Pædagogisk læreplan for

Transkript

1 Pædagogisk læreplan for Børnehusene ved Fjorden Eventyrhuset 0-2 år

2 Udarbejdet efter fælles skabelon for pædagogiske læreplaner i Kalundborg Kommune SMTTE MODEL SAMMENHÆNG TILTAG Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet MÅL Hvilke kompetencer vil vi gerne opnå, at børnene mestrer EVALUERING Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke TEGN For at kunne vurdere om vi har opnået målet, vil vi gerne se efter om børnene har, kan, tør, gør osv. 2

3 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Aldersgruppe 0-2 år Sammenhæng Vilkår/kontekst Eventyrhuset er en integreret institution normeret til 26 børn i alderen 0-2 år og 68 børn i alderen 3-6 år. Der er tilknyttet 14 personaler til børnene, hvilket svarer til 2-3 voksne pr. stue. Personalet er sammensat af 3 medhjælpere, 2 PGU ere og 8 pædagoger samt 1 pædagogstuderende. Hertil kommer forskellige samarbejdspartnere såsom PPR,, procespædagoger og praktikanter. Institutionen ligger centralt placeret lige midt i Kalundborg by, hvilket betyder stor søgning fra tilflytterfamilier ligesom der er en del børn tilhørende "andre" institutionsdistrikter, der vælger institutionen. Eventyrhuset ligger tæt på et større socialt udsat boligområde, hvor en del børn kommer fra. Andelen af børn af anden etnisk oprindelse er politisk vedtaget til ikke at overstige 25% af den samlede normering. Denne kontekst bevirker, at der er mange familier med meget forskellige livsvilkår, som skal inkluderes i hverdagen, hvor der arbejdes pædagogisk med sprogtilegnelsen og relationerne børn og voksne imellem. Eventyrhuset er en profilinstitution med fokus på den kulturelle, kreative/innovative tilgang. Der fokuseres på forskellige dele af den samlede læreplan gennem barnets tid i Eventyrhuset, og nogle temaer er mere i spil end andre i de forskellige aldersgrupper. F.eks. er de første relationer og sanseindtryk med til at forme det lille barn hen mod sproget og de kulturelle udtryksformer som 3-4 årig, hvor de samlede kompetencer i året før skolen udmøntes i den innovative og udforskende/eksperimenterende tilgang til læring. Det er i det sociale fællesskab, at børn udvikler deres personlighed. Eventyrhuset har fokus på det enkelte barns ressourcer, barnet skal have mulighed for at blive set, holdt af og værdsat som en del af et fællesskab. Børnene skal lære at håndtere mange forskellige udfordringer såsom modstand, frustrationer og konkurrence på en acceptabel måde. Børnemiljøvurdering Da 0-2 årsgruppen BMV varetages af personalet i vuggestuen, er besvarelsen foretaget ud fra de oplevelser og indtryk, de har kunnet fornemme hos børnene, men børn i den alder har på nogle områder heller ikke det kognitive eller sproglige udvikling, som det kræver at forholde sig til deres omkringliggende miljø. Sammenfattende har der ikke været grundlag for at fokusere på særlige indsatsområder, da der ikke har været problematikker, der har været iøjnefaldende. Dog er der valgt, at tage udgangspunkt i fokusområder indenfor de to læreplanstemaer; Sociale kompetencer samt Personlige kompetencer. Det er primært en afspejling af de kompetencer som børnehavebørnene har som indsatsområde, men da fundamentet i vuggestuen på netop disse kompetencer er dækkende jævnfør kompetencehjulet, laves der en kollektiv tidlig indsats allerede i vuggestuen for at flytte den samlede børnegruppe. I BMV en hos de 3-6 årige, er der et udviklingspotentiale indenfor relationer børn-børn imellem samt børn-voksne konstellationen, der skal arbejdes med at det enkelte barn lærer sig selv og sine grænser at kende og samtidig kan tolke andres verbale/non-verbale kropssprog og agere hensigtsmæssig i disse situationer. Der arbejdes med Empati 3

4 (indlevelsesevne) på de forskellige alderstrin, så børnenes oplevelse af drilleri af hinanden reduceres. Empati udvikles og styrkes allerede fra barnets spædalder, så det er oplagt at understøtte denne udvikling i vuggestuen, for også at skabe grundlag for det videre arbejde i børnehaven. Derfor er nedenstående mål valgt ud fra at understøttende børneperspektiv om at opleve at have gode venskaber og være en god kammerat. Mål FØLELSER At barnet kan udtrykke, rumme og regulere sine følelser, samt dele følelser med andre. (Udvikling af vitalitetsfølelser(fornemmelse/oplevelsesstemninger i forhold til følelser), empati og barnets spejling i andre personer) Tegn på læring EMPATI (P mdr): Barnet viser begyndende medfølelse overfor andre. Det prøver at hjælpe eller trøste andre. TILKNYTNING At barnet etablerer tilknytning til de nærmeste, kan klare adskillelse fra de nære, bruge overgangsobjekter og udvikler venskaber og selvstændighed. TILKNYTNING FASE 3 (P mdr):: Barnet har en tryg og organiseret tilknytning, som viser sig ved, at det har en god balance i at turde udforske sine omgivelser, og kan søge hjælp og trøst hos de voksne eller andre børn på en hensigtsmæssig måde. Barnet kan altså både lege med de andre, dvs. "klæber" ikke primært til de voksne, og barnet kan signalere hensigtsmæssigt til de voksne, når det har behov for hjælp og støtte. MESTRING At barnet udvikler sine mestringsområder f.eks. dets egen del i skabelsen af en rutine, når det skal spise og sove. At barnet kan genkende og huske mønstrene i sine samhandlinger med andre, herunder mestring af f.eks. lege, hukommelse, forestillingsevne og forhandling. MESTRING 2 P mdr): Barnet er begyndt at sætte ting sammen, stable - rive ned, putte i kasse, tømme skabe. Barnet vil meget gerne lege med andre børn. Ovenstående mål er de mål, som der arbejdes med i forhold til BMV`en Tiltag Følelser/Empati: De voksne ansporer til begyndende medfølelse ved selv at vise medfølelse overfor barnet og de andre børn. Barnet inddrages verbalt, når der opstår en situation 4

5 hvor empati og medfølelses kan trænes, f.eks. "Hov, se Y, hun græder lad os give hende et kram" eller hos det mindre barn; "Stop, det gør av - ae, ae". De voksne er anerkendende, nærværende og lyttende, men også tydlige og græsesættende. Tilknytning: Det italesættes/roses overfor barnet, når barnet søger trøst. Barnet rummes med de følelser det viser i situationen, men kan også anvises andre handlemuligheder som en mere hensigtsmæssig reaktion. Barnet opfordres/inspireres/hjælpes til at opsøge de andre børn for at lege ved siden af eller med i legen. Mestring: De voksne skaber rammerne og inspirerer til lege, hvor barnet kan øve sig i at mestre forskellige teknikker. Der stables tårne, "bygges med klodser", puttekasser o.s.v. Barnet er med til at hente og bringe maden fra køkkenet og det enkelte barn trænes i selvhjulpenhed i takt med dets udviklingstrin. De voksne er med til at opmuntre og guide barnet til at blive nysgerrig på at mestre stable og rive ned teknikker. De voksne motiverer, inspirerer, igangsætter og opmuntre barnet til at prøve. Tiltagene skal dels opbygge selvværdet og selvtilliden hos barnet, da barnet først skal kunne rumme/kende sig selv før det kan kende/aflæse følelsen hos andre. Det understøttes ved at de voksne er visuelle rollemodeller. Barnet skal føle sig set, hørt/forstået og elsket gennem de små ting barnet sætter i spil gennem dagen. Ovenstående tiltag er de samme tiltag, der arbejdes på i forhold til BMV`en. Det giver en god sammenhæng at arbejde tidligt med at lære barnet empati for at dette kan være medvirkende til at skabe gode betingelser for venskab i børnehavealderen. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder I Eventyrhuset arbejdes der med at børn i forbigående vanskeligheder principielt skal have den samme læring og dermed de samme mål/aktiviteter, som de andre børn. Forbigående vanskeligheder er en tilstand som barnet er i - som ikke nødvendigvis skal ændre den kendte rutine/mål, som barnet har i hverdagen. Men der er ekstra opmærksomhed på barnets reaktioner, øget forældresamarbejde omkring situationen og evt. inddragelse af andre faggrupper, hvis dette skønnes nødvendigt. Alle børn er på forskellige læringsniveauer og skal have differentieret hjælp og guidning, hvilket betyder, at børn i forbigående vanskeligheder underforstået indgår i læreplanen for almengruppen. Børn med behov for en særlig indsats er der fokus på gennem individuel handleplan, men barnet inkluderes så meget som muligt i de aktiviteter og rutiner, der er i hverdagen. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Se ovenstående. 5

6 Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Eventyrhuset arbejder med kompetencehjulet og tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Sådan vil vi dokumentere og evaluere Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) Børnegruppen skifter hurtigt i en vuggestue og udvikling hos det enkelte barn går også stærkt. Målene med at mestre kan individuelt justeres og det samme gælder for empatien, det er en livslang læring, som har de første spæde forsøg i denne alder, hvilket taler for at beholde målene for de kommende målgrupper. 6

7 SOCIALE KOMPETENCER Aldersgruppe 0-2 år Sammenhæng Vilkår/kontekst Barnet skal på sigt opøve et sæt af brugbare sociale kompetencer, det er altafgørende for deres trivsel og evnen til at indgå i fællesskaber livet igennem. Barnet har brug for at øve sig i og finde et repertoire af socialt accepterede spilleregler og handlemuligheder, så barnet på sigt kan indgå i samspil med andre børn og voksne, kan samarbejde og løse konflikter. Herunder at barnet kan indgå og overholde regler i f.eks. leg og samtaler. Under de sociale kompetencer ligger også forståelsen og afkodningsevne af verbal og nonverbalt kropssprog, tolkning og genkendelse af følelser og andre menneskers hensigter (herunder evne til empati og samarbejde). Børnemiljøvurdering Med udgangspunkt i den sidst foretagne BMW er der udvalgt fokusområder indenfor de to læreplanstemaer; Sociale kompetencer samt Personlige kompetencer. Det er primært en afspejling af de kompetencer som børnehavebørnene har som indsatsområde, men da fundamentet i vuggestuen på netop disse kompetencer er dækkende jævnfør kompetencehjulet, laves der en kollektiv tidlig indsats allerede i vuggestuen for at flytte den samlede børnegruppe. I BMV en er der et udviklingspotentiale indenfor relationer børn-børn imellem samt børn-voksne konstellationen, der skal arbejdes med at det enkelte barn lærer sig selv og sine grænser at kende og samtidig kan tolke andres verbale/non-verbale kropssprog og agere hensigtsmæssig i disse situationer. Der arbejdes med Empati (indlevelsesevne) på de forskellige alderstrin, så børnenes oplevelse af drilleri af hinanden reduceres. 7

8 Mål KOMMUNIKATION: At barnet kan kommunikere med andre børn og voksne såvel sprogligt som nonverbalt. Bl.a. at barnet i samspil med andre, kan vise hvad det gerne vil med blik, fagter, pegen eller ord. SOCIAL TÆNKNING: At barnet udvikler sin abstraktionsevne til at opfatte, forstå og begribe andre mennesker, forholdet mellem mennesker og sig selv og indbyrdes sammenhænge mellem disse. Bl.a. at barnet opnå en stigende forståelse af, at andre mennesker har hensigter, følelse og vilje. Tegn på læring SPROGET 1 (S mdr): Barnet bliver i større og større udstrækning i stand til at kommunikere ved hjælp af sproget og brugen af nonverbal gestus aftager lidt. Barnet kan f.eks. sige "nej", bruge to-ords kombinationer og bruge små nægtende sætninger som middel til at få indflydelse på sine omgivelser og lege. EMPATI 1- andres følelser (S4-5 36mdr): Barnet udvikler sine adfærdsnormer overfor andre f.eks. ved at vise deltagelse, trøste, drille, vise hjælpsomhed osv. Ovenstående mål fra "sammenhæng (kontekst og vilkår) er de mål, som der arbejdes med i forhold til BMV`en Tiltag SPROGET: De voksne skaber indlæringsrammen ved at bruge verbal kommunikation for at vise at de forstår barnets verbale udtryk. F.eks. hvis et barn siger; "nej", da det præsenteres for et stykke frugt. De voksne responderer; "Nej, det vil du ikke have " og så fjernes f.eks. maden fra barnet.. De voksne tolker meningen med barnets ytringer og agere ud fra dette. De voksne stimulerer ordforråd og forståelse i f.eks. spisesituationen eller på legepladsen. EMPATI : De voksne arbejder gennem hverdagssituationer med at skabe tryghed, tillid og udvise empati. Det er et fundament for det enkeltes barns empatiudvikling, at det selv bliver forstået og kan begynde at aflæse andre børns kropssprog. De voksne sætter ord på de følelser barnet viser gennem dagen. De er visuelle rollemodeller for barnet og i talesætter de ting barnet sætter i spil. De sætter grænser for evt. negative adfærdsmønstre og anviser andre handlemuligheder for barnet. I denne alder indlæres de tidligste dele af den hele kompetence - at kunne agere med indlevelse. Dog kan dette bedst vises via kropssprog, da barnet kognitive og sproglige udvikling endnu ikke kan benytte verbale anvisninger. De voksne kan supplere hverdagslæringen i her og nu situationerne med f.eks. billeder og bøger med ansigtsudtryk og/eller via hånddukker. Barnet skal rumme sig selv, før det kan læse de andre børn, så der arbejdes meget med at vise og sætte korte ord på handlingerne. Læringsrummet for empati er i hverdagssituationerne f.eks. at barnets mødes med en sætning som "Hej, hvor ser du glad ud" eller "se, han bliver ked af det, han græder". De voksne sætter dukke krogs lege i gang for at understøtte udviklingen. Ovenstående tiltag er de samme tiltag, der arbejdes på i forhold til BMV`en. Det giver en god sammenhæng at arbejde tidligt med at lære barnet empati for at dette kan være medvirkende til at skabe gode betingelser for venskab i børnehavealderen. 8

9 Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder I Eventyrhuset arbejdes der med at børn i forbigående vanskeligheder principielt skal have den samme læring og dermed de samme mål/aktiviteter, som de andre børn. Forbigående vanskeligheder er en tilstand som barnet er i - som ikke nødvendigvis skal ændre den kendte rutine/mål, som barnet har i hverdagen. Men der er ekstra opmærksomhed på barnets reaktioner, øget forældresamarbejde omkring situationen og evt. inddragelse af andre faggrupper, hvis dette skønnes nødvendigt. Alle børn er på forskellige læringsniveauer og skal have differentieret hjælp og guidning, hvilket betyder, at børn i forbigående vanskeligheder underforstået indgår i læreplanen for almengruppen. Børn med behov for en særlig indsats er der fokus på gennem individuel handleplan, men barnet inkluderes så meget som muligt i de aktiviteter og rutiner, der er i hverdagen. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Se ovenstående. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Eventyrhuset arbejder med kompetencehjulet og tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Sådan vil vi dokumentere og evaluere Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. 9

10 Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) Målene bibeholdes jf. ovenstående konklusion på de alsidige personlige kompetencer. SPROG Aldersgruppe 0-2 år Sammenhæng Vilkår/kontekst En del af den kontekst, der er I Eventyrhuset er, at der opereres med en 25% fordeling af børn med anden etnisk baggrund end dansk, hvilket betyder at en stor del børn skal forholde sig til flere sprog samtidigt. Det giver børnene nogle sprogmæssige udfordringer, som Eventyrhusets pædagogik skal understøtte. Det betyder, at der tilsammen med gruppen af børn med sprogmæssige udfordringer og børn af anden etnisk oprindelse, er en forholdsmæssige stor procentdel af den samlede børnegruppe, som skal sprogstimuleres på flere forskellige niveauer ekspressiv såvel som impressiv. I aldersgruppen 0-2 år er der overvejende fokus på sprogtilegnelsen af begreber og enkelte ord samt dannelse af små sætninger. Målene er lavet med udgangspunkt i disse forhold. Mål KOMMUNIKATION: Udviklingen i sproglig og social adfærd der udnytter de sproglige kompetencer til udveksling af betydninger og følelser. Tegn på læring BARNET SVARER PÅ HVEM ER DET? OG HVAD ER DET? (Sp mdr) Barnet kan svare, når det bliver spurgt Hvem er det?, og man peger på far eller mor. 10

11 Det svarer også når man spørger Hvad er det?, og man peger på en kendt genstand. Barnets udtale er dog ikke nødvendigvis korrekt. BRUGER SPROGET MERE OG MERE SOM UDTRYKSMIDDEL 2 (Sp mdr) Barnet er interesseret i at lege med rim, remser og sanglege. Barnet nynner og bruger også sproget til at gengive egne, meget tillempede små versioner af sange, rim og remser. Tiltag BARNET SVARER PÅ HVEM ER DET? OG HVAD ER DET? De voksne spørger aktivt til hvem og hvad spørgsmålene og øver denne kompetence i situationer som spisesituationen, puslesituationen, garderoben, legepladsen og gennem læsning i bøger, hvor der først sættes ord og lyd på f.eks. dyr fra bondegården og der etableres evt, et bondegårdsbesøg eller lign. Barnet spørges aktivt om hvad de forskellige ting er og hvem de nære voksne omkring dem er. BRUGER SPROGET MERE OG MERE SOM UDTRYKSMIDDEL 2 (Sp mdr) I Eventyrhuset arbejdes der med alle 2 årige børn modtager et musikskoletilbud en gang om ugen I perioden fra 2-3 års alderen. Dette for at understøtte børnene i at bruge sproget som udtryksmiddel og hjælpe dem med at genkende rytmen i sproget. Ydermere arbejdes der med rim, sanglege og små remser på stuerne f.eks. efter frokost eller i forbindelse med projekter. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder I Eventyrhuset arbejdes der med at børn i forbigående vanskeligheder principielt skal have den samme læring og dermed de samme mål/aktiviteter, som de andre børn. Forbigående vanskeligheder er en tilstand som barnet er i - som ikke nødvendigvis skal ændre den kendte rutine/mål, som barnet har i hverdagen. Men der er ekstra opmærksomhed på barnets reaktioner, øget forældresamarbejde omkring situationen og evt. inddragelse af andre faggrupper, hvis dette skønnes nødvendigt. Alle børn er på forskellige læringsniveauer og skal have differentieret hjælp og guidning, hvilket betyder, at børn i forbigående vanskeligheder underforstået indgår i læreplanen for almengruppen. 11

12 Børn med behov for en særlig indsats er der fokus på gennem individuel handleplan, men barnet inkluderes så meget som muligt i de aktiviteter og rutiner, der er i hverdagen. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Se ovenstående. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Eventyrhuset arbejder med kompetencehjulet og tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Sådan vil vi dokumentere og evaluere Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) Målene bibeholdes, da nye børn skal igennem samme læring. Sproget er for mange småbørn kun i startsfasen og dette vil være en konstant faktor i de fremtige målinger også. 12

13 KROP OG BEVÆGELSE Aldersgruppe 0-2 år Sammenhæng Vilkår/kontekst I Eventyrhuset arbejdes der med fokus på den sansemotoriske udvikling. En stor del af børnene har brug for støtte til at udvikle og mestre de grundlæggende bevægemønstre og lære at tolke sanseindtrykkene, så de kan tilpasse bevægelser og handlinger både grovmotorisk og finmotorisk. Børnemiljøvurdering LP-kortlægningen viste et billede meget lig resten af landets institutioner, at drengene i institutionen ikke udtrykker tilfredshed med indholdet i samme grad som pigerne. Et realistisk bud på denne forskel kunne være at læringsmiljøerne ofte relaterer sig mere til de kompetencer som pigerne bisidder end drengene. Drengene er generelt mere kropslige orienteret og vil gerne bruge deres grovmotoriske kompetencer. Dette bør indtænkes i de tilbud der fremadrettet tilbydes børnene i Eventyrhuset. Stuepersonalet på hver enkelt stue/gruppe skal fokusere på at skabe rammer og kontekst i projekter og aktiviteter, der tilgodeser dette. Mål FINMOTORIK OG SANSNING: Udviklingen I hvordan barnet via krop og hjerne tolker sanseindtryk og bruger disse til at tilpasse bevægelser og handlinger, som en del af at mestre finmotoriske funktioner f.eks. forskellige greb, manipulation af genstande, samarbejde mellem hænderne, som gør det muligt for barnet at udføre aktiviteter som stiller krav til finmotoriske færdigheder. Tegn på læring HÆNDERNE PEGER; PILLER OG LÆRER FÆRDIGHEDER 5 (KB3-47): Barnet kan selv tage trøje og bukser af. AT HAVE ET ØJE PÅ HVER FINGER (KB mdr): Barnet undersøger alt nu mest kun med hænderne. Det er ofte rigtig god til at få øje på og skelne små ting og sager, som det bliver optaget af at lege med. 13

14 Tiltag De voksne opfordrer, øver, guider og roser børnene til selvhjulpenhed. Alt efter alder arbejdes der med, at børnene er med til at tage tøj af inden middagsluren. Hvert barn øver sig i at mestre af,- og påklædning alt efter evne og alderstrin. De voksne i talesætter og skaber gode handlingsstrategier for børnene ved at sætte ord på og guide børnene til at lære den mest logiske rækkefølge, når der f.eks. skal tages tøj på. Efterhånden som børnene kan bruge disse strategier får de mere og mere selvværd og selvtillid, ved at opleve at de selv kan. Det er et læringsrum for barnet at arbejde med af og påklædning. De voksne sætter rammen for det enkelte barn i forhold til hjælp og niveau. De voksne er nærværende og opmærksomme på børnenes initiativer, og er med til at skubbe på udviklingen hos de børn, der selv finder på og er nysgerrige, og samtidig er de opmærksomme på børn, der ikke umiddelbart selv undersøger og får øje på små ting og sager. Dette ved at være nysgerrig sammen med børnene og agere som rollemodel og inspirator. F.eks. kan en aktivitet være at undersøge konsistensen af vand og kartoffelmel eller bare det at mærke, smage og se på middagsmaden. Det kan også være at se og mærke en regnorm. Der laves små ture/udflugter, hvor formålet er at opleve/opdage verdenen omkring sig. F.eks. ledes der efter småkravl som myrer, snegle eller der lyttes efter fuglekvidrer. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder I Eventyrhuset arbejdes der med at børn i forbigående vanskeligheder principielt skal have den samme læring og dermed de samme mål/aktiviteter, som de andre børn. Forbigående vanskeligheder er en tilstand som barnet er i - som ikke nødvendigvis skal ændre den kendte rutine/mål, som barnet har i hverdagen. Men der er ekstra opmærksomhed på barnets reaktioner, øget forældresamarbejde omkring situationen og evt. inddragelse af andre faggrupper, hvis dette skønnes nødvendigt. Alle børn er på forskellige læringsniveauer og skal have differentieret hjælp og guidning, hvilket betyder, at børn i forbigående vanskeligheder underforstået indgår i læreplanen for almengruppen. Børn med behov for en særlig indsats er der fokus på gennem individuel handleplan, men barnet inkluderes så meget som muligt i de aktiviteter og rutiner, der er i hverdagen. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Se ovenstående. 14

15 Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Eventyrhuset arbejder med kompetencehjulet og tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Sådan vil vi dokumentere og evaluere Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) Målene er stadig gældende, der arbejdes kontinuerligt med selvhjulpenhed. 15

16 NATUREN OG NATURFÆNOMENER Aldersgruppe 0-2 år Sammenhæng Vilkår/kontekst Oplevelser I naturen udvikler børnene på alle læreplansområder og er med til at børnene forstår deres omverden via deres egne sanseiagttagelser. Mange børn forstår og lærer bedre, når de kan arbejde med konkret viden og læring samtidig med at de er motorisk aktive. Naturen er et oplagt sted at undersøge og eksperimentere med forskellige elementer og få viden om natur, dyr og planter. Børnene i Eventyrhuset kan være udfordret af, at mange er bosat i indre by samt at der ikke altid er tradition for at benytte skov, strand og eng hos en del af familierne, der er tilknyttet institutionen. Mål FORHOLD TIL NATUREN: Hvordan barnet udvikler sig I forhold til at undersøge og eksperimentere med elementer I nature, og udviklingen I barnets forståelse, viden og erfaringer med natur, dyr og planter. Tegn på læring DYRS EGENSKABER (N mdr) Ofte fanger kæledyr barnets opmærksomhed. Barnet vil gerne røre ved dyr det styres af dets naturlige nysgerrighed. Barnet får begyndende erfaringer med dyrs egenskaber. FANTASI (N mdr.) Barnet bruger så at sige fantasien til at udfylde huller i logikken at forestille sig noget i det tilfælde barnets viden ikke slår til. Det kan derfor komme med spøjse forklaringer. 16

17 Tiltag De voksne støtter op om børnenes nysgerrighed. De fortæller om almindelige kæledyr, bruger mimik til at skærpe opmærksomheden, viser børnene hunde, katte og fugle, når de møder dem på ture. Men også mindre dyr som mus, insekter eller lignende vises og fortælles der om. Barnet introduceres for pegebøger og der synges sange om dyr. Fantasien er et vigtigt redskab for børnene at have med sig fremadrettet, så når børnene digter historier og benytter børnelogik anerkendes de for de gode forklaringer. De voksne støtter op om fantasiens udvikling ved at digte med og komme med små input til handlingen. Der opdigtes små vrøvleord/rim eller sange. De voksne leger med ordene for at lære børnene at imitere og legalisere denne del af fantasien. De voksne opfinder ting og aktiviteter spontant, for at vise at fantasi ikke kan udvikles eller begrænses til fastlagte aktiviteter, men kan bruges/genskabes i nu et.. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder I Eventyrhuset arbejdes der med at børn i forbigående vanskeligheder principielt skal have den samme læring og dermed de samme mål/aktiviteter, som de andre børn. Forbigående vanskeligheder er en tilstand som barnet er i - som ikke nødvendigvis skal ændre den kendte rutine/mål, som barnet har i hverdagen. Men der er ekstra opmærksomhed på barnets reaktioner, øget forældresamarbejde omkring situationen og evt. inddragelse af andre faggrupper, hvis dette skønnes nødvendigt. Alle børn er på forskellige læringsniveauer og skal have differentieret hjælp og guidning, hvilket betyder, at børn i forbigående vanskeligheder underforstået indgår i læreplanen for almengruppen. Børn med behov for en særlig indsats er der fokus på gennem individuel handleplan, men barnet inkluderes så meget som muligt i de aktiviteter og rutiner, der er i hverdagen. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Se ovenstående. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Eventyrhuset arbejder med kompetencehjulet og tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte 17

18 Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Sådan vil vi dokumentere og evaluere Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) Målene justeres efter alder og niveau. For mange er det for svært at forholde sig sprogligt til kreative forklaringer, når barnet er op mod 36 mdr. Målene bliver herefter mere oplevelsesprægede og sanselige. Udforske naturen og sætte bare ganske få ord på, men også inspirerer og gå med på deres forklaringer. 18

19 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Aldersgruppe 0-2 år Sammenhæng Vilkår/kontekst I Eventyrhuset er der en mangfoldighed af forskellige kulturer, hvilket betyder at der er forskellige kulturelle værdier, normer og viden om omverden, som bringes i spil. Børnene møder alle op med forskellige forudsætninger for hvordan de kan udtrykke deres kreativitet og i hvor høj grad dette er prioriteret i de forskellige kulturer hjemmefra. Omvendt arbejdes der i Eventyrhuset med at alle børn får mulighed for at udtrykke sig via forskellige kunstarter eller materialer, så alle børn oplever sig set, hørt og forstået og ikke kun gennem det talte sprog. Mål MUSIK OG SANG SOM KOMMUNIKATION: Udviklingen I hvordan barnet burger musik og sang som kommunikations- og udtryksmiddel I kommunikation og leg. MUSIKKENS HÅNDVÆRKSMÆSSIGE SIDE: Udviklingen i hvordan barnet via den motoriske, kognitive og stemmemæssige udvikling kan udtrykke sig musikalsk med stemme og instrumenter. Tegn på læring SPONTANSANG 3(K mdr.): Barnet tager enkelte ordlyde og melodistumper fra andre eksisterende sange f.eks Mester Jakob og burger I sin egen sang. BARNET SYNGER MED (K mdr,): Fra ca 1½ års alderen kan man tydeligt høre, at barnet prøver at synge med på de sange, der synes med det. RYTMELEGE (K mdr): Barnet deltager gerne i små rytmelege, hoppelege og instrumentlege og udvikler herigennem sin spontansang og grundslagrytmer. BARNET NYNNER OG SYNGER PÅ ENKELTE STAVELSER (K mdr.): Barnet nynner spontant og synger enkelte stavelser. 19

20 Tiltag De voksne synger sange afstemt børnenes alder og sætter små sanglege i gang. Der arbejdes med genkendelighed af sange og sanglege gentages, så børnene føler tryghed og lyst til at være med verbalt såvel som kropsligt. Barnet præsenteres for sang, musik og sanglege/remser flere gange om ugen. De to årige deltager i musikskole en gang om ugen. Der arbejdes med gåture, takten i en gang er fundamentet i en grundrytme og en vigtig del af den sproglige udvikling. Derudover øves små klappe og sanglege ved bordet lige inden eller efter middagsmaden. Børn i vanskeligheder Sammenhæng for børn i vanskeligheder I Eventyrhuset arbejdes der med at børn i forbigående vanskeligheder principielt skal have den samme læring og dermed de samme mål/aktiviteter, som de andre børn. Forbigående vanskeligheder er en tilstand som barnet er i - som ikke nødvendigvis skal ændre den kendte rutine/mål, som barnet har i hverdagen. Men der er ekstra opmærksomhed på barnets reaktioner, øget forældresamarbejde omkring situationen og evt. inddragelse af andre faggrupper, hvis dette skønnes nødvendigt. Alle børn er på forskellige læringsniveauer og skal have differentieret hjælp og guidning, hvilket betyder, at børn i forbigående vanskeligheder underforstået indgår i læreplanen for almengruppen. Børn med behov for en særlig indsats er der fokus på gennem individuel handleplan, men barnet inkluderes så meget som muligt i de aktiviteter og rutiner, der er i hverdagen. Pædagogiske mål, metoder og aktiviteter i forhold til børn i vanskeligheder Se ovenstående. Tegn på læring hos børn i vanskeligheder Eventyrhuset arbejder med kompetencehjulet og tager udgangspunkt i de tegn på læring, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte 20

21 Evaluering og dokumentation Evalueringsspørgsmål (hvad evaluerer vi) Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune tager udgangspunkt i de evalueringsspørgsmål, som fremgår af kompetencehjulets spørgeramme i forhold til de enkelte Sådan vil vi dokumentere og evaluere Alle dagtilbud i Kalundborg Kommune dokumenterer og evaluerer via kompetencehjulet. Der tages udgangspunkt i grafer som udarbejdes via kompetencehjulet. Graferne er udarbejdet på baggrund af de kompetenceprofiler, der er udarbejdet på det enkelte barn. Graferne trækkes af ledelsen og anvendes til refleksion over den pædagogiske praksis, i personalegruppen. Konklusion på evalueringen Beskriv hvad graferne fra kompetencehjulet viste om jeres læringsmål. Hvad fik I med jer fra evalueringen og hvilke overvejelser har det givet anledning til. (hvad skal I gøre mere af / mindre af / blive bedre til / være opmærksomme på osv.) Målene er ikke ændre, da de stadig er fyldstgørende. 21