Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere"

Transkript

1 Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere Hovedformålet med den kommende skattereform er at få danskerne til at arbejde mere ved at sænke skatten på arbejde. Men for det første vil kun få arbejde mere, hvis skatten på arbejde sættes ned, viser ny undersøgelse fra Cevea: 23 pct. vil arbejde mere, mens 12 pct. vil arbejde mindre. Og for det andet er rationalet bag reformen forkert: Den historiske udvikling viser, at det er væksten, der får os til at arbejde mere, ikke skattesænkelser. Lige nu mangler vi arbejdspladser og ikke arbejdstimer. SRSF-regeringen ønsker, med det fremlagte forslag til en skattereform, at øge arbejdsudbuddet med personer. Antagelsen er, at lavere skat kan få de danskere, der er i arbejde, til at lægge flere timer på deres arbejdsplads. Også i de kommende trepartsforhandlinger er hovedtemaet en forøgelse af danskernes arbejdstid, med hvad der svarer til personer frem til Men en ny undersøgelse fra Cevea viser, at langt de fleste ikke er villige til at arbejde mere, hvis skatten bliver sat ned. FIGUR 1 OG 2: DANSKERNES REAKTION PÅ SÆNKELSE AF SKATTEN Figur 1: Jeg ville arbejde mere, hvis skatten blev sænket Figur 2: Jeg ville holde mere fri, hvis skatten blev sænket 16 % 12 % 23 % 17 % 61 % 71 % Enig eller Meget enig Uenig eller Meget uenig Ved ikke Kilde: Interresearch januar 2012 Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T E. Forfatter Marie Dalsgaard Madsen, analysepraktikant E. Notat Tema: Økonomi Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea

2 Som det fremgår af figur 1 og 2, vil 23 pct. arbejde mere, mens 12 pct. vil arbejde mindre. Netto betyder det, at kun 11 pct. vil arbejde mere. Samlet set er det kun ganske få, der lader sig påvirke af det forøgede incitament til at arbejde, som en skattesænkelse teoretisk set giver. Samtidig viser nye tal fra Danmarks Statistik, at danskere ønsker at arbejde mindre, mens kun ønsker at arbejde mere ved det nuværende skatteniveau. Derfor vil den mulige forøgelse af arbejdstiden som følge af en skattesænkelse sandsynligvis være minimal. FAKTABOKS: REFORMENS CENTRALE ELEMENTER VEDRØRENDE SKAT PÅ ARBEJDE Reformen skal give et øget arbejdsudbud svarende til personer i og styrke statens finanser med 3 mia. kr. frem til Skatten på arbejde sættes ned med i alt ca. 14 mia. kr. Indkomstgrænsen for topskatten sættes op fra kr. til kr. Hertil anvendes 4,8 mia. kr. Beskæftigelsesfradraget forøges fra 5,6 pct. til 10,65 pct., og maksimumgrænsen hæves fra kr. til kr. Omkostningen hertil er 9,4 mia. kr. Skattesænkelserne skal være fuldt finansierede. De finansieres bl.a. ved lavere regulering af indkomstoverførsler, et mindsket rentefradrag og målretning af offentlige ydelser, mere specifikt gøres børnechecken og folkepensionen indkomstafhængige. Den samlede effekt af skattereform og skattefinansiering skal have en rimelig social balance. Kilde: Regeringens oplæg til skattereformen Danmark i arbejde. Der er grænser for arbejdstiden Faktisk afslører den nye undersøgelse, at 45 pct. slet ikke ville have mulighed for at arbejde mere, hvis skatten blev sat ned, selvom de måske gerne ville, jf. figur 3. Det kan bl.a. skyldes, at interne regler på arbejdspladsen eller kollektive overenskomster sætter grænser for den ugentlige arbejdstid. FIGUR 3: JEG VILLE IKKE HAVE MULIGHED FOR AT ARBEJDE MERE, HVIS SKATTEN BLEV SÆNKET 24 % 32 % 45 % Enig eller Meget enig Uenig eller Meget uenig Ved ikke Kilde: Interresearch januar

3 Andre igen får slet ikke en øget økonomisk tilskyndelse til at arbejde mere ved en sænkning af skatten, fordi de ikke får løn for ekstraarbejde. I 2011 var der ifølge Danmarks Statistik personer i den kategori. Hovedårsagen er den såkaldte joblønsordning, hvor man får en fast månedsløn uden en øvre grænse for arbejdstid. Denne gruppe får ingen økonomisk gevinst ved at arbejde mere efter en nedsættelse af indkomstskatten, men vil derimod få et større rådighedsbeløb med den samme mængde arbejde. Det tilskynder alt andet lige til ikke at arbejde mere, men derimod enten at fortsætte med at arbejde samme timetal og få et større rådighedsbeløb eller arbejde færre timer og opretholde samme rådighedsbeløb som tidligere. For denne gruppe kan en nedsættelse af skatten altså have den direkte modsatte effekt af det intenderede. Lytter man til det borgerlige mantra om, at skattenedsættelser i toppen af indkomstfordelingen vil være mest effektivt, bliver man skuffet, når man ser, hvordan danskerne fordelt på indkomstgrupper svarer, de vil reagere på en mulig sænkning af skatten. Ceveas undersøgelse viser, at det modsatte er tilfældet: I de højeste indkomstgrupper er der en væsentligt større andel, der ikke vil arbejde mere, hvis skatten blev sat ned, sammenlignet med de lavere indkomstgrupper, jf. figur 4. Således er der i gruppen, der tjener kr. eller mere om året 70 pct., der ikke ville arbejde mere, mens det i gruppen, der tjener under om året kun er 59 pct. et spring på 11 pct. FIGUR 4: ANDEL DER IKKE VILLE ARBEJDE MERE, HVIS SKATTEN BLEV SÆNKET FORDELT PÅ INDKOMSTGRUPPER 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 59 % 59 % 67 % 65 % 70 % Under kr kr kr kr kr. eller mere Kilde: Interresearch januar 2012 Det viser, at incitamentet til at arbejde mere ved en sænkelse af skatten slår kraftigst igennem i den lavere ende af indkomstfordelingen. Det kan skyldes, at dem der tilhører de højere indkomstgrupper enten ikke har mulighed for at arbejde mere eller ikke har incitament til det pga. joblønsordninger som nævnt ovenfor. Men det kan også skyldes, at de værdsætter fritid højere end en ekstra indkomst ved en forøget arbejdsindsats. Hvis skattenedsættelser får folk til at arbejde mere, får man altså den største virkning i den lavere ende af indkomstskalaen. Men er det overhovedet skatten, der er mest afgørende for arbejdsudbuddet? 3

4 Skattesænkelser får os ikke til at arbejde mere det gør vækst! Det kan ikke afvises, at skattenedsættelser har en lille effekt på arbejdsudbuddet, men de er ikke det mest effektive middel til at få folk til at arbejde mere. I løbet af sin regeringsperiode satte den tidligere regering skatten på arbejde ned tre gange. Første gang med Forårspakke 1.0 i 2004, der indebar en forhøjelse af mellemskattegrænsen. Denne grænse blev hævet yderligere med reformen Lavere skat på arbejde i 2007, som også hævede grænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag. Og i 2009 blev mellemskatten afskaffet helt med reformen Forårspakke 2.o, samtidig med at grænsen for topskatten blev hævet, topskattesatsen og bundskatten blev sænket og beskæftigelsesfradraget blev yderligere sat op. Hvis det er korrekt, at lavere skat giver større arbejdsudbud, skulle vi kunne observere en sådan effekt af de nævnte skattereformer. Øget arbejdsudbud kan forekomme på to måder: Ved at folk, som allerede er i beskæftigelse, arbejder mere, eller ved at folk, som står udenfor arbejdsmarkedet, træder ind. Vi burde altså kunne observere, at danskerne arbejdede flere timer om ugen som resultat af skattenedsættelserne. Men som det fremgår af figur 5 nedenfor, er der faktisk sket det modsatte: Det gennemsnitlige antal ugentlige arbejdstimer pr. beskæftiget person er faldet fra 35,6 i 2004, hvor den første af VKO-regeringens skattereformer blev gennemført, til 35 i Mellem 2004 og 2007, hvor reform nummer to blev gennemført, var der marginale svingninger i den gennemsnitlige arbejdstid, som i 2007 var 0,1 time højere end i I 2008 slog finanskrisen igennem, og arbejdstiden begyndte at falde. Man kan altså konstatere, at skattenedsættelserne ikke umiddelbart har fået danskerne til at arbejde flere timer i løbet af VKO-regeringens tid ved magten. Den konklusion underbygges af en undersøgelse foretaget af arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen for Mandag Morgen i 2006, som viste, at skattelettelsen i 2004 resulterede i et uændret arbejdsudbud. FIGUR 5: ANTAL UGENTLIGE ARBEJDSTIMER I GENNEMSNIT PR. BESKÆFTIGEDE 36, , , Antal ugentlige arbejdstimer i gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik 4

5 Der tegner sig altså et billede af, at VKO-regeringens skattereformer, der med ophævelsen af mellemskatten, den højere topskattegrænse og den lavere topskattesats har medført betydelige skattesænkelser i toppen og midten af indkomstskalaen, generelt ikke har virket efter hensigten. Det skyldes, at andre faktorer i højere grad afgør antallet af arbejdstimer. En meget vigtig faktor er her de økonomiske konjunkturer. Ser vi på væksten i arbejdstimer over for væksten i BNP over de seneste 40 år, som vist i figur 6, er det tydeligt, at den økonomiske udvikling i høj grad styrer vores arbejdstid. Når der er arbejde nok, arbejder vi mere. Når den økonomiske aktivitet falder, arbejder vi mindre. Det tyder på, at det er efterspørgslen efter arbejdskraft og ikke udbuddet, der er afgørende for, hvor meget vi arbejder. FIGUR 6: VÆKST I ARBEJDSTIMER OG VÆKST I BNP Årlig vækst i antal arbejdstimer pr. beskæftigede Årlig vækst i BNP i pct. Kilde: OECD Productivity Statistics Men er der så kommet flere i arbejde som følge af den tidligere regeringens skattesænkelser? Ser vi på udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen, som angiver andelen af danskerne i den erhvervsdygtige alder der er i beskæftigelse (jf. figur 7), så ligger den konklusion ikke lige for. Tvært imod ser det igen ud til at være den økonomiske vækst, der er afgørende. I 2004, hvor VKO-regeringen hævede mellemskattegrænsen i forbindelse med den første forårspakke, var der højkonjunktur og stor efterspørgsel efter arbejdskraft. Om skatten var blevet sat ned eller ej, var beskæftigelsen steget i denne periode som følge af den store efterspørgsel på arbejdskraft. Det er muligt, at skattelempelsen har understøttet denne tendens, men sammenhængen kan ikke umiddelbart aflæses i figur 7. Tilsvarende ser vi, at skattenedsættelsen på arbejde, som blev gennemført i forbindelse med Forårspakke 2.0 i 2009, ikke resulterede i en større beskæftigelse. Krisen var på sit højeste på dette tidspunkt, BNP var i minusvækst og den manglende efterspørgsel på arbejdskraft gjorde, at beskæftigelsen faldt. Man bør naturligvis være opmærksom på, at de to forårspakker også havde et andet formål end bare at øge arbejdsudbuddet, nemlig at have en ekspansiv virkning på økonomien. Skattereformen i 2007 kan derimod muligvis bidrage til at forklare, hvorfor beskæftigelsen, der 5

6 ellers var begyndt at falde som resultat af en faldende vækst i BNP, fik et kortvarigt ryk opad, inden krisen for alvor bed sig fast med tab af jobs til følge. FIGUR 7: ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESFREKVENS OG VÆKST I BNP I PCT % 81% 80% 79% 78% 77% 76% 75% 74% 73% 72% 4% 2% 0% -2% -4% -6% -8% Erhvervsfrekv ens Beskæftigelse sfrekvens Vækst i BNP i pct. (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat Den samme tendens kan observeres på arbejdsstyrkens størrelse målt på udviklingen i erhvervsfrekvensen. Erhvervsfrekvensen repræsenterer andelen af danskere i den erhvervsdygtige alder, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, eller summen af de beskæftigede og de ledige med andre ord. I 2004 var der tendens til, at højkonjunkturen ikke alene fik flere i arbejde, men også fik flere til at gå ind i arbejdsstyrken. Det er udtryk for, at de mindst ressourcestærke, som ellers står uden for arbejdsstyrken, også kommer i arbejde under højkonjunkturer. Men i 2009 faldt erhvervsfrekvensen som følge af finanskrisen, jf. figur 7. Det afspejler, at en del af de mindst ressourcestærke, som blev absorberet i arbejdsstyrken under højkonjunkturen, er faldet ud igen. Faldet i beskæftigelsesfrekvensen er meget større end faldet i erhvervsfrekvensen, hvilket betyder, at der ikke er jobs nok til alle i arbejdsstyrken. Derfor er arbejdsløsheden steget. Det kan altså ikke fuldstændigt udelukkes, at skattereformerne i 2004 og 2007 havde en positiv effekt på arbejdsudbuddet gennem øgede økonomiske incitamenter til at arbejde. Men det kan heller ikke bekræftes. Derimod ser den økonomiske vækst ud til at være afgørende for både beskæftigelsens og arbejdsstyrkens størrelse samt antallet af arbejdstimer. Heraf kan man udlede en vigtig pointe: Det giver ikke meget mening at forsøge at øge arbejdsudbuddet nu, hvor vores største problem er mangel på jobs og ikke hænder. Hvis arbejdsudbuddet skal øges, skal vi vente, til der er en tilstrækkelig økonomisk vækst til at sikre, at der er arbejde til de ekstra hænder, som tilfældet var i På nuværende tidspunkt vil et øget arbejdsudbud derimod betyde, at de ekstra hænder sendes ud i ledighed. 6

7 Island Schweitz Sverige Danmark Norge Holland Canada New Zealand Tyskland Australien Storbritannien Østrig Finland Spanien Japan Portugal USA Estland Rusland Slovenien OECD-lande Frankrig Irland Tjekkiet Slovakkiet Grækenland Luxemborg Belgien Korea Polen Chile Israel Mexico Ungarn Italien Tyrkiet Sammenligner vi OECD-landene, er der ikke nogen signifikant statistisk sammenhæng mellem landenes marginalskatteniveau og erhvervsfrekvensen (se appendiks). Marginalskatteniveauet er ifølge den neoliberale teoretiske antagelse det afgørende for, hvorvidt det kan betale sig at arbejde mere i daglig tale kaldt skatten på den sidst tjente krone. Sammenlignet med andre OECD-lande har Danmark en høj erhvervsfrekvens, faktisk den fjerde højeste i 2010, som det fremgår af figur 8. Vi ligger altså blandt de lande, der har de allerstørste arbejdsstyrker i pct. af befolkningen i OECD og det på trods af, at vi også har den 8. højeste marginalskattesats på gennemsnitsindkomsten ifølge OECD s statistikbank. FIGUR 8: ERHVERVSFREKVENS FOR ALLE OECD-LANDE Kilde: OECD Labour Force Statistics Ser vi på det årlige antal arbejdstimer pr. person i den arbejdsdygtige alder, ligger vi ca. på OECDgennemsnittet, jf. figur 9. Der kan være mange årsager til, hvorfor vi ikke ligger højere i fordelingen, men marginalskattesatsen ser ikke ud til at være en af dem, idet der ikke er nogen signifikant statistisk sammenhæng mellem den og antallet af arbejdstimer (se appendiks). Det var ellers, hvad vi skulle forvente ud fra den økonomiske logik, der siger, at lavere skat giver større arbejdsudbud. 7

8 Luxemborg Korea Schweitz Island Japan Rusland New Zealand Grækenland Israel Canada Australien USA Tjekkiet Østrig Sverige Storbritannien Danmark Mexico Portugal Chile Ungarn Polen Finland Estland Norge Slovenien Italien Holland Tyskland Spanien Belgien Frankrig Slovakiet Irland Tyrkiet FIGUR 9: ÅRLIGE ARBEJDSTIMER PR. PERSON I DEN ARBEJDSDYGTIGE ALDER (15-64 ÅR) 2010, OECD OECD gennemsnit Kilde: Cevea på baggrund af OECD Labour Force Statistics Note 1: Beregningen er foretaget på baggrund af variablene hours worked for total employment og population, all persons, 15 to 64. Begge variable er trukket den 14. maj Note 2: OECD-gennemsnittet er et gennemsnit af de viste lande. Der er ikke korrigeret for befolkning s- størrelser. Alt i alt synes konklusionen klar: Skattenedsættelser er ikke et effektivt instrument til at øge arbejdsudbuddet og kan under ingen omstændigheder stå alene. Hverken når man ser på den historiske udvikling i Danmark, eller når man sammenligner Danmark med andre lande, synes arbejdsudbuddet at være bestemt af skatteniveauet. I den nuværende økonomiske situation hvor der ikke er jobs nok, vil et øget arbejdsudbud resultere i større arbejdsløshed, ikke øget beskæftigelse. Derfor vil en nedsættelse af skatten på arbejde primært have karakter af omfordeling en omfordeling, som øger uligheden mellem dem, der er i beskæftigelse og dem, der ikke er. Lighed, vækst og varige jobs Hensynet til lighed vejer også tungt hos danskerne. 73 pct. af danskerne mener ikke, at en skattereform kun skal komme de højtlønnede til gode, og 57 pct. mener, at eventuelle skattenedsættelser skal målrettes den laveste indkomstgruppe uafhængigt af, om modtagerne er i beskæftigelse eller ej, jf. figur 10 og 11. Et flertal bakker således op om, at skattereformen skal have en progressiv profil, og at den skal komme alle til gode ikke kun dem i beskæftigelse. Regeringen bør tage dette som en signal om, at skattereformen skal bruges til at sikre lighed. Skal skatten sættes ned, skal det være på en måde, så det især kommer de laveste indkomster til gode. Altså ingen sænkning af topskatten. 8

9 FIGUR 10 OG 11: DANSKERNES HOLDNING TIL, HVEM DER SKAL HAVE DEL I SKATTESÆN- KELSER Figur 10: Vi har brug for en skattereform, der målrettet sikrer skattelettelser for de højeste indtægter Figur 11: Vi har brug for en skattereform, der sikrer skattelettelser for de laveste indtægter, både beskæftigede og arbejdsløse 9 % 73 % 18 % Enig eller Meget enig Uenig eller Meget uenig Ved ikke 33 % 11 % 57 % Enig eller Meget enig Uenig eller Meget uenig Ved ikke Kilde: Interresearch januar 2012 Skal arbejdstiden, beskæftigelsen og arbejdsstyrken øges, gøres det mest effektivt ved at sætte gang i væksten og dermed efterspørgslen efter arbejdskraft. Det kan fx gøres ved ekspansiv finanspolitik eller ved at gøre det attraktivt at investere de massive private opsparinger, vi har i Danmark. Generelt er det sådan, at investeringer er gode til at skabe jobs, mens skattenedsættelser øger det private forbrug, som ofte vil blive brugt på importerede forbrugsvarer eller opsparing. Det skaber ikke så mange jobs. En koordineret europæisk vækstindsats vil give det bedste resultat, da det både vil øge den indenlandske efterspørgsel samt efterspørgslen på eksportvarer fra Danmark samtidig, og derved skabes der flere jobs, end hvis en dansk indsats må stå alene. Først skal der altså gang i jobskabelsen, og derefter kan vi koncentrere os om at sikre et arbejdsudbud, der passer til den øgede efterspørgsel. Når beskæftigelsen stiger, og der bliver mangel på arbejdskraft, som det skete i , er udfordringen i første række at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal vi satse på uddannelse og praktikpladser. Og så skal der gøres en indsats for at afhjælpe marginalisering fra arbejdsmarkedet. Tallene, som er præsenteret ovenfor, tyder på, at en øget arbejdsindsats i fremtiden ikke skal komme fra dem, der allerede arbejder, for de enten kan eller vil ikke arbejde mere. Derimod ligger der et stort potentiale i at få dem, der står uden for arbejdsmarkedet til at træde ind. Og her hjælper det altså ikke at hæve grænsen for topskatten. i Metode Analyseinstituttet Interresearch a s har stået for afvikling af undersøgelsen og bearbejdning af data. Dataindsamlingen er foregået via Interresearch Panelet. Panelet er repræsentativt for befolkningen i Danmark. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 30. januar 3. februar Det online spørgeskemaværktøj defgo.net er blevet anvendt til indsamlingen af data. I alt har 1251 deltagere afgivet en fuld besvarelse. Hvor der har været små skævheder i data i forhold til den danske befolkning, er data blevet vejet på variablene køn, alder og uddannelse i forhold til tal fra Danmarks Statistik (www.dst.dk). Data er renset for ufuldendte besvarelser og personer under 18. 9

10 APPENDIKS SAMMENHÆNG MELLEM SKATTESATS OG ANTAL ARBEJDSTIMER y = -282,38x ,4 R² = 0,0306 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Cevea på baggrund af OECD Labour Force Statistics og Tax Database Note: Diagrammet viser sammenhængen mellem marginalskatteprocent på den gennemsnitlige indkomst (xaksen) og det årlige antal arbejdstimer pr. person i den arbejdsdygtige alder (15-64 år) for alle OECD-lande (y-asken) undtagen Rusland (data ikke tilgængelig). Note: Beregningen af det årlige antal arbejdstimer pr. person er foretaget på baggrund af variablene hours worked for total employment og population, all persons, 15 to 64. Begge variable er trukket den 14. maj Note: Sammenhængen er insignifikant på 0,1-niveau. SAMMENHÆNG MELLEM SKATTESATS OG ERHVERVSFREKVENS 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% y = 0,1217x + 0,6771 R² = 0,0348 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Cevea på baggrund af OECD Labour Force Statistics og Tax Database Note: Diagrammet viser sammenhængen mellem marginalskatteprocent på den gennemsnitlige indkomst (x-aksen) og erhvervsfrekvensen for alle OECD-lande(y-aksen) undtagen Rusland (data ikke tilgængelig). Note: Sammenhængen er insignifikant på 0,1-niveau. 10

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Konjunktur og arbejdsmarked

Konjunktur og arbejdsmarked Konjunktur og arbejdsmarked Uge 6 2. februar 6. februar 29 Indhold: Nye nøgletal Historisk lav ledighed i 2 trods vending Færre tvangsauktioner, men uændret antal konkurser Ugens tema Skattekommissionens

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

Status for Løkkes 10 mål for 2020

Status for Løkkes 10 mål for 2020 På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020. I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud,

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive

Læs mere

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater

PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn

Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Hvert fjerde danske job er skabt i brancher med lav løn Mellem 1991 0g 2010 var 24 pct. af alle nyoprettede job i Danmark lavtlønsjob. De har i høj grad erstattet de 146.000 tabte job i industrien, der

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

En offentlig sektor i verdensklasse

En offentlig sektor i verdensklasse En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Ugens tema II Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Ugens analyse

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere