Når reform bliver hverdag Årsberetning 2007

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når reform bliver hverdag Årsberetning 2007"

Transkript

1 Når reform bliver hverdag Årsberetning 2007

2 Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade København K Telefon Grafisk design og produktion: Rumfang.dk Tryk: Arco Grafisk, Skive Fotograf: Station 1 Oplag: 2000 stk. ISBN: ISSN:

3 Indhold 5 Forord Midt i en reformtid 8 Rundt om reformen 10 Ny arbejdsdeling giver bonus 12 Nye varer på rettens hylder 14 Retterne op i gear igen 16 Danmarks Domstole i Europa I retssikkerhedens tjeneste 20 Nye arbejdspladser skyder op 22 Større retter giver faglige fordele 24 En dag med en dommer 26 Smidigere karrieresystem på vej 28 Grebet af straffesager Teknologi tæt på borgeren 30 Næste stop: Digitale domstole 32 Video gør det nemt at gå i retten Året i tal årsberetning 2007

4 domstolsstyrelsen

5 Et hårdt år for domstolene I disse år gennemgår Danmarks Domstole den største forandring i nyere tid. Domstolsreformen er med til at skabe mere velfungerende domstole, som er bedre rustet til at behandle sagerne hurtigere og med højeste kvalitet. Men store forandringer tager tid var året, hvor domstolene fik en helt ny struktur, da 82 byretter blev lagt sammen til 24. Det betød en enorm omvæltning for retternes medarbejdere, foruden et væld af praktiske udfordringer med at komme på plads i de nye byretter. Sideløbende behandlede byretterne mere end civile og straffesager i 2007, for man skal ikke glemme, at den omfattende reform bliver implementeret parallelt med den løbende sagsbehandling. Den 1. januar 2008 trådte anden fase af domstolsreformen i kraft med en række nye tilbud til de borgere, der ønsker at gå rettens vej. Formålet er at gøre domstolene mere tilgængelige for borgerne ved at tilbyde nye tjenester ved retten. Samtidig venter digitaliseringen af tinglysningen senere på året som et helt afgørende og i europæisk sammenhæng enestående projekt. De meget betydelige ekstraordinære opgaver i forbindelse med gennemførelsen af reformen satte sig forventelige og uundgåelige spor, ved at der især i den første del af 2007 blev oparbejdet sagspukler, der medfører længere sagsbehandlingstider. I 2008 vil domstolene, ud over at arbejde med at komme helt på plads i de nye retskredse og med at løse de nye opgaver, også skulle bruge tid på at komme disse pukler til livs en opgave, der med de tildelte ressourcer vil strække sig ind i Men der er dog allerede i 2008 udsigt til, at et centralt mål med reformen vil blive opfyldt, når de to landsretter i løbet af året vil kunne nedbringe deres sagsbehandlingstider. Det er hårdt arbejde at gennemføre en stor reform og varetage sagsbehandlingen på én gang, og alle har ydet en imponerende indsats. Samtidig er det en spændende tid at arbejde ved domstolene, fordi man som medarbejder er med til at skabe et nyt retssystem, hvis betydning vil række mange år ud i fremtiden. Når hele den store omstillingsproces er gennemført, og reformen er blevet hverdag, glæder vi os til at kunne tilbyde velfungerende og moderne domstole og arbejdspladser. Domstolsstyrelsen, marts 2008 Niels Grubbe Formand for bestyrelsen Adam Wolf Direktør årsberetning 2007

6 domstolsstyrelsen

7 Midt i en reformtid Når domstolene forandrer sig, bliver det gjort med manér. Det er den største forandring i 100 år, og det vil tage stort set lige så lang tid at finde et hjørne af domstolene, som ikke er ved at blive endevendt under den store domstolsreform. De centrale mål er højere kvalitet, bedre service og kortere sagsbehandlingstider.

8 Enorme flytteprojekter og en række nye opgaver. Domstolsreformen er en stor mundfuld, men den gør en forskel for mange både i og uden for domstolene. Rundt om reformen Ikke siden retsplejeloven trådte i kraft i 1919, har Danmarks Domstole undergået så store forandringer, som organisationen gør i disse år var på mange måder et af de mest bemærkelsesværdige år i de danske domstoles historie: De hidtidige 82 byretter blev slået sammen til 24 nye retter, medarbejdere skiftede arbejdsplads inden for domstolene, ligesom hundredvis af medarbejdere har været på kurser, der har rustet dem til de regelændringer, der trådte i kraft den 1. januar Med reformen yder Danmarks Domstole en kraftpræstation, som er afgørende for at give befolkningen i Danmark moderne og mere effektive domstole. Bæredygtige og fagligt stærke retter Retterne har i første omgang kunnet mærke reformen i form af større retskredse, nye retsbygninger, en ny organisering med nye ledelser og øget selvbestemmelse. Ændringerne skal på sigt bidrage til at give borgerne: Kortere sagsbehandlingstider, fordi retterne er mindre sårbare og mere effektivt styret Højere kvalitet i sagsbehandlingen, fordi retternes faglige miljø styrkes Større ensartethed, fordi færre retter giver bedre mulighed for koordinering af bedste praksis Domstolsstyrelsen på reformarbejde For Domstolsstyrelsen har reformen på kort sigt betydet en bred vifte af store reformprojekter: Styrelsen har arbejdet for både midlertidige og permanente bygninger til byretterne, it er blevet flyttet, det store medarbejderpuslespil for byretterne er gået op, og ændringerne i sagsbehandlingen er blevet forberedt. På lidt længere sigt vil enkelte af styrelsens opgaver blive lagt ud til retterne. For eksempel har hver enkelt ret allerede fået overdraget ansvaret for at administrere lønbudgettet. Du kan læse mere om domstolsreformen på domstolsstyrelsen

9 professor, dr. jur., medlem af Retsplejerådet Erik Werlauff Som medlem af Retsplejerådet er Erik Werlauff en af arkitekterne bag domstolsreformen Hvad gør domstolsreformen ved Danmarks Domstole? Hvilken betydning har reformen for borgerne? Når overgangsperioden, hvor byretterne lige skal finde deres ben at stå på, er overstået, bliver domstolene mere effektive, fordi reformen bringer sagerne tættere på borgerne og virksomhederne. Kraften bliver trukket nedad i systemet, nemlig ned til byretterne. Reformen bygger på den idé, at en sag har bedst af at blive grundigt behandlet og endevendt i byretten, således at vi gør alt, hvad vi kan for at få den rigtige afgørelse i første omgang for at spare tid og ressourcer både for systemet og for borgere og virksomheder. Det er grundtanken. Jeg tror, at borgerne vil få en oplevelse af, at de er tættere på det sted, hvor konflikter afgøres, og jeg tror, at de får en fornemmelse af, at der er mange forskellige muligheder for at hjælpe dem. Nu både retsmægling ved domstolene og mulighed for, at borgeren kan få behandlet mindre krav på en billig og hurtig måde. Jeg håber, at både borgere og virksomheder vil opleve det som en ny epoke for domstolene, hvor domstolene ikke længere vil blive betragtet som støvede, men som noget meget effektivt. Og det er jo også nødvendigt for at leve op til den effektivitet, der er i for eksempel advokatsektoren og blandt revisorer, så hvorfor skulle domstolene ikke også blive effektive og mere professionelle? Det er det, reformen lægger op til. årsberetning 2007 Når overgangsperioden, hvor byretterne lige skal finde deres ben at stå på, er overstået, bliver domstolene mere effektive, fordi reformen bringer sagerne tættere på borgerne og virksomhederne. Erik Werlauff, professor, dr. jur.

10 Kortere sagsbehandlingstid på vej for sager, der skal behandles i to instanser. Ny arbejdsdeling giver bonus Instansreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2007, har blandt andet til formål at gøre det hurtigere at få behandlet en sag, som både skal igennem byretten og landsretten. Tanken bag instansreformen er, at alle sager som udgangspunkt skal starte i byretten. Derved bliver sager, der tidligere startede i landsretten, skubbet længere ned i retssystemet, som igen giver plads til, at Højesteret i fremtiden kan koncentrere sig om færre sager, der til gengæld har en mere principiel karakter. I særlige tilfælde kan byretten henvise en sag til landsretten. Det gælder, hvis sagen er principiel, og hvis én af parterne ønsker det. Den nye arbejdsdeling mellem retsinstanserne vil med tiden nedbringe sagsbehandlingstiden i Højesteret og landsretterne. Dermed bliver det hurtigere at få behandlet en sag, der skal behandles i to instanser, som før var landsret og Højesteret, men nu er byret og landsret. Hvis alt går som forventet, kan effekterne af instansreformen allerede aflæses i landsretternes sagsbehandlingstider i Nye opgaver til Sø- og Handelsretten Instansreformen har samtidig medført, at Sø- og Handelsretten er blevet en specialdomstol i første instans for hele landet. Parterne kan appellere rettens afgørelse direkte til Højesteret i civile domssager. Sø- og Handelsretten har nu sin primære kompetence inden for: Som led i reformen er der blevet mulighed for, at flere dommere kan behandle en civil sag i byretten, herunder også med hjælp fra sagkyndige dommere. Erhvervsrelaterede principielle sager, der henvises fra byretten. Internationale erhvervssager, det vil sige sager med grænseoverskridende aspekter, hvor kendskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning. 10 domstolsstyrelsen

11 11 Som led i reformen er der blevet mulighed for, at flere dommere kan behandle en civil sag i byretten, herunder også med hjælp fra sagkyndige dommere. årsberetning 2007

12 Lavere sagsomkostninger og lettere adgang til domstolene er nogle af de fordele, borgerne har kunnet nyde godt af siden 1. januar Gennemførelsen af de nye regler er blevet grundigt forberedt igennem hele 2007 i landets retter. Nye varer på rettens hylder Den 1. januar 2008 trådte anden etape af domstolsreformen i kraft. De såkaldte indholdsreformer ændrer på flere områder retternes behandling af straffesager og civile sager. Allerede i 2007 blev rettens forberedelse af civile sager ændret, mens andre nye tiltag trådte i kraft i Det gælder indførelsen af småsagsprocessen, gruppesøgsmål, nævningereformen og retsmægling. Nemmere og billigere småsager Småsagsprocessen er en ny måde at føre en retssag på, som er blevet indført for at gøre det nemmere og billigere for borgere og virksomheder at få løst mindre tvister på højst kr. Retten har som noget nyt mulighed for at hjælpe med grundig vejledning, når sagen er anlagt, som assistance til parter, der ikke repræsenteres af en advokat. Byretterne forventer at behandle ca småsager om året. Danmarkspremiere på gruppesøgsmål I gruppesøgsmål anlægger flere personer med ensartede krav en sag sammen. Det kan for eksempel være en gruppe bankkunder, der mener, at de er blevet opkrævet for mange gebyrer af deres bank og derfor går sammen om at stævne banken. Et eksempel kunne være håndværkeren, som har en kunde, der nægter at betale regningen for en reparation på grund af uenighed om arbejdets kvalitet. Processen i en småsag er forenklet i forhold til en almindelig retssag. Det er første gang i danmarkshistorien, at det er muligt at flere personer kan anlægge en sag sammen. Forventningen er, at flere vil gå i retten med sager, de ellers ville have opgivet, når det er muligt at gå sammen om et søgsmål. På den måde kan 12 domstolsstyrelsen Byretterne forventer at behandle ca småsager om året.

13 sagsøgerne dele udgifterne og besværet i modsætning til, hvis de hver især skulle anlægge en individuel retssag. Nævningesager i byretten Nævningereformen forbedrer de tiltaltes rettigheder i straffesager, hvor anklageren kræver fængsel i mere end fire år. Siden nævningesagerne fra nytår er begyndt i byretterne, har den dømte fået mulighed for at appellere hele afgørelsen til landsretten. Dermed kan skyldsspørgsmålet nu prøves to gange, og det styrker retssikkerheden. Retsmægling giver skræddersyede løsninger Fra 1. april 2008 kan retter over hele landet tilbyde et alternativ til den traditionelle retssag som konfliktløsning. Retsmægling er en særlig form for proces, hvor en retsmægler hjælper parterne til selv at finde frem til en løsning på deres problem, i stedet for at konflikten skal afgøres med en dom. Ved retsmægling træder juraen i baggrunden, og det handler i stedet om at finde en løsning, som er tilfredsstillende for begge parter. Nye tilbud kræver grundig forberedelse De nye regler har stor betydning for det daglige arbejde i retten. Derfor har retterne brugt meget tid i 2007 på at forberede sig på de nye opgaver. Blandt andet har over 800 medarbejdere været på kursus i tilknytning til indholdsreformerne. Derudover har hver byret skullet fastlægge de helt konkrete arbejdsgange i flere af de nye procesformer. Samtidig er der også blevet skrevet nye tekster til næsten 200 breve, blanketter, vejledninger m.m., som borgere, advokater og rettens medarbejdere skal bruge i forbindelse med retssager. Du kan læse mere om de nye procesformer på 13 Det er første gang i danmarkshistorien, at det er muligt at anlægge en sag flere personer sammen. årsberetning 2007

14 Den store domstolsreform sinkede byretternes sagsbehandling i starten af 2007, men tempoet nåede op på sit normale leje igen i årets løb. Byretterne vil dog også i 2008 skubbe en sagspukkel foran sig. Retterne op i gear igen Værtshusslagsmål, lommetyverier og andre straffesager kom hurtigere for retten i slutningen af 2007 sammenlignet med starten af året. Udviklingen i straffesagerne er meget karakteristisk for det samlede billede af retternes sagsbehandling i 2007: Alt i alt viser statistikkerne, at retterne var længere om sagsbehandlingen i Sagsbehandlingen blev forsinket af, at byretterne skabte en sagspukkel i årets første måneder, hvor alt det praktiske skulle på plads. Bygninger, nye ledelser, it, telefoner, sammensmeltning af kulturer, politikker og kaffeordninger. Det hele har været en tur i luften og har skullet falde på plads igen. I årets løb er sagsbehandlingen blevet stabiliseret, men de fleste byretter skubber stadig en sagspukkel foran sig. Det er værd at huske på, at hele arbejdspladser er ved at blive bygget op fra grunden. Derfor bør det ikke overraske nogen, at domstolenes sagsbehandlingstider stiger i en overgangsperiode. Det er desværre prisen for at få bedre domstole, siger Adam Wolf, direktør i Domstolsstyrelsen. Sagsbehandlingen er stabiliseret Statistikkerne for 2007 vidner om, at reformen har tæret hårdt på byretterne. Retternes aktivitet, det vil sige antallet af sager, der blev færdigbehandlet af byretterne, var stærkt hæmmet af reformen i årets første måneder. Her lå aktiviteten væsentligt under det gennemsnitlige niveau i Men statistikken viser også, at aktiviteten tog et flot hop opad i løbet af efteråret. Sidst på året blev aktiviteten således igen stabiliseret. Lokale nuancer i tallene Selvom alle landets byretter har været påvirket af reformen, er det ikke et helt entydigt billede, der tegner sig af retternes sagsbehandlingstider i Der er nemlig store regionale udsving i statistikkerne. Retten i Odense har kunnet holde en uændret høj aktivitet i hele 2007, mens retterne i hovedstadsområdet har været ramt af, at medarbejdere med 14 domstolsstyrelsen

15 mange års erfaring har søgt andre græsgange og dermed har drænet retterne for vigtig erfaring. Gevinster i det lange løb Retterne har fra den 1. januar 2008 fået en række nye opgaver og kombineret med den sagspukkel, der blev skabt først i 2007, betyder det, at sagsbehandlingstiden fortsat vil være påvirket i Det er tvivlsomt, om byretterne samlet set kan nedbringe sagspuklen og derved præstere de sagsbehandlingstider i løbet af 2008, der var gældende, før reformen trådte i kraft. Tallene understreger, hvad vi på forhånd var klar over, nemlig at domstolsreformen, som er den største reform af domstolene i 100 år, er en stor mundfuld. Gevinsterne vil først for alvor vise sig i løbet af nogle år, siger Adam Wolf. 15 Tallene understreger, hvad vi på forhånd var klar over, nemlig at domstolsreformen, som er den største reform af domstolene i 100 år, er en stor mundfuld. Adam Wolf, direktør i Domstolsstyrelsen årsberetning 2007

16 Internationalt udsyn er en integreret del af arbejdet i Danmarks Domstole. Det er nødvendigt for at forbedre de nationale domstole. Danmarks Domstole i Europa Selvom omdrejningspunktet for Danmarks Domstole er de love og regler, der gælder inden for landets grænser, bliver der i høj grad set ud over disse grænser. Både når det handler om at måle sig med de øvrige europæiske retssystemer, og når det gælder samarbejde på tværs af grænserne. At spejle sig i Europa Domstolsstyrelsens ambition for de kommende fire år er at bringe Danmarks Domstole på niveau med Europas bedste domstole. Formålet er at anvende domstole i andre lande som eksempler på bedste praksis, som Danmarks Domstole bør kunne matche også selvom vi vælger vores egen måde at gøre det på. Sådan lød målsætningen i Domstolsstyrelsens strategi- og handlingsplan for Målsætningen er et eksempel på, at det er en naturlig del af arbejdet i de danske domstole at sammenligne sig med og hente inspiration fra domstolene rundt omkring i Europa. Når vi skeler til, hvordan domstolene i vores europæiske broderlande klarer sig, hænger det sammen med, at 16 domstolsstyrelsen Domstolsstyrelsens ambition for de kommende fire år er at bringe Danmarks Domstole på niveau med Europas bedste domstole. Domstolsstyrelsens strategi- og handlingsplan 2008

17 det er svært for domstolene at sammenligne sig med andre myndigheder i Danmark. Domstolene har en helt særlig rolle, og derfor er vi i den specielle situation, at det bedste sammenligningsgrundlag altså findes uden for landets grænser i domstolene i andre lande, understreger Domstolsstyrelsens direktør, Adam Wolf. Der er dog også store forskelle mellem domstolene, som er vigtige at tage højde for ved en sammenligning. Selvom der for eksempel er store ligheder mellem domstolene i de nordiske lande, dækker følgende tabel også over en række nationale forskelle, som gør en umiddelbar sammenligning vanskelig. Alligevel kan tallene give et fingerpeg om, hvor længe sagerne i gennemsnit skal vente i de enkelte lande. Tidligere sammenligninger mellem domstolene i Danmark og andre europæiske lande har blandt andet vist, at Danmark har et af Europas billigste domstolssystemer, selvom forskelle i opgaverne gør det vanskeligt at sammenligne direkte.*) Civile sager og straffesager ved byretter i Norge, Sverige og Danmark i 2006 Norge Sverige Danmark Antal afsluttede straffesager ) ) Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i straffesager 1,3 mdr. 1) 2,6 mdr. 2,2 mdr. Antal behandlede civile sager Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i civile sager 6,6 mdr. 5,0 mdr. 5,6 mdr. Kilder: Årsredovisning 2006 fra Årsstatistikk 2006 fra 1) Tallene er beregnet på baggrund af landstallene for straffesager ) Ekskl. særlige straffesager. *) Se Domstolsstyrelsens årsberetning 2006 på 17 årsberetning 2007

18

19 I retssikkerhedens tjeneste Dygtige medarbejdere leverer nu en gang de bedste ydelser. Domstolenes medarbejdere er med til at skabe tryghed og retssikkerhed i Danmark. Det er en opgave, der giver mening og er stærkt motiverende for den enkelte dommer, dommerfuldmægtig og kontormedarbejder. Men det stiller også store krav til medarbejdernes faglige og personlige kompetencer. 19 årsberetning 2007

20 Domstolsreformen har vendt op og ned på danmarkskortet over byretterne. Det har betydet helt nye arbejdspladser både hvad angår bygninger og personale. Nye arbejdspladser skyder op Med sammenlægningerne af byretterne, der trådte i kraft 1. januar 2007, så 24 nye arbejdspladser dagens lys. For selvom ikke alle medarbejdere har skiftet arbejdssted og ikke alle retter fået nyt tag over hovedet, kan ændringerne ses i byretterne både i de fysiske rammer og i medarbejdergruppen. Medarbejdere skifter arbejdspladser Forvandlingen fra 82 byretter til 24 har også haft konsekvenser for medarbejderne. Sammenlægningerne krævede blandt andet, at posen blev rystet og de ansatte fordelt ud på de 24 nye byretter. Samtidig skulle der tages hensyn både til medarbejdernes ønsker og behovet for hænder de forskellige steder. Det lykkedes næsten at imødekomme ønskerne fra alle medarbejderne. De fik mulighed for at lave en ønskeliste over foretrukne arbejdssteder, og 94 % fik opfyldt deres 1. prioritet. Ønskerunden betød mindre, midlertidige ubalancer mellem antallet af opgaver og antallet af medarbejdere. Men med reformen indførtes et nyt ressourcefordelingssystem baseret på sagsbelastningen ved den enkelte byret. Det antages, at produktiviteten bør være ens i alle dele af landet, og systemet vil gradvist udligne forholdet mellem opgaver og medarbejdere, så alle er stillet ens. Ombygning, tilbygning, nybygning Siden kortet over de nye retskredse blev tegnet af Folketinget i sommeren 2006, har retterne været i fast dialog med en række aktører, som ikke sædvanligvis er en del af domstolenes dagligdag: Arkitekter, håndværkere, entreprenører og mange andre. En del af arbejdet med at realisere domstolsreformen består nemlig i at få tilpasset de fysiske rammer, så retterne er indrettet optimalt efter de opgaver, som skal løses. Reformerne har både krævet mere plads til de flere medarbejdere og ny indretning, fordi retterne har fået flere nye opgaver. For eksempel skal byretterne nu have retssale, der er store nok til at kunne danne rammerne om en nævningesag. 20 domstolsstyrelsen

21 Derfor bygges der om, bygges til, eller bygges nyt i næsten alle de nye retskredse. De fleste steder er placeringen af den nye retsbygning på nuværende tidspunkt kendt, og ombygningerne er mange steder i fuld gang og følges med stor spænding af retternes medarbejdere. De første flytter ind Kun seks måneder efter at domstolsreformen var trådt i kraft, flyttede Retten i Esbjerg som den første ind i en ny retsbygning. Det var i juni Retten i Esbjerg har fået til huse i et moderne byggeri på havnen. Det er en markant bygning i havneområdet, meget tæt på vandet, og med en fantastisk udsigt for rettens medarbejdere. I klart vejr kan man se til Fanø. Den nye bygning signalerer med sin imponerende facade først og fremmest den nødvendige værdighed for en retsbygning. Men samtidig er bygningen udtryk for en moderne arbejdsplads, som indvendigt er både lys, venlig og godt indrettet for både brugere og medarbejdere. Siden er en del retter flyttet i rask tempo. I andet halvår af 2007 har også Glostrup, Horsens og Viborg taget nye bygninger i brug. Flytteplanerne fremover Ved årsskiftet var mange kommende retsbygninger travle byggepladser. I første halvår af 2008 flytter Randers, Hillerød og Sønderborg efter planen ind i deres nye bygninger. I andet halvår kommer turen til Næstved, Lyngby og Hjørring. Ved udgangen af 2008 vil ca. halvdelen af de nye byretter således være på plads i nye velfungerende rammer. For en række af retterne vil der endnu en tid være tale om midlertidige bygningsmæssige løsninger, idet de nye retsbygninger i disse retskredse først forventes færdige i perioden årsberetning 2007

22 Retternes medarbejdere har fået flere kolleger i 2007 efter sammenlægningerne af byretterne. Det styrker fagligheden. Større retter giver faglige fordele Nogen havde tredive, andre havde måske én eller to, mens andre igen slet ikke havde nogen. Inden retskredsreformen forvandlede de 82 byretter til 24, var det højst forskelligt, hvor mange kolleger med samme stillingsbetegnelse dommerne og de øvrige medarbejdere i retterne havde. Nu har næsten alle ansatte ved Danmarks Domstole fået flere kolleger, og det giver blandt andet mulighed for at specialisere sig og sparre med hinanden inden for de forskellige faggrupper. Fra generalist til specialist Er det bedst at vide lidt på mange områder eller vide meget på et lille område? Med de større retter har dommerne fået mulighed for at specialisere sig inden for særlige områder. Meningerne om dommerspecialisering er delte, men de fleste er imidlertid enige om, at en vis grad af faglig specialisering kan være en fordel, og at nogle retsområder egner sig som specialeområder. Efter at syv små byretter blev lagt sammen til den nye, store Retten i Glostrup har rettens jurister etableret forskellige arbejdsgrupper med hvert deres specialområde. Jeg er medlem af en gruppe på fem, der har fokus på de familieretlige sager. Jeg synes, grupperne er et rigtig godt tiltag, fordi det muliggør en større fordybelse i området. Jo mere man har mulighed for at specialisere sig, jo dygtigere bliver man forhåbentlig på det pågældende område. Man kan også håbe på, at det kan give en hurtigere sagsbehandling på sigt, fordi man ikke behøver bruge så meget tid på at sætte sig ind i hvert enkelt sagsområde, siger retsassessor ved Retten i Glostrup Janne P. Rasmussen. Sparring i højsædet Det at have mange dygtige kolleger udgør det bedste fundament for et godt fagligt miljø og en fortsat faglig udvikling for både jurister og kontorfunktionærer. Ved at sætte fokus på medarbejdernes faglige færdigheder og vedtage nogle mere formelle procedurer for videndeling og faglig 22 domstolsstyrelsen

23 sparring kan den enkelte medarbejders viden og erfaringer komme alle ved retten til gode. Hertil kommer, at man i det daglige på et helt uformelt plan kan give hinanden et værdifuldt indblik i egne arbejdsopgaver og arbejdsområder. Juristerne i Retten i Glostrup praktiserer både den formelle, men også den uformelle videndeling. Vi bruger også hinanden i et uformelt netværk. Når jeg sidder med et problem, som jeg gerne vil have en anden jurists mening om, så tager jeg sagen under armen og går hen ad gangen og finder en kollega. Vi udnytter desuden hinandens viden på juristmøder, afdelingsmøder og lignende. På sidste juristmøde var der for eksempel én, der gennemgik reglerne for nævningesager, mens en anden gennemgik reglerne for retsmægling. Det giver en værdifuld videndeling, som ikke var mulig i den lille byret, siger Janne P. Rasmussen. Danmarks Domstole bliver til stadighed mødt med krav om effektivitet og kortere sagsbehandlingstider, og samtidig forventes indholdet og kvaliteten af domstolenes ydelser at være i top. De større byretter er med til at sikre et godt fagligt miljø, der er en vigtig forudsætning for, at Danmarks Domstoles afgørelser også fremover kan leve op til disse krav og forventninger. 23 Jo mere man har mulighed for at specialisere sig, jo dygtigere bliver man jo forhåbentlig på det pågældende område. Retsassessor Janne P. Rasmussen årsberetning 2007

24 tager toget fra Århus H til Herning, hvor jeg arbejder ved byretten. En af fordelene ved at være dommer er, at man har stor indflydelse på, hvordan man planlægger sit arbejde, og at mange af arbejdsopgaverne også kan udføres enten hjemme eller for eksempel i toget. Én dag om ugen har jeg hjemmearbejdsdag. Jeg møder og tjekker mine mails. En dag med en dommer Hærværk, tyveri og en sag om forældremyndighed var på programmet for dommer Michael Ellehauge en ganske almindelig torsdag i januar Holder telefonmøder i civile sager. I telefonmøderne deltager normalt en advokat for sagsøgeren og en advokat for sagsøgte. I samarbejde med advokaterne planlægger jeg nøje sagernes gang. Udfordringen består i, at man som dommer hele tiden skal være kritisk i forhold til sagsbehandlingstiden blandt andet ved at få parterne til at overholde de mange tidsfrister. Samarbejdet med advokaterne er inspirerende. Selvom advokaterne og jeg spiller hver sin rolle, har vi dog en fælles interesse i, at sagerne behandles så godt og så hurtigt som muligt, så parterne ikke skal vente for længe på en afgørelse. Efter hvert telefonmøde skriver jeg et referat Jeg forbereder den næste sag. Det er en straffesag om hærværk og tyveri, der skal være begået tilbage i Der er lagt op til, at tiltalte skal have en dom til psykiatrisk behandling, hvis han findes skyldig. Retten bliver sammensat af mig som juridisk dommer og 24 domstolsstyrelsen Som dommer kommer man ofte ud for, at der sker noget uventet, men det er faktisk meget inspirerende og betyder, at arbejdet aldrig bliver kedeligt. Michael Ellehauge, dommer i Retten i Herning

25 af to domsmænd. Derefter holder jeg møde med domsmændene, før straffesagen skal begynde. Det viser sig, at domsmændene netop er blevet udpeget, og jeg må bruge lidt tid på at introducere dem til det ansvar, en domsmand har. Udfordringen består altså i, at jeg på 15 minutter skal klæde to almindelige danskere på til at deltage i behandlingen af en ikke helt ukompliceret straffesag, så de kan følge med i sagen og danne sig en mening om, hvad resultatet i sagen bør være Straffesagen starter. Anklageren er forsinket i et andet retsmøde. Som dommer kommer man ofte ud for, at der sker noget uventet, men det er faktisk meget inspirerende og betyder, at arbejdet aldrig bliver kedeligt. Da anklageren er klar, kan vi gøre sagen færdig. Domsmændene og jeg har 20 minutter til at træffe afgørelse i sagen (votere). Vi finder tiltalte skyldig og bruger en del tid på at drøfte, hvordan han bør straffes. Det ender med, at tiltalte får en dom til psykologisk behandling. Dommen fik et lidt andet indhold, end jeg på forhånd havde forventet, men som dommer skal man være åben over for, at sagen kan tage en uventet drejning Jeg ekspederer nogle småsager og gør klar til det næste møde. Dommere har ofte mange møder i forskellige sagstyper på samme dag. Det gør arbejdet afvekslende og fagligt inspirerende Jeg holder møde i en forældremyndighedssag. Moderen og faderen har siden det foregående møde med mig haft mulighed for at tænke over, om de vil indgå forlig om både forældremyndighed, barnets bopæl og om samværsret. Efter nogle drøftelser tegner der sig mulighed for et forlig. Det ender med, at forældrene bliver enige. Som dommer er det meget tilfredsstillende, når man kan medvirke til en mindelig ordning, som begge parter kan leve med, og som i forældremyndighedssager er til barnets bedste Der er juristmøde. Vi drøfter forskellige aktuelle spørgsmål i forbindelse med politi- og domstolsreformen. Som dommer har man mulighed for at påvirke beslutningerne, og dermed får man god indflydelse på sin arbejdsplads tager toget hjem. Jeg kan læse nogle mails og ser på et par af de sager, jeg skal have i morgen Jeg har taget domsmandssagen fra i formiddags med hjem og sidder nu og skriver retsbogen og dommen færdig. 25 årsberetning 2007

26 Større fleksibilitet og livslang læring. Målene er høje for, hvordan fremtidens karrieresystem skal se ud for juristerne i Danmarks Domstole. Smidigere karrieresystem på vej Hvordan vil Danmarks Domstole se ud, hvis retternes jurister i fremtiden ikke lægger hele karrieren inden for domstolene? Og hvad hvis efteruddannelse og evaluering blev faste elementer i jobbet? Det er nogle af de scenarier, som syv karrieregrupper i Danmarks Domstole arbejder med i øjeblikket. Karrieregrupperne er opfølgningen på et projekt, der blev søsat med et såkaldt visionsudvalg, og som havde til formål at sætte juristernes karriereforløb ved domstolene til debat. Med ca. 650 jurister ansat ved Danmarks Domstole er det en højt prioriteret mission til stadighed at kunne tiltrække og fastholde dygtige jurister. I den forbindelse er det afgørende, at dygtige jurister betragter Danmarks Domstole som en af de mest attraktive arbejdspladser. Det er en forudsætning for, at retterne er i stand til at rekruttere velkvalificerede, nye medarbejdere til jobs på alle stadier af domstolskarrieren. Åbne døre til domstolene I 2006 tog Domstolsstyrelsen initiativ til at nedsætte Visionsudvalget, som skulle komme med input til de overordnede visioner for et samlet karriere- og kompetenceudviklingsforløb for juristerne i domstolene fra rekruttering til pensionering. Et af udvalgets forslag var, at et job ved Danmarks Domstole ikke skal lukke døre til andre karrieremuligheder. Modsat skal kompetenceudvikling være en integreret del af jobbet, så medarbejderne kan bestride andre juridiske jobs eller akademiske administrative funktioner. Samtidig skal jurister, som i første omgang har valgt en anden karrierevej, ikke være afskåret fra at få job i domstolene senere i karrieren. Udvalget anbefalede på den baggrund et karriereforløb, som skal bidrage til at gøre det naturligt at gå ind og ud af Danmarks Domstole for på den måde at sikre en bred rekruttering til dommerstillinger og sikre gode alternative karrieremuligheder. Også for de medarbejdere, der ikke bliver udnævnt til dommere. 26 domstolsstyrelsen

27 Mere evaluering, tak! I forbindelse med Visionsudvalgets arbejde udarbejdede Rambøll Management i 2007 en undersøgelse om potentielle, nuværende og tidligere medarbejderes forventninger og erfaringer med karriere- og kompetenceudviklingsforløbet ved domstolene. En tidligere karriereafklaring for domstolsjurister var en af de ting, som deltagerne efterlyste i spørgeskemaundersøgelsen. Visionsudvalget anbefalede derfor en systematisk og dokumenteret evaluering i alle faser af uddannelses- og karriereforløbet frem til dommerudnævnelsen. Læring længe leve Livslang læring er et begreb, som alle domstolsjurister skal kunne nikke genkendende til i fremtiden. For at kunne imødekomme de stadigt stigende krav til domstolene, som samfundet stiller, er det afgørende, at alle domstolsjurister kontinuerligt får mulighed for løbende faglig og personlig udvikling. Også i forløbet efter dommerudnævnelsen skal der i fremtiden være et øget fokus på den enkeltes udvikling igennem feedback og uddannelse. Det kan for eksempel være udveksling både inden for domstolene og med eksterne erhvervsgrene. Samtidig skal der arbejdes på at sikre en løbende lederudvikling. Fra ord til handling Visionsudvalgets arbejde blev afsluttet i oktober 2007 med en konference, hvor 200 domstolsjurister var med til at udvikle et væld af gode forslag og ideer til fremtidens domstolskarriere inspireret af Visionsudvalgets rapport og spørgeskemaundersøgelsen. I 2008 arbejder de syv karrieregrupper med medarbejdere fra domstolene videre hen imod at realisere visionerne og at omsætte dem til konkrete forslag. 27 Udvalget anbefaler et karriereforløb, som skal bidrage til at gøre det naturligt at gå ind og ud af Danmarks Domstole for på den måde at sikre en bred rekruttering til dommerstillinger og alternative karrieremuligheder. årsberetning 2007

28 Tina Fischer, 24 år, Uddannet kontorelev, Nu overassistent i Københavns Byret Ansat siden december 2007 Grebet af straffesager Jeg søgte ind til domstolene, fordi min veninde arbejdede herinde. Jeg havde gennem hende hørt meget om jobbet, og jeg syntes, arbejdsopgaverne lød enormt spændende. Jeg har altid troet, at jeg skulle arbejde med økonomi, men jeg har fundet ud af, at selvom det også er interessant, er jeg virkelig blevet grebet af at arbejde ved domstolene. Inden jeg startede, tænkte jeg, at det måske godt kunne være lidt tørt, men sådan har jeg overhovedet ikke oplevet det. Der sker så meget forskelligt hele tiden. I øjeblikket er jeg meget i retten. Så går arbejdsdagen med at forberede retssagerne, gå i retten og rette retsbogen til efterfølgende. Det er rigtig skægt at gå i retten med de typer, der kommer, og måden det hele forløber på. Når du for eksempel er med til en straffesag, så sidder du altså over for én, som har lavet nogle rigtig, rigtig grimme ting. Sådan en person ville jeg normalt aldrig støde ind i. I starten skulle jeg selvfølgelig lige vænne mig til det. Men nu synes jeg, det er enormt spændende at få et indblik i, hvordan den del af samfundet fungerer. 28 domstolsstyrelsen

29 Teknologi tæt på borgeren I takt med at teknologien rykker ind i retterne, rykker retterne tættere på borgerne. Både it og video gør domstolene mere fleksible for de borgere, der skal bruge retterne. Derfor er teknologien et vigtigt redskab til at modernisere Danmarks Domstole. 29 årsberetning 2007

30 Næste stop: Digitale domstole Digitalisering og domstol. De to ord rimer ikke, men det er de godt på vej til. Danmarks Domstole vil udvikle sig i retning af digitale domstole inden for de kommende år. Digitaliseringen af domstolene er forbundet med åbenlyse fordele både for medarbejdere, borgere og resten af Danmark. For eksempel får borgerne nemmere adgang til domstolene, og medarbejderne kan se frem til lettere og mere effektive arbejdsgange blev desværre året, hvor domstolene på linie med mange offentlige og private virksomheder oplevede, at leverandører på dagens it-marked lover mere, end de kan holde. Det betød, at Domstolsstyrelsen i slutningen af 2007 måtte udsætte den digitale tinglysning i otte måneder. Samtidig stoppede Domstolsstyrelsen et omfattende FESD-projekt til civile sager og straffesager på grund af manglende fremdrift. Begge projekter er på vej tilbage på sporet tinglysningsprojektet med en intensiveret leverandørstyring og udviklingen af nye juridiske specialsystemer med en ny strategi til at nå samme mål på en måde, der gør domstolene mindre afhængige af en enkelt leverandør. På næste side kan du læse mere om de it-projekter, der er sat i søen, og som hver især er vigtige skridt på vejen til at blive digitale domstole. 30 domstolsstyrelsen Digitaliseringen af domstolene er forbundet med åbenlyse fordele både for medarbejdere, borgere og resten af Danmark.

31 Elektronisk tinglysning Talegenkendelse og lydoptagelser Hovedsigtet i projektet er at etablere en helt papirløs tinglysning baseret på digital signatur og en betydelig grad af automatik. For borgere og andre brugere vil det betyde to ting: Dels at de selv kan tinglyse hjemme fra deres egen pc. Dels at tinglysningen ikke længere vil tage op til ti dage, som er lovens maksimum. Brugerne kan i mange tilfælde gøre det på få minutter. Talegenkendelse i de danske retssale er et pilotprojekt, som gør det muligt for et antal dommere at diktere direkte til deres pc, som ved hjælp af et it-program oversætter det talte ord til et tekstdokument i tekstbehandlingssystemet. I dag dikterer dommere ofte til diktafoner, hvorefter nogle af rettens øvrige medarbejdere skriver det dikterede ind på pc en. Digitaliseringen af tinglysningen er et meget visionært projekt, som er enestående i europæisk sammenhæng. Alene skanningen af tinglysningsdokumenter rangerer i dag som danmarkshistoriens hidtil største skanningsopgave. Omkring 70 millioner sider er således blevet skannet og lagt ind i en central database. Planen er at kunne tilbyde elektronisk tinglysning fra november Al håndtering af tinglysningen skal fremover være samlet i den særlige tinglysningsret, der er blevet etableret i Hobro. Herfra skal medarbejderne varetage tinglysningsopgaverne for hele landet. Selvom mange tinglysningsopgaver bliver automatiseret, vil der stadig være særligt komplekse opgaver, der skal håndteres manuelt. Formålet med talegenkendelse er derfor at lette retternes sekretærer i deres daglige arbejde. Efter pilotprojektet vil det blive vurderet, om programmet kan udbredes til alle retskredse. Folketinget har vedtaget, at domstolene skal køre forsøg med protokollering i form af lydoptagelser under retssager. Forsøget skal afdække, om lydoptagelser af forklaringer kan erstatte, at rettens medarbejdere tager referat af forhandlingerne i retten. I en tid med knappe ressourcer vil dette projekt også kunne aflaste rettens medarbejdere, som i stedet kan bruge mere energi på sagsbehandlingen. 31 årsberetning 2007

32 Bliv afhørt i København i en retssag på Bornholm. Det kan blive rutine efter en række forsøg med videoafhøring i Video gør det nemt at gå i retten Retten er sat på Bornholm i en faderskabssag. Til stede i retssalen i Rønne er foruden dommeren den ene forælder. Den anden sidder foran et videokamera i Retten i Glostrup. Med denne teknologi i hånden kan afviklingen af retssager blive mere fleksibelt og imødekommende indrettet til gavn for borgeren, der nu undgår at rejse langt for at møde i retten. Situationen fandt sted den 3. september 2007, og den var det første i en række forsøg med videoafhøring i de danske retssale. Forsøgene blev gennemført i anden halvdel af 2007, og de gode resultater betyder, at videoafhøringer måske bliver en permanent ordning i Danmarks Domstole. Video giver fleksibilitet Med muligheden for videokonference bliver afstanden mellem borgerne og retten kortere. Videomøder kan dermed betyde, at sagerne kan berammes hurtigere, at rettens brugere kan spare tid og retterne penge. Ud over Retten på Bornholm er pilotforsøgene blevet gennemført i retterne i Glostrup, Århus, Hillerød og i Københavns Byret. Tilbagemeldingerne fra de fem deltagende retter har generelt været positive. Videomøderne har levet op til standarderne for gode og retssikkerhedsmæssigt forsvarlige retsmøder, og samlet set har videomødeformen været en vellykket måde at afvikle møder på, lyder vurderingen. Også de implicerede advokater og anklagere har efter videoafhøringerne bakket op om ordningen. Efter forsøgsordningen er dommer Henrik Engell Rhod, Retten på Bornholm, tilfreds: Tilkendegivelserne fra parterne har været særdeles positive. I et enkelt tilfælde var arrestanten dog mindre begejstret over udsigten til at blive videoafhørt. Han ville ikke snydes for sin udflugt, og derfor måtte 32 domstolsstyrelsen

33 Bornholms Politi transportere ham frem og tilbage mellem København og Bornholm. Det skyldes, at videoafhøringerne under forsøgsperioden alene har været stillet til rådighed for parterne som et frivilligt tilbud. Indtil videre har dommeren således ikke kunnet bestemme, at videoafhøring skal finde sted. Udstyr med sidegevinst De fem forsøgsretter fik i forbindelse med forsøget installeret to typer videoudstyr: Én type til en retssal og én til et vidneafhøringslokale. Der blev i pilotperioden gennemført seks retsmøder og ca. 25 fiktive retsmøder. Ud over at bruge videokonferenceudstyret til at videotransmittere retsmøder kan retterne også bruge udstyret som almindeligt AV-udstyr ved almindelige retsmøder, for eksempel til fremvisning af dokumenter, billeder og videosekvenser. På den måde er der en ekstra gevinst ved videoafhøringerne, fordi udstyret er med til at modernisere retslokalerne. 33 Med denne teknologi i hånden kan afviklingen af retssager blive mere fleksibelt og imødekommende indrettet til gavn for borgeren, der nu undgår at rejse langt for at møde i retten. Henrik Engell Rhod, dommer i Retten på Bornholm årsberetning 2007

34 Året i tal UDVIKLING I ANTAL MODTAGNE OG AFSLUTTEDE SAGER SAMT SAGSBEHANDLINGSTIDEN VED BYRETTERNE absolutte tal 1 Modtagne sager Straffesager ,1 92,2 civile sager ,5 96,0 Fogedsager (inkl. tvangsauktioner) ,7 98,3 Dødsboskiftesager ,7 100,6 Insolvensskifter mv ,4 93,8 tinglysningsdokumenter ,4 68,5 Notarialforretninger ,5 113,0 indeks 2 Afsluttede sager Straffesager ,2 85,8 civile sager ,4 75,4 Fogedsager (inkl. tvangsauktioner) ,6 93,8 Dødsboskiftesager ,3 97,2 Insolvensskifter mv ,6 93,9 tinglysningsekspeditioner ,7 69,1 Notarialforretninger ,5 113,0 3 Sagsbehandlingstid Straffesager andel almindelige sager inden for 2 måneder 62,8 61,0 46, ,3 73,7 andel almindelige sager inden for 6 måneder 95,2 95,2 90, ,0 95,2 særlige voldssager inden for 37 dage 57,6 53,8 49, ,4 86,3 voldtægtssager inden for 37 dage 73,3 46,5 45, ,4 62,4 procent procent Civile sager andel af alle sager inden for 12 måneder 91,6 89,4 89, ,6 97,6 andel domsforhandlede sager inden for 12 måneder 1) 56,1 61,1 56, ,0 100,0 andel domsforhandlede ægteskabssager inden for 12 måneder 97,3 97,4 95, ,1 98,2 34 domstolsstyrelsen Fogedsager (eksklusive tvangsauktion) andel af alle sager inden for 2 måneder 61,5 68,2 51, ,9 82,9 andel af alle sager inden for 6 måneder 96,7 96,6 94, ,9 97,1 Tinglysningsekspeditioner andel inden for 10-dages fristen 89,5 94,2 86, ,3 96,3 1) Almindelige sager og boligretssager

35 Udvikling i aktivitet og produktivitet samlet for byretterne vægtede salgstal 1 Aktivitet Straffesager ,3 90,9 civile sager ,0 79,2 Fogedsager ,7 99,2 Skiftesager ,9 96,6 Notarialforretninger ,9 113,4 Samlet ekskl. tinglysning ,7 90,2 tinglysningsekspeditioner 1) ,7 69,1 indeks vægtede sager pr. årsværk 2 Produktivitet Straffesager ,1 96,2 civile sager ,8 72,8 Fogedsager ,9 93,4 Skiftesager ,8 100,9 Notarialforretninger ,9 113,0 Samlet ekskl. tinglysning ,5 89,4 tinglysningsekspeditioner 1) ,7 68,7 1) Ekskl. Bil-, Person- og Andelsboligbogen 35 årsberetning 2007

36 UDVIKLING I ANTAL MODTAGNE OG AFSLUTTEDE SAGER SAMT SAGSBEHANDLINGSTIDEN VED landsretterne 1) absolutte tal 1 Modtagne sager Straffesager: Nævningesager Straffeankesager Straffekæremål indeks Civile sager: 1. instans sager ankesager Kæremål Afsluttede sager Straffesager: Nævningesager Straffeankesager Straffekæremål Civile sager: 1. instans sager ankesager Kæremål måneder 3 Gennemsnitlig sagsbehandlingstid Straffesager m. domsforhandling Nævningesager 5,0 3,8 4, Straffeankesager 5,2 5,0 4, Civile sager m. domsforhandling civile 1. instans sager med økonomisk værdi 2) 24,1 23,2 27, ankesager, bolig og økonomisk værdi mv. 3) 12,3 12,0 11, ankesager, ægteskab mv. 2,8 3 2, domstolsstyrelsen 1) Størstedelen af 2007-tallene er baseret på en statistikkørsel i landsretternes nye ledelsesinformationssystem. Der har været nogle tekniske problemer, som først er blevet klarmeldt for kort tid siden. Styrelsen er derfor nødt til at tage et vist forbehold for tallene. 2) Sagsbehandlingstiden for civile 1. instans sager med økonomisk værdi omfatter alene sager modtaget før reformens ikrafttræden. Stigningen i sagsbehandlingstiden skyldes efter styrelsens vurdering, at landsretterne som led i domstolsreformen umiddelbart efter dens ikrafttræden overførte et betydeligt antal civile 1. instans med økonomisk værdi til videre behandling ved byretterne. Fra 2008 vil der alene bliver fokuseret på civile 1. instans sager modtaget efter reformens ikrafttræden. Landsretterne har sat mål for sagsbehandlingstiden i disse sager. 3) Der er et databrud af mindre betydning i forhold til 2006 og tidligere år, idet kategorien fra 2007 og fremover også omfatter anerkendelsessøgsmål mv. og ikke kun civile ankesager med økonomisk værdi.

37 UDVIKLING I ANTAL MODTAGNE OG AFSLUTTEDE SAGER SAMT SAGSBEHANDLINGSTIDEN VED højesteret absolutte tal 1 Modtagne sager civile ankesager ,2 115,3 Straffeankesager ,8 66,7 civile kæremål ,1 76,7 Straffekæremål ,8 89,5 indeks 2 Afsluttede sager civile ankesager ,1 88,8 Straffeankesager ,0 86,7 civile kæremål ,1 81,8 Straffekæremål ,9 65,4 3 Gennemsnitlig sagsbehandlingstid Civile sager ankesager med mundtlig dfh ,4 95,5 alle ankesager ,5 96,9 kæremål ,5 246,5 dage Straffesager straffeanker ,9 95,1 straffekæremål ,3 133,3 Danmarks Domstole består af: 24 byretter 2 landsretter Højesteret Specialdomstolene Sø- og Handelsretten og Tinglysningsretten Retten på Færøerne og retterne i Grønland Procesbevillingsnævnet, Den Særlige Klageret, Bibeskæftigelsesnævnet, Dommerudnævnelsesrådet og Domstolsstyrelsen. antal dommere: Ca. 380 Samlet antal medarbejdere: Ca årsberetning 2007

38

39 Domstolsstyrelsen Store Kongensgade København K Telefon

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 Indledning Retten i Roskilde er fortsat placeret i fire bygninger

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retssystemet DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSYSTEMET Nu skal vi hæve blikket for at få overblik over hele retssystemet. I dette kapitel kan du blive klogere på hvilke domstole

Læs mere

Nøgletal for domstolene. November 2013

Nøgletal for domstolene. November 2013 Nøgletal for domstolene 1.-3. kvartal November Sagsflow byretterne Straffesager 1 Modtagne straffesager 99.484 108.635 107.504 110.860 148.677 123.818 100 109 108 111 149 124 - heraf nævningesager 118

Læs mere

Nøgletal for domstolene marts 2011

Nøgletal for domstolene marts 2011 Nøgletal for domstolene 2010 4. marts 2011 Sagsflow ved byretterne Modtagne og afsluttede sager 2006-2010 Antal modtagne sager ved byretterne i alt 599.040 607.626 689.961 774.648 776.685 100 101 115 129

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal. Retten i Esbjerg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Esbjerg udøver

Læs mere

ÅRSNØGLETAL Retten i Horsens. Evt. sammenligning Retten i Kolding Datatabeller 5. bedste KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA:

ÅRSNØGLETAL Retten i Horsens. Evt. sammenligning Retten i Kolding Datatabeller 5. bedste KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA: ÅRSNØGLETAL 2015 ten i Horsens 2014 2015 Gnst. BR 2015 Evt. sammenligning ten i Kolding Datatabeller 5. bedste 2015 2014 2015 KLIK PÅ PILENE FOR AT HOPPE TIL DATA: Samlet produktivitet, retten (indeks)

Læs mere

NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015. 1. halvår 2014

NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015. 1. halvår 2014 NØGLETAL FOR DOMSTOLENE 1. kvartal 2015 1. halvår 2014 NØGLETAL: SAGSFLOW OG SAGSBEHANDLINGSTIDER BYRETTERNE OG TINGLYSNINGSRETTEN 1. kvartal 2015 Modtagne sager Afsluttede sager Bunkeeffekt⁷ 1. kvartal

Læs mere

Den 1. januar 2007 trådte den mest omfattende reform på domstolsområdet i 100 år i kraft.

Den 1. januar 2007 trådte den mest omfattende reform på domstolsområdet i 100 år i kraft. Nye mål for Danmarks Domstole Mål for domstolsreformen (sagsbehandlingstider, kvalitet og service mv.) Januar 2008 2 1. Indledning Den 1. januar 2007 trådte den mest omfattende reform på domstolsområdet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave

Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave Vestre Landsret Præsidenten J.nr. 21A-VL-22-13 Den 17/02-2014 Handlingsplan for Vestre Landsret 2014 ekstern udgave Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup er kommet

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Roskilde - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2016 2 Indledning 2015 var det første hele år, hvor retten var samlet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2013 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister

Nedsættelse af et visionsudvalg for domstolsjurister Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. MAT 27. juni 2006 Nedsættelse

Læs mere

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål:

Domstolsstyrelsens bestyrelse har efter drøftelse på Domstolenes Ledelsesforum fastlagt seks særlige fokusområder inden for de overordnede mål: HANDLINGSPLAN 2015 Danmarks Domstole har for 2013-2016 fastlagt fire overordnede/strategiske mål: Korte sagsbehandlingstider Mere ensartethed i opgaveløsningen Tidssvarende kommunikation Fortsat være en

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011.

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011. Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Århus - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Der skete i perioden

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Produktivitet... 10 5. Sagsbehandlingstider... 13 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side

Indholdsfortegnelse: Side Indholdsfortegnelse: Side 1. Sammenfatning 2 2. Voldtægtssager 4 2.1 Baggrund for målsætningen 4 2.2 Status for målopfyldelsen i 1. halvår 2007 4 3. Voldssager 5 3.1 Kriterier for at en sag indgår i voldsstatistikken

Læs mere

Statistik for 1. halvår 2010

Statistik for 1. halvår 2010 Statistik for 1. halvår 2010 1 STRAFFESAGER 2 Statistik for straffesager - 1. halvår 2010 Afsluttede (A) og modtagne (M) almindelige straffesager inden for forskellige sagskategorier Straffesager: ALMINDELIGE

Læs mere

mellem retten og Domstolsstyrelsen

mellem retten og Domstolsstyrelsen mellem retten og Domstolsstyrelsen 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Svendborg, der har til huse på Tinghuset, Tinghusgade 43 og på adressen Østre Havnevej 16B i Svendborg, betjener

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2014 Bemærkninger til årsnøgletal Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Glostrup - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Glostrup

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg]

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) [Retten i Sønderborg] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2011. Retten i Hjørring. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2011 Retten i Hjørring - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Retten i Hjørring blev etableret den 1. januar 2007

Læs mere

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011

1 Strategi for Danmarks Domstole 2011. 2 Indsatser 2011 1 Strategi for Danmarks Domstole 2011 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere

Årsberetning for Retten i Lyngby 2011

Årsberetning for Retten i Lyngby 2011 Årsberetning for Retten i Lyngby Retten i Lyngby er en af landets 24 byretter. Retskredsen omfatter Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal og Furesø kommune. Der bor i retskredsen ca. 216.000 personer. Rettens

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Svendborg

ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Svendborg ÅRSBERETNING 2012 bemærkninger til årsnøgletal Retten i Svendborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Svendborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg

ÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg ÅRSBERETNING 2011 Retten i Esbjerg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet Civilret Skifteret Udviklende

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Produktivitet... 8 5. Sagsbehandlingstider... 11 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

Handlingsplan for Østre Landsret 2015

Handlingsplan for Østre Landsret 2015 Den 17/02-2015 J.nr. 42A-ØL-1-15 Handlingsplan for Østre Landsret 2015 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte i løbet af 2015. Handlingsplanen

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Odense

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Odense EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Effektivitet (produktivitet)... 7 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. april 2012 Sag 13/2012 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Martin Simonsen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 27. april

Læs mere

Statistik for Danmarks Domstole 2013

Statistik for Danmarks Domstole 2013 Statistik for Danmarks Domstole 2013 STRAFFESAGER 2 Statistik for straffesager - 2013 Afsluttede (A) og modtagne (M) almindelige straffesager inden for forskellige sagskategorier Straffesager: ALMINDELIGE

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 6 4. Produktivitet... 8 5. Sagsbehandlingstider... 11 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2011 (bemærkninger til årsnøgletal) retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Aalborg, der

Læs mere

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Retsmægling. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Retsmægling Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget har med en lovændring fra februar 2008 vedtaget en landsdækkende ordning om retsmægling ved domstolene. Der er næppe tvivl om,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD

OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD OPFØLGNING PÅ BRUGERUNDERSØGELSE AF RETTEN I HILLERØD 4. marts 2014 I perioden 21. maj til 14. juni 2013 gennemførte Danmarks Domstole en undersøgelse blandt retternes brugere af tilfredsheden med domstolene.

Læs mere

Status for implementering af domstolsreformen

Status for implementering af domstolsreformen Domstolsstyrelsen St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 J.nr. 4202-2009-2 25. marts 2009 Status for implementering af domstolsreformen

Læs mere

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016

Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016 Danmarks Domstoles Handlingsplan 2016 1. Introduktion Udgangspunktet for mål- og resultatstyring ved Danmarks Domstole er strategien Danmarks Domstole for ret og retfærdighed. Der er opstillet fire overordnede

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. oktober 2016 Sag 90/2016 L (advokat Karoly Laszlo Nemeth, beskikket) mod Anders Aage Schau Danneskiold Lassen (advokat Lotte Eskesen) I tidligere instanser er

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Holstebro - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Holstebro

Læs mere

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg

ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Sønderborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Retten i Sønderborg

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Aalborg - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 Strategi og planlægning God ressourceudnyttelse Fogedret Strafferet

Læs mere

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) [retten i Odense]

ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) [retten i Odense] ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) [retten i Odense] - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Marts 2016 2 1. Indledning kort præsentation af retten Vi har her ved retten

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Næstved

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Næstved EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet (produktivitet)... 10 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN)

RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) RETNINGSLINJER FOR DEN PRAKTISKE PRØVE I RETSSAGSBEHANDLING (RETSSAGSPRØVEN) 1. Indledning Ved lov nr. 520 af 6. juni 2006 om ændring af retsplejeloven (Revision af regler om advokaters virksomhed) er

Læs mere

ÅRSBERETNING Retten i Næstved

ÅRSBERETNING Retten i Næstved ÅRSBERETNING 2013 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2014 2 1. Indledning kort præsentation af retten Næstved retskreds omfatter

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Horsens

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Horsens EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 8 4. Effektivitet (produktivitet)... 9 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen.

Dette embedsregnskab for 2007 er udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen. Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Produktivitet... 11 5. Sagsbehandlingstider... 14 6. Udvalgte HR-data og

Læs mere

Læringsmål for dommerfuldmægtige under grunduddannelse 20. maj 2010

Læringsmål for dommerfuldmægtige under grunduddannelse 20. maj 2010 Domstolsstyrelsen Bilag 2: Læringsmål for grunduddannelsen. HR-centret St. Kongensgade 1-3 1264 København K. Tlf. 70 10 33 22 Fax 70 10 44 55 ini@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 Sagsbeh. INI J.nr.

Læs mere

Handlingsplan for Danmarks Domstole 2014

Handlingsplan for Danmarks Domstole 2014 December 2013 Handlingsplan for Danmarks Domstole 2014 1. Fokusområder og indsatsområder i 2014 På baggrund af drøftelser i Ledelsesforum i september og november og efterfølgende beslutning i Domstolsstyrelsens

Læs mere

På rette spor Årsberetning 2008

På rette spor Årsberetning 2008 På rette spor Årsberetning 2008 Udgivet af: Domstolsstyrelsen Store Kongensgade 1-3 1264 København K Telefon 7010 3322 post@domstolsstyrelsen.dk www.domstol.dk Grafisk design og produktion: Rumfang.dk

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2007 I (ekstern udgave)

Handlingsplan for Vestre Landsret 2007 I (ekstern udgave) Vestre Landsret J.nr. 21A-VL-14-06 Den 19/02-07 Handlingsplan for Vestre Landsret 2007 I (ekstern udgave) Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens

HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens HANDLINGSPLAN 2015 RETTEN I Horsens Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Kvalitet gennem videndeling RAFD: Deltagelse i workshops/kurser

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Roskilde

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Roskilde EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Effektivitet (produktivitet)... 8 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

DOMSMAND OG NÆVNING. Om at være lægdommer

DOMSMAND OG NÆVNING. Om at være lægdommer DOMSMAND OG NÆVNING Om at være lægdommer 2 OM AT VÆRE LÆGDOMMER I Danmark kan du som borger blive udtaget som lægdommer. Det betyder, at du kan blive indkaldt til at medvirke i straffesager som enten domsmand

Læs mere

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten

Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten Opgaver til undervisning i dansk som andetsprog Vi besøger retten udarbejdet af Ingrid Obdrup Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

STATUSNOTAT. om målsætninger for sagsbehandlingstiden i voldssager, voldtægtssager samt våbensager ved domstolene

STATUSNOTAT. om målsætninger for sagsbehandlingstiden i voldssager, voldtægtssager samt våbensager ved domstolene STATUSNOTAT om målsætninger for sagsbehandlingstiden i voldssager, voldtægtssager samt våbensager ved domstolene Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og overordnet vurdering... 2 2. Voldssagerne... 3 2.1

Læs mere

DANMARKS DOMSTOLES ÅRSRAPPORT 2011

DANMARKS DOMSTOLES ÅRSRAPPORT 2011 DANMARKS DOMSTOLES ÅRSRAPPORT 2011 DOMSTOLENE, DOMSTOLSSTYRELSEN OG PROCESBEVILLINGSNÆVNET April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 3 1.1. Præsentation af Danmarks Domstole... 3 1.2. Årets faglige

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB Retten i Nykøbing Falster

EMBEDSREGNSKAB Retten i Nykøbing Falster EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 5 4. Effektivitet (produktivitet)... 6 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Kolding

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Kolding EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 s bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Effektivitet

Læs mere

BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009

BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009 BILAG TIL EMBEDSREGNSKAB 2009 I dette bilag beskrives beregningsgrundlaget og de beregningsmetoder, der er anvendt ved udarbejdelse af embedsregnskab 2009, herunder særligt vægtning af sager og årsværk.

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 23. juni 2016 Sag 23/2016 A (advokat Brian Pihl Pedersen) mod Tryg Forsikring A/S (advokat Trine Schmidt Nielsson) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten

Læs mere

Sø- og Handelsretten har derfor som sin vision, at retten skal være ERHVERVSLIVETS FORETRUKNE DOMSTOL.

Sø- og Handelsretten har derfor som sin vision, at retten skal være ERHVERVSLIVETS FORETRUKNE DOMSTOL. Handlingsplan 2012 1. Sø- og Handelsrettens visioner 1.1. Retsafdelingen Sø- og Handelsrettens retsafdelings saglige kompetence fremgår af retsplejelovens 225. Af bestemmelsen fremgår også, at næsten alle

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave)

Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave) Vestre Landsret J.nr. 21A-VL-16-04 Den 21/12-2005 Handlingsplan for Vestre Landsret 2005/2006 (ekstern udgave) Dette er en revideret udgave af Vestre Landsrets handlingsplan for 2005 I, som indeholder

Læs mere

Østre Landsret Præsidenten. Handlingsplan for Østre Landsret 2017

Østre Landsret Præsidenten. Handlingsplan for Østre Landsret 2017 Østre Landsret Præsidenten Den 17/3-2017 J.nr. 42A-ØL-1-16 Handlingsplan for Østre Landsret 2017 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte

Læs mere

Årsberetning 2014 Københavns Byret

Årsberetning 2014 Københavns Byret Årsberetning 2014 Københavns Byret 1 1. Indledning kort præsentation af retten Københavns Byret er den største af Danmarks 24 byretter. Retten betjener en stor del af Københavns Kommune samt Dragør og

Læs mere

Årsberetning 2016 Københavns Byret

Årsberetning 2016 Københavns Byret Årsberetning 2016 Københavns Byret 1 1. Indledning kort præsentation af retten Københavns Byret er den største af Danmarks 24 byretter. Retten betjener en stor del af Københavns Kommune samt Dragør og

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Odense - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Overordnet har vi på

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Aalborg

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten i Aalborg EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 9 4. Effektivitet (produktivitet)... 10 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

ÅRSBERETNING (bemærkninger til årsnøgletal)

ÅRSBERETNING (bemærkninger til årsnøgletal) ÅRSBERETNING 2015 (bemærkninger til årsnøgletal) - udarbejdet i samarbejde mellem Retten i Svendborg og Domstolsstyrelsen INDHOLD Indledning kort præsentation af retten... 3 Aktivitet og produktivitet

Læs mere

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.

1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet. April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 11 4. Produktivitet... 13 5. Sagsbehandlingstider... 16 6. Udvalgte HR-data

Læs mere

UDVALGTE NØGLETAL FRA E M B E D S R E G N S K A B E R N E 2 0 0 7. Statistik og Controlling

UDVALGTE NØGLETAL FRA E M B E D S R E G N S K A B E R N E 2 0 0 7. Statistik og Controlling UDVALGTE NØGLETAL FRA E M B E D S R E G N S K A B E R N E 2 0 0 7 Maj 2008 Statistik og Controlling 2 1. Indledning Neden for vises en række nøgletal fra byretternes embedsregnskaber for 2007. Embedsregnskaberne

Læs mere

HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I Horsens

HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I Horsens HANDLINGSPLAN 2014 RETTEN I Horsens Bidrag til fokusområder i handlingsplanen for Danmarks Domstole Fokusområde Indsats Procesmål Resultatmål 1. Klar-parat-digital Sikre at alle medarbejdere kan betjene

Læs mere

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel. 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel. 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet 14. januar 2018 Indhold Forord 2 Straffesagskæden 3 erne 4 Sigtede må ikke vælge en forsvarer,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 UDSKRIFT AF HØJESTERETS ANKE- OG KÆREMÅLSUDVALGS DOMBOG HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 2. juli 2015 Sag 87/2015 Advokat Keld Parsberg kærer Vestre Landsrets salærafgørelse i sag om værgemål for

Læs mere

Vestre Landsret Præsidenten

Vestre Landsret Præsidenten Vestre Landsret Præsidenten J.nr. 21A-VL-5-09 Den 29/04-2009 Handlingsplan for Vestre Landsret 2009 (ekstern udgave) Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 8. december 2015 Sag 179/2015 A (advokat Charlotte Løfberg) mod Jyske Finans A/S (advokat Tanja Lykke Stougaard) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i

Læs mere

GRØNLANDS DOMSTOLE. 10. september 2016 KALAALLIT NUNAANNI EQQARTUUSSIVIIT GRØNLANDS DOMSTOLE

GRØNLANDS DOMSTOLE. 10. september 2016 KALAALLIT NUNAANNI EQQARTUUSSIVIIT GRØNLANDS DOMSTOLE Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 425 Offentligt 10. september 2016 Agenda Grønlands Domstoles organisation Første instans» Kredsretterne» Retten i Grønland Anden instans» Grønlands Landsret Fokuspunkter

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 for Retten i Næstved

ÅRSBERETNING 2012 for Retten i Næstved ÅRSBERETNING 2012 for Retten i Næstved (bemærkninger til årsnøgletal) - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2013 2 1. Indledning kort præsentation af retten Næstved retskreds

Læs mere

Embedsregnskab 2010. Retten på Frederiksberg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

Embedsregnskab 2010. Retten på Frederiksberg. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Embedsregnskab 2010 - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2011 2 DOMHUSET RETSSIKKERHED UAFHÆNGIGHED En ramme om kvalitetsudvikling i Danmarks Domstole STRATEGISK Administrationschef

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2007. Retten i Hillerød

EMBEDSREGNSKAB 2007. Retten i Hillerød EMBEDSREGNSKAB 2007 Maj 2008 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Produktivitet... 12 5. Sagsbehandlingstider... 15

Læs mere

ÅRSBERETNING 2011 for Retten i Næstved

ÅRSBERETNING 2011 for Retten i Næstved ÅRSBERETNING 2011 for Retten i Næstved - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2012 1. Indledning kort præsentation af retten 2 Næstved retskreds omfatter Næstved kommune, Slagelse

Læs mere

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen

ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens. - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen ÅRSBERETNING 2012 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Horsens - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen Maj 2013 2 Indledning Retten i Horsens er lokal byret for Horsens, Skanderborg

Læs mere

Handlingsplan for Østre Landsret

Handlingsplan for Østre Landsret Østre Landsret Præsidenten Den 22/01-2009 J.nr. 42A-ØL-1-08 Handlingsplan for Østre Landsret 2009 Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som Østre Landsret vil iværksætte

Læs mere

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten på Bornholm

EMBEDSREGNSKAB 2009. Retten på Bornholm EMBEDSREGNSKAB 2009 Marts 2010 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 4 3. Aktivitet og sagsmængde... 10 4. Effektivitet (produktivitet)... 11 5. Sagsbehandlingstider...

Læs mere

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved

ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved ÅRSBERETNING 2014 (bemærkninger til årsnøgletal) Retten i Næstved - udarbejdet i samarbejde mellem retten og Domstolsstyrelsen April 2015 2 1. Indledning kort præsentation af retten Næstved retskreds omfatter

Læs mere

Københavns Byrets Handlingsplan 2015

Københavns Byrets Handlingsplan 2015 Københavns Byrets Handlingsplan 2015 Side 1 af 31 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til handlingsplanen... 3 2. Kort om Københavns Byret... 4 3. Byrettens organisation... 5 4. Overordnet handlingsplan

Læs mere

Strategi for Danmarks Domstole 2010. Indsatser 2010

Strategi for Danmarks Domstole 2010. Indsatser 2010 Strategi for Danmarks Domstole 2010 Danmarks Domstole har til opgave at udøve dømmende myndighed og løse hertil knyttede opgaver, herunder skifteret, fogedret, tinglysning og administration. Domstolsstyrelsen

Læs mere