Et dagpengesystem tilpasset nutidens arbejdsmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et dagpengesystem tilpasset nutidens arbejdsmarked"

Transkript

1 Et dagpengesystem tilpasset nutidens arbejdsmarked - Akademikernes indspil til den kommende dagpengekommission Den 21. oktober 2013 Sag.nr Dok.nr. Rc/db Dagpengereglerne tager ikke højde for nye beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet. Forældet kontrolregime beslaglægger ressourcer, som kan bruges mere effektivt på anden vis i dagpengesystemet. Derfor foreslår vi: A. Væk fra forsimplede antagelser om lediges motivation Dagpengekommissionen får til opgave at komme dybere ind til en forståelse af motivationsforholdene blandt ledige. Denne grundlæggende analyse vil give et bedre afsæt til regelændringer, herunder et mere præcist og nuanceret beregningsgrundlag for udgiftspåvirkningerne af kommissionens kommende anbefalinger. B. Tidsbegrænsede fuld- og deltidsansættelser skal også være attraktive Genoptjeningskravet rulles tilbage til 26 uger. Perioden for at modtage supplerende dagpenge udvides fra de nuværende 30 uger til 52 uger. Opgørelsen af forbrug af dagpenge ændres fra uger til dage. C. Det skal være nemmere at skabe sit eget job Der oprettes et iværksætterspor i dagpengesystemet, hvor vækst- og videniværksættere kan modtage en etableringsydelse i et år under forudsætning af løbende godkendelse af forretningsplan og aktiv deltagelse i inkubatorforløb. Muligheden for at kombinere lønmodtager- og iværksætterbeskæftigelse styrkes ved at oprette en deltidsiværksætterordning efter svensk forbillede. D. Personer med lav ledighedsrisiko skal kunne se en fordel i at forsikre sig mod ledighed A-kassemedlemmer optjener efter en 3-årig periode uden arbejdsløshed en ret til et dagpengetillæg, der er 50 pct. højere end det nuværende dagpengemaksimum i op til 3 måneder dog max. 80 pct. af lønnen før ledighedens indtræden. A-kassemedlemmer uden arbejdsløshed de seneste 7 år opnår kontingentnedsættelse via en 30 pct. reduktion i statsbidraget.

2 E. En beskæftigelsesindsats og et forsørgelsesgrundlag til personer, som falder ud over den to-årige dagpengeperiode Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse permanentgøres. Offentlige og private løntilskudsansættelser gøres til død periode i dagpengesystemet. Side 2 af 14 F. Regelforenkling skal frigive ressourcer til beskæftigelsesindsatsen. Rådighedsvurderingen gøres mere effektiv Ny og mere effektiv rådighedsvurdering indføres, hvor de ledige løbende rådighedsvurderes via deres registrerede jobsøgningsaktiviteter i en Joblog. Med inspiration fra den kommunale udfordringsret får a- kasserne mulighed for at udfordre de gældende dagpengeregler med henblik på at accelerere evidensopbygning omkring reglernes hensigtsmæssighed. Dagpengereglerne bliver udpeget til et af de lovkomplekser, der skal skrives om fra bunden med sigte på fundamental forenkling. Indledning Det nuværende dagpengesystem er utidssvarende i forhold til et arbejdsmarked, som for store grupper er under opbrud væk fra traditionelt lønarbejde over mod nye måder at organisere arbejdet på, herunder projektansættelser, freelancing, iværksætteri etc. Skal arbejdsgiverne have den fleksible arbejdskraft, de efterspørger, og arbejdstagerne have mulighed for at sammensætte og videreudvikle et reelt selvforsørgelsesgrundlag, er det altafgørende med en modernisering af dagpengesystemet, som også korresponderer med de nye former for arbejdsorganisering. Derfor foreslår Akademikerne en grudlæggende revidering af dagpengereglerne ud fra seks hovedprioriteringer: A. Væk fra forsimplede antagelser om lediges motivation B. Tidsbegrænsede fuld- og deltidsansættelser skal også være attraktive C. Det skal være nemmere at skabe sit eget job D. Personer med lav ledighedsrisiko skal se en fordel i at forsikre sig mod ledighed E. Der skal sikres en beskæftigelsesindsats og et forsørgelsesgrundlag til personer, som falder ud over den to-årige dagpengeperiode F. Regelforenkling skal frigive ressourcer til beskæftigelsesindsatsen. Rådighedsvurderingen gøres mere effektiv. A. Væk fra forsimplede antagelser om lediges motivation

