Grønvangskolen Grønvangskolen er læring for livet. Med mod til mening og fællesskab, når vi mål. Fase 2 (mellemtrinnet)

Transkript

1 Grønvangskolen Grønvangskolen er læring for livet. Med mod til mening og fællesskab, når vi mål. Fase 2 (mellemtrinnet)

2 Fase 2 (i daglig tale også kald Beta eller mellemtrinnet)... 3 Vores overordnede mål... 3 Faglige kompetencer - vores overordnede mål... 3 Social handlekompetence og selvledelseskompetence... 3 Refleksion... 3 Personale... 4 Læring og undervisning... 4 Anerkendende læringsmiljø... 4 På skolens hjemmeside kan læses en mere udførlig beskrivelse af systemet Regler i Beta... 5 AKT (Adfærd Kontakt og Trivsel) og inklusionsarbejde... 6 Skoledagens struktur... 7 Fordybelsestid og understøttende undervisning... 7 Lektier... 8 Læsebånd... 8 Kompetencedifferentierede hold eller en ekstra underviser i faget... 8 Flowdage og A- uger... 9 Fællessamlinger og morgensang... 9 Husråd... 9 Vurdering for læring på Grønvangskolen Bevægelse og motion IT Skolehjemsamarbejdet Kontakt mellem skole og hjem Åbent hus Forældremøder Elev- og skolehjemsamtaler Fravær Forældresamarbejde Gensidige forventninger Forældreintra og MinUddannelse Praktiske forhold Kantinen Klassernes kalender

3 Fase 2 (i daglig tale også kald Beta eller mellemtrinnet) Vi har ca. 250 elever i fase 2. Vi har til huse i bygning 3. Dog har 3. årgang klasselokale i bygning 4. Der er 25 lærere og pædagoger tilknyttet afdelingen. Vores overordnede mål Vi arbejder med at styrke elevernes faglige kompetence og handlekompetencer. Faglige kompetencer - vores overordnede mål Eleven skal lære alle skolens fag og de kundskaber og færdigheder, som knytter sig til disse. Eleven skal på egen hånd og i samspil med andre tilegne sig den faglige og tekniske viden, der kvalificerer til videre uddannelse og til et liv i et moderne samfund. Social handlekompetence og selvledelseskompetence Eleven skal lære at tage ansvar for egne handlinger, og på lang sigt rustes til at tage ansvar for sit eget liv. Eleven skal have kompetence til at tage stilling og turde handle i forhold til sig selv og andre. Vi sætter værdier som robusthed, selvstændighed, modstandskraft, vedholdenhed, selvkontrol og samarbejdsevne højt i vores pædagogiske dagsorden og i undervisningen. Refleksion Eleven skal lære at reflektere over egen praksis. Eleven skal være selvledende og kunne forstå intentionen med de arbejdsprocesser, der skaber læring. Selvledelseskompetence viser sig i elevens evne til, inden for givne rammer, at foretage relevante valg i en kontinuerlig stræben efter de mål, der er for skolearbejdet. Arbejdet med elevens selvledelse på Grønvangskolen handler således i høj grad om at ruste eleverne til at svare på følgende: Hvad skal jeg lære? Hvilke forskellige begrundelser er der for, at jeg skal lære netop dette? Hvilke behov skal arbejdsprocessen og produktet indfri? Hvordan anvender jeg tid og ressourcer fornuftigt? 3

4 Personale Vi har 25 lærere og pædagoger tilknyttet mellemtrinnet. (Se sidste side) Kontaktlærere, dansk- og matematiklærere /19 Kontaktlærer Dansklærer Matematiklærer 3g Susanne T. Bruun Dorthe Christensen Dorthe Christensen Susanne T. Bruun 3z Jan E. Larsen Jan E. Larsen Christina H. Bruhn 4g Mette Nørgaard Mette Nørgaard Christina H. Bruhn 4k Martin R. Nielsen Martin R. Nielsen Anne-Dorte F. Andersen 4z Christina H. Bruhn Martin R. Nielsen Christina H. Bruhn 5g Eike Gröning Mia Gotthardsen Mia Gotthardsen Eike Gröning 5k Marlene Pihl Ulla Bærndt Marlene Pihl Ulla Bærndt 6g Irene Sørensen Irene Sørensen Anne-Dorte F. Andersen 6k Helle Hyldgaard Helle Hyldgaard Eike Gröning 6z Anne-Dorte F. Andersen Marlene Pihl Anne-Dorte F. Andersen Læring og undervisning En lang række kriterier har indflydelse på børns læring, specielt er det vigtigt, at eleven udvikler et Positivt skolesyn. Med andre ord: Børn der er glade for at gå i skole, lærer meget. De relationelle forhold har stor indflydelse på barnets skolesyn. Børn skal føle sig anerkendt af kammerater og af deres lærere, og de skal mærke, at de har et tilhørsforhold, de kan forstå, og som virker trygt. Personalet arbejder derfor målrettet med at skabe et positivt og trygt miljø i de forskellige kontekster. Der arbejdes desuden målrettet med klasseledelse og på at sætte tydelige rammer i undervisningen, samt skabe positive relationer både mellem lærer / elev og eleverne imellem. Børn er forskellige, og lærer forskelligt. Det er derfor et mål at skabe et mangfoldigt og læringsmotiverende pædagogisk miljø, der inspirerer, og giver børnene lyst til at lære og afsøge ny viden. Gennem bl.a. undervisningsdifferentiering og holddeling ønsker vi at sætte fokus på den enkeltes læreproces og motivere til undren og aktiv deltagelse. I forsøg på at bringe den enkeltes læreproces i spil, undervises der ud fra mange forskellige pædagogiske og didaktiske metoder. Anerkendende læringsmiljø For at skabe optimale læringsbetingelser i undervisningssituationen har vi siden 2008 haft særlig fokus på klasseledelse og i den forbindelse indført klasseledelsessystemet PLUS (Pædagogisk Ledelse, Udvikling og Systematik) på alle årgange. Formålet med PLUS er at skabe et fokuseret og positivt læringsmiljø, hvor fagligheden er høj, og hvor forstyrrelser og uro er på et minimum. På skolens hjemmeside kan læses en mere udførlig beskrivelse af systemet. 4

5 Regler i Beta Ingen forstyrrer i timerne. Derfor: Møder vi til tiden. Sætter os på vores pladser. Er klar til timens start (man har fundet sine bøger frem). Overholder vi aftaler om rød, gul og grøn arbejdsform. Taler kun, når vi har fået ordet. Vi behandler hinanden med respekt Derfor: Taler vi pænt til og om andre. Gør vi det læreren beder os om. Overholder klassens og Betas regler. Behandler skolens og andres ting ordentligt. Inderegler: Der skal være ro overalt i Beta mellem 8.00 og Man må opholde sig i sit eget klasseværelse i inde-frikvartererne, hvis ikke andet er aftalt. Når skoledagen er forbi, pumpes stolene ned og sættes op så duksene kan feje. Man må opholde sig i Torvesalen undtagen i 12 frikvarteret. I Torvesalen må man sidde stille og spille spil, læse, sidde og hygge sig sammen. Kun de voksne bruger smartboardet. Man må ikke køre på rulleskøjter, rullesko, skateboard eller løbehjul. Man spiller/dribler ikke med bold indenfor. 5

6 Alle skal være ude i 12-pausen senest kl (er man færdig før, går man ud) Uderegler: Man må opholde sig: Se kortet i klassen. Der må ikke kastes noget som helst i søen. Der må ikke spilles fodbold/mur på terrasserne, eller op ad andet træværk på bygningerne. Man må ikke køre på rulleskøjter, rullesko, skateboard eller løbehjul. Man må ikke opholde sig på parkeringspladsen. Når man har fri, skal man forlade skolens område. Stole og borde skal blive inden døre. Terrassedøren må kun bruges til udgang og kun fra påske til efterårsferie. Med mindre anden besked er givet. Mobilregler: Mobiltelefoner må ikke være fremme i skoletiden med mindre at de skal bruges i forbindelse med undervisningen. Hvis dette ikke overholdes, bliver mobilen konfiskeret af læreren og kan afhentes ved skoledagens afslutning. AKT (Adfærd Kontakt og Trivsel) og inklusionsarbejde Grønvangskolen har et særligt fokus på inklusion. For at optimere det sociale miljø og hjælpe alle elever til at have en god skoledag, både fagligt og socialt, har vi to medarbejdere i afdelingen, der arbejder med AKT. Lone Knudsen er vores relationspædagog i afdelingen. Hun tager sig af elever, der har forskellige typer trivselsvanskeligheder og er altid til stede, hvis der opstår en situation, hvor en elev af den ene eller anden grund får det skidt. Mette Frisesdal er AKT lærer. Hun tager sig af ligeledes af elever med trivselsvanskeligheder, men arbejder også med læreprocesser. AKT handler om At støtte elever med særlige behov i at udvikle sociale kompetencer, positive relationer og handlemønstre. At støtte klassens arbejde med sociale læringsprocesser. At sætte fokus på relationernes betydning for den enkeltes trivsel. Konfliktløsning Forældresamarbejde At fremme trivslen hos elever med særlige behov 6

7 At udvikle læringskompetencer hos børn der har svært ved at klare skoledagen. Der udarbejdes altid faglige og sociale handleplaner for elever med særlige vanskeligheder. Er du i det hele taget bekymret for dit barns trivsel i hjemmet eller i skolen, kan du altid kontakte Mette, Lone eller dit barns kontaktlærer. Vores læsevejleder Ninna Hansen og vores matematikvejledere Christina K. Bruhn og Anne-Dorte F. Andersen tager sig af elever, der har specifikke dansk- og matematik indlæringsvanskeligheder. Ninna Hansen varetager desuden, sammen med Marlene Pihl, undervisningen på vores ressourcehold, som er et tilbud til elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Skoledagens struktur Elever i 3. klasse går i skole 30 timer ugentligt. Kl hver dag. Elever i klasse går i skole 33 timer ugentligt. Kl mandag torsdag og kl om fredagen. Fordybelsestid og understøttende undervisning Indhold Fordybelsestiden er understøttende undervisning, hvilket vil sige, at arbejdet der foregår, skal understøtte læring i den fagopdelte undervisning. En række undersøgelser viser, at undervisning, der er varieret, interessant og som giver mening for barnet, giver et højere læringsudbytte. Den understøttende undervisning skal således være med til at sikre, at eleverne møder endnu flere forskellige måder at lære på, og at de har tid til faglig fordybelse. Jeres barn vil i løbet af mellemtrinnet møde mange forskellige typer af arbejdsopgaver i fordybelsestiden: Fordybelsestiden kan indeholde: Faglig træning kan benyttes til at gentage og træne elevernes færdigheder og viden fra undervisningen, så de bliver fortrolige med de nye færdigheder, og får dem indarbejdet som naturlige redskaber til brug i den videre læring. Lektier: Give eleverne mulighed for at udføre en del af deres lektier på skolen- med støtte fra en fagperson. Udfordringer: Faglige udfordringer kan omfatte aktiviteter, der udfordrer og motiverer Træning og vedligeholdelsesøvelser. Projektopgaver hvor tidligere lærte færdigheder vedligeholdes. Projektopgaver hvor tidligere lærte færdigheder anvendes. Decideret lektiestøtte, hvor faglærere støtter eleverne i at færdiggøre opgaver, som eleverne ellers skulle lave derhjemme. Andre typer af opgaver, som kan motivere og udfordre specielt de dygtige elever. 7

8 eleverne til at lære mere. Ex.: Eleven undersøger en fagsag på internettet omkring en bestemt faglig problemstilling, der tilknytter sig til den fagopdelte undervisning. Træningsforløb: Intensive fag- og opgavespecifikke turboforløb der kan hjælpe elever til at nå et alderssvarende niveau eller blive udfordret ud over den normale undervisning. Træningsforløb og støtte tilrettelægges og gennemføres af skolens læsevejledere og andre fagstøttepersoner. Målgruppe: Alle elever. Trivselsarbejde og dannelsesarbejde. Trivselsarbejde på klasseniveau eller på elevniveau. Lektier Vi forventer ikke at eleverne får dag til dag lektier med hjem. Dog forventer vi, at: Børnene læser derhjemme hver dag i 15 min. Det kan være i bøger, de låner på skolebiblioteket eller andre bøger, de selv har, eller læselektier der gives for af læreren. Hvis der gives læselektier for af læreren, vil det fremgå af ugeplanen. Spørg gerne ind til det barnet læser. Det er både med til at sikre forståelsen og styrke ordforrådet. Vi opfordrer desuden alle forældre til, dagligt, at tale med barnet om skolens aktiviteter og barnets læring. En god dialog med barnet om skolearbejdet giver barnet øget udbytte af undervisningen. Ugeplanen er et godt redskab til bedre at kunne spørge ind til barnets skoledag. Afleveringsopgaver, som der ikke er tid til at færdiggøre i fordybelsestiden, kan forekomme og må påregnes at skulle laves derhjemme. Det kan f.eks. være skriftlige afleveringer i form af boganmeldelser, matematikafleveringer eller månedsopgaver. Lektier der udføres i hjemmet, skal eleverne kunne klare på egen hånd uden hjælp fra forældrene. Er lektien alt for svær for barnet, kontaktes den pågældende faglærer. Læsebånd Børn, som læser både i skolen og i fritiden, bliver ofte gode læsere. Undersøgelser har vist, at læsetræning hjemme styrker barnets evner i mange fag i skolen. Glæden ved læsning smitter også af og skaber større glæde ved matematik, natur og teknologi og andre skolefag. Jo mere man læser, jo tidligere bliver man en god og hurtig læser. Vi har på Grønvangskolen læsebånd á 20 min. 4 dage om ugen. ( ). I læsebåndet vil der periodevis blive læst, dels faglig læsning, dels skønlitteratur. Alle læste bøger skriver eleverne ind i deres læsekontrakt på Intra. Læsebåndet kan variere i sin udformning og dansklæreren samarbejder med læsevejleder Ninna Hansen om forskellige læseforløb. Kompetencedifferentierede hold eller en ekstra underviser i faget For i højere grad at kunne målrette undervisningen efter den enkelte elevs kompetencer og behov vil eleverne i perioder blive undervist på kompetencedifferentierede hold eller modtage 2 lærerundervisning i fagene matematik, dansk og engelsk. Der oprettes hold, når det vurderes, at det vil bidrage til øget læring. 8

9 Flowdage og A- uger På flowdage arbejder eleverne med det samme fagområde hele dagen, så der er mulighed for fordybelse og tid til at stille undrende spørgsmål til det emne, der arbejdes med. Flowdagene ligger på rullende dage og slutter altid kl Målet med flowdagene er: at eleverne udvikler innovative/kreative kompetencer at eleverne kan anvende og koble viden fra forskellige områder og fag at eleverne bliver bevidste omkring egne læringskompetencer at elever og lærere oplever værdien af tid til fordybelse og at være i flow at øge sammenhængen mellem skole og virkelighed Datoer hvor vi har flowdage: 22.8, 12.10, 15.11, 27.11, 21.12, 7.3, 8.5, 21.6, 29.6 Anderledes uger (A- Uger) er uger hvor der foregår anderledes aktiviteter og anderledes undervisning. Fællessamlinger og morgensang I løbet af året afholdes fællessamlinger, hvor årgangene på skift præsenterer et indslag. Hver samling indledes med en af årstidens sange. Der afholdes morgensang to dage ugentligt, på rullende dage, kl Målet med fællessamlingerne er: at eleverne oplever fællesskab og traditioner i afdelingen at eleverne tager medansvar og viser respekt for hinanden ved at være et godt publikum at give eleverne mod til at stille sig op over for en større forsamling at eleverne udvikler sig personligt og socialt at bidrage til kulturel forståelse og indsigt i fælles værdier igennem vores danske sange. Husråd Som led i at oplære eleverne i demokratiske processer vælger hver klasse to elevrepræsentanter til mellemtrinnets husråd. Husrådet bliver løbende hørt om forskellige forhold på skolen, og planlægger i løbet af året events, herunder fællessamlinger for elever på mellemtrinnet. Inden et møde i husrådet diskuteres dagsorden i klasserne, så repræsentanter kan melde holdningen til et emne videre til husrådet. Efter hvert husrådsmøde melder de valgte elever tilbage til klassen, hvad der har været drøftet og blevet besluttet. Husrådet vælger to repræsentanter, som har sæde i skolens elevråd. Det er Lone Knudsen der koordinerer husrådsarbejdet. 9

10 Vurdering for læring på Grønvangskolen Undervisningsministeriet har som bekendt udarbejdet nye mål for alle skolens fag, som undervisningen skal tilrettelægges ud fra. Undervisere og ledelse skal i højere grad sikre, at der er progression/fremgang i elevernes læring, og at de når de fastsatte læringsmål. Som et konkret redskab hertil, vil vi anvende metoden Vurdering for læring. Vurdering for læring (VFL) er et procesorienteret feedbackredskab, der fokuserer på elevens læring og på løbende evaluering heraf. Vurdering for læring handler om at lære eleverne at vurdere og korrigere deres eget arbejde, deres indsats og læringsstrategi med afsæt i tydelig målsætning og kriterier for målopfyldelse. Overordnet set handler indsatsen omkring VLF således om at give eleverne indsigt i: Hvor er jeg (eleven) på vej hen? (mål) - Hvordan kommer jeg derhen? (procesvalg) - Hvad er mit næste skridt? Det skærpede fokus på læring betyder, at vi er ekstra opmærksomme på: At elevernes læring er i progression, hvilket betyder, at alle elever er lærende, og ingen elever står stille i deres læring og udvikling. At undervisningen fører alle elever mod de nye fælles mål. At eleverne bliver bevidstgjort om egne læringskompetencer og forstår de mål, der sættes op. At eleverne igennem skolearbejdet lærer at tage medansvar for egen læring og udviser ansvarlighed for deres valg. At elever og lærere oplever værdien af tid til fordybelse. Underviserne på Grønvangskolen arbejder derfor med flere delelementer i undervisningen, der kan være med til at synliggøre meningen og intentionen med undervisningen. Når elever kender målet med deres læring, og hvis der er en god dialog i undervisningen omkring indholdet med eleverne, lærer eleverne mere af undervisningen. Bevægelse og motion Motion og bevægelse styrker elevens motivation for skolearbejdet, og gør eleven sundere. Aktiviteterne skal på alle klassetrin indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til cirka 45 minutter dagligt over skoleåret. Motion og bevægelse kan ligge i den fagopdelte undervisning, i idrætsundervisningen, og i fordybelsestiden og i den understøttende undervisning. Teamet omkring klassen samarbejder omkring bevægelse i undervisningen. IT For årgang opfordres der til, at eleverne medbringer eget udstyr (BYOD = Bring your own device). Det skal understreges, at eleverne gerne må medbringe MAC-udstyr, men at skolen kun kan hjælpe med udstyr, der kører Windows. 10

11 Skolen stiller maskiner til rådighed til dem, der ikke har udstyr med hjemmefra. Opbevaring af medbragt udstyr årgang Der er aflåselige skabe i klasserne, hvor eleverne kan få låst deres udstyr inde, når de ikke skal bruge deres udstyr. For elever, som ikke ønsker at tage deres udstyr med hjem, vil der i Betasalen blive opstillet et skab med møntindkast, hvor IT-udstyr kan opbevares natten over. IT-udstyr medbringes på elevernes eget ansvar, ligesom de er ansvarlige for at få låst deres udstyr inde. Elever med særlige behov Elever, der har læse- og skrivevanskeligheder kan få en computer eller ipad stillet til rådighed af skolen, hvis eleven opfylder skolens kriterier for elever med særlige behov. Hvis en elev får tildelt en computer af skolen, vil eleven modtage undervisning i brug af diverse hjælpeprogrammer, samt løbende opfølgning af læsevejleder Ninna Hansen og matematikvejlederne Christina K. Bruhn og Anne-Dorte F. Andersen, samt kontaktlæreren. Forud for udlån af udstyr skal elev og forældre underskrive en kontrakt for lån af udstyr. Skolehjemsamarbejdet Kontakt mellem skole og hjem Alle henvendelser til lærerne skal ske i deres arbejdstid. Dvs. mandag torsdag fra kl , fredag fra kl Ønsker man at drøfte en sag pr. telefon, henstilles der til, i videst muligt omfang, at sende læreren en besked via ForældreIntra eller pr. SMS om, at der ønskes en opringning. Dette for at undgå unødvendige afbrydelser af undervisningen. Læreren ringer op, så snart der er hul i arbejdsopgaverne. Skulle det være nødvendigt med kontakt til skolen uden for arbejdstiden, kan henvendelse ske til afdelingsleder Adam Valeur Askjær-Hansen (tlf.: , ) eller skoleleder Claus Holm (tlf.: ) Åbent hus Der arrangeres 5 årlige Forældredage dage, hvor I som forældre er velkomne til at komme og deltage i undervisningen. Forældredagen varer fra kl I er desuden velkomne andre dage - dog skal I aftale det med læreren i forvejen, så I er sikre på, at klassen ikke har lavet planer ud af huset eller lignende. Forældremøder Der bliver afholdt et forældremøde i starten af skoleåret med information om det nye skoleår. Forældre har mulighed for at komme med ønsker til punkter til dagsordenen. Dette kan ske ved henvendelse til klasserådet eller til kontakt-/klasselæreren. Der vil kunne blive indkaldt til yderligere møder. 11

12 Elev- og skolehjemsamtaler Der afholdes årligt mindst 1 skolehjemsamtale á 20 min. med dansk- og matematiklæreren. Samtalerne vil som udgangspunkt ligge inden kl Tidspunkter for skole-hjemsamtalerne vil blive udmeldt af kontaktlæreren ved skoleårets start. Derudover afholdes 2 årlige elevsamtaler med kontaktlæreren. En i efteråret og en i foråret. Til hver elevsamtale afsættes der 15 min. Eventuelle aftaler og mål skrives ind i udviklingsplanen (min uddannelse). På 3. årg. er der mulighed for at afløse en elevsamtale med et hjemmebesøg Forældre kan deltage ved en af elevsamtalerne. Fravær Vejen Kommune har særligt fokus på nedbringelse af elevfraværet. Det er derfor vigtigt, at I som forældre skriver i kontaktbogen, eller sender en besked via forældreintra, hvis jeres barn er fraværende. Vi har på Grønvangskolen udarbejdet en procedure for, hvordan vi forventer lærerne skal håndtere elevfraværet. Det betyder: at læreren kontakter hjemmet, hvis ikke eleven har besked med hjemmefra ved fravær. Læreren skal være ekstra opmærksom på barnets fravær ved fravær: 15/60 dage, 3 sammenhængende dage, 5 gange ud af 20 dage. Ved 5 sammenhængende dage, 7/20 dage betragtes det som bekymrende fravær, og vi indkalder i nogle tilfælde forældrene til en bekymringssamtale. Forældresamarbejde Gensidige forventninger Det har afgørende betydning for jeres barns læring, at vi oparbejder et positivt samarbejde omkring barnets skoleliv. Derfor er det vigtigt, at I som forældre: Indgår i et åbent og positivt samarbejde med os. Kontakter kontaktlæreren, hvis der er noget, der undrer jer vedrørende jeres barn eller undervisningen. Møder skolen og medarbejderne positivt, og taler positivt om skolen og kammerater med jeres barn. Taler med jeres barn om skolen og skoledagen, og spørger ind til de faglige aktiviteter. Holder jer orienteret om skolens liv og undervisning. Støtter jeres barn med den daglige læsning. Henvender jer til skolen med vigtige oplysninger om jeres barn. Deltager i møder og øvrige arrangementer på skolen. 12

13 Støtter op omkring de fælles aftaler, normer og værdier, der er i og omkring klassen og på skolen generelt. Derfor er det vigtigt, at I støtter jeres barn, så jeres barn: Møder udhvilet og til tiden i skole. Har styr på sine ting og møder velforberedt. Har en god opførsel og viser hensyn. Dagligt medbringer en god madpakke. Derfor er det vigtigt, at vi som lærere: Møder barnet positivt, og er tydelige voksne. Ser det enkelte barns potentialer og kompetencer. Har fokus på elevens sociale og faglige progression. Møder velforberedte og lever op til de krav, der fra politisk hold stilles til undervisningen. Løbende informerer forældre om undervisningens aktiviteter. Kontakter forældre ved problemer omkring det enkelte barn. Forældreintra og MinUddannelse Alle forældre har adgang til at komme på Forældreintra. På Forældreintra kan I bl.a. læse nyhedsbreve, ugeplaner, tilmelde jer forældrearrangementer, se klassens aktivitetskalender og i det hele taget følge med i jeres barns skolegang. Har i bøvl med at komme på Forældreintra, bedes I kontakte skolens kontor. På platformen MinUddannelse lægges de overordnede planer for (årsplaner) for fagene. Det er også på MinUddannelse, at der bliver givet vurderinger og feedback på udvalgte læringsforløb. (Elevplaner). Praktiske forhold Kantinen Skolens kantine er åben i 10- og 12 pausen. Man kan købe kontant eller bestille maden via nettet, så der ikke skal bruges tid på at handle i skoletiden. I kantinen kan børnene købe forskellige boller, lune retter, frugt, salatbar mm. 13

14 Klassernes kalender Klassens kalender ligger på Forældreintra: Forsiden: Information om klassen. I kalenderen optræder de vigtige datoer, hvornår der er skolefoto, flowdage, Forædredage mm. Adam Valeur Askjær-Hansen Afdelingsleder klasse Tlf.: avah@vejen.dk 14