'RNXPHQWDWLRQ $08DNWLYLWHWHU PnOJUXSSHQRJGHQQHVDQYHQGHOVHDI $08NXUVHUL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "'RNXPHQWDWLRQ $08DNWLYLWHWHU PnOJUXSSHQRJGHQQHVDQYHQGHOVHDI $08NXUVHUL"

Transkript

1 'RNXPHQWDWLRQ $08DNWLYLWHWHU PnOJUXSSHQRJGHQQHVDQYHQGHOVHDI $08NXUVHUL /2 $XJXVW 1

2 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH 1. Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater AMU-aktivteter set i forhold til den samlede voksenuddannelsesaktivitet Hvordan afgrænses AMU-målgruppen? Den samlede AMU-målgruppe Fire segmenter i AMU-målgruppen Segment Segment Segment Segment De arbejdsledige også en del af AMU-målgruppen AMU-deltagerne Antal kurser Kursuslængde Deltagelse i to på hinanden følgende år Arbejdsmarkedstilknytning blandt deltagerne Uddannelsesbaggrund blandt deltagerne Arbejdsfunktioner blandt deltagerne Branchetilknytning blandt deltagerne Bilagstabeller

3 ,QGOHGQLQJ LO har fået udarbejdet dette notat af Oxford Insight til brug for LO s aktuelle arbejde med at udvikle og præcisere Arbejdsmarkedsuddannelsernes profil i det fremtidige voksenuddannelsesudbud. Notatet er blevet udarbejdet på baggrund af dels det tilgængelige materiale i Undervisningsministeriet, dels et par notater udarbejdet af Oxford Insight på baggrund af en række særkørsler på Danmarks Statistik. Notatet består af tre dele: For det første en kort beskrivelse af det samlede voksenuddannelsesudbud som AMU er placeret ind i. I denne sammenhæng forsøges også angivet en generel profil for deltagerne i AMU-aktiviteter sammenlignet med de øvrige voksenuddannelsestilbud, som især retter sig mod voksne på arbejdsmarkedet (VUC og Åbenuddannelse på erhvervsskolerne). Denne del af notatet bygger på UVM s offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik. For det andet gennemføres en beskrivelse af AMU-målgruppen og forskellige segmenter i denne for at give et udgangspunkt for den overordnede arbejdsmarkedspolitisk diskussion af behovet for AMU. Denne del af notatet er baseret på registerbaserede oplysninger og har primært fokus på den beskæftigede del af AMU-målgruppen. Der findes ingen helt entydig beskrivelse af AMU-målgruppen, der umiddelbart kan bruges i en statistisk opgørelse over gruppens omfang som den, der er præsenteret i dette notat. På denne baggrund er der, som en del af denne analyse foretaget en operationalisering af den foreliggende målgruppebeskrivelse, således at det har været muligt at tilvejebringe en beskrivelse af målgruppens omfang samt at differentiere mellem forskellige segmenter i denne. Arbejdsledige er kun beskrevet meget summarisk i denne beskrivelse af AMU-målgruppen. For det tredje beskrives personers deltagelse i AMU-kurser i Denne del af notatet er baseret på en registerkørsel fra Danmarks Statistik, som beskriver deltagelse i AMU-uddannelse for enkeltpersoner. Hermed tilvejebringes således bl.a. et billede af KYRUPDQJHpersoner, der deltager i AMU-kurser i løbet af et år, samt LKYLONHWRPIDQJde deltager. Dette er i mange henseender en helt ny type af data til belysning af arbejdsmarkedsuddannelsernes betydning i arbejdsmarkedspolitikken, da der ikke tidligere er offentliggjort detaljeret data om omfanget af personers deltagelse i AMU. I de registeroplysninger, der traditionelt offentliggøres fra AMS (nu Undervisningsministeriet) bruges begrebet "kursister" i offentliggørelsen. En kursist er en deltager på en uddannelse, hvilket betyder, at den samme person kan optræde som flere kursister i løbet af et år. På denne baggrund kan de oplysninger, der præsenteres i dette notat ikke umiddelbart sammenlignes med de, der offentliggøres fra AMS, men de skal ses som et supplement til de traditionelle opgørelser 2. 1 Grunden til, at opgørelsesåret er 1999, er alene, at det er det sidste år, Danmarks Statistik har oplysninger fra. AMS har endnu ikke leveret oplysninger til Danmarks Statistik om årene 2000 og I bilagstabel 5 er der præ senteret en sammenligning mellem de data, LO har fået fra AMS på personniveau for år 2000 og disse tal. 3

4 Endeligt skal man generelt være opmærksom på, at de statistiske oplysninger i de her offentliggjorte opgørelser er underlagt forskellige kraftige påvirkninger af aktuel og kortvarig art. Det gælder f.eks. således forskellige ændringer i lovgivning og bestemmelser vedrørende AMU-aktiviteter og den helt ekstraordinære PC-bruger-kursusaktivitet i Derfor er disse tal kun med til at belyse virkeligheden det er ikke nødvendigvis den fulde sandhed om de aktuelle forhold i arbejdsmarkedsuddannelserne. +RYHGUHVXOWDWHU $08RJGHDQGUHYRNVHQXGGDQQHOVHU Aktiviteterne på voksenuddannelsesområdet er, når det drejer sig om voksne beskæftigede, koncentreret om tre typer af uddannelse: AMU, VUC-uddannelser (primært avu og HF) samt åben uddannelse (især på erhvervsskolerne). Andre typer af uddannelse såsom voksenerhvervsuddannelse fylder væsentligt mindre og f.eks. fritidsundervisning under oplysningsforbundene mv. er heller ikke medtaget her. Af de tværgående beskrivelser fremgår det at AMU i høj grad retter sig imod personer med en erhvervsuddannelse, indenfor bestemte brancher og sektorer, og med en god arbejdsmarkedstilknytning. $08PnOJUXSSHQ Den samlede AMU-målgruppe kan opgøres til ca. 1,3 millioner personer. Denne afgrænsning af målgruppen er dog meget bred, og der kan med fordel beskrives en række segmenter inden for målgruppen: 6HJPHQW: er personer, der ingen erhvervsuddannelse har, og som ikke varetager arbejdsfunktioner der indikerer at de har erhvervet erhvervskompetencer, de bruger i deres arbejde. Disse personer vil både have behov for AMU for at sikre en grunduddannelse samt for løbende efteruddannelse. 6HJPHQW: er personer, der har en erhvervsuddannelse, men som ikke bruger den i deres arbejde. Det kan skyldes at uddannelsen er forældet eller at de af forskellige årsager har beskæftigelse i job hvor de ikke bruger deres uddannelse. Disse personer vil sandsynligvis have behov for en "ny" grunduddannelse, og de vil herudover også have behov for løbende efteruddannelse. 6HJPHQW: er personer, der ingen formel erhvervskompetencegivende uddannelse har, men som varetager opgaver der forudsætter færdigheder på grundniveau. Disse personer har et lidt mindre behov end de der findes i segment 1 da de på trods af den manglende erhvervsuddannelse varetager job der forudsætter færdigheder svarende til grundniveau. Hermed har de ikke et akut behov for en "grunduddannelse", men de vil dog på længere sigt kunne få behov for en grunduddannelse samt for løbende efteruddannelse 6HJPHQW: er personer, der har en erhvervsuddannelse, og som varetager arbejdsfunktioner der forudsætter færdigheder på grundniveau. 4

5 De har umiddelbart ikke et behov for en grunduddannelse, men de vil dog have et grundlæggende behov for løbende efteruddannelse. De fire segmenter er kort beskrevet i nedenstående oversigt. 2YHUVLJW.DUDNWHULVWLNDYHGGHILUHVHJPHQWHUL$08PnOJUXSSHQ Segment 1 Segment 2 Segment 3 Segment 4 Hele målgruppen Kort karakteristika i forhold til AMU Behov for både grund og efteruddannelse Behov for "ny" grund- og for efteruddannelse Behov for evt. grunduddannelse samt efteruddannelse Primæ rt behov for efteruddannelse Størrelse, antal Andel af samlet 11 % 6 % 32 % 51 % 100 % Karakteristika - relativt mange kvinder over 45 år - relativt få under 25 år, relativt mange kvinder mellem 45 og 55 år - relativt mange under 25 år - relativt få under 25 år og mange kvinder mellem 25 og 34 år - % under 35 år 35 % 35 % 46 % 28 % 40 % - % over 45 år 40 % 36 % 32 % 35 % 35 % - kønsfordeling 55 % mæ nd 69 % mæ nd 54 % kvinder 52 % mæ nd 52 % mæ nd Behov for grunduddannelse og/eller efteruddannelse Uddannelsessammensæ tning De to primæ re arbejdsfunktioner De to primæ re brancher 9 ud af ti kun grundskole Rengøring, renovation, bud og telefonsalg Manuelt arbejde inden for byggeog anlæ gssektoren, transportsektoren samt fremstillingsvirksomhed Offentlige og personlige tjenesteydelser Finansiering og forretningsservice 9 ud af ti har en erhvervsfaglig uddannelse Rengøring, renovation, bud og telefonsalg Manuelt arbejde inden for byggeog anlæ gssektoren, transportsektoren samt fremstillingsvirksomhed Offentlige og personlige tjenesteydelser Finansiering og forretningsservice Tre fjerdedele kun grundskole Service og omsorgsarbejde, Internt kontorarbejde Offentlige og personlige tjenesteydelser, Fremstilling 9 ud af ti har en erhvervsfaglig uddannelse Internt kontorarbejde, Service og omsorgsarbejde. Offentlige og personlige serviceydelser, Fremstilling, Handel, hotel og restauration, Bygge og anlæ gsbranchen. 43 % har alene grunduddannelse 51 % har en erhvervsuddannelse Service og omsorgsarbejde, Internt kontorarbejde Offentlige og personlige serviceydelser, Fremstilling 'HOWDJHUQHSn$08 Der var i alt personer på AMU-uddannelse i Ud af en samlet målgruppe på op mod 1,3 mio. personer betyder dette, at godt 17 procent af den samlede målgruppe deltog i AMU-uddannelse i Hovedparten af disse personer var på kursus i en uge eller mindre. Således var 59 procent af deltagerne på kursus i 1 5 dage i løbet af året. Kun 20 procent af deltagerne var på kursus i over 2 uger (mere end 10 dage) i løbet af året. 67 procent af de personer, der deltog i AMU-uddannelse, var alene på ét kursus i løbet af året. 19 procent af deltagerne var på to kurser i løbet af året, mens godt én ud af ti var på tre eller flere kurser. 5

6 75 procent af personerne, der var på AMU-uddannelse, deltog i kurser, der højest var 1 uge langt. Det var kun knap 11 procent af deltagerne eller knap personer - der i løbet af 1999 var på et AMU-kursus, der var af mere end 2 ugers varighed. Godt 26 procent af deltagerne i AMU-uddannelse i 1998 eller personer - deltog også i AMUuddannelse i Andelen, der deltog i AMU-uddannelse af mere end to ugers varighed i to på hinanden følgende år, var dog forholdsvis lille. Kun personer deltog i uddannelse af mere end 10 dages omfang begge år, hvilket svarer til, at godt 3 procent af de personer, der deltog i uddannelse i 1998, deltog i over 10 dages uddannelse i begge år. Hovedparten af deltagerne i AMU-uddannelse var beskæftigede personer. I 1999 var det således knap 92 procent af deltagerne, der var beskæftigede. Der var markante forskelle på omfanget af uddannelsen for henholdsvis beskæftigede og ledige. Det gælder således, at 61 procent af de beskæftigede fik 1-5 dages uddannelse i løbet af 1999, mens kun 17 procent fik over to ugers uddannelse. For de ledige var det kun 34 procent, der fik 1-5 dages uddannelse, mens 42 procent fik over to ugers uddannelse. Det var godt halvdelen af de personer, der var på AMU-uddannelse i 1999, der havde en erhvervsuddannelse som højest afsluttede uddannelse. Den anden dominerende gruppe var personer, der alene havde grundskolen som højest gennemførte uddannelse. Det var således knap 34 procent af personerne, der var på AMU-uddannelse i 1999, der ingen erhvervsuddannelse havde. Det var ca. 16 procent af personerne i målgruppen med grundskoleuddannelse, der deltog i AMUuddannelse i 1999, mens 17 procent af målgruppen med en erhvervsfaglig uddannelse deltog i AMUuddannelse i løbet af Der var en svag tendens til, at jo kortere uddannelsesmæssig baggrund personerne havde, jo længere samlet AMU-deltagelse havde de i De fem arbejdsfunktioner, der dominerede blandt de, der deltog i AMU-uddannelse i 1999 var: kontorarbejde, salg, service og omsorg, håndværkspræget arbejde, proces- og maskinoperatør, samt andet arbejde. Det var over 20 procent af målgruppen inden for proces- og maskinoperatør området, der deltog i AMUuddannelse i Det var ca. samme andel inden for området andet arbejde (fx rengøring, renovation, bud- og vagttjeneste samt telefon- og dørsalg), mens andelen af målgruppen, der varetog håndværkspræget arbejde og kontorarbejde, der deltog i AMU-uddannelse i 1999, var lidt mindre. Den del af målgruppen, der varetog salg, service og omsorgsarbejde, deltog mindst i AMU-uddannelse, og kun godt 8 procent af denne målgruppe deltog i Samlet set peger analysen på, at AMU havde forholdsvis godt fat i den del af AMU-målgruppen, der varetager arbejde, der har en grunduddannelse og varetager arbejde der alene kræver forudsætninger på grundniveau. Det var således en forholdsvis stor andel af denne gruppe, der deltog i AMU-uddannelse i løbet af et år (ca. 20 procent), og i sammenligning med de øvrige deltog de i uddannelse af længere varighed. Det var beskæftigede inden for jern- og metal, der var den største gruppe inden for deltagerne i AMUuddannelser i Det var således godt 14 procent af alle, der deltog i AMU-uddannelser i 1999, der var beskæftiget inden for jern- og metalområdet. Tre andre brancheområder havde hver ca. 7 procent af deltagerne. Det var "post- og telekommunikation", "offentlig administration" og "sociale institutioner". 6

7 Der var en meget stor deltagelse blandt målgruppen inden for post- og telekommunikation, og næsten halvdelen af målgruppen deltog i Også inden for jern og metal samt inden for offentlige institutioner deltog en stor del af målgruppen. 26 procent af målgruppen inden for jern- og metal deltog, og 22 procent af målgruppen inden for offentlige institutioner deltog. Inden for de øvrige fem brancher var andelen af målgruppen, der deltog, noget mere beskeden. Det var således kun mellem 8 og 16 procent af målgruppen inden for de øvrige brancher, der deltog i AMUuddannelse i AMU-uddannelserne har tilsyneladende særligt godt fat i en branche som jern og metal. Det er således både en høj andel af målgruppen inden for området, der har været på uddannelse, og deltagerne beskæftiget inden for jern- og metalområdet har også typisk været på AMU-uddannelse i længere tid. Godt 20 procent af deltagerne inden for jern og metal har således været på uddannelse i over 10 dage. $08DNWLYWHWHULIRUKROGWLOGHQVDPOHGHYRNVHQXGGDQQHOVHVDNWLYLWHW $NWLYLWHWHUQHSnYRNVHQXGGDQQHOVHVRPUnGHW²RSJMRUWLnUVHOHYHU Den samlede aktivitet i den offentlige voksen- og efteruddannelse var i 1999 ca årselever. Heri indgår en række områder, vi ikke har inddraget i dette materiale f.eks. dag- og folkehøjskoler, dansk som andetsprog, etc. Tabel 4.1. Årselever 1998, 1999 og 2000 AMU VUC (avu) VUC (hf) Åben Uddannelse (erhvervsskoler) På åben uddannelse (erhvervsskoler og SOSU-skoler) er aktiviteten faldet voldsomt, bl.a. som følge af en drastisk nedgang i deltagelsen på PC-brugeruddannelsen (hvor aktiviteten i 1998 og til dels 1999 var usædvanlig høj). Det store fald i aktiviteten på AMU-uddannelser skyldes bl.a. en begrænsning af lediges muligheder for at deltage i AMU samt indførelsen af tilskudsrammer. Deltagernes uddannelsesbaggrund og arbejdsmarkedsstatus Da der er betydelige forskelle i det faglige udgangspunkt på de forskellige voksenuddannelsestilbud, retter de sig også til forskellige grupper med forskellige uddannelsesmæssige forudsætninger. 3 Dette kapitel er hentet fra UVM s publikation Voksenuddannelse i tal fra januar

8 Tabel 4.2. Uddannelsesbaggrund for deltagerne ved voksenuddannelser 1999 $08 98&DYX 98&KI Åben Uddannelse (erhvervsskoler) *UXQGVNROH 35,2% 45,9% 34,4% 12,8% $OPJ\PXGG 3,7% 2,9% 17,4% 5,0% (XG 53,1% 37,2% 28,5% 59%.98 5,1% 3,4% 5,0% 7,8% 098 2,4% 9,0% 11,2% 11,7% /98 0,7% 1,6% 3,4% 4,5%,DOW Kilde: Danmarks Statistik På daghøjskoler og de almene voksenuddannelser har ca. halvdelen af deltagere ingen uddannelse ud over grundskolen. På hf-enkeltfag findes den største andel af højtuddannede deltagere. Næsten 20% på hf-e har en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. På højskoler udgør denne gruppe kun 4%, på AMU 8%, og på daghøjskoler 10%. På AMU har 53% af deltagerne en erhvervsuddannelse, og på åben uddannelse på erhvervsskoler har knap 60% en erhvervsuddannelse (se tabel 4.2). Gennemgående for disse uddannelser er, at de i høj grad er erhvervsrettede og består af forholdsvis kortvarige forløb. I tabel 4.3 er deltagere i arbejde fordelt efter arbejdsstedets ejerforhold. De offentligt ansatte fordeler sig forholdsvis jævnt ud over de forskellige voksenuddannelsestilbud, mens de privat ansatte er koncentreret på åben uddannelse og på AMU-uddannelser. Tabel 4.3. Deltagere fordelt efter arbejdsstedets ejerforhold 1999 $08 98&$98 98&KI cehq8ggdqqhovh HUKYHUYVVNROHU 2IIHQWODQVDWWH 33,8% 46,3% 47,3% 16,6% 3ULYDWDQVDWWH 58,1% 49,8% 47,4% 79,8% YULJH 8,1% 3,9% 5,2% 3,5% $OOH Det samme mønster går igen, hvis man ser på arbejdsstedets branche (se tabel 4.4). For åben uddannelse gælder det specielt, at der er relativt mange deltagere fra den finansielle sektor formentlig knyttet til den meget store aktivitet på PC-bruger-kurserne. AMU tiltrækker i langt højere grad end de øvrige kurser deltagere fra industrien, bl.a. fordi der udbydes en række grunduddannelser inden for disse fag. Inddrager man endvidere arbejdsstedets størrelse (tabel 4.5.) ses det, at det som i tidligere undersøgelser beskrevet, er de store arbejdspladser, der har den største anvendelse af AMU. 8

9 Tabel 4.4. Deltagere fordelt efter branche $08 98&$98 98&KI cehqxggdqqqho VHHUKYHUYVVNR OHU /DQGEURJILVNHUL 2,3% 2,4% 1,5% 1,5%,QGXVWUL 26,0% 15,2% 8,1% 20,7% %\JJHRJDQO J 4,8% 2,9% 1,6% 3,1% +DQGHORJUHVWDXUDW. 11,9% 11,2% 15,3% 21,0% 7UDQVSRJNRPP 12,2% 4,3% 2,0% 5,7% )LQDQVRJIRUUHWQ 5,5% 8,4% 10,5% 36,6% 2IISHUVWMHQVWHVWH\G 37,3% 55,6% 61,0% 11,4%,DOW Note: Deltagere uden branche er ikke med i tabellen Kilde: Danmarks Statistik Nedenfor i afsnit 11 er der en grundigere beskrivelse af branchetilhørsforholdene på baggrund af en selvstændig undersøgelse via en kørsel hos Danmarks Statistik Tabel 4.5. Deltagerne fordelt efter arbejdsstedets størrelse 1999 $08 98&$98 98&KI cehqxggdqqhovh HUKYHUYVVNROHU EHVN 7,5% 7,3% 6,0% 8,3% EHVN1 15,5% 19,7% 22,0% 23,1% EHVN 17,3% 20,5% 20,7% 19,4% EHVN 18,5% 22,1% 19,9% 14,8% EHVN 12,9% 11,1% 10,9% 14,2% EHVN 14,2% 9,2% 9,2% 10,5% EHVN 14,2% 10,2% 11,3% 9,7% $OOH Note: Deltagere hvis arbejdssted ikke kan placeres ud fra antal beskæftigede tæller ikke med. Kilde: Danmarks Statistik 9

10 'HOWDJHUQHVLQGNRPVWIRUKROG 51% af deltagerne på AMU i 1999 havde året før en bruttoindkomst på kr. (se tabel 4.6). Tallet hænger sammen med at 71% af deltagerne på AMU var i beskæftigelse. Tabel 4.6. Bruttoindkomst 1998 for deltagere i 1999 $08 98&DYX 98&KI cehqxggdqqhovh HUKYHUYVVNROHU 8QGHU 3,4% 17,7% 27,1% 5,6% 29,8% 44,2% 39,8% 26,4% 51,1% 27,6% 23,0% 40,7% 12,6% 7,9% 7,5% 18,0% 2,0% 1,6% 1,5% 5,7% 1,0% 1,0% 1,1% 3,6%,DOW Kilde: Danmarks Statistik +YRUGDQDIJU QVHV$08PnOJUXSSHQ" Set i lyset af at formålet med arbejdsmarkedsuddannelserne er at: vedligeholde, udbygge og forbedre arbejdsstyrkens erhvervskvalifikationer, så de stemmer overens med behovet på arbejdsmarkedet afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på kortere sigt, og medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på længere sigt ved blandt andet at bidrage til at ikke faglærte opnår faglært status, kan målgruppen for AMU-kurserne med rette fastlægges til alle de personer der er ansat i stillinger hvor de varetager opgaver som AMU-kurserne er rettet mod, samt personer der søger beskæftigelse inden for disse stillinger. Denne målgruppeafgrænsning tilgodeser, at der for alle grupper på arbejdsmarkedet (i dette tilfælde de grupper der varetager opgaver som AMU-kurserne "ruster" dem til at varetage) vil være et løbende behov for uddannelsesdeltagelse. I statistiske termer kan målgruppen således beskrives som personer der varetager arbejdsfunktioner der forudsætter færdigheder til og med grundniveau 4 inden for de områder som AMU er rettet imod. Da der er en nedre aldersgrænse på 20 år i AMU-målgruppens beskrivelse, må denne også medtages i denne opgørelse. Arbejdsfunktionerne beskrives udfra oplysninger om de arbejdsfunktioner der varetages i jobbet og de I UGLJKHGHUjobbet forudsætter. Det skal understreges at der i beskrivelsen af forudsætninger ikke bruges oplysninger om formel erhvervsrettet uddannelse. Det betyder at færdigheder, som er nødvendige for at varetage de arbejdsfunktioner der er forbundet med en given beskæftigelse, ikke udelukkende kan erhver- 4 Dette er arbejde der forudsæ tter fæ rdigheder der svarer til højest 12 års samlet uddannelse (inklusive folkeskolen). For en oversigt over disse arbejdsfunktioner se "Introduktion til DISCO-88 "på 10

11 ves gennem formel uddannelse, men at færdighederne kan være erhvervet gennem uformel oplæring og erfaring. De to grupper af job/ arbejdsfunktioner der er brugt i definitionen af målgruppen, er arbejdsfunktioner der forudsætter færdigheder enten i gruppe 1 eller gruppe 2, jf. nedenstående afgrænsning: Gruppe 1: Grundskoleniveau I (1-6 klasse) - XGHQXGGDQQHOVH Gruppe 2: Grundskoleniveau II - Gymnasialt niveau II (til og med 12. uddannelsesår) - I UGLJKHGHU SnJUXQGQLYHDX Arbejdsfunktionerne i gruppe 1 er hermed ikke særligt krævende, og vil i meget høj grad stemme overens med det der generelt kaldes "ufaglært" arbejde. Arbejdsfunktionerne i gruppe 2 udgør en forholdsvis heterogen gruppe af job. En række af de jobfunktioner der er indeholdt i gruppe 2, er job som fx truckfører og kranfører hvor færdighederne typisk er tilvejebragt gennem deltagelse i et eller flere AMU-kurser, mens der også er job som fx murer eller elektriker. Personer der varetager arbejdsfunktioner der forudsætter færdigheder på grundniveau, kan hermed ikke siges alle at varetage faglært arbejde (i den forstand at der forudsættes færdigheder på faglært niveau), men arbejdsfunktionerne kræver typisk en form for kvalificering udover folkeskoleniveauet. 'HQVDPOHGH$08PnOJUXSSH En beskrivelse af målgruppen med udgangspunkt i denne afgrænsning 5 giver en samlet AMU-målgruppe på ca.1,3 mio. personer, jf. tabellen nedenfor. 7DEHO$08PnOJUXSSHQ Arbejdsfunktion Procent Antal Kontorarbejde 21, Salg, service og omsorgsarbejde 25, Håndvæ rkspræ get arbejde 20, Proces- og maskinoperatør 14, Andet 17, I alt Note: I tabellen er kun medtaget personer for hvem der er oplysninger om deres højest gennemførte uddannelse. I alt er der ca personer beskæ ftiget med disse arbejdsfunktioner hvorom der ingen uddannelsesoplysninger er. 5 I præ ciseringen af målgruppen må der arbejdes med en nedre aldersgræ nse på 20 år, da denne aldersgræ nse er anført i AMU's formålsparagraf. 11

12 AMU-målgruppen er karakteriseret ved at der er lidt flere mænd (52%) end kvinder (48%) samt en aldersfordeling der stort set ligner den samlede gruppe af beskæftigede i aldersgruppen år. Der er dog lidt færre årige og lidt flere årige i AMU-målgruppen end der er blandt alle beskæftigede, jf. figuren nedenfor (Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Se i bilagstabel 1 for de absolutte tal.) 3URFHQW )LJXU$OGHUVIRUGHOLQJL$08PnOJUXSSHQRJEODQGWDOOH EHVN IWLJHGHnULJHnU nu nu nu nu nu %HVNLDOW $08JUXSSHQ )LUHVHJPHQWHUL$08PnOJUXSSHQ Den ovenfor præsenterede målgruppeafgrænsning er i praksis være meget bred, og det kan være relevant at differentiere mellem forskellige segmenter i målgruppen. En sådan segmentering af målgruppen kan udarbejdes med udgangspunkt i oplysninger om arbejdsstyrkens IRUPHOOH HUKYHUYVUHWWHGH XGGDQQHOVH og de DUEHMGVIXQNWLRQHU GH YDUHWDJHU, jf. nedenstående oversigt. 2YHUVLJW)LUHVHJPHQWHUL$08PnOJUXSSHQ Arbejdsfunktioner der alene forudsæ tter på grundskoleniveau I Arbejdsfunktioner der forudsæ tter fæ rdigheder fra grundskoleniveau II til og med gymnasialt niveau II! Ingen erhvervsuddannelse Erhvervsfaglig uddannelse, videregående samt uoplyst Segment 1 Segment 2 Segment 3 Segment 4 Ovenstående opdeling af de beskæftigede i fire segmenter i forhold til deres særlige karakteristika som målgruppe for AMU-uddannelserne er baseret på en beskrivelse af deres grunduddannelse samt de færdigheder som forudsættes i deres aktuelle beskæftigelse. De arbejdsfunktioner der er medtaget i opgørelsen, er de samme arbejdsfunktioner som er brugt ovenfor. Det er arbejdsfunktioner der enten forudsætter færdigheder svarende til kategorien "uden uddannelse" eller færdigheder der svarer til "grundniveau", jf. ovenfor. 12

13 Hermed tager denne beskrivelse af AMU-målgruppen udgangspunkt dels i oplysninger om personernes formelle uddannelse, dels de færdigheder de har behov for i deres aktuelle job. Segmenteringen af AMU-målgruppen er fortaget med udgangspunkt i overvejelser om hvilket formål AMU-deltagelse har for den enkelte. En række af AMU-kurserne har karakter af at være en form for "grunduddannelse" for ikke-faglærte, mens andre AMU-kurser i højere grad er rettet mod en efteruddannelse, dels af personer med en grundlæggende AMU-uddannelse, dels af personer med en erhvervsuddannelse eller lignende uddannelse. Med udgangspunkt i disse overvejelser samt om overvejelserne om færdigheder og formel uddannelse kan de fire delpopulationer i AMU-målgruppen beskrives på følgende måde: 6HJPHQW: er personer, der ingen erhvervsuddannelse har og som ikke varetager arbejdsfunktioner der indikerer at de har erhvervet erhvervskompetencer de bruger i deres arbejde. Disse personer vil både have behov for AMU for at sikre en grunduddannelse samt for løbende efteruddannelse. 6HJPHQW: er personer, der har en erhvervsuddannelse, men som ikke bruger den i deres arbejde. Det kan skyldes at uddannelsen er forældet eller at de af forskellige årsager har beskæftigelse i job hvor de ikke bruger deres uddannelse. Disse personer vil sandsynligvis have behov for en "ny" grunduddannelse, og de vil herudover også have behov for løbende efteruddannelse. 6HJPHQW: er personer, der ingen formel erhvervskompetencegivende uddannelse har, men som varetager opgaver der forudsætter færdigheder på grundniveau. Disse personer har et lidt andet behov end de, der findes i segment 1, da de på trods af den manglende erhvervsuddannelse varetager job, der forudsætter en færdigheder svarende til grundniveau. Hermed har de ikke et akut behov for en "grunduddannelse", men de vil dog på længere sigt kunne få behov for en grunduddannelse samt for løbende efteruddannelse 6HJPHQW: er personer, der har en erhvervsuddannelse og som varetager arbejdsfunktioner, der forudsætter færdigheder på grundniveau. De har umiddelbart ikke et behov for en grunduddannelse (men kan dog have dette behov, jf. diskussionen om de færdigheder der forudsættes for at have færdigheder på grundniveau), men de vil dog have et grundlæggende behov for efteruddannelse. De fire segmenter har meget forskellig størrelse, jf. tabellen nedenfor. 7DEHO$08PnOJUXSSHQVILUHVHJPHQWHU Procent Antal Segment 1 11, Segment 2 6, Segment 3 31, Segment 4 50, I alt Segment 4, de personer der har en erhvervsuddannelse samt varetager arbejde der forudsætter færdigheder på grundniveau, er det klart største segment og udgør over halvdelen af den samlede AMU-målgruppe. Det er personer, der primært har behov for AMU i efteruddannelses øjemed og ikke til at sikre en grunduddannelse. Det næststørste segment er segment 3, hvilket er de personer, der ingen formel erhvervskompetencegivende uddannelse har, men som varetager opgaver, der forudsætter færdigheder på grundniveau. 13

14 / Segment 1, udgør godt 11% af den samlede målgruppe, mens segment 2, der er personer der har en erhvervsuddannelse, men som ikke bruger den i deres arbejde, kun udgør ca. 6% af målgruppen. I forhold til uddannelsesbaggrund er AMU-målgruppen forholdsvis sammensat, idet der er 43% der alene har en grundskole uddannelse, mens godt halvdelen har en erhvervsfaglig uddannelse og knap 6 % en videregående uddannelse, jf. tabellen nedenfor. 7DEHO$08PnOJUXSSHQIRUGHOWSnK MHVWDIVOXWWHGHXGGDQQHOVH " # $ % & '( )*'(,+.- Ingen uddannelse 42, Erhvervsfaglig uddannelse 51, Kort videregående uddannelse 3, Mellemlang videregående uddannelse 1, Bachelorer 0, Lang videregående uddannelse 0, I alt Nedenfor vil de enkelte segmenter blive beskrevet nærmere. 6HJPHQW Segment 1 er de personer der ingen erhvervsuddannelse har og som varetager arbejdsopgaver der alene forudsætter færdigheder der svarer til 1-6 års samlet skolegang, altså helt entydigt ufaglært arbejde. Dette segment er hermed en central målgruppe for AMU-uddannelserne, da de både har behov for en grundlæggende uddannelse og for løbende efteruddannelse. Segmentet består samlet af personer, hvilket er godt 11 procent af den samlede AMU-målgruppe. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnN QRJDOGHU år år år år år I alt Mæ nd Kvinder I alt Der er lidt flere mænd end kvinder i segmentet (56 % mænd og 44 % kvinder), lige som segmentet er domineret af de årige, jf. ovenstående tabel. Figur 2 viser at segment 1 i sammenligning med den samlede AMU-målgruppe har en noget anderledes aldersfordeling. Der er således flere ældre i segment 1 end der er i den samlede AMU-målgruppe. 32/ )LJXU$OGHUVIRUGHOLQJ D C BA 12/ 0/ 1./ :4536; :46.6; <78 92=:45=2=:7 8 EGF2H I;FJ.K 0 LNMO H 8QP5RR FJ 14

15 S Figur 3 nedenfor viser videre at der er en forholdsvis tydelig forskel på aldersstrukturen hos henholdsvis mændene og kvinderne i segment 1. Det er således 35 % af mændene der er over 45 år, mens det er 47% af kvinderne der er over 45 år. Det er således karakteristisk ved segment 1 at der er markant flere kvinder over 45 år end der er i den samlede målgruppe. )LJXU. QVRJDOGHUVIRUGHOLQJLVHJPHQW W S VS US T.S U2SXU W;YZ U[:XV WYZ V2[X W2W;YZ W [:X5[2[ YZ [2\:X5\2\ Y5Z ]*^`_ a bdc e _ af Z Segment 1 er bl.a. defineret ved at personerne ikke har en erhvervsuddannelse. Tabel 5 herunder viser at segment 1 er domineret af personer der alene har grundskolen som højest afsluttede uddannelse. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnK MHVWDIVOXWWHGHXGGDQQHOVH " # $ % & '( )*'(,+.- Grundskole 86, Almengymnasial 10, Erhvervsgymnasial 2, I alt 100, Der er således ikke ret mange i segment 1 der er studenter der ikke er kommet videre. Den del af segment 1 der således er unge studenter der uden videre hjælp kan formodes at klare sig videre i uddannelsessystemet, er således forholdsvis lille. Det er hermed karakteristisk, at der i segmentet ikke er ret mange unge, der endnu ikke har påbegyndt en ungdomsuddannelse og som kunne forventes at få sit uddannelsesbehov opfyldt gennem denne. Segmentet er derimod domineret af de ældre der alene har en grundskoleuddannelse, en gruppe der sandsynligvis ikke vil påbegynde en erhvervsuddannelse, og som derfor vil være meget afhængige af AMUuddannelserne for at få en grundlæggende uddannelse. 15

16 De arbejdsfunktioner personerne i segment 1 varetager, er altovervejende inden for rengøring, renovation, bud- og vagttjeneste samt telefon og dørsalg, jf. tabellen nedenfor. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnDUEHMGVIXQNWLRQHU Procent Antal Andet arbejde 15, Rengørings- og renovationsarbejde, bud- og vagttjeneste samt telefon- og dørsalg mv. 46, Medhjæ lp inden for landbrug, gartneri, fiskeri og skovbrug 3, Manuelt arbejde inden for bygge- og anlæ gssektoren, transportsektoren samt fremstillingsvirksomhed 34, I alt 100, Det er således næsten halvdelen af personerne i segment 1 der varetager rengøringsarbejde mv. Det manuelle arbejde inden for bygge- og anlægsområdet samt inden for transport- og industriområdet har dog også en vis betydning inden for segment 1, og det er således godt en tredjedel af personerne i segment 1 der varetager denne type arbejde. Hovedparten af personerne i segment 1 er beskæftiget inden for de offentlige og private serviceydelser, jf. tabellen nedenfor. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnEUDQFKH Procent Antal Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 3, Fremstilling 10, Energi- og vandforsyning 0, Bygge- og anlæ gsvirksomhed 9, Handel, hotel og restauration 13, Transport, og telekommunikation 9, Finansiering og forretningsservice 16, Offentlige og personlige tjenesteydelser 34, Uoplyst 0,0 7 I alt 100, De varetager således typisk arbejde inden for fx sundhedsvæsnet og de sociale institutioner samt inden for renovation og forlystelser. Herudover er der en forholdsvis stor gruppe der er beskæftiget inden for finansierings- og forretningsservice (dvs. fx inden for rengøring ) samt inden for handel, hotel og restaurationsområdet. Samlet er det således en meget betydelig andel af segment 1 der er beskæftiget inden for serviceerhvervene. Der er således kun knap 11 procent af segment 1 der er beskæftiget inden for fremstillingsområdet, primært inden for jern- og metalindustrien. 6HJPHQW Segment 2 består af de personer som udfører arbejdsopgaver der ikke kræver formelle færdigheder udover 1-6 års samlet skolegang, men til forskel fra segment 1 har de en afsluttet erhvervsuddannelse. Baggrunden for at de ikke anvender deres erhvervsuddannelse i deres arbejde kan skyldes at uddannelsen er forældet eller at de af forskellige årsager har beskæftigelse i job hvor de ikke bruger deres uddannelse. 16

17 g Der er i alt personer i segment 2 hvilket svarer til 6,3 % af den samlede AMU-målgruppe. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnN QRJDOGHU år år år år år I alt Mæ nd Kvinder I alt Hovedparten, 69%, er mænd og i forhold til den samlede AMU-målgruppe er der en mindre overvægt af midaldrende og ældre, og markant færre helt unge hvilket fremgår af figur 4. )LJXU$OGHUVIRUGHOLQJ k g jg ig h g ig*l2i k*mn i.opl2j k*mn j.opl kk*mn k oploo mn orq<l2q q m2n s tu v<tw x i y{z< u n,}~~ tw Af tabel 9 fremgår det at knap 90% af personerne i segment 2 har en erhvervsfaglig uddannelse. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnK MHVWDIVOXWWHWXGGDQQHOVH Procent Antal Erhvervsfaglig 88,9% Korte videregående 4,4% Mellemlange videregående 3,7% Bachelorer 1,7% Lange videregående 1,4% Figur 5 viser forskellene i aldersstrukturen mellem mænd og kvinder i segment 2. Heraf ses det at der er relativt flere ældre end yngre kvinder. I grove træk tegner der sig et billede af segment 2 som består af få unge, især unge kvinder, og der er en overvægt af mænd. )LJXU. QVRJDOGHUVIRUGHOLQJLVHJPHQW ƒ Ž Œ Š 2 2 2: ƒ; 2 : 5 ƒ;. ƒ2ƒ ƒ 5 2 2ˆ: ˆ.ˆ * d 17

18 " Af disse lidt over personer, har to tredjedele en uddannelse inden for et af de tre hovedområder: handel og kontor, bygge og anlæg eller jern og metal. En fjerdedel af de personer, der har en erhvervsuddannelse de ikke bruger, er uddannet indenfor handel og kontor. 7DEHO 6HJPHQWDQWDOOHWDISHUVRQHU PHGHQHUKYHUYVIDJOLJXGGDQQHOVHLQGHQ IRUGH WUHVW UVWHKRYHGRPUnGHU # š. 2&r# œž,+ÿ- Ÿ< +.' ' & - œž&g ;š $r 2& $ # & )*'(,+.- Handel og kontor Bygge og anlæ g Jern og metal Af tabel 10 fremgår det at de arbejdsfunktioner personerne inden for segment 2 udfører, primært er servicearbejde som rengørings- og renovationsarbejde, og vagttjeneste mv. og manuelt arbejde inden for bygge- og anlæg, transport, samt fremstillingsvirksomheder. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWHIWHUDUEHMGVIXQNWLRQHU +.- ( # $ % & '( Andet arbejde ,3% Rengørings- og renovationsarbejde, bud- og vagttjeneste samt telefon- og dørsalg ,4% mv. Medhjæ lp inden for landbrug, gartneri, fiskeri og skovbrug ,5% Manuelt arbejde inden for bygge- og anlæ gssektoren, transportsektoren samt fremstillingsvirksomhed ,8% I alt ,0% Dermed adskiller det arbejde personerne i segment 2 udfører, sig ikke væsentligt fra personerne i segment 1. Vi ser samme ligheder mellem segment 1 og 2 mht. fordeling på brancher. I segment 2 er der, som det fremgår af tabel 12, ligeledes en stor gruppe indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser, og en stor andel er beskæftiget i serviceerhvervene. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnEUDQFKH Procent Antal Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 4,7% Fremstilling 13,4% Energi- og vandforsyning 1,0% 828 Bygge- og anlæ gsvirksomhed 9,9% Handel, hotel og restauration 14,7% Transport, og telekommunikation 9,2% Finansiering og forretningsservice 15,8% Offentlige og personlige tjenesteydelser 31,3% Uoplyst 0,0% 3 I alt 100% Det er således kun 32,5% af personerne i segment 2 der arbejder inden for brancherne fremstilling, byggeog anlægsvirksomhed og transport, og telekommunikation der traditionelt er brancheområder med megen uddannelsesaktivitet på AMU-uddannelserne. 18

19 Ä 6HJPHQW Segment 3 er defineret ved de personer der ikke har nogen formel erhvervskompetencegivende uddannelse, men som varetager opgaver der forudsætter færdigheder på grundniveau. I segment 3 er der personer - dvs. 31,6% af AMU-målgruppen. Gruppen er umiddelbart interessant for AMU idet de både kvalifikations- og forståelsesmæssigt ikke vil have et fuldt fagligt niveau ift. de jobs de varetager. AMUuddannelserne vil give denne gruppe mulighed for at gå "meriteringsvejen", hvor de kan tage netop de AMU-uddannelser der supplerer deres uformelle kvalifikationer og evt. tidligere uddannelse, for at de kan blive faglærte. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnN QRJDOGHU år år år år år I alt Mæ nd Kvinder I alt Figur 6 viser at de unge mellem 20 og 24 år udgør 23% af personerne i segment, hvilket er markant højere end de 13,1% aldersgruppen udgør af den samlede AMU-målgruppe. Det skyldes bl.a. at unge der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse og er i praktik vil indgå i denne gruppe. )LJXU$OGHUVIRUGHOLQJ µ ² ³ «ª ª < 2ª < ª. * 2«< «*. <. * p r±< ± ±* ¹ º.»¼<º½ ¾ «À:Á»,Âà à º½ I modsætning til de øvrige segmenter er der i en lille overvægt af kvinder - 45,6% af personerne i segment 3 er mænd og 54,4% er kvinder. Aldersstrukturen fordelt på de to køn i figur 7 viser at knap halvdelen (48,3%) af mændene er under 35 år hvor 43,3% af kvinderne i segment 3 der er under 35 år. )LJXU. QVRJDOGHUVIRUGHOLQJLVHJPHQW Ô Ó ÒÑ Î ÏÐ È Ä Ç2Ä Æ2Ä ÅÄ Æ2Ä:É Æ ÈÊË Æ2Ì:É Ç È;ÊË Ç2Ì:É È.È;ÊË È Ì:É Ì.Ì Ê Ë Ì2Í:É Í.Í Ê Ë Õ*Ö` Ø ÙdÚ5Û ØÜ Ë 19

20 Omkring personer, eller 3 ud af 4 personer i segment 3, har kun afsluttet hvad der svarer til en folkeskole, dvs. indtil 9 års skolegang (se tabel 14), på trods af at deres arbejde i princippet forudsætter færdigheder på grundniveau, dvs. indtil 12 års skolegang. Det vil især være denne gruppe som kan have behov for en opkvalificering inden for AMU-systemet. Sammenlignet med segment 1 er uddannelsesniveauet i segment 3 noget højere. Knap en fjerdedel (24,9%) af personerne i segment 3 har enten afsluttet en erhvervs- eller almengymnasial uddannelse hvilket stort set er det dobbelte af segment 1 hvor 13,3% har afsluttet uddannelser på samme niveau. På trods af at de gymnasiale uddannelser ikke er erhvervsrettede, giver de tilsyneladende kompetencer, der i et vist omfang er anvendelige i arbejdsfunktioner, hvor der formelt kræves en erhvervsuddannelse. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnK MHVWDIVOXWWHGHXGGDQQHOVH " # $% & '( )<'2(Q+- Grundskole 75,1% Almengymnasial 16,7% Erhvervsgymnasial 8,2% i alt 100,0% Det fremgår af tabellen nedenfor hvilke arbejdsfunktioner personerne i segment 3 udfører. 7DEHO6HJPHQWIRUGHOWSnDUEHMGVIXQNWLRQHU Procent Antal Kontorarbejde 0,0% 92 Internt kontorarbejde 21,1% Kontorarbejde med kundebetjening 2,8% Salgs-, service- og omsorgsarbejde 0,0% 187 Service- og omsorgsarbejde 27,6% Salgsarbejde 7,5% Håndvæ rkspræ get arbejde 1,1% Arbejde med råstofudvinding og bygningshåndvæ rk 5,0% Metal- og maskinarbejde 5,2% Præ cisionshåndvæ rk, grafisk arbejde og lign. 0,9% Andet håndvæ rkspræ get arbejde 1,7% Proces- og maskinoperatørarbejde samt transport- og anlæ gsarbejde 2,8% Arbejde med stationæ re procesanlæ g 1,2% Betjening af industrimaskiner 15,0% Transport- og anlæ gsarbejde 8,1% De arbejdsfunktioner som primært varetages af personer i segment 3, er service- og omsorgsarbejde, som knap 28% udfører, internt kontorarbejde (21,1%) og betjening af industrimaskiner som 15% arbejder med. Der er meget få som laver håndværkspræget arbejde hvilket skyldes at de faglige krav til formel uddannelse traditionelt er meget udtalte i disse arbejdsfunktioner. 20

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse

Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Analysen Nr. 5 / April 2012 Arbejdsmarkedets parter styrker muligheden for efteruddannelse Arbejdsmarkedets parter har i de nye overenskomster forbedret muligheden for efteruddannelse ved på en række områder

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Ophørsskema til projektdeltagerne Skemaet udfyldes af deltageren Introduktion Dette ophørsskema skal udfyldes af alle deltagere på projekter,

Læs mere

26 % af afgangseleverne står uden for arbejdsstyrken, og cirka en tredjedel af disse elever er i gang med en uddannelse

26 % af afgangseleverne står uden for arbejdsstyrken, og cirka en tredjedel af disse elever er i gang med en uddannelse NOTAT Projekt Undersøgelse af virkninger af kostskoleophold Kunde Privatskoleforeningen Notat nr. 1 Dato 2010-01-15 Fra Rambøll Management Consulting 1. Undersøgelse af virkninger af ophold på kostskole

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 12. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Kort

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Analyse vedrørende voksen-, efter- og videreuddannelse: Brugerundersøgelse

Analyse vedrørende voksen-, efter- og videreuddannelse: Brugerundersøgelse 6. juli 2005 J.nr. 2720 bc/kr 33145949 29 e-mail bc@akf.dk Notat Analyse vedrørende voksen-, efter- og videreuddannelse: Brugerundersøgelse L:\WP\FORLAG\BC\Notater\VEU.doc Forord I notatet belyses omfanget

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 28. maj 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ledelsessekretariatet OKJ Den 21. april 2015 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og Indledning

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem

Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser. Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem Frafald mellem HG og hovedforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser Analyse af HG-uddannedes veje efter HG og de kompetencer HG giver dem Indholdsfortegnelse 1. Hovedresultater...3 1.1 Samlet set...3

Læs mere

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaseret analyse af deltagelsen i voksenuddannelse 2003. New Insight

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaseret analyse af deltagelsen i voksenuddannelse 2003. New Insight Øje på uddannelse Uddannelsesaktivitet for voksne Registeraseret analyse af deltagelsen i voksenuddannelse 2003 New Insight Øje på uddannelse, 2005/05 Uddannelsesaktivitet for voksne New Insight Udgivet

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Højere forberedelseseksamen i 40 år hvordan er det gået hf-eleverne?

Højere forberedelseseksamen i 40 år hvordan er det gået hf-eleverne? Højere forberedelseseksamen i år hvordan er det gået hf-eleverne? Lars Klewe Danmarks Pædagogiske Universitet og Frederiksberg hf-kursus Indholdsfortegnelse Forord... Indledning... Udtræk af oplysninger

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Elever på erhvervsuddannelserne

Elever på erhvervsuddannelserne 6 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Elever på erhvervsuddannelserne 1.1 Indledning og sammenfatning... side 33 1.2 Erhvervsuddannelserne - et overblik... side 34 1.3 Nye elevers almene kvalifikationer... side 4

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet

4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4. Erhvervsuddannede på arbejdsmarkedet 4.1 Sammenfatning 153 4.2 En kerneressource på arbejdsmarkedet 154 4.3 Lønnen for erhvervsuddannede 159 4.4 Arbejdslivet for erhvervsuddannede 163 4.5 Gode karrieremuligheder

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland

Læs mere

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Uddannelse og dannelse. - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler 1 Uddannelse og dannelse - ledere, lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler og efterskoler

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred

Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred Vilkår for udvikling - Strukturanalyse af erhverv og arbejdsstyrke i Odsherred Marts 2003 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne

Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring

Læs mere

Transportuddannelser - En statistisk analyse

Transportuddannelser - En statistisk analyse Transportuddannelser - En statistisk analyse September 2003 Forord Transporterhvervet har traditionelt været kendetegnet ved et relativt begrænset uddannelsesniveau dog med variationer mellem de enkelte

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Den.11.juni 2003. QRJXQJGRPVXGGDQQHOVHUQH,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indholdsfortegnelse...1 Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3 Generelt om uddannelsesniveauet...4

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen

løn& udvikling mere i løn videreuddannelse Katalog over kompetencegivende for kostforplejningsområdet økonomaforeningen løn& udvikling Mere uddannelse mere i løn Katalog over kompetencegivende videreuddannelse inden for kostforplejningsområdet set i sammenhæng med Ny løn økonomaforeningen Forord Denne pjece er et redskab

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE STIGENDE BESKÆFTIGELSE FREM TIL 2015 3 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark 3 Udviklingen i sektorer 3 FALDENDE

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Faktaark om Danskuddannelse

Faktaark om Danskuddannelse Faktaark om Danskuddannelse 1. Baggrund og formål Den grundlæggende danskundervisning for nyankomne udlændinge sker efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Formålet med uddannelse i dansk

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Startskema til projektdeltagerne

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Startskema til projektdeltagerne SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Startskema til projektdeltagerne Skemaet udfyldes af deltageren Introduktion Dette startskema skal udfyldes af alle deltagere på projekter,

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

af StrukturStatistik 2009.

af StrukturStatistik 2009. StrukturStatistik 2009 Detaljeret lønstatistik for året 2009 Dette nyhedsbrev sammenfatter resultaterne af StrukturStatistik 2009. Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 610.000 lønmodtagere

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere