'RNXPHQWDWLRQ $08DNWLYLWHWHU PnOJUXSSHQRJGHQQHVDQYHQGHOVHDI $08NXUVHUL

Transkript

1 'RNXPHQWDWLRQ $08DNWLYLWHWHU PnOJUXSSHQRJGHQQHVDQYHQGHOVHDI $08NXUVHUL /2 $XJXVW 1

2 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater AMU-aktivteter set i forhold til den samlede voksenuddannelsesaktivitet Hvordan afgrænses AMU-målgruppen? Den samlede AMU-målgruppe Fire segmenter i AMU-målgruppen Segment Segment Segment Segment De arbejdsledige også en del af AMU-målgruppen AMU-deltagerne Antal kurser Kursuslængde Deltagelse i to på hinanden følgende år Arbejdsmarkedstilknytning blandt deltagerne Uddannelsesbaggrund blandt deltagerne Arbejdsfunktioner blandt deltagerne Branchetilknytning blandt deltagerne Bilagstabeller

3 ,QGOHGQLQJ LO har fået udarbejdet dette notat af Oxford Insight til brug for LO s aktuelle arbejde med at udvikle og præcisere Arbejdsmarkedsuddannelsernes profil i det fremtidige voksenuddannelsesudbud. Notatet er blevet udarbejdet på baggrund af dels det tilgængelige materiale i Undervisningsministeriet, dels et par notater udarbejdet af Oxford Insight på baggrund af en række særkørsler på Danmarks Statistik. Notatet består af tre dele: For det første en kort beskrivelse af det samlede voksenuddannelsesudbud som AMU er placeret ind i. I denne sammenhæng forsøges også angivet en generel profil for deltagerne i AMU-aktiviteter sammenlignet med de øvrige voksenuddannelsestilbud, som især retter sig mod voksne på arbejdsmarkedet (VUC og Åbenuddannelse på erhvervsskolerne). Denne del af notatet bygger på UVM s offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik. For det andet gennemføres en beskrivelse af AMU-målgruppen og forskellige segmenter i denne for at give et udgangspunkt for den overordnede arbejdsmarkedspolitisk diskussion af behovet for AMU. Denne del af notatet er baseret på registerbaserede oplysninger og har primært fokus på den beskæftigede del af AMU-målgruppen. Der findes ingen helt entydig beskrivelse af AMU-målgruppen, der umiddelbart kan bruges i en statistisk opgørelse over gruppens omfang som den, der er præsenteret i dette notat. På denne baggrund er der, som en del af denne analyse foretaget en operationalisering af den foreliggende målgruppebeskrivelse, således at det har været muligt at tilvejebringe en beskrivelse af målgruppens omfang samt at differentiere mellem forskellige segmenter i denne. Arbejdsledige er kun beskrevet meget summarisk i denne beskrivelse af AMU-målgruppen. For det tredje beskrives personers deltagelse i AMU-kurser i Denne del af notatet er baseret på en registerkørsel fra Danmarks Statistik, som beskriver deltagelse i AMU-uddannelse for enkeltpersoner. Hermed tilvejebringes således bl.a. et billede af KYRUPDQJHpersoner, der deltager i AMU-kurser i løbet af et år, samt LKYLONHWRPIDQJde deltager. Dette er i mange henseender en helt ny type af data til belysning af arbejdsmarkedsuddannelsernes betydning i arbejdsmarkedspolitikken, da der ikke tidligere er offentliggjort detaljeret data om omfanget af personers deltagelse i AMU. I de registeroplysninger, der traditionelt offentliggøres fra AMS (nu Undervisningsministeriet) bruges begrebet "kursister" i offentliggørelsen. En kursist er en deltager på en uddannelse, hvilket betyder, at den samme person kan optræde som flere kursister i løbet af et år. På denne baggrund kan de oplysninger, der præsenteres i dette notat ikke umiddelbart sammenlignes med de, der offentliggøres fra AMS, men de skal ses som et supplement til de traditionelle opgørelser 2. 1 Grunden til, at opgørelsesåret er 1999, er alene, at det er det sidste år, Danmarks Statistik har oplysninger fra. AMS har endnu ikke leveret oplysninger til Danmarks Statistik om årene 2000 og I bilagstabel 5 er der præ senteret en sammenligning mellem de data, LO har fået fra AMS på personniveau for år 2000 og disse tal. 3

4 Endeligt skal man generelt være opmærksom på, at de statistiske oplysninger i de her offentliggjorte opgørelser er underlagt forskellige kraftige påvirkninger af aktuel og kortvarig art. Det gælder f.eks. således forskellige ændringer i lovgivning og bestemmelser vedrørende AMU-aktiviteter og den helt ekstraordinære PC-bruger-kursusaktivitet i Derfor er disse tal kun med til at belyse virkeligheden det er ikke nødvendigvis den fulde sandhed om de aktuelle forhold i arbejdsmarkedsuddannelserne. +RYHGUHVXOWDWHU $08RJGHDQGUHYRNVHQXGGDQQHOVHU Aktiviteterne på voksenuddannelsesområdet er, når det drejer sig om voksne beskæftigede, koncentreret om tre typer af uddannelse: AMU, VUC-uddannelser (primært avu og HF) samt åben uddannelse (især på erhvervsskolerne). Andre typer af uddannelse såsom voksenerhvervsuddannelse fylder væsentligt mindre og f.eks. fritidsundervisning under oplysningsforbundene mv. er heller ikke medtaget her. Af de tværgående beskrivelser fremgår det at AMU i høj grad retter sig imod personer med en erhvervsuddannelse, indenfor bestemte brancher og sektorer, og med en god arbejdsmarkedstilknytning. $08PnOJUXSSHQ Den samlede AMU-målgruppe kan opgøres til ca. 1,3 millioner personer. Denne afgrænsning af målgruppen er dog meget bred, og der kan med fordel beskrives en række segmenter inden for målgruppen: 6HJPHQW: er personer, der ingen erhvervsuddannelse har, og som ikke varetager arbejdsfunktioner der indikerer at de har erhvervet erhvervskompetencer, de bruger i deres arbejde. Disse personer vil både have behov for AMU for at sikre en grunduddannelse samt for løbende efteruddannelse. 6HJPHQW: er personer, der har en erhvervsuddannelse, men som ikke bruger den i deres arbejde. Det kan skyldes at uddannelsen er forældet eller at de af forskellige årsager har beskæftigelse i job hvor de ikke bruger deres uddannelse. Disse personer vil sandsynligvis have behov for en "ny" grunduddannelse, og de vil herudover også have behov for løbende efteruddannelse. 6HJPHQW: er personer, der ingen formel erhvervskompetencegivende uddannelse har, men som varetager opgaver der forudsætter færdigheder på grundniveau. Disse personer har et lidt mindre behov end de der findes i segment 1 da de på trods af den manglende erhvervsuddannelse varetager job der forudsætter færdigheder svarende til grundniveau. Hermed har de ikke et akut behov for en "grunduddannelse", men de vil dog på længere sigt kunne få behov for en grunduddannelse samt for løbende efteruddannelse 6HJPHQW: er personer, der har en erhvervsuddannelse, og som varetager arbejdsfunktioner der forudsætter færdigheder på grundniveau. 4

5 De har umiddelbart ikke et behov for en grunduddannelse, men de vil dog have et grundlæggende behov for løbende efteruddannelse. De fire segmenter er kort beskrevet i nedenstående oversigt. 2YHUVLJW.DUDNWHULVWLNDYHGGHILUHVHJPHQWHUL$08PnOJUXSSHQ Segment 1 Segment 2 Segment 3 Segment 4 Hele målgruppen Kort karakteristika i forhold til AMU Behov for både grund og efteruddannelse Behov for "ny" grund- og for efteruddannelse Behov for evt. grunduddannelse samt efteruddannelse Primæ rt behov for efteruddannelse Størrelse, antal Andel af samlet 11 % 6 % 32 % 51 % 100 % Karakteristika - relativt mange kvinder over 45 år - relativt få under 25 år, relativt mange kvinder mellem 45 og 55 år - relativt mange under 25 år - relativt få under 25 år og mange kvinder mellem 25 og 34 år - % under 35 år 35 % 35 % 46 % 28 % 40 % - % over 45 år 40 % 36 % 32 % 35 % 35 % - kønsfordeling 55 % mæ nd 69 % mæ nd 54 % kvinder 52 % mæ nd 52 % mæ nd Behov for grunduddannelse og/eller efteruddannelse Uddannelsessammensæ tning De to primæ re arbejdsfunktioner De to primæ re brancher 9 ud af ti kun grundskole Rengøring, renovation, bud og telefonsalg Manuelt arbejde inden for byggeog anlæ gssektoren, transportsektoren samt fremstillingsvirksomhed Offentlige og personlige tjenesteydelser Finansiering og forretningsservice 9 ud af ti har en erhvervsfaglig uddannelse Rengøring, renovation, bud og telefonsalg Manuelt arbejde inden for byggeog anlæ gssektoren, transportsektoren samt fremstillingsvirksomhed Offentlige og personlige tjenesteydelser Finansiering og forretningsservice Tre fjerdedele kun grundskole Service og omsorgsarbejde, Internt kontorarbejde Offentlige og personlige tjenesteydelser, Fremstilling 9 ud af ti har en erhvervsfaglig uddannelse Internt kontorarbejde, Service og omsorgsarbejde. Offentlige og personlige serviceydelser, Fremstilling, Handel, hotel og restauration, Bygge og anlæ gsbranchen. 43 % har alene grunduddannelse 51 % har en erhvervsuddannelse Service og omsorgsarbejde, Internt kontorarbejde Offentlige og personlige serviceydelser, Fremstilling 'HOWDJHUQHSn$08 Der var i alt personer på AMU-uddannelse i Ud af en samlet målgruppe på op mod 1,3 mio. personer betyder dette, at godt 17 procent af den samlede målgruppe deltog i AMU-uddannelse i Hovedparten af disse personer var på kursus i en uge eller mindre. Således var 59 procent af deltagerne på kursus i 1 5 dage i løbet af året. Kun 20 procent af deltagerne var på kursus i over 2 uger (mere end 10 dage) i løbet af året. 67 procent af de personer, der deltog i AMU-uddannelse, var alene på ét kursus i løbet af året. 19 procent af deltagerne var på to kurser i løbet af året, mens godt én ud af ti var på tre eller flere kurser. 5

6 75 procent af personerne, der var på AMU-uddannelse, deltog i kurser, der højest var 1 uge langt. Det var kun knap 11 procent af deltagerne eller knap personer - der i løbet af 1999 var på et AMU-kursus, der var af mere end 2 ugers varighed. Godt 26 procent af deltagerne i AMU-uddannelse i 1998 eller personer - deltog også i AMUuddannelse i Andelen, der deltog i AMU-uddannelse af mere end to ugers varighed i to på hinanden følgende år, var dog forholdsvis lille. Kun personer deltog i uddannelse af mere end 10 dages omfang begge år, hvilket svarer til, at godt 3 procent af de personer, der deltog i uddannelse i 1998, deltog i over 10 dages uddannelse i begge år. Hovedparten af deltagerne i AMU-uddannelse var beskæftigede personer. I 1999 var det således knap 92 procent af deltagerne, der var beskæftigede. Der var markante forskelle på omfanget af uddannelsen for henholdsvis beskæftigede og ledige. Det gælder således, at 61 procent af de beskæftigede fik 1-5 dages uddannelse i løbet af 1999, mens kun 17 procent fik over to ugers uddannelse. For de ledige var det kun 34 procent, der fik 1-5 dages uddannelse, mens 42 procent fik over to ugers uddannelse. Det var godt halvdelen af de personer, der var på AMU-uddannelse i 1999, der havde en erhvervsuddannelse som højest afsluttede uddannelse. Den anden dominerende gruppe var personer, der alene havde grundskolen som højest gennemførte uddannelse. Det var således knap 34 procent af personerne, der var på AMU-uddannelse i 1999, der ingen erhvervsuddannelse havde. Det var ca. 16 procent af personerne i målgruppen med grundskoleuddannelse, der deltog i AMUuddannelse i 1999, mens 17 procent af målgruppen med en erhvervsfaglig uddannelse deltog i AMUuddannelse i løbet af Der var en svag tendens til, at jo kortere uddannelsesmæssig baggrund personerne havde, jo længere samlet AMU-deltagelse havde de i De fem arbejdsfunktioner, der dominerede blandt de, der deltog i AMU-uddannelse i 1999 var: kontorarbejde, salg, service og omsorg, håndværkspræget arbejde, proces- og maskinoperatør, samt andet arbejde. Det var over 20 procent af målgruppen inden for proces- og maskinoperatør området, der deltog i AMUuddannelse i Det var ca. samme andel inden for området andet arbejde (fx rengøring, renovation, bud- og vagttjeneste samt telefon- og dørsalg), mens andelen af målgruppen, der varetog håndværkspræget arbejde og kontorarbejde, der deltog i AMU-uddannelse i 1999, var lidt mindre. Den del af målgruppen, der varetog salg, service og omsorgsarbejde, deltog mindst i AMU-uddannelse, og kun godt 8 procent af denne målgruppe deltog i Samlet set peger analysen på, at AMU havde forholdsvis godt fat i den del af AMU-målgruppen, der varetager arbejde, der har en grunduddannelse og varetager arbejde der alene kræver forudsætninger på grundniveau. Det var således en forholdsvis stor andel af denne gruppe, der deltog i AMU-uddannelse i løbet af et år (ca. 20 procent), og i sammenligning med de øvrige deltog de i uddannelse af længere varighed. Det var beskæftigede inden for jern- og metal, der var den største gruppe inden for deltagerne i AMUuddannelser i Det var således godt 14 procent af alle, der deltog i AMU-uddannelser i 1999, der var beskæftiget inden for jern- og metalområdet. Tre andre brancheområder havde hver ca. 7 procent af deltagerne. Det var "post- og telekommunikation", "offentlig administration" og "sociale institutioner". 6

7 Der var en meget stor deltagelse blandt målgruppen inden for post- og telekommunikation, og næsten halvdelen af målgruppen deltog i Også inden for jern og metal samt inden for offentlige institutioner deltog en stor del af målgruppen. 26 procent af målgruppen inden for jern- og metal deltog, og 22 procent af målgruppen inden for offentlige institutioner deltog. Inden for de øvrige fem brancher var andelen af målgruppen, der deltog, noget mere beskeden. Det var således kun mellem 8 og 16 procent af målgruppen inden for de øvrige brancher, der deltog i AMUuddannelse i AMU-uddannelserne har tilsyneladende særligt godt fat i en branche som jern og metal. Det er således både en høj andel af målgruppen inden for området, der har været på uddannelse, og deltagerne beskæftiget inden for jern- og metalområdet har også typisk været på AMU-uddannelse i længere tid. Godt 20 procent af deltagerne inden for jern og metal har således været på uddannelse i over 10 dage. $08DNWLYWHWHULIRUKROGWLOGHQVDPOHGHYRNVHQXGGDQQHOVHVDNWLYLWHW $NWLYLWHWHUQHSnYRNVHQXGGDQQHOVHVRPUnGHW²RSJMRUWLnUVHOHYHU Den samlede aktivitet i den offentlige voksen- og efteruddannelse var i 1999 ca årselever. Heri indgår en række områder, vi ikke har inddraget i dette materiale f.eks. dag- og folkehøjskoler, dansk som andetsprog, etc. Tabel 4.1. Årselever 1998, 1999 og 2000 AMU VUC (avu) VUC (hf) Åben Uddannelse (erhvervsskoler) På åben uddannelse (erhvervsskoler og SOSU-skoler) er aktiviteten faldet voldsomt, bl.a. som følge af en drastisk nedgang i deltagelsen på PC-brugeruddannelsen (hvor aktiviteten i 1998 og til dels 1999 var usædvanlig høj). Det store fald i aktiviteten på AMU-uddannelser skyldes bl.a. en begrænsning af lediges muligheder for at deltage i AMU samt indførelsen af tilskudsrammer. Deltagernes uddannelsesbaggrund og arbejdsmarkedsstatus Da der er betydelige forskelle i det faglige udgangspunkt på de forskellige voksenuddannelsestilbud, retter de sig også til forskellige grupper med forskellige uddannelsesmæssige forudsætninger. 3 Dette kapitel er hentet fra UVM s publikation Voksenuddannelse i tal fra januar

8 Tabel 4.2. Uddannelsesbaggrund for deltagerne ved voksenuddannelser 1999 $08 98&DYX 98&KI Åben Uddannelse (erhvervsskoler) *UXQGVNROH 35,2% 45,9% 34,4% 12,8% $OPJ\PXGG 3,7% 2,9% 17,4% 5,0% (XG 53,1% 37,2% 28,5% 59%.98 5,1% 3,4% 5,0% 7,8% 098 2,4% 9,0% 11,2% 11,7% /98 0,7% 1,6% 3,4% 4,5%,DOW Kilde: Danmarks Statistik På daghøjskoler og de almene voksenuddannelser har ca. halvdelen af deltagere ingen uddannelse ud over grundskolen. På hf-enkeltfag findes den største andel af højtuddannede deltagere. Næsten 20% på hf-e har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. På højskoler udgør denne gruppe kun 4%, på AMU 8%, og på daghøjskoler 10%. På AMU har 53% af deltagerne en erhvervsuddannelse, og på åben uddannelse på erhvervsskoler har knap 60% en erhvervsuddannelse (se tabel 4.2). Gennemgående for disse uddannelser er, at de i høj grad er erhvervsrettede og består af forholdsvis kortvarige forløb. I tabel 4.3 er deltagere i arbejde fordelt efter arbejdsstedets ejerforhold. De offentligt ansatte fordeler sig forholdsvis jævnt ud over de forskellige voksenuddannelsestilbud, mens de privat ansatte er koncentreret på åben uddannelse og på AMU-uddannelser. Tabel 4.3. Deltagere fordelt efter arbejdsstedets ejerforhold 1999 $08 98&$98 98&KI cehq8ggdqqhovh HUKYHUYVVNROHU 2IIHQWODQVDWWH 33,8% 46,3% 47,3% 16,6% 3ULYDWDQVDWWH 58,1% 49,8% 47,4% 79,8% YULJH 8,1% 3,9% 5,2% 3,5% $OOH Det samme mønster går igen, hvis man ser på arbejdsstedets branche (se tabel 4.4). For åben uddannelse gælder det specielt, at der er relativt mange deltagere fra den finansielle sektor formentlig knyttet til den meget store aktivitet på PC-bruger-kurserne. AMU tiltrækker i langt højere grad end de øvrige kurser deltagere fra industrien, bl.a. fordi der udbydes en række grunduddannelser inden for disse fag. Inddrager man endvidere arbejdsstedets størrelse (tabel 4.5.) ses det, at det som i tidligere undersøgelser beskrevet, er de store arbejdspladser, der har den største anvendelse af AMU. 8

9 Tabel 4.4. Deltagere fordelt efter branche $08 98&$98 98&KI cehqxggdqqqho VHHUKYHUYVVNR OHU /DQGEURJILVNHUL 2,3% 2,4% 1,5% 1,5%,QGXVWUL 26,0% 15,2% 8,1% 20,7% %\JJHRJDQO J 4,8% 2,9% 1,6% 3,1% +DQGHORJUHVWDXUDW. 11,9% 11,2% 15,3% 21,0% 7UDQVSRJNRPP 12,2% 4,3% 2,0% 5,7% )LQDQVRJIRUUHWQ 5,5% 8,4% 10,5% 36,6% 2IISHUVWMHQVWHVWH\G 37,3% 55,6% 61,0% 11,4%,DOW Note: Deltagere uden branche er ikke med i tabellen Kilde: Danmarks Statistik Nedenfor i afsnit 11 er der en grundigere beskrivelse af branchetilhørsforholdene på baggrund af en selvstændig undersøgelse via en kørsel hos Danmarks Statistik Tabel 4.5. Deltagerne fordelt efter arbejdsstedets størrelse 1999 $08 98&$98 98&KI cehqxggdqqhovh HUKYHUYVVNROHU EHVN 7,5% 7,3% 6,0% 8,3% EHVN1 15,5% 19,7% 22,0% 23,1% EHVN 17,3% 20,5% 20,7% 19,4% EHVN 18,5% 22,1% 19,9% 14,8% EHVN 12,9% 11,1% 10,9% 14,2% EHVN 14,2% 9,2% 9,2% 10,5% EHVN 14,2% 10,2% 11,3% 9,7% $OOH Note: Deltagere hvis arbejdssted ikke kan placeres ud fra antal beskæftigede tæller ikke med. Kilde: Danmarks Statistik 9

10 'HOWDJHUQHVLQGNRPVWIRUKROG 51% af deltagerne på AMU i 1999 havde året før en bruttoindkomst på kr. (se tabel 4.6). Tallet hænger sammen med at 71% af deltagerne på AMU var i beskæftigelse. Tabel 4.6. Bruttoindkomst 1998 for deltagere i 1999 $08 98&DYX 98&KI cehqxggdqqhovh HUKYHUYVVNROHU 8QGHU 3,4% 17,7% 27,1% 5,6% 29,8% 44,2% 39,8% 26,4% 51,1% 27,6% 23,0% 40,7% 12,6% 7,9% 7,5% 18,0% 2,0% 1,6% 1,5% 5,7% 1,0% 1,0% 1,1% 3,6%,DOW Kilde: Danmarks Statistik +YRUGDQDIJU QVHV$08PnOJUXSSHQ" Set i lyset af at formålet med arbejdsmarkedsuddannelserne er at: vedligeholde, udbygge og forbedre arbejdsstyrkens erhvervskvalifikationer, så de stemmer overens med behovet på arbejdsmarkedet afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på kortere sigt, og medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på længere sigt ved blandt andet at bidrage til at ikke faglærte opnår faglært status, kan målgruppen for AMU-kurserne med rette fastlægges til alle de personer der er ansat i stillinger hvor de varetager opgaver som AMU-kurserne er rettet mod, samt personer der søger beskæftigelse inden for disse stillinger. Denne målgruppeafgrænsning tilgodeser, at der for alle grupper på arbejdsmarkedet (i dette tilfælde de grupper der varetager opgaver som AMU-kurserne "ruster" dem til at varetage) vil være et løbende behov for uddannelsesdeltagelse. I statistiske termer kan målgruppen således beskrives som personer der varetager arbejdsfunktioner der forudsætter færdigheder til og med grundniveau 4 inden for de områder som AMU er rettet imod. Da der er en nedre aldersgrænse på 20 år i AMU-målgruppens beskrivelse, må denne også medtages i denne opgørelse. Arbejdsfunktionerne beskrives udfra oplysninger om de arbejdsfunktioner der varetages i jobbet og de I UGLJKHGHUjobbet forudsætter. Det skal understreges at der i beskrivelsen af forudsætninger ikke bruges oplysninger om formel erhvervsrettet uddannelse. Det betyder at færdigheder, som er nødvendige for at varetage de arbejdsfunktioner der er forbundet med en given beskæftigelse, ikke udelukkende kan erhver- 4 Dette er arbejde der forudsæ tter fæ rdigheder der svarer til højest 12 års samlet uddannelse (inklusive folkeskolen). For en oversigt over disse arbejdsfunktioner se "Introduktion til DISCO-88 "på 10

11 ves gennem formel uddannelse, men at færdighederne kan være erhvervet gennem uformel oplæring og erfaring. De to grupper af job/ arbejdsfunktioner der er brugt i definitionen af målgruppen, er arbejdsfunktioner der forudsætter færdigheder enten i gruppe 1 eller gruppe 2, jf. nedenstående afgrænsning: Gruppe 1: Grundskoleniveau I (1-6 klasse) - XGHQXGGDQQHOVH Gruppe 2: Grundskoleniveau II - Gymnasialt niveau II (til og med 12. uddannelsesår) - I UGLJKHGHU SnJUXQGQLYHDX Arbejdsfunktionerne i gruppe 1 er hermed ikke særligt krævende, og vil i meget høj grad stemme overens med det der generelt kaldes "ufaglært" arbejde. Arbejdsfunktionerne i gruppe 2 udgør en forholdsvis heterogen gruppe af job. En række af de jobfunktioner der er indeholdt i gruppe 2, er job som fx truckfører og kranfører hvor færdighederne typisk er tilvejebragt gennem deltagelse i et eller flere AMU-kurser, mens der også er job som fx murer eller elektriker. Personer der varetager arbejdsfunktioner der forudsætter færdigheder på grundniveau, kan hermed ikke siges alle at varetage faglært arbejde (i den forstand at der forudsættes færdigheder på faglært niveau), men arbejdsfunktionerne kræver typisk en form for kvalificering udover folkeskoleniveauet. 'HQVDPOHGH$08PnOJUXSSH En beskrivelse af målgruppen med udgangspunkt i denne afgrænsning 5 giver en samlet AMU-målgruppe på ca.1,3 mio. personer, jf. tabellen nedenfor. 7DEHO$08PnOJUXSSHQ Arbejdsfunktion Procent Antal Kontorarbejde 21, Salg, service og omsorgsarbejde 25, Håndvæ rkspræ get arbejde 20, Proces- og maskinoperatør 14, Andet 17, I alt Note: I tabellen er kun medtaget personer for hvem der er oplysninger om deres højest gennemførte uddannelse. I alt er der ca personer beskæ ftiget med disse arbejdsfunktioner hvorom der ingen uddannelsesoplysninger er. 5 I præ ciseringen af målgruppen må der arbejdes med en nedre aldersgræ nse på 20 år, da denne aldersgræ nse er anført i AMU's formålsparagraf. 11

12 AMU-målgruppen er karakteriseret ved at der er lidt flere mænd (52%) end kvinder (48%) samt en aldersfordeling der stort set ligner den samlede gruppe af beskæftigede i aldersgruppen år. Der er dog lidt færre årige og lidt flere årige i AMU-målgruppen end der er blandt alle beskæftigede, jf. figuren nedenfor (Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Se i bilagstabel 1 for de absolutte tal.) 3URFHQW )LJXU$OGHUVIRUGHOLQJL$08PnOJUXSSHQRJEODQGWDOOH EHVN IWLJHGHnULJHnU nu nu nu nu nu %HVNLDOW $08JUXSSHQ )LUHVHJPHQWHUL$08PnOJUXSSHQ Den ovenfor præsenterede målgruppeafgrænsning er i praksis være meget bred, og det kan være relevant at differentiere mellem forskellige segmenter i målgruppen. En sådan segmentering af målgruppen kan udarbejdes med udgangspunkt i oplysninger om arbejdsstyrkens IRUPHOOH HUKYHUYVUHWWHGH XGGDQQHOVH og de DUEHMGVIXQNWLRQHU GH YDUHWDJHU, jf. nedenstående oversigt. 2YHUVLJW)LUHVHJPHQWHUL$08PnOJUXSSHQ Arbejdsfunktioner der alene forudsæ tter på grundskoleniveau I Arbejdsfunktioner der forudsæ tter fæ rdigheder fra grundskoleniveau II til og med gymnasialt niveau II! Ingen erhvervsuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse, videregående samt uoplyst Segment 1 Segment 2 Segment 3 Segment 4 Ovenstående opdeling af de beskæftigede i fire segmenter i forhold til deres særlige karakteristika som målgruppe for AMU-uddannelserne er baseret på en beskrivelse af deres grunduddannelse samt de færdigheder som forudsættes i deres aktuelle beskæftigelse. De arbejdsfunktioner der er medtaget i opgørelsen, er de samme arbejdsfunktioner som er brugt ovenfor. Det er arbejdsfunktioner der enten forudsætter færdigheder svarende til kategorien "uden uddannelse" eller færdigheder der svarer til "grundniveau", jf. ovenfor. 12

13 Hermed tager denne beskrivelse af AMU-målgruppen udgangspunkt dels i oplysninger om personernes formelle uddannelse, dels de færdigheder de har behov for i deres aktuelle job. Segmenteringen af AMU-målgruppen er fortaget med udgangspunkt i overvejelser om hvilket formål AMU-deltagelse har for den enkelte. En række af AMU-kurserne har karakter af at være en form for "grunduddannelse" for ikke-faglærte, mens andre AMU-kurser i højere grad er rettet mod en efteruddannelse, dels af personer med en grundlæggende AMU-uddannelse, dels af personer med en erhvervsuddannelse eller lignende uddannelse. Med udgangspunkt i disse overvejelser samt om overvejelserne om færdigheder og formel uddannelse kan de fire delpopulationer i AMU-målgruppen beskrives på følgende måde: 6HJPHQW: er personer, der ingen erhvervsuddannelse har og som ikke varetager arbejdsfunktioner der indikerer at de har erhvervet erhvervskompetencer de bruger i deres arbejde. Disse personer vil både have behov for AMU for at sikre en grunduddannelse samt for løbende efteruddannelse. 6HJPHQW: er personer, der har en erhvervsuddannelse, men som ikke bruger den i deres arbejde. Det kan skyldes at uddannelsen er forældet eller at de af forskellige årsager har beskæftigelse i job hvor de ikke bruger deres uddannelse. Disse personer vil sandsynligvis have behov for en "ny" grunduddannelse, og de vil herudover også have behov for løbende efteruddannelse. 6HJPHQW: er personer, der ingen formel erhvervskompetencegivende uddannelse har, men som varetager opgaver der forudsætter færdigheder på grundniveau. Disse personer har et lidt andet behov end de, der findes i segment 1, da de på trods af den manglende erhvervsuddannelse varetager job, der forudsætter en færdigheder svarende til grundniveau. Hermed har de ikke et akut behov for en "grunduddannelse", men de vil dog på længere sigt kunne få behov for en grunduddannelse samt for løbende efteruddannelse 6HJPHQW: er personer, der har en erhvervsuddannelse og som varetager arbejdsfunktioner, der forudsætter færdigheder på grundniveau. De har umiddelbart ikke et behov for en grunduddannelse (men kan dog have dette behov, jf. diskussionen om de færdigheder der forudsættes for at have færdigheder på grundniveau), men de vil dog have et grundlæggende behov for efteruddannelse. De fire segmenter har meget forskellig størrelse, jf. tabellen nedenfor. 7DEHO$08PnOJUXSSHQVILUHVHJPHQWHU Procent Antal Segment 1 11, Segment 2 6, Segment 3 31, Segment 4 50, I alt Segment 4, de personer der har en erhvervsuddannelse samt varetager arbejde der forudsætter færdigheder på grundniveau, er det klart største segment og udgør over halvdelen af den samlede AMU-målgruppe. Det er personer, der primært har behov for AMU i efteruddannelses øjemed og ikke til at sikre en grunduddannelse. Det næststørste segment er segment 3, hvilket er de personer, der ingen formel erhvervskompetencegivende uddannelse har, men som varetager opgaver, der forudsætter færdigheder på grundniveau. 13

14 / Segment 1, udgør godt 11% af den samlede målgruppe, mens segment 2, der er personer der har en erhvervsuddannelse, men som ikke bruger den i deres arbejde, kun udgør ca. 6% af målgruppen. I forhold til uddannelsesbaggrund er AMU-målgruppen forholdsvis sammensat, idet der er 43% der alene har en grundskole uddannelse, mens godt halvdelen har en erhvervsfaglig uddannelse og knap 6 % en videregående uddannelse, jf. tabellen nedenfor. 7DEHO$08PnOJUXSSHQIRUGHOWSnK MHVWDIVOXWWHGHXGGDQQHOVH " # $ % & '( )*'(,+.- Ingen uddannelse 42, Erhvervsfaglig uddannelse 51, Kort videregående uddannelse 3, Mellemlang videregående uddannelse 1, Bachelorer 0, Lang videregående uddannelse 0, I alt Nedenfor vil de enkelte segmenter blive beskrevet nærmere. 6HJPHQW Segment 1 er de personer der ingen erhvervsuddannelse har og som varetager arbejdsopgaver der alene forudsætter færdigheder der svarer til 1-6 års samlet skolegang, altså helt entydigt ufaglært arbejde. Dette segment er hermed en central målgruppe for AMU-uddannelserne, da de både har behov for en grundlæggende uddannelse og for løbende efteruddannelse. Segmentet består samlet af personer, hvilket er godt 11 procent af den samlede AMU-målgruppe. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnN QRJDOGHU år år år år år I alt Mæ nd Kvinder I alt Der er lidt flere mænd end kvinder i segmentet (56 % mænd og 44 % kvinder), lige som segmentet er domineret af de årige, jf. ovenstående tabel. Figur 2 viser at segment 1 i sammenligning med den samlede AMU-målgruppe har en noget anderledes aldersfordeling. Der er således flere ældre i segment 1 end der er i den samlede AMU-målgruppe. 32/ )LJXU$OGHUVIRUGHOLQJ D C BA >?@ 12/ 0/ 1./ :4536; :46.6; <78 92=:45=2=:7 8 EGF2H I;FJ.K 0 LNMO H 8QP5RR FJ 14

15 S Figur 3 nedenfor viser videre at der er en forholdsvis tydelig forskel på aldersstrukturen hos henholdsvis mændene og kvinderne i segment 1. Det er således 35 % af mændene der er over 45 år, mens det er 47% af kvinderne der er over 45 år. Det er således karakteristisk ved segment 1 at der er markant flere kvinder over 45 år end der er i den samlede målgruppe. )LJXU. QVRJDOGHUVIRUGHOLQJLVHJPHQW W S VS US T.S U2SXU W;YZ U[:XV WYZ V2[X W2W;YZ W [:X5[2[ YZ [2\:X5\2\ Y5Z ]*^`_ a bdc e _ af Z Segment 1 er bl.a. defineret ved at personerne ikke har en erhvervsuddannelse. Tabel 5 herunder viser at segment 1 er domineret af personer der alene har grundskolen som højest afsluttede uddannelse. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnK MHVWDIVOXWWHGHXGGDQQHOVH " # $ % & '( )*'(,+.- Grundskole 86, Almengymnasial 10, Erhvervsgymnasial 2, I alt 100, Der er således ikke ret mange i segment 1 der er studenter der ikke er kommet videre. Den del af segment 1 der således er unge studenter der uden videre hjælp kan formodes at klare sig videre i uddannelsessystemet, er således forholdsvis lille. Det er hermed karakteristisk, at der i segmentet ikke er ret mange unge, der endnu ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse og som kunne forventes at få sit uddannelsesbehov opfyldt gennem denne. Segmentet er derimod domineret af de ældre der alene har en grundskoleuddannelse, en gruppe der sandsynligvis ikke vil påbegynde en erhvervsuddannelse, og som derfor vil være meget afhængige af AMUuddannelserne for at få en grundlæggende uddannelse. 15

16 De arbejdsfunktioner personerne i segment 1 varetager, er altovervejende inden for rengøring, renovation, bud- og vagttjeneste samt telefon og dørsalg, jf. tabellen nedenfor. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnDUEHMGVIXQNWLRQHU Procent Antal Andet arbejde 15, Rengørings- og renovationsarbejde, bud- og vagttjeneste samt telefon- og dørsalg mv. 46, Medhjæ lp inden for landbrug, gartneri, fiskeri og skovbrug 3, Manuelt arbejde inden for bygge- og anlæ gssektoren, transportsektoren samt fremstillingsvirksomhed 34, I alt 100, Det er således næsten halvdelen af personerne i segment 1 der varetager rengøringsarbejde mv. Det manuelle arbejde inden for bygge- og anlægsområdet samt inden for transport- og industriområdet har dog også en vis betydning inden for segment 1, og det er således godt en tredjedel af personerne i segment 1 der varetager denne type arbejde. Hovedparten af personerne i segment 1 er beskæftiget inden for de offentlige og private serviceydelser, jf. tabellen nedenfor. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnEUDQFKH Procent Antal Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 3, Fremstilling 10, Energi- og vandforsyning 0, Bygge- og anlæ gsvirksomhed 9, Handel, hotel og restauration 13, Transport, og telekommunikation 9, Finansiering og forretningsservice 16, Offentlige og personlige tjenesteydelser 34, Uoplyst 0,0 7 I alt 100, De varetager således typisk arbejde inden for fx sundhedsvæsnet og de sociale institutioner samt inden for renovation og forlystelser. Herudover er der en forholdsvis stor gruppe der er beskæftiget inden for finansierings- og forretningsservice (dvs. fx inden for rengøring ) samt inden for handel, hotel og restaurationsområdet. Samlet er det således en meget betydelig andel af segment 1 der er beskæftiget inden for serviceerhvervene. Der er således kun knap 11 procent af segment 1 der er beskæftiget inden for fremstillingsområdet, primært inden for jern- og metalindustrien. 6HJPHQW Segment 2 består af de personer som udfører arbejdsopgaver der ikke kræver formelle færdigheder udover 1-6 års samlet skolegang, men til forskel fra segment 1 har de en afsluttet erhvervsuddannelse. Baggrunden for at de ikke anvender deres erhvervsuddannelse i deres arbejde kan skyldes at uddannelsen er forældet eller at de af forskellige årsager har beskæftigelse i job hvor de ikke bruger deres uddannelse. 16

17 g Der er i alt personer i segment 2 hvilket svarer til 6,3 % af den samlede AMU-målgruppe. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnN QRJDOGHU år år år år år I alt Mæ nd Kvinder I alt Hovedparten, 69%, er mænd og i forhold til den samlede AMU-målgruppe er der en mindre overvægt af midaldrende og ældre, og markant færre helt unge hvilket fremgår af figur 4. )LJXU$OGHUVIRUGHOLQJ k g jg ig h g ig*l2i k*mn i.opl2j k*mn j.opl kk*mn k oploo mn orq<l2q q m2n s tu v<tw x i y{z< u n,}~~ tw Af tabel 9 fremgår det at knap 90% af personerne i segment 2 har en erhvervsfaglig uddannelse. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnK MHVWDIVOXWWHWXGGDQQHOVH Procent Antal Erhvervsfaglig 88,9% Korte videregående 4,4% Mellemlange videregående 3,7% Bachelorer 1,7% Lange videregående 1,4% Figur 5 viser forskellene i aldersstrukturen mellem mænd og kvinder i segment 2. Heraf ses det at der er relativt flere ældre end yngre kvinder. I grove træk tegner der sig et billede af segment 2 som består af få unge, især unge kvinder, og der er en overvægt af mænd. )LJXU. QVRJDOGHUVIRUGHOLQJLVHJPHQW ƒ Ž Œ Š 2 2 2: ƒ; 2 : 5 ƒ;. ƒ2ƒ ƒ 5 2 2ˆ: ˆ.ˆ * d 17

18 " Af disse lidt over personer, har to tredjedele en uddannelse inden for et af de tre hovedområder: handel og kontor, bygge og anlæg eller jern og metal. En fjerdedel af de personer, der har en erhvervsuddannelse de ikke bruger, er uddannet indenfor handel og kontor. 7DEHO 6HJPHQWDQWDOOHWDISHUVRQHU PHGHQHUKYHUYVIDJOLJXGGDQQHOVHLQGHQ IRUGH WUHVW UVWHKRYHGRPUnGHU # š. 2&r# œž,+ÿ- Ÿ< +.' ' & - œž&g ;š $r 2& $ # & )*'(,+.- Handel og kontor Bygge og anlæ g Jern og metal Af tabel 10 fremgår det at de arbejdsfunktioner personerne inden for segment 2 udfører, primært er servicearbejde som rengørings- og renovationsarbejde, og vagttjeneste mv. og manuelt arbejde inden for bygge- og anlæg, transport, samt fremstillingsvirksomheder. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWHIWHUDUEHMGVIXQNWLRQHU +.- ( # $ % & '( Andet arbejde ,3% Rengørings- og renovationsarbejde, bud- og vagttjeneste samt telefon- og dørsalg ,4% mv. Medhjæ lp inden for landbrug, gartneri, fiskeri og skovbrug ,5% Manuelt arbejde inden for bygge- og anlæ gssektoren, transportsektoren samt fremstillingsvirksomhed ,8% I alt ,0% Dermed adskiller det arbejde personerne i segment 2 udfører, sig ikke væsentligt fra personerne i segment 1. Vi ser samme ligheder mellem segment 1 og 2 mht. fordeling på brancher. I segment 2 er der, som det fremgår af tabel 12, ligeledes en stor gruppe indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser, og en stor andel er beskæftiget i serviceerhvervene. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnEUDQFKH Procent Antal Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 4,7% Fremstilling 13,4% Energi- og vandforsyning 1,0% 828 Bygge- og anlæ gsvirksomhed 9,9% Handel, hotel og restauration 14,7% Transport, og telekommunikation 9,2% Finansiering og forretningsservice 15,8% Offentlige og personlige tjenesteydelser 31,3% Uoplyst 0,0% 3 I alt 100% Det er således kun 32,5% af personerne i segment 2 der arbejder inden for brancherne fremstilling, byggeog anlægsvirksomhed og transport, og telekommunikation der traditionelt er brancheområder med megen uddannelsesaktivitet på AMU-uddannelserne. 18

19 Ä 6HJPHQW Segment 3 er defineret ved de personer der ikke har nogen formel erhvervskompetencegivende uddannelse, men som varetager opgaver der forudsætter færdigheder på grundniveau. I segment 3 er der personer - dvs. 31,6% af AMU-målgruppen. Gruppen er umiddelbart interessant for AMU idet de både kvalifikations- og forståelsesmæssigt ikke vil have et fuldt fagligt niveau ift. de jobs de varetager. AMUuddannelserne vil give denne gruppe mulighed for at gå "meriteringsvejen", hvor de kan tage netop de AMU-uddannelser der supplerer deres uformelle kvalifikationer og evt. tidligere uddannelse, for at de kan blive faglærte. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnN QRJDOGHU år år år år år I alt Mæ nd Kvinder I alt Figur 6 viser at de unge mellem 20 og 24 år udgør 23% af personerne i segment, hvilket er markant højere end de 13,1% aldersgruppen udgør af den samlede AMU-målgruppe. Det skyldes bl.a. at unge der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse og er i praktik vil indgå i denne gruppe. )LJXU$OGHUVIRUGHOLQJ µ ² ³ «ª ª < 2ª < ª. * 2«< «*. <. * p r±< ± ±* ¹ º.»¼<º½ ¾ «À:Á»,Âà à º½ I modsætning til de øvrige segmenter er der i en lille overvægt af kvinder - 45,6% af personerne i segment 3 er mænd og 54,4% er kvinder. Aldersstrukturen fordelt på de to køn i figur 7 viser at knap halvdelen (48,3%) af mændene er under 35 år hvor 43,3% af kvinderne i segment 3 der er under 35 år. )LJXU. QVRJDOGHUVIRUGHOLQJLVHJPHQW Ô Ó ÒÑ Î ÏÐ È Ä Ç2Ä Æ2Ä ÅÄ Æ2Ä:É Æ ÈÊË Æ2Ì:É Ç È;ÊË Ç2Ì:É È.È;ÊË È Ì:É Ì.Ì Ê Ë Ì2Í:É Í.Í Ê Ë Õ*Ö` Ø ÙdÚ5Û ØÜ Ë 19

20 Omkring personer, eller 3 ud af 4 personer i segment 3, har kun afsluttet hvad der svarer til en folkeskole, dvs. indtil 9 års skolegang (se tabel 14), på trods af at deres arbejde i princippet forudsætter færdigheder på grundniveau, dvs. indtil 12 års skolegang. Det vil især være denne gruppe som kan have behov for en opkvalificering inden for AMU-systemet. Sammenlignet med segment 1 er uddannelsesniveauet i segment 3 noget højere. Knap en fjerdedel (24,9%) af personerne i segment 3 har enten afsluttet en erhvervs- eller almengymnasial uddannelse hvilket stort set er det dobbelte af segment 1 hvor 13,3% har afsluttet uddannelser på samme niveau. På trods af at de gymnasiale uddannelser ikke er erhvervsrettede, giver de tilsyneladende kompetencer, der i et vist omfang er anvendelige i arbejdsfunktioner, hvor der formelt kræves en erhvervsuddannelse. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnK MHVWDIVOXWWHGHXGGDQQHOVH " # $% & '( )<'2(Q+- Grundskole 75,1% Almengymnasial 16,7% Erhvervsgymnasial 8,2% i alt 100,0% Det fremgår af tabellen nedenfor hvilke arbejdsfunktioner personerne i segment 3 udfører. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnDUEHMGVIXQNWLRQHU Procent Antal Kontorarbejde 0,0% 92 Internt kontorarbejde 21,1% Kontorarbejde med kundebetjening 2,8% Salgs-, service- og omsorgsarbejde 0,0% 187 Service- og omsorgsarbejde 27,6% Salgsarbejde 7,5% Håndvæ rkspræ get arbejde 1,1% Arbejde med råstofudvinding og bygningshåndvæ rk 5,0% Metal- og maskinarbejde 5,2% Præ cisionshåndvæ rk, grafisk arbejde og lign. 0,9% Andet håndvæ rkspræ get arbejde 1,7% Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlæ gsarbejde 2,8% Arbejde med stationæ re procesanlæ g 1,2% Betjening af industrimaskiner 15,0% Transport- og anlæ gsarbejde 8,1% De arbejdsfunktioner som primært varetages af personer i segment 3, er service- og omsorgsarbejde, som knap 28% udfører, internt kontorarbejde (21,1%) og betjening af industrimaskiner som 15% arbejder med. Der er meget få som laver håndværkspræget arbejde hvilket skyldes at de faglige krav til formel uddannelse traditionelt er meget udtalte i disse arbejdsfunktioner. 20