EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE"

Transkript

1 EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien for mellemlange (MVU) og lange videregående uddannelser (LVU) har været meget konstant i perioden Det fremgår også, at det progressive skattesystem reducerer uddannelsespræmien markant. Dette er særlig problematisk i Danmark, hvor lønpræmien ved uddannelse (før skat) er meget lille. Ud fra stilleskruer beregnes effekten af Forårspakke 2. på uddannelsespræmien. Det findes, at beskatningen af uddannelsesafkastet for MVU, LVU og PhD fortsat er høj efter Forårspakke 2., selv om reformen er et skridt i den rigtige retning. Havde regeringen i større omfang målrettet sine skattelettelser mod de mest forvridende skatter, kunne marginalskatten sænkes til 43 pct. Hvis det var sket, ville skattesystemet næsten ikke svække incitamentet til uddannelse. Det vises også, at de to første reformer under Fogh-regeringen (4- og 7- reformen) ikke påvirkede uddannelsespræmien positivt. Det skyldes, at der blev lagt vægt på beskæftigelsesfradraget. I dette notat regnes bl.a. på Forårspakkens betydning for uddannelsespræmien, dvs. den ekstra løn, der følger af uddannelse i forhold til at være ufaglært (i procent). Baggrunden er, at der er dokumentation for, at der er sammenhæng mellem optag på universiteter og det økonomiske afkast af at uddanne sig, jf. bl.a. OECD. Mads Meier Jaeger (SFI) 1 finder endvidere, at unge menneskers valg af uddannelse bl.a. afhænger af forventninger til indtjening (se særskilt notat herom). Incitamentet til at uddanne sig er i Danmark markant mindre end i en række andre lande, når der ses på lønnen før skat. Det skyldes, at Danmark har en af de mindste lønpræmier i OECD. Med andre ord hopper man relativt lidt i løn, når man uddanner sig i Danmark. Det ses af nedenstående figur, hvor lønforskellen (før skat) mellem lavt- og højtuddannede fremgår. Figur 1. Forskel i løn mellem lavtuddannede og højtuddannede (videregående uddannelse) Hungary Slovenia Portugal United States Italy Turkey Poland Czech Republic United Kingdom Ireland Netherlands Germany Luxembourg Switzerland Canada Israel Austria France Finland Australia Spain Korea Belgium New Zealand Denmark Norway Sweden Kilde: Education at a glance 28, OECD Samtidig med at lønpræmien er meget lille ved at uddanne sig, er Danmark karakteriseret ved at have et meget progressivt skattesystem. Et progressivt skattesystem indebærer en implicit skat på uddannelse, fordi skatteprocenten vokser i takt med indtjeningen (der er positivt korreleret med uddannelsesniveauet). Med andre ord: Jo mere man uddanner sig, jo mere beskattes man. Inden forårspakken havde vi det mest progressive skattesystem i OECD, når 1 Jf. CEPOS-notat Undersøgelse: Økonomi af signifikant betydning for valg af uddannelse 1

2 det måles som forskellen mellem marginalskatten for lavt- og højtlønnede, jf. figur 4 senere i notatet. Med en målsætning om at flere skal uddanne sig burde det danske skattesystem principielt være betydeligt mindre progressivt end i andre lande for at modsvare den lille lønspredning. 2 Indtil videre er der heller ikke tegn på, at lønspredningen ændres over tid. Ses der på de umiddelbare løntal er uddannelsespræmien stort set ikke vokset i årene , når der ses på lange videregående uddannelser (LVU) og mellemlange videregående (MVU). Tabel 1. Gennemsnitlige årlige ændringer i reallønnen for uddannelsesgrupper Ufaglært Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU PhD % % % % % % % Før skat 1,5 2,1 1,6 2,2 1,3 1,5 1,8 Efter skat 2, 2,4 2,1 2,5 1,8 1,9 2,2 Kilde: Ibsen, Rikke: Afkast til Uddannelse, 28 Anm.: Beregnet som gennemsnit af årlige %-vise ændringer i reallønnen inkl. pension, hvor ændringen i ikke er medregnet, da der er et fald i lønningerne, som skyldes ændringer i dataregistreringen hos Danmarks Statistik, og derfor ikke er et reelt fald. Alle uddannelsesgrupper oplever et fald i lønnen, 23-24, og derfor vil estimationer, som finder sted indenfor et enkelt år ikke være påvirket af dette databrud. Forskel på lønpræmie før og efter skat er 13 pct. for LVU I nedenstående tabel er beregnet uddannelsespræmien (lønnen for en person med f.eks. en lang videregående uddannelse (LVU) i forhold til en ufaglærts løn) ved at uddanne sig 3. For en LVU udgør lønpræmien før skat godt 52 pct., mens den efter skat udgør knap 39 pct. Dermed er forskellen på lønpræmien før og efter skat ( skatten på uddannelse ) ca. 13½ pct. for LVU, jf. figur 2. For PhD ligger den implicitte skat på uddannelse på omkring 15½ pct. Tabel 2. Uddannelsespræmie i forhold il ufaglærte før og efter beskatning, timeløn Gymnasial Erhvervsudd. KVU MVU LVU PhD % % % % % % Uden skat 25 14,2 7,5 18,3 25,8 52,4 58,7 Ændring ,5,8 4,4 1,3 1, 3,4 Med skat 25 1,4 5,8 13,8 19,6 38,9 43,1 Ændring ,6,7 3,1,8,1 1,7 Kilde: Ibsen, Rikke: Afkast til Uddannelse, 28 Når uddannelsespræmien er større før skat end efter skat, så er årsagen det progressive danske skattesystem, som indebærer, at skattebyrden vokser i takt med indkomsten (og dermed uddannelseslængden). De progressive skatter (dvs. mellem- og topskat) udhuler med andre ord gevinsten ved at tage en uddannelse. Nedenfor ses reduktionen i uddannelsespræmien for forskellige uddannelsesniveauer ( skatten på uddannelse ) som følge af skattesystemet. 2 Det skal bemærkes, at Danmark har en af verdens højeste SU-satser. Hvis gevinsten ved at uddanne sig beregnes ud fra den interne forrentning, så øges afkastet af uddannelse i forhold til andre lande. Med det gavner kun den del af uddannelserne, som er SU-berettigede. 3 Reallønsudviklingen ovenfor viser den generelle udvikling for de forskellige uddannelsesgrupper. En del af lønforskellene mellem uddannelsesgrupperne kan imidlertid skyldes personers erhvervserfaring, køn, civilstand og hvor de bor (geografi). Ved hjælp af en såkaldt Mincerfunktion kan der renses for sådanne forhold, hvorved man får et bedre billede af uddannelseseffekten. Mincerberegninger danner baggrund for resultaterne i det følgende afsnit. 2

3 Figur 2. Reduktion i uddannelsespræmien som følge af skattesystemet Gymnasial Erhvervsudd KVU MVU LVU Phd %-point Stilleskruer ved skatteændringer I I-Tracks rapport for CEPOS er der beregnet stilleskruer for, hvor meget forskellige skattelettelser påvirker uddannelsespræmien, jf. nedenfor. Det ses, at lettelser i mellem- og topskattesatsen har størst effekt på uddannelsespræmien. Det skyldes, at lettelser i mellemog topskat typisk øger den disponible indkomst mere for højtuddannede end for ufaglærte. Figur 3. Effekt på uddannelsespræmien for LVU ere og MVU ere ved skattelettelser for 5 mia. kr. 2,5 2 LVU MVU 1,5 Pct. 1,5 -,5 Besk.fradrag hævet Ambi sænket Bundskat sænket Topskattegrænse hævet Mellemskat sænket Topskat sænket Kilde: Ibsen, Rikke: Afkast til uddannelse 28 Regeringens Forårspakke reducerer progression fra 21 til 15 point Regeringens forårspakke reducerer progressionen i skattesystemet med 6 pct.point, når man måler progressionen som forskellen mellem marginalskatten i bunden og toppen. Før Forårspakken udgjorde progressionen 21 pct. point (63 pct. for høje indkomster og 42 pct. for lave indkomster). Den forskel er reduceret til 15 pct. (56 pct. i toppen og 41 pct. i bunden). Som det fremgår nedenfor, har vi fortsat et af de mest progressive skattesystemer i verden 3

4 (fra en 1. plads til en 5. plads). Som nævnt svækker progressionen i skattesystemet uddannelsesincitamentet. Figur 4. Forskel i marginalskat mellem højtlønnet og lavtlønnet i 27, OECD-lande Pct. point Spanien Tyskland Østrig Frankrig Holland Belgien Slovakiet Danmark FP 2. Danmark 29 Island Polen Canada Sydkorea Finland Japan Tyrkiet Australien Grækenland UK Italien Tjekkiet Portugal Schweiz USA Ungarn Norge Luxembourg Mexico Irland Zealand Sverige Kilde: OECD Taxing Wages og Aftale om Forårspakke 2. På baggrund af stilleskruerne er der nedenfor regnet på, hvad forårspakken betyder for uddannelsespræmien. Forårspakken indebærer bl.a. en stigning i topskattegrænsen, en fjernelse af mellemskatten og en reduktion i bundskatten på 1½ pct.point. Figur 5. Stigning i uddannelsespræmie ved Forårspakke 2. og en marginalskat på 43 pct. Kilde: Egne beregninger på baggrund af Rikke Ibsens rapport Afkast af uddannelse 4

5 Med udgangspunkt i stilleskruerne findes, at uddannelsespræmien for LVU øges med 4½ pct.point. Dermed reduceres skatten på uddannelse med 1/3. Jf. at forskellen mellem lønpræmien før og efter skat før reformen er 13½ pct.point. Bemærk her, at hvis regeringen anvendte sit råderum på 28 mia. kr. på at fjerne mellem- og topskat og lidt af bundskatten (en øverste marginalskat på ca. 43 pct.) kunne uddannelsespræmien øges med godt 1 pct.point. Dermed havde regeringen et råderum til næsten at fjerne den implicitte skat på uddannelse. Det havde været at foretrække i forhold til regeringens ambition om at få flere til at uddanne sig og være et førende videnssamfund. Ses der på PhD-uddannelsen indebærer Forårspakke 2., at uddannelsespræmien øges med godt 5 pct.point (dvs. skatten på uddannelse reduceres ligeledes med knap 1/3), mens en marginalskat på 43 pct. ville øge præmien med knap 12 pct.point (i forhold til at skattesystemet reducerede lønpræmien med 16 point før reformen). Sidstnævnte vil styrke Danmark som forskningsnation, fordi det bliver mere attraktivt at tage en forskeruddannelse. Ses der på mellemlange videregående uddanelser (MVU) øges uddannelsespræmien med godt 2 pct.point, svarende til en reduktion af skatten på uddannelse med 1/3. Havde man anvendt råderummet på en marginalskat på 43 pct. ville præmien være forøget med godt 4 pct.point. En forøgelse af præmien ved at tage en MVU vil bidrage til at få flere til at blive eksempelvis skolelære og sygeplejerske. Når en marginalskat på 43 pct. ikke helt fjerner skatten på uddannelse, så skyldes det bundog kommuneskatten, der indeholder en svag progression, idet der er et bundfradrag i bund- og kommuneskatten (dermed bliver gennemsnitsskatten voksende for voksende indkomst). En marginalskat på 43 pct. ville gøre det mere attraktivt for dygtige udlændinge at arbejde i Danmark. Steen Nielsen (27) har beregnet, at hvis mellem- og topskat fjernes, så vil der komme 3. personer til Danmark, herunder 2. højtuddannede, i arbejdsstyrken. Herudover ville det blive mere attraktivt for højtuddannede at arbejde flere timer og dermed i højere grad udnytte deres human-kapital. Jf. her at højtuddannede i Danmark arbejder færre timer end i mange andre lande. Dette hænger bl.a. sammen med en relativt høj marginalskat. Effekten på uddannelsespræmien af de 3 skattereformer under Fogh I nedenstående figur er der set på effekterne af de 3 skattereformer under Fogh-regeringen. Det fremgår, at de to første reformer (4- og 7-reformen) ingen effekt havde på uddannelsespræmien for LVU. Det skyldes, at der blev anvendt råderum på beskæftigelsesfradrag, der har negativ effekt på uddannelsespræmien, som opvejede de små positive effekter af øget mellemskattegrænse. Dette billede genfindes også for PhD (faktisk er der et marginalt fald i uddannelsespræmien ved begge reformer). Det er bemærkelsesværdigt, at der under VK-regeringen er gennemført 2 skattereformer, der ikke forbedrer uddannelsespræmien. Dette skete samtidig med, at regeringen havde en målsætning om af flere skulle uddanne sig. Som anført ovenfor forbedres uddannelsespræmien for PHD og LVU som følge af Forårspakke 2.. 5

6 Figur 6. Udvikling i uddannelsespræmie i forbindelse med skattereformer Selv om Forårspakken forbedrer incitamentet til at uddanne sig, er det problematisk, at skattesystemet fortsat beskatter uddannelse hårdt. Dette skal også ses i lyset af den meget snævre lønspredning i Danmark, der også hæmmer uddannelsesincitamentet. Med regeringens målsætning om, at flere skal uddanne sig, burde progressionen i skattesystemet principielt fjernes. Bilag 1. 9 års uddannelse giver 42 kr. ekstra i timen sammenlignet med en ufaglært Ovenfor har der været fokuseret på udvikling over tid og den procentvise uddannelsespræmie. I nedenstående tabel er uddannelsespræmien angivet i kroner og øre (25 niveau). Det fremgår, at en person med en lang videregående uddannelse har en timeløn, der er 97 kr. større end en ufaglærts timeløn. Efter skat er lønforskellen 42 kr. i timen. Investeres der 3 år ekstra i en PHD-uddannelse, fås en ekstra lønpræmie efter skat på 5 kr. For en mellemlang uddannelse ligger uddannelsespræmien efter skat på 21 kroner i timen efter skat. Tabel 4 Timelønsafkast af uddannelses fordelt på uddannelsesgrupper før og efter skat, opgjort i kr. med gennemsnitslønnen for ufaglærte som benchmark, 25 Gennemsnitsløn Gymnasial Erhvervsudd. KVU MVU LVU Ph.d. Ufaglært Uden skat Med skat Kilde: Ibsen, Rikke: Afkast til uddannelse, 28 6

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser

Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser N O T A T Provenu- og arbejdsudbudseffekter ved skattelettelser 21. februar 2012 Resumé Lettelser i topskattesatsen fungerer mere effektivt end eksempelvis hævelse af topskattegrænsen, når målet er at

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og løsninger (Opdateret, december 2009) 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 2008 Turismen i Århus Kommune og Østjylland, 2007 I 2007 var der i Århus Kommune og i Østjylland henholdsvis 15 og 53 hoteller o.l. med mindst 40

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere

Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere Hovedformålet med den kommende skattereform er at få danskerne til at arbejde mere ved at sænke skatten på arbejde. Men for det første vil kun få arbejde

Læs mere

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia

De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia De næste 5 år: Fra norsk markedsføring og markedsanalyse til Betanavia Norges Markedsanalyseforening 25. november Fremtidsseminaret Axel Olesen, NextNordic www.nextnordic.com Kreativ destruktion: Udskiftningsraten

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat:

CEPOS SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT. notat: notat: SU-REFORM: LÅN TIL KANDIDATDELEN OG 0- REGULERING TIL 2023 KAN FINANSIERE 5 POINT LAVERE TOPSKAT 13-05-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen SU-reform:

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

3. Globaliseringen en udfordring?

3. Globaliseringen en udfordring? 3. Globaliseringen en udfordring? Et nyt begreb tidligere talte man om internationalisering Begrebet Globalisering fra begyndelsen af 1990 erne (under Clinton) Knyttet til en fortælling om nye nødvendigheder

Læs mere

Notat // 18/12/06 SKAT, HUMAN KAPITAL OG UDDANNELSE

Notat // 18/12/06 SKAT, HUMAN KAPITAL OG UDDANNELSE SKAT, HUMAN KAPITAL OG UDDANNELSE I dette notat belyser CEPOS den økonomiske gevinst ved at tage en videregående uddannelse. Udgangspunktet i notatet er, at en forøgelse af arbejdsstyrkens human kapital

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 2007 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2006 Ultimo juli 2006 var der i Århus Amt 45 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juni 2006 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2005 Ultimo juli 2005 var der i Århus Amt 47 hoteller o.l. med mindst 40 faste gæstesenge. Sengekapaciteten

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016

Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group. 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 Præsentation af CEO Pernille Erenbjerg, TDC Group 11. april 2016 kl. 09.15-09.35 Tele2016 1 Agenda: Digital vækst hvad skal der til? 1. Danmark er i den digitale superliga 2. En branche under pres 3. Tid

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

GL har været repræsenteret i lønkommissionen via Akademikernes Centralorganisation.

GL har været repræsenteret i lønkommissionen via Akademikernes Centralorganisation. Lønkommissionen Lønkommissionen blev nedsat i forlængelse af overenskomstforhandlingerne i 2008, pga. diskussionerne om lønrelationer og uenighed om, hvordan man opgjorde løn. Lønkommissionen, som har

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU

I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU I Danmark er skatten på arbejde lavere end gennemsnit i EU Skiftende regeringer har gennem en lang periode haft fokus på at lette skatten på arbejde i Danmark. Det betyder, at gennemsnitsskatten på arbejde

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Gennemførsel på videregående uddannelser i Danmark

Gennemførsel på videregående uddannelser i Danmark Notat Modtager(e): Folketingets Uddannelsesudvalg Folketingets Videnskabsudvalg Studiesociala Komittén Gennemførsel på videregående uddannelser i Danmark Politiske målsætninger og initiativer I forhold

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Krise! Men hvilken krise? Jørgen Goul Andersen

Krise! Men hvilken krise? Jørgen Goul Andersen Krise! Men hvilken krise? Jørgen Goul Andersen LO s arbejdsmarkeds- uddannelses- og erhvervspolitiske konference 26.9.2013 1) Hvad gik galt? 2) Har regeringen bekæmpet den forkerte økonomiske krise? Hvor

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 16. oktober 2012 DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Danmark har gennem nogle år haft verdens højeste skattetryk med Sverige på

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

En ny regerings udfordringer

En ny regerings udfordringer En Fair Løsning En ny regerings udfordringer Budgetunderskud/Holdbarhedsproblem (24 mia. kr.) Arbejdsløshed Lav produktivitetsvækst Lavt uddannelsesniveau Offentlig budgetsaldo 2007-2010, mia. kr 100 80

Læs mere