Velkommen til NTS-centerets årsberetning 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velkommen til NTS-centerets årsberetning 2011"

Transkript

1 Årsberetning 2011

2 Velkommen til NTS-centerets årsberetning 2011 Endnu et år er gået. Et år hvor tankerne omkring samarbejde og arbejdet med et fælles løft har båret frugt. NTS-centeret er ved at få solidt fodfæste, såvel nationalt som regionalt. Det ville naturligvis ikke have været muligt uden gode samarbejdsrelationer til de mange centre, organisationer, netværk og foreninger, der tegner undervisningsmiljøet indenfor natur, teknik og sundhed. Centerets medarbejdere er blevet mødt med åbenhed overalt. Derfor vil jeg gerne takke jer alle for det gode samarbejde i og jeg ser frem til at fortsætte det i I denne årsberetning kan du læse om mange af de projekter, ideer og tanker, der er blevet ført ud i livet i Rigtig god fornøjelse Lene Beck Mikkelsen Direktør

3 NTS-centerets prioritering i 2011 Regionalt har NTS-centeret sat fokus på den kommunale forankring I 2010 aftaltes det med UVM, at de etablerede science kommuner fra projekt Science-kommuner understøttes af NTScenteret efter projektets afslutning og herefter indgår som en naturlig del af de regionale centres kommunale arbejde. Affødt af dette har NTS-centeret i 2011 formuleret en strategi for centerets kommunale indsats, der skal understøtte et løft af naturfagsområdet i alle landets kommuner. De regionale centre har arbejdet fokuseret på at etablere kontakt med og afdække de enkelte kommuners profiler vedrørende: Kommunens eksisterende indsats i arbejdet med at udvikle en bedre naturfagskultur (koordinatorfunktion, samarbejde med det uformelle miljø, strategi, projekter, etc.) Kommunens erhvervsprofil, herunder forskning og udviklingsorienterede virksomheder Kommunens uddannelsesprofil (grundskole, ungdomsuddannelser, KVU, MVU mv.) Kommunens samarbejdsønsker I forbindelse med dette arbejde lægger de regionale centre særlig vægt på, at der for hver kommune lægges en plan for indsatsen inkluderet succeskriterier og aftaler mellem de regionale centre og de enkelte kommuner. Organiseringen og indsatsen har medført, at de regionale centre er blevet forankret og har fået etableret kontakter og netværk til både det formelle og uformelle miljø i de enkelte regioner og på kommunalt plan til naturfagskoordinatorerne og naturfaglærerne. Forankringen understøttes gennem aktiviteter, konferencer, workshops, kontaktmøder med kommuner og skoler, projektfacilitering og et målrettet netværksarbejde. Nationalt har NTS-centeret valgt at sætte særligt fokus på centerets formidling, videndeling og netværksunderstøttelse NTS-centeret har valgt at understøtte det formelle og det uformelle miljø i form af en række indsatser: Et portal miljø, der blev udviklet i foråret 2011 og løbende tilpasses og videreudvikles En årlig konference, hvor de formelle og uformelle miljøer får mulighed for at mødes om en fælles oplevelse og videndeling på tværs af organisationer Netværksmøder og samarbejdsaftaler, der styrker og formaliserer samarbejdet med det formelle og det uformelle miljø på nationalt og regionalt niveau, herunder blandt andet aftaler med: KU, repræsenteret ved IND - Institut for naturfagenes didaktik CFU erne i Danmark på tværs af UC ere Videnskab.dk UNF - Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Region Syd med henblik på at understøtte regionens politiske mål om at blive science region Natnet.dk naturlige udfordringer NTS-centeret er desuden involveret i en række større projektsatsninger, hvor samarbejdet med en række aktører konkretiseres og forankres i miljøets praksisområder rettet mod NTS-centerets formål: At styrke interessen for, rekrutteringen til og kvaliteten af undervisningen i natur, teknik og sundhed i det danske uddannelsessystem. Eksempler på disse projekter og samarbejder kan ses på: I det følgende giver vi et bud på, hvordan centeret praktiserer sin indsats i forhold til lovens fire formål. De forskellige områder er eksemplificeret med et udvalg af projekter og aktiviteter, der har fundet sted eller er i gangsat i Det er ikke en kronologisk gennemgang og de beskrevne indsatser, projekter og aktiviteter udgør ikke en fuldstændig liste, men er udvalgt som eksempler på målrettede tilgange, der understøtter NTS-centerets formål. NTS-CENTERET 3

4 Formål 1 At støtte læreres og institutions ledelsers arbejde med at styrke, forny og udvikle undervisningen i natur, teknik og sundhed samt relevante tilgrænsende fagområder i grund skolen, ungdomsuddannelserne og de relevante videregående uddannelser, herunder gennem it-baserede undervisningsmaterialer. Fornyelse og nytænkning helt ind i underviserens praksis er det, der står de regionale centres hjerter nærmest. Det er her regionallederne arbejder med at nå ud til de enkelte skoler gennem den kommunale indsats, og det er her de støtter lokale projekter, der rækker helt ind i klasselokalet og gennemføres i samarbejde med lærere, naturfagskoordinatorer og medarbejdere fra det uformelle læringsmiljø. NTS-centerets første store projekt Projekt Syd fra børnehave til ph.d., er eksemplarisk for denne indsats, hvor arbejdsgrupper i hele regionen på tværs af de uformelle og formelle miljøer arbejder med at udvikle nyt undervisningsmateriale. Materialet retter sig specifikt mod at skabe faglig og fagdidaktisk sammenhæng i undervisning, hvor uformelle miljøer inddrages. Dette område er også omdrejningspunkt for større nationale indsatser - Senest NTScenterets engagement i det nye fag Geovidenskab A og løbende i forbindelse med arbejdsgruppen - Naturfag i tiden, et forum, der arbejder med at kvalificere debatten omkring naturfagenes fremtidige organisering. Arbejdet i Naturfag i tiden spiller tæt sammen med en anden national indsats, hvor centeret er ved at afdække modeller til og muligheder for at styrke naturfagene via emnebaserede udskolingsforløb. 4 NTS-CENTERET

5 De mange målgrupper Borgere i rollerne som forældre, vælgere og erhvervsaktive Selvejende institutioner og staten (Ungdomsuddannelserne, UC, Universiteter, Undervisningsministeriet, NTS-centeret) Politikere/forvaltning i kommunen (Naturfagskoordinator, struktur, samarbejdsrelationer, erhvervsudvikling) Uformelle læringsrum (Sciencecentre, naturskoler, virksomheder, rollemodeller, naturområder, biblioteker m.fl.) Skolen (Ledelse, kolleger og faciliteter) Naturfagslærer Elever (interesse for natur, teknik og sundhed) NTS-CENTERET 5

6 1.1 Den kommunale strategi NTS-centerets kommunale strategi støtter op om kommunernes udvikling af en koordineret naturfagsindsats. Denne strategi bliver tilpasset den enkelte kommunes behov og interesser. Ambitionen er, at opnå en fælles indsats både fra politisk hold, skoleforvaltning, skoleledelse, lærere og andre relevante samarbejdsparter. NTS-centerets rolle vil i denne forbindelse være rådgivende, koordinerende, videndelende, videnskabende og faciliterende. NTS-centeret støtter alle kommuner i at styrke naturfagsundervisningen NTS-centeret har i forlængelse af en aftale med Undervisningsministeriet og Dansk Naturvidenskabsformidling (DNF) overtaget og videreført Science kommune-projektet, så de 25 Science-kommuner fortsat har et forum for erfaringsudveksling og videreudvikling. Erfaringerne fra Science-kommune projektet har dannet grundlag for formuleringen af en kommunal strategi, der er rettet mod alle landets kommuner. I 2011 har regionallederne på NTS-centrene taget kontakt til landets kommuner med det formål at få skabt en forståelse for, hvordan NTS-centeret kan hjælpe med at styrke undervisningen i natur, teknik og sundhed. Det har mange steder været starten på en dialog med skoleledelser og forvaltninger. En dialog, der er det første skridt i retning af, at få kommunerne til at prioritere udvikling af naturfagsområdet i de kommende år. Syv primære indsatsområder på skolerne For at styrke en konkret indsats overfor lærere og elever på skolerne har NTS-centeret udvalgt syv indsatsområder. Hensigten er, at kommunerne vælger et omfang og en indsats, der er tilpasset deres forudsætninger. Kommunerne er meget forskellige. Den indsats der skal ske i den enkelte kommune skal bygge på de hjørnesten der er, og initiativer opbygges, der hvor det er muligt og hvor de kan bære frugt. NTS-centeret går til opgaven med åbenhed overfor de løsninger man har valgt, men tilbyder samtidig en dynamisk sparring og kan bidrage med erfaringer og løsninger, der har både kvalitet og holdbarhed. 1. En styrket naturfagskultur på skolerne 2. Velfungerende netværk på tværs af institutioner 3. God undervisningspraksis 4. Efter- og videreuddannelse 5. Brobygning 6. Samarbejde mellem formelle og uformelle læringsmiljøer 7. Naturfaglige events Det er en afgørende pointe i NTS-centerets strategi, at det er nødvendigt at involvere mange forskellige målgrupper for at sikre en helhedsorienteret indsats. Flere parter på forskellige beslutningsniveauer inddrages, så udfordringen ikke overlades til den enkelte skole eller den enkelte lærer. Det er nødvendigt, at mange tager et fælles ansvar for at sikre et naturfagligt løft. 6 NTS-CENTERET

7 NTS-CENTERET 7

8 Styregruppe Et politisk arbejde Naturfagsstrategi Kvalitetsrapport Indsatsområder blandt lærerne Naturfagskoordinator Skoleledere og rektorers opbakning Værktøjer til en kommunal indsats Naturfagskoordinator For at opnå struktur og synergi omkring arbejdet med et naturfagsløft i kommunen, er det vigtigt, at der skabes basis for etableringen af en stilling til ansvarlig person, der kan igangsætte og koordinere denne opgave - en naturfagskoordinator. NTS-center Syddanmark har turbo på den kommunale indsats Der er sat ekstra turbo på Region Syddanmark, hvor NTScenter Syddanmark har etableret et tæt samarbejde med regionen. Dette er sket i tilknytning til regionens ambition om at være en Science Region. Modellen kendes fra Science kommunerne, men NTS-centeret ønsker at udbrede den til hele landet. De 25 Science kommuners engagement i naturfag videreføres dog stadigt i et nært samarbejde imellem NTS-centerets regionale ledere og naturfagskoordinatorerne i de enkelte kommuner. Derudover inviteres Science-kommunerne ligesom de andre kommuner til deltagelse både i regionale og nationale møder for koordinatorerne, hvor der sættes fokus på erfaringsudveksling og (videre)udvikling af et naturfagsløft i de enkelte kommuner. Der er afholdt regionale møder i alle delregioner og det første nationale møde for koordinatorerne blev afholdt d. 27. oktober Ud fra ovennævnte ambition er der indgået et samarbejde, hvor Region Syddanmark og NTS-center Syddanmark arbejder på at etablere en kommunal infrastruktur. Det sker i form af netværk mellem kommuner inden for det naturvidenskabelige område (Projekt Science Region Syd), og via samarbejde med Dansk Naturvidenskabsformidling. Det overordnede mål er, at flest mulige kommuner udarbejder strategier for at udvikle undervisningen indenfor natur, teknik og sundhed i grundskolerne. Konkret arbejdes der med målsætningen ved regionale workshoparrangementer, hvor kommunernes naturfagskoordinatorer og deres respektive samarbejdspartnere sammen udvikler kommunale sciencestrategier. Det involverer blandt andet et samarbejde med det lokale erhvervsliv. Desuden inviteres det politiske niveau (typisk formanden for børne- og uddannelsesudvalget i de respektive kommuner) til workshoparrangementerne, for at skabe den bedst mulige forankring og opfølgning i kommunerne. 8 NTS-CENTERET

9 Region Syddanmark definerer en science region som følgende: En science region er kendetegnet ved, at der arbejdes målrettet med at udvikle undervisningen indenfor fagområderne natur, teknik og sundhed. Undervisningen for disse tre fagområder skal udvikles lige fra grundskole og til universitet, så flere vælger naturfaglige retninger i ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser. Et sådan fokus vil hæve det samlede kompetenceniveau til gavn for både det offentlige og private arbejdsmarked. (Region Syddanmark). NTS-center Syddanmark og DNF har arbejdet med profileringen af initiativet og der blev den 21. september 2011 afholdt det første Kick-off møde for både koordinatorer og politikere. Ved den lejlighed blev der lagt op til, at kommunerne kunne indgå aftale med Region Syddanmark og NTS-center Syddanmark om det fremadrettede forløb. NTS-CENTERET 9

10 Sammenhæng i uddannelseskæden At skabe synergi og sikre samarbejdet mellem de forskellige led i uddannelseskæden er et væsentligt indsatsområde for NTS-centeret. Pædagoger og lærere er de centrale nøglepersoner, der skal sikre, at eleverne oplever naturfagsundervisningen som sammenhængende og relevant. NTS-centeret bidrager, gennem projekter, tværgående lærernetværk og udviklingsarbejder, til at skabe dialog mellem undervisere på de forskellige trin og udbrede ideer til at styrke samarbejdet. Interessen starter i børnehaven Skal der gøres noget for naturfagsundervisningen i indskolingen, må man begynde i børnehaven. Flere steder i landet er der igangsat projekter, der arbejder på at fremme naturfag i børnehaven - så børnene har noget med sig ved overgangen til indskolingen. NTS-centeret har i 2011 støttet projekt Naturfaglige læringsmiljøer i børnehaven i Sønderborg. Et projekt der på forskellig vis har sat fokus på overgangsproblematikken. Det har blandt andet betydet, at pædagoger har fået en introduktion til naturfaglige områder, som børn i børnehave og på klassetrin kan arbejde med. Pædagogerne har bidraget til udvikling og deling af viden. På et større arrangement i foråret fik over 300 børn fra forskellige daginstitutioner og skoler mulighed for sammen at opleve naturfagene på nærmeste hold, da de var på stjerneløb i skovene nær Sønderborg. NTS-centeret bygger bro mellem natur/teknik og naturfagene i udskolingen Med de mange ændringer af skolestrukturerne er der blevet en del skoler, der kun går fra klassetrin. Men da naturfagene i de ældste klasser skal bygge på det, som eleverne har lært i natur/teknik, er det væsentligt at skabe dialog mellem lærerne i hhv. 6. og 7. klassetrin om den naturfaglige undervisning. På den baggrund har NTS-center Sjælland taget kontakt til en håndfuld kommuner, der opfordres til at danne netværk af naturfagslærere, der kan sikre, at der bliver fokuseret på den læring, der skal videregives fra 6. klassetrin til naturfagene på 7. klassetrin. Tilbuddet er blevet positivt modtaget og der er taget initiativ til de første møder. Naturfag i tiden - arbejdsgruppe vedr. samtænkning mellem udskolingens naturfag Der har gennem flere år været fokus på den synergieffekt, der kan opnås ved at sammentænke naturfagene (biologi, fysik/kemi, geografi) i grundskolens sidste år. Samtidig er der meget, der tyder på, at en sammentænkning af naturfagene i udskolingen vil fremme elevernes forståelse og interesse for naturfagene. Med Fælles Mål 2009 blev der arbejdet med at opstille enkelte trinmål, der er fælles for 2 eller 3 af fagene. Forskellige foreninger og arbejdsgrupper har peget på etablering af et fælles fag til afløsning af de tre fag. Et sådant tiltag vil kræve et stort forarbejde og en grundig analyse af fordele og ulemper ved et eventuelt fælles sciencefag. Desuden skal det overvejes, om der er behov for uddannelse og efteruddannelse af lærerne eller andre tiltag, der kan støtte lærere og elever i en overgang til et fælles fag ved en eventuel implementering. NTS-centeret har derfor nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra grundskolen, gymnasiet, læreruddannelsen og CFU samt de uformelle læringsmiljøer. Arbejdsgruppen har gennem 2011 har arbejdet med at belyse samtænkning af naturfagene ud fra forskellige synsvinkler: Udskolingslinjer på klassetrin Undervisningsministeriet har i foråret bedt NTS-centeret undersøge mulighederne for, at nts-fagområderne kan få vægt i en fremtidig implementering af de udskolingslinjer, som foreslås i regeringens udspil til en bedre folkeskole, Faglighed og frihed. 10 NTS-CENTERET

11 En opstartskonference den 31. marts fra kl i Ørestaden med deltagelse af en bred kreds af ressourcepersoner (lærere, skoleledere, rektorer og fagkonsulenter fra folkeskoleområdet ungdoms- og erhvervsskoleområdet) anbefalede NTS-centeret at udforme et casebaseret inspirationsmateriale med ideer og værktøjer til etablering af udskolingslinjer med fokus på natur, teknik og sundhed. I materialet indgår skal indgå erfaringer fra skoler, der har erfaringer med linjedannelse: Opgaven for det casebaserede inspirationsmateriale materiale er at give ret konkrete forslag til, hvordan man kan indrette udskolingslinjer på klassetrin med sigte mod fx: Erhvervsuddannelser inden for det tekniske og/ eller sundhedsfaglige område Gymnasiale uddannelser med studieretninger inden for det naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsfaglige område Forslagene skal: Beskrive hvorledes de obligatoriske naturfag på klassetrin kan indgå i arbejdet på udskolingslinjen Så vidt muligt indtænke innovation og entreprenørskab Give gode eksempler på emner, temaer og arbejdsformer, der kan tilgodese målsætningen og fastholde alle elevers engagement om skolearbejdet Være ressourcemæssigt overkommelige for både små og store skoler Peter Norrild har varetaget en indgående research på en række skoler og har arbejdet sammen med Henrik Nørregaard om formulering af case samling som bliver publiceret i foråret Brobygning - hvordan man kan lette overgange fra grundskole til ungdomsuddannelser NTS-centeret formidler og udvikler brobygningsforløb, der giver eleverne et virkelighedsnært indtryk af de krav og forventninger, det næste niveau i givent uddannelsesforløb stiller til de unge, der søger ind på en naturvidenskabelig, teknisk eller sundhedsfaglig uddannelse. I projektet Ung til ung, hvor projektledelsen ligger hos NTS-centeret, er der blandt andet fokus på, at kvaliteten af aktiviteterne udbygges, udvikles og fastholdes. Ikke mindst for at eleverne på det søgende niveau får et reelt og brugbart indtryk af, hvad der foregår på næste niveau. Synsvinkler der belyser samtænkning af naturfagene Elevperspektivet: Læring, interesse, køn Lærerperspektivet: Tradition, holdninger, kultur/ samarbejde Organisationsperspektivet: Fagenes rolle, synlighed organisering og prioritering på den enkelte skole og i folkeskolen som helhed Kulturperspektivet: Hvad står centralt som søjler i de klassiske fag fx teorier, arbejdsformer, betragtningsmåder, paradigmer/verdensbilleder, og hvad er centralt i moderne forskning og teknologiudvikling Didaktiske perspektiver: Aalmene og fagdidaktiske, hvad siger forskningen, hvordan beskriver man undervisningens mål bedst fra centralt hold osv.? Lærerkompetencer: Læreruddannelse og videreuddannelse. Identitetsperspektivet: Faglige identiteter som baggrund for elevers senere valg af studieretning på de gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelse Det internationale perspektiv: Erfaringer fra andre lande Politiske perspektiver: Holdninger til fagene i og udenfor skolen, i erhvervslivet, faglige foreninger, videregående uddannelser osv. NTS-centeret har sat fokus på emnet ved, på NTSnet.dk, at udvælge cases til inspiration til det fremtidige arbejde med at bygge bro mellem uddannelsesniveauerne. Desuden er der i brobygningstemaet mulighed for at se hvilke projekter og hvilke fora, der omhandler brobygning. I det kommunale arbejde sættes der også fokus på at skabe netværk, hvor lærere/undervisere fra alle typer af institutioner er tilknyttet. Det er i dialogen mellem de forskellige lærere og undervisere, at ønsket om synergi opstår, udvikles og fastholdes. NTS-CENTERET 11

12 Giv lærerne nye muligheder NTS-centeret understøtter en række projekter, der har fokus på udvikling og formidling af nye undervisningsmaterialer. Målet er at give lærerne nye muligheder i den daglige undervisning. Blandt andet ved: at give lettere tilgang til materialer, at understøtte udviklingen af nye gennemarbejdede og webbaserede undervisningsforløb og ved at inspirere og motivere til at finde nye muligheder til undervisningen i natur, teknik og sundhed. ScienceLab i Faaborg ScienceLab er et udvidet samarbejde mellem Faaborg Gymnasium, folkeskolerne i Faaborg-Midtfyns Kommune og lokale uformelle læringsmiljøer. Samarbejdet startede i 2007 og har det overordnede formål at øge interessen for naturvidenskabelige fag og emner i grundskolen og i gymnasiet. I løbet af tiden har ScienceLab udviklet adskillige undervisningsaktiviteter og fag- og netværkskurser indenfor forskellig naturfaglige fag og for både elever og lærere. Initiativet er til dels støttet økonomisk af Faaborg-Midtfyns Kommune. Flere af NTS-centerets indsatsområder såsom inddragelse af uformelle læringsmiljøer, udvikling af eksemplariske forløb, skoleudvikling rettet mod naturfaglig kultur og netværk, overgangsproblematikken bliver berørt. NTS-centeret støtter projektet Science- Labs arbejde med at evaluere, dokumentere og formidle erfaringer med netværksopbygning. ScienceLab evaluerer om projektet har haft en effekt i form af øget søgning til gymnasiet blandt eleverne fra de grundskoler, der har indgået i projektsamarbejdet. Som en del af dokumentation udvikles, afprøves og evalueres undervisningsforløb, som kan inspirere til samarbejde mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Forløbene bliver formidlet via NTSnet.dk og baseres på produktionen af korte informative webtekster, billedserier og videoklip, der kan bruges som inspiration for nystartede naturfagsnetværk. Projekt Syd ProjektSyd fra børnehave til phd. har i det forløbne år nedsat 10 arbejdsgrupper, der skal udvikle, afprøve og implementere undervisningsforløb i samarbejdet mellem formelle og uformelle læringsmiljøer. Alt sammen for at ændre de unges opfattelse af naturfaglige fag knyttet til natur, teknik og sundhed. ProjektSyd har fokus på aldersgrupperne grundskolen udskoling samt ungdomsuddannelser. Dette betyder foruden grundskolen, at der udvikles forløb til det traditionelle gymnasium STX, til det tekniske gymnasium HTX, og som repræsentant for erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsuddannelsen. De 10 arbejdsgrupper spænder vidt og favner f.eks. så forskelligartet indhold som fysik på sygehuse, energi fra vand og vind, viden om produktion af mælkeprodukter, teknologiske vurderinger af energibehov i tropiske dyrs stalde, naturen som historie, og naturen som historiefortæller, samt nye pædagogiske metoder, som f.eks. IBSE. Denne bredde er givet ud fra projektets krav om, at undervisningsforløbene skal dække natur, teknik og sundhed med både nye pædagogiske metoder samt brug af ny teknologi. Projekt Syd har afdækket de eksisterende tiltag, som undervisere i Region Syddanmark finder spændende, og via en spørgeskemaundersøgelse søgt efter naturfags- og naturvidenskabelige læreres behov og ønsker. Undervisere i denne gruppe er ikke homogene, men fælles er, at de ønsker nye idéer til en mere kompetent udnyttelse af ud af huset aktiviteter. Aktiviteter der ønskes udviklet i samarbejde med naturskoler, science centre, museer, erhvervsliv mm., og aktiviteter der indeholder mere praktisk/eksperimentelt arbejde og inkluderer ny teknologi samt nye måder at formidle på. Kreativ, Innovativ og Entreprenant Projektlederuddannelse Ryslinge efterskole er en nystartet efterskole, der har valgt en videnskabelig profil. Her har NTS-centeret støttet et projekt, hvor der arbejdes på tre niveauer: elever, lærerstuderende og lærer. For eleverne er målet at opleve naturvidenskab som et potent og anvendeligt værktøj, når man skal arbejde med virkelige projekter. 12 NTS-CENTERET

13 Ryslinge efterskole samarbejder med læreruddannelserne og tilbyder kurser i projektorienteret undervisning, hvor de lærerstuderende deltager direkte i elevernes projektuger. Skolen har samtidig et målrettet fokus på arbejdet med egne læreprocesser. Resultater og produkter fra projektet vil blive formidlet via NTSnet.dk. Udvikling og etablering af digitale læringsobjekter NTS-centeret samarbejder med VIA og Naturfagscenteret i Norge om udvikling og etablering af digitale læringsobjekter. Udviklingstiltagene er sat i gang og de første læringsobjekter vil være tilgængelige i Alle undersøgelser peger på, at der generelt er mangel på relevante digitale undervisningsmidler i Danmark specielt inden for naturfagene. Derfor er der et stort behov for, at få udviklet kvalitetssikrede digitale undervisningsmidler, som er funderet i fælles mål for naturfagene. For at fremme synergien mellem naturfagene i klasse er der med de nye faghæfter (fælles mål) fra august 2010 indskrevet flerfaglige trinmål med samme formulering i 2 eller 3 af fagene: biologi, fysik/kemi og geografi. En af udfordringerne i projektet er at få udviklet læringsobjekter, der kan anvendes af lærerne i forbindelse med planlægning og afvikling af flerfaglige forløb forløb hvor to eller tre af naturfagene samlæses eller samordnes på anden måde. En anden udfordring er at få udviklet et innovativt samarbejde med Nasjonalt senter for naturfag i oplæringen (Naturfagscenteret i Norge) om udvikling af relevante og fagdidaktisk begrundede digitale læringsobjekter. Som et projekt der er forankret i Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed, ser vi ligeledes en udfordring i at tænke den sundhedsfaglige dimension ind i udvikling af læringsobjekterne. Projektet indgår i en større satsning på udvikling af en NTShjemmeside, hvor der også etableres adgang til digitale undervisningsmidler (læringsobjekter) til brug i naturfagsundervisningen: Undervisningsmidler som gør brug af netbaserede læringsaktiviteter, der understøtter samarbejde mellem elever, grupper af elever og lærere. Der skal gives eksempler på hvordan de digitale læringsobjekter kan anvendes i naturvidenskabelige emner/temaer og sættes ind i en aktuel samfundskontekst der kan skabe engagement blandt elever og undervisere. Elever skal diskutere og reflektere over naturvidenskabelige fænomener og deres betydning for deres egen hverdag. Der skal sættes fokus på de unikke potentialer, som ligger i digitale læremidler der kan støtte formidlingen af vanskelige naturfaglige fænomener og processer. Disse skal visualiseres gennem animationer og simuleringer på en sådan måde, at elevernes læringsproces understøttes. NTS-CENTERET 13

14 Rregional repræsentation NTS-centeret når ud i alle dele af landet Et tæt samspil mellem de fem regionale centre og NTS-centerets sekretariat sikrer en koordineret indsats over hele landet. De fem regionale NTS-centre sikrer, at der bliver indsamlet og delt erfaringer fra alle regioner, mens sekretariatet i Sønderborg spiller en vigtig rolle som det centrale led i arbejdet med at skabe et struktureret overblik og understøtte videndelingen på tværs af regionerne. Projekter og fonde Sekretariatet indsamler løbende oplysninger om fonde og projekter i en central database. Oplysningerne formidles via projektbørsen på NTSnet.dk, der samtidig fungerer som et dagligt arbejdsværktøj for regionalledernes arbejde med at koordinere og understøtte projekter. Både projekter og fonde går ofte på tværs af de regionale grænser og er således relevante for hele landet. Temadage over hele landet Temadage i Nordjylland, Science fair på NTS-center Sjælland og Hovedstadens lærerkonferencer er alle eksempler på inspirations- og temadage, der sætter fokus på undervisningen i natur, teknik og sundhed. Lærernes møde med regionallederen er mødet med en lokal sparringspartner, der i form af arrangementer, netværksskabelse og formidling understøtter undervisningen i natur, teknik og sundhed. En koordineret intern videndeling sikrer fortløbende udvikling og kvalitetssikring af nye arrangementer. Økonomi og understøttelse af projektaktiviteter Kvaliteten i de projekter NTS-centeret deltager i bliver sikret i form af sparring fra sekretariatet, både til budgetlægning, administration og økonomistyring. Sekretariatet arbejder med at udvikle redskaber, der også fremadrettet skal sikrer en solid understøttelse af projektaktiviteter, og har i efteråret 2011 sat fokus på udviklingen af en projektunderstøttende økonomistyring. 14 NTS-CENTERET

15 NTS-CENTERET 15

16 Formål 2 At indsamle og formidle forsknings-, udviklings- og praksisbaseret viden inden for undervisningen i natur, teknik og sundhed via en webportal - samt ved efter- og videreuddannelse af lærere. Videnindsamling og udbredelse af viden er en integreret del i alle NTS-centerets tiltag både nationalt og regionalt. I 2011 har vi især fokuseret på at udvikle og etablere den portal - NTSnet.dk - som skal være fundament for NTS-centerets elektroniske formidling. Der er lagt vægt på at etablere et portalmiljø, der tilgodeser undervisernes behov og samtidig fungerer som et dynamisk samlingspunkt, hvor aktører fra det naturfaglige miljø kan finde og udbrede information. I forhold til indsamling af viden har NTS-centeret især haft fokus på det uformelle miljø, som er meget lokalt orienteret og dækker over mange forskellige aktører og profiler. De mange initiativer er blevet kortlagt på nationalt plan og samlet i en database, som formidles via Tæt på dig på NTSnet.dk. For at stimulere området har vi forsøgsvis igangsat mindre projekter med fokus på kortlægning af de uformelle miljøer, der ikke kan tale for sig selv, for eksempel kortlægning og udvikling af undervisningsmaterialer til geologiske hotspots på lokalt niveau. Målet har været at skabe et miljø, der spiller sammen med de allerede eksisterende tilbud og skaber sammenhæng mellem enkelte brugers behov for viden og kommunikation. Et af midlerne er et samarbejde med portalerne EMU og Videnskab.dk. Desuden er der indgået kontrakter og aftaler med eksempelvis det landsdækkende CFU, universitetsmiljøet og med aktører fra de uformelle miljøer. De forskellige aktører får mulighed for selv at annoncere kursustilbud og engagementer via kalendersystemet og geografiske kort samt at etablere blogs til konferencer m.v. Ligeledes arbejder vi på at udvikle formidlingsvenlige indlæg om forskningsresultater, så de umiddelbart kan tænkes ind i undervisningspraksis. Efteruddannelse har centeret prioriteret via et samarbejde med de eksisterende miljøer, hvor vi blandt andet har igangsat Projekt X. Dette projekt er rettet mod udvikling af nye efteruddannelseskoncepter i Region Syddanmark. Projekt X varetages i praksis af UC Syddanmark og UC Lillebælt, der står for projektledelse og udførelse af projektet i samspil med regionens skoler og ungdomsuddannelsesmiljø. De regionale centre har desuden etableret workshops med fokus på inspiration og læring rettet mod undervisningsmiljøet, forskellige netværk og/eller kommunale naturfagskoordinatorer 16 NTS-CENTERET

17 NTSnet Ved NTS-centerets årskonference blev første version af NTSnet.dk lanceret. NTSnet.dk giver en fælles indgang til de mange muligheder, aktiviteter, materialer, projekter og personer, der kan hjælpe i den daglige undervisning inden for natur, teknik og sundhed. NTSnet.dk er målrettet undervisere, men alle der har lyst kan være med. I praksis er det en værktøjsbaseret portal med en række funktionaliteter, der sigter på at gøre hverdagen lettere for underviseren eller projektholderen. De primære områder i den første udgave af NTSnet. dk udgøres af: Tæt på dig, der giver inspiration og overblik over mulighederne i brugerens eget nærområde. På et Danmarkskort med søgefunktioner finder man alt fra besøgstilbud på de lokale naturskoler, museer, oplevelsesparker til forløb skræddersyet til lokale virksomheder eller naturområder. Til din undervisning, der er en samling af undervisningsforløb og aktiviteter målrettet undervisningen i natur, teknik og sundhed. Her suppleres de lokale muligheder med forløb, som ikke er bundet af tid og sted. Projektbørsen, der skal sikre et overblik over mulighederne for at søge om støtte til brugernes egne idéer - store som små, finde nye samarbejdspartnere, eller blive opdateret på andre projekter. Grupper giver dig muligheder for at kommunikere og deltage i faglige diskussioner, hvad enten det er i et netværk i dit nærområde, en arbejdsgruppe, et projekt, en åben debat omkring et bestemt fag eller emne, eller noget helt andet. Kalender, der er en søgbar kalender, over kommende begivenheder indenfor natur, teknik og sundhed. Alle brugere og organisationer kan selv tilføje begivenheder. Nyheder og blog, der indeholder nyt om gode ideer og succeshistorier fra kommuner, skoler, netværk og udviklingsprojekter Temaer om relevante og aktuelle emner. Eksempelvis linjebaseret udskoling, kommunal værktøjskasse, brobygning, sundhed og naturfag m.fl. Hovedparten af det nuværende indhold er kommet på nettet gennem NTS-centerets egen indsats. Det klare fokus for den næste periode er at øge andelen af indhold, som kommer fra brugerne selv og opbygge et aktivt fællesskab blandt brugerne. På indholdssiden skal det dels ske gennem implementering af de samarbejdsaftaler der er indgået om synkronisering af indhold mellem andre relevante sites, og ved at sikre at det bliver så let som muligt for alle at bidrage med deres eget indhold. Det er en vigtig pointe at inddrage alle relevante aktører i det daglige arbejde med at udvikle, udbygge og anvende NTSnet.dk. Ambitionen for det næste år er at øge antallet af registrerede brugere fra de nuværende knap 600 til 3000, og se en tilsvarende kraftig stigning i indhold, der tilføjes til NTSnet. dk af brugerne. Siden lanceringen i marts er der på NTSnet: Publiceret mere end: 800 forløb, aktiviteter og materialer 350 begivenheder i kalenderen 65 fonde og støttemuligheder Indgået samarbejdsaftaler om indhold med: EMU Videnskab.dk Centre For Undervisningsmidler UNF - Ungdommens Naturvidenskabelige Forening NTS-CENTERET 17

18 2.2. Videnindsamling NTS-centeret arbejder med at koordinere og udvikle samarbejdet mellem de formelle og uformelle læringsmiljøer. Betingelsen for at denne indsats bliver succesfuld, er at man har et struktureret overblik over eksisterende netværk, projekter og aktiviteter rettet mod undervisning i natur, teknik og sundhed. Videnindsamling er derfor et indsatsområde, der har høj prioritet og indtænkes i alle større projekter støttet af NTS-centeret. De uformelle læringsmiljøer For at få et overblik over de uformelle læringsmiljøer i Danmark er der sat forskellige initiativer i gang. I ProjektSyd fra bh. til ph.d. er der lavet en deskresearch, der kortlægger og vurderer eksisterende portaler med undervisning, der er rettet mod undervisningen i natur, teknik og sundhed. På NTS-centrene er der lavet workshops, temadage og konferencer med uformelle læringsmiljøer som samarbejdspartnere. Internt er der lavet en samlet og struktureret liste over uformelle læringsmiljøer. Der er etableret kontakt til en lang række uformelle læringsmiljøer (virksomheder, museer, science centre, naturskoler, m.fl.), hvilket blandt andet har givet konkrete resultater i form af naturfaglige besøgssteder på kortet Tæt på dig på NTSnet.dk NTS-centerets regionalledere deltager i en række eksisterende netværk, der inkluderer eller omhandler de uformelle læringsmiljøer. Naturfagskortet Naturfagskortet er et eksempel på et lokalt initiativ, der skal kortlægge og beskrive lokaliteter, der er interessante at inddrage i den naturfaglige undervisning i Sønderborg og opland. Naturfagskortet bliver integreret i NTSnet.dk s funktion Tæt på dig. Erfaringer genereret i projektet vil desuden kunne danne grundlag for, hvordan andre kommuner kan arbejde med at indsamle og vedligeholde data om lokale naturfaglige ressourcer. netværk, indtastning af uformelle læringsmiljøer på NTSnet. dk - samt afholdelse af en workshop med fokus på dels uformelle læringsmiljøer og dels årsplanlægning, øges brugen af uformelle læringsmiljøer i naturfagsundervisning. Samarbejde imellem de uformelle læringsmiljøer og folkeskolen i Hvidovre Hvidovre Kommune arbejder for at styrke samarbejdet mellem kommunens grundskoler og virksomheder. Målet er, at virksomhedernes kapacitet som uformelle læringsrum inddrages og udnyttes i undervisningen i natur, teknik og sundhed. Indsatsen baseres på eksemplariske undervisningsforløb udviklet af naturfagslærere i et etableret netværk. Allerede nu er de første af de udviklede undervisningsforløb på virksomheder og byens værker tilgængelige på NTSnet. Projektets succes måles i en større bevidsthed og villighed blandt lærerne til at inddrage virksomhederne i den naturfaglige undervisning. Projektet vil indsamle erfaringer med, hvordan virksomhedsbesøg tilrettelægges, så det giver værdi for såvel virksomhed som skole. Erfaringerne vil blive delt med andre på NTSnet.dk 2.3. Formidling og videndeling For NTS-centeret er det et centralt mål, at nå så bredt et udsnit af målgruppen som muligt. Viden og erfaringer fra projekter, aktiviteter og samarbejder, skal bredes ud til lærere, pædagoger og formidlere, der arbejder med undervisning indenfor natur, teknik og sundhed. NTSnet.dk er én vigtig indsats i dette arbejde, mens workshops, temadage og konferencer er en anden. Herudover benyttes en vifte af kommunikationskanaler til at udbrede kendskabet til NTScenterets arbejde og til at dele den indsamlede viden. Det månedlige nyhedsbrev NTS-centeret udsender hver måned sit nyhedsbrev. Nyhedsbrevet samler en lang række informationer fra både NTScenterets hjemmeside og fra NTSnet.dk. På sigt er det målet at nyhedsbrevet skal målrettes den enkelte abonnent. Pt. er der 922 abonnenter. Operation inspiration Operation Inspiration skal belyse de muligheder og ressourcer - både menneskelige og materielle - der er i Svendborg kommune, og gøre dem lettere at bruge i forbindelse med naturfagsundervisningen. Igennem dannelsen af et naturfagligt I nyhedsbrevet omtales alle centrale samarbejdspartnere, værtssteder, projekter og en lang række relevante arrangementer og tilbud til uddannelsesinstitutioner og undervisere. 18 NTS-CENTERET

19 Omtale af aktiviteter i dagspressen De enkelte NTS-centres aktiviteter bliver løbende dokumenteret og formidlet af egne regionalledere eller en tilknyttet journalist. I forbindelse med alle arrangementer sørger vi for en tæt kontakt til dagspressen, hvilket har medført omtale i en række regionale medier. Faglige tidsskrifter NTS-centeret samarbejder med de faglige lærerforeninger i grundskolen og på ungdomsuddannelserne og har haft artikler i bl.a. fagtidsskriftet Mona, som til gengæld bidrager med blogindlæg til NTSnet.dk. Herudover har vi faste artikler i Magasinet Skolen og har indledt et samarbejde med Folkeskolen, der skal sikre en fremadrettet dækning Efteruddannelse af lærere NTS-centeret understøtter efteruddannelse og opkvalificering af lærere gennem projektaktiviteter og regionale workshops og netværk. I 2011 og 2012 har NTS-centeret valgt at sætte fokus på efteruddannelsesområdet i forbindelse med den kommunale indsats. Herudover har NTS-centeret etableret et samarbejde med CFU på landsplan, der skal understøtte en generel indsats på efteruddannelsesområdet. Projekt X Efteruddannelse på kommunalt plan er overskriften, når Projekt X går i luften. NTS-centeret vil i samarbejde med kommuner, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser udvikle efteruddannelsestilbud med inkludering af følgende elementer: Inddragelse af events i undervisningen Styrket erhvervstilknytning til undervisningen Lærernes opkvalificering og netværksdannelse Sammenhængende læseplan og lokalt udviklede undervisningsforløb I relation til opkvalificeringen arbejdes med udvikling en sammenhængende læseplan samt undervisningsmaterialer til de forskellige elevgrupper. Projektet bliver startet op i efteråret D og digital undervisning NTS-center Sjælland har afholdt kurser med skanning, modellering og printning af rummelige prospekter. Desuden har NTS-centeret oprettet et netværk af undervisere og museer, der har lånt identiske 3D skannere. Scannerne overdrages vederlagsfrit til udlånet i CFU under UCSJ sammen med udviklede undervisningsforløb, når netværket har afprøvet dem. Udbud af efteruddannelsesforløb og konferenceaktiviteter Såvel CFU som NTS-centeret formidler undervisningsmaterialer, kursus- og efteruddannelsestilbud til brug i uddannelsessystemet. Begge parter kan inddrage relevante dele af disse tilbud i egen formidling. Der udvikles desuden et særskilt område på NTSnet.dk, hvor CFU s uddannelsestilbud kan ses. Så længe CFU udbyder konferencerne Fremtidens Naturfag understøtter NTS-centeret disse konferencer i forhold til den regionale forankring og ved blogmiljø på NTSnet.dk. Eksempler på omtale og artikler Nordjyske MythBusters: What dælen do we do? Brobygning - mere maraton end sprint: Brobygning er ikke sprint på 100 meter, det er maraton.. Projekt ung til ung: 2,43 mill. til naturfagsprojekt i Nordjylland Sammen kan vi styrke børn og unges interesse for de naturfaglige fag:..fem centre styrke interessen for natur, teknik og sundhed.. NTS-CENTERET 19

20 Formål 3 At understøtte netværksdannelser for lærere og netværksdannelser mellem uddannelsesinstitutionerne og det omgivende samfund, herunder offentlige og private virksomheder. Netværk og netværksdannelser er et diffust område, hvor NTS-centeret både arbejder med at danne sig et overblik over eksisterende netværk, og understøtte udvikling af nye et arbejde der løbende sker gennem kontakt med skoler, kommuner og andre aktører. Desuden arbejder vi strategisk på at skabe kontakt til og samarbejde med nationale netværk og foreninger. NTS-centeret har prioriteret et tæt samarbejde med NatNet, som er et netværk etableret i Cand-regi (Center for anvendt naturfagsdidaktik). Samarbejdet har indtil nu fokuseret på løbende sparring og support i forhold til projektudvikling. Desuden er Cands projekter tilgængelige via NTSnet.dk. NTS-centeret har gennem NatNet fået en tæt kontakt til læreruddannelsesmiljøet og udviklingen indenfor dette, som på sigt gerne skulle give anledning til konkrete samarbejdsaktiviteter og nye netværksdannelser med læreruddannelsesmiljøet på internationalt, nationalt og regionalt niveau. NTS-centerets nationale konference er dedikeret til mødet mellem de forskellige aktører fra det formelle og det uformelle miljø - samt op gennem uddannelsesmiljøet. Det har gjort den årlige konference til en buket af oplevelser og indlæg. Et sted hvor de forskellige aktører kan blive klogere inden for deres eget område, men samtidig få mulighed for at snuse til de andre miljøer og skabe relationer på tværs. Dermed skabes grobund for videndeling og inspiration på tværs af faggrænser og læringsmiljøer. Fokus på erhvervsvirksomheder sker især i samarbejde med Naturvidenskabernes Hus. Blandt andet gennem arbejde med en systematisk afdækning af gode måder at etablere virksomhedssamarbejde på for skoler og ungdomsuddannelser. Desuden fokuseres der på, hvordan kommuner kan styrke samspillet mellem skoler og virksomheder. Projektet Inno-elev i Frederikssund kommune er et eksempel på denne satsning. Som en del af sit netværksinitiativ har NTS-centeret understøttet arbejdet med UBU (Uddannelse for Bæredygtig Udvikling). Centeret er repræsenteret i bestyrelsen for RCE-Denmark og har på regionalt niveau samarbejdet med DNF vedrørende de aktiviteter, som DNF har påtaget sig at udfolde på vegne af UVM. Herunder den regionale organisering af de udpegede initiativer i Region Sjælland og Region Nordjylland. 20 NTS-CENTERET

den kommunale indsats

den kommunale indsats den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017

NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning

Læs mere

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner

Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25

Læs mere

Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner

Science-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25 deltagende kommuner 2008-11. 1/3 af Danmarks skoleelever bor i en Science-kommune.

Læs mere

NTS-CENTERETS ÅRSBERETNING 2010

NTS-CENTERETS ÅRSBERETNING 2010 ÅRSBERETNING 2010 NTS-CENTERETS ÅRSBERETNING 2010 Denne årsberetning er formuleret ud fra de fire formål, der også danner grundlaget for NTScenterets daglige aktiviteter. Yderligere information om lovgrundlaget

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9,

Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Tirsdag den 15. februar 2011 kl. 15.00-18.00 på Hilton, København Deltagere: Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann, Nils O. Andersen, Wenche Erlien. Lene Beck Mikkelsen

Læs mere

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune

Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Bilag til ansøgningsskema, Mariagerfjord Kommune Projektbeskrivelse Mariagerfjord Kommune er en Science Kommune og har gennem de sidste to år arbejdet for at skabe fokus på naturfag i skolerne. Dels gennem

Læs mere

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.

Spydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling. Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde

Læs mere

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016

Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 Sciencestrategi dagtilbud og skoler 2012-2016 1: Baggrund for udarbejdelsen af en sciencestrategi Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune

Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune Projektet med udvikling af ScienceKommuner er afsluttet og indgår nu i NTS-samarbejdet. Der var formuleret 4 vilkår til at være Science Kommune: 1) Ledelsesmæssig

Læs mere

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed forord Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige og

Læs mere

UC NatNet Professionhøjskolernes netværk til udvikling af naturfagsundervisning på læreruddannelsen og i folkeskolen

UC NatNet Professionhøjskolernes netværk til udvikling af naturfagsundervisning på læreruddannelsen og i folkeskolen UC NatNet Professionhøjskolernes netværk til udvikling af naturfagsundervisning på læreruddannelsen og i folkeskolen Naturfagene på landets læreruddannelser har igennem flere år været ramt af en vigende

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

Mål Målene med at udvikle en strategi for science og at skabe en didaktisk platform for projektet er:

Mål Målene med at udvikle en strategi for science og at skabe en didaktisk platform for projektet er: ScienceKommune Assens Projektskitse Projektet Assens Kommune som ScienceKommune Afdeling Børn og Kultur Projektejer Direktør Vilhelm Halgreen Projektleder Udviklingskonsulent Anette Lauridsen, Udvikling

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

I Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen.

I Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen. Naturfagsstrategi for Kalundborg Kommune 2007-2014 DATO 23. marts 2007 JOURNAL NR. 326-2007-47264 SAGSANSVARLIG Susanne Boesen / Michael Rasmussen UNDERVISNING / UDVIKLING Kalundborg Kommune hører med

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Fremtidens Naturfaglige Lærere Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger Praktiske oplysninger Tidspunkt: Onsdag den 28. oktober 2009, kl. 17.00 21.00. Sted: Scandic Bygholm Parkhotel, Horsens Tilmeldingsfrist: Den 9. oktober 2009 på e-mail: buahg@horsens.dk Inviterede: Medlemmer

Læs mere

Fremtidsperspektiv for Vejle som sciencekommune

Fremtidsperspektiv for Vejle som sciencekommune Fremtidsperspektiv for Vejle som sciencekommune 1 Indledning Historikken omkring Vejle Kommunes status som sciencekommune, må set udefra være en mangfoldig blanding af gode intentioner, erfaringer og nyorientering.

Læs mere

Kolding kommunes naturfagsstrategi

Kolding kommunes naturfagsstrategi Kolding kommunes naturfagsstrategi Vision Visionen med denne naturfagsstrategi er at løfte naturfagsundervisningen i Kolding Kommune, således at naturfagsundervisningen i Kolding Kommune er kendt for at

Læs mere

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever

Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 7. oktober 2015 Vejen til offshore oplysningskampagne for folkeskoleelever Formål Som EnergiMetropol er der i Esbjerg en klar strategi for at understøtte virksomhederne

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Sciencekommune Assens

Sciencekommune Assens Sciencekommune Assens Projektnavn Baggrund Assens Kommune en innovativ science kommune I et globalt og nationalt perspektiv udtrykkes bekymring over den utilstrækkelige tilgang til de naturfaglige og tekniske

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole

2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole 2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder

Viden strategi. for Esbjerg Kommune. Naturvidenskab og naturvidenskabelige arbejdsmetoder Viden strategi for Esbjerg Kommune Naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Videnstrategi for naturskab og naturskabelige arbejdsmetoder Energi Miljø Innovation Naturskab Videnstrategien for naturskab

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

House of Science Et netværksbaseret samarbejde

House of Science Et netværksbaseret samarbejde Et netværksbaseret samarbejde Hvem? Hvad? Hvornår? Hvordan? Og hvad så? Ungdomsuddannelserne Danfoss Universe Sønderborg Kommune Project Zero Styregruppe 4 gymn. udd., Danfoss Universe, Sønderborg komm.,

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival

Dansk Naturvidenskabsfestival EVALUERING AF DANSK NATURVIDENSKABS- FESTIVAL 2013 Dansk Naturvidenskabsfestival Dansk Naturvidenskabsfestival bliver afholdt hvert år i uge 39. Festivalen er non-kommerciel og koordineres af festivalsekretariatet

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

Mål Målene med at udvikle en strategi for science og at skabe en didaktisk platform for projektet er:

Mål Målene med at udvikle en strategi for science og at skabe en didaktisk platform for projektet er: ScienceKommune Assens 2011 Assens Kommune som ScienceKommune Afdeling Børn og Undervisning Projektejer Direktør Vilhelm Halgreen Koordinator Konsulent Anette Lauridsen, Stab - Børn og Undervisning Baggrund

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning

Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 226 Offentligt Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning I baggrundsrapporten fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen om uddannelsesforskning

Læs mere

Læring & kompetencer. delrapport

Læring & kompetencer. delrapport Læring & kompetencer delrapport Sønderborg november 2009 1 Læring og kompetenceudvikling Skal de omtalte ambitiøse tekniske og forretningsmæssige visioner i ProjectZero masterplanen realiseres, vil den

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Fremtidens naturfag i folkeskolen

Fremtidens naturfag i folkeskolen MONA 2006 1 109 Fremtidens naturfag i Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte pr. 1. november 2005 et udvalg med opgaven at udarbejde et oplæg til regeringens handlingsplan for naturfagene i. Udvalget

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

PRÆSENTATION AF CENTRET

PRÆSENTATION AF CENTRET PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018

Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Naturfaglig udvikling i Faxe, Køge og Stevns kommuner 2014-2018 Baggrund 2014 Elevernes faglige niveau blandt de laveste i regionen Dækningsgrad af: Naturfagsvejledere 17% Natur - teknologi lærere 46%

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune

Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Dato 07.05.14 Dok.nr. 46908-14 v2 Sagsnr. 14-3053 Ref. lcor Projektplan Erhvervsskolereform Varde Kommune Titel Baggrund Faglært til fremtiden Varde Kommune (der kan findes et nyt navn) I marts måned 2014

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde nr.13

Referat for bestyrelsesmøde nr.13 Referat for bestyrelsesmøde nr.13 Torsdag den 29 marts 2012 kl. 15.00-18.00 med efterfølgende spisning. Mærsk Mc- Kinney Møller videncenter, Akademigrunden 18, 4180 Sorø Deltagere Harald E Mikkelsen, Brian

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

Science-strategi for Langeland Kommune

Science-strategi for Langeland Kommune Science-strategi for Langeland Kommune 1 Vision Langeland kommune ønsker via udarbejdelse og implementering af en kommunal sciencestrategi at udvikle og løfte undervisningen i naturfag, samt det tekniske

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2856270

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2856270 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2856270 Indstilling: Indstilles til tilskud x Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia Projektets navn Innovation, iværksætteri

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt

Hvidovre som Science-kommune. Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Hvidovre som Science-kommune Naturfag der er: relevant, spændende og meningsfuldt Udarbejdet af Flemming S. Hansen Pædagogisk Center maj 2009 1 Hvidovre som Science-kommune Materialet er udarbejdet af

Læs mere

Synlighed og kommunikation sparker processen

Synlighed og kommunikation sparker processen Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:

REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan

UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan UDKAST Syddansk Uddannelsesaftales handlingsplan 2014-15 1 Forord v. Mogens Kragh Andersen, formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 2 Syddansk Uddannelsesaftale Hvad er Syddansk Uddannelsesaftale?

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune

Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune 16. feb 2015 Samspil mellem Uddannelse og Erhverv - Konceptforslag til Horsens Kommune Baggrund Der findes i dag utallige eksempler på projekter og aktiviteter, hvis formål er at styrke samarbejdet mellem

Læs mere

Udkast til Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune

Udkast til Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune Udkast til Naturfagsstrategi for Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune et etableret og struktureret samarbejde indenfor det naturfaglige område mellem kommunens skoler, de lokale uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

GG strategi 17. august Forord

GG strategi 17. august Forord GG strategi 17. august 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og

Læs mere

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere.

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. - en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. Networking between schools is increasingly recognized as a key driver of school improvement in so far as it encourage

Læs mere

Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt

Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt Velkommen til regional workshop på Sjælland i projekt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling? UBU er undervisning, der udvikler handlekompetence, viden og engagement hos børn og unge, der gør dem i stand

Læs mere

Samspillet mellem Faaborg-Midtfyn kommune og ungdomsuddannelser. nye udfordringer og nye perspektiver

Samspillet mellem Faaborg-Midtfyn kommune og ungdomsuddannelser. nye udfordringer og nye perspektiver Samspillet mellem Faaborg-Midtfyn kommune og ungdomsuddannelser nye udfordringer og nye perspektiver Alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse Faaborg-Midtfyn kommunes strategi Udviklingsstrategi Aftale

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Budgetønske: Dygtige lærere. Sagsnr

Budgetønske: Dygtige lærere. Sagsnr Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE Budgetønske: Dygtige lærere Baggrund Dygtige lærere er centrale for at hæve det faglige niveau i folkeskolen og skabe grundlaget for, at eleverne bliver kompetente

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Effektkæde; Aktiviteter, resultater, effekter

Effektkæde; Aktiviteter, resultater, effekter Effektkæde; Aktiviteter, resultater, effekter Aktivitet 1. Udvikling af koncepter og didaktiske designs omkring Science Champions, SCIENCE ZONES og SCIENCE HACKERS Formel projektetablering inkl. Etablering

Læs mere