DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
|
|
- Søren Mathiasen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forfattere: I Gælder fra: 12. November 2014 Gælder til: 25. Februar 2016 Rekommandationer HNPCC: Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse for defekt MMRsystem bør udføres på alle KRC-patienter mhp identifikation af højrisikogrupper Verificerede eller klinisk mistænkte tilfælde af HNPCC bør henvises til genetisk rådgivning Risikopersoner fra både HNPCC-familier og familier med moderat risiko for KRC bør tilbydes screening Alle resultater af udredning, behandling og screening hos disse patienter bør indberettes til HNPCC-Registret FAP: Risikopersoner i familier med FAP bør tilbydes molekylærgenetisk undersøgelse fra 10 års alderen. Ved manglende påvisning af mutationsdefekt i familien bør der udføres sigmoideoskopi hvert andet år i aldersklassen år Ved negativ gentest hos en risikoperson kan endoskopisk screening ophøre Polyposepatienter bør tilbydes profylaktisk kolektomi i års alderen Polyposepatienter bør tilbydes regelmæssig profylaktisk gastroduodenoskopi fra 25 års alderen Alle nye tilfælde af FAP bør anmeldes til Polyposeregistret Ætiologien ved tarmkræft er heterogen, og muligvis har arvelige faktorer en medvirkende betydning for udviklingen af kolorektal cancer (KRC) i op mod 35 % af alle tilfældene (Lichtenstein et al 2000 III). Ved at identificere og etablere forebyggende undersøgelser på personer, der er arveligt disponeret for KRC, kan forekomsten af KRC reduceres og overlevelsen forbedres. Langt fra alle arvelige faktorer er identificeret på nuværende tidspunkt. Den hyppigste form for arvelig KRC er Hereditær non-polyposis kolorektal cancer (HNPCC). Den næsthyppigste form for arvelig KRC er Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) og herefter de sjældnere polypose-typer: Attenuated FAP (AFAP), MYH associeret Polypose (MAP), Peutz-Jeghers syndrom, Juvenil polypose, Hyperplastisk Polypose. Udover klassisk HNPCC og FAP findes der i mange familier en moderat øget risiko for udvikling af KRC på baggrund af en familiær disposition. Ved både HNPCC og flere polyposeformer har man identificeret nogle af de sygdomsfremkaldende gener, men i langt de fleste familier er det ikke muligt at påvise den genfejl (mutation), der er ansvarlig for ophobningen af KRC i familien. Ved HNPCC findes sygdomsdisponerende mutationer i Mismatch Repair generne (MMR-gener). Terminologien for HNPCC har ændret sig Side 1 af 8
2 Forfattere: I Gælder fra: 12. November 2014 Gælder til: 25. Februar 2016 gennem årerne, således at de fleste i dag anvender betegnelsen Lynch Syndrom for familier med en påvist MMR-mutation (Vasen et al 2007 IV). Hereditær non-polyposis kolorektal cancer HNPCC HNPCC er et arveligt kræftsyndrom, der primært disponerer til KRC, men også til endometriecancer og andre ekstrakoloniske cancere (Lynch and De La 2003 IV). Arvegangen er autosomal dominant, hvorfor 1. gradsslægtninge til en HNPCC-patient har 50 % risiko for at arve den sygdomsdisponerende mutation. I litteraturen varierer livstidsrisikoen for KRC, og tidligere estimater på 80-90% for alle risikopersoner er for høje, primært fordi der er selektionsbias med identifikation primært af familier med mange cancere. I nedenstående tabel fremgår livstidsrisiko for HNPCC-relaterede cancere, hvor de højeste risici er fundet hos personer med påvist mutation Lynch syndrom (Vasen et al 2007 IV, Watson et al 2008 IIb, arrow et al 2008 IIb, Lindor et al 2005 IIb, Vasen et al 2013 IV). Livstidsrisiko for udvikling af HNPCC-relaterede cancere hos risikopersoner Kolorektal cancer 24-75% Endometriecancer 27-71% Ovarie cancer 3-13% Øvre urinveje (urothelcelle tumorer) 1-12% Ventrikel 2-13% Tyndtarm 4-7% Galdeveje/galdeblære 2% Hjerne 1-4% KRC optræder ofte år tidligere end sporadisk KRC (Lynch and De La 2003 IV) og der er en høj forekomst af synkron (7-23 %) og metakron KRC (17-26 % og % efter henholdsvis 10 og 20 år) (Myrhoj et al 1997 IIb, ernstein and isgaard 2004 III). Prognosen efter KRC hos HNPCC-patienter angives som bedre end hos patienter med sporadisk KRC. I et dansk studie af coloncancer stadium III findes overall survival (OS) signifikant bedre hos HNPCC-patienter sammenlignet med sporadisk coloncancer: 5-års overlevelsen var 70 % for HNPCC patienter og 56% for sporadisk coloncancer (rixen et al 2013 IIa) Hyppigheden af HNPCC varierer fra 2-5 % af alle KRC-patienter afhængigt af hvor snævert man definerer kriterierne for diagnosen (Katballe 2001 IIa, Winawer et al 2003 IV, Salovaara et al 2000 IIa). Den klassiske form for HNPCC karakteriseres ved Amsterdam I kriterierne med tre verificerede tilfælde af KRC i to generationer (én er 1. gradsslægtning til de to andre) og mindst et tilfælde er diagnosticeret før 50 års alderen eller Amsterdam II kriterierne, hvor KRC kan erstattes af cancer i endometriet, øvre urinveje (urothelcellecancer) eller tyndtarmen (Vasen et al 1999 IV). I mange familier er HNPCC sandsynlig, selvom Amsterdam-kriterierne ikke er opfyldt (små Side 2 af 8
3 Forfattere: I Gælder fra: 12. November 2014 Gælder til: 25. Februar 2016 familier, HNPCC-relateret cancer ikke inkluderet i Amsterdam-kriterierne, sen aldersdebut ( Late onset ), manglende dokumentation, ny-mutationer etc.). I HNPCC-familier påvises mutationer i MMR-generne og betegnelsen Lynchfamilier er som nævnt genintroduceret for familier med en identificeret sygdomsdisponerende mutation. Aktuelt kendes 250 danske Lynch-familier med en MMR-mutation (40 % i MSH2, 29 % i MLH1 og 22 % i MSH6), hermed er frekvensen af MSH6-mutationer højere i Danmark end rapporteret fra andre lande (Nilbert et al 2008 IIa). Hos ca. 10 % af de familier, der er sat i kontrol, har man identificeret en sygdomsdisponerende mutation, og kun i disse familier kan man tilbyde gentest til øvrige familiemedlemmer. Det lave antal familier med en identificeret mutation skyldes formentlig både begrænsninger i de anvendte analysemetoder, og at andre endnu ikke erkendte gener er ansvarlige for KRC-udviklingen. Halvdelen af de danske Lynch-familier opfylder ikke Amsterdam-kriterierne, og disse kriterier bør ikke være begrænsende for, om mutationsanalyse skal udføres (ernstein and isgaard 2004 III). I familier, hvor den tilgrundliggende mutation ikke kan identificeres, baseres beslutningen om screening på en vurdering af familiens stamtræ. HNPCC-tumorer udviser ofte mikrosatellit instabilitet (MSI), > 90% i Lynchfamilier sammenlignet med omkring 15 % af sporadiske KRC (Jenkins et al 2007 IIb, Jensen et al 2008 IIb). Effekten af adjuverende kemoterapi til patienter med MSI- eller HNPCC-tumores er kun analyseret i få studier og muligvis er tumor resistent overfor 5-FU baseret kemoterapi, men effekten af behandlingen er fortsat uafklaret (Vasen et al 2007 IV). Der er god overensstemmelse mellem MSI-analyse og immunohistokemisk (IHC) analyse for MMR-proteiner (Engel et al 2006 IIb, Hampel et al 2005 IIb). IHC for MMRproteiner er en hurtig og billig analyse, der i Danmark efterhånden er implementeret på de fleste patologiske afdelinger til identificering af Lynch. Manglende ekspression af et eller flere MMR-proteiner kan skyldes en tilgrundliggende MMR-mutation eller ændringer lokalt i tumorvæv. Den positive prædiktive værdi af manglende MLH1-protein for at identificere sygdomsdisponerende MMR-mutation er ca. 20 % og tilsvarende værdi for MSH2-proteinet er ca. 70% (Ewald et al 2007 IIb). Hyppigst mangler MLH1- proteinet (10-15 % af alle KRC) men dette skyldes oftest hypermetylering i genets promotor-region og kan afklares ved metylerings- eller alternativt RAF V600E-analyse. Ved manglende ekspression af MMR-proteiner bør patienten henvises til genetisk udredning. Råder man lokalt over tilstrækkeligt ekspertise på området, kan man ved negativ familieanamnese og manglende MLH1-protein alternativt selv foranledige metylerings- eller RAF-analyse inden en evt. henvisning. Genetisk udredning for HNPCC foregår på de genetiske afdelinger i Aalborg, Århus, Vejle, Odense samt på HNPCCregistret, Hvidovre, hvor også det nationale register for HNPCC er placeret. Det er relevant at tilbyde screening til HNPCC-patienter med KRC eller andre HNPCC-relaterede tumorer, deres 1. gradsslægtninge samt verificerede genbærere. Screeningsprogrammet omfatter koloskopi hvert andet år fra 25 årsalderen (dog først fra 45-årsalderen i late onset familier). Hermed kan Side 3 af 8
4 Forfattere: I Gælder fra: 12. November 2014 Gælder til: 25. Februar 2016 forekomsten af KRC reduceres med 62% og mortaliteten reduceres (Jarvinen et al 2000 IIb). Det er ikke nødvendigt, at Amsterdam-kriterierne er opfyldte for at opnå udbytte af screening (ernstein et al 2003 Iib) og cost-effectiveness analyser viser, at udredning og screening er relevant både i familier med høj og moderat risiko. Udgifterne for et vundet leveår er meget beskedne og varierer mellem kr alt efter familietype (Olsen et al 2007 III). Koloskopi er fortsat den anbefalede undersøgelsesmetode, som er CTkolografi overlegen, specielt mhp diagnosticering af polypper under 10 mm (Renkonen-Sinisalo et al 2007 IIb). Ved fund af KRC anbefales kolektomi med ileorektal anastomose ved koloncancer og proktokolektomi med ileoanal J-Pouch ved rektumcancer, under hensyntagen til patientens fysiologiske alder (ojesen et al 2007 IV, Van Dalen et al 2003 IIb). Profylaktisk kirurgi hos patienter uden påvist neoplasi anbefales ikke generelt, men kan være relevant hos udvalgte genbærere, hvis ikke endoskopisk screening er mulig. Gynækologisk undersøgelse med vaginal ultralydsscanning har været anbefalet til både Lynch og Amsterdam-positive familier. Nyere data har imidlertid vist, at risikoen for endometrie- og ovariecancer er forhøjet i Lynch familier, men ikke i de øvrige HNPCC-familier (oilesen et al 2008 IIb, Ketabi et al 2013 II). Gynækologisk screening hvert andet år bør derfor tilbydes til Lynch patienter, men ikke til andre HNPCC-patienter. Der er ikke evidens for generelt at anbefale gastroskopi til HNPCC-patienter, fraset enkelte familier med ophobning af ventrikel cancer (mindst 2 ventrikelcancere diagnosticeret efter 1960, hvor nyere ulcus-behandling forventes at være indført 1 før 50 årsalderen) (ojesen et al 2007 IV). Flere studier rapporterer øget forekomst af urinvejscancer hos HNPCCpatienter, men der er sparsom viden om effekten af screening (ernstein et Myrhøj 2013). Tidligere screening med urincytologi for øvre urothelcelle tumorer er uanvendelig pga. en detektionsrate på kun 0,1% og mange falsk positive resultater. Screening af urinvejene anbefales derfor ikke generelt i HNPCC familier, men kun i familier med 2 eller flere personer med uretereller pelvistumor ca. 10 familier i Danmark. Programmet omfatter urincytologi, urinanalyse for blod og UL-scanning af nyrerne (Myrhoj et al 2008 IIb). Moderat risiko for arvelig KRC åde miljø og arv spiller en rolle for udviklingen af KRC, og skandinaviske tvillingestudier viser, at arvelige faktorer er en medvirkende årsag til udvikling af formentlig 1/3 af alle KRC (Lichtenstein et al 2000 III). Livstidsrisikoen for KRC er i baggrundsbefolkningen 4-6 %, og jo flere KRC-tilfælde, der forekommer i en familie, jo større risiko har de øvrige familiemedlemmer for at få KRC. I familier med ét KRC-tilfælde er livstidsrisikoen for de øvrige familiemedlemmer let forøget, men stiger til % i familier med to 1. gradsslægtninge med KRC (urt 2000 IV, Winawer et al 2003 IV). Risiko for at få recidiv eller at dø af KRC er mindre, jo flere afficerede Side 4 af 8
5 Forfattere: I Gælder fra: 12. November 2014 Gælder til: 25. Februar 2016 familiemedlemmer, der er i familien (Chan et al 2008 IIb). En metaanalyse af 59 studier af risikoen for KRC hos individer med familiær disposition viser, at livstidsrisikoen for KRC hos en 50-årig stiger fra baggrundbefolkningens risiko på 1,8 % til 3,4%, hvis vedkommende har en slægtning med KRC, stigende til 6,9% hvis to eller flere slægtninge har KRC (utterworth et al 2006 ) Der er klar evidens for gevinst ved screening i HNPCC-familier, også selvom Amsterdam-kriterierne ikke er opfyldte. Udbyttet ved screening i familier med moderat risiko for KRC er mindre evident og det er fortsat uklart, hvem der skal screenes, fra hvilken alder og med hvilke intervaller. Start omkring 45- årsalderen er formentligt sufficient (Dove-Edwin et al 2005 IIb). I Storbritannien defineres familier som højrisikogruppe, hvis der er én ung KRC-patient (diagnosealder < 45 år) eller to direkte beslægtede med KRC i samme gren af familien, og screening anbefales til 1. gradsslægtninge til disse KRC-patienter (Dunlop 2002 IV). I USA er screeningsanbefalingerne mere liberale og anbefales i familier med én KRC-patient under 60 år og familier med to KRC i samme gren af familien (Winawer et al 2003 IV). Her i landet anbefales screening af 1. grads slægtninge til KRC-patienter i familier med én ung KRC-patient (diagnosealder < 50 år) og i familier med to direkte beslægtede med KRC i samme gren af familien uanset diagnosealder. Programmet bør omfatte koloskopi hvert 5. år med start 10 år før diagnosealder for yngste KRC-person, dog senest fra 50-årsalderen. I HNPCC-register regi arbejdes der aktuelt i en multidisciplinær arbejdsgruppe med revidering af retningslinjer for moderat risiko-familier og evt. ændringer forventes at foreligge medio HNPCC-registret HNPCC-registret har siden 1991 fungeret som nationalt register for familier med arvelig kolorektal cancer og fik i 1995 status som et offentligt register. Region Hovedstaden er registeransvarlig myndighed, og Hvidovre Hospital er systemansvarlig. Registret har forankring i DCCG. Antallet af registrerede familier er stigende, og >2.500 familier er anbefalet kontrol omfattende ca risikopersoner. Indberetning til registret er desværre mangelfuld og er hidtil sket ved fremsendelse af journalkopi med dataindtastning på registret. Siden 2004 har HNPCC-registret derfor i samarbejde med 13 danske pilotafdelinger været del af EU-projektet INFOIOMED med det formål at udvikle og implementere et elektronisk indberetnings system. rugen af systemet har haft størst succes på de kirurgiske afdelinger, der modtager feed-back i form af risikoestimater på egne patienter. Der arbejdes fremover med implementering af systemet til alle afdelinger, der varetager behandling og screening for arvelig tarmkræft. HNPCC-Registret koordinerer rådgivning og screening i samarbejde med de genetiske afdelinger og evaluerer udbyttet i samarbejde med diagnosticerende og behandlende afdelinger. Alle resultater af udredning, behandling og screening bør derfor indberettes. Man er altid velkommen til at kontakte HNPCC-registret for rekvirering af informationsbrochurer, behandlingsmæssig patientrådgivning eller lægefaglig problemstillinger eller med ønske om opkobling til elektronisk indberetningssystem. Side 5 af 8
6 Forfattere: I Gælder fra: 12. November 2014 Gælder til: 25. Februar 2016 Tlf: , Mail: hnpcc-registret@regionh.dk, Hjemmeside: Familie typer Mutation Lynch familier Påvist genfejl HNPCC Høj Risiko Uden screening - Livstidsrisiko KRC: 40-80% Moderat Risiko Uden screening - Livstidsrisiko KRC: 15-20% Amsterdam I Tre familiemedlemmer med KRC i to generationer og en < 50 år og 1. gradsslægtning til de andre to og FAP udelukket Amsterdam II KRC kan erstattes med cancer i endometriet, øvre urinveje eller tyndtarme HNPCC sandsynlig To KRC i lille familier, en < 50 år To KRC og en med adenom (svær dysplasi) eller HNPCC-relateret cancer Tre KRC i lille familie, en < 50 år, IKKE 1. gradsslægtninge HNPCC Late onset Som Amsterdam I, ingen < 50 år En KRC < 50 år To KRC ingen < 50 år Udredning Familie anamnese IHC: expression MMR-proteiner Ingen familie anamnese Normal IHC Positiv familie anamnese Abnorm IHC Positiv familie anamnese Normal IHC Ingen familie anamnese Abnorm IHC Tab af MMR-protein MSH2 MSH6 PMS2 Tab af MMR-protein MLH1 Henvisning Genetisk udredning Hypermethyleringsanalyse Ingen hypermethylering MLH1 promotor Almindelig postoperativ KRC-kontrol Hypermethylering af MLH1 promotor Side 6 af 8
7 Forfattere: I Gælder fra: 12. November 2014 Gælder til: 25. Februar 2016 Screeningsprogrammer ved arvelig disposition til KRC excl. FAP Risikopersoner omfatter afficerede og deres 1. gradsslægtninge, dvs. direkte beslægtede Program Organ Undersøgelse Tidspunkt Lynch Familier Amsterdam Amsterdam lignende familier Colon-rectum Endometrium Andre organer* Koloskopi GU + vaginal UL Hvert 2. år fra 25. år Colon-rectum Koloskopi Hvert 2. år fra 25. år Late onset familier Colon-rectum Koloskopi Hvert 2. år fra 45. år Moderat risiko Colon-rectum Koloskopi Hvert 5. år fra 10 år før diagnosealder for yngste KRC *) I få udvalgte familier er screening relevant for øvre urothelcelle tumorer (ULskanning af øvre urinveje, urin-cytologi og urin-hb) eller ventrikelcancer (gastroskopi med biopsi). Familiær adenomatøs polypose FAP er en autosomalt dominant arvelig sygdom med påvist defekt i apc-genet i kromosom 5. Den medfører udvikling af flere tusinde kolorektale adenomer, duodenale adenomer og evt. desmoider, og uden behandling udvikles kolorektal cancer hos alle i års alderen. Prognosen ved FAP er bedret væsentligt siden oprettelsen af Polyposeregistret, og nutildags udgør KRC på baggrund af FAP under 0,1 % af alle tilfælde af KRC i Danmark (ülow 2003 IIb, ülow 2013 IV). Registret rummer data vedr. de godt 200 danske familier og koordinerer profylaktisk molekylærgenetisk og klinisk undersøgelse af risikopersoner (1 o slægtninge til afficerede) fra omkring 10 års alderen. Verificerede genbærere følges endoskopisk til udvikling af adenomer, og i familier uden påvist mutation i apc-genet udføres sigmoideoskopi hver andet år i aldersgruppen år. Ved påvist adenomatose foretages udredning med koloskopi, og cancerprofylaktisk kolektomi anbefales i års alderen. Proktokolektomi med ileoanal pouch anbefales ved cancer, mange rektale polypper eller en aggressiv geno- eller fænotype i familien, medens alle andre kan behandles med kolektomi og ileorektal anastomose. Sidstnævnte følges på grund af risiko for rectumcancer livslangt med regelmæssig sigmoideoskopi og evt. polypektomi (ülow et al 2008 III). Desuden anbefales profylaktisk gastroduodenoskopi hos alle afficerede > 25 år på grund af duodenale adenomer og risikoen for duodenal cancer (ülow et al 2012 IIb). Polyposeregistret har udgivet en patientbrochure (ülow 2007 IV) samt Side 7 af 8
8 Forfattere: I Gælder fra: 12. November 2014 Gælder til: 25. Februar 2016 lægelige retningslinier for udredning, behandling og kontrol (ülow 2012 IV). egge brochurer kan rekvireres i registret på tlf , og vedr. detaljeret information for både læger og patienter om FAP henvises til Polyposeregistrets hjemmeside Side 8 af 8
9 Litteraturliste Forfattere: I Gælder fra: 17. november 2014 Gælder til: 25. februar 2016 arrow E, Alduaij W, Robinson L, Shenton A, Clancy T, Lalloo F, Hill J, Evans D. Colorectal cancer in HNPCC: cumulative lifetime incidence, survival and tumour distribution. A report of 121 families with proven mutations. Clin Genet ernstein, I and isgaard, M. L. Årsrapport 2003, HNPCC-registret Ref Type: Report ernstein IT, isgaard ML, Myrhoj T. Prevention of colorectal cancer in families with hereditary nonpolyposis colorectal cancer. Ugeskr Laeger 2003; 165: ernstein IT, Myrhøj T. Surveillance for urinary tract cancer in Lynch Syndrome. Familial Cancer 2013 May 23 [Epub ahead of print] PMID: oilesen AE, isgaard ML, ernstein I. Risk of Gynecologic Cancers in HNPCCfamilies. Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica 2008;87: ojesen, SE., ernstein I., Gerdes AM., Hartlev M., Koch L., Lindorff-Larsen K., Olsen K., Wille-Jørgense P., and Hansen MS. Hereditary nonpolyposis colorectal cancer in Denmark - a health technology assessment. Copenhagen: National oard of Health, Danish Centre for health technology assessment, 2007, Ref Type: Report rixen L, ernstein I, ülow S, Ehrnrooth E. The survival of patients with Stage III Colon Cancer is improved in HNPCC compared with sporadic cases. A Danish registry based study. Colorectal Dis. 2013; Jan, DOI: /codi ülow S. Familiær adenomatøs polypose. Resultater fra Polyposeregistret gennem 25 år. Ugeskr Læger 2004; 166: ülow S, Familiær adenomatøs polypose. Ugeskr Læger 2013; 175: ülow S, ülow C, jörk J, Järvinen H, Vasen HFA, Christensen IJ. Colectomy and ileorectal anastomosis is still an option in selected patients with familial adenomatous polyposis. Dis Colon Rectum 2008; 51: ülow S, Christensen IJ, Højen H, jörk J, Elmberg M, Järvinen H, Lepistö A, Nieuwenhuis M, Vasen H. Duodenal surveillance improves the prognosis after duodenal cancer in familial adenomatous polyposis. Colorectal Dis 2012; 14: ülow S. FAP. Familiær adenomatøs polypose. Information for polyposepatienter og deres familie. Eds: Holten I, Munk T, Olsen T. 3. Udgave. Kræftens ekæmpelse, 2007, og ülow S. Familiær adenomatøs polypose. FAP. Vejledende retningslinier for diagnose, behandling og kontrol. Polyposeregistret, Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group. 4. Udgave. Hvidovre Hospital, urt RW. Colon cancer screening. Gastroenterology 2000;119: Chan JA, Meyerhardt JA, Niedzwiecki D, Hollis D, Saltz L, Mayer RJ, Thomas J, Schaefer P, Whittom R, Hantel A, Goldberg RM, Warren RS, ertagnolli M, Fuchs CS. Association of family history with cancer recurrence and survival among patients with stage III colon cancer. Jama 2008; 299: Dove-Edwin I, Sasieni P, Adams J, Thomas HJ. Prevention of colorectal cancer by colonoscopic surveillance in individuals with a family history of colorectal cancer: 16 year, prospective, follow-up study. MJ 2005; 331: Side 1 af 3
10 Litteraturliste Forfattere: I Gælder fra: 17. november 2014 Gælder til: 25. februar 2016 Dunlop MG. Guidance on large bowel surveillance for people with two first degree relatives with colorectal cancer or one first degree relative diagnosed with colorectal cancer under 45 years. Gut 2002;51Suppl 5:V17-V20. Engel C, Forberg J, Holinski-Feder E, Pagenstecher C, Plaschke J, Kloor M, Poremba C, Pox CP, Ruschoff J, Keller G, Dietmaier W, Rummele P, Friedrichs N, Mangold E, uettner R, Schackert HK, Kienle P, Stemmler S, Moeslein G, Loeffler M. Novel strategy for optimal sequential application of clinical criteria, immunohistochemistry and microsatellite analysis in the diagnosis of hereditary nonpolyposis colorectal cancer. Int J Cancer 2006;118: Ewald J, Rodrigue CM, Mourra N, Lefevre JH, Flejou JF, Tiret E, Gespach C, Parc YR. Immunohistochemical staining for mismatch repair proteins, and its relevance in the diagnosis of hereditary non-polyposis colorectal cancer. r J Surg 2007;94: Hampel H, Frankel WL, Martin E, Arnold M, Khanduja K, Kuebler P, Nakagawa H, Sotamaa K, Prior TW, Westman J, Panescu J, Fix D, Lockman J, Comeras I, De La CA. Screening for the Lynch syndrome (hereditary nonpolyposis colorectal cancer). N Engl J Med 2005;352: Jarvinen HJ, Aarnio M, Mustonen H, Aktan-Collan K, Aaltonen LA, Peltomaki P, De La CA, Mecklin JP. Controlled 15-year trial on screening for colorectal cancer in families with hereditary nonpolyposis colorectal cancer. Gastroenterology 2000;118: Jenkins MA, Hayashi S, O'Shea AM, urgart LJ, Smyrk TC, Shimizu D, Waring PM, Ruszkiewicz AR, Pollett AF, Redston M, arker MA, aron JA, Casey GR, Dowty JG, Giles GG, Limburg P, Newcomb P, Young JP, Walsh MD, Thibodeau SN, Lindor NM, LeMarchand L, Gallinger S, Haile RW, Potter JD, Hopper JL, Jass JR. Pathology features in ethesda guidelines predict colorectal cancer microsatellite instability: a populationbased study. Gastroenterology 2007;133: Jensen LH, Lindebjerg J, yriel L, Kolvraa S, Cruger DG. Strategy in clinical practice for classification of unselected colorectal tumours based on mismatch repair deficiency. Colorectal Dis 2008;10: Katballe N. Hereditary Non-Polyposis Colorectal Cancer in West Denmark. Prospective Population-based studies. PhD thesis 2001; Ketabi Z, Gerdes AM, Mosgaard J, Ladelund S, ernstein I, Result of surveillance in Families with Hereditary nonpolyposis colorectal cancer. Abstrakt Årsmøde HNPCCregistret 2012 Lichtenstein P, Holm NV, Verkasalo PK, Iliadou A, Kaprio J, Koskenvuo M, Pukkala E, Skytthe A, Hemminki K. Environmental and heritable factors in the causation of cancer - analyses of cohorts of twins from Sweden, Denmark, and Finland. N Engl J Med 2000;343: Lindor NM, Rabe K, Petersen GM, Haile R, Casey G, aron J, Gallinger S, apat, Aronson M, Hopper J, Jass J, LeMarchand L, Grove J, Potter J, Newcomb P, Terdiman JP, Conrad P, Moslein G, Goldberg R, Ziogas A, Anton-Culver H, De Andrade M, Siegmund K, Thibodeau SN, oardman LA, Seminara D. Lower cancer incidence in Amsterdam-I criteria families without mismatch repair deficiency: familial colorectal cancer type X. Jama 2005;293: Lynch HT, De La CA. Hereditary colorectal cancer. N Engl J Med 2003;348: Myrhoj T, Andersen M, ernstein I. Screening for urinary tract cancer with urine cytology in Lynch syndrome and familial colorectal cancer. Fam Cancer Side 2 af 3
11 Litteraturliste Forfattere: I Gælder fra: 17. november 2014 Gælder til: 25. februar 2016 Myrhoj T, isgaard ML, ernstein I, Svendsen L, Sondergaard JO, ülow S. Hereditary non-polyposis colorectal cancer: Clinical features and survival: results from the danish HNPCC register. Scand J Gastroenterol 1997;32: Nilbert M, Wikman FP, Hansen TV, Krarup H, Orntoft TF, Nielsen FC, Sunde L, Gerdes AM, Cruger D, Timshel S, isgaard ML, ernstein I, Okkels H. Major contribution from recurrent alterations and MSH6 mutations in the Danish Lynch syndrome population. Fam Cancer Olsen KR, ojesen SE, Gerdes AM, Lindorff-Larsen K, ernstein IT. Cost-effectiveness of surveillance programs for families at high and moderate risk of hereditary non-polyposis colorectal cancer. Int J Technol Assess Health Care 2007;23: Renkonen-Sinisalo L, Kivisaari A, Kivisaari L, Sarna S, Jarvinen HJ. Utility of computed tomographic colonography in surveillance for hereditary nonpolyposis colorectal cancer syndrome. Fam Cancer 2007;6: Salovaara R, Loukola A, Kristo P, Kaariainen H, Ahtola H, Eskelinen M, Harkonen N, Julkunen R, Kangas E, Ojala S, Tulikoura J, Valkamo E, Jarvinen H, Mecklin JP, Aaltonen LA, De La CA. Population-based molecular detection of hereditary nonpolyposis colorectal cancer. J Clin Oncol 2000;18: Van Dalen R, Church J, McGannon E, Fay S, urke C, Clark. Patterns of surgery in patients belonging to amsterdam-positive families. Dis Colon Rectum 2003;46: Vasen HF, Moslein G, Alonso A, ernstein I, ertario L, lanco I, urn J, Capella G, Engel C, Frayling I, Friedl W, Hes FJ, Hodgson S, Mecklin JP, Moller P, Nagengast F, Parc Y, Renkonen-Sinisalo L, Sampson JR, Stormorken A, Wijnen J. Guidelines for the clinical management of Lynch syndrome (hereditary non-polyposis cancer). J Med Genet 2007; 44: Vasen HF, Watson P, Mecklin JP, Lynch HT. New clinical criteria for hereditary nonpolyposis colorectal cancer (HNPCC, Lynch syndrome) proposed by the International Collaborative group on HNPCC. Gastroenterology 1999;116: Vasen HF, lanco I, Aktan-Collan K, Gopie JP, Alonso A, Aretz S, ernstein I, ertario L, urn J, Capella G, Colas C, Engel C, Frayling IM, Genuardi M, Heinimann K, Hes FJ, Hodgson SV, Karagiannis JA, Lalloo F, Lindblom A, Mecklin JP, Møller P, Myrhoj T, Nagengast FM, Parc Y, Ponz de Leon M, Renkonen-Sinisalo L, Sampson JR, Stormorken A, Sijmons RH, Tejpar S, Thomas HJ, Rahner N, Wijnen JT, Järvinen HJ, Möslein G; (the Mallorca group).revised guidelines for the clinical management of Lynch syndrome (HNPCC): recommendations by a group of European experts. Gut Jun;62(6): Watson P, Vasen HF, Mecklin JP, ernstein I, Aarnio M, Jarvinen HJ, Myrhoj T, Sunde L, Wijnen JT, Lynch HT. The risk of extra-colonic, extra-endometrial cancer in the Lynch syndrome. Int J Cancer 2008;123: Winawer S, Fletcher R, Rex D, ond J, urt R, Ferrucci J, Ganiats T, Levin T, Woolf S, Johnson D, Kirk L, Litin S, Simmang C. Colorectal cancer screening and surveillance: clinical guidelines and rationale-update based on new evidence. Gastroenterology 2003;124: Side 3 af 3
DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Arvelig tarmkræft Forfattere: IB Gælder fra: -- Gælder til:
DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: I Gælder fra: -- Gælder til: Rekommandationer HNPCC: Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse for defekt MMRsystem
Læs mereLivstidsrisiko for udvikling af HNPCC-relaterede cancere hos risikopersoner
10 ARVELIG TARMKRÆFT Ætiologien ved tarmkræft er heterogen og muligvis har arvelige faktorer en medvirkende betydning for udviklingen af kolorektalcancer (KRC) i op mod 35 % af alle tilfældene (Lichtenstein
Læs merePolyposepatienter bør tilbydes profylaktisk kolektomi i 15-20 års alderen Polyposepatienter bør tilbydes regelmæssig profylaktisk gastroduodenoskopi
DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG EHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: I Gælder fra: 25. februar 2016 Gælder til: Rekommandationer HNPCC Detaljeret familieanamnese og IHC-analyse
Læs mereHNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer
HNPCC Hereditær NonPolypøs Colorectal Cancer DSAK den 24/11-2017 Lars Joachim Lindberg, afdelingslæge, kirurg, ph.d.-stud 1 HNPCC betyder Arvelig øget risiko for tarmkræft Hereditær NonPolypøs Colorectal
Læs mereHNPCC. Arvelig tarmkræft. Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H
HNPCC Arvelig tarmkræft Hvidovre Hospital HNPCC-registret. Afsnit 435 H HNPCC Arvelig tarmkræft Udarbejdet af Overlæge Inge Bernstein og afdelingslæge Susanne Timshel, HNPCC-registret Landsdækkende register
Læs mereFamiliær kolorektal cancer
2369 rer risikoen for at få c. ovarii og c. salpinges med mere end 90% [10]. Risikoen for at få peritoneal cancer er dog formentlig uændret med en livstidsrisiko på op til 5% på trods af profylaktisk BSO.
Læs mereMolekylær screening for arvelig tyktarmskræft i Danmark
Projektbeskrivelse Molekylær screening for arvelig tyktarmskræft i Danmark 3. januar 2011 Dansk Colorektal Cancer Gruppe DCCG HNPCC-registret Projektkoordinator Lars Henrik Jensen På vegne af Videnskabeligt
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mereKlinisk praksis: Familiær adenomatøs polyposis
2 Klinisk praksis: Familiær adenomatøs polyposis Steffen Bülow KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL KLINISK PRAKSIS Polyposeregistret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Familiær adenomatøs polypose (FAP) er en
Læs mereAnbefalinger for molekylærpatologisk analyse af mikrosatellit instabilitet (MSI) i kolorektal cancer, version 2.
Anbefalinger for molekylærpatologisk analyse af mikrosatellit instabilitet (MSI) i kolorektal cancer, version 2. Udarbejdet af: Anbefalingerne er udarbejdet som samarbejde mellem Dansk Molekylær Patologi
Læs mere-Molekylærbiologiske/ gastrointestinale cancere. Histo temadag, Odense 3. november 2012. Mikkel Eld, Aalborg
-Molekylærbiologiske/ immunhistokemiske undersøgelser af gastrointestinale cancere - Screening for kolorektal cancer. Histo temadag, Odense 3. november 2012 Mikkel Eld, Aalborg Molekylærbiologiske og immunhistokemiske
Læs merePatientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!
Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,
Læs mereFamiliær Adenomatøs Polypose (FAP)
Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Vejledende retningslinier for diagnose, behandling og kontrol Polyposeregistret Hvidovre Hospital & Danish Colorectal Cancer Group Indhold Sygdommen... 3 Spigelman klassifikation...
Læs mereKræft kan det være arveligt? Kræftsygdomme og genetik i almen praksis
Klinisk genetik Kræft kan det være arveligt? Kræftsygdomme og genetik i almen praksis Af Erling Peter Larsen og Allan Thomas Højland Biografi Erling Peter Larsen er læge i hoveduddannelse i almen medicin
Læs mereArvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning
Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer
Læs mereFamiliær Adenomatøs Polypose (FAP)
April 2012 Gastroenheden - Polyposeregistret Hvidovre Hospital Hvidovre Hospital Polyposeregistret/Danish Colorectal Cancer Group Familiær Adenomatøs Polypose (FAP) Vejledende retningslinier for diagnose,
Læs mere3-partsgruppen for Kirurgi
3-partsgruppen for Kirurgi Handlingsplan 2010 Endoskopi Hovedformålet med 3-partsgruppens arbejde er: 1) At styrke de formelle rammer omkring samarbejdet 2) At sikre en optimal opgavefordeling indenfor
Læs mereEva Fallentin Per Gandrup Anders Glenthøj Henrik Harling Anders Jakobsen Jan Lindebjerg Søren Rafaelsen Hans Rahr Mette Yilmaz
1 Redaktør Steffen Bülow Redaktionsgruppe Steffen Bülow Eva Fallentin Per Gandrup Anders Glenthøj Henrik Harling Anders Jakobsen Jan Lindebjerg Søren Rafaelsen Hans Rahr Mette Yilmaz Forfattere DCCG Inge
Læs mereHereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor
Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor HHT1:2, HHT2:3 Professor Anette Kjeldsen MD Ph.d. Department of Otorhinolaryngology
Læs mereDANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
DANISH COLORECTAL CANCER GROUP RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER 1 Redaktør Steffen Bülow Redaktionsgruppe Steffen Bülow Eva Fallentin Per Gandrup Anders Glenthøj Henrik
Læs mereVejledende henvisningskriterier - cancer
Vejledende henvisningskriterier - cancer Hvem kan henvises til udredning for arvelig disposition til cancer? Patienter kan henvises til genetisk rådgivning, hvis der er belæg for at mistænke arveligdisposition
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereRetningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer
Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer Danish Colorectal Cancer Group www.dccg.dk 4. udgave 2009 1 Redaktør Steffen Bülow Redaktionsgruppe Steffen Bülow Eva Fallentin Per Gandrup
Læs mereAnlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme
Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk
Læs mereTitel Lynch syndrom og gynækologisk cancer
Titel Lynch syndrom og gynækologisk cancer Forfattere: Arbejdsgruppe, 1. version, juni 2009: Benny Andreasson, Inge Bernstein, Jan Blaakær (Tovholder), Susanne Christau, Thora Christiansen, Anne-Marie
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereKlinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder. Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt
Klinisk relevante markører rer og laboratoriemetoder Lars Henrik Jensen, overlæge ph.d. Onkologisk afdeling Sygehus Lillebælt Markører og metoder - eksempler fra 3 store sygdomme Mamma HER2 Vævsanalyser
Læs mereStatus over behandlede projekter i VU
Behandlede projekter i VU per 19. februar 2009 1 Status over behandlede projekter i VU Prospektiv randomiseret undersøgelse af APR for rektumcancer: DAPRES Henrik Christensen, Aarhus 15.03.2007 Herning
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereArvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC
Informationsbrochure Hvidovre Hospital Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Udarbejdet af HNPCC-registret, landsdækkende register for arvelig tarmkræft. Informationsbrochure
Læs mereGenetisk disposition til gynækologisk cancer. Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Klinik
Genetisk disposition til gynækologisk cancer Anne-Marie Gerdes Klinisk Genetisk Klinik Arvelig cancer Modelsystem for cancerudvikling Identifikation af høj-risiko grupper Arvelige cancersyndromer Autosomal
Læs mereFamiliær Adenomatøs Polypose FAP
Familiær Adenomatøs Polypose FAP Indhold 2 Indledning 3 Hvad er FAP? 6 Hvordan udvikler sygdommen sig? 7 Hvordan ved jeg, om jeg har FAP? 10 Hvilken behandling findes der? 14 Efter operationen 16 Hvordan
Læs mereUdredning for kræft i almen praksis DEL 1
Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Kræft en del af alles liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 30%
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mereArvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC
Informationsbrochure Hvidovre Hospital Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Indhold Indhold 3 Indledning 4 Hvad er HNPCC? 5 Hvordan får man HNPCC? 6 Forskellige typer af HNPCC 6 Hvordan bliver
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
Rekommandationer Patienter opereret radikalt for kolorektal cancer bør som minimum følges op med CT-scanning af lever og lunger efter 12 og 36 måneder Der bør koloskoperes for metakron cancer hvert 5.
Læs mereFamiliær Adenomatøs Polypose FAP
Familiær Adenomatøs Polypose FAP Indhold 2 Indledning 3 Hvad er FAP? 6 Hvordan udvikler sygdommen sig? 7 Hvordan ved jeg, om jeg har FAP? 10 Hvilken behandling findes der? 14 Efter operationen 16 Hvordan
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED
FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)
Læs mereArvelig tarmkræft Informationsbrochure. Hvidovre Hospital. Arvelig tarmkræft Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC
Informationsbrochure Hvidovre Hospital Hereditær non-polypøs colorektal cancer - HNPCC Indhold Indhold............................................. 3 Indledning...........................................
Læs mereGenetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft
Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereFamiliær Adenomatøs Polypose FAP
Familiær Adenomatøs Polypose FAP Indhold 2 Indledning 3 Hvad er FAP? 6 Hvordan udvikler sygdommen sig? 7 Hvordan ved jeg, om jeg har FAP? 10 Hvilken behandling findes der? 14 Efter operationen 16 Hvordan
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereUddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi
Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater
Læs mereResultater og erfaringer fra DGCG
Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Onsdag, den 4. marts 2014 Resultater og erfaringer fra DGCG Claus K. Professor, overlæge dr. med. formand for DGCD Gynækologisk klinik,
Læs mereGuidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme
Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,
Læs mereSpecialevejledning for klinisk genetik
Specialevejledning for klinisk genetik Specialebeskrivelse Klinisk genetik er et tværgående speciale og omfatter diagnostik af og rådgivning om genetisk betingede sygdomme og tilstande til patienter og
Læs mereDato for ændring i klinisk klassificering. 1-Lynch, 2-Other pathogenic mutation syndrome
Oversigt over informationer i HNPCC-registret. Version 1. Side 1 af 9 HNPCC registret d. 31-5-2018 Nedenstående oversigt over informationer i HNPCC-registret omfatter de fleste informationer, som er registeret
Læs mereUdredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning
Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:
Læs mereBRCA mutationer og brystkræft
BRCA mutationer og brystkræft Anne-Marie Gerdes (formand) 1 Kapitel 19: Opdateringer Henvisningskriterier Klinisk opfølgning i andre kapitler Webgenetik forbedrede data vedr. BRCA-analyser 2 At genetisk
Læs mereKorns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes
Korns betydning for det gode helbred - Tarmkræft, hjertesygdom og diabetes Anja Olsen Seniorforsker Center for Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse 15. januar 2015 Forekomst af tarmkræft 1968-72 40 Antal
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereOvennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling
Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereInteraktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab ESC/EACTS GUIDELINES FOR THE MANAGEMENT OF VALVULAR HEART DISEASE Sabine Gill og Ulrik Mortensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereDansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering
Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereVejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse
Vejledning til sundhedspersonale vedrørende mundtlig information til patienten i forbindelse med skriftligt samtykke ved omfattende genetisk analyse 1. udgave Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mindreåriges
Læs mereSerøse Borderline Tumorer Projektstatus
Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Samarbejdsmøde Mandag den 5. maj 2014 kl. 16.30 18.00 Jette Junge Projekt: Serøse borderline tumorer i ovarier Am J Surg Pathol.2010;34:433-443. Samarbejde mellem:
Læs mereBETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER
BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232
Læs mereARVELIG NONPOLYPØS TYK- OG ENDETARMSKRÆFT (HNPCC) I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning
ARVELIG NONPOLYPØS TYK- OG ENDETARMSKRÆFT (NPCC) I DANMARK en medicinsk teknologivurdering sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7(3) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereCurriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Læs mereFAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT. Hvad er æggestokkræft?
FAKTAARK OM ÆGGESTOKKRÆFT Hvad er æggestokkræft? ENGAGe udgiver en serie af faktaark for at øge opmærksomheden på underlivskræft og for at støtte lokale/nationale netværk i deres arbejde. Æggestokkræft
Læs mereHva skjedde i Danmark?
Hva er status i internasjonal forskning på kreft og tidlig diagnose? Innen48timer Oslo, Stortinget 2013 Peter Vedsted Professor Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus University
Læs merePublikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet
Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739
Læs mereset fra almen praksis
Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus
Læs mereaf screening for tarmkræft Screening
Screening Screening for tarmkræft Af Morten Rasmussen Biografi Forfatter er ansat som overlæge ved Kolorektal Sektion på Bispebjerg Hospital, har skrevet ph.d.-afhandling om fleksibel sigmoideoskopi som
Læs mereSocial ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Læs mereDANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER
DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier
Læs mereTidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis
Tidlig diagnostik af sjældne, alvorlige sygdomme kræft i almen praksis Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus University Den fornemste opgave ved sjælden alvorlig sygdom I almen praksis: At rejse mistanken
Læs mereHereditær disposition til ovariecancer, HOC
Hereditær disposition til ovariecancer, HOC Arbejdsgruppen er nedsat af DSMG og består: Henriette Roed Nielsen 1, Maja Patricia Smerdel 2, Anne-Bine Skytte 3 og Jan Blaakær 4, udpeget af DSOG. 1: Klinisk
Læs mereResultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group
DMCG.dk Repræsentantskabsmøde 4. marts 2015 DMCG.dk Benchmarking Consortium Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital
Læs mereAnbefalinger for molekylærpatologisk analyse af MLH1 promotor methylering i colorektal cancer.
Anbefalinger for molekylærpatologisk analyse af MLH1 promotor methylering i colorektal cancer. Version 1 (februar 2017) Anbefalingerne er udarbejdet som et samarbejde mellem Dansk Molekylær Patologi Gruppe
Læs mereDokumentet er godkendt af medlemmerne fra DSMGs onkogenetiske følegruppe og DSOG.
National guideline for udredning af hereditær disposition til ovariecancer, HOC Arbejdsgruppen er nedsat af DSMG og består: Henriette Roed Nielsen 1, Maja Patricia Smerdel 2, Anne-Bine Skytte 3 og Jan
Læs mereUdfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt
Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs mereKravsopfyldelse for funktionerne
Bilag 2b, Ansøgning vedr. specialiserede funktioner: planlægning per speciale Region Syddanmark 17. marts 2009 Region/privathospital og dato: Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg sygehus, Kirurgisk afdeling Sygehus
Læs mereDanish Consortium for Neuromuscular Diseases. Genomsekventering klinisk anvendelse
Danish Consortium for Neuromuscular Diseases Genomsekventering klinisk anvendelse Odense, 2. september, 2013 Jens Michael Hertz, MD, DMSc Professor, consultant Phone: +45 6541 3191 (dir.), or +45 2027
Læs mereDanish Colorectal Cancer Group
Danish Colorectal Cancer Group Vedtægter december 2009 Baggrund DCCG er en multidisciplinær cancergruppe (DMCG) med forankring i Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Radiologisk
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereEt venligt skub? Det Etiske Råd 2016
Et venligt skub? Baggrundspapir Udregning: Effekt på dødelighed som følge af tykog endetarmskræft (colorectal cancer, CRC) ved deltagelse i screening for skjult blod i afføring efterfulgt af koloskopi
Læs mereKontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register
Kontrol eller udvikling? Erfaringer fra Dansk Lunge Cancer Register Foreningen af Speciallæger årsmøde 5. oktober 2012, Vejle Erik Jakobsen, Kvaliteten af sundhedsydelser Kan brugen af kliniske databaser
Læs mereBrystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?
Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig bryst- og æggestokkræft,hboc Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning
Læs mereFamiliær adenomatøs polypose (FAP) er en dominant
Dentomaksillofaciale aspekter ved familiær adenomatøs polypose en oversigt Ib Sewerin og Steffen Bülow - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereRecessiv (vigende) arvegang
10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;
Læs mereDANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?
DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for
Læs mereGenetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC
Patientinformation Genetisk rådgivning for arvelig brystkræft, HBC Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning samt testning for arvelig
Læs mereNyrecancer & kryoablation
Nyrecancer & kryoablation - den tiltagende T1a udfordring Tommy Kjærgaard Nielsen, 1.reservelæge, ph.d. stud. Urinvejskirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Skejby Patienten 72 årig kvinde, henvist
Læs mereLandsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012
Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk
Læs mereMammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,
B RYSTCANCER 1339 Mammografiscreening Elsebeth Lynge Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, og fordele og ulemper beskrives kort. Det fastslås,
Læs merePPV skemaer (udskriftsvenlig)
Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet
Læs mereNovember 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret
November 2015 Helle Vendel Petersen Sygeplejerske og seniorforsker HNPCC registret Forskning gennem mere end 20 år I 60 erne opmærksomhed på familier med arvelig kræft Siden identifikation af de første
Læs mereMorten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden
Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Definition af screening Examinations of asymptomatic people in order to classify them
Læs mereFagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi
Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mere