Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument Bilag Budget Folkeskolen. Børne- og Ungdomsudvalget

Transkript

1 Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument Bilag 4-16 Budget Folkeskolen Udvalg: Ansvarsplacering Børne- og Ungdomsudvalget Behandling og vedtagelse Forvaltning: Børn og Kultur Vedtaget i Byrådet: 2. oktober 2003 Afdeling: Skoleafdelingen

2 Indholdsfortegnelse 1 Status for Målsætninger og konkrete initiativer for Budget bevillinger med bemærkninger Bilag 1: Budget bemærkninger til de enkelte poster Bilag 2: Nøgletal Bilag 3: Demografisk efterspørgsel

3 1 Status for 2003 Mål- og rammestyring De kommunale målsætninger for folkeskolerne er politiske tilkendegivelser af forventningerne til skolernes resultater, der efterfølgende skal indarbejdes i skolernes hverdag. I overensstemmelse med byrådets beslutning om mål- og rammestyring udarbejder alle skoler virksomhedsplaner. Virksomhedsplanerne vil være et væsentligt værktøj for både skolerne og forvaltningen i deres indbyrdes dialog om de udviklingsmuligheder, der er til stede. Virksomhedsplanerne vil samtidig give skolerne mulighed for at synliggøre brugernes og Byrådets krav til viden omkring, hvilke mål den enkelte skole har, og i hvilket omfang det er lykkedes at nå de opstillede mål. IT-handlingsplan Udviklingscentret har i skoleåret gennemført kursusforløbet Det pædagogiske IT-kørekort for 115 lærere fordelt på alle Høje-Taastrup Kommunes skoler. CVU København har stået for den praktiske gennemførelse af forløbet. For skoleåret planlægges det samme forløb med deltagelse af omkring 70 lærere. Der er ikke foretaget nogen fornyelse eller udskiftning af skolernes IT-udstyr. En del af skolernes ældste udstyr er udslidt og kan ikke længere repareres eller betale sig at reparere, når det går i stykker. Der er i denne forbindelse udarbejdet en nødplan for reparationer af udstyr samt nedlæggelse af ikke brugbare installationer. Der vil i løbet af foråret 2004 ske en samling af skolernes servere i en fælles SAN på rådhuset. Dette betyder bl.a., at der løbende dagligt vil blive taget back up af alle filer samt, at KMD overtager driften af serverne, hvilket sikrer større driftsstabilitet og hurtigere fejlretning. Selvstyrende Team. I skoleåret 2003/2004 er der igangsat et udviklingsprojekt på skolerne, der omfatter over 200 lærere. Projektets titel er på vej mod selvstyrende team og det er meningen,at lærerne igennem kursusvirksomhed samt nye samarbejdsstrukturer skal stifte bekendtskab med nye måder at samarbejde på, bl.a. i indskolingen. Samarbejde i team omkring den enkelte klasse eller den enkelte årgang vil over årene, blive en stadig mere anvendt samarbejdsform for at tilgodese den bedst mulige undervisning, for den enkelte elev. Helhed skole/sfo skolestartsprojektet Byrådet vedtog i maj 2002 ændret struktur for skolestartsprojekterne. Den ændrede struktur betød, at projekterne blev etapeopdelt, således at alle skoler fik et treårigt forløb inden overgangen til almindelig drift. Efter denne beslutning skulle 3 skoler overgå til almindelig drift i august 2003, 5 skoler i august 2005 og 4 skoler i august På denne baggrund har der været nedsat en arbejdsgruppe bestående af skoleledere, SFOledere og repræsentanter fra forvaltningen, der skulle udarbejde forslag til videreførelse af skolestartsinitiativerne uden tilførsel af ekstra ressourcer. Arbejdsgruppen udarbejdede et forslag til model for videreførelse ikke kun for de 3 skoler men for alle skoler samtidig. Det var dog vanskeligt med den allerede vedtagne besparelse på skoleområdet at finde de nødvendige ressourcer til videreførelsen, hvorfor arbejdsgruppen stillede forslag om, at de nødvendige personaleressourcer blev tilvejebragt ved at lukke SFOerne 2 uger årligt og inddrage 50% af vikarpuljen til børnehaveklasserne. Byrådet har i oktober 2003 behandlet forslaget og besluttet, at Skolestartsinitiativerne videreføres som almindelig drift på alle skoler fra 1. august 2003 Finansieringen sker ved ferielukning af SFOerne i 2 uger årligt samt anvendelse af 50% af vikarpuljen til børnehaveklasserne Der afsættes en central pulje til dækning af ekstraordinært stort vikarforbrug i børnehaveklasserne samt til medfinansiering i overgangsperioden fra projekt til almindelig drift 238

4 Valg af lukkedage/-perioder lægges ud til beslutning i det enkelte skoledistrikt, således at der sker en koordinering med daginstitutioner og klubber i lokalområdet. Personalepolitiske tiltag Det har været svært at skaffe ledere til skolerne, derfor har en førlederuddannelse været en vigtig personalepolitisk målsætning. I indeværende år har tre lærere været på førlederuddannelse i Hillerød. Tutorordningen, som er en del af fastholdelses og rekrutteringspolitikken, har omfattet 8 nye lærere. Et andet tiltag har været at hæve begyndelseslønnen med et løntrin. For de ældre lærere er der aftalt en seniorordning i bestræbelserne på længere fastholdelse på arbejdsmarkedet og imødegå en forventet lærermangel. På flere af skolerne er der oprettet stillinger som sekretariatsledere, der skal styrke sekretariatsfunktionerne og lette skolelederne for nogle af de administrative byrder. Lederuddannelse I det forløbne år er fire skoleledere startet på den nye diplomuddannelse i ledelse. Uddannelsen satser bredt på ledelse til både det private arbejdsmarked og den kommunale sektor. Uddannelsen er kompetencegivende med mulighed for videre uddannelse ved højere læreanstalter og er blevet valgt til fordel for de dyrere Grenå kurser på den kommunale højskole, som hidtil har været det foretrukne uddannelsessted for skoleledere. Til nye afdelingsledere og souschefer /viceinspektører er en uddannelse valgt, som specifikt sætter fokus på både den pædagogiske og administrative ledelse af skolen og samspillet mellem disse to dimensioner for at kunne forestå drift og udvikling af skolen som institution. Således har tre afdelingsledere været på dette kursus i indeværende år. Alle skoleledere har deltaget i et supervisionsforløb, som afsæt for et netværk mellem skolerne og skolerne / forvaltningen og med det formål at styrke ledernes personaleledelse. Modernisering og renovering af skolerne I april 2003 blev der på Sengeløse Skole taget en ny indskolingsafdeling og et fælles folke- og skolebibliotek i brug. Det blev i forbindelse med etableringen af Sengeløse Bibliotek- og Mediecenter, som det fælles bibliotek hedder i officiel tale, nødvendigt at udskifte tagbelægningen. Det blev samtidig besluttet, at det afsatte budget skulle dække udgiften til nedrivning af den gamle bibliotekspavillon ved Sengeløse-hallen. Begge var udgifter, der ikke var taget højde for i det afsatte byggebudget. Der er i 2003 gennemført renoveringsarbejder i Borgerskolens SFO og på Charlotteskolen for skimmelskader. Da Charlotteskolens fysiklokale var hårdt ramt af skimmelsvampe, blev lokalet renoveret og fremstår som helt nyt. 239

5 2 Målsætninger og konkrete initiativer for Idræt og bevægelse Der er ansat en idrætskonsulent, som skal varetage udviklingen af idræt og bevægelse blandt børn og unge i kommunens institutioner, skoler/sfo og klubber, og der skal udarbejdes en analyse af problemstillinger vedrørende børns og unges deltagelse i fysiske og sociale aktiviteter. I dette arbejde skal man lægge vægt på opmærksomhed på grupper med særlige behov og opsøgende arbejde inklusive samarbejde mellem institutioner og foreninger med henblik på at skabe en overgang mellem institutionslivet og foreningslivet. Sund mad Sundhedsministeriets pulje til fremme at sund skolemad har bevilget støtte til et projekt på Parkskolen, der har til formål at tilbyde eleverne et sundt og økologisk mellemmåltid formiddag og i SFO om eftermiddagen. Projektet er startet i 2001 og afsluttes i Samværsregler Det er et politisk krav, at den enkelte institution forholder sig til trusler om vold og vold over for personalet. Der skal arbejdes med børnene og eleverne, og forældrene skal inddrages, så der skabes trygge arbejdssituationer for alle. Der udarbejdes retningslinjer i skolernes MED udvalg. Rummelighed Rummelighed som begreb vil være et aktuelt emne de nærmeste år. Løsningen af særlige elevers undervisningssituation og den sociale adfærd skal findes ud fra et nærhedsprincip så tæt på eleven og hjemmet som muligt. Der kan henvises til et bredere undervisningsbegreb på den enkelte skole, en vurdering af oprettelse af særlige klasser i kommunen og af institutioner, som rummer behandling af elever og familier. Førlederuddannelse for lærere I kommunens personalepolitik lægges der vægt på førlederuddannelse for lærere, da det viser sig svært at rekruttere ledere, tutorordninger for nyansatte lærere som fastholdelsespolitik og hævning af begyndelsesløntrin for lærere som rekruttering i forbindelse med ny løn. Der arbejdes endvidere med seniorordninger med det formål at fastholde lærere nogle år mere, da lærermangel kan forudses. Endelig styrkes sekretarialtsfunktioner på skolerne ved oprettelse af lederstillinger, som skal frigøre skolelederne for nogle administrative opgaver. Lederuddannelse I de kommende år satses på uddannelse af nyudnævnte ledere i kommunalt- og amtsligt regi. Der samarbejdes endvidere med konsulentfirma om kompetenceudviklingværktøjer, som dels skal forbedre samarbejdet mellem skolernes ledelser og forvaltningen og dels skabe et mere klart planlægningsgrundlag på den enkelte skole. Yderligere arbejdes der på tilbud til skoleledere om diplomuddannelse og lign. i ledelse af offentlig virksomhed. IT-handlingsplan for folkeskolen De i budgettet afsatte midler bruges dels til reparationer, drift, licenser mm., dels til uddannelsesindsatsen med Det Pædagogiske IT-kørekort. Denne indsats, som blev startet i efteråret 2002, fortsætter i det kommende skoleår med ca. 70 deltagere. Undervisningsministeriet yder i dette skoleår fortsat et tilskud på kr. pr. deltager til kursusafgift/materialer. Der afsætte også midler fra efter- og videreuddannelsespuljen til denne indsats. Mål for det pædagogiske udviklingsarbejde Udviklingscentret skal være et udviklings- og uddannelsescenter, der beskæftiger sig med at skabe organisationsudvikling, kompetenceudvikling, pædagogisk udvikling og uddannelse generelt. Udviklingscentrets aktiviteter vil udover folkeskolen dække hele Børne- og Kulturforvaltningens aktivitetsområde. Udviklingscentret skal medvirke til at skabe udviklingsaktiviteter og fornyelse til gavn for alle folkeskolens elever ved at inspirere skolens pædagogiske personale. Dette skal bl.a. ske ved At skabe sammenhæng og helhed mellem udviklingsarbejder og skolens daglige undervisning. At kommunens pædagogiske personale tilbydes en efter- og videreuddannelse, der matcher folkeskolelovens krav og skolernes behov. At Udviklingscentret skal have et personale, der fagligt og pædagogisk kan støtte, stimulere og inspirere skolernes pædagogiske udvikling. 240

6 At konsulenternes rolle udvikles, således at de konsultative funktioner styrkes. At skolernes brug af IT-teknologien og dens muligheder i undervisningen understøttes og udvikles. At processen ved ændringen af skolebibliotekerne til pædagogiske servicecentre understøttes og styrkes. Kvalitet i specialundervisningen For at sikre en fortsat udvikling af kvaliteten i specialundervisningen i forbindelse med lovændringen i maj 2000, har undervisningsministeriet sat et 3 årigt kvalitetprogram i værk. I Høje - Taastrup kommune fokuseres på "Lærer-og leder kvalifikationer samt ansvars- og opgavefordeling samt formidling af viden." I projektet lægges særlig vægt på " At beskrive, sætte mål og lægge planer med henblik på udvikling af nye handlemuligheder". I projektet deltager 3 skoler der underviser elever med behov for vidtgående specialundervisning samt medarbejdere fra PPR. Projektet fortsætter og udvides til at omfatte almindelig specialundervisning og støttecentre på alle skoler i kommunen. Renovering og modernisering af skoler Planen for renoveringsarbejder på skolerne fortsætter. Planen blev iværksat i 1986 og ajourføres løbende. Hovedparten af de afsatte midler forventes anvendt på at forebygge angreb af skimmelsvamp og på at udbedre allerede konstaterede fugtskader. Der arbejdes videre med brandsikring af skolerne. Skoletandklinikkerne skal som følge af arbejdsmiljøkrav have installeret rumventilation og procesudsugning. Den nærmere prioritering vil ske efter en vurdering af den enkelte kliniks standard og på baggrund af en analyse af mulighederne for at indføre mobil tandpleje. I henhold til investeringsplanen er afsat ca. 10 mio. kr. til renovering af skolerne. Hertil kommer, at der anvendes godt 15 mio. kr. til 2. etape af renoveringen af Charlotteskolen. 241

7 3 Budget bevillinger med bemærkninger Budgettet omfatter udgifter og indtægter forbundet med driften af folkeskolerne, Udviklingscenter, befordring af elever, skolepsykologer, skolefritidsordninger, observationsskoler, bidrag til private skoler og fritidsordninger, og støtte til efterskoleelever. Lønninger er generelt den væsentligste udgift og udgør ca. 74 % af de samlede driftsudgifter inkl. refusion i budget Nettodriftsbeløb i kr. Funktion R2002 B2003 B2004 BO2005 BO2006 BO Folkeskoler Serviceforanstaltninger Syge- og hjemmeundervisning Skolepsykolog Skolefritidsordninger Undervisning af børn med vidtgående handicap Observationsskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Befordring af elever Ungdomsskolevirksomhed Hovedtotal Anlæg Funktion R2002 B2003 B2004 BO2005 BO2006 BO Folkeskoler Observationsskoler Hovedtotal Antallet af elever i folkeskolen forventes at stige i de kommende skoleår. Stigningen er beregnet med udgangspunkt i det nuværende antal elever samt befolkningsprognosen for Høje-Taastrup Kommune. Antal elever i folkeskolen (september måned): Skoleår 1999/ / / / /2004 Borgerskolen Charlotteskolen Fløng skole Gadehaveskolen Grønhøjskolen Hedehusene skole Parkskolen Reerslev skole Rønnevangsskolen Selsmoseskolen Sengeløse skole Torstorp skole klassecentret I alt Antallet af elever forventes at stige i de kommende skoleår. Elevtalsudviklingen er nærmere beskrevet i bilag Folkeskolen Skoleområdet kan opdeles i fællesudgifter og -indtægter og de enkelte skolers budgetter: 242

8 Nettodriftsbeløb i kr. Sted2 R2002 B2003 B2004 BO2005 BO2006 BO Fællesudgifter- og indtægter Parkskolen Hedehusene skole Borgerskolen Rønnevangsskolen Selsmoseskolen Reerslev skole Fløng skole Gadehaveskolen Grønhøjskolen Sengeløse skole Charlotteskolen Torstorp skole Amtsklasse på Grønhøjskolen Amtsklasse på Rønnevangsskolen Klasse-skole Billedskolen Skolebibliotek Hovedtotal Normeringen for skoleområdet er nærmere behandlet i bilag Serviceforanstaltninger Udgifter og indtægter vedrørende Udviklingscentret oprettet i henhold til lov om amtscentraler for undervisningsmidler Syge- og hjemmeundervisning Dækker udgiften til lovpligtig syge- og hjemmeundervisning Skolepsykolog Dækker udgifter til specialpædagogisk bistand jf. folkeskoleloven Skolefritidsordninger Skolefritidsordninger (sfo) er oprettet med udgangspunkt i Folkeskolelovens 3, stk. 4. og tilbydes alle skolebørn på klassetrin bosiddende i kommunen. På hver skole er etableret en skolefritidsordning, der kan have flere afdelinger. Nettodriftsbeløb i kr. Sted2 R2002 B2003 B2004 BO2005 BO2006 BO Fællesudgifter- og indtægter SFO Parkskolen SFO Hedehusene skole SFO Borgerskolen SFO Rønnevangsskolen SFO Selsmoseskolen SFO Reerslev skole SFO Fløng skole SFO Gadehaveskolen SFO Grønhøjskolen SFO Sengeløse skole SFO Charlotteskolen SFO Torstorp skole Hovedtotal

9 Normeringen af SFO er nærmere behandlet i bilag 1. Elevtalsoversigt pr. 1. september: Skoleår 1999/ / / / /2004 SFO Borger SFO Charlotte SFO Fløng SFO Gadehave SFO Grønhøj SFO Hedehusene SFO Park SFO Reerslev SFO Rønnevang SFO Selsmose SFO Sengeløse SFO Torstorp I alt Det forventede antal børn i SFO fremgår af prognosen i bilag Undervisning af børn med vidtgående handicap Indeholder kommunens udgifter til undervisning og befordring af børn med vidtgående handicap Observationsskoler Dækker udgifter til undervisning af elever med særlige adfærdsmæssige og sociale problemer Kommunale bidrag til statslige og private skoler Omfatter beløb opkrævet af staten Efterskoler og ungdomskostskoler Omfatter lovbundne betalinger til staten samt obligatorisk kommunestøtte til ophold på efterskoler i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 905 af 3. december 1997 om statslig og kommunal elevstøtte til elever på efterskoler m.v Befordring af elever Udgifter til befordring af elever i henhold til folkeskolelovens Ungdomsskolevirksomhed Ungdomsskole aktiviteterne sker inden for den af byrådet vedtagne ungdomsskoleplan. Efter lov om ungdomsskoler m.v. tildeles kommunens ungdomsskoler hver en beløbsramme, inden for hvilken Ungdomsskolebestyrelsen udarbejder ungdomsskolens budget. Ungdomsskole tilbuddet skal omfatte: almen undervisning prøveforberedende undervisning specialundervisning undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk og danske samfundsforhold 244

10 Fællesudgifterne dækker udgiften til forsikringer. Taastrup Ungdomsskole Normering 2003 Normering 2004 Sted2 R2002 B2003 B2004 B Fællesudgifter- og indtægter Taastrup ungdomsskole Hedehusene ungdomsskole Hovedtotal Gruppering 1 niv R2002 B2003 B2004 B Normering 2003 Normering Lønninger ,169 23, Fast ejendom Rengøring ,289 1, Personalebeløb Elevbeløb Andet Cafe Hovedtotal ,458 24,458 Hedehusene Ungdomsskole Gruppering 1 niv R2002 B2003 B2004 B Normering 2003 Normering Lønninger ,893 3, Personalebeløb Elevbeløb Andet Hovedtotal ,893 3,

11 Bilag 1: Budget 2004 med bemærkninger Beløb i kr. Normering Funktion B 2003 B 2004 B 2003 B Folkeskoler Serviceforanstaltninger Syge- og hjemmeundervisning Skolepsykolog Skolefritidsordninger Observationsskoler Ungdomsskolevirksomhed Hovedtotal Tabel 1 Tabel 1 viser lønbudget med tilhørende normeringer. Ses bort fra anlægsudgifter, er udgifterne pr. skole sammensat af driftsudgifter til dels de fysiske rammer (bygninger, vand, varme og el, grønne arealer med mere), dels den daglige undervisning inklusive fritidstilbud (SFO). Den største udgiftspost er lærerløn på funktion Folkeskoler. Med budget 2003 er der vedtaget justeringer på folkeskoleområdet. Justeringerne indebærer en ressourcetilpasning på minimum 7½ mill. kr. i 2003 (svarende til 5 måneders effekt) og 18 mill. Kr. i budget 2004 og frem (helårsvirkning). Med vedtagelsen af budget 2004 er det endvidere besluttet at omlægge undervisningstiden tilnærmet lovens vejledende timetal på visse klassetrin kombineret med en udvidet åbningstid i SFO og klub. Nettobesparelsen er kr. i budget 2004 (svarende til 5 måneders effekt) og kr. i budget 2005 og frem (helårsvirkning). Hvert forår planlægges det kommende skoleår på baggrund af det forventede elevgrundlag på de enkelte skoler. Ud fra kommunens serviceniveau beregnes lærerressourcer for hver enkelt skole ved den såkaldte ressourcetildelingsmodel. Ressourcemodellen er dannet på baggrund af Byrådets vedtagne serviceniveau: Klassedannelser Tildelingen til normalklasserne Tildeling af svømmetimer Tildeling af timer til klasser med mange elever Tildeling af timer til tosprogede elever Specialundervisning: Tildeling af timer til specialklasser Tildeling af timer til støttecentre. Tildeling af timer til tale og hørelærere Tildeling af vikartimer Til hver normalklassetrin tildeles antal ugentlige lektioner i henhold til Byrådets minimumstimeplan. Skolerne tildeles således lærerressourcer ud fra antal normalklasser og klassernes størrelse og der gives ekstra timer til de klasser, som har svømmeundervisning. Herefter tildeles ekstratimer til skoler med elever med særlige behov: Tosprogede elever som har behov for støtte beregnes med ekstra ressourcer for at sikre et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. Tilsvarende tildeles timer til de oprettede specialklasser, dvs. til de elever som ikke kan gå i normalklasserne. Desuden gives timer til støtte for de elever, som går i normalklasser men som har behov for periodevis støtte (timer til støttecenter). 246

12 Til sidst beregnes vikartimer. De samlede lærertimeressourcer til en skole afhænger således af eleverne: Store normalskoleklasser vil betyde høje klassekvotienter og dermed relativt lave lærertimeressourcer pr. elev. Omvendt vil en skole med mange støttekrævende elever betyde flere læretimeressourcer pr. elev og dermed højere udgifter pr. elev. Ressourcemodellen indebærer, at ressourcerne fordeles ud fra behovene på de enkelte skoler. På baggrund af ressourcetildelingen for indeværende skoleår 2003/2004 og antal elever i alt pr. september måned, kan der opstilles en tabel der viser årsværk pr. elev fordelt på kommunens folkeskoler jf. tabel 2 nedenfor. Skole årsværk elever årsværk/elev Selsmoseskolen 38, ,157 Rønnevangsskolen 45, ,118 Grønhøjskolen 67, ,115 Charlotteskolen 65, ,112 Gadehaveskolen 55, ,108 Sengeløse skole 32, ,102 Reerslev skole 17, ,098 Borgerskolen 42, ,094 Parkskolen 42, ,092 Linie 10 14, ,088 Fløng skole 39, ,083 Torstorp skole 46, ,080 Hedehusene skole 35, ,077 I alt 543, ,100 Tabel 2: Årsværk pr. elev i skoleåret 2003/2004 fordelt på kommunens folkeskoler Tabellen viser antal lærerstilling inklusive tid til ledelse pr. elev fordelt på skolerne: Til i alt elever er der tildelt 543,617 lærerstilling inklusive ledelsestid svarende til i gennemsnit 0,100 årsværk pr. elev. Højeste antal lærerstillinger pr. elev har Selsmoseskolen med 0,157 årsværk pr. elev. Det laveste antal årsværk pr. elev har Hedehusene skole med 0,077. Selsmoseskolen, Rønnevangsskolen, Grønhøjskolen, Charlotteskolen, Gadehaveskolen og Sengeløse Skole ligger over gennemsnittet på 0,100 årsværk pr. elev. Disse skoler har modtaget ekstra ressourcer til støttekrævende elever (tosprogede, specialklasselever). Sengeløse Skole ligger over gennemsnittet som følge af relativt lavere klassekvotienter: Ressourcemodellen udløser hovedsageligt antal årsværk pr. klasse. Færre elever pr. klasse vil derfor give højere antal årsværk pr. elev end for skoler med store klasser. Skoler med årsværk mindre end gennemsnittet på 0,1 pr. elev er karakteriseret ved få eller ingen ekstra ressourcer til støttekrævende elever og høje klassekvotienter. Da timerne til normalklasseundervisning tildeles ud fra antal klasser med tillæg for klasser med mange elever, kan ressourcetildelingsmodellen betegnes som modificeret klassetalsstyring dvs. undervisningstimerne tildeles hovedsageligt pr klasse frem for pr elev. At tildeling af timer til normalundervisning ifølge ressourcetildelingsmodellen er modificeret klassetalsstyring betyder, at et stigende elevtal på det pågældende klassetrin ikke medfører proportional udvikling i timeforbruget på dette klassetrin sålænge de flere elever kan indsluses i klasserne. En simulering af ressourcetildelingsmodellen viser, at timeforbruget kan stige selv ved uændret antal af elever i normalklasserne: Elever, som begynder i børnehaveklasserne, rykker efterhånden fra de lavere klassetrin med relativt færre ugentlige lektioner op til de relativt lektionstunge klassetrin på klassetrin, klassetrin og 10. klassetrin. Det højere ugentlige lektionstal i de højere klassetrin medfører en vækst i timeforbruget pr elev i normalklasserne og dermed en vækst i timeforbrug selvom det samlede antal elever og klasser på bh. Klassetrin 10. klassetrin er uændret. 247

13 Næststørste udgiftspost er personale i skolefritidsordninger (SFO). Børn i børnehaveklasse 3. klasse kan gå i SFO før og efter skoletid. Der tildeles personale efter antal børn fordelt på klassetrin. Der beregnes 5% af normeringen som tildeles til vikarudgifter. De hidtil gældende normeringsaftaler er opsagt og nye aftaler skal indgås således at det bliver lettere at tilpasse normeringen til den faktiske efterspørgsel efter pladser i SFO. Aftalerne skal forhandles med de faglige organisationer og forelægges til politisk godkendelse. De nye normeringsaftaler forventes at være gældende til skoleåret 2004/2005 med start 1. august Der budgetteres med forældrebetalinger i form af takstbeløb. Lovgivningen sætter ingen øvre grænser for takstbeløbet. 248

14 Bilag 2: Nøgletal Tabel 2.1 Udgiftsniveauet i kr. pr årig for alle enkeltposter under folkeskoleområdet Udgifter til 6-16 årige på skoleområdet Budget 2003 HTK AMT Hele landet 2.32 Skolebusdrift kr. pr årig Folkeskoler kr. pr årig Forskellige serviceforanstaltninger kr. pr årig Syge- og hjemmeundervisning kr. pr årig Skolepsykolog kr. pr årig Undervisning af børn med vidtgående handicap kr. pr årig Observationsskoler kr. pr årig Kommunebidrag til statslige og private skoler og kurser kr. pr årig (ekskl. 04 Skolefritidsordninger ved frie grundskoler) Befordring af elever kr. pr årig Korrektion for husleje pga. sælg og lej tilbage kr. pr årig Udgifter i alt pr årig til folkeskoleområdet Efterskoler og ungdomskostskoler kr årig Kilde: ECO-Analyse A/S Som det ses af tabel 2.1 er den gennemsnitlige udgift pr årig i Høje-Taastrup Kommune på kr. og derved noget højere end amtsgennemsnittet på kr. og landsgennemsnittet på kr. Budget til skolebusdrift på funktion 2.32 for Høje-Taastrup kommune dækker ekstra kørsel for busruterne 113 og 120 som kører forbi Sengeløse skole, Charlotteskolen, Reerslev skole og Hedehusene skole. Busruterne har i køreplanen indlagt ekstra kørsel om morgenen og eftermiddagen således at tiderne passer med skoledagen. Drift af observationsskoler er ikke lovreguleret og aktiviteten er derfor frivillig for kommunerne. Høje Taastrup kommune har relativt flere elever i statslige og private skoler end amtet og landet som helhed: Antal privatskoleelever pr 100 elever er 14,1 for Høje-Taastrup Kommune, 12,6 for amtet og 12,5 på landsplan (Kilde: Indenrigsministeriets kommunale nøgletal 2003). Kommunens betaling til statslige og private skoler er derfor højere end for amtet og landet som helhed. Kommunens bidrag er reguleret ved lov. Betaling til 3.12 Efterskoler og ungdomskostskoler er lovbundne poster. Ved sammenligningen af driftsudgifter pr årig er der 2 forhold som særligt må bemærkes: 1. Den besparelse, som Byrådet vedtog på skoleområdet i budgetforliget for 2003, gælder fra skoleåret 2003/2004 det vil sige fra 1.august Besparelsen indgår derfor kun med 5 måneders effekt i budget Såfremt helårseffekten af besparelsen dvs. de sidste 7 måneder - indregnes pr årig, falder udgiften med kr. til kr. pr årig. Herved reduceres forskellen mellem udgiften pr årig i Høje-Taastrup Kommune sammenlignet med amtsgennemsnittet. 249

15 2. Udgiftsbehovet for Høje-Taastrup Kommune ligger højere sammenlignet med amtets øvrige kommuner som følge af befolkningssammensætningen. Således har Høje-Taastrup Kommune, sammen med bl.a. Albertslund, Ishøj og Glostrup kommuner en befolkningssammensætning som betyder relativt højere udgifter til special- og tosprogsundervisning. Udgiften pr årig må derfor forventes at ligge over amtets gennemsnit. Endelig er serviceniveauet målt på antal ugentlige lektioner pr klassetrin relativt højt i Høje-Taastrup Kommunes folkeskoler, jf. tabel 2.2 nedenfor. Antal ugentlige lektioner i hht. Kommunernes minimumstimeplaner for normalklasser i skoleåret 2003/2004 Høje- Klassetrin Taastrup Ishøj Glostrup Rødovre Brøndby Herlev Ballerup Gentofte Gladsaxe Hvidovre Tabel 2.2. Kilde: Oplysninger fra de respektive kommuners skoleforvaltninger. I skoleåret 2004/2005, med start august 2004, reduceres antallet af ugentlige lektioner i Høje-Taastrup Kommune på 1. klassetrin til 22, på 2. klassetrin til 23, på 4. klassetrin til 28, på klassetrin til 29 og på 9. klassetrin til 30. Der foreligger ikke oplysninger fra andre kommuner angående det ugentlige lektionstal i det kommende skoleår. Udgifterne pr årig til skolefritidsordninger er i Høje-Taastrup kommune større end for amtet og landet som helhed, jf. tabel 2.3 Tabel 2.3: Nettodriftsudgifter pr årig Budget 2003 HTK AMT Hele Landet 3.05 Skolefritidsordninger Grp. 04 Skolefritidsordninger ved frie grundskoler Udgifter i alt pr årig Kilde: ECO-Analyse A/S Nettodriftsudgifterne til skolefritidsordninger pr årig i Høje-Taastrup Kommune er højere end den gennemsnitlige nettoudgift for amtet og landsgennemsnittet. Medvirkende årsag er at forældrebetalingerne er relativt lavere i Høje-Taastrup Kommune: Takstbeløb i kr. for SFO 2003 Høje-Taastrup Københavs amt Hele landet Med vedtagelsen af budget 2004 er forældrebetalingen i Høje-Taastrup Kommune hævet til kr. pr måned i

16 Bilag 3: Demografisk efterspørgsel Kommunens befolkningsprognose viser, at der vil være en stigning i antallet af 6-16 årige på 2,3 % i perioden Størst stigning i elevtal forventes for Torstorp skole. Tabel 3.1 Samlet elevtal i kommunens skoler 1999/ /09 fordelt på skoler. Antal elever 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 Borgerskolen Charlotteskolen Fløng skolen Gadehaveskolen Grønhøjskolen Hedehusene skole Parkskolen Reerslev skole Rønnevangsskolen Selsmoseskolen Sengeløse skole Torstorp skole klassecentret Total elever Indeks Tabellen viser antal elever ved skolestart i kommunens folkeskoler excl. elever i gruppeordninger. Prognosen for skoleårene 2004/ /2009 er beregnet med udgangspunkt i nuværende elevtal samt befolkningsprognosen for Høje-Taastrup kommune. Det er forudsat at privatskolefrekvensen er uændret over perioden. Erfaringsmæssigt er der en usikkerhed på prognosens samlede elevtal på ca. 2-3%. Efter afslutningen af 9. klassetrin kan eleverne vælge mellem forskellige ungdomsuddannelser. På landsplan har tilmeldingen til de kommunale 10. klasser været lavere for skoleåret 2001/2002 end de foregående skoleår. Udviklingen i antal elever på 10. klassetrin kan de kommende skoleår ændres betydeligt dersom form og indhold for 10. klassetrin og/eller øvrige ungdomsuddannelser omlægges. Prognosen for udviklingen i antal elever på 10. klassetrin er således mere usikker end for klassetrin. På baggrund af tilmeldingen til 10.klassetrin for skoleåret 2003/2004, med start 1. august 2003, er prognosen for de kommende skoleår justeret nedad i forhold til tidligere prognoser. Tabel 3.2 Samlet elevtal i kommunens skoler 1999/ /09 fordelt på klassetrin. Antal elever 1999/ / / / / / / / / /09 Bh. 3. klasse klasse klasse klasse Elever i alt Udgifterne til folkeskolevæsenet, herunder udgifter til lærerløn, afhænger af udviklingen i elevtallet: Da de højere klassetrin tildeles relativt flest ugentlige lektioner, vil ikke blot det samlede elevtal men også fordelingen af eleverne på klassetrin være af betydning for forbruget af lærertimer i de enkelte skoleår. Udviklingen med både flere elever og relativt flere elever i de højere klassetrin vil øge skolernes forbrug af lærertime ressourcer i de kommende skoleår. 251

17 Nedenstående tabel viser udviklingen i det samlede antal børn i skolefritidsordninger. Prognosen er beregnet med udgangspunkt i de forventede elevtal for klasse og den nugældende SFO-pladsefterspørgsel på de enkelte skoler. Tabel 3.3 Antal børn i SFO 1999/ /2009 Antal børn 1999/ / / / / / / / / /09 SFO Borgerskolen SFO Charlotteskolen SFO Fløng skole SFO Gadehaveskolen SFO Grønhøjskolen SFO Hedehusene skole SFO Parkskolen SFO Reerslev skole SFO Rønnevangsskolen SFO Selsmoseskolen SFO Sengeløse skole SFO Torstorp skole Total Indeks Det ses at SFO-pladsefterspørgslen forventes at falde i perioden 2003/ /