'RNXPHQWDWLRQ $08DNWLYLWHWHU PnOJUXSSHQRJGHQQHVDQYHQGHOVHDI $08NXUVHUL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "'RNXPHQWDWLRQ $08DNWLYLWHWHU PnOJUXSSHQRJGHQQHVDQYHQGHOVHDI $08NXUVHUL"

Transkript

1 'RNXPHQWDWLRQ $08DNWLYLWHWHU PnOJUXSSHQRJGHQQHVDQYHQGHOVHDI $08NXUVHUL /2 $XJXVW 1

2 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater AMU-aktivteter set i forhold til den samlede voksenuddannelsesaktivitet Hvordan afgrænses AMU-målgruppen? Den samlede AMU-målgruppe Fire segmenter i AMU-målgruppen Segment Segment Segment Segment De arbejdsledige også en del af AMU-målgruppen AMU-deltagerne Antal kurser Kursuslængde Deltagelse i to på hinanden følgende år Arbejdsmarkedstilknytning blandt deltagerne Uddannelsesbaggrund blandt deltagerne Arbejdsfunktioner blandt deltagerne Branchetilknytning blandt deltagerne Bilagstabeller

3 ,QGOHGQLQJ LO har fået udarbejdet dette notat af Oxford Insight til brug for LO s aktuelle arbejde med at udvikle og præcisere Arbejdsmarkedsuddannelsernes profil i det fremtidige voksenuddannelsesudbud. Notatet er blevet udarbejdet på baggrund af dels det tilgængelige materiale i Undervisningsministeriet, dels et par notater udarbejdet af Oxford Insight på baggrund af en række særkørsler på Danmarks Statistik. Notatet består af tre dele: For det første en kort beskrivelse af det samlede voksenuddannelsesudbud som AMU er placeret ind i. I denne sammenhæng forsøges også angivet en generel profil for deltagerne i AMU-aktiviteter sammenlignet med de øvrige voksenuddannelsestilbud, som især retter sig mod voksne på arbejdsmarkedet (VUC og Åbenuddannelse på erhvervsskolerne). Denne del af notatet bygger på UVM s offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik. For det andet gennemføres en beskrivelse af AMU-målgruppen og forskellige segmenter i denne for at give et udgangspunkt for den overordnede arbejdsmarkedspolitisk diskussion af behovet for AMU. Denne del af notatet er baseret på registerbaserede oplysninger og har primært fokus på den beskæftigede del af AMU-målgruppen. Der findes ingen helt entydig beskrivelse af AMU-målgruppen, der umiddelbart kan bruges i en statistisk opgørelse over gruppens omfang som den, der er præsenteret i dette notat. På denne baggrund er der, som en del af denne analyse foretaget en operationalisering af den foreliggende målgruppebeskrivelse, således at det har været muligt at tilvejebringe en beskrivelse af målgruppens omfang samt at differentiere mellem forskellige segmenter i denne. Arbejdsledige er kun beskrevet meget summarisk i denne beskrivelse af AMU-målgruppen. For det tredje beskrives personers deltagelse i AMU-kurser i Denne del af notatet er baseret på en registerkørsel fra Danmarks Statistik, som beskriver deltagelse i AMU-uddannelse for enkeltpersoner. Hermed tilvejebringes således bl.a. et billede af KYRUPDQJHpersoner, der deltager i AMU-kurser i løbet af et år, samt LKYLONHWRPIDQJde deltager. Dette er i mange henseender en helt ny type af data til belysning af arbejdsmarkedsuddannelsernes betydning i arbejdsmarkedspolitikken, da der ikke tidligere er offentliggjort detaljeret data om omfanget af personers deltagelse i AMU. I de registeroplysninger, der traditionelt offentliggøres fra AMS (nu Undervisningsministeriet) bruges begrebet "kursister" i offentliggørelsen. En kursist er en deltager på en uddannelse, hvilket betyder, at den samme person kan optræde som flere kursister i løbet af et år. På denne baggrund kan de oplysninger, der præsenteres i dette notat ikke umiddelbart sammenlignes med de, der offentliggøres fra AMS, men de skal ses som et supplement til de traditionelle opgørelser 2. 1 Grunden til, at opgørelsesåret er 1999, er alene, at det er det sidste år, Danmarks Statistik har oplysninger fra. AMS har endnu ikke leveret oplysninger til Danmarks Statistik om årene 2000 og I bilagstabel 5 er der præ senteret en sammenligning mellem de data, LO har fået fra AMS på personniveau for år 2000 og disse tal. 3

4 Endeligt skal man generelt være opmærksom på, at de statistiske oplysninger i de her offentliggjorte opgørelser er underlagt forskellige kraftige påvirkninger af aktuel og kortvarig art. Det gælder f.eks. således forskellige ændringer i lovgivning og bestemmelser vedrørende AMU-aktiviteter og den helt ekstraordinære PC-bruger-kursusaktivitet i Derfor er disse tal kun med til at belyse virkeligheden det er ikke nødvendigvis den fulde sandhed om de aktuelle forhold i arbejdsmarkedsuddannelserne. +RYHGUHVXOWDWHU $08RJGHDQGUHYRNVHQXGGDQQHOVHU Aktiviteterne på voksenuddannelsesområdet er, når det drejer sig om voksne beskæftigede, koncentreret om tre typer af uddannelse: AMU, VUC-uddannelser (primært avu og HF) samt åben uddannelse (især på erhvervsskolerne). Andre typer af uddannelse såsom voksenerhvervsuddannelse fylder væsentligt mindre og f.eks. fritidsundervisning under oplysningsforbundene mv. er heller ikke medtaget her. Af de tværgående beskrivelser fremgår det at AMU i høj grad retter sig imod personer med en erhvervsuddannelse, indenfor bestemte brancher og sektorer, og med en god arbejdsmarkedstilknytning. $08PnOJUXSSHQ Den samlede AMU-målgruppe kan opgøres til ca. 1,3 millioner personer. Denne afgrænsning af målgruppen er dog meget bred, og der kan med fordel beskrives en række segmenter inden for målgruppen: 6HJPHQW: er personer, der ingen erhvervsuddannelse har, og som ikke varetager arbejdsfunktioner der indikerer at de har erhvervet erhvervskompetencer, de bruger i deres arbejde. Disse personer vil både have behov for AMU for at sikre en grunduddannelse samt for løbende efteruddannelse. 6HJPHQW: er personer, der har en erhvervsuddannelse, men som ikke bruger den i deres arbejde. Det kan skyldes at uddannelsen er forældet eller at de af forskellige årsager har beskæftigelse i job hvor de ikke bruger deres uddannelse. Disse personer vil sandsynligvis have behov for en "ny" grunduddannelse, og de vil herudover også have behov for løbende efteruddannelse. 6HJPHQW: er personer, der ingen formel erhvervskompetencegivende uddannelse har, men som varetager opgaver der forudsætter færdigheder på grundniveau. Disse personer har et lidt mindre behov end de der findes i segment 1 da de på trods af den manglende erhvervsuddannelse varetager job der forudsætter færdigheder svarende til grundniveau. Hermed har de ikke et akut behov for en "grunduddannelse", men de vil dog på længere sigt kunne få behov for en grunduddannelse samt for løbende efteruddannelse 6HJPHQW: er personer, der har en erhvervsuddannelse, og som varetager arbejdsfunktioner der forudsætter færdigheder på grundniveau. 4

5 De har umiddelbart ikke et behov for en grunduddannelse, men de vil dog have et grundlæggende behov for løbende efteruddannelse. De fire segmenter er kort beskrevet i nedenstående oversigt. 2YHUVLJW.DUDNWHULVWLNDYHGGHILUHVHJPHQWHUL$08PnOJUXSSHQ Segment 1 Segment 2 Segment 3 Segment 4 Hele målgruppen Kort karakteristika i forhold til AMU Behov for både grund og efteruddannelse Behov for "ny" grund- og for efteruddannelse Behov for evt. grunduddannelse samt efteruddannelse Primæ rt behov for efteruddannelse Størrelse, antal Andel af samlet 11 % 6 % 32 % 51 % 100 % Karakteristika - relativt mange kvinder over 45 år - relativt få under 25 år, relativt mange kvinder mellem 45 og 55 år - relativt mange under 25 år - relativt få under 25 år og mange kvinder mellem 25 og 34 år - % under 35 år 35 % 35 % 46 % 28 % 40 % - % over 45 år 40 % 36 % 32 % 35 % 35 % - kønsfordeling 55 % mæ nd 69 % mæ nd 54 % kvinder 52 % mæ nd 52 % mæ nd Behov for grunduddannelse og/eller efteruddannelse Uddannelsessammensæ tning De to primæ re arbejdsfunktioner De to primæ re brancher 9 ud af ti kun grundskole Rengøring, renovation, bud og telefonsalg Manuelt arbejde inden for byggeog anlæ gssektoren, transportsektoren samt fremstillingsvirksomhed Offentlige og personlige tjenesteydelser Finansiering og forretningsservice 9 ud af ti har en erhvervsfaglig uddannelse Rengøring, renovation, bud og telefonsalg Manuelt arbejde inden for byggeog anlæ gssektoren, transportsektoren samt fremstillingsvirksomhed Offentlige og personlige tjenesteydelser Finansiering og forretningsservice Tre fjerdedele kun grundskole Service og omsorgsarbejde, Internt kontorarbejde Offentlige og personlige tjenesteydelser, Fremstilling 9 ud af ti har en erhvervsfaglig uddannelse Internt kontorarbejde, Service og omsorgsarbejde. Offentlige og personlige serviceydelser, Fremstilling, Handel, hotel og restauration, Bygge og anlæ gsbranchen. 43 % har alene grunduddannelse 51 % har en erhvervsuddannelse Service og omsorgsarbejde, Internt kontorarbejde Offentlige og personlige serviceydelser, Fremstilling 'HOWDJHUQHSn$08 Der var i alt personer på AMU-uddannelse i Ud af en samlet målgruppe på op mod 1,3 mio. personer betyder dette, at godt 17 procent af den samlede målgruppe deltog i AMU-uddannelse i Hovedparten af disse personer var på kursus i en uge eller mindre. Således var 59 procent af deltagerne på kursus i 1 5 dage i løbet af året. Kun 20 procent af deltagerne var på kursus i over 2 uger (mere end 10 dage) i løbet af året. 67 procent af de personer, der deltog i AMU-uddannelse, var alene på ét kursus i løbet af året. 19 procent af deltagerne var på to kurser i løbet af året, mens godt én ud af ti var på tre eller flere kurser. 5

6 75 procent af personerne, der var på AMU-uddannelse, deltog i kurser, der højest var 1 uge langt. Det var kun knap 11 procent af deltagerne eller knap personer - der i løbet af 1999 var på et AMU-kursus, der var af mere end 2 ugers varighed. Godt 26 procent af deltagerne i AMU-uddannelse i 1998 eller personer - deltog også i AMUuddannelse i Andelen, der deltog i AMU-uddannelse af mere end to ugers varighed i to på hinanden følgende år, var dog forholdsvis lille. Kun personer deltog i uddannelse af mere end 10 dages omfang begge år, hvilket svarer til, at godt 3 procent af de personer, der deltog i uddannelse i 1998, deltog i over 10 dages uddannelse i begge år. Hovedparten af deltagerne i AMU-uddannelse var beskæftigede personer. I 1999 var det således knap 92 procent af deltagerne, der var beskæftigede. Der var markante forskelle på omfanget af uddannelsen for henholdsvis beskæftigede og ledige. Det gælder således, at 61 procent af de beskæftigede fik 1-5 dages uddannelse i løbet af 1999, mens kun 17 procent fik over to ugers uddannelse. For de ledige var det kun 34 procent, der fik 1-5 dages uddannelse, mens 42 procent fik over to ugers uddannelse. Det var godt halvdelen af de personer, der var på AMU-uddannelse i 1999, der havde en erhvervsuddannelse som højest afsluttede uddannelse. Den anden dominerende gruppe var personer, der alene havde grundskolen som højest gennemførte uddannelse. Det var således knap 34 procent af personerne, der var på AMU-uddannelse i 1999, der ingen erhvervsuddannelse havde. Det var ca. 16 procent af personerne i målgruppen med grundskoleuddannelse, der deltog i AMUuddannelse i 1999, mens 17 procent af målgruppen med en erhvervsfaglig uddannelse deltog i AMUuddannelse i løbet af Der var en svag tendens til, at jo kortere uddannelsesmæssig baggrund personerne havde, jo længere samlet AMU-deltagelse havde de i De fem arbejdsfunktioner, der dominerede blandt de, der deltog i AMU-uddannelse i 1999 var: kontorarbejde, salg, service og omsorg, håndværkspræget arbejde, proces- og maskinoperatør, samt andet arbejde. Det var over 20 procent af målgruppen inden for proces- og maskinoperatør området, der deltog i AMUuddannelse i Det var ca. samme andel inden for området andet arbejde (fx rengøring, renovation, bud- og vagttjeneste samt telefon- og dørsalg), mens andelen af målgruppen, der varetog håndværkspræget arbejde og kontorarbejde, der deltog i AMU-uddannelse i 1999, var lidt mindre. Den del af målgruppen, der varetog salg, service og omsorgsarbejde, deltog mindst i AMU-uddannelse, og kun godt 8 procent af denne målgruppe deltog i Samlet set peger analysen på, at AMU havde forholdsvis godt fat i den del af AMU-målgruppen, der varetager arbejde, der har en grunduddannelse og varetager arbejde der alene kræver forudsætninger på grundniveau. Det var således en forholdsvis stor andel af denne gruppe, der deltog i AMU-uddannelse i løbet af et år (ca. 20 procent), og i sammenligning med de øvrige deltog de i uddannelse af længere varighed. Det var beskæftigede inden for jern- og metal, der var den største gruppe inden for deltagerne i AMUuddannelser i Det var således godt 14 procent af alle, der deltog i AMU-uddannelser i 1999, der var beskæftiget inden for jern- og metalområdet. Tre andre brancheområder havde hver ca. 7 procent af deltagerne. Det var "post- og telekommunikation", "offentlig administration" og "sociale institutioner". 6

7 Der var en meget stor deltagelse blandt målgruppen inden for post- og telekommunikation, og næsten halvdelen af målgruppen deltog i Også inden for jern og metal samt inden for offentlige institutioner deltog en stor del af målgruppen. 26 procent af målgruppen inden for jern- og metal deltog, og 22 procent af målgruppen inden for offentlige institutioner deltog. Inden for de øvrige fem brancher var andelen af målgruppen, der deltog, noget mere beskeden. Det var således kun mellem 8 og 16 procent af målgruppen inden for de øvrige brancher, der deltog i AMUuddannelse i AMU-uddannelserne har tilsyneladende særligt godt fat i en branche som jern og metal. Det er således både en høj andel af målgruppen inden for området, der har været på uddannelse, og deltagerne beskæftiget inden for jern- og metalområdet har også typisk været på AMU-uddannelse i længere tid. Godt 20 procent af deltagerne inden for jern og metal har således været på uddannelse i over 10 dage. $08DNWLYWHWHULIRUKROGWLOGHQVDPOHGHYRNVHQXGGDQQHOVHVDNWLYLWHW $NWLYLWHWHUQHSnYRNVHQXGGDQQHOVHVRPUnGHW²RSJMRUWLnUVHOHYHU Den samlede aktivitet i den offentlige voksen- og efteruddannelse var i 1999 ca årselever. Heri indgår en række områder, vi ikke har inddraget i dette materiale f.eks. dag- og folkehøjskoler, dansk som andetsprog, etc. Tabel 4.1. Årselever 1998, 1999 og 2000 AMU VUC (avu) VUC (hf) Åben Uddannelse (erhvervsskoler) På åben uddannelse (erhvervsskoler og SOSU-skoler) er aktiviteten faldet voldsomt, bl.a. som følge af en drastisk nedgang i deltagelsen på PC-brugeruddannelsen (hvor aktiviteten i 1998 og til dels 1999 var usædvanlig høj). Det store fald i aktiviteten på AMU-uddannelser skyldes bl.a. en begrænsning af lediges muligheder for at deltage i AMU samt indførelsen af tilskudsrammer. Deltagernes uddannelsesbaggrund og arbejdsmarkedsstatus Da der er betydelige forskelle i det faglige udgangspunkt på de forskellige voksenuddannelsestilbud, retter de sig også til forskellige grupper med forskellige uddannelsesmæssige forudsætninger. 3 Dette kapitel er hentet fra UVM s publikation Voksenuddannelse i tal fra januar

8 Tabel 4.2. Uddannelsesbaggrund for deltagerne ved voksenuddannelser 1999 $08 98&DYX 98&KI Åben Uddannelse (erhvervsskoler) *UXQGVNROH 35,2% 45,9% 34,4% 12,8% $OPJ\PXGG 3,7% 2,9% 17,4% 5,0% (XG 53,1% 37,2% 28,5% 59%.98 5,1% 3,4% 5,0% 7,8% 098 2,4% 9,0% 11,2% 11,7% /98 0,7% 1,6% 3,4% 4,5%,DOW Kilde: Danmarks Statistik På daghøjskoler og de almene voksenuddannelser har ca. halvdelen af deltagere ingen uddannelse ud over grundskolen. På hf-enkeltfag findes den største andel af højtuddannede deltagere. Næsten 20% på hf-e har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. På højskoler udgør denne gruppe kun 4%, på AMU 8%, og på daghøjskoler 10%. På AMU har 53% af deltagerne en erhvervsuddannelse, og på åben uddannelse på erhvervsskoler har knap 60% en erhvervsuddannelse (se tabel 4.2). Gennemgående for disse uddannelser er, at de i høj grad er erhvervsrettede og består af forholdsvis kortvarige forløb. I tabel 4.3 er deltagere i arbejde fordelt efter arbejdsstedets ejerforhold. De offentligt ansatte fordeler sig forholdsvis jævnt ud over de forskellige voksenuddannelsestilbud, mens de privat ansatte er koncentreret på åben uddannelse og på AMU-uddannelser. Tabel 4.3. Deltagere fordelt efter arbejdsstedets ejerforhold 1999 $08 98&$98 98&KI cehq8ggdqqhovh HUKYHUYVVNROHU 2IIHQWODQVDWWH 33,8% 46,3% 47,3% 16,6% 3ULYDWDQVDWWH 58,1% 49,8% 47,4% 79,8% YULJH 8,1% 3,9% 5,2% 3,5% $OOH Det samme mønster går igen, hvis man ser på arbejdsstedets branche (se tabel 4.4). For åben uddannelse gælder det specielt, at der er relativt mange deltagere fra den finansielle sektor formentlig knyttet til den meget store aktivitet på PC-bruger-kurserne. AMU tiltrækker i langt højere grad end de øvrige kurser deltagere fra industrien, bl.a. fordi der udbydes en række grunduddannelser inden for disse fag. Inddrager man endvidere arbejdsstedets størrelse (tabel 4.5.) ses det, at det som i tidligere undersøgelser beskrevet, er de store arbejdspladser, der har den største anvendelse af AMU. 8

9 Tabel 4.4. Deltagere fordelt efter branche $08 98&$98 98&KI cehqxggdqqqho VHHUKYHUYVVNR OHU /DQGEURJILVNHUL 2,3% 2,4% 1,5% 1,5%,QGXVWUL 26,0% 15,2% 8,1% 20,7% %\JJHRJDQO J 4,8% 2,9% 1,6% 3,1% +DQGHORJUHVWDXUDW. 11,9% 11,2% 15,3% 21,0% 7UDQVSRJNRPP 12,2% 4,3% 2,0% 5,7% )LQDQVRJIRUUHWQ 5,5% 8,4% 10,5% 36,6% 2IISHUVWMHQVWHVWH\G 37,3% 55,6% 61,0% 11,4%,DOW Note: Deltagere uden branche er ikke med i tabellen Kilde: Danmarks Statistik Nedenfor i afsnit 11 er der en grundigere beskrivelse af branchetilhørsforholdene på baggrund af en selvstændig undersøgelse via en kørsel hos Danmarks Statistik Tabel 4.5. Deltagerne fordelt efter arbejdsstedets størrelse 1999 $08 98&$98 98&KI cehqxggdqqhovh HUKYHUYVVNROHU EHVN 7,5% 7,3% 6,0% 8,3% EHVN1 15,5% 19,7% 22,0% 23,1% EHVN 17,3% 20,5% 20,7% 19,4% EHVN 18,5% 22,1% 19,9% 14,8% EHVN 12,9% 11,1% 10,9% 14,2% EHVN 14,2% 9,2% 9,2% 10,5% EHVN 14,2% 10,2% 11,3% 9,7% $OOH Note: Deltagere hvis arbejdssted ikke kan placeres ud fra antal beskæftigede tæller ikke med. Kilde: Danmarks Statistik 9

10 'HOWDJHUQHVLQGNRPVWIRUKROG 51% af deltagerne på AMU i 1999 havde året før en bruttoindkomst på kr. (se tabel 4.6). Tallet hænger sammen med at 71% af deltagerne på AMU var i beskæftigelse. Tabel 4.6. Bruttoindkomst 1998 for deltagere i 1999 $08 98&DYX 98&KI cehqxggdqqhovh HUKYHUYVVNROHU 8QGHU 3,4% 17,7% 27,1% 5,6% 29,8% 44,2% 39,8% 26,4% 51,1% 27,6% 23,0% 40,7% 12,6% 7,9% 7,5% 18,0% 2,0% 1,6% 1,5% 5,7% 1,0% 1,0% 1,1% 3,6%,DOW Kilde: Danmarks Statistik +YRUGDQDIJU QVHV$08PnOJUXSSHQ" Set i lyset af at formålet med arbejdsmarkedsuddannelserne er at: vedligeholde, udbygge og forbedre arbejdsstyrkens erhvervskvalifikationer, så de stemmer overens med behovet på arbejdsmarkedet afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på kortere sigt, og medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på længere sigt ved blandt andet at bidrage til at ikke faglærte opnår faglært status, kan målgruppen for AMU-kurserne med rette fastlægges til alle de personer der er ansat i stillinger hvor de varetager opgaver som AMU-kurserne er rettet mod, samt personer der søger beskæftigelse inden for disse stillinger. Denne målgruppeafgrænsning tilgodeser, at der for alle grupper på arbejdsmarkedet (i dette tilfælde de grupper der varetager opgaver som AMU-kurserne "ruster" dem til at varetage) vil være et løbende behov for uddannelsesdeltagelse. I statistiske termer kan målgruppen således beskrives som personer der varetager arbejdsfunktioner der forudsætter færdigheder til og med grundniveau 4 inden for de områder som AMU er rettet imod. Da der er en nedre aldersgrænse på 20 år i AMU-målgruppens beskrivelse, må denne også medtages i denne opgørelse. Arbejdsfunktionerne beskrives udfra oplysninger om de arbejdsfunktioner der varetages i jobbet og de I UGLJKHGHUjobbet forudsætter. Det skal understreges at der i beskrivelsen af forudsætninger ikke bruges oplysninger om formel erhvervsrettet uddannelse. Det betyder at færdigheder, som er nødvendige for at varetage de arbejdsfunktioner der er forbundet med en given beskæftigelse, ikke udelukkende kan erhver- 4 Dette er arbejde der forudsæ tter fæ rdigheder der svarer til højest 12 års samlet uddannelse (inklusive folkeskolen). For en oversigt over disse arbejdsfunktioner se "Introduktion til DISCO-88 "på 10

11 ves gennem formel uddannelse, men at færdighederne kan være erhvervet gennem uformel oplæring og erfaring. De to grupper af job/ arbejdsfunktioner der er brugt i definitionen af målgruppen, er arbejdsfunktioner der forudsætter færdigheder enten i gruppe 1 eller gruppe 2, jf. nedenstående afgrænsning: Gruppe 1: Grundskoleniveau I (1-6 klasse) - XGHQXGGDQQHOVH Gruppe 2: Grundskoleniveau II - Gymnasialt niveau II (til og med 12. uddannelsesår) - I UGLJKHGHU SnJUXQGQLYHDX Arbejdsfunktionerne i gruppe 1 er hermed ikke særligt krævende, og vil i meget høj grad stemme overens med det der generelt kaldes "ufaglært" arbejde. Arbejdsfunktionerne i gruppe 2 udgør en forholdsvis heterogen gruppe af job. En række af de jobfunktioner der er indeholdt i gruppe 2, er job som fx truckfører og kranfører hvor færdighederne typisk er tilvejebragt gennem deltagelse i et eller flere AMU-kurser, mens der også er job som fx murer eller elektriker. Personer der varetager arbejdsfunktioner der forudsætter færdigheder på grundniveau, kan hermed ikke siges alle at varetage faglært arbejde (i den forstand at der forudsættes færdigheder på faglært niveau), men arbejdsfunktionerne kræver typisk en form for kvalificering udover folkeskoleniveauet. 'HQVDPOHGH$08PnOJUXSSH En beskrivelse af målgruppen med udgangspunkt i denne afgrænsning 5 giver en samlet AMU-målgruppe på ca.1,3 mio. personer, jf. tabellen nedenfor. 7DEHO$08PnOJUXSSHQ Arbejdsfunktion Procent Antal Kontorarbejde 21, Salg, service og omsorgsarbejde 25, Håndvæ rkspræ get arbejde 20, Proces- og maskinoperatør 14, Andet 17, I alt Note: I tabellen er kun medtaget personer for hvem der er oplysninger om deres højest gennemførte uddannelse. I alt er der ca personer beskæ ftiget med disse arbejdsfunktioner hvorom der ingen uddannelsesoplysninger er. 5 I præ ciseringen af målgruppen må der arbejdes med en nedre aldersgræ nse på 20 år, da denne aldersgræ nse er anført i AMU's formålsparagraf. 11

12 AMU-målgruppen er karakteriseret ved at der er lidt flere mænd (52%) end kvinder (48%) samt en aldersfordeling der stort set ligner den samlede gruppe af beskæftigede i aldersgruppen år. Der er dog lidt færre årige og lidt flere årige i AMU-målgruppen end der er blandt alle beskæftigede, jf. figuren nedenfor (Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Se i bilagstabel 1 for de absolutte tal.) 3URFHQW )LJXU$OGHUVIRUGHOLQJL$08PnOJUXSSHQRJEODQGWDOOH EHVN IWLJHGHnULJHnU nu nu nu nu nu %HVNLDOW $08JUXSSHQ )LUHVHJPHQWHUL$08PnOJUXSSHQ Den ovenfor præsenterede målgruppeafgrænsning er i praksis være meget bred, og det kan være relevant at differentiere mellem forskellige segmenter i målgruppen. En sådan segmentering af målgruppen kan udarbejdes med udgangspunkt i oplysninger om arbejdsstyrkens IRUPHOOH HUKYHUYVUHWWHGH XGGDQQHOVH og de DUEHMGVIXQNWLRQHU GH YDUHWDJHU, jf. nedenstående oversigt. 2YHUVLJW)LUHVHJPHQWHUL$08PnOJUXSSHQ Arbejdsfunktioner der alene forudsæ tter på grundskoleniveau I Arbejdsfunktioner der forudsæ tter fæ rdigheder fra grundskoleniveau II til og med gymnasialt niveau II! Ingen erhvervsuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse, videregående samt uoplyst Segment 1 Segment 2 Segment 3 Segment 4 Ovenstående opdeling af de beskæftigede i fire segmenter i forhold til deres særlige karakteristika som målgruppe for AMU-uddannelserne er baseret på en beskrivelse af deres grunduddannelse samt de færdigheder som forudsættes i deres aktuelle beskæftigelse. De arbejdsfunktioner der er medtaget i opgørelsen, er de samme arbejdsfunktioner som er brugt ovenfor. Det er arbejdsfunktioner der enten forudsætter færdigheder svarende til kategorien "uden uddannelse" eller færdigheder der svarer til "grundniveau", jf. ovenfor. 12

13 Hermed tager denne beskrivelse af AMU-målgruppen udgangspunkt dels i oplysninger om personernes formelle uddannelse, dels de færdigheder de har behov for i deres aktuelle job. Segmenteringen af AMU-målgruppen er fortaget med udgangspunkt i overvejelser om hvilket formål AMU-deltagelse har for den enkelte. En række af AMU-kurserne har karakter af at være en form for "grunduddannelse" for ikke-faglærte, mens andre AMU-kurser i højere grad er rettet mod en efteruddannelse, dels af personer med en grundlæggende AMU-uddannelse, dels af personer med en erhvervsuddannelse eller lignende uddannelse. Med udgangspunkt i disse overvejelser samt om overvejelserne om færdigheder og formel uddannelse kan de fire delpopulationer i AMU-målgruppen beskrives på følgende måde: 6HJPHQW: er personer, der ingen erhvervsuddannelse har og som ikke varetager arbejdsfunktioner der indikerer at de har erhvervet erhvervskompetencer de bruger i deres arbejde. Disse personer vil både have behov for AMU for at sikre en grunduddannelse samt for løbende efteruddannelse. 6HJPHQW: er personer, der har en erhvervsuddannelse, men som ikke bruger den i deres arbejde. Det kan skyldes at uddannelsen er forældet eller at de af forskellige årsager har beskæftigelse i job hvor de ikke bruger deres uddannelse. Disse personer vil sandsynligvis have behov for en "ny" grunduddannelse, og de vil herudover også have behov for løbende efteruddannelse. 6HJPHQW: er personer, der ingen formel erhvervskompetencegivende uddannelse har, men som varetager opgaver der forudsætter færdigheder på grundniveau. Disse personer har et lidt andet behov end de, der findes i segment 1, da de på trods af den manglende erhvervsuddannelse varetager job, der forudsætter en færdigheder svarende til grundniveau. Hermed har de ikke et akut behov for en "grunduddannelse", men de vil dog på længere sigt kunne få behov for en grunduddannelse samt for løbende efteruddannelse 6HJPHQW: er personer, der har en erhvervsuddannelse og som varetager arbejdsfunktioner, der forudsætter færdigheder på grundniveau. De har umiddelbart ikke et behov for en grunduddannelse (men kan dog have dette behov, jf. diskussionen om de færdigheder der forudsættes for at have færdigheder på grundniveau), men de vil dog have et grundlæggende behov for efteruddannelse. De fire segmenter har meget forskellig størrelse, jf. tabellen nedenfor. 7DEHO$08PnOJUXSSHQVILUHVHJPHQWHU Procent Antal Segment 1 11, Segment 2 6, Segment 3 31, Segment 4 50, I alt Segment 4, de personer der har en erhvervsuddannelse samt varetager arbejde der forudsætter færdigheder på grundniveau, er det klart største segment og udgør over halvdelen af den samlede AMU-målgruppe. Det er personer, der primært har behov for AMU i efteruddannelses øjemed og ikke til at sikre en grunduddannelse. Det næststørste segment er segment 3, hvilket er de personer, der ingen formel erhvervskompetencegivende uddannelse har, men som varetager opgaver, der forudsætter færdigheder på grundniveau. 13

14 / Segment 1, udgør godt 11% af den samlede målgruppe, mens segment 2, der er personer der har en erhvervsuddannelse, men som ikke bruger den i deres arbejde, kun udgør ca. 6% af målgruppen. I forhold til uddannelsesbaggrund er AMU-målgruppen forholdsvis sammensat, idet der er 43% der alene har en grundskole uddannelse, mens godt halvdelen har en erhvervsfaglig uddannelse og knap 6 % en videregående uddannelse, jf. tabellen nedenfor. 7DEHO$08PnOJUXSSHQIRUGHOWSnK MHVWDIVOXWWHGHXGGDQQHOVH " # $ % & '( )*'(,+.- Ingen uddannelse 42, Erhvervsfaglig uddannelse 51, Kort videregående uddannelse 3, Mellemlang videregående uddannelse 1, Bachelorer 0, Lang videregående uddannelse 0, I alt Nedenfor vil de enkelte segmenter blive beskrevet nærmere. 6HJPHQW Segment 1 er de personer der ingen erhvervsuddannelse har og som varetager arbejdsopgaver der alene forudsætter færdigheder der svarer til 1-6 års samlet skolegang, altså helt entydigt ufaglært arbejde. Dette segment er hermed en central målgruppe for AMU-uddannelserne, da de både har behov for en grundlæggende uddannelse og for løbende efteruddannelse. Segmentet består samlet af personer, hvilket er godt 11 procent af den samlede AMU-målgruppe. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnN QRJDOGHU år år år år år I alt Mæ nd Kvinder I alt Der er lidt flere mænd end kvinder i segmentet (56 % mænd og 44 % kvinder), lige som segmentet er domineret af de årige, jf. ovenstående tabel. Figur 2 viser at segment 1 i sammenligning med den samlede AMU-målgruppe har en noget anderledes aldersfordeling. Der er således flere ældre i segment 1 end der er i den samlede AMU-målgruppe. 32/ )LJXU$OGHUVIRUGHOLQJ D C BA 12/ 0/ 1./ :4536; :46.6; <78 92=:45=2=:7 8 EGF2H I;FJ.K 0 LNMO H 8QP5RR FJ 14

15 S Figur 3 nedenfor viser videre at der er en forholdsvis tydelig forskel på aldersstrukturen hos henholdsvis mændene og kvinderne i segment 1. Det er således 35 % af mændene der er over 45 år, mens det er 47% af kvinderne der er over 45 år. Det er således karakteristisk ved segment 1 at der er markant flere kvinder over 45 år end der er i den samlede målgruppe. )LJXU. QVRJDOGHUVIRUGHOLQJLVHJPHQW W S VS US T.S U2SXU W;YZ U[:XV WYZ V2[X W2W;YZ W [:X5[2[ YZ [2\:X5\2\ Y5Z ]*^`_ a bdc e _ af Z Segment 1 er bl.a. defineret ved at personerne ikke har en erhvervsuddannelse. Tabel 5 herunder viser at segment 1 er domineret af personer der alene har grundskolen som højest afsluttede uddannelse. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnK MHVWDIVOXWWHGHXGGDQQHOVH " # $ % & '( )*'(,+.- Grundskole 86, Almengymnasial 10, Erhvervsgymnasial 2, I alt 100, Der er således ikke ret mange i segment 1 der er studenter der ikke er kommet videre. Den del af segment 1 der således er unge studenter der uden videre hjælp kan formodes at klare sig videre i uddannelsessystemet, er således forholdsvis lille. Det er hermed karakteristisk, at der i segmentet ikke er ret mange unge, der endnu ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse og som kunne forventes at få sit uddannelsesbehov opfyldt gennem denne. Segmentet er derimod domineret af de ældre der alene har en grundskoleuddannelse, en gruppe der sandsynligvis ikke vil påbegynde en erhvervsuddannelse, og som derfor vil være meget afhængige af AMUuddannelserne for at få en grundlæggende uddannelse. 15

16 De arbejdsfunktioner personerne i segment 1 varetager, er altovervejende inden for rengøring, renovation, bud- og vagttjeneste samt telefon og dørsalg, jf. tabellen nedenfor. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnDUEHMGVIXQNWLRQHU Procent Antal Andet arbejde 15, Rengørings- og renovationsarbejde, bud- og vagttjeneste samt telefon- og dørsalg mv. 46, Medhjæ lp inden for landbrug, gartneri, fiskeri og skovbrug 3, Manuelt arbejde inden for bygge- og anlæ gssektoren, transportsektoren samt fremstillingsvirksomhed 34, I alt 100, Det er således næsten halvdelen af personerne i segment 1 der varetager rengøringsarbejde mv. Det manuelle arbejde inden for bygge- og anlægsområdet samt inden for transport- og industriområdet har dog også en vis betydning inden for segment 1, og det er således godt en tredjedel af personerne i segment 1 der varetager denne type arbejde. Hovedparten af personerne i segment 1 er beskæftiget inden for de offentlige og private serviceydelser, jf. tabellen nedenfor. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnEUDQFKH Procent Antal Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 3, Fremstilling 10, Energi- og vandforsyning 0, Bygge- og anlæ gsvirksomhed 9, Handel, hotel og restauration 13, Transport, og telekommunikation 9, Finansiering og forretningsservice 16, Offentlige og personlige tjenesteydelser 34, Uoplyst 0,0 7 I alt 100, De varetager således typisk arbejde inden for fx sundhedsvæsnet og de sociale institutioner samt inden for renovation og forlystelser. Herudover er der en forholdsvis stor gruppe der er beskæftiget inden for finansierings- og forretningsservice (dvs. fx inden for rengøring ) samt inden for handel, hotel og restaurationsområdet. Samlet er det således en meget betydelig andel af segment 1 der er beskæftiget inden for serviceerhvervene. Der er således kun knap 11 procent af segment 1 der er beskæftiget inden for fremstillingsområdet, primært inden for jern- og metalindustrien. 6HJPHQW Segment 2 består af de personer som udfører arbejdsopgaver der ikke kræver formelle færdigheder udover 1-6 års samlet skolegang, men til forskel fra segment 1 har de en afsluttet erhvervsuddannelse. Baggrunden for at de ikke anvender deres erhvervsuddannelse i deres arbejde kan skyldes at uddannelsen er forældet eller at de af forskellige årsager har beskæftigelse i job hvor de ikke bruger deres uddannelse. 16

17 g Der er i alt personer i segment 2 hvilket svarer til 6,3 % af den samlede AMU-målgruppe. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnN QRJDOGHU år år år år år I alt Mæ nd Kvinder I alt Hovedparten, 69%, er mænd og i forhold til den samlede AMU-målgruppe er der en mindre overvægt af midaldrende og ældre, og markant færre helt unge hvilket fremgår af figur 4. )LJXU$OGHUVIRUGHOLQJ k g jg ig h g ig*l2i k*mn i.opl2j k*mn j.opl kk*mn k oploo mn orq<l2q q m2n s tu v<tw x i y{z< u n,}~~ tw Af tabel 9 fremgår det at knap 90% af personerne i segment 2 har en erhvervsfaglig uddannelse. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnK MHVWDIVOXWWHWXGGDQQHOVH Procent Antal Erhvervsfaglig 88,9% Korte videregående 4,4% Mellemlange videregående 3,7% Bachelorer 1,7% Lange videregående 1,4% Figur 5 viser forskellene i aldersstrukturen mellem mænd og kvinder i segment 2. Heraf ses det at der er relativt flere ældre end yngre kvinder. I grove træk tegner der sig et billede af segment 2 som består af få unge, især unge kvinder, og der er en overvægt af mænd. )LJXU. QVRJDOGHUVIRUGHOLQJLVHJPHQW ƒ Ž Œ Š 2 2 2: ƒ; 2 : 5 ƒ;. ƒ2ƒ ƒ 5 2 2ˆ: ˆ.ˆ * d 17

18 " Af disse lidt over personer, har to tredjedele en uddannelse inden for et af de tre hovedområder: handel og kontor, bygge og anlæg eller jern og metal. En fjerdedel af de personer, der har en erhvervsuddannelse de ikke bruger, er uddannet indenfor handel og kontor. 7DEHO 6HJPHQWDQWDOOHWDISHUVRQHU PHGHQHUKYHUYVIDJOLJXGGDQQHOVHLQGHQ IRUGH WUHVW UVWHKRYHGRPUnGHU # š. 2&r# œž,+ÿ- Ÿ< +.' ' & - œž&g ;š $r 2& $ # & )*'(,+.- Handel og kontor Bygge og anlæ g Jern og metal Af tabel 10 fremgår det at de arbejdsfunktioner personerne inden for segment 2 udfører, primært er servicearbejde som rengørings- og renovationsarbejde, og vagttjeneste mv. og manuelt arbejde inden for bygge- og anlæg, transport, samt fremstillingsvirksomheder. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWHIWHUDUEHMGVIXQNWLRQHU +.- ( # $ % & '( Andet arbejde ,3% Rengørings- og renovationsarbejde, bud- og vagttjeneste samt telefon- og dørsalg ,4% mv. Medhjæ lp inden for landbrug, gartneri, fiskeri og skovbrug ,5% Manuelt arbejde inden for bygge- og anlæ gssektoren, transportsektoren samt fremstillingsvirksomhed ,8% I alt ,0% Dermed adskiller det arbejde personerne i segment 2 udfører, sig ikke væsentligt fra personerne i segment 1. Vi ser samme ligheder mellem segment 1 og 2 mht. fordeling på brancher. I segment 2 er der, som det fremgår af tabel 12, ligeledes en stor gruppe indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser, og en stor andel er beskæftiget i serviceerhvervene. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnEUDQFKH Procent Antal Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 4,7% Fremstilling 13,4% Energi- og vandforsyning 1,0% 828 Bygge- og anlæ gsvirksomhed 9,9% Handel, hotel og restauration 14,7% Transport, og telekommunikation 9,2% Finansiering og forretningsservice 15,8% Offentlige og personlige tjenesteydelser 31,3% Uoplyst 0,0% 3 I alt 100% Det er således kun 32,5% af personerne i segment 2 der arbejder inden for brancherne fremstilling, byggeog anlægsvirksomhed og transport, og telekommunikation der traditionelt er brancheområder med megen uddannelsesaktivitet på AMU-uddannelserne. 18

19 Ä 6HJPHQW Segment 3 er defineret ved de personer der ikke har nogen formel erhvervskompetencegivende uddannelse, men som varetager opgaver der forudsætter færdigheder på grundniveau. I segment 3 er der personer - dvs. 31,6% af AMU-målgruppen. Gruppen er umiddelbart interessant for AMU idet de både kvalifikations- og forståelsesmæssigt ikke vil have et fuldt fagligt niveau ift. de jobs de varetager. AMUuddannelserne vil give denne gruppe mulighed for at gå "meriteringsvejen", hvor de kan tage netop de AMU-uddannelser der supplerer deres uformelle kvalifikationer og evt. tidligere uddannelse, for at de kan blive faglærte. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnN QRJDOGHU år år år år år I alt Mæ nd Kvinder I alt Figur 6 viser at de unge mellem 20 og 24 år udgør 23% af personerne i segment, hvilket er markant højere end de 13,1% aldersgruppen udgør af den samlede AMU-målgruppe. Det skyldes bl.a. at unge der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse og er i praktik vil indgå i denne gruppe. )LJXU$OGHUVIRUGHOLQJ µ ² ³ «ª ª < 2ª < ª. * 2«< «*. <. * p r±< ± ±* ¹ º.»¼<º½ ¾ «À:Á»,Âà à º½ I modsætning til de øvrige segmenter er der i en lille overvægt af kvinder - 45,6% af personerne i segment 3 er mænd og 54,4% er kvinder. Aldersstrukturen fordelt på de to køn i figur 7 viser at knap halvdelen (48,3%) af mændene er under 35 år hvor 43,3% af kvinderne i segment 3 der er under 35 år. )LJXU. QVRJDOGHUVIRUGHOLQJLVHJPHQW Ô Ó ÒÑ Î ÏÐ È Ä Ç2Ä Æ2Ä ÅÄ Æ2Ä:É Æ ÈÊË Æ2Ì:É Ç È;ÊË Ç2Ì:É È.È;ÊË È Ì:É Ì.Ì Ê Ë Ì2Í:É Í.Í Ê Ë Õ*Ö` Ø ÙdÚ5Û ØÜ Ë 19

20 Omkring personer, eller 3 ud af 4 personer i segment 3, har kun afsluttet hvad der svarer til en folkeskole, dvs. indtil 9 års skolegang (se tabel 14), på trods af at deres arbejde i princippet forudsætter færdigheder på grundniveau, dvs. indtil 12 års skolegang. Det vil især være denne gruppe som kan have behov for en opkvalificering inden for AMU-systemet. Sammenlignet med segment 1 er uddannelsesniveauet i segment 3 noget højere. Knap en fjerdedel (24,9%) af personerne i segment 3 har enten afsluttet en erhvervs- eller almengymnasial uddannelse hvilket stort set er det dobbelte af segment 1 hvor 13,3% har afsluttet uddannelser på samme niveau. På trods af at de gymnasiale uddannelser ikke er erhvervsrettede, giver de tilsyneladende kompetencer, der i et vist omfang er anvendelige i arbejdsfunktioner, hvor der formelt kræves en erhvervsuddannelse. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnK MHVWDIVOXWWHGHXGGDQQHOVH " # $% & '( )<'2(Q+- Grundskole 75,1% Almengymnasial 16,7% Erhvervsgymnasial 8,2% i alt 100,0% Det fremgår af tabellen nedenfor hvilke arbejdsfunktioner personerne i segment 3 udfører. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnDUEHMGVIXQNWLRQHU Procent Antal Kontorarbejde 0,0% 92 Internt kontorarbejde 21,1% Kontorarbejde med kundebetjening 2,8% Salgs-, service- og omsorgsarbejde 0,0% 187 Service- og omsorgsarbejde 27,6% Salgsarbejde 7,5% Håndvæ rkspræ get arbejde 1,1% Arbejde med råstofudvinding og bygningshåndvæ rk 5,0% Metal- og maskinarbejde 5,2% Præ cisionshåndvæ rk, grafisk arbejde og lign. 0,9% Andet håndvæ rkspræ get arbejde 1,7% Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlæ gsarbejde 2,8% Arbejde med stationæ re procesanlæ g 1,2% Betjening af industrimaskiner 15,0% Transport- og anlæ gsarbejde 8,1% De arbejdsfunktioner som primært varetages af personer i segment 3, er service- og omsorgsarbejde, som knap 28% udfører, internt kontorarbejde (21,1%) og betjening af industrimaskiner som 15% arbejder med. Der er meget få som laver håndværkspræget arbejde hvilket skyldes at de faglige krav til formel uddannelse traditionelt er meget udtalte i disse arbejdsfunktioner. 20

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper

- Målgruppeanalyse af HAKL s målgrupper 1 Sammenfatning AMU-systemet spiller en væsentlig rolle gennem udbud af efteruddannelse, for at udvikle og udbygge arbejdsmarkedsrelaterede kompetencer hos primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse Uddannelsesaktivitet for voksne Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse, 2010/02 Uddannelsesaktivitet for voksne Udgivet

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Faglærte på arbejdsmarkedet

Faglærte på arbejdsmarkedet 2 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Faglærte på arbejdsmarkedet 3.1 Indledning og sammenfatning... side 89 3.2 Udbud af faglært arbejdskraft... side 9 3.3 Færre faglærte fremover... side 93 3.4 Faglærtes arbejdsmarkedstilknytning...

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

Kommenterede bilagstabeller

Kommenterede bilagstabeller Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141

Læs mere

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede

Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Hjemmeservice - En analyse af de beskæftigede Sammenfatning Denne analyse af -ordningen i 1997 beskæftiger sig med udbudssiden i, det vil sige -virksomhederne og især virksomhedernes ejere og deres ansatte.

Læs mere

Uddannelse til ledige virker

Uddannelse til ledige virker 13-1245 - Mela - 17.12.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Uddannelse til ledige virker Det virker, at opkvalificere de forsikrede ledige, når de modtager en ordinær efter og

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked

AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked AMU sikrer et fleksibelt arbejdsmarked Når der skal efteruddannes i bygge- og anlægsbranchen, er fokus rettet imod medarbejdere, der kommer fra andre brancher - og jo yngre de er, jo mere uddannelse modtager

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE GENTOFTE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE HØJE TÅSTRUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LEJRE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE KØGE KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober 2014.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RINGSTED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE RUDERSDAL KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE BALLERUP KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx

- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Næstved Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE NÆSTVED KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Varde August 2006 Indhold Særtræk, styrker og svagheder Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Særlige kendetegn

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Ophørsskema til projektdeltagerne Skemaet udfyldes af deltageren Introduktion Dette ophørsskema skal udfyldes af alle deltagere på projekter,

Læs mere

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere.

Langdistancependlere er i højere grad mænd, personer med en lang videregående uddannelse og topledere. A nalys e Langdistancependlere Af Nadja Christine Andersen Denne analyse belyser, hvilke karakteristika langdistancependlere har og om deres pendlingsmønstre er vedvarende over tid er langdistancependling

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012 Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Spansk

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere