Økonomiske udfordringer på familieområdet

Transkript

1 Notat Sagsnr.: G Dato: Titel: Notat om økonomiske udfordringer på familieområdet forår 2018 Sagsbehandler: Jakob Jensen Økonomiske udfordringer på familieområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hvordan ser økonomien ud? Hvad skyldes stigningen i udgifterne? Hvilke initiativer kan imødegå udfordringerne? Udvikling af en fagligt kompetent og smidig organisation Udvikling af egne tilbud Optimering af administrative processer Indledning I årets første måneder har der været et stort pres på Familieafdelingen med mange komplekse sager. I 10 tilfælde har Familieafdelingen siden nytår måttet gribe til anbringelse af børn og unge for at beskytte dem mod omsorgssvigt og forbedre deres muligheder for at opnå trivsel. Ikke to sager er ens, men der er typisk tale om børn fra hjem, hvor dagligdagen består af grov vold, massivt misbrug, kognitivt svage forældrene, psykisk sygdom, voldsomt konfliktniveau, mv. Mange af forældrene har selv været udsat for massive omsorgssvigt som børn. Alt dette betyder, at børnene udvikler bekymrende adfærd. Det viser sig bl.a. ved at børnene ikke udvikler sig alderssvarende fysisk og psykisk. De kan fx mangle sprog, isolere sig, udvikle psykiske vanskeligheder af svær grad, have meget højt skolefravær og mistrives i skolen med konsekvenser for både dem selv og klassens trivsel 1. I de fleste tilfælde er anbringelse et skridt, Familieafdelingen først griber til, når en række forebyggende tiltag har været afprøvet, fx familiebehandling, psykologtimer, praktisk pædagogisk støtte i hjemmet, mv. I 1 Udvalget for Sundhed og Forebyggelse får på aprilmødet fremlagt en anonymiseret case-samling med beskrivelse af de aktuelle sager. 1

2 enkelte tilfælde dukker der børn og unge op ud af den blå luft, hvor Familieafdelingen ikke har kendt familien, men hvor der så pludselig viser sig massive vanskeligheder. Den positive historie er, at det alt andet lige hjælper børnene at blive skærmet fra massivt omsorgssvigt. Anbragte børn har det generelt vanskeligere end andre, men i forhold til deres udgangspunkt er de bedre stillet end ved at blive boende hjemme. På den måde gør de høje udgifter til området en forskel for de udsatte børn og unge. Det ændrer dog ikke ved, at udgifterne til området er høje, og at der sker en eksplosiv stigning i disse år. I det følgende redegør dette notat for de økonomiske konsekvenserne af stigningen i antallet af anbringelser; ligesom notatet fremhæver en række forklaringer på udviklingen. Dernæst er beskrevet en række tiltag, som enten allerede er sat i gang eller vil blive sat i gang i Familieafdelingen for at forbedre indsatsen for de udsatte børn og modvirke stigningen i udgifterne. Det er tredje år i træk, at budgettet på familieområdet er udfordret. Den historiske udvikling og forklaringerne knyttet hertil er beskrevet i notatet Økonomi-notat på familieområdet forår 2017, der indgik i budgetmaterialet for ud for budget Notatet er vedlagt som bilag. 2. Hvordan ser økonomien ud? Ved forventet regnskab pr , vurderer administrationen, at der vil være en merudgift på 20 mio. kr. i forhold til budgettet. Dermed forventes de samlede udgifter til familieområdet i 2018 at blive 112,5 mio. kr. Udgifterne til anbringelser udgør heraf 81,6 mio. kr. De resterende 31 mio. kr. er udgifter til forebyggende indsatser, familiebehandling, praktisk pædagogisk støtte, mv. Merforbruget i forhold til budgettet fordeler sig med 16 mio. kr. til anbringelser og 4 mio. kr. øvrige indsatser, primært familiebehandling, kontaktpersoner og psykologiske udredninger og behandling. Hele udgiftsbudgettet til familieområdet er omfattet af servicedriftsrammen. Kommunen får dog refunderet 6,7 mio. kr. for særligt dyre enkeltsager. Disse indtægter er dog ikke en del af servicedriftsrammen. Det betyder, at alle bruttoudgifter (udgifterne før refusion) påvirker servicedriftsrammen. Udover de budgetmæssige konsekvenser kan fremhæves en række tal, der fortæller om udfordringens størrelse. Familieafdelingen modtager årligt ca underretninger om bekymringer for børns trivsel. Der udarbejdes på baggrund heraf årligt ca. 160 børnefaglige undersøgelser, der detaljeret beskriver børnenes udfordringer og behov for hjælp. Familieafdelingen har løbende ca. 650 åbne sager på børn, som har været i mistrivsel, og hvor der er iværksat en indsats. Der er pr. 10. marts 2018 anbragt 109 børn uden for hjemmet. Ved indgangen til 2016 havde Halsnæs Kommune anbragt 80 børn, så på to år er der anbragt næsten 30 flere børn. Det svarer til en stigning på 36 %. 45 børn er anbragt i plejefamilie, som både er den mindst indgribende anbringelsesform for barnet og den billigste løsning. Syv er anbragt på Ungehyblerne, som er Halsnæs Kommunes eget 2

3 opholdssted for anbragte unge. 5 er anbragt på kost- eller efterskole, men de resterende 50 er anbragt på døgninstitutioner eller socialpædagogiske opholdssteder. Der har været en stigning i antallet af tvangssager, hvor der sker anbringelse uden forældrenes samtykke. I øjeblikket er 30 anbringelser sket mod forældrenes vilje og efter afgørelse i Børn og Ungeudvalget. Det komplicerer ofte sagsforløbet, når forældrene ikke giver samtykke. Antallet af tvangsanbringelser er omkring en fordobling i forhold til de foregående år. Familieafdelingen oplever dertil, at der i flere af anbringelsessagerne er uro og mistrivsel hos de anbragte børn. Det har negative konsekvenser for børnenes udvikling og fører til dyrere anbringelser. Halsnæs Kommune har i forhold til andre kommuner forholdsvis store sociale udfordringer på familieområdet. I sommeren 2017 fik kommunen KORA til at udarbejde en undersøgelse af niveauet for anbringelser i forhold til befolkningssammensætningen. Den viste, at Halsnæs Kommune ud fra befolkningssammensætningen skulle anbringe 1,22 % af alle børn i alderen 0-18 år mod 1,10 % på landsplan. I praksis havde Halsnæs Kommune i sommeren 2017 anbragt 1,55 % af alle børn. Hvis man ser på de budgetterede udgifter ligger Halsnæs Kommune meget højt i forhold til de omkringliggende kommuner og landsgennemsnittet. Tabellen neden for viser, at Halsnæs Kommune har udgifter på 82,4 procent over landsgennemsnittet. Bortset fra Gribskov Kommune har de udvalgte kommuner i Nordsjælland budgetteret med langt lavere udgifter. 3. Hvad skyldes stigningen i udgifterne? Forklaringerne på stigningen i udgifterne er mange. I overskriftsform er forklaringerne: Et historisk efterslæb i sagsbehandlingen Et udgiftspres af mere generel karakter på tværs af kommunegrænser Et større pres end forudsagt ved budgetlægningen En række anbringelser, hvor barnet/den unge mistrives på anbringelsesstedet En tidligere opsporing af udfordringer hos spædbørn Tilflyttere fra andre kommuner En restriktiv praksis fra Ankestyrelsen I det følgende er forklaringerne beskrevet mere detaljeret. Et historisk efterslæb 3

4 Den historiske forklaring er, at Halsnæs Kommune tilbage i måtte konstatere, at familieområdet ikke var drevet på en måde, der levede op til lovgivningens krav, og hvor der i mange sager ikke blev arbejdet tilstrækkeligt professionelt med sagerne. Dette blev rettet op frem mod 2016 bl.a. gennem et tæt samarbejde med Socialministeriets task force, som hjælper kommunerne til at kvalitetssikre indsatsen. Konsekvensen har været et efterslæb, hvor en række sager har været dyre, fordi der ikke var grebet ind i tide. Dette spiller fortsat en rolle for, at en del anbringelser ikke fungerer optimalt, og børnene generelt har mange udfordringer. Et generelt udgiftspres Den aktuelle udfordring er ikke et isoleret Halsnæs fænomen, om end Halsnæs udfordringer ligger i den tunge ende. Det er naturligt i lyset af, at kommunen, som det fremgår ovenfor, er væsentligt mere udfordret ift. udsatte børn og unge end landsgennemsnittet. Administrationen har gennemført en rundspørge til 14 andre kommuner i Nordsjælland og hovedstadsområdet. Af disse oplever 1/3 et stort pres på anbringelser og forebyggelse. 1/3 oplever et stort pres på forebyggende indsatser, men er lykkedes med at holde anbringelserne i status quo. 1/3 er enten lykkes med at bevare status quo eller har opnået en mindre reduktion i antallet af anbringelser. Større pres end forudsagt ved budgetlægningen I forbindelse med budgetlægningen for 2018 gennemgik administrationen alle sager og lagde udgifter til disse sager ind i budgettet. Dertil blev der lagt en buffer ind på 5 mio. kr. til nye sager. Denne buffer viste sig at blive brugt op hen mod årsskiftet, så der ved indgangen til årsskiftet ikke var luft tilbage i budgettet. Bufferen var lagt ud fra en forudsætning om, at anbringelserne ville fordele sig jævnt hen over året og var således lagt ind med halv effekt. Det fortsatte pres på området har været større end forventet. Hidtil har antagelsen været, at stigningen i antallet af anbringelser efterhånden måtte ebbe ud i takt med, at det efterhånden er et par år siden, at genopretningen af området var gennemført. Det kan konstateres, at denne antagelse må revideres, og at Halsnæs Kommune formentlig både resten af i år og næste år fortsat vil opleve en stigning i antallet af anbragte børn. Komplicerede anbringelser Som nævnt ovenfor er der i flere anbringelsessager stor uro, fordi barnet/den unge ikke trives på anbringelsesstedet. I en del sager skyldes det bl.a. et dårligt samarbejde med forældrene særligt i de tilfælde, hvor forældrene har været imod anbringelse. Det fører ofte til yderligere udgifter til behandling og støtte. I en del sager har Familieafdelingen måttet finde nye og meget dyre anbringelsessteder, hvor der har skullet være 1-1 støtte på barnet, hvilket typisk er meget dyrt. En tæt opfølgning i anbringelsessagerne er den bedste metode til at modvirke en negativ udvikling i sagerne. En særlig problematik har der været i forhold til plejefamilier. Det er generelt vanskeligt at finde plejefamilier. Dertil kommer, at Familieafdelingen i 2017 har været i gang med en omlægning af indsatsen i plejefamilier, så anbringelser i plejefamilier i højere grad støtter barnets udvikling fx ift. skolegang. Dette har ført til, at Familieafdelingen har måttet afbryde samarbejdet med nogle plejefamilier, og Familieafdelingen har måttet anbringe nogle af disse børn andre steder. Tidligere opsporing 4

5 Den samlede stigning kan også skyldes, at Halsnæs Kommune nu lykkes med at opspore børnene tidligere. Gennemsnitsalderen for anbragte børn er således faldet fra 13 år i 2016 til 12 i Det er et svagt fald, men der er aktuelt kommet flere helt små børn ind, så det ligner en tendens. Tilflyttere fra andre kommuner Enkelte sager skyldes tilflyttere fra andre kommuner. Her er Halsnæs Kommune berettiget til mellemkommunal refusion, hvis kommunen kan godtgøre, at fraflytningskommunen har haft kendskab til børnenes mistrivsel uden at handle tilstrækkeligt på det. To af de aktuelle sager omhandler børn, hvor muligheden for mellemkommunal refusion skal forfølges. Ankestyrelsens praksis Ankestyrelsens praksis har betydning for kommunernes handlen i sagerne. Ankestyrelsen kan komme ind i en sag på to måder. De fleste tilfælde er via en klage fra en borger. Halsnæs Kommune får generelt stadfæstet de fleste afgørelser i Ankestyrelsen og i de tilfælde, hvor en forælder har anket en afgørelse om tvangsfjernelse af sit barn, har Ankestyrelsen i alle sager i 2017 stadfæstet kommunens afgørelse. Den anden måde Ankestyrelsen kan komme ind i en sag er ved, at Ankestyrelsen af egen drift tager sagen op. Det sker typisk på foranledning af en henvendelse fra en borger, der er bekymret for et barn. I seks anbringelsessager har Ankestyrelsen selv taget sagen op. Uanset hvordan Ankestyrelsen har taget sagen op, vurderer Ankestyrelsen hovedsageligt sagerne ud fra de foreliggende sagsakter og har kun i begrænset omfang samtaler med børn og/eller forældre. Aktuelt er der en ny sag med bekymring for to børn, som Ankestyrelsen har taget op af egen drift. Her er Familieafdelingen i dialog med Ankestyrelsen, fordi Familieafdelingen i længere tid har arbejdet med, hvordan moren kan støttes, så hendes børn kan blive boende hjemme bl.a. gennem arbejdet i Sammen om Ny Velfærd. Derudover har Ankestyrelsen tidligere været kritisk over for sikkerhedsplansarbejdet, som er kommunens eget team, der går ud og hjælper familierne intensivt i en periode med at aktivere netværk og ressourcer for at sikre børnene og samtidig fastholde børnene i hjemmet. Samlet set tyder intet således på, at Halsnæs Kommune anbringer børn for hurtigt eller anbringer børn, der ikke skulle være anbragt. Der er i nogle sager ligefrem et pres fra Ankestyrelsen for at anbringe børnene. 4. Hvilke initiativer kan imødegå udfordringerne? Der har også de seneste to år været budgetoverskridelser. Derfor er der allerede gjort mange ting for at modvirke udgiftsstigningen. Bl.a. arbejder Familieafdelingen efter indsatstrappen, så de mindst indgribende indsatser generelt anvendes først, alle anbringelsessager har været gennemgået for at se, om der var mulighed for bedre og billigere anbringelsesformer, ungehyblerne er etableret, egne behandlingstilbud oprettet mv. Det seneste halve år har Social Service og Familier iværksat en række yderligere initiativer, som forventes fremadrettet at få betydning for udviklingen på området. Dertil kommer en række initiativer, som kan fremrykkes affødt af de aktuelle udfordringer. 5

6 Tilgangen er at udvikle en afdeling med et højt fagligt niveau blandt medarbejderne, hvor ny viden om effektive metoder bringes i spil, og hvor der er et godt arbejdsmiljø også under vanskelige arbejdsvilkår så vi kan fastholde kvalificerede medarbejdere. Det er medarbejdernes evne til at handle og følge op på sagerne, der skal sikre, at vi hjælper børnene og familierne bedst muligt. Det er samtidig den bedste måde at sikre en økonomisk optimal indsats på. Grundlæggende er der nemlig ikke nogen modsætning mellem at hjælpe børnene bedst muligt og de økonomiske hensyn. Det, der hjælper børnene, på kort sigt, er også det billigste på lang sigt. Men det kan forudsætte en investering, der først viser sig efter nogle år. I arbejdet med initiativerne er anvendt den seneste undersøgelse af god praksis på det specialiserede børneområde fra VIVE det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd. Halsnæs Kommune anvender allerede mange af de tilgange, der anbefales i rapporten, men der er også gode muligheder for at hente inspiration på nogle punkter, bl.a. ift. forebyggende indsatser, kontraktforhandlinger, mv. Neden for er beskrevet 20 initiativer, der enten er i gang sat eller på vej til at blive det. Initiativerne falder inden for tre temaer: Udvikling af en fagligt kompetent og smidig organisation Udvikling af egne tilbud Optimering af administrative processer Initiativerne kræver samlet set tekniske omplaceringer på det samlede budget for Social Service og Familier på kr. Derudover en udvidelse af administrationsbudgettet på kr. samt en udvidelse af rammen til familiebehandling på kr. i 2018 og 1 mio. kr. i Der er en forventning om, at disse omplaceringer og investeringer i 2018 netto vil give en besparelse på 1 mio. kr., stigende til 3 mio. kr. i Dette er eksklusiv de udgifter, der er forbundet med en større satsning på den forebyggende indsats jf. punktet neden for. Økonomien i forhold til dette vil indgå i det kommende forventede regnskab og den kommende budgetproces Udvikling af en fagligt kompetent og smidig organisation Initiativerne her handler om at skabe forudsætningerne for at de rette kompetencer er til stede i hele organisationen ikke bare i Familieafdelingen, men også bredere hos interne samarbejdspartnere i andre afdelinger og hos egne virksomheder. Et fælles Social Service og Familier Udvikling af et fælles Social Service og Familier, hvor viden og kompetencer på tværs af afdelingen udnyttes bedre end tilfældet har været hidtil, hvor området også internt har været mere silo-opdelt. Det øger muligheden for at bringe de rigtige faglige kompetencer i spil i sagerne. Området arbejder samtidig med både strategisk og faglig ledelse, der har fokus på at skabe værdi for børn og familier. Processen er i gang. Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Der har været rekrutteringsudfordringer på området bl.a. fordi nyuddannede socialrådgivere kan få en højere startløn i kommuner tættere på København. Der er også forskel på startlønnen i Social 6

7 Service og Familier og i Beskæftigelse og Borgerservice, hvor startlønnen er højere. Pga. et stort pres på lønbudgettet har der ikke været forhandlet løn på området i hele Der er iværksat en forholdsvis begrænset lønforhandling primo 2018, der løfter medarbejdere, der ligger lavt ift. kolleger og ift. kompetenceniveau. Lønforhandlingen sigter samtidig på at udligne niveauforskellen i startlønnen, jf. ovenfor. Der er ikke tale om et generelt lønløft til medarbejdere, der ligger omkring gennemsnitslønnen. Der arbejdes på at skaffe et råderum til dette fremadrettet for at modvirke rekrutteringsudfordringer. Rekrutteringsudfordringen vil på sigt blive større i takt med den positive udvikling på arbejdsmarkedet. Der er iværksat en lønanalyse ift. lønniveauet i nabokommunerne. Kompetenceudvikling er et andet vigtigt redskab for at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere. Aktuelt går langt de fleste kompetenceudviklingsmidler til fælles supervision for at fastholde et højt fagligt niveau i sagerne. Der afsøges, hvordan der fremadrettet kan skabes rum til yderligere kompetenceudvikling. Bl.a. skal der fremadrettet være mere fokus på medarbejdernes sagsledelseskompetencer for at fremme fremdriften i sagerne. Udvikling af anbringelsesområdet Der er etableret et særligt anbringelsesteam, hvor familieplejekonsulenter (der støtter plejefamilier og anbringelsessteder) og sagsbehandlerne arbejder tæt sammen om at sikre det rigtige match i anbringelserne og tæt opfølgning. Der er pr. 1. januar udpeget en fagspecialist til at styrke feltet. Funktionen skal samtidig aflaste lederne i familieafdelingen, så der bliver bedre tid til den faglige ledelse, der har stor betydning for udviklingen i sagerne. Teamet er udfordret af et stort antal sager og meget uro i sagerne jf. oven for. Der er behov for at tilføre en ekstra ressource til teamet, så der bliver fulgt tæt op på sagerne. Der flyttes kr. internt på Social Service og Familiers budget fra Ungehyblerne til administrationsbudgettet for at styrke sagsbehandlingen. Fokus på hjemgivelser og mindre indgribende indsatser Anbringelserne screenes med henblik på at udvælge sager, hvor en hjemgivelse til forældrene er en mulighed inden for et år. I hver sag udarbejdes en plan for, hvordan forældrenes forældreevne kan styrkes gennem behandling, rådgivning og et stærkere brug af forældrenes netværk, så det er realistisk, at børnene kan hjemgives. Sikkerhedsplanteamet og Sammen om Ny Velfærd indgår som aktiver i indsatsen sammen med sagsbehandleren. Det overvejes om sagsbehandlingen i disse sager skal placeres hos en særlig hjemgivelseskonsulent. På samme måde overvejes ved nye anbringelser, hvilket perspektiv der kan være i en mere aktiv indsats fra bl.a. sikkerhedsplansteamet i tiden efter anbringelsen, så der sker en forstærket indsats for at arbejde på en hurtig hjemgivelse. I dag får forældrene tilbudt en støtteperson, men der bliver ikke arbejdet aktivt på en hurtig hjemgivelse. På samme måde udvælges sager, hvor der er potentiale i at anbringelsen bliver mindre omkostningstung ved at flytte fra institutionsanbringelse til anbringelse i plejefamilie. Der gennemføres en teknisk korrektion på budgettet, så der flyttes kr. fra foranstaltninger til administration. Derudover tilføres administrationsbudgettet yderligere kr., så der samlet set er to årsværk, der arbejder med hjemgivelser og/eller mindre indgribende indsatser. Tvangsadoption 7

8 Lovgivningen åbner mulighed for, at børn tvangsadopteres, hvis forældrenes forældreevne er så lille, at det er usandsynligt, at forældrene nogensinde vil være i stand til tage vare på barnet. Processen er af gode grunde omstændelige. Anbringelserne screenes for, om der er mulige kandidater især blandt spædbørnene. Umiddelbart er der 1-2 aktuelle sager, som kunne være i målgruppen for tvangsadoption, men det skal afklares nærmere. Det skal afsøges, om der internt er kompetencer til at køre processen, eller om der er behov for ekstern juridisk bistand. Processen igangsættes nu og forventes at vare resten af året og næste år. Styrket samarbejde med plejefamilierne Der er iværksat et udviklingsarbejde i forhold til plejefamilierne for at styrke indsatsen og samarbejdet med plejefamilierne. Der blev afholdt en fælles temadag i efteråret, og der er planlagt fælles uddannelsesdag for alle plejefamilier i foråret. Forbedring af samspil mellem myndighedsafdelingerne og Familie- og Voksenstøtten Der har været en række udfordringer i samarbejdet mellem myndighedsafdelingerne og Familie og Voksenstøtten, som leverer familiebehandling, støttekontaktpersoner mv. Der er iværksat en analyse og et forløb med ekstern konsulentbistand fra KL s Konsulentvirksomhed, KLK, der skal bidrage til at forbedre overgangene, så der bliver skabt bedre resultater for borgerne. Processen er i gang med afrapportering primo maj. Etablering af børnedistrikter Der etableres et såkaldt børnedistrikt, der geografisk følger skoledistriktet. I hvert distrikt etableres et børneteam, der har ansvaret for den forebyggende, opsporende indsats i dagtilbud og på skoler. Neden for nævnte socialrådgivere på skoler/i dagtilbud indgår i teamet sammen med sundhedsplejersken, PPR s psykologer samt afdelingsledere og inklusionslærere på skolen. På møderne deltager også de lærere og pædagoger, der kender børnene. Børneteamet adskiller sig fra de nuværende udvidede ressourcecentermøder ved, at der etableres en mere klar ledelse af teamet, der skal anvendes en bestemt metode (LØFT, der fokuserer på barnets ressourcer), og forældrene skal som udgangspunkt deltage i møderne. Første etape af børnedistrikterne etableres pr. 1. august. Den består af etablering af mødestrukturen og det praktiske omkring teamet. Anden etape starter pr. 1. januar 2019 og indeholder metodedelen, mv. Sagen behandles politisk i april. Bedre overgang fra barn til voksen Overgangen omkring det 18. år fungerer ikke optimalt, selvom der er en procedure for, at sagerne skal på voksenområdets visitation, når den unge fylder 17 ½ år. Det sker dog ikke altid i praksis og er under alle omstændigheder for sent til at gøre noget fundamentalt anderledes i sagerne. Der oprettes derfor et nyt ungevisitationsudvalg, der skal have alle sager forelagt i den måned, hvor den unge fylder 15 år. Fokus i drøftelsen skal være, hvad der skal til for, at den unge får gennemført en uddannelse og kan stå på egne ben, når den unge fylder 18 år. Deltagerkredsen udvides, så uddannelsesvejledningen deltager på møderne. Udvalget etableres pr. 1. maj og bliver samtidig en forløber for den nye helhedsorienterede ungeindsats, der indgår som en del af FGU-reformen. I forbindelse med etableringen af ungeindsatsen er forventningen, at ansvaret for efterværn som hovedregel overgår til 8

9 ungeindsatsen. Det skal i den forbindelse overvejes, hvordan efterværnsindsatsen kan styrkes. Halsnæs Kommune har forholdsvis mange unge i efterværn. Der er et potentiale i at nedbringe antallet Udvikling af egne tilbud En række initiativer handler om, hvordan Halsnæs Kommune kan udvikle egne tilbud, der kan gøre kommunen mindre afhængig af eksterne leverandører. Det er vigtigt at afveje, hvilke indsatser der har en volumen, som gør det rentabelt at etablere dem selv. Samtidig skal der være stor opmærksom om, hvorvidt det er muligt at etablere den nødvendige faglighed omkring en indsats, da der typisk er behov for specialiserede kompetencer. Administrationen udarbejder business-cases i arbejdet med udvikling af egne tilbud. Nye forebyggende indsatser Der har været arbejdet med, hvilke forebyggende indsatser Halsnæs Kommune med fordel kan etablere. Der arbejdes bl.a. på at etablere: Et tilbud, hvor udsatte børn og unge kan få et pusterum fra hjemmet og få hjælp til lektier, sund mad, tandlægebesøg, personlig hygiejne, mv. Et skoletilbud til nogle af de børn, der i dag visiteres til eksterne behandlingsskoler. Et midlertidigt døgntilbud til unge, der kan få et pusterum fra hjemmet Styrket familiebehandling fx et beredskab, der kan rykke ud med intensiv familiebehandling i akut opståede situationer Hjælp til konflikthåndtering til skilsmisseramte Tiltagene er en del af den helhedsorienterede indsats, som behandles politisk i april måned. Etableringen af selve tilbuddet forventes tidligst at kunne ske sommeren Udvikling af Ungehyblerne og hjemtagning af anbragte unge Ungehyblerne har eksisteret i et år og er ikke fuldt belagt. Aktuelt er der tre ledige pladser på Ungehyblerne. Der er således et potentiale i at få flere unge placeret på Ungehyblerne frem for eksterne anbringelsessteder. Det kræver, at Ungehyblerne er i stand til at modtage unge, eventuelt også unge, der har flere udfordringer end den eksisterende målgruppe er beskrevet til. Der skal arbejdes videre med, hvilke kompetencer Ungehyblerne skal have for at løfte opgaven. Der udarbejdes en liste over kandidater til Ungehyblerne blandt vores anbragte unge. De unge skal selv synes, at det er en god idé at skifte anbringelsessted. Processen på Ungehyblerne er i gang og intensiveres nu. Der udarbejdes en liste med egnede kandidater i løbet af maj-juni. Hjemtagning af støttepersoner og familiebehandling Potentialet i at hjemtage støttepersoner og familiebehandling fra eksterne leverandører afsøges. Der er afsat 1 mio. kr. på Familie og Voksenstøttes rammebudget for 2018 til ansættelse af yderligere støttepersoner. Disse indgår i en hjemtagningsstrategi og det overvejes, om der er potentiale i yderligere hjemtagning på området. Der træffes beslutning herom i forbindelse med afslutning af processen omkring samspillet mellem myndighedsfunktionerne og Familie- og Voksenstøtten, jf. ovenfor. Kvaliteten af de eksterne tilbud indgår i overvejelserne. Konkret er der to 9

10 enkeltmandsvirksomheder, der har modtaget mange ordrer fra Halsnæs Kommune sidste år. Disse ordrer gennemgås med henblik på at hjemtage opgaver. Iværksættes i april-maj. Etablering af psykologfunktion til behandling I dag køber Familieafdelingen et betydeligt antal eksterne psykologtimer til behandling. Der ansættes en psykolog i Social Service og Familier, der kan udføre nogle af disse opgaver, hvilket vil være betydeligt billigere end at købe dem eksternt. Forældrekompetenceundersøgelser mv., som har betydning for beslutningen i tvangssager vil dog fortsat skulle købes eksternt for at være gyldige i tvangssagerne. Psykologen placeres i første omgang i regi af PPR for at skabe en tilknytning til et psykologfagligt miljø. På sigt overvejes om stillingen skal flyttes over i et nyt Center for tidlig indsats for udsatte børn (ressourcecenter). Stillingen finansieres via en administrativ omplacering, hvor der flyttes kr. fra budgettet til eksterne køb af behandlingsindsatser til administrationsbudgettet i Social Service og Familier. Funktionen etableres hurtigst muligt senest med start pr. 1. august. Socialrådgivere på skoler og dagtilbud For at forebygge og undgå egentlige sager i Familieafdelingen rykker Familieafdelingens 11- rådgivning, der i dag gennemfører forebyggende samtaleforløb, ud på skoler og dagtilbud i en opsøgende funktion. I dag har Familieafdelingen én rådgiver, der dækker tre/fire dagtilbud. Denne ordning er der gode erfaringer med, og derfor udvides den. Omlægningen finansieres delvist ved, at der ikke skal afholdes det samme antal 11-forløb efter at sagerne er blevet visiteret. Antallet af underretninger forventes også at falde, så der er et mindre pres på visitationen i Familieafdelingen. På sigt er forventningen, at færre sager udviklinger sig så kritisk, at der skal ske anbringelse. Der må dog påregnes et øget ressourceforbrug til køb af et antal eksterne 11-forløb, der i dag varetages af rådgivere i Familieafdelingens modtagelse. Udgiften hertil udgør kr. i 2018 og 1 mio. kr. i Sagen behandles politisk i april med forventet start på skoler og dagtilbud pr. 1 august. Optimering af inkluderende dagbehandling Halsnæs Kommune har etableret eget behandlingstilbud i folkeskolen for behandlingskrævende børn typisk med diagnoser som ADHD, lettere autisme og angstproblematikker. Ordningen har kørt godt et år på alle skoler efter en foregående forsøgsperiode på Enghaveskolen. Der er iværksat en evaluering for at afdække, om ordningen fungerer optimalt. Evalueringen er i gang og afsluttes i maj måned med henblik på, at eventuelle justeringer kan ske fra næste skoleår. Evaluering af Sammen om Ny Velfærds familieindsats Familieafdelingen har etableret et team i regi af Sammen om Ny Velfærd. Indsatsen evalueres med henblik på at vurdere effekterne og overveje, hvordan erfaringerne kan anvendes i andre sager. Evaluering bygger på et review af et antal udvalgte sager med fokus på, hvilken udvikling borgeren har gennemgået, og hvordan borgeren har oplevet indsatsen. Evalueringen gennemføres i andet halvår af

11 4.3. Optimering af administrative processer Endelig handler en række initiativer om administrative processer, der kan tilrettelægges, så de tager mindre tid fra sagsbehandlingen, og så Halsnæs Kommune ikke anvender unødvendige ressourcer på betalinger. Kontraktforhandlinger Samarbejdet med Koncernøkonomi og -indkøb omkring kontraktforhandlinger med leverandører intensiveres, så der allokeres 25 timer i indkøbsfunktionen til opgaven frem mod sommerferien. Kontraktgennemgangen er i gang og intensiveres fra april. Der er særlig fokus på de dyre anbringelser på private opholdssteder. Fra 1. august etableres en særlig funktion internt i Social Service og Familier, som får til opgave at forhandle kontrakter mv. (på både børn og voksne). Der flyttes kr. fra foranstaltningsbudgettet til administrationsbudgettet i forventning om, at funktionen vil nedbringe foranstaltningsudgifterne med et beløb betydeligt større end udgiften til årsværket. Optimering af administrative processer Der er allerede fokus på at undgå dobbeltbetalinger ved opsigelse af anbringelsessteder mv. Dette arbejde intensiveres, så vi undgår dobbeltbetalinger. Samtidig sættes fokus på en hurtig afklaring af muligheden for mellemkommunal refusion ved tilflyttere. Alle efterværnssager med unge fra andre kommuner, der har fået børn, efter de er flyttet til Halsnæs, gennemgås med henblik på muligheden for refusion. Det afsøges også, om der betales for unødvendige aflastningsdøgn, fordi tidspunkterne for aflastning bliver placeret skævt på dagen, så et døgn reelt løber op i to døgn. Der etableres en administrativ task force med disse opgaver i samarbejde med kontraktforhandlingsfunktionen ovenfor. Dialog med Ankestyrelsen Ankestyrelsens praksis har som anført oven for betydning for anbringelserne. Især er det en udfordring at Ankestyrelsen ikke fuldt ud anerkender sikkerhedsplansarbejdet som et reelt alternativ til anbringelse. Der udvælges 3-4 sager, hvor Halsnæs Kommune er uenig i Ankestyrelsens syn på sagerne. Disse sager indgår i en dialog med Ankestyrelsen. Der arrangeres et møde om problemstillingen med deltagelse af kommunaldirektøren. Det forberedende arbejde er iværksat. Mødet forventes afholdt april/maj. Afbureaukratisering af visitationsprocessen I dag skal alle bevillinger forelægges visitationsudvalget, der holder møde én gang om ugen. Det trækker ressourcer til mødets afholdelse og sagsbehandlerens forberedelse af sagerne. Samtidig er det et begrænset antal tilfælde, hvor sagsbehandlernes indstilling ikke følges. Der indføres en ny arbejdsdeling, hvor bevillingskompetencen for indsatser op til kr. pr. år placeres hos afdelingslederen. Visitationsudvalget er fortsat ansvarlig for at bevilge indsatser over kr., idet det er vigtigt at få et bredere blik på disse sager. Afbureaukratiseringen frigiver tid til en tættere opfølgning på sagerne. Processen er i gang og ny visitationsprocedure træder i kraft 1. maj. Dokumentation af indsatsen 11

12 På grund af det kontinuerligt sagsflow ind i afdelingen kan det være vanskeligt at se effekterne af de iværksatte indsatser, fordi resultaterne så at sige drukner i nye sager. Der skal arbejdes med, hvordan effekten af de skitserede nye indsatser kan dokumenteres, uden at det tager unødig tid fra opgaverne. Oversigt over de 21 initiativer Initiativ Tidsperspektiv Ressourcer UDVIKLING AF EN FAGLIGT KOMPETENT OG SMIDIG ORGANISATION Et fælles Social Service og familier Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Er iværksat Er iværksat Arbejdes på at skaffe økonomisk råderum fremadrettet Udvikling af anbringelsesområde Udpeget fagspecialist pr. 1. januar Fokus på hjemgivelser og mindre indgribende indsatser Tilførsel af ekstra medarbejder Der flyttes kr internt på SSFs budget fra Ungehyblerne til administrationsbudgettet Der flyttes kr fra foranstaltninger til administration og tilføres kr Tvangsadoption Styrket samarbejde med plejefamilierne Forbedring af samspil mellem myndighedsafdelingerne og familie- og voksenstøtten Etablering af børnedistrikter Bedre overgang fra barn til voksen Processen er igangsat nu og forventes at vare resten af året og næste år Er i værksat Processen er i gang med afrapportering primo maj Første etape af børnedistrikterne etableres pr. 1. august, anden etape pr. 1. januar Sagen behandles politisk i april 2018 Udvalget etableres pr. 1 maj 2018 Evt. behov for ekstern juridisk bistand Der søges eksterne projektmidler 12

13 Nye forebyggende indsatser Udvikling af Ungehyblerne og hjemtagning af anbragte unge Hjemtagning af støttepersoner og familiebehandling Etablering af psykologfunktion Socialrådgiver på skoler og dagtilbud Optimering af inkluderende dagbehandling Evaluering af sammen om ny velfærds familieindsats UDVIKLING AF EGNE TILBUD Processen er igangsat. Etablering af tilbud sker tidligst sommeren Sagen behandles politisk april 2018 Er i iværksat og intensiveres nu Iværksættes i april-maj. Funktionen etableres hurtigst muligt med senest start pr. 1. august. Forventet start pr. 1. august. Er iværksat og afsluttes i maj med henblik på, at eventuelle justeringer kan ske fra næste skoleår Evalueringen gennemføres i andet halvår af 2018 Indgår i budgetprocessen Der er afsat 1 mio. kr. på Familie og Voksenstøttes rammebudget for 2018 Stilling finansieres via en administrativ omplacering, så der flyttes kr. fra budgettet til eksterne køb af behandlingsindsatser til administrationsbudgettet Der forventes en udgift på kr. i 2018 og 1 mio. kr. i 2019 til køb af eksterne 11- forløb (som Familieafdelingen udfører i dag) Inden for den eksisterende ramme OPTIMERING AF ADMINISTRATIVE PROCESSER Kontraktforhandlinger Optimering af administrative processer Dialog med Ankestyrelsen Er i gangsat Fra 1. august etableres en særlig funktion til forhandling af kontrakter I gangsat Det forberedende arbejde er iværksat. Mødet forventes afholdt april/maj Frem mod sommerferien 2018 allokeres 25 timer om ugen i Indkøb Der flyttes kr. foranstaltningsbudgettet til administrationsbudgettet 13

14 Afbureaukratisering af visitationsprocessen Dokumentation af indsatsen Processen er i gang og ny visitationsprocedure træder i kraft 1. maj. Frigiver tid til tættere opfølgning på sager hos sagsbehandler 14