At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger.

Transkript

1 Center Børn og Unge Kontraktmål Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror på at beslutninger og dispositioner bedst træffes tæt på borgerne og brugerne. Det indebærer som overordnet styringsprincip, at det er tilstræbt at tillægge institutionsledelse mv. så store kompetencer det findes muligt og realiserbart i forhold til balance mellem decentral styring og centralt overblik. Formålet med kontraktstyring er: At brugeren/borgeren sættes i centrum for den kommunale opgaveløsning. At alle bidrager til fællesskabet inden for rammerne af de fælles politikker, retningslinjer og beslutninger. At tildelingen af fuld kompetence indenfor budgetrammen og de givne politikker til kontraktholder omsættes til levering af de bedste løsninger på institutionsniveau. At sikre en optimal ressourceanvendelse og økonomisk tankegang i organisationen ved at etablere en tæt sammenhæng mellem ansvar, kompetence og konsekvens i de daglige dispositioner. At styrke den decentrale ledelse og medarbejdertilfredsheden, ved at tydeliggøre kontraktholderens ansvar for den enkelte institutions mål, rammer og udvikling. At indarbejde kvalitetsstyring i den daglige dialog mellem politikere, forvaltning og institution, og på den måde at bidrage til den forsatte udvikling af den kommunale service.

2 Grundlæggende værdisæt for kontraktstyringen Del af helheden i Rebild Kommune er alle en del af en helhed. På den baggrund forventes det, at institutionerne arbejder sammen for at nå kommunens prioriterede kontraktmål og de ønskede kommunale serviceydelser inden for den fælles økonomiske ramme. Prioriteret fokus på effekt mere fokus på effekt frem for proces fremmer innovation og nytænkning. De overordnede politiske målsætninger for kommunen har første prioritet, men de procesrelaterede ideer og innovative tiltag, der skabes ud fra kontraktstyringens metodefrihed i de enkelte institutioner, deles til gavn for hele organisationen. Decentral ledelse styrkelse af medarbejdernes kompetencer ved at tildele ansvaret for den daglige drift til de enkelte institutioner. Dialogbaseret kontraktstyring tæt dialog mellem det politiske niveau og driftsniveauet. Det tætte samarbejde gør det muligt for politikerne at følge med i den løbende udvikling for kontraktmålene, og under hvilke vilkår de udføres i de enkelte institutioner. Dynamiske kontrakter mulighed for differentierede kontraktmål efter områder, og løbende justeringer af disse i løbet af kontraktperioden. Udvidet kontraktstyring effekten af indsatsen prioriteres og følges løbende via kontraktmålene. Dette hierarki af kontraktmål har til formål at tydeliggøre kontraktholders primære ansvarsområde og sætte fokus på udviklingen heraf. Hvis det er muligt, inddrages eksisterende kvalitetsrapporteringer (f.eks. kvalitetskontrakter) i forbindelse med kontraktmålene. Økonomisk ramme

3 Kontraktmål Tema Mål Indsats Handling Ansvarlig Evaluering Læring og inklusion - læringsmål De faglige fællesskaber og faglige netværk på tværs af skoler og skal styrkes m.h.p. at sikre den røde tråd i læringen fra og indskoling. Der skal udvikles formelle, skriftliggjorte og tværgående samarbejder mellem skole og, m.h.p. at sikre overensstem melse i mellem læreplansarbe jdet i dagpleje og daginstitutione r og læringsmålen e i indskolingen. Vi ønsker at videreudvikle samarbejdet omkring overleveringer fra børnehave til skole med fokus på, at barnet føler sig tryg i overgangene, at forældrene er inddraget i deres barns overgang fra børnehus til skole, og der er en rød tråd i arbejdet med læreplaner og læringsmål på tværs af institutioner. Herunder kontinuerlig, fælles evaluering af institutionernes samarbejdsaftale samt udbygning af samarbejdet mellem sprogpædagoger og læsevejledere. Der evalueres ved kontraktens udløb ved at distrikterne indsender beskrivelser af de tværgående samarbejder hvori det fremgår hvordan distriktet har sikret en kobling mellem læreplansarbejdet i og læringsmålene i indskolingen. Juni 2017 indkalder skolens afdelingsleder (PJ) til møde mellem tale-høre-pædagog, skolens læsevejleder, børnehaveklasseledere, sprogpædagoger og afdelingsledere i børnehaven. Her aftales, hvordan vi i skoleåret 2017/18 kan styrke samarbejdet ift læringsmål og læreplaner, så der sikres en rød tråd i sprogarbejdet. Læring og inklusion - segregering Fokus på fortsat inklusion af børn i almenområdet m.h.p. at fastholde en kommunal inklusionsprocent på det politisk besluttede niveau. Der skal i samarbejde med PPR iværksættes en styrkelse af den enkelte institutions beredskabsvær n ved formulering af lokale inklusionsstrate gier Vi opfylder pt det ønskede kommunale niveau for inklusion, hvilket også er vores mål fremadrettet. Vores overordnede mål er derfor reel inklusion af alle de elever, vi har på skolen, samt øget fokus på: KCs rolle i igangsætning og opfølgning på lærernes og pædagogernes inklusionsindsatser i klasserne PPRs rolle ift vejledning omkring børn med særlige udfordringer og socialrådgivers rolle ift vejledning omkring udsatte børn og unge. Vores formodning er, at indsatsen ift reel inklusion også vil betyde, at flere elever kan forblive i almenskolen på sigt. Der udarbejdes i skoleåret 2017/18 en skole Der evalueres ved kontraktperiodens udløb på, hvorvidt andelen på kommuneniveau er under det politisk fastsatte niveau. Desuden skal skolerne indsende deres inklusionsstrategi, hvori rammerne for beredskabsværnet fremgår. I skoleåret 2017/18 udarbejdes skolens inklusionsstrategi. Maj 2017 indkalder viceskoleleder (TG) PPR (Malene Lausen og Kirsten Paulsen) til opstartsmøde. Her aftales en procesplan og planlægges møder med relevante medarbejdere.

4 inklusionsstrategi i samarbejde mellem PPR, skolens kompetencecenter ns ledelse. Læring og inklusion - Sæ rligt fokus på dreng e Der skal være et særlig fokus på at styrke læring for drengene i og skole. Der skal iværksættes lokale tiltag for at styrke drengenes læring (eksempelvis sprog), hvor der opstilles konkrete mål for tiltaget. Kommunalt arbejdes der på at indgå i et forskningsproje kt i forhold til problematikken omkring lavt præsterende drenge i indskolingen med særligt fokus på læsning. Vi vil videreudvikle på det tværinstitutionelle samarbejde i vores distrikt mhp: at øge kendskabet til hinandens fagligheder, børnesyn og praksis på ledelses-, bestyrelses- og lærer- /pædagogniveau. at skabe størst mulige sammenhæng for børn mellem 0-16 år. Internt på skolen ønsker vi at kombinere værkstedsundervisning med skolens specialundervisning. at igangsætte pilotprojekter m. kønsopdelt og niveaudelt undervisning i afgrænsede perioder i udvalgte fag. at arbejde målrettet med konceptet Fri for Mobberi i indskolingen at arbejde med ugeskemaer allerede fra 0. årgang mhp at motivere drengene og fastholde deres fokus ved de faglige opgaver KC-vejledning til team før og efter særlige tiltag fokus på gode relationer mellem medarbejdere og elever, samt mellem eleverne indbyrdes via venskabsklasser og trivselsdage. der for der evaluerer på lokalt opstillede mål: Færre elever i udskolingen, der giver udtryk for manglende bevægelse. Flere drenge på mellemtrinnet, der giver udtryk for arbejdsglæde. Færre konflikter mellem drengene i indskolingen. Større arbejdsindsats hos drengene i de perioder, der arbejdes med ugeskemaer. Forskningsprojektet evalueres separat. April-maj 2017 tager skolens ledelse hensyn til de nævnte handlinger i forbindelse med skoleårets planlægning - herunder opgavefordeling og skemalægning. April 2017 uddannes kommende 0. årgangs skolepædagoger i Fri for Mobberi. I marts, august og november 2017, samt marts, august og november 2018 indkalder klasseteam skolens AKT-, matematik- og læsevejledere til vejledningsmøder omkring støttekrævende elever og elevgrupper. Læring og inklusion - systematisk resultatopfølgni ng Den systematiske resultatopfølgnin g af børnenes læring skal styrkes. Der udarbejdes lokale beskrivelser af praksis ift. ledelses- og resultatopfølgni ng af børnenes læring, hvori Vedlagt oversigt over internt vedtagne test (bilag 1). Når disse test er afholdt aftales tidspunkt for konference mellem vejledere og primærlærere. Her drøftes testresultatet mhp den videre undervisning på klasse- og individniveau. Der følges årligt op på elevernes faglige progression og sociale trivsel i forbindelse med der for der afrapporterer ved kontraktperiodens udløb ved indsendelse af den enkelte institutions praksis ift. ledelse- og resultatopfølgning. På skoleområdet skal der i ledelsesog resultatopfølgning indgå, hvordan skolerne anvender resultaterne fra de Side 4 af 10

5 det fremgår hvilke konkrete datasæt, tests mv. der anvendes til at følge børnenes læring. Herunder hvordan der følges op i forhold til det enkelte barns læring. læringssamtaler mellem årgangens primærlærere, skolens KC-vejledere ns ledelse. På mødet gennemgås elevernes testresultater. Herunder nationale test på relevante årgange og internt vedtagne test. Efter mødet laves aftaler for indsatser i de klasser, hvor der er særlige behov. Udfordringer på elev- og klasseniveau drøftes løbende med kontakt- og faglærere på læringssamtaler mellem lærere, pædagoger og nærmeste leder. nationale test. Når testresultaterne foreligger (se bilag1), indkalder primærlærerne relevante vejledere til konference/vejledning. September-oktober 2017 og 2018 indkalder nærmeste leder årgangsteam til læringssamtaler. 4 gange årligt indkalder viceskoleleder (TG) til læringssamtaler med nærmeste leder. Tema Mål Indsats Handling Ansvarlig Evaluering Projekt Fælles indsats Fælles Indsats skal styrkes i egen organisation. Der skal i samarbejde med medarbejdere, bestyrelse og MED-udvalg sikres lokal implementering og ejerskab til projektet - herunder implementeringe n af LetDialog. Der iværksættes lokale initiativer der understøtter målsætningen. FI endnu ikke opstartet i skoledelen, men vi vil fremadrettet benytte os af Letdialog i de sager, hvor netværksmøder munder ud i aftaler om indsatser hos både PPR, familieafdeling og skole. Tovholder på dialogen bliver den professionelle med de mest tungtvejende opgaver i familien el. med eleven. der (inkl. kontrakthol skoleområd et når projekt Fælles Indsats udrulles hertil) Der udformes en baseline med afsæt i midtvejsevalueringen af Fælles Indsats. Der evalueres ved kontraktperiodens udløb på, hvorvidt indsatserne har haft den ønskede effekt. Projekt Fælles Indsats Den tidlige indsats skal styrkes m.h.p. at sikre børn det rette tilbud på rette tid og sted. Der iværksættes lokale initiativer der understøtter tidlig opsporing FI endnu ikke opstartet i skoledelen, men vi vil udvide samarbejdet på tværs af skole og. Samarbejdet mellem og skole bevirker allerede nu tidlig opsporing af børn med særlige udfordringer og behov for særlig pædagogisk indsats, således indsatsen kan Der udformes en lokal baseline med afsæt i resultatmålene fra baseline for projekt Fælles Indsats. Der evalueres ved kontraktperiodens udløb på, hvorvidt kontraktenheden har bidraget kvalitativt til opfyldelsen af Side 5 af 10

6 og handling. Der etableres tætte samarbejder med FI-teams omkring udsatte børn. igangsættes el. videreføres fra barnet er i minisfo. den overordnede kommunale målsætning med projektet. Tema Mål Indsats Handling Ansvarlig Evaluering Samarbejde mellem dagplejen og daginstitutioner Der skal formuleres en formaliseret samarbejdsaftale mellem dagplejerne og daginstitutioner i de enkelte distrikter m.h.p. at styrke den pædagogiske indsats på 0-3- årsområdet der e for og dagpleje formulerer lokale samarbejdsafta ler. Ikke relevant for skoledelen. Der redegøres i evalueringen for det pædagogiske sigte i samarbejdsaftalerne og hvorvidt indsatsen har bidraget til at styrke den pædagogiske indsats. Samarbejde Den åbne skole/ institution - eksterne samarbejder Det eksterne samarbejde skal udbygges m.h.p. at anvende de lokale kompetencer og muligheder til mest mulig gavn for kommunens børn og unge. Der iværksættes lokale initiativer der understøtter målsætningen. Der skal som minimum være 1 samarbejde med Kulturskolen og/eller Ungdomsskole n. Derudover skal skolerne etablere mindst et nyt Vi ønsker i skoleåret 2017/18 at videreføre og udbygge samarbejdet med Rebild Kulturskole, Rebild Ungdomsskole og Støvring Gymnasium omkring valgfag for årgang på tværs af kommunens tre største skoler. Herudover ønsker vi fortsat samarbejde med følgende eksterne samarbejdspartnere: a.støvring Skytteforening, Støvring Badmintonklub, Støvring Golfklub, Støvring IF, Skovdalen Atletik, Rebild Skoleidræt, Støvring Motionscenter og Dansk Skoleidræt omkring idrætsdage, turneringer og sportsstævner for årgang, samt SFO-aktiviteter for årgang. b.danske forfattere, Skagen kunstmuseum og der for (undtagen dagpleje) samt kontrakthol dere i CKF der udarbejder en baseline for den enkelte institutions aktuelle antal eksterne samarbejder. Ved kontraktperiodens udløb laves en ny opgørelse over antallet. Ifm. opgørelsen udformes et kort notat der redegør for i hvilket omfang de eksterne samarbejder vurderes at have bidraget til børnenes læring. Mål for nyt samarbejde: Skolen overordnede mål for samarbejdet er relationsdannelse på tværs af generationer mhp trivsel og forståelse. Herunder elevernes kendskab til den ældre generations Side 6 af 10

7 samarbejde med ekstern aktør indenfor de lokale foreninger og lokale virksomheder. Kunstmuseet Aros: Foredrag og rundvisninger i forbindelse med undervisning i litteratur og billedkunst. c.den lokale Folkekirke omkring gospelundervisning på 6. årgang og kristendomsundervisning årgang, særligt ift. UUV på 8. årgang og besøg i kirken i forbindelse med relevante emner. d.lokale erhvervsdrivende i forbindelse med flexuger og emneundervisning. Herunder besøg på forældrenes arbejdspladser. e.støvring Gymnasium, Rebild Produktionsskole og Aalborg Universitet omkring naturfagsprojekter, fagspecifikke foredrag og uddannelsesvejledning årgang. f.skraldeskolen i Løgstør, Lille Vildmose Centret, Thingbæk Kalkmine, naturvejleder Søren Risborg og Aalborg Zoologiske Have vedr. ekstern undervisning i forbindelse med natur- og samfundsfaglige temaer. livshistorier og livsvilkår, samt opøvelse og træning af elevernes sociale kompetencer. Delmål for samarbejdet er træning af elevernes faglige kompetencer. Herunder oplæsning, skriftlig formidling og praktisk-musiske færdigheder. Evaluering af nyt samarbejde: Juni 2018 evalueres samarbejdet på et møde mellem repræsentanter fra Støvring Ældrecenter og Bavnebakkeskolen. Proces i forhold til nyt samarbejde: I april 2017 retter skolens viceskoleleder (TG) henvendelse til Støvring Ældrecenter mhp konkrete samarbejdsaftaler for skoleåret 2017/18. Det vil i første omgang være skolens 4. årgang, der indgår i et samarbejde. g.kommunale institutioner, der bidrager til undervisning i relevante emner årg.: Børnetandplejen, sundhedsplejen, musikskolen, Center Sundhed (kost, motion, sundhed og misbrug) og Ungdomsskolen (sexualisterne). Hvis samarbejdet bliver til gavn for elevernes faglige og/eller sociale udvikling, ønskes samarbejdet videreført og udvidet i skoleåret 2018/19. Nyt samarbejde: Ud over de beskrevne samarbejdspartnere er det vores mål, at etablere et nyt samarbejde med et nærliggende plejehjem mhp besøgsvenner. Samarbejde - Børns sprogudvikling Børns sprogfærdighede r ved skolestart skal forbedres via Projekt Sprogstart. Der iværksættes initiativer via samarbejder mellem bibliotek og Bavnebakkeskolen og Støvring Bibliotek indgår i et fællesskab til udvidelse af det eksisterende samarbejde. På ledelsessiden afholdes der afklarende møder omkring, hvad konkrete aftaler kan indeholde indenfor temaet/projektet Sprogstart og erfaringerne herfra (for der for skolen Målet for samarbejdet er udbredelse af kendskabet til bibliotekernes vifte af tilbud. Øget læselyst for eleverne og motivation til læring i uformelle og formelle læringsmiljøer. Evalueringen vil ske gennem elev- og Side 7 af 10

8 Sproggabet mellem sprogstærke og sprogsvage børn ved skolestart skal mindskes daginstitutioner /skoler. indeværende er der tilknyttet 2 daginstitutioner i Rebild Kommune). Allerede nu opereres der med et tilbud for indskolingen samt biblioteksorientering på 4. årgang. Dette samarbejde ønskes udvidet til skolens mini-sfo. Skolens læringsvejledere har allerede nu et tæt samarbejde med biblioteket ift tilbud om ekstern undervisning og tværgående biblioteksløsninger. Endvidere er skolens eget læringscenter udviklingsorienteret og således en oplagt samarbejdsplatform for et tættere samarbejde med det kommunale biblioteksvæsen. lærerfeedback på samtaler med de relevante årgange. Den forventede stigning i antallet af konkrete besøg mellem skole og bibliotek kan umiddelbart registreres. Det samme gælder for en evt. stigning i udlån fra både skole- og almenbibliotek. April 2017 afholder skoleleder (LL) og biblioteksleder et rammesættende møde Herefter knyttes der kontakt mellem de relevante led i begge organisationer. Samarbejde Sundhed - sunde læringsmiljøer Rebild Kommunes vision om at et sundt liv i en sund kommune skal støttes op af tiltag og initiativer, der fremmer sunde læringsmiljøer. Hver institution/skole iværksætter lokale indsatser for hvordan, der skabes sunde læringsmiljøer. Minimum 1 indsats skal være i samarbejde med Center Sundhed og/eller Center Kultur og Fritid. Skolens forebyggende indsatser ift trivsel er oplistet i vedlagte dokument (bilag 2). Følgende nye indsatser er aftalt for skoleåret 2017/18: 1. Tilbud og viden om sund kost til alle elever (i samarbejde med kostvejleder Margit Strauss) 2. Revidering af skolens Trivselspolitik, - herunder en antimobbestrategi med en tydelig og konkret handleplan (i samarbejde med sundhedsplejerske Trine Bang Sørensen) 3. Fokus på sundt læringsmiljø for udskolingens elever - herunder øget bevægelse i undervisningen og viden om sund og usund levevis (i samarbejde med forebyggelsesmedarbejder Kristina Leth Kristensen) 4. Fokus på skolens varmestyring, så der er tilpassede temperaturer i alle klasselokaler og kontorer. der udarbejder en baseline for den enkelte institutions aktuelle antal indsatser. Ved kontraktperiodens udløb laves en ny opgørelse over antallet. Ifm. opgørelsen udformes et kort notat der redegør for i hvilket omfang indsatserne vurderes at have bidraget til opbygning af sunde læringsmiljøer. Ift. pkt 1-3: Maj 2017 indkalder viceskoleleder (TG) de relevante medarbejdere i Center Sundhed til møde mhp procesplan og aftaler for skoleåret 2017/18. Ift pkt 4: Marts 2017 indsamler skolens AMR (HP) oplysninger fra lærerne omkring, hvordan varmeniveauet opleves i lokalerne. April 2017 indkalder skoleleder (LL) serviceleder (FLLA) og AMR (HP) til møde vedr. temperaturmålinger i relevante lokaler. Side 8 af 10

9 Tema Mål Indsats Handling Ansvarlig Evaluering Trivsel og nedbringels e af sygefravær Nedbringelse af sygefraværet blandt skolens medarbejdere Sætte fokus på trivsel blandt elever og medarbejdere. Herunder trivselssamtaler ved gentagen sygefravær. Skolens ledelse afholder minisamtaler med lærere og pædagoger 4 gange årligt ud over MUSamtalerne. Trivselssamtalerne vil være et supplement til disse samtaler. Som forebyggende indsats understøttes den sociale trivsel blandt medarbejderne via et trivselsudvalg, der tilrettelægger sociale arrangementer og tiltag for skolens medarbejdere. I forbindelse med skoleårets planlægning tages så vidt muligt hensyn til medarbejdernes spidsbelastningsperioder i den fælles mødekalender. Skolens ledelse (se proces) Der evalueres på det procentvise sygefravær i skoleåret 2017/18 sammenlignet med niveauet i skoleåret 2016/17. Der udsendes årligt 5 interne trivselsmålinger, hvor pædagogiske medarbejder vurderer egen trivsel på en skala fra Juni 2017 aftales interne retningslinjer i skolens MEDudvalg. Skoleleder (LL) indkalder til mødet. Hvis der inden juni 2017 er udsendt nye kommunale retningslinjer for området, lægges en procesplan med udgangspunkt i disse. April/maj 2017 sammensættes et trivselsudvalg blandt skolens medarbejdere i forbindelse med kommende skoleårs planlægning. Trivselsudvalgets arbejdsopgaver beskrives på lige fod med øvrige opgaver. Skolens vision/ mission Tydelig sammenhæng mellem skolens værdigrundlag, vision, politikker, kontraktmål og konkrete indsatser. a. Revidere skolens værdigrundlag og politikker under hensyn til skolens fortløbende visionsmissionsarbejd Fra 2016 har elever, forældre, medarbejdere og ledelse i fællesskab arbejdet med skolens overordnede Vision og Mission. Denne proces fortsætter i skoleåret 2017/18 mhp en tydelig sammenhæng mellem skolens værdigrundlag, mission og indsatsområder. Visionsarbejdet ønskes fortløbende konkretiseret i form af tidsfastsatte og evaluerbare indsatser. Skolens ledelse og SKB (se proces) Målet med visions-missions-arbejdet er nået, når: skolens overordnede fokusområder og mål er tydelige og genkendelige for medarbejdere, elever og forældre der er en rød tråd mellem skolens værdigrundlag, Side 9 af 10

10 e. b. Konkretisere visionsarbejdet, så der er tydelig sammenhæng mellem skolens fokusområder og de konkrete indsatser. Tidligere proces: Forår 2016 nedskriver skolens ledelse en procesplan for skolens visions- og missionsarbejde. Skolens pædagogiske personale drøfter, hvilke områder og indsatser, der allerede har eller bør have fokus på skolen, for at opfylde skolens vision og mission. Vision: Alle elever skal blive så dygtige, de kan Mission: Høj undervisningseffekt og Trivsel for alle elever og medarbejdere Herefter sammenfattes medarbejdernes drøftelser i tre fokusområder: Læring, Trivsel og Samarbejde. Efterår 2016 arbejdes med skolens vision/mission i Skolebestyrelsen, Elevrådet, Pædagogisk Udvalg, MEDudvalget og på personalemøder. Her drøftes egne muligheder for at fremme læring, trivsel og samarbejde. Arbejdet munder ud i 3 mål for hvert fokusområde. vision/mission, kontraktmål og konkrete indsatser visions-/missionsdokumentet i praksis fungerer som et dynamisk arbejdsredskab. I første omgang for skolens pædagogiske personale og skolens ledelse Der evalueres på ovennævnte mål i Skolebestyrelsen, Elevrådet, Pædagogisk Udvalg og MEDudvalget i efteråret Skolens visions-/missionsarbejde skriftliggøres i et dynamisk dokument, hvor de konkrete indsatser tidsfastsættes og udskiftes efter behov. Indsatserne evalueres derfor løbende. Februar/marts 2017 nedskrives skolens kontraktmål under hensyntagen til skolens vision/mission og de deraf følgende fokusområder. Kontraktmålene tilføjes visionsdokumentet som aktuelle indsatser ift Læring, Trivsel og Samarbejde. Maj/juni 2017 påbegyndes en drøftelse af skolens vision/mission i Skolebestyrelse, Pædagogisk Udvalg og MEDudvalget i forhold til skolens værdigrundlag og politikker. Der arbejdes på at skabe en rød tråd. Arbejdet fortsætter i hele Side 10 af 10