FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM

Transkript

1 FEBRUAR 2018 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM ENDELIG VERSION

2

3 ADRESSE COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby TLF FAX WWW cowi.dk FEBRUAR 2018 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM ENDELIG VERSION PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Svtj, jbak Toje, sost svtj

4

5 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM 5 INDHOLD 1 Sammenfatning 7 2 Forord og indledning 9 3 Overordnet om udviklingen på Bornholm 10 4 Scenarier for øget befolkning 11 5 Befolkningsmæssige effekter af tilflytning Tilflytning og fraflytning efter socioøkonomi Hvor længe bliver tilflytterne i kommunen? Flytninger efter område Interne flytninger og flyttekæder Befolkningssammensætning i scenarierne 16 6 Effekter på boligmarkedet af tilflytning Boligbehovet i 2025 på baggrund af befolkningsprognosen Boligbehovet i scenarierne 23 7 Kommunaløkonomiske effekter af øget befolkning Vurderingsgrundlag og forudsætninger 27 8 Scenario D Socioøkonomiske konsekvenser Effekter på boligmarkedet Kommunaløkonomiske effekter Øget behov for tilflytning 38

6

7 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM 7 1 Sammenfatning Efter en periode med nettofraflytning har Bornholms Regionskommune de seneste år haft nettotilflytning til kommunen. Regionskommunen har ønsket at undersøge, hvad betydningen er af en øget tilflytning. Nærværende rapport beskriver ændringerne af den øgede tilflytning på kommunens økonomi, borgersammensætning og boligmarkedet. De seneste ti år er seks ud af ti tilflyttere til Bornholm flyttet til en af de otte boligbyer. 1. I samme periode er hver fjerde flyttet til landområderne. Fem år efter flytningen til Bornholm er fire ud af ti flyttet fra øen igen. Tilflytterne har de seneste ti år været med til at hæve det gennemsnitlige uddannelsesniveau blandt indbyggerne, men tilflytterne har i gennemsnit lavere indkomst end indbyggerne. Dog er indkomsten blandt tilflyttere højere end blandt fraflyttere. Blandt de indbyggere, som flytter internt på Bornholm sker der især flytninger fra land til boligbyerne (især Rønne). Der ses ikke meget flytning fra parcelhuse til etageboliger, heller ikke seniorbefolkningen. Det er ikke ud fra tallene muligt at fastslå om dette forhold skyldes manglende interesse for at bo i etageboliger eller manglende udbud af relevante boliger. Der er i analysen arbejdet med fire forskellige scenarier for den øgede tilflytning. Overordnet er scenarierne defineret således: Scenario A: ekstra tilflyttere, hvoraf halvdelen er indvandrere og halvdelen minder om tilflyttere fra 2015 som stadig bor på Bornholm i Scenario B: ekstra tilflyttere, hvoraf halvdelen er indvandrere og halvdelen minder om de nuværende borgere på Bornholm. Scenario C: ekstra tilflyttere, som minder om de tilflyttere fra de , der har de uddannelser, som skal til for at fylde hullerne på arbejdsmarkedet de kommende år, og deres familier. 1 Boligbyerne er: Rønne, Aakirkeby, Nexø, Svaneke, Allinge-Sandvig, Hasle, Klemensker og Tejn.

8 8 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM Scenario D: ekstra tilflyttere, svarende til at der i 2025 bliver indbyggere på Bornholm. De ekstra indbyggere har karakteristika som gennemsnittet af Scenario A-C. Personerne som flytter til i de forskellige scenarier adskiller sig fra hinanden på visse socioøkonomiske parametre. Personerne i Scenario B er således markant ældre end i de andre scenarier. I Scenario C flytter mange børnefamilier til og der er generelt "stærkere" tilflyttere i dette scenario, hvormed der menes, at de har højere uddannelsesniveau og lavere andel arbejdsløse og enlige forsørgere end tilflytterne i de andre scenarier. I Scenario A er tilflytterne yngst, og der er flest tilflyttere med lavt uddannelsesniveau i dette scenario. Den forventede fremtidige boligefterspørgsel er beregnet under forudsætning af scenarierne samt befolkningsprognosen. I scenario A ventes der især at blive øget efterspørgsel efter rækkehuse og i mindre grad etageboliger i Rønne samt parcelhuse i andre byer. Fælles for scenarierne er, at der forventes en øget efterspørgsel efter parcelhuse i landområderne og herudover parcel- og rækkehuse samt etageboliger i Rønne. I Scenario C øges boligefterspørgslen mindre end i de øvrige scenarier, da tilflytterne i dette scenario udgøres af større husstande end i de andre scenarier. De kommunaløkonomiske konsekvenser er opgjort for de fire scenarier. Der er regnet på indtægter, udgifter samt udligning og tilskud. Alle scenarier opnår et positivt samlet resultat, hvor de øgede indtægter og kommunal udligning overstiger de øgede driftsudgifter. Scenario A opnår det mest positive resultat, hvilket skyldes, at der opnås meget høje udligningsgevinster som følge af tilflytningen i dette scenario.

9 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM 9 2 Forord og indledning Bornholms Regionskommune har bedt COWI vurdere konsekvenserne for kommunens finanser af en øget tilflytning til kommunen. Baggrunden er dels, at der i de senere år er kommet en nettotilflytning til kommunen, dels at kommunen i de kommende år har brug for tilflytning, hvor arbejdsstyrken mindskes. Formålet med analysen er at give Bornholms Regionskommune et solidt grundlag for sin planlægning. Det omfatter en solid analyse af de bolig-, arbejdsmarkedsmæssige og kommunaløkonomiske konsekvenser af øget tilflytning til Bornholm. I analysen indgår scenarier for tilflytning og referenceområder, aftalt med Bornholms Regionskommune. I det efterfølgende beskriver vi først i kapitel 3 den generelle udvikling på Bornholm. Dernæst opstilles i kapitel 4 tre scenarier for øget befolkning på Bornholm. I kapitel 5 beskriver vi, hvordan befolkningssammensætningen på Bornholm påvirkes at tilflytning og fraflytning. I kapitel 6 beskriver vi, hvordan tilflytningen påvirker boligmarkedet. I kapitel 7 beskriver vi, hvordan den øgede befolkning i de tre scenarier påvirker kommunens finanser (kommunaløkonomien). I kapitel 8 beskriver vi effekterne af et fjerde scenario, Scenario D, på befolkning, boligmarked og kommunaløkonomi.

10 10 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM 3 Overordnet om udviklingen på Bornholm Udviklingen på Bornholm er sammensat af en række forskellige tendenser. For det første er befolkningen faldende. Siden 2007 er befolkningen faldet fra ca til i dag ca , som det kan ses af Figur Figur 3-1 Antal indbyggere i Bornholms Regionskommune. Kilde: COWI på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel BEV107. Faldet ser ud til at være aftagende i de senere år. I perioden var det årlige fald i befolkningen på ca. 500 personer. Fra 2015 til 2016 var det ca. 70 personer. I de senere år er tilbagegangen i befolkningen udelukkende drevet af, at der dør flere, end der bliver født. Siden 2015 har der været både netto-indvandring og netto-tilflytning (fra andre kommuner). For det andet er der en pæn indkomstfremgang for dem, der bor på Bornholm. Siden 2007 er den gennemsnitlige skattepligtige indkomst vokset med ca. 24 % i alt, svarende til en årlig vækst på ca. 2,4 %. Det er højere end væksten på landsplan, der ligger omkring 2,1 %. Dette skyldes delvist, at beskæftigelsesudviklingen har været bedre på Bornholm end i resten af landet. Beskæftigelsesgraden faldt således fra 76 % til 72 % i perioden i landet som helhed, mens den ligger på 68 % i Bornholm i både 2008 og En anden forklarende faktor kan være, at uddannelsesniveauet er steget på Bornholm. Andelen af befolkningen, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse var ca. 40 % i 2007, mens den I 2017 var ca. 32 %.

11 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM 11 4 Scenarier for øget befolkning Vi har i samarbejde med Bornholms Regionskommune defineret tre scenarier for en øget befolkning på Bornholm. Forskellen mellem scenarierne ligger i antagelserne om karakteristika ved de ekstra indbyggere. I Scenario A antages det, at de ekstra indbyggere minder om tilflytterne. I Scenario B antages det, at de ekstra indbyggere minder om dem, der i forvejen bor på Bornholm. I Scenario C antages det, at de ekstra indbyggere udfylder den mangel på arbejdskraft, der ventes at opstå inden for nogle uddannelsesområder i de kommende år. Scenarierne er oplistet i Tabel 4-1. I kapitel 8 beskrives et fjerde scenario, Scenario D, og effekterne af scenariet beskrives der. Tabel 4-1 Scenarier Scenario A Scenario B Scenario C 2000 ekstra indbyggere på Bornholm. De ekstra indbyggere minder om dem, der flyttede til Bornholm i 2014 og stadig bor på Bornholm i Bortset fra, at det antages, at halvdelen af de nye indbyggere er indvandrere. Kilde: COWI ekstra indbyggere på Bornholm. De ekstra indbyggere minder om dem, der boede på Bornholm i Bortset fra, at det antages, at halvdelen af de nye indbyggere er indvandrere. De ekstra indbyggere erstatter grupper der kommer til at mangle på arbejdsmarkedet. Der tages højde for, at der flytter familie med. I Scenario A og B antages det, at der kommer ekstra indbyggere. I Scenario C kommer der bestående af 912 ekstra færdiguddannede, der udfylder arbejdskraftmangel på udvalgte områder og 920 medfølgende familiemedlemmer. I Scenario A er tilflytterne afgrænset til at være tilflyttere, der stadig bor i Bornholms Regionskommune et år efter ankomst.

12 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM 5 Befolkningsmæssige effekter af tilflytning I dette kapitel beskriver vi effekterne på befolkningssammensætningen på Bornholm som følge af til- og fraflytning til og fra Bornholm. Først beskriver vi effekterne af den aktuelle til- og fraflytning. Dernæst beskriver vi effekterne af scenarierne. Bemærk, at Scenario D beskrives i sin helhed i kapitel 8, og at scenariet ikke beskrives i kapitel Tilflytning og fraflytning efter socioøkonomi De største flyttestrømme findes blandt de unge. Fraflytningen har en markant top i aldersgruppen årige, mens tilflytningen er nogenlunde lige stor for aldersgrupperne fra ca. 19 til 38 år. Samlet er der nettofraflytning i aldersgrupperne fra 17 til 25 år. I de andre aldersgrupper er der nettotilflytning. Aldersfordelingen af Bornholms til- og fraflyttere er vist i figuren nedenfor Tilflyttere Fraflyttere Netto Figur 5-1 Aldersprofil for tilflyttere og fraflyttere ( ). Kilde: COWI på baggrund af Demografix-data. Samlet bidrager flytningerne derfor til, at der bliver flere børn, færre unge og flere midaldrende på Bornholm. Flytninger til og fra Bornholm, inklusive indvandringer, bidrager til at hæve uddannelsesniveauet på Bornholm. Blandt de eksisterende indbyggere på Bornholm er det ca. hver tredje, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Blandt tilflytterne er det hver fjerde, og blandt fraflytterne er det 29 %. Der er dog også en større andel af tilflytterne (17 %) end blandt de eksisterende indbyggere (15 %), hvor uddannelsen er ukendt. Det skyldes sandsynligvis, at indvandrernes uddannelse oftest er dårligere belyst end resten af befolkningens. Et samlet overblik over uddannelsesniveauet kan ses i Tabel 5-1..

13 1.000 kr. FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM 13 Tabel 5-1 Uddannelsesniveauet blandt tilflyttere, fraflyttere og eksisterende indbyggere, 2016, pct. Højest fuldført uddannelse Tilflyttere Fraflyttere Indbyggere Ukendt mv. 17 % 11 % 15 % Grundskole 25 % 29 % 33 % Pct. Gymnasiale og erhvervsfaglige 35 % 46 % 36 % KVU og Bachelor 5 % 3 % 3 % MVU 12 % 7 % 11 % LVU og forsker 6 % 4 % 3 % Kilde: COWI på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Tabellen viser også, at flytningerne bidrager til at give flere med videregående uddannelser, mens det tyder på, at antallet personer med gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse falder på grund af fraflytning. Til- og fraflytterne har en lavere skattepligtig indkomst end dem, der bor i Bornholm Regionskommune i forvejen. Det afspejler, at til- og fraflytterne ikke er i beskæftigelse i lige så høj grad som dem, der bor i kommunen i forvejen. Andelen af beskæftigede årige blandt dem, der boede på Bornholm i 2015, var 72 %, mens den var henholdsvis 56 % og 53 % for tilflytterne og fraflytterne. Tilflytternes gennemsnitlige skattepligtige indkomst i 2016 var ca kr., mens fraflytternes var kr. og de eksisterende indbyggeres var kr Tilflyttere Fraflyttere Indbyggere Figur 5-2 Skattepligtig indkomst for personer på 15 år eller derover, 2016, kr. Note: Tallene vedrører tilflyttere og fraflyttere fra Kilde: COWI på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

14 73% 68% 66% 60% 61% 55% 59% 51% 57% 49% 88% 86% 14 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM Andelen af indvandrere og efterkommere er højere blandt tilflytterne, end den er blandt fraflytterne og dem, der boede på Bornholm i forvejen. 9 % af tilflytterne er indvandrer eller efterkommer, mens de tilsvarende tal for fraflyttere og indbyggere er 7 % og 6 %. Flytningerne er således med til at øge andelen af indvandrere og efterkommere på Bornholm. 5.2 Hvor længe bliver tilflytterne i kommunen? En stor del af dem, der flytter til Bornholm, flytter væk igen i løbet af en 5-årig periode. Blandt de, der flyttede til Bornholm i 2011 er det ca. 57 %, der er stadig bor der i Det er vanskeligt at sige, om andelen er større eller mindre end forventeligt, fordi det er svært at finde andre danske kommuner, der minder tilstrækkeligt om Bornholm til at kunne lave en god sammenligning. Vi har forsøgt at lave en illustration ved at sammenligne med Thisted Kommune. I den kommune er det 49 % af 2011-tilflytterne, der stadig er bosat i kommunen i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Samme år Efter 1 år Efter 2 år Efter 3 år Efter 4 år Efter 5 år Bornholm Thisted Figur 5-3 Andel tilflyttere i 2011 der bor i kommunen et antal år efter tilflytning, pct. Kilde: COWI på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Vi har også analyseret, om der er en forskel på tværs af boligformer i forhold til andelen af tilflytterne, der bliver boende på Bornholm. Resultaterne tyder på, at de, der flytter i lejlighed, er mindre tilbøjelige til at blive boende end dem, der flytter i parcelhus, rækkehus eller sommerhus. Blandt de, der flytter i lejlighed ved tilflytning, er det under 40 %, der stadig bor på Bornholm efter fem år. Blandt de, der flytter i parcelhus eller rækkehus, er det ca. 60 %. 5.3 Flytninger efter område For at belyse, hvilke områder på Bornholm, tilflytningen sker til, har vi opdelt Bornholm i byer hvor der er bopælspligt (Boligbyer), øvrige byer med mindst 500 indbyggere, landsbyer og land. De fire typer områder er illustreret i Figur

15 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM nedenfor. De blå områder er boligbyer. De orange områder er øvrige byer med mindst 500 indbyggere. De lyserøde områder er mindre byer og de grønne områder er land. Figur 5-4 Opdeling af områder på Bornholm i fire typer. Kilde: COWI. Alle områder har oplevet faldende befolkning de sidste ti år. Tilbagegangen har været mindst i boligbyerne, hvor befolkningen samlet er faldet med ca. 5 % Tilbagegangen har været størst i landområderne, hvor befolkningen samlet er faldet med ca. 13 %. Tilflytningen er størst til boligbyerne, hvortil ca. 60 % af tilflytterne flytter til. Den næststørste andel af tilflytterne (ca. 25 %) flytter til landområderne. Parcelhuse og stuehuse er den foretrukne boligart blandt tilflytterne, uanset område. I boligbyerne er fordelingen på parcelhuse, rækkehuse og etageboliger dog mere lige end i de andre områder. I boligbyerne flytter ca. 40 % i parcelhus, næsten lige så mange i rækkehus, og ca. 20 % i etagebolig. I de andre områder flytter ca. 80 % i parcelhus eller stuehus. De interne flytninger, dvs. flytninger fra et område til et andet på Bornholm, bærer præg af en bevægelse fra land til boligby. Over perioden flyttede ca fra land til boligby. Der var også en fraflytning på fra land til både øvrige byer og landsbyer.

16 Andel 16 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM 5.4 Interne flytninger og flyttekæder Vi har forsøgt at belyse, om flytteadfærden på Bornholm tyder på, at der er flyttekæder af væsentlig betydning. Vi har analyseret tilflytningsbolig og fraflytningsbolig for alle interne flytninger i perioden Resultaterne ses i Tabel 5-2 nedenfor. Tabellen viser, at andelen som flytter fra parcelhus til etagebolig er lidt højere (7 %) end den modsatte effekt (5 %). Bevægelserne er dog ikke store. Til type Fra type Andel Stuehus Parcel Række Etage Øvrig I alt Stuehus 1% 3% 1% 1% 0% 7% Parcel 4% 20% 11% 5% 2% 42% Række 2% 12% 9% 6% 1% 29% Etage 1% 7% 4% 3% 1% 16% Øvrig 1% 3% 1% 1% 1% 5% I alt 8% 44% 26% 15% 6% 100% Tabel 5-2 Til- og fraflytningsboligtype for interne flytninger i perioden Vi har også opdelt de personer, der flytter internt i kommunen, på alder. Resultatet tyder på, at der med borgere med alderen i højere grad flytter i rækkehuse og etageboliger end tidligere i livet. Tallene er dog forbundet med stor usikkerhed på grund af en forholdsvis lav flyttevolumen for de ældre, da disse borgere typisk er mindst flytteaktive. 100% 80% 60% 40% 20% Øvrig Etage Række Parcel Stuehus 0% Alder Figur 5-5 Aldersfordelte interne flytninger i perioden opgjort efter tilflyttet boligtype. 5.5 Befolkningssammensætning i scenarierne Scenarierne for flere indbyggere på Bornholm, som beskrevet i kapitel 4, har forskellige virkninger på befolkningens sammensætning. I Scenario A, hvor de ekstra indbyggere minder om tilflytterne, vil der kommer relativt mange unge til Bornholm. I Scenario B, hvor de ekstra indbyggere minder om den eksisterende befolkning, vil der komme relativt mange ældre til Bornholm. I Scenario C, hvor

17 Antal personer FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM 17 de ekstra indbyggere er erhvervsaktive med familie, vil der komme relativt mange børn og midaldrende til Bornholm. Dette er illustreret nedenfor i Figur Scenario A Scenario B Scenario C Figur 5-6 Antal ekstra indbyggere på Bornholm i de tre scenarier, aldersfordelt. Kilde: COWI på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Scenarierne medfører også, at de nye indbyggere har forskellige socioøkonomiske karakteristika. Scenario A har indvandrere og danskere som tilflyttere til Bornholm. De 1000 indvandrere har et lavere uddannelsesniveau og mindre beskæftigelse end dem, der bor på Bornholm i forvejen. De danskere har højere uddannelsesniveau, men mindre beskæftigelse og mindre indkomst. I alt betyder det, at Scenario A er det scenario, der har flest tilflyttere med lav uddannelse og lav indkomst, som det også kan ses af Tabel 5-3. Tabellen viser f.eks., at Scenario A har 576, som er årige uden beskæftigelse, mens de tilsvarende tal for Scenario B og C er henholdsvis 420 og 381. Når antallet af indvandrere og efterkommere afviger lidt fra 1.000, skyldes det, at der blandt ikke-indvandrerne er nogle efterkommere.

18 18 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM Tabel 5-3 Antal nye indbyggere inden for kategorier med betydning for kommunal udligning Scenario A Scenario B Scenario C årige uden beskæftigelse årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse Børn i familier med lav uddannelse Enlige over 65 år Personer med lav indkomst Indvandrere og efterkommere årige i arbejde med færdigheder på grundniveau årige børn af enlige forsørgere årige børn som har flyttet kommune mindst 3 gange Note: Antallet af nye indbyggere summerer ikke til henholdsvis og 1.832, fordi den samme indbygger kan tilhøre flere kategorier. Kilde: COWI på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Scenario B har indvandrere og 1.000, der minder om den eksisterende befolkning på Bornholm. Det betyder ligesom i Scenario A, at der kommer relativt mange med lav uddannelse, beskæftigelse og indkomst til kommunen. Det betyder dog også, at der kommer relativt mange ældre. Som det ses i tabellen, kommer der 190 flere enlige over 65 år i Scenario B. De tilsvarende tal for Scenario A og C er 125 og 0. I Scenario C er der tilflyttere bestående af 912 ekstra færdiguddannede, der udfylder arbejdskraftmangel på udvalgte områder og 920 medfølgende familiemedlemmer. De ekstra indbyggere vil have et højt uddannelsesniveau, en høj beskæftigelsesgrad og en høj indkomst. De vil imidlertid også oftere have medfølgende børn. Det fremgår også af Tabel 5-3, hvor det ses, at antallet af årige uden beskæftigelse er lavere i Scenario C end i de andre scenarier. Det samme er tilfældet for antal årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Til gengæld er der ingen enlige ældre over 65 år og et relativt lavt antal indvandrere.

19 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM 19 6 Effekter på boligmarkedet af tilflytning I dette kapitel fokuserer vi på, hvad de ekstra indbyggere vil betyde for boligmarkedet på Bornholm. Først belyser vi udviklingen de senere år. Det giver et indtryk af udgangspunktet. Dernæst belyser vi flyttekæder for tilflyttere. Til sidst vurderer vi, om der vil blive behov for flere boliger på Bornholm for at huse de ekstra indbyggere i scenarierne. Bemærk, at Scenario D beskrives i sin helhed i kapitel 8, og at scenariet ikke beskrives i kapitel 6. I de senere år er boligforbruget steget på Bornholm, i hvert fald hvis man opgør det på antal kvadratmeter pr. indbygger, som det er vist i Figur 6-1. Det afspejler sandsynligvis, at befolkningen har været faldende, uden at der er sket et tilsvarende fald i boligmassen. Det tyder i sig selv på, at der måske er plads til flere indbyggere uden at bygge flere boliger. Det skal dog understreges, at det er vanskeligt at vurdere udgangspunktet på Bornholm på grund af det store antal boliger uden bopælspligt. Det betyder, at en bolig, der ikke har nogen personer tilknyttet i personregistret, ikke nødvendigvis er tom. Det betyder også, at det er usikkert, om det er muligt at tilpasse boligudbuddet til boligefterspørgslen ved at reducere antal kvadratmeter pr. person i stedet for at øge antallet af boliger m Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Andet Figur 6-1 Boligforbrug i kvadratmeter pr. indbygger på Bornholm. Kilde: COWI på baggrund af Demografix-data. Boligmarkedet er en række forbundne kar, hvor efterspørgslen kan skifte fra en type bolig til en anden, hvis der er mangel på en type bolig. Hvis der f.eks. ikke er lejligheder nok til dem, der gerne vil flytte til kommunen, så vil en del af problemet blive løst ved, at tilflytterne i stedet flytter i f.eks. parcelhus. Der vil dog også være nogle for hvilke mangel på en passende bolig vil være en barriere for tilflytning. Hvor mange det er, har vi ikke kunnet indsamle viden om til denne opgave.

20 20 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM Når en tilflytter først kommer til Bornholm, tenderer han eller hun til at flytte i parcelhus med det samme. 50 % af tilflytterne rykker i parcelhus allerede i tilflytningsåret. Ca. 16 % starter i rækkehus og ca. 16 % starter i etagebolig (lejlighed). I årene efter tilflytning flytter de fleste af dem, der startede i en lejlighed, i parcelhus. Efter 5 år bor kun 5 % i lejlighed, mens over 60 % bor i parcelhus, som det kan ses af Figur % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Andet Figur 6-2 Boligform for 2011-tilflyttere i en årrække efter tilflytning, pct. Kilde: COWI på baggrund af Demografix-data. Bevægelsen fra lejlighed til parcelhus sker samtidig med, at antallet af kvadratmeter pr. person stiger. Gruppen af 2011-tilflyttere forbrugte i gennemsnit ca. 40 kvadratmeter pr. person i tilflytningsåret. Fem år efter var tallet ca. 50 kvadratmeter pr. person. 6.1 Boligbehovet i 2025 på baggrund af befolkningsprognosen Boligbehovet vurderes ud fra to mekanismer: Løbende udskiftning i boligmassen Ændringer i boligbehov som følge af demografiske ændringer Det er i denne sammenhæng vigtigt at påpege, at resultaterne fra denne analyse ikke kan ses som en opskrift på hvordan boligudviklingen skal tilrettelægges præcist, men nærmere som en udvikling baseret på en række antagelser og forudsætninger. Den vigtigste forudsætning er, at udviklingen har samme mønstre som der er set i den historiske periode ( ), da historikken danner grundlag for vores forventninger til boligudviklingen fremadrettet.

21 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM 21 LØBENDE UDSKIFTNING Den løbende udskiftning dækker over, at nogle boliger udgår af boligmassen mens nye bygges og erstatter dem. Erstatningsboligerne udvider således ikke boligmassen, men er med til at opretholde størrelsen på boligmassen. Der er indarbejdet en forventning om, at der årligt udgår 50 boliger udover det historiske niveau som følge af, at bopælspligten bortfalder i visse områder. Disse boliger antages at blive erstattet af nye boliger fordelt over alle områder og boligtyper. Denne antagelse indbefatter således et skift fra land og små landsbyer mod de større boligbyer. Frem mod 2025 forventes der at blive bygget 524 boliger, som del af den løbende udskiftning. Godt 240 af disse er parcelhuse, hvilket fremgår af Tabel 6-1. Tabel 6-1 Løbende udskiftning i boligmassen frem mod Område Stuehus Parcel Række Etage Øvrige I alt Allinge-Sandvig by By_500plus Gudhjem by Hasle by Klemensker by Land Landsby Nexø by Rønne by Svaneke by Aakirkeby by I alt Kilde: COWI på baggrund af Demografix-data. UDVIKLING SOM FØLGE AF DEMOGRAFISKE ÆNDRINGER Bornholms officielle befolkningsprognose fra 2017 forventer knap færre indbyggere i 2025 end der var i Intern i kommunen sker der også ændringer, hvor nogle områder mister knap 10 % af indbyggertallet, mens der i andre områder forventes stigning i indbyggertallet. Forventningerne fra befolkningsprognosen afspejler sig i boligfremskrivningen, hvor ændringerne i de enkelte områder medtages. Dette betyder, at der i nogle områder forventes at blive behov for flere boliger, mens behovet i andre områder falder. Det skal nævnes, at befolkningsprognosen er påvirket af kommunens forventninger til boligudbygningen i de kommende år, idet nye boliger indgår i prognosen. I befolkningsprognosen fra 2017 er der indregnet 201 boliger frem til år 2025, hvoraf halvdelen er placeret i Rønne. Udover befolkningsprognosen er der to andre historiske forhold som er taget med i beregningerne: Udviklingen i boligforbrug pr. person Ændringer i befolkningens boligpræferencer

22 22 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM BOLIGFORBRUG PR. PERSON Som beskrevet ovenfor er der sket ændringer i boligforbruget pr. person. Ses der således på hvor mange personer der gennemsnit bor i en bolig på Bornholm er tallet faldet fra 2,10 i 2005 til 1,95 i I beregningerne antages det, at denne udvikling fortsætter så der i 2025 bor 1,83 personer pr. bolig i gennemsnit. Der er i beregningerne taget højde for, at antal personer pr. bolig er forskellig for boligtyperne og områderne. BOLIGPRÆFERENCER På samme måde som boligforbruget er borgernes boligpræferencer og udviklingen i denne taget med i betragtningen. Ændringer i boligpræferencer ses ved, at borgere bor i andre typer af boliger end de tidligere har gjort. Der ses således ikke på borgenes ønsker, men kun deres faktiske bevægelser. Grundet et relativ lavt niveau af boligudbygning i den historiske periode ( ) er ændringerne i boligpræferencerne ikke store, men der ses en lille trend i at en større andel bor i etageboliger og rækkehuse end tidligere. Denne trend antages at fortsætte frem mod RESULTATER I BOLIGBEHOVET SOM FØLGE AF DEMOGRAFISKE ÆNDRINGER De demografiske ændringer fører til et behov for nye boliger, som fremgår af Tabel 6-2 nedenfor. Tabellen viser, at der især i Rønne og Aakirkeby ventes øget behov for nye boliger. I Rønne udgøres en stor del af de ønskede boliger af rækkehuse, mens også etageboliger efterspørges i dette område. Tabel 6-2 Ændringer i boligbehovet som følge af demografiske ændringer. Område Stuehus Parcel Række Etage Øvrig I alt Allinge-Sandvig by By_500plus Gudhjem by Hasle by Klemensker by Land Landsby Nexø by Rønne by Svaneke by Aakirkeby by I alt Kilde: COWI på baggrund af Demografix-data. Når udviklingen fra de to mekanismer lægges sammen opnås de samlede forventninger til den forventede boligudbygning frem mod 2025, hvilket fremgår af Tabel 6-3 nedenfor.

23 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM 23 Tabel 6-3 Samlet forventet udvikling i boligbehovet frem mod Område Stuehus Parcel Række Etage Øvrig I alt Allinge-Sandvig by By_500plus Gudhjem by Hasle by Klemensker by Land Landsby Nexø by Rønne by Svaneke by Aakirkeby by I alt Kilde: COWI på baggrund af Demografix-data. METODEMÆSSIGE OVERVEJELSER Beregningerne af det fremtidige boligbehov tager som beskrevet udgangspunkt i historiske boligpræferencer samt udviklingen heri. Det betyder, at den historiske og nuværende boligmasse spiller en central rolle i beregningerne. Det kan give udfordringer i forbindelse med fremskrivning af boligbehovet, da visse boligtyper er meget lidt repræsenteret. For eksempel vurderes det, at der er et lavt udbud af attraktive etageboliger i boligmassen, som ligger til grund for beregningerne. I befolkningen kan der godt være efterspørgsel efter disse typer af boliger, men vi kan ikke se det, da der historisk ikke har været nok af disse boliger til at se en egentlig trend. I en opgørelse fra DREAM i samarbejde med Boligøkonomisk Videnscenter fra maj vurderes det, at der i de kommende år vil være en stigende efterspørgsel efter etageboliger. Udviklingen i borgernes boligpræferencer kan evt. undersøges kvalitativt, f.eks. i form af interview- eller spørgeskemaundersøgelser. 6.2 Boligbehovet i scenarierne I de enkelte scenarier ses der på boligbehovet som følge af det enkelte scenario. Disse resultater kan således lægges oven i befolkningsprognosen, da vi antager, at scenarierne er noget som sker udover det allerede forventede. For hvert scenario er der set på præferencer mht. boligtype og område, samt beregnet antal personer pr. bolig. Disse parametre holdes konstante i beregningen af scenarierne. I beregningerne af scenarierne dækker kategorien "Parcel" over både parcelhuse og stuehuse, for at sikre nok fylde i de enkelte kategorier. 2 Fremskrivning af familiekarakteristika og boligefterspørgslen i danske kommuner Bornholm.

24 24 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM Scenario A Hvis der sker tilflytning som forventet i Scenario A, bliver der behov for 831 ekstra boliger til de ekstra tilflyttere som scenariet forudsætter, hvilket fremgår af Tabel 6-4. I landområderne flytter mange i dette scenario i parcelhuse, hvilket gælder både de danske og udenlandske tilflyttere i scenariet. Herudover er der stort behov for nye boliger i Rønne, hvilket gælder både parcelhuse, rækkehuse og etageboliger. Tabel 6-4 Øget boligbehov frem mod 2025 som følge af Scenario A. Område Parcel Række Etage Øvrig I alt Allinge-Sandvig by By_500plus Gudhjem by Hasle by Klemensker by Land Landsby Nexø by Rønne by Svaneke by Aakirkeby by I alt Kilde: COWI på baggrund af Demografix-data. Samles resultaterne med resultaterne fra befolkningsprognosen, ses det i Tabel 6-5 at der i alt bliver behov for knap ekstra boliger, hvoraf mere end hver tredje er i Rønne. Tabel 6-5 Samlet øget boligbehov som følge af Scenario A (inkl. befolkningsprognose) Område Stuehus Parcel Række Etage Øvrig I alt Allinge-Sandvig by By_500plus Gudhjem by Hasle by Klemensker by Land Landsby Nexø by Rønne by Svaneke by Aakirkeby by I alt Kilde: COWI på baggrund af Demografix-data Scenario B Hvis tilflytningen sker som forudsat i Scenario B bliver der behov for 920 ekstra boliger til at huse de ekstra tilflyttere. Dette er lidt flere end i Scenario A, hvilket skyldes, at tilflytterne fra dette Scenario B i gennemsnit bor lidt færre pr. bolig end i Scenario A. Resultaterne fra Scenario B ses i Tabel 6-6.

25 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM 25 Tabel 6-6 Øget boligbehov frem mod 2025 som følge af Scenario B Område Parcel Række Etage Øvrig I alt Allinge-Sandvig by By_500plus Gudhjem by Hasle by Klemensker by Land Landsby Nexø by Rønne by Svaneke by Aakirkeby by I alt Kilde: COWI på baggrund af Demografix-data. Samles resultaterne fra scenariet med befolkningsprognose, giver det et samlet behov på knap ekstra boliger frem mod 2025, hvilket ses i Tabel 6-7. Tabel 6-7 Samlet øget boligbehov som følge af Scenario B (inkl. befolkningsprognose) Område Stuehus Parcel Række Etage Øvrig I alt Allinge-Sandvig by By_500plus Gudhjem by Hasle by Klemensker by Land Landsby Nexø by Rønne by Svaneke by Aakirkeby by I alt Kilde: COWI på baggrund af Demografix-data Scenario C De godt ekstra tilflyttere, som kommer til Bornholm i Scenario C bor i gennemsnit tættere end i de to andre scenarier, hvilket især gælder for de tilflyttere, som flytter til parcelhuse og rækkehuse. Dette er sandsynligvis udtryk for, at der i denne gruppe er en stor andel børnefamilier, som typisk består af flere personer end andre husstande. Som følge af tilflytningen af tilflytterne i Scenario C bliver der behov for lidt mindre end 700 ekstra boliger, hvilket ses i Tabel 6-8 nedenfor. Hver tredje af disse boliger efterspørges i Rønne, mens der i landområderne ses et øget behov for parcelhuse.

26 26 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM Tabel 6-8 Øget boligbehov frem mod 2025 som følge af Scenario C Område Parcel Række Etage Øvrig I alt Allinge-Sandvig by By_500plus Gudhjem by Hasle by Klemensker by Land Landsby Nexø by Rønne by Svaneke by Aakirkeby by I alt Kilde: COWI på baggrund af Demografix-data. Samles disse resultater med resultaterne fra befolkningsprognosen ses det, at der i alt er behov for ca ekstra boliger. De samlede resulter fremgår af Tabel 6-9 nedenfor. Tabel 6-9 Samlet øget boligbehov som følge af Scenario C (inkl. befolkningsprognose) Område Stuehus Parcel Række Etage Øvrig I alt Allinge-Sandvig by By_500plus Gudhjem by Hasle by Klemensker by Land Landsby Nexø by Rønne by Svaneke by Aakirkeby by I alt Kilde: COWI på baggrund af Demografix-data.

27 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM 27 7 Kommunaløkonomiske effekter af øget befolkning I dette kapitel beskriver vi, hvad de flere indbyggere i Scenario A, B og C betyder for Bornholms Regionskommunes økonomi, dvs. skatteindtægter, udgifter til pleje, indkomstoverførsler mv. samt udligning og tilskud. Først beskriver vi dog grundlaget for vurderingerne. Bemærk, at Scenario D beskrives i sin helhed i kapitel 8, og at scenariet ikke beskrives i kapitel Vurderingsgrundlag og forudsætninger Antagelsen om proportionale udgifter og indtægter Vurderingerne af effekterne på kommunens økonomi foretages ved hjælp af CO- WIs kommunaløkonomiske model. Det er en større regnearksmodel, der beregner effekter af ændringer i befolkningen på en kommunes økonomi. Modellen er lineær, dvs. hver gang der kommer en ekstra person med et givet sæt socioøkonomiske karakteristika, har det den samme effekt på kommunaløkonomien. Dvs. vi antager, at der f.eks. altid er plads til en ekstra elev i kommunens skoler, altid er plads til en ekstra person på kommunens plejehjem og altid er plads til et ekstra barn i daginstitutionerne. Modellen er derfor bedst til at beskrive forholdsvis små ændringer i befolkningen. Figur 7-1 Skoledistrikter på Bornholm. Kilde: COWI. I forbindelse med nærværende analyse af Bornholm, mener vi, modellen er tilpas velegnet, i hvert fald i forhold til investeringer i skoler. Det skyldes, at de fleste skoledistrikter på Bornholm oplever faldende elevtal. Vi vurderer derfor, at

28 28 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM et ekstra antal elever vil kunne rummes inden for de eksisterende skoler. Vurderingen er baseret på COWIs prognose for befolkningsudviklingen på Bornholm. Ifølge denne prognose falder antallet af elever i alle skoledistrikter. Den forventede udvikling i antal elever er vist nedenfor i Tabel 7-1. I perioden skete der et stort fald på det nordlige og centrale Bornholm, mens der var mindre tilbagegang omkring Rønne. I perioden er faldet mindst nord på Bornholm, men det kommer ovenpå en stor tilbagegang fra 2006 til 2017 på 49 % i Kongeskær. Tabel 7-1 Udviklingen i antal borgere i skolealderen (6-16 år) i skoledistrikterne Skoledistrikter Udvikling Udvikling Hans Rømer % -12% Kongeskær % -6% Paradisbakke % -25% Svartingedal % -12% Søndermark % -13% Aavang % -14% I alt % -15% Kilde: COWI på baggrund af Demografix-data. Vi har ikke foretaget en lignende vurdering for ældreplejen, men her kan det være, der er behov for at øge kapaciteten i Scenario B, hvor der kommer et væsentligt antal flere ældre til kommunen. I Scenario A kommer der også flere ældre til kommunen, men antallet er mindre end i Scenario B. Alt i alt mener vi, at modellen er velegnet til at vurdere effekterne på udgifter til børn. Der er plads i Bornholms skolesystem til det antal indbyggere, vi arbejder med i scenarierne. Til gengæld kan vores vurdering af udgifterne til ældre i Scenario B og A være for lave, fordi der kan blive behov for øget kapacitet i ældreplejen.

29 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM Udgifter, indtægter og udligning De kommunaløkonomiske konsekvenser relaterer sig til bl.a. til følgende faktorer: Kommunale indtægter Kommunale tilskud og udligninger Kommunale driftsudgifter Indtægter som følge af udskrivningsgrundlag (indkomstskat og grundskyld). F.eks. landsudligning, hovedstadsudligning, tilskud til kommuner med højt strukturelt underskud samt demografisk betingede udligninger såsom ældrepleje. Alle aktive poster på niveau 3 i kommunens 2017-budget. Såfremt disse er afhængige af antallet af borgere i kommunen, korrigeres de for antallet af nye borgere inden for de berørte driftsposter. Konkret vurderer den kommunaløkonomiske analyse størrelsen af de borgerafhængige kommunale nettodriftsudgifter (udgifter efter statslig refusion), der er forbundet med tilflytning til de nye boliger. Der fokuseres på udlignings- og tilskudsbetingede indtægter samt udskrivningsgrundlaget baseret på forventet antal borgere i bestemte indtægtskategorier samt ejendomsbeskatning. De undersøgte driftsudgifter relaterer sig til alle aktive poster på niveau 3 i kommunens budgetter. Dette relaterer sig bl.a. til borgerafhængige udgifter forbundet med drift af skoler og daginstitutioner. Der tages udgangspunkt i aftalegrundlag for det kommunale tilskuds- og udligningssystem i Beregninger kan således afvige i det omfang, de fremtidige tilskuds- og udligningssystemer afviger markant fra denne ordning. Analysen anvender det eksisterende budgetgrundlag for Bornholms Regionskommune i 2017 for forskellige aktive poster i niveau 3 som grundlag til at vurdere de fremtidige driftsudgifter, inkl. refusion fra staten (f.eks. i forbindelse med udbetaling af førtidspension). Fremtidige forskydninger i driftsudgifterne er således ikke belyst. Der er heller ikke taget højde for, at kommunens budget vil blive påvirket af en aldrende befolkning i scenarierne. Antagelserne om kommunens budget er vist i Tabel 7-2 nedenfor.

30 30 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM Tabel 7-2 Bornholms Kommunes budget, mio. kr., 2017 Post Ikke serviceudgift Serviceudgift I alt 00 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Borgerafhængig Ej borgerafhængig Forsyningsvirksomheder m.v Borgerafhængig 0 0 Ej borgerafhængig Transport og infrastruktur Borgerafhængig Ej borgerafhængig Undervisning og kultur Borgerafhængig Korrigeres for 0-5 årige 0 0 Korrigeres for 6-9 årige Korrigeres for 6-16 årige Korrigeres for årige Ikke vestlige Indvandrere og efterkommere Sundhedsområdet Borgerafhængig Korrigeres for 6-16 årige Korrigeres for 0-17 årige Sociale opgaver og beskæftigelse Borgerafhængig Korrigeres for 0-2 årige Korrigeres for 3-5 årige Korrigeres for 0-5 årige Korrigeres for 0-17 årige Korrigeres for og årige 0 0 Korrigeres for årige Korrigeres for 18+ årige Korrigeres for 65+ årige Korrigeres for 80+ årige Førtidspensionister Arbejdsløse og passiv kontanthjælp Sygedagpengemodtagere Ikke vestlige Indvandrere og efterkommere Fællesudgifter og administration m.v. Borgerafhængig Ej borgerafhængig I alt Kilde: COWI på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik.

31 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM 31 De ekstra borgere vil påvirke to forskellige typer af kommunale indtægter: 1 Udskrivningsgrundlag. Der vil ske en stigning i kommunens udskrivningsgrundlag, da de fleste tilflyttere over 16 år forventes at have en skattepligtig indkomst. 2 Grundskyld. Der kan forventes en stigning i de kommunale indtægter, da boligefterspørgslen stiger, og boligmassen må forventes at blive mere værd. Der skal betales grundskyld af stigende grundværdier. Det er muligt at få et kvalitativt indtryk af effekten på udskrivningsgrundlaget ved at se på den gennemsnitlige skattepligtige indkomst og antallet af ekstra indbyggere i scenarierne. Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst er størst i Scenario B, hvor de ekstra indbyggere minder om dem, der bor på Bornholm i forvejen. Indkomsten er mindst i Scenario A. Tabel 7-3 Gennemsnitlig skattepligtig indkomst og antal personer i scenarierne Scenario A Scenario B Scenario C Antal personer Gennemsnitlig skattepligtig indkomst Kilde: COWI på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Udligningssystemet sigter i høj grad mod at udjævne de forskelle, der kan være i kommunernes økonomiske muligheder. Dette kan bl.a. skyldes forskelle i kommunernes udskrivningsgrundlag samt forskelle i den demografiske sammensætning af kommunens borgere. F.eks. vil en kommune med mange borgere i den erhvervsaktive alder have markant andre indtægtsmuligheder og driftsudgifter end en kommune, der er præget af mange ældre borgere. En af måderne, hvorpå udligningssystemet tager højde for dette, er ved at inddrage en række socioøkonomiske karakteristika for kommunens borgere, f.eks. enlige over 65 år, hvortil der regnes et udligningstilskud, der er afhængig af antallet af personer med disse karakteristika.

32 32 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM Tabel 5-3 ovenfor viser opgørelsen af antal personer med betydning for den kommunale udligning. Nogle vigtige resultater er, at Scenario A og B medfører størst udligning, fordi der er så mange indvandrere, ældre og personer uden beskæftigelse Samlet kommunaløkonomisk effekt Effekten af den ekstra befolkning på Bornholm afhænger af tre faktorer: Indtægter (indkomstskat og grundskyld) Udgifter (drift, pleje og overførsler) Udligning og refusion COWIs samlede vurdering af effekten på kommunens økonomi er, at den samlede effekt er størst for Scenario A. Den næststørste er i Scenario C. Den mindste er i Scenario B. Det skyldes, at Scenario A med de relativt svage nye indbyggere giver størst positivt bidrag fra udligning og tilskud. Scenario C, hvor de nye indbyggere er relativt stærke, giver lidt mere end halvt så stort bidrag fra udligning og tilskud som Scenario A. De tre scenarier medfører næsten lige store indtægter fra skat. Det er lidt overraskende, fordi befolkningssammensætningen er så forskellig i de tre scenarier. Helt overordnet er det en konsekvens af det relativt høje niveau af indkomstoverførsler i forhold til de lavere arbejdsindkomster, som unge kan opnå. I kombination med, at Scenario C har mange børn, som har meget lav skattepligtig indkomst, medfører det, at skatteindtægterne ikke er meget forskellige mellem scenarierne. Der er betydelige forskelle på udgifterne i de tre scenarier. Scenario B har størst udgifter. Det er et resultat af de mange ældre blandt de nye indbyggere i scenariet. Scenario A har næststørst udgifter, hvilket kommer fra de mange nye indbyggere uden beskæftigelse. Resultaterne er vist i Figur 7-2.

33 Mio. kr. FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM Scenario A Scenario B Scenario C Driftsudgifter Udligning og tilskud Indtægter Nettoeffekt Figur 7-2 Årlig kommunaløkonomisk effekt for Bornholm af ekstra befolkning i tre scenarier. Kilde: COWI på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og COWIs kommunaløkonomiske model.

34 34 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM 8 Scenario D På baggrund af scenarierne A, B og C er det besluttet at tilføje et scenario D, hvor der ses på konsekvenserne af at blive indbyggere i Bornholms Regionskommune i Scenariet ser på de socioøkonomiske og kommunaløkonomiske følger af, at kommunens indbyggertal stiger til indbyggere. Herudover beregnes effekterne på boligmarkedet frem mod 2025 som følge af ændringerne i beboersammensætningen og hvor mange tilflyttere der skal flytte til Bornholm for at opnå et indbyggertal på i For at opnå indbyggere skal der tiltrækkes ekstra borgere. 3 Disse er i Scenario D kendetegnet ved at: af de ekstra beboere er indvandrere De resterende ekstra beboere er ligeligt fordelt mellem de personer fra scenarie A, B og C, der ikke er indvandrere. Dette svarer til, at der kommer 894 fra hvert af disse scenarier. Som beskrevet ses der i de socioøkonomiske og kommunaløkonomiske effekter isoleret på de ekstra beboere. I de to afsnit som omhandler effekter på boligmarkedet og antal påkrævede tilflytninger ses der på effekterne frem mod 2025, hvor befolkningsprognosen inkluderes i beregningerne. 8.1 Socioøkonomiske konsekvenser De ekstra indbyggere i Scenario D er udvalgt, så de ligner indbyggerne fra Scenario A, B og C. Derfor er den socioøkonomiske sammensætning af de ekstra indbyggere også en mellemting af de tre andre scenarier. Aldersstrukturen af de ekstra indbyggere i Scenario D er sammenholdt med aldersstrukturen i de andre scenarier i Figur 8-1 nedenfor. Figuren viser antal personer. Det ses, at Scenario D får flest ekstra indbyggere i næsten alle aldersgrupper. Det skyldes, at det samlede antal nye indbyggere i Scenario D er højere end i de andre scenarier. Det er mest udtalt i aldersgrupperne år. 3 Pr er der indbyggere på Bornholm. Befolkningsprognosen forudsiger et fald i indbyggertallet på frem mod Derfor er der behov for at tiltrække ekstra beboere i 2025 for at nå op på

35 FLYTTEANALYSER OG KOMMUNALØKONOMI FOR BORNHOLM 35 Aldersfordeling Scenario A Scenario B Scenario C Scenario D Figur 8-1 Aldersfordeling for ekstra tilflyttere i Scenario D. Kilde: COWI. Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst i Scenario D ligger på Dermed er Scenario D det scenario, der har tredjehøjest gennemsnitlig indkomst blandt de nye indbyggere. Scenario D er det scenario, der medfører den største stigning i samlet skattepligtig indkomst for Bornholms Regionskommune. Det skyldes, at der kommer flest nye tilflyttere til, og den gennemsnitlige indkomst er forholdsvis høj. Tabel 8-1 Gennemsnitlig skattepligtig indkomst Scenario A Scenario B Scenario C Scenario D Antal personer Gennemsnitlig skattepligtig indkomst, kr. Kilde: COWI. Scenario D betyder også, at der kommer flere nye indbyggere til Bornholm, som har betydning for den kommunale udligning, end det er tilfældet i de andre scenarier. Det skyldes, at det samlede antal nye indbyggere er større i Scenario D end i de andre scenarier.