Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere
|
|
- Nora Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat: Lavere skat får os ikke til at arbejde mere Hovedformålet med den kommende skattereform er at få danskerne til at arbejde mere ved at sænke skatten på arbejde. Men for det første vil kun få arbejde mere, hvis skatten på arbejde sættes ned, viser ny undersøgelse fra Cevea: 23 pct. vil arbejde mere, mens 12 pct. vil arbejde mindre. Og for det andet er rationalet bag reformen forkert: Den historiske udvikling viser, at det er væksten, der får os til at arbejde mere, ikke skattesænkelser. Lige nu mangler vi arbejdspladser og ikke arbejdstimer. SRSF-regeringen ønsker, med det fremlagte forslag til en skattereform, at øge arbejdsudbuddet med personer. Antagelsen er, at lavere skat kan få de danskere, der er i arbejde, til at lægge flere timer på deres arbejdsplads. Også i de kommende trepartsforhandlinger er hovedtemaet en forøgelse af danskernes arbejdstid, med hvad der svarer til personer frem til Men en ny undersøgelse fra Cevea viser, at langt de fleste ikke er villige til at arbejde mere, hvis skatten bliver sat ned. FIGUR 1 OG 2: DANSKERNES REAKTION PÅ SÆNKELSE AF SKATTEN Figur 1: Jeg ville arbejde mere, hvis skatten blev sænket Figur 2: Jeg ville holde mere fri, hvis skatten blev sænket 16 % 12 % 23 % 17 % 61 % 71 % Enig eller Meget enig Uenig eller Meget uenig Ved ikke Kilde: Interresearch januar 2012 Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T E. jjs@cevea.dk Forfatter Marie Dalsgaard Madsen, analysepraktikant E. mdm@cevea.dk Notat Tema: Økonomi Publiceret d Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea
2 Som det fremgår af figur 1 og 2, vil 23 pct. arbejde mere, mens 12 pct. vil arbejde mindre. Netto betyder det, at kun 11 pct. vil arbejde mere. Samlet set er det kun ganske få, der lader sig påvirke af det forøgede incitament til at arbejde, som en skattesænkelse teoretisk set giver. Samtidig viser nye tal fra Danmarks Statistik, at danskere ønsker at arbejde mindre, mens kun ønsker at arbejde mere ved det nuværende skatteniveau. Derfor vil den mulige forøgelse af arbejdstiden som følge af en skattesænkelse sandsynligvis være minimal. FAKTABOKS: REFORMENS CENTRALE ELEMENTER VEDRØRENDE SKAT PÅ ARBEJDE Reformen skal give et øget arbejdsudbud svarende til personer i og styrke statens finanser med 3 mia. kr. frem til Skatten på arbejde sættes ned med i alt ca. 14 mia. kr. Indkomstgrænsen for topskatten sættes op fra kr. til kr. Hertil anvendes 4,8 mia. kr. Beskæftigelsesfradraget forøges fra 5,6 pct. til 10,65 pct., og maksimumgrænsen hæves fra kr. til kr. Omkostningen hertil er 9,4 mia. kr. Skattesænkelserne skal være fuldt finansierede. De finansieres bl.a. ved lavere regulering af indkomstoverførsler, et mindsket rentefradrag og målretning af offentlige ydelser, mere specifikt gøres børnechecken og folkepensionen indkomstafhængige. Den samlede effekt af skattereform og skattefinansiering skal have en rimelig social balance. Kilde: Regeringens oplæg til skattereformen Danmark i arbejde. Der er grænser for arbejdstiden Faktisk afslører den nye undersøgelse, at 45 pct. slet ikke ville have mulighed for at arbejde mere, hvis skatten blev sat ned, selvom de måske gerne ville, jf. figur 3. Det kan bl.a. skyldes, at interne regler på arbejdspladsen eller kollektive overenskomster sætter grænser for den ugentlige arbejdstid. FIGUR 3: JEG VILLE IKKE HAVE MULIGHED FOR AT ARBEJDE MERE, HVIS SKATTEN BLEV SÆNKET 24 % 32 % 45 % Enig eller Meget enig Uenig eller Meget uenig Ved ikke Kilde: Interresearch januar
3 Andre igen får slet ikke en øget økonomisk tilskyndelse til at arbejde mere ved en sænkning af skatten, fordi de ikke får løn for ekstraarbejde. I 2011 var der ifølge Danmarks Statistik personer i den kategori. Hovedårsagen er den såkaldte joblønsordning, hvor man får en fast månedsløn uden en øvre grænse for arbejdstid. Denne gruppe får ingen økonomisk gevinst ved at arbejde mere efter en nedsættelse af indkomstskatten, men vil derimod få et større rådighedsbeløb med den samme mængde arbejde. Det tilskynder alt andet lige til ikke at arbejde mere, men derimod enten at fortsætte med at arbejde samme timetal og få et større rådighedsbeløb eller arbejde færre timer og opretholde samme rådighedsbeløb som tidligere. For denne gruppe kan en nedsættelse af skatten altså have den direkte modsatte effekt af det intenderede. Lytter man til det borgerlige mantra om, at skattenedsættelser i toppen af indkomstfordelingen vil være mest effektivt, bliver man skuffet, når man ser, hvordan danskerne fordelt på indkomstgrupper svarer, de vil reagere på en mulig sænkning af skatten. Ceveas undersøgelse viser, at det modsatte er tilfældet: I de højeste indkomstgrupper er der en væsentligt større andel, der ikke vil arbejde mere, hvis skatten blev sat ned, sammenlignet med de lavere indkomstgrupper, jf. figur 4. Således er der i gruppen, der tjener kr. eller mere om året 70 pct., der ikke ville arbejde mere, mens det i gruppen, der tjener under om året kun er 59 pct. et spring på 11 pct. FIGUR 4: ANDEL DER IKKE VILLE ARBEJDE MERE, HVIS SKATTEN BLEV SÆNKET FORDELT PÅ INDKOMSTGRUPPER 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 59 % 59 % 67 % 65 % 70 % Under kr kr kr kr kr. eller mere Kilde: Interresearch januar 2012 Det viser, at incitamentet til at arbejde mere ved en sænkelse af skatten slår kraftigst igennem i den lavere ende af indkomstfordelingen. Det kan skyldes, at dem der tilhører de højere indkomstgrupper enten ikke har mulighed for at arbejde mere eller ikke har incitament til det pga. joblønsordninger som nævnt ovenfor. Men det kan også skyldes, at de værdsætter fritid højere end en ekstra indkomst ved en forøget arbejdsindsats. Hvis skattenedsættelser får folk til at arbejde mere, får man altså den største virkning i den lavere ende af indkomstskalaen. Men er det overhovedet skatten, der er mest afgørende for arbejdsudbuddet? 3
4 Skattesænkelser får os ikke til at arbejde mere det gør vækst! Det kan ikke afvises, at skattenedsættelser har en lille effekt på arbejdsudbuddet, men de er ikke det mest effektive middel til at få folk til at arbejde mere. I løbet af sin regeringsperiode satte den tidligere regering skatten på arbejde ned tre gange. Første gang med Forårspakke 1.0 i 2004, der indebar en forhøjelse af mellemskattegrænsen. Denne grænse blev hævet yderligere med reformen Lavere skat på arbejde i 2007, som også hævede grænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag. Og i 2009 blev mellemskatten afskaffet helt med reformen Forårspakke 2.o, samtidig med at grænsen for topskatten blev hævet, topskattesatsen og bundskatten blev sænket og beskæftigelsesfradraget blev yderligere sat op. Hvis det er korrekt, at lavere skat giver større arbejdsudbud, skulle vi kunne observere en sådan effekt af de nævnte skattereformer. Øget arbejdsudbud kan forekomme på to måder: Ved at folk, som allerede er i beskæftigelse, arbejder mere, eller ved at folk, som står udenfor arbejdsmarkedet, træder ind. Vi burde altså kunne observere, at danskerne arbejdede flere timer om ugen som resultat af skattenedsættelserne. Men som det fremgår af figur 5 nedenfor, er der faktisk sket det modsatte: Det gennemsnitlige antal ugentlige arbejdstimer pr. beskæftiget person er faldet fra 35,6 i 2004, hvor den første af VKO-regeringens skattereformer blev gennemført, til 35 i Mellem 2004 og 2007, hvor reform nummer to blev gennemført, var der marginale svingninger i den gennemsnitlige arbejdstid, som i 2007 var 0,1 time højere end i I 2008 slog finanskrisen igennem, og arbejdstiden begyndte at falde. Man kan altså konstatere, at skattenedsættelserne ikke umiddelbart har fået danskerne til at arbejde flere timer i løbet af VKO-regeringens tid ved magten. Den konklusion underbygges af en undersøgelse foretaget af arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen for Mandag Morgen i 2006, som viste, at skattelettelsen i 2004 resulterede i et uændret arbejdsudbud. FIGUR 5: ANTAL UGENTLIGE ARBEJDSTIMER I GENNEMSNIT PR. BESKÆFTIGEDE 36, , , Antal ugentlige arbejdstimer i gennemsnit Kilde: Danmarks Statistik 4
5 Der tegner sig altså et billede af, at VKO-regeringens skattereformer, der med ophævelsen af mellemskatten, den højere topskattegrænse og den lavere topskattesats har medført betydelige skattesænkelser i toppen og midten af indkomstskalaen, generelt ikke har virket efter hensigten. Det skyldes, at andre faktorer i højere grad afgør antallet af arbejdstimer. En meget vigtig faktor er her de økonomiske konjunkturer. Ser vi på væksten i arbejdstimer over for væksten i BNP over de seneste 40 år, som vist i figur 6, er det tydeligt, at den økonomiske udvikling i høj grad styrer vores arbejdstid. Når der er arbejde nok, arbejder vi mere. Når den økonomiske aktivitet falder, arbejder vi mindre. Det tyder på, at det er efterspørgslen efter arbejdskraft og ikke udbuddet, der er afgørende for, hvor meget vi arbejder. FIGUR 6: VÆKST I ARBEJDSTIMER OG VÆKST I BNP Årlig vækst i antal arbejdstimer pr. beskæftigede Årlig vækst i BNP i pct. Kilde: OECD Productivity Statistics Men er der så kommet flere i arbejde som følge af den tidligere regeringens skattesænkelser? Ser vi på udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen, som angiver andelen af danskerne i den erhvervsdygtige alder der er i beskæftigelse (jf. figur 7), så ligger den konklusion ikke lige for. Tvært imod ser det igen ud til at være den økonomiske vækst, der er afgørende. I 2004, hvor VKO-regeringen hævede mellemskattegrænsen i forbindelse med den første forårspakke, var der højkonjunktur og stor efterspørgsel efter arbejdskraft. Om skatten var blevet sat ned eller ej, var beskæftigelsen steget i denne periode som følge af den store efterspørgsel på arbejdskraft. Det er muligt, at skattelempelsen har understøttet denne tendens, men sammenhængen kan ikke umiddelbart aflæses i figur 7. Tilsvarende ser vi, at skattenedsættelsen på arbejde, som blev gennemført i forbindelse med Forårspakke 2.0 i 2009, ikke resulterede i en større beskæftigelse. Krisen var på sit højeste på dette tidspunkt, BNP var i minusvækst og den manglende efterspørgsel på arbejdskraft gjorde, at beskæftigelsen faldt. Man bør naturligvis være opmærksom på, at de to forårspakker også havde et andet formål end bare at øge arbejdsudbuddet, nemlig at have en ekspansiv virkning på økonomien. Skattereformen i 2007 kan derimod muligvis bidrage til at forklare, hvorfor beskæftigelsen, der 5
6 ellers var begyndt at falde som resultat af en faldende vækst i BNP, fik et kortvarigt ryk opad, inden krisen for alvor bed sig fast med tab af jobs til følge. FIGUR 7: ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESFREKVENS OG VÆKST I BNP I PCT % 81% 80% 79% 78% 77% 76% 75% 74% 73% 72% 4% 2% 0% -2% -4% -6% -8% Erhvervsfrekv ens Beskæftigelse sfrekvens Vækst i BNP i pct. (højre akse) Kilde: Danmarks Statistik og Eurostat Den samme tendens kan observeres på arbejdsstyrkens størrelse målt på udviklingen i erhvervsfrekvensen. Erhvervsfrekvensen repræsenterer andelen af danskere i den erhvervsdygtige alder, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, eller summen af de beskæftigede og de ledige med andre ord. I 2004 var der tendens til, at højkonjunkturen ikke alene fik flere i arbejde, men også fik flere til at gå ind i arbejdsstyrken. Det er udtryk for, at de mindst ressourcestærke, som ellers står uden for arbejdsstyrken, også kommer i arbejde under højkonjunkturer. Men i 2009 faldt erhvervsfrekvensen som følge af finanskrisen, jf. figur 7. Det afspejler, at en del af de mindst ressourcestærke, som blev absorberet i arbejdsstyrken under højkonjunkturen, er faldet ud igen. Faldet i beskæftigelsesfrekvensen er meget større end faldet i erhvervsfrekvensen, hvilket betyder, at der ikke er jobs nok til alle i arbejdsstyrken. Derfor er arbejdsløsheden steget. Det kan altså ikke fuldstændigt udelukkes, at skattereformerne i 2004 og 2007 havde en positiv effekt på arbejdsudbuddet gennem øgede økonomiske incitamenter til at arbejde. Men det kan heller ikke bekræftes. Derimod ser den økonomiske vækst ud til at være afgørende for både beskæftigelsens og arbejdsstyrkens størrelse samt antallet af arbejdstimer. Heraf kan man udlede en vigtig pointe: Det giver ikke meget mening at forsøge at øge arbejdsudbuddet nu, hvor vores største problem er mangel på jobs og ikke hænder. Hvis arbejdsudbuddet skal øges, skal vi vente, til der er en tilstrækkelig økonomisk vækst til at sikre, at der er arbejde til de ekstra hænder, som tilfældet var i På nuværende tidspunkt vil et øget arbejdsudbud derimod betyde, at de ekstra hænder sendes ud i ledighed. 6
7 Island Schweitz Sverige Danmark Norge Holland Canada New Zealand Tyskland Australien Storbritannien Østrig Finland Spanien Japan Portugal USA Estland Rusland Slovenien OECD-lande Frankrig Irland Tjekkiet Slovakkiet Grækenland Luxemborg Belgien Korea Polen Chile Israel Mexico Ungarn Italien Tyrkiet Sammenligner vi OECD-landene, er der ikke nogen signifikant statistisk sammenhæng mellem landenes marginalskatteniveau og erhvervsfrekvensen (se appendiks). Marginalskatteniveauet er ifølge den neoliberale teoretiske antagelse det afgørende for, hvorvidt det kan betale sig at arbejde mere i daglig tale kaldt skatten på den sidst tjente krone. Sammenlignet med andre OECD-lande har Danmark en høj erhvervsfrekvens, faktisk den fjerde højeste i 2010, som det fremgår af figur 8. Vi ligger altså blandt de lande, der har de allerstørste arbejdsstyrker i pct. af befolkningen i OECD og det på trods af, at vi også har den 8. højeste marginalskattesats på gennemsnitsindkomsten ifølge OECD s statistikbank. FIGUR 8: ERHVERVSFREKVENS FOR ALLE OECD-LANDE Kilde: OECD Labour Force Statistics Ser vi på det årlige antal arbejdstimer pr. person i den arbejdsdygtige alder, ligger vi ca. på OECDgennemsnittet, jf. figur 9. Der kan være mange årsager til, hvorfor vi ikke ligger højere i fordelingen, men marginalskattesatsen ser ikke ud til at være en af dem, idet der ikke er nogen signifikant statistisk sammenhæng mellem den og antallet af arbejdstimer (se appendiks). Det var ellers, hvad vi skulle forvente ud fra den økonomiske logik, der siger, at lavere skat giver større arbejdsudbud. 7
8 Luxemborg Korea Schweitz Island Japan Rusland New Zealand Grækenland Israel Canada Australien USA Tjekkiet Østrig Sverige Storbritannien Danmark Mexico Portugal Chile Ungarn Polen Finland Estland Norge Slovenien Italien Holland Tyskland Spanien Belgien Frankrig Slovakiet Irland Tyrkiet FIGUR 9: ÅRLIGE ARBEJDSTIMER PR. PERSON I DEN ARBEJDSDYGTIGE ALDER (15-64 ÅR) 2010, OECD OECD gennemsnit Kilde: Cevea på baggrund af OECD Labour Force Statistics Note 1: Beregningen er foretaget på baggrund af variablene hours worked for total employment og population, all persons, 15 to 64. Begge variable er trukket den 14. maj Note 2: OECD-gennemsnittet er et gennemsnit af de viste lande. Der er ikke korrigeret for befolkning s- størrelser. Alt i alt synes konklusionen klar: Skattenedsættelser er ikke et effektivt instrument til at øge arbejdsudbuddet og kan under ingen omstændigheder stå alene. Hverken når man ser på den historiske udvikling i Danmark, eller når man sammenligner Danmark med andre lande, synes arbejdsudbuddet at være bestemt af skatteniveauet. I den nuværende økonomiske situation hvor der ikke er jobs nok, vil et øget arbejdsudbud resultere i større arbejdsløshed, ikke øget beskæftigelse. Derfor vil en nedsættelse af skatten på arbejde primært have karakter af omfordeling en omfordeling, som øger uligheden mellem dem, der er i beskæftigelse og dem, der ikke er. Lighed, vækst og varige jobs Hensynet til lighed vejer også tungt hos danskerne. 73 pct. af danskerne mener ikke, at en skattereform kun skal komme de højtlønnede til gode, og 57 pct. mener, at eventuelle skattenedsættelser skal målrettes den laveste indkomstgruppe uafhængigt af, om modtagerne er i beskæftigelse eller ej, jf. figur 10 og 11. Et flertal bakker således op om, at skattereformen skal have en progressiv profil, og at den skal komme alle til gode ikke kun dem i beskæftigelse. Regeringen bør tage dette som en signal om, at skattereformen skal bruges til at sikre lighed. Skal skatten sættes ned, skal det være på en måde, så det især kommer de laveste indkomster til gode. Altså ingen sænkning af topskatten. 8
9 FIGUR 10 OG 11: DANSKERNES HOLDNING TIL, HVEM DER SKAL HAVE DEL I SKATTESÆN- KELSER Figur 10: Vi har brug for en skattereform, der målrettet sikrer skattelettelser for de højeste indtægter Figur 11: Vi har brug for en skattereform, der sikrer skattelettelser for de laveste indtægter, både beskæftigede og arbejdsløse 9 % 73 % 18 % Enig eller Meget enig Uenig eller Meget uenig Ved ikke 33 % 11 % 57 % Enig eller Meget enig Uenig eller Meget uenig Ved ikke Kilde: Interresearch januar 2012 Skal arbejdstiden, beskæftigelsen og arbejdsstyrken øges, gøres det mest effektivt ved at sætte gang i væksten og dermed efterspørgslen efter arbejdskraft. Det kan fx gøres ved ekspansiv finanspolitik eller ved at gøre det attraktivt at investere de massive private opsparinger, vi har i Danmark. Generelt er det sådan, at investeringer er gode til at skabe jobs, mens skattenedsættelser øger det private forbrug, som ofte vil blive brugt på importerede forbrugsvarer eller opsparing. Det skaber ikke så mange jobs. En koordineret europæisk vækstindsats vil give det bedste resultat, da det både vil øge den indenlandske efterspørgsel samt efterspørgslen på eksportvarer fra Danmark samtidig, og derved skabes der flere jobs, end hvis en dansk indsats må stå alene. Først skal der altså gang i jobskabelsen, og derefter kan vi koncentrere os om at sikre et arbejdsudbud, der passer til den øgede efterspørgsel. Når beskæftigelsen stiger, og der bliver mangel på arbejdskraft, som det skete i , er udfordringen i første række at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Derfor skal vi satse på uddannelse og praktikpladser. Og så skal der gøres en indsats for at afhjælpe marginalisering fra arbejdsmarkedet. Tallene, som er præsenteret ovenfor, tyder på, at en øget arbejdsindsats i fremtiden ikke skal komme fra dem, der allerede arbejder, for de enten kan eller vil ikke arbejde mere. Derimod ligger der et stort potentiale i at få dem, der står uden for arbejdsmarkedet til at træde ind. Og her hjælper det altså ikke at hæve grænsen for topskatten. i Metode Analyseinstituttet Interresearch a s har stået for afvikling af undersøgelsen og bearbejdning af data. Dataindsamlingen er foregået via Interresearch Panelet. Panelet er repræsentativt for befolkningen i Danmark. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 30. januar 3. februar Det online spørgeskemaværktøj defgo.net er blevet anvendt til indsamlingen af data. I alt har 1251 deltagere afgivet en fuld besvarelse. Hvor der har været små skævheder i data i forhold til den danske befolkning, er data blevet vejet på variablene køn, alder og uddannelse i forhold til tal fra Danmarks Statistik ( Data er renset for ufuldendte besvarelser og personer under 18. 9
10 APPENDIKS SAMMENHÆNG MELLEM SKATTESATS OG ANTAL ARBEJDSTIMER y = -282,38x ,4 R² = 0,0306 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Cevea på baggrund af OECD Labour Force Statistics og Tax Database Note: Diagrammet viser sammenhængen mellem marginalskatteprocent på den gennemsnitlige indkomst (xaksen) og det årlige antal arbejdstimer pr. person i den arbejdsdygtige alder (15-64 år) for alle OECD-lande (y-asken) undtagen Rusland (data ikke tilgængelig). Note: Beregningen af det årlige antal arbejdstimer pr. person er foretaget på baggrund af variablene hours worked for total employment og population, all persons, 15 to 64. Begge variable er trukket den 14. maj Note: Sammenhængen er insignifikant på 0,1-niveau. SAMMENHÆNG MELLEM SKATTESATS OG ERHVERVSFREKVENS 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% y = 0,1217x + 0,6771 R² = 0,0348 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Cevea på baggrund af OECD Labour Force Statistics og Tax Database Note: Diagrammet viser sammenhængen mellem marginalskatteprocent på den gennemsnitlige indkomst (x-aksen) og erhvervsfrekvensen for alle OECD-lande(y-aksen) undtagen Rusland (data ikke tilgængelig). Note: Sammenhængen er insignifikant på 0,1-niveau. 10
Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten
Læs mereMarginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat
Læs mereNotat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD
Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte
Læs merelavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.
Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD
Læs mere200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER
200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at
Læs mereDansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereKan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet
Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011
Læs mereDET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970
1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG
Læs mereViceadm. direktør Kim Graugaard
Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mere2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare
DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereSAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD
Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår
Læs mere40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige
Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste
Læs mereLAV VÆKST KOSTER OS KR.
LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige
Læs mereFlere i arbejde giver milliarder til råderum
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere
Læs mereOffentligt underskud de næste mange årtier
Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme
Læs mereVL døgn Nationalbankdirektør Nils Bernstein
VL døgn 1 Nationalbankdirektør Nils Bernstein 1. Aktuel krise. Lav vækst i produktiviteten 3. Uholdbare offentlige finanser V E L S T A N D 1 Velstand, Danmark og udlandet BNP pr. indbygger, købekraftskorrigeret
Læs mereAdm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved
Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4
Læs mereInternational sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA
International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte
Læs mere2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?
31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og
Læs mereSkat, konkurrenceevne og produktivitet
Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien
Læs mereFinansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren
Læs mereOECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer
OECD har ikke styr på de danske arbejdsmarkedsreformer OECD s lange BNP-fremskrivninger har enorm vægt i den danske økonomiske debat. Den nyeste fremskrivning afslører, at OECD ikke har styr på de danske
Læs mereI dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.
NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,
Læs mereRegeringen bør sætte forbruget i bero
Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som
Læs mereIndkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning
Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereHvordan får vi Danmark op i gear?
MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i
Læs mereANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder
ANALYSENOTAT Prognose: Den samlede beklædningsog fodtøjseksport når nye højder AF SEKRETARIATSCHEF NIKOLAI KLAUSEN OG ANALYSEKONSULENT JAKOB KÆSTEL MADSEN Beklædnings- og fodtøjseksport for 32,8 mia. kr.
Læs mereDanskerne frygter udenlandsk arbejdskraft
Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige
Læs mereEFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE
EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien
Læs mereBortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag
Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden
Læs mereBrug for flere digitale investeringer
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.
Læs mereBegejstring skaber forandring
DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på
Læs mereDanmark skal lære af vores nabolande
Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst
Læs mereDet danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder
Det danske arbejdsmarked sigter mod flere Europarekorder I dag ligger Danmark på en fjerdeplads i EU, når det gælder om at have den højeste andel af den voksne befolkning i beskæftigelse. Ifølge en fremskrivning
Læs mere2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst
Læs mereINVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK
Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer
Læs merePISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde
PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning Gå-hjem-møde Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Læs mereProduktivitet og den politiske dagsorden
politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken
Læs mereDe rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud
De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er styrket markant
ØKONOMISK ANALYSE 5. maj 018 Dansk lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen Den danske lønkonkurrenceevne er styrket markant siden krisen. Det viser blandt andet store overskud på betalingsbalancen
Læs mereStramme rammer klare prioriteter
Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens
Læs mereIndledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014
Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende
Læs mereATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU. 1 DTU det bli r til noget
ATV-konference 2. november 2017 på Christiansborg Anders Bjarklev, rektor, DTU 1 DTU det bli r til noget Leiden 2017 1 15 41 109 Norden På virksomhedssamarbejder i verden Europa Verden Antal studerende
Læs mereRealkompetence og arbejdsmarkedet
Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2011
N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.
Læs mereStatus for Løkkes 10 mål for 2020
På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020. I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud,
Læs mereBilag om folkeskolens resultater 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske
Læs mereUden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.
NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.
Læs mereAnalysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger
Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,
Læs mereAnalyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey
Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde
Læs mereBedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer
ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt
Læs mereFlere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser
Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene
Læs mereFem myter om mellem- og topskat
Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk
Læs mereKonjunktur og arbejdsmarked
Konjunktur og arbejdsmarked Uge 6 2. februar 6. februar 29 Indhold: Nye nøgletal Historisk lav ledighed i 2 trods vending Færre tvangsauktioner, men uændret antal konkurser Ugens tema Skattekommissionens
Læs mereInternational sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013
International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte
Læs mereSkatten på arbejde er faldet i Danmark
Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs merePISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater
PISA Problemløsning 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA Problemløsning 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fire
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og
Læs mereVirksomheder samarbejder for at skabe nye markeder
Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af
Læs mereEksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009
Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.
Læs mereVelfærd og velstand går hånd i hånd
Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen, CEPOS Udfordringer De offentlige finansers holdbarhed Udsigt til lavvækst på den anden side af krisen Offentlige finanser Underskuddene er problematiske: De kan drive
Læs mereEffekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)
Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra
Læs mereAnalyse fra Cevea, 3. juni 2009
03.06.09 EP-valget skuffer vælgerne Side 1 af 5 Analyse fra Cevea, 3. juni 2009 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Skuffelse med stort S sådan dømmer
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereOversigt over resultaterne i PISA Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA
Oversigt over resultaterne i PISA 2015 Ved Hans Hummelgaard, formand for det danske PISA-konsortium og analyse- og forskningschef i KORA Formålet med PISA Måle, om unge har kompetencer, der kan bruges
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereDansk lønkonkurrenceevne er brølstærk
ØKONOMISK ANALYSE. juni 019 Dansk lønkonkurrenceevne er brølstærk Den danske lønkonkurrenceevne, altså hvordan danske virksomheders lønomkostninger og produktivitet ligger i forhold til udlandet, er brølstærk.
Læs mereStatistik om udlandspensionister 2013
Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereBrug overenskomsten og skab produktivitet
Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt
Læs mereSkattereformen i hovedpunkter.
Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere
Læs mere11 millioner europæere har været ledige i mere end et år
millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er
Læs mereØkonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017
Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet
Læs mereSaldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9
Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks
Læs mereS OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag
Læs mereAnalyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch
Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.
Læs mereMatematik som drivkraft for produktivitet
Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj
Læs mereAfgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15
Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag
Læs mereUden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land
DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de
Læs mereAnalyse 26. marts 2014
26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de
Læs mereDanske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde
Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 26 Indhold: Ugens tema Ugens tema II Reform af førtidspension og fleksjob: Flere skal inkluderes på arbejdsmarkedet Skattereform ventes at skabe ca. 15.8 job Ugens analyse
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereMød virksomhederne med et håndtryk
Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mereDANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006
DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske
Læs mereEducation at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé
Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse
Læs mereRåderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent kift@di.dk, 3377 4649 Thomas Michael Klintefelt, Chefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2018 Råderummet i dansk økonomi afhænger af udenlandsk arbejdskraft En stor
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer
Læs mere