DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI"

Transkript

1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 21 REGERINGEN

2 Find landekoderne på indersiden af flappen og hav den slået ud mens du læser! LANDEKODER AUS Australien Østrig Belgien CAN Canada CHE Schweiz Tjekkiet Tyskland Danmark Spanien Finland Fran GBR S GRC HU

3 LANDEKODER AUS Australien Østrig Belgien CAN Canada CHE Schweiz Tjekkiet Tyskland Danmark Spanien Finland Frankrig GBR Storbritannien GRC Grækenland Ungarn IRE Irland ISL Island Italien JPN Japan KOR Korea Nederlandene Norge NZL New Zealand POL Polen Portugal SVK Slovakiet Sverige TUR Tyrkiet UK United Kingdom USA USA MEX Mexico

4

5 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 21

6 Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 21 Udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet i samarbejde med Finansministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Beskæftigelsesministeriet Publikationen kan bestilles hos: Rosendahls - Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: Publikationen kan hentes på eller Omslag: Datagraf Oplag: 1. Pris: 15, inkl. moms ISSN: ISBN: Trykt udgave ISBN: Elektronisk udgave Redaktionen er afsluttet den 23. august 21 Trykt i Danmark, september 21 af: Rosendahls - Schultz Grafisk Økonomi- og Erhvervsministeriet Slotsholmsgade 1-12 DK-1216 København K Telefon: Hjemmeside:

7 INDHOLD Forord... 5 Sammenfatning... 9 I Velstand, produktivitet og arbejdsudbud Velstand Produktivitet Arbejdsudbud II Uddannelse Folkeskolen Ungdomsuddannelser Videregående uddannelser III Innovation, forskning og iværksættere Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation Offentlig forskning og universiteter Iværksættere IV Konkurrence Konkurrence V Solidt fundament for vækst Fleksibelt arbejdsmarked Sund samfundsøkonomi Effektiv offentlig service og regulering Velfungerende finansielle markeder Åbenhed over for omverdenen VI Klima og miljø Klima og miljø VII Sammenhængskraft Sammenhængskraft Appendiks 1 Målemetode Appendiks 2 Nye initiativer Appendiks 3 Status for regeringens mål

8

9 FORORD Forord Danmark er et af verdens rigeste lande, men sådan vil det ikke nødvendigvis være i fremtiden. Danmark er gradvist sakket agterud, og den udvikling vil fortsætte, hvis ikke vi får den danske vækst op i gear. Regeringen har derfor sat vækst på dagsordenen og sat det ambitiøse mål, at Danmark skal være et af de 1 rigeste lande i verden i 22. Ikke fordi materiel velstand nødvendigvis er et mål i sig selv. Men fordi det er en forudsætning for at opfylde vores ønsker på andre områder: Gode muligheder for at udfolde sig for den enkelte og som familie, et trygt samfund, offentlig service af høj kvalitet og et rent miljø. Vores samfund hviler på et fundament af dygtige og idérige virksomheder. Uden indtjening og vækst i den private sektor kan vi ikke udvikle det danske samfund. Så enkelt er det. Derfor skal de danske virksomheder have gode og konkurrencedygtige betingelser for at skabe vækst og arbejdspladser. Siden beskæftigelsen toppede i 28, har Danmark mistet 2. private arbejdspladser. Det er derfor afgørende, at det er attraktivt at investere og skabe nye, vellønnede job i Danmark. Vi kan ikke forudse, hvor arbejdspladserne vil være om 1 år. Og beslutningen om udvikling af nye produkter, investeringer i ny teknologi eller om at ansætte nye medarbejdere træffes bedst ude i de enkelte virksomheder. Men virksomhedernes beslutninger påvirkes af de vækstvilkår, vi stiller til rådighed. det går med de centrale vilkår for vækst i Danmark sammenlignet med de øvrige -lande. Danmark har på flere områder et godt udgangspunkt for at skabe fornyet økonomisk vækst. Men der er også områder, hvor udviklingen begrænser mulighederne for at skabe vækst i den private sektor: Væksten i produktiviteten har i en årrække været svagere end i udlandet, mens lønstigningerne har været højere Der skabes for få nye vækstvirksomheder i Danmark Fornyelse og innovation er ikke i top, og andre lande er ved at indhente Danmarks uddannelsesforspring Den årlige arbejdstid er lav, og der er udsigt til demografisk modvind Der er behov for at skærpe konkurrencen i Danmark, og en stor del af den samlede arbejdskraft anvendes i den offentlige sektor Regeringen arbejder for at finde løsninger på de vækstudfordringer, Danmark står overfor. Regeringen vil derfor fortsætte vækst- og reformkursen og vil allerede i efteråret præsentere en række initiativer. Det langsigtede mål er at skabe erhvervsvilkår i Danmark, der kan måle sig med de bedste i Europa. Regeringen I Konkurrenceevneredegørelse 21 gør regeringen for femte gang status over Danmarks konkurrencekraft. På baggrund af de seneste, internationalt sammenlignelige data giver redegørelsen en vurdering af, hvordan 5

10

11 SAMMENFATNING Vækstudfordringen 9 Et solidt fundament 9 Udfordringerne 1 Vækst- og reformkurs 12 Velstand 15 Produktivitet 16 Arbejdsudbud 17 Folkeskolen 18 Ungdomsuddannelser 19 Videregående uddannelser 2 Innovation og fornyelse 21 Offentlig forskning 22 Nye vækstvirksomheder 23 Konkurrence 24 Fleksibelt arbejdsmarked 25 Sund samfundsøkonomi 26 Effektiv offentlig service og 27 regulering Velfungerende finansielle markeder 28 Åbenhed over for omverdenen 29 Klima og miljø 3 Sammenhængskraft 31

12

13 SAMMENFATNING Vækstudfordringen Danmark har en stor vækstudfordring. Den økonomiske vækst i Danmark har i det seneste årti været blandt de laveste i landene. De rigeste lande er rykket fra Danmark. I 28 havde de fem rigeste lande et gennemsnitligt BNP per indbygger, der var ca. 25 pct. højere end i Danmark. Den globale krise har skærpet vækstudfordringen yderligere. Siden beskæftigelsen toppede i 28, har Danmark tabt næsten 2. arbejdspladser i det private erhvervsliv. Det er ikke muligt at forudsige, hvor fremtidens vækst og arbejdspladser bliver skabt. Den nødvendige fornyelse og omstilling skal ske i virksomhederne. Statens rolle er at skabe de rammer og vilkår, der understøtter høj vækst og gør det attraktivt at investere og skabe vellønnede job i Danmark. Konkurrenceevneredegørelse 21 måler vækstvilkårene i Danmark. Hvordan ligger Danmark i forhold til andre lande, og hvordan har vækstvilkårene udviklet sig? Et solidt fundament Danmark har på flere områder et godt udgangspunkt for at skabe økonomisk vækst. Den danske velstand er fortsat høj, om end Danmark sakker agterud i forhold til andre lande. Det danske samfund er præget af en stærk sammenhængskraft. Danmark har en udbygget infrastruktur, en veluddannet arbejdsstyrke og en relativt velfungerende offentlig sektor. Kvaliteten i den offentlige regulering er blandt de bedste i, og erhvervslivets administrative byrder er reduceret betydeligt de senere år. Skiftende regeringer har haft fokus på at sikre en sund og stabil samfundsøkonomi. Da den internationale økonomiske krise ramte dansk økonomi, var den offentlige gæld i Danmark blandt de tre laveste i -landene. Danmark kunne derfor gennemføre en omfattende indsats for at afbøde virkningerne af krisen. Og med Aftale om genopretning af dansk økonomi fra foråret 21 sikres det, at de offentlige finanser atter kommer tilbage på sporet. Selv om ledigheden er steget som følge af krisen, er den danske ledighed stadig relativt lav. Det vidner om et fleksibelt arbejdsmarked, hvor virksomhederne har muligheder for at tilpasse sig skiftende produktionsforhold. De finansielle markeder er ved at blive normaliseret efter den finansielle krise, og Danmark samarbejder i internationalt regi for at tilpasse rammevilkårene til de skiftende vilkår. Endelig har de danske virksomheder traditionelt været dygtige til at gøre sig gældende på de internationale markeder og gribe de muligheder, globaliseringen byder på. Sammenhængskraft VÆKST Bedre klima og miljø Højere arbejdsudbud Øget vækst i produktivitet Arbejdsudbud Arbejdstid Uddannelse Innovation og fornyelse Konkurrence Fleksibelt arbejdsmarked Sund samfundsøkonomi Effektiv off. service og regulering Velfungerende finansielle markeder Åbenhed over for omverdenen 9

14 SAMMENFATNING Udfordringerne Der er imidlertid også en række områder, hvor Danmark står over for betydelige udfordringer, hvis væksten skal styrkes. Svag produktivitetsvækst og høje lønstigninger Styrket vækst skal primært komme fra en øget vækst i produktiviteten. Danmark er i forvejen udfordret på dette område. Når velstanden i Danmark det seneste årti er vokset forholdsvis langsomt sammenlignet med andre rige lande, er det fordi danskerne ikke i samme grad som i udlandet er blevet bedre til at skabe værdi per arbejdstime. I de sidste ti år har kun Italien har haft en svagere produktivitetsudvikling end Danmark, se figur Figur 1 Produktivitetsvækst, Pct. 27 (26) CHE MEX CAN AUS NZL JPN GBR USA ICE GRE IRE POL KOR SLV Anm.: Gennemsnitlig årlig vækst i BNP per arbejdstime i faste priser. Kilde: Stat. og Statistikbanken. Væksten i produktiviteten er aftaget markant i Danmark siden midten af 199'erne. Den svage danske produktivitetsvækst de senere år hænger især sammen med en svag vækst i serviceerhvervene under ét og i byggeriet. Den svage produktivitetsvækst i Danmark betyder, at der i de fem bedste -lande i dag skabes næsten 35 pct. mere værdi per arbejdstime end i Danmark. I 1995 var tallet omkring 1 pct., se figur Figur 2 Afstanden til de fem mest produktive lande er øget, Afstand til top 5, pct Anm.: Udvikling i købekraftskorrigeret BNP per arbejdstime i løbende priser. Kilde: National Accounts. Hvis den danske produktivitetsvækst fortsætter i samme lave gear som de senere år, er der udsigt til, at velstandsniveauet i Danmark vil bevæge sig fra at være blandt de højeste i ned mod gennemsnittet, se figur 3. Figur 3 Svag produktivitetsvækst giver risiko for faldende velstandsplacering Indeks (=1) 15 Gns. top Anm.: Fremskrivning baseret på s vækstscerede lande er ikke fuldt sammenfaldende med lande- narium frem til 225. Se i øvrigt boks 1.1. Inkludene i figur 1 og figur 2. Kilde:, Economic Outlook no. 87, juni 21 og egne beregninger Et sådant scenarium betyder ikke alene relativt lavere forbrugsmuligheder for den enkelte dansker, men vil også have negative 1

15 SAMMENFATNING konsekvenser for kvaliteten og omfanget af den offentlige service, samfundet kan stille til rådighed for borgerne. Behovet for at styrke væksten i produktiviteten forstærkes yderligere af, at dansk erhvervsliv i en årrække har stået over for højere lønstigninger end virksomheder i udlandet, se figur 4. Figur 4 Højere lønstigninger i Danmark end i udlandet, Pct Danmark Udlandet Anm.: Der er anvendt effektive kronekursvægte til sammenvejning af lønudviklingen i udlandet (de 21 -lande, Danmark handler mest med). Kilde: Finansministeriet (21): Økonomisk Redegørelse maj 21. Kombineret med den svage produktivitetsudvikling svækker det Danmarks lønkonkurrenceevne og giver danske virksomheder vanskelige vilkår både på eksportmarkederne og på de konkurrenceudsatte dele af hjemmemarkedet. Lav årlig arbejdstid Traditionelt har en stigning i arbejdsudbuddet bidraget til væksten i Danmark. Men nu er Danmark i en situation, hvor demografien trækker i den modsatte retning. Samtidig ligger det danske gennemsnitlige arbejdsudbud per indbygger i den laveste halvdel blandt -landene. Mange deltager på arbejdsmarkedet, men blandt de beskæftigede er arbejdstiden lav sammenlignet med andre lande Uden nye reformer er der udsigt til, at arbejdsudbuddet stagnerer i de kommende år på et niveau, der er lavere end i perioden før den økonomiske krise. Indsnævret uddannelsesforspring Danmark er et af de lande, der samlet set bruger flest ressourcer på uddannelse i forhold til BNP. Men det uddannelsesforspring, som Danmark tidligere har haft, er blevet indsnævret. Samtidig har Danmark en forholdsvis lille andel af dygtige elever i folkeskolen, og de faglige færdigheder blandt de dygtigste er ikke på niveau med andre lande. Til gengæld er de faglige færdigheder blandt de svageste elever over eller på niveau med færdighederne blandt de svageste elever i andre lande. Endelig er det en selvstændig udfordring at tiltrække og navnlig fastholde højtuddannet udenlandsk arbejdskraft. Behov for mere fornyelse og innovation Fornyelse og udvikling er middelmådig i Danmark trods store offentlige investeringer i uddannelse, forskning og innovation. Mere end 6 pct. af de danske virksomheder har ikke introduceret nye produkter eller processer i de seneste tre år. Danmark bruger mange ressourcer på offentlig forskning, men Danmark ligger fortsat ikke blandt de bedste lande, når det kommer til nyttiggørelse og kommercialisering af forskningsresultaterne. For få nye vækstvirksomheder Vækst forudsætter både, at der skabes nye vækstvirksomheder, og at flere af de eksisterende små og mellemstore virksomheder kommer ind i solide vækstforløb. Danmark har mange virksomheder, der starter op, og en stor underskov af mindre virksomheder. Men Danmark er stadig ikke blandt de lande, der skaber flest nye vækstvirksomheder. 11

16 SAMMENFATNING For lidt konkurrence og stor offentlig sektor Konkurrencen i Danmark er ikke så skarp som i andre vestlige lande. Danmark har de højeste forbrugerpriser blandt landene, selv når der korrigeres for moms, afgifter og velstandsniveau. En tredjedel af de danske beskæftigede er ansat i den offentlige sektor, og de offentlige serviceudgifter udgør næsten 3 pct. af BNP. Det er de højeste i. Med en stor offentlig sektor og en del private brancher, som ikke er udsat for større internationalt konkurrencepres er en relativ lille del af dansk produktion udsat for konkurrence, som normalt er en central drivkraft for vækst og fornyelse. Utilstrækkelig konkurrence kan være en del af forklaringen på den svage produktivitetsudvikling i de private serviceerhverv de senere år. Grøn omstilling af dansk økonomi Danmark har fastsat ambitiøse mål på klimaområdet. Målene ligger i forlængelse af den indsats, der forgår på globalt plan om at imødegå de negative konsekvenser af klimaforandringer. En grøn omstilling af dansk økonomi indebærer både store udfordringer og nye muligheder. Danmark har et godt udgangspunkt, idet den danske produktion er meget energieffektiv og dermed klimavenlig. Vækst- og reformkurs Den tiltagende globalisering betyder, at arbejdskraft, virksomheder, investeringer og varer flytter lettere over grænserne. Det skærper konkurrencen om investeringer og job og stiller krav til Danmarks konkurrenceevne, fleksibilitet og omstillingsparathed. Regeringen satte udfordringen på dagsordnen med nedsættelsen af Globaliseringsrådet i 25. Siden da har regeringen taget en lang række initiativer for at styrke Danmarks konkurrencekraft. Globaliseringsstrategien fra 26 indeholdt mere end 3 initiativer møntet på at styrke Danmarks velstand og konkurrencekraft. Blandt andet ved at styrke rammerne for uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri. Velfærdsreformen fra 26 finansierede en række initiativer i Globaliseringsstrategien og var i kraft af det øgede arbejdsudbud samtidig et vigtigt og nødvendigt skridt for at finansiere velfærdssamfundet på sigt. Tilsvarende har initiativerne i Jobplanen fra 28 øget tilskyndelsen til at arbejde frem for at være på overførselsindkomst, og Flere unge i uddannelse og job fra 29 har styrket mulighederne for at fastholde unge i uddannelse eller job. 12

17 SAMMENFATNING Mål nr. 5 Velstand (BNP) Produktivitet Arbejdsudbud Uddannelse Faglige færdigheder i folkeskolen Andel med ungdomsuddannelse Andel med videregående uddannelse Innovation og fornyelse Produkt- og procesinnovative virksomheder Statslige udgifter til forskning og udvikling Nye vækstvirksomheder Konkurrence Priser (velstandskorrigeret)* Offentlige finanser, administration og regulering Strukturel offentlig saldo Offentlig gæld Offentlig administrations effektivitet Kvalitet i offentlig regulering Effektive markeder Lav strukturledighed Effektivt kreditmarked Effektivt aktiemarked Åbenhed Direkte udenlandske investeringer i International handel Klima og miljø Bruttoenergiforbrug som pct. af BNP Kvælstofsforbrug Sammenhængskraft Små indkomstforskelle Anm: Stor markering angiver Danmarks placering i seneste dataår. angiver -gennemsnit i seneste dataår. Det 5. bedst placerede -land er sat til indeks 1. Nedre grænse er 6 pct. af afstanden til indekstal for det dårligst placerede -land. * er baseret på syv sammenlignelige EU-lande. Markeringer yderst til højre og venstre er udtryk for, at placeringen sprænger skalaen. 13

18 SAMMENFATNING Kommunalreformen fra 27 har tegnet et nyt Danmarkskort og bidrager sammen med initiativerne i Kvalitetsreformen til at udvikle den offentlige sektor med hensyn til kvalitet og effektivitet. Energiaftalen fra 28 opstiller en række ambitiøse mål for Danmarks energipolitik frem mod 225 og indeholder en række konkrete initiativer møntet på at forbedre klima og miljø. Selskabsskatten er lempet ad to omgange, senest i 27, og skatten på arbejde er sat ned i både 24, 27 og 29. Den seneste skattereform indebærer en markant reduktion af skatten på den sidst tjente krone og øger både tilskyndelsen til at arbejde mere og bedre og tilskyndelsen til at tage en uddannelse. Skattereformen er fuldt finansieret og styrker de offentlige finanser fra 213. Bank-, Kredit og Erhvervspakken har sammen med en ekstraordinært lempelig finans- politik bidraget til at afbøde konsekvenserne af den økonomiske krise for dansk økonomi. Regeringen har i foråret 21 indgået Aftale om genopretning af dansk økonomi. Aftalen styrker de offentlige finanser med 26 mia. kr. frem mod 215 og understøtter dermed tilliden til dansk økonomi, et godt investeringsklima og lavere renter. Regeringen giver høj prioritet til arbejdet med at håndtere de vækstudfordringer, Danmark står over for. Regeringen har på den baggrund nedsat et Vækstforum, som skal analysere og vurdere, hvordan vi tager hånd om disse udfordringer og ruster dansk økonomi til fornyet vækst. Regeringen fortsætter derfor vækst- og reformkursen og vil allerede i efteråret præsentere en række initiativer. Det langsigtede mål er at skabe erhvervsvilkår i Danmark, der kan måle sig med de bedste i Europa. Vækst- og reformkurs Globaliseringsstrategi 215-plan Velfærdsreform Kommunalreform Kvalitetsreform Investeringer i anvendt borgernær teknologi Lavere skat på arbejde Lavere selskabsskat Jobplan Energiaftale Bankpakke Skattereform Kreditpakke Øgede anlægsinvesteringer Grøn vækst Erhvervspakke Flere unge i udd. og job Genopretningsaftale

19 SAMMENFATNING Velstand Det er regeringens mål, at Danmark i 22 skal være et af verdens 1 rigeste lande. Høj velstand er forudsætningen for den enkeltes udfoldelsesmuligheder og sætter standarden for kvalitet og omfang af den offentlige service, der kan stilles til rådighed for borgerne. Danmarks velstandsplacering er under pres. I de senere år er afstanden til de rigeste lande øget, og Danmark er rykket ud af top ti. Målt på BNP per indbygger er Danmark faldet fra en 5. plads i 1998 til en 11. plads i 28, se figur 5. Figur 5 BNP per indbygger, 28 USA CHE IRE AUS CAN ISL 11 (11) UK JPN GRC NZL KOR SVK POL MEX TUR BNP per indb., 1. PPP USD Anm.: Købekraftskorrigeret BNP per indbygger i løbende priser opgjort i 1. USD. Norges placering skyldes især stor olieproduktion. Kilde: Stat. og IMF WEO database. Faldet afspejler, at den danske BNP-vækst har haft svært ved at følge med de andre -lande. Danmark er et af de fem -lande, der har haft den laveste årlige BNP-vækst fra 1998 til 28, se figur 6. Figur 6 Gennemsnitlig årlig BNPvækst per indbygger, SLV KOR POL IRE GRE ISL TUR UK NL D CAN MEX NZL AUS USA CHE JPN 25 (24) Pct. Anm: Ved beregningen af Danmarks placering er væksten for perioden 1998 til 28 sammenlignet med væksten for 1997 til 27. Kilde: Stat.. Hvis velstandsniveauet i Danmark også fremover vokser mindre end i de lande, vi normalt sammenligner os med, vil også forbrugsmulighederne for den enkelte dansker vokse langsommere end i udlandet, fordi svagere vækst på sigt vil slå igennem på både lønniveauet og niveauet for de offentlige indkomstoverførsler. Samtidig vil det have konsekvenser for kvaliteten og omfanget af den offentlige service, samfundet kan stille til rådighed for borgerne. Læs mere i kapitel 1. 15

20 SAMMENFATNING Produktivitet Når BNP-væksten i Danmark har haft svært ved at følge med de bedste lande i, skyldes det en betydelig lavere vækst i produktiviteten. Det gælder både i forhold til lande, hvor det samlede velstandsniveau er højere, og i forhold til lande med lavere velstandsniveau end i Danmark. Kun Italien har haft lavere vækst i produktiviteten de seneste 1 år, se figur 7. Figur 7 Produktivitetsvækst, SLV KOR POL CZ E IRE GRE ICE USA GBR JPN NZL AUS CAN MEX CHE 27 (26) Kilde: Stat.. Pct. I 1995 lå det danske produktivitetsniveau på en 7. plads blandt -landene. I 28 er Danmark faldet tilbage på en 12. plads. Produktiviteten i Danmark er stadig lidt højere end gennemsnittet for -landene, men afstanden til de bedste lande er øget betydeligt, se figur 8. I de fem bedste -lande skabes der i dag ca. 35 pct. mere værdi per arbejdstime end i Danmark. Figur 8 Produktivitetsniveau, 1995 og 28 Arbejdsproduktivitet 1995 Arbejdsproduktivitet 28 USA IRE USA 7 CHE CA N IRE AUS UK ISL JPN NZ L GRE MEX SLV KOR POL UK CHE 12 AUS CAN ISL JPN GRE NZL SLV KOR POL MEX Tusind dollars Anm.: Købekraftskorrigeret BNP per arbejdstime i løbende priser relativt til det amerikanske niveau. Kilde: Stat.. Opgaven med at få løftet produktivitetsvæksten knytter sig i særlig grad til serviceerhvervene og byggeriet. De er ikke på samme måde som industrien udsat for international konkurrence. Det kan være en del af forklaringen på, at de ikke har øget produktiviteten væsentligt siden midten af 199 erne. Læs mere i kapitel 2. 16

21 SAMMENFATNING Arbejdsudbud Et øget arbejdsudbud vil ligesom en øget produktivitet kunne styrke velstanden. Uden nye initiativer er der udsigt til, at arbejdsudbuddet stagnerer i de kommende år på et niveau, der er lavere end i perioden før den økonomiske krise, se figur 9. Figur 1 Arbejdsudbud per årig, 28 Timer per årige (16) Figur 9 Arbejdsudbud per årig, Arbejdstimer per år ISL KOR GRC NZL CAN CHE AUS JP N USA POL UK SVK MEX IRE NO R DE U Anm.: Antal arbejdstimer per årig, se anmærkning til figur 3.1 og 3.2. Kilde: Danmarks Statistik (Nationalregnskabet), ADAM s databank, Finansministeriet og egne beregninger. I 28 lå det samlede arbejdsudbud i Danmark på en 16. plads blandt -landene. Det er under gennemsnittet i, og der er dermed et stykke vej op til de bedste lande, se figur 1. Anm.: Det samlede arbejdsudbud angiver antallet af arbejdstimer per årig, se anmærkning til figur 3.1. Kilde:.STAT, Danmarks Statistik og egne beregninger. Når det samlede arbejdsudbud kun ligger i midterfeltet, skyldes det, at arbejdstiden per beskæftiget i Danmark er blandt de laveste i. Det afspejler, at Danmark er blandt de lande, hvor den aftalte arbejdstid er kortest, men også at danskerne har mere ferie, og at flere er på deltid. Arbejdstiden i Danmark har halet ind på de øvrige lande siden midten af 199 erne. Det skyldes især, at arbejdstiden er faldet i andre lande. Siden 2 har arbejdstiden per beskæftiget været stort set uændret i Danmark. Arbejdsudbuddet kan styrkes på to måder enten ved at flere deltager på arbejdsmarkedet (øget erhvervsfrekvens) eller ved at øge arbejdstiden. I 28 havde Danmark den tredje højeste erhvervsfrekvens i. Siden midten af 199 erne har de øvrige -lande imidlertid indhentet omkring en tredjedel af Danmarks forspring. Læs mere i kapitel 3. 17

22 SAMMENFATNING Folkeskolen Danmark er blandt de lande, der bruger flest penge på folkeskolen målt på udgifter per elev. Elevernes faglige færdigheder synes imidlertid ikke at stå mål med de betydelige midler, samfundet investerer i folkeskolen. Det er regeringens mål, at danske skolebørn i 22 skal være i top fem internationalt både i læsning, matematik, naturfag og engelsk. Sammenlignet med elever i andre lande er 15-årige danske elevers læsefærdigheder gennemsnitlige, se figur 11. Figur åriges læsefærdigheder, 26 KOR CAN NZL IRE AUS POL CHE JPN UK ISL SVK GRC TUR MEX 15 (16) Kilde:, PISA 26. PISA-score Det samme gælder i naturfagene. I matematik placerer danske elever sig over gennemsnittet, men de faglige færdigheder rækker ikke til en placering i top 5. Samtidig adskiller Danmark sig ved at have færre dygtige elever end mange andre lande. I læsning ligger andelen af dygtige danske elever under gennemsnittet for landene og under lande som fx Finland, Sverige og Nederlandene, se figur 12. Figur 12 Andelen af dygtige elever i læsning, 26 KOR CAN NZL IRE AUS POL JPN CHE USA UK ISL SVK GRC TUR MEX 2 (21) Kilde:, PISA 26. Pct. af de 15-årige I matematik og naturfagene ligger andelen af dygtige elever i Danmark også kun lige omkring eller under -gennemsnittet. Til gengæld er andelen af danske elever med svage faglige færdigheder forholdsvis lav sammenlignet med andre -lande. Læs mere i kapitel 4. 18

23 SAMMENFATNING Ungdomsuddannelser Andelen af en ungdomsårgang, der gennem- fører en ungdomsuddannelse, er steget. Der er imidlertid udsigt til, at udviklingen vil stagnere, medmindre de unges uddannelsesadfærd ændrer sig. Figur årige med mindst en ungdomsuddannelse, 27 Pct. af årige (8) 1 8 Det er regeringens mål, at mindst 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 215. Med den uddannelsesadfærd, der var i uddannelsessystemet i 28, forventes godt 84 pct. af en ungdomsårgang at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, se figur 13. Figur 13 Forventet gennemførelse 25 år efter 9. klasse, Pct. af årgang Regeringens mål i 215 Mindst en ungdomsuddannelse Kilde: UNI-C Statistik & Analyse. 1 I international sammenligning ligger Dan- andelen mark i midterfeltet, når det gælder af årige med mindst en ungdomsuddannelse, se figur 14. Næsten alle unge går før eller siden i gang med en ungdomsuddannelse, men en del falder fra igen. Frafaldet er størst på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Her fuldfører mindre end halvdelen uddannelsen, og fuldførelsesprocenten er faldet med omkring 1 pct.point siden årtusindskiftet, se figur KOR JPN SVK POL CAN CHE USA IRE AUS NZL GRC UK ISL MEX TUR Kilde:, Education at a Glance, 29. Det store frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser skal blandt andet ses i lyset af, at erhvervsskoleeleverne generelt har svagere faglige forudsætninger med fra folkeskolen end gymnasieeleverne. Mens hver sjette af de 16½-årige erhvervsskolelever ikke havde tilstrækkelige læsefærdigheder i 26, gjorde det samme sig gældende for mindre end 1 pct. af gymnasieeleverne i samme aldersgruppe. Figur 15 Fuldførelse af erhvervsrettet ungdomsuddannelse, 2-28 Pct. af eleverne Kilde: UNI-C Statistik & Analyse. På de gymnasiale ungdomsuddannelser er det langt hovedparten, der fuldfører Læs mere i kapitel 5. 19

24 SAMMENFATNING Videregående uddannelser Stadig flere unge får en videregående uddannelse. I dag har godt hver tredje af de årige en videregående uddannelse, og andelen forventes at stige yderligere de kommende år. Danmark ligger imidlertid ikke blandt de bedst placerede -lande, se figur 16. Figur årige med en videregående uddannelse, 27 Pct. af årige 6 6 I mange andre europæiske lande har hovedparten af de studerende færdiggjort deres uddannelse, når de fylder 25 år. Det gælder ikke danske unge. Danske studerendes relativt sene alder ved færdiggørelse skyldes især, at de typisk er ældre end studerende i andre lande, når de går i gang med deres uddannelse. Herudover kommer ekstra tidsforbrug i form af studieskift og forsinkelse undervejs i uddannelsen. Tidligere færdiggørelse vil være forbundet med betydelige gevinster for både samfundet og den enkelte (9) Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre en videregående uddannelse, er steget kraftigt set over en længere årrække. Men de seneste år har andelen ligget relativt stabilt, se figur KOR CAN JPN NZL IRE AUS USA UK CHE ISL POL GRC MEX SVK TUR Kilde:, Education at a Glance, 29. Det kan blandt andet afspejle, at danske unge fortsat bliver senere færdige med deres uddannelse, se figur 17. Figur år eller yngre ved gennemførelse, 27 Pct. af de studerende Figur 18 Forventet gennemførelse 25 år efter 9. klasse, Pct. af årgang Regeringens mål i 215 Videregående uddannnelse TUR GRC UK SVK POL 15 (15) Kilde: Eurostat og egne beregninger. CHE ISL Kilde: UNI C Statistik & Analyse. Det er regeringens mål, at mindst 5 pct. af alle unge skal gennemføre en videregående uddannelse i 215. Givet uddannelsesadfærden i 28 forventes knap 47 pct. af en ungdomsårgang at gennemføre en videregående uddannelse. Det kraftigt stigende optag til de videregående uddannelser i 29 og 21 betyder, at andelen kan stige yderligere. Læs mere i kapitel 6. 2

25 SAMMENFATNING Innovation og fornyelse Danske virksomheders evne til at gøre sig gældende på de globale markeder afhænger i høj grad af virksomhedernes innovation, dvs. deres fornyelse af produkter, processer, markedsføring, organisering mv. En række indikatorer peger på, at fornyelsen i de danske virksomheder er mindre end hos de udenlandske konkurrenter. Det kan være en del af forklaringen på de seneste års svage danske produktivitetsvækst. Omkring 5 pct. af omsætningen i danske virksomheder kommer fra produkter, der er nye for markedet. Det er mindre end i de fleste andre -lande. Over 6 pct. af de danske virksomheder har ikke introduceret nye produkter og/eller processer de seneste tre år. Det betyder, at Danmark ikke kan følge med de mest innovative lande, se figur 19. Figur 19 Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, Pct. af alle virksomheder (6) Figur 2 Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, Pct. af alle virksomheder <5 ansatte ansatte >249 ansatte Anm.: Andel af de adspurgte virksomheder, der har indført produkt- og/eller procesinnovation inden for de seneste tre år. Kilde: Danmarks Statistik. Adgang til højtuddannede medarbejdere er vigtig for fornyelse i erhvervslivet. Andelen af højtuddannede i det private erhvervsliv er steget i Danmark de senere år. Andelen ligger imidlertid fortsat lavere end i en række andre lande, se figur 21. Figur 21 Højtuddannede i den private sektor, 28 Pct. af ansatte i den private sektor (-) 3 2 IRE GRC TUR SVK POL Anm. Virksomheder, der har introduceret nye produkter og/eller processer. For er data fra Kilde: Eurostats Community Innovation Survey (Den europæiske innovationsundersøgelse). Andelen af virksomheder, der ikke er innovative, er væsentlig højere blandt små og mellemstore virksomheder end blandt store virksomheder, se figur 2. 1 IRE CHE UK ISL GRC Anm.: Ansatte i den private sektor med en videregående uddannelse. Kilde: Specialkørsel fra Eurostat (Labour Force Survey). Læs mere i kapitel

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI

DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI Konkurrenceevneredegørelse 21 REGERINGEN Danmark i Den globale økonomi konkurrenceevneredegørelse 21 Danmark i den globale økonomi Konkurrenceevneredegørelse 21 Udarbejdet

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver

Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som vækstdriver Sammenhængende miljø-, klima- og energiindsats som Henrik Dissing DI Udsigt til underskud på de offentlige finanser de næste 40 år Den offentlige gæld kommer til at udgøre knap halvdelen af BNP Offentlig

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa

benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa benchmarking 2011: Danmark er nummer fem i Europa Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Sløj produktivitet bremser dansk velstand

Sløj produktivitet bremser dansk velstand Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012

Danmark i arbejde. Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012 Danmark i arbejde Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 212 September 212 Find landekoderne på indersiden af flappen, og hav den slået ud, mens du læser AUS Australien AUT Østrig BEL Belgien CAN Canada

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Danmark i arbejde. Redegørelse om Vækst og konkurrenceevne 2013

Danmark i arbejde. Redegørelse om Vækst og konkurrenceevne 2013 Danmark i arbejde Redegørelse om Vækst og konkurrenceevne 213 September 213 Find landekoderne på indersiden af flappen, og hav den slået ud, mens du læser AUS Australien Østrig Belgien CAN Canada CHL Chile

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Hvem vinder EM i økonomi 2016? DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 18 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens Tema: har den anden laveste andel af langtidsledige i EU har den

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Status for Løkkes 10 mål for 2020

Status for Løkkes 10 mål for 2020 På Venstres landsmøde i november 2009 fremlagde Lars Løkke Rasmussen sine 10 mål for Danmark i 2020. I denne analyse gives en status for målopfyldelsen med særligt fokus på målene omkring velstand, arbejdsudbud,

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema 6. grænsearbejdere i 3. kvartal 11 Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Stigende aktiveringsgrad for dagpengemodtagere

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere