Konstruktørforeningen. Beretning

Transkript

1 Konstruktørforeningen Beretning

2 Forord... 3 Arbejdsmarkedet og konstruktørerne... 4 Hvor arbejder konstruktørerne?... 4 Indsatsen for flere arbejdspladser og færre ledige... 4 Konstruktører som ledere... 5 Korttidsansættelser, konkurser og medlemslån... 6 Bred vifte af klassiske medlemssager... 6 Overenskomster... 8 Nyt arbejdstids- og lønsystem for arkitektområdet... 8 Ny aftale for Grønland... 9 Det statslige område... 9 Det kommunale og regionale område Konstruktørforeningen i FTF og samarbejdet med FTF-A Byggepolitik og professionsudvikling Fokus på professionen Indflydelse gennem foreninger og offentlig debat Bygningsreglementet og Smaabyggerier.dk Konstruktørfaget ER Ledelse og byggeprocesser Uddannelse Attraktiv og stadigt voksende uddannelse Konstruktøruddannelsen i vælten på godt og ondt Forandringer i uddannelseslandskabet Samarbejder for endnu bedre uddannelse Konstruktørforeningens uddannelsesudvalg Internationalisering og internationalt arbejde AEEBC EurBe-kortet Nordisk Byggsymposium Økonomi og organisation Pengene arbejder for medlemmerne Ny hjemmeside og nyt Konstruktøren Medlemstilfredshedsundersøgelsen Foreningsaktiviteter Tillidsrepræsentanter i god dialog Kurser for selvstændige Studerende flere af dem Regionerne Regionernes fremtid Foreningsoplysninger Bestyrelse... 30

3 Forord Der er vist ingen, der er i tvivl om at den finanskrise, der så hårdt ramte os i 2008, endnu ikke har sluppet sit greb. Specielt Byggebranchen ligger fortsat noget underdrejet, og vi lider stadig med for høj arbejdsløshed og for mange tabte job. Dette sammenholdt med at vores uddannelse er blevet meget populær blandt både håndværkere og studenter har igen i år har givet rekordoptag på vores uddannelsessteder. Alt i alt giver det en stor efterspørgsel på hjælp i Konstruktørforeningen, hvilket jo ret beset også er derfor at vi er her, og det er rigtigt fint, at vi er i stand til at hjælpe så mange som tilfældet er. De, der har fået hjælp hos os, roser os for indsatsen, og der er den bedste inspirator for vores fortsatte arbejde med at udvikle Konstruktørforeningen til gavn alle medlemmer. Netop fordi vi er organiseret i vores hovedorganisation FTF er det lykkedes at få andel i et millionbeløb, der skal bruges til at skaffe mange af vores ledige ny dimitterede medlemmer en mulighed for et job via Try & Hire -projektet. Et projekt, hvor vi i samarbejde med vores a-kasse FTF-A er med til at få vores ramte medlemmer ud i randområdet af vores typiske arbejdsområde og forsøger at åbne nye dele af arbejdsmarkedet for konstruktørerne. Vi må også med glæde konstatere, at der er og kommer flere bygningskonstruktører i arbejde. Flere end nogen sinde tidligere. Og denne medvind ser ud til at fortsætte og yderligere forstærkes. Dette gælder både nationalt og internationalt. Der er ingen tvivl om at den stigende anerkendelse af konstruktørernes professionelle kompetence og brede uddannelse er stærkt medvirkende til den succes. Derfor er det så meget mere nødvendigt at vi værner om uddannelsen og videreudvikler den, så den forsat lever op til de krav der stilles i det fremtidige byggeri. Så på trods af den øjeblikkelige lidt kedelige jobsituation, så har vi som konstruktører vind i sejlene, og det tegner lyst for konstruktørerne på den anden side af lavkonjunkturen, og det er jo ikke så ringe endda. God læselyst Formand for Konstruktørforeningen Gert Johansen

4 Arbejdsmarkedet og konstruktørerne Det er jo ikke nogen hemmelighed, at krisen og konjunkturerne har været hårde ved byggebranchen og ved konstruktørernes traditionelle arbejdspladser. Men konstruktørerne klarer sig nu ikke så ringe alligevel. I krisetider efterspørger virksomhederne erfarne konstruktører, mens det er svært for nye at komme ind på markedet. Otte ud af hundrede konstruktører, der er ramt af ledighed. Blandt dimittender er det seks ud af ti. Alligevel lykkedes det for langt de fleste nyuddannede at finde et job. Fordi de ser mulighederne i konstruktørenes brede kompetencer, og søger stillinger i virksomheder, der traditionelt anses for at ligge uden for byggebranchen. Dernæst fordi de hægter sig fast, er kreative og optimistiske uden at give op. Velbesøgt konstruktørjob.dk Konstruktørforeningen søsatte i 2010 en særlig hjemmeside for jobsøgende bygningskonstruktører, og den er en stor succes. Siden består af en CV-bank og en søgemaskine, der søger i flere jobdatabaser efter jobs til konstruktører. På konstruktørjob.dk har der i store dele af perioden været mere end 100 ledige stillinger. Siden har dagligt 400 til 700 besøgende, og mere end 300 virksomheder har bedt om at få lov til at søge i konstruktørernes CV er. Her arbejder konstruktørerne Beskæftigede konstruktører, fordelt på brancher, oktober 2010 (8501 pers.) Indsatsen for flere arbejdspladser og færre ledige Den høje ledighed betyder at Konstruktørforeningen har brugt og stadig bruger - mange af vores ressourcer på at hjælpe de ledige medlemmer af KF til at komme i job. Og vi har et godt samarbejde med FTF-A om det. Der er fire ben i vores indsats. En indsats for ledige nyuddannede. En indsats for dem, der står over for at falde ud af dagpengesystemet. En indsats for at skabe flere muligheder for virksomhedspraktik, og en offensiv indsats for at øge virksomhedernes viden om bygningskonstruktørernes kompetencer. Konstruktørforeningens beretning

5 Retten til fagspecifikke kurser blev genvundet Gennem FTF og FTF-A pressede Konstruktørforeningen desuden på for at få Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) til fagspecifikke kurser genindført. Ordningen var sat til ophør den 1. januar 2012, men ikke mindst gennem vores aktive lobbyarbejde og vores vellykkede dokumentation af at kurserne hjælper konstruktørerne i arbejde, blev den planlagte forringelse taget helt af bordet af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Genoptjening af dagpengeretten skal lettes Desuden arbejder vi indædt for at fjerne forringelserne i genoptjeningskravet i dagpengesystemet. Det er blevet langt vanskeligere at genoptjene ret til dagpenge, og det rammer konstruktørerne hårdere end så mange andre, fordi vi jo har mange projektansættelser og midlertidige ansættelser. Netværk styrker Ni ud af ti jobs inden for byggebranchen fås via netværk. onstruktørforeningen samarbejder derfor med FTF-A om at oprette og støtte netværk for konstruktører. Der arbejdes p.t. med netværk på Fyn, Nordjylland og i Hovedstaden. Jobmulighederne vil formentlig vokse På trods af de aktuelle konjunkturer forventer Konstruktørforeningen at vi som konstruktører kommer til at opleve en vækst i antallet af konstruktørarbejdspladser. Vi arbejder målrettet med at sparke dørene ind i brancher og virksomheder, der ikke tidligere har beskæftiget konstruktører. Vi forventer blandt andet, at der sker en tilvækst i ingeniørfirmaer, produktions- og leverandørvirksomheder, indenfor facility management og cleantech-industrien. Der er endnu mange virksomheder, der mangler at få øjnene op for konstruktørerne, men det forsøger vi at afhjælpe gennem opsøgende virksomhed, pjecer, film og anden oplysning. Konstruktører som ledere Det bekræftes af KF s lønstatistik og medlemstilfredsheds-undersøgelse at flere og flere konstruktører har ledelsesansvar og indtager lederstillinger. Ca. 40% af KF s medlemmer har ledelsesansvar under en eller anden form. 5

6 Da gruppen af ledere er så stor får lederne selvfølgelig den samme gode rådgivning som de øvrige KF-medlemmer. KF har haft samlet nogle ledermedlemmer for at drøfte om lederne har særlige behov i forhold til rådgivning, uddannelse, netværk og aktiviteter, som KF skal tage højde for. Det bliver der arbejdet videre med, så lederne kan se sig selv i KF og organisationen kan bruge den styrke det er at have så mange ledermedlemmer. Korttidsansættelser, konkurser og medlemslån Især på rådgiverområdet gør arbejdsgiverne i lighed med i tidligere kriseår udbredt brug af gentagne korttidsansættelser, forebyggende opsigelse med efterfølgende forlængelser af opsigelsesvarsler. Lovgivningen sætter grænser for, hvor ofte/hvor længe, man må hænge i en konstant opsagt stilling, blandt andet fordi lønmodtagerne risikerer tre-ugers dagpengekarantæne hos a-kassen. Kontakt Sekretariatet, hvis du bliver tilbudt en korttidsansættelse. Men også på andre områder har vi desværre set mange frivilligt tvungne kollektive arbejdstidsnedsættelser, masseafskedigelser, manglende lønudbetalinger, betalingsstandsninger og konkurser. Det sidste i et omfang, der overstiger alt andet i vores 46-årige historie. Rentefri lån under konkurs KF s sekretariat hjælper medlemmerne på flere måder. F.eks. ved at indgive konkursbegæring for at sikre, at medlemmerne kan få lønnen udbetalt gennem Lønmodtagernes Garantifond (LG). Ventetiden på at få lønnen udbetalt gennem LG har været usædvanlig lang omkring ti uger i snit. Medlemmerne har mulighed for at få et rentefrit lån hos os i månederne, mens de venter, og det er der mange der har benyttet sig af. Udvikling af i mængden af konkurssager År Antal berørte medlemmer Beløb (kr.) afregnet af Lønmodtagernes Garantifond , , , , , indtil ,14 Efterspørgsel efter opstartspakke til selvstændige En del bygningskonstruktører har i de forløbne år valgt at gå vejen som selvstændige, så vores opstartspakke med relevant materiale til start af egen virksomhed har været brugt flittigt.. Antallet af henvendelse har dog ikke været stigende, selv om der traditionelt er en del der forsøger sig med at starte op som selvstændig rådgiver i krisetider. Måske er årsagen, at krisen også gør det svært at komme ind på markedet som nystartet rådgivningsvirksomhed. Bred vifte af klassiske medlemssager Ud over de nævnte kriseskabte aktiviteter, har vi hjulpet medlemmer i arbejdsskadesager og sager om dårligt arbejdsmiljø. Vi har rådgivet ved Konstruktørforeningens beretning

7 jobskifte, nyt job og støttet jobsøgere med sparring omkring ansøgninger og udformning af CV samt ydet bistand ved lønforhandling. Det har flere gange været nødvendigt at føre fagretslige sager, ydet retshjælp og ført civile retssager om overholdelse af overenskomster, ansættelseskontrakter og ved uberettigede afskedigelser. Vi har også henvist medlemmer til erhvervspsykologisk bistand. At dømme efter sammenlignelige tilfredshedsundersøgelser har KF en af landets allerbedste rådgivningsafdelinger. Kom tidligt med stressproblemer Konstruktørforeningen anbefaler, at medlemmerne så tidligt som muligt henvender sig, hvis der på deres arbejdsplads er problemer med stress. Det har vist sig, at jo hurtigere der gribes ind over for stress, jo nemmere er det for de ramte at komme over. I samarbejde med FTF gennemfører Konstruktørforeningen i øvrigt en stor undersøgelse af bygningskonstruktørernes psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsens resultater forventes offentliggjort i

8 Overenskomster Nyt arbejdstids- og lønsystem for arkitektområdet Konstruktørforeningen aftalte i 2011 en 1-årig overenskomst med arbejdsgiverforeningen Danske Ark, hvor arbejdstidssystemet blev ændret grundlæggende. Aftalen kom på plads efter et større fællesprojekt i med DANSKE ARK, hvor såvel de ansattes som arkitektvirksomhedernes holdning til løn- og arbejdstidssystemet blev grundigt undersøgt gennem et uafhængigt analysefirma (CompetenceHouse) og gennem fælles afholdelse af en stor virksomheds- og tillidsrepræsentantkonference. Straks efter startede et langt og arbejdskrævende forløb af forberedelser og forhandlinger frem mod overenskomstfornyelsen i april 2012, hvor hovedtemaet efter ønske fra Danske Ark var et nyt lønsystem med færre løntrin og større individuel løndannelse. Efter vanskelige forhandlinger blev der så i april 2012 indgået en ny overenskomstaftale med arbejdsgiverforeningen Danske Ark. Hovedpunkterne i aftalen er disse: 1. Et helt nyt lønsystem med højere grad af individuelle lønforhandlinger baseret på kompetencer, ansvar og opgaver. 2. Pligt til medarbejderudviklingssamtaler for virksomheder og nye rettigheder for de ansatte til lønforhandlinger. 3. Lavere startløn, men også en stejlere stigning i den garanterede minimumsløn end i dag. 4. Individuel løngaranti ved overgang til nyt lønsystem. 5. Garanti for at den samlede lønsum i den enkelte virksomhed ikke falder. 6. Minimum lønudvikling på 2,5 % i perioden frem til 2014 som forudsætning for videreudvikling af det nye lønsystem. 7. Aftale om fælles evaluering af lønsystemet i Pensionsforhøjelse fra 11,49 til 13,00 % i perioden kombineret med tre mindre lønreguleringer på 0,17 % i 2012 og 13 samt 0,16 % i Forbedrede tillidsrepræsentantvilkår Nettorammen til løn/pension er beregnet til ca. 2,3 % over 3 år inklusive skønnede lønstigninger på 0,8 % ved overgang fra nuværende lønskala til nyt lønsystem. Ud over pensionsstigningen på 1,51 % forventes en samlet lønudvikling i perioden på 2,5 %, som tillagt værdien af en betalt ½ dag til lønforhandlingskursus til alle forventes at resultere i en bruttoramme på godt 4 % over 3 år. Aftalen blev godkendt af Konstruktørforeningens bestyrelse i maj, efter at en urafstemning blandt de arkitektansatte medlemmer havde resulteret i 78 % svarede ja og 22 % svarede nej. Stemmedeltagelsen var på 65 %, svarende til 422 afgivne stemmer ud af 653 adspurgte.

9 Samlet set er vi tilfredse med aftalen. Forliget betyder en lavere startløn på kr. frem til 2014, hvor den hæves igen til næsten samme niveau som nu ( kr.). Det vil måske gøre det lidt lettere for de nyuddannede at komme i job i branchen i de kommende år, alt andet lige. Til gengæld har vi fået en stejlere stigning i den garanterede minimumsløn. Og vi er enige med arbejdsgiverne om, at de nye lønsatser er absolutte minimumsatser, der skal danne grundlag for de lokale lønforhandlinger. Gennem det nye lønsystem bliver det muligt at belønne den enkeltes kompetencer. Det vil sætte mere fokus på medlemmernes efteruddannelse og den individuelle faglige udvikling, og det kommer bygningskonstruktørerne til gavn. En del af overenskomstaftalen på arkitektområdet var at alle arkitektansatte fik ret til løn til en halv dags kursus i lønforhandling inden den nye system for alvor rulles ud i virksomhederne. Disse kurser er vi ved at gennemføre. Hvis de bliver en succes, vil lignende kurser blive tilbudt de entreprenøransatte og de andre af KF medlemmer, hvis løn i betydelig grad afhænger af individuelle forhandlingsresultater. Ud over vores overenskomst med Danske Ark, så har vi på arkitektområdet overenskomster med 10 enkeltvirksomheder, som skal følge det resultat, vi har opnået med Danske Ark i 2011 og Ny aftale for Grønland Konstruktørforeningen og Grønlands Selvstyre blev i juni 2012 enige om at forny overenskomsten for konstruktører på Grønland. Forliget er holdt inden for samme snævre økonomiske ramme som andre forlig i Når man tager dette i betragtning, er vi ret tilfredse med at have opnået en række varige forbedringer af overenskomstens lønforhold: 1. trin i lønskalaen er fjernet med tilhørende oprykning af alle medlemmer i skalaforløb. Desuden skal alle bygningskonstruktører, der er ansat i stillinger uden særligt pålagt ansvar, fremover som minimum indplaceres i satsgruppe 11 samme væsentligt forbedrede indplacering som vi i 2008 opnåede for assisterende kommuneteknikere. I forbindelse med forhandlingerne på Grønland gennemgik vi lønindplaceringerne for alle ansatte og fandt i den forbindelse 7 konstruktører, der til deres ulempe var forkert indplaceret. Det er der nu rettet op på. Det statslige område Nedskæringer og nyansættelser På statens område har vore medlemmer i lighed med andre områder oplevet, at vi i øjeblikket befinder os i hårde økonomiske tider. Der har flere steder været nedskæringer, som enten direkte eller indirekte har ramt Bygningskonstruktørerne. Flere er blevet opsagt, med det resultat 9

10 at de tilbageværende skal løbe hurtigere. I nogle tilfælde har sekretariatet været inddraget i forhandling om en fratrædelsesaftale for de pågældende. Billedet er dog ikke entydigt, for vi oplever også, at mange statsinstitutioner har øje for bygningskonstruktørernes kompetencer og derfor vælger dem, når der sker ny ansættelser. Antallet af ansatte konstruktører i staten er derfor ikke gået ned. Lønforhandlinger På de steder, hvor der er en tillidsrepræsentant, er det dem, der har forhandlingskompetencen, når der skal forhandles løn (som man jo som statsansat har ret til 1 gang om året). Alle andre steder er forhandlingskompetencen hos sekretariatet. Det totale billede er lidt broget, men alt i alt er der også de seneste år blevet forhandlet lønfremgang og/eller engangsbeløb til en del af de statsansatte bygningskonstruktører. Resultatet er at de statsansatte konstruktører i lønstatistikken i gennemsnit ligger ganske pænt. Statistikken dækker imidlertid over ret store lønforskelle i staten og enkelte statsinstitutioner ligger meget under gennemsnittet. Disse forhold har der i løbet af året været arbejdet en del på både af tillidsrepræsentanterne og af sekretariatet. Vi har mødt god forståelse for vore synspunkter, og vi håber derfor, at dette snart bliver fulgt op af ekstra tildelte lønmidler selvom vi selvfølgelig ved, at det kan være svært for den enkelte institution at rette op på store skævheder. Overenskomstforhandlinger i 2013 Der er overenskomstforhandlinger mellem organisationerne og staten i Der er blevet indsendt krav til forhandlingerne til vores hovedorganisation op til den Og der har været afholdt en del møder mellem organisationerne, hvor KF også har deltaget. Den almindelige opfattelse er, at vi skal koncentrere os om at holde reallønnen på et så højt niveau som muligt. Det kan betyde, at der ikke bliver midler til andre krav, som der skal betales for. Konstruktørforeningen har det synspunkt at der i det mindste bør afsættes visse midler til uforudsete udgifter. Det havde vi for eksempel brug for da en bygningskonstruktør skulle udsendes til Afghanistan uden at der var afsat de nødvendige midler ved forhandlingerne. Andre aftaler Vi har i tidligere beretninger omtalt såvel forhandlinger om en erhvervsakademiaftale som møder med finansministeriet og undervisningsministeriet om en stillingsstruktur på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Disse forhandlinger har været sat på standby af Finansministeriet, men vi er nu blevet indkaldt til møder i ministerierne i efteråret. Om vi denne gang kan få en aftale i stand kan kun tiden vise. Konstruktørforeningens beretning

11 Det kommunale og regionale område. Overenskomstforhandlingerne for perioden 2011 og 12 gav et samlet resultat på ca. 3,03%, men da reguleringsordningen var i minus fragik der 1,84% det første år. O,3% var afsat til organisationsforhandlinger, som gav mulighed for at hæve grundlønnen og pensionen lidt. Resten har givet mindre generelle lønstigninger pr. d og d , og det kan ikke sikre reallønnen. I perioden er der for første gang siden 1998 ikke afsat midler til lokale forhandlinger. Da man alligevel har krav på en lokal forhandling, skal den enkelte kommune/region finde midler hertil i det normale budget. I disse tider er dette ikke muligt ret mange steder, og det er ofte meget små midler, der findes. Kommunerne kan dog genbruge midler i forbindelse med stillingsskift o.lign. gennem en opgørelse af tilbageløbsmidler. Det har Konstruktørforeningen hjulpet dem med at være opmærksomme på, og disse midler kan så indgå i de lokale forhandlinger. I perioden har der været ført forhandlinger i mindst 50 kommuner og alle regioner, hvor Konstruktørforeningen har været inde over, og resultater har været svære at opnå pga de få midler. Der er blevet brugt meget tid og energi på at få bare lidt ud af situationen, og konklusionen må være, at dette ikke kan fortsætte, da kommunerne uden tilstrækkelig lønudvikling vil tabe gode medarbejdere, som de har brugt gode penge i at opkvalificere. I den enkelte kommune udgør den andel af lønsummen, som er forhandlet lokalt (lokallønnen) i gennemsnit ca. 8,3% af den samlede lønsum. For bygningskonstruktørernes udgør lokallønnen ca. 22%. Det er udtryk for at konstruktørerne har en (for) lav grundløn i forhold til gennemsnitslønnen, og derfor er meget afhængige af lokale forhandlinger, men selvfølgelig også at vi er gode til at skaffe resultater. Vi skal være stærke i de lokale forhandlinger. Dette er specielt en opgave for vores tillidsrepræsentanter at løse lokalt og pt er der valgt TR i 40 kommuner. I løbet af efteråret 2012 laves et fremstød for at få valgt endnu flere. Der skal nu igen forhandles overenskomster for kommuner og regioner inden d Kravene vil blive udarbejdet og forhandlet på plads i løbet af efteråret 2012, men som verden ser ud lige nu forventes igen en 2-årig aftale med små lønstigninger, som ikke sikrer reallønnen. Pt taler man om en samlet ramme på ca. 3,30% og holdningen er blandt de store organisationer at mest muligt skal gå til generelle lønstigninger, hvorfor man må forvente at der heller ikke denne gang kommer ekstra penge lokalt til lønstigninger udover det lokale budget. 11

12 Konstruktørforeningen i FTF og samarbejdet med FTF-A KF har været medlem af hovedorganisationen FTF siden 1990 og har stor gavn af det. Vi lægger også vægt på at bidrage til samarbejdet i FTF. Gennem FTF deltager vi på tæt hold med til at påvirke den politiske dagsorden i spørgsmål om arbejdsmarkedet og bredere samfundsøkonomiske og politiske spørgsmål, der har betydning for konstruktørernes arbejdsliv. Samtidig drager vi nytte af erfaringsudveksling og gensidig hjælp mellem de faglige organisationer, der er medlem af FTF. Konstruktørforeningens formand, Gert Johansen, er medlem af forretningsudvalget i FTF og det giver foreningen en direkte indflydelse i mange aspekter af FTF s arbejde. Fra KF s bestyrelse deltager blandt andre Poul Jørgen, Lisbeth Fjordvald og Gert Johansen i FTF s regionsbestyrelser for hhv. Syddanmark, Nordjylland og Sjælland, hvilket betyder at bestyrelsen på tæt hold kan følge med i det arbejde udfoldes i FTF. Samtidig deltager en del af sekretariatets medarbejdere i netværk og arbejdsgrupper i FTF om arbejdsmiljø, ledelse, uddannelse m.m. Rigtig mange af vores tillidsvalgte deltager ligeledes i arbejdet med at udfolde politikkerne i FTF regi. Dette gælder både FTF central og regionalt Ligesom vi således har en tæt tilknytning til FTF har vi et udbytterigt samarbejde med FTF-A, konstruktørernes foretrukne A-kasse. Godt 6000 af landets 8500 erhvervsaktive konstruktører er forsikret i FTF-A, og vi samarbejder med FTF-A om at hjælpe ledige konstruktører med at finde job. Det sker i form af forskellige projektsamarbejder som for eksempel det aktuelle Try & Hire, hvor ny dimitterede konstruktører kan komme i virksomhedspraktik med opkvalificerende kurser allerede efter 6 måneders ledighed. Som noget nyt har vi siden august 2012 kunnet tilbyde ledige medlemmer af KF, der samtidig er forsikret i FTF-A et nedsat kontingent til Konstruktørforeningen, så man igennem sin ledighedsperiode kan nøjes med at betale ca. 1/3 af det fulde KF-kontingent og alligevel nyde godt af KF s medlemstilbud. Vi forventer at det vil være til stor glæde for både de ledige medlemmer og for foreningen. Når medlemmets ledighed ophører får vi besked om det fra FTF-A og medlemmet betaler igen fuldt KF-kontingent. Generalforsamlingen i oktober 2012 skal tage stilling til om forsøgsordningen skal gøres permanent. Her i efteråret 2012 er der også voksende opmærksomhed om de ledige, der risikerer at falde ud af dagpengesystemet, fordi de har modtaget dagpenge i mere end to år. Konstruktørforeningen er i tæt samarbejde med FTF-A om at lede efter jobs og efteruddannelse, der kan hjælpe de pågældende ud af den truende situation.

13 Konstruktørforeningen er medlem af: FTF, der er hovedorganisation for i alt personer på det danske arbejdsmarked. Blandt andet konstruktører, sygeplejersker og bankansatte. I alt ca. 90 forskellige fagforeninger og forbund, der arbejder sammen i forhold til arbejdsgivere, politikere og offentligheden. I kraft af vores medlemskab af FTF er vi repræsenteret i de forhandlingsfællesskaber, der forhandler løn på det offentlige område. For Statens vedkommende CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg) og CO10 (Centralorganisationen af 2010) og for kommunernes vedkommende i KTO (Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte), FTF-K og FK (Forhandlingskartellet) FTF-A, der er KF s a-kasse og en af Danmarks billigste og bedste. Her kan du tegne en arbejdsløshedsforsikring og evt. en ekstra lønsikring, så du er sikret økonomisk, hvis du bliver arbejdsløs. KF er repræsenteret i: FTF s Kongres, FTF s Repræsentantskab, FTF s Sektion P (Sektion for privatansatte i FTF), FTF s Forretningsudvalg, FTF Udvalget om uddannelse, kompetence og faglighed, FTF Udvalget om Velfærd, vækst og beskæftigelse, FTF Region Hovedstaden, FTF Region Sjælland, FTF Region Nordjylland, FTF Region Midtjylland, FTF Region Syddanmark (bestyrelsespost sektion P), FTF-K Forhandlingskartellet, FTF-K Sekretariatsudvalg, FTF-K Bestyrelse, FTF-A s Hovedbestyrelse, FTF-A s Repræsentantskab, KTO Sekretariatsudvalg, CO10, Bestyrelsen for Erhvervsakademi Sjælland. 13

14 Byggepolitik og professionsudvikling I den forgangne periode har Konstruktørforeningen haft betydelig succes med at markere konstruktørerne som fortalere for og vogtere af kvalitet og høje standarder i byggeri og byggeprocesser. Stræben efter kvalitet i byggeriet giver også gode arbejdsvilkår og spændende jobtyper til bygningskonstruktører. Det er baggrunden for at vi i foreningen hele tiden arbejder på at opnå bedre kvalitet i byggeriet. Fokus på professionen En skolelærer underviser, en arkitekt designer huse og en sygeplejeske plejer syge. Men hvad laver en bygningskonstruktør? Det er der for mange, der ikke ved, og det skaber barrierer for konstruktørerne. Og vi går glip af arbejdspladser. På generalforsamlingen i 2010 besluttede Konstruktørforeningen derfor at bruge 2011 og 2012 på at arbejde på en kort og klar definition af, hvad en bygningskonstruktør er. Den fælles professionsforståelse skal bidrage til en større anerkendelse af bygningskonstruktørernes kompetencer og roller blandt arbejdsgivere, andre faggrupper og generelt i samfundet. Som et led i arbejdet med professionsforståelsen var Konstruktørforeningens tillidsrepræsentanter, bestyrelse og regionsledelser samlet i marts 2011 for at tage det første spadestik til definitionen. Og på Koldingfjord-seminaet året efter, i marts 2012, arbejdede de samme med at færdiggøre den såkaldte profilpjece. Profilpjecen En bygningskonstruktør er blev en stor succes. Den bruges overfor virksomheder og arbejdsgivere til at beskrive hvad en bygningskonstruktør kan, men den er også god til at forklare professionen overfor andre og derfor er den hurtigt blevet efterspurgt. Der arbejdes også på en engelsksproget version. Det er tanken, at professionsprojektet fortsætter de kommende år, og på et tidspunkt også skal munde ud i et fælles etisk kodeks for bygningskonstruktører. Det ligger i forlængelse af beskrivelserne af hvad en bygningskonstruktør er og gør, at man også forholder sig til hvad en god bygningskonstruktør er og gør, eller med andre ord: hvad er god konstruktørskik. Det skal et etisk kodeks være med til at besvare. Indflydelse gennem foreninger og offentlig debat Hvad en bygningskonstruktør kan fortæller vi alle steder, hvor historien kan fortælles. F.eks. ved medlemskaber i foreninger som Lean Construction DK, Bips, DFM-Net og mange andre kontakter. Byggeriets kvalitet er fortsat det overordnede mål i vores politik, og vi har været synlige i medierne i forbindelse med rækken af bygningskollaps som følge af sne på tage i Nordjylland.

15 Vores forslag om en havarikommission for byggeri blev lanceret i 2003, da Siemens Arena styrtede sammen. Dengang fik forslaget ikke megen støtte. Men da Club Danmark Hallen i Valby kollapsede i julen 2011, var det det 15. store kollaps siden Siemens Arena, og vores forslag får nu opbakning fra brede dele af branchen, men der er stadig ikke sket noget. Bygningsreglementet og Smaabyggerier.dk Konstruktørforeningen var i 2011 afsender på en oplysningskampagne om det nye bygningsreglement. Med kampagen ønskede vi at udbrede viden om, at lovkrav og lokalplaner stadig skal overholdes, selv om småbyggerier under samlet set 35 m2 i nogle tilfælde ikke længere skal anmeldes til kommunen. Samtidig gjorde vi reklame for vores profession og de selvstændige i Konstruktørforeningen. Konstruktørfaget ER Ledelse og byggeprocesser Vi er repræsenteret alle steder, hvor vi kan fortælle, at konstruktører er de eneste i byggeriet med en uddannelse, der har fokus på hele byggeprocessen, dens faser og overgange. Det er ikke noget, der giver os bedre jobmuligheder fra i morgen, men på længere sigt. Hvad enten konstruktører arbejder med projektering, udførelse eller andet, er det bygbarhed og selve processen og kvalitetssikring i det færdige produkt, der er kernen. KF er bl.a. repræsenteret i Styregruppen, MBA - Malerfaglig Behandlingsanvisning Styregruppen, MBK Malerfagets Behandlings Katalog EU kommissionens arbejdsgruppe om Guide til implementering af byggepladsdirektivet (for AEEBC) Arbejdsmiljørådets Regeludvalg på byggeområdet (for FTF) Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg. Temagruppe 3 Styregruppe for forskningsprojekt Indikatorer på det fejlfrie byggeri Vinterkonsulenterne (indtil nedlæggelsen foråret 2012) Styregruppen for masteruddannelsen på DTU KF er medlem af: Bips (Byggeri, informationsteknologi, produktivitet og samarbejde): samler og prioriterer udviklingsbehov og indsats for fælles metode og værktøjer på tværs af branchen Dansk Facilities Management Netværk, og herunder Uddannelsesudvalget: Foreningens formål er at udbrede og udveksle viden om Facilities Management Industrinetværk: Netværket henvender sig til byggeriets aktører og benyttes til at udbrede viden om industrialisering af byggeriet Lean Construction-DK: arbejder for bedre byggeprocesser AEEBC: (Association d Experts Européens du Bâtiments et de la Construction) Nordisk Byggsymposium: et mangeårigt samarbejde med organisationer I Norge, Sverige, Finland, Færøerne og Island Dansk Facilities Managements uddannelsesudvalg 15

16 Uddannelse Attraktiv og stadigt voksende uddannelse Igen i år søgte flere ind på uddannelsen til bygningskonstruktør. Med et forårsoptag på 547 studerende og et efterårsoptag på 933 bød 2012 på nye studerende på uddannelsen. Det betyder, at der i dag samlet set går studerende på uddannelsen landet over. Dermed er konstruktøruddannelsen sammenlignet med arkitekter og ingeniører (byg) Danmarks største videregående uddannelse til byggeriet. Organisations-% blandt studerende på 7. semester, efterår 2012 Organisationsprocent uden int. linje (%) Organisationsprocent med int. linje (%) Haslev København ,5 Odense 90,2 70,8 Horsens 110,5* 36,5 Aarhus 69,5 54,6 Holstebro 97 - Esbjerg 69,2 - Aalborg 153* 100 *en organisationsprocent på mere end 100 indikerer her, at KF har flere medlemmer end der er studerende på den danske linje altså at vi også har medlemmer på den internationale linje. KF har godt fat i de studerende. På 4 af de 8 uddannelsessteder er der på sidste semester en organisations-procent på hele 100 % uden den internationale linje. Andre steder ligger den på hhv. 97 og 90 %, mens de laveste organisations-procenter rammer lige under 70%. Konstruktøruddannelsen i vælten på godt og ondt Konstruktørforeningen har fra første færd arbejdet for at fastholde og udvikle kvaliteten i konstruktøruddannelsen. Det var positivt, at det med Lov om Erhvervsakademier og Professionshøjskoler blev besluttet at uddannelsen endelig skulle løsrives som stedbarn blandt de kortere uddannelser på de gamle tekniske skoler og som professionsbacheloruddannelse skal foregå i regi af professionshøjskoler, senest i Dermed vil uddannelsen kunne sikre sit niveau som en 3½ årig ubrudt bachelor med fokus på netop dette kompetenceniveau, mulighed for flerfaglighed på samme vidensniveau og den særlige relation mellem teori og praksis som karakteriserer professionsbachelorer. Konstruktørforeningen har i perioden arbejdet for at fastholde beslutningen om at uddannelsen også fremover skal foregå under rammen af loven om professionshøjskolerne. KF er dog åbne for at ét eller flere af erhvervsakademierne evt. kan konverteres til at blive professionshøjskoler, så længe det sker under samme lovgivning. Det gør vi for at understøtte konstruktøruddannelsen som en 3½ årig enhedsuddannelse. Det er vigtigt for uddannelsens kvalitet og for de studerende, at uddannelsen udbydes i et ubrudt, samlet og progressivt

17 forløb på samme niveau og krav til underviserkompetencer, forskningsbaseret viden kombineret med en tæt relation til praksis og erhvervsliv som de øvrige professionsbachelorer. Det er også vores historiske erfaring at konstruktøruddannelsen kræver et langt samlet forløb. Men den nuværende overgangsfase frem mod 2015, hvor uddannelsen udbydes i forskellige samarbejder mellem erhvervsskoler, erhvervsakademier og professionshøjskoler, har vist sig vanskelig. Der er mange indtægter for skolerne forbundet med at kunne huse og udbyde konstruktøruddannelsen. Det kan motivere til tænkning, som ikke nødvendigvis tager hensyn til uddannelsens bedste. Og der er spørgsmål om hvad der er den optimale geografiske spredning og tilstedeværelse af uddannelsen rundt omkring i landet. Der skal tages hensyn til de eksisterende undervisningsmiljøer, men det må ikke forhindre en fuld integration af miljøerne og uddannelsen under loven for professionshøjskoler. Disse usikkerheder har delvist trukket fokus væk fra udviklingen af selve uddannelsen, hvilket Konstruktørforeningen synes er meget uheldigt og beklageligt. Konstruktørforeningen arbejder på at holde fokus på bolden, så alle involverede forholder sig til hvordan vi skaber den bedste konstruktøruddannelse til gavn for aftagere og samfund, forbliver i front med den faglige og teknologiske udvikling, uden usaglige hensyn og uvedkommende interesser. Forandringer i uddannelseslandskabet I disse år blomstrer mange nye uddannelser frem, og KF har fokus på kvalitet og relevans i denne sammenhæng. Derfor har vi argumenteret imod den 2-årige byggemanager/ byggekoordinator -uddannelse, som Dansk Byggeri og TL har lobbyet så indgående for. Den foreslåede uddannelse til byggemanager var i indhold og formål en konstruktøruddannelse light, mens den seneste udgave byggekoordinator ikke kun er blottet for byggeteknik, men også for projektering. Det giver ikke de fornødne kompetencer til de bekrevne arbejdsfunktioner. 17

18 Behovet for en byggemanager/ byggekoordinator er ikke dokumenteret, og indholdsmæssigt vil uddannelserne ikke bidrage med noget nyt og andet end de eksisterende uddannelser, som ellers er kravet til nye uddannelser. De lover de studerende noget de ikke kan indfri og forvirrer virksomhederne. Ministeriet og mange andre har indtil videre udvist en vis lydhørhed overfor vores argumenter. Vores modstand mod byggemanageren/byggekoordinatoren betyder ikke, at vi er imod nye eller korte uddannelser. Et behov for bedre ledelse og koordinering i byggeriet imødekommes bedst med mere efter- og videreuddannelse og gennem mere fokus på konstruktørkompetencer og udvikling af konstruktøruddannelsen. KF indgår også gerne i dialog om udvikling af korte uddannelser, der bidrager positivt til det nuværende uddannelsesbillede. Det kan ske at der vil blive udbudt flere korte uddannelser, der kan sammenstykkes til at matche uddannelser på et højere niveau. Især hvis erhvervsakademierne overlever som institutionsform. Det vil muligvis også ske indenfor byggeri, projektledelse og andre områder tæt på vores profession. Samtidig er der en stor efterspørgsel af efter- og videreuddannelser som cand. scient. techn., byggeøkonomi, byggeledelse og informatik. Uddannelser, der kan bygges oven på konstruktøruddannelsen, og som er meget nyttige og som Konstruktørforeningen har deltaget i udviklingen af. Så der sker altså noget i begge ender af uddannelseslandskabet, både på de korte og de lange uddannelser. For Konstruktør-foreningen betyder det, at vi skal have fokus på relationen mellem teori og praksis, så uddannelsen ikke bliver enten for praktisk eller for akademisk. Og 1) at vi fortsat skal være aktive i uddannelsesudviklingen og 2) at vi skal overveje hvordan vi som forening åbner os for folk, som varetager typiske konstruktørfunktioner, men som har en anden baggrund end en klassisk konstruktøruddannelse, eller som har uddannet sig videre. Samarbejder for endnu bedre uddannelse VIA/UCN/KF-samarbejdet: I efteråret 2011 tog KF imod en invitation til en aftale om et samarbejde med først VIA University College og efterfølgende University College Nordjylland. De tre parter vil samarbejde ud fra en fælles interesse i at arbejde på at uddannelsen og den forskning og udvikling, der løbende knytter sig til professionen, udvikles på en måde som tilgodeser arbejdsmarkedets behov. KF inddrages i en rådgivende rolle og parterne arbejder sammen på at fastholde de nuværende institutionspolitiske mål sat i lov om professionshøjskoler. Samtidig er det et formål at synliggøre de færdiguddannede som en attraktiv faggruppe og at skabe efter- og videreuddannelsesmuligheder til konstruktørerne gennem f. eks. Konstruktørforeningens beretning

19 professions-masteruddannelser og måske professions-ph.d.- uddannelser. Samarbejde mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler: Glædeligt er det også at se, en styrkelse af samarbejdet mellem nogle uddannelsessteder i Et eksempel er Erhvervsakademi MidtVest, der sammen med VIA University har fastlagt en samarbejdsaftale om at udbyde konstruktøruddannelsen. Aftalen betyder blandt andet at alle syv semestre hører under den samme uddannelsesleder, og at undervisningen skal varetages på samme adresse i hele forløbet. Samarbejdet i 19-udvalget: 19-udvalget (Professionsudvalget for bygningskonstruktører, byggeteknikere og kort- og landmålingsteknikere) består af Dansk Byggeri, Danske Arkitektvirksomheder, Teknisk Landsbund, KF, Foreningen for Kort- og landmålings-teknikere, Praktiserende Landinspektørers Forening, formanden for Skolenetværket og en studerende. Udvalget referer til Rådet for Erhvervsakademi- og Professionsbacheloruddannelser (REP). KF fik pr. 1. april 2012 formandsposten og DARK næstformandsposten. Der har været ønske fra Dansk Byggeri og Teknisk Landsforbund om at nedlægge udvalget, men et flertal har ønsket at bevare det og udvalget består således, hvilket er bekræftet i REP. Der er hensigt om at udvide kredsen af udvalgsmedlemmer. Konstruktørforeningens uddannelsesudvalg Konstruktørforeningens Uddannelsesudvalg arbejder for at uddannelsen er relevant og af høj kvalitet og sikre de bedste beskæftigelsesmuligheder. Uddannelsesudvalget bidrager til arbejdet i de lokale/ regionale uddannelsesudvalg på uddannelsesstederne. Det giver os relevant kontakt til og information om uddannelsesstederne. Uddannelsesudvalget (UU) består af: Konstruktørforeningens repræsentanter i de lokale/regionale uddannelsesudvalg på de enkelte uddannelsessteder, Konstruktørforeningens repræsentanter i FTF's Uddannelsesudvalg, i 19-udvalget og andre personer med særlig interesse eller viden om uddannelsen. De Konstruktørstuderendes Fælles Råd (KFR) kan udpege to til tre medlemmer til UU. KF s repræsentanter i de lokale uddannelsesudvalg 2012: University College Nordjylland, Aalborg: Anne Grete Andreassen VIA University College (Horsens, Århus og Holstebro): Poul Jørgen Christensen VIA på Erhvervsakademi Midtvest (Holstebro, lokalt): Kasper Ø.H. Jensen og Inga Mikkelsen Københavns Erhvervsakademi: Jakob Weidlich Erhvervsakademi Sjælland (BTH Haslev): Karsten Møller Erhvervsakademi Lillebælt, Odense: Maria Bernard Riise Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg: Poul Jørgen Christensen 19

20 Internationalisering og internationalt arbejde Internationalt Som konstruktører mærker vi i høj grad globaliseringen. Flere og flere opgaver krydser grænserne og flere og flere konstruktører gør det samme. Virksomhederne gør sig erfaringer med at sende opgaver og ansatte til udlandet, og også med at trække dem hjem igen. Fordi det ikke altid går som forventet. Nogle ting egner sig bedre end andre til at blive løst i Indien og Bangladesh. Der kommer også mange udenlandske studerende til Danmark for at tage en dansk konstruktøruddannelse. Vi ser det som en fordel, fordi det er med til at udbrede danske standarder og metoder, og det tror vi er en fordel for dansk eksport og danske konstruktørers jobmuligheder i udlandet. Vi oplever at konstruktørernes kompetencer er relevante og efterspurgte, og vi er ikke skræmte over den stigende internationalisering. Til gengæld vil vi gerne have mulighed for at konkurrere på lige vilkår og bevæge os frit. Derfor har Konstruktørforeningen i arbejdet en hel del med at fremme anerkendelsen af konstruktørernes kompetencer i Europa. Vi har i høringssvar og politiske henvendelser peget på de urimelige barrierer og begrænsninger, der er for danske konstruktører i visse EU-lande. AEEBC KF deltager aktivt i det europæiske samarbejde i AEEBC. Vi har været med fra starten, besatte også vicepræsidentposten indtil Jacob Ravn Thomsens alt for tidlige død i juli I skrivende stund ser det ud til at Gert Johansen bliver valgt til VP ved næste General Assembly i november, idet en enig bestyrelse peger på ham. Det skal dog vedtages demokratisk af alle de delegerede. Samarbejdet, som rummer europæiske bygningsprofessionelle, er i god udvikling og AEEBC vil også i fremtiden være et vigtigt organ for KF (læs mere på EurBe-kortet I foråret 2012 blev det muligt at blive anerkendt som EurBe (European Building Expert). EurBe-kortet er et konkret resultat af anstrengelserne i AEEBC for at skabe gensidig anerkendelse, og som dansk bygningskonstruktør kan man blive akkrediteret Europæisk BygningsEkspert, hvis man opfylder optagelsesbetingelserne og søger om det. Med EurBE-kortet i hånden har man anerkendelsen af sine professionelle kvalifikationer fra fagkolleger og samarbejdsorganisationer i de lande, der deltager i ordningen. Og det er en fordel, når man arbejder internationalt. Ansøgning om EurBE-kortet foretages online på Vær forberedt på at ansøgning kræver en del dokumentation på engelsk. Vores Færøske søsterorganisation har på vort seneste Nordisk Byggesymposium udvist stor interesse for kortet, og vi i KF kan formentlig hjælpe dem med at få adgang til det. Konstruktørforeningens beretning

21 Nordisk Byggsymposium Vi deltager på tolvte år i Nordisk Byggsymposium, som er et årligt møde for en række organisationer på byggeområdet. Her holder vi øje med, hvad der sker på det byggepolitiske område i de lande, som vi ofte sammenligner os med. Det styrker Konstruktørforeningens viden om uddannelse og byggepolitik, og det gør os bedre til at give de danske lovgivere input i forbindelse med høringer om ny lovgivning. Det giver også viden om at arbejde i de andre skandinaviske lande. Det er derfor med stor glæde at den Færøske "Konstruktørforeningen" deltog i mødet og at vores islandske kolleger efter alt at dømme vil deltage i fremtiden. 21

22 Økonomi og organisation Pengene arbejder for medlemmerne På trods af krise er KF s økonomi sund. Udgifter og indtægter balancerer, og sådan skal det være, siger KF s bestyrelse. KF s penge skal arbejde for medlemmerne. I Konstruktørforeningen har vi nu fastholdt kontingentet på det samme niveau i 9 år. Det skyldes en medlemstilgang og en stram økonomistyring. Vores budgetter ændres løbende af bestyrelsen i forhold til medlemstilgangen og de medlemskrav og -ønsker, der stilles til foreningen. Dette er også sket i 2010 og Konstruktørforeningens kontingentindtægter vs. udgifter Regnskabet for 2010 viste et overskud på kr., hvilket var ca mere end budgetteret. For 2011, hvor der egentlig var budgetteret med et mindre underskud, var overskuddet endnu større på kr. I begge år skyldtes overskuddene stigende kontingentindtægter og større finansielle indtægter (obligationer og renter) end forventet. Det store overskud i 2011 skyldes dog også en periode uden sekretariatsleder og færre aktiviteter end forventet. Men foreningen er ikke sat i verden for at tjene penge eller lave overskud. Tværtimod skal der være balance og nyttige aktiviteter. Derfor har bestyrelsen taget initiativ til at der i 2012 bruges flere midler på aktiviteter, som for eksempel indsatsen for de ledige, de nyuddannede, oplysning om konstruktørprofessionen og på videreudvikling af hjemmeside, mobilapplikation og andre faciliteter, der kan være til hjælp for medlemmerne. Der vil i 2012 blive merforbrugt et beløb nogenlunde svarende til overskuddet fra Ny hjemmeside og nyt Konstruktøren Efter grundig analyse hvori mange af vores tillidsfolk er blevet hørt har Konstruktørforeningen i 2011 lanceret en ny hjemmeside og et nyt fagblad. De to medier skal sammen med de elektroniske nyhedsbreve øge Konstruktørforeningens synlighed.

23 Konstruktøren udkom fire gange i 2011 og efter ønske fra flere medlemmer fem gange i Den nye hjemmeside ( den særlige medlemsside ( og jobbasen ( er alle velfungerende og velbesøgte. De er under udvikling, med flere relevante materialer og adgang til selvbetjening, brug af NemID m.v. KF udvikler også en mobilapplikation, så man kan have KF ved hånden når man er på arbejde, på jobjagt eller på farten. Medlemstilfredshedsundersøgelsen Stigende tilfredshed Det viser Konstruktørforeningens medlemstilfredsheds-undersøgelse, som blev gennemført i maj Det er anden gang, undersøgelsen gennemføres bygningskonstruktører deltog i rundspørgen, hvor KF samlet set fik 68 point på en skala fra En score som er gået 2 indekspoint frem og er udtryk for en relativt høj tilfredshed. Sammenlignes med øvrige FTF-organisationer, der har tilsvarende undersøgelser, ligger KF 6 point højere end gennemsnittet på medlemstilfredshed. De medlemmer, der aktivt har været i kontakt med KF er dem, der er mest tilfredse. Måske landets bedste rådgivning: Der er størst tilfredshed med foreningens rådgivning og med en score her på hele 77, er vi tæt på best practice og dermed Danmarks bedste. Sammenlignet med andre FTF-organisationer ligger vurderingen endda meget højt. Tryk på det faglige fællesskab: Undersøgelsen viser, at det konstruktørfaglige fællesskab har stor betydning for medlemmerne og deres medlemskab af KF. KF skal derfor gøre endnu mere for at synliggøre foreningens arbejde og resultater, som vedrører både medlemmernes interesser. Vi tager undersøgelsen som udtryk for at KF er på rette spor med foreningens professionsprojekt, som skal sætte fokus på det konstruktørfaglige og øge viden om faget. Mange vil være aktive: Muligheden for at blive inddraget i foreningens arbejde vægtes højt og en pæn del af medlemmerne tilkendegiver, at de gerne vil tage aktivt del i foreningens arbejde. 69 % af dem vil bidrage til at foreningen styrkes ved at opfordre kolleger og andre til at blive medlem og 18 % af dem kunne forestille sig at blive tillidsrepræsentant. Bygningskonstruktører er en meget fagligt interesseret gruppe. Hele 21 % vil gerne tage initiativ til et fagligt arrangement. Hvis du er en af dem, så kan du kontakt din lokale regionsledelse Ny sekretariatsleder Konstruktørforeningen fik i maj 2011 en ny sekretariatsleder. Kim Benzon Knudsen. Sekretariatslederen bistår forening og bestyrelse i deres foreningspolitiske virke og leder driften af sekretariatet. Læs mere på Nyt medlem i Bestyrelsen Konstruktørforeningen fik i november et nyt bestyrelsesmedlem Mikkel Boysen Meikle. Læs mere 23

24 Foreningsaktiviteter Tillidsrepræsentanter i god dialog Konstruktørforeningens tillidsrepræsentanter er fantastiske ambassadører for foreningen i professionen, og de er en stor hjælp for deres kolleger. Samtidig er det lærerig og udviklende rolle at påtage sig tillidshvervet, og vi kan se at en del TR er med tiden får lederstillinger. Vi har p.t. godt 100 tillidsfolk (81 tillidsrepræsentanter og 34 suppleanter), der repræsenterer Konstruktørforeningen på arbejdspladserne. Og vi vil selvfølgelig gerne have flere. I har vores tillidsrepræsentanter været samlet til seminarer om bl.a. forhandlingsteknik, overenskomstforståelse, stresshåndtering. Vi holder som regel et stort fælles TR-kursus i september og seminaret i september 2011 og igen i 2012 var det det hidtil største i foreningens historie. Mange tillidsfolk deltager også på seminarerne på Kolding Fjord i marts måned. Derudover er der lejlighedsvis kurser og møder folk tillidsfolkene i de enkelte overenskomstgrupper: arkitektområdet, staten og kommunerne. I øjeblikket har vi ingen tillidsrepræsentanter i regionerne, da det kræver, at der er mindst fem medlemmer af Konstruktørforeningen på en arbejdsplads eller at vi i samarbejde med medlemmer af andre organisationer kan stille mindst fem personer, der vælger en KF er som deres TR. 26 tillidsrepræsentanter i arkitektvirksomheder Konstruktørforeningen har i dag godt 26 tillidsrepræsentanter, der arbejder under vores overenskomst med arbejdsgiverforeningen Danske Ark. Til denne gruppe har vi udarbejdet en ny håndbog og nyt hvervemateriale samt tilbudt dem en del emnekurser om blandt andet stressforebyggelse og tillidsrepræsentantens roller ved opsigelser m.v. Vi har desuden iværksat en introduktionsuddannelse for nyvalgte i forhandlingsteknik og overenskomstforståelse. De første kurser fik en meget positiv modtagelse. På arkitektområdet har overenskomstfornyelsen i 2012 og forberedelsen til implementering af et helt nyt lønsystem givet anledning til stor aktivitet. I foråret 2012 blev der gennemført 3 store tillidsrepræsentantsamlinger, og i begyndelsen af september 2012 yderligere 2 samlinger, som blev afholdt i samarbejde med Arkitektforbundet, ligesom der planlægges yderligere en konference for tillidsrepræsentanter som led i arbejdet med nyt lønsystem i 4. kvartal tillidsrepræsentanter og 34 suppleanter i kommuner og stat I kommunerne har Konstruktørforeningen i dag tillidsrepræsentanter i 41 % af kommunerne. På Statens område er der i dag 10 tillidsrepræsentanter. Forhandlingskartellet, der er en sammenslutning af 12 lønmodtagerorganisationer herunder Konstruktørforeningen, arbejder i øjeblikket på, at Forhandlingskartellets medlemmer får mulighed for at vælge en fælles tillidsrepræsentant i kommunerne. Det vil give mere indflydelse i det lokale MED-system. MED-systemet er en Konstruktørforeningens beretning