& +1"/+ 1&,+ ) * + $"*"+1 $ /,2- : ( 0 $. ( < & 2 0 3$ 1 < ( 9$ / 8 $ % / (

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "& +1"/+ 1&,+ ) * + $"*"+1 $ /,2- : ( 0 $. ( < 2 8 5 & 2 0 3$ 1 < 0 2 5 ( 9$ / 8 $ % / ("

Transkript

1 & +1"/+ 1&,+ ) * + $"*"+1 $ /,2- : ( 0 $. ( < & 2 0 3$ 1 < ( 9$ / 8 $ % / (

2 KRISELEDELSE IMG yder dagligt rådgivning til et bredt udsnit af erhvervslivet og i den seneste tid har vore klienter helt naturligt haft øget fokus på den verdensomspændende økonomiske krise, som vi siden 2008 har været i. Ledelsen i virksomheden har ansvaret for virksomhedens udvikling og økonomiske stilling, herunder virksomhedens kapitalberedskab. Særligt i krisetider er det derfor vigtigt, at ledelsen løbende træffer de beslutninger, der skal til for at virksomheden kan overleve og virksomhedens kreditorer ikke lider tab. Det er bestemt vores opfattelse, at dette sker. Mange virksomheder har imidlertid indgået deres nuværende kontrakter og fundet deres måde at lede virksomheden på i en tid med højkonjunktur. Den positive ånd fra højkonjunkturen ses genspejlet i disse kontrakter og i måden at drive virksomhed på. I en lavkonjuktur er der øget behov for fokus på retsstillingen ved køb og salg af debitors betalingsevne, misligholdelse, debitorhåndtering og gældsinddrivelse, omstrukturering/ rekonstruktion, insolvens samt bestyrelsesansvar. Disse og mange andre emner har vi valgt at behandle i denne guide Kriseledelse. Målgruppen er primært bestyrelsen og direktionen i mindre og mellemstore virksomheder (aktieselskaber eller anpartsselskaber). Guiden er ikke udtømmende og kan ikke erstatte konkret rådgivning. Som et supplement til denne guide vil vi løbende holde dig opdateret med vores erfaringer på vores hjemmeside God læselyst! Med venlig hilsen International Management Group 2 2/26

3 KRISELEDELSE Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Likviditetsmæssig optimering af virksomhedens drift Indledning Ændring af kontrakter, herunder salgs- og leveringsbetingelser Reduktion af medarbejderantal og regulering af ansættelsesvilkår Reduktioner i personalestaben Udvælgelse af medarbejdere Masseafskedigelsesloven Inddragelse af samarbejdsudvalg og tillidsrepræsentanter Omkostninger ved afskedigelse Kompensation for usaglig afskedigelse Betydning for eventuelle konkurrence- og kundeklausuler mv Lønreduktion Reduktion af udgifter til fast ejendom/leje mv Indledning Regulering til markedsleje Sale and lease back Skat Nedsættelse af ordinære a conto skatterater Sambeskatning Ændring af momsperiode Indledning Undgå misligholdelse Bevar en god kontakt til bankerne Hold styr på virksomhedens gæld Krisetilpasning af kapitalstruktur, likviditet og omkostninger Vær forberedt inden mødet med banken Indledning Finansiel leasing Virksomhedspant Factoring Fordringspant Obligationsudstedelse 11 Kapitel 4: Sikring af debitors betalingsevne Indledning Ejendomsforbehold Konsignation 12 Kapitel 5: Når køber misligholder eller må forventes at misligholde Indledning Købers manglende betalingsevne Standsningsret 13 3 Kapitel 6: Debitorhåndtering og inddrivelse - fra inkasso til konkurs Indledning Inkassoprocedure 14 3/26

4 KRISELEDELSE / KAPITEL 6.3 Inkasso virker ikke hvad er mulighederne? Typiske reaktionsmønstre Alternative reaktionsmønstre Inkasso går over i konkurs Konkurs indledende bemærkninger Kurators rolle Oplysninger fra kurator Anmeldelse af krav Godkendelse af krav Usikrede og sikrede krav Forventet afslutning af boet Fradrag for tab på fordringer 16 Kapitel 7: Omstrukturering og rekonstruktion Indledning Kapitaltab Omstrukturering Frasalg eksternt Frasalg (udskillelse) - internt Faldgruber 18 Kapitel 8: Virksomhedens insolvens, betalingsstandsning, tvangsakkord og konkurs Indledning Muligheder, når insolvens er konstateret Betalingsstandsning Anmeldt betalingsstandsning Stille betalingsstandsning Betalingsstandsningens forløb Drift under anmeldt betalingsstandsning Akkord Tvangsakkord Frivillig akkord Konkurs 20 Kapitel 9: Beskatning ved rekonstruktion Indledning Rekonstruktion set fra debitors side Tilskud Skattepligtige tilskud Skattefri koncerntilskud Kapitalforhøjelse Kapitalnedsættelse Gældseftergivelse Gældskonvertering Rentefradraget ved gældseftergivelse Valg af rekonstruktionsform - samlet eller singulær ordning Rekonstruktion set fra kreditors side Fradrag for tab på fordringer Tilskud Lån contra tilskud Fradrag for tab på aktier 23 Kapitel 10: Bestyrelsesansvar og forsikring Indledning Ansvarspådragende adfærd Ansvarsbegrænsning og forsikring /26

5 KRISELEDELSE / KAPITEL 1 Kapitel 1: Likviditetsmæssig optimering af virksomhedens drift Indledning Det er i det nuværende marked nødvendigt at have fokus på virksomhedens likviditet. Her er følgende elementer relevante: - Virksomhedens pengestrømme - Lagerbeholdning - Kapitalbinding - Betalingsfunktionen på tværs af koncernen - Betalingsfrister - Forretningsområders lønsomhed - Urentable kundeforhold - Organisationsform - Omkostninger I det følgende vil vi fokusere på optimering af likviditet via: - Ændring af kontrakter - Reduktion af medarbejderantal og ændring af ansættelsesvilkår - Reduktion af udgifter til fast ejendom/leje mv. - Skat 1.2 Ændring af kontrakter, herunder salgs- og leveringsbetingelser Mange virksomheder har indgået deres nuværende kommercielle kontrakter i en tid med højkonjunktur. Den positive ånd fra højkonjunkturen ses ofte genspejlet i virksomhedens kommercielle kontrakter. Det er vores erfaring, at virksomhedens kontrakter og løbende aftaler med leverandører og kunder giver en række muligheder for likviditetsmæssig optimering. Dels ved at fastsætte/ aftale mere fordelagtige betalingsvilkår for virksomheden og dels ved at minimere risikoen for tab på samhandel og debitorer. For virksomhedens fremtidige aftaler kan dette - hvis det kommercielt er praktisk muligt - i et vist omfang ske via en ændring af virksomhedens almindelige salgs- og leveringsbetingelser samt individuelle aftaler. Virksomheden kan ikke ensidigt ændre eksisterende og allerede indgåede aftaler, herunder almindelige salgs- og leveringsbetingelser. Før en genforhandling eller ændringer af kredittiderne i kunde- og leverandøraftaler sættes i værk, er det vigtigt at analysere virksomhedens situation såvel aktuelt som fremtidigt. Momenter som brancheforhold, forhandlingsstyrke, alternative leverandører/ afsætningsmuligheder, hensynet til et fremtidigt samarbejde osv. indgår alle i den konkrete vurdering af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt og muligt at genforhandle virksomhedens aftaler. Den blotte ændring af virksomhedens kredittider bør ikke stå alene. Erfaring og undersøgelser viser således, at en gennemgang og forbedring af virksomhedens interne processer vedrørende arbejdskapitalen (herunder korrekt håndtering af egne kredittider og styring af debitorer) ofte vil afdække særdeles gode mulighed for at øge virksomhedens likviditet og ofte vil give bedre resultater end en ændring af kredittiderne i de almindelige salgs- og leveringsbetingelser. 1.3 Reduktion af medarbejderantal og regulering af ansættelsesvilkår Den økonomiske afmatning kan nødvendiggøre visse personalemæssige tiltag. I det følgende behandles nogle af de forhold, som virksomheder skal være opmærksomme på i forbindelse med 1) reduktioner i personalestaben og 2) regulering af med arbejdernes lønforhold Reduktioner i personalestaben Udvælgelse af medarbejdere Som oftest er det sådan, at der ved rationaliseringstiltag skal foretages en udvælgelse blandt medarbejderne. Ved opsigelser, der er nødvendiggjort af virksomhedens økonomiske situation, har arbejdsgiveren vid adgang til at foretage udvælgelse af de medarbejdere, som skal afskediges. De overordnede retlige rammer er, at udvælgelsen skal ske ud fra saglige og rimelige kriterier - eksempelvis de på gældende medarbejderes anciennitet og erfaring, og samarbejdsevne set i forhold til de opgaver, virksomheden forventer, der skal løses fremover. Det er vigtigt, at disse udvælgelseskriterier kan dokumenteres. Den anden væsentlige retlige ramme er, at virksomheden ikke kan afskedige medarbejdere på grund af rationalisering og samtidig ansætte nye medarbejdere til at varetage den samme type opgaver. Der må ikke ved udvælgelsen lægges vægt på en medarbejders køn, race, religion, alder mv. Tilsvarende skal virksomheder være opmærksomme på ligebehandlingslovens beskyttelse af medarbejdere, som har ret til fravær i henhold til barselslovgivningen. For så vidt angår tillidsrepræsentanter, samarbejdsudvalgsrepræsentanter og andre medarbejdere, som nyder tillidsmandsbeskyttelse, er det herudover vigtigt at være opmærksom på, at de gældende regler typisk foreskriver, at disse skal afskediges som de sidste blandt ligemænd Masseafskedigelsesloven I nogle situationer er virksomheden nødt til at afskedige at virksomheden har nogle særlige pligter, når afskedigelser i større omfang er omfattet af masse afskedigelsesloven. indenfor et tidsrum af 30 dage afskediger: 1) mindst 10 ansatte i virksomheder med over 20 ansatte og under 100 ansatte, 2) mindst 10 procent af de ansatte i virksomheder med mindst 100 og under 300 ansatte, eller 3) mindst 30 ansatte i virksomheder med mindst 300 ansatte. Konsekvensen af, at afskedigelserne bliver omfattet af lov om masseafskedigelser, er for det første, at virksomheden er forpligtet til at indlede forhandlinger med medarbejderne. For det andet skal virksomheden give medarbejderne skriftlige oplysninger af betydning for vurderingen af deres situation, herunder blandt andet om årsagerne til afskedigelserne og antallet af forventede afskedigelser mv. For det tredje er virksomheden forpligtet til at varsle og 5/26

6 KRISELEDELSE / KAPITEL 1 6 løbende orientere Beskæftigelsesrådet i den region, hvor arbejdspladsen er beliggende. Sanktionen for manglende overholdelse af disse forpligtelser er, at medarbejderne kan tilkendes en godtgørelse, og at der efter omstændighederne kan pålægges virksomheden en bøde. Derudover kan der være foreskrevet særlige forpligtelser i kollektive overenskomster med tilhørende aftaler Inddragelse af samarbejdsudvalg og tillidsrepræsentanter Hvis der i virksomheden er nedsat et samarbejdsudvalg i henhold til reglerne i en kollektiv overenskomst eller i henhold til høringsloven, der gælder for virksomheder med mere end 35 ansatte, er virksomheden forpligtet til at informere medarbejderrepræsentanterne om påtænkte foranstaltninger, der har væsentlig betydning for på et sådant tidspunkt i processen, at medarbejderne får mulighed for at påvirke beslutningsprocessen med egne ideer og forslag. Virksomheden er ikke forpligtet til at følge sådanne forslag, men alene til at sikre information og en seriøs drøftelse af medarbejdernes forslag Omkostninger ved afskedigelse Den væsentligste omkostning forbundet med afskedigelser i en rationaliseringsproces, er medarbejderens krav på varsel i forbindelse med opsigelse. På visse overenskomstområder kan opsigelsesvarslerne være kortere, ligesom der kan være mulighed for at hjemsende medarbejdere uden løn. På overenskomstdækkede områder er det derfor væsentligt at undersøge de specielle opsigelsesregler nærmere og søge nødvendig bistand i arbejdsgiverforeninger eller hos advokat. Lønnen i opsigelsesperioden omfatter enhver løndel - herunder bonus, fri bil og fri telefon. Hvis målet er at reducere omkostningerne ved opsigelsen mest muligt, er det væsentligt at være opmærksom på at varsle afholdelse af mest mulig tilgodehavende ferie i opsigelsesperioden. Hvis virksomheden vælger at fritstille medarbejderne i opsigelsesperioden, kan virksomheden i visse tilfælde reducere den løn, som virksomheden skal udbetale i opsigelsesperioden. Det skyldes, at virksomheden kan modregne den løn medarbejderne oppebærer ved andet arbejde i medarbejdernes lønkrav i fritstillingsperioden. Funktionærer har dog altid krav på et beløb svarende til 3 måneders løn (minimalerstatning). Funktionærer, som har været ansat i mere end henholdsvis 12, 15 og 18 år, har i henhold til funktionærloven krav på en fratrædelsesgodtgørelse på 1, 2 og 3 måneders løn. Med arbejderen kan også i henhold til eventuelle kollektive overenskomster eller ved individuel aftale have krav på tilsvarende eller andre fratrædelsesgodtgørelser Kompensation for usaglig afskedigelse Hvis afskedigelser, der sker i forbindelse med rationalisering, gennemføres under iagttagelse af de retningslinjer for udvælgelse, som helt overordnet er angivet ovenfor, vil medarbejderen typisk ikke have krav på godtgørelse eller kompensation for usaglig afskedigelse. Usaglige afskedigelser eller tilsvarende bestemmelser i kollektive overenskomster kan føre til, at medarbejderen opnår krav på økonomisk kompensation, der typisk er i størrelsesordenen 1-6 måneders løn afhængig af den konkrete situation, mens afskedigelser i strid med diskriminationslovgivningen typisk kan føre til et højere godtgørelsesniveau Betydning for eventuelle konkurrence- og kundeklausuler mv. Hvis en medarbejder opsiges uden selv at have givet anledning til opsigelsen, vil en aftalt konkurrenceklausul blive uvirksom. Det følger af retspraksis, at virksomheden i denne situation ikke er forpligtet til at betale nogen kompensation for klausulen. Derimod forholder det sig anderledes med kundeklausuler, der fortsat er gældende efter afskedigelse, som er begrundet i rationalisering. Det skal her overvejes, om der er et beskyttelsesbehov, som tilsiger, at klausulen opretholdes, eller om den skal opsiges, således at der ikke skal betales kompensation for den Lønreduktion Nogle overenskomster indeholder mulighed for, at medarbejderne kan hjemsendes uden løn i kortere eller længere perioder, hvis der foreligger arbejdsmangel, eller virksomheden på tilsvarende vis har reduceret lønomkostninger. Såfremt sådanne overenskomster ikke regulerer ansættelsen, vil en regulering af medarbejdernes løn, der medfører en lønnedgang for medarbejderne, almindeligvis udgøre en væsentlig ændring af ansættelsesvilkårene. Det samme gælder, hvis virksomheden tilbagekalder eller forringer en eksisterende bonusordning eller sender medarbejderne på ferie uden løn. Medmindre medarbejderne samtykker i, at ændringen af lønnen træder i kraft på et tidligere tidspunkt, skal væsentlige ændringer af ansættelsesvilkårene varsles med medarbejdernes individuelle opsigelsesvarsel. Som konsekvens af, at der er tale om en væsentlig ændring, kan medarbejderne vælge at anse sig som opsagt og fratræde ved udløbet af deres opsigelsesvarsel. Hvis virksomheden uden varsel ensidigt pålægger medarbejderne en lønnedgang, er der tale om en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. Dette indebærer, at medarbejderne kan ophæve ansættelsesforholdet umiddelbart og kræve kompensation svarende til løn i en opsigelsesperiode samt eventuelt godtgørelse for uberettiget bortvisning. 1.4 Reduktion af udgifter til fast ejendom/leje mv Indledning Hvis virksomheden er lejer, vil det være naturligt at vurdere, om virksomheden betaler den rigtige leje. Nedenfor redegør vi for muligheden for krav om regulering af lejen til gældende markedsleje Regulering til markedsleje Erhvervslejeloven indeholder en i praksis ofte anvendt bestemmelse om regulering af lejen til den såkaldte markedsleje. Udgangspunktet efter erhvervslejeloven er, har aftalt andet. 6/26

7 KRISELEDELSE / KAPITEL 1 Bestemmelsen har særlig betydning i et ejendomsmarked præget af kraftige konjunkturudsving, idet lejens størrelse få år efter lejekontraktens indgåelse ikke nødvendigvis længere udgør lejemålets markedsleje. Muligheden for regulering til markedsleje er som udgangspunkt gensidig, idet udlejer såvel som lejer kan kræve lejen henholdsvis forhøjet eller nedsat til den gældende markedsleje. Bestemmelsen er i de senere år oftest set anvendt af udlejer med henblik på at forhøje lejen til markedslejen, men i et stagnerende ejendomsmarked må det forventes, at bestemmelsen mere regelmæssigt vil blive påberåbt af lejer. og en kyndig lejer på tidspunktet for varslingen af lejens regulering ville aftale for det pågældende lejemål. Ved fastsættelse af markedslejen indgår en række forhold i bedømmelsen, herunder særligt lejemålets beliggenhed og lejeniveauet for sammenlignelige lejemål i kvarteret, ligesom lejemålets stand, anvendelse, kvalitet, udstyr, vedligeholdelsesstand samt lejekontraktens vilkår i øvrigt tillægges vægt. Det er en betingelse for lejeregulering, at den aktuelle leje er væsentlig forskellig fra markedslejen. I praksis er væsentlighedskravet fortolket som værende en forskel mellem den aktuelle leje og markedslejen på ca %. En lejenedsættelse til markedslejen kan gennemføres med 3 måneders varsel til den første i en måned. Reguleringen skal dog fordeles ligeligt over 4 år, således at reguleringen først har virkning med fuld effekt efter 4 år Sambeskatning En optimal udnyttelse af sambeskatningsreglerne kan ofte være likviditetsforbedrende. Da et underskud via sambeskatningen vil kunne udnyttes straks, vil sambeskatningen virke likviditetsforbedrende sammenlignet med den situation, hvor selskabet ikke var sambeskattet og underskuddet alene ville kunne fradrages i fremtidige indtægter i selskabet selv. Hvis virksomheden har kapitalandele i andre selskaber, som ikke deltager i en sambeskatning, kan det overvejes at opnå kontrol over selskabet - og derved opnå sambeskatning - ved yderligere opkøb eller ved en ændring af stemmeretsbeføjelserne i selskabet. Dette kan ske ved oprettelse af A og B aktieklasser med forskellig stemmevægt eller blot ved at få adgang til at udpege bestyrelsesformanden, såfremt denne har den afgørende stemme i tilfælde af stemmelighed Ændring af momsperiode Virksomheder, der afregner moms halvårligt eller kvartalsvist kan anmode om at få en kortere momsperiode. Muligheden har betydning for virksomheder, som har moms til gode hos SKAT. Valget af en kortere momsperiode kan ikke ændres i de følgende 2 år og ændringen kan i øvrigt ske med virkning fra en 1. januar eller en 1. juli. Det er desuden et krav, at virksomheden kontakter SKAT senest 1 måned før, den kortere momsperiode starter. Det vil sige, at virksomheder, der ønsker at forkorte momsperioden pr. 1. juli 2009, skal rette henvendelse til SKAT senest den 31. maj Den part, der ønsker at gøre indsigelse over en varslet lejeregulering, skal senest 6 uger efter, at kravet om lejeregulering er kommet frem, skriftligt fremsætte indsigelse overfor den anden part. Hvis kravet om lejeregulering ønskes fastholdt, skal den part, som har modtaget ind sigelsen, senest 6 uger fra udløbet af indsigelsesfristen indbringe sagen for retten med påstand om fastholdelse af lejereguleringen Sale and lease back Likviditetsmæssig optimering ved sale and lease back er behandlet i kapitel 3, pkt Skat Nedsættelse af ordinære a conto skatterater Hvis selskabet har en begrundet formodning om, at selskabsskatten vil være væsentligt lavere end den beregnede a conto skat, kan der hos SKAT ansøges om at få nedsat a conto skatteraterne. I det nuværende marked kan det være en god ide at undersøge, om de ordinære a conto skatterater kan nedsættes for derved at skabe større likviditet. Ordinær a conto skat forfalder til betaling henholdsvis den 1. marts og den 1. november i indkomståret. Sidste rettidige indbetalingsdag er den 20. i forfaldsmåneden. 7 A conto skat beregnes på grundlag af selskabets indkomstskat for det forudgående indkomstår efter eventuelle lempelser og fradrag af udbytteskat, men inden rest - skattetillæg. Den ordinære a conto skat beregnes som 50 % af gennemsnittet af de seneste 3 års indkomstskat og opkræves i to lige store rater. 7/26

8 KRISELEDELSE / KAPITEL Indledning I krisetider er der stigende risiko for, at virksomheder kommer i en situation, hvor de ikke kan opfylde eksisterende lånebetingelser, således at der opstår en mislig holdelse af låneaftalen. En stor del af de danske virksomheders lånepakker udløber inden for de næste par år, og et stort antal virksomheder og den nærmeste fremtids usikre lånemarked. tid vil være præget af stor usikkerhed. Likviditet er en knap ressource, og risikovilligheden hos bankerne er på et lavere niveau end tidligere. Bankernes udlånspolitik må derfor forventes fortsat at være meget konservativ og i høj grad selektiv, og rentemarginalerne vil fortsat være på et højere niveau end tidligere. Mange virksomheder vil i den mærke også robuste og veldrevne virksomheder. Det er således altafgørende, at virksomhederne gør sig tilstrækkelig klart, at der med de nye tilstande på det Undgå misligholdelse I dagens lånemarked er det helt afgørende, at virksomheden som låntager har et indgående kendskab til sine eksisterende lånedokumenter. Det er umagen værd at gøre alt for at undgå misligholdelse, da virksomheden ikke længere fortsætte i forbindelse med eksempelvis en teknisk mislig- virksomhedens nøgletal, som skal være overholdt i hele omfatte låneratioen (udtrykt som den samlede gæld i forhold til egenkapitalen), gældsdækningsgraden (cash graden (EBITDA i forhold til netto renteudgifter) samt begrænsninger i anlægsinvesteringer. hedens performance og dermed få en indikation af dens økonomiske situation. Såfremt disse covenants overskrides, får banken en advarsel om virksomhedens økonomiske vanskeligheder og en række handlemuligheder i henhold til låneaftalen. Som udgangspunkt vil banken kunne opsige låneaftalen i covenants. Formen og indholdet kan variere betydeligt, låntagerens solvens og likviditet. I forbindelse med bør virksomheden foretage en stresstest af, hvilken betydning en eventuel nedgang i virksomhedens ind tjening og/eller en nedjustering i værdien af virksomhedens aktiver covenants. En anden årsag til at mange virksomheder er nødsaget til at deres lånepakke udløber. Virksomheden bør derfor undersøge, hvornår virksomhedens lån udløber. Hvis virksomhedens lån udløber inden for de næste 24 måneder, bør virksomheden allerede nu starte med at overveje virksom- kontakt til virksomhedens eksisterende bankrelationer Bevar en god kontakt til bankerne Det er vigtigt, at virksomheden har en løbende dialog med bankerne, hvilket dels giver bankerne indsigt i virksomhedens forhold, dels giver virksomheden en mulighed for at vurdere bankernes tillid til virksomheden. Virksomheden bør sørge for løbende at give bankerne al relevant information, så snart den er til rådighed - herunder særligt regnskaber og budgetter. Da det kan være svært at forudse, hvilke banker, der er i stand til eller indstillet på at deltage virksomheden bevarer kontakten til en bred kreds af banker. Virksomheden bør i god tid planlægge en strategi for en analyse af følgende: - Hvor er virksomheden om 3-5 år og hvad er virksomhedens behov for fremmedkapital i denne periode? - Hvilke bankrelationer og bankservices har virksomheden behov for? - Er den eksisterende kommunikationsplan med bankerne tilstrækkelig? Hold styr på virksomhedens gæld Når en nedgangsperiode er på vej, er det nødvendigt som virksomhed at tage afgørende skridt for at opnå en forståelse af situationen. Hvis virksomheden forbereder sig på nedgangsperioden, øges muligheden for at klare sig igennem de dårlige tider. Ved ikke at have en effektiv gældsstyring på plads, bliver låntagning ofte enten umulig eller unødvendig dyrt. At skaffe den rigtige og nødvendige kapital i krisetider kræver et indgående markedskendskab og en betydelig indsats. Virksomheden bør derfor overveje at inddrage - og gældstruktur - herunder risikoen for ikke at opnå ninger kan have af betydning for virksomheden. Hvis banken ikke stiller den fornødne fremmedkapital til afgørende, at virksomheden har en beredskabsplan for, hvordan den skal agere for at bevare sin kerneforretning. Planen bør først og fremmest forholde sig til, hvilke tiltag siere sin gæld eller dele heraf. og bankerne på den baggrund har indkaldt til krisemøde, bør virksomheden i første omgang overveje, om banken vil 8/26

9 KRISELEDELSE / KAPITEL 2 være indstillet på at give virksomheden en waiver (det vil sige, at banken frafalder deres ret til at opsige lånearrangementet). Såfremt banken ikke er indstillet herpå, bør virksomheden overveje muligheden for at genforhandle enkelte vilkår i låneaftalen. Det kunne eksempelvis komme ikke kan efterleves mod betaling af en højere rente til bankerne. I dagens lånemarked er der tendens til, at bankerne opsiger hele lånepakken for derefter at indgå en ny låneaftale med virksomheden med strammere vilkår, herunder en højere rentemarginal og en mere aggressiv gebyrstruktur Krisetilpasning af kapitalstruktur, likviditet og omkostninger I krisetider er der et større behov for, at virksomheden er opmærksom på sin kapitalstruktur, pengestrømme og omkostninger. Virksomheden bør foretage en analyse virksomhedens nuværende kapitalstruktur for at afdække, om der er behov for at få tilpasset denne til en mere konservativ kapitalstruktur med relativt mere egenkapital i forhold til gæld. Disse overvejelser skal understøttes af analyser og beregninger af blandt andet risiko og gældskapacitet baseret på virksomhedens strategiplan og budgetter i forhold til virksomhedens muligheder for at opnå fremmedkapital. En model kunne være at anvende likviditet til ekstraordinært at afdrage på gæld frem for at videreudvikle forretningen Vær forberedt inden mødet med banken Mange virksomheder vil i den kommende tid opleve at Dette vil især kunne mærkes i forbindelse med forhandling af vilkår i den nye lånepakke. Virksomhederne må regne høje renter og provisioner og at skulle stille betydelige sikkerheder for lånearrangementet. Tag kontakt til bankerne i god tid, da det nemt kan tage processen med bankerne. Nøgleordet før mødet med bankerne er forberedelse. Når virksomheden står over for lægge en proces, der leder frem til et klart budskab til bankerne. Virksomheden bør foretage en bankmæssig nøgletal med henblik på at opnå en god forhandlingsposition med bankerne. I præsentationen for bankerne skal virk- beskrevet og veldokumenteret, og at virksomhedens samlede økonomi er grundigt forklaret også i et fremadrettet større krav end hidtil til virksomhederne om at kunne etablere og forklare den rigtige struktur og om at fokusere præsentationen af deres forretningsplan på lige præcis de parametre, der er vigtige for bankerne. I den endelige forhandling med bankerne skal virksomheden være opmærksom på, at rentemarginalens størrelse naturligvis er vigtig, men at de øvrige betingelser og vilkår kan betyde lige så meget. Eksempelvis skal virksomheden sikre sig bedst muligt mod, at et lån, der i princippet er uopsigeligt fra bankernes side, i realiteten viser sig at være opsigeligt. Overordnet set gælder det om at opnå mindst mulige låneomkostninger og størst mulig driftsmæssig bør virksomheden derfor involvere sine rådgivere, da disse kan være behjælpelige med at fastlægge den mest hedens retsstilling. Ved omlægning eller indfrielse af virksomhedens lån vil ændringer i de aftalte lånevilkår kunne få en sådan karakter, at gælden anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand, samtidig med at en ny gæld er stiftet. Hvis gælden anses for indfriet vil en eventuel kursgevinst være skattepligtig. Et kurstab på kontantlån vil være fradragsberettiget, hvorimod kurstab på obligationslån normalt ikke er fradragsberettigede. For at gælden anses for indfriet i kursgevinstlovens forstand, skal der ifølge seneste praksis være sket væsentlige ændringer i forhold til den oprindelige låneaftale. Eksempelvis vil en ændring af valuta og rente kunne medføre, at der foreligger afståelse og stiftelse af en ny gæld. Endvidere skal bevis for ændringen af de aftalte lånevilkår foreligge skriftligt. Når der omlægges lån vil der være fradrag for afholdte låneomkostninger af det indfriede lån. Da det i det nuværende lånemarked kan vise sig at blive gæld udelukkende af bankerne, kan det blive nødvendigt bør derfor tidligt i forløbet undersøge, om virksomheden kilder. Dette kunne eksempelvis være optagelse af lån hos udenlandske banker og hedge fonde, udstedelse af selskaber eller optagelse af koncernlån. Endvidere kunne egenkapital via virksomhedens eksisterende aktionærer eller via nye investorer - herunder via venture- og kapitalfonde. former i det følgende kapitel 3. Forud for mødet med bankerne bør virksomheden blandt andet have afklaret følgende spørgsmål: Hvor mange banker skal deltage? - Har virksomheden aktiver, som kan tjene til sikkerhed til fordel for bankerne? - Hvem og hvor mange skal være låntager(e)? - Hvor stor en del af lånepakken skal være uopsigelig? 9/26

10 KRISELEDELSE / KAPITEL Indledning i den kommende tid, da de traditionelle lånemuligheder via bankerne ikke vil være tilstrækkelige til at dække virksomhedernes lånebehov. Mange virksomheder vil således opleve problemer med at opnå almindelige banklån til Endvidere vil mange virksomheder have svært ved at få eller opsiges som følge af misligholdelse af lånevilkårene. Det vil derfor være nødvendigt, at der overvejes alternative vidt forskellige juridiske, regnskabsmæssige og skattemæssige konsekvenser Finansiel leasing Finansiel leasing er kendetegnet ved en længerevarende, principielt uopsigelig, lejekontrakt, der fungerer som leasingselskabet i stedet for at låne mod pant ejer det leasede aktiv og lejer det ud til virksomheden. Såfremt virksomheden står overfor at skulle investere i et anlægsaktiv, kan virksomheden overveje at lease aktivet for dermed at undgå at skulle belaste likviditeten, da der ikke skal præsteres en udbetaling. Leasing kan dermed virke som et alternativ til køb af driftsinventar, driftsmateriel mv. under ejendomsforbehold, med pant eller på anden Leasing har endvidere den skattemæssige fordel, at leasingydelser er skattemæssigt fradragsberettigede, når det leasede anvendes erhvervsmæssigt af leasingtageren. Ulempen er dog, at de skattemæssige afskrivninger ligger hos leasingselskabet. Sale and lease back kan anvendes med henblik på frigørelse af likviditet i tilfælde, hvor det leasede hidtil har været ejet af virksomheden selv, men hvor aktivet sælges til et professionelt leasingselskab, som herefter leaser det tilbage til virksomheden. For leasingselskabet er aktivets faktiske markedsværdi ofte ikke afgørende, når blot leasingselskabet har en begrundet forventning om, at leasingtageren har den fornødne økonomiske styrke til at opfylde leasingkontrakten i dens løbetid Virksomhedspant Med virkning fra den 1. januar 2006 er det blevet lettere kaldes virksomhedspant. Reglerne om virksomhedspant giver virksomheden en måde at stille sikkerhed for sine pant, hvor pantet løbende vil ændre sig som et led i virksomhedens ordinære drift. Virksomheden har mulighed for at stille virksomhedspant i følgende aktiver: - Tilgodehavender ifølge salg af varer og tjenesteydelser - Varelagre - Fabriksnye (ikke brugte) motorkøretøjer - Driftsinventar og driftsmateriel - Drivmidler og andre hjælpestoffer som benzin og diesel - Besætninger af levende dyr som svine- og minkbesætninger - Goodwill - Domænenavne og visse andre immaterielle rettigheder Virksomheden har via virksomhedspantet mulighed for at bruge disse aktiver som sikkerhedsstillelse f.eks. ved optagelse af et banklån eller ved optagelse af kredit hos en leverandør eller forretningspartner. Ordningen kan natur- en virksomhedsoverdragelse eller ved en rekonstruktion. forhold til de tidligere pantsætningsmuligheder, hvor det somhedspant opnår panthaver (f.eks. virksomhedens aktiver samtidig med, at virksomheden i relativ høj grad kan beholde sit ledelsesmæssige råderum i den daglige ledelse af virksomheden. Virksomhedspant skal tinglyses i Personbogen i Århus og der skal betales en tinglysningsafgift på kr. samt en registreringsafgift på 1,5 % af det pantsikrede beløb Factoring Ved factoring (fakturabelåning) overdrager virksomheden en på forhånd afgrænset kategori af sine kundetilgodehavender til et selvstændigt factoringselskab mod opnåelse Det er således gennem fakturabelåning muligt at omdanne udestående fordringer til likvid kapital. Factoringarrangementet vil således indebære frigørelse af størstedelen af de midler, som virksomheden har bundet i de overdragne kundetilgodehavender. Finansieringen over for virksomheden kan bestå i belåning mod sikkerhed i de overdragne fakturaer eller i køb af fakturaer. Når factoringaftalen er indgået skal fakturabetalinger ske til factoringselskabet, hvilket nødvendiggør, at der sker underretning til kunderne. Det er herefter virksomhedens fakturafordringer. Factoringarrangementer vil primært være relevante for virksomheder, der beskæftiger sig med køb, salg eller andre leveringsaftaler inden for eksempelvis handel eller industri. Som udgangspunkt skal fakturabeløbene i gennemsnit være på minimum kr. for at factoring kan betale sig, ligesom en vis omsætning, Factoringselskabet vil desuden foretage en kreditværdighedsbedømmelse både af virksomheden og af dennes debitorer 10/26

11 KRISELEDELSE / KAPITEL 3 Herudover vil factoringselskabet normalt kræve, at de fordringer, som overdrages, har en vis kortere løbetid, f.eks. højest dage. Virksomheder, der har løbende samhandel med en fast kundekreds, er som regel mere factoringegnede end virksomheder, hvis omsætning udgøres af enkeltstående salg til forskellige kunder. Fordelen ved factoring er lave administrationsomkostninger som følge af den eksterne debitorstyring, hurtig afregning som følge af den effektive debitorstyring samt mindsket tabsrisiko som følge af en bedre debitorovervågning. Ulemperne kan være, at virksomhedens image efter omstændighederne kan skades som følge af kundernes mistro, at større virksomheder normalt vil kunne administrere debitorerne billigere selv, og at likviditeten i de udestående fordringer bruges straks, hvilket vil påvirke virksomheden i tilfælde af vigende salg, hvor den positive virkning af tidsforskydningen er borte Fordringspant Som et alternativ til factoring kan fordringspant anvendes, hvorved virksomheden ved et skadesløsbrev kan underpantsætte virksomhedens udestående og fremtidige fordringer hidrørende fra salg af varer og tjenesteydelser. Sikringsakten ved fordringspant er tingslysning af skadesløsbrevet i Personbogen i Århus. Tinglysningsafgiften udgør kr. og 1,5% af den ramme, som er anført i skadesløsbrevet. Forskellen på fordringspant og factoring er navnlig, at fordringspant som udgangspunkt indebærer en betydelig ringere administrativ indsats fra panthaverens side, da der ikke skal sendes underretninger til de pantsatte fordringers debitorer. koncerndannelse, hvorved virksomheden giver fremmed- Denne konstruktion kan dannes ved, at virksomheden ejet datterselskab. Virksomheden overdrager herefter der herved kommer til at fungere som virksomhedens eget factoringselskab. I takt med, at fakturaerne overdrages til - løbende modtager fra banken, overføres til virksomheden. Den kredit, som datterselskabet har optaget, nedbringes i takt med debitorernes betaling af fakturafordringerne. Finansselskabet vil som aktiver have virksomhedens omsætningsdebitorer og som passiver hovedsagelig lån fra banken samt en eventuel gæld til virksomheden i anledning af overdragelsen af fakturaerne. Belåningsgrundlaget ikke må drive anden virksomhed eller påtage sig anden gæld end aftalt. Underretning om overdragelsen til eget factoringselskab er dog nødvendig. Selskabsdannelsen skal være reel. Det er vigtigt, at selskaberne har strengt adskilte økonomier, herunder med hensyn til bankkonti og eventuel kassefunktion. Der må skaber mv. for hvert af selskaberne. Adskillelsen bør kunne dokumenteres overbevisende gennem regnskaber og adskilt bogføring for selskaberne. Det vil desuden oftest være et krav fra banken, at der er etableret vidtgående kontrolforanstaltninger. Der er ikke noget krav om, at ledelse, personale, kontorer, mv. i de to selskaber er ubetinget selvstændige Obligationsudstedelse Et alternativ til at opnå egenkapital ved udstedelse af aktier eller lån hos banker eller realkreditinstitutter er, at virksomheden udsteder erhvervsobligationer. Finansieringen sker ved udstedelse af obligationer, som derefter sælges via kapitalmarkederne. Obligationen forpligter udstederen, i denne situation virksomheden, til at betale køberen af obligationen en bestemt årlig rente, indtil obligationen skal indfries. Løbetiden på obligationer kan variere mellem 1 og 30 år. Risikoen for købere af erhvervsobligationer afhænger af, hvem der udsteder obligationen, og hvilken kreditværdighed virksomheden har. Mange virksomheder har en anerkendt kreditvurdering, som er afgørende for, hvilken rente de kan låne til. Obligationerne vurderes på udstederens evne til at forrente og tilbagebetale obligationsgælden. På obligationer fra udstedere med en dårlig kreditværdighed vil der forventes en højere forrentning. Fordelen ved at udstede obligationer frem for aktier er, at køb af en virksomhedsobligation ydes et lån til virksomheden, mens man ved køb af aktier bliver medejer af virksomheden og har stemmeret svarende til aktierne. Ulempen ved virksomhedsobligationer er, at det kan være svært på forhånd at foretage en præcis vurdering af, hvad obligationen er værd, og det kan således være svært at afgøre, hvor mange obligationer, der skal udstedes for at Indtil videre har danske virksomheder kun i mindre omfang benyttet sig af udstedelse af obligationer som udstedt af virksomheder en stadig større del af obligationsmarkedet. På grund af markedets nuværende tilstand kan virksomhedsobligationer have det svært, ligesom det ofte grund af usikkerhed på markedet og i den forbindelse dårligere kreditvurderinger. 11 omsætningsdebitorerne om, at den pågældende fordring 11/26

12 KRISELEDELSE / KAPITEL 4 Kapitel 4: Sikring af debitors betalingsevne 4.1 Indledning I det nuværende marked er det væsentligt at sikre virksomhedens tilgodehavender mod debitors manglende betalingsevne. - Levering mod kontant betaling - Garanti fra pengeinstitut - Garanti fra (betalingsdygtig) moderselskab - Kreditforsikring Nedenfor vil vi redegøre for et par yderligere metoder til sikring af virksomhedens tilgodehavende, nemlig salg med ejendomsforbehold og konsignationssalg. Det skal understeges, at de muligheder til sikring af debitors betalingsevne, der er nævnt i dette kapitel, ikke er udtømmende, men er ment som inspiration til nærmere at vurdere virksomhedens muligheder for at sikre sine tilgodehavender, 4.2 Ejendomsforbehold Som salg med ejendomsforbehold betegnes salg, hvor det er aftalt, at sælgeren kan tage det solgte tilbage, hvis køberen ikke opfylder sine forpligtelser. Realiteten i et ejendomsforbehold er, at sælger har en sikkerhedsret i varen, hvis køber ikke overholder sine forpligtelser. Til forskel fra hvad der gælder ved pantsætning, stilles der ved ejendomsforbehold i løsøre, bortset fra biler mv., ikke krav om foretagelse af særlige sikringsakter som betingelse for, at den, som har solgt med ejendomsforbehold, er beskyttet mod køberens kreditorer. manden (køberen) handler for egen regning og således selv får gevinsten eller tabet ved videresalget. Principielt har det været betænkeligt at anerkende ejendomsforbehold som gyldige i forhold til køberens kreditorer, når køberen frit kan disponere over de pågældende genstande. I praksis har man derimod anerkendt konsignation som en gyldig De betænkeligheder som konsignation indebærer, gør det nødvendigt at supplere de almindelige krav som stilles til et ejendomsforbehold med følgende yderligere krav: 1) at varerne klart lader sig adskille fra andre varer 2) at der sker afregning til sælger i takt med videresalget 3) at der føres kontrol med afregningen, og 4) at der føres kontrol med varernes tilstedeværelse. Retspraksis stiller meget strenge krav til kontrollen af afregningen og til de regelmæssige eftersyn af varernes tilstedeværelse ved anvendelsen af konsignationsaftaler for at konsignationsforholdet kan påberåbes overfor køberens kreditorer. I praksis vil dette forhold indsnævre mulighederne for at bruge I en konkurssituation vil sælger ved brug af konsignationsmodellen - hvis den er brugt korrekt - opnå separatist stilling i boet for så vidt angår varer omfattet af konsignationsforholdet, hvilket betyder, at konkursboet ikke kan tilbageholde varerne. Et ejendomsforbehold er kun gyldigt, hvis det er aftalt senest ved overgivelsen af det købte til køberen, og aftalen skal være klar og tydelig. Der stilles endvidere krav om, at den eller de genstande, hvori der er aftalt ejendomsforbehold. Anvendeligheden af ejendomsforbehold kan desuden være begrænset, hvis det solgte skal indføjes i et andet produkt, eller det solgte skal videresælges af køberen. Man skal være opmærksom på, at et ejendomsforbehold, der alene er anført i aftalens standardvilkår, ikke kan forventes opretholdt som gyldigt, da det skal være særligt fremhævet for køberen. Endvidere skal det præciseres, at der ved salg til forbrugere skal iagttages en række krav til aftalen. 4.3 Konsignation Konsignation er en salgsform, hvor en sælger har forbeholdt sig ejendomsretten til det solgte, men samtidig har indrømmet køberen adgang til varerne med henblik på videresalg. Ved at indgå en konsignationsaftale med forhandleren er det i et vist omfang muligt at sikre sig mod tab på leverancer solgt på kredit til en forhandler, og kan således være et egnet redskab i de tilfælde, hvor man er i tvivl om købers soliditet. 12 Konsignation adskiller sig fra et almindeligt køb med ejendomsforbehold ved, at køberen har tilladelse til at videresælge det solgte, og fra kommission ved, at mellem- 12/26

13 KRISELEDELSE / KAPITEL 5 Kapitel 5: Når køber misligholder eller må forventes at misligholde 5.1 Indledning Hvis virksomheden erfarer, at kunden er i akutte likviditetsmæssige problemer, kan virksomheden i visse tilfælde tilbageholde sin ydelse (varer/tjenesteydelser). Dette følger ikke nødvendigvis af den indgåede aftale med køber, men derimod af almindelige regler se nedenfor under pkt. 5.2 og Købers manglende betalingsevne Behovet for at sikre kundens betaling og/eller hindre levering af varer inden sådan betaling er sikret kan normalt ikke opfyldes via virksomhedens almindelige salgs- og leveringsbetingelser. Hvis købesummen ikke betales i rette tid kan sælger i handelskøb vælge at hæve aftalen. Tilsvarende kan sælger normalt vælge at hæve aftalen - herunder nægte at levere - hvis det eksempelvis før levering ligger klart, at køber ikke er i stand til at betale. Muligheden for at hæve salget ophører, når varen er blevet leveret. Udgangspunktet er imidlertid, at selv meget svære økonomiske vanskeligheder hos køberen ikke i sig selv giver sælger adgang til at hæve købet. Køberens manglende måde. 5.3 Standsningsret Indtil overgivelsen af varerne til køber, kan sælger i tilfælde af købers forsinkelse med betalingen eller visse former for insolvens hos køber udøve den såkaldte standsningsret - det vil sige holde salgsgenstanden tilbage, eller hvis den er afsendt fra leveringsstedet, hindre overgivelsen heraf til køber eller dennes kreditorer. Salgsgenstandens overgivelse til køber medfører, at sælgerens standsningsret ophører, og at sælgeren som hovedregel ikke kan hæve købet på grund af køberens forsinkelse med betalingen. Denne hæveadgang bevares kun, såfremt der enten er aftalt ejendomsforbehold, der er solgt kontant, salgsgenstanden afvises af køberen, eller overgivelse sker til et konkursbo /26

14 KRISELEDELSE / KAPITEL 6 Kapitel 6: Debitorhåndtering og inddrivelse - fra inkasso til konkurs Indledning Når virksomhedens kunder og samarbejdspartnere er likviditetsmæssigt pressede, bliver betalingerne ofte uregelmæssige eller de udebliver helt. Som kreditor skal virksomheden søge at få tabet minimeret. I det følgende gives nogle forslag til, hvordan det kan gøres. 6.2 Inkassoprocedure En gennemgang af virksomhedens debitorhåndtering og inkassoprocedure kan medvirke til at mindske størrelsen af tab på debitorer. Når varen eller ydelsen er leveret, gælder det om at få betalingen i hus. Første skridt er at få faktureret straks efter levering. Samtidig skal det sikres, at virksomheden har en effektiv rykkerprocedure, der indeholder erindringsbreve og rykkerbreve til kunden, samt at der følges op på ikke betalte fakturaer med det samme. En enkel, umiddelbar og personlig henvendelse er ofte en effektiv metode. Eventuelle reklamationer fra kunder bør håndteres hurtigt og effektivt. Hvis virksomhedens kunder ikke betaler til tiden, skal der snarest muligt beregnes og faktureres morarenter og rykkergebyrer. Det bør også overvejes om et kredit- og leveringsstop for kunden er den rette strategi. En sædvanlig rykkerprocedure indebærer normalt, at kunden rykkes skriftligt to gange. Første gang venligt, da den manglende betaling kan skyldes en forglemmelse. Andet rykkerbrev sendes umiddelbart efter betalingsfristens udløb i første rykkerbrev. Det skal klart fremgå af det andet rykkerbrev, rykkerbrevet. Samtidig skal det udtrykkelig angives, at manglende betaling vil medføre, at sagen overgives til retlig inkasso ved advokat, og at der i den forbindelse pålægges yderligere inddrivelsesomkostninger. 6.3 Inkasso virker ikke hvad er mulighederne? Typiske reaktionsmønstre De typiske reaktionsmønstre, når betaling udebliver er: - Virksomheden rykker for betaling og får at vide, at den kommer, når en bestemt kunde har betalt, når der er tilført den yderligere kapital, som er blevet stillet i udsigt osv... Det noteres og virksomheden venter på, at betalingen indgår. - Virksomheden meddeler debitor, at der ikke bliver leveret mere, førend hele den skyldige gæld er betalt. - Virksomheden beder om afvikling af den eksisterende gæld ved en afdragsordning og kræver, at alle fremtidige leverancer betales løbende til forfaldstid. - Virksomheden truer med at indgive en konkursbegæring, hvis ikke betaling falder Alternative reaktionsmønstre Hvis der stilles betaling i udsigt, når en bestemt begivenhed indtræffer, bør der følges hurtigt op med krav om en status med dokumentation. Hvis debitor tilbyder sikkerhed - f.eks. transport i et kundetilgodehavende - og virksomheden både har et udækket krav og skal levere yderligere, vil det minimere virksomhedens risiko for senere omstødelse af denne sikkerhed, hvis den kun bliver stillet for det fremtidige mellemværende. Sikkerheden kan formuleres sådan, at den dernæst dækker eksisterende gæld. Denne del af sikkerheden vil dog så formentlig kunne omstødes, hvis debitor går konkurs inden 3 måneder efter sikkerheden er stillet. På tilsvarende vis vil det kunne minimere omstødelsesrisikoen, hvis a conto betalinger modtages ikke som afdrag på eksisterende gæld, men som forudbetaling for fremtidige leverancer. Så vil der ikke være tale om betaling af gæld. idet det vil være lettere at få ledelsen hos debitor i tale. En mere konstruktiv dialog med debitor er forslag om, at ledelsen undersøger muligheden for at rekonstruere virksomheden, mens der stadig er en reel mulighed for det - gerne med en anmeldt betalingsstandsning. Hvis driften i øvrigt er sund, kan det muligvis lykkes på sigt at opnå fuld betaling og stadig have en kunde/ samarbejdspartner. 6.4 Inkasso går over i konkurs Konkurs indledende bemærkninger Det kan imidlertid hænde, at én af de andre kreditorer mister tålmodigheden og indgiver en konkursbegæring. En konkursbehandling af en virksomhed, hvis likvide ren afvikling af virksomheden. Der er simpelthen ikke på dette sene tidspunkt i virksomhedens økonomiske deroute grundlag for en rekonstruktion eller andre tiltag, der kan bevare virksomheden og dermed optimere værdierne. Ved en konkursbehandling er én af kurators opgaver at undersøge, om der er kreditorer eller andre, der har fået en særlig fordelagtig behandling på de øvrige kreditorers bekostning. F.eks. hvis den disponible likviditet er blevet brugt til at nedbringe gæld til kreditorer, der har truet med leveringsstop, konkurs og lignende. De kreditorer, der har lagt pres på debitor for at få betaling, risikerer derfor både at miste en samarbejdspartner/ kunde og dermed omsætning fremadrettet og at blive tvunget til at tilbagebetale de betalinger, de har fået forud for det endelige økonomiske sammenbrud. Forud for konkursen er det som udgangspunkt kun den, som indleverede konkursbegæringen og den nødlidende virksomhed selv, der har kendskab til konkursbegæringen. Ingen kreditorer har krav på at få oplysninger om, hvorvidt og eventuelt hvornår der er indgivet konkursbegæring. Først efter skifteretten har afsagt konkursdekret sker der offentliggørelse i Statstidende. 14/26

15 KRISELEDELSE / KAPITEL Kurators rolle Kurators opgave er først og fremmest at realisere alle aktiver. Det kan ske i form af en hel eller delvis rekonstruktion eksempelvis gennem udskillelse og/eller frasalg af en del af virksomheden. Er helt eller delvist salg af virksomheden ikke muligt, sælges aktiver stykvis. Kurator har ikke nogen pligt til at indhente kreditorernes godkendelse til salg af aktiver, og ofte vil det heller ikke være praktisk muligt, hvis der skal handles hurtigt. Det er vigtigt at holde sig for øje, at kurator skal tilgodese kreditorernes interesser ikke én kreditors interesse, men derimod kreditorernes interesse som helhed. Kurator vil derfor søge at opnå højst muligt provenu ved salg af aktiver samt sikre, at kun reelle krav mod virksomheden anerkendes for konkursen blevet begunstiget på de øvriges bekostning, kan kurator forsøge at få dispositionerne omstødt det vil sige få begunstigelsen (f.eks. betaling, nye sikkerheder eller lignende) tilbageført til boet Oplysninger fra kurator Efter konkursdekretet er afsagt, sender kurator inden for få dage orientering om konkursen til alle kendte kreditorer. Kurator har oftest ikke noget kendskab til den nødlidende virksomhed forud for konkursen, og har derfor ikke andre oplysninger end dem, der gives af virksomheden. Det er derfor ikke sikkert, at kurator på dette tidlige tidspunkt har kendskab til alle krav. Det er derfor en god idé løbende at holde øje med, om nogen af virksomhedens samarbejdspartnere er gået konkurs. Information herom kan hentes på og På Statstidendes hjemmeside fremgår, hvem der er udpeget som kurator. Under boets behandling vil kurator løbende udsende cirkulæreskrivelser med orientering om udviklingen og oplysning om aktiver og passiver samt om årsagen til konkursen. Cirkulæreskrivelserne udsendes med maksimalt 6 måneders mellemrum. Når en virksomhed går konkurs, indtræder kurator som selskabets ledelse og kan derfor disponere i ethvert henseende på virksomhedens vegne også uden om virksomhedens ejere. Indirekte kan virksomheden som kreditor være med til at påvirke boets behandling. Valg af kurator Ved afsigelsen af konkursdekret skal skifteretten straks udpege en kurator, der skal forestå boets behandling. Skifteretten vil ofte følge en anbefaling fra den kreditor, der har indgivet konkursbegæringen, eller udpege en kurator blandt de advokater, der sædvanligvis arbejder med dette område i den pågældende retskreds. Det er dog en forudsætning, at kurator ikke tidligere løbende har rådgivet det nødlidende selskab på ledelsesniveau om driften, eller at der på anden vis er forhold, der kan så tvivl om kurators upartiskhed. kurator, kan der begæres kuratorvalg. Begæring skal fremsættes over for skifteretten senest 3 uger efter offentliggørelse af konkursen i Statstidende. Kuratorvalget gennemføres på et møde i skifteretten, hvor de fremmødte kreditorer har stemmeret efter størrelsen af deres krav. Kreditorudvalg Finder skifteretten det hensigtsmæssigt, kan der nedsættes et kreditorudvalg. Hvis en kreditor fremsætter begæring herom inden 3 uger fra dekretets offentliggørelse i Statstidende, skal der nedsættes et kreditorudvalg. Udvalget fungerer som tilsyn og sparringspartner for kurator og skal informeres om alle vigtige beslutninger i boet. Finder udvalget kurators arbejde mangelfuldt, kan skifteretten opfordres til at gribe ind. Skifteretten kan i yderste konsekvens afsætte kurator. Samarbejdet med kurator Som samarbejdspartner kan virksomheden have et kendskab til det konkursramte selskab. De informationer, som kreditorer og samarbejdspartnere er i besiddelse af, kan være en stor hjælp for kurator. For kurator, der ofte ikke har noget kendskab til selskabet eller til det marked, hvori selskabet har drevet virksomhed, og som muligvis heller ikke kan komme i kontakt med virksomhedens tidligere ledelse, kan informationerne være af stor værdi. Har kreditorerne kontakt til en potentiel køber, eller er selv interesseret i at købe aktiver af boet, kan man med fordel selv rette henvendelse til kurator. Ved at bistå kurator kan kreditorerne være med til at skabe en merværdi for konkursboet, som i sidste ende kan komme kreditorerne selv til gode Anmeldelse af krav Så snart kreditor er blevet bekendt med konkursen, bør krav anmeldes over for kurator. Skifteretten fastsætter en 4 ugers frist for anmeldelsen af krav. Fristen er dog ikke absolut, og man kan derfor fortsat anmelde krav efter fristens udløb. Som udgangspunkt kan der anmeldes krav helt frem til det afsluttende regnskab for bobehandlingen godkendes af skifteretten. Det kan dog ikke anbefales at vente så længe, da det vil forsinke bobehandlingen og dermed også udlodning af dividende. Ved anmeldelsen skal man huske at anføre sit CVR-nr. (CPR-nr. for personer) samt vedlægge dokumentation for kravet. Er dokumentationen meget omfattende, kan man eventuelt oplyse, at dokumentationen vil blive fremsendt, hvis det viser sig, at der er dækning til de simple krav. Endvidere skal man også vedlægge en kopi af anmeldelsen og bede kurator kvittere for anmeldelsen. Hvis kurator konstaterer, at der ikke vil være nogen dækning til simple krav, vil kurator meddele dette i en af cirkulæreskrivelserne oftest den, som sendes senest 5 måneder efter dekretets afsigelse. Kurators skrivelse udgør tilstrækkelig dokumentation for, at tabet kan fradrages i moms- og skattemæssig henseende. Efter denne skrivelse vil kreditorer med usikrede krav ikke modtage yderligere information fra kurator førend den endelige afslutning af bobehandlingen Godkendelse af krav Når skifterettens 4 ugers anmeldelsesfrist er udløbet, har kurator muligheden for at prøve de anmeldte krav det vil sige tage stilling til, om de kan anerkendes. 15/26

16 KRISELEDELSE / KAPITEL 6 Hvis der ikke er udsigt til nogen dividende til de simple krav, prøves kravene ikke. Kurator vil derfor ofte først gå i gang med prøvelsen, når de væsentligste aktiver er solgt, og der er sikkerhed for, at der bliver en dividende. Prøvelse af krav kan derfor ske mange år efter konkursdekretet. Husk derfor at gemme al dokumentation for kravet kurator vil muligvis senere efterspørge dette. Prøves det anmeldte krav og kan kurator anerkende dette, vil kurator ofte sende en orientering herom. Kurator har dog ikke nogen pligt til at orientere om krav der anerkendes. Kan kurator ikke anerkende et krav fuldt ud, skal kurator give kreditor skriftlig besked ved anbefalet brev. I brevet indkaldes til et møde med minimum 2 ugers varsel. Hvis kreditor er uenig i kurators indstilling, er det vigtigt, at kreditor møder op til dette møde. Ellers står kurators indstilling ved magt, og kreditor kan ikke længere komme med indsigelser. Fastholder kurator efter mødet sin indstilling, har kreditor 4 uger fra mødets afholdelse til at anlægge retssag mod boet. Efter udløbet af denne frist er indsigelsen mod kurators indstilling endeligt fortabt Usikrede og sikrede krav Udgangspunktet er, at alle krav i en konkurs er stillet lige. Dog er der nogle krav, der får fortrin, enten fordi den pågældende kreditor har sikkerhed for sit krav (sikrede kreditorer), eller fordi fortrinsretten er bestemt ved lov. Ved lov er bestemt, at - omkostningerne ved konkursboets behandling skal dækkes allerførst af midlerne i boet ( massekrav ), at der herefter skal dækkes - gæld, der er opstået under en eventuel forudgående betalingsstandsning ( fortrinsberettiget massekrav ). Dernæst dækkes - skyldige løn- og feriepenge til medarbejdere ( privilegerede krav ) skal anlægge retssager, da behandlingstiderne ved domstolene kan være ganske lange Fradrag for tab på fordringer Et selskab har som hovedregel fradrag for tab på fordringer. Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber, kan dog som udgangspunkt ikke fradrages. Tabet kan alene fradrages såfremt fordringens eksistens samt ejerskabet til fordringen kan dokumenteres. Det er yderligere en betingelse for at opnå skattemæssigt fradrag at tabet er konstateret. Tidspunktet for, hvornår der er sket tab på en fordring, er det tidspunkt, hvor fordringens uerholdelighed er konstateret og det er først på dette tidspunkt, at tabet kan drages. Det er ikke tilstrækkeligt til konstatering af tab, at kreditor selv vurderer, at debitor ikke kan betale det skyldige, og at beholdningen af debitorer nedskrives i kreditors regnskab. Omvendt vil tab normalt altid være konstateret, når en kreditor forgæves har søgt fordringen inddrevet ved en udlægsforretning eller når en konkursbehandling er afsluttet uden, at kravet er dækket fuldt ud. Det faktum, at debitor er erklæret konkurs eller gået i betalingsstandsning er ikke til-strækkeligt til at kunne fratrække det forventede tab. Der kan dog foretages et foreløbigt fradrag for tab på fordringer, før behandlingen er endelig afsluttet, hvis virk-somheden er i besiddelse af en erklæring fra boets kurator eller det af skifteretten beskikkede tilsyn om, at der ikke vil kunne opnås dækning ud over en nærmere angivet procent. Da tabet først kan fradrages i det indkomstår, tabet er endeligt konstateret, kan det være en god ide, at søge tabet konstateret ved retslig inkasso så tidligt som muligt. Virksomheden må foretage fornøden regulering i momsregnskabet, når tabet er endeligt opgjort. og til sidst - visse afgiftskrav Når alle disse krav er dækket fuldt ud, fordeles resten af konkursboets midler ligeligt blandt de øvrige usikrede kreditorer. Som altovervejende hovedregel er det kun kurator, der kan sælge de aktiver, der er stillet som sikkerhed over for en kreditor. Sikrede kreditorer er kun forpligtet til at kvittere deres sikkerhed, når kravet er blevet indfriet fuldt ud, eller hvis aktivet er solgt på en tvangsauktion, hvor der ikke blev dækning til kreditors pant. Ofte vil det dog være en god idé at medvirke til, at aktivet f.eks. en fast ejendom kan sælges i fri handel frem for på tvangsauktion. Salg i fri handel giver typisk en højere salgssum end salg på tvangsauktion Forventet afslutning af boet Det er ikke muligt at sige noget generelt om, hvor lang tid det tager at behandle et konkursbo. Erfaringen viser dog, at mange mindre boer kan afsluttes inden for ca. 1 år, har navnlig betydning for behandlingstiden, om kurator 16/26

17 KRISELEDELSE / KAPITEL 7 Kapitel 7: Omstrukturering og rekonstruktion Indledning eller dele af driften bliver stadig vanskeligere. Banker stiller på nuværende tidspunkt oftere krav om ledelsens fokus på kerneaktiviteter, og stiller dermed krav om ledelsens fortsatte og intensiverede fokus på, om virksomheden til stadighed har den rette struktur. Hvis en virksomhed i krise ikke har realistiske muligheder for at vende udviklingen, bør et helt eller delvist salg af virksomhedens sunde aktiviteter overvejes med det formål at begrænse virksomhedens - eller i det mindste kreditorernes - tab og at sikre en fortsættelse af de sunde aktiviteter. Dette kapitel vil stille fokus på virksomhedens muligheder og rammer for at omstrukturere - såvel eksternt som internt. 7.2 Kapitaltab Et selskabs ledelse har pligt til at tage stilling til, om selskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til selskabets drift. Hvis bestyrelsen i den forbindelse i løbet af et regnskabsår eller i forbindelse med udarbejdelse af selskabets årsrapport konstaterer et tab på halvdelen eller mere af selskabets aktie- eller anpartskapital, er der en pligt til at indkalde til generalforsamling, således at denne afholdes inden seks måneder efter tabet. Fristen løber fra det faktiske tab og således ikke fra tidspunktet for konstatering af tabet. Hvis tabet konstateres i forbindelse med udarbejdelse af årsrapport, kan situationen behandles på den ordinære generalforsamling. I andre tilfælde må der afholdes en ekstraordinær generalforsamling. En særlig pligt til at være opmærksom på økonomisk tilbagegang gælder i de tilfælde, hvor sidste årsrapport udviste et underskud, der kunne indikere en nærliggende risiko for tab af 50 % eller mere af kapitalen det følgende år. driften uden kapitalændringer. Generalforsamlingen kan således nøjes med at tage ledelsens underretning og redegørelse om selskabets kapital til efterretning. Det bemærkes, at der ikke er pligt til at opstille særskilt regnskab til indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Således skal styrelsen kun orienteres om eventuelle anmeldelsespligtige beslutninger, såsom ledelses- eller kapitalændringer, og altså ikke om generalforsamlingens afholdelse som sådan. Kapitaltabet kan eventuelt aktualisere en nødvendig omstrukturering eller rekonstruktion af virksomheden. Nogle af de oftest anvendte muligheder er beskrevet nedenfor under pkt Omstrukturering Frasalg eksternt Virksomhedens overvejelser om frasalg af aktiviteter stiller krav om, at virksomheden overvejer de rammer, hvorunder et frasalg skal ske: Hvordan er den aktivitet, der overvejes frasolgt organiseret, er der tale om et datterselskab, eller er der tale om en forretningsenhed inden for virksomheden? Som følge af ledelsens kendskab til virksomhedens konkurrenter og samarbejdspartnere vil ledelsen derfor hurtigt kunne indsnævre mulige interesserede køber til den pågældende aktivitet. Selvom der mellem ledelsen og forståelse af, hvorledes en frasalgsproces skal forløbe, er det vigtigt, at ledelsen fra første færd får fastlagt de overordnede vilkår for kontakten mellem virksomheden og de potentielle interesserede. Disse vilkår vil typisk skulle fastlægges i en hensigtserklæring mellem parterne om de overordnede rammer for de fremtidige drøftelser og ikke mindst en fortrolighedsaftale. ringsomkostningerne er blevet forøget. Dette medfører, at købere af virksomheder eller dele heraf ofte vil udøve købsprisen. Det være sig i form af udstedelse af gældsbrev for købesummen, afdragsvis betaling eller ved at købesummen erlægges i form af aktier eller anparter udstedt af køber. Modsvaret til disse ønsker fra en køber vil naturligvis være ønsket fra den sælgende virksomhed om at modtage tilstrækkelig sikkerhed for den aftalte købesum. Denne sikkerhed vil kunne etableres i form af kaution eller bankeller moderselskabsgaranti. En virksomhed, der frasælger aktiviteter - uanset om disse er placeret i selskabsform eller blot udgør en del af det sælgende selskab - vil som hovedregel af køber blive mødt med krav om, at sælger garanterer for en række forhold vedrørende de overdragne aktiviteter. Omfanget og kompleksiteten af de garantier, der kræves af køber afhænger af den forhandling, der er pågået mellem parterne. Men den sælgende virksomhed skal være opmærksom på, at brud på eventuelle garantier sker uden hensyntagen til eventuelt ansvarsgrundlag og, at garantierne i praksis aftales til at være gældende i måneder efter overtagelsen. Køber af en virksomhedsaktivitet vil såfremt den pågældende aktivitet efter en overtagelse ikke længere udøves af sælger ofte kræve, at den sælgende virksomhed bliver pålagt en konkurrenceklausul. Konkurrenceklausulens end beskyttelsen af købers investering tilsiger og i øvrigt ikke stride mod forbuddet i konkurrencelovens 6 om visse konkurrencebegrænsende aftaler Frasalg (udskillelse) - internt Et frasalg af aktiviteter eller udskillelse heraf til et selvstændigt selskab anvendes ofte til at forbedre likviditeten. Sammenlægninger af forretningsområder anvendes på den anden side også ofte som et instrument til at forbedre likviditeten. Her er fordelen typisk, at der kan opnås besparelser ved at sammenlægge administrative opgaver. Interne omstruktureringer kan foretages på mange forskellige måder. Fælles for alle er dog, at overdragelsen skal ske på markedsvilkår - både i henseende til købesum, berigtigelsen af denne og øvrige vilkår. 17/26

18 KRISELEDELSE / KAPITEL 7 Én af de omstruktureringsmodeller, der ofte anvendes, er en overdragelse af et selskabs sunde aktiviteter til et søster- eller datterselskab. Herved sikres de sunde aktiviteter, som tages ud af det konkurstruede selskab, og en overdragelse kan gennemføres som et salg af aktierne/ anparterne i det nyetablerede søster- eller datterselskab, hvortil den sunde virksomhed er overdraget. Søsterselskabsmodellen kan også anvendes, hvis den eksisterende ejerkreds ønsker at drive den sunde del af virksomheden videre i et nyt solvent selskab eventuelt den nødvendige kapital til at købe de sunde aktiviteter ud af det kriseramte selskab. øvrigt medfører, at nogle kreditorer får en større dækning i det solvente selskab, end de ellers ville have været berettiget til i det kriseramte selskab, vil begunstigelsen af de overdragne kreditorer være sket på bekostning af de tilbageværende kreditorer i det kriseramte selskab. Udover risikoen for omstødelse kan det således efter omstændighederne komme på tale, at de kreditorer, der lider tab som følge af den nævnte forskydning af kreditorernes stilling, kan rette et krav mod bestyrelsesmedlemmer i det kriseramte selskab og andre, der har medvirket til overdragelsen. Anvendelsen af søsterselskabsmodellen kræver imidlertid stor agtpågivenhed i relation til fastsættelsen af vilkårene for overdragelsen. 7.4 Faldgruber Frasalg af de sunde aktiviteter kan sikre likviditet til det kriseramte selskab og videreførelsen af den sunde del af enkelte nævnes i det følgende. Omstødelse En af fordelene ved at anvende datterselskabsmodellen frem for søsterselskabsmodellen er, at hvis selskabet efterfølgende går konkurs, har selskabet som modydelse for den sunde del af virksomheden modtaget anparterne/ aktierne i det nystiftede selskab, hvis værdi svarer til de indskudte aktiviteter. Dette er ikke tilfældet i søsterselskabsmodellen, hvor den selskabs formuesfære. I sådanne tilfælde er det derfor yderst vigtigt, at salg til søsterselskabet sker på markedsvilkår, idet kurator eventuelt vil kunne anfægte prisen i tilfælde af det overdragende selskabs konkurs. Rets - virkningerne af omstødelse er, at søsterselskabet skal afgive en opnået berigelse til konkursboet. Alternativt kan konkursboet efter omstændighederne kræve, at handlen går tilbage. Såfremt søsterselskabet var klar over, at prisen var lavere end markedsprisen, vil der efter omstændighederne ligeledes kunne kræves erstatning af søster selskabet, ligesom ledelsen for det konkursramte selskab kan ifalde erstatningsansvar. Sker salget ikke til et datter- eller søsterselskab, men til uafhængig tredjemand, er risikoen for omstødelse betydelig mindre, idet det formodes, at et sådant salg sker på markedsvilkår. Såfremt det kriseramte selskab er i betalingsstandsning, vil samtykke til overdragelsen fra det af skifteretten udpegede betalingsstandsningstilsyn også reducere risikoen for omstødelse af transaktionen. Begunstigelse af visse kreditorer Ved overdragelse af en virksomhed fra et kriseramt selskab til et nyt solvent selskab, skal der udvises stor omhu i relation til forskelsbehandling af kreditorerne i det kriseramte selskab. Til tider er velvilje fra visse centrale kreditorer i det kriseramte selskab af stor betydning for den overdragne virksomheds fremtidige succes. Det kan derfor friste at lade det nye selskab overtage forpligtelserne i forhold til visse kreditorer. 18 I det omfang en sådan overdragelse af forpligtelser indregnes i købesummen for de sunde aktiviteter, og overdragelsen i 18/26

19 KRISELEDELSE / KAPITEL 8 Kapitel 8: Virksomhedens insolvens, betalingsstandsning, tvangsakkord og konkurs Indledning Hvis virksomheden kommer så meget under likviditetsmæssigt pres, at den ikke er i stand til at betale sine forpligtelser efterhånden som de forfalder, og der ikke umiddelbart er udsigt til en forbedring af denne situation, er virksomheden insolvent. Ved konstatering af insolvens har ledelsen pligt til at sikre, at alle kreditorer behandles ligeligt og at værdierne i virksomheden sikres bedst muligt. Ledelsen har en række muligheder: Betalingsstandsning - Anmeldt betalingsstandsning - Stille betalingsstandsning - Forløbet af den anmeldte betalingsstandsning - Drift under anmeldt betalingsstandsning Akkord - Tvangsakkord - Frivillig akkord Konkurs 8.2 Muligheder, når insolvens er konstateret Betalingsstandsning Betalingsstandsning er i al enkelhed, at alle usikrede kreditorer sættes på pause. Gæld, der er opstået før anmeldelsen af betalingsstandsning, må ikke betales, og ingen kreditorer kan foretage udlæg eller søge deres krav inddrevet på anden måde. Betalingsstandsning er ikke i sig selv nogen kreditorordning - der sker ingen sanering af gælden. Men betalings- varig løsning på virksomhedens økonomiske problemer, f.eks. en tvangsakkord, generel aftale om betalingshenstand (moratorium) eller hvis ingen anden løsning er mulig en konkurs Anmeldt betalingsstandsning Forudsætningen for en betalingsstandsning efter konkurslovens regler er, at virksomheden anmelder betalingsstandsningen til den skifteret, som virksomheden hører under. Anmeldelsen er ikke gyldig, medmindre virksomheden også foreslår en person (som hovedregel en advokat) som tilsyn under betalingsstandsningen, og den pågældende erklærer at være villig til at lade sig beskikke som tilsyn. Det er kun virksomheden selv, der kan anmelde betalingsstandsning. Kreditor kan ikke påtvinge en virksomhed betalingsstandsning på samme måde, som en kreditor kan erklære en virksomhed konkurs. Dette skyldes, at virksomhedens ledelse/ejere fortsat kan disponere under betalingsstandsningen. Betalingsstandsning kræver derfor ledelsens og ejers aktive medvirken. Dispositionsretten er dog underlagt visse begrænsninger og kontrolleres af det udpegede tilsyn. Tilsynet er ikke virksomhedens advokat, men skal sikre, at kreditorernes interesser varetages bedst muligt. Derfor kan virksomhedens faste advokat eller en advokat, der har været medlem af virksomhedens ledelse, ikke blive udpeget som tilsyn. Det koster 750 kr. i retsgebyr at anmelde en betalingsstandsning. Herudover må virksomheden forvente, at tilsynet vil kræve sikkerhed for salær til tilsynet under betalingsstandsningen Stille betalingsstandsning Ofte høres begrebet stille betalingsstandsning. Det dækker over, at virksomheden rent faktisk er ophørt med at betale gæld, der er opstået før den skæringsdag, som virksomheden selv har valgt. Det ses også, at den stille betalingsstandsning styres af en advokat, som forestår kontakten med kreditorerne. Den stille betalingsstandsning er ikke anmeldt til skifteretten og foretrækkes nogle gange, fordi virksomheden kan opnå mere diskretion. Men ved at den stille betalingsstandsning ikke er anmeldt til skifteretten, er den ikke reguleret af konkurslovens regler. Det betyder også, at de beskyttelsesmekanismer, konkursloven indeholder for blandt andet anvendelse. Det betyder også, at der er langt større risiko for ledelsen og de rådgivere, der bistår ledelsen, for at ifalde erstatningsansvar overfor kreditorer, der lider tab under en stille betalingsstandsning. Den stille betalingsstandsning kan normalt ikke anbefales! Betalingsstandsningens forløb Som nævnt indledes betalingsstandsningen med en anmeldelse til skifteretten, der noterer anmeldelsen og beskikker den advokat, virksomheden har foreslået, som tilsyn. Skifteretten fastsætter et møde, der skal afholdes senest 3 uger efter anmeldelsen. Alle kreditorer indkaldes til dette møde, hvor skifteretten tager stilling til, om betalingsstandsningen skal fortsætte. Tilsynet skal udsende en orientering til alle kendte kreditorer inden 1 uge efter anmeldelsen. Denne orientering skal indeholde en redegørelse for årsagen til og formålet med betalingsstandsningen, virksomhedens seneste regnskab, oversigt over aktiver og passiver samt en liste over alle kreditorer. Tilsynet indkalder også til mødet i skifteretten. Endelig opfordrer tilsynet alle kreditorer til at anmelde deres krav over for tilsynet. På kreditormødet uddyber tilsynet formålet med betalingsstandsningen, og skifteretten beslutter på den baggrund, om betalingsstandsningen skal fortsætte. Hvis ingen kreditorer er mødt eller kreditorerne ikke har væsentlige indsigelser, og hvis tilsynet anbefaler en fortsættelse, vil skifteretten normalt forlænge betalingsstandsningen med 3 måneder. Tilsynet skal orientere kreditorerne om udfaldet af kreditormødet inden 1 uge. Når forlængelsen er ved at være udløbet, kan virksomheden bede skifteretten om at tillade, at betalingsstandsningen fortsætter i en yderligere periode typisk 3 måneder. Hvis tilsynet støtter dette, vil skifteretten som regel imødekomme 19/26

20 KRISELEDELSE / KAPITEL 8 20 anmodningen. Betalingsstandsningen kan på denne måde forlænges nogle gange, men kan ikke samlet vare mere end 1 år. Betalingsstandsningen kan når som helst ophøre ved virksomhedens tilbagekaldelse, eller hvis betalingsstandsningen udløber uden at være begæret forlænget. Skifteretten kan også bestemme, at betalingsstandsningen skal ophøre, hvis den savner et rimeligt formål eller ledelsen/ejer ikke samarbejder loyalt Drift under anmeldt betalingsstandsning Tilsynet skal godkende, at driften af virksomheden fortsætter. Når tilsynet har godkendt, at driften fortsætter, indebærer det, at alle krav, der opstår i forbindelse med driften, bliver fortrinsberettigede, hvis virksomheden senere går konkurs. Disse krav rangerer lige efter omkostningerne ved konkursbehandlingen, men før lønmodtagerkrav. Under betalingsstandsning er der mulighed for at opnå likviditetsmæssig forstærkning ved at optage lån i Lønmodtagernes Garantifond til lønninger, der forfalder til betaling under betalingsstandsningen. Hvis der påtænkes salg af virksomhed eller dele heraf, skal kreditorerne forinden høres. Høringen sker ved, at tilsynet orienterer kreditorerne om det påtænkte salg, hvorefter kreditorerne har en frist på 7 dage til at komme med eventuelle indsigelser Akkord Som nævnt er betalingsstandsning i sig selv ikke nogen ordning med kreditorerne, men alene et pusterum til at arbejde for en ordning Tvangsakkord Virksomhedens gæld kan saneres gennem en tvangsakkord, hvor virksomhedens kreditorer tilbydes minimum 10 % af deres usikrede krav til fuld og endelig afgørelse af gælden. Rent praktisk skal dette ske ved at virksomheden i samarbejde med en uvildig revisor og en vurderingsmand ( tillidsmændene ) skal udarbejde et forslag til tvangsakkorden, som indeholder: - Oversigt over virksomhedens aktiver og grundlaget for værdiansættelsen - Oversigt over virksomhedens forpligtelser og eventuelle sikkerheder - Redegørelse for årsagen til, at virksomheden søger tvangsakkord og for, om der foreligger omstødelige dispositioner (det vil sige dispositioner, hvor nogle kreditorer er blevet forfordelt og lignende) - Beregning af den forventede dividende, hvis virksomheden i stedet erklæres konkurs - Selve akkordforslaget, ledsaget af driftsbudgetter, hvis forslaget indeholder en henstandsordning Det er vigtigt at notere, at tillidsmændenes opgave er at udarbejde de nævnte opstillinger og redegørelser. Tillidsmændene må ikke medvirke til selve akkordforhandlingerne med kreditorerne. Sædvanligvis vil det derfor være tilsynet under betalingsstandsningen, som fører disse forhandlinger i samarbejde med virksomhedens ledelse/ejere. Akkordforslaget kan gå ud på 1) betaling af et beløb her og nu til fuld og endelig afgørelse, f.eks. hvis der er tilveje- forventede driftsoverskud, 3) henstand med betaling af hele gælden (moratorium) eller en kombination af disse modeller. Alle usikrede kreditorer skal behandles ligeligt, medmindre de udtrykkeligt at accepteret at få en ringere stilling. Akkordforslaget skal for at være vedtaget tiltrædes af minimum 60 % af de usikrede kreditorer, både beregnet efter antal og efter kravenes størrelse. En virksomhed, der f.eks. har én meget stor kreditor, der i sig selv har et krav, der udgør 60 % af den samlede kreditormasse, kan således ikke opnå akkord alene på baggrund af accept fra den pågældende store kreditor. De øvrige små kreditorer skal også stemme for akkorden, så der i alt er minimum 60 % af antallet af kreditorer, der har stemt for. Hvis der tilbydes en akkord lydende på betaling af et beløb til fuld og endelig afgørelse, skal dette tiltrædes af samme procentdel af de usikrede kreditorer, som den del af gælden, som skal kvitteres efter forslaget, dog minimum 60 % og maksimum 75 %. Hvis der tilbydes 50 % til fuld og endelig afgørelse, skal dette forslag tiltrædes af 60 % af kreditorerne. Hvis der tilbydes 30 %, skal det tiltrædes af 70 % og hvis der tilbydes 10 % skal det tiltrædes af 75 %. Udover at forslaget skal tiltrædes af kreditorerne, skal det også godkendes af skifteretten ( stadfæstelse ). Akkorden er bindende også for de kreditorer, der har stemt imod, de kreditorer, som ikke har anmeldt krav og kreditorer, der ikke fremgår af virksomhedens bogføring, men hvis krav er opstået før den valgte skæringsdag for akkorden Frivillig akkord Som det fremgår ovenfor, er der en række betingelser til grundlaget for en tvangsakkord, som gør det både omkostningsmæssigt og tidsmæssigt krævende at gennemføre processen. Hvis virksomheden har relativt få, men store kreditorer, kan det være hensigtsmæssigt i stedet at søge at indgå en aftale med hovedkreditorerne på frivillig basis, det vil sige en frivillig akkord. Dette forudsætter, at der kan opnås aftaler med alle kreditorer. For at gøre dette muligt, og hvis virksomheden har en likvid beholdning af en vis størrelse, er det oftest mest praktisk at aftale med de store kreditorer, at alle kreditorer med krav under en vis grænse, indfries fuldt ud. Akkordaftalerne indgås så kun med de resterede store kreditorer. En frivillig akkord binder ikke de kreditorer, der ikke har anmeldt krav eller kreditorer, hvis krav ikke fremgår af bogføringen (f.eks. erstatningskrav, der først bliver fremsat senere) Konkurs Virksomheden har også mulighed for at indgive egen begæring om konkurs. Begæringen koster 750 kr. i retsgebyr. Der skal også stilles sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen typisk kr. Sikkerheden skal stilles kontant. Hvis virksomhedens likviditetsberedskab er helt i bund, kan ledelsen altså risikere, at der 20/26

virksomhedsguide bankrelationer og finansiel styring i krisetider

virksomhedsguide bankrelationer og finansiel styring i krisetider virksomhedsguide bankrelationer og finansiel styring i krisetider DANSK ERHVERV Indhold 03 Relationen til banken under ændrede kreditvilkår 07 Hvis likviditeten strammer for alvor 07 Sikkerhedsstillelse

Læs mere

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du!

Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Betalingsstandsning og konkurs Hvad gør du! Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk Sygeplejeråd Grafisk Enhed 10-141 Copyright

Læs mere

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen:

Konkurs og hvad sker der så? Om publikationen: Konkurs og hvad sker der så? Af advokatfuldmægtig Maj Toftgaard, Lett Advokatfirma i samarbejde med Early Warning konsulent Niels Ole Hansen, Væksthus Midtjylland Om publikationen: En konkurs kan være

Læs mere

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser Indhold 1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser og nødvendige foranstaltninger 2 Konsignation og virksomhedspant i fabriksnye biler - kolliderende rettigheder og

Læs mere

Ophævelse af et ansættelsesforhold

Ophævelse af et ansættelsesforhold Gode råd om Ophævelse af et ansættelsesforhold - bortvisning Kend reglerne, før du bortviser en medarbejder Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Danmarks Fotohandler Forening Ophævelse af

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven.

Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Nyhedsbrev Insolvens & Rekonstruktion Nye regler om rekonstruktion Den 4. juni 2010 har Folketinget vedtaget en række ændringer af konkursloven. Når de vedtagne ændringer træder i kraft, ophører de i dag

Læs mere

virksomhedsguide kunder,, leverandører

virksomhedsguide kunder,, leverandører virksomhedsguide likviditetsstyring sstyri i forhold til kunder,, leverandører leverandør og SKAT DANSK ERHVERV Indhold 03 Samarbejdspartnere i krisetider 04 Organisation og strategi 06 Styring i forhold

Læs mere

EARLY WARNING ÅRSMØDE. Hotel Koldingfjord 7. november 2013

EARLY WARNING ÅRSMØDE. Hotel Koldingfjord 7. november 2013 EARLY WARNING ÅRSMØDE Hotel Koldingfjord 7. november 2013 1 Per Astrup Madsen Partner - Advokat (H) E-mail: pam@lett.dk Dir. tlf.: +45 33 34 03 49 Mobil: +45 41 61 71 21 Uddannelse: Certificeret insolvensadvokat

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør (Detanbefales at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter Mellem undertegnede Virksomhedsnavn Adresse Reg.nr. SE-nr. (kaldet

Læs mere

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22.

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22. Opgave 1.1 Ved besvarelsen af opgaven skal den studerende kunne identificere de muligheder, der findes for stiftelse af sikkerheder og hvilke sikringsakter dette kræver. Det er muligt, at etablere sikkerhed

Læs mere

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER

OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER OVERDRAGELSE AF SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER I. SIMPLE GÆLDSBREVE OG SIMPLE PENGEFORDRINGER 1. Indledning Simple gældsbreve anvendes typisk i forbindelse med optagelse af et lån, fx i et

Læs mere

Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb

Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Finansiering ved kreditkøb... 13 1. Introduktion... 13 2. Kreditaftalelovens anvendelsesområde... 13 2.1. Forbrugerkreditaftaler... 14 2.2. Erhvervskreditaftaler... 14 2.3.

Læs mere

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer

Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Konkurrence- og kundeklausuler for funktionærer Dette vejledningsmateriale er et redskab til dig som arbejdsgiver til brug for dine overvejelser og eventuelle brug af en konkurrence- og/eller kundeklausul

Læs mere

Få fokus på forretningen. Fra kreditsalg til kontantsalg Frihed til at fokusere på forretningen Slut med dårlige betalere

Få fokus på forretningen. Fra kreditsalg til kontantsalg Frihed til at fokusere på forretningen Slut med dårlige betalere Få fokus på forretningen Fra kreditsalg til kontantsalg Frihed til at fokusere på forretningen Slut med dårlige betalere Kort om factoring Factoring er et enkelt service- og finansieringsværktøj, der udover

Læs mere

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier Finansrådets og s standardvilkår for lån af aktier 21. januar 2002 hst Pkt. 1,0. Standardvilkår Pkt. 1,1. Nærværende standardvilkår (herefter Vilkårene) skal gælde for aktielån mellem parterne i det omfang,

Læs mere

KAPITAL- OG VENTUREFONDE

KAPITAL- OG VENTUREFONDE KAPITAL- OG VENTUREFONDE NÅR INVESTORER MISLIGHOLDER Af advokat Rebecca Vikjær Sandholt og advokat Jakob Mosegaard Larsen, Nielsen Nør ager 1. INTRODUKTION Kapital- og venturefonde opererer således, at

Læs mere

FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006

FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006 FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006 Begge opgaver skal besvares. Opgave 1 vægtes med 1/3 og opgave 2 med 2/3. Opgave 1 Der anmodes om en redegørelse for retsvirkningerne af en såkaldt»tilbagetrædelseserklæring«.

Læs mere

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer,

Der er ikke tale om et generelt forbud mod afskedigelser i virksomhedsoverdragelsessituationer, N O TAT Afskedigelse ved virksomhedsoverdragelse Dette notat behandler reglerne for opsigelse af medarbejdere i forbindelse med, at der sker en virksomhedsoverdragelse. Notatet er udarbejdet af KL s Juridiske

Læs mere

Faktura rykker inkasso. Inkassogruppens lynguide til effektiv debitorstyring

Faktura rykker inkasso. Inkassogruppens lynguide til effektiv debitorstyring Faktura rykker inkasso Inkassogruppens lynguide til effektiv debitorstyring En effektiv rykkerprocedure betyder meget for virksomhedens likviditet og lønsomhed. Selv en effektiv rykkerprocedure vil dog

Læs mere

CIRKULÆRE: 003 Tænk jer om, før I afskediger medarbejdere

CIRKULÆRE: 003 Tænk jer om, før I afskediger medarbejdere Cirkulære: Cirkulære nr. 003 Udgivet første gang 12-11-1996 Kontrolleret 01-08-2014 Kontrolleret senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under 7.3 Indhold Man kan ikke

Læs mere

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN 1. Generelt 1.1. Disse almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse, i det omfang de ikke udtrykkeligt fraviges ved anden

Læs mere

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a

Energi & Miljø A d v o k a t f i r m a J.nr.: 07-10243 ID nr. 15 Bilag 5 Ansættelsesretlige problemstillinger 23. oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 31135427 1. Sammenfatning

Læs mere

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed

Rekonstruktion. Fra kriseramt til sund virksomhed Rekonstruktion Fra kriseramt til sund virksomhed I de fleste virksomheders livscyklus vil der være både gode og dårlige tider. I de dårlige tider kan risikoen være, at der opstår så store problemer, at

Læs mere

STANDARD VILKÅR FOR VÆKSTLÅN

STANDARD VILKÅR FOR VÆKSTLÅN STANDARD VILKÅR FOR VÆKSTLÅN 1 Lånets formål 1.1 Lånet må alene anvendes af Låntager til finansiering af Låntages virksomhed i overensstemmelse med forretningsplanen som Låntager har fremlagt for Vækstfonden

Læs mere

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 Bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1 I medfør af 32, stk. 4, 32 a, stk. 2, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 6. august 2013 som ændret ved lov nr. X af X

Læs mere

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013

Nyhedsbrev. Insolvens. 18. marts 2013 18. marts 2013 Nyhedsbrev Insolvens Nedenfor følger referat af nyere trykt og utrykt retspraksis om insolvensretlige problemstillinger. Gorrissen Federspiels afdeling for Insolvens og Rekonstruktion kan

Læs mere

Aftalevilkår for BetalingsAdministration ved DinGæld

Aftalevilkår for BetalingsAdministration ved DinGæld Aftalevilkår for BetalingsAdministration ved DinGæld 1. Parter Aftalevilkårene (herefter aftalen) er gældende for personer (herefter kunden), som DinGæld ApS, Store Torv 10, 2 sal, 8000 Aarhus C, CVR-nummer

Læs mere

Nødlidende ejendomme, betalingsstandsning og konkurs

Nødlidende ejendomme, betalingsstandsning og konkurs Den 24. september 2009 Erhvervsseminar Hindsgavl Slot Dansk Ejendomsmæglerforening Nødlidende ejendomme, betalingsstandsning og konkurs V/Advokat (H), Partner i Husen Advokater Rasmus Mehl www.husenadvokater.dk

Læs mere

Nyt fra Roesgaard & Partners

Nyt fra Roesgaard & Partners Nyt fra Roesgaard & Partners Februar 2015 Selskabsret Nyt selskabsregistreringssystem Fra 11. marts 2015 er Erhvervsstyrelsen klar med et nyt selskabsregistreringssystem. Erhvervsstyrelsen oplyser, at

Læs mere

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014 Ændringer til rammeaftale Dato 11. april 2014 Ændring Indkøb af teltduge til Virksomhedshjemmeværnet tilføjet til Rammeaftalens pkt. 2, samt justering i antal af teltduge til brug for Hærhjemmeværnet og

Læs mere

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder Bent Iversen Sikkerhedsrettigheder Odense Universitetsforlag 1998 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 13 2 Panterettigheder i fast ejendom 15 3. Tinglysning af rettigheder over fast ejendom 17 1. 1.1 1.2

Læs mere

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen

AKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen AKTIONÆRLÅN v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Historisk tilbageblik Skiftende holdninger til aktionærlån Lovligt til 1982 mod betryggende sikkerhed Forbud fra 1982 Kontrol af

Læs mere

2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE GODE RÅD OM. Opsigelse. Udgivet af DANSK ERHVERV

2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE GODE RÅD OM. Opsigelse. Udgivet af DANSK ERHVERV GODE RÅD OM Opsigelse 2008 GODE RÅD OM OPSIGELSE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Selve opsigelsen 3 3. Opsigelsesvarsler 4 4. Forhold i opsigelsesperioden 5 5. Fratrædelsesgodtgørelser

Læs mere

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77)

BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) BILAG 2 TIL VEDTÆGTER for mermaid technology a/s (CVR-nr. 25 49 38 77) På mermaid technology a/s, CVR-nr. 25 49 38 77, Fabriksparken 16, 2600 Glostrup ("Selskabet"s) ekstraordinære generalforsamling den

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og ikke betaler, som aftalt? --- o0o ---

UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og ikke betaler, som aftalt? --- o0o --- JURA OM HESTE Hillerød d. 10. november 2014 Artikel til Tølt, december 2014 OVERSKRIFT; Salg på kredit/afdrag er det en god idé? UNDEROVERSKRIFT; Hvad kan du gøre, hvis køber misligholder kontrakten og

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l lo. NOVEMBER 2012 J.nr.: 8915742 BORlam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SOl-63 4/20 12 Konkursdag: 5. november 20 12 Fristdag:

Læs mere

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab

ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret Advokataktieselskab Dato: 3. februar 2009 J. nr.: 100569 ENTREPRENØRENS RET TIL AT STANDSE ARBEJDET af advokat Anja Ristorp Heidelberg Molt Wengel Entreprise- og Selskabsret INDLEDNING Bygherrernes og entreprenørernes mulighed

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse]

Samarbejdsaftale. mellem. [Navn] [Adresse] [Adresse] CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) [Navn] [Adresse] [Adresse] Samarbejdsaftale mellem CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet A ) og CVR-nr.: [Indsæt] (herefter betegnet Erhververen ) (herefter samlet B ) 1 Formål og projektbeskrivelse Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og leveringsbestemmelser for Compfitt A/S 1. Indledning. Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne. Salgs- og

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007 Bekendtgørelse af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber Herved bekendtgøres lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). Gevinst og tab Fordringer, gæld og finansielle instrumenter Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle instrumenter (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l l S. FEBR AR 2013 J.nr.: 8915935 BOR/J F RICHO Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. l Sparekassen Lolland A/S under konkurs Skifteretten i Nykøbing Falster - SKS 12-28/2013 Konkursdag: 28. januar

Læs mere

Vejledning om håndtering af stillingsændringer

Vejledning om håndtering af stillingsændringer Vejledning om håndtering af stillingsændringer Koncern HR november 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Ledelse og samarbejde 3. Rammerne for ændringer i den enkelte medarbejders ansættelsesvilkår

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 S. SEPTEMBER 2013 J.nr.: 8915742 BORJbam Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Tønder Bank A/S under konkurs Skifteretten i Sønderborg - SKS SO 1-634/2012 Jeg skal herved som kurator i ovennævnte

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

Lov om kreditaftaler

Lov om kreditaftaler Lov om kreditaftaler VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Indledende bestemmelser

Læs mere

Tjekliste - Erhvervslejeloven

Tjekliste - Erhvervslejeloven Tjekliste - Erhvervslejeloven Denne vejledning er tænkt som en hjælp til lejere og udlejere, der skal indgå en lejekontrakt om erhvervslokaler. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vejledningen ikke

Læs mere

Konvertibelt gældsbrev 2009

Konvertibelt gældsbrev 2009 Jakob Schmidt Partner jsc@holst-law.com T +45 8934 1118 J.nr. 039450-0009 JSC/HJK/JN Konvertibelt gældsbrev 2009 mellem og DanTruck A/S Holst, Advokater Hans Broges Gade 2 DK-8100 Århus C T, +45 8934 0000

Læs mere

Topsil Semiconductor Materials A/S

Topsil Semiconductor Materials A/S Topsil Semiconductor Materials A/S Regler til sikring af oplysningsforpligtelsernes overholdelse Nærværende interne regler er indført i medfør Del II, afsnit 3, kap. 2, 6 i oplysningsforpligtelser for

Læs mere

AKTUELT TINGLYST DOKUMENT

AKTUELT TINGLYST DOKUMENT AKTUELT TINGLYST DOKUMENT DOKUMENT: Dato/løbenummer: 06.11.2012-1004026420 TINGLYSNINGSDATO: Adresse: Ved Skolen 2 Adresse: Jørgen Fibigersgade 20 REALKREDITPANTEBREV: HOVEDSTOL: Obligationslån 34.398.185

Læs mere

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:

Virksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd: N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 199 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.) Justitsministeriet

Læs mere

VEDTÆGTER. For. "Foreningen Fast Ejendom, Dansk Ejendomsportefølje, f.m.b.a."

VEDTÆGTER. For. Foreningen Fast Ejendom, Dansk Ejendomsportefølje, f.m.b.a. VEDTÆGTER For "Foreningen Fast Ejendom, Dansk Ejendomsportefølje, f.m.b.a." VEDTÆGTER 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1 Foreningens navn er "Foreningen Fast Ejendom, Dansk Ejendomsportefølje, f.m.b.a.". 1.2 Foreningens

Læs mere

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer?

Orientering. Ansat medarbejder eller freelancer? Orientering Dansk Erhverv Børsen 1217 København K Telefon +45 3374 6000 Telefax +45 3374 6080 Ansat medarbejder eller freelancer? 1. Indledning Flere og flere virksomheder bruger freelancere i stedet for

Læs mere

12.3. Kreditgivning eller investering

12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering 12.3. Kreditgivning eller investering Det forhold, at udlån i lovens forstand skal forstås bredt, og at udlånsvirksomhed som ovenfor nævnt omfatter enhver form for

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær (Opfindelser & Kreativitet anbefaler at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter og arbejdssted (Navn og adresse på medarbejder)

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015

Brd. Klee A/S. CVR.nr. 46 87 44 12. Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 Brd. Klee A/S CVR.nr. 46 87 44 12 Delårsrapport for perioden 1. oktober 2014 31. marts 2015 For yderligere oplysninger kan direktør Lars Ejnar Jensen kontaktes på telefon 43 86 83 33 Brd. Klee A/S Delårsrapport

Læs mere

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7

Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver 1 /7 Idrætsforeningen som arbejdsgiver Kan trænere ansættes på tidsbegrænsede aftaler sæson efter sæson? Har en medhjælper ret til barselsorlov? Har en træner funktionærstatus?

Læs mere

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner

Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne. Ole Borch, partner Overvejelser en bank bør gøre, når krisen kradser hos kunderne Ole Borch, partner Rekonstruktionsinstituttet i fugleperspektiv Processen kan initieres af både skyldneren og en kreditor Skyldneren kan ikke

Læs mere

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1.

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. Vejledning BKD Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. marts 2012 Vejledningen kan alene benyttes til virksomheder,

Læs mere

Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres

Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres - 1 Ansattes opstart af egen virksomhed når iværksætterdrømmen realiseres Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når iværksætterdrømmen føres ud i livet og lønmodtagertilværelsen udskiftes med

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 12. AUGUST2013 J.nr.: 8915067 CWZ Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 3 Max Bank A/S under konkurs Skifteretten i Næstved - SKS 888-778/20 li Jeg skal herved som kurator i ovennævnte konkursbo

Læs mere

KONTRAKT OM MADLEVERANCER TIL VISITEREDE BORGERE I EGET HJEM I GENTOFTE KOMMUNE

KONTRAKT OM MADLEVERANCER TIL VISITEREDE BORGERE I EGET HJEM I GENTOFTE KOMMUNE Sted/ Dato.. Mellem Gentofte Kommune og Fritvalgs-leverandøren (Virksomhedens fulde navn og CVR-nr.): ----------------------------------------------------------------------- indgås herved følgende KONTRAKT

Læs mere

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a.

Vedtægter for. Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Vedtægter for Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL: 1 Selskabets navn er Danske FjernvarmeForsyningers EDB-Selskab A.m.b.a. Selskabet driver endvidere

Læs mere

6BForsikringens omfang Forsikringens dækningsomfang: 2.1 3 Forsikringens geografiske omfang: 2.2 4 Forsikringens tidsmæssige omfang: 2.

6BForsikringens omfang Forsikringens dækningsomfang: 2.1 3 Forsikringens geografiske omfang: 2.2 4 Forsikringens tidsmæssige omfang: 2. 0BKriminalitetsforsikring 4BAlmindelige betingelser KR-00-01 Indholdsfortegnelse 5BDefinitioner Pkt. Side Forsikringstager: 1.1. 1 Virksomheden: 1.2 1 Datterselskaber: 1.3 1 Sikrede: 1.4 1 Ansatte: 1.5

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

Arbejdsgiverens ledelsesret

Arbejdsgiverens ledelsesret Du kan komme i den situation, at din arbejdsgiver ikke er tilfreds med dig. Måske er du selv skyld i det. Men det kan også skyldes forhold, du ikke er herre over. Det gælder f.eks. når du har et stort

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

www.dban.dk INDESTÅELSESKATALOG

www.dban.dk INDESTÅELSESKATALOG Dansk Business Angel Netværk info@dban.dk www.dban.dk INDESTÅELSESKATALOG 2 [projektejernes navne, adresser og cpr. nr]......... og og.....................,...,... er herefter samlet benævnt Projektejerne

Læs mere

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V

Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84. 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp. Kampmannsgade 1 1780 København V Granskningstema for ebh-fonden, CVR-nr. 15 63 60 84 18. marts 2009 Sag 08-331.558 /cdp Baggrund Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har som fondsmyndighed for ebhfonden, CVR-nr. 15 63 60 84 foretaget undersøgelser

Læs mere

LEVERING AF DIGITAL TRYK- MASKINE MED SERVICE

LEVERING AF DIGITAL TRYK- MASKINE MED SERVICE KONTRAKTUDKAST LEVERING AF DIGITAL TRYK- MASKINE MED SERVICE JULI 2012 LEVERING AF DIGITAL TRYKMASKINE MED BACK UP MASKINE OG SERVICEAFTALE KONTRAKT 1 Parterne Vejdirektoratet: Vejdirektoratet Ressource

Læs mere

MEDDELELSE OM VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I DE I TILBUDS- DOKUMENT AF 8. MAJ 2012 ANGIVNE OPLYSNINGER UNITED FOOD TECHNOLOGIES INTERNATIONAL S.A.L.

MEDDELELSE OM VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I DE I TILBUDS- DOKUMENT AF 8. MAJ 2012 ANGIVNE OPLYSNINGER UNITED FOOD TECHNOLOGIES INTERNATIONAL S.A.L. MEDDELELSE OM VÆSENTLIGE ÆNDRINGER I DE I TILBUDS- DOKUMENT AF 8. MAJ 2012 ANGIVNE OPLYSNINGER vedr. UNITED FOOD TECHNOLOGIES INTERNATIONAL S.A.L. S pligtmæssige købstilbud til ejerne i AQUALIFE A/S CVR-nr.

Læs mere

Nye regler ifølge lovforslaget Gældende regler Bemærkninger

Nye regler ifølge lovforslaget Gældende regler Bemærkninger Oversigt over forventede ændringer i reglerne om ansættelsesklausuler Nye regler ifølge lovforslaget Gældende regler Bemærkninger Konkurrenceklausuler Lovforslagets 5 En aftale om en konkurrenceklausul

Læs mere

Markedslejeregulering i erhvervslejemål

Markedslejeregulering i erhvervslejemål - 1 Markedslejeregulering i erhvervslejemål Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Går lejeniveauet op eller ned? Efter den generelle økonomiske krise har lejeniveauet de seneste år været faldende

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser

Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser Bekendtgørelse om overtagelsestilbud samt om aktionærers oplysningsforpligtelser 1) I medfør af 30, stk. 1, 32 stk. 3, 32 a, stk. 2, og 93, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 16. august 2010 Sag 11/2010 Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009 A/S (advokat Jakob Stilling) mod Scandinavian Securities ApS (advokat Sv. Falk-Rønne) I tidligere

Læs mere

Temadag om modeldambrug

Temadag om modeldambrug Temadag om modeldambrug Finansiering og pantsætning af biomasse v/ Poul Spencer Poulsen PwC Holstebro Finansiering og pantsætning af biomasse Agenda: Behov for fremmed finansiering i erhvervet = Øget fokus

Læs mere

Kunden kan bevilges lån på mellem 500-6.000 kr. Samtlige tilgængelige lånebeløb, gebyrer og renter er opregnet i ydelsestabellen nedenfor.

Kunden kan bevilges lån på mellem 500-6.000 kr. Samtlige tilgængelige lånebeløb, gebyrer og renter er opregnet i ydelsestabellen nedenfor. Lånevilkår Ferratum Ferratum Denmark ApS (herefter Ferratum ) kan bevilge lån til en fysisk person (herefter Kunden ), som er mindst 23 år og myndig, er dansk statsborger med dansk CPR- nummer og folkeregisteradresse,

Læs mere

BACHELOR OF SCIENCE ELECTIVES. Summer examination 2007. Written test: 15970 Virksomhedsophør og konkurs. Duration: 3 timer

BACHELOR OF SCIENCE ELECTIVES. Summer examination 2007. Written test: 15970 Virksomhedsophør og konkurs. Duration: 3 timer HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS BACHELOR OF SCIENCE ELECTIVES Summer examination 2007 Written test: 15970 Virksomhedsophør og konkurs Duration: 3 timer Supplementary material allowed at the examination: All Sebastian

Læs mere

CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE

CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE CHUBB INSURANCE COMPANY OF EUROPE SE Strandvejen 104 B, DK-2900 Hellerup, Denmark Tlf: +45 39 25 65 00 Fax: +45 39 25 65 75 www.chubb.com/dk FORSIKRING FOR NETBANKINDBRUD ALMINDELIGE BETINGELSER For forsikringen

Læs mere

Forretningsbetingelser for Rønne & Lundgren

Forretningsbetingelser for Rønne & Lundgren Forretningsbetingelser for Rønne & Lundgren 1. VIRKSOMHEDSOPLYSNINGER Rønne & Lundgren Advokatpartnerselskab ( R&L ) CVR-nr. 36 44 20 42 Tuborg Havnevej 19 2900 Hellerup 2. GENERELT 2.1 Nærværende forretningsbetingelser

Læs mere

KONTRAKT. click-a-site A/S og Partner. Forhandling af produkter samt eventuel repræsentation af click-a-site A/S

KONTRAKT. click-a-site A/S og Partner. Forhandling af produkter samt eventuel repræsentation af click-a-site A/S KONTRAKT click-a-site A/S og Partner Forhandling af produkter samt eventuel repræsentation af click-a-site A/S 1 KONTRAKT Denne kontrakt er herved indgået mellem: Click-a-site A/S ( CAS ) CVR nr. 25520866

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 20. juni 2011 Sag 53/2010 (2. afdeling) Henrichsen & Co. Statsautoriseret Revisionsaktieselskab (advokat Søren Narv Pedersen) mod A (advokat Søren Noringriis, beskikket)

Læs mere

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune.

VEDTÆGT. for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN. CVR-nr.. Stk. 3. Fonden er stiftet af Københavns kommune og Frederiksberg kommune. VEDTÆGT for BY- OG PENDLERCYKEL FONDEN CVR-nr.. 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er By- og Pendlercykel Fonden. Stk. 2. Fonden er etableret i henhold til bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende

Læs mere

Vedtægt. Udgave 30. november 2009. Alm. Brand Bank A/S CVR-nr. 81 75 35 12

Vedtægt. Udgave 30. november 2009. Alm. Brand Bank A/S CVR-nr. 81 75 35 12 Vedtægt Udgave 30. november 2009 Alm. Brand Bank A/S CVR-nr. 81 75 35 12 Bankens navn er Alm. Brand Bank A/S. 1 Banken driver tillige virksomhed under binavnene SJL-banken a/s (Alm. Brand Bank A/S) og

Læs mere

Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune

Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune Bilag 1 (Til følgeskrivelse) Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune Driftsoverenskomst mellem Kommune og bestyrelsen for beliggende om institutionens drift som

Læs mere

MUNK I HARTZ ADVOKATER. Inkassoservice

MUNK I HARTZ ADVOKATER. Inkassoservice MUNK I HARTZ ADVOKATER Inkassoservice En effektiv inddrivelse kan ses direkte på virksomhedens likviditet. Så har du problemer med dårlige betalere, anbefaler vi, at du hurtigst muligt kontakter MUNK I

Læs mere

==================================================================================================

================================================================================================== ================================================================================================== EJERPANTEBREV ==================================================================================================

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet)

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) 28. april 2011 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær

Læs mere

Lukning for vandet ved restance Hvis vandregningen ikke betales til tiden, kan vandværket lukke for vandet.

Lukning for vandet ved restance Hvis vandregningen ikke betales til tiden, kan vandværket lukke for vandet. Vejledning nr. 342 03/2013 Emne: Lukning for vandet ved restance Hvis vandregningen ikke betales til tiden, kan vandværket lukke for vandet. Generelle regler for lukning Vandværkets ret til at lukke for

Læs mere

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup.

1. Parterne UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT. Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup. UDKAST- RÅDGIVNINGSKONTRAKT Spildevandsplanlægger/Klimaplanlægger til udarbejdelse af spildevandsstrategi Forsyning Ballerup 1. Parterne Mellem Forsyning Ballerup Service A/S på vegne af Vand Ballerup

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Anvendelse... 2 2 Tilbud... 2 3 Ordrer.... 2 4 Levering og leveringstid... 2 5 Særligt vedrørende rådgiveransvar... 2 6 Ansvarsbegrænsning... 2 7 Mangler...

Læs mere