Realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune

Transkript

1 gladsaxe.dk Realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune

2

3 Indhold Del I. Mål og indhold 1. Indledning Skolereformens rammer i Gladsaxe Proces og involvering En længere og mere varieret skoledag Principper for den sammenhængende dag i Gladsaxe Den understøttende undervisning Skolens samarbejde med eksterne parter Kvalitetsudvikling af undervisningen Udskoling Digitalisering Inklusion Kompetenceudvikling Elev- og forældreinddragelse Del II. Struktur og rammer 14. Ændringer i skolepolitikken Ændringer i den sammenhængende børnepolitik Ændringer i styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Gladsaxe Nye fag som konsekvens af skolereformen Nye rammer som konsekvens af skolereformen Del III. Økonomiske forudsætninger 19. Økonomi drift og anlæg Evaluering Samlet tidsplan Bilag Bilag 3-1. De politiske rammer i Gladsaxe Bilag 3-2. En længere og varieret skoledag Bilag 3-3. Den sammenhængende dag Bilag 3-4. Elevplaner Bilag 3-5. Understøttende undervisning Bilag 3-6. Ledelsesstruktur Bilag 3-7. Timefordelingsplan for Bilag 3-8. Gammel timefordelingsplan Bilag 3-9. Et fælles afsæt for det videre arbejde med skolereformen i Gladsaxe

4 4

5 Del I Mål og indhold 5

6 1. Indledning I juni 2013 blev der indgået et bredt forlig blandt folketingets partier om en reform af folkeskolen. I skolereformen er der opstillet tre mål med tilhørende resultatkrav. Mål og resultatkrav er styrende for arbejdet med at realisere skolereformen. Mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydning af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Resultatkrav: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel øges. Folkeskolereformen betyder blandt andet, at der skal skabes en sammenhængende dag for børn og unge, med flere timer til fagdelt undervisning suppleret med timer til understøttende undervisning. Andre læringsmetoder og aktiviteter har til formål at udvikle elevens læringsparathed ved at arbejde med sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Reformen betyder også, at skolen skal åbne sig mere mod det omgivende samfund, forenings- og kulturliv, private virksomheder og andre aktører. Børnene skal opleve en mere sammenhængende dag, hvor læring bliver gennemgående hele dagen. Læringen finder sted i et positivt læringsmiljø, hvor der bygges på børnenes personlige kompetencer og styrker. Børnene har tydelige læringsmål og inddrages i hyppige samtaler om faglige fremskridt og potentialer, og medvirker i udarbejdelsen af egen udviklingsplan/ uddannelsesplan. Ledere, lærere, pædagoger og andre fagprofessionelle arbejder sammen om planlægning og forberedelse, videndeling og drøftelse af forskningsresultater med henblik på at forbedre børnenes faglige resultater og livsduelighed. Inden for rammerne af Gladsaxe Kommunes skolepolitik, har skolerne allerede udviklingsaktiviteter, som afspejler skolereformen. Disse aktiviteter vil blive styrket og videreudviklet, og erfaringerne anvendt i arbejdet med at implementere og realisere skolereformen. Til eksempel kan nævnes profilskolernes erfaringer med digitalisering samt motion og bevægelse, motivation og mestring, PALS og innovative læringsmiljøer. Børne- og Kulturforvaltningen har, inden for rammerne i skolereformen og skolepolitikken, kortlagt en række emner og områder, med henblik på at indfri de nye krav om fokus på læring og resultater. De kortlagte emner og områder behandles i dette notat, med forslag til mål, indhold, organisering og konsekvens. 6

7 Del I Mål og indhold 2. Skolereformens rammer i Gladsaxe I Gladsaxe er der udarbejdet en ramme for realiseringen af skolereformen. Rammen er retningsgivende for arbejdet og skal omsættes til virkelighed på skolerne. Gladsaxes folkeskoler har høje ambitioner for elevernes læring og trivsel. Der er et godt læringsmiljø for eleverne, og udviklingen af skolen sker i tæt dialog mellem forvaltning, ledelse, medarbejdere, forældre og elever. Alle aktiviteter i skolen skal have fokus på den enkelte elevs læring og livsduelighed. Elevens faglige progression styrkes gennem løbende opfølgning, positiv feedback og resultatevaluering. Evalueringskulturen skal sikre, at eleverne når de individuelle læringsmål, og derved sikres lige mulighed i uddannelse og livsduelighed. Den løbende og systematiske dialog med eleverne om deres trivsel og læring skal tage udgangspunkt i et værdi- og læringssyn, som bygger på ligeværd, fælleskab, styrker og potentialer. Børnene oplever en sammenhængende, lærerig og varieret dag, hvor undervisning, SFO og skoleklub integreres, og hvor der sikres samarbejde med det omgivende samfund, blandt andet gennem samarbejde med idræts- og foreningslivet og erhvervslivet. Dermed skal skolen understøtte, at eleverne har et sundt og aktivt fritidsliv, og tilskynde til at de på eget initiativ bliver aktive i fællesskaberne i forenings-, kultur- og erhvervslivet. Kvalitet i læringen Skolerne skal være præget af en stærk fælles pædagogisk og faglig kultur, hvor alle medarbejderes viden og kompetencer anvendes bedst muligt. På tværs af skolerne skal der udvikles et fælles pædagogisk didaktisk lærings- og værdigrundlag for arbejdet med børns udvikling i skolen, hvor det flerfaglige samarbejde, videndeling, fælles differentierede mål og evaluering er en naturlig del af hverdagen. Med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag skal skolerne løbende udvikle egne pædagogiske og didaktiske praksisser gennem refleksion, videndeling og samarbejde, både inden for den enkelte skoles rammer, men også på tværs af skoler, såvel kommunalt som nationalt og internationalt. Relevante digitale læremidler og redskaber anvendes naturligt i læringsaktiviteter, planlægning og kommunikation. Skolerne udvikler fagligheden gennem inddragelse af relevante eksterne parter i skolens aktiviteter. Ledelse, medarbejdere og forvaltning Skoleledelsen følger op på kvaliteten og sætter rammer og retning for det pædagogiske og didaktiske arbejde i dialog med medarbejderne. Skoleledelsen skal gennem en ledelseskultur præget af tillid, motivation, innovation og faglige- og strategiske valg, skabe gode betingelser for de fagprofessionelles ansvar, engagement og medledelse, for at optimere elevernes læring og livsduelighed. Medarbejderne har en stærk faglig identitet og de nødvendige kompetencer til de opgaver, som skal løses, både for at sikre elevens faglige progression og fællesskabets positive læringsmiljø. I skolen samarbejder lærere, pædagoger og andre faggrupper med udgangspunkt i den enkeltes styrker og kompetencer i et ligeværdigt samarbejde. Alle de fagprofessionelle tilegner sig løbende ny viden, og bruger denne til at forbedre egen og teamets arbejde med elevernes læring og resultater. Børne- og Kulturforvaltningen skal understøtte ændringen i fokus fra undervisning til læring, i måden hvorpå skolevæsenet som helhed udvikles, styres og evalueres. Børne- og Kulturforvaltningen skal sikre grundlaget for en større grad af videndeling, samskabelse og sammenhængskraft på tværs i organisationen. På den baggrund skal det afdækkes, hvilke organisatoriske og strukturelle forandringer, der skal gennemføres i Børne- og Kulturforvaltningen, for at den understøtter målene i skolereformen bedst muligt. 7

8 3. Proces og involvering Der er etableret en projektorganisation for arbejdet med skolereformen med en styregruppe, en projektgruppe og en række arbejdsgrupper. I projektgruppen og arbejdsgrupperne har siddet repræsentanter for skoler, klubber samt Musikog Billedskolen. Der er endvidere blevet informeret løbende i ledermøderne, ligesom skolelederne har arbejdet med skolereformen som tema. De faglige organisationer BUPL Storkøbenhavn, Gladsaxe Lærerforening og Skolelederforeningen har deltaget i møder med Børne- og Kulturforvaltningen, hvor de har haft mulighed for at give input til de væsentligste elementer i skolereformen: Denne beskrivelse og det kommende evalueringsdesign for skolereformen, indgår som et supplement til skolepolitikken. De politiske rammer, der allerede er besluttet, fremgår af bilag 3-1. For at sikre ledelseskraften til at løfte skolereformen, har forvaltningen arbejdet med en ny ledelsesstruktur på skolerne. Ledelsesstrukturen fremgår af bilag Paradigmeskiftet fra lærernes undervisning til elevernes læring - Den sammenhængende dag - Udskoling og ungemiljø - Samarbejde mellem fagprofessionelle og samarbejde med eksterne aktører - Partssamarbejde om de store omstillinger i folkeskolen - Rammer for skolereformen i Gladsaxe - Kommunikation Børne- og Kulturforvaltningen har i samarbejde med de tre faglige organisationer udarbejdet et brev til medarbejderne i folkeskolen og i fritids- og ungdomsklubberne Et fælles afsæt for det videre arbejde med skolereformen i Gladsaxe, jf. bilag 3-9. De faglige organisationer er ligeledes orienteret løbende i møder med Skole- og Familiechefen samt chefen for Dagtilbud og Sundhed. Medarbejderne er løbende blevet orienteret på MED-møderne, ligesom medarbejderne får sagen til udtalelse i høringsperioden. Skoleråd og Klubråd er orienteret om arbejdet. 8

9 Del I Mål og indhold Fælles Elevråd og Ungeråd har haft lejlighed til at drøfte skolereformen. Børne- og Undervisningsudvalget blev orienteret om status på arbejdet med skolereformen i møde , punkt 81. Børne- og Undervisningsudvalget har ligeledes afholdt temamøde , punkt 121 og , punkt 124, hvor skolereformen er blevet drøftet. Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget blev orienteret om status på arbejdet med skolereformen på møde , punkt 86. Den fortsatte proces Processen fortsætter med drøftelser af høringsmaterialet. Drøftelserne finder sted i de politiske fora, Rådene, bestyrelserne og MEDstrukturen. Når høringssvarene er drøftet og Realisering af folkeskolereformen i Gladsaxe Kommune er besluttet politisk, påbegynder skolerne den lokale implementering og realisering af skolereformen. Parallelt hermed fortsætter partssamarbejdet samt drøftelser enkeltvis med de faglige organisationer. 4. En længere og mere varieret skoledag Skolereformen betyder, at alle børn og unge skal have en længere og varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer, som giver skolerne mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Skolereformen lægger samtidig op til, at der skal skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt kvalificeret personale, til at støtte og supplere lærerne med andre relevante kompetencer i skoledagen. For at skabe størst mulig tryghed i overgangen til en længere og varieret skoledag for både elever og skolens medarbejdere, har forvaltningen tilrettelagt en ramme for skoledagen i skolåret 2014/2015. Rammerne for tilrettelæggelsen af den længere skoledag fremgår af bilag

10 5. Principper for den sammenhængende dag i Gladsaxe I Gladsaxe Kommune skal der arbejdes for at skabe en sammenhængende dag for alle børn og unge, hvor undervisning og læring, den understøttende undervisning, og tiden før og efter undervisning (SFO, klub, fritidsaktiviteter) er tænkt i forlængelse af hinanden. Den sammenhængende dag åbner en mangfoldighed af muligheder, og det afgørende er, at udmøntningen tager udgangspunkt i de fem grundlæggende principper, som udfoldes nedenfor, og som danner rammen og et fælles fundament for den måde skolerne i Gladsaxe arbejder med at omsætte reformens målsætninger til virkelighed. Princip 1: Læring hele dagen Det betyder, at børn og unges dannelse og uddannelse er et fælles anliggende og en tværgående opgave for alle fagprofessionelle. Børn og unge skal indgå i meningsfulde, motiverende og udviklende miljøer hele dagen, både i den obligatoriske skoledag og den frivillige fritidsdel, med det fælles samlende mål, at udvikle deres faglige, sociale og personlige kompetencer mod livsduelighed. Princip 3: Den understøttende undervisning integreres i den hele dag Den understøttende undervisning skal som udgangspunkt kunne tilrettelægges fleksibelt, og kan både ligge fordelt på hele dagen og som blokke. Den skal, ud over at anvendes til at supplere og understøtte faglige undervisningsforløb, også bruges til at arbejde med bevægelse, motivation, samarbejde og kammeratskab, musik, drama og billedkunst med videre. Princip 4: Pædagoger er centrale i den sammenhængende dag For at støtte op om den sammenhængende dag tilknyttes der pædagoger på alle årgangstrin på alle skoler. Formålet med at lade pædagoger være en del af årgangstrinnene er både, at de skal være med til at varetage den understøttende undervisning, og at de kan bidrage med særlige kompetencer og opgaveløsninger i de sammenhængende læringsmiljøer, men også at skabe gode rammer for overgangen mellem undervisning og SFO, skoleklub og ungdomsklub. Princip 2: Sammenhæng og helhed Den sammenhængende og varierende dag for børn og unge i Gladsaxe er kendetegnet ved, at der som udgangspunkt er tænkt sammenhæng og helhed ind i alle aktiviteter. Det betyder, at der er sammenhæng mellem den fagopdelte undervisning og den understøttende undervisning, ligesom der er tæt sammenhæng mellem det obligatoriske skoletilbud og det frivillige fritidstilbud. Elementerne skal understøtte og komplementere hinanden, og der skal dannes bro imellem dem, således at børn og unge oplever overgangene fra det ene til det andet som ukomplicerede og meningsfyldte. 10

11 Del I Mål og indhold Princip 5: Sammenhængen med livet uden for skolen I tråd med reformens intentioner skal skolerne have fokus på at skabe kontakt til og øget samarbejde med idræts- og kulturlivet, de frivillige organisationer og foreninger, herunder Musik- og Billedskolen, det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelserne. De organisatoriske forandringer som følge af reformen fremgår af bilag 3-3. For at skabe de bedste organisatoriske rammer omkring den sammenhængende dag, hvor tiden før og efter undervisning (SFO, klub og fritidsaktiviteter) er tænkt i forlængelse af hinanden, omdannes skoleklubberne i lovgivningsmæssig henseende til SFO (herefter benævnt skoleklub) for børn fra 4. til og med 7. klasse. Med denne ændring sikres det, at skolens undervisning og skolens fritidstilbud hører sammen under én fælles leder, i én fælles ledelse, med én fælles bestyrelse og ét fælles budget. 6. Den understøttende undervisning Som noget nyt indfører reformen tid til såkaldt understøttende undervisning i folkeskolen. Den understøttende undervisning foregår udover den fagdelte undervisning, og den skal supplere og støtte op om undervisningen i fagene og de obligatoriske emner. Den understøttende undervisning skal bidrage til at hæve det faglige niveau i folkeskolen. Børnene og de unge skal lære på forskellige måder, herunder gennem en højere grad af kobling mellem teori, praksis og undervisning med udgangspunkt i virkelighedsnære problemstillinger. Den understøttende undervisning skal desuden supplere og understøtte den fagdelte undervisning ved at give eleverne tid til at afprøve og træne de færdigheder og kompetencer, de tilegner sig i den fagopdelte undervisning. Derved får eleven mere tid til at indfri de faglige læringsmål ud fra egne forudsætninger. Læringsaktiviteter og opgaver i den understøttende undervisning sker ud fra Nye Fælles Mål, ligesom i den fagopdelte undervisning. Den understøttende undervisning rummer mange forskellige elementer. Det er for eksempel: Faglig fordybelse Lektiehjælp Opgaver med direkte fagrelaterede indhold Praktiske og projektorienterede forløb Anvendelsesorienterede læringsformer Træning og automatisering af færdigheder Hyppige elevsamtaler med fastsættelse af læringsmål, løbende feedback og opfølgning Motion og bevægelse i det omfang, eleverne ikke får motion og bevægelse i forbindelse med undervisningen i fagene Samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv Samarbejde med ungdomsuddannelserne og UU Samarbejde med erhvervslivet Klassens tid 11

12 Den understøttende undervisning kan således bidrage til at skabe variation i skoledagen med tid til, at alle børn og unge kan udfordres fagligt, og undervisningen kan differentieres, så den imødekommer den enkelte elev. Den understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere og pædagoger samt personale med andre kvalifikationer. Desuden vil det forpligtende samarbejde med det lokale idræts-, kultur og foreningsliv, og det gensidige forpligtende samarbejde mellem folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler betyde, at der kommer nye aktører ind i skolen, som kan varetage dele af den understøttende tid. Det er her op til skolelederen at beslutte, hvordan disse samarbejder udmøntes i praksis, under hensyntagen til skolebestyrelsens principper. Den understøttende undervisning giver derfor helt nye muligheder for at folde fagene ud med tid til fordybelse, en praktisk tilgang til emnerne, til lektier og til bevægelse, og sammen med den udvidede undervisningstid, vil der også være mere tid til faglig træning og mulighed for at arbejde mere med praktiske projekter og produkter. Den understøttende undervisning åbner således for nye lærings- og undervisningsformer, hvor medarbejderne har mulighed for i tværprofessionel samskabelse at have medindflydelse på udviklingen af kreative og innovative læringsforløb. 7. Skolens samarbejde med eksterne parter Med skolereformen skal folkeskolen i højere grad åbne sig mod omverdenen. Fra er det et vilkår, at skolen er forpligtet til at søge samarbejde med kultur- fritids- og foreningsliv og erhvervsliv m.fl.. Skolen er endvidere eksplicit forpligtet til at indgå i et gensidigt samarbejde med Musik- og Billedskolen. Det er hensigten, at skolerne udvikler fagligheden gennem inddragelse af relevante eksterne parter i skolens aktiviteter. Det er op til den enkelte skoleleder at beslutte, hvordan samarbejderne skal udmøntes i praksis. For at understøtte udviklingen igangsættes i 2014 en proces, hvor der indhentes viden og erfaring lokalt og nationalt. Områdets aktører inddrages i at udvikle tiltag, der kan gøre det lettere at etablere samarbejder på tværs af områderne i respekt for deres forskellige særkender. I Gladsaxe skal der arbejdes videre med alle de positive erfaringer, der hidtil er gjort, og med afsæt i disse skal der arbejdes på en videreudvikling og styrkelse af samarbejdet, hvilket foregår i dialog mellem forvaltningen, skolerne og de eksterne parter. Der vil f.eks. blive arbejdet med et idékatalog over samarbejder. På Skolerådsmødet blev muligheden for at indgå fælles aftaler med for eksempel foreninger og erhvervsliv drøftet. Børne- og Kulturforvaltningen vil arbejde videre med forslaget. Det er hensigten, at der over tid anvendes 1 pct. af skolernes lønbudget til samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Det er ligeledes hensigten, at 1,5 pct. af skolernes lønsum anvendes til gensidigt samarbejde med Musikog Billedskolen. 12

13 Del I Mål og indhold 8. Kvalitetsudvikling af undervisningen Reformens overordnede målsætning om at skabe et fagligt løft af folkeskolen betyder, at skoleudvikling og undervisning baseres på viden og forskningsresultater, og at indsatsen for målrettet at udvikle viden, rådgive, formidle og omsætte viden til en ændret praksis på skoler og i klasseværelserne skal styrkes. I Gladsaxe Kommune er det besluttet, at der arbejdes med udvikling af en faglig kvalitetsmodel for at sikre øget kvalitet i undervisningen samt et godt og udviklende undervisnings- og læringsmiljø, jævnfør kommunens skolepolitik. Skolernes arbejde med at styrke kvaliteten af undervisningen skal ske i fællesskab mellem skolerne, og tage udgangspunkt i forskningsresultater fra ind- og udland samt bygge videre på skolernes egne erfaringer. Det er målsætningen, at der i Gladsaxe udvikles et såkaldt fælles pædagogisk didaktisk læringsgrundlag, som bygger på systematisk anvendelse af pædagogiske og didaktiske tiltag med tydelig effekt. Grundlaget skal udvikles i to tempi. Første del omhandler konkrete elementer, der med udgangspunkt i skolereformen skal påbegyndes udviklet i løbet af foråret Den anden del omhandler udviklingen af en styrkebaseret pædagogisk praksis 1, som skal udvikles hen over en treårig periode. Første del - konkrete elementer der skal understøtte målene i skolereformen Følgende elementer er centrale i et kommende pædagogisk didaktisk læringsgrundlag: Eleverne har tydelige differentierede læringsmål. Eleverne inddrages i kontinuerlige samtaler, hvor læreren giver positiv feedback og feed forward om faglige fremskridt og potentialer samt trivsel og personlig udvikling. Dette bliver således en integreret del af skolens hverdag. Eleverne medvirker til udarbejdelsen af egen udviklingsplan (0.-6. klasse) og uddannelsesplan (7.-9. klasse). De fagprofessionelle drøfter viden og forskning med fokus på forbedrede faglige resultater og metode. 1 Styrkebaseret pædagogik omhandler italesættelse og genkendelse af børns styrker/styrkeprofiler og om at arbejde aktivt med disse i den pædagogiske dagligdag. 13

14 For alle elementerne gælder det, at der skal udvikles nogle konkrete metoder og værktøjer, der fungerer på tværs af skolerne, og som samtidig understøttes af en kulturudvikling og en forståelse af paradigmeskiftet fra undervisning til læring. Metoderne skal sikre, at der er fokus på elevernes læring. Det er en forudsætning for en succesfuld udvikling og efterfølgende implementering af det fælles læringsgrundlag, at skolerne bliver aktivt inddraget i processen. Der er tale om udviklingen af en faglig ramme, som skolernes aktiviteter skal tage afsæt i, men som samtidig skal tilpasses den lokale kultur og virkelighed på de enkelte skoler. I første omgang vil skoleledelserne blive inddraget i udviklingen af de konkrete elementer i grundlaget og den grundlæggende kulturudvikling. Efterfølgende vil lærere og pædagoger også blive inddraget. Disse drøftelser danner rammen for et samlet grundlag for Gladsaxe Kommune. Anden del styrkebaseret pædagogik Der er mange gode erfaringer med at anvende styrkebaseret pædagogik i forhold til at styrke elevernes læring. På den baggrund har Gladsaxe Kommune i samarbejde med Aarhus Universitet igangsat et Ph.d. projekt om styrkebaseret læring. Formålet er at udvikle et metodemæssigt styrkekoncept, hvor børn og lærere bevidstgøres om barnets styrker samt afprøver styrkeøvelser, hvor styrker og potentialer udforskes og anvendes i den pædagogiske dagligdag, med henblik på at optimere læringspotentialet for det enkelte barn, skabe bedre læring for børnegruppen samt bedre læringsmiljø på skolen generelt. Dermed vil styrkebaseret pædagogik blive et centralt element i Gladsaxes kvalitetsgrundlag. For at optimere videndeling og sikre fælles ejerskab er der i organiseringen sikret repræsentation fra hver skole, hvor de respektive skoler afprøver forskellige praktiske værktøjer, metoder og interventionsformer i forhold til styrkebaseret læring. 14

15 Del I Mål og indhold 9. Udskoling Udskolingen, som udgør de ældste klassetrin i folkeskolen, er afgørende for elevernes muligheder for at gennemføre en efterfølgende ungdomsuddannelse. Der er stadig en relativt stor gruppe, som har vanskeligt ved at finde den rigtige ungdomsuddannelse og gennemføre den. Reformen lægger sig op ad det nationale mål om, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst én ungdomsuddannelse. Det er derfor væsentligt, at folkeskolen giver eleverne den rette vejledning og de rette kompetencer i forhold til at vælge, og senere gennemføre den ungdomsuddannelse, de er bedst egnede til. Det er målet at skabe sammenhængende overgange mellem folkeskole og ungdomsuddannelse, samt at styrke fastholdelsesindsatsen på ungdomsuddannelserne. Samarbejdsaftaler med det almene gymnasium (STX) og erfaringer fra allerede eksisterende projekter for eksempel det tværkommunale Young Skills og frikommuneforsøget EUD danner sammen med nye fleksible valgfag og en integreret UEA 2 -undervisning afsæt for videreudviklingen af denne specialisering for at styrke faglighed, professionalisme og motivation. Mulighed for flere og nye valgfag For at imødekomme de ældste elevers forskellige interesser og forudsætninger, og øge deres motivation fremrykkes valgfag fra 8. klasse til 7. klasse, og valgfag gøres samtidig obligatorisk. Eleverne fra 7. klasse får således mulighed for at vælge de samme valgfag, som i dag kan vælges fra 8. klasse. Derudover gives der mulighed for at foretage ny klassedeling på grundlag af valget af fag, hvilket vil give kommunerne bedre mulighed for at arbejde med udskolingslinjer, herunder profillinjer og toninger af udskolingen. Ønsker en skolebestyrelse at foretage ny klassedeling på grundlag af valget af fag, skal dette søges godkendt i Børne- og Undervisningsudvalget. I Gladsaxe indgår erfaringer fra Young Skills med at tone 8. og 9. klasse i retning af en ungdomsuddannelse i arbejdet. Reformteksten betyder: At alle valgfag kan indgå i valgfagsrækken for 7. til 10. klassetrin. At valgfagsrækken kan indeholde fag fra den obligatoriske fagrække. At skolerne kan beskrive nye valgfag inden for ministeriets nyudviklede standarder for nye valgfag. Skolernes ønsker indenfor de tre emneområder skal godkendes af Børne- og Kulturdirektøren efter indstilling fra skolebestyrelsen. Styrkelse af Uddannelses- og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA) UEA-undervisningen skal have større fokus i den længere skoledag. Den unge skal udfordres i forhold til uddannelsesvalg samt gives en dybere forståelse af arbejdsmarkedet, og hvad de forskellige uddannelsesveje kan føre til. Som timeløst fag i folkeskolen kan Uddannelses- og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA) have svære og meget forskelligartede vilkår. Med en opprioritering og professionalisering af faget, vil elevernes uddannelsesvalg kunne kvalificeres yderligere. Hvis fundamentet og derigennem uddannelsesvejledningens kvalitet højnes, antages det, at flere elever vil være i stand til at vælge den rigtige ungdomsuddannelse første gang, og gennemføre den i direkte forlængelse af folkeskolen. Med de nye oplæg til reformer for folkeskolen og erhvervsuddannelserne skærpes fokus yderligere på de 30 % af en årgang, der har et særligt vejledningsbehov. Det stiller krav til, at de resterende 70 % i højere grad udfordres på deres uddannelsesvalg gennem faget Uddannelses- og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering. 2 Uddannelses- og Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering 15

16 Den enkelte skole uddanner en lærer, som får særlige kompetencer inden for uddannelsesvalg. Styrkelsen af UEA-undervisningen finansieres indenfor den enkelte skoles økonomiske ramme. Der arbejdes pt. med at etablere en ungeenhed, som har et særligt fokus på at styrke indsatsen omkring de svageste unge. Målet er, at alle unge skal have en uddannelse så de kan blive selvforsørgende. Det planlægges yderligere, at opkvalificere lærere og skoleledelser gennem løbende kursusvirksomhed. Mulighed for oprettelse af eliteklasser i idræt og talentklasser i musik For at nå målet om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, skal skolen udfordre og udvikle alle elever, også de elever, der har et særligt sportsligt talent. I Gladsaxe har skolerne mulighed for at etablere samarbejde med Sportscollege Gladsaxe. Det er således allerede i dag muligt for den enkelte skole at give elever mulighed for at kombinere skole og idrætsdeltagelse. Børne- og Undervisningsudvalget tager stilling til eventuelle kommende ansøgninger om oprettelse af eliteklasse på baggrund af konkret vurdering. Det er muligt at ansøge Undervisningsministeriet om at få godkendt forsøg med at oprette særlige talentklasser i musik. Elever med særlig motivation, anlæg og interesse inden for det musiske område kan videreudvikle sig sammen med andre unge med samme forudsætninger, og der er mulighed for at udnytte elevernes høje motivation i forhold til musik i et tæt samarbejde mellem de boglige og praktisk-musiske fag. Skolerne har mulighed for at indgå samarbejde med Gladsaxe Musik- og Billedskole, også om talentudvikling inden for musik. Børne- og Undervisningsudvalget tager stilling til eventuelle kommende ansøgninger om oprettelse af talentklasser i musik på baggrund af konkret vurdering. Samarbejde mellem GXU (ungdomsskole-delen) og folkeskoler GXU (ungdomsskoledelen) indgår i samarbejder med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af såvel ungdomsskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner. Mål og rammer for samarbejdet skal indgå i byrådets plan for kommunens ungdomsskolevirksomhed, som er en del af Ungdomsskolepolitikken. I foråret 2014 iværksættes en proces med henblik på at fastlægge mål og rammer for samarbejdet mellem GXU (ungdomsskoledelen) og folkeskoler for at styrke faglighed, valgfrihed og fleksibilitet. 16

17 Del I Mål og indhold Udgangspunktet for strategien er skolereformen, Skolepolitik og det tværkommunale it-samarbejde, og kobles til hele 0 til 18 års området. I investeringsplanen indgår udgifter til software, hardware og kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling skal både omhandle anvendelse af digitale værktøjer og udvikling af den pædagogiske praksis. 11. Inklusion 10. Digitalisering Skolereformen betyder et øget fokus på digital understøttelse af elevernes læring, elevplaner samt en øget brug af digitale hjælpemidler, som kommunikations og samarbejdsredskab mellem elev, lærere og forældre. Som led i reformen og den fælles offentlige digitaliseringsstrategi udvikles en fælles brugerportal på hele 0-18 års området, som blandt andet bliver Skoleintras afløser, og som forventes at blive taget i brug ved skolestart Den hidtil kendte elevplan digitaliseres og erstattes af elevens udviklingsog uddannelsesplan. I 2014 udarbejder Børne- og Kulturforvaltningen i samarbejde med digitaliseringsafdelingen og skolerne et oplæg til en strategi og investeringsplan for digitalisering på folkeskoleområdet i Gladsaxe Kommune. Strategien skal understøtte målet om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. De digitale værktøjer skal herved understøtte elevernes trivsel, læringsmål og læringsprocesser. Reformen har fortsat fokus på inklusionsindsatsen i folkeskolen, men lægger ikke op til væsentlige forandringer på området. Målet er fortsat en maksimal eksklusion på 4 % af eleverne og en øget kvalitet i arbejdet med alle børn i skolen. Således lægger målsætningen på inklusionsområdet sig i forlængelse af reformens overordnede målsætning om at reducere betydningen af den sociale arv, og om at alle skal udfolde deres potentiale i højere grad. Samtidig er der et fortsat fokus på inklusion af børn og unge med særlige behov, som skal have en mere sammenhængende og varieret dag, når reformen er indført. Den længere og varierede dag skal bidrage til at skabe bedre rammer for, at der er plads til alle både i skolen og i fritiden, og ikke mindst i de specialiserede undervisningstilbud, som reformen også omfatter. Gladsaxe Kommune har igennem flere år arbejdet med og er nået rigtig langt med at skabe en inkluderende kultur og inkluderende fællesskaber i både dagtilbud, skole og fritid. Indsatsen er implementeret ud fra en grundlæggende tanke om, at alle børn og unge har ret til at være en del af et fællesskab, hvori de udvikler sig og trives, socialt, personligt og fagligt. Det fremadrettede arbejde med at skabe inkluderende fællesskaber i Gladsaxe vil i stor udstrækning fortsætte ad det samme spor. 17

18 I løbet af 2014 vurderes inklusionsindsatsen i forhold til reformens intentioner på området, herunder hvilke muligheder og eventuelle udfordringer, som en forlænget og mere fleksibel skoledage medfører, samt betydningen af paradigmeskiftet fra undervisning til læring i forhold til den samlede inklusionsindsats. Denne proces forventes iværksat i sammenhæng med en revidering af den sammenhængende børnepolitik i løbet af foråret Kompetenceudvikling Reformen rummer også et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere og kompetenceudvikling skal derfor omhandle alle pædagogiske medarbejdere på skolerne. Det er afgørende, at lærere og pædagoger har et højt fagligt niveau, og at skolelederne har stærke faglige- og generelle ledelseskompetencer. Der gennemføres derfor initiativer, der skal sikre, at 18

19 Del I Mål og indhold både lærerne, pædagogerne og skolelederne har de bedste forudsætninger og kompetencer for undervisningen og ledelse af folkeskolen. Lærerne skal have undervisningskompetence svarende til linjefag i de fag, de underviser i. Lærere, som har en faglig fordybelse i faget, vil sikre, at eleverne møder en undervisning af endnu højere faglig og pædagogisk kvalitet. Der skal arbejdes med at gøre læringen synlig for eleven, forældre og de fagprofessionelle medarbejdere. Det er væsentligt, at de fagprofessionelle medarbejdere kender deres virkning og betydning for og i læringsforløbene. Derfor skal kompetenceudviklingen som udgangspunkt, foregå så tæt på praksis som muligt. Kompetenceudviklingsindsatsen skal målrettes og fokuseres på de områder, hvor der er størst sammenhæng med folkeskolens mål og behov. Kompetenceudviklingsindsatsen skal derfor både understøtte målsætningen om fuld kompetencedækning i folkeskolens fag i 2020, og anvendes til understøttelse af øvrige prioriterede områder og målsætninger i skolereformen, eksempelvis anvendelse af it i undervisningen, klasseledelse, inklusion, dansk og matematik med videre. Efteruddannelsesindsatsen skal organiseres både som efteruddannelse i regi af udbydere til videregående uddannelser, herunder professionshøjskoler, og som aktionslæring og kollegial sparring på skolerne. Gladsaxe Kommune samarbejder med forvaltningerne i Gentofte, Rudersdal og Lyngby- Taarbæk kommuner (4-K-samarbejdet). De fire kommuner har aftalt en fælles kompetenceudviklingsstrategi, der tager udgangspunkt i potentielle stordriftsfordele eller fordele ved videndeling. 13. Elev- og forældreinddragelse Øget elevinddragelse Med reformen følger et øget fokus på elevinddragelse og elevdemokrati. Elevrådet og elevernes deltagelse i skolebestyrelsen, er det formelle sted for elevernes medindflydelse. Det er en forudsætning for et godt skolemiljø, at eleverne bliver inddraget i skolens virke, herunder særligt i arbejdet med den obligatoriske undersøgelse af skolens undervisningsmiljø. Målet er at gøre den enkelte elev til medproducent i egen og fællesskabets læring og udvikling. Det betyder for eksempel, at eleverne skal have medindflydelse på indholdet i og formen af den sammenhængende dag. Skolerne er opmærksomme på, at læring mellem elever hvor elever er positive rollemodeller for andre elever, giver et forøget udbytte af læringen hos begge elever. Det skal tillige undersøges, hvilke muligheder en øget brug af digitale læremidler åbner for i forhold til at involvere, motivere og skabe medinddragelse hos alle børn og unge. Alle elever skal være med i skabelsen af egen udviklings-/uddannelsesplan, og der skal i samarbejde med eleven ske en individuel løbende systematisk opfølgning og evaluering med positiv feedback til den enkelte elev. Forældre Forældrene er en ressource som bidrager til skolens virke. Det er derfor altafgørende at sikre forældreinddragelse, så forældrene bliver aktive medspillere i børnenes læringsforløb, og i at skabe et godt læringsmiljø i klassen. Som noget nyt skal skolebestyrelserne fremover fastsætte principper for skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet, for eksempel vedrørende skolens forventninger i forhold til forældrenes deltagelse i forældremøde, skolehjemsamtaler og faglige eller sociale aktiviteter på skolen. 19

20 20

21 Del II Struktur og rammer 21

22 14. Ændringer i skolepolitikken I skolepolitikken for perioden , beskrives skolevæsenets læringssyn og værdigrundlag, ligesom der arbejdes med fire temaer, som er faglighed, alsidighed, fællesskab samt læring, metode og evaluering. Skolepolitikken beskriver ligeledes fire udviklingstemaer, hvoraf skolerne som udgangspunkt arbejder med to af disse indenfor en fireårig periode. Det foreslås, at skolernes kommende udviklingstema bliver skolereformen. Beskrivelsen af skolereformens rammer (Del I, kapitel 2 Skolereformens rammer i Gladsaxe, side 4) samt det kommende evalueringsdesign for reformen af folkeskolen, indgår som et supplement til skolepolitikken. Der foretages derfor ingen ændringer, før revisionen af skolepolitikken finder sted i Ændringer i den sammenhængende børnepolitik Den sammenhængende børnepolitik for perioden , er formuleret som et overordnet værdigrundlag, med tilhørende retningslinjer. Skolereformen er tydeligere og mere resultatorienteret. I den sammenhængende børnepolitik bør der foretages en række ændringer. Eksempelvis forholder man sig ikke til konsekvenserne af paradigmeskiftet, fra undervisning til læring, for de børn og unge, som skal inkluderes i skolernes generelle undervisning. Der bør ligeledes foretages ændringer i forhold til målet om at mindske betydning af social baggrund i forhold til faglige resultater. 16. Ændringer i styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Gladsaxe Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Gladsaxe Styrelsesvedtægten for folkeskolerne i Gladsaxe og bilagene til styrelsesvedtægten er revideret som følge af skolereformen, jf. Børne- og Undervisningsudvalgets dagsorden , punkt 14. Vedtægten er for eksempel revideret med følgende: - Sammensætningen af skolebestyrelserne. - Opdatering af bilagene med indføjelse af beslutninger om folkeskolen fra sidste udgave af bilagene til styrelsesvedtægten i Samarbejde mellem musik- og billedskole, ungdomsskole, skoler, forenings- og erhvervsliv. - Beskrivelse af sammenhængen mellem undervisning, SFO og skoleklub. - Beslutningen om aflevering af elevplaner en gang årligt. (Se bilag 1-4.) - Læseplaner. - Skolebiblioteksordning og GPV. - It-plan. - Sundhed. Skolebestyrelsens sammensætning Jf. folkeskolelovens 42, hvoraf det fremgår, at ved hver skole oprettes en forældrebestyrelse, der består af fem eller syv repræsentanter for forældre valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen ( ). På denne baggrund revideres den sammenhængende børnepolitik som følge af skolereformen, hvilket vil ske i forbindelse med at politikken evalueres i foråret

23 Del II Struktur og rammer 17. Nye fag som konsekvens af skolereformen Med skolereformen er der besluttet en gennemgribende forandring af den nuværende timefordelingsplan, inklusiv flere obligatoriske timer, udvidelse af fag over flere årgange, ændring og sammenlægning af fag samt indførelse af idræt som prøvefag. Af forslaget til ændring af folkeskoleloven, som følge af skolereformen, fremgår det, at der fremover kan tildeles to pladser i skolebestyrelsen til repræsentanter for det lokale erhvervsliv, lokale ungdomsinstitutioner eller lokale foreninger (forslaget til 42, stk. 2). Det fremgår ligeledes, at det er Kommunalbestyrelsen der træffer beslutning herom, jf. Børne- og Undervisningsudvalgets dagsorden , punkt 15. Elevplanen Elevplanens indhold og funktion vil blive ændret væsentligt. Elevplanen erstattes af elevens udviklingsplan i klasse og af elevens uddannelsesplan i klasse. Udviklings-/uddannelsesplanen skal være et dynamisk redskab som anvendes i den ugentlige tilbagemelding til eleverne og som opdateres og udvikles løbende. Eleverne skriver selv en stor del af indholdet i planen. Jf. bilag 1-4, hvoraf det fremgår, at Børne- og Undervisningsudvalget har besluttet, at elevplanerne udfærdiges og udleveres normalt senest 1. november. Denne beslutning vil fra skolereformens igangsættelse i august 2014 være uaktuel, fordi arbejdet med elevplanen starter i forbindelse med skolestart og forløber hen over hele året i en dynamisk proces. Understøttende undervisning Ud over den fagdelte undervisning skal eleverne deltage i understøttende undervisning. Inden for den samlede skoledag skal det sikres: At alle elever har idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter om dagen i gennemsnit. At eleverne får mulighed for pauser, herunder spisepause. At eleverne tilbydes faglig træning/lektiehjælp. Tilbuddet skal placeres om eftermiddagen i ydertimerne frem til næste folketingsvalg. I tabellen, vedlagt som bilag 3-5, er vist hvor mange timer, der skal tilbydes på de enkelte klassetrin, fordelt på fagdelt- og understøttende undervisning. Det er indtil næste folketingsvalg frivilligt for den enkelte elev at modtage faglig træning/lektiehjælp, men skolen skal tilbyde det. Byrådet kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen, og efter ansøgning fra skolens leder, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i op til et skoleår, med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Fraviges bestemmelserne om en mindste varighed af undervisningstiden, skal der tilbydes eleverne plads i skolens skolefritidsordning. 23

24 18. Nye rammer som konsekvens af skolereformen 10. klasse 10. klasse er ikke omfattet af skolereformen. I dag har 10. klasse færre timer end 9. klasse og med reformen øges forskellen mellem det timeantal, der tilbydes i henholdsvis 9. og 10. klasse. Det er intentionen, at flere unge skal gå fra 9. klasse og direkte videre i en ungdomsuddannelse. På den baggrund er det valgt, at fastholde timetallet i 10. klasse. GXU beholder gevinsten ved, at 10. klasselærerne underviser mere. På denne baggrund skal skolen sikre samarbejdet med ungdomsklubberne for at skabe gode relationer til de unge og dermed lette overgangen til klub. GXU indgår en forpligtende samarbejdsaftale med UK Gladsaxe. Første fremmedsprog fra 1. klasse Engelsk indføres fremover fra 1. klasse. Undervisningsministeriet anbefaler, at der ikke er en overgangsordning med indførelsen, men at engelsk indføres på både 1. og 2. klassetrin fra august Andet fremmedsprog fra 5. klasse Tysk og fransk er i dag tilbudsfag fra 7. klasse. Fremover er andet fremmedsprog et obligatorisk fag og hver skole skal tilbyde tysk og kan tilbyde fransk fra 5. klasse. Med indførelsen af andet fremmedsprog fra 5. klasse, bør det overvejes, på hvilke vilkår fransk kan tilbydes på den enkelte skole, og hvis vilkårene ikke kan opfyldes, hvordan et alternativt tilbud kan være. Undervisningsministeriet anbefaler, at der ikke er en overgangsordning med indførelsen, men at andet fremmedsprog indføres på både 5. og 6. klassetrin fra august Kvalitetsrapporten Undervisningsministeriet vil komme med ændringer til kravene til Kvalitetsrapportens indhold. Gladsaxe Kommune afventer Undervisningsministeriets udspil til forenkling af kvalitetsrapporten. Pædagogisk råd Dannelse af pædagogisk råd gøres frivilligt for kommunerne. Kommunerne har mulighed for at begrænse eller helt afskaffe tid til mødevirksomheden og forberedelsen af det pædagogiske råd. Kommunerne får hermed frihed til selv at vurdere hvilke samarbejdsformer, der giver det største pædagogiske og faglige udbytte. Børneog Kulturforvaltningen anbefaler, at pædagogisk råd nedlægges. Skolelederen er forpligtet til at sikre et bredt samarbejde med medarbejderne. Dette skal fremover ske i MED samt i lokalt forankrede samarbejdsorganer på skolerne. MED-strukturen skal styrkes som det centrale organ, hvorigennem det formelle samarbejde 24

25 Del II Struktur og rammer mellem medarbejdere og ledelse foregår. Dertil kommer, at ledelsen på den enkelte skole forpligtes på at skabe rum for og prioritere dialogen med medarbejderne om den pædagogiske praksis, fulgt op af pædagogisk handling. Ledelsen skal således skabe rammer, der motiverer til at udvikle nye arbejdsgange og innovative løsninger, som gør medarbejdere mere engagerede, og gør en positiv forskel for børn og unge. Der skal arbejdes med at fremme en fagprofessionel kultur og professionelle læringsfællesskaber, hvor der er fokus på løbende at udvikle kvaliteten i de forskellige opgaver. Ledelsen skal understøtte, at forskellige faglige vinkler, kompetencer og erfaringer sættes aktivt i spil i et helhedsperspektiv. Ledelsen skaber et sammenhængende læringsmiljø der bygger på tillid blandt andet til at medarbejderne kan og vil tage medansvar for den samlede organisations udvikling og ressourceanvendelse. Mobilisering af medarbejderne til medledelse og faglig udvikling er en opgave såvel for lederen som for den enkelte medarbejder. Skolebibliotekerne Af skolereformen fremgår det, at kravet om, at det udelukkende er lærere på skolen, der kan varetage skolebibliotekets funktioner, bortfalder. Det betyder i praksis, at skolebibliotekets funktioner kan varetages af andre faggrupper. Det er forvaltningens holdning, at skolerne skal prioritere de nye muligheder i planlægningen af det kommende skoleår. Skoleåret 14a Skoleåret begynder den 1. august. Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første skoledag efter skoleårets begyndelse. Gladsaxe Byråd skal beslutte første skoledag efter sommerferien og antallet af skoledage. Første skoledag placeres seks hele uger efter skolesommerferiens begyndelse. Antallet af skoledage er 200 dage per år. Skolebestyrelsen I aftalen om skolereformen ændres der på en række regler i forhold til skolebestyrelsesvalg og skolebestyrelsens sammensætning. Ændringer i forhold til skolebestyrelsens sammensætning er beskrevet under punkt 16. Nye fokuspunkter i styring og evaluering Der vil blive udarbejdet en kvalitetsstyringsmodel, der blandt andet har skolernes kvalitetsrapporter og ledernes kontraktsamtaler som omdrejningspunkter. Dette ligger også i forlængelse af, at Undervisningsministreret vil udvikle kvalitetsrapporter 2.0 som en del af skolereformen. Børne- og Kulturforvaltningen skal afdække, hvorledes forvaltningen fremadrettet kan understøtte skolerne i udviklingen af elevernes læring og trivsel, samt hvordan der skal opsamles og evalueres på elevernes progression. Klubtilbud til børn i privatskoler Privatskolerne har ikke etableret skoleklubber, og derfor er der privatskolebørn i Gladsaxes skoleklubber. I november 2013 var 12 % af børnene i skoleklubberne privatskolebørn. På grund af den længere skoledag starter det nye skoleklub-tilbud fremover klokken 14.30, se bilag 1-2. Privatskolerne må i deres tilrettelæggelse af det kommende skoleår tage højde for dette. Privatskolerne modtager en økonomisk kompensation, der svarer til den, folkeskolerne får. Kommunernes forpligtelse til at stille skoleklubtilbud til rådighed er indarbejdet i lovforslag om ændring af dagtilbudslovens 4, hvoraf det fremgår, at Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for det nødvendige antal pladser i fritids- og klubtilbud med videre anses for opfyldt, når pladserne stilles til rådighed i det tidsrum, hvor kommunernes elever i folkeskolen har behov herfor. 25

26 26

27 Del III Økonomiske forudsætninger 27

28 19. Økonomi drift og anlæg Anlæg Der er i aftaleteksten til skolereformen lagt op til, at lærerne skal tilbringe mere tid sammen med eleverne end i dag. Samtidig beskriver lov 409, omkring lærernes arbejdstid, at arbejdstiden, som udgangspunkt, lægges på arbejdspladsen. Der igangsættes derfor et arbejde, der skal vurdere mulighederne for arbejdspladser på skolerne for skolens personale. Der igangsættes endvidere et arbejde med at udarbejde forslag til anvendelse af skolens- og skoleklubbernes lokaler gennem hele den sammenhængende dag. Drift Reformen med undtagelse af elementerne vedrørende faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i skoletiden træder i kraft fra skoleåret 2014/2015. Efter næste folketingsvalg træder også disse elementer i kraft. Reformen fastlægger et minimumstimetal for den gennemsnitlige skoleuges længde for hvert klassetrin. Kommunerne skal fra skoleårets start i august 2014 implementere reformen, herunder det forudsatte ugentlige timetal på: 30 timer fra bh. kl klasse 33 timer fra klasse 35 timer fra klasse En afgørende forudsætning for finansieringen af reformen er, at der sker en omprioritering af lærernes arbejdstid i retning af mere tid sammen med eleverne. Det indgår som en forudsætning i økonomiaftalen, at lærernes arbejdstid omprioriteres således, at lærerne inden for den almindelige arbejdstid i gennemsnit underviser svarende til cirka to klokketimer mere i fagopdelt undervisning om ugen. Forudsætningen skal ses i sammenhæng med ophævelse af de hidtidige arbejdstidsregler, hvilket indebærer, at der ikke længere indgår aftalebestemte timenormer, og det derfor er muligt at anvende lærerens arbejdstid mere fleksibelt. På pædagogområdet har BUPL og Kommunernes Landsforening indgået forlig om ændring af arbejdstidsreglerne for skolepædagoger, der muliggør en mere fleksibel og effektiv anvendelse af arbejdstiden i forhold til pædagogernes arbejdsopgaver. Den længere skoledag vil betyde, at eleverne i indskolingen vil tilbringe kortere tid i SFO, og at eleverne på mellemtrinet vil bruge mindre tid i klub. Dermed vil der frigøres ressourcer i disse tilbud, der kan anvendes i den nye skoledag med flere undervisningstimer og understøttende undervisning Nedenstående tabel beskriver de økonomiske omprioriteringer i forslaget til implementering af skolereformen i Gladsaxe Kommune. 28

29 Del III Økonomiske forudsætninger Tabel 1. Omprioriteringer i forbindelse med forslag til folkeskolereform i Gladsaxe Kommune I mio. kr Udgifter til skolereformen Flere fagopdelte undervisningstimer i bh. 10. kl. 3,8 9,3 9,3 9,3 Indførelse af understøttende undervisning bh. kl. -9 kl. 15,5 37,1 37,1 37,1 Flere voksne i skoletiden 7,4 17,7 17,7 17,7 Nedsættelse af forældrebetaling og lovpligtigt søskendetilskud 4,4 10,8 10,8 10,8 Forøgelse af andelen af uddannede pæd. i skoleklub og UK 0,0 0,0 0,5 0,8 Udgifter ved indfasning af ny ledelsesstruktur 0,2 0,4 0,4 0,4 Forlængelse af åbningstid i UK-Gladsaxe (overgangsordning) 1,2 2,9 1,7 0,0 Ungeområdet, udvikling og koordinering 1,3 0,7 0,7 0,7 Indførelse af skolereform i specialgrupperne 0,2 0,6 0,6 0,6 Forøgelse af tilskuddet til frie grundskoler, ,3 0,5 0,5 0,3 Ekstrabevilling, jf. dagsordentekst 1,2 2,9 2,9 2,9 Udgift i alt 35,4 82,8 82,2 80,6 Finansiering Omprioritering af læreres, pædagogers og børnehaveklasse-lederes arbejdstid -12,1-29,1-29,1-29,1 Reduktion af åbningstid i SFO og skoleklub -7,1-16,9-16,9-16,9 DUT-kompensation og særligt tilskud -3,5-5,9-4,8-4,8 Nuværende omfang af skolepædagogtimer i skoletiden -10,5-25,1-25,1-25,1 Profiltimer, Grønnemose og Skovbrynet skoler -1,3-3,2-3,2-3,2 Afvikling af nedsættelse af skoletid på grund af alder 0,0 0,0-0,2-0,8 Finansiering i alt -34,5-80,2-79,3-79,9 Fra BUUs ramme i ,2 Balance 0,3-2,6-2,9-0,7 Tabellens elementer uddybes i nedenstående. Flere fagopdelte undervisningstimer i børnehaveklasse 10. klasse Med den længere og varierede skoledag indføres flere undervisningstimer til den fagopdelte undervisning. For Gladsaxe Kommunes folkeskoler er der udarbejdet forslag til en timefordelingsplan (se bilag 1-7), der afspejler flere obligatoriske timer, udvidelse af fag over flere årgange, ændring og sammenlægning af fag samt indførelse af idræt som prøvefag. Skolereformens krav om flere fagopdelte timer omfatter ikke børnehaveklassen og 10. klasse. Skoledagens længde skal dog for børnehaveklassen, som for 1. til 3. klasse, være 30 timer ugentlig svarende til timer årligt. Det er i beregningerne forudsat, at den faglige undervisning i børnehaveklassen øges med 30 timer fra det nuværende timetal på 750 årlige timer til 780 årlige timer. Det betyder, at den understøttende undervisning i børnehaveklassen vil udgøre 420 årlige timer. 29

30 10. klasse har fortsat, i henhold til folkeskoleloven, et obligatorisk timetal på 840 årlige timer. Der er tale om et antal obligatoriske fag (dansk, matematik og engelsk), temalinjefag og valgfag (tysk og fysik). Timetallet for fagopdelt undervisning på 10. klasse i Gladsaxe er højere end det obligatoriske timetal og er på 930 timer årligt pr. klasse. GXU beholder gevinsten ved at 10. klasselærerne underviser mere. På denne baggrund skal skolen sikre samarbejdet med ungdomsklubberne for at skabe gode relationer til de unge og dermed lette overgangen til klub. GXU indgår en forpligtende samarbejdsaftale med UK Gladsaxe. Den samlede udgift til flere fagopdelte timer i folkeskolens almenklasser er 9,3 mio. kr. årligt. Understøttende undervisning Den understøttende undervisning skal bidrage til at fremme elevernes læring og trivsel, og gøre skoledagen mere spændende og afvekslende. Den understøttende undervisning skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning i den øvrige del af skoledagen, herunder også elevernes alsidige udvikling. Den understøttende undervisning kan både varetages af lærere og andre medarbejdere med relevante kompetencer, herunder pædagoger. I beregningerne er forudsat, at den understøttende undervisning i klasse varetages af pædagoger i 65 pct. af tiden og lærere i 35 pct. af tiden. I klasse varetages den understøttende undervisning af pædagoger i 50 pct. af tiden og lærere i 50 pct. af tiden, og i børnehaveklassen af pædagoger i 85 pct. af tiden og af børnehaveklasseledere i 15 pct. af tiden. Både lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger forudsættes at undervise i et omfang, som svarer til et gennemsnit på timer årlig, hvis de alene underviste i understøttende undervisning. Dette er i overensstemmelse med de beregningsforudsætninger, der ligger til grund for Kommunernes Landsforenings (KL s) økonomiske beregninger af skolereformen. Udgiften til den samlede understøttende undervisning vil under disse forudsætninger være 37,1 mio. kr. på årsbasis. Flere voksne i skoledagen For at støtte op om intentionerne i reformen er der afsat midler således, at der kan være en ekstra voksen i dele af undervisningen. Disse ressourcer er ud over den understøttende undervisning. Børnehaveklassen I den nuværende budgetforudsætning for en børnehaveklasse er der afsat midler til én børnehaveklasseleder samt 450 årlige skolepædagogtimer og 150 årlige lærertimer. For at styrke den fagopdelte undervisning ændres budgetforudsætningen til én børnehaveklasseleder samt 450 årlige lærertimer. Indskoling og mellemtrin Der er i nuværende budgetmodel for skoleområdet disponeret med pædagoger i 160 årlige timer pr. klasse på klassetrin. For at sikre flere voksne i både indskoling og mellemtrin ændres budgetforudsætningen til 135 årlige timer pr. klasse på klassetrin varetaget af pædagoger. Udskolingen For at understøtte overgangen fra skole til ungdomsklub, og sikre, at pædagoger fra ungdomsklubben kan skabe relationer til de unge i udskolingen, er der i beregningerne forudsat midler til pædagoger i klasse ud over den understøttende undervisning. Der er budgetteret med seks timer pr. skole pr. dag i udskolingen, hvilket svarer til 152 årlige timer pr. klasse på klassetrin. Den samlede udgift til flere voksne i skoledagen udgør 17,7 mio. kr. på årsbasis. 30

31 Del III Økonomiske forudsætninger Nedsættelse af forældrebetaling Nuværende forældrebetaling er kr. pr. måned for SFO, 415 kr. pr. måned for fritidsklub og 130 kr. pr. måned for ungdomsklub. Alle takster er for Fritidsklubber drives i dag i henhold til dagtilbudsloven. Det foreslås, at fritidstilbuddet for klassetrin fremadrettet drives i henhold til folkeskoleloven og benævnes skoleklub. Taksterne for forældrebetaling foreslås nedsat således, at de nye takster bliver kr. for SFO og 100 kr. for skoleklub. Dette giver et samlet fald i indtægterne fra forældrebetaling på 9,0 mio. kr. årligt, når der korrigeres for lavere udgifter til økonomisk friplads og søskendemoderation. I beregningerne er det forudsat, at skoleklubben ved Grønnemose Skole og Skovbrynet Skole fortsat er gratis for forældrene. Ud over SFO og skoleklub indgår i beregningerne, at ungdomsklubtilbuddet generelt gøres til et tilbud uden forældrebetaling. Gratis klubtilbud for ungdomsklubberne vil medføre en udgift på 1,1 mio. kr. årligt. Når fritidstilbuddet (skoleklub) for klassetrin fremadrettet drives i henhold til folkeskoleloven, vil der være en ekstraudgift til søskendetilskud. Det skyldes, at folkeskolelovens 50, stk. 2 fastsætter, at Kommunalbestyrelsen skal yde søskendetilskud til familier med mere end ét barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v. efter regler fastlagt i dagtilbudsloven. Den forventede udgift til søskendetilskud i fritidsklubben vil være på 0,7 mio. kr. årligt. Den lavere forældrebetaling indgår samlet set i økonomien med en mindreindtægt og dermed en ekstraudgift på 10,8 mio. kroner, når udgiften til indførelse af søskendetilskud for børn i skoleklub er medregnet. Forøgelse af andelen af uddannede pædagoger i skoleklub og ungdomsklub Fordelingen mellem pædagoger og uuddannede pædagoger i skoleklub (nuværende fritidsklub) og ungdomsklub er i beregningsforudsætningen 70/30. Dette svarer til den nuværende budgetforudsætning. Fra 2016 og frem afsættes der midler til forøgelse af andelen af uddannede pædagoger ved stillingsledighed. Der er afsat 0,5 mio. kr. i 2016 og 0,8 mio. kr. i Udgifter ved indfasning af ny ledelsesstruktur En præmis i implementeringen af den nye ledelsesstruktur er, at alle ledere, souschefer og afdelingsledere, som ikke fortsætter i lederstillinger i den ny struktur, bevarer deres lønindplacering som en personlig ordning. Der er afsat en pulje på 0,4 mio. kr. årligt for at imødegå denne udgift. Forlænget åbningstid på ungdomsklubområdet (overgangsordning) For ungdomsklubområdet foreslås igangsat et udviklingsprojekt med det formål at beskrive en ungestrategi og udvikle en organisatorisk og indholdsmæssig ramme for de unges liv i Gladsaxe. Udviklingsprojektet tilrettelægges med henblik på implementering pr I perioden fra til vil den nuværende klubstruktur fortsætte som en overgangsordning. Åbningstiden for klubberne udvides i denne periode med tre timer dagligt således, at klubben åbner kl. 15 i forlængelse af skoledagen. Der er i beregningerne afsat 2,9 mio. kr. til den udvidede åbningstid i ét år, fordelt på 1,2 mio. kr. i 2014 og 1,7 mio. kr. i Der afsættes yderligere en tilsvarende pulje i 2015/2016, således at implementeringsperioden kan forlænges i ét år, hvis det kræver yderligere tid at implementere en ny organisatorisk ramme for ungeområdet. 31

32 Ungeområdet, udvikling og koordinering Med massiv inddragelse af de unge skal der skabes et ungemiljø i kommunen, som de unge finder attraktivt og relevant. De unge skal inddrages i innovative processer, hvor deres ønsker, behov og holdninger kan komme i spil, samtidig med at de unge opfordres og udfordres til at tænke i nye baner. De skal understøttes med viden og inspiration og være med til skabe rammerne for ungemiljøet sammen med aktørerne på området. De skal engageres på en måde, så de fra starten har indflydelse og får lyst til at indgå aktivt i udviklingen af tilbud, byliv og fremtidige ungemiljøer i kommune. I 2014 og 2015 skal der arbejdes med inddragelsesprocesser, herunder indgåelse af en samarbejdsaftale med et innovationsbureau, der har en bred erfaring med samskabelsesprocesser med unge og de aktører, der er på ungeområdet. Det tværgående samarbejde og den løbende udvikling af ungemiljøet og dets tilbud forudsætter ressourcer til dialogen med de unge, og til at drive processerne og skabe de nødvendige samarbejder og kontakter på tværs af foreningsliv, klubber, skoler og kulturinstitutioner og andre aktører på området. Der afsættes 1,3 mio. kr. i 2014 og 0,7 mio. kr. fra 2015 til udvikling og koordinering af ungeområdet, herunder videreførelse af administrative opgaver i den ny model. Derudover forudsættes det, at folkeoplysningsområdet under Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, bidrager med yderligere 0,3 mio. kr. årligt. Indførelse af skolereformen i specialgruppeordningerne Den længere skoledag implementeres i Gladsaxe Kommunes specialgruppeordninger, således at omfanget af fagopdelte undervisningstimer og understøttende undervisning svarer til klassetrinnet. Udgifterne til dette finansieres, som for almenklasserne, ved omprioritering af lærernes arbejdstid samt reduktion af åbningstiden i SFO og klub. Der vil herefter være et mindre finansieringsbehov på 0,6 mio. kr. på årsbasis for implementering af skolereformen i specialgruppeordningerne. Forøgelse af tilskuddet til de frie grundskoler Når de kommunale enhedsudgifter stiger som følge af flere timer i folkeskolen, vil tilskuddet til de frie grundskoler også automatisk stige. Regeringen har besluttet at forhøje tilskuddet allerede fra skoleåret 2014/2015. Privatskolerne får således, via det forhøjede tilskud, tilført ressourcer til at hæve antallet af timer i skoleugen for eleverne. Kommunerne er kompenseret via bloktilskuddet jf. ovenstående. For Gladsaxe Kommune svarer det til en helårseffekt på 0,5 mio. kr. Omprioritering af lærernes, pædagogernes og børnehaveklasselederes arbejdstid En afgørende forudsætning for finansiering af reformen er, at der sker en omprioritering af lærernes arbejdstid i retning af mere tid sammen med eleverne. Læreres og børnehaveklasselederes gennemsnitlige undervisningstimetal er i Gladsaxes beregninger forudsat øget med to timer om ugen, svarende til 80 årlige timer. Inden reformen var det kommunale gennemsnit i Gladsaxe Kommune 656 årlige undervisningstimer for lærere og 735 årlige undervisningstimer for børnehaveklasseledere. Med omprioritering af arbejdstiden hæves de gennemsnitlige timetal til 736 timer for lærere og 815 for børnehaveklasseledere. Lærere og børnehaveklasselederes arbejdstidsmæssige årsnorm placeres på 215 dage. 32

33 Del III Økonomiske forudsætninger For skolepædagogers timer i børnehaveklasser og i den samordnede indskoling sker der i dag en omregning af timerne, således at én klokketime afregnes med 1,7 tilsynstime. Denne omregningsfaktor er nu fjernet ved forliget om en ny arbejdstidsaftale for det pædagogiske personale. Tilrettelæggelse af pædagogernes arbejdstid er i stedet et lokalt anliggende på den enkelte skole. Der er i beregningerne forudsat en omprioritering af pædagogernes arbejdstid i børnehaveklasser og i den samordnede indskoling, således at det gennemsnitlige antal timer med børnene er årlige timer, svarende til niveauet ved varetagelse af understøttende undervisning. For inklusionspuljen på skoleområdet og puljen til fastholdelse af skolebegyndere i normalundervisningen er det forudsat, at timerne varetages af pædagoger i 15 pct. af tiden og af lærere i 85 pct. af tiden. Tidligere har der været forudsat 100 pct. lærerdækning. Det skal understreges, at tilrettelæggelsen af arbejdstiden for lærere og pædagoger sker lokalt. Skoleledelserne har med de nye arbejdstidsregler rum til at lede, til at sætte mål og rammer, og foretage prioriteringer for personalets arbejde i skole, i SFO og i skoleklub i dialog og samarbejde med de ansatte. Omprioritering af arbejdstiden bidrager med 29,1 mio. kr. Ressourcer fra SFO og skoleklub, der frigives ved kortere åbningstid Da eleverne skal have en længere skoledag, kan åbningstiden i SFO og skoleklub reduceres. Der er forudsat en reduktion på fem timer om ugen i SFO og 12,5 timer om ugen i skoleklub. Lønudgifterne reduceres forholdsmæssigt ved en reduktion i åbningstiden. I beregningerne er der tillagt 0,5 timer dagligt til forberedelse før åbning. På nuværende tidspunkt er den ugentlige åbningstid henholdsvis 24,5 timer for SFO og 30 timer for fritidsklubtilbuddet. Den ugentlige åbningstid efter reformen bliver som følge af den længere skoledag på 19,5 timer for SFO og 17,5 timer for fritidsklubtilbuddet. Ændringen i åbningstiden bidrager med 16,9 mio. kr. på årsbasis. DUT-kompensation og særligt tilskud Der er til finansiering af skolereformen modtaget statslige midler på 2,4 mio. kr. i 2014 og 4,8 mio. kr. i 2015 og frem samt et særligt tilskud i 2014 og 2015 på 1,1 mio. kr. Samlet set 3,5 mio. kr. i 2014, 5,9 mio. kr. i 2015 og 4,8 mio. kr. i 2015 og frem. Nuværende forbrug af timer, som skolepædagoger varetager i skoletiden Der er foretaget en konkret opgørelse af, i hvilket omfang pædagogerne i SFO indgår i skoletiden i indskolingen. Undersøgelsen viser, at en tredjedel af den samlede pædagogtid, der er tilknyttet SFO, bliver anvendt i skoletiden. Derfor reduceres SFO bevillingen til lønudgifter forlods med 33 procent, der overføres til finansiering af pædagoger i skolen fremadrettet. Denne ændring bidrager med 25,1 mio. kr. på årsbasis. Profiltimer, Grønnemose og Skovbrynet skoler Som en del af projektet Styrket Social Indsats har Grønnemose og Skovbrynet skoler fået midler til profiltimer. Disse midler bruges til ekstra timer i idræt på Grønnemose Skole samt understøttelse af brug af it i undervisningen på Skovbrynet Skole. Det drejer sig om 2,0 mio. kr. årligt til Grønnemose Skole og 1,2 mio. kr. årligt til Skovbrynet Skole. Den længere skoledag, herunder flere timer til idræt og bevægelse betyder, at profiltimerne kan udmøntes inden for den sammenhængende skoledag. De ekstra midler, der har været tildelt inden skolereformen tilbageføres derfor til finansiering af den samlede implementering af reformen. 33

34 Afvikling af kompensation for nedsættelse af skoletid på grund af alder Lærere har i dag, fra det skoleår hvor de fylder 60 år, ret til nedsættelse af skoletiden med 175 timer uden tilsvarende reduktion af lønnen. Som følge af L409 (Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster og aftaler for visse grupper af ansatte på det offentlige område af 26/4/2013) afskaffes retten til aldersreduktion for lærere, der 1. august 2013 endnu ikke er fyldt 57 år. Afskaffelse af aldersreduktionen bidrager ikke med finansiering i de første år. Herefter bidrager den med 0,2 mio. kr. i 2016, 0,8 mio. kr. i 2017 og støt stigende de efterfølgende år. 20. Evaluering De relevante dele af skolereformen skal evalueres efter implementeringen er igangsat med henblik på kvalitetsudvikling og videndeling. Evalueringen har til formål at: - Evaluere implementeringen og realiseringen af skolereformen - Evaluere effekten af skolereformen Set i lyset af de omfattende forandringer og forandringsprocesser, som skoleformen medfører, anbefaler Børne- og Kulturforvaltningen, at evalueringen sker i flere tempi, og med forskellige fokus og forskellige metodiske tilgange, over en 4 årig-periode Det vil dels give mulighed for en løbende opfølgning og kvalitetsudvikling, dels vil det give mulighed for, at effekterne af reformen får tid til at indfinde sig. Evalueringen skal generere viden om skolereformens realisering, erfaringerne og udviklingspunkterne i arbejdet. Videngenerering og videndelingsaspektet tildeles stor betydning i evalueringen, da skolerne vurderes at kunne profitere af at have kendskab til de øvrige skolers udvikling og erfaringer. Kulturforandringsaspektet skal ligeledes have stor vægtning. Fordelingen mellem lærere og pædagoger i den understøttende undervisning vil ligeledes blive evalueret. Medio 2014 fremlægger Børne- og Kulturforvaltningen en sag til politisk behandling om det samlede evalueringsdesign for skolereformen. 34

35 Del III Økonomiske forudsætninger 21. Samlet tidsplan Børne- og Undervisningsudvalget behandler sagen Høringsperiode Handicaprådet afholder møde om høringsmaterialet Skoleråd, Dagtilbudsråd, Klubråd og Ungeråd afholder møde om høringsmaterialet Integrationsrådet afholder møde om høringsmaterialet Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget drøfter sagen og afgiver høringssvar Medio januar Fælleselevrådet afholder møde om høringsmaterialet Børne- og Undervisningsudvalget behandler høringssvarene i ekstraordinært møde Økonomiudvalget behandler sagen Byrådet behandler sagen Implementeringsproces påbegyndes på skolerne Skolereformens realisering påbegyndes på skolerne Medarbejderne involveres via MED-systemet i Børne- og Kulturforvaltningens centrale BKF MED-udvalg. 35

36 36

37 Bilag 37

38 Bilag 3-1. De politiske rammer i Gladsaxe Grundlaget for arbejdet med skolereformen er formuleret i punkt 81, Børne- og Undervisningsudvalgets møde , Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets møde , punkt 86 samt i to beslutningsnoter, som blev vedtaget i forbindelse med budget På udvalgenes møder orienterede Børne- og Kulturforvaltningen om arbejdet med skolereformen og de første væsentlige pejlemærker/hegnspæle i arbejdet: - Fritidsklubberne integreres i skolen således, at arbejdet med børnene i skolen og i fritiden i højere grad understøtter og supplerer hinanden. Skolen driver således også fritidsklubben efter skoletid - Der arbejdes med et princip om, at der skal være pædagoger i skoledagen på alle klassetrin. Det vil sige, at pædagoger fra fritids- og ungdomsklubberne også skal deltage i skoledagen. Der er ikke taget stilling til omfanget. Der arbejdes ligeledes med involvering af anderledes kvalificerede og frivillige foreninger i skoledagen. - Der arbejdes ud fra det princip, at medarbejderne bevarer det ugentlige timetal de ansat til i dag. - Der arbejdes for et sammenhængende ungdomsliv ved at skabe et ungdomsmiljø, hvor de parter der arbejder i ungeområdet, indgår i et forpligtende samarbejde om de unge. I forbindelse med Budget vedtog budgetforligspartierne 2 beslutningsnoter vedrørende folkeskoleområdet: Beslutningsnote 2. Den 7. juni blev der med bred opbakning i Folketinget indgået en aftale om en reform af folkeskolen. Med afsæt i den aftale vil budgetforligspartierne sikre, at børn og unge i Gladsaxe Kommune lærer, så meget de kan. Fagligheden skal styrkes, ligesom børn og unge skal have en mere sammenhængende dag. Der skal arbejdes ud fra en fælles faglig kvalitetsmodel for kommunens skolevæsen for at sikre øget kvalitet i undervisningen samt et godt og udviklende undervisningsmiljø, jf. kommunens skolepolitik. Der skal arbejdes ud fra et princip om, at der skal være pædagoger tilknyttet alle klassetrin. Fritidsklubberne integreres i skolerne, således at arbejdet med børnene i skolen og i fritiden i højere grad understøtter og supplerer hinanden. Skolerne driver således også fritidsklubberne efter skoletid. Der arbejdes for et sammenhængende ungdomsliv ved at skabe et ungdomsmiljø, hvor de parter, der arbejder i ungeområdet, indgår i et forpligtende samarbejde om de unge (skoler, ungdomsklubber, foreningslivet, Musik- og Billedskolen, SSP med videre) Der forelægges høringsmateriale til politisk beslutning primo Skolereformen skal implementeres fra skoleåret 2014/2015. Budgetforligspartierne er enige om, at med de midler, der er til rådighed under Børne- og Undervisningsudvalgets budget på skoleområdet, er der tilstrækkeligt økonomisk råderum til at sikre et solidt løft af folkeskolen. Midler fra Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets område kan medgå til skabelse af et sammenhængende ungdomsmiljø. Beslutningsnote13. I 2014 udarbejdes en strategi og investeringsplan for digitalisering på folkeskoleområdet. Strategien skal understøtte målet om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. De digitale værktøjer skal herved understøtte elevernes læringsmål og læringsprocesser. Udgangspunktet for strategien er skolereformen, Skolepolitik og det tværkommunale IT samarbejde og skal ses i sammenhæng med hele 0 til 18 års området. I investeringsplanen indgår udgifter til software, hardware og kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling skal både omhandle anvendelse af digitale værktøjer og udvikling af den pædagogiske praksis. Investeringsplanen finansieres indenfor Børne- og Undervisningsudvalgets samlede ramme. 38

39 Bilag Bilag 3-2. En længere og varieret skoledag Bemærkninger Indskolingen: Mellemtrinnet: Udskolingen: Den obligatoriske skoledag med fagdelt undervisning og understøttende undervisning placeres i tidsrummet 8:00 til 14:00. Den obligatoriske skoledag med fagdelt undervisning og understøttende undervisning placeres i tidsrummet 8:00 til 14:30. Den obligatoriske skoledag med fagdelt undervisning og understøttende undervisning placeres fleksibelt i tidsrummet 8:00 til 16:00. Det betyder eksempelvis, at elever kan møde fra 8:00 til 15:00 eller fra 9:00 til 16:00. Eleverne skal have lige lange skoledage af 7 timers varighed. Skolebestyrelsen skal udarbejde principper for udskolingens mødetidspunkter. 39

40 Bilag 3-3. Den sammenhængende dag Integration af skoleklubber og skoler Et delelement i udviklingen af en sammenhængende dag for alle børn og unge er integration af skoleklubber og skoler, jf. budgetnote 2. Det betyder, at der fremadrettet vil være tale om et samlet fritidstilbud for børn fra klasse, som består af en Skolefritidsordning (SFO) for indskolingsbørn klasse, og en Skoleklub (SK) for børn fra 4.-6.klasse. Udover de mange fordele og muligheder, som integrationen vil medfører for børnene, vil også pædagogerne fra skoleklubberne samt mellemtrinlærerne opleve en forandring i forhold til funktioner, opgaver, samarbejdsflader, fysiske rammer, arbejdskultur med videre. 1 For at sikre en vellykket integration, er det er af afgørende betydning at understøtte kulturforandringer, og at arbejde på at skabe et fagligt fællesskab og en stærk samarbejdskultur, med respekt for forskellige fagligheder og kompetencer. I Gladsaxe Kommune har skolens lærere og skolepædagoger i indskolingen allerede lang erfaring med at samarbejde med hinanden om udvikling af elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer. Arbejdet med at integrere skoleklubberne i skolerne tager udgangspunkt i de mange positive erfaringer, når samarbejdet skal styrkes, og når klubpædagoger og lærere på mellemtrin fremover skal arbejde tæt sammen. For at skolen skal kunne fungere i et nyt læringsparadigme med en sammenhængende dag, hvor SFO og skoleklubben er en fuldt integreret del af skolen, skal både lærere og pædagoger referere til samme ledelse. Der skal være et ledelsesteam, som samlet har til opgave at lede skolen, og som samlet besidder de ledelsesmæssige kompetencer, der skal til for at lede de fagligheder, der er til stede. Pædagogerne i skolens ældste klasser er pædagoger, der er ansat i overgangsordningen UK-Gladsaxe, hvor dennes ledelse sammen med skolens ledelse skal samarbejde om rammerne for pædagogerne i de ældste klasser, herunder for eksempel omkring pædagogernes timeantal, arbejdstid, konkrete opgaver og funktioner i skolen. Her skal der både tages hensyn til, at pædagogerne skal være en integreret og ligeværdig del af årgangsteamene i skolen, og til at de har opgaver og funktioner, der skal varetages i UK. Pædagogerne skal have en sammenhængende arbejdstid, hvor de har mulighed for at binde opgaverne sammen, til gode for både skole og UK. For at skolen skal kunne fungere som en samlet enhed, skal der være fælles anvendelse af lokalerne. Skoleklublokalerne skal være en integreret del af skolens lokaler, og skal kunne anvendes i hele den sammenhængende dag. For at mindske udfordringen ved at arbejde på forskellige lokaliteter, skal lærere og pædagoger sikres tilhørsforhold til alle lokaler. For at lærere og pædagoger skal kunne udnytte deres samlede kompetencer, arbejder de sammen i teamstrukturen/årgangsteamene. Derved sikres der daglig samarbejde, overlevering af information, og lærere og pædagoger får optimale muligheder for at involvere hinanden og for at sparre med hinanden. Desuden øges kendskabet til hinandens fagligheder og arbejdsområder. Lærere og pædagoger skal deltage i fælles aktiviteter, for eksempel temamøder, afdelingsmøder, pædagogiske dage og festlige arrangementer. Alle lokaler på skolen skal være tilgængelige for både lærere og pædagoger. Både lærere og pædagoger skal kobles på skolernes intra, for på den måde at sikre et fælles viden- og informationsniveau, og dermed sikre, at alle har ensartet mulighed for såvel intern som ekstern kommunikation. De økonomiske og personalemæssige konsekvenser af sammenlægningen i forhold til ledelsesniveauet beskrives i bilag 7. 40

41 Bilag Bilag 3-4. Elevplaner Børne- og Undervisningsudvalget har på møde den (punkt nr. 161) vedtaget; at Børne- og Undervisningsudvalget godkender udlevering af elevplan til hver elevs forældre en gang årligt i alle fag at elevplanerne udfærdiges og udleveres normalt senest 1. november. at Børne- og Kulturforvaltningen kan dispensere fra tidsfristen. Undervisningsministeriet arbejder på en forenkling og videreudvikling af elevplanen, så den i højere grad opleves som et relevant og brugbart redskab i forhold til at understøtte systematisk løbende evaluering, opfølgning og forbedring af elevens udbytte af undervisningen. 41

42 Bilag 3-5. Understøttende undervisning Antallet af fagopdelte og understøttende timer fordelt på klassetrin (pr. uge) Klassetrin/undervisningstype Fagopdelt undervisning Understøttende undervisning lektioner timer timer klasse 26,00 19,50 10,50 4. klasse 30,00 22,50 10, klasse 31,00 23,25 9,75 7. klasse 32,00 24,00 11,00 8. klasse 32,00 24,00 11,00 9. klasse 31,00 23,25 11,75 42

43 Bilag Bilag 3-6. Ledelsesstruktur I Gladsaxe Kommune varsles et paradigmeskift og det vil sige at folkeskolen står overfor store forandringer. Paradigmeskiftet starter i ledelserne de skal gå foran i den nye måde, der skal tænkes og arbejdes på. På denne baggrund er det søgt at skabe forudsætningerne for, at ledelserne på skolerne bliver sammensat på en måde, så de bedst muligt understøtter børns og unges læring og behov for aktiviteter. Den nye ledelsesstruktur skal sikre, at skoleledelserne har den kompetenceprofil, der skal til, for at de kan løse den samlede ledelsesopgave på skolen, når skolereformen skal indføres. Forudsætninger for arbejdet med ny ledelsesstruktur I arbejdet med ny ledelsesstruktur i skolen er det forudsat, at skoleklubberne sammenlægges med og integreres i skolen. Skolelederen og den administrative leder forbliver i deres stillinger. Det betyder, at der generelt ikke foreslås udskiftning på disse poster, som følge af skolereformen. Ledelsesstrukturen i dag Ledelsesstrukturen på skolerne er besluttet i Børne- og Undervisningsudvalgets møde , punkt 89. Her fremgår det, at der på skolerne er en skoleleder, en viceskoleleder, en administrativ leder og en SFO-leder. Skoler med over 700 elever tildeles yderligere lønsum til en afdelingsleder. Skoler med over elever tildeles lønsum til yderligere to afdelingsledere. Faglig profil for skolernes ledelsesteam Den faglige ledelse skal understøtte, at alle børn bliver så dygtige, som de kan, og at de trives i et positivt læringsmiljø og bliver livsduelige børn. Ledelserne skal kunne sætte ledelseskraft og handling bag paradigmeskiftet. Ledelserne skal vise, at ledelsen har et fælles ansvar for skolens børn og medarbejdere og dermed også for at børnene opnår gode resultater. Ledelserne sætter sig selv og andre i spil - blandt andet ved at sætte retning og være i dialog om konsekvenserne for praksis og hvordan realisering finder sted. Ledelsen intervenerer i forhold til arbejdet med elevernes læring og trivsel i form af coaching og opfølgning. Ledelsen sætter en faglig dagsorden med dialog om den pædagogiske praksis fulgt op af pædagogisk handling i form af teamsamarbejde, flerfagligt samarbejde og kompetenceudvikling. Den faglige ledelse tager udgangspunkt i data, god praksis og forskningsbaseret viden. Den faglige ledelse har blandt andet som mål at skabe professionelle læringsfællesskaber og ledelsen befordrer medarbejdernes medledelse. Faglig ledelse udøves også igennem dialog med eleverne. Elevinddragelsen styrkes, så den enkelte elev bliver medproducent af egen og fællesskabets læring og udvikling samt forstår, hvordan der udvises respektfuld adfærd i klasserummet. Forslag til fremtidig ledelsesstruktur Det foreslås at ledelsesstrukturen består af en skoleleder og fire faglige ledere med særlige kompetenceområder. Én af de faglige ledere tillægges en funktion som souschef. Èn af de faglige ledere tillægges ansvaret for administration. 43

44 Figur 1. Skolernes nye ledelsesstruktur Skoleleder Eksempler på faglige lederes ansvarsområder: - Den sammenhængende dag - IT og læring - Læring i den fagdelte undervisning - Den pædagogfaglige praksis - Den understøttende Faglig leder, skoler med >1.000 børn Faglig leder, skoler med >700 Faglig Leder, administr ation Faglig leder, souschef Faglig leder Faglig leder børn Skolelederen har det overordnede ledelsesansvar for skolen og dens virksomhed, mens de faglige ledere har ansvaret for et fagområde, og ligeledes understøtter det tværgående og helhedsorienterede ledelsessyn på skolens virksomhed samt på børn, personale og forældre. Skoler med gruppeordninger bevarer den nuværende ledelsesstruktur, der er bundet op omkring denne. Skoler med over 700 elever har yderligere en afdelingsleder og skoler med over elever har yderligere to afdelingsledere. I overvejelserne om ledelsesstrukturen har indgået: - En forøgelse af ledelseskraften i skoleledelsen. - En højere grad af ligeværdighed blandt lederne med nedbrydning af niveau 3 og 4 i ledelseshierarkiet. - En prioritering af den faglige ledelse. - Repræsentation af forskellige fagligheder i ledelsen. Skolelederens råderum Skolelederen har fortsat mulighed for at udvide skoleledelsen med en eller flere faglige ledere end de fire faglige ledere, som indeholdes i budgettet. Proces Viceskoleledere, SFO ledere, afdelingsledere, klubledere og souschefer vil blive vurderet på baggrund af skoleledelsens samlede kompetenceprofil, og blive tilbudt en stilling som faglig leder, der hvor de vil gøre bedst fyldest. Alternativt tilbydes lederen et ansættelsesforhold på medarbejderniveau. Stillingsbesættelsen sker på baggrund af, hvilke personer der samlet vurderes at være mest egnede til at løse den samlede opgave i ledelsesteamet. Børne- og Kulturforvaltningen afgør, efter drøftelse med skolelederen, hvem der skal være placeret i de fremtidige skoleledelser. Faglig leder, gruppeor dning 44

45 Bilag Bilag 3-7. Timefordelingsplan for 2014 Timefordelingsplan med årsnorm i klokketimer Fag/klassetrin Samlet Dansk Engelsk Tysk/Fransk Historie Kristendom Samfundsfag Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde & Sløjd/ Håndværk & design Madkundskab Valgfag Samlet pr. år Timer pr. uge 19,5 19,5 19,5 22,5 23,25 23,25 24,0 24,0 23,25 Pligtigt minimum Note: Grøn: Faget har 30 timer flere end Undervisningsministeriets vejledende timetal Rød: faget har 30 timer færre end Undervisningsministeriets vejledende timetal Fremhævet: Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal (fag og samlet) 45

46 Bilag 3-8. Gammel timefordelingsplan Timefordelingsplan Årsnormer - klokketimer Vejledende timetal Minimumstimeta Humanistiske l Fag Dansk Engelsk Tysk/Fransk Historie Kristendomsk. Samfundsfag Beregnet total Naturfag Minimumstimetal Matematik Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Beregnet total Minimumstimeta l Praktisk/musisk e Fag årlige klokketimer Obl. tema Klassens tid Klassens tid Samlet for skolen Samlet minimumstimetal Idræt Musik Billedkunst Håndarbejde Sløjd Hjemkundskab Valgfag Beregnet total Minimumstimeta l Klassetrin: Bh.kl , 5 22,5 22,5 22, timetal, UVM Kl Basistimer pr. år Børnehaveklasse - ikke fagdelt 600 Minimumtimetal dansk ( Kl.) 900 Minimumtimetal matematik ( Kl.) 450 Minimumstimetal historie ( Kl.) 180 Samlet timetal pr år ,5 802,5 Timer pr uge "Lektioner" pr uge 17,2 5 17,81 20,06 23,0 0 23,75 26,75 802, 5 20,0 6 26, , ,8 21,7 1 21, ,75 23,25 27,7 29,0 5 28, ,00 31,00 46

47 Bilag Bilag 3-9. Et fælles afsæt for det videre arbejde med skolereformen i Gladsaxe Søborg den 10. december 2013 Kære medarbejdere Et fælles afsæt for det videre arbejde med folkeskolereformen i Gladsaxe De faglige organisationer, Gladsaxe Lærerforening, BUPL Storkøbenhavn og Skolelederforeningen, og Børne- og Kulturforvaltningen har i løbet af efteråret holdt en række fælles møder, hvor følgende væsentlige temaer i forhold til skolereformen er blevet drøftet: - Elevernes læring - Den sammenhængende dag - Udskoling og ungemiljø - Samarbejde mellem fagprofessionelle og samarbejde med eksterne aktører - Partssamarbejde om de store omstillinger i folkeskolen - Kommunikation Dialogen har været præget af en positiv og konstruktiv ånd, hvor alle har bidraget med nuancerede synspunkter i et respektfuldt samarbejde. På tværs af de faglige organisationer og Børne- og Kulturforvaltningen har der været bred enighed om de centrale elementer i reformen. Med afsæt i de konstruktive drøftelser er de faglige organisationer og Børne- og Kulturforvaltningen blevet enige om at støtte op om vedlagte oplæg, Skolereformens rammer i Gladsaxe Kommune, som beskriver den overordnede ramme for arbejdet med skolereformen i Gladsaxe. Vi mener alle, at dette repræsenterer et rigtig godt afsæt, der sikrer, at folkeskolerne i Gladsaxe får de bedst mulige rammer for at realisere reformens målsætninger. Det fremadrettede samarbejde Der vil blive planlagt yderligere fællesmøder med de faglige organisationer og Børne- og Kulturforvaltningen i det nye år. Sideløbende med den fælles dialog vil der fortsat afholdes individuelle møder med Børne- og Kulturforvaltningen og de enkelte faglige organisationer. Vi ser alle frem til et forsat godt og tæt samarbejde i forventning om, at dialogen og samarbejde også fremadrettet vil været orienteret mod at finde de bedste løsninger for folkeskolerne i Gladsaxe. Med venlig hilsen Klaus Nørskov Thomas Agerskov Michael Egelund Per Ungfelt Børne- og Kulturdirektør Formand Formand Formand Gladsaxe Kommune Gladsaxe Lærerforening BUPL Storkøbenhavn Gladsaxe Skolelederforening 47

48 Skolereformens rammer i Gladsaxe I Gladsaxe er der udarbejdet en ramme for realiseringen af skolereformen. Rammen er retningsgivende for arbejdet og skal omsættes til virkelighed på skolerne. Gladsaxes folkeskoler har høje ambitioner for elevernes læring og trivsel. Der er et godt læringsmiljø for eleverne, og udviklingen af skolen sker i tæt dialog mellem forvaltning, ledelse, medarbejdere, forældre og elever. Alle aktiviteter i skolen skal have fokus på den enkelte elevs læring og livsduelighed. Elevens faglige progression styrkes gennem løbende opfølgning, positiv feedback og resultatevaluering. Evalueringskulturen skal sikre, at eleverne når de individuelle læringsmål og derved sikres lige mulighed i uddannelse og livsduelighed. Den løbende og systematiske dialog med eleverne om deres trivsel og læring skal tage udgangspunkt i et værdi- og læringssyn, som bygger på ligeværd, fællesskab, styrker og potentialer. Børnene oplever en sammenhængende, lærerig og varieret dag, hvor undervisning, SFO og skoleklub integreres, og hvor der sikres samarbejde med det omgivende samfund, blandt andet gennem samarbejde med idræts- og foreningslivet og erhvervslivet. Dermed skal skolen understøtte, at eleverne har et sundt og aktivt fritidsliv og tilskynde til, at de på eget initiativ bliver aktive i fællesskaberne i forenings-, kultur- og erhvervslivet. Kvalitet i læringen Skolerne skal være præget af en stærk fælles pædagogisk og faglig kultur, hvor alle medarbejderes viden og kompetencer anvendes bedst muligt. På tværs af skolerne skal der udvikles et fælles pædagogisk didaktisk lærings- og værdigrundlag for arbejdet med børns udvikling i skolen, hvor det flerfaglige samarbejde, videndeling, fælles differentierede mål og evaluering er en naturlig del af hverdagen. Med udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag skal skolerne løbende udvikle egne pædagogiske og didaktiske praksisser gennem refleksion, videndeling og samarbejde, både inden for den enkelte skoles rammer, men også på tværs af skoler, såvel kommunalt som nationalt og internationalt. Relevante digitale læremidler og redskaber anvendes naturligt i læringsaktiviteter, planlægning og kommunikation. Skolerne udvikler fagligheden gennem inddragelse af relevante eksterne parter i skolens aktiviteter. Ledelse, medarbejdere og forvaltning Skoleledelsen følger op på kvaliteten og sætter rammer og retning for det pædagogiske og didaktiske arbejde i dialog med medarbejderne. Skoleledelsen skal gennem en ledelseskultur præget af tillid, motivation, innovation og faglige- og strategiske valg, skabe gode betingelser for de fagprofessionelles ansvar, engagement og medledelse, for at optimere elevernes læring og livsduelighed. Medarbejderne har en stærk faglig identitet og de nødvendige kompetencer til de opgaver, som skal løses, herunder både for at sikre elevens faglige progression og fællesskabets positive læringsmiljø. I skolen samarbejder lærere, pædagoger og andre faggrupper med udgangspunkt i den enkeltes styrker og kompetencer i et ligeværdigt samarbejde. Alle de fagprofessionelle tilegner sig løbende ny viden og bruger denne til at forbedre egen og teamets arbejde med elevernes læring og resultater. Børne- og Kulturforvaltningen skal understøtte ændringen i fokus fra undervisning til læring, i måden hvorpå skolevæsenet som helhed udvikles, styres og evalueres. Børne- og Kulturforvaltningen skal sikre grundlaget for en større grad af videndeling, samskabelse og sammenhængskraft på tværs i organisationen. På den baggrund skal det afdækkes, hvilke organisatoriske og strukturelle forandringer, der skal gennemføres i Børne- og Kulturforvaltningen for, at den understøtter målene i skolereformen bedst muligt. 48

49