3 Debatten om dagpengesystemets indretning er præget af en polarisering i anskuelsen af, hvordan ledige agerer i forhold til reglerne. Den ene fløj fokuserer på, at ledige vil spekulere i at overleve i dagpengesystemet i stedet for at finde en vej til selvforsørgelse. Den anden fløj understreger de lediges interesse i hurtigst muligt at forlade dagpengessystemet. Resultatet af denne polarisering er bl.a. uenighed om, hvad reformtiltag har af konsekvenser for de statslige udgifter til dagpengessystemet. Side 3 af 14 Begge positioner giver imidlertid desværre et fortegnet billede af de lediges egentlige motivationsmønstre. Der er således behov for en mere nuanceret viden om de lediges motivationsforhold for at kunne samstemme dagpengereglerne med den samfundsmæssigt optimale jobsøgningsadfærd og for at kunne anslå udgifter og indtægter for staten, når der skrues på knapperne i dagpengesystemet. Virkeligheden er, at de ledige har ganske blandede motivationsforhold. Langt de fleste ledige ønsker sig brændende et job gerne et job som passer til deres kompetencer. Men ledige har også en legitim interesse i at sikre sig en fortsat mulighed for at modtage dagpenge. En tilbagefaldsmulighed et udspændt sikkerhedsnet om man vil som er selve grundfilosofien i vores flexicurity-model. I tillæg til disse overordnede motivationsforhold vil der også være en variation af forskellige motivationsprofiler indenfor ledighedsgruppen. Dertil kommer, at lediges motivation og ageren også er bestemt af den måde, de ledige oplever dagpengesystemets regler. Opfattes reglerne som understøttende for deres jobsøgning, eller opfattes reglerne som udelukkende kontrollerende. Dagpengeregelsættet kan resultere i vidt forskellig adfærd alt afhængig af den mening, reglerne tilskrives. Nogle opfatter en to-årig dagpengeperiode som et ekstra incitament til at intensivere jobsøgningen. Andre oplever et psykologisk knæk med store konsekvenser for selvtillid og tro på egen employability, når de nærmer sig dagpengestop. Ligeledes responderer langt fra alle ledige efter intentionen med et stramt genoptjeningskrav; tværtimod får et genoptjeningskrav på 52 uger nogle ledige til at finde genoptjeningskravet så uoverkommeligt, at incitamentet til at tage kortidsansættelser forsvinder. Nyeste politologisk forskning af offentligt ansattes motivation har givet en langt mere nuanceret forståelse af, hvordan medarbejderen responderer på New Public Management tiltag. 1 Lignende dybdegående motivationsforskning er tiltrængt på dagpengeområdet. 1 Se fx Lotte Bøgh Andersen: Styring af den offentlige sektor: Incitamenter, motivation og normer. Baggrundspapir til Produktivitetskommissionens konference

4 Akademikerne foreslår derfor: At Dagpengekommissionen får til opgave at komme dybere ind til en forståelse af motivationsforholdene blandt ledige med det formål at skabe et bedre beslutningsgrundlag for regelændring og for at få tilvejebragt et mere præcist og nuanceret beregningsgrundlag for kommissionens kommende anbefalinger. Analyserne bør trække på en bred palet af samfundsvidenskabelige discipliner, herunder også anvendelse af politologiske og psykologiske tilgange, til at forstå de lediges motivation. Side 4 af 14 B. Tidsbegrænsede fuld- og deltidsansættelser skal også være attraktive På mange fagområder er tidsbegrænsede ansættelser som fx vikariater, projektansættelser etc. blevet trædesten til en fastansættelse. Det gælder både tidsbegrænsede stillinger på fuld tid og med et mindre antal timer. Desuden er det veldokumenteret, at jo længere tid der er gået siden sidste job desto større risiko er der for yderligere at miste tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at dagpengereglerne giver incitament til at opsøge de muligheder, der måtte være, for kortidsansættelser og deltidsstillinger. Desværre er dette langt fra tilfældet i dag. Som illustreret i caseboksen nedenfor, fører fx de nuværende begrænsninger i supplerende dagpenge til, at mange ledige må opgive deres deltidsjob og fortsætte deres jobsøgning som fuldtidsledig. Case: Begrænsningen på supplerende dagpenge kan tvinge personer til fuldtidsledighed Med undervisningsvikariater, der typisk varer et helt skoleår og samtidig er på deltid, stilles gymnasielærere efter 30 uger i et umuligt valg mellem at opsige vikariatet eller leve resten af skoleåret uden supplerende dagpenge og dermed få en indkomst, der er klart mindre end dagpengene for en fuldtidsarbejdsløs. Dette gælder fx for Søren Egelund, biolog, som siden august har arbejdet på deltid som gymnasielærer i biologi på VUC i Nyborg. På den korte bane er der ikke noget økonomisk incitament. Efter skat har Søren 800 kroner mere til min familie, end hvis han valgte at gå fuldtidsledig. Men det giver nyttig erhvervserfaring. Sideløbende har han søgt bredt inden for stillinger i både det offentlige og det private. Og han har søgt langt væk fra, hvor han bor. Min smertegrænse er tre-fire timers transport om dagen. Jeg har søgt job så langt væk som Nordjylland, og jeg mener ikke, jeg på nogen måde kan klandres for at være ufleksibel. Søren ser to muligheder, når datoen rammer slutmarts. Enten går han fuldtidsledig, eller også lever han af de 14 timer, han har. Han har ikke lyst til nogen af delene. Case bragt i MA-nyt 2. februar 2012

5 Ligeledes er der kommet nogle kontraproduktive effekter af stramningen af genoptjeningskravet til 52 uger. De ledige, som forfølger tidsbegrænsede fuldtids- og deltidsstillinger, når langt fra alle i mål i forhold til at genoptjene dagpengerettigheden indenfor den to-årige dagpengeperiode med den konsekvens, at de falder ud af dagpengesystemet uden en realistisk mulighed for atter at blive dagpengeberettigede, selvom de rent faktisk løbende har arbejdet. Stramningen har fået den psykologiske konsekvens, at ledige i stigende grad prioriterer ansættelser af længere varighed i deres søgeadfærd. Konsekvensen er et reduceret arbejdsudbud. Side 5 af 14 Det opleves også som en stor barriere, at forbruget af dagpenge opgøres i ugeklip, således at én enkelt dags arbejde på en uge udløser én uges forbrug af dagpenge. Akademikerne foreslår derfor: At genoptjeningskravet rulles tilbage til 26 uger, således at de ledige ikke overfokuserer på at gå efter fastansættelser med henblik på at kunne opnå en fortsat sikkerhed for et forsørgelsesgrundlag. At perioden for at modtage supplerende dagpenge udvides fra de nuværende 30 uger til 52 uger, så ledige ikke motiveres til at udskifte deltidsstillinger ud med fuldtidsledighed. At opgørelsen af forbrug af dagpenge ændres fra uger til dage, således at den ledige ikke straffes for at tage småjobs hist-og-her. C. Det skal være nemmere at skabe sit eget job Der er fra politisk hold et ønske om flere iværksættere, og om at flere etablerer sig som selvstændige. Der sker også i disse år et skred på landets uddannelsesinstitutioner med et stigende fokus på entreprenørskab. Mange studerende overvejer at gå entreprenørvejen. Det traditionelle lønmodtagerarbejde er ikke længere den altoverskyggende norm efter endt uddannelse. På akademikerområdet er det en tvingende nødvendighed, at flere dimittender tænker i andre veje end udelukkende lønmodtagerarbejde. De store stigninger i kandidatproduktionen betyder, at der hvert år skal skabes mere end ekstra akademikerjob for at bevare ledigheden i ro. En del af disse job skal dimittenderne selv skabe. Dagpengesystemet understøtter imidlertid ikke den spirende iværksætterkultur. Som regelsættet er i dag, er der tale om et sort/hvidt system, hvor der må vælges mellem enten dagpenge eller en risikofyldt opstart af selvstændig virksomhed uden mulighed for at modtage dagpenge.

6 Akademikerne foreslår derfor: At der opretters et iværksætterspor i dagpengesystemet, hvor vækst- og videniværksættere kan modtage en etableringsydelse i et år under forudsætning af løbende godkendelse af forretningsplan og aktiv deltagelse i inkubatorforløb. Side 6 af 14 At muligheden for at kombinere lønmodtager- og iværksætterbeskæftigelse styrkes ved at oprette en deltidsiværksætterordning efter svensk forbillede Begge forslag uddybes nedenfor. Nyt iværksætterspor i dagpengesystemet etableringsydelse til vækstog videniværksættere Dagpengereglerne åbner for, at ledige kan starte egen virksomhed som bi-beskæftiget men understøtter ikke effektivt denne mulighed, som reglerne er i dag. Dels fordi reglerne grundlæggende ikke sigter mod, at bi-beskæftigelse som iværksætter med tiden kan udvikle sig til hovedbeskæftigelse, hvilket er kontraintuitivt i forhold til det at starte virksomhed. Dels fordi reglerne er relativt rigide. Fx betyder rådighedsforpligtigelsen, at arbejdet i virksomheden skal placeres uden for normal arbejdstid for i den normale arbejdstid skal man som ledig stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Der laves en ny model for a-kasseledige, der ønsker at starte virksomhed. Modellen indebærer, at: Ledige, der vurderes at have en forretningside med vækstpotentiale i en periode på op til 1 år, kan starte egen virksomhed på fuld dagpengesats. De timer, som virksomheden fakturerer til kunder, skal dog fratrækkes i dagpengene. Disse ledige friholdes fra aktivering og rådighedssamtaler men skal til gengæld følge et obligatorisk iværksætterforløb. Dette forløb består bl.a. af træning i iværksætteri, sparring med succesfulde iværksættere, løbende opfølgning, rådgivning og vejledning om virksomhedens udvikling mv. Udvikler virksomheden sig ikke løbende afbrydes forløbet og den ledige overgår til almindelige dagpenge og de pligter, der hertil hører. Efter et år foretages en vurdering af den lediges virksomhed. Forhåbningen er, at virksomheden efter et års opstart er flyvefærdig, og at den ledige kan forsørge sig selv herefter. Er det ikke tilfældet, kan der ske to ting: o Vurderes det, at virksomheden er i udvikling og snart vil være flyvefærdig kan den lediges mulighed for at blive i ordningen forlænges med tre måneder ad gangen. Dog maksimalt to gange (= ½ år). Er virksomheden herefter

7 ikke flyvefærdig overgår den ledige til almindelige dagpenge, som den ledige på dette tidspunkt vil have ½ år tilbage af. Side 7 af 14 o Vurderes det, at virksomheden inden for det kommende halve år ikke vil være flyvefærdig, overgår den ledige til almindelige dagpenge som den ledige på dette tidspunkt vil have 1 år tilbage af. En lignende model kører i øjeblikket på forsøgsbasis i Region Nordjylland jf. caseboks nedenfor. På parametre som ydelse, uddannelse/træning og samtaler/vejledning forventes en ledig på etableringsydelse ikke at være dyrere end en ledig på almindelige dagpenge. Dog vil der være ekstra omkostninger forbundet med screeningen af ledige, som kan komme ind på iværksættersporet. Samlet vurderes iværksættersporet dog ikke at være væsentligt dyrere end den almindelige dagpengeordning. Forslaget forventes at betyde, at flere ledige vælger iværksættervejen tilbage til arbejdsmarkedet. Konstruktionen af ordningen forventes samtidig at betyde, at de iværksættere, der udklækkes på baggrund af ordningen, vil være mere levedygtige end iværksættere udklækket på baggrund af tidligere lignende ordninger. Det forventes i øvrigt, at de ledige der deltager i ordningen efterfølgende vil være bedre rustet til både at blive iværksættere og at komme tilbage på arbejdsmarkedet som lønmodtagere. Der har tidligere været ordninger, som gav ledige mulighed for at starte virksomhed. I starten af 1990 erne blev den såkaldte iværksætterydelse oprettet. Her kunne ledige starte alle former for virksomhed på ½ dagpengesats i en periode på op til 2 ½ år. Problemet med ordningen var, at den genererede alt for mange useriøse opstartsvirksomheder, som ikke efterfølgende blev til noget. Derfor erstattede man senere iværksætterydelsen med en etableringsydelse. Her var det stadig muligt at starte virksomhed op på ½ dagpengesats i en periode på op til 2 ½ år men en etableringsvejleder skulle godkende den lediges forretningsplan, førend den ledige kunne deltage i ordningen. Etableringsydelsen blev dog afskaffet i slutningen af erne, fordi den bl.a. blev betragtet som konkurrenceforvridende. Den væsentligste forskel mellem den foreslåede og de tidligere ordninger er, at den foreslåede ordning har langt større fokus på at udvikle den ledige iværksætters kompetencer og produkt. Det skaber ikke bare bedre muligheder for, at de virksomheder, der startes op, rent faktisk overlever. I de tilfælde hvor virksomhederne ikke overlever, vil der samtidig være sket en markant kompetenceudvikling af den ledige, der gerne skulle ruste vedkommende til både ny opstart og lønmodtagerjob.

8 Case: Etableringsordning for vækst- og vidensiværksættere - nystartet forsøg i Region Nordjylland Side 8 af 14 Etableringsordningen er udformet således, at dimittender fra regionens videregående uddannelser, samt andre ledige med en perspektivrig forretningsidé, i en opstartsperiode har mulighed for at arbejde videre med deres forretningsidé, alt imens de modtager dagpenge. Vækst og vidensiværksætteren tilbydes bl.a.: Forsørgelse i form af dagpenge Mulighed for fritagelse for rådighedsforpligtelse Deltagelse i et intensivt læringsprogram Forretningsmæssig sparring og administrativ støtte Struktureret proces med milepælsplan og løbende evaluering Kobling til mulige investorer En fysisk arbejdsplads Forretningsideerne udvælges på baggrund af en professionel vurdering af vækstpotentialet. Kilde: Deltidsiværksætterordning med mulighed for at kombinere lønmodtagerjob og iværksætteri Springet fra et lønmodtagerjob til en tilværelse som iværksætter er stort. Ikke mindst fordi den nuværende beskæftigelsespolitik og -indsats ikke understøtter, at springet kan tages gradvist. Lovgivningen på beskæftigelsesområdet i Danmark tager udgangspunkt i vilkårene for rene lønmodtagere og rene selvstændige. Den nuværende indretning af dagpengereglerne giver dårlige muligheder for at kombinere deltidsbeskæftigelser herunder fx lønmodtagerjob og iværksætteri. Det bliver især tydeligt i situationer omkring: Sygdom, barsel og ledighed. Efter svensk forbillede indføres en deltidsiværksætterordning, der giver dagpengeret til den voksende gruppe på arbejdsmarkedet, der i dag hverken kan forsikres som lønmodtager eller selvstændig. Dermed styrkes muligheden for at kombinere lønmodtager- og iværksætterbeskæftigelse og samtidig mindskes springet fra en tilværelse som lønmodtager til en tilværelse som iværksætter. I ordningen defineres deltidsiværksættere som personer, der både har selvstændig virksomhed (med eller uden CVR-nummer) og lønmodta-

9 gerarbejde men som ikke opfylder dagpengereglerne for hverken lønmodtagere eller selvstændige. Side 9 af 14 Retten til dagpenge opstår ved ledighedens indtrædelse (helt eller delvist mistet lønmodtagerarbejde eller nedgang i aktiviteten i den selvstændige virksomhed). For at kunne opnå dagpenge skal de almindelige regler opfyldes fx et antal timers arbejde (kombination af selvstændige- 2 og lønarbejdstimer) inden for de sidste tre år, svarende til de til enhver tid gældende krav for øvrige forsikrede. Det fastslås først ved ledighedens indtrædelse, hvorvidt den ledige skal behandles efter reglerne som lønmodtagere, deltidsiværksætter eller selvstændig. Forudsætningen for at modtage dagpenge som deltidsiværksætter er, at man er almindeligt til rådighed for arbejdsmarkedet. Deltidsiværksættere kan opnå dagpenge svarende til den til enhver tid gældende begrænsning for supplerende dagpenge. Hvis deltidsiværksætteren fra start eller efter at have opbrugt sine dagpenge helt lukker virksomheden, overgår personen til den almindelige 2-årige dagpengeperiode dog fraregnet det antal ugers dagpenge, der er brugt på deltidsiværksætterordningen. Genoptjening af en ny dagpengeret som deltidsiværksætte følger samme arbejdskrav som øvrige forsikrede. Samlet forventes ordningen ikke at medføre udgifter. Et forsigtigt skøn kunne være en mindre besparelse på udgiften til dagpenge. En deltidsiværksætterordning vil medføre, at nogle af de deltidsiværksættere, der i dag får afslag på fulde dagpenge, fremover vil være berettiget hertil. Samtidig vil ordningen dog tilskynde flere til at starte selvstændig bibeskæftigelse som et alternativ til en deltidsledigmelding. Som det er i dag må mange ledige takke nej til beskæftigelse, fordi beskæftigelsen ikke er nok til at leve af, men tager de imod den, mister de dagpengeretten. Derfor vil en ordning som den skitserede medføre en besparelse på dagpengene, da alle indtægterne modregnes dagpengene. Kombinatørmodellen er udbredt i Sverige. Her modtager personer deres hovedindkomst fra en ansættelse samtidig med, at de har virksomhed på deltid. Til sammenligning er der ifølge Beskæftigelsesministeriet selvstændige med lønmodtagerindkomst i Danmark. De svenske kombinatørvirksomheder beskæftigede i ansatte. Modellen bidrager altså positivt til beskæftigelsen. Samtidig styrker modellen den enkeltes markedsværdi. Kombinatører i Sverige er således mindre arbejdsløse end fuldtidsbeskæftigede, hvilket bl.a. kan tilskrives, at arbejdsmarkedsmobiliteten blandt kombinatører er højere end blandt fuldtidsbeskæftigede. 2 Timerne i den selvstændige virksomhed kan enten opgøres ved at tage udgangspunkt i medlemmets egne oplysninger (på tro og love erklæring) eller ved at omregne indtægt til timer.

10 Modellen fungerer i Sverige med stor succes. I Danmark har vi tidligere haft en såkaldt kombinationsforsikring, som gav medlemmer af a- kasser mulighed for at få dagpenge ved: Side 10 af 14 fuld ledighed ledighed fra lønarbejde mens selvstændig virksomhed fortsætter ledighed fra den selvstændige virksomhed, mens lønarbejdet fortsætter Ordningen blev dog afskaffet af den siddende regering, bl.a. fordi meget få ( personer) benyttede ordningen, hovedsageligt fordi reglerne omkring ordningen var indviklede. Blandt andet var dækningen hægtet op på en række betingelser, som ofte var umulige for den forsikrede at leve op til. Den foreslåede ordning er enklere og derfor væsentligt nemmere at bruge. D. Personer med lav ledighedsrisiko skal kunne se en fordel i at forsikre sig mod ledighed Det er en styrke ved det traditionelle dagpengesystem i Danmark, at det delvist finansieres af medlemmerne selv, herunder medlemmer som kun i meget begrænset omfang kommer i kontakt med dagpengesystemet i løbet af deres arbejdsliv. Incitamentet for at forsikre sig blandt personer med lav risiko for ledighed er dog stærkt faldendende de seneste år pga. væsentligt faldende kompensationsgrader. I dag er kompensationsgraden for en gennemsnitlig akademiker på 43,6 pct., mens den er 66,5 pct. for en ufaglært 3. Med så lave kompensationsgrader er der en væsentligt forhøjet risiko for, at de højtlønnede mister incitamentet til at være med i en a-kasse, og dermed forsvinder også den gruppe der historisk har bidraget mest til systemet ganske enkelt fordi de gennemsnitligt er mindre ramt af ledighed. Udhulningen af efterlønsordningen er et andet lod, som er flyttet ud af vægtskålen, der taler for fortsat a-kassemedlemsskab for personer med lav ledighedsrisiko. Skal det fortsat være attraktivt for medlemmerne at være en del af a- kasse-systemet, skal ydelsen være på et niveau, hvor man kan blive i hus og hjem under ledighed. Er den ikke det, vil mange lønmodtagere forlade dagpengesystemet eller undlade at melde sig ind i perioder med gunstige beskæftigelsesmuligheder. Systemets egenfinansieringsgrad trues herved og vil i sidste ende kunne give mere pres på skattefinansiering. Et middel til at kunne fastholde personer med lav ledighedsrisiko som a- kassemedlemmer kan være en højere ydelse i begyndelsen af ledigheds- 3 Tallene stammer fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Beskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 328. Tallene fremskrives i øvrigt frem til 2022 efter principperne i regeringens skattereform, og i 2022 vil dækningsgraden være hhv. 40,5 for en akademiker og 63,7 for en ufaglært.

11 forløbet end senere. Muligheden for en højere ydelse i starten af ledighedsforløbet kunne måske ligefrem være med til at øge risikovilligheden ved jobskifte og dermed øge jobmobiliteten på arbejdsmarkedet. Side 11 af 14 Man kunne også hente inspiration fra den øvrige forsikringsbranche, hvor der kan optjenes en mere favorabel præmie, hvis man ikke trækker på forsikringsordningen i en given periode; fx elitebilist-konceptet indenfor bilforsikringer. Akademikerne foreslår derfor: At a-kassemedlemmer efter en 3-årig periode uden arbejdsløshed skal have ret til et dagpengetillæg, der er 50 pct. højere end det nuværende dagpengemaksimum i op til 3 måneder dog max. 80 pct. af lønnen før ledighedens indtræden. A-kassemedlemmer uden arbejdsløshed de seneste 7 år opnår kontingentnedsættelse via en 30 pct. reduktion i statsbidraget. E. Et forsørgelsesgrundlag til personer, som falder ud over den to-årige dagpengeperiode Når et konjunkturafhængigt dagpengesystem synes vanskeligt at implementere, er det relevant at se efter andre modeller, der kan reducere antallet af personer, som falder ud af dagpengesystemet uden mulighed for et andet forsørgelsesgrundlag. I det svenske system kan personer, som mister dagpengeretten, fortsætte på såkaldt aktivitetsstöd i ubegrænset tid. I Danmark har vi midlertidigt oprettet den såkaldte arbejdsmarkedsydelse, som sikrer et forsørgelsesgrundlag i op til fire år inklusiv den forudgående dagpengeperiode, til personer som ikke er berettiget til kontanthjælp. Akademikerne foreslår: At den midlertidige arbejdsmarkedsydelse (som løber til og med 2015) permanentgøres, således at der bliver spændt et socialt sikkerhedsnet ud til personer, som har vanskelige vilkår for at finde et job. Offentlige og private løntilskudsansættelser gøres til død periode i dagpengesystemet. I nedenstående figur er den samlede trappemodel i Akademikernes forslag skitseret.

12 Figur: Grundtanken ved Akademikernes forslag til nyt dagpengesystem Side 12 af 14 F. Regelforenkling skal frigive ressourcer til beskæftigelsesindsatsen. Rådighedsvurderingen gøres mere effektiv. Der er et stærkt ønske om regelforenkling på dagpengeområdet. En del af forklaringen på de mange knopskydninger i dagpengelovgivningen bunder i en udpræget kontroldiskurs, hvor synsvinklen synes at være, at hvis den ledige ikke kontrolleres, så snyder han/hun. En reel afdækning af de lediges motivation og adfærd jf. punkt A, vil imidlertid vise, at mange kontrolforanstaltninger er unødvendige. Dertil kommer, at kontroldiskursen fortrænger det personlige fokus på de lediges kompetencer, potentialer og barrierer. Det er således relevant at gentænke hele rådighedsvurderingen. Her er der inspiration at hente i a-kassen Akademikernes, som har etablereret IT-infrastrukturen til at kunne foretage en løbende rådighedsvurdering af den ledige på baggrund af de lediges registrerede aktiviteter i en Joblog, jf. caseboks. Ideerne til en ny løbende rådighedsvurdering vil kunne spare a-kasserne for mange unødige rådighedssamtaler, og dermed frigive ressourcer til at give en mere individualiseret beskæftigelsesindsats. Case: Konceptet Aktiv rådighed i a-kassen Akademikernes Begrebet aktiv rådighedsvurdering dækker over en ny og mere effektiv rådighedsvurdering i A-kasse regi. Aktiv rådighed understreger, at den ledige forudsættes at være aktiv under hele sit ledighedsforløb, herunder at deltage aktivt i de udbudte aktiviteter i regi af Den Gode Samtale. Aktiv rådighedsvurdering er en teknisk løsning, hvorpå medlemmet udfylder sin jobsøgning og aktiviteter i min plan, som medlemmet bliver påmindet at opdatere efter at han har indsendt sit dagpengekort. Efter hver opdatering ser maskinen på om medlemmet har udfyldt min plan.

13 Ved aktiv rådighedsvurdering sker vurderingen løbende i forbindelse med, at medlemmet opdaterer alle sine aktiviteter i min plan. Aktiviteterne kører i regi af Den Gode samtale og for at sikre, at de rigtige tilbud når frem til den rette ledige foretages en screening. Tilbuddene er eksempelvis virksomhedsrettede tilbud, coachende og rådgivende samtaler, kurser, netværksgrupper osv. Maskinen ser tre måneder tilbage i min plan, og hvis medlemmet er til rådighed sker der ikke noget, men hvis medlemmet ikke har udfyldt de valgte kriterier eller kun nogle af kriterierne modtager han en besked, hvorpå der står, at han bedes udfylde de kriterier, der mangler. Efter en uge ser maskinen igen på medlemmets min plan, og hvis den er ok, sker der ikke mere, men hvis rådigheden ikke er ok bliver medlemmet booket med fast tid og sted til en rådighedssamtale/vurdering, og der sættes en UPH arbejdsgang i gang, som varetages af team rådighed. Side 13 af 14 Afbureaukratiseringsprocesser har historisk vist sig at være langsommelige og komplicerede. Væk med bøvlet, Inger -processen er et eksempel herpå. A-kasserne står i dagligdagen med frustrationer over regler, som er uhensigtsmæssige eller som virker decideret kontraproduktive i forhold til intentionerne. Der er behov for mekanismer, som sætter turbo på at afskaffe ineffektive regler. Projektet Den gode samtale er et eksempel på tilgange og metodikker, som flere a-kasser længe har ønsket at starte op med, men som a- kasserne først fik muligheden for, da et forsøg blev initieret centralt fra. Man vil langt hurtigere kunne opnå dokumentation for ineffektive regler og få øjnene op for nye måder at gribe tingene an på, hvis a-kasserne bliver udstyret med en udfordringsret, der under håndfaste evalueringskrav giver a-kasserne mulighed for at teste nye ting af eller demonstrere en regels uhensigtsmæssighed. Det kunne fx være forsøg med en bagatelgrænse for, hvornår en mindre sideindtægt skal modregnes i dagpengene. En sådan bagatelgrænse findes af historiske årsager i det svenske system. Småjobs som typisk er udenfor normal arbejdstid - fx vicevært, kirkesanger eller blot ganske få timer som underviser - kan dermed holdes ude af regnskabet med øget arbejdsudbud som gevinst. En egentlig omskrivning af dagpengereglerne fra bunden ud fra en mere nuanceret forståelse af de lediges motivation og adfærd vil sandsynligvis være den mest effektive måde at få gennemført en de facto afbureaukratiseringsproces.

Magistrenes A-kasse selvstændig virksomhed muligheder og begrænsninger

Magistrenes A-kasse selvstændig virksomhed muligheder og begrænsninger 3. september 2013 Bilag 3. MA har i dette notat samlet nogle konkrete lovgivningsmæssige uhensigtsmæssigheder i forhold til ledige, der ønsker at starte selvstændig virksomhed. Magistrenes A-kasse selvstændig

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Sekretariatet. Forslag til bekæmpelse af langtidsledighed

Sekretariatet. Forslag til bekæmpelse af langtidsledighed Sekretariatet Forslag til bekæmpelse af langtidsledighed Det, vi foreslår, er i virkeligheden to-delt, dels en egentlig kortsigtet redningsplan for de langtidsledige (gældende for november 2012- december

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD

REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Page 1 of 5 REFORMCOCKTAIL VINDER PÅ GODT OG LOVENDE INDHOLD Uddannelse til ledige målrettes virksomhedernes behov Styrket kontakt mellem ledige og jobcenter Løft i jobcentrenes service til virksomhederne

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen

Læs mere

Fra Koch til Christiansborg

Fra Koch til Christiansborg Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Per Kongshøj Madsen Fra Koch til Christiansborg Seminar om IKV i AMU Tirsdag den 23. september 2014 i Odense Per Kongshøj Madsen Økonom Professor

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med maj 2015 11. juni 2015 1 Michel Klos Sammenfatning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

SELVSTÆNDIG BIBESKÆFTIGELSE

SELVSTÆNDIG BIBESKÆFTIGELSE SELVSTÆNDIG BIBESKÆFTIGELSE Denne pjece fortæller om muligheden for at få dagpenge samtidig med, at man driver selvstændig bibeskæftigelse. Her er en kort gennemgang af nogle af de vigtigste forhold. Kontakt

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Nyt kapitel

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Nyt kapitel Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Nyt kapitel Regeringen og Enhedslisten er enige om at videreføre den særlige uddannelsesordning i 2013 og tage yderligere nye initiativer, som sikrer forsørgelsesgrundlaget

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni 2005

Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni 2005 Sagsnr. Ref. HSE/kfr Den 7. juni 2005 -REURWDWLRQ±RJVnLIUHPWLGHQ,QGOHGQLQJ Jobrotation blev indført som en del af beskæftigelsesindsatsen med arbejdsmarkedsreformen i 1994, men ordningen er løbende blevet

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 16. december 2010 Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 1.220 arbejdsløse danskere ville i september måned have mistet deres dagpengeret, hvis de nye regler for en

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge) Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status for 2013 og 2014 10. februar 2015 1 Michel Klos Indledning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Beskæftigelsesreform 2015-17

Beskæftigelsesreform 2015-17 Beskæftigelsesreform 2015-17 07-10-2014 1 Tidsplan Aftalen blev indgået den 18. maj 2014 Lovforslagene fremsættes medio november Besluttes medio december Træder i kraft på forskellige tidspunkter 1. januar

Læs mere

EXTRA SIKRING FOR SELVSTÆNDIGE

EXTRA SIKRING FOR SELVSTÆNDIGE Personoplysninger Navn CPR-nr. Adresse Stilling Postnr. / By Telefonnummer E-mail Mobilnummer Skal du sende anmeldelsen ind? For at spare dig for unødig udfyldelse af anmeldelsen, beder vi dig gennemgå

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Peter Sendt: 21. maj 2014 13:52 Til: Rekvirering af dokumentation og statistik mv. vedr. grundlag dagpengeloven

Peter <peter@.dk> Sendt: 21. maj 2014 13:52 Til: Rekvirering af dokumentation og statistik mv. vedr. grundlag dagpengeloven Peter Fra: Peter Sendt: 21. maj 2014 13:52 Til: Emne: Rekvirering af dokumentation og statistik mv. vedr. grundlag dagpengeloven Kære Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), Beskæftigelsesministeriet

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Selvstændig virksomhed Driver du selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan du på visse betingelser få supplerende dagpenge som medlem af a-kassen. Her kan

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Oversigt over ydelser 1

Oversigt over ydelser 1 Arbejdsløshedsdagpenge OBS: reformen vedtages først ved udgangen af 2014. Det beskrevne er fra forligsteksten. Enkelte delelementer træder i kraft jan 2015 og andre juli 2015. : 17.658 kr. Dimittend fuldtid:

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015

Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Vækst på et arbejdsmarked for alle Arbejdsmarkedspolitik i Norddjurs Kommune 2015 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den 24.02.2015 Indhold Indledning - arbejdsmarkedspolitikkens tilblivelse...

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0. DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse

Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0. DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0 DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 1 et August 2006 Indhold

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Morten Gatzwiller mgw@star.dk Fra ufaglært til faglært på rekordtid Relevant beskæftigelseslovgivning Morten Gatzwiller mgw@star.dk Onsdag den 5. marts 2014 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv.

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. N O TAT Hvorfor jobcentre ikke kan/skal nå en rettighed på 100 %! Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. Dette

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957 Janne Nielsen Specialkonsulent 3318 4957 DAGPENGE eller EFTERLØN Dagpenge fra IAK Tilmeld dig som ledig dagpengemodtager den 1. ledige dag! Enten på adressen www.jobnet.dk eller på det lokale jobcenter

Læs mere

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet

Den danske flexicurity-model tilbage på sporet jefr/jehø/liss 11-0012 -18.01.2011 Kontakt: ftf@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Den danske flexicurity-model tilbage på sporet Med udgangspunkt i den danske flexicurity-model perspektiver notatet de seneste

Læs mere

Hurtigt i gang. det betaler sig

Hurtigt i gang. det betaler sig Hurtigt i gang det betaler sig Arbejdsmarkedsstyrelsen Maj 2008 Sikker viden Denne pjece indeholder en klar opfordring til landets jobcentre: Tag hurtigt kontakt til nye ledige og fasthold en intensiv

Læs mere

Enhedslistens vurdering af regeringens udspil til en ny beskæftigelsesreform maj 2014

Enhedslistens vurdering af regeringens udspil til en ny beskæftigelsesreform maj 2014 Enhedslistens vurdering af regeringens udspil til en ny beskæftigelsesreform maj 2014 Hvis du har kommentarer, spørgsmål eller andet er du velkommen til at kontakte Enhedslisten på følgende adresse: faglig@enhedslisten.dk

Læs mere

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune

Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Notat om reform af beskæftigelsesindsatsen formål og hovedindhold samt implementering i Stevns Kommune Baggrund for ny reform af beskæftigelsesindsatsen Den 18. november 2014 begyndte 1. behandlingen af

Læs mere

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012

Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Fra ufaglært til faglært på rekordtid. Relevant beskæftigelseslovgivning. Tirsdag den 7. maj 2012 Regelgrundlag Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. LAB - Lov om en aktiv

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende

Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende pjaicenter@bm.dk Høringssvar: Barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Beskæftigelsesministeriet har ved brev af 30. januar 2013, j.nr. 2012-10299, fremsendt udkast til lovforslag om barselsudligning

Læs mere

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem

Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem Aftale om et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem De nye jobcentre har leveret gode resultater. Det gælder både den kommunale og den statslige del af jobcentrene. Et større arbejdsudbud skal fremover

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Mange af vores medlemmer er i tvivl om, hvorledes de er stillet omkring dagpenge og efterløn, når de samtidig har tolkearbejde. Med denne pjece ønsker vi at give et

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i samarbejde med Dansk Journalistforbund Forsideillustration

Læs mere

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig

Din fremtid som Freelancer. lønmodtager eller selvstændig Din fremtid som Freelancer lønmodtager eller selvstændig 2 Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på, hvis du ønsker dagpenge. Pjecen er ment som en hjælp

Læs mere