Velkommen til NTS-centerets årsberetning 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til NTS-centerets årsberetning 2011"

Transkript

1 Årsberetning 2011

2 Velkommen til NTS-centerets årsberetning 2011 Endnu et år er gået. Et år hvor tankerne omkring samarbejde og arbejdet med et fælles løft har båret frugt. NTS-centeret er ved at få solidt fodfæste, såvel nationalt som regionalt. Det ville naturligvis ikke have været muligt uden gode samarbejdsrelationer til de mange centre, organisationer, netværk og foreninger, der tegner undervisningsmiljøet indenfor natur, teknik og sundhed. Centerets medarbejdere er blevet mødt med åbenhed overalt. Derfor vil jeg gerne takke jer alle for det gode samarbejde i og jeg ser frem til at fortsætte det i I denne årsberetning kan du læse om mange af de projekter, ideer og tanker, der er blevet ført ud i livet i Rigtig god fornøjelse Lene Beck Mikkelsen Direktør

3 NTS-centerets prioritering i 2011 Regionalt har NTS-centeret sat fokus på den kommunale forankring I 2010 aftaltes det med UVM, at de etablerede science kommuner fra projekt Science-kommuner understøttes af NTScenteret efter projektets afslutning og herefter indgår som en naturlig del af de regionale centres kommunale arbejde. Affødt af dette har NTS-centeret i 2011 formuleret en strategi for centerets kommunale indsats, der skal understøtte et løft af naturfagsområdet i alle landets kommuner. De regionale centre har arbejdet fokuseret på at etablere kontakt med og afdække de enkelte kommuners profiler vedrørende: Kommunens eksisterende indsats i arbejdet med at udvikle en bedre naturfagskultur (koordinatorfunktion, samarbejde med det uformelle miljø, strategi, projekter, etc.) Kommunens erhvervsprofil, herunder forskning og udviklingsorienterede virksomheder Kommunens uddannelsesprofil (grundskole, ungdomsuddannelser, KVU, MVU mv.) Kommunens samarbejdsønsker I forbindelse med dette arbejde lægger de regionale centre særlig vægt på, at der for hver kommune lægges en plan for indsatsen inkluderet succeskriterier og aftaler mellem de regionale centre og de enkelte kommuner. Organiseringen og indsatsen har medført, at de regionale centre er blevet forankret og har fået etableret kontakter og netværk til både det formelle og uformelle miljø i de enkelte regioner og på kommunalt plan til naturfagskoordinatorerne og naturfaglærerne. Forankringen understøttes gennem aktiviteter, konferencer, workshops, kontaktmøder med kommuner og skoler, projektfacilitering og et målrettet netværksarbejde. Nationalt har NTS-centeret valgt at sætte særligt fokus på centerets formidling, videndeling og netværksunderstøttelse NTS-centeret har valgt at understøtte det formelle og det uformelle miljø i form af en række indsatser: Et portal miljø, der blev udviklet i foråret 2011 og løbende tilpasses og videreudvikles En årlig konference, hvor de formelle og uformelle miljøer får mulighed for at mødes om en fælles oplevelse og videndeling på tværs af organisationer Netværksmøder og samarbejdsaftaler, der styrker og formaliserer samarbejdet med det formelle og det uformelle miljø på nationalt og regionalt niveau, herunder blandt andet aftaler med: KU, repræsenteret ved IND - Institut for naturfagenes didaktik CFU erne i Danmark på tværs af UC ere Videnskab.dk UNF - Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Region Syd med henblik på at understøtte regionens politiske mål om at blive science region Natnet.dk naturlige udfordringer NTS-centeret er desuden involveret i en række større projektsatsninger, hvor samarbejdet med en række aktører konkretiseres og forankres i miljøets praksisområder rettet mod NTS-centerets formål: At styrke interessen for, rekrutteringen til og kvaliteten af undervisningen i natur, teknik og sundhed i det danske uddannelsessystem. Eksempler på disse projekter og samarbejder kan ses på: I det følgende giver vi et bud på, hvordan centeret praktiserer sin indsats i forhold til lovens fire formål. De forskellige områder er eksemplificeret med et udvalg af projekter og aktiviteter, der har fundet sted eller er i gangsat i Det er ikke en kronologisk gennemgang og de beskrevne indsatser, projekter og aktiviteter udgør ikke en fuldstændig liste, men er udvalgt som eksempler på målrettede tilgange, der understøtter NTS-centerets formål. NTS-CENTERET 3

4 Formål 1 At støtte læreres og institutions ledelsers arbejde med at styrke, forny og udvikle undervisningen i natur, teknik og sundhed samt relevante tilgrænsende fagområder i grund skolen, ungdomsuddannelserne og de relevante videregående uddannelser, herunder gennem it-baserede undervisningsmaterialer. Fornyelse og nytænkning helt ind i underviserens praksis er det, der står de regionale centres hjerter nærmest. Det er her regionallederne arbejder med at nå ud til de enkelte skoler gennem den kommunale indsats, og det er her de støtter lokale projekter, der rækker helt ind i klasselokalet og gennemføres i samarbejde med lærere, naturfagskoordinatorer og medarbejdere fra det uformelle læringsmiljø. NTS-centerets første store projekt Projekt Syd fra børnehave til ph.d., er eksemplarisk for denne indsats, hvor arbejdsgrupper i hele regionen på tværs af de uformelle og formelle miljøer arbejder med at udvikle nyt undervisningsmateriale. Materialet retter sig specifikt mod at skabe faglig og fagdidaktisk sammenhæng i undervisning, hvor uformelle miljøer inddrages. Dette område er også omdrejningspunkt for større nationale indsatser - Senest NTScenterets engagement i det nye fag Geovidenskab A og løbende i forbindelse med arbejdsgruppen - Naturfag i tiden, et forum, der arbejder med at kvalificere debatten omkring naturfagenes fremtidige organisering. Arbejdet i Naturfag i tiden spiller tæt sammen med en anden national indsats, hvor centeret er ved at afdække modeller til og muligheder for at styrke naturfagene via emnebaserede udskolingsforløb. 4 NTS-CENTERET

5 De mange målgrupper Borgere i rollerne som forældre, vælgere og erhvervsaktive Selvejende institutioner og staten (Ungdomsuddannelserne, UC, Universiteter, Undervisningsministeriet, NTS-centeret) Politikere/forvaltning i kommunen (Naturfagskoordinator, struktur, samarbejdsrelationer, erhvervsudvikling) Uformelle læringsrum (Sciencecentre, naturskoler, virksomheder, rollemodeller, naturområder, biblioteker m.fl.) Skolen (Ledelse, kolleger og faciliteter) Naturfagslærer Elever (interesse for natur, teknik og sundhed) NTS-CENTERET 5

6 1.1 Den kommunale strategi NTS-centerets kommunale strategi støtter op om kommunernes udvikling af en koordineret naturfagsindsats. Denne strategi bliver tilpasset den enkelte kommunes behov og interesser. Ambitionen er, at opnå en fælles indsats både fra politisk hold, skoleforvaltning, skoleledelse, lærere og andre relevante samarbejdsparter. NTS-centerets rolle vil i denne forbindelse være rådgivende, koordinerende, videndelende, videnskabende og faciliterende. NTS-centeret støtter alle kommuner i at styrke naturfagsundervisningen NTS-centeret har i forlængelse af en aftale med Undervisningsministeriet og Dansk Naturvidenskabsformidling (DNF) overtaget og videreført Science kommune-projektet, så de 25 Science-kommuner fortsat har et forum for erfaringsudveksling og videreudvikling. Erfaringerne fra Science-kommune projektet har dannet grundlag for formuleringen af en kommunal strategi, der er rettet mod alle landets kommuner. I 2011 har regionallederne på NTS-centrene taget kontakt til landets kommuner med det formål at få skabt en forståelse for, hvordan NTS-centeret kan hjælpe med at styrke undervisningen i natur, teknik og sundhed. Det har mange steder været starten på en dialog med skoleledelser og forvaltninger. En dialog, der er det første skridt i retning af, at få kommunerne til at prioritere udvikling af naturfagsområdet i de kommende år. Syv primære indsatsområder på skolerne For at styrke en konkret indsats overfor lærere og elever på skolerne har NTS-centeret udvalgt syv indsatsområder. Hensigten er, at kommunerne vælger et omfang og en indsats, der er tilpasset deres forudsætninger. Kommunerne er meget forskellige. Den indsats der skal ske i den enkelte kommune skal bygge på de hjørnesten der er, og initiativer opbygges, der hvor det er muligt og hvor de kan bære frugt. NTS-centeret går til opgaven med åbenhed overfor de løsninger man har valgt, men tilbyder samtidig en dynamisk sparring og kan bidrage med erfaringer og løsninger, der har både kvalitet og holdbarhed. 1. En styrket naturfagskultur på skolerne 2. Velfungerende netværk på tværs af institutioner 3. God undervisningspraksis 4. Efter- og videreuddannelse 5. Brobygning 6. Samarbejde mellem formelle og uformelle læringsmiljøer 7. Naturfaglige events Det er en afgørende pointe i NTS-centerets strategi, at det er nødvendigt at involvere mange forskellige målgrupper for at sikre en helhedsorienteret indsats. Flere parter på forskellige beslutningsniveauer inddrages, så udfordringen ikke overlades til den enkelte skole eller den enkelte lærer. Det er nødvendigt, at mange tager et fælles ansvar for at sikre et naturfagligt løft. 6 NTS-CENTERET

7 NTS-CENTERET 7

8 Styregruppe Et politisk arbejde Naturfagsstrategi Kvalitetsrapport Indsatsområder blandt lærerne Naturfagskoordinator Skoleledere og rektorers opbakning Værktøjer til en kommunal indsats Naturfagskoordinator For at opnå struktur og synergi omkring arbejdet med et naturfagsløft i kommunen, er det vigtigt, at der skabes basis for etableringen af en stilling til ansvarlig person, der kan igangsætte og koordinere denne opgave - en naturfagskoordinator. NTS-center Syddanmark har turbo på den kommunale indsats Der er sat ekstra turbo på Region Syddanmark, hvor NTScenter Syddanmark har etableret et tæt samarbejde med regionen. Dette er sket i tilknytning til regionens ambition om at være en Science Region. Modellen kendes fra Science kommunerne, men NTS-centeret ønsker at udbrede den til hele landet. De 25 Science kommuners engagement i naturfag videreføres dog stadigt i et nært samarbejde imellem NTS-centerets regionale ledere og naturfagskoordinatorerne i de enkelte kommuner. Derudover inviteres Science-kommunerne ligesom de andre kommuner til deltagelse både i regionale og nationale møder for koordinatorerne, hvor der sættes fokus på erfaringsudveksling og (videre)udvikling af et naturfagsløft i de enkelte kommuner. Der er afholdt regionale møder i alle delregioner og det første nationale møde for koordinatorerne blev afholdt d. 27. oktober Ud fra ovennævnte ambition er der indgået et samarbejde, hvor Region Syddanmark og NTS-center Syddanmark arbejder på at etablere en kommunal infrastruktur. Det sker i form af netværk mellem kommuner inden for det naturvidenskabelige område (Projekt Science Region Syd), og via samarbejde med Dansk Naturvidenskabsformidling. Det overordnede mål er, at flest mulige kommuner udarbejder strategier for at udvikle undervisningen indenfor natur, teknik og sundhed i grundskolerne. Konkret arbejdes der med målsætningen ved regionale workshoparrangementer, hvor kommunernes naturfagskoordinatorer og deres respektive samarbejdspartnere sammen udvikler kommunale sciencestrategier. Det involverer blandt andet et samarbejde med det lokale erhvervsliv. Desuden inviteres det politiske niveau (typisk formanden for børne- og uddannelsesudvalget i de respektive kommuner) til workshoparrangementerne, for at skabe den bedst mulige forankring og opfølgning i kommunerne. 8 NTS-CENTERET

9 Region Syddanmark definerer en science region som følgende: En science region er kendetegnet ved, at der arbejdes målrettet med at udvikle undervisningen indenfor fagområderne natur, teknik og sundhed. Undervisningen for disse tre fagområder skal udvikles lige fra grundskole og til universitet, så flere vælger naturfaglige retninger i ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser. Et sådan fokus vil hæve det samlede kompetenceniveau til gavn for både det offentlige og private arbejdsmarked. (Region Syddanmark). NTS-center Syddanmark og DNF har arbejdet med profileringen af initiativet og der blev den 21. september 2011 afholdt det første Kick-off møde for både koordinatorer og politikere. Ved den lejlighed blev der lagt op til, at kommunerne kunne indgå aftale med Region Syddanmark og NTS-center Syddanmark om det fremadrettede forløb. NTS-CENTERET 9

10 Sammenhæng i uddannelseskæden At skabe synergi og sikre samarbejdet mellem de forskellige led i uddannelseskæden er et væsentligt indsatsområde for NTS-centeret. Pædagoger og lærere er de centrale nøglepersoner, der skal sikre, at eleverne oplever naturfagsundervisningen som sammenhængende og relevant. NTS-centeret bidrager, gennem projekter, tværgående lærernetværk og udviklingsarbejder, til at skabe dialog mellem undervisere på de forskellige trin og udbrede ideer til at styrke samarbejdet. Interessen starter i børnehaven Skal der gøres noget for naturfagsundervisningen i indskolingen, må man begynde i børnehaven. Flere steder i landet er der igangsat projekter, der arbejder på at fremme naturfag i børnehaven - så børnene har noget med sig ved overgangen til indskolingen. NTS-centeret har i 2011 støttet projekt Naturfaglige læringsmiljøer i børnehaven i Sønderborg. Et projekt der på forskellig vis har sat fokus på overgangsproblematikken. Det har blandt andet betydet, at pædagoger har fået en introduktion til naturfaglige områder, som børn i børnehave og på klassetrin kan arbejde med. Pædagogerne har bidraget til udvikling og deling af viden. På et større arrangement i foråret fik over 300 børn fra forskellige daginstitutioner og skoler mulighed for sammen at opleve naturfagene på nærmeste hold, da de var på stjerneløb i skovene nær Sønderborg. NTS-centeret bygger bro mellem natur/teknik og naturfagene i udskolingen Med de mange ændringer af skolestrukturerne er der blevet en del skoler, der kun går fra klassetrin. Men da naturfagene i de ældste klasser skal bygge på det, som eleverne har lært i natur/teknik, er det væsentligt at skabe dialog mellem lærerne i hhv. 6. og 7. klassetrin om den naturfaglige undervisning. På den baggrund har NTS-center Sjælland taget kontakt til en håndfuld kommuner, der opfordres til at danne netværk af naturfagslærere, der kan sikre, at der bliver fokuseret på den læring, der skal videregives fra 6. klassetrin til naturfagene på 7. klassetrin. Tilbuddet er blevet positivt modtaget og der er taget initiativ til de første møder. Naturfag i tiden - arbejdsgruppe vedr. samtænkning mellem udskolingens naturfag Der har gennem flere år været fokus på den synergieffekt, der kan opnås ved at sammentænke naturfagene (biologi, fysik/kemi, geografi) i grundskolens sidste år. Samtidig er der meget, der tyder på, at en sammentænkning af naturfagene i udskolingen vil fremme elevernes forståelse og interesse for naturfagene. Med Fælles Mål 2009 blev der arbejdet med at opstille enkelte trinmål, der er fælles for 2 eller 3 af fagene. Forskellige foreninger og arbejdsgrupper har peget på etablering af et fælles fag til afløsning af de tre fag. Et sådant tiltag vil kræve et stort forarbejde og en grundig analyse af fordele og ulemper ved et eventuelt fælles sciencefag. Desuden skal det overvejes, om der er behov for uddannelse og efteruddannelse af lærerne eller andre tiltag, der kan støtte lærere og elever i en overgang til et fælles fag ved en eventuel implementering. NTS-centeret har derfor nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra grundskolen, gymnasiet, læreruddannelsen og CFU samt de uformelle læringsmiljøer. Arbejdsgruppen har gennem 2011 har arbejdet med at belyse samtænkning af naturfagene ud fra forskellige synsvinkler: Udskolingslinjer på klassetrin Undervisningsministeriet har i foråret bedt NTS-centeret undersøge mulighederne for, at nts-fagområderne kan få vægt i en fremtidig implementering af de udskolingslinjer, som foreslås i regeringens udspil til en bedre folkeskole, Faglighed og frihed. 10 NTS-CENTERET

11 En opstartskonference den 31. marts fra kl i Ørestaden med deltagelse af en bred kreds af ressourcepersoner (lærere, skoleledere, rektorer og fagkonsulenter fra folkeskoleområdet ungdoms- og erhvervsskoleområdet) anbefalede NTS-centeret at udforme et casebaseret inspirationsmateriale med ideer og værktøjer til etablering af udskolingslinjer med fokus på natur, teknik og sundhed. I materialet indgår skal indgå erfaringer fra skoler, der har erfaringer med linjedannelse: Opgaven for det casebaserede inspirationsmateriale materiale er at give ret konkrete forslag til, hvordan man kan indrette udskolingslinjer på klassetrin med sigte mod fx: Erhvervsuddannelser inden for det tekniske og/ eller sundhedsfaglige område Gymnasiale uddannelser med studieretninger inden for det naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsfaglige område Forslagene skal: Beskrive hvorledes de obligatoriske naturfag på klassetrin kan indgå i arbejdet på udskolingslinjen Så vidt muligt indtænke innovation og entreprenørskab Give gode eksempler på emner, temaer og arbejdsformer, der kan tilgodese målsætningen og fastholde alle elevers engagement om skolearbejdet Være ressourcemæssigt overkommelige for både små og store skoler Peter Norrild har varetaget en indgående research på en række skoler og har arbejdet sammen med Henrik Nørregaard om formulering af case samling som bliver publiceret i foråret Brobygning - hvordan man kan lette overgange fra grundskole til ungdomsuddannelser NTS-centeret formidler og udvikler brobygningsforløb, der giver eleverne et virkelighedsnært indtryk af de krav og forventninger, det næste niveau i givent uddannelsesforløb stiller til de unge, der søger ind på en naturvidenskabelig, teknisk eller sundhedsfaglig uddannelse. I projektet Ung til ung, hvor projektledelsen ligger hos NTS-centeret, er der blandt andet fokus på, at kvaliteten af aktiviteterne udbygges, udvikles og fastholdes. Ikke mindst for at eleverne på det søgende niveau får et reelt og brugbart indtryk af, hvad der foregår på næste niveau. Synsvinkler der belyser samtænkning af naturfagene Elevperspektivet: Læring, interesse, køn Lærerperspektivet: Tradition, holdninger, kultur/ samarbejde Organisationsperspektivet: Fagenes rolle, synlighed organisering og prioritering på den enkelte skole og i folkeskolen som helhed Kulturperspektivet: Hvad står centralt som søjler i de klassiske fag fx teorier, arbejdsformer, betragtningsmåder, paradigmer/verdensbilleder, og hvad er centralt i moderne forskning og teknologiudvikling Didaktiske perspektiver: Aalmene og fagdidaktiske, hvad siger forskningen, hvordan beskriver man undervisningens mål bedst fra centralt hold osv.? Lærerkompetencer: Læreruddannelse og videreuddannelse. Identitetsperspektivet: Faglige identiteter som baggrund for elevers senere valg af studieretning på de gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelse Det internationale perspektiv: Erfaringer fra andre lande Politiske perspektiver: Holdninger til fagene i og udenfor skolen, i erhvervslivet, faglige foreninger, videregående uddannelser osv. NTS-centeret har sat fokus på emnet ved, på NTSnet.dk, at udvælge cases til inspiration til det fremtidige arbejde med at bygge bro mellem uddannelsesniveauerne. Desuden er der i brobygningstemaet mulighed for at se hvilke projekter og hvilke fora, der omhandler brobygning. I det kommunale arbejde sættes der også fokus på at skabe netværk, hvor lærere/undervisere fra alle typer af institutioner er tilknyttet. Det er i dialogen mellem de forskellige lærere og undervisere, at ønsket om synergi opstår, udvikles og fastholdes. NTS-CENTERET 11

12 Giv lærerne nye muligheder NTS-centeret understøtter en række projekter, der har fokus på udvikling og formidling af nye undervisningsmaterialer. Målet er at give lærerne nye muligheder i den daglige undervisning. Blandt andet ved: at give lettere tilgang til materialer, at understøtte udviklingen af nye gennemarbejdede og webbaserede undervisningsforløb og ved at inspirere og motivere til at finde nye muligheder til undervisningen i natur, teknik og sundhed. ScienceLab i Faaborg ScienceLab er et udvidet samarbejde mellem Faaborg Gymnasium, folkeskolerne i Faaborg-Midtfyns Kommune og lokale uformelle læringsmiljøer. Samarbejdet startede i 2007 og har det overordnede formål at øge interessen for naturvidenskabelige fag og emner i grundskolen og i gymnasiet. I løbet af tiden har ScienceLab udviklet adskillige undervisningsaktiviteter og fag- og netværkskurser indenfor forskellig naturfaglige fag og for både elever og lærere. Initiativet er til dels støttet økonomisk af Faaborg-Midtfyns Kommune. Flere af NTS-centerets indsatsområder såsom inddragelse af uformelle læringsmiljøer, udvikling af eksemplariske forløb, skoleudvikling rettet mod naturfaglig kultur og netværk, overgangsproblematikken bliver berørt. NTS-centeret støtter projektet Science- Labs arbejde med at evaluere, dokumentere og formidle erfaringer med netværksopbygning. ScienceLab evaluerer om projektet har haft en effekt i form af øget søgning til gymnasiet blandt eleverne fra de grundskoler, der har indgået i projektsamarbejdet. Som en del af dokumentation udvikles, afprøves og evalueres undervisningsforløb, som kan inspirere til samarbejde mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Forløbene bliver formidlet via NTSnet.dk og baseres på produktionen af korte informative webtekster, billedserier og videoklip, der kan bruges som inspiration for nystartede naturfagsnetværk. Projekt Syd ProjektSyd fra børnehave til phd. har i det forløbne år nedsat 10 arbejdsgrupper, der skal udvikle, afprøve og implementere undervisningsforløb i samarbejdet mellem formelle og uformelle læringsmiljøer. Alt sammen for at ændre de unges opfattelse af naturfaglige fag knyttet til natur, teknik og sundhed. ProjektSyd har fokus på aldersgrupperne grundskolen udskoling samt ungdomsuddannelser. Dette betyder foruden grundskolen, at der udvikles forløb til det traditionelle gymnasium STX, til det tekniske gymnasium HTX, og som repræsentant for erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsuddannelsen. De 10 arbejdsgrupper spænder vidt og favner f.eks. så forskelligartet indhold som fysik på sygehuse, energi fra vand og vind, viden om produktion af mælkeprodukter, teknologiske vurderinger af energibehov i tropiske dyrs stalde, naturen som historie, og naturen som historiefortæller, samt nye pædagogiske metoder, som f.eks. IBSE. Denne bredde er givet ud fra projektets krav om, at undervisningsforløbene skal dække natur, teknik og sundhed med både nye pædagogiske metoder samt brug af ny teknologi. Projekt Syd har afdækket de eksisterende tiltag, som undervisere i Region Syddanmark finder spændende, og via en spørgeskemaundersøgelse søgt efter naturfags- og naturvidenskabelige læreres behov og ønsker. Undervisere i denne gruppe er ikke homogene, men fælles er, at de ønsker nye idéer til en mere kompetent udnyttelse af ud af huset aktiviteter. Aktiviteter der ønskes udviklet i samarbejde med naturskoler, science centre, museer, erhvervsliv mm., og aktiviteter der indeholder mere praktisk/eksperimentelt arbejde og inkluderer ny teknologi samt nye måder at formidle på. Kreativ, Innovativ og Entreprenant Projektlederuddannelse Ryslinge efterskole er en nystartet efterskole, der har valgt en videnskabelig profil. Her har NTS-centeret støttet et projekt, hvor der arbejdes på tre niveauer: elever, lærerstuderende og lærer. For eleverne er målet at opleve naturvidenskab som et potent og anvendeligt værktøj, når man skal arbejde med virkelige projekter. 12 NTS-CENTERET

13 Ryslinge efterskole samarbejder med læreruddannelserne og tilbyder kurser i projektorienteret undervisning, hvor de lærerstuderende deltager direkte i elevernes projektuger. Skolen har samtidig et målrettet fokus på arbejdet med egne læreprocesser. Resultater og produkter fra projektet vil blive formidlet via NTSnet.dk. Udvikling og etablering af digitale læringsobjekter NTS-centeret samarbejder med VIA og Naturfagscenteret i Norge om udvikling og etablering af digitale læringsobjekter. Udviklingstiltagene er sat i gang og de første læringsobjekter vil være tilgængelige i Alle undersøgelser peger på, at der generelt er mangel på relevante digitale undervisningsmidler i Danmark specielt inden for naturfagene. Derfor er der et stort behov for, at få udviklet kvalitetssikrede digitale undervisningsmidler, som er funderet i fælles mål for naturfagene. For at fremme synergien mellem naturfagene i klasse er der med de nye faghæfter (fælles mål) fra august 2010 indskrevet flerfaglige trinmål med samme formulering i 2 eller 3 af fagene: biologi, fysik/kemi og geografi. En af udfordringerne i projektet er at få udviklet læringsobjekter, der kan anvendes af lærerne i forbindelse med planlægning og afvikling af flerfaglige forløb forløb hvor to eller tre af naturfagene samlæses eller samordnes på anden måde. En anden udfordring er at få udviklet et innovativt samarbejde med Nasjonalt senter for naturfag i oplæringen (Naturfagscenteret i Norge) om udvikling af relevante og fagdidaktisk begrundede digitale læringsobjekter. Som et projekt der er forankret i Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed, ser vi ligeledes en udfordring i at tænke den sundhedsfaglige dimension ind i udvikling af læringsobjekterne. Projektet indgår i en større satsning på udvikling af en NTShjemmeside, hvor der også etableres adgang til digitale undervisningsmidler (læringsobjekter) til brug i naturfagsundervisningen: Undervisningsmidler som gør brug af netbaserede læringsaktiviteter, der understøtter samarbejde mellem elever, grupper af elever og lærere. Der skal gives eksempler på hvordan de digitale læringsobjekter kan anvendes i naturvidenskabelige emner/temaer og sættes ind i en aktuel samfundskontekst der kan skabe engagement blandt elever og undervisere. Elever skal diskutere og reflektere over naturvidenskabelige fænomener og deres betydning for deres egen hverdag. Der skal sættes fokus på de unikke potentialer, som ligger i digitale læremidler der kan støtte formidlingen af vanskelige naturfaglige fænomener og processer. Disse skal visualiseres gennem animationer og simuleringer på en sådan måde, at elevernes læringsproces understøttes. NTS-CENTERET 13

14 Rregional repræsentation NTS-centeret når ud i alle dele af landet Et tæt samspil mellem de fem regionale centre og NTS-centerets sekretariat sikrer en koordineret indsats over hele landet. De fem regionale NTS-centre sikrer, at der bliver indsamlet og delt erfaringer fra alle regioner, mens sekretariatet i Sønderborg spiller en vigtig rolle som det centrale led i arbejdet med at skabe et struktureret overblik og understøtte videndelingen på tværs af regionerne. Projekter og fonde Sekretariatet indsamler løbende oplysninger om fonde og projekter i en central database. Oplysningerne formidles via projektbørsen på NTSnet.dk, der samtidig fungerer som et dagligt arbejdsværktøj for regionalledernes arbejde med at koordinere og understøtte projekter. Både projekter og fonde går ofte på tværs af de regionale grænser og er således relevante for hele landet. Temadage over hele landet Temadage i Nordjylland, Science fair på NTS-center Sjælland og Hovedstadens lærerkonferencer er alle eksempler på inspirations- og temadage, der sætter fokus på undervisningen i natur, teknik og sundhed. Lærernes møde med regionallederen er mødet med en lokal sparringspartner, der i form af arrangementer, netværksskabelse og formidling understøtter undervisningen i natur, teknik og sundhed. En koordineret intern videndeling sikrer fortløbende udvikling og kvalitetssikring af nye arrangementer. Økonomi og understøttelse af projektaktiviteter Kvaliteten i de projekter NTS-centeret deltager i bliver sikret i form af sparring fra sekretariatet, både til budgetlægning, administration og økonomistyring. Sekretariatet arbejder med at udvikle redskaber, der også fremadrettet skal sikrer en solid understøttelse af projektaktiviteter, og har i efteråret 2011 sat fokus på udviklingen af en projektunderstøttende økonomistyring. 14 NTS-CENTERET

15 NTS-CENTERET 15

16 Formål 2 At indsamle og formidle forsknings-, udviklings- og praksisbaseret viden inden for undervisningen i natur, teknik og sundhed via en webportal - samt ved efter- og videreuddannelse af lærere. Videnindsamling og udbredelse af viden er en integreret del i alle NTS-centerets tiltag både nationalt og regionalt. I 2011 har vi især fokuseret på at udvikle og etablere den portal - NTSnet.dk - som skal være fundament for NTS-centerets elektroniske formidling. Der er lagt vægt på at etablere et portalmiljø, der tilgodeser undervisernes behov og samtidig fungerer som et dynamisk samlingspunkt, hvor aktører fra det naturfaglige miljø kan finde og udbrede information. I forhold til indsamling af viden har NTS-centeret især haft fokus på det uformelle miljø, som er meget lokalt orienteret og dækker over mange forskellige aktører og profiler. De mange initiativer er blevet kortlagt på nationalt plan og samlet i en database, som formidles via Tæt på dig på NTSnet.dk. For at stimulere området har vi forsøgsvis igangsat mindre projekter med fokus på kortlægning af de uformelle miljøer, der ikke kan tale for sig selv, for eksempel kortlægning og udvikling af undervisningsmaterialer til geologiske hotspots på lokalt niveau. Målet har været at skabe et miljø, der spiller sammen med de allerede eksisterende tilbud og skaber sammenhæng mellem enkelte brugers behov for viden og kommunikation. Et af midlerne er et samarbejde med portalerne EMU og Videnskab.dk. Desuden er der indgået kontrakter og aftaler med eksempelvis det landsdækkende CFU, universitetsmiljøet og med aktører fra de uformelle miljøer. De forskellige aktører får mulighed for selv at annoncere kursustilbud og engagementer via kalendersystemet og geografiske kort samt at etablere blogs til konferencer m.v. Ligeledes arbejder vi på at udvikle formidlingsvenlige indlæg om forskningsresultater, så de umiddelbart kan tænkes ind i undervisningspraksis. Efteruddannelse har centeret prioriteret via et samarbejde med de eksisterende miljøer, hvor vi blandt andet har igangsat Projekt X. Dette projekt er rettet mod udvikling af nye efteruddannelseskoncepter i Region Syddanmark. Projekt X varetages i praksis af UC Syddanmark og UC Lillebælt, der står for projektledelse og udførelse af projektet i samspil med regionens skoler og ungdomsuddannelsesmiljø. De regionale centre har desuden etableret workshops med fokus på inspiration og læring rettet mod undervisningsmiljøet, forskellige netværk og/eller kommunale naturfagskoordinatorer 16 NTS-CENTERET

17 NTSnet Ved NTS-centerets årskonference blev første version af NTSnet.dk lanceret. NTSnet.dk giver en fælles indgang til de mange muligheder, aktiviteter, materialer, projekter og personer, der kan hjælpe i den daglige undervisning inden for natur, teknik og sundhed. NTSnet.dk er målrettet undervisere, men alle der har lyst kan være med. I praksis er det en værktøjsbaseret portal med en række funktionaliteter, der sigter på at gøre hverdagen lettere for underviseren eller projektholderen. De primære områder i den første udgave af NTSnet. dk udgøres af: Tæt på dig, der giver inspiration og overblik over mulighederne i brugerens eget nærområde. På et Danmarkskort med søgefunktioner finder man alt fra besøgstilbud på de lokale naturskoler, museer, oplevelsesparker til forløb skræddersyet til lokale virksomheder eller naturområder. Til din undervisning, der er en samling af undervisningsforløb og aktiviteter målrettet undervisningen i natur, teknik og sundhed. Her suppleres de lokale muligheder med forløb, som ikke er bundet af tid og sted. Projektbørsen, der skal sikre et overblik over mulighederne for at søge om støtte til brugernes egne idéer - store som små, finde nye samarbejdspartnere, eller blive opdateret på andre projekter. Grupper giver dig muligheder for at kommunikere og deltage i faglige diskussioner, hvad enten det er i et netværk i dit nærområde, en arbejdsgruppe, et projekt, en åben debat omkring et bestemt fag eller emne, eller noget helt andet. Kalender, der er en søgbar kalender, over kommende begivenheder indenfor natur, teknik og sundhed. Alle brugere og organisationer kan selv tilføje begivenheder. Nyheder og blog, der indeholder nyt om gode ideer og succeshistorier fra kommuner, skoler, netværk og udviklingsprojekter Temaer om relevante og aktuelle emner. Eksempelvis linjebaseret udskoling, kommunal værktøjskasse, brobygning, sundhed og naturfag m.fl. Hovedparten af det nuværende indhold er kommet på nettet gennem NTS-centerets egen indsats. Det klare fokus for den næste periode er at øge andelen af indhold, som kommer fra brugerne selv og opbygge et aktivt fællesskab blandt brugerne. På indholdssiden skal det dels ske gennem implementering af de samarbejdsaftaler der er indgået om synkronisering af indhold mellem andre relevante sites, og ved at sikre at det bliver så let som muligt for alle at bidrage med deres eget indhold. Det er en vigtig pointe at inddrage alle relevante aktører i det daglige arbejde med at udvikle, udbygge og anvende NTSnet.dk. Ambitionen for det næste år er at øge antallet af registrerede brugere fra de nuværende knap 600 til 3000, og se en tilsvarende kraftig stigning i indhold, der tilføjes til NTSnet. dk af brugerne. Siden lanceringen i marts er der på NTSnet: Publiceret mere end: 800 forløb, aktiviteter og materialer 350 begivenheder i kalenderen 65 fonde og støttemuligheder Indgået samarbejdsaftaler om indhold med: EMU Videnskab.dk Centre For Undervisningsmidler UNF - Ungdommens Naturvidenskabelige Forening NTS-CENTERET 17

18 2.2. Videnindsamling NTS-centeret arbejder med at koordinere og udvikle samarbejdet mellem de formelle og uformelle læringsmiljøer. Betingelsen for at denne indsats bliver succesfuld, er at man har et struktureret overblik over eksisterende netværk, projekter og aktiviteter rettet mod undervisning i natur, teknik og sundhed. Videnindsamling er derfor et indsatsområde, der har høj prioritet og indtænkes i alle større projekter støttet af NTS-centeret. De uformelle læringsmiljøer For at få et overblik over de uformelle læringsmiljøer i Danmark er der sat forskellige initiativer i gang. I ProjektSyd fra bh. til ph.d. er der lavet en deskresearch, der kortlægger og vurderer eksisterende portaler med undervisning, der er rettet mod undervisningen i natur, teknik og sundhed. På NTS-centrene er der lavet workshops, temadage og konferencer med uformelle læringsmiljøer som samarbejdspartnere. Internt er der lavet en samlet og struktureret liste over uformelle læringsmiljøer. Der er etableret kontakt til en lang række uformelle læringsmiljøer (virksomheder, museer, science centre, naturskoler, m.fl.), hvilket blandt andet har givet konkrete resultater i form af naturfaglige besøgssteder på kortet Tæt på dig på NTSnet.dk NTS-centerets regionalledere deltager i en række eksisterende netværk, der inkluderer eller omhandler de uformelle læringsmiljøer. Naturfagskortet Naturfagskortet er et eksempel på et lokalt initiativ, der skal kortlægge og beskrive lokaliteter, der er interessante at inddrage i den naturfaglige undervisning i Sønderborg og opland. Naturfagskortet bliver integreret i NTSnet.dk s funktion Tæt på dig. Erfaringer genereret i projektet vil desuden kunne danne grundlag for, hvordan andre kommuner kan arbejde med at indsamle og vedligeholde data om lokale naturfaglige ressourcer. netværk, indtastning af uformelle læringsmiljøer på NTSnet. dk - samt afholdelse af en workshop med fokus på dels uformelle læringsmiljøer og dels årsplanlægning, øges brugen af uformelle læringsmiljøer i naturfagsundervisning. Samarbejde imellem de uformelle læringsmiljøer og folkeskolen i Hvidovre Hvidovre Kommune arbejder for at styrke samarbejdet mellem kommunens grundskoler og virksomheder. Målet er, at virksomhedernes kapacitet som uformelle læringsrum inddrages og udnyttes i undervisningen i natur, teknik og sundhed. Indsatsen baseres på eksemplariske undervisningsforløb udviklet af naturfagslærere i et etableret netværk. Allerede nu er de første af de udviklede undervisningsforløb på virksomheder og byens værker tilgængelige på NTSnet. Projektets succes måles i en større bevidsthed og villighed blandt lærerne til at inddrage virksomhederne i den naturfaglige undervisning. Projektet vil indsamle erfaringer med, hvordan virksomhedsbesøg tilrettelægges, så det giver værdi for såvel virksomhed som skole. Erfaringerne vil blive delt med andre på NTSnet.dk 2.3. Formidling og videndeling For NTS-centeret er det et centralt mål, at nå så bredt et udsnit af målgruppen som muligt. Viden og erfaringer fra projekter, aktiviteter og samarbejder, skal bredes ud til lærere, pædagoger og formidlere, der arbejder med undervisning indenfor natur, teknik og sundhed. NTSnet.dk er én vigtig indsats i dette arbejde, mens workshops, temadage og konferencer er en anden. Herudover benyttes en vifte af kommunikationskanaler til at udbrede kendskabet til NTScenterets arbejde og til at dele den indsamlede viden. Det månedlige nyhedsbrev NTS-centeret udsender hver måned sit nyhedsbrev. Nyhedsbrevet samler en lang række informationer fra både NTScenterets hjemmeside og fra NTSnet.dk. På sigt er det målet at nyhedsbrevet skal målrettes den enkelte abonnent. Pt. er der 922 abonnenter. Operation inspiration Operation Inspiration skal belyse de muligheder og ressourcer - både menneskelige og materielle - der er i Svendborg kommune, og gøre dem lettere at bruge i forbindelse med naturfagsundervisningen. Igennem dannelsen af et naturfagligt I nyhedsbrevet omtales alle centrale samarbejdspartnere, værtssteder, projekter og en lang række relevante arrangementer og tilbud til uddannelsesinstitutioner og undervisere. 18 NTS-CENTERET

19 Omtale af aktiviteter i dagspressen De enkelte NTS-centres aktiviteter bliver løbende dokumenteret og formidlet af egne regionalledere eller en tilknyttet journalist. I forbindelse med alle arrangementer sørger vi for en tæt kontakt til dagspressen, hvilket har medført omtale i en række regionale medier. Faglige tidsskrifter NTS-centeret samarbejder med de faglige lærerforeninger i grundskolen og på ungdomsuddannelserne og har haft artikler i bl.a. fagtidsskriftet Mona, som til gengæld bidrager med blogindlæg til NTSnet.dk. Herudover har vi faste artikler i Magasinet Skolen og har indledt et samarbejde med Folkeskolen, der skal sikre en fremadrettet dækning Efteruddannelse af lærere NTS-centeret understøtter efteruddannelse og opkvalificering af lærere gennem projektaktiviteter og regionale workshops og netværk. I 2011 og 2012 har NTS-centeret valgt at sætte fokus på efteruddannelsesområdet i forbindelse med den kommunale indsats. Herudover har NTS-centeret etableret et samarbejde med CFU på landsplan, der skal understøtte en generel indsats på efteruddannelsesområdet. Projekt X Efteruddannelse på kommunalt plan er overskriften, når Projekt X går i luften. NTS-centeret vil i samarbejde med kommuner, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser udvikle efteruddannelsestilbud med inkludering af følgende elementer: Inddragelse af events i undervisningen Styrket erhvervstilknytning til undervisningen Lærernes opkvalificering og netværksdannelse Sammenhængende læseplan og lokalt udviklede undervisningsforløb I relation til opkvalificeringen arbejdes med udvikling en sammenhængende læseplan samt undervisningsmaterialer til de forskellige elevgrupper. Projektet bliver startet op i efteråret D og digital undervisning NTS-center Sjælland har afholdt kurser med skanning, modellering og printning af rummelige prospekter. Desuden har NTS-centeret oprettet et netværk af undervisere og museer, der har lånt identiske 3D skannere. Scannerne overdrages vederlagsfrit til udlånet i CFU under UCSJ sammen med udviklede undervisningsforløb, når netværket har afprøvet dem. Udbud af efteruddannelsesforløb og konferenceaktiviteter Såvel CFU som NTS-centeret formidler undervisningsmaterialer, kursus- og efteruddannelsestilbud til brug i uddannelsessystemet. Begge parter kan inddrage relevante dele af disse tilbud i egen formidling. Der udvikles desuden et særskilt område på NTSnet.dk, hvor CFU s uddannelsestilbud kan ses. Så længe CFU udbyder konferencerne Fremtidens Naturfag understøtter NTS-centeret disse konferencer i forhold til den regionale forankring og ved blogmiljø på NTSnet.dk. Eksempler på omtale og artikler Nordjyske MythBusters: What dælen do we do? Brobygning - mere maraton end sprint: Brobygning er ikke sprint på 100 meter, det er maraton.. Projekt ung til ung: 2,43 mill. til naturfagsprojekt i Nordjylland Sammen kan vi styrke børn og unges interesse for de naturfaglige fag:..fem centre styrke interessen for natur, teknik og sundhed.. NTS-CENTERET 19

20 Formål 3 At understøtte netværksdannelser for lærere og netværksdannelser mellem uddannelsesinstitutionerne og det omgivende samfund, herunder offentlige og private virksomheder. Netværk og netværksdannelser er et diffust område, hvor NTS-centeret både arbejder med at danne sig et overblik over eksisterende netværk, og understøtte udvikling af nye et arbejde der løbende sker gennem kontakt med skoler, kommuner og andre aktører. Desuden arbejder vi strategisk på at skabe kontakt til og samarbejde med nationale netværk og foreninger. NTS-centeret har prioriteret et tæt samarbejde med NatNet, som er et netværk etableret i Cand-regi (Center for anvendt naturfagsdidaktik). Samarbejdet har indtil nu fokuseret på løbende sparring og support i forhold til projektudvikling. Desuden er Cands projekter tilgængelige via NTSnet.dk. NTS-centeret har gennem NatNet fået en tæt kontakt til læreruddannelsesmiljøet og udviklingen indenfor dette, som på sigt gerne skulle give anledning til konkrete samarbejdsaktiviteter og nye netværksdannelser med læreruddannelsesmiljøet på internationalt, nationalt og regionalt niveau. NTS-centerets nationale konference er dedikeret til mødet mellem de forskellige aktører fra det formelle og det uformelle miljø - samt op gennem uddannelsesmiljøet. Det har gjort den årlige konference til en buket af oplevelser og indlæg. Et sted hvor de forskellige aktører kan blive klogere inden for deres eget område, men samtidig få mulighed for at snuse til de andre miljøer og skabe relationer på tværs. Dermed skabes grobund for videndeling og inspiration på tværs af faggrænser og læringsmiljøer. Fokus på erhvervsvirksomheder sker især i samarbejde med Naturvidenskabernes Hus. Blandt andet gennem arbejde med en systematisk afdækning af gode måder at etablere virksomhedssamarbejde på for skoler og ungdomsuddannelser. Desuden fokuseres der på, hvordan kommuner kan styrke samspillet mellem skoler og virksomheder. Projektet Inno-elev i Frederikssund kommune er et eksempel på denne satsning. Som en del af sit netværksinitiativ har NTS-centeret understøttet arbejdet med UBU (Uddannelse for Bæredygtig Udvikling). Centeret er repræsenteret i bestyrelsen for RCE-Denmark og har på regionalt niveau samarbejdet med DNF vedrørende de aktiviteter, som DNF har påtaget sig at udfolde på vegne af UVM. Herunder den regionale organisering af de udpegede initiativer i Region Sjælland og Region Nordjylland. 20 NTS-CENTERET

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

NTS-CENTERETS ÅRSBERETNING 2010

NTS-CENTERETS ÅRSBERETNING 2010 ÅRSBERETNING 2010 NTS-CENTERETS ÅRSBERETNING 2010 Denne årsberetning er formuleret ud fra de fire formål, der også danner grundlaget for NTScenterets daglige aktiviteter. Yderligere information om lovgrundlaget

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9,

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Tirsdag den 15. februar 2011 kl. 15.00-18.00 på Hilton, København Deltagere: Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann, Nils O. Andersen, Wenche Erlien. Lene Beck Mikkelsen

Læs mere

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed forord Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige og

Læs mere

Kolding kommunes naturfagsstrategi

Kolding kommunes naturfagsstrategi Kolding kommunes naturfagsstrategi Vision Visionen med denne naturfagsstrategi er at løfte naturfagsundervisningen i Kolding Kommune, således at naturfagsundervisningen i Kolding Kommune er kendt for at

Læs mere

Læring & kompetencer. delrapport

Læring & kompetencer. delrapport Læring & kompetencer delrapport Sønderborg november 2009 1 Læring og kompetenceudvikling Skal de omtalte ambitiøse tekniske og forretningsmæssige visioner i ProjectZero masterplanen realiseres, vil den

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Hvidovre som Science-kommune Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Udarbejdet af Flemming S. Hansen Pædagogisk Center maj 2009 1 Hvidovre som Science-kommune Materialet er udarbejdet af

Læs mere

Udbud af målrettede efteruddannelseskurser i Aalborg kommune

Udbud af målrettede efteruddannelseskurser i Aalborg kommune Udbud af målrettede efteruddannelseskurser i Aalborg kommune En del af den samlede indsats for at styrke naturfagene NTS-CENTERET 1 Opbygning, udvikling og opretholdelse af en stærk naturfaglig kultur

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning

Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning Projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning CASE Center for Applied Science in Education I projekt CASE Fremtidssikret naturvidenskabelig undervisning har det været målet at gøre naturfagsundervisningen

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1

Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Referat af bestyrelsesmøde nr.17 Fredag d. 15. marts 2013 kl. 13.00-16.00, Skejbyvej 1, 8240 Århus - mødelokale 1 Deltagere: Harald E Mikkelsen, Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann Wiencke, Mai Louise

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole 2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen

Læs mere

Samspillet mellem Faaborg-Midtfyn kommune og ungdomsuddannelser. nye udfordringer og nye perspektiver

Samspillet mellem Faaborg-Midtfyn kommune og ungdomsuddannelser. nye udfordringer og nye perspektiver Samspillet mellem Faaborg-Midtfyn kommune og ungdomsuddannelser nye udfordringer og nye perspektiver Alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse Faaborg-Midtfyn kommunes strategi Udviklingsstrategi Aftale

Læs mere

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Undersøgelse af undervisningen i naturfagene Om undersøgelsen Den 3. juni 2010 Danmarks Lærerforening har foretaget en undersøgelse, der skal sætte fokus på naturfagene i folkeskolen herunder, hvordan

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Indhold: Baggrund, vision og målbare mål Projektorganisation Projektelementer Omfang Uddannelsesplan Tidsramme Skoleledernes rolle Udvælgelse

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

1. november 2007 Carl P. Knudsen Deltagere! Region Hovedstaden " Allerød Gymnasium " Helsingør Gymnasium " Gl. Hellerup Gymnasium " Nærum Gymnasium " Rungsted Gymnasium " Rysensteen Gymnasium " Teknisk

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation

Newton-rum på Risbjergskolen. Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen Projektpræsentation Newton-rum på Risbjergskolen I det følgende beskrives et projekt, der sigter på at give matematik- og naturfagsundervisningen, i første omgang på Risbjergskolen

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer

Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Fælles ungeindsats for Østdanmark Oversigt over nuværende og kommende initiativer Maj 2015 Dette notat er en oversigt over aktuelle indsatser og initiativer, som parterne bag netværket En fælles ungeindsats

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune

Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune et etableret og struktureret samarbejde indenfor det naturfaglige område mellem kommunens skoler, de lokale uddannelsesinstitutioner, de lokale

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Evaluering af One Stop Erhvervsservice

Evaluering af One Stop Erhvervsservice Bilag 1 Evaluering af One Stop Erhvervsservice Indholdsfortegnelse 1 Etablering af én indgang for virksomheder virksomhedsservice 1 Tilfredshedsmålinger 2 On-line-målinger 3 Skrivekursus 3 Professional

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse

Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse Indkaldelse af tilbud om Udvikling af PC spil til brug for uddannelse om Spillet skal udvikles som en del af projektet, et projekt støttet af Vækstforum Syddanmark og EU's regionalfond. Projektet Energi

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

DGI Leder- og Foreningsudvikling

DGI Leder- og Foreningsudvikling Undervisningsplatform for Fremtidens Idrætsleder 2014 2016 Formål for Fremtidens Idrætsleder Fremtidens Idrætsleder og det samlede højskoleophold har til hensigt: At skabe potentielle unge idræts-/foreningsledere

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet

Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftale om vidensamarbejde mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet Aftalens parter Aftalen er indgået mellem Randers Kommune og Aalborg Universitet (AAU). Aftaleperiode Aftalen gælder for juni 2012

Læs mere

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse

procesfacilitator tilbyder interne kurser i procesledelse tilbyder interne kurser i procesledelse Som koordinator har jeg stor glæde af kurset hos Procesfacilitator, fordi jeg kan bruge metoderne direkte i mit udviklingsarbejde. På Aabenraa Bibliotekerne har

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab

Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Hvidovre Kommunes Ungepartnerskab Udmøntningsplan Baggrund I Hvidovre gennemfører ca. 85 procent af alle unge en ungdomsuddannelse. Det er et udmærket tal, men der skal sættes målrettet ind for, at kommunen

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Børne- og Ungdomsudvalget

Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget Dagsorden 11-04-2014 kl. 08:00 Udvalgsværelse 1 Medlemmer Bodil Kornbek Mette Schmidt Olsen Morten Normann Jørgensen Birgitte Hannibal Anne Jeremiassen Mette Hoff Henrik Bang

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313

Den 21. august 2014. Sags ID: SAG-2013-07271 Dok.ID: 1829028. JSP@kl.dk/hkm Direkte 3370 3252 Mobil 2947 2313 Projektbeskrivelse: Afdække og arbejde med nye roller på biblioteksområdet. Udvikling af nye funktioner på folkebibliotekerne hvilke roller og kompetencebehov sætter det på dagsordenen Folkebibliotekerne

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 6,

Referat fra bestyrelsesmøde nr. 6, Referat fra bestyrelsesmøde nr. 6, Torsdag den 17. juni 2010 på Experimentarium kl. 15.00 18.00 Deltagere: Nils O. Andersen, Randi Brinckmann Wencke, Claus Hviid Christensen og Wenche Erlien, Gitte Bailey

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø)

Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø) Ansættelse af national talentchef for Science Talenter (Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø) Stillings- og personprofil: Stillingen som talentchef på Mærsk McKinney Møller Videncenter (ScienceTalenter)

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN

SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN SKOLE-VIRKSOMHEDS- SAMARBEJDE I UDSKOLINGEN Skole-virksomhedssamarbejde i udskolingen Redaktion: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Deloitte Design: Deloitte Fotografi: Colourbox, Ulrik

Læs mere

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Dokumentet består af tre dele: Første del er selve formidlings/rekrutteringsstrategien for fakultetet. Denne strategi er igen opdelt i

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere