DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI"

Transkript

1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 21 REGERINGEN

2 Find landekoderne på indersiden af flappen og hav den slået ud mens du læser! LANDEKODER AUS Australien Østrig Belgien CAN Canada CHE Schweiz Tjekkiet Tyskland Danmark Spanien Finland Fran GBR S GRC HU

3 LANDEKODER AUS Australien Østrig Belgien CAN Canada CHE Schweiz Tjekkiet Tyskland Danmark Spanien Finland Frankrig GBR Storbritannien GRC Grækenland Ungarn IRE Irland ISL Island Italien JPN Japan KOR Korea Nederlandene Norge NZL New Zealand POL Polen Portugal SVK Slovakiet Sverige TUR Tyrkiet UK United Kingdom USA USA MEX Mexico

4

5 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 21

6 Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 21 Udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet i samarbejde med Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Beskæftigelsesministeriet Publikationen kan bestilles hos: Rosendahls - Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: Publikationen kan hentes på eller Omslag: Datagraf Oplag: 1. Pris: 15, inkl. moms ISSN: ISBN: Trykt udgave ISBN: Elektronisk udgave Redaktionen er afsluttet den 23. august 21 Trykt i Danmark, september 21 af: Rosendahls - Schultz Grafisk Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 1-12 DK-1216 København K Telefon: Hjemmeside:

7 INDHOLD Forord... 5 Sammenfatning... 9 I Velstand, produktivitet og arbejdsudbud Velstand Produktivitet Arbejdsudbud II Uddannelse Folkeskolen Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser III Innovation, forskning og iværksættere Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation Offentlig forskning og universiteter Iværksættere IV Konkurrence Konkurrence V Solidt fundament for vækst Fleksibelt arbejdsmarked Sund samfundsøkonomi Effektiv offentlig service og regulering Velfungerende finansielle markeder Åbenhed over for omverdenen VI Klima og miljø Klima og miljø VII Sammenhængskraft Sammenhængskraft Appendiks 1 Målemetode Appendiks 2 Nye initiativer Appendiks 3 Status for regeringens mål

8

9 FORORD Forord Danmark er et af verdens rigeste lande, men sådan vil det ikke nødvendigvis være i fremtiden. Danmark er gradvist sakket agterud, og den udvikling vil fortsætte, hvis ikke vi får den danske vækst op i gear. Regeringen har derfor sat vækst på dagsordenen og sat det ambitiøse mål, at Danmark skal være et af de 1 rigeste lande i verden i 22. Ikke fordi materiel velstand nødvendigvis er et mål i sig selv. Men fordi det er en forudsætning for at opfylde vores ønsker på andre områder: Gode muligheder for at udfolde sig for den enkelte og som familie, et trygt samfund, offentlig service af høj kvalitet og et rent miljø. Vores samfund hviler på et fundament af dygtige og idérige virksomheder. Uden indtjening og vækst i den private sektor kan vi ikke udvikle det danske samfund. Så enkelt er det. Derfor skal de danske virksomheder have gode og konkurrencedygtige betingelser for at skabe vækst og arbejdspladser. Siden beskæftigelsen toppede i 28, har Danmark mistet 2. private arbejdspladser. Det er derfor afgørende, at det er attraktivt at investere og skabe nye, vellønnede job i Danmark. Vi kan ikke forudse, hvor arbejdspladserne vil være om 1 år. Og beslutningen om udvikling af nye produkter, investeringer i ny teknologi eller om at ansætte nye medarbejdere træffes bedst ude i de enkelte virksomheder. Men virksomhedernes beslutninger påvirkes af de vækstvilkår, vi stiller til rådighed. det går med de centrale vilkår for vækst i Danmark sammenlignet med de øvrige -lande. Danmark har på flere områder et godt udgangspunkt for at skabe fornyet økonomisk vækst. Men der er også områder, hvor udviklingen begrænser mulighederne for at skabe vækst i den private sektor: Væksten i produktiviteten har i en årrække været svagere end i udlandet, mens lønstigningerne har været højere Der skabes for få nye vækstvirksomheder i Danmark Fornyelse og innovation er ikke i top, og andre lande er ved at indhente Danmarks uddannelsesforspring Den årlige arbejdstid er lav, og der er udsigt til demografisk modvind Der er behov for at skærpe konkurrencen i Danmark, og en stor del af den samlede arbejdskraft anvendes i den offentlige sektor Regeringen arbejder for at finde løsninger på de vækstudfordringer, Danmark står overfor. Regeringen vil derfor fortsætte vækst- og reformkursen og vil allerede i efteråret præsentere en række initiativer. Det langsigtede mål er at skabe erhvervsvilkår i Danmark, der kan måle sig med de bedste i Europa. Regeringen I Konkurrenceevneredegørelse 21 gør regeringen for femte gang status over Danmarks konkurrencekraft. På baggrund af de seneste, internationalt sammenlignelige data giver redegørelsen en vurdering af, hvordan 5

10

11 SAMMENFATNING Vækstudfordringen 9 Et solidt fundament 9 Udfordringerne 1 Vækst- og reformkurs 12 Velstand 15 Produktivitet 16 Arbejdsudbud 17 Folkeskolen 18 Ungdomsuddannelser 19 Videregående uddannelser 2 Innovation og fornyelse 21 Offentlig forskning 22 Nye vækstvirksomheder 23 Konkurrence 24 Fleksibelt arbejdsmarked 25 Sund samfundsøkonomi 26 Effektiv offentlig service og 27 regulering Velfungerende finansielle markeder 28 Åbenhed over for omverdenen 29 Klima og miljø 3 Sammenhængskraft 31

12

13 SAMMENFATNING Vækstudfordringen Danmark har en stor vækstudfordring. Den økonomiske vækst i Danmark har i det seneste årti været blandt de laveste i landene. De rigeste lande er rykket fra Danmark. I 28 havde de fem rigeste lande et gennemsnitligt BNP per indbygger, der var ca. 25 pct. højere end i Danmark. Den globale krise har skærpet vækstudfordringen yderligere. Siden beskæftigelsen toppede i 28, har Danmark tabt næsten 2. arbejdspladser i det private erhvervsliv. Det er ikke muligt at forudsige, hvor fremtidens vækst og arbejdspladser bliver skabt. Den nødvendige fornyelse og omstilling skal ske i virksomhederne. Statens rolle er at skabe de rammer og vilkår, der understøtter høj vækst og gør det attraktivt at investere og skabe vellønnede job i Danmark. Konkurrenceevneredegørelse 21 måler vækstvilkårene i Danmark. Hvordan ligger Danmark i forhold til andre lande, og hvordan har vækstvilkårene udviklet sig? Et solidt fundament Danmark har på flere områder et godt udgangspunkt for at skabe økonomisk vækst. Den danske velstand er fortsat høj, om end Danmark sakker agterud i forhold til andre lande. Det danske samfund er præget af en stærk sammenhængskraft. Danmark har en udbygget infrastruktur, en veluddannet arbejdsstyrke og en relativt velfungerende offentlig sektor. Kvaliteten i den offentlige regulering er blandt de bedste i, og erhvervslivets administrative byrder er reduceret betydeligt de senere år. Skiftende regeringer har haft fokus på at sikre en sund og stabil samfundsøkonomi. Da den internationale økonomiske krise ramte dansk økonomi, var den offentlige gæld i Danmark blandt de tre laveste i -landene. Danmark kunne derfor gennemføre en omfattende indsats for at afbøde virkningerne af krisen. Og med Aftale om genopretning af dansk økonomi fra foråret 21 sikres det, at de offentlige finanser atter kommer tilbage på sporet. Selv om ledigheden er steget som følge af krisen, er den danske ledighed stadig relativt lav. Det vidner om et fleksibelt arbejdsmarked, hvor virksomhederne har muligheder for at tilpasse sig skiftende produktionsforhold. De finansielle markeder er ved at blive normaliseret efter den finansielle krise, og Danmark samarbejder i internationalt regi for at tilpasse rammevilkårene til de skiftende vilkår. Endelig har de danske virksomheder traditionelt været dygtige til at gøre sig gældende på de internationale markeder og gribe de muligheder, globaliseringen byder på. Sammenhængskraft VÆKST Bedre klima og miljø Højere arbejdsudbud Øget vækst i produktivitet Arbejdsudbud Arbejdstid Uddannelse Innovation og fornyelse Konkurrence Fleksibelt arbejdsmarked Sund samfundsøkonomi Effektiv off. service og regulering Velfungerende finansielle markeder Åbenhed over for omverdenen 9

14 SAMMENFATNING Udfordringerne Der er imidlertid også en række områder, hvor Danmark står over for betydelige udfordringer, hvis væksten skal styrkes. Svag produktivitetsvækst og høje lønstigninger Styrket vækst skal primært komme fra en øget vækst i produktiviteten. Danmark er i forvejen udfordret på dette område. Når velstanden i Danmark det seneste årti er vokset forholdsvis langsomt sammenlignet med andre rige lande, er det fordi danskerne ikke i samme grad som i udlandet er blevet bedre til at skabe værdi per arbejdstime. I de sidste ti år har kun Italien har haft en svagere produktivitetsudvikling end Danmark, se figur Figur 1 Produktivitetsvækst, Pct. 27 (26) CHE MEX CAN AUS NZL JPN GBR USA ICE GRE IRE POL KOR SLV Anm.: Gennemsnitlig årlig vækst i BNP per arbejdstime i faste priser. Kilde: Stat. og Statistikbanken. Væksten i produktiviteten er aftaget markant i Danmark siden midten af 199'erne. Den svage danske produktivitetsvækst de senere år hænger især sammen med en svag vækst i serviceerhvervene under ét og i byggeriet. Den svage produktivitetsvækst i Danmark betyder, at der i de fem bedste -lande i dag skabes næsten 35 pct. mere værdi per arbejdstime end i Danmark. I 1995 var tallet omkring 1 pct., se figur Figur 2 Afstanden til de fem mest produktive lande er øget, Afstand til top 5, pct Anm.: Udvikling i købekraftskorrigeret BNP per arbejdstime i løbende priser. Kilde: National Accounts. Hvis den danske produktivitetsvækst fortsætter i samme lave gear som de senere år, er der udsigt til, at velstandsniveauet i Danmark vil bevæge sig fra at være blandt de højeste i ned mod gennemsnittet, se figur 3. Figur 3 Svag produktivitetsvækst giver risiko for faldende velstandsplacering Indeks (=1) 15 Gns. top Anm.: Fremskrivning baseret på s vækstscerede lande er ikke fuldt sammenfaldende med lande- narium frem til 225. Se i øvrigt boks 1.1. Inkludene i figur 1 og figur 2. Kilde:, Economic Outlook no. 87, juni 21 og egne beregninger Et sådant scenarium betyder ikke alene relativt lavere forbrugsmuligheder for den enkelte dansker, men vil også have negative 1

15 SAMMENFATNING konsekvenser for kvaliteten og omfanget af den offentlige service, samfundet kan stille til rådighed for borgerne. Behovet for at styrke væksten i produktiviteten forstærkes yderligere af, at dansk erhvervsliv i en årrække har stået over for højere lønstigninger end virksomheder i udlandet, se figur 4. Figur 4 Højere lønstigninger i Danmark end i udlandet, Pct Danmark Udlandet Anm.: Der er anvendt effektive kronekursvægte til sammenvejning af lønudviklingen i udlandet (de 21 -lande, Danmark handler mest med). Kilde: Finansministeriet (21): Økonomisk Redegørelse maj 21. Kombineret med den svage produktivitetsudvikling svækker det Danmarks lønkonkurrenceevne og giver danske virksomheder vanskelige vilkår både på eksportmarkederne og på de konkurrenceudsatte dele af hjemmemarkedet. Lav årlig arbejdstid Traditionelt har en stigning i arbejdsudbuddet bidraget til væksten i Danmark. Men nu er Danmark i en situation, hvor demografien trækker i den modsatte retning. Samtidig ligger det danske gennemsnitlige arbejdsudbud per indbygger i den laveste halvdel blandt -landene. Mange deltager på arbejdsmarkedet, men blandt de beskæftigede er arbejdstiden lav sammenlignet med andre lande Uden nye reformer er der udsigt til, at arbejdsudbuddet stagnerer i de kommende år på et niveau, der er lavere end i perioden før den økonomiske krise. Indsnævret uddannelsesforspring Danmark er et af de lande, der samlet set bruger flest ressourcer på uddannelse i forhold til BNP. Men det uddannelsesforspring, som Danmark tidligere har haft, er blevet indsnævret. Samtidig har Danmark en forholdsvis lille andel af dygtige elever i folkeskolen, og de faglige færdigheder blandt de dygtigste er ikke på niveau med andre lande. Til gengæld er de faglige færdigheder blandt de svageste elever over eller på niveau med færdighederne blandt de svageste elever i andre lande. Endelig er det en selvstændig udfordring at tiltrække og navnlig fastholde højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. Behov for mere fornyelse og innovation Fornyelse og udvikling er middelmådig i Danmark trods store offentlige investeringer i uddannelse, forskning og innovation. Mere end 6 pct. af de danske virksomheder har ikke introduceret nye produkter eller processer i de seneste tre år. Danmark bruger mange ressourcer på offentlig forskning, men Danmark ligger fortsat ikke blandt de bedste lande, når det kommer til nyttiggørelse og kommercialisering af forskningsresultaterne. For få nye vækstvirksomheder Vækst forudsætter både, at der skabes nye vækstvirksomheder, og at flere af de eksisterende små og mellemstore virksomheder kommer ind i solide vækstforløb. Danmark har mange virksomheder, der starter op, og en stor underskov af mindre virksomheder. Men Danmark er stadig ikke blandt de lande, der skaber flest nye vækstvirksomheder. 11

16 SAMMENFATNING For lidt konkurrence og stor offentlig sektor Konkurrencen i Danmark er ikke så skarp som i andre vestlige lande. Danmark har de højeste forbrugerpriser blandt landene, selv når der korrigeres for moms, afgifter og velstandsniveau. En tredjedel af de danske beskæftigede er ansat i den offentlige sektor, og de offentlige serviceudgifter udgør næsten 3 pct. af BNP. Det er de højeste i. Med en stor offentlig sektor og en del private brancher, som ikke er udsat for større internationalt konkurrencepres er en relativ lille del af dansk produktion udsat for konkurrence, som normalt er en central drivkraft for vækst og fornyelse. Utilstrækkelig konkurrence kan være en del af forklaringen på den svage produktivitetsudvikling i de private serviceerhverv de senere år. Grøn omstilling af dansk økonomi Danmark har fastsat ambitiøse mål på klimaområdet. Målene ligger i forlængelse af den indsats, der forgår på globalt plan om at imødegå de negative konsekvenser af klimaforandringer. En grøn omstilling af dansk økonomi indebærer både store udfordringer og nye muligheder. Danmark har et godt udgangspunkt, idet den danske produktion er meget energieffektiv og dermed klimavenlig. Vækst- og reformkurs Den tiltagende globalisering betyder, at arbejdskraft, virksomheder, investeringer og varer flytter lettere over grænserne. Det skærper konkurrencen om investeringer og job og stiller krav til Danmarks konkurrenceevne, fleksibilitet og omstillingsparathed. Regeringen satte udfordringen på dagsordnen med nedsættelsen af Globaliseringsrådet i 25. Siden da har regeringen taget en lang række initiativer for at styrke Danmarks konkurrencekraft. Globaliseringsstrategien fra 26 indeholdt mere end 3 initiativer møntet på at styrke Danmarks velstand og konkurrencekraft. Blandt andet ved at styrke rammerne for uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri. Velfærdsreformen fra 26 finansierede en række initiativer i Globaliseringsstrategien og var i kraft af det øgede arbejdsudbud samtidig et vigtigt og nødvendigt skridt for at finansiere velfærdssamfundet på sigt. Tilsvarende har initiativerne i Jobplanen fra 28 øget tilskyndelsen til at arbejde frem for at være på overførselsindkomst, og Flere unge i uddannelse og job fra 29 har styrket mulighederne for at fastholde unge i uddannelse eller job. 12

17 SAMMENFATNING Mål nr. 5 Velstand (BNP) Produktivitet Arbejdsudbud Uddannelse Faglige færdigheder i folkeskolen Andel med ungdomsuddannelse Andel med videregående uddannelse Innovation og fornyelse Produkt- og procesinnovative virksomheder Statslige udgifter til forskning og udvikling Nye vækstvirksomheder Konkurrence Priser (velstandskorrigeret)* Offentlige finanser, administration og regulering Strukturel offentlig saldo Offentlig gæld Offentlig administrations effektivitet Kvalitet i offentlig regulering Effektive markeder Lav strukturledighed Effektivt kreditmarked Effektivt aktiemarked Åbenhed Direkte udenlandske investeringer i International handel Klima og miljø Bruttoenergiforbrug som pct. af BNP Kvælstofsforbrug Sammenhængskraft Små indkomstforskelle Anm: Stor markering angiver Danmarks placering i seneste dataår. angiver -gennemsnit i seneste dataår. Det 5. bedst placerede -land er sat til indeks 1. Nedre grænse er 6 pct. af afstanden til indekstal for det dårligst placerede -land. * er baseret på syv sammenlignelige EU-lande. Markeringer yderst til højre og venstre er udtryk for, at placeringen sprænger skalaen. 13

18 SAMMENFATNING Kommunalreformen fra 27 har tegnet et nyt Danmarkskort og bidrager sammen med initiativerne i Kvalitetsreformen til at udvikle den offentlige sektor med hensyn til kvalitet og effektivitet. Energiaftalen fra 28 opstiller en række ambitiøse mål for Danmarks energipolitik frem mod 225 og indeholder en række konkrete initiativer møntet på at forbedre klima og miljø. Selskabsskatten er lempet ad to omgange, senest i 27, og skatten på arbejde er sat ned i både 24, 27 og 29. Den seneste skattereform indebærer en markant reduktion af skatten på den sidst tjente krone og øger både tilskyndelsen til at arbejde mere og bedre og tilskyndelsen til at tage en uddannelse. Skattereformen er fuldt finansieret og styrker de offentlige finanser fra 213. Bank-, Kredit og Erhvervspakken har sammen med en ekstraordinært lempelig finans- politik bidraget til at afbøde konsekvenserne af den økonomiske krise for dansk økonomi. Regeringen har i foråret 21 indgået Aftale om genopretning af dansk økonomi. Aftalen styrker de offentlige finanser med 26 mia. kr. frem mod 215 og understøtter dermed tilliden til dansk økonomi, et godt investeringsklima og lavere renter. Regeringen giver høj prioritet til arbejdet med at håndtere de vækstudfordringer, Danmark står over for. Regeringen har på den baggrund nedsat et Vækstforum, som skal analysere og vurdere, hvordan vi tager hånd om disse udfordringer og ruster dansk økonomi til fornyet vækst. Regeringen fortsætter derfor vækst- og reformkursen og vil allerede i efteråret præsentere en række initiativer. Det langsigtede mål er at skabe erhvervsvilkår i Danmark, der kan måle sig med de bedste i Europa. Vækst- og reformkurs Globaliseringsstrategi 215-plan Velfærdsreform Kommunalreform Kvalitetsreform Investeringer i anvendt borgernær teknologi Lavere skat på arbejde Lavere selskabsskat Jobplan Energiaftale Bankpakke Skattereform Kreditpakke Øgede anlægsinvesteringer Grøn vækst Erhvervspakke Flere unge i udd. og job Genopretningsaftale

19 SAMMENFATNING Velstand Det er regeringens mål, at Danmark i 22 skal være et af verdens 1 rigeste lande. Høj velstand er forudsætningen for den enkeltes udfoldelsesmuligheder og sætter standarden for kvalitet og omfang af den offentlige service, der kan stilles til rådighed for borgerne. Danmarks velstandsplacering er under pres. I de senere år er afstanden til de rigeste lande øget, og Danmark er rykket ud af top ti. Målt på BNP per indbygger er Danmark faldet fra en 5. plads i 1998 til en 11. plads i 28, se figur 5. Figur 5 BNP per indbygger, 28 USA CHE IRE AUS CAN ISL 11 (11) UK JPN GRC NZL KOR SVK POL MEX TUR BNP per indb., 1. PPP USD Anm.: Købekraftskorrigeret BNP per indbygger i løbende priser opgjort i 1. USD. Norges placering skyldes især stor olieproduktion. Kilde: Stat. og IMF WEO database. Faldet afspejler, at den danske BNP-vækst har haft svært ved at følge med de andre -lande. Danmark er et af de fem -lande, der har haft den laveste årlige BNP-vækst fra 1998 til 28, se figur 6. Figur 6 Gennemsnitlig årlig BNPvækst per indbygger, SLV KOR POL IRE GRE ISL TUR UK NL D CAN MEX NZL AUS USA CHE JPN 25 (24) Pct. Anm: Ved beregningen af Danmarks placering er væksten for perioden 1998 til 28 sammenlignet med væksten for 1997 til 27. Kilde: Stat.. Hvis velstandsniveauet i Danmark også fremover vokser mindre end i de lande, vi normalt sammenligner os med, vil også forbrugsmulighederne for den enkelte dansker vokse langsommere end i udlandet, fordi svagere vækst på sigt vil slå igennem på både lønniveauet og niveauet for de offentlige indkomstoverførsler. Samtidig vil det have konsekvenser for kvaliteten og omfanget af den offentlige service, samfundet kan stille til rådighed for borgerne. Læs mere i kapitel 1. 15

20 SAMMENFATNING Produktivitet Når BNP-væksten i Danmark har haft svært ved at følge med de bedste lande i, skyldes det en betydelig lavere vækst i produktiviteten. Det gælder både i forhold til lande, hvor det samlede velstandsniveau er højere, og i forhold til lande med lavere velstandsniveau end i Danmark. Kun Italien har haft lavere vækst i produktiviteten de seneste 1 år, se figur 7. Figur 7 Produktivitetsvækst, SLV KOR POL CZ E IRE GRE ICE USA GBR JPN NZL AUS CAN MEX CHE 27 (26) Kilde: Stat.. Pct. I 1995 lå det danske produktivitetsniveau på en 7. plads blandt -landene. I 28 er Danmark faldet tilbage på en 12. plads. Produktiviteten i Danmark er stadig lidt højere end gennemsnittet for -landene, men afstanden til de bedste lande er øget betydeligt, se figur 8. I de fem bedste -lande skabes der i dag ca. 35 pct. mere værdi per arbejdstime end i Danmark. Figur 8 Produktivitetsniveau, 1995 og 28 Arbejdsproduktivitet 1995 Arbejdsproduktivitet 28 USA IRE USA 7 CHE CA N IRE AUS UK ISL JPN NZ L GRE MEX SLV KOR POL UK CHE 12 AUS CAN ISL JPN GRE NZL SLV KOR POL MEX Tusind dollars Anm.: Købekraftskorrigeret BNP per arbejdstime i løbende priser relativt til det amerikanske niveau. Kilde: Stat.. Opgaven med at få løftet produktivitetsvæksten knytter sig i særlig grad til serviceerhvervene og byggeriet. De er ikke på samme måde som industrien udsat for international konkurrence. Det kan være en del af forklaringen på, at de ikke har øget produktiviteten væsentligt siden midten af 199 erne. Læs mere i kapitel 2. 16

21 SAMMENFATNING Arbejdsudbud Et øget arbejdsudbud vil ligesom en øget produktivitet kunne styrke velstanden. Uden nye initiativer er der udsigt til, at arbejdsudbuddet stagnerer i de kommende år på et niveau, der er lavere end i perioden før den økonomiske krise, se figur 9. Figur 1 Arbejdsudbud per årig, 28 Timer per årige (16) Figur 9 Arbejdsudbud per årig, Arbejdstimer per år ISL KOR GRC NZL CAN CHE AUS JP N USA POL UK SVK MEX IRE NO R DE U Anm.: Antal arbejdstimer per årig, se anmærkning til figur 3.1 og 3.2. Kilde: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet), ADAM s databank, Finansministeriet og egne beregninger. I 28 lå det samlede arbejdsudbud i Danmark på en 16. plads blandt -landene. Det er under gennemsnittet i, og der er dermed et stykke vej op til de bedste lande, se figur 1. Anm.: Det samlede arbejdsudbud angiver antallet af arbejdstimer per årig, se anmærkning til figur 3.1. Kilde:.STAT, Danmarks Statistik og egne beregninger. Når det samlede arbejdsudbud kun ligger i midterfeltet, skyldes det, at arbejdstiden per beskæftiget i Danmark er blandt de laveste i. Det afspejler, at Danmark er blandt de lande, hvor den aftalte arbejdstid er kortest, men også at danskerne har mere ferie, og at flere er på deltid. Arbejdstiden i Danmark har halet ind på de øvrige lande siden midten af 199 erne. Det skyldes især, at arbejdstiden er faldet i andre lande. Siden 2 har arbejdstiden per beskæftiget været stort set uændret i Danmark. Arbejdsudbuddet kan styrkes på to måder enten ved at flere deltager på arbejdsmarkedet (øget erhvervsfrekvens) eller ved at øge arbejdstiden. I 28 havde Danmark den tredje højeste erhvervsfrekvens i. Siden midten af 199 erne har de øvrige -lande imidlertid indhentet omkring en tredjedel af Danmarks forspring. Læs mere i kapitel 3. 17

22 SAMMENFATNING Folkeskolen Danmark er blandt de lande, der bruger flest penge på folkeskolen målt på udgifter per elev. Elevernes faglige færdigheder synes imidlertid ikke at stå mål med de betydelige midler, samfundet investerer i folkeskolen. Det er regeringens mål, at danske skolebørn i 22 skal være i top fem internationalt både i læsning, matematik, naturfag og engelsk. Sammenlignet med elever i andre lande er 15-årige danske elevers læsefærdigheder gennemsnitlige, se figur 11. Figur åriges læsefærdigheder, 26 KOR CAN NZL IRE AUS POL CHE JPN UK ISL SVK GRC TUR MEX 15 (16) Kilde:, PISA 26. PISA-score Det samme gælder i naturfagene. I matematik placerer danske elever sig over gennemsnittet, men de faglige færdigheder rækker ikke til en placering i top 5. Samtidig adskiller Danmark sig ved at have færre dygtige elever end mange andre lande. I læsning ligger andelen af dygtige danske elever under gennemsnittet for landene og under lande som fx Finland, Sverige og Nederlandene, se figur 12. Figur 12 Andelen af dygtige elever i læsning, 26 KOR CAN NZL IRE AUS POL JPN CHE USA UK ISL SVK GRC TUR MEX 2 (21) Kilde:, PISA 26. Pct. af de 15-årige I matematik og naturfagene ligger andelen af dygtige elever i Danmark også kun lige omkring eller under -gennemsnittet. Til gengæld er andelen af danske elever med svage faglige færdigheder forholdsvis lav sammenlignet med andre -lande. Læs mere i kapitel 4. 18

23 SAMMENFATNING Ungdomsuddannelser Andelen af en ungdomsårgang, der gennem- fører en ungdomsuddannelse, er steget. Der er imidlertid udsigt til, at udviklingen vil stagnere, medmindre de unges uddannelsesadfærd ændrer sig. Figur årige med mindst en ungdomsuddannelse, 27 Pct. af årige (8) 1 8 Det er regeringens mål, at mindst 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 215. Med den uddannelsesadfærd, der var i uddannelsessystemet i 28, forventes godt 84 pct. af en ungdomsårgang at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, se figur 13. Figur 13 Forventet gennemførelse 25 år efter 9. klasse, Pct. af årgang Regeringens mål i 215 Mindst en ungdomsuddannelse Kilde: UNI-C Statistik & Analyse. 1 I international sammenligning ligger Dan- andelen mark i midterfeltet, når det gælder af årige med mindst en ungdomsuddannelse, se figur 14. Næsten alle unge går før eller siden i gang med en ungdomsuddannelse, men en del falder fra igen. Frafaldet er størst på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Her fuldfører mindre end halvdelen uddannelsen, og fuldførelsesprocenten er faldet med omkring 1 pct.point siden årtusindskiftet, se figur KOR JPN SVK POL CAN CHE USA IRE AUS NZL GRC UK ISL MEX TUR Kilde:, Education at a Glance, 29. Det store frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal blandt andet ses i lyset af, at erhvervsskoleeleverne generelt har svagere faglige forudsætninger med fra folkeskolen end gymnasieeleverne. Mens hver sjette af de 16½-årige erhvervsskolelever ikke havde tilstrækkelige læsefærdigheder i 26, gjorde det samme sig gældende for mindre end 1 pct. af gymnasieeleverne i samme aldersgruppe. Figur 15 Fuldførelse af erhvervsrettet ungdomsuddannelse, 2-28 Pct. af eleverne Kilde: UNI-C Statistik & Analyse. På de gymnasiale ungdomsuddannelser er det langt hovedparten, der fuldfører Læs mere i kapitel 5. 19

24 SAMMENFATNING Videregående uddannelser Stadig flere unge får en videregående uddannelse. I dag har godt hver tredje af de årige en videregående uddannelse, og andelen forventes at stige yderligere de kommende år. Danmark ligger imidlertid ikke blandt de bedst placerede -lande, se figur 16. Figur årige med en videregående uddannelse, 27 Pct. af årige 6 6 I mange andre europæiske lande har hovedparten af de studerende færdiggjort deres uddannelse, når de fylder 25 år. Det gælder ikke danske unge. Danske studerendes relativt sene alder ved færdiggørelse skyldes især, at de typisk er ældre end studerende i andre lande, når de går i gang med deres uddannelse. Herudover kommer ekstra tidsforbrug i form af studieskift og forsinkelse undervejs i uddannelsen. Tidligere færdiggørelse vil være forbundet med betydelige gevinster for både samfundet og den enkelte (9) Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en videregående uddannelse, er steget kraftigt set over en længere årrække. Men de seneste år har andelen ligget relativt stabilt, se figur KOR CAN JPN NZL IRE AUS USA UK CHE ISL POL GRC MEX SVK TUR Kilde:, Education at a Glance, 29. Det kan blandt andet afspejle, at danske unge fortsat bliver senere færdige med deres uddannelse, se figur 17. Figur år eller yngre ved gennemførelse, 27 Pct. af de studerende Figur 18 Forventet gennemførelse 25 år efter 9. klasse, Pct. af årgang Regeringens mål i 215 Videregående uddannnelse TUR GRC UK SVK POL 15 (15) Kilde: Eurostat og egne beregninger. CHE ISL Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Det er regeringens mål, at mindst 5 pct. af alle unge skal gennemføre en videregående uddannelse i 215. Givet uddannelsesadfærden i 28 forventes knap 47 pct. af en ungdomsårgang at gennemføre en videregående uddannelse. Det kraftigt stigende optag til de videregående uddannelser i 29 og 21 betyder, at andelen kan stige yderligere. Læs mere i kapitel 6. 2

25 SAMMENFATNING Innovation og fornyelse Danske virksomheders evne til at gøre sig gældende på de globale markeder afhænger i høj grad af virksomhedernes innovation, dvs. deres fornyelse af produkter, processer, markedsføring, organisering mv. En række indikatorer peger på, at fornyelsen i de danske virksomheder er mindre end hos de udenlandske konkurrenter. Det kan være en del af forklaringen på de seneste års svage danske produktivitetsvækst. Omkring 5 pct. af omsætningen i danske virksomheder kommer fra produkter, der er nye for markedet. Det er mindre end i de fleste andre -lande. Over 6 pct. af de danske virksomheder har ikke introduceret nye produkter og/eller processer de seneste tre år. Det betyder, at Danmark ikke kan følge med de mest innovative lande, se figur 19. Figur 19 Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, Pct. af alle virksomheder (6) Figur 2 Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, Pct. af alle virksomheder <5 ansatte ansatte >249 ansatte Anm.: Andel af de adspurgte virksomheder, der har indført produkt- og/eller procesinnovation inden for de seneste tre år. Kilde: Danmarks Statistik. Adgang til højtuddannede medarbejdere er vigtig for fornyelse i erhvervslivet. Andelen af højtuddannede i det private erhvervsliv er steget i Danmark de senere år. Andelen ligger imidlertid fortsat lavere end i en række andre lande, se figur 21. Figur 21 Højtuddannede i den private sektor, 28 Pct. af ansatte i den private sektor (-) 3 2 IRE GRC TUR SVK POL Anm. Virksomheder, der har introduceret nye produkter og/eller processer. For er data fra Kilde: Eurostats Community Innovation Survey (Den europæiske innovationsundersøgelse). Andelen af virksomheder, der ikke er innovative, er væsentlig højere blandt små og mellemstore virksomheder end blandt store virksomheder, se figur 2. 1 IRE CHE UK ISL GRC Anm.: Ansatte i den private sektor med en videregående uddannelse. Kilde: Specialkørsel fra Eurostat (Labour Force Survey). Læs mere i kapitel

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 21 REGERINGEN Danmark i Den globale økonomi konkurrenceevneredegørelse 21 Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 21 Udarbejdet

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 425 Offentligt DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 26 Regeringen DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 26 Danmark i den globale

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt

Faktaark oversigt. 8. maj 2012. 1. Konkurrenceevne. 2. Arbejdsudbud. 3. De offentlige finanser. 4. Initiativer på kort sigt oversigt 1. Konkurrenceevne 2. Arbejdsudbud 3. De offentlige finanser 4. Initiativer på kort sigt 5. Initiativer på langt sigt 6. Reformbidrag og anvendelse i 22 7. Beskæftigelsen kan stige svarende til

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem

Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Stigende markedsandele tyder ikke på et særligt dansk konkurrenceevneproblem Det hævdes ofte, at den danske konkurrenceevne er forringet markant siden år 2000. Der tales om et tab af konkurrenceevne på

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige

Krise i Europa: 10 millioner europæere er nu langtidsledige Krise i Europa: 10 millioner Krisen i Europa gør ondt. Ledigheden i EU-7 er nu oppe på 10,3 pct. svarende til,7 mio. personer. Det er det højeste niveau i 1 år. Samtidig viser nye tal fra Eurostat, som

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 29 REGERINGEN DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 29 REGERINGEN Danmark styrket ud af krisen Debatoplæg om de udfordringer, som Danmark står overfor for at sikre

Læs mere

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor

Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Produktivitetsproblemet i den danske servicesektor Peter Birch Sørensen Professor, Københavns Universitet Indlæg på seminar organiseret af Produktivitetskommisjonen i Oslo den 19. maj 2014 Pct. 5,0 De

Læs mere

ØSTJYLLAND I UDVIKLING

ØSTJYLLAND I UDVIKLING ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Februar 2011 Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI Organisation for Erhvervslivet, Finansrådet og Landbrug & Fødevarer

Februar 2011 Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI Organisation for Erhvervslivet, Finansrådet og Landbrug & Fødevarer 1 I mere end et halvt århundrede har Danmark været et af verdens mest velstående lande. Det har efterladt indtryk af, at vi kan forvente stigende privat velstand med øget købekraft år efter år samt en

Læs mere

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat

> 5.00. Omkostninger og skat. Mexico er det land, som klarer sig bedst, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for omkostninger og skat Side 56 Omkostninger og skat Sådan ligger landet > 5.00 30(29) Danmark Omkostninger og skat Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for omkostninger og skat er det land, som klarer sig bedst,

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2013

Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 2013 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Oktober 213 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213 Erhvervsstyrelsen Oktober 213 Redegørelse om regional vækst og konkurrenceevne 213

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder

Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Flad eksport og indenlandsk salg SMV erne i stærk vækst på de globale markeder Eksporten er tilbage på niveauet fra før finanskrisen, men det umiddelbare opsving fra 2010 til starten af 2012 er endt i

Læs mere

Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015

Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015 Vækst og beskæftigelse gennem Innovationsfonden INNOVATIONSFONDEN JANUAR 2015 Indhold 1. Indledning 4 2. Danmarks vækstudfordring 5 3. Innovationsfondens rolle 15 4. Bilag Interventionslogik og effektkæder

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher

Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Prognose for arbejdsmarkedet juni 29 Arbejdsmarkedskrisen rammer hårdt i alle brancher Danmark oplever i øjeblikket den værste arbejdsmarkedskrise i 4 år. Beskæftigelsen falder markant mere end under oliekriserne,

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst FYN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst på fyn og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 Fyn i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere