DEN PERSONLIGE HISTORIE Dansk fordybelseseksamen, juni Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse...1. Indledning...2. Menneske-/samfundssyn...
|
|
- Sandra Henriksen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Menneske-/samfundssyn...2 Tematisering...2 Begrebsafklaring...3 Emneafgrænsning...4 Undersøgelsesspørgsmål: Hvad kendetegner den personlige historie? Hvordan skaber den personlige historie kultur og identitet hos de implicerede? Hvilke kompetencer skal pædagogen besidde i arbejdet med den personlige historie?...6 Konklusion...7 I forhold til praksisdelen...7 Fremlæggelse...Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Forslag til diskussion...fejl! Bogmærke er ikke defineret. Litteraturliste...8 1
2 Indledning Vi er to meritpædagogstuderende, som i forskellig grad på vores arbejdspladser har arbejdet med det narrative. Vi har i mange år arbejdet med forskellige former for dokumentation 1. Også livshistoriearbejdet med den udviklingshæmmede, hvor livshistorien er et unikt redskab til at sikre en identitet. Vi mener, at der er mange gode pædagogiske perspektiver i det narrative, fordi den narrative pædagogik kan tilpasses alle uanset alder og udviklingsniveau. Vi har jo alle billeder på nethinden af de historier, som vi har fået fortalt af vores forældre, bedsteforældre og venner og hvordan vi har levet os ind i historierne og tolket på dem. På baggrund af ovenstående har vi valgt emnet den personlige historie. Menneske-/samfundssyn Vores syn er dialektisk-idealistisk. Vi mener, at mennesker udvikler sig i samspil med hinanden og mening dannes i det interpersonelle univers. Individet og samfundet udvikles i et dynamisk forhold. Tematisering Samfundet er og har altid været i bevægelse og under forandring. Især har samfundet i perioden fra 1960`erne og frem til i dag udviklet sig med stor hast, ikke mindst på grund af de store teknologiske landvindinger samt det økonomiske og forbrugsmæssige opsving. Samfundet kaldes i dag for det hypermoderne, og karakteriseres i dag blandt andet, jvf. sociologen Thomas Ziehe ved, at mennesker i dag er kulturelt frisatte 2. En betragtning vi er enige i. Den kulturelle frisættelse har blandt andet gjort, at der op igennem 90 erne er kommet fokus på den personlige historie. Det er blevet mere og mere almindeligt at fortælle historier om arbejdspladsen, institutionen, virksomheden og systemet gennem reklamer, brochurer m.m. Eller at fremdrage det enkelte menneskes historie gennem tv dokumentarprogrammer og lignende. Biografier sælger som aldrig før. Fortælling af historier er der som sådan ikke noget nyt i. Historierne har altid fyldt meget i menneskers liv både de fiktive, de personlige og blandingsformer. Det nye er, at historiefortælling ofte i dag foregår i mere offentlig kontekst, at de i højere grad er identificerbare og deltagerne er eksponerede. Inspirationen til disse historier er hentet i det narrative og i fortællingerne er der ofte en hændelse, et plot og en morale. 1 I.f.t. systemet og med/omkring den enkelte bruger. 2 Jacobsen, Benny: Sociologi og modernitet, 1998, s
3 Marianne Horsdal skriver, at livshistorier er udtryk for og et produkt af den kulturelle frisættelse. 3 I det perspektiv mener vi, at for at kunne skabe eget liv, må man være bevidst om det. Og derfor bliver fortælling af personlige historie en identitetsskabende virksomhed. Habermas giver os med sin teori om de tre grundlæggende livsressourcer 4 belæg for, at samfundet faktisk profiterer af historiearbejdet. Således siger Habermas, at når vi har en positiv identitet er tendensen, at kulturen giver mening og individet oplever gensidig ansvarlighed (solidaritet) i forhold til den sociale sfære. Vi mener, at arbejdet med livshistorier og personlige historier netop støtter udviklingen af den positive identitet, når arbejdet foregår i en komplementær relation 5 og skal bygge på anerkendelse og ligeværd. 6 Vi har som pædagoger i institutionerne pligt til at støtte den enkeltes udvikling 7. Det mener vi, at arbejdet med historie fortælling gør. Daniel Stern siger, at vi fra fødslen fortæller os på plads i verden. Stern beskriver selvets udvikling i fem udviklingsdomæner, der til stadighed kan reflekteres og arbejdes bevidst med. 8 Det sidste af disse domæner er det verbale relateringsdomæne, som blandt andet omhandler det at fortælle historier. 9 Derfor skal institutioner og pædagoger skabe rum til historiefortælling. Og vi skal være opmærksomme på både den formelle og den uformelle historie. Dermed får vi også rollen som kulturbærere. Det handler om, at skabe plads til det enkelte menneskes historie, således at mennesker kan opleve andres historier og fortælle egne. Herigennem udvikler man sig i samspil med andre mennesker, så kulturen giver mening, selvopfattelsen styrkes og en følelse af gensidig ansvarlighed fornemmes. Jvf. Habermas. Begrebsafklaring Det narrative er en metafor der udtrykker at vi mennesker oplever og erfarer vores liv gennem de historier vi fortæller. Historien om vores liv skaber en ramme om vores erfaringer og organiserer og strukturerer erfaringen. 3 Horsdal, Marianne: Livets fortællinger, 1999, s Gregersen, Thomas: Habermas kritiske teori om velfærdsstaten, artikel i Grus nr. 16, Clausen, Birthe Juhl og Lauritsen, Jørgen: Narrativ pædagogik s Bae, Berit: Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse, artikel i Social Kritik nr. 47, Serviceloven kap Brørup, Mogens, red., Den nye psykologi håndbog s. 51 og Brodin og Hylander, At blive sig selv, s Brørup, Mogens, red., Den nye psykologi håndbog s
4 Vores interesse for fortællingen er ud fra en bredere opfattelse af fortællingen, end den der arbejdes med i litteraturen. Vi ser det narrative række ud over fiktion og fortælle-tilhører-forholdet og ser fortællingen som en grundlæggende form for menneskelig erkendelse og tænkning. Begrebet narrativ implicerer en relation, at der er en, der fortæller sin historie til en anden, dvs. at der er en der fortæller og en der lytter. 10 Emneafgrænsning Vi er især optaget af, hvad der er den personlige historie. Vi vil fokusere på de historier som er kultur- og identitetsskabende for den udviklingshæmmede. I praksis forløbet har vi valgt at arbejde med brugernes 11 personlige historier. Praksisinstitution er A-huset 12 i Hobro. Gennem fortælling vil vi arbejde med at forstå, formidle og kvalificere brugernes historier. Vi vil bruge A-husets aktivitetstilbud som udgangspunkt for arbejdet med den personlige historie. Undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvad kendetegner den personlige historie? 2. Hvordan skaber den personlige historie kultur og identitet hos de implicerede? 3. Hvilke kompetencer skal pædagogen besidde i arbejdet med den personlige historie? 1. Hvad kendetegner den personlige historie? Den personlige historie kan lægge sig ind under narrativitetsbegrebet. I sprogteorien kalder man den fortællende talegenre for narrativer. Narrativer er en interaktionel mundtlig genre. Dvs. at modsat den konstruerede fortælling - som fx en reklame eller en artikel - så er lytterne ikke kun lyttere, med til at konstruere narrativen og frembringe den. De spørger, ler, giver ansigtsudtryk, beder om oplysninger...osv.. 10 Clausen, Birthe Juhl og Lauritsen, Jørgen Narrativ pædagogik. s Vi har valgt at anvende brugerbegrebet i stedet for begrebet forbruger. Forbrugerbegrebet begrundes i, at den enkelte frit kan vælge mellem flere tilbud. I Serviceloven betegnes den udviklingshæmmede som borger. Udviklingen inden for betegnelse af den handicappede har været stor: Alumne, sinke, idiot, åndssvag, evnesvag, patient, personer med nedsat psykisk funktionsevne, borger, bruger, forbruger. 12 Aktivitets- og samværstilbud efter Servicelovens 88. A-huset er et dagtilbud for voksne fysisk og psykisk udviklingshæmmede (I alderen 18 år 62 år. Udviklingstrin er fra 3 måneder til over 6 år.) Dette er lavet udfra bl.a. en Kuno Beller test, hvor man via testen fastlægger personens aldersmæssige funktionsniveau. 4
5 Begrebet er hentet fra sprogforskeren Labov 13. Mindstekrav til fortællingen er, iflg. Labov, en temporal lås dvs. at der skal være en rækkefølge som betinger historiens form og som ville gøre historien anderledes, hvis man byttede om på rækkefølgen. Med den personlige historie menes, at fortælleren beretter om dagligdagens oplevelser, f.eks. hvad pædagogen og brugeren har snakket om eller gjort i institutionen om morgenen, eller at der er flyttet en ny beboer ind i brugerens bofællesskab. Dette betragtes som personlige historie, fortælleren fremlægger tidligere personlige oplevelser. En personlig historie er således karakteriseret af, fortælleren mundtligt fortæller om selvoplevede, personlige oplevelser 14. Labov definerer 15 den personlige historie som genkaldelse af tidligere oplevelser, som sammensættes til en række verbale konstruktioner i en bestemt rækkefølge, så de skaber nogle begivenheder, som faktisk forekom. 2. Hvordan skaber den personlige historie kultur og identitet hos de implicerede? Filosoffen Hegel siger, at anerkendelse er et grundvilkår for den menneskelige væren og tæt forbundet med erkendelse. Vi mener, som Hegel, at anerkendelse og erkendelse står i dialektisk forhold til hinanden. "Verden råber på bløde mennesker, som holder af venskaber, mennesker der ved, at det dyrebareste, der findes, er at man har vidner til sit liv". 16 Identitet: Det narrative indeholder, som bekendt, en begyndelse en midte og en slutning. Voksne skaber eksempelvis barnets begyndende historie ved at fortælle, når den 5-årige spørger sin mor: fortæl om dengang jeg blev født? Det var den lykkeligste dag i mit liv contra din far skred, og jeg stod alene tilbage med besværet Vor selvfølelse og vort selvbillede er påvirket af den historie som fortælles om og af os. Vores identitet udvikles igennem de historier, vi fortæller om os selv og som andre fortæller om os. Nye historier, andre historier eller flere historier skaber mulighed for mening og sammenhænge i vores identitet. 13 Labov, William: Amerikansk sociolingvist der især arbejdede med særlige dialekter blandt urbane ungdomsbander i USA. (Black English Vernacular). Kilde: 14 Christensen, Hansen og Vejleskov: Det narrative, Smidt, S. og Kopart, H.: Iagttagelse og fortælling, 1998, kap Kløvedal, Troels: Den tynde hud
6 At have en identitet indebærer med andre ord, at jeg er mig - selv om jeg befinder mig i skiftende situationer og roller, og at jeg er mig - i går, i dag, i morgen, også selv om jeg udvikler mig. Jeg er i overensstemmelse med mig selv og forskellig fra mig selv, men sådan at vigtige sider ved min oplevelse af mig selv er den samme over tid. I den normale udvikling er det, i flg. Stern, historiens vigtigste funktion at lette den daglige selvdefinition. Barnet, der fortæller en biografisk historie om sig selv, definerer ikke bare sin fortid det skaber identitet. 17 Ved at skabe et billede af sig selv og sin oplevelse påvirker man sin egen selvopfattelse ens identitet skabes. 18 Kort sagt, er historiefortælling med til at man oplever sig som den samme over tid, at andre oplever en som den samme over tid og endelig, at der er overensstemmelse mellem ens egen og andres opfattelse af en. Kulturfællesskab: Mundtlig historie fortælling har både noget kulturbærende og kulturskabende. Når vi mødes i fortællingen, løftes vi ud af vores individuelle verden og ind i en fælles. Den gode historie giver etisk retningsbestemmelse, og vi genkender os selv. Vi kan spejle os og finde nyt håb ved at få nogle bud på, hvordan andre har løst vanskelige problemer i tilværelsen. Fortælling kan samle mennesker på tværs af alder, religiøs og socialbaggrund. 3. Hvilke kompetencer skal pædagogen besidde i arbejdet med den personlige historie? I arbejdet med det narrative er det vigtigt, at være etisk bevidst, reflekterende, være handlende, empatisk, omsorgsfuld, anerkendende og personlig. Kort sagt - at holde hovedet koldt og hjertet varmt. En af de vigtigste kompetencer pædagogen skal besidder er empati. Empati ser vi som mere end bare en følelsesmæssig oplevelse. Handlekraft på baggrund af sin indlevelse er også en del af empatien. Empati gør, at vi er i stand til at høre mere end ordene. Arbejdet med den personlige historie er ressourcearbejde og derfor må pædagogen være i stand til at se muligheder og positive aspekter. Pædagogen skal være i stand til at lade fortælleren være i centrum for projektet og ikke lade jagten på den gode historie tage fokus. Pædagogen skal støtte brugerens selvfølelse ved at anerkende ham for den han er og hans selvtillid ved at anerkende hans kunnen. 17 Brørup, Mogens, red. Den nye psykologi håndbog, s. 55 og 18 Brodin, Marianne og Hylander, Ingrid, At blive sig selv, s
7 I det narrative pædagogiske arbejde vil der ofte være tale om en dialog, hvor pædagogen til tider vil være den lyttende og til andre tider være den spørgende. Pædagog og bruger danner sammen en narrativ kontekst. Pædagogen må være bevidst om, at den personlige historie kan være fragmentarisk og netop personlig - og derfor ikke den endegyldige sandhed. Pædagogens faglige kompetencer angående viden og forståelse af den enkelte bruger vil være en vigtig del af den narrative proces - så de bedste udviklingsmuligheder kan tilbydes. Pædagogen skal besidde en faglig viden om narrative metoder, samt evne at kunne udvikle og kvalificere historie arbejdet. Konklusion Vi mener, at det narrative er en hermeneutisk disciplin og derfor ikke altid kan gøres til genstand for fortolkning. Således vil der altid være et element af faktuel usikkerhed i historien. Som pædagog og bruger er vores værdier formentlig ikke ens. Vi skal som professionelle forstå deres værdier disse kommer til udtryk gennem deres hverdagsfortællinger, livshistorie og musiske udtryk. Historiefortælling bliver aldrig umoderne, fordi det direkte møde mellem mennesker ikke kan erstattes af selv de mest avancerede elektroniske medier. Den mundtlige fortælling forener generationerne. Den giver plads til tydning og tolkning, så både børn og voksne - ud fra den enkeltes livsbagage - kan få en oplevelse ved at høre om lindorme, frøer, kloge koner, konger, dronninger, Josef og Maria og dig og mig. I en tid med store forandringer er det vigtigt at holde fast i den mundtlige fortællings muligheder for at forankre og bygge bro mellem fortid og fremtid for at sikre identitet og kultur. I forhold til praksisdelen Vi havde oprindeligt tænkt os, at brugeraktiviteterne i A-huset skulle danne grundlag for de personlige historier. Vi fandt dog hurtigt ud af, at målgruppen havde så mange personlige historier, som vi og de fandt interessante, og de havde lyst til at fortælle, og som vi ønskede at kvalificere. Derfor blev aktiviteterne mere udgangspunkt end grundlag for historierne. Vi har i samråd med brugerne aftalt et forbesøg og to besøg, hvor vi arbejder med den personlige historie. Efter eksamen har vi aftalt et afsluttende besøg. 7
8 8
9 Primær litteratur: Christensen, Hansen og Vejleskov, Det narrative, Kroghs Forlag, Clausen, Birthe Juhl m.fl., Narrativ pædagogik, Semi-forlaget, Pedersen, Anne (red.), Danskbogen, Forlaget Klim, Smidt, S. og Kopart, H., Iagttagelse og Fortælling, Forlaget Børn og Unge, (Kapitel 4 og 5). Sekundær litteratur: Brodin og Hylander, At blive sig selv, Hans Reitzels Forlag, Brørup, Mogens, red., Den nye psykologi håndbog, Gyldendal Uddannelse, Jacobsen, Benny m.fl., Sociologi og Modernitet, Forlaget Columbus, Jappe, Erik, Pædagogisk Lovsamling 2004/2005, Frydenlund. (Serviceloven). Kløvedal, Troels, Den tynde hud, Gyldendal Erindring, Artikler: Bae, Berit, Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse, artikel fra Social Kritik nr. 47, Gregersen, Thomas, Habermas kritiske teori om velfærdsstaten, artikel fra Grus, nr. 16, Horsdal, Marianne, Livets Fortællinger, Kopier udleveret af dansklærer Ann-Merete Iversen. Internet: Kompendium: Dansk 2003: Holler, Rikke Børn lever af engagerede voksne Broström, Stig Da børnene fik ordet Clausen, Birthe Juhl og Lauritzen, Jørgen Livshistorier i pædagogisk arbejde Syv børnehavers indlæg Barnets bog, Dam, Hanne Livshistorie med dukke Hollund, Susanne Udviklingshæmmedes livshistorier Vejleskov, Hans Børns sprogudvikling og dens fremme Mors, Niels Sprogtilegnelse, to-sprogethed og kulturmøde 9
Psykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereIndledning Problemformulering Emneafgrænsning
Indledning Vi lever i dag i et samfund, hvor der stilles store krav til det enkelte menneske, også til personer med varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsevne. Tidligere blev disse personer anbragt på
Læs mereUdviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse
Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse Indledning...2 Kapitel 1...3 Metodevalg...3 Kapitel 2...3 Teoridelen...3 Kapitel 3...5 Analyse og metodedel...5 Kapitel 4...6 Konklusion/perspektivering...6
Læs mereSynops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev
SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Samspil og relationer i pædagogisk arbejde 42665 August 2004 EFTERUDDANNELSESUDVALGET
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereIndholdsfortegnelse: Eksamens nr.: 5828 Den asymmetriske relation.
Indholdsfortegnelse: Indledning:...2 Problemstilling:...2 Afgrænsning:...2 Metodeafsnit:...3 Den asymmetriske relation:...3 Professionalisme:...6 Anerkendende relationer og ligeværd:...7 Konklusion:...8
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning... 2 Problemformulering Psykologi eksamen april - maj 2006 Pædagogseminariet i Aalborg Lisa Olesen 03221
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Problemstilling...3 Afgrænsning...3 Begrebsafklaring...4 Selvværd...4 Undersøgelsesspørgsmål... 4 Hvad er selvværd og hvordan dannes det?...
Læs mereVelkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring
S P R O G I S K Å D E D A G T I L B U D Velkommen til Skåde Dagtilbud hvor sproget danner basis for venskaber og læring I Skåde Dagtilbud er det en sprogvejleder og en sprogpædagog fra hver afdeling, der
Læs mereIndledning...2. Begrebsafklaring...3. Afgrænsning...3. Metode...3. Teori...4. Empiri...5. Diskussion og analyse...6. Konklusion og handleforslag...
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Problemformulering...3 Begrebsafklaring...3 Afgrænsning...3 Metode...3 Teori...4 Empiri...5 Diskussion og analyse...6 Konklusion og handleforslag...7
Læs mereFortæl din livshistorie på en kreativ måde
Fortæl din livshistorie på en kreativ måde Projekt udarbejdet af Isak Pedersen og Miriam Primdahl Diakonhøjskolen 6. semester Afleveret den. 12. oktober Vejleder Kirsten Kühne Anslag 14.997 Fortæl din
Læs mereSociale kompetencer. University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse. Udarbejdet af: 2685
University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Sociale kompetencer Udarbejdet af: 2685 Fag: Specialisering Dato: 26/08 2011 Vejleder: Henny Sommer Sørensen (HSSO) Antal tegn i opgaven: 21.889
Læs mereHvordan kan de 4-5½ årige børns egne fortællinger, styrke deres identitetsdannelse?
Indledning Jeg har i flere perioder af min studie tid valgt at beskæftige mig med æstetiske læreprocesser ud fra egne positive erfaringer og oplevelser. Æstetisk virksomhed er et vigtigt element i barnets
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs merePrøvefag: Psykologi _
Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: Psykologi _ Hold: V06A Prøvenr. 314 _ Disposition: Indledning:... 1 Hvad er selvforvaltning:... 1 Maslows behovspyramide:... 2 Daniel Stern:... 2 Maslows og Sterns
Læs mereNarrative fortællinger
Narrative fortællinger i arbejdet med børns identitetsdannelse n - september 2011 Eksamensspørgsmål 4: Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Navn: Studienummer: GEN08618 Årgang: 08O (Pædagoguddannelsen
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereIndledning s.2. Problemformulering s.2. Analysen s.2. Anerkendelse s.3. Etiske dilemmaer s.3. Pædagogisk arbejdes metoder s.4. Konklusionen s.
1 års opgaven af Bettina Agerkvist 07c Indholdsfortegnelse. S.1 Indledning s.2 Problemformulering s.2 Analysen s.2 Anerkendelse s.3 Etiske dilemmaer s.3 Pædagogisk arbejdes metoder s.4 Konklusionen s.4
Læs mereStig Broström. Danmarks Pædagogiske Universitet. Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner
Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitet Retorik og realitet i daginstitutionspædagogikken Udarbejdelse af brugbare læreplaner DLO konference om Pædagogiske læreplaner i praksis 7. September 2004
Læs mereJeanette Lund Madsen 1 Studienr.: R21027
1. Indledning...2 2. Problemformulering...2 3. Emneafgrænsning...2 4. R. SFO...3 5. Iagttagelse; 2 drenges konflikt...3 6. Anerkendelse...4 6.1. Definationsmagt...5 7. Overgang til KOL...5 8. Arbejdsmiljø...6
Læs mereAnnette Salling Gudnitz Kattrup MVO5H Praktikopgave. Indhold. Hvad er en relation Pædagogens som relationsarbejder. Kopi af dele af serviceloven
Indhold Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 side 5 Side 5 Indledning Praktik stedet Hvad er en relation Pædagogens som relationsarbejder Pædagogens som relationsarbejder Afslutning Bilag 1 Kopi af dele af serviceloven
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 6 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mere1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Børnehaven Sct. Georgs Gården
1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Bekendtgørelsens tekst 14: Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal indeholde følgende: 1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af
Læs mereIndivid og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller
Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring
Læs mereINDLEDNING 2 PRODUKT 2 DET NARRATIVE 2 DE TRE BUKKEBRUSE 3 KONKLUSION 4
INDLEDNING 2 PRODUKT 2 DET NARRATIVE 2 DE TRE BUKKEBRUSE 3 KONKLUSION 4 LITTERATURLISTE 5 1 Det narrative Vi har brug for gode fortællinger. Fortællinger bruger vi til at fantasere om et andet liv, og
Læs mereArtikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:
Artikel Eksplorativ dialog og kommunikation Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato: 11.05.2017 Det har så stor betydning for forældresamarbejdet, hvordan samtaler mellem lærere, pædagoger, dagplejere
Læs mereDYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereForord... 9 Indledning...11
Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14
Læs merePædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde
Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag
Læs mereIndholdsfortegnelse.
Indholdsfortegnelse. Indledning....2 Problemformulering:...3 Afgrænsning...3 Selvet...3 Sterns teori om selvet...4 1. I følelsernes verden. Det gryende selv.0 2 mdr...4 2. Den nære sociale omverden. Kernerelateringen,
Læs mereIndholdsfortegnelse. Indledning. 2. Problemformulering: 3. Emneafgrænsning: 3. Dion Sommer 4. Daniel Stern 6. Erik H. Erikson 7. Donald W Winnicott.
Indholdsfortegnelse Indledning. 2 Problemformulering: 3 Emneafgrænsning: 3 Dion Sommer 4 Daniel Stern 6 Erik H. Erikson 7 Donald W Winnicott. 8 Diskussion og pædagogens rolle. 9 Konklusion 11 1 Indledning.
Læs merePædagogisk specialisering Problematisering...2. Undersøgelsesspørgsmål...3
Indholdfortegnelse Tematisering...2 Problematisering...2 Afgrænsning...3 Undersøgelsesspørgsmål...3 Begrebsafklaring...4 To-kulturel...4 Hvad kan det danske samfund tilbyde af sprogudvikling for det enkelte
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mereIndledning Problemformulering Afgrænsning Metode Case Inklusion Individet - med eller uden diagnose...
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 2 Afgrænsning... 3 Metode... 3 Case... 3 Inklusion... 4 Individet - med eller uden diagnose... 4 Narrativt perspektiv... 5 Kritisk psykologisk
Læs mereIndledning valg af opgave og begrundelse af dette valg. side 2
Indholdsfortegnelse/Disposition Indledning valg af opgave og begrundelse af dette valg. side 2 Problemformulering side 2 Metode/afgrænsning side 3 Samfunds perspektiv side 3-4 Sterns udvikling side 4-5
Læs mereOm den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf
Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs merePædagogisk udviklingskonsulent
Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til
Læs merePraktikstedsbeskrivelse
Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedet Institutionens navn: Adresse: Tlf.nr.: Email: Hjemmesideadresse: Åbningstider: Institutionsleder: Aldersgruppe: Antal børn/unge/voksne: Antal stuer/afdelinger: Institutionens
Læs merePædagogisk faglighed. Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud
Pædagogisk faglighed Pædagogiske og professionelle kompetencer for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud Hovedopgaven for de pædagogiske medarbejdere i Dagtilbud er, at fremme trivsel, sundhed, udvikling
Læs mereUge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3
Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3 Mål for læringsudbytte i pædagogik 1. semester: Den pædagogiske relation med fokus på det personlige vs. det professionelle Målene for dit læringsudbytte
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereSeptember 2014. Pædagogiske læreplaner. Generelt pædagogisk grundlag
Pædagogiske læreplaner Generelt pædagogisk grundlag Vi ønsker at skabe et børneliv for børn og forældre, som ruster børnene til livets udfordringer, til glæde for dem selv, deres omgivelser og samfundet
Læs mereKompetencer til At analysere og vurdere, hvordan kultur, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for brugeres liv og udtryksformer.
Uge 7 10 Grundfag: DKK og PÆD-SUND - Undervisningsplan F14-2 DKK: Dansk, kultur og kommunikation med Julie Hjejle (JUHJ) Læringsmål: Fokus på fortælling, sprog og æstetiske læreprocesser Viden om Sproglig
Læs merePraktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling
Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereSprogkuffertens ABC - for tosprogede børn
Sprogkuffertens ABC - for tosprogede børn Navn: Mette Kaas Sørensen Vejleder:Christa Berner Moe Censor: Kim Jerg Eksamensperiode: Efterår 2009 Anslag: 11.583 Uddannelsessted:University College Lillebælt,
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 3 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere venskaber. At indgå i fællesskabets sociale spilleregler. At kommunikere med
Læs meresisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E
sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet
Læs mereKursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus
Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus 2017-2018 Slagelse Program 9.8.17 Følgende bøger forventes anskaffet af deltagerne på dette forløb: Morgan, Alice ( 2005): Narrative samtaler - en introduktion.
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-
Læs mereHvad er pædagogens rolle i arbejdet med overvægtige børn på Julemærkehjemmet?
Indledning I mit fremtidige virke som pædagog, vil jeg sandsynligvis støde på børn og unge som er overvægtige. Jeg mener det er vigtigt at få en forståelse for hvilken betydning det har for den enkelte.
Læs mereMarte Meo. Gl. Åby Dagtilbud
i Om -metoden -metoden er udviklet af hollænderen Maria Aarts og kom til Danmark i 1994. Metoden bruges blandt andet i familier, daginstitutioner og dagpleje. Den er anvendelig i alle situationer, hvor
Læs mereInspirationsmateriale til undervisning
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser
Læs mereNarrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til
Læs mereIndholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4
Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereDu og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen
Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard
Læs mereNarrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark
Narrativer ved Finn Steenfatt Thomsen og Kirsten Steenfatt Aabenraa Danmark `Problemer har der været nok af i mit liv, men de fleste af dem blev ikke til noget`. Mark Twain Livshistorie kan skabe forståelse
Læs merePædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud. Hillerød kommune 2018
Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud Hillerød kommune 2018 Indhold 1.0. Indledning... 2 1.1. Dagtilbudsloven... 3 1.2. Politiske mål.... 4 1.3. Børnesyn... 5 2.0. Vores pædagogiske teoretiske fundament...
Læs mereVærdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept
Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet
Læs mereBrug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud
Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud -erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd Käte Filsøe, erfaren patient, Holstebro Ellen Kastberg Hinrichsen, Sundheds- og udviklingskonsulent,
Læs mereMundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre
Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion
Læs mereRefleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder
Læs mereForskellige typer af praksisfortællinger
Side 1 af 8 Forskellige typer af praksisfortællinger Solskinshistorien Er fortællingen om det, der gør det hele værd. Fortællingen afspejler hengivenhed og glæde overfor de personer (oftest barnet), som
Læs mereI det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.
Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence
Læs merePÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen
PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske
Læs mereFN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder
FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mere1. Indledning (Fælles)
Indholdsfortegnelse 1. Indledning (Fælles)... 3 2. Emneafgrænsning (Fælles)... 4 3. Læsevejledning (Fælles)... 4 4. Metodevalg... 5 4.1. Videnskabsteoretisk tilgang (Fælles)... 5 4.2. Socialkonstruktivistisk
Læs mereKOL Eksamens nr Frøbelseminariet. KOL skriftlig prøve Frøbelseminariet 30. august 2007 Eksamens nummer: semester V06 M-T.
KOL skriftlig prøve Frøbelseminariet 30. august 2007 Eksamens nummer: 6832 4.semester V06 M-T Side 1 af 7 Indledning Jeg har valgt at give en kort beskrivelse af begrebet organisationskultur, for at klargøre
Læs mereDette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse
Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Generel information og anerkendelse af dig selv Den fulde version af e-hæftet indeholder En fortælling fra det virkelige liv...side 2 Hvad er anerkendelse...side
Læs mereFoucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.
Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold
Læs mereUddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.
Uddannelsesplan for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen. Rigtig hjertelig velkommen som studerende i Idrætsdussen på Langholt Skole. Det er altid en glæde at byde studerende velkommen i vores
Læs mereJanni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen
Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side
Læs mereÅrsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019
Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereUddannelsesplan for studerende på Proaktiv
1 Uddannelsesplan for studerende på Proaktiv Beskrivelse af praktikstedet Udarbejdet 2010 Adresse. Postnr. og By. Tlf.nr. Mail-adr. Hjemmeside. Praktikansvarlig. Praktikstedets målgruppe. Proaktiv Entreprenørvej
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereIndholdsfortegnelse. Prøve A - Pædagogik synops D. 21/9-07
Indholdsfortegnelse 1. Indledning...1 2. Problemformulering...2 3. Emneafgrænsning...2 4. Den almene dannelses tænkning...2 5. Selvdannelsestænkningen...3 6. Etik og selvdannelse...4 7. Den tavse viden...5
Læs mere