Budget December 2013

Transkript

1 Budget 2014 December 2013

2 Kolofon Dato 9. december 2013 Bestyrelsesforelæggelse af budget 2014 Budgetnotat 2014 Koncernadministration, Økonomi

3 Indhold INDLEDNING... 4 REKTORS INDSTILLING OG BUDGETBERETNING... 6 REKTORS SAMLEDE INDSTILLING... 6 REKTORS BUDGETBERETNING... 6 HOVEDTENDENSER I BUDGET BUDGET 2014 FORDELT PÅ OMRÅDER... 9 ORDINÆR UDDANNELSE (OU)...11 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSER (EVU)...13 F&U- BEVILLING, GLOBALISERINGSMIDLER OG EKSTERN FINANSIERING.14 LØNOMKOSTNINGER...16 DRIFTSOMKOSTNINGER...18 BYGNINGS- OG CAMPUSPLAN...18 RESULTATOPGØRELSE OG BALANCE...20 RESULTATOPGØRELSEN...20 BALANCEN...21 BUDGETPROCES...22 OMRÅDEBUDGETTER

4 Indledning Med budget 2014 fortsætter Metropol indsatsen på de strategiske områder. Samtidig effektiviseres de administrative funktioner, hvilket skaber grundlag for en fornuftig økonomisk udvikling. På længere sigt forventes investeringerne i F&U-kapaciteten og EVU at skabe stigende indtægter, hvilket skal sikre en fortsat positiv udvikling i de kommende år. Med afsæt i en driftsmæssig balance i budgettet investeres der yderligere i den igangsatte kapacitetsopbygning på særligt F&U- og EVU-området. Investeringer som i 2014 betyder, at der i overensstemmelse med bestyrelsens beslutning om en strategisk satsning på EVU-området anlægges en mere offensiv tilgang. Investeringen dækker følgende overordnet fordeling: Kapacitet til imødekommelse af nye markeder på EVU 10 mio. kr. Styrkelse af e-læring og Blended Learning 5 mio. kr. Styrkelse af den digitale infrastruktur 3,1 mio. kr. Budgettet for 2014 udviser således samlet set et underskud på 18,1 mio. kr. Heraf udgør knapt 2/3 lønomkostninger og resten driftsomkostninger. Investeringen skal ses i lyset af et forventet overskud for 2013 på godt 30 mio. kr. og den i øvrigt betydelige akkumulation af egenkapital siden Trods hård konkurrence på efter- og videreuddannelsesområdet har 2013 vist positive tendenser med en stigende indtægtsudvikling side om side med omkostningsreduktioner. På denne baggrund viser EVU-området et stadigt større dækningsbidrag. En vækst på området vurderes mulig, og vil i 2014 blive understøttet af yderligere målrettede investeringer i udvikling af forretningsområder og fokus på e-læring. På indtægtssiden budgetteres fortsat med en stigende aktivitet på de ordinære uddannelser. Væksten kan især tilskrives det øgede optag de seneste år, hvor det fulde gennemløb igen giver aktivitetsstigning. Som forventet reduceres taksterne finansloven, og i takt hermed forudsættes det, at der realiseres administrative effektiviseringer. Disse er indregnet i det aktuelle finanslovsforslag, både for 2014 og de efterfølgende år. Det er derfor påkrævet, at der sideløbende med kapacitetsopbygningen arbejdes videre med konsolidering og effektivisering af driften, som har været hovedfokus i de foregående budgetår. 4

5 Der arbejdes således kontinuerligt for at realisere administrative effektiviseringer og med at hente gevinster fra øget digitalisering af arbejdsgangene på tværs af organisationen. 5

6 Rektors indstilling og budgetberetning Rektors samlede indstilling Rektor indstiller, at bestyrelsen vedtager det samlede budget for Metropol for 2014, herunder At der budgetteres med et underskud på 18,1 mio. kr. som følge af bestyrelsens ønske en strategisk satsning på primært efter- og videreuddannelsesområdet, herunder at underskuddet er udtryk for en strategisk investering at underskuddet ses i lyset af forventningerne for 2013 og de foregående år at driften i øvrigt er i balance, når der ses bort fra investeringen at investeringen først genererer overskud i de kommende år At bevillingen til udviklings- og evidensbasering af uddannelserne (F&Umidler) fortsat disponeres som basisbevilling på fakultetsniveau, og udmøntes i fakulteternes F&U-miljøer i nær tilknytning til uddannelserne. Rektors budgetberetning Med budget 2014 investerer Metropol i kapacitetsopbygning inden for EVU og på både forsknings- og udviklingsområdet, som forudsat i den vedtagne strategi. Dette indebærer forventning om stigende omkostninger som følge af det målrettede rekrutteringsarbejde, der er gennemført i 2013 og fortsætter ind i Metropols forsknings- og udviklingsmiljøer på institutterne finansieres primært af den afsatte bevilling på Finansloven, hvor den er budgetlagt for en treårig periode. Bevillingen blev afsat første gang i 2013, og er videreført for en ny treårig periode på det aktuelle finanslovsforslag for På indtægtssiden forventes en fortsat stigning, og det forventes, at kapacitetsopbygningen på længere sigt vil kunne generere forøget ekstern finansiering af Metropols aktiviteter inden for forskning, udvikling og efter- /videreuddannelse. Denne indtægtsforøgelse vil også være en forudsætning for, at Metropol fremover kan fastholde princippet om at budgettere med en drift i balance, som har været et omdrejningspunkt for de seneste budgetter. Således giver afløb fra globaliseringspuljen fortsat et bidrag til aktiviteter, som fremover skal erstattes af øget ekstern finansiering. 6

7 En offensiv kapacitetsopbygning giver råderum til at foretage de nødvendige strategiske dispositioner. En investering, der er muliggjort af Metropols økonomiske udvikling de seneste år, og som forventes at give afkast på længere sigt i form af en markant stærkere position inden for EVU og F&U, som der sigtes mod i Metropols Strategi Der er fokuseret på: Investeringer for at kunne imødekomme det efterspørgselsløft, der kan stimuleres på flere EVU-markeder Investeringer i styrket digitalisering, herunder infrastruktur, produkter og processer mht. e-læring, Blended Learning mv. Investeringer som styrker evnen til at hjemtage projekter, FoU-opgaver mv. og således accelererer en kapacitetsopbygning, der i øvrigt er langsom i sin natur Samlet set budgetteres med et budgetmæssigt underskud i 2014 på 18,1 mio. kr. Tabel 1: Hovedtal fra budget 2013 og budget 2014 Metropol (mio. kr.) B2013 B2014 Indtægter -754,0-790,8 Løn 495,9 540,1 Øvrige driftsomk. 257,6 268,8 Driftsresultat -0,5 18,1 Note: Budget 2013 indeholder i tabellen for sammenlignelighedens skyld de forsknings- og udviklingsmidler, som ved budgetvedtagelsen var adskilt fra driften. Som det fremgår af tabel 1, indeholder budget 2014 en større omsætning end budgettet for Budget 2014 afspejler her, at der tilføres flere forskningsog udviklingsmidler, samt at der på omkostningssiden budgetteres med en kapacitetsopbygning, som særligt afspejles i niveauet for lønomkostningerne. 7

8 Hovedtendenser i budget 2014 Finansloven for 2014 indvirker negativt på Metropols økonomi. Der er tale om en finanslov med fortsatte effektiviseringer. Forslaget til Finanslov for 2014 varsler en nedgang i taksterne fratrukket pris- og lønregulering samt yderligere reduktioner på fællesudgiftstaksterne og taksterne til EVU-området. Med den forventede aktivitet i 2014 for OU og en fastholdelse af seneste års aktivitet på ÅU som forudsætninger, kan økonomiske konsekvenser af takstreduktionerne beregnes. Tabel 2: Takstreduktionernes konsekvenser for Metropol (mio. kr.) Metropol (mio. kr.) Reduktion (mio. kr.) Undervisningstaxametre OU* -0,9 Undervisningstaxametre ÅU* 0,5 Fællesudgiftstaxametre 5,2 Bygningstaxametre -0,05 Institutionstilskud 2,4 Samlet bevillingsreduktion 7,15 Note: Tabellen viser konsekvenserne af takstudviklingen ved differencen mellem tilskud for 2014-aktiviteten beregnet efter hhv og takster. * Beregningen for OU er lavet pba. forventet STÅ-produktion i 2014 * Beregningen for ÅU er lavet ud fra seneste realiserede STÅ-produktion Metropols samlede taxameter- og institutionstilskud ville dermed have været 7,1 mio. kr. større i 2014, hvis tilskuddet fortsat var beregnet ud fra taksterne. Takstreduktionerne absorberes dog af stigende aktivitetsforventninger i 2014, og betyder derfor ikke en nedgang i indtægterne samlet set, men alene i indtægter pr. STÅ. Finanslovsforslagets takstudvikling for sektorens samlede PB-uddannelser og ÅU-uddannelser fremgår af tabel 3 og 4, hvor de forventede beskæringer af taksterne i de efterfølgende år også fremgår. Takstreduktionerne vedrører primært administrative effektiviseringskrav, som er indregnet i fællesudgiftstaxametrene. Tabel 3: Takstudviklingen for PB-uddannelser på FFL2014 (pct.), ekskl. p/lregulering År Undervisningstakster -0,3-2,3-4,3-6,3 Fællesudgiftstakster -8,9-18,2-19,6-21,2 Bygningstakster -0,3-2,3-4,3-6,2 Færdiggørelsestakster -0,3-2,3-4,3-6,2 Kilde: Uddannelsesministeriet. Tabellen dækker samtlige PB-uddannelser på FFL14. 8

9 Taksterne er her vist eksklusiv p/l-reguleringen, som opregner taksterne efter en pris- og lønreguleringsfaktor. Tabellen viser dermed udviklingen i købekraft for taksterne. De faktiske undervisnings-, bygnings- og færdiggørelsestakster for 2014 udviser en marginal stigning, som dog ikke opvejer faldet i købekraft. Tabel 4: Takstudviklingen for Åben Uddannelse på FFL2014 (pct.), ekskl. p/lregulering År Undervisningstakster -2,8-8,1-10,1-12 Bygningstakster -0,3-2,3-4,3-6,2 Kilde: Uddannelsesministeriet. Tabellen dækker samtlige ÅU-uddannelser på FFL14. På EVU-området (ÅU) ses en mere negativ udvikling på undervisningstaksterne, hvor provenuet for administrative effektiviseringer er indregnet, da der ikke findes et fællesudgiftstaxameter for ÅU. Igen afspejles dette ikke direkte i årets indtægtsforventninger, da der budgetteres med stigende aktivitet i forhold til de to foregående år. Udviklingen i 2013 har vist en stigende efterspørgsel, samtidig med at de initiativer, som er iværksat i 2013, har haft en effektiv indvirkning. Således er dækningsbidraget for EVU i budget 2014 steget med ca. 13 % svarende til 5,9 mio. kr. Lønomkostninger Lønomkostningerne for budget 2014 er opregnet med 2 % i lønregulering og pulje til lønforhandling. Samlet set er lønomkostningerne i forhold til budget 2013 steget med 9 % svarende til 44,2 mio. kr. Dette som en konsekvens af den strategiske satsning i kapacitetsopbygningen udviser dermed helårseffekten af rekrutteringsarbejdet, som blev påbegyndt i løbet af Dette afspejler sig i en stigning i antallet af årsværk, som efter 2. trimester 2013 viste et samlet estimat på 987 antal årsværk. Antallet af årsværk i 2014 vil udvise en yderligere stigning. Den forventede stigning i aktiviteten afføder en forventning om en tilsvarende stigning i niveauet for driftsomkostningerne, hvilket også viser sig i budgettet for 2014, hvor der budgetteres med en samlet stigning i driftsomkostningerne på 16,3 mio. kr. (jf. tabel 15 sidst i notatet). Budget 2014 fordelt på områder Nedenstående figur viser indtægter og omkostninger på budgettet for 2014 fordelt på Metropols organisatoriske områder. 9

10 Figur 1: Indtægter og omkostninger i budget Rektor KA SUND SAMF indtægter Løn Øvrig drift Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet forventes at have indtægter i 2014 på i alt 364,1 mio. kr., mens fakultetets omkostninger i alt beløber sig til 279,5 mio. kr. Heraf 227,6 mio. kr. som går til lønninger, svarende til 81 % af de samlede omkostninger for fakultetet. Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet forventes i 2014 at have indtægter på i alt 283,1 mio. kr., mens fakultetets omkostninger i alt udviser 223,6 mio. kr. Heraf går 170,5 mio. kr. til lønninger, svarende til 76 % af de samlede omkostninger for fakultetet. Der er i fakulteternes budgetter ikke indregnet omkostninger, der relaterer sig til fællesomkostninger så som husleje, it-drift, studievejledning, studieadministration, biblioteksdrift og økonomisk drift, som alt sammen afholdes af Koncernadministration. Under Koncernadministration budgetteres ligeledes med resultatløn, kontorelever, hensættelser til feriepenge mm. Stabsfunktionerne Kommunikation og Ledelsessekretariat er organisatorisk indplaceret under Rektoratet. Tidligere har forsknings- og udviklingsstaben ligeledes befundet sig under Rektoratet, men i 2013 er dette område opløst og organisatorisk flyttet ud på fakulteterne som et led i målsætningen om at knytte F&U tæt på uddannelserne. De økonomiske tal og budgetter for Metropols områder kan findes sidst i notatet. 10

11 Ordinær uddannelse (OU) Aktivitetsbaserede taxameterindtægter på de ordinære uddannelser udgør langt hovedparten af Metropols indtægtsgrundlag. Derfor har aktivitetsudviklingen stor betydning for Metropols økonomi. I prognosticeringen af STÅ for 2014 har grunduddannelserne taget afsæt i de realiserede STÅ for 2013, som blev indberettet umiddelbart inden budgetlægningen. Prognosen tager desuden afsæt i uddannelsernes forventninger til gennemførselsfrekvenser samt eventuelle ændringer af studieordninger og dimensionering. Den generelle tendens i 2013 har været fuldt optag på uddannelserne og en positiv udvikling i gennemførselsandelene i forhold til det forventede. Denne udvikling forventes at fortsætte i 2014, hvor der er budgetteret med 263 flere STÅ i 2014 end realiseret i 2013, svarende til en stigning på 3 %. Tabel 5: Budgetteret STÅ-aktivitet ift. realiseret aktivitet i 2013 (antal STÅ) Uddannelse R2013 B2014 Afvigelse Ernæring og sundhed. Diætetik Ernæring og sundhed øvrige Bachelor in Global Nutrition and Health Katastrofe og risiko, basis Katastrofe og risiko, overbygning Ergoterapeut Fysioterapeut Sygeplejerske Bioanalytiker Jordemoder Radiograf Radiograf, Stråle Radiograf, Nuklear Laborant AK Procesteknolog AK PB i lab Lærer Socialrådgiver Administrationsøkonom AK Offentlig administration Sundhedsplejerske I alt Note: STÅ = Studenterårsværk, dvs. at et STÅ er udtryk for en fuldtidsstuderende i et år. 11

12 STÅ-opgørelsen viser summen af teori- og praktik-stå, hvor teori-stå genererer højere taxameterindtægter end praktik-stå. Der er således ikke direkte sammenhæng mellem størrelsen af STÅ-afvigelsen og ændringen i indtægtsgrundlaget. STÅ-prognoserne udtrykker uddannelsernes bedste bud på aktivitetsniveauet i Her ses der positive forventninger på flere uddannelser, som igen i 2014 nyder godt af, at tidligere års stigende optag får fuldt gennemløb på alle semestre. Enkelte uddannelser budgetterer dog med faldende forventninger til STÅ-produktionen. Dette kan tilskrives konkret vurdering af frafald/orlovfrekvens, konsekvenser af manglende mulighed for holdopfyldelse og usikkerhed som følge af ændringer i uddannelsesforløbet. Tabel 6: Indtægtsudvikling på ordinær uddannelse (mio. kr.) Indtægter OU (mio. kr.) R2012 B2013 B2014 STÅ-indtægter -379,6-389,5-408,4 Revalidender -5,7-4,5-4,3 Udenlandske betalingsstudenter -2,0-1,6-2,0 Andet -2,7-1,7-3,0 Samlede indtægter -390,1-397,3-417,6 Som følge af den forventede aktivitetsstigning på de ordinære uddannelser, ses en markant forøgelse af indtægterne i budget 2014 i forhold til budget Den øgede aktivitet medfører også flere omkostninger, men i et forhold, som giver en øget lønsomhed på de ordinære uddannelser, hvilket fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 7: Lønsomhed på ordinær uddannelse (mio. kr.) Lønsomhed OU (mio. kr.) R2012 B2013 B2014 Indtægter -391,0-397,3-417,6 Løn 219,2 227,9 240,3 Øvrige driftsomkostninger 58,6 51,4 48,7 Resultat -113,2-118,0-128,6 Som følge af den stigende aktivitet forventes et løft af lønsomheden på de ordinære uddannelser, når indtægterne holdes op mod de omkostninger, der er disponeret til ordinære uddannelsesformål i budget Forøgelsen af indtægtssiden med 20 mio. kr. modsvares af øgede lønomkostninger på 12,4 mio. kr. Parallelt hermed er der effektiviseret og dermed sket en reduktion i øvrige driftsomkostninger med 2,7 mio. kr., således at der samlet set er en forøgelse af lønsomheden med 10,6 mio. kr. svarende til 9 %. 12

13 Efter- og Videreuddannelser (EVU) Frem til 2013 har EVU-området været mærket af vigende efterspørgsel, øget konkurrence og bortfald af trepartsmidler. Den dalende efterspørgsel på udbudte uddannelser og kurser affødte en stor aflysningsprocent, færre deltagere pr. hold og dermed en lavere lønsomhed. Derfor er der foretaget en række initiativer for at sikre en fremadrettet vækst på dette forretningsområde. Initiativer som både omfatter målrettet rekruttering af kompetencer for at kunne møde efterspørgslen og opdyrkning af nye markeder gennem målrettet opsøgende arbejde, indgåelse af partnerskaber, markedsføringstilpasning rettet mod særlige målgrupper og optimering af arbejdsgange. Initiativer som betyder, at der opleves en stigende efterspørgsel. En efterspørgsel som den nuværende kapacitet ikke altid har kunnet imødekomme, hvorfor der i 2014 investeres i yderligere kapacitetsopbygning. Derudover investeres i en intensivering af arbejdet med udvikling af fleksible uddannelsesforløb med e-læring og Blended Learning (kombination af E- læring og tilstedeværelseskurser) for at kunne imødekomme brugernes ønsker. Det er omkostningskrævende at udvikle forløb til Blended Learning, men når forløbene er udviklet, kan de afvikles for færre omkostninger, udvide kundegrundlaget, generere større omsætning og højere lønsomhed. Noget som allerede er sket i fx forløb inden for kræftbehandling. Dette har været med til at vende udviklingen i 2013, hvor der har kunnet spores en stabil positiv udvikling i indtægterne for hhv. Åben Uddannelse (ÅU) og Indtægtsdækket Virksomhed (IDV). De positive tendenser for den samlede indtægtsudvikling forventes at fortsætte i Som det fremgår af nedenstående tabel, forventes en stigning i indtægterne for ÅU fra budget 2013 til budget 2014 på 8,1 mio. kr., mens indtægtsforventningerne til IDV er uændret. Tabel 8: Udviklingen i indtægter for EVU Indtægter EVU (mio. kr.) R2012 B2013 B2014 ÅU -118,2-104,5-112,6 IDV -32,9-29,5-29,5 Samlet for Metropol -151,1-134,0-142,1 For IDV-området modvirkes den positive aktivitetsudvikling af, at visse faktorer trækker i den anden retning. I EVU-institutternes budget for 2014 er der således taget højde for, at vi kan miste opgaver i 2014 forbindelse med lukning af NCE s udbud i Århus, som organisatorisk er placeret under Institut for Socialfaglig og Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse. 13

14 På EVU-området forventes bortfald af Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) at have en negativ efterspørgselseffekt. Effektens størrelse er usikker, men der er regnet med en begrænset effekt, da det er vurderingen, at påvirkningen ikke bliver så stor på de områder folkeskolen, social og beskæftigelse - som er i vækst. Som en konsekvens af stigende aktivitet forventes ligeledes en stigning i omkostninger for EVU-området. Tabel 9: Udviklingen i omkostninger for EVU Omkostninger EVU (mio. kr.) R2012 B2013 B2014 ÅU 82,5 66,5 71,3 IDV 23,4 20,7 18,2 Samlet for Metropol 105,9 87,2 89,5 Note: Som beskrevet i budgetopfølgningsnotaterne i 2013 påvirker organisationsændringer og omklassificering af omkostninger i EVU-institutterne budgettallene. Omkostningsbudgetterne er derfor ikke direkte sammenlignelige fra år til år. I 2014 forventes en samlet stigning i dækningsbidraget for EVU-området på 5,9 mio. kr. i forhold til budget 2013, svarende til ca. 13 %. Tabel 10: Udviklingen i dækningsbidrag for EVU Dækningsbidrag EVU (mio. kr.) R2012 B2013 B2014 ÅU -35,8-37,9-41,3 IDV -9,5-8,8-11,3 Samlet for Metropol -45,2-46,7-52,6 F&U- bevilling, globaliseringsmidler og ekstern finansiering Metropol modtager årligt en bevilling til udviklings- og evidensbasering af uddannelserne på 35 mio. kr. Der er på Metropol i 2013 arbejdet indgående med en kapacitetsopbygning af F&U miljøerne. Der er blevet arbejdet med at finde de rette kompetencer, etableret en struktur for den økonomiske håndtering af miljøerne og projekterne samt igangsat de budgetterede og planlagte projekter. Forsknings- og udviklingsmiljøerne opbygges med afsæt i en række kriterier, herunder blandt andet Understøttelse af en uddannelsesmæssig værdikæde, som følger Metropols strategi om flere undervisere, der forsker, En fælles forskningsinteresse, som understøtter det anvendelsesorienterede sigte med F&U indsatsen, En stærk forsknings- og udviklingsledelse, som er med til at sikre, at miljøerne drives frem, Et veludbygget samspil med praksis, som skal være med til at fremme relevansen af F&U arbejdet og Et 14

15 forskningskompetenceudviklende miljø, som indsluser forskningskvalificeret arbejdskraft og løfter underviserne til forskningsniveau. Økonomisk håndtering af F&U i Metropol En gang årligt i loop med Metropols hovedbudget opdateres og revurderes alle projektbudgetter i Metropol. Hvert trimester laves budgetopfølgninger som gør status på økonomien for de enkelte projekter og månedsvis udarbejdes ledelsesrapportering som følger op på det aktuelle forbrug i forhold til budget. Disse løbende opfølgninger af projektøkonomien over året sikrer en så tæt styring af projektøkonomien som muligt og minimerer risikoen for større afvigelser, som ikke bliver håndteret i tide. Forsknings- og udviklingsmiljøerne på institutterne finansieres hovedsageligt af F&U-bevillingen, men enkeltstående miljøer og afgrænsede projekter finansieres fortsat af restmidler fra globaliseringspuljen. Hertil kommer ekstern finansiering, som der arbejdes målrettet med at øge. Som det fremgår af nedenstående tabel, er alle midler under F&U-miljøerne budgetlagt og fordelt ud på de to fakulteter. Tabel 11: Disponerede midler til F&U-miljøer (mio. kr.) F&U-bevilling inkl. Globaliseringsmidler B2013 B2014 B2015 B2016 B2017 Total F&U SUND F&U-bevilling 4,1 16,3 16,2 4,7 0,6 41,9 SAMF F&U-bevilling 5,1 17,6 17,5 1,7 0,1 42,0 F&U total 9,3 33,9 33,7 6,4 0,7 83,9 Suppl. finansiering med 1,6 4,9 5,0 2,0 0,4 13,9 glob.midler Total 10,9 38,8 38,7 8,3 1,1 97,8 Note: Den viste disponering af F&U-midler er baseret på bevillingerne i Den supplerende finansiering af miljøerne med globaliseringsmidler er en del af den samlede udmøntning, som fremgår af tabel 12 nedenfor. Tabellen viser budgetteringen af den treårige F&U-bevilling, som blev vedtaget på Finansloven Samt den andel af de tilbageværende globaliseringsmidler, som ligeledes er disponeret til miljøerne (se næste tabel for den fulde udmøntning af de tilbageværende globaliseringsmidler). F&U-bevillingen indregnes i budget efter samme princip som globaliseringsmidlerne, idet der løftes 20 % af i overhead, til dækning af fællesomkostninger til administration varetaget af Metropols Koncernadministration. Udover F&U-bevilling modtager Metropol ekstern finansiering i form af tilskud til specifikke opgaver, såkaldte tilskudsprojekter. Disse tilskud modtages fra forskellige bevillingsgivere, f.eks. danske myndigheder, fonde eller EU, og anvendes primært til større projekter. 15

16 Det er ambitionen, at F&U-bevillingen blandt andet vil stimulere en større andel af ekstern finansiering. Globaliseringsmidler Med udgangen af 2012 udløb bevillingerne fra globaliseringspuljen, som blev delvist erstattet af F&U-bevillingen. Metropol har dog endnu ikke forbrugt alle de tildelte globaliseringsmidler, og har disponeret restbevillingen til projekter og F&U-miljøer med sidste afløb i Således bidrager disse midler forsat til Metropols samlede økonomi. Alle globaliseringsmidler er fordelt ud på eksisterende og aktive projekter herunder kapacitetsopbygning på EVU eller budgetlagte i de nye F&Umiljøer som vist ovenfor. Tabel 12: Udmøntning af resterende globaliseringsmidler (mio. kr.) Globaliseringsmidler (mio. kr.) i alt Budgetteret forbrug 45,2 15,8 11,2 0,6 72,8 Forbrugt efter 2. trimester , ,6 Ej forbrugte midler efter T ,6 15,8 11,2 0,6 48,2 Note: Heraf er 13,9 mio. kr. disponeret til drift af F&U-miljøer, som anført i tabel 11 Som det fremgår, har der til og med 2. trimester 2013 været et samlet forbrug af globaliseringsmidler i Metropol på 24,6 mio. kr. mod et budget for 2013 på 45,2 mio. kr. Historisk plejer 3. trimester at have et lidt højere forbrug af globaliseringsmidler end de foregående to trimestre, hvorfor forventningerne til et samlet forbrug på 45 mio. for 2013 fastholdes. Lønomkostninger Lønrammen i budget 2014 tager udgangspunkt i de fastansatte medarbejdere i september Dertil er rammen korrigeret med lønregulering, planlagte tilog fratrædelser, samt en pulje til studenter og timelønnede. Tabel 13: Udviklingen i lønomkostninger Lønforbrug (mio. kr.) R2012 B2013* B2014 Egentlig løn 410,8 429,4 482,2 Pension/ATP 60,6 61,5 64,5 Over/merarbejde 2,6 1,5 1,0 Diverse refusioner -21,1-8,0-11,1 Ultimo ændring i feriehensættelse 0,4 1,5 3,5 Samlet for Metropol 453,4 495,9 540,1 *I forhold til det bestyrelsesgodkendte budget indeholder B2013 F&U lønninger for 25,1 mio. kr. for at gøre det mere sammenligneligt med B

17 I lønbudgettet for 2014 er indregnet en stigning på 2 %, som indbefatter overenskomstmæssige lønreguleringer samt en pulje til forhandling på 3 mio. kr., svarende til ca. 0,6 % af den samlede lønsum. I forhold til budget 2013 indeholder budget 2014 også disponerede lønomkostninger ved anvendelse af F&U-midler og globaliseringsmidler. I budget 2014 vil F&U-midlerne være fuldt implementeret og dermed have fuld effekt i budgettet. Størstedelen af denne bevilling anvendes til lønomkostninger, som bliver brugt til kapacitetsopbygning af F&U-miljøerne. Det forventes, at miljøerne på sigt vil være i stand til at tiltrække væsentligt flere eksterne midler, idet den øgede kapacitet vil muliggøre en hurtigere og mere fleksibel ageren i forhold til nye projektmuligheder. Størstedelen af kapacitetsvæksten har allerede fundet sted i løbet af 2013, hvorved væksten i lønkroner i høj grad er drevet af, at disse ansættelser får fuld effekt i På EVU tegner der sig et billede af et højere aktivitetsniveau, hvilket ligeledes medfører højere lønomkostninger på dette område. På enkelte grunduddannelser er der endnu ikke fuldt gennemløb af det stigende optag, hvilket resulterer i en fortsat vækst i antal STÅ, men også et højere lønforbrug. Samtidig ses en udvikling, hvor timelønnede erstattes af fastansatte. Samlet set betyder dette, at der forventes en vækst i lønforbruget på omkring 44,2 mio. kr. i forhold til budget 2013, således at det samlede lønforbrug for budget 2014 forventes at blive på 540,1 mio. kr. Tabel 14: Fordelingen af årsværk realiseret og forecast Fordeling af årsværk R2010 R2011 R2012 F2013 Timelønnede 85,7 91,9 83,5 78,0 Øvrige 898,3 904,9 860,3 909,0 Samlet for Metropol 984,0 996,8 943,8 987,0 Note: R=realiserede regnskabstal, F=forecast for året Som det ses af ovenstående tabel, har Metropol i løbet af 2013 oplevet en vækst i antallet af årsværk, som fortsætter i 2014 i takt med at kapacitetsopbygningen fuldendes. Årsværksprognosen på baggrund af budget 2014 giver en forventning om, at det samlede antal årsværk vil blive ca i Den øgede kapacitet er et udtryk for den strategiske investering i F&U og EVU. På nuværende tidspunkt er F&U-midlerne inkluderet i FFL2014 til og med 2016, og de forventes at fortsætte derefter. En reduceret bevilling eller udeblivelse af forøget ekstern finansiering kan betyde, at Metropol i 2015 eller 2016 vil være nødsaget til at foretage justeringer af kapaciteten, således at der sikres sammenhæng mellem indtægter og omkostninger. Derfor styres 17

18 meget tæt i forhold til F&U-udviklingen, således at der kan iværksættes målrettede indsatser rettidigt. Driftsomkostninger En af de budgetmæssige rammer for budgettet for 2014 har været at fortsætte den stramme omkostningsstyring og sikre, at de driftsmæssige omkostninger ikke stiger mere end indtægterne. Når der samlet forventes en stigning i Metropols indtægter, fører dette ligeledes til en stigning i udgifter til drift i form af betalinger forbundet med refusionstaxametre, behov for ekstra undervisningsmateriel, flere ansatte som skal have it-udstyr mv. Tabel 15: Driftsomkostninger (mio. kr.) Driftsomkostninger (mio. kr.) R2012 B2013 B2014 Finansielle omkostninger 14,7 14,0 10,8 Husleje 25,0 21,8 25,2 Afskrivninger 24,6 31,9 23,9 Ordinære driftsomkostninger 206,3 179,0 195,3 Samlede driftsudgifter 270,6 246,7 255,2 Globaliseringsmidler 8,0 6,2 FIVU midler 2,8 7,4 Samlede udgifter inkl. Projekter 270,6 257,5 268,8 Den forventede stigning i aktiviteten i 2014 afføder en forventning om en tilsvarende stigning i niveauet for driftsomkostningerne. Forventningerne til de samlede driftsomkostninger for 2014 er estimeret til 268,8 mio. kr., hvilket er 11,3 mio. kr. højere end i budget 2013, men 1,8 mio. kr. lavere end realiseret i Når de finansielle omkostninger for 2014 er budgetteret væsentligt lavere end de foregående to år, skyldes det den positive effekt af låneomlægninger på realkreditlån i Metropols bygningsmasse og indfrielse af lån ved salg af ejendomme, som får fuld effekt i Udover løbende vedligeholdelse, fornyelse af it-udstyr, undervisningsmateriale mv. er der ydermere under ordinære driftsomkostninger budgetteret med en række tiltag i form af videreudvikling og drift af Intrapol, etablering af kompetenceportal under HR, videreudvikling af adjunkt-, projektleder- og konsulentuddannelser og igangsættelse af innovationsinitiativer på tværs af Metropol. Bygnings- og Campusplan I løbet af 2013 er der blevet arbejdet intenst på igangsættelsen af Metropols Bygnings- og Campusplan. Planen samler de studerende på færre lokaliteter, 18

19 og udvider og opgraderer de resterende lokaliteter. Således vil Metropol fremadrettet huse flere studerende på færre kvadratmeter, samtidig med at faciliteterne vil blive mere tidssvarende. Tabel 16: Budget for Metropols Bygnings- og Campusplan (mio. kr.) I alt T86 5,4 0,0 1,8 8,6 15,8 PUS 0,5 0,0 0,0 0,0 0,5 SIG 0,0 20,0 150,2 20,0 190,2 KRO 0,0 0,0 0,5 0,0 0,5 I alt 5,9 20,0 152,5 28,6 207,0 Note: Tabellen viser et foreløbigt budget. Det endelige budget for Bygnings- og Campusplanen fastlægges i forbindelse med udbud af opgaverne i 2014 Bygnings- og Campusplanen forventes at beløbe sig til omkring 207 mio. kr. over den fireårige periode. Deraf er størsteparten foreløbigt budgetlagt i Bygnings- og Campusplanen bliver finansieret via salg af ejendomme (Pustervig), træk på likvide midler samt lånefinansiering. Da Metropols likviditet er inde i en positiv udvikling, forventes det, der tidligst vil blive behov for lånefinansiering i Det forventes, at Bygnings- og Campusplanen på sigt vil have en positiv effekt på Metropols økonomi, idet øgede omkostninger til lånefinansiering vil blive mere end opvejet af besparelsen ved at have færre lokaliteter. 19

20 Resultatopgørelse og balance Resultatopgørelsen Af tabellen nedenfor fremgår forventningerne til årets resultat for Der budgetteres således med et mindre underskud på 18,1 mio. kr. Tabel 17: Resultatopgørelse Resultatopgørelsen (mio. kr. ) B2014 Ordinær uddannelse -417,6 Åben uddannelse -112,6 Indtægtsdækket virksomhed -29,5 Tilskudsaktiviteter -29,3 Bygningstaxameter -57,6 Fællesudgiftstaxameter -55,6 Grundtilskud -9,9 Øvrige (inkl. F&U-bevilling og Globaliseringsmidler) -78,6 Indtægter i alt -790,8 Lønomkostninger 540,1 Øvrig drift 268,8 Metropol, I alt 18,1 Resultatet indeholder tilførslen af F&U-midler og afløb af globaliseringsmidlerne. Samlet set indeholder budgettet forsknings- og udviklingsmidler for omkring 60 mio. kr. Sammenholdes indtægterne i budget 2014 med det realiserede i 2012 og det budgetterede for 2013, ses en stigende tendens, hvor de samlede indtægter er forøget med 7,3 % fra det realiserede niveau i 2012 til det budgetterede niveau i

21 Tabel 18: Udvikling i indtægter Udvikling i indtægter (mio. kr.) R2012 B2013 B2014 Ordinær uddannelse -388,1-397,3-417,6 Åben uddannelse -118,2-103,3-112,6 Indtægtsdækket virksomhed -32,9-30,7-29,5 Tilskudsaktiviteter -23,1-30,7-29,3 Bygningstaxameter -52,4-56,8-57,6 Fællesudgiftstaxameter -56,4-58,9-55,6 Institutionstilskud -14,4-12,3-9,9 Øvrige (bl.a. F&U, glob. og TA-projekter) -51,5-64,0-78,6 I alt -737,1-754,0-790,8 Stigningen fra budget 2013 til 2014 skyldes hovedsageligt, at der indgår flere forsknings- og udviklingsmidler i budget 2014, men også en aktivitetsstigning på både OU og ÅU. Derudover fremgår effekten af takstreduktionerne på fællesudgiftstaxameter og institutionstilskud med modsat fortegn. Balancen Metropol har en solid egenkapital, samtidig med at Metropols likvide midler over en årrække har været støt voksende. Dele af den store beholdning af likvide midler forventes brugt som en fordelagtig finansieringskilde til dele af Bygningsstrategien. Tabel 19: Budget for balance 2014 Balancen mio. kr. Ultimo Budget Budget Aktiver Materielle anlægsaktiver 584,5 593,8 586,7 Omsætningsaktiver 187,2 221,3 255,0 I alt 771,7 815,1 841,7 Passiver Egenkapital 205,8 264,2 364,2 Hensatte forpligtelser 5,6 6,9 2,8 Langfristet gæld 211,3 249,1 221,4 Kortfristet gæld ,9 253,4 I alt 771,7 815,1 841,8 21

22 Budgetproces Budgetprocessen er gennemført med udgangspunkt i budgetopfølgningerne for Således er processen med tilblivelsen af budget 2014 gennemført efter afslutning på 2. trimester Tabel 20: Tilblivelsen af budget 2014 Budget 2014 er udarbejdet i tæt samarbejde mellem de budgetansvarlige i organisationen og økonomiafdelingen i Koncernadministration. Der er i budgetprocessen afholdt sparringsmøder mellem de budgetansvarlige niveau- 2 og -3 ledere samt controllerne. Siden har været afholdt opfølgende møder med niveau-1 chefer, hvilket er resulteret i nærværende budgetnotat. 22

23 Områdebudgetter Tabel 21: Metropols samlede budget Metropol samlet (mio. kr.) B2014 Indtægter -790,8 Lønomkostninger 540,1 Øvrige driftsomkostninger 268,8 I alt 18,1 Tabel 22: Metropols samlede budget fordelt på område Metropol (mio. kr.) B2014 REKTOR 39,5 Indtægter -0,4 Lønomkostninger 24,8 Øvrige driftsomkostninger 15,1 KA 122,5 Indtægter -143,2 Lønomkostninger 117,1 Øvrige driftsomkostninger 148,6 SUND -84,5 Indtægter -364,1 Lønomkostninger 227,6 Øvrige driftsomkostninger 51,9 SAMF -59,4 Indtægter -283,1 Lønomkostninger 170,5 Øvrige driftsomkostninger 53,1 I alt 18,1 Metropols samlede budget er fordelt på Rektoratet (REKTOR), Koncernadministration (KA), Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet (SUND) samt Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet (SAMF). 23

24 Tabel 23: Samlet budget for Rektoratet Rektoratet (mio. kr.) B2014 Rektor* 14,7 Indtægter -0,4 Lønomkostninger 10,8 Øvrige driftsomkostninger 4,3 Ledelsessekretariatet 8,7 Lønomkostninger 6,9 Øvrige driftsomkostninger 1,7 Kommunikation 16,2 Lønomkostninger 7,1 Øvrige driftsomkostninger 9,1 I alt 39,5 *inkl. investeringspulje til strategiske kapacitetsopbygning I Rektoratet befinder sig stabsfunktionerne Kommunikation og Ledelsessekretariatet. 24

25 Tabel 24: Samlet budget for Koncernadministration Koncernadministration (mio. kr.) B2014 Professionshøjskoledirektør -68,4 Indtægter -73,0 Lønomkostninger 1,2 Øvrige driftsomkostninger 3,5 MFO 17,8 Indtægter -3,2 Lønomkostninger 12,4 Øvrige driftsomkostninger 8,6 ØKO 11,8 Indtægter 0,0 Lønomkostninger 8,1 Øvrige driftsomkostninger 3,7 IT 28,1 Indtægter -1,2 Lønomkostninger 13,3 Øvrige driftsomkostninger 16,0 HR 15,3 Indtægter -0,3 Lønomkostninger 11,4 Øvrige driftsomkostninger 4,2 BYG 56,0 Indtægter -61,1 Lønomkostninger 17,9 Øvrige driftsomkostninger 99,2 BIB 15,5 Indtægter -2,6 Lønomkostninger 11,8 Øvrige driftsomkostninger 6,3 STUD 46,5 Indtægter -1,8 Lønomkostninger 41,1 Øvrige driftsomkostninger 7,2 I alt 122,5 Koncernadministration (KA) løser opgaverne inden for bibliotek, bygningsdrift, it, HR, studieadministration og økonomi. KA afholder størstedelen af Metropols 25

26 driftsudgifter, og har også budgettet for Metropols Fællesordninger (MFO), som rummer puljer til udbetaling af resultatløn, løn til kontorelever mv. Tabel 25: Samlet budget for Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet (mio. kr.) B2014 Dekan 3,5 Indtægter -4,7 Lønomkostninger 7,6 Øvrige driftsomkostninger 0,5 Prodekan 3,0 Lønomkostninger 2,7 Øvrige driftsomkostninger 0,3 ITE -13,3 Indtægter -76,8 Lønomkostninger 54,0 Øvrige driftsomkostninger 9,5 IRE -18,8 Indtægter -130,2 Lønomkostninger 78,7 Øvrige driftsomkostninger 32,7 ISY -51,6 Indtægter -128,6 Lønomkostninger 70,3 Øvrige driftsomkostninger 6,7 ISTE -7,4 Indtægter -23,8 Lønomkostninger 14,3 Øvrige driftsomkostninger 2,2 I alt -84,5 Note: Pga. afrundinger afviger summen af de enkelte poster fra tabellens hovedsum Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultets budget består af fem delbudgetter for henholdsvis Institut for Teknologi, Institut for Sygepleje, Institut for Rehabilitering og Ernæring, Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efterog Videreuddannelse samt dekan med stab. 26

27 Tabel 26: Samlet budget for Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet (mio. kr.) B2013 Dekan 1,5 Indtægter 0,0 Lønomkostninger 1,1 Øvrige driftsomkostninger 0,5 Prodekan 2,0 Indtægter 0,0 Lønomkostninger 1,8 Øvrige driftsomkostninger 0,2 ISA -11,0 Indtægter -58,5 Lønomkostninger 41,1 Øvrige driftsomkostninger 6,4 SOL -9,5 Indtægter -61,8 Lønomkostninger 41,9 Øvrige driftsomkostninger 10,4 ISPE -15,7 Indtægter -73,4 Lønomkostninger 40,9 Øvrige driftsomkostninger 16,8 ILF -26,7 Indtægter -89,3 Lønomkostninger 43,7 Øvrige driftsomkostninger 18,8 I alt -59,4 Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultets budget består af fem delbudgetter for henholdsvis Institut for Skole og Læring, Institut for Socialt Arbejde, Institut for Socialfaglig og Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse, Institut for Ledelse og Forvaltning samt dekan med stab. 27

28