Læsehandleplan. for Sct. Jørgens Skole

Transkript

1 Læsehandleplan for Sct. Jørgens Skole

2 Læsehandleplan for Sct. Jørgens Skole er udarbejdet af læsevejlederne, tosprogsvejlederen, kompetencecentret, SFO Sct. Jørgen og mediateket. Sct. Jørgens Skole, Helligkorsvej 42A, 4000 Roskilde, januar Malene Dreyer og Helle Vestergaard, læsevejledere Sakine Turan, tosprogsvejleder Marianne Brandt og Mettemarie Rasch, kompetencecentret Betina Winther Bergstrøm, SFO Sct. Jørgen Jesper Iwersen, mediateket Indhold 1. Forord...side 3 2. Læseindsats...side 4 3. Læsevejlederne...side 5 Funktionsbeskrivelse...side 5 Læsevejledernes årshjul...side 8 Læsevejledernes undervisningshjul...side 9 4. Læse-/staveprøver og nationale test...side Specialundervisning... side Dansk som andetsprog (DSA)...side Mediateket...side Decentral handleplan for faglig læsning... side 21 Læsning i fagene...side Læsehandleplan for SFO Sct. Jørgen...side 37 Idræt, leg og bevægelse...side 38 Kreative aktiviteter...side 40 Børnegruppen og dens forskellige facetter...side 42 Læsning og skrivning i SFO en...side 43 Fælles succeskriterier... side 46 Fremtiden / udfordringer...side 47 Sprogstimulering i SFO initiativer og kommende aktiviteter side Læsning i fagene - initiativer og aktiviteter side 49 Side 2

3 1. Forord Læsning og skrivning i alle fag er to meget centrale elementer i en velstruktureret undervisning. Derfor arbejder vi målrettet på Sct. Jørgens Skole med at integrere den sproglige og skriftlige dimension i alle fag. Vi har derfor i vores læsepolitik udarbejdet en decentral handleplan for netop faglig læsning. I den decentrale handleplan har vi beskrevet, hvordan der i fagene arbejdes med faglig læsning. På Sct. Jørgens Skole har vi de sidste par år haft faglig læsning som et indsatsområde, og vi fortsætter arbejdet med at få optimeret vores undervisning. På Sct. Jørgens Skole arbejder vi med LP-modellen og bruger den i en faglig sammenhæng til at skærpe opmærksomheden omkring læsningens betydning for elevens sociale og faglige udvikling. Arbejdet med den sproglige og skriftlige dimension er en naturlig del af hele skolen, både inden for undervisning og SFO. Vores læsepolitik og decentrale handleplan skal ses som et dynamisk arbejdsredskab, som i de kommende år skal uddybes, sådan at de enkelte fag får arbejdet med en progression for læsning og skrivning i deres fag - en progression, som skal skabe helhed og god læring for den enkelte elev og det enkelte fag. På Sct. Jørgens Skole ved vi, at forandring tager tid, og at det er igennem de gode eksempler, sparring og efteruddannelse, at den enkelte opnår ejerskab og mening, derfor har vi i det kommende år fokus på vejledning, undervisning og sparring i fagene. Side 3

4 2. Læseindsats På Sct. Jørgens Skole prioriterer vi læsning og skrivning højt, og vi ved, at det er af stor betydning, hvor meget man læser og skriver. Vi arbejder derfor målrettet med tidlig skrivning, læseuger og læsebånd, således at vi får sat den daglige læsning på skemaet. Skolen har igennem flere år arbejdet med læsebånd for alle. Læsebåndet blev placeret som et bånd i alle skolens morgentimer, hvor skolens elever læste dagligt i 20 minutter. Der var to perioder med læsebånd på i alt 8 uger. I år 2013/14 arbejdes der med den daglige læsning således, at teamet periodevis har læsebånd på årgangen. På skolen er der desuden erfaringer med læseuger med fokus på faglig læsning. På Sct. Jørgens Skole arbejder vi målrettet med tidlig skrivning og vi ved, at skrivning er vejen ind i læsning. Under skrivning fastholdes indholdssiden, og eleven træner fonem/grafem relationen, og får igennem skrivningen masser af mulighed for at smage på de enkelte bogstavers lyde. Man siger, at skrivning og læsning går hånd i hånd og understøtter hinanden. Læsning er en afgørende forudsætning for, at man kan tilegne sige viden og færdigheder. Derfor er viden om forskellige tekstgenrer og tekststrukturer med til at skabe større forståelse af en tekst. På Sct. Jørgens Skole arbejder vi derfor med at implementere faglig læsning i alle fag, således at vi sikrer os, at vores elever ved, at ikke alle tekster, de læser, skal læses med samme formål. Vi ønsker at sikre, at vores elever får det bedst mulige udbytte af deres læsning, og vi arbejder derfor målrettet med læseformål, læsemåder og læsestrategier i alle fag. På Sct. Jørgens Skole er faglig læsning et anliggende for alle lærere og et område, der sættes på dagsordenen i de enkelte team. Teamet inddrager, i samarbejde med skolens læsevejledere, arbejdet med læsestrategier i fagene, således at relevante strategier bliver indarbejdet hos eleverne som et værktøj til læseforståelsen. Faglig læsning er et fokus område på Sct. Jørgens Skole og dermed også alle læreres ansvar. Sammen med skolens mediatek arbejder vi på at skabe et fantastisk univers for eleverne ved at præsentere dem for spændende skønlitterære og faglitterære bøger til deres selvstændige læsning. Mediateket samarbejder med hver enkelt klasses lærere om at fremme motivation og læseglæde, da det er et fælles ansvar for dansklærerne og skolens bibliotekarer at sikre gode læserutiner. På Sct. Jørgens Skoles mediatek er der dagligt fri adgang til bøger, også i elevernes pauser, hvor mediateket har åbent for udlån og læsning. Side 4

5 3. Læsevejlederne Funktionsbeskrivelse Vejledning på baggrund af læse-/stave-/nationale test I september testes 6. og 8. årgang i læsning (TL1 og TL3). Herefter vil læsevejlederne afholde vejledningsmøder, hvor vi sammen med dansklærerne på årgangen gennemgår resultaterne fra prøverne. Vi vil derefter sammen planlægge læseundervisningen fremover og aftale nyt møde, hvor vi evaluerer undervisningen. I maj bliver klasse testet i læsning (OS64, OS120, SL60, SL40 og læs 5) og klasse testet i stavning (ST2) samt 2., 4., 6. og 8. klasse i nationale test. Herefter vil læsevejlederne mødes med de enkelte årgange og vejlede dem ud fra testenes resultater samt aftale nye møder, hvor der så vil blive set på, hvordan der er blevet arbejdet med læsning siden sidste møde. Deltagelse i forældremøder kl., samt 5. og 6. klasse Læsevejlederne deltager i forældremøder i klasse. I 0. klasse taler vi om den første læsning og skrivning, dvs. skriblerier og gætte-/logografisk læsning. I 1. klasse taler vi om den første læsning, dvs. bogstav/lyd, lydrette ord og børnestavning, samt om hvordan forældrene kan støtte deres barn. I 2. klasse bliver der talt om læsestrategier, om hvordan man støtter de børn, der er kommet godt i gang med at læse, og om hvordan der arbejdes videre med børnestavning mm. I 3. klasse, hvor børnene har lært at læse, bliver der talt om, hvordan børnene nu skal støttes, så de bliver ved med at være motiveret, og så de stadig læser meget og varieret. I 3. klasse vil der ligeledes være fokus på læsestrategier, læseforståelse og faglig læsning. På forældremødet i 5. og 6. klasse deltager læsevejlederne for at fortælle forældrene om faglig læsning, teksttyper, strategier, mål og læsemåder. Til hvert forældremøde vil der være en folder om læsning på Sct. Jørgens Skole. Afholdelse af læsebånd og læseuge Læsevejlederne arrangerer og afholder læsebånd og læseuger på Sct. Jørgens Skole. Læsevejlederne sørger for information til børn, forældre og kollegaer. Vi laver læsekontrakter med enkelte klasser, mens læsebåndet kører, og efterfølgende evaluerer vi læsebåndet med elever og kollegaer. En uge årligt er der læseuge på Sct. Jørgens Skole. Her vil læsevejlederne op til ugen afholde planlægningsmøder med de enkelte årgange, hvor vi hjælper dem med planlægning af indhold til læseuge. Side 5

6 Deltagelse i planlægning af forløb på enkelte årgang og deltagelse i undervisningen Læsevejlederne vil så vidt det er muligt deltage i alle fag på samtlige årgange og gerne flere gange i løbet af året. Vi vil sammen med de pågældende lærere planlægge forskellige undervisningsforløb, fx litteratursamtalen, genrelæsning, faglig læsning etc. Udover planlægningen vil vi også deltage i undervisningen. Ny forskning og nye materialer Der udkommer hele tiden nye materialer inden for læsning. Læsevejlederne skal vide, hvilke materialer der udkommer, og hvad materialerne kan og ikke kan, så vi hermed kan vejlede vores kollegaer, når de skal bestille bøger hjem eller arbejde med et bestemt tema. Læsevejlederne skal også vide, hvilken ny forskning der er fremme. Hvad er hot, og hvordan skal der arbejdes med området. Vi skal hele tiden være opdateret på hjemmesiden: og vi skal løbende informere kollegaerne om den nye forskning, enten via nyhedsbrevene eller ved oplæg / foredrag. Implementering af faglig læsning Faglig læsning er der meget fokus på, og derfor vil det være et af hovedområderne for læsevejlederne i de kommende år. Vi skal ikke kun vejlede dansklærere, men alle faglærere i faglig læsning. Vi vil vælge fag/årgange, hvor vi sammen med de pågældende faglærere skal planlægge et forløb, hvor der bliver fokus på læsning i det pågældende fag. Afholdelse af fagudvalgsmøder, møder med team og oplæg Læsevejlederne afholder møder i løbet af året for at ideudveksle på de enkelte årgange, men også for at fortælle om nye bøger, ny forskning, nye områder inden for læsning, der skal arbejdes med. Herudover laves der også oplæg om faglig læsning. Læsevejlederne lægger hele tiden op til, at vi meget gerne vil inviteres med på de enkelte årgange, når vi skal planlægge et forløb, så vi kan komme med ideer til undervisningen. Læsevejlederne mødes med 0. årgang og kommende 1. klasses lærere i starten af året for at planlægge, hvordan der skal arbejdes med læsning i 0. klasse. Fx hvordan der kan arbejdes med storbøger, dialogisk oplæsning, legeskrivning, ordforråd og fonologisk opmærksomhed. Læsevejlederne mødes med 1. årgang i starten af året for at vise forskellige metoder til løbende evaluering i forhold til børnenes læse-/skriveudvikling. Derudover mødes læsevejlederne med 1. og 2. årgang i løbet af året, for at give gode råd i forhold til børnenes læse/skriveudvikling. Side 6

7 Nyhedsbreve hvert kvartal Hvert kvartal vil der udkomme et nyhedsbrev fra læsevejlederne. Her kan man læse om ny forskning og nye materialer, nyttige links/artikler som er værd at læse, samt hvilke møder/vejledninger/undervisningsforløb, der vil blive afholdt i det kommende kvartal, samt om læsebånd, læseuge, læsedage, eller hvad der nu bliver afholdt i forbindelse med læsning. Opdatering af hjemmeside og læsepolitik Læsevejlederne vil løbende eller hvert år opdatere hjemmesiden og hermed også skolens læsepolitik, så den stemmer overens med det, vi foretager os på Sct. Jørgens Skole, og så den er i tråd med de områder inden for læsning, som er i højsædet. Side 7

8 Læsevejledernes årshjul August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Hv, Md planlægning af skoleåret, nyhedsbreve* og opdatering af hjemmeside* Hv, Md deltager i forældremøder på 0., 1., 2., 3., 5., og 6. årgang Hv og Md deltager i undervisningen på de forskellige klassetrin Hv og Md: sparring omkring årsplaner og læsning i fagene Hv, Md Møde vedr. løbende evaluering på 1. årgang Hv tester årgang i TL1+TL3 Hv, Md vejledning TL1+3 Hv og Md deltager i undervisningen på de forskellige klassetrin Hv, Md deltager i Læsningens Dag og andre kommunale kurser Hv og Md deltager i undervisningen på de forskellige klassetrin med fokus på læsning i fagene Hv og Md deltager i undervisningen på de forskellige klassetrin Netværksmøde for læsevejledere Hv og Md deltager i møder med fagteam med henblik på den decentrale læsehandleplan Md Opfølgningsbrev til alle årgange omhandlende vejledningerne Hv, Md, Ji Planlægningsmøde omhandlende læseuge i uge 14 Hv og Md deltager i undervisningen på de forskellige klassetrin Hv, Md deltager i kursusdag om læsning Hv, Md Dansk fagudvalgsmøde gennemgang og diskussion af materialer og deres anvendelighed. Md Opfølgning årgang vejledningerne Md, Hv, Mediatek Planlægning af læseuge i uge14 for hele skolen Hv og Md deltager i undervisningen på de forskellige klassetrin Md Opfølgning årgang vejledningerne Hv og Md deltager i undervisningen på de forskellige klassetrin Md, Hv Kursus for lærere Skrivning i undervisningen for dansklærerne Hv og Md deltager i undervisningen på de forskellige klassetrin Hv, Md deltager i netværksmøde Hv, Md deltager i kursusdag om læsning Hv og Md deltager i undervisningen på de forskellige klassetrin Hv Tester årgang Md Feedback på test handleplan for læsning/skrivning på den enkelte årgang. Hv og Md deltager i undervisningen på de forskellige klassetrin Hv, Md deltager i læsevejledernetværk Hv Tester årgang Md Feedback på test handleplan for læsning/skrivning på den enkelte årgang. Hv +Md Planlægning af næste skoleår Fire nyhedsbreve i løbet af året, hvor vejlederne skriver, hvad der er sket. Opdatering af hjemmeside. Side 8

9 August September Oktober November December Januar Læsevejledernes undervisningshjul Emne/mål uge Årgang Planlægning af undervisning i klasserne Litteratursamtalen, episkfortælling og ordforråd Fagbog, handlingsbro og læseforståelse Læsestrategier, hukommelse for tekst og tekstyper Gennemgang og forberedelse af læseprøve herunder strategier og formål Hastighedsprøve og gennemgang (evaluering) (evaluering) (evaluering) 1. årgang 2.årgang 3.årgang 5.årgang årgang årgang Februar Litteratursamtalen årgang Marts April Maj Juni Litteratursamtalen Sproglig opmærksomhed Læseforståelse Teksttyper Læseforståelse Teksttyper Opsamling årgang 6. årgang årgang 7. årgang 4. årgang 7. årgang Forløb omkring faglig læsning i andre fag end dansk 4.årgang 5.årgang 6.årgang 7.årgang 8.årgang N/T N/T og matematik Matematik Historie Historie og samfundsfag Side 9

10 4. Læse-/staveprøver og nationale test Formålet med at tage læse- og staveprøver på Sct. Jørgens Skole er at beskrive den enkelte elevs kompetencer indenfor læsning og stavning, samt at støtte og videreudvikle elevens læse- og stavefærdigheder. Prøverne bliver brugt som et evalueringsværktøj, hvilket vil sige at læreren tilrettelægger en undervisning, der er med til at tilgodese det udviklingstrin, den enkelte elev befinder sig på. På Sct. Jørgens Skole bliver prøverne taget i september og maj. Herefter gennemgår testlæreren og læsevejlederen sammen med dansklæreren testen og resultaterne, hvorefter der sammen bliver aftalt, hvordan der fremover skal arbejdes med læsning og stavning i den pågældende klasse. Vi tager følgende læse- og staveprøver på Sct. Jørgens Skole: 1. klasse I maj bliver 1. klasserne testet i læseprøven OS64. OS64 er en ordlæsningsprøve, hvor eleverne skal læse et ord og herefter sætte en streg over det billede, som passer til ordet. Prøven viser, om eleven kan afkode og forstå ordets betydning. 2. klasse I maj bliver 2. klasse testet i en prøve, hvor de skal skrive 25 vrøvleord. Prøven viser, om der er elever, der ikke har lært bogstav-/lydprincippet, og dermed har brug for et VAKSforløb i skolens kompetencecenter. I maj har 2. klasse også en staveprøve ST2, som viser om børnene kan stave lydrette ord med to konsonanter i forlyd og udlyd, ikke-lydrette ord, samt de mest hyppige ord. I 2. klasse skal eleverne ligeledes igennem de nationale test i dansk. Der testes i følgende områder: sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Opgaver inden for sprogforståelse kan være, at eleven skal finde et billede, der passer til ordet, eller eleven skal kende til homonymer og sprogbrug. Inden for afkodning får eleven en lang kæde af bogstaver, som så skal deles, så der står tre selvstændige ord, eller eleven får et ord, som svarer til et af de viste billeder. Opgaver inden for tekstforståelse kan være, at eleven skal svare på spørgsmål til et læst tekststykke, eller eleven skal vælge det rigtige ord ud af fire mulige, som giver sætningen den rigtige mening. Testen foregår på computer, og den er adaptiv, hvilket betyder, at den tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet. 3. klasse I maj bliver 3. klasse testet i læseprøven SL60. SL60 er en sætningslæseprøve. Her skal de læse en sætning, hvorefter de skal sætte streg over det billede, der passer til sætningen. Side 10

11 Prøven stiger i sværhedsgrad undervejs. Prøven giver et indblik i elevens afkodningsfærdigheder og læseforståelse. I maj har 3. klasse også en staveprøve ST3, som viser om børnene er godt på vej inden for følgende områder: vokalforveksling, konsonantfordobling, konsonantforveksling, stumme bogstaver, særlige bortfald, navneordsendelser og andre r-problemer. 4. klasse I maj bliver 4. klasse testet i læseprøven SL40. SL40 er en sætningslæseprøve. Her skal de læse en sætning, hvorefter de skal sætte streg over det billede, der passer til sætningen. Prøvens sværhedsgrad stiger i løbet af prøven. Prøven giver et indblik i elevens afkodningsfærdigheder og læseforståelse. I 4. klasse tages staveprøven ST4. Følgende områder inden for stavning bliver testet: vokalforveksling, konsonantfordobling, konsonantforveksling, stumme bogstaver, særlige bortfald, navneords- og udsagnsordsendelser samt andre r-problemer. I 4. klasse skal eleverne ligeledes igennem de nationale test i dansk. Der testes i følgende områder: sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Opgaver inden for sprogforståelse kan være, at eleven skal finde et billede, der passer til ordet, eller eleven skal kende til homonymer og sprogbrug. Inden for afkodning får eleven en lang kæde af bogstaver, som så skal deles, så der står tre selvstændige ord, eller eleven får et ord, som svarer til et af de viste billeder. Opgaver inden for tekstforståelse kan være, at eleven skal svare på spørgsmål til et læst tekststykke, eller eleven skal vælge det rigtige ord ud af fire mulige, som giver sætningen den rigtige mening. Testen foregår på computer, og den er adaptiv, hvilket betyder, at den tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet. 5. klasse I 5. klasse tages læseprøven LÆS5. Læseprøven består af to tekster. Der er tale om to historiske og faglige tekster, men de har forskellig sværhedsgrad. De to læsetekster Uroksen og Malmbanen stiller forskellige krav til læseren, da teksterne læseteknisk, sprogligt og indholdsmæssigt er meget forskellige. I 5. klasse tages staveprøven ST5. Følgende områder inden for stavning bliver testet: vokalforveksling, konsonantfordobling, konsonantforveksling, stumme bogstaver, særlige bortfald, navneords-, udsagnsords- og tillægsordsendelser samt andre r-problemer. 6. klasse TL1 er en læseprøve, hvor der er følgende 5 delprøver. Ordlæsning 1 er en afkodningsprøve, hvor det overvejende er sammensatte danske ord. Ordlæsning 2 er en afkodningsprøve, hvor det er almindelige låneord og fremmedord. Gedden er en typisk faglig tekst, som viser om eleven har tekstforståelse, hvilket vil sige, om eleven har styr på semantik og grammatik. Nødhjælp er en telefonbogside. Her skal eleven beherske skift Side 11

12 mellem skimming og hurtiglæsning for at kunne besvare opgaven. Nybyggerne i Canada er en ældre historisk roman. Eleven skal indholdslæse og efterfølgende besvare spørgsmål til teksten. Her viser læsehastigheden og dermed automatiseringsniveauet, om eleverne kan forstå og huske læst tekst. I 6. klasse tages staveprøven ST6. Følgende områder inden for stavning bliver testet: vokalforveksling, konsonantfordobling, konsonantforveksling, stumme bogstaver, navneords-, udsagnsords- og tillægsordsendelser samt andre r-problemer. I 6. klasse skal eleverne ligeledes igennem de nationale test i dansk. Der testes i følgende områder: sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Opgaver inden for sprogforståelse kan være, at eleven skal finde et billede, der passer til ordet eller eleven skal kende til homonymer og sprogbrug. Inden for afkodning får eleven en lang kæde af bogstaver, som så skal deles, så der står tre selvstændige ord, eller eleven får et ord, som svarer til et af de viste billeder. Opgaver inden for tekstforståelse kan være, at eleven skal svare på spørgsmål til et læst tekststykke, eller eleven skal vælge det rigtige ord ud af fire mulige, som giver sætningen den rigtige mening. Testen foregår på computer, og den er adaptiv, hvilket betyder, at den tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet. 7. klasse I 7. klasse bliver der taget staveprøven ST7. Følgende områder inden for stavning bliver testet: vokalforveksling, konsonantfordobling, konsonantforveksling, forveksling c/s, stumme bogstaver, tillægsordsendelser, flertals-r, nutids-r, andre r-problemer, endelsen ene/ende, endelsen sion/tion og forstavelser fx an, ind osv. 8. klasse TL3 er en læseprøve der består af 3 delprøver. Den første opgave er en pjece om førstehjælp. Her forudsætter læsningen, at eleven behersker skift mellem skimming og hurtiglæsning. Man skal besvare spørgsmål ved at orientere sig i pjecen. Den anden opgave er en ældre reportage fra en avis. Her skal eleven læse intensivt for at finde det ord ud af fire mulige, der giver sætningen/teksten mening. Det vil sige, at eleven skal have styr på tekstbånd. Den tredje opgave er et uddrag af en skønlitterær roman. Det er en informationsmættet beretning, og derfor kræver den meget af elevens læsning. Eleven skal huske teksten for efterfølgende at besvare spørgsmål. I 8. klasse bliver der taget staveprøven ST8. Følgende områder inden for stavning bliver testet: vokalforveksling, konsonantfordobling, konsonantforveksling, forveksling c/s, stumme bogstaver, særlige bortfald, tillægsordsendelser, flertals-r, nutids-r, andre r- problemer, endelsen ene/ende, endelsen sion/tion og forstavelser fx an, ind osv. I 8. klasse skal eleverne ligeledes igennem de nationale test i dansk. Der testes i følgende områder: sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse. Opgaver inden for sprogforståelse kan være, at eleven skal finde et billede, der passer til ordet eller eleven skal kende til Side 12

13 homonymer og sprogbrug. Inden for afkodning får eleven en lang kæde af bogstaver, som så skal deles, så der står tre selvstændige ord, eller eleven får et ord, som svarer til et af de viste billeder. Opgaver inden for tekstforståelse kan være, at eleven skal svare på spørgsmål til et læst tekststykke, eller eleven skal vælge det rigtige ord ud af fire mulige, som giver sætningen den rigtige mening. Testen foregår på computer, og den er adaptiv, hvilket betyder, at den tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet. Side 13

14 5. Specialundervisning Specialundervisning er et område under skolens kompetencecenter. Vi varetager her følgende opgaver: Individuelle test: Hvis det skønnes, at en elev kan have behov for specialundervisning i større eller mindre omfang, laver vi individuelle test. Læse-stavetræning: Vi laver kortere forløb for små hold med individuelt planlagt læse-stavetræning. Klassestøtte: Vi støtter enkeltelever ved at deltage som støtte i klassens undervisning. Rådgivning: Vi tilbyder rådgivning til lærere om specialundervisning og materialevalg til svage læsere. Læseløft I indskolingen tilbyder vi Læseløft i 2. halvdel af første klasse. Tilbuddet gives til elever, der ikke er kommet godt i gang med deres læseindlæring. Derfor ligger forløbet på det tidspunkt af skoleåret. Læseløftet tilbydes de ca. 15 % af en børneårgang (afhængig af den forebyggende og foregribende indsats i børnehave og børnehaveklasse), som i midten af 1. klasse ikke er kommet ind i en positiv skriftsproglig udvikling. Det enkelte barn tilbydes individuelt tilrettelagt eneundervisning dagligt i 20 minutter i ca uger, svarende til gange. Læseløftet er: Forældrene medinddrages og instrueres i, hvordan de støtter barnet hjemme. Lærerens opgave er at arbejde tæt sammen med barnet for at opdage de områder, hvor barnet er motiveret for ny læring, og de måder, hvor barnet kan accelerere sin læsning og skrivning med et minimum af støtte. Læreren følger barnets udvikling nøje gennem læseiagttagelser og gennem logbogsskrivning. Et bevidst arbejde med at hjælpe barnet til at få kontrol over egne arbejdsprocesser. Dagligt arbejde med læsning og skrivning, der bygger på barnets interesser. Skrivning af små historier og arbejde med puslehistorier hver dag, idet skrivningen ses som støttende for den tidlige læsning. Skrivningen giver mulighed for individuelt detaljearbejde i en funktionel ramme. Side 14

15 Bevidst arbejde med detaljeopmærksomhed. Detaljearbejdet foregår funktionelt og meningsfuldt med udgangspunkt i tekster, bogstaver og ord fra barnets bøger og skriverier. VAKS I slutningen af 2. klasse bliver alle elever testet med en non-ordsprøve, som er udviklet af DVO (Dansk Videnscenter for Ordblindhed). Testen viser, om der er elever, der har svære problemer med at bruge det fonematiske princip, altså omsætte ords lyde til bogstaver. Det er nemlig en indikator for ordblindhed. De elever, der er i farezonen, bliver derefter testet individuelt. I starten af 3. klasse bliver der tilbudt et forløb for disse elever. Systemet hedder VAKS (Vælg AfKodningsStrategi) og er udviklet til undervisning af ordblinde elever. Erfaringer viser, at det også er effektivt over for elever, der ikke er ordblinde, men alligevel har alvorlige problemer med deres læseudvikling. VAKS består af 75 lektioner, altså et 15 ugers forløb med en daglig lektion. Der undervises på små hold med max 5 elever. Der undervises i 5 forskellige ordlæsestrategier, altså måder at knække koden på, som er anderledes end de sædvanlige, som eleverne erfaringsmæssigt har haft svært ved at indlære i klassesammenhæng: 1. Lyd for lyd. Her tages afsæt i ordets vokal, ordet læses til ende, og begyndelsen sættes på. En effektiv metode til lydrette ord. 2. Rim en analogistrategi. Her indlæres en lang række rimord, hvis uregelmæssige ortografi kan bruges i ord, der rimer. Fx luk som rimer på buk, suk, duk 3. Vokalalarm. Her trænes de mest brugte vokalvarianter. Fx kat lam. 4. Klip. Her anvendes det morfematiske princip. Eleverne lærer at genkende de mest anvendte forstavelser og afledninger. 5. Spion. Her lærer eleverne, hvordan de kan vælge den mest effektive af de indlærte strategier i den enkelte situation. Hver lektion har en fast opbygning, som gentages hver dag. Den meget faste struktur er en støtte til netop disse elever, der mangler sikkerhed i afkodningen. Forældre og dansklærer inddrages i begyndelsen af forløbet og til en afsluttende evaluering. Side 15

16 Læseklassen Læseklassen er et tilbud til elever på 4. årgang med svære dyslektiske vanskeligheder. Læseklassen oprettes et halvt år, fra efterårsferien og frem. Eleverne får undervisning i læseklassen i 12 af ugens lektioner, resten af tiden følger eleverne undervisningen i deres egne klasser. I læseklassen undervises eleverne individuelt i læsning og stavning, og lærer at anvende diverse it-hjælpeprogrammer, herunder specielt CD-ord fra Mikroværkstedet. Hensigten er, at eleven herefter vil være i stand til at følge klassens almindelige undervisning ved at bruge computeren som hjælperedskab både i klassen og hjemme. Eleverne får lov til at låne en bærbar computer af skolen som også stiller aflåselige skabe til disposition, så computeren kan opbevares sikkert, når eleven ikke er i klassen. CD-ORD CD-ORD kan læse tekster højt på dansk, engelsk, tysk og andre sprog og kan anvendes på internettet, i tekstbehandling og i -programmet. Man kan ligeledes oprette egne ordbøger, der hjælper med stavning. Skolen har en Elev Aftale, således at eleverne hjemme, via deres UNI-login, kan downloade CD-ORD fra CD-ORD er ligeledes installeret på skolens computere. Kompetencenteret kan hjælpe elever og lærere i brugen af CD-ORD. Som anført i Medieplan Sct. Jørgens skole 2010 vil Kompetencecenteret afholde et kursus for lærerne en gang om året i brug af programmet og indscanning af tekst. Målet er at: alle lærere skal have mulighed for at kende til og anvende programmet CD-ORD lærere og elever skal være fortrolige med at scanne tekst fra bøger, der kan læses fra CD-ord elever og lærere skal vide, at programmet kan hentes til hjemmebrug på Mikroværkstedets hjemmeside. Side 16

17 6. Dansk som andetsprog (DSA) Sprog læres i en sammenhæng, og sprogpædagogik bør være et omdrejningspunkt i hele elevens skoleforløb. Alle faglærere bør medtænke den sproglige dimension, da det er faglæreren, der har den faglige viden og dermed kan koble ord og betydning sammen. Den enkelte lærer skal sikre, at den tosprogede elev arbejder med forskellige læsestrategier i undervisningen, så eleven bliver i stand til at vælge den rette strategi afhængigt af teksten og læseformålet. I visse tilfælde at læse og forstå en tekst uden nødvendigvis at kende alle tekstens ord. Når man skal lære at læse på et alfabetisk skriftsprog, er det en forudsætning, at man først behersker lydstrukturen i det danske sprog. Ofte kan tosprogede ikke skelne bestemte lyde, fordi de ikke indgår i deres modersmåls fonemer. Brug af håndfonemer i begynderundervisningen hjælper eleverne til at skelne de svære konsonantlyde i det danske sprog. Opmærksomheden ved andetsprogsundervisning bør være, at eleven ikke kun magter afkodningen, men også forståelsesdelen. Selvom læseundervisningen foregår på dansk, er det vigtigt at tage afsæt i den verden, eleverne kommer fra og bringer med i skolen. Man kan med fordel inddrage elevers tosprogethed og dobbeltkultur i læseundervisningen. Tosprogede børn, som har en overordnet forståelse af, at læsning drejer sig om at finde mening i teksten, og som blander læsestrategier på tværs af sprogene for at opnå optimal forståelse, viser sig at blive bedre læsere end børn, der bestræber sig på at holde deres to sprog og deres viden om læsning på hvert af sprogene adskilt, når de læser. Tosprogede har ofte et rimeligt velfungerende ordforråd til sociale sammenhænge, men de mangler det begrebsapparat, som er nødvendigt i mødet med faglige tekster. Elevernes ordforråd har stor betydning for kvaliteten af læseforståelsen, og derfor er det vigtigt at arbejde aktivt med ordforrådet før, under og efter læsning. Det samme er gældende for læseforståelsen. Der skal lægges vægt på forståelsen, den indholdsmæssige del af teksten, træning og udbygning af ordforrådet samt den mundtlige dimension. Side 17

18 Faste tiltag Sprogscreening af tosprogede De frivillige nationale læsetest i dsa Nationale test i forskellige fag Skolens egne tests Evaluering Resultater af de nationale tests + skolens Mål Undervisningen skal lede hen mod, at eleverne har tilegnet sig, kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Udtrykke sig hensigtsmæssigt, sammenhængende og flydende mundtligt og skriftligt i den konkrete situation. Anvende centrale mundtlige og skriftlige sprogbrugsnormer samt reflektere over egne sprogvalg. Anvende et tilstrækkeligt og forholdsvis præcist ordforråd. Tale og skrive dansk således, at sprogbrugsnormer og grammatiske regler følges. Tosprogsafdelingen og tosprogs- og skolehjemvejlederen kan bidrage med: Tilbud om kortere eller længere intensive kursusforløb med fokus på ordforråd og begreber Læseløft ifm. skolens læsebånd Sproglig støtte i klassen Diverse sproglige test for tosprogede elever Hjælp til forældresamarbejdet Lektiehjælp Ekstra støtte i tosprogsafdelingen Råd og vejledning til specifikke dsa-materialer og brugen af disse Løbende samtaler med elevens lærere om den enkelte elevs behov Forældrenes rolle: Højtlæsning på modersmålet støtter barnets læseudvikling Forældrene skal støtte og bakke barnet op i den daglige læsning i fritiden Forældre kan støtte op omkring dansk tv og danske spil på nettet Forældrene kan skabe rum for, at søskende hjælper hinanden med lektierne Eleven kan låne Kulturposer på skolens mediatek, som indeholder danske film, sange, billedlotteri, lydbånd mm. (0.-2. kl.) Side 18

19 7. Mediateket Mediateket er Sct. Jørgens Skoles læringscenter. Mediateket har permanent en stor udstilling af nye og indbydende bøger for her igennem at fremme elevernes motivation for egen læsning. Igennem udstilling og relevant vejledning i hver enkelt klasses bibliotekstime ønsker Sct. Jørgens Skoles mediatek at fastholde og udvide det høje udlån af bøger. Der er rige muligheder for både drenge og piger og for både bogslugere og de andre. Der har næppe nogensinde været så mange spændende (serie-)bøger til børn og unge, som der er nu. Der er også fokus på de inspirerende og informative fagbøger, der udkommer, og på de letlæste, lixede bøger. Mediateket samarbejder med hver enkelt klasses dansklærer om læseudvikling og læserutiner med henblik på en målrettet hjælp og vejledning i klassernes bibliotekstimer. Samarbejdet omfatter også undervisning i bibliotekskundskab, der målrettes de enkelte klassetrin. Digitale medier I forbindelse med læsning i alle fag informerer mediateket om nye analoge og digitale anskaffelser, både egne indkøb og indkøb på CFU, det regionale Center for Undervisningsmidler. Digitale medier kan, når de bruges aktivt, udvide de pædagogiske muligheder i retning af mere eksperimenteren, produktorientering og hands-on. I samspil med tekstoplæg kan de digitale medier have en positiv effekt i alle fag. Et dansk forsøg viser, at læseforståelse med fordel kan tage afsæt i arbejde med levende billeder (animationsfilm), der på samme måde som læsning spiller på at kunne skabe mentale billeder i kombination med sproget. Sct. Jørgens Skoles medieplan skal indarbejdes i årsplanerne, og i hvert af skolens fem grundteam skal der udpeges en eller flere tovholdere, der er ansvarlige for medieplanens praktiske udbredelse i klasserne - alt sammen i samarbejde med mediateket. Et af punkterne i medieplanen er Roskildepakken - de kommunale abonnementer på faglige hjemmesider mm. Arbejdet med læsning i alle fag giver god mening i den forbindelse. Et andet punkt er mediatekets formidling af resurser og metoder i forbindelse med digitale medier. Mediateket vejleder i brugen af læremidler og digitale værktøjer, bl.a. ved opsøgende arbejde i grundteam og fagteam. Fra skoleåret undervises der i medieplanens indhold på alle klassetrin og med skolebibliotekarerne som medundervisere og vejledere. Side 19

20 Multimodalitet og skærmlæsning Der er mange læsetekniske udfordringer i forbindelse med de digitale medier, ikke mindst når det handler om disse to begreber: multimodalitet og skærmlæsning. Multimodalitet dækker, at flere medier optræder side om side. Det er en anderledes formidlingsform sammenlignet med de traditionelle former: en blanding af grafik, tekst, billeder, lyd, video - tilsat hypertekstens hyppige brug af eksterne og interne links, der adskiller sig ved ikke at lægge op til den velkendte, lineære læsemetode. Derudover har multimodaliteten stor indflydelse på de nye fag- og skolebøger, hvor mange, uens elementer supplerer hinanden og ophæver den lineære læseretning. Dette er en tekstform, der er kommet for at blive, og det må der i stigende grad arbejdes med. En anden udfordring er manglen på kompetente, faglige fora, hvor de multimodale udgivelser kan blive anmeldt og vurderet. Vores viden om, hvad og hvordan børn lærer ved at arbejde med multimodale tekster, er endnu alt for lille. Det står i kontrast til, at børnene færdes ubekymret blandt de nye virkemidler. Børnene er, som det er blevet kaldt, digitale indfødte. Endnu en læringsmæssig udfordring. Informationssøgning på nettet foregår med høj hastighed og plukvis læsning. Det er også et område, man bør forholde sig mere bevidst til. Her er den undervisning i søgestrategier, som mediateket allerede formidler, vigtig, men langt fra nok. Vi må gå videre og arbejde med selve læsesituationens praksis. Skærmlæsning er en del af denne problematik. En ny undersøgelse fra Stavanger viser, at elever i 10. klasse får mere ud af at læse en tekst på papir end af at læse den på skærm. Papirlæsningen opfordrer til en dybere og mere sanselig læsning, mens skærmlæsningen er bedst til overfladisk, springende og hurtig læsning. Men det vil være absurd af den grund at afvise brugen af tekstlæsning på tablets, smartphones og ebogslæsere. Den form for læsning vil uanset det kvalitative indhold fylde mere og mere, og udfordringen vil være at øge elevernes udbytte af den. Mediateket må også gå ind i dette forholdsvis uudforskede arbejde med skærmbaserede tekstformer, både set fra et afsender- og et modtagersynspunkt. Her er undervisningsforløb med websider, blogs, computerspil og sms-noveller nogle muligheder. Side 20

21 8. Decentral handleplan for faglig læsning på Sct. Jørgens Skole I det følgende kan man se, hvordan der på skolen arbejdes med faglig læsning i fagene. Med hensyn til yderligere uddybning omkring vejledernes rolle og øvrige skoleopgaver henvises til skolens læsehandleplan. Først er der en generel oversigt over de enkelte trin og hvilke fokusområder, der er inden for netop disse, efterfølgende er der en oversigt over de enkelte fag og afslutningsvis en oversigt over skolens initiativer og tiltag inden for faglig læsning. Faglig læsning og skrivning i indskolingen Alle elever fortjener en god læsestart. Læsning er mange forskellige ting. Læsning er en teknisk færdighed, læsning er oplevelser, og læsning er at forstå et budskab. Læsning kan defineres som afkodning (at kunne læse det enkelte ord) x forståelse. Ved forståelse menes elevens sproglige færdighed, en færdighed som gør eleven i stand til at kunne lytte til det oplæste, og at det giver mening for barnet. I indskolingen arbejder vi derfor med bogstavrækkefølger, lyd og bogstavforbindelser, vi læser mange bøger med mange lydrette ord. Vi bruger de enkelte lyde til at angribe ukendte ord, og her er det vigtigt, at eleverne læser mange og lette bøger med mange lydrette og hyppige ord med gentagelser. Vi arbejder med stavelsedeling, træner de 120 mest hyppige ord, arbejder med gentagende læsning og skriver meget. Eleverne børnestaver og skriver deres egne historier, laver meddigtningsopgaver, formbøger, skriver i genrer mm. Vi lytter til historier og træner elevens læseforståelse ved at spørge aktivt ind til indhold. Vi arbejder med dialogisk oplæsning og litteratursamtalen. I indskolingen arbejder vi også bevidst med at udvikle elevens ordforråd. I indskolingen stifter eleverne kendskab med forskellige genrer, og de lærer faglitteraturens fag- og skriftsprog, læseretning og opbygning af fagbøger. Faste tiltag Læse og bevægelsesbånd: 20 min. læsning hver dag i en længere periode for hele skolen Faglig læseuge for alle elever med fokus på læsning og skrivning Arbejde med dialogisk oplæsning I 2. halvdel af 1. klasse tilbyder skolens kompetencecenter Læseløftet til de elever der endnu ikke er kommet ordentligt i gang med deres læsning. Evaluering 1. klasserne testet i læseprøven OS klasse testet i en prøve, hvor de skal skrive 25 vrøvleord. Prøven viser, om der er elever, der ikke har lært bogstav- /lydprincippet, og dermed har brug for et VAKS-forløb i skolens kompetencecenter. Staveprøven ST2 Nationale test i dansk 3. klasse testes i læseprøven SL60. Staveprøven ST3 I starten af 2. klasse undervises alle elever i Side 21

22 brugen af CD-ord i starten uden ordforslag således at brugen ikke kommer i vejen for børnestavningen. Vejledning på baggrund af årets test og planlægning af fremtidig handleplan for næste skoleår I starten af 3. klasse giver vi alle elever en opfølgning på CD-ord, og sætter flere funktioner på. Læsning og skrivning på mellemtrinnet For at sikre en progressiv læseudvikling skal elevernes fokus nu flyttes til de øvrige elementer af den interaktive læsemodel først og fremmest skal eleverne udvikle en aktiv læseindstilling. For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har også stor betydning for læseforståelsen. Læsning er ikke kun et spørgsmål om at afkode en tekst, man skal også forstå den. Læsning er = Afkodning x forståelse. Derfor er det vigtigt, at barnet er videbegærligt, og at barnet er klar over, at læsning kan bruges til at give en større viden om omverdenen. For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har også stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne, og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt. Eleverne skal desuden lære at blive bevidste om målet for læsningen og kende til læseformålet: skal eleven læse for at gøre noget (fx en opskrift), for at besvare et spørgsmål/finde en løsning (fx i matematik), for at lære (fx et emne i en fagbog) eller for at opleve (fx en roman)? Ved at arbejde bevidst omkring fagenes teksttyper trænes eleven til at kunne læse og forstå mange forskellige tekster. Der arbejdes med forskellige læsestrategier i de forskellige fag, og teamet samarbejder omkring brugen af disse. Målet for faglig læsning er: At eleverne får kontrol over den faglige tekst At eleverne bevarer interessen for faglige tekster At det bliver klart for eleven, at faglige tekster har bestemte læseformål At elever bliver bedre rustet til at forholde sig kritisk til de tekster, de møder i hverdagen At eleverne selv kan formulere sig skriftligt i forskellige teksttyper At eleverne får kontrol over den faglige tekst At eleverne bevarer interessen for faglige tekster At det bliver klart for eleven, at faglige tekster har bestemte læseformål Side 22

23 At elever bliver bedre rustet til at forholde sig kritisk til de tekster, de møder i hverdagen At eleverne selv kan formulere sig skriftligt i forskellige teksttyper Læseformålet: At eleverne får kontrol over den faglige tekst At eleverne bevarer interessen for faglige tekster At det bliver klart for eleven, at faglige tekster har bestemte læseformål At elever bliver bedre rustet til at forholde sig kritisk til de tekster, de møder i hverdagen At eleverne selv kan formulere sig skriftligt i forskellige teksttyper Genre: Det er vigtigt, at eleven kender genren faglitteratur og kan kende forskel på en skønlitterær tekst og faglitterær tekst Et kendskab til tekstens genre vil have betydning for hvilken anvendelse teksten kan have Forskellige genrer kræver forskellige læseteknikker Vi arbejder bevidst med fagenes forskellige teksttyper Det er vigtigt, at eleven kender genren faglitteratur og kan kende forskel på en skønlitterær tekst og faglitterær tekst Et kendskab til tekstens genre vil have betydning for hvilken anvendelse teksten kan have Forskellige genrer kræver forskellige læseteknikker Vi arbejder bevidst med fagenes forskellige teksttyper Læseteknikker: Valg af læseteknik kræver, at man ved, hvad teksten skal bruges til, altså at man kender læseformålet: Lystlæsning Overblikslæsning Punktlæsning Nærlæsning Skærmlæsning Faglig skrivning: Eleven skal have kendskab til skriveprocesser, og de skal være i besiddelse af faglig indsigt Eleven skal kende fagets særlige tænkemåde, problemstillinger, metoder samt særlige fagtraditioner i den faglige formidling Faglig skrivning understøtter forståelsen af faglig læsning Faglig skrivning er bevidst målrettet skrivning, som bygger ovenpå de færdigheder, eleven har fra dansk. Side 23

24 Faste tiltag Evaluering Læse og bevægelsesbånd: 20 min. læsning hver dag i en længere periode for hele skolen Faglig læseuge for alle elever med fokus på læsning og skrivning Arbejde med læsning før, under og efter; Før: - Hvad er målet med læsningen? - Samtale (hvad ved vi, hvad tror vi) - Læsefokus (hvilke spørgsmål/opgaver skal løses) Dansklærer tager SL 40, SL 60 Dansklærer tager ST 4, 5, 6 Læs5 Nationale test i dansk i 4 og 6 kl. Staveprøverne ST4, 5, 6 Vejledning på baggrund af årets test og planlægning af fremtidig handleplan for næste skoleår Under: - Læser teksten - Besvare opgaver/spørgsmål til teksten Efter: - Hvad har vi lært? - Skriveopgaver, fx skrive en lignende tekst. I 4. klasse tilbyder skolens kompetencecenter Læseklassen til de elever, der har dyslektiske vanskeligheder. I Læseklassen arbejdes med læsestrategier og it-hjælpeværktøjer. Læsning og skrivning i udskolingen Eleverne skal videreudvikle en aktiv læseindstilling. For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et godt ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd. Læserens viden om verden, viden om tekster og læserens aktive brug af sin viden har også stor betydning for læseforståelsen. Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linjerne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt. I udskolingen øges fokus på læsning og forståelse af informerende, faglitterære tekster. Kompleksiteten i de faglige tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge Side 24

25 hensigtsmæssige læsemetoder og læseforståelsesstrategier. Faglig læsning defineres som det at læse for at lære. Læsning af faglige tekster stiller krav til elevernes læsefærdigheder og målet er derfor: At eleverne får kontrol over den faglige tekst At eleverne bevarer interessen for faglige tekster At eleven opnår genrekendskab Videreudvikler faglige ordkendskab At det bliver klart for eleven, at faglige tekster har bestemte læseformål At elever bliver bedre rustet til at forholde sig kritisk til de tekster, de møder i hverdagen At eleverne selv kan formulere sig skriftligt i forskellige teksttyper Det overordnede mål med faglig læsning er at gøre eleverne til bevidste læsere. Derfor arbejdes der med læsningen før, under og efter så eleverne kan anvende forskellige strategier til at læse og forstå de faglige tekster. Det er vigtigt, at eleven kender genren faglitteratur og kan kende forskel på en skønlitterær tekst og faglitterær tekst. Et kendskab til tekstens genre vil have betydning for hvilken anvendelse teksten kan have. Vi er bevidste om at forskellige genrer kræver forskellige læseteknikker og arbejder derfor bevidst med fagenes forskellige teksttyper. For at eleverne bliver bevidste læsere er det vigtigt, at alle lærere på årgangen samarbejder om undervisningen i faglig læsning. I arbejdet med skrivning og faglig skrivning skal eleven skal have kendskab til skriveprocesser, og de skal være i besiddelse af faglig indsigt. Eleven skal kende fagets særlige tænkemåde, problemstillinger, metoder samt særlige fagtraditioner i den faglige formidling. Den faglig skrivning understøtter forståelsen af faglig læsning. Faglig skrivning er bevidst målrettet skrivning, som bygger ovenpå de færdigheder, eleven har fra dansk. Faste tiltag Evaluering Læse og bevægelsesbånd: 20 min. læsning hver dag i en længere periode for hele skolen Faglig læseuge for alle elever med fokus på læsning og skrivning Arbejde med tekstyper: Tl 1+3 Nationaltest i dansk. Staveprøven ST7, 8 Vejledning på baggrund af årets test og planlægning af fremtidig handleplan for næste skoleår Forskellig genre kræver forskellige læseteknikker og læseforståelse. Eleverne undervises i følgende tekst typer: Berettende, beskrivende, forklarende, Side 25

26 Instruerende, diskuterende, argumenterende, ikke-fortløbende eller multimodal. Kendskabet til de forskellige teksttyper gør, at eleverne er i stand til at forudsige, inden for hvilken ramme teksten skal forstås Arbejde med læseteknikker: Valg af læseteknik kræver, at man ved, hvad teksten skal bruges til, altså at man kender læseformålet Læseteknikker: Lystlæsning Overblikslæsning Punktlæsning Nærlæsning Skærmlæsning Arbejde med læsning før, under og efter Side 26

27 Læsning i fagene I det følgende ses en oversigt over arbejdet med faglig læsning i de enkelte fag, inden for hvert trin. Opdelingen skal ses som en hjælp til faget og dets lærere og skal løbende opdateres og gøres mere konkret. Målet er, at alle fag på Sct. Jørgens Skole har en oversigt omkring deres arbejde med faglig læsning, og at oversigten er konkret og brugbar, således at alle kan få ejerskab og hjælp til deres arbejde med læsning i fagene. På Sct. Jørgens Skole har alle team ligeledes en faglig læseansvarlig, som i samarbejde med skolens handleplansteam sikrer, at teamet har 3 faglige læsestrategier med i årsplanen. De 3 strategier bruges i alle fag og sikrer en ensartethed i den enkelte klasses arbejde med forståelse af faglige tekster. Dansk Mål for læsning i dansk Indskoling Afkodning Litteratur og sprogforståelse Læselyst Oplæsning Faglig læsning Tidlig skrivning Mål for læsning i dansk Mellemtrinnet Læse sprogligt udviklende tekster og bruge Forslag til hvordan Der arbejdes med sproglig opmærksomhed, og eleverne præsenteres for de 3 alfabeter, form, lyd, tegn. Undervisningen er bygget på materialet På vej til den første læsning Der arbejdes med den gode fortælling, meddigtning, tegn og skriv og litteratursamtalen Der læses hver dag Der arbejdes med dialogisk oplæsning, rim og remser. Der arbejdes med mange forskellige genrer og eleven præsenteres for fagbogen og dennes opbygning. Der arbejdes med børnestavning, formbøger og litteratursamtalen Forslag til hvordan Anvende og arbejde med forskellige læseforståelsesstrategier før, under og efter læsning af en tekst med henblik Forslag til evaluering Egen sprogvurdering Målcirkler Løbende evaluering via Lundbergs modeller inden for læsning og skrivning Forslag til evaluering Vøl Vølse Gensidig under- Side 27

28 forskellige læseforståelsesstrategier Have kendskab til forskellige genrer i dansklitteraturen Kende forskellige læseteknikker Opmærksomhed på læseformål ved læsning Skrivning Kendskab til teksttyper Mål for læsning i dansk Udskoling på læseforståelse. Baggrundsviden aktiveres, stille spørgsmål til teksten, anvende sin viden om Teksttypen. Den gode læser anvender ubevidst en række forståelsesstrategier ved læsning af en tekster, den svage læser gør det ikke. Eleverne skal lære om forskellige genrer men også have et metasprog for de forskellige genrer, fordi de skal kunne bevæge sig fra den ene til den anden tekst og holde dem op mod hinanden Eleven skal stille sig selv spørgsmålet: Hvordan skal jeg læse for at opnå den nødvendige viden? Fx orienteringslæsning eller punktlæsning og om hvordan man kan kombinere de to læseteknikker. Ved skønlitterære tekster anvendes nærlæsning og der kan skelnes mellem at læse på linjen, mellem linjerne og bag linjerne dette skal tvinge læseren til brug af aktiv læsestrategi. Brug kolonnenotat til arbejdet. Søgning på nettet indgår i disse læseforståelsesstrategier. Tydeliggørelse af læseformålet og benyttelse af brugbare læseteknikker. Skriv i genrer. Der arbejdes med forskellige teksttyper og eleven bevidstgøres omkring deres kendetegn. Forslag til hvordan visning Målcirkler Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad af teksten. Sammenligne forskellige genrer Læseprøver med fokus på hastighed Er læseformålet opnået? Anvende læselog Forslag til evaluering Side 28