Væk med bøvlet Inger. 30 konkrete forslag til afskaffelse af bureaukrati og bøvl på dagpengeområdet. AK-Samvirke juni 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Væk med bøvlet Inger. 30 konkrete forslag til afskaffelse af bureaukrati og bøvl på dagpengeområdet. AK-Samvirke juni 2010"

Transkript

1 Væk med bøvlet Inger 30 konkrete forslag til afskaffelse af bureaukrati og bøvl på dagpengeområdet AK-Samvirke juni 2010

2 Forord I det seneste regeringsgrundlag kaldes til kamp mod regeltyrani og unødvendige procedurer. Og i beskæftigelsesministerens kampagne inviteres alle, der har gode ideer til at komme med forslag. A-kasserne hilser initiativet meget velkomment - specielt hvis der reelt kommer mindre bøvl ud af arbejdet. Derfor præsenterer vi hermed 30 konkrete forslag. A-kasserne har effektiviseret meget i de senere år, og der er en benhård konkurrence på at have de laveste administrationsudgifter. Men effekten heraf er desværre blevet opvejet af en stadig strøm af nye regler, procedurer og registreringskrav. Derfor er de samlede administrationsudgifter i a-kasserne stadig på cirka 3 milliarder kroner årligt. Medlemmerne og a-kasserne ønsker alle et system, hvor medlemmerne oplever en meningsfuld håndtering af deres ledighed med størst mulig fokus på deres tilbagevenden til arbejdsmarkedet, herunder fokus på at a-kasserne giver de ledige medlemmer den relevante vejledning og hjælp fra a-kasserne til at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Der skal ikke herske tvivl om, at de ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og aktivt søge job. Men det stigende registreringscirkus og den ledsagende kontrol i de skematiske rådighedssamtaler opleves af medlemmerne som meningsløst bøvl, der kun handler om at opfylde systemets krav, i stedet for at koncentrere sig om, hvordan tilbagevenden til arbejdsmarkedet sikres. Efter stigningen i ledigheden skal a- kasserne holde, registrere og indberette fra 400 til rådighedssamtaler om året. De fleste nyledige har en opfattelse af, at det er hos a-kassen de skal have hjælp til at finde et nyt arbejde, nye arbejdsområder eller komme i gang med uddannelse eller efteruddannelse. I stedet skal de ifølge reglerne informeres og vejledes om alle de sanktioner, de kan blive udsat for, og præsenteres for en lang liste over de regler, de er forpligtiget til at overholde. De får den samme liste med pligter i jobcentret, og igen når de bliver henvist til anden aktør. Vi ser dette antibøvlkatalog som et første skridt i retning af en gennemgribende regelforenkling og sanering af bøvl og unødvendige procedurer. Det næste og større skridt er at få sat turbo på arbejdet med at bruge det nye indkomstregister i administrationen. Her er der et kæmpe potentiale i at få tilpasset reglerne, så det meste af administrationen kan foregå digitalt og vende skuden, så a-kassernes indsats kan rettes mere mod det, det handler om, nemlig at understøtte, vejlede og motivere de ledige, så de hurtigst muligt kan finde et job. Med venlig hilsen Morten Kaspersen formand Side 2 af 43

3 Indhold 1 RÅDIGHEDSREGLER MV Underretningspligtige hændelser (UPH) Samtaler registreringer og kontrol Den faste tidsstyrede 3 måneders rådighedssamtale Den personlige rådighedssamtale med a-kassen Obligatoriske samtaler Ændring af kriterier for afholdelse af obligatoriske rådighedssamtaler Cv-samtaler Sygesamtaler Krav om cv på Jobnet Bekræft aktiv jobsøgning på Jobnet Digital udveksling af oplysninger i jobplaner Kontrol af lediges opholds- og arbejdstilladelse 15 2 UDBETALINGSREGLER Overskydende timer Retten til at modtage supplerende dagpenge Dagpengegodtgørelse for ledighedsdag (g-dage) Udbetaling af dagpenge til sygemeldte ledige Betaling for kursusafgift ved 6 ugers selvvalgt uddannelse Uddannelsesydelse til deltagere i 6 ugers selvvalgt uddannelse Dagpenge under aktivering Dagpenge til ledige, der modtager social pension/førtidspension EFTERLØN Udstedelse af efterlønsbevis Udvidelse af medlemsstamregistret med efterlønsanciennitet mv Lempeligt fradrag for arbejdsindtægt i efterløn Efterløn/medregning af beskæftigelse fra udlandet 28 4 MEDLEMSKAB Optagelse i en a-kasse som lønmodtager Overflytning af medlemmer mellem a-kasserne Deltidsforsikring Medlemsbidrag 32 5 SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED Tidsbegrænsning ved drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse 34 Side 3 af 43

4 1 Rådighedsregler mv. 1.1 Underretningspligtige hændelser (UPH) Jobcentrene skal i en lang række situationer sende en besked til a-kassen (UPH=elektronisk underretning), når der har været/ikke har været kontakt med medlemmet. Medarbejderen i jobcenteret skal ikke vurdere, om medlemmet har en god grund til sine handlinger/manglende handlinger. Informationsudvekslingen er alt for bureaukratisk. Der udveksles ligegyldig information, der er meget tidrøvende. Der bruges meget tid på grundløse sager og mulighederne for fejl er utallige, selv om det var det modsatte, der var intentionen.* Se vedlagte bilag 1 og 2. Derudover er det et meget dyrt system. Det skønnes at koste mindst 120 millioner kroner om året, hvilket på ingen måde står i et rimeligt forhold til det udbytte, informationsudvekslingen giver. Der indføres nogle simple principper, hvor automatik og bureaukrati begrænses og erstattes af sund fornuft og dialog mellem jobcenter og a-kasser: 1. Jobcentret/sagsbehandleren kan altid, hvis de er i tvivl om en ledig har evne og vilje til at arbejde (rådighed), give en begrundet indberetning til a-kassen. 2. Automatikken i det beskrevne kodecirkus afskaffes samtidig, så det er sagsbehandlerens sunde dømmekraft, der er afgørende. Nogle af de hændelsestyper, der i dag udløser en obligatorisk indberetning, kan der være fornuft i at opretholde og registrere hos sagsbehandleren, for at kunne underbygge begrundelsen for indberetningen. Det nye er, at fornuft og helhedsvurdering hos sagsbehandlerne får forrang for kodeautomatik. 3. A-kassen skal udover tilbagemelding af afgørelse og begrundelse til systemet (af hensyn til tilsyn og statistik) også melde tilbage til jobcenteret. Hvis der er uklarhed eller uenighed, kan der tages en dialog om det. Jobcentre og a-kasser undgår at skulle behandle tusindvis af overflødige indberetninger. Den omsiggribende telefoniske kontakt mellem a-kasserne og jobcentrene for at få afklaret kodernes betydning, vil blive væsentligt reduceret og erstattet af konstruktiv dialog. Side 4 af 43

5 1.2 Samtaler registreringer og kontrol A-kasserne skal holde rådighedssamtaler med alle ledige mindst hver 3. måned. Afholdelse af et meget stort antal samtaler med omfattende registreringer uanset om dette giver mening i den konkrete situation. Samtaler der i alt for stort omfang signalerer kontrol og mistillid over for den ledige i stedet for positive signaler om, at a-kasserne understøtter medlemmernes egne tiltag for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Omfanget af registrering i forbindelse med tre-måneders-samtalerne skal mindskes betydeligt. Det skal sikres, at a-kasser og jobcentre samarbejder i stedet for at lave dobbeltarbejde. Optællingen til de tre måneder skal ændres, så kun medlemmer med en sammenhængende ledighedsperiode skal indkaldes. A-kassen skal have mulighed for at udskyde tre-måneders-samtalen med to måneder, hvis det vurderes, at en ledig inden for kort tid er selvhjulpen. De frigjorte ressourcer skal i stedet bruges på de ledige, som har særligt behov for individuel vejledning. Medlemmerne oplever a-kasserne som en sparringspartner for tilbagevenden til arbejdsmarkedet og ikke som en mistroisk og unødigt kontrollerende a-kasse. Det bliver lettere og mindre bureaukratisk for medlemmerne og a-kasserne, og ressourcerne kan bruges mere målrettet og meningsfuldt i forhold til de medlemmer, der ikke er selvhjulpne, ligesom medlemmerne ikke tvinges til at dokumentere jobsøgning på et urealistisk højt niveau i forhold til antallet af ledige job. Side 5 af 43

6 1.3 Den faste tidsstyrede 3 måneders rådighedssamtale Rådighedssamtalen med en a-kasse er obligatorisk ud fra et rent tidsstyret klippe- og optællingssystem. Det er ikke plads til, at man i samarbejde med sin a-kasse foretager en konkret vurdering om, hvornår en samtale er absolut nødvendig. Nogle gange kan det være tidligere, andre gange kan det være senere. Et medlem, der har fuldt styr på sin jobsøgning og karriereplanlægning, har ikke mulighed for efter samråd med sin a-kasse eller faglige organisation at lade samtalen erstatte af andre mere relevante initiativer og kontrolforanstaltninger. Man tager ikke hensyn til et medlem, som på anden vis allerede er i løbende kontakt med sin a-kasse om planer og vejledning, og som også løbende afrapporterer til a-kassen via moderne it-redskaber om sine job- og opkvalificeringsaktiviteter. Indfør mere smidige muligheder i reglerne for, at et medlem kan komme til samtaler efter et konkret behov i såvel jobcenter som i a-kassen. Det vil give tid og mening for alle parter til, at man kan prioritere ressourcer og mere kvalitet i anvendelsen af tiden til de medlemmer, som har individuelle problemer og behov for støtte. Side 6 af 43

7 1.4 Den personlige rådighedssamtale med a-kassen Et medlem skal komme til en personlig rådighedssamtale i a-kassen hver 3. måned ud fra et tidsstyret klippe- og optællingssystem. Samtalen i a-kassen skal ske personligt uanset geografi. Et medlem har altid pligt til at komme til et personligt møde i a-kassen. Mødet i a-kassen kan ikke gennemføres via andre kontaktformer. Det er dyrt og ressourcekrævende, at man altid skal tage bus og færge for at kunne komme til et møde, når man fx bor på en ø eller et sted i det såkaldte udkantsdanmark. I nogle tilfælde har man endda lige været til en lignende personlig samtale med jobcenteret i kommunen. I visse tilfælde er man endda tvunget til at afbryde en god og konstruktiv aktivering for at bruge rejsetid til en samtale. Den seneste krise for lufttrafikken - askeproblemerne har vist, at erhvervsliv og visse offentlige myndigheder uden problemer har kunnet holde virtuelle møder og konferencer, og i den forbindelse har indgået store kontrakter mv. Ligeledes har banker og kreditvirksomheder også længe arbejdet med it-baserede systemer til låne- og kreditgivning, på et sikkert grundlag. Giv adgang til at man som medlem kan aftale med sin a-kasse, at man gennemfører den personlige samtale via moderne kommunikationsformer med telefon, webcam etc. Det vil også skabe mulighed for at samtalen kan holdes om aftenen. I de tilfælde, hvor medlemmet eller a-kassen har et konkret behov for en yderligere personlig kontakt, skal der selvfølgelig være ret og pligt til at møde i a-kassen til en personlig samtale. Er man ikke parat til en direkte regelomlægning på området, foreslås det, at man skaber mulighed for, at enkelte a-kasser og jobcentre kan lave kontrollerede pilotforsøg på området. Side 7 af 43

8 1.5 Obligatoriske samtaler A-kasserne har pligt til at holde cv-samtale, vejledningssamtale og rådighedssamtale med ledige medlemmer. Samtalerne er obligatoriske og skal derfor holdes med alle ledige, uagtet der er situationer, hvor det synes irrelevant og dermed er ressourcespild. Det foreslås, at a-kassen kan undlade at holde samtalen i de situationer, hvor medlemmet skal 1) overtage et lønarbejde på almindelige løn- og arbejdsvilkår af mere end 5 ugers varighed 2) begynde på en uddannelse af mindst 3 måneders varighed 3) begynde som selvstændig erhvervsdrivende mere end midlertidigt 4) gå på efterløn inden for en periode på 3 måneder, efter at samtalen skulle have været holdt. Medlemmerne udsættes ikke for at skulle deltage i meningsløse samtaler, som det oftest vil være, når man har fået et arbejde mv. Der frigives ressourcer i a-kasserne til at øge kvaliteten i de samtaler, der er mere vigtige og hvor de ledige har mere brug for det. Side 8 af 43

9 1.6 Ændring af kriterier for afholdelse af obligatoriske rådighedssamtaler A-kasserne har pligt til at holde rådighedssamtale med ledige medlemmer hver 3 måned. Samtalerne skal holdes med alle ledige, også i situationer hvor et medlem bliver ledigmeldt efter et længerevarende arbejdsforhold, hvilket synes irrelevant og dermed er ressourcespild. Det betyder at et medlem, der fx har haft 10 ledige uger efter seneste rådighedssamtale og derefter går i arbejde, fx i et halvt år, ved ny ledigmeldelse efter arbejdsforholdet omgående skal indkaldes til en rådighedssamtale. Det skyldes, at tælleværket med antal ledige uger løber hen over arbejdsforholdet, således at de 10 ledige uger forud for arbejdsforholdet medregnes. En sådan rådighedssamtale synes irrelevant, da medlemmet jo netop har bevist sin rådighed. Det foreslås, at a-kassen kan undlade at holde samtalen i de situationer, hvor medlemmet har haft et arbejdsforhold i et nærmere bestemt omfang, som skal kunne udledes af indkomstregistret. Konkret kan det gøres ved at nulstille tælleværket. Både medlemmer og a-kasser vil undgå at skulle holde samtaler, der reelt ikke giver mening. Ressourcebesparelse i a-kasserne. Side 9 af 43

10 1.7 Cv-samtaler A-kasserne har pligt til at holde cv-samtale med ledige medlemmer. Samtalen skal som udgangspunkt være personlig. Når medlemmet alene skal ajourføre sit cv, kan samtalen holdes telefonisk. Når a-kasserne har etableret digitale løsninger, hvor medlemmet kan afgive alle fornødne oplysninger, er det tidskrævende og overflødigt at skulle kontakte medlemmet på telefonen for at meddele, at cv et er godkendt. Der skal sættes ressourcer af til at ringe gentagne gange for at sikre, at a-kassen får fat i medlemmerne. Det foreslås, at a-kassen kan undlade at ringe til medlemmet, hvis a-kassen på forhånd har fået alle fornødne oplysninger digitalt. Dvs. a-kassen skal have lov til at bruge et valgfrit medie til at meddele medlemmet, at cv et er godkendt. Både medlemmer og a-kasser vil undgå at skulle holde samtaler, der reelt ikke giver mening Giver ressourcebesparelse i a-kasserne. Side 10 af 43

11 1.8 Sygesamtaler A-kasserne skal holde sygesamtaler med sygemeldte ledige senest 4 uger efter første sygedag. Samtalen skal holdes med alle uden hensyntagen til diagnose, sygehistorie mv. Det primære formål med samtalen er at få oplysning om, hvordan og hvornår medlemmer kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Oplysningerne skal videregives til kommunen. Når der overhovedet ikke kan tages hensyn til sygdommens art eller medlemmets forhold i øvrigt, betyder bestemmelsen, at a-kasserne skal holde et stort antal samtaler, som hverken er til gavn for den sygemeldte, kommunen eller a-kassen. Det konstateres ofte, at de oplysninger a-kassen sender til kommunen, er kendte af kommunen, fordi kommunen allerede har haft kontakt med den sygemeldte. Når a-kassen udsteder DP200b, givers der samtidig oplysning om, hvorvidt sygdommen forventes at vare over 4 uger, og om a-kassen i givet fald finder det relevant og muligt at holde en personlig samtale. Det er fx relevant, hvis der er risiko for en unødig forlængelse af sygeperioden, og hvor det er sandsynligt, at a- kassen kan bidrage med viden, der kan forkorte sygeperioden. A-kasserne holder således kun samtaler med den gruppe sygemeldte, hvor det er relevant. Oplysninger fra samtalen sendes som i dag til kommunen. Ressourceforbruget til overflødige samtaler begrænses væsentligt. Den sygemeldte udsættes ikke for at skulle møde op til en intetsigende og unødvendig samtale. Ofte forbundet med en lang og besværlig transport. Kommunen får på et meget tidligere tidspunkt oplysning om sygdommens forventede længde, og hvorvidt en personlig samtale i a-kassen er relevant. Efterfølgende vil a-kassen kunne koncentrere sig om at holde samtaler med den gruppe, hvor det giver god mening. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om, at a-kassen udbetaler dagpenge til sygemeldte ledige i de første 4 uger. Side 11 af 43

12 1.9 Krav om cv på Jobnet Ledige skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding indlægge oplysninger i et cv på Jobnet. Ledige er ligeledes forpligtet til løbende at ajourføre cv et i Jobnet. Cv på Jobnet er hverken enkelt eller nemt at bruge for den ledige eller at anvende for arbejdsgiverne som rekrutteringsredskab. Cv et og Jobnet bruges derfor kun i meget beskedent omfang som rekrutteringsredskab. Det er derfor bøvlet og medfører tidsspilde for den ledige og a-kasserne. Cv på Jobnet skal gøres enklere og nemmere at bruge for den ledige og anvendeligt for arbejdsgiverne som rekrutteringsredskab. Det kunne overvejes at udvikle brancherettede cv er. En udvikling, der bør ske i et samarbejde mellem arbejdsgiver- og lønmodtagersiden inden for de forskellige brancher. Hvis dette mål ikke nås, bør det overvejes at gøre brugen af cv på Jobnet frivillig for den enkelte, så den ledige i stedet skal bruge jobsøgningsmetoder, der er relevante inden for de forskellige brancheområder. Den ledige og arbejdsgiverne får adgang til et velfungerende formidlingssystem. Side 12 af 43

13 1.10 Bekræft aktiv jobsøgning på Jobnet Ledige skal mindst hver 7. dag bekræfte sin aktive jobsøgning på Jobnet. Det er tungt og unødigt besværligt altid at skulle gå ind på Jobnet for at bekræfte tilmelding mm. Kun meget få arbejdsgivere lægger job ind eller søger arbejdskraft via Jobnet. Det betyder, at ledige forgæves spilder tid på at gå på Jobnet. Det skal være muligt at bekræfte sin aktive jobsøgning via en sms-service og at få besked via sms, hvis man via jobagenten matches med et job på Jobnet eller hvis en arbejdsgiver ønsker kontakt til en. En ledig, der ikke har adgang til en pc eller er fortrolig med brug af denne, vil kun skulle gå ind på Min side, når den ledige modtager en sms. Ledige går på Jobnet, når det er relevant. Sms-service vil skabe en hurtigere kontakt til medlemmet i forhold til matches via jobagenten eller henvendelser fra arbejdsgivere. Side 13 af 43

14 1.11 Digital udveksling af oplysninger i jobplaner Jobcentrene skal ifølge 105 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats underrette arbejdsløshedskasserne om indholdet af en udarbejdet jobplan. Jobplanoplysningerne blev tidligere overført til a-kasserne digitalt. Efter kommunaliseringen af beskæftigelsesindsatsen og i takt med kommunernes overgang til egne it-systemer, er den digitale løsning afskaffet. Jobplanerne fremsendes derfor på papir, hvilket er til stort besvær for a-kasserne, som nu manuelt skal indlæse/opdatere oplysningerne i deres it-systemer. Papirløsningen må ligeledes være besværlig for jobcentrene. Kommunerne pålægges at sende jobplanoplysningerne digitalt til a-kasserne. Ressourcebesparelse for både a-kasserne og jobcentrene. Side 14 af 43

15 1.12 Kontrol af lediges opholds- og arbejdstilladelse Ifølge Arbejdsdirektoratets rundskrivelse nr. 11 af 14. april 2004 er a-kasserne pålagt, at sikre at ledige ikke-danske-statsborgere har opholds- og arbejdstilladelse. Dette praktiseres bl.a. ved at der på en række blanketter stilles spørgsmål herom, som skal besvares af den ledige. Det er helt urimeligt, at a-kasserne skal brug ressourcer på at sikre, at ledige, der er tilmeldt et offentligt jobcenter via Jobnet, har gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Dette især når der findes en mindre bureaukratisk måde, som endda er mere sikker. Reglen er desuden en barriere for optimal digitalisering af sagsbehandlingen. Det sikres at personer uden opholds- og arbejdstilladelse ikke kan registres som ledige på Jobnet. Dette kan gøres digitalt via oplysninger fra udlændingemyndighedernes registre. En usikker manuel kontrol gøres sikker ved brug af en digital løsning. Side 15 af 43

16 2 Udbetalingsregler 2.1 Overskydende timer Når et medlem bliver ledig, skal a-kassen opgøre, om der har været overskydende timer i de seneste 12 uger/3 måneder. Arbejdstimer eller timer med kontant dækning udover normal arbejdstid (37 timer pr. uge) skal fratrækkes i efterfølgende dagpengeudbetalinger. I ledighedsperioden skal der løbende foretages timeopgørelse hver gang et medlem har haft beskæftigelse/fået kontant dækning i en uge ud over 37 timer. Reglen blev indført under lavkonjunkturen i 1980 erne med det formål at begrænse overarbejde i en tid med meget høj arbejdsløshed. Der er fastsat en lang række bestemmelser for: hvordan opgørelsen skal foretages hvad der regnes for arbejde og kontant dækning hvordan timer skal afvikles Disse bestemmelser forhindrer digitalisering og dermed automatisk udbetaling af dagpenge. Desuden er reglerne vanskelige at forstå og uigennemskuelige for medlemmerne. Endelig vil reglerne nødvendiggøre, at arbejdsgiverne manuelt skal kunne afgive timeoplysninger på ugeniveau. Reglerne om overskydende timer afskaffes. Optimerer muligheden for digitalisering og automatisering af dagpengeudbetalinger. Stor administrativ besparelse for a-kasserne. Arbejdskraftudbuddet vil blive øget. Overskydende timer blev indført i en tid med en hel anden arbejdsmarkeds- og beskæftigelsessituation. I den nuværende og fremtidige beskæftigelsessituation giver det ikke mening at have incitamenter, der påvirker arbejdskraftudbuddet negativt og som forringer de dagpengemæssige forhold for folk, der arbejder ekstra. Vil umiddelbart øge udgifterne til dagpenge, men det opvejes helt eller delvist af det øgede arbejdskraftudbud. Side 16 af 43

17 2.2 Retten til at modtage supplerende dagpenge Et ledigt medlem kan højst modtage supplerende dagpenge i sammenlagt 30 uger inden for de sidste 104 uger. Reglen står i vejen for at en ledig, der ikke er i stand til at skaffe sig et fuldtidsarbejde, som påtager sig det arbejde, på nedsat tid eller som løsarbejder/afløser/vikar, som den ledige kan få. Mange gange er et arbejde på nedsat tid indgangen til senere fuldtidsansættelse. Herudover giver reglen anledning til unødigt bøvl for både a-kassen og den ledige, da begge løbende skal kontrollere om/hvornår de 30 uger er opbrugt. Tidsbegrænsningen for ret til supplerende dagpenge afskaffes. Alternativt gøres reglen konjunkturafhængig, så længden af perioden med ret til nedsatte dagpenge i en lavkonjunktur med høj ledighed er større end i en periode med lav ledighed. De ledige medlemmer kan påtage sig alt det arbejde, de kan opnå - også arbejde på nedsat tid - uden at de skal skele til, om det kan svare sig, fordi de har mistet retten til supplerende dagpenge. Bøvlet med at vejlede om og holde øje med forbruget af de 30 uger forsvinder. Side 17 af 43

18 2.3 Dagpengegodtgørelse for ledighedsdag (g-dage) A-kasserne skal sikre, at der ikke udbetales dagpenge for ledighedsdag, hvis medlemmet er berettiget til dagpengegodtgørelse (g-dage) fra arbejdsgiveren. Desuden skal a-kasserne hjælpe medlemmerne med at få arbejdsgiverne til at betale g-dags-godtgørelsen. Hvis betalingen ikke sker, skal a-kassen sende sagen til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Reglerne forhindrer digitalisering og automatisering af udbetaling af dagpenge i alle situationer, hvor der er arbejdstimer på ydelseskortet. Der bruges mange ressourcer i a-kasserne med at få g-dagene udbetalt til medlemmerne. Desuden er der stor risiko for fejladministration - ofte til ugunst for medlemmerne. Arbejdsgiverne betaler g-dags-godtgørelsen til staten, i stedet for at betale til den tidligere ansatte. Betalingen opkræves af staten på baggrund af data i indkomstregistret. Reglerne skal tilrettes, så betalingspligten entydigt kan fastslås på grundlag af data i indkomstregistret. A-kasserne udbetaler dagpenge fra 1. ledighedsdag. Forslaget er tidligere fremsat i Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg af både lønmodtager- og arbejdsgiversiden. Større retssikkerhed for medlemmerne. A-kassernes dagpengeudbetalinger vil i højere grad kunne digitaliseres og dermed automatiseres. Arbejdsgivernes administration vil blive mere rationel. Side 18 af 43

19 2.4 Udbetaling af dagpenge til sygemeldte ledige Når et ledigt medlem sygemeldes, skal a-kassen på blanket DP200b afgive følgende oplysninger til kommunen: Medlemmets forsikringsstatus Hvor længe medlemmet har været ledig Om der er udbetalt ydelser umiddelbart før sygemeldingen og hvis nej, angive årsagen Størrelsen af ydelsen Ved delvis beskæftigelse, hvor der er modtaget supplerende dagpenge, skal både antallet af timer og dagpengebeløbet oplyses A-kassen skal sende DP200b til medlemmet, som herefter selv udfylder en del af blanketten og sender den til kommunen. A-kassen skal desuden stoppe udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge, indtil der foreligger dokumentation fra kommunen om, at der ikke længere udbetales sygedagpenge. Kommunen skal ved modtagelsen af DP200b gøre følgende: Registrere modtagelsen af DP200b og oprette en sag Indtaste oplysningerne fra DP200b Foretage udbetaling af sygedagpenge Ved raskmelding udarbejde dokumentation for, at der ikke længere udbetales sygedagpenge Afslutte sagen Det siger sig selv, at reglerne er administrativt ressourcekrævende for både a-kasser og kommuner. Desuden er de sygemeldte ledige også besværet af reglerne. Ved korte sygeperioder betyder reglerne i praksis kun, at der sker et ydelsesskift fra arbejdsløshedsdagpenge til sygedagpenge og tilbage igen. I 2003 blev det opgjort, at der var ca sygemeldinger fra forsikrede ledige. Ca. 60 pct. heraf havde en varighed på under 4 uger. Der er umiddelbart ingen grund til at formode, at dette har ændret sig, ud over hvad der følger af ledighedsudviklingen. Den forestående digitalisering af DP200b vil selvfølgelig være en lettelse. Det vil imidlertid fortsat være meget ressourcekrævende for a-kasserne og kommunerne, ligesom det vil opleves omstændeligt for den sygemeldte. A-kasserne udbetaler dagpenge for sygeperioder på indtil 4 eller 6 ugers varighed. Kommunerne underrettes fortsat om lediges sygemeldinger. Forholdet mellem den statslige og kommunale finansiering af henholdsvis sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge løses via a-kassernes indberetning af data til brug for beregning af den kommunale medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. Dagpenge under sygeperioder vil forbruge af ydelsesperioden, hvorfor reglen om at sygedagpenge forbruger af ydelsesperioden i op til 6 uger foreslås ophævet. Side 19 af 43

20 Stor administrativ lettelse for både a-kasser og kommuner. De sygemeldte undgår de problematiske ydelsesskift, som ofte medfører forsinkelser i udbetalingerne. Forslaget skønnes at være udgiftsneutralt for både staten og kommunerne. Side 20 af 43

21 2.5 Betaling for kursusafgift ved 6 ugers selvvalgt uddannelse. Jobcentrene skal betale kursusafgiften til uddannelsesstederne for ledige med ret til selvvalgt uddannelse. Bestemmelsen betyder, at ledige skal i jobcenteret med a-kassens godkendelse af, at der kan udbetales uddannelsesydelse. Herefter skal jobcenteret bekræfte over for uddannelsesstedet, at jobcenteret vil betale, hvorefter uddannelsesstedet sender faktura til jobcenteret, der endelig betaler til uddannelsesstedet. Jobcenteret er kun et ekstra administrativt led, da jobcenteret ikke har afgørelseskompetence, men alene er en betalingsenhed. Den bureaukratiske procedure er derfor helt overflødig og forsinker eller i værste fald forhindrer de lediges muligheder for at deltage i uddannelse. Betaling af uddannelsesafgiften føres tilbage til Undervisningsministeriet, der har et digitalt betalingssystem, som anvendes for beskæftigede. Beskæftigelsesministeriet kan fortsat afholde udgifterne, idet der kan foretages en mellemregning mellem de to ministerier. Administrativ lettelse for både a-kasser, uddannelsessteder og jobcentre. Smidigere procedurer for medlemmerne. Side 21 af 43

22 2.6 Uddannelsesydelse til deltagere i 6 ugers selvvalgt uddannelse Ledige, der deltager i 6 ugers selvvalgt uddannelse, skal have udbetalt uddannelsesydelse. Ved udbetaling af uddannelsesydelse anvendes tre forskellige udbetalingsblanketter, alt efter hvilket niveau uddannelsen foregår på. Blanketgangen mellem medlem, uddannelsessted og a-kasse er administrativ tung. Vilkårene for udbetaling er forskellig og satserne kan være forskellige. I forhold til dagpengereglerne er der en række særregler, der skal iagttages. Der udbetales dagpenge efter de almindelige regler i stedet for uddannelsesydelse. Fritagelse for kontaktforløb og jobsøgningspligt under uddannelsen bibeholdes. Forholdet mellem den statslige og kommunale finansiering af arbejdsløshedsdagpengene løses via a- kassernes indberetning af data til brug for beregning af den kommunale medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. Enklere og mere gennemskueligt for de ledige, bl.a. undgås et besværligt ydelsesskift. Administrativ lettelse for a-kasserne, idet der ikke skal foretages et ydelsesskift. Forslaget betyder, at særreglerne ikke videreføres, hvilket kan medføre tab af rettigheder, som for nogle medlemmer kan få økonomiske konsekvenser. Mindre besparelse for staten. Side 22 af 43

23 2.7 Dagpenge under aktivering Indtil 1. januar 2010 blev der udbetalt aktiveringsydelse under aktivering i 4 uger og derover. Ved aktivering i op til 4 uger udbetales dagpenge. Som led i den kommunale medfinansiering af dagpengeudgifterne blev aktiveringsydelsen afskaffet og erstattet af dagpenge, således at der skal udbetales dagpenge uanset aktiveringens længde. Lovgiver valgte imidlertid at fastholde særreglerne fra aktiveringsydelsen, hvorfor der i praksis fortsat skal udbetales to former for dagpenge afhængig af aktiveringsperiodens længde. Særreglerne som gælder for aktivering i 4 uger og derover er: Udbetaling udover den begrænsede dagpengeret ved selvstændig bibeskæftigelse Ugerne er ikke omfattet af tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge Minimumsbelægning og mindsteudbetaling gælder ikke Der skal ikke opgøres overskydende timer Dagpengekort skal ikke belægges på grund af sygdom, hvis der ikke udbetales sygedagpenge Korte afbrydelser kan accepteres, også selv om det skyldes medlemmets forhold Der kan udbetales samtidig med elevløn, så medlemmet i alt får et beløb svarende til dagpengene Det er administrativt besværligt at udbetale dagpenge efter to forskellige regelsæt. Udbetalingerne vil vanskeligt kunne digitaliseres og dermed automatiseres. Medlemmerne har meget vanskeligt ved at skelne mellem de to regelsæt. Særreglerne ophæves og der udbetales dagpenge efter de almindelige regler uanset tilbuddets længde. Muligheden for udbetaling samtidig med elevløn bibeholdes, ligesom det kan overvejes at indføre fritagelse for rådighed i bestemte situationer. Stor administrativ lettelse for a-kasserne og jobcentrene. Mere gennemskuelighed for medlemmerne. Kan dog medføre tab af rettigheder, som for nogle medlemmer kan få økonomiske konsekvenser. Mindre besparelse for staten. Side 23 af 43

Væk med bøvlet Inger. 30 konkrete forslag til afskaffelse af bureaukrati og bøvl på dagpengeområdet. AK-Samvirke juni 2010

Væk med bøvlet Inger. 30 konkrete forslag til afskaffelse af bureaukrati og bøvl på dagpengeområdet. AK-Samvirke juni 2010 Væk med bøvlet Inger 30 konkrete forslag til afskaffelse af bureaukrati og bøvl på dagpengeområdet AK-Samvirke juni 2010 Forord I det seneste regeringsgrundlag kaldes til kamp mod regeltyrani og unødvendige

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

UDKAST. Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. UDKAST Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. I medfør af 65, stk. 6 og 7, og 91, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014, og 35,

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Dagpengesats, skattetræk og kontonr.

Dagpengesats, skattetræk og kontonr. AFSKEDIGET HVA SÅ? Denne pjece er til dig, som er blevet opsagt, og som skal have dagpenge fra a-kassen. I pjecen står nogle af de informationer, du allerede har fået på mødet i virksomheden eller i din

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 er mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010, hvoraf det fremgår, at satsreguleringsprocenten for 2011 udgør 1,9 pct.

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af

Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Lovændringer med ikrafttræden 01.08.09 Der sker pr. 01.08.09 forskellige lovændringer som følge af Samling af indsatsen og finansieringsansvaret for forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse under

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge...

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge... 3 3. Frigørelsesattest...

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv.

Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. N O TAT Hvorfor jobcentre ikke kan/skal nå en rettighed på 100 %! Det primære mål med den aktive indsats er at få de ledige i job! Rettidighed er proceskrav, og må aldrig blive et mål i sig selv. Dette

Læs mere

Hvad kan du gøre inden du bliver ledig?

Hvad kan du gøre inden du bliver ledig? Hvad kan du gøre inden du bliver ledig? Læg dit CV på Jobnet.dk Som ledig skal du lægge dit CV ind på Jobnet.dk - se side 2. Men det vil være en god ide allerede at gøre det nu, fordi det giver dig mulighed

Læs mere

Appendiks til aftale om afbureaukratisering

Appendiks til aftale om afbureaukratisering Appendiks til aftale om afbureaukratisering Regelforenklinger på beskæftigelsesområdet Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Radikale Venstre er enige om en gennemgribende forenkling af reglerne

Læs mere

Selvstændig... bibeskæftigelse

Selvstændig... bibeskæftigelse Selvstændig... bibeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Kontakt din afdeling i god tid... Hvad er selvstændig virksomhed... Om hobby/fritidsaktiviteter... Hoved- eller bibeskæftigelse... Bibeskæftigelse

Læs mere

Om at stå til rådighed

Om at stå til rådighed Arbejdsdirektoratet August 2009 Om at stå til rådighed INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. BEKRÆFTET ARBEJDSSØGNING...3 3. DIT CV...3 4. SAMTALER MV. HOS JOBCENTERET OG ANDEN AKTØR...4 5. KONTAKTEN MED DIN A-KASSE...4

Læs mere

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB

FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB FORSTÅ REGLERNE SÅ FÅR DU FLERE KRÆFTER TIL AT SØGE JOB FORSTÅ REGLERNE FOKUSER PÅ JOBBET Her har vi samlet de regler, du skal kende til for at kunne få dagpenge. Når du har læst folderen, er du klar klar

Læs mere

en del af Vejledning til nyledige

en del af Vejledning til nyledige en del af Vejledning til nyledige 2 Indholdsfortegnelse side 3 Forord side 4 Tilmelding som ledig hos jobcentret side 4 Selvbetjening side 4 Afmelding på jobcentret side 4 CV skal på jobnet.dk side 5 Kundenummer

Læs mere

Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig.

Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig. Ledig og hvad nu? Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig. y Hvilke papirer skal du aflevere? y Hvordan bliver dagpengene

Læs mere

Husk altid at skrive alle arbejdstimer, også ulønnede, samt timer med selvstændig virksomhed, ferie og sygdom på dagpengekortet.

Husk altid at skrive alle arbejdstimer, også ulønnede, samt timer med selvstændig virksomhed, ferie og sygdom på dagpengekortet. 1 Vejledning om dine rettigheder og pligter som ledig Denne vejledning beskriver dine generelle rettigheder og pligter som ledig. Som ledig skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men der er flere

Læs mere

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn.

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Om at få efterløn Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Vejledningen beskriver også, hvordan reglerne er, mens du er på efterløn

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Marts 2009 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Aktivt arbejdssøgende

Læs mere

DET SKAL DU VIDE SOM LEDIG

DET SKAL DU VIDE SOM LEDIG DET SKAL DU VIDE SOM LEDIG Det skal du vide som ledig Side 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Tilmeld dig som ledig på jobnet.dk... 3 3. Ledighedserklæring, opsigelse mv. til a-kassen... 3 4. Udbetaling af

Læs mere

Ledig og hvad nu? STÍ

Ledig og hvad nu? STÍ Ledig og hvad nu? Hvem skal du kontakte? HK s A-kasse har samlet alt arbejde i forhold til dagpenge, efterløn, og så videre i én fælles a-kasse. Du skal derfor kontakte a-kassen, hvis du har spørgsmål

Læs mere

Du kan kontakte os personligt, telefonisk eller på e-mail.

Du kan kontakte os personligt, telefonisk eller på e-mail. Forord Denne orientering handler om de regler, der gælder for ledige medlemmer af en a-kasse. Her omtaler vi kort de muligheder, der findes for ledige samt de rettigheder og pligter, der følger med at

Læs mere

Vejledning til nyledige

Vejledning til nyledige Vejledning til nyledige 1 Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Tilmelding som ledig hos jobcentret side 3 Selvbetjening side 3 Afmelding på jobcentret side 3 CV skal på jobnet.dk side 4 Kundenummer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957 Janne Nielsen Specialkonsulent 3318 4957 DAGPENGE eller EFTERLØN Dagpenge fra IAK Tilmeld dig som ledig dagpengemodtager den 1. ledige dag! Enten på adressen www.jobnet.dk eller på det lokale jobcenter

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Forord. Du kan kontakte os personligt eller telefonisk eller på e-mail. Tlf.nr. : 7012 3782 E-mail : sta@sta.dk. Web-a-kassen: www.sta.

Forord. Du kan kontakte os personligt eller telefonisk eller på e-mail. Tlf.nr. : 7012 3782 E-mail : sta@sta.dk. Web-a-kassen: www.sta. Forord Denne pjece handler om de mange regler der gælder for ledige medlemmer af en a-kasse. Vi vil omtale hvilke muligheder der findes og hvilke rettigheder og pligter der følger med at modtage arbejdsløshedsdagpenge.

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Vejledning til nyledige

Vejledning til nyledige Vejledning til nyledige 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Tilmelding som ledig hos jobcentret... 3 Selvbetjening... 3 Afmelding på jobcentret... 3 CV skal på jobnet.dk... 4 Kundenummer og password...

Læs mere

Om at stå til rådighed

Om at stå til rådighed Om at stå til rådighed Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (a-kasse) og bliver ledig, har du mulighed for at få dagpenge. For at få dagpenge skal

Læs mere

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge

Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Juli 2011 Bibeskæftigelse som selvstændig og dagpenge Her kan du læse om mulighederne for at have en bibeskæftigelse som selvstændig, mens du er på dagpenge Få en samtale med ASE Det kan være svært at

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene.

Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt. Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 130 Offentligt Ex. 1 Rødovre Et eksempel på organiseret spil af tid i Jobcentrene. Borgeren indkaldes rettidigt til jobsamtale/kontaktsamtale. Borgeren

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Del A - Ansøgerens oplysninger Navn Adresse i Danmark Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest

Læs mere

Vejledning til nyledige

Vejledning til nyledige Vejledning til nyledige 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Tilmelding som ledig hos jobcentret... 4 Selvbetjening... 4 Afmelding på jobcentret... 4 CV skal på jobnet.dk... 5 Kundenummer og password...

Læs mere

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK)

Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Husk at læse vejledningen på siderne 3-5, før du udfylder blanketten. Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2/attest E 303 DK) Del A - Ansøgerens oplysninger Navn

Læs mere

Selvstændig virksomhed

Selvstændig virksomhed F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e Selvstændig virksomhed 3 INDHOLD Selvstændig virksomhed side 3 Selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse side 3 Selvstændig privat

Læs mere

Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret

Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet

Læs mere

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune

Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Kvalitetsstandard for forsikrede ledige i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Indhold Indledning... 2 Tilmelding som arbejdssøgende... 2 Råd og vejledning om job

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365.

2011 Udgivet den 29. december 2011. 28. december 2011. Nr. 1365. Lovtidende A 2011 Udgivet den 29. december 2011 28. december 2011. Nr. 1365. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Byggefagenes A-kasse ************ Værd at vide Praktiske oplysninger om A-kasseregler i forbindelse med ledighed. 2012

Byggefagenes A-kasse ************ Værd at vide Praktiske oplysninger om A-kasseregler i forbindelse med ledighed. 2012 Byggefagenes A-kasse ************ Værd at vide Praktiske oplysninger om A-kasseregler i forbindelse med ledighed. 2012 ~ 1 ~ Indhold A-kassens vejledningspligt... 3 Hjemmesider... 3 G-dage - Arbejdsgiverbetaling....

Læs mere

Når du er blevet ledig

Når du er blevet ledig Når du er blevet ledig - læs her hvad du skal gøre, for at få dagpenge. Teknikernes Arbejdsløshedskasse Sidst rettet: december 2010 Tryk: Teknisk Landsforbund På din 1. ledighedsdag Første dag du er ledig,

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Om at få feriedagpenge

Om at få feriedagpenge Arbejdsdirektoratet August 2009 1. Betingelser for udbetaling Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge, som et medlem af en a-kasse under visse betingelser kan få udbetalt. For at have ret til feriedagpenge

Læs mere

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge

DEMO UDKAST! Wanek & Myrner. Dagpenge Borgerinformation ydelser Dagpenge Hvis du er medlem af en a-kasse, kan du modtage dagpenge, når du bliver ledig. Du kan være enten fuldtids- eller deltidsmedlem i en a-kasse, og du har forskellige muligheder

Læs mere

Værd at vide. - når du skal på dagpenge. Ret til Dagpenge. Jobcentret og ASE. Kontakt til. Arbejde på nedsat tid. Diverse forhold.

Værd at vide. - når du skal på dagpenge. Ret til Dagpenge. Jobcentret og ASE. Kontakt til. Arbejde på nedsat tid. Diverse forhold. Hvilke tilbud kan gives Rettigheder og pligter Uddannelse Diverse forhold Arbejde på nedsat tid - når du skal på dagpenge Ikke ledig mere Kontakt til Jobcentret og ASE Værd at vide Ret til Dagpenge Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58, L 58 A, L 58 B Offentligt

Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58, L 58 A, L 58 B Offentligt Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 2014-15 L 58, L 58 A, L 58 B Offentligt Ændringsforslag Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Sådan er reglerne... Betingelser for at blive medlem af 3Fs a-kasse... Ægtefæller - registrerede partnere... Ret til dagpenge...

Læs mere

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn

Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Tolk: Hvad med dagpenge og efterløn Mange af vores medlemmer er i tvivl om, hvorledes de er stillet omkring dagpenge og efterløn, når de samtidig har tolkearbejde. Med denne pjece ønsker vi at give et

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN for dig, der er født før 1956 Fleksibel efterløn - for dig der er født før 1956 Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Den fleksible efterløn... 2 3. Efterløns- og folkepensionsalder...

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

LEDIG I DANA... Hvordan du kommer videre

LEDIG I DANA... Hvordan du kommer videre LEDIG I DANA... Hvordan du kommer videre 02 LEDIG I DANA... Indholdsfortegnelse DANA........................... 3 LEDIG HVAD SÅ?................ 3 CV.............................. 3 Hvad er et CV?..................

Læs mere

Ledighedserklæring - for nyuddannede og værnepligtige

Ledighedserklæring - for nyuddannede og værnepligtige AR 265 Ledighedserklæring - for nyuddannede og værnepligtige AR 265-2011 - v01 Denne erklæring skal udfyldes når: - Du er optaget i en a-kasse efter, at du har afsluttet en uddannelse. - Du er optaget

Læs mere

Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0. DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse

Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0. DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 0 DAGPENGE OG SELVSTÆNDIG VIRKSOMHED som bibeskæftigelse Dagpenge og selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse Side 1 et August 2006 Indhold

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. december 2011. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december 2011. Nr. 1409.

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 30. december 2011. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn. 28. december 2011. Nr. 1409. Lovtidende A 2011 Udgivet den 30. december 2011 28. december 2011. Nr. 1409. Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 12, 74 k, stk.

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

Byggefagenes A-kasse ************ Værd at vide Praktiske oplysninger om A-kasseregler i forbindelse med ledighed. 2015

Byggefagenes A-kasse ************ Værd at vide Praktiske oplysninger om A-kasseregler i forbindelse med ledighed. 2015 Byggefagenes A-kasse ************ Værd at vide Praktiske oplysninger om A-kasseregler i forbindelse med ledighed. 2015 ~ 1 ~ Indhold Indhold... 2 A-kassens vejledningspligt... 3 www.bf-a.dk.... 3 G-dage

Læs mere

Den fleksible efterløn

Den fleksible efterløn 1 Den fleksible efterløn 2 3 Indhold 04 Efterlønsbeviset 08 Den skattefri præmie 09 Hvornår og hvor meget 11 Pensionsordninger og fradrag 14 Efterløn og arbejde 15 Efterløn og ferie 18 Efterløn og indtægter

Læs mere

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Februar 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Vejledning til lov om seniorjob

Vejledning til lov om seniorjob Page 1 of 7 VEJ nr 9071 af 27/02/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 13-03-2008 Beskæftigelsesministeriet Den fulde tekst Vejledning til lov om seniorjob Indholdsfortegnelse: Indledning Kapitel 1. Lovens

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Byggefagenes A-kasse Storkøbenhavn ************ Værd at vide! Praktiske oplysninger om A-kasseregler

Byggefagenes A-kasse Storkøbenhavn ************ Værd at vide! Praktiske oplysninger om A-kasseregler Byggefagenes A-kasse Storkøbenhavn ************ Værd at vide! Praktiske oplysninger om A-kasseregler Indholdsfortegnelse: Side A-kassens vejledningspligt 3 Afmelding 6 Arbejde på nedsat tid eller i udlandet

Læs mere

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn

Bekendtgørelse om fleksibel efterløn Bekendtgørelse om fleksibel efterløn I medfør af 74 b, stk. 4, 74 c, stk. 3 og 6, 74 d, stk. 1, 74 i, 74 j, stk. 13, 74 k, stk. 3, 74 l, stk. 15, 74 m, stk. 18, 74 n, stk. 2 og 11, 74 o, stk. 6, 74 p og

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Nyuddannet. Januar 2012

Nyuddannet. Januar 2012 Januar 2012 Nyuddannet Som nyuddannet kan du få en særlig ret til dagpenge allerede efter 1 måned. MEN det er vigtigt, at du kontakter ASE umiddelbart inden, du bliver færdig med din uddannelse. Så får

Læs mere

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL

LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL LØN- FORSIKRING - giver dig økonomisk tryghed, hvis du mister jobbet EN STÆRK MEDLEMS- FORDEL Hvis du mister jobbet og skal leve af dagpenge, får du som fuldtidsforsikret 17.658 kroner om måneden. For

Læs mere

Vejledning om Supplerende dagpenge

Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om supplerende dagpenge 3 Indviklede regler 4 Supplerende dagpenge 4 Fradrag i dagpenge 5 Kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde 8 Ophavsrettigheder, genanvendelse,

Læs mere

Oversigt over forslag

Oversigt over forslag PDL-S-møde Den 13. december 2010 Pkt. 2 Oversigt over forslag Nr. Forslag LO/FTF/AC Eventuelle bemærkninger 3 Planer og samtaler 3 Færre krav om opdatering af jobplanen 6 Bedre sammenhæng mellem samtale

Læs mere

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune. Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Implementering af Beskæftigelsesreformen i Assens kommune I indeværende notat beskrives hvordan forskellige elementer i beskæftigelsesreformen

Læs mere

Postnr. By Telefonnr. Adresse Postnr. By. Årsag til arbejdsophør?

Postnr. By Telefonnr. Adresse Postnr. By. Årsag til arbejdsophør? Husk at læse vejledningen på siderne 2 og 3, før du udfylder blanketten Ansøgning om dagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land (dokument PD U2) Ansøgerens oplysninger EØS 1 01-2015 Navn CPR-nummer

Læs mere

Oversigt over forslag til afbureaukratisering som LO/FTF/AC kan tilslutte sig inklusiv bemærkninger til løsningsforslagene.

Oversigt over forslag til afbureaukratisering som LO/FTF/AC kan tilslutte sig inklusiv bemærkninger til løsningsforslagene. Oversigt over forslag til afbureaukratisering som LO/FTF/AC kan tilslutte sig inklusiv bemærkninger til løsningsforslagene. Nr. Forslag LO/FTF/AC Eventuelle bemærkninger 3 Planer og samtaler 3 Færre krav

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige

Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 29. juni 2009 J.nr. 2008-0002486. Vejledning til bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige Reglerne om forsikrede lediges ret til selvvalgt uddannelse

Læs mere

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge Indledning I bekendtgørelse nr. XX1625 af XX21. XXX december 20102015 er der fastsat regler om feriedagpenge. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere