Iben Jakobsen Moderne Biblioteksudvikling 26. Maj 2010 A08 Projekt Side 2 af 19

Transkript

1 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Åbne Bibliotek 4. semester projektopgave Iben Jakobsen A maj ord

2 A08 Projekt Side 2 af 19 Det Åbne Bibliotek ABSTRACT I første afsnit forklarer jeg, hvad begrebet brugerdreven innovation er, og dernæst hvilke udfordringer innovationssamfundets bibliotek står overfor. I tredje afsnit beskriver jeg, hvordan biblioteket er blevet samfundets mediecenter, og hvordan det er nødt til at indrette sig efter det udviklende samfunds behov. I fjerde afsnit redegøres der for de Åbne Biblioteker, og hvordan det traditionelle skal udvikles og tilpasses nye behov blandt brugerne. I femte afsnit redegøres for udviklingen af åbne biblioteker i diverse kommuner i landet inklusiv biblioteket i Aalestrup, og dernæst interviewes den daglige leder af Aalestrup Bibliotek, Lisbeth Arent. Herefter gennemgås og diskuteres resultaterne af interviewet og spørgeskemaerne fra Aalestrup Bibliotek og udvalgte kommentarer fra brugerne. Til slut en sammenfattende diskussion. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING Det åbne bibliotek i Aalestrup har været genstand for stor lokal dialog, siden det åbnede i sommeren 2009, og vakte lige fra starten stor interesse hos undertegnede. Som bibliotekar-studerende med ønsket om at arbejde i et folkebibliotek er det i allerhøjeste grad i interesse at se, hvordan biblioteksmiljøet udvikler sig, og hvordan min fremtidige arbejdsplads måske vil se ud. De åbne biblioteker har landet over begejstret brugerne, der nu har større tilgængelighed på biblioteket via selvbetjening. Men netop den stigende grad af selvbetjening lægger også grund til bekymring, for hvad er bibliotekarens fremtid? Jeg vil i denne opgave se nærmere på, hvad præcis innovation af den brugerdrevne slags er, og hvorfor det er blevet så populært. Jeg vil derudover forsøge at konkludere på, om det åbne bibliotek er en reel succes eller et mislykket forsøg på innovation i den offentlige sektor. For at gøre dette vil jeg undersøge, hvad et åbent bibliotek er og bruge det åbne bibliotek i Vesthimmerland som case study. Jeg vil blandt andet interviewe den ledende bibliotekar der, samt lave en spørgeskema-undersøgelse hos brugerne. METODE Det må antages, at selvom biblioteket tydeligvis ud fra statistikkerne har vundet flere brugere, eller i hvert tilfælde flere besøgstal, ved at blive et Åben Bibliotek og derved mere tilgængeligt, så har det nødvendigvis også tabt nogle brugere på gulvet. Med spørgeskemaerne nås der desværre ikke ud til alle de interessante parter i dette spil. Netop de, der har valgt biblioteket fra på grund af dets åbne egenskaber, får man ikke fat i, hvilket betyder at kun formodede tilfredse brugeres meninger repræsenteres. Desuden har det ikke været muligt ene mand at være til stede på biblioteket ugen ud, 12 timer om dagen, så spørgeskemaet har hovedsageligt fået lov at lægge til skue adskillige strategiske steder med en opfordring til de selvbetjente brugere om at udfylde det. Desværre kræver det oftest en personlig tilstedeværelse for at få folk til at gribe kuglepennen, hvilket har resulteret i færre besvarelser.

3 A08 Projekt Side 3 af 19 Bason argumenterer, at forskellen mellem bruger og borger er, at man som borger via det demokratiske samfund har muligheder, forpligtelser og ansvar på grund af ens mulige indflydelse. Man er derfor langt mere end blot en kunde. 1 Det kan diskuteres, hvorvidt termen bruger eller borger skulle bruges i denne tekst, men for overskuelighedens skyld vil jeg holde mig til bruger eftersom det er bibliotekssystemet, der er i fokus, samt en innovation skabt til og for brugerne. BRUGERDREVEN INNOVATION Brugerdreven innovation dækker over design- og innovationsprocesser, som er centreret omkring eller drevet af brugere, hvis de da ikke selv er deltagende i selve processen. 2 Granlien argumenterer for, at brugerdreven innovation handler om mere end blot at tage udgangspunkt i brugernes behov, og at reel brugerdreven innovation kræver, at brugerne aktivt deltager i både design, udvikling og implementering i form af en gensidig læringsprocess. 3 Brugerdreven innovation er blevet et slags mantra i den offentlige sektor. Det skete ikke mindst i forbindelse med regeringens kvalitetsreform fra 2006, der blandt andet havde som målsætning, at brugerne skulle i centrum for den sammenhængende offentlige service. De offentlige services skulle sætte sig ind i brugernes behov, og aktivt inddrage brugerne og virksomhederne når de offentlige løsninger skulle udvikles. Desuden skulle det offentlige vænne sig til at indgå i et mere tæt samarbejde med hinanden, end de gjorde før, for at gøre det lettere for brugeren at gennemskue systemet og bruge de offentlige instanser bedre. 4 Fokus for tidens brugerdrevne innovations projekter er ofte at inddrage brugerne med det formål at forbedre virksomhedernes innovationsevne, og dermed også konkurrenceevne. 5 Brugerdreven innovation ses som kilden til overlevelse i den globale konkurrence ved at virksomhederne adskiller sig fra hinanden og bedre rammer brugernes behov. 6 INNOVATIONSSAMFUNDETS BIBLIOTEK Videnssamfundet er blevet til et globalt innovationssamfund kendetegnet ved en skarp markedskonkurrence, krævende kunder og brugere, samt en teknologisk udvikling, der aldrig stopper. Såvel offentlige som private organisationer og virksomheder står overfor store udfordringer med at omorganisere og effektivisere sig selv. 7 1 Bason, Knudsen og Toft (2009). Sæt borgeren i spil. s Granlien, Maren Sander (2008) Refleksioner over brugerdreven innovation og tilhørende udfordringer. s. 3 3 Granlien, Maren Sander (2008) Refleksioner over brugerdreven innovation og tilhørende udfordringer. s. 7 4 Bason (2007). Kvalitet på borgernes præmisser. s Granlien, Maren Sander (2008) Refleksioner over brugerdreven innovation og tilhørende udfordringer. s. 1 6 Granlien, Maren Sander (2008) Refleksioner over brugerdreven innovation og tilhørende udfordringer. s. 3 7 Mandag Morgen (2006). Det innovative bibliotek. s. 6

4 A08 Projekt Side 4 af 19 Siden udbuddet af viden og information aldrig har været større, er det blevet en afgørende faktor, hvordan viden bliver anvendt snarere end dens blotte tilstedeværelse og omfang. Der skal skelnes mellem kvantitet og kvalitet. Netop her har bibliotekerne chancen for at vinde både brugernes og virksomhedernes gunst som vidensleverandør. Bibliotekerne må redefinere sig selv i fællesskab og gøre det klart overfor brugerne, hvordan bibliotekets kompetencer kan bruges i samfundet og understøtte udviklingen. 8 Bibliotekerne er nødt til at finde deres rolle i innovationssamfundet for at fremtidssikre sig selv, og for at sikre at bibliotekerne fortsætter deres udvikling som public service institution til samfundet. Bibliotekerne skal skabe deres egen innovationsbevægelse, der skal gøre dem uundværlige som partnere, når globaliseringens udfordringer skal håndteres. 9 En af bibliotekernes største udfordringer er den øgede konkurrence fra Internettet, og vidensudbydere såsom søgemaskinen Google. Kravene til bibliotekets serviceydelser er steget, da de ikke længere er de eneste, der udbyder viden. Tidligere var bibliotekerne et svar på en informationsknaphed, nu skal de assistere brugerne i at sortere i et informations-overload. Den ofte væsentlige kvalitetsforskel på den lettilgængelige viden online og den viden, der findes på bibliotekerne, giver de videnssøgnings-uddannede bibliotekarer en vigtig rolle i at hjælpe brugerne med at navigere de store masser af viden. Brugerne er derudover også blevet mere krævende og forvænte end før, og kan betegnes som den selvhjulpne bruger. Bibliotekernes rolle er altså i dag ikke længere at indsamle og tilrådigstille viden, men snarere at sætte den i system samt selektere og genere viden til nytte for brugerne. 10 Bibliotekernes komparative fordel vil kun bevares, hvis de er i stand til at levere en stor og præcis mængde viden af god kvalitet, hurtigt og let tilgængeligt ved hjælp af et klik med musen. 11 BIBLIOTEKET SAMFUNDETS MEDIECENTER >>Borgercenterets innovation handler først og fremmest om at forstå borgernes grundlæggende adfærd, ønsker og behov, og om at bringe borgernes egne erfaringer i spil, når der udvikles og opfindes nye offentlige indsatser og serviceydelser. Det gælder om at målrette innovationen mod fremtidens behov. Om at lære og udvikle i dag, hvad borgeren har brug for i morgen.<< (Bason, 2009, s. 17) Ifølge Rolf Hapel, forvaltningschefen for Borgerservice og Biblioteker i Århus kommune, har bibliotekerne store muligheder for a få en langt større rolle inden for samfundet, end de har i dag. De skal gentænke deres måder at organisere sig selv og se på de services, de tilbyder. I stedet for at biblioteket ser sig selv som et varehus med eget indhold på hylderne, skal det i stedet være som et shoppingcenter med et stort udbud af forskelligt indhold, såsom aktiviteter indenfor borgerservice. Biblioteket skal blive et medborgercenter og udnytte dens egen neutrale ramme bedre Mandag Morgen (2006). Det innovative bibliotek. s Mandag Morgen (2006). Det innovative bibliotek. s Mandag Morgen (2006). Det innovative bibliotek. s Mandag Morgen (2006). Det innovative bibliotek. s Bibliotek og Medier 1 (2010). Sewerin, Lone. Interview med Rolf Hapel: Fremtidens bibliotek er en shoppingmall. s. 4-6

5 A08 Projekt Side 5 af 19 Bibliotekernes opgave, som den står beskrevet i biblioteksloven, er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille medier til rådighed og medier i det 21. århundrede er blevet en flydende substans. Hvis eller når e-bøgerne slår rigtigt igennem, vil alt bibliotekets sædvanlige indhold være blevet digitaliseret, og spørgsmålet vil opstå, om biblioteket som et fysisk rum er nødvendigt til stadighed at bruge ressourcer på. Hapel siger ja, det er det, for som sociale mennesker har vi brug for fysisk og psykisk omgang med hinanden. Han mener, at blandt andet bibliotekscheferne har ansvaret for at gøre politikerne og ikke mindst brugerne opmærksomme på bibliotekets potentiale som medborgercenter, for her kommer mange forskellige befolkningsgrupper med mange forskellige etniske udgangspunkter. 13 Også Jens Thorhauge, direktøren for Biblioteksstyrelsen, finder det nødvendigt at intensivere udviklingen af nye profiler, services og kompetencer i bibliotekerne for at imødegå det voksende konkurrencepres fra omverdenen. Han fortæller i forordet til rapporten Det innovative bibliotek, at der er blevet gennemført et analyse- og strategiarbejde, der skal effektivisere nyudviklingen af bibliotekerne både på nationalt og lokalt niveau. 14 ÅBNE BIBLIOTEKER Biblioteket er og skal være et lettilgængeligt tilbud til alle. Folkebibliotekets traditionelle ydelser er knyttet til de fysiske materialer og rummet, de er i, og fokus har lagt på præsentationen og udlånet af bøgerne, og i de senere år også af andre medier samt brugen af biblioteksrummets medier og aktiviteter på stedet. Formidling er blevet et kerneord, og når det traditionelle udvikles følger udfordringerne. Borgerne er blevet mere krævende overfor bibliotekerne. De traditionelle brugere skal beholdes og gives nye tilbud, samtidig med at nye brugere skal nås via den ny teknologi, der også skal fastholde brugere, der efterspørger mere interaktive og webbaserede produkter. Til slut skal der også udvikles nye formidlingsformer, der kan inddrage og aktivere brugerne. Der skal altså basalt set skabes en balance mellem udviklingen af det traditionelle og de nye ydelser, samt et samvirke mellem det nye rum og det digitale bibliotek. Bibliotekets rum bruges desuden i stigende grad af brugere, der kommer for at bruge det til andet end hjemlån af bøger, og der skal være plads til disse folk. 15 Udvalget bag rapporten om Folkebibliotekerne i Vidensamfundet anbefaler, at der løbende skal udvikles nye koncepter for det fysiske rum, og at bibliotekerne samarbejder lokalt for at etablere alternativer til det traditionelle biblioteksrum. Bibliotekerne skal være fleksible, og konceptet med Åbne Biblioteker øger tilgængeligheden, og gør i høj grad biblioteket til et tilbud til hele befolkningen med sine lange åbningstider, differentieret betjening og ny, spændende indretning. Biblioteket skal bevares som et frirum, samtidig med at det appellerer til flere målgrupper. 16 Åbne biblioteker har allerede vist sig som succes i en række lokalsamfund, hvor mindre biblioteker på sin vis genoplives og øger brugernes benyttelse Bibliotek og Medier 1 (2010). Sewerin, Lone. Interview med Rolf Hapel: Fremtidens bibliotek er en shoppingmall. s Mandag Morgen (2006). Det innovative bibliotek. s Bibliotek og Medier (2010) Folkebibliotekerne i vidensamfundet. s Bibliotek og Medier (2010) Folkebibliotekerne i vidensamfundet. s Bibliotek og Medier (2010) Folkebibliotekerne i vidensamfundet. s. 56

6 A08 Projekt Side 6 af 19 Teknologien ændrer præmisserne for det traditionelle bibliotek, eftersom en stadig voksende del af dets ydelser bliver webbaserede, udlånet automatiseres og baseres på selvbetjening. I stedet for at kue biblioteket, mener udvalget, at den teknologiske udvikling giver mulighed for at fokusere på nye, inddragende og aktiverende tilbud, noget bibliotekerne allerede i høj grad er i gang med. Litteratur formidles særligt via litteratursiden.dk, men også forfatterarrangementer, skriveværksteder, læsekredse, arrangementer, teater, quizzer, konkurrencer og så videre, boomer. 18 ÅBNE BIBLIOTEKER I KOMMUNERNE Kulturminister Carina Christensen lancerede i marts 2009 et nyt initiativ, der skulle fremme nytænkningen og udviklingen af de danske folkebiblioteker. Kulturministeriet afsatte i alt 6 millioner kr. til alternative bibliotekstilbud, og Christensen udtalte, at pengene blandt andet skulle gå til oprettelse af selvbetjente filialer for at stille mere til rådighed overfor brugerne, og at biblioteket skulle være et let tilgængeligt tilbud for alle. 19 I alt 32 kommuner fik tilskud til at udvide betjeningen, og etableringen af åbne biblioteker uden personale har fået de fleste puljemidler. De åbne biblioteker fungerer som ganske almindelige biblioteker med personale i dagtimerne og har derudover også åbent nogle ekstra timer om dagen med selvbetjening. I gennemsnit udvidede de 25 lokalbiblioteker deres åbningstid med 45 timer om ugen. 20 Biblioteket i Aalestrup åbnede som et Åbent Bibliotek den 20. juni i 2009, som et udvidet servicetilbud til brugerne. Der blev ikke skåret i hverken personale eller timer den bemandede åbningstid blev tværtimod udvidet fra 32 til 33 timer om ugen. Biblioteksrummet var blevet totalt nyindrettet, og der blev skabt et lyst og indbydende rum, hvor brugere kan føle sig trygge. Også på grund af overvågning kunne der ikke længere være for mange kroge. Det Åbne Bibliotek har indtil videre tegnet sig til at være en stor succes blandt tilfredse brugere. 21 Styrelsen for Bibliotek og Medier bevilligede i januar 2010, kr. til indretning af yderligere to Åbne Biblioteker i Vesthimmerland kommune. Efter succesen i Aalestrup, hvor både brugere og personale er begejstrede og alle skrækscenarier gjort til skamme, har mange borgere fra de øvrige dele af Vesthimmerlands kommune henvendt sig til bibliotekschefen Bo Jacobsen med forespørgsler efter Åbne Biblioteker i Farsø, Løgstør og Aars, og forespørgslerne er ikke blevet ignoreret. Med erfaringerne fra Aalestrup Bibliotek og tilskuddet fra Styrelsen er arbejdet i fuld gang med planlæggelsen, om hvordan de nye Åbne Biblioteker skal se ud og virke. Efter planen åbner de to første i løbet af 2010 og det sidste i Biblioteket i Arden er også netop blevet til et åbent bibliotek med en udvidelse af 73 ubemandede ugentlige timer oven i de 32 ugentlige bemandede. Besøgstallet er steget med op til 50%, mens udlånet stiger noget mindre. Hans Ulrich Hansen, bibliotekschefen for Mariagerfjord Kommune, noterer, at kun hver tredje besøgende låner materialer hjem; resten kommer for at bruge computerne, læse aviser og 18 Bibliotek og Medier (2010) Folkebibliotekerne i vidensamfundet. s Kulturministeriet (2009) Pressemeddelselse - 6 mio. kr. til biblioteker i hele landet. 20 Bibliotekarforbundet (2009) Flere åbne biblioteker på vej. 21 Bibliotek og Medier 1 (2010). Arent, Lisbeth. Det pivåbne bibliotek i Aalestrup. s Blicher, Frank (2010) Flere "åbne biblioteker" i Vesthimmerland

7 A08 Projekt Side 7 af 19 lignende. Han anslår, at det typisk vil være de mindre afdelinger, der vil blive valgt, når der skal laves ubemandede biblioteker, da det vil kræve meget mere overvågningsudstyr i de større biblioteker. Hansen påpeger også, at der undgås at installere ordningen i socialt belastede områder på grund af bibliotekets følsomme natur. Han mener dog, at fænomenet vil brede sig, da erfaringerne generelt har været meget positive, og det vil øge tilgængeligheden til bibliotekerne. 23 Sønderborg kommune har i marts 2010 netop åbnet et fjerde åbent bibliotek i kommunen med planerne om et femte allerede i gang. Bibliotekschefen Birgit Bjerregaard Jessen er meget begejstret over udviklingen og siger, at det er en stor succes, der bliver flittigt brugt at brugerne. Alle aldersklasser har taget de åbne biblioteker til sig og folk kommer både formiddag og aften. 24 Andre steder er skidt økonomi blevet reddet af åbne biblioteker. Det var en reel nedskæring, da der blev skåret ned på personaletimerne i Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld i Kolding kommune, og der er nu kun personale i otte timer om ugen. Siden den 11. januar har de tre biblioteker drevet en ny form for bibliotek, hvor der er åbent 79 timer om ugen, og 71 af timerne er med selvbetjening. Ved at konvertere bibliotekerne til åbne biblioteker og dermed giver brugerne mulighed for selvbetjening, bevares, hvis ikke forbedres, bibliotekstilbuddet til brugerne, og de har lært at glæde sig over fordelen i at kunne komme på biblioteket i mange flere timer end før. Berit Hermansen, der er leder af lokalbibliotekerne i Kolding Kommune er tilfreds med ordningen, der indtil videre ser meget lovende ud, og tror på at udlånet tilmed vil stige, da netop den udvikling er set andre steder, der har indført ordningen med færre bibliotekarer og flere åbningstimer. 25 INTERVIEW MED LISBETH ARENT Lisbeth Arent er den daglige leder af Aalestrup Bibliotek, Vesthimmerlands Åbne Bibliotek. Der er alle dage åbent fra kl , men det er kun bemandet mandag-fredag kl og lørdag kl Hvorfor er i blevet til et åbent bibliotek? (Var det eget valg / tvang / som led i et innovations projekt?) Vi havde lyst til at udvide vores tilbud til brugerne. Når vi ikke havde åbent, var huset her jo stadig, materialerne var der, der var lys og varme; Alt var her bare ingen bibliotekarer, intet personale. Det skulle ændres. Vi ville give brugerne muligheden for at udnytte tingene i længere tid om dagen. Det skulle ikke længere være en hindring, at skranken ikke var bemandet. Vi havde ganske vist hørt om udviklingen i Silkeborg, og de kedelige besparelser i Aalborg, der tvang Vodskov bibliotek til at blive et åbent bibliotek, så det er jo langt fra os, der har opfundet Det Åbne Bibliotek, men initiativet til at blive det selv, det var vores eget. 23 Poulsen, Jesper (2010) Tre gange så lang tid på biblioteket. s Jacobsen, Morten (2010) Biblioteket i Hørup bliver del af stor succes. s Petersen, John (2010, 7. februar) Lånerne burger den udvidede åbningstid. s. 8

8 A08 Projekt Side 8 af 19 Hvad har det Åbne Bibliotek betydet for brugen af Aalestrup Bibliotek? Besøgstallet er steget med over 50%, men udlånet er faktisk kun steget med en 3-4%. Derudover foregår en tredjedel af alle udlån nu uden for den bemandede åbningstid, så det er tydeligt, den forlængede åbningstid har været eftertragtet. Det har også betydet en del for os, der arbejder her. Man tænker lidt over, hvad vores rolle som bibliotekarer bliver i fremtiden, hvis brugerne nu ikke har så meget brug for os. Hvad har det betydet for de ansatte? Er i tilfredse med ændringerne? Vi er rigtig glade for udviklingen. Vi har en fornemmelse af at brugerne er glade, og det er jo det vigtigste. Det er rigtig dejligt, at folk tager imod tilbuddet og bruger det så godt. Det ændrer jo som sagt i vores vante arbejde. Vi bruger ikke længere så meget tid på de mere praktiske områder såsom udlån og afleveringer, men folk har jo stadig brug for os, når det gælder reservering af materialer, søgninger og så videre. Har i haft nogle negative oplevelser? Altså, det ville være en løgn, hvis jeg sagde nej, for selvfølgelig har der været nogle ting. Vi startede jo ud med den naive tilgang til sagen og gav alle og enhver adgang til biblioteket. Alle sygesikringsbeviser i hele Danmark kan åbne den dør, man skal ikke være registreret bruger eller noget som helst. Og det gav da også lidt problemer. Der var også folk, der bare bankede på døren, og så blev lukket ind af brugere, der allerede var inde på biblioteket, så de blev slet ikke registreret i systemet. Det største problem var dog, at vi åbnede, ligesom skolerne holdt sommerferie, så biblioteket blev simpelthen indtaget af børn i alle aldre i den ubemandede åbningstid. De kunne ikke alle sammen helt finde ud af, hvordan man skulle opføre sig, og at der altså skulle være en rolig atmosfære på biblioteket. Det var der en del klager over fra voksne brugere. Som en lettere panisk løsning blev der sat et skilt op, hvor der stod, at børn under 15 år havde ingen adgang uden en voksen. Det var jo heller ikke en ideel situation, men den var kun midlertidig. Vi tog simpelthen ind på biblioteket, når vi ellers havde fri og smed de børn ud, der nu ikke måtte være der. Vi fik en snak med dem om, hvorfor de blev smidt ud og via vores overvågningskameraer kunne vi også identificere dem og få fat i dem. Vi snakkede med både børn og forældre, og efter en 14 dages karantæne måtte de komme igen. I dag er der igen total adgang til alle, og der er ingen problemer som så med larm og leg. Udover det, så har vi haft et enkelt indbrud. Det var i sommers, der havde været varmt, og om eftermiddagen i den ubemandede åbningstid, åbner nogen et vindue. Senere på aftenen er der så nogen, der kravler ind igennem vinduet, og det lykkedes dem at få den ellers boltede fast Playstation med sig. Den episode har så medført, at der nu er kommet lås på alle vinduerne. De kan åbnes i de bemandede timer, men ellers ikke. Og biblioteket bliver rigtig varmt om sommeren, så det kan godt gå hen og blive lidt surt for eftermiddagsbrugerne. Ellers så forsvinder der et spil i ny og næ, men det gjorde der jo også før. Vores generelle svind er faktisk mindre end før, og det tror jeg skyldes, at folk nu har et kamera i nakken. Overvågningskameraerne gør jo,

9 A08 Projekt Side 9 af 19 at vi nu kan finde folk, der er kommet til at tage noget med hjem, de ikke skulle have. Blandt var det sådan at før mistede vi konstant vores tidsskrifter, så snart vi nærmest havde fået dem ind af døren. Nu, forsvinder de sjældent, og vi kan lynhurtigt finde personen, ringe til dem, og den opringning vil de fleste altså kun opleve en gang, for at det er nok. Det er jo nok meget pinligt at blive fanget på den måde. Vi udråber dem ikke som tyve eller noget, vi gør bare opmærksomme på, at der vist er sket en lille fejl der, hvad? Hvad siger brugerne? Fra brugerne oplever vi generelt glæde og positive kommentarer. Folk syntes, det er dejligt biblioteket er blevet så lyst indrettet, og at man kan komme der hele dagen det passer dem meget godt. Der er selvfølgelig nogle få (eller flere, der bare ikke fortæller os det), der syntes det er træls, vi ikke er tilstede efter kl Det bliver der så også gjort noget ved, for der er nemlig to nye Åbne Biblioteker på vej i Vesthimmerlands kommune. De vil alle tre få de samme åbningstider. Vi udvider til at have åbent mandag torsdag kl , og så fredag lørdag. Det skal være ens i hele kommunen og nemt at huske. Vi har tidligere, inden det Åbne Bibliotek, oplevet at have så dagligt forskellige åbningstider, at selv vi, der arbejdede her, næsten ikke kunne huske tiderne. Hvad gør i for at involvere brugerne? Har brugerdreven innovation en indflydelse på jeres arbejde og udviklingen af bibliotekets services og arrangementer? Det må jeg desværre sige nej til, vi har ikke været særligt gode til at være decideret brugerdrevne, når det gælder innovation. Der var ikke nogle brugere med til at bestemme, da vi traf beslutningen om at blive et Åbent Bibliotek, de måtte enten syntes om det eller lade være. Men vi har så efterfølgende givet brugerne mulighed for at komme med deres kommentarer og forslag, Ris/Ros, osv. Og vi har da også altid lyttet til og snakket med vores brugere. Specielt på det punkt, hvorfor de kommer efter kl , altså hvorfor den ubemandede tid? Så kan vi jo bedre sætte os ind i deres reelle behov. Gør i noget særligt for at få flere børn og unge in på biblioteket? Det gør vi ikke så meget i, nej. Vi har de ting, vi nu har, der er til rådighed, og der er da også nogle arrangementer. Mange af de helt små, de kommer, fordi deres forældre tager dem med, tager dem i hånden og på den måde introducerer dem til biblioteket. Men når de så bliver ældre, og selv bevæger sig rundt, så er der så mange andre ting og tilbud, og så bliver biblioteket tit valgt fra. De 8-12-årige er en meget svær målgruppe at få fat i. Mange af dem, der kommer her i den alder, de låner aldrig bøger eller noget som helst. De er her for at spille med spillekonsollen eller på internet/computeren, og for at være sammen med deres venner. Jeg ved så til gengæld, at skolebibliotekerne har godt fat i dem, så måske skal folkebibliotekerne ikke bruge så meget krudt på at forsøge at forsyne den aldersgruppe. Nu har jeg været her så længe, så jeg har set børn blive voksne og selv komme herind med deres egne børn. Der er lige en periode i teenageårene, hvor de forsvinder, men så kommer de altså igen. Jeg tror, ikke man skal se så sort på det.

10 A08 Projekt Side 10 af 19 Desuden for resten, så kører der også en FIFA-turnering lige nu, bibliotekerne imellem, hvor 13-årige og op samles på bibliotekerne for at spille det computerspil mod børn på andre biblioteker. Der har vi faktisk hele 4 hold med i den turnering, og det er mere end nogen andre biblioteker, så vi er da ikke helt ude af kampen. SPØRGESKEMA RESULTATER OG BRUGERES KOMMENTARER Et spørgeskema har været tilgængeligt for brugerne af Aalestrup Bibliotek i 7 dage med venlig hjælp fra bibliotekarerne. 54 brugere har udfyldt spørgeskemaet, 15 mænd og 39 kvinder. Cirka 46% af de besvarende besøger biblioteket hver uge, 32% er der hver måned, mens 18,5% er at finde der hver dag % mener, at de kommer oftere på biblioteket nu, hvor åbningstiden er forlænget. 27 Tallene passer meget fint med Lisbeth Arent s udtalelse om en stigning i besøgstallene på over 50%. At udlånet kun er steget med en 3-4% har måske mere med at gøre, at brugere kan lave så meget andet på et bibliotek i dag end blot låne bøger, end en egentlig mangel på læselyst, samt at med den nu meget fleksible åbningstid, har brugerne større mulighed for blot at komme og kigge på udbuddet og eventuelt komme tilbage senere og låne. Det er ikke længere et stress element i dagligdagen at skulle omkring biblioteket og absolut låne til resten af ugen, nu kan man komme i ro og mag noget det faktum, at en tredjedel af alle udlån nu finder sted i selvbetjeningstimerne, peger stort på! Alt tyder desuden på, at dømme ud fra de mange kommentarer fra brugerne, at udvidelsen med to åbne biblioteker mere i kommunen vil skabe begejstring, og at den planlagte udvidede åbningstid også vil falde i god jord. 46-årig kvinde, Giver en stor fleksibilitet og bedre muligheder for at benytte bibliotekets udbud. 37-årig mand, Brugervenligt. Fint med samme åbningstid alle hverdage nemmere at huske. 61-årig kvinde, Jeg er godt tilfreds med biblioteket, der er altid en god stemning, og folk er ansvarlige. Det var en god ide med et åbent bibliotek! 85,2% af de besvarende låner bøger, men hvor 94,9% af kvinderne låner bøger, låner kun 60% af mændene. Derudover er det lån af film og musik, der trækker flest med lån til henholdsvis 53,7% og 38,9% af de besvarende brugere. 28 Jævnfør rapporten fra Mandag Morgen er antallet af børn, der bruger biblioteket, faldet voldsomt, de låner og læser mindre, og kommer hovedsageligt for at bruge nettjenesterne. Frygten er, at udviklingen vil true bibliotekernes grundlag for at være der, hvis de samtidig ikke formår at producere produkter og service, der vil tiltale brugerne og deres behov. Konkurrencen fra de private mediecentre er massiv, og alt, man kan på biblioteket, kan man som sådan også derhjemme via internettet. Rapporten anslår, at børnene som fremtidens potentielle biblioteksbrugere er nødt til at få kendskab til bibliotekets mange services, da 26 Tabel 2, Bilag 2 27 Tabel 3, Bilag 2 28 Tabel 1, Bilag 2

11 A08 Projekt Side 11 af 19 de ellers vil vokse op og ikke vil bruge tilbuddene, da de simpelthen ikke kender til dem. 29 Aalestrup Bibliotek er et fristed for mange børn og unge i området, og gennemsnitsalderen på de børn og unge, der kommer på biblioteket for underholdningens skyld (såsom spillekonsoller og computer) er godt 12 år. Hele 67% af disse unge låner dog også bøger med hjem, så måske er det ikke helt så sort alligevel. Arent foreslår også i interviewet, at folkebiblioteket muligvis slet ikke skal bekymre sig så meget lige om den aldersgruppe, da skolebibliotekerne er godt med. Naturligvis skal både børn og unge kende til bibliotekernes service, men det kan de muligvis gøres opmærksomme på via skolerne og deres biblioteker. 55-årig kvinde, Selvom det ikke er så hyggeligt indrettet som før, kommer der mange, rigtig mange, børn og unge, og man kan se, at de virkelig nyder at være her. Det er bare så skønt! 36-årig kvinde, Jeg syntes, det fungerer ok, men der er tit mange børn, der render rundt og larmer om aftenen. 46-årig kvinde, Det giver frihed, og er super tilbud til vores aflastningsbørn, der kommer i weekenden. Alle de besvarende på nær én er tilfreds med det Åbne Bibliotek. 30 Kun 22% savner bibliotekarens tilstedeværelse i timerne uden betjening. 31 Dette fåtal vækker bekymring hos efterfølgende adspurgte bibliotekarer, for det står tydeligt, at i mange af tilfældene hvor en bibliotekar savnes, er det ikke en gang som bibliotekar, men snarere som autoritetsfigur eller pedel, der ønskes tilstede. Arent er ikke i tvivl, om at det ændrede system med stadig større selvbetjening vil resultere i stor ændring i bibliotekarernes daglige arbejdsgang. 58-årig kvinde, Der er ingen bibliotekarer efter kl. 16, der burde være åbent mindst én aften til kl årig pige, Jeg savner en bibliotekar, fordi hvis det driller, så er det rart med en til at hjælpe. 13-årig pige, Jeg har ikke brug for hjælp, og hvis jeg har, kommer jeg bare inden kl. 16. Det er dejligt, man kan komme her om aftenen. 36-årig kvinde, Jeg kunne nogle gange godt bruge en bibliotekar, når det er nødvendigt at spørge om information vedrørende bøger m.m. Der tegner sig et generelt billede af tilfredshed blandt brugerne, både hvad angår de forlængede åbningstider og de ubemandede timer. De manglende bibliotekarer savnes af nogle få, men ofte ved problemer, der kunne løses, hvis brugeren fik mere information om, for eksempel, hvordan man bruger bibliotek.dk s søgesystem korrekt. Derudover synes det største problem at være lejlighedsvis larm i biblioteket. Bibliotekarerne på det Åbne Bibliotek er naturligvis glade for brugernes tilfredshed, men er samtidig noget utilpasse over brugernes svar og kommentarer angående selvbetjeningstimerne og frygter, hvad den videre udvikling vil bringe. Arent nævner også i interviewet, at arbejdet har ændret sig og fortsat gør det, jo mere selvstændige brugerne bliver. 29 Mandag Morgen (2006). Det innovative bibliotek. s Tabel 5, Bilag 2 31 Tabel 4, Bilag 2

12 A08 Projekt Side 12 af 19 DISKUSSION OG SAMMENFATNING Udvalget bag rapporten om Folkebibliotekerne i Vidensamfundet anbefaler i sammenhæng med de Åbne Biblioteker, at bibliotekets rum ikke længere skal være domineret af den systematiske opstilling af bogbestanden, og skal i højere grad benyttes til at præsentere og formidle bøgerne og de andre medier. De mener, det principielt ikke længere er nødvendigt at slavisk opstille bøgerne, da brugerne kan browse dem online. 32 Dette er undertegnede dog stærkt imod som traditionel bruger, der nyder at græsse mellem bøgerne. Fjernes bøgerne fra rummet i større eller mindre grad, vil det hindre brugere uden digital adgang eller uden digitale kundskaber at finde bøger, og det vil mindske chancen for at man falder over noget spændende. Online søgning kræver i høj grad, at man ved, hvad man leder efter. Selv en mere ligetil online fremstilling af bøgerne vil stadig kun være tilgængelig for nogen, og man kan simpelthen ikke argumentere mod, at en bog ofte skal vejes i hånden, førend man ved, om den er noget for én. Ændringen af rummene i de Åbne Biblioteker sker hovedsageligt for præsentationen og overvågningens skyld, men fjerner man bøgerne mere eller mindre helt, mistes selve grundlaget også for at have et åbent bibliotek. Er der ingen bøger, andet eventuelt end nogle udvalgte bestsellers, vil det rummet ikke være andet end et glorificeret mediecenter, en gratis netcafé med tænkelig kaffebar. Brugerdreven innovation er et buzz-word, skabt og udviklet for at tjene firmaers økonomi, adopteret af det offentlige for ikke at falde bagud. Innovationen af bibliotekerne har i mange tilfælde haft mere end én grund. Økonomiske nedskæringer har gjort selvbetjening en nødvendighed på nogle biblioteker, men udviklingen af de åbne biblioteker som en enhed har vist sig som både en redning og forbedring. Der er både fordele og ulemper ved det Åbne Bibliotek, hvor en af fordelene er langt større fleksibilitet; brugerne kan og nyder at kunne komme, når det passer ind i deres dagligdag. Derudover giver de i forlængelse af åbningstiden også bedre mulighed for at udnytte bibliotekernes andre tilbud, når man først er på biblioteket, hvilket man måske ikke har haft mulighed for før, kan man blive gjort opmærksom på andre services, arrangementer, og så videre. Set fra den økonomiske vinkel er fordelene også at spotte, når først kommunen/staten har investeret i udviklingen, giver det dem et bibliotek med langt flere tilgængelige timer, ingen yderligere omkostninger til løn af personale og i sidste ende tilfredse brugere. Ulemperne findes naturligvis også, men er ikke af så vid et omfang, ellers ville de Åbne Biblioteker ikke have fået lov til at brede sig. Manglen på bibliotekarers tilstedeværelse i selvbetjeningstimerne savnes til tider, hvis der er rod eller larm, eller hvis man har brug for hjælp og for eksempel ikke har tid eller mulighed for at komme i timerne med personale. Derved opnår nogle stadig ikke at fuldt udnytte bibliotekernes tilbud. I Aalestrup har det alt i alt har vist sig som en hovedsagelig positiv oplevelse for både brugere og personale at skifte over til et åbent bibliotek. De negative oplevelser har ligget på et minimum for personalet, og småting, som brugerne lige skulle vænne sig til (såsom ordentlig stilfærdig opførsel i selvbetjeningstimerne) er efterhånden på plads. Det har ganske vist ikke været decideret brugerdrevent innoverende, men det har været en udvikling hånd i hånd med samfundets behovsudvikling, der har skabt stor glæde hos flertallet af brugerne, der stadig har stor mulighed for at give deres input til bibliotekarerne. 32 Bibliotek og Medier (2010) Folkebibliotekerne i vidensamfundet. s. 52

13 A08 Projekt Side 13 af 19 De Åbne Biblioteker er kommet for at blive, og de er tydeligvis også en succes for brugerne. Bibliotekarer kan naturligvis være tilfredse med de stigende besøgstal, samt at de har mere tid til andre funktioner end blot udlån og aflevering af bøger. Bibliotekarens egentlige fremtid er dog usikker. Brugerne bliver mere og mere selvhjulpne, udlån og aflevering foregår via selvbetjeningsmaskiner, og bibliotekarens rolle formindskes. Så længe der er et fysisk rum, vil der skulle være en eller flere, der som personale varetager det, men der er ingen tvivl om at den traditionelle bibliotekar er på vej ud. Hvordan jobbeskrivelsen i sidste ende ser ud er noget man kun kan vente og se.

14 A08 Projekt Side 14 af 19 LITTERATURLISTE - Bason, Christian (2007). Kvalitet på borgernes præmisser. Dagbladet Politiken borgernes_pr_misser.pdf (27/4 2010) - Bason, Knudsen og Toft (2009) Sæt borgeren i spil sådan involverer du borger og virksomheder i offentlig innovation. Gyldendalske boghandel, Nordisk forlag, Bibliotek og Medier (2010, marts) Nr. 1, 20. årgang. Biblioteksstyrelsen. BM_ pdf (12/4 2010) heraf brugt: - Arent, Lisbeth. Det pivåbne bibliotek i Aalestrup. s. 8 - Sewerin, Lone. Interview med Rolf Hapel: Fremtidens bibliotek er en shoppingmall. s Bibliotek og Medier (2010, marts) Folkebibliotekerne i vidensamfundet - Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet. Biblioteksstyrelsen. ndet/pdf/folkebib i_videnssamf.pdf (10/5 2010) - Bibliotekarforbundet (2009) Flere åbne biblioteker på vej. Nyhedsarkiv. (14/5 2010) Biblioteker i hele landet Oversigt: Biblioteker%20i%20hele%20landet_Oversigt.ashx (14/5 2010) - Blicher, Frank (2010, 28. januar) Flere "åbne biblioteker" i Vesthimmerland. Vesthimmerlands Kommune, Nyhedsarkiv expandid=4947 (27/4 2010) - Granlien, Maren Sander (2008) Refleksioner over brugerdreven innovation og tilhørende udfordringer. RUDAR (Roskilde University Digital Archive) (27/4 2010) - Jacobsen, Morten (2010, 25. februar) Biblioteket i Hørup bliver del af stor succes. JydskeVestkysten Sønderborg Avis. s.8 - Kulturministeriet (2009, 13. marts) Pressemeddelelse 6 mio. kr. til biblioteker i hele landet. (14/5 2010)

15 A08 Projekt Side 15 af 19 - Mandag Morgen (2006) Det innovative bibliotek - en strategisk partner i svaret på globaliseringens udfordringer. Huset Mandag Morgen for Biblioteksstyrelsen (12/4 2010) - Petersen, John (2010, 7. februar) Lånerne burger den udvidede åbningstid. JydskeVestkysten Kolding Avis. s. 8 - Poulsen, Jesper (2010, 27. april) Tre gange så lang tid på biblioteket. Hobro Avis, 58. årgang, nr. 17. s. 40

16 A08 Projekt Side 16 af 19 Bilag 1- Spørgeskema Det Åbne Bibliotek Køn: Mand Kvinde Alder: år 1. Hvad bruger du det Åbne Bibliotek i Aalestrup til? (sæt gerne flere kryds) Bøger (lån) Film (lån) Musik (lån) Spil (lån) Lydbøger (lån) Computerbrug (Word, print, osv.) Internetbrug (studie/arbejde) Internetbrug (underholdning) Spil/underholdning (guitar hero, osv.) Andet? (uddyb venligst) 2. Hvor tit bruger du det Åbne Bibliotek? - Dagligt - Ugentligt - Månedligt - Årligt 3. Kommer du oftere på biblioteket nu, hvor åbningstiden er forlænget? Ja Nej 4. Savner du bibliotekarens tilstedeværelse i timerne uden betjening? Ja Nej - Skriv evt. hvorfor? 5. Er du tilfreds med det Åbne Bibliotek? Ja Nej - Skriv evt. hvorfor? 6. Har du andre kommentarer?

17 A08 Projekt Side 17 af 19 Bilag 2 Tabel 1 Brug af biblioteket a) 54 msk. 39 kvinder, 15 mænd Alle Mænd Kvinder Bøger (lån) 85,2% 60% 94,9% Film (lån) 53,7% 33,3% 61,5% Musik (lån) 38,9% 20% 46,2% Spil (lån) 29,6% 33,3% 28,2% Lydbøger (lån) 18,5% 20% 17,9% Computerbrug (Word, print, 18,5% 40% 10,3% osv.) Internetbrug (studie/arbejde) 14,8% 20% 12,8% Internetbrug (underholdning) 14,8% 26,7% 10,3% Spil/Underholdning (guitar hero, osv.) 18,5% 26,7% 15,4% Tabel 2 Brug af biblioteket b) 54 msk. 39 kvinder, 15 mænd Alle Mænd Kvinder Dagligt 18,5% 26,7% 15,4% Ugentligt 46,3% 33,3% 51,3% Månedligt 31,9% 40% 28,2% Årligt 3,7% 0% 5,1% Tabel 3 Oftere brug af biblioteket 54 msk. 39 kvinder, 15 mænd Alle Mænd Kvinder Ja 75,9% 80% 74,4% Nej 24,1% 20% 25,6% Tabel 4 Savn af bibliotekarens tilstedeværelse 54 msk. 39 kvinder, 15 mænd Alle Mænd Kvinder Ja 22,2% 33,3% 17,9% Nej 77,8% 66,7% 82,1% Tabel 5 Tilfredshed 54 msk. 39 kvinder, 15 mænd Alle Mænd Kvinder Ja 98,1% 100% 97,4% Nej 1,9% 0% 2,6%

18 A08 Projekt Side 18 af 19 Bilag 3 Kommentarer 32-årig mand med 3 børn, Bedre mulighed for at komme når man har fri. 46-årig kvinde, Det giver frihed, og er super tilbud til vores aflastningsbørn, der kommer i weekenden. 13-årig pige, Det er dejligt at man kan komme her på alle tidspunkter, men bibliotekarerne skal være mere opmærksomme på, om de ting, der står på afleveringshylden, også er blevet afleveret. Maskinerne fanger ofte ikke at man har afleveret. 13-årig pige, Jeg har ikke brug for hjælp, og hvis jeg har, kommer jeg bare inden kl. 16. Det er dejligt, man kan komme her om aftenen. Jeg syntes bibliotekarerne skal aflevere ting på hylden en ekstra gang. 10-årig dreng, Jeg savner ikke bibliotekaren, fordi jeg plejer ikke at låne noget. Det er sjovt at være her. 23-årig kvinde, Jeg savner nogle gange bibliotekarerne, når man har nogle spørgsmål. Det er rart at komme herover, da jeg bruger meget tid foran computeren, og det er rart at blive mødt med dejlige smil og venlige bibliotekarers ansigter, men det er også rart at komme efter kl. 16, hvor der er nogenlunde ro. 43-årig mand, Jeg savner en bibliotekars tilstedeværelse, for der er ind imellem for meget ballade, men det er rart, at jeg kan bruge biblioteket, når det passer mig bedst. 37-årig mand, Brugervenligt. Fint med samme åbningstid alle hverdage nemmere at huske. 11-årig kvinde, Jeg savner en bibliotekar, fordi hvis det driller, så er det rart med en til at hjælpe. 50-årig kvinde, Det er dejligt at kunne hente og aflevere bøger udenfor åbningstiden, og gå på nettet. 21-årig kvinde, Jeg savner bibliotekarerne, når jeg har brug for hjælp, og når der bliver for uroligt i børnenes halvdel. 36-årig kvinde, Jeg kunne nogle gange godt bruge en bibliotekar, når det er nødvendigt at spørge om information vedrørende bøger m.m. 36-årig kvinde, Jeg syntes, det fungerer ok, men der er tit mange børn, der render rundt og larmer om aftenen. 38-årig kvinde, Jeg savner en bibliotekar, når det gælder faglitteratur! 44-årig kvinde, Hvis jeg har brug for hjælp, prøver jeg bare at komme i betjeningstiden. 38-årig kvinde, Rigtig venlig betjening og service. Det er nemt og man kan komme, når det passer ind i ens program. 32-årig kvinde, Det er nemmere at få hentet de bøger, jeg har bestilt. 56-årig kvinde, Jeg savner ikke bibliotekarerne, for det er bare hurtige lån og afleveringer. 55-årig kvinde, Selvom det ikke er så hyggeligt indrettet som før, kommer der mange, rigtig mange, børn og unge, og man kan se, at de virkelig nyder at være her. Det er bare så skønt! 55-årig kvinde, Dejligt at det altid har åbent, da jeg har skiftende arbejdstimer. 43-årig kvinde, Kanon dejligt at kunne bruge biblioteket i aftenstimerne. 46-årig kvinde, Giver en stor fleksibilitet og bedre muligheder for at benytte bibliotekets udbud.

19 A08 Projekt Side 19 af årig kvinde, Jeg er godt tilfreds med biblioteket, der er altid en god stemning, og folk er ansvarlige. Det var en god ide med et åbent bibliotek! 90-årig mand, Det er et godt bibliotek med flinkt personale. 8-årig dreng, Jeg kan komme, når det passer mig. Super! 62-årig kvinde, Det er bare så godt med den nye åbningstid. 58-årig kvinde, Der er ingen bibliotekarer efter kl. 16, der burde være åbent mindst én aften til kl. 20.