at det ville være en kæmpe fordel hvis man gjorde det. Og her snakker jeg altså ikke bare om at Thomas Bigum, eller hvem det nu måtte være, kommer ud to timer. Jeg forstår ikke hvorfor man ikke laver eksempelvis det i laver nu, til et fag personlig branding, eller professionel branding eller hvad det nu måtte være. For at give de studerende en selverkendelse af, hvad det ret faktisk er der skal til når de skal ud og have et job. Det behøver igen ikke være at du skriver den helt sindssyge ansøgning, men der er en masse ting du skal tænke over i forhold til hvordan du gebærder dig, i forhold til hvordan du er, i forhold til hvad du skal lægge vægt på, i forhold til hvordan du skal netværke, i forhold til hvordan dus skal fat altså du skal jo ikke bare vent. 52:51: Der er vel også i baggrundsstoffet i forhold til hvad du har skrevet på din Twitter profil. For hvis man googler dig det tale vi med headhunteren om, og han fortalte at han flere gange havde været udsat for at han måtte nulle helt vildt kvalificerede medarbejdere, fordi de ting de har skrevet i kommentere rundt omkring på nettet, at det simpelthen ikke kan stemme overens med virksomhedens kultur. 14

15 53:27: Jamen det er jo klart. Der er det personlige jo essentielt. Der er jo flere der bliver fyre nu på grund af de ting de skriver på Facebook. Jeg måtte faktisk skrive til en af mine venner her. på Hans Facebook havde han skrevet noget, han arbejder i kommunen og er en af dem der sidder og bedømmer, når man skal have sin A-kasse, dagpenge osv, der havde han skrevet en ret hadefuld så kommer der en dumsmart fyr ind, men så fik jeg lige vist ham, og nu er han ude i jobrotation i fire uger, så fik jeg lukket munden på ham. Sådan skrev ham det. Så jeg ringede op til ham, så siger han, at jeg jo ikke var klar over hvor latterlig han var og fagforeningen havde sagt at de skulle få ham ud i noget fordi han prøver at lave ingenting. Så sagde jeg det er meget muligt, men hvis Ekstra Bladet, hvis din arbejdsgiver, hvis nogen får nys om det her så bliver du fyret. Nu skal man virkelig finde af, at før havde man arbejdsliv og privatliv. Men det har man ikke længere, du har arbejdsliv, og så har du en eller anden offentlig sfære, som rigtigt mange lever på, og så har du dit privatliv. Dit privatliv er jo først når du går offline, og sådan har det jo aldrig været før, og jeg tror der er rigtigt, rigtigt mange der har et problem med det. Specielt den ældre generation, som prøver sig lidt frem med Facebook, og så sidder de og kommentere alt muligt og lige pludselig så ryger det faktisk lige tilbage i hovedet på dem. Der er mange der tænker at det bare er fulde-billeder, som man skal passe på inde på Facebook som andre ikke skal se. Men det er jo også kommentarere, og hvad har du skrevet af politiske holdninger osv. Det er så nemt nu at skrive et eller andet inde på BT der har lige været hele den her debat om den offentlige tone med hensyn til hvordan politikere bliver svinet til. Folk sidder derhjemme i deres hyggelige stuer, og bare skriver noget, man kan jo se at de ikke tænker over det. At det faktisk såre nogle andre. Men det vil faktisk også gøre, at når jeg googler altså jeg ville jo aldrig ansætte nogen, uden først at have tjekket deres LinkedIn, deres Facebook og googlet dem, og det er jo 8 ud af 10 virksomheder der gør det. Hvis jeg ser at der er hadefulde kommentarere eller noget i den stil, eller faktisk fulde-billeder, så ville jeg ikke kalde dem ind til en samtale. 55:47: Det bliver man vel hurtigere og hurtigere online i dag. Så man skal vel rigtigt tideligt i gang med at være bevist om det? 55:55: Du skal være sindssygt bevist om det. Det var jo et fantastik eksempel med hende her skolelæren, der i en niende klasse jeg ved ikke om i har hørt om det, men hun skrev en seddel i hånden, gider i dele det her, vi vil meget gerne se hvor hurtigt det går. Det blev jo delt gange. De uploadede det, og sagde dette kunne lige så godt være et billede af en pige i bikini, eller en dreng der ligger og brækker sig, skide fuld. Det var først der de opdagede hvor hurtigt det faktisk gik. Det er der jo ingen der tænker på. Jeg tror nemlig sådan noget som personlig branding, og det at begå sig i den offentlige sfære nu, det er helt anderledes, og man brude undervise i det. Det kan jo være svært karrierehæmmende, hvis du allerede i niende klasse har gjort noget dumt. Da jeg var ung, der var det, du skal ikke komme i fængsel og få en straffeattest du skal 15

16 ikke stjæle for så får du en straffeattest og så bliver det svært for dig at få et job. Det var ligesom det jeg skulle passe på. Sådan er det jo ikke længere. Nu er det, du skal ikke lave noget på Facebook, eller andre steder, og det er jo skide svært for der bliver jo tage billeder af dem til den ene fest og til den anden fest og til den tredje fest. De er ikke selv herre over hvad der bliver uploadet, så de står jo overfor en helt anden situation end vi gjorde. Men det kan ødelægge et hvert personlig brand, hvis der ligger billeder af dig, hvor du kaster op på det ene efter det andet. Så jeg synes jo at det her burde være noget man klart underviste i. 57:33: måske i virkeligheden før universitetet? 57:36: Ja langt før, men det er måske på en anden måde der er det nok ikke så meget personlig branding, me måske mere ligesom vi blev undervist i at en straffeattest den ligger der faktisk i fem år, så du vil faktisk ikke kunne få et job. Her skal man ligesom tage fat på dem på et andet niveau selvfølgelig og sige jamen det her kan skade dig resten af dit liv. De kan måske ikke tænke så langt til at de skal ud og have et job, men man kan sagtens sige du bliver stemplet på gymnasiet, du vil blive stemplet på universitetet, du vil blive stemplet alle steder hvis der er de og de og de slags billeder af dig. Men jeg kan slet ikke forstå at forældre og lærer osv ikke går mere op i hvordan deres børn har en eller anden form for adfærd. 58:20: det kan jeg da huske. Grunden til jeg kom på Facebook, det var at vi startede på CBS og var på rusturo sv. Der havde vi fået at vide at hvis i ikke har en Facebook, så skal i få jer en. Men det var ikke før vi mødte op til tredje time, og folk kom hen til mig og sagde ha ha det der billede af dig, det er herre sjovt så viste det sig der lå et billede hvor jeg kysser med en af tutorerne. Og du kan jo ikke gøre noget, med mindre du selv er der. Så jeg var nødt til at gå på Facebook, for at tage kontrol, og sige prøv at hør det billede vil jeg gerne have at i fjerner. Så man er vel et eller andet sted nødt til at tage kontrol over sit brand for at andre ikke gør det? 59:12: Jo altså folk kan jo ødelægge dig lynhurtigt. Men det er jo noget med at melde klart ud. Eksempelvis ved alle mine venner, at hvis jeg er til en fest, skal de ikke tage billeder af mig. Og hvis jeg opdager at der er en der tager et billede fint nok, men du skal ikke lægge det på Facebook. Jeg vil simpelthen ikke have det. Folk synes altid jeg er skide sur, jamen det er rigtigt du skal bare vide du skal ikke smide det der på Facebook, og hvis nogen har gjort det, så har jeg bedt dem om at tage det ned med det samme simpelthen fordi jeg gerne vil styre hvad det er der kommer ud om mig. Det er meget muligt at det bare er et lille hyggebillede hvor vi sidder fire mennesker og ser video, men det er jeg ikke interesseret i kommer ud. Det vil kunne googles senere, og det synes jeg ikke om. Jeg tror folk skal være meget mere opmærksomme på det end de er. 16

17 1:00:13: Hvordan kommer jobansøgningsprocessen til at se ud i fremtiden? Du snakkede noget om Facebook i stedet for LinkedIn? 1:00:21: Ja, selvfølgelig kommer den til at ske digitalt, det er der slet ikke nogen tvivl om. Jeg tror faktisk at hvis vi snakker fremtid-fremtid jeg vil umiddelbart tro nu har jeg lige fået en idé, det er enlig pussigt at det ikke allerede er der. Det undre mig faktisk at der ikke findes et program, hvor jobansøgningen sker digitalt og den sker via live billeder. Det vil sige at du præsentere sig selv og fortæller om hvorfor du gerne vil have et job personlig og kigger ind i kameraret i omkring tre minutter det tager det alligevel at skimme en ansøgning igennem, at man ikke gør det på den måde. Jeg tror det bliver meget mere at du sender enten en lydfil eller en billedfil jeg vil tro det bliver en eller anden form for video, og at man på den måde ansøger. Det under man faktisk at der ikke er nogle virksomheder der har tænkt over det, for det ville jeg hellere side og kigge igennem. Jeg ville lynhurtigt kunne se hvad er det de siger og hvordan præsentere de sig selv. På den baggrund ville jeg ret hurtigt kunne screene en masse fra. Jeg tror at det vil være naturligt at det i langt højere grad går den vej når man søger, men samtidig bliver det jo meget mere netværk. Det er der slet ikke nogen tvivl om. Jeg læse en stratestik med at det er 40% af virksomhederne der ikke slår deres stillinger op længere de lader det sive igennem deres netværk. Det er jo fordi der er meget federe af få en ansat fra en der kender en der kan stå inde for det her menneske. LinkedIn måske Facebook jeg er helt sikker på at der vil komme nogle digitale søgemuligheder. Desuden kender jeg en der er ved at opfinde et redskab som allerede i PDF niveau går ind og screener PDF erne og ser om de søgekriterier som virksomheden har, om de bliver eksistere i filen alle andre bliver pillet fra og så trækker maskinen selv de 20 bedste frem. Således at du mindsker tiden i forhold til den personlige søgning. 1:03:20: Hende Marianne Steen vi har talt med, hun arbejder på at man møde sine nye medarbejder i netværkssituationer, og at man derved sørger for at kende de folk der kunne være interessante før man får brug for dem. Det lød rigtigt spændende, men det er stadig på udviklingsplan. Men ideen var at det her med ansøgninger og opslag nej, det er noget med at man kender dem, via netværk. 1:03:56: Hun ville gerne have at man havde en eller anden form for database hvor man kunne sige om tre år er du interessant, om fire år er du osv, så man kunne udrulle personerne i virkeligheden. nu sidder du på din lille stol på CBS, men gør du sådan, sådan og sådan, så kontakter jeg dig om tre år. Så man hele tiden kunne være de der tre skridt foran. 1:04:22: det tror jeg er svært for så begynder du at sætte folk ned i båse igen. Selvfølgelig kan man godt sige at hvis du tager de og de og de karrierespring, så vil jeg kunne bruge dig til det her det er jo klart og det har også noget med kompetencer at gøre. Men jeg tror det er svært at lave sådan en database. En pudsig ting er 17

18 jo at mange selvstændige har jo de her professionelle netværk hvor man hjælper hinanden og i større virksomheder har man ERFA grupper, men det pussige er at der ikke er flere personer der går ind og laver netværksgrupper. Det vil sige at jeg som professionel person, ikke nødvendigvis i forbindelse med mit arbejde, men laver en gruppe på 20 mennesker, hvor vi deler vores erfaringer, hvor vi netværker og hvor vi kan hjælpe den her person der og der og der hen det sker faktisk ikke ret meget, men det tror jeg mere på. At man bliver mere bevist om sin egen branding og at man begynder at fremme sin egen karriere ved at man går ind i nogle former for professionelle netværk. På LinkedIn der er jeg medlem er sådan en Kreative direktørers netværk og det findes i online rummet nu, men det bliver ikke brugt ret meget. En ting er hvad det kan online og hvad kan det fysisk, men jeg tror meget mere sådan noget bliver fysiske aktiviteter. Hvor det ikke nødvendigvis er på så højt niveau, for ledere har altid en eller anden form for ERFA gruppe, men privatpersoner har måske lidt svære ved at gå ind i de her grupper. Jeg tror meget mere at folk kan få noget ud af sådan noget indtil videre. Det hænger igen sammen med at man får noget sparring til hvordan man vil kunne brande sig personlig, og hvordan man vil kunne nå sine mål. Og lige her i starten så tror jeg på de her personlige ansøgninger altså at vise ens personlighed på en anden måde. 1:06:42: Det skal altså være mere visuelt, i stedet for at det bare er tekst? 1:06:45: Ja altså sørg for at det man skriver repræsentere dig, og at det viser hvem du er. Det kan du ikke gøre ved bare tekst. Du bliver nødt til at tænke over, altså for det første skal du have en eller anden form for selv indsigt hvem er jeg og hvorfor vil jeg gerne hen i denne her virksomhed, og hvordan får jeg vist at det der står på det her stykke papir det er rigtigt? Der er jo et eksempel med ham her der gerne ville lave PR og så skrev han sin ansøgning i sneen foran bureauet, det kommer rundt i hele Danmark og sådan er der flere eksempler på at folk der laver nogle utraditionelle ting. Det bliver jo samlet op med det samme fordi det er så utraditionelt og at det virkelig viser, de her ting som vi har snakket om det er mig en gåde at der ikke er flere der gør det. 1:07:48: Så det skal vi have dem til at gøre nu. Jamen tusind tak for din tid. 18