Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Transkript

1 SKOLEUDVIKLINGSPLANEN Saltum Skole 2015 Indhold Indledning... 2 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør Skolens arbejde med temaerne i Folkeskolereformen Skoleledelsens bemærkninger til skoleudviklingsplanen Skolebestyrelsens bemærkninger til skoleudviklingsplanen Skoleudviklingsplanen som dialogredskab med skolechef... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Tidsplan... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

2 Indledning Gennem nogle år har skolerne arbejdet med anvendelsen af skoleudviklingsplanen som ledelsens redskab til styring og ledelse af udviklingsarbejdet på egen skole. Styring og ledelse har angået arbejdet med at omsættes de politiske fastsatte mål i den lokale sammenhæng. Endvidere har skoleudviklingsplanen også været tiltænkt den funktion, at skolen skal dokumentere og evaluere sin egen praksis i forhold til de politisk besluttede mål samt skolens egne indsatsområder. Dette fokus har både et internt og et eksternt perspektiv. Skoleudviklingsplanen udgør grundlaget for en intern dialog og en ekstern dialog om skolens målrettede, kontinuerlige, progressive og fokuserede arbejde med de fastsatte mål. Den interne dialog angår skolens personale, ledelse og skolebestyrelse mens den eksterne dialog angår politikere og forvaltning. Det er ikke intentionen med skoleudviklingsplanen, at den er et bureaukratisk anliggende, hvor skolen overfor omverdenen beskriver arbejdet med de kommunale og de lokale indsatsområder. Der er ikke tale om en udfyldningsøvelse, som bare skal tegne et glansbillede af skolens arbejde med udvikling af kvaliteten i opgaveløsningen. Skoleudviklingsplanen er i høj grad at betragte, som en mulighed for skolens ledelse og medarbejdere til at være i en intern dialog og proces om arbejdet med at fremme skolens kompetence til at løse sin kerneopgave elevernes læring og trivsel. Dermed bliver skoleudviklingsplanen også en mulighed for at kvalificere den eksterne dialog med forvaltning og politikere om udviklingen af skolen og skolevæsnet. Efter den politiske beslutning om Reformen af Folkeskolen er der fra Undervisningsministeriet rettet fokus skolernes og forvaltningens opgave med at kvalitetsudvikle Folkeskolen. Mere tydelig end tidligere er der rettet fokus på skoleledelsens og forvaltningens opgaveløsning elevernes læring og trivsel. Undervisningsministeriet har på baggrund af forskning, som viser at skoleledelsen har stor betydning for elevernes læring og trivsel samt forvaltningens betydning ind i denne sammenhæng udpeget syv ledelsesområder, som en dygtig forvaltning og skoleledelse er kendetegnet ved at besidde kompetencer inden for: Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af strategi og forandringsprocesser Ledelse af videns- og resultatbaseret udvikling af skolens undervisning Ledelse af kapacitets- og kompetenceudvikling Ledelse af fag- og tværprofessionelt samarbejde Ledelse af trivsel, motivation og engagement Ledelse af den åbne skole Samspillet mellem skole og forvaltning har været under udvikling de senere år og det tydeligere fokus fra Undervisningsministeriets side understreger, at denne udvikling er meget legitim. 2

3 Med reformen af Folkeskolen vil skoleudviklingsplanen også kunne kvalificere den eksterne dialog med eks. forenings- og kulturliv samt virksomheder om de kommende partnerskabsaftaler. Dette er et forhold, som bør nyde fremme i den videre udvikling af folkeskolerne og lokalsamfundene i Jammerbugt Kommune. Skoleudviklingsplanen svaret på Kvalitetsrapporten version 2.0 Skoleudviklingsplanen er også skolens svar på de forhold, som Kvalitetsrapporten version 2.0 måtte give anledning til af særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Det vil sige, at ledelsen på skolen i skoleudviklingsplanen beskriver de forhold, som ikke lever op til de nationale fordringer og hvordan disse forhold søges rettet op på. Forhold som skolen skal rette op på kan f.eks. være det faglige niveau på baggrund af vurderinger af de nationale tests og afgangsprøver. Elevernes trivsel er ligeledes et forhold, som fordres opmærksomhed. Fokus på elevernes trivsel skal ikke forstås som noget isoleret fra det at have et fokus på det faglige niveau. Begge forhold er to sider af sammen sag elevernes læring og trivsel. For hvert forhold, som fordrer opmærksomhed både hos ledelse og medarbejdere, udarbejdes en handleplan. I skolevæsnet anvender vi SMTTE-modellen, som en metode til at skabe en intern didaktisk proces blandt ledelse og medarbejdere omhandlende pædagogiske og undervisningsmæssige gøremål. Denne proces handler bl.a. om at finde meningsfulde veje at gå, i arbejdet med at forbedre skolens resultater elevernes læring og trivsel. Ved meningsfulde veje forstås, at handlinger og initiativer til at udvikle praksis tager afsæt i værdierne i Jammerbugt Kommunes skolevæsen og samtidigt kan relateres til evidensbaseret viden om elevernes læring og trivsel og den ledelsesmæssige opgave med at lede denne proces. Den ledelsesmæssige opgave i denne sammenhæng er bl.a. at give anledning til at reflektere skolens nuværende praksis holdt op imod målet. Det betyder, at målet for udviklingen af kerneopgaven i skolen bygger på en vidensinformeret tilgang til undervisningen og den pædagogiske praksis. Spændet mellem skolens praksis og målet må nødvendigvis give anledning til ledelsesmæssige handlinger, som baserer sig på ovenstående to forhold anerkendte værdier og viden om hvad der gør en forskel. Folkeskolen er fra flere sider blevet beskyldt for ikke i tilstrækkelig grad, at udøve sin opgaveløsning på baggrund af viden om, hvad der har betydning for elevernes læring og trivsel. I Jammerbugt Kommunale skolevæsen, må vi også tage denne udfordring op. Dette skal dog ikke forstås som, at evidensbaseret viden om f.eks. metoder i den pædagogiske og undervisningsmæssige praksis umiddelbart lader sig overføre fra den ene sammenhæng til den anden 1. Men i stedet betyder det, at forskningsviden bør 2 spille en væsentlig rolle i forhold til at informere og assistere udviklingen af skolens undervisningsmæssige og pædagogiske praksis. Den ledelsesmæssige opgave, nemlig at 1 Systemtransport er et udbredt fænomen også i den pædagogiske verden, men effekten heraf er tvivlsom, da denne løsning ofte ikke er forankret i den lokale sammenhæng skolens egenart og kultur. Det er ikke ensbetydende med at man ikke anvende ideer og initiativer om skoleudvikling fra en anden skole, der fordres imidlertid ledelsesmæssige overvejelser og handlinger til at udbrede og forankre ideen. 2 Læringscentreret skoleledelse, Bjerg og Staunæs 2014: i det omfang den lever op til forskningsmæssige krav om kvalitet 3

4 skolens ledelsespraksis også må lade sig informere og assistere af forskningsviden om skoleledelse, er parallel hertil. Skoleudviklingsplanen skal således ses som en vigtig mulighed for at kvalificere den interne dialog mellem skolens interessenter om skolens opgaveløsning. Der ud over skal skoleudviklingsplanen ses som et grundlag for den eksterne dialog med forvaltningen dels om de resultater, der angår Kvalitetsrapporten og dels de indsatsområder, som skolen arbejder med. Der har udviklet sin en praksis i skolevæsnet for at skolelederne mødes med Børne- og Familieudvalget, med henblik på drøftelse af udvalgte temaer i skolevæsnet. Skoleudviklingsplanerne i skolevæsen vil være en meningsfuld anledning til at udforme en udviklingsplan for det samlede skolevæsen, hvor temaer som går igen på tværs af skolerne med fordel kan nyde en fælles opmærksomhed. Et tema der igennem de senere år har været fælles er udviklings af teamarbejde. Skolevæsnets udviklingsplan vil kunne udgøre et kvalificeret grundlag for med Børne- og Familieudvalget at drøfte temaer og forhold på tværs af skolerne. Temaer som kan være vigtige i den videre udvikling af den enkelte skole og skolevæsnet og som kan være vigtigt at det politiske udvalg og Kommunalbestyrelsen bliver vidende om og kan forholde sig til. Formålet med skoleudviklingsplanen kort beskrevet at understøtte skolens formative evalueringsarbejde at kvalificere grundlaget for dialog styring og støtte - mellem skoleledelse og forvaltning; ledelse og bestyrelse at kvalificere samspillet og dialogen med medarbejderne om skolens udvikling Endvidere har skolens udviklingsplan som funktion at den: omsætter skolepolitik, aftaler og skolens egne mål og værdier til udvalgte relevante og realistiske indsatsområder operationaliserer indsatsområder i form af handleplaner og evaluerings-planer præciserer forventninger til pædagogisk udvalg/udviklingsgruppe og de forskellige team og enheder i organisationen præciserer krav til dokumentation 4

5 På baggrund af tapetet de nationale, kommunale og skolemæssige fokuspunkter og indsatsområder reflekterer skolen indholdet i skoleudviklingsplanen herunder forhold som skolen skal rette op på ift. Kvalitetsrapporten. Indholdet af skolens udviklingsplan: 1. Begrundelse for indsatsområdet hvorfor indsats på dette område? 2. Mål for området - hvad skal udvikles med hvilken hensigt? 3. Handleplaner hvem, hvad, hvornår, hvordan? 4. Evalueringsplaner - hvem, hvad, hvornår, hvordan? 5. Planer for dokumentation hvad hvem - hvornår til hvem? Indholdet af skolens udviklingsplan er således udtryk for skolens og dermed ledelsens organisationsdidaktiske overvejelser. De organisationsdidaktiske overvejelser er udtryk for skolens bevægelse på vej mod at blive professionel i sin virksomhed, når disse samtidigt kobles med rationelle handlinger 3. Ovenstående didaktiske bestanddele er væsentlige kvalitetselementer i skoleudviklingsplanen, som skolen skal forholde sig til. Det vil også være der, udfordringen er tydelig i forhold til at skabe operationalitet i skoleudviklingsplanen. Der er ikke direkte tale om en skabelon for skoleudviklingsplanen men ovenstående organisationsdidaktiske overvejelser skal den enkelte skole forholde sig til. SMTTE-modellen er det redskab, som skolen anvender sig af i denne sammenhæng. 3 Erling Lars Dale: Udvikling af en professionel organisation indebærer, at organisationen som kollektiv medlemsenhed får sig selv som tema. Vi har brug for at udvikle en organisationsdidaktik med disse spørgsmål: Hvordan sikrer vi kollektiv læring? Hvordan udvikles sociale systemer, som kan reflektere over sig selv? Hvordan udvikles en kollektiv selvrefleksion? Hvordan udvikler organisationen sin egen kompleksitet? Formår vi at besvare sådanne spørgsmål, udvikles der organisationsdidaktik. Dermed er også muligheden til stede for at etablere en ny relation mellem pædagogikken som videnskab og som profession. 5

6 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version 2.0 Kvalitetsrapporten vil give anledning til at skolen reflekterer sin hidtidige opgaveløsning. Giver den nuværende opgaveløsning og resultaterne i form af eks. nationale test, afgangsprøver og elevtrivsel anledning til særlig opmærksomhed oversat betyder dette lever skolen op til de nationale fordringer? se de tre mål. Hvis ikke hvad vil skolens ledelse gøre ved dette? Nedenfor beskriver skolens ledelse de forhold, som på baggrund af resultaterne i kvalitetsrapporten giver anledning til handling til at rette op på resultater, der ligger uden for de nationale mål Hvert forhold beskrives 4 (SMTTE-tænkning) med overvejelser om den fremtidige indsats: Sammenhæng hvordan ser resultatet ud i dag Mål hvad vil vi opnå Tegn på at vi bevæger os i den rigtige retning Tiltag hvad vil vi gøre for at rette op Evaluering evalueringsdidaktiske spørgsmål besvares i sammenhæng med overvejelser og planlægning af indsatsen Nedenfor beskrives de forhold, som kvalitetsrapporten giver anledning til. Forholdene er forinden blevet drøftet med forvaltningen forinden fremlægges i skolebestyrelsen. Beskriv forholdet der skal rettes op på: Vi skal se på, hvordan vi udvikler vores pædagogiske praksis, så vi også fremover kan levere gode resultater. Status: Hvor er vi nu? Vi skal være undersøgende på sammenhængen mellem de gode resultater ved afgangsprøverne sammenholdt med de noget dårligere testresultater i indskolingen og på mellemtrinet med henblik på at kunne opretholde vore gode resultater i fremtiden. Vi mangler at arbejde i dybden med en del af elementerne i reformen. Bl.a. arbejdet med læringsmål og de nye elevplaner. I forhold til undervisningen arbejdes der i flere og flere klasser med Ugeskemarevolutionen og LP-modellen. Vi får i højere og højere grad implementeret elementer fra LPmodellen i vores arbejde. 4 Beskrivelse af hvert forhold begrænses til ½ A-4 side 6

7 Samarbejdet om den understøttende undervisning har vist sige at give en del udfordringer især i indskolingen. Vi mangler en status på, om vi har tilstrækkelig med bevægelse i vores undervisning. Samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere har ikke tilstrækkelig vægt mht. sparring og deltagelse fra ledelsen (skema- og tidsfastsættes) Børnehavens pædagogiske læreplaner er ikke tilstrækkelig med i planlægningen af pædagogiske aktiviteter. Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1-2 år? Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering at der er et øget fokus på dette forhold? At vi får udviklet vores praksis, så vi i højere grad får bragt elementerne i folkeskolereformen i spil, og derigennem får arbejdet med de tiltag, vi mener skal til, for at fastholde og udvikle vore resultater, så vi mindst lever op til de officielle mål gennem hele skoleforløbet. Samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere skal udvikles. Ledelsen skal tættere (være deltagende i) på teamsamarbejdet og den pædagogiske praksis. Der skal sættes yderligere fokus på udviklingen af klasseteamsamarbejdet og klassekonferencer. Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage det næste skoleår for at nå målene? Didaktiske overvejelser: Hvad gør vi? Hvem? Hvordan? Hvornår? - Kort sagt det operationelle Hvorfor? - Begrundelserne Systematisk opfølgning på testresultaterne (ledelse og vejledere) Efter de frivillige test og efteråret og de obligatoriske i efteråret. Ledelsen deltager i teamsamarbejde og praksis Årlige klassekonferencer i alle klasser vejleder, medarbejdere og ledelse: Indhold: 1. Rasmus Alenkærs inklusionsskema 2. Klassens test- og evalueringsresultater 3. Klassens trivselsresultater 4. Klassens arbejde med literacy og faglig læsning 7

8 5. Lærernes overvejelser om klassens trivsel og faglige niveau 8

9 6. Fremadrettede initiativer. 7. Teamets samarbejde og udvikling Desuden skal vi have sat fokus på: Udvikling af arbejdet med læringsmål mål styret undervisning. Udvikling af arbejdet med elevplaner Udvikling af arbejdet med beskrivelse, dokumentation og evaluering af særlige pædagogiske indsatser (individuelle undervisningsplaner, LP modellen, kompetenceforum mv.) Udvikling af arbejdet med pædagogiske lærerplaner Udvikling af arbejdet med kollegial sparring Fokus på den tidlige læseindsats jf. baseline og på kanten af det vi gør. Fokus på inddragelse af valid viden fra den pædagogiske forskning. Udvikling af arbejdet med faglig læsning (faciliteret af læsevejleder) Afholdelse af klassekonferencer fokus på faglige resultater og trivsel Ledelsen tættere på de pædagogiske opgaver undervisning og teamsamarbejde Uddannelse af resursepersoner matematikvejleder, teamfacilitatorer mv. Hvis muligt ansættelse af historie- og geografilærere. Udvikling af IT strategi. Tilgængelig hardware. Didaktiske IT-vejledere. 9

10 Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Udviklingen af den pædagogiske indsats skal se over tid, men der skal være en progression frem mod de nationale mål, som på sigt skal opfyldes. Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt målene et nået? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op på resultaterne? Vi skal se på om vi leverer i forhold til målsætningerne. Evalueringen vil foregå, som beskrevet under tiltag. Testresultaterne vil vise, om vi har formået at sætte en progression i forhold til at udvikle vore resultater. De erfaringer vi har gjort i forhold til arbejdet med På kanten at det vi gør vil vi inddrage i arbejdet, så vi løbende kan følge med i processen og følge med om vore tiltag fører os frem mod målene. Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør. Med reformen af Folkeskolen, som udmøntes i skolens hverdag er tre mål, som reformen fremhæver, centrale: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis De tre politiske mål for reformen er operationaliseret i få, kvantificerbare nationale mål, som kan opgøres og suppleres på kommune- og skoleniveau: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne målt i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. I det kommunale skolevæsen i Jammerbugt Kommune er ovenstående tre udfordringer/mål udmøntet i en fælles kommunal indsats: Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør 10

11 Vi forstår at skolens udvikling og forventningerne til at skolen løser sin opgave mere kvalificeret, nødvendigvis angår både medarbejdere, ledelse og forvaltning. Vi betragter det som indlysende, at elevernes læring og trivsel forudsætter læring og trivsel hos alle de personer, som i dagligdagen beskæftiger sig med denne opgave. Hver skole skal i indeværende skoleår 2014/15 have udpeget et eller flere indsatsområder, som svaret på, hvordan målet med reformen søges indfriet på den enkelte skole. I skoleåret 2015/16 igangsættes på de enkelte skoler og på tværs i skolevæsnet kompetenceudvikling målrettet både medarbejdere og ledelse. Vi ser det som en vigtig del af skolevæsnets kompetenceudvikling, at de initiativer som forventes at blive iværksat foruden af være vidensinformeret har blik for tre forhold, som angår strategien for kompetenceudvikling: Det fagdidaktiske perspektiv Det almendidaktiske perspektiv Det organisationsdidaktiske perspektiv Hver skoles ledelsesteam skal på en fælles lederkonference den 26. februar 2015 fremlægge, hvordan man agter at arbejde med at indfri forventningerne til at alle børn lære og trives i skolen. Skolerne har siden august 2014 arbejdet med en afklaring af deres indsatsområde under den fælles overskrift. Der er således en klar og tydelig forventning til, at skolerne i løbet af foråret har en plan for de udviklingsmæssige initiativer, som skal iværksættes i skoleåret 2015/16. Denne plan vil blive drøftet med forvaltningen og efterfølgende drøftet i skolebestyrelserne på de enkelte skoler. At komme på kanten betyder, at vi i bestræbelserne på at udvikle skolerne og skolevæsnet anerkender, at der allerede i dag er måder, som skolerne løser opgaven på, der fungerer rigtig godt, men at der også er forhold, der skal afvikles og udvikles. At komme på kanten betyder også, at vi må udfordre vores hidtidige forståelse af at holde skole. At holde skole i 2015 er væsentlig forskellig fra det at holde skole for blot 30 år siden. Vi er særlig udfordret på, vores måde at organisere skolen på. Det vil f.eks. sige, hvordan vi planlægger og organisere undervisningen. Saltum skolens indsatsområde i skoleåret 2015/16 Det vi har sat fokus på lige nu, er samarbejdet mellem lærere og pædagoger i indskolingen med udvikling af den fælles praksis og udviklingen af samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse i forhold til arbejdet med udviklingsområder. 11

12 I forhold til øvrige mulige indsatser er de beskrevet i svarene på resultaterne af kvalitetsrapporten. Vi har pt. ikke besluttet, hvilke af disse indsatser, der skal sættes i værk i kommende skoleår. Ud fra de erfaringer vi gjort, er det vigtigt for os, at medarbejderne bliver medbestemmende mht. indsatserne. I forhold til skolens resultater i kvalitetsrapporten ser det ud til, at vi skal have sat fokus på dansk og matematik i indskolingen og på mellemtrinet. Men vores erfaringer tilsiger, at det skal ske i tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere og med stor medarbejderindflydelse. Hvordan kan den understøttende undervisning i indskolingen bidrage til at løfte skolens læseniveau? Sammenhæng: Hvis vi ser på vores nationale test baseline i forhold til landsgennemsnittet, kan vi se, at vores resultater falder ud på en interessant måde. Mange skoler klarer sig godt i indskolingen, hvor efter forskellen mellem de stærke og svage læsere stiger i løbet af mellemtrinet. I indskolingen ligger vi under gennemsnittet, hvor efter vi klarer os bedre og bedre gennem mellemtrinet og udskolingen. Denne sammenhæng finder vi interessant, da vi tænker, at vi ved at forbedre elevernes resultater i indskolingen, kan løfte elevernes læseniveau gennem hele skoleforløbet. Det er samtidig en udfordring for os, og der rejses mange spørgsmål om, hvordan vi bedst får sammenhæng mellem den understøttende og faglige undervisning. Denne sammenhæng ønsker vi at udvikle til gavn for elevernes læring, trivsel og udvikling. Ydermere er der i folkeskolereformen lagt op til, at der skal være et tættere og mere kvalitativt lærer- pædagogsamarbejde. Derfor er vi i ledelsen optagede af, hvordan vi kan støtte den fortsatte udvikling af samarbejdet. Mål: Tiltag: Tegn: Hvordan kan USU i indskolingen bidrage til at løfte vores læseindsats? Hvordan kan vi arbejde med at skabe sammenhæng mellem den faglige og den understøttende undervisning? Hvordan kan vi støtte den fortsatte udvikling af teamsamarbejdet? Sparringsmøde med teamfacilitatorerne om indsatsområdet. Nedsættelse af styregruppe bestående af resurselærer, læsevejleder, 2 pædagoger og en lærer og lederteamet. Der skal beskrive konkrete handlinger indsat i SMTTE modellen. Projektet dagsordenssættes i alle fora. Medarbejdernes oplevelse af at samspillet mellem USU og den faglige undervisning opleves som værende mere givende. Evaluering: Der skal laves en evaluering både af projektet og processen. I-team og lederteam forestår evalueringen. Processen evalueres inden sommerferien. Projektets gennemførelse og virkning evalueres i november 2015 og igen når testresultaterne foreligger i foråret Strategiplan for medarbejderinddragelse - ledelsen 12

13 Sammenhæng: Ledelsen har valgt indsatsområdet, da vi kan se nødvendigheden af at arbejde med netop dette. Vi ønsker på den måde at spore tiltaget ind på et blandt mange væsentligt område, som inddrager både lærere, pædagoger og ledelsen. Ved at inddrage både lærere og pædagoger i projektet ønsker vi at skabe parallelitet til ledelsesteamets sammensætning og arbejdsområder. Vi har desuden truffet valget for at fremme processen (reduceret kompleksiteten), fordi vi i højere grad ønsker at inddrage medarbejderne i det essentielle arbejde med at udvikle tiltagene. Vi mener at vi kun kan lykkes med arbejdet, såfremt medarbejderne er tæt på processen med at udvælge og udvikle de tiltag, som er tæt på deres praksis og vi så i fællesskab kan have opmærksomhed på de tegn, vi ønsker at se. I erkendelse af at konstant opmærksomhed og deltagelse fra ledelsen er et kardinal punkt i forhold til at lykkes med udvikling, vælger vi som en del af strategien at være deltagende i samarbejdet. Vi anser desuden projektet for at være et udviklingsprojekt for ledelsen også. Vi har erfaret, at tidligere projekter har mistet pusten, netop på grund af manglende opmærksomhed og deltagelse fra ledelsen. Mål: Det er et mål for ledelsesteamet, at være tæt på medarbejderne arbejde med tiltagene, så de oplever ledelsesmæssig opmærksomhed på og støtte til arbejdet med projektet. Desuden ønsker vi at målrette og afgrænse projektet, så arbejdet kan koncentreres om samspillet mellem tiltag og tegn, da vi mener det er i det samspil, den essentielle udvikling skal foregå. Desuden ønsker lederteamet med arbejdet med projektet, at gøre sig erfaringer med arbejdet med, hvordan der bedst kan arbejdes med udviklingsprocesser. Tiltag: Tegn: Evaluering: Valg af overordnet projekt indhold Dialog mellem ledelse og medarbejdere styregruppe, I-team, øvrige??? Yderligere til afhængig af processen og arbejdet med indsatsen. Medarbejderne oplever ledelsens opmærksomhed på og løbende dialog om projektet. Medarbejderne oplever sig hurtigt koblet på projektet. Den samlede ledelse oplever sig koblet på projektet. Medarbejdere og ledelse oplever projektets fremdrift. Vi evaluerede vores nedsættelse af styregruppe og ændrede til at omfatte hele I-team og hele lederteamet. Vi evaluerer løbende processen skriftligt i vores tids- og strategiplan for medarbejderinddragelse og procesevaluering. Et medlem fra lederteamet har til opgave i møderne at være fluen på væggen og beskrive, hvad der observeres i møderne. Når den færdige procesbeskrivelse foreligger (inder sommerferien), evaluerer I-team og lederteamet sammen arbejdsprocessen. 13

14 Skolens arbejde med temaerne i Folkeskolereformen I reformen af Folkeskolen er der seks temaer, som giver anledning til skolernes opmærksomhed. Temaerne er: Skolefritidsordningen (SFO) - Eleverne trives i en sammenhængende skoledag Understøttende undervisning (USU) Børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse og indhold Evaluering og fagligt løft Læring gennem brugen af IT Skolens åbning mod det omgivende samfund natur, kultur og erhverv Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Skolefritidsordningen (SFO) - Eleverne trives i en sammenhængende skoledag Vi har i indeværende skoleår, organiseret os med at alle SFOéns pædagoger, har timer i den understøttende undervisning på skolen. Dette har vi gjort, med den intention at skabe sammenhæng for eleverne, når de mødte de samme voksne i begge arenaer, og skabe sammenhæng for pædagogerne når de havde deres daglige gang i begge arenaer. Samtidig var intentionen at skabe sammenhæng i pædagogernes arbejdsdag, i skiftet mellem skole og SFO. Ovennævnte pædagoger er samtidig blevet en del af skolens indskolings team, igen for at skabe sammenhæng, og for at skabe mulighed for at se eleverne fra flere perspektiver. - Vi havde intententioner om at styrke/etablere klasseteam bestående af lærere og pædagoger med henblik på fælles planlægning af indsatser, arbejdet med elevplaner mv.. Klasseteamsamarbejdet skulle planlægges, så det kunne foregår i løbet af skoledagen. Pædagogerne bliver faste medlemmer af relevante team. 14

15 Vi kan se nu, godt henne i skoleåret at disse klasseteams er af vital betydning for at skabe sammenhæng. Disse klasseteam er vi ikke helt lykkedes med at få etableret, og det er derfor fortsat et fokuspunkt. - Mulighederne for at etablere skole og SFO i samme lokaler afsøges. - Ledelse og medarbejdere skal i kontinuerlig dialog om den daglige praksis. Omdrejningspunkterne bliver TUS, deltagelse i teammøder, kompetenceforum, klassekonferencer om læring og trivsel, dialog- og personalemøder, samt deltagelse i og respons på praksis. Ved at flytte SFO ind på skolen opnår vi en stor mulighed dels for struktureret samarbejde og samtidig for mere uhøjtidelig dialog. Begge dele vil fremme sammenhæng for såvel elever som medarbejdere. Ledelsen på Saltum skole, har i højere og højere grad intention om at blive mere deltagende i skolens forskellige dialog-fora. Både de organiserede samt de af mere uformel karakter. Sagt med andre ord, kommer der til stadighed flere og flere input der peger på og beviser, at ledelse i 2015 ikke kan praktiseres fra kontoret, men ledelsen skal udøves ved at påvirke og retningsgive i dialogen med medarbejderene. Disse to udsagn er også i høj grad stadig aktuelle, og det er derfor fortsat et fokuspunkt. Understøttende undervisning (USU) Børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse og indhold Vi har erfaret at arbejdet med den understøttende undervisning udfordrer især i indskolingen. På mellemtrinet og i udskolingen, hvor det er klassens lærere der varetager opgaven, har koordineringen ikke givet så store udfordringer. Her er det i højere grad lykkedes, at skabe sammenhæng mellem den faglige og den understøttende undervisning i forhold til intentionerne. Vi har valgt at det hovedsagelig er pædagoger, der varetager den understøttende undervisning i indskolingen. Det har været vanskeligt for os, at få et rigtig godt samarbejde mellem lærere og pædagoger til at fungere. Undervisningen er placeret først og sidst på dagen. Dette har vist sig ikke at være hensigtsmæssig i forhold til at skabe sammenhæng for børn og voksne og har påvirket pædagogernes arbejdsforhold negativt. Koordinering af indhold og mål og logistikken har fyldt meget. Udviklingen af dette bliver fremadrettet et indsatsområde (På kanten af det vi gør). Desuden skal have set på, hvordan vi får en mere fleksibel planlægning af skoleåret, som i højere grad understøtter målene med at det er elevernes læring, der er styrende for skoledagens tilrettelæggelse. Lektiehjælp er organiseret parallelt, så afdelingsteamene kan udnytte mulighederne for holddeling. Bevægelse indgår i den faglige og understøttende undervisning og er ikke planlagt særskilt. Læring gennem brugen af IT På Saltum skole anvendes IT i undervisningen, når det gavner elevernes læring, og brugen af IT er en naturlig del af undervisningen og læringen for alle elever i næsten alle fag og på alle årgange. 15

16 Brugen af IT som kompenserende hjælpemiddel for fagligt udfordrede elever er udbredt igennem hele skoleforløbet og ses som en helt naturlig del af dagligdagen for både elever og lærere. De fleste lærere bruger også IT for at motivere eleverne i læringsarbejdet, og lærerne er bevidste om, hvordan IT kan bidrage til elevernes individuelle motivation. Elevernes egne IT-kompetencer fra fritiden anerkendes af lærerne som en kilde til læring. Afhængig af den enkelte lærer, det enkelte fag og den konkrete klasse er eleverne også med til at træffe beslutninger om at bruge IT i undervisningen. Det generelle billede er, at eleverne arbejder engageret og er gode til at samarbejde, når de bruger IT, men ind i mellem sker det, at elever kommer på afveje og bruger IT til kommunikation på sociale medier mv. i undervisningen. Den største barriere, i forhold til at komme endnu videre i vores anvendelse af IT, er problemer med hardware og i den sammenhæng specielt printdelen. Der opleves mange problemer med print, hvilket kan føre til, at undervisning ikke kan gennemføres som planlagt. Tidligere har logon-tider og problemer med at komme på netværket også fyldt meget. Det er oplevelsen, at disse forhold ikke er så massive mere. Vi har i dette skoleår fået uddannet to didaktiske IT-vejledere i henholdsvis dansk og matematik, men vi mangler at få rammesat deres fremtidige virke. Kompetenceudvikling for lærerne i anvendelse af IT skal også have vores fortsatte bevågenhed. Et fremtidigt fokusområde bør også være videndeling. Nogle af de spørgsmål vi skal have svaret på kunne være: Hvordan kan vi systematisere denne videndeling? Hvordan får vi al den viden om IT, der er i organisationen gjort tilgængelig for alle? Vi står foran implementering af ny IT-løsning i forhold til hardware. I skrivende stund tænkes denne model: Hver elev på skolen får stillet et elektronisk penalhus til rådighed via udlån fra biblioteket. Elever i 0.-2./3. kl. får tablets. Vi skal overveje at skifte fra ipads til googlebaserede tablets, da det bliver den vej, vi skal følge i det videre skoleforløb. Fra 2/ klasse får hver elev en Google chromebook. Ligeledes skal hver underviser have en chromebook stillet til rådighed. Derudover skal vi have et antal almindelige pc er til lærerbrug, ligesom der skal være tavlemaskiner i lokaler med interaktive tavler. Vi skal have taget stilling til, om vi vil fortsætte med at installere interaktive tavler i alle lokaler. Vi skal have taget stilling til, om vi har brug for et antal tablets (klassesæt) til udlån til mellemtrin/udskoling. Skolens åbning mod det omgivende samfund natur, kultur og erhverv På Saltum Skole har vi fantastiske muligheder for at bruge den omkringliggende natur. Nols Sø og 11 hektar fredsskov har vi lige uden for døren, og der er ikke langt til klit, strand og hav. Lejrskolen Lille Norge er i gå afstand fra skolen og ligger lige ud til et fredet område af samme navn. Vi har tradition for, at alle mulighederne anvendes af skolen både i skolefaglige og sociale sammenhænge. Egnssamlingen, som er beliggende i Saltum, anvendes både som undervisningssted og som vidensbank i forhold til at arbejde med lokalhistorie og andre relevante temaer i undervisningen. 16

17 Skolen samarbejder med DRØN (en gruppe af forældre) om udviklingen af områderne omkring skolen, både mht. bevægelses- og legefaciliteter og etableringen af en naturfagshytte ved Nols Sø, som gør at undervisningen i naturfag kan henlægges der til. Da Nols Hallen er en skolehal, er der etableret et brugerudvalg, hvor samarbejdet koordineres af skolen. Udvalget har til opgave at koordinere brug af hallen og evt. indkøb af materialer mv.. Brugerudvalget består foruden skolen pt. af SIF, Trim, folkedanserne, SIF s venner og modelflyverklubben. Skolen deltager i Sognerådets møder med et skolebestyrelsesmedlem og skoleleder. Sognerådet er en lokal forening i Saltum, som består af repræsentanter fra de lokale foreninger og det lokale erhvervsliv. Skoleleder og repræsentanter fra skolebestyrelsen deltaget i det lokale arbejde med det kommunale projekt Liv i by og skole. Det har været drøftet i skolebestyrelsen, om der skulle søges om optagelse af medlemmer fra det lokale erhvervsliv. Der er ikke truffet nogen beslutning på området på nuværende tidspunkt. Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Vi har valgt et indsatsområde, hvor i endnu højere grad og mere eksplicit end nu vil arbejde strategisk med kompetenceudvikling. Vi har fået uddannet 6 lærere og 2 pædagoger som teamfacilitatorer. Vi forventer at endnu en lærer skal uddannes i efteråret Dette har uden tvivl givet medvirket til at udvikle vores teamsamarbejde positivt. Vores læsevejleder kommer mere og mere i spil og går nu bl.a. konkret ind og støtter kolleger i arbejdet med faglig læsning. I foråret 2015 færdiggør vores resurselærer diplom i specialpædagogik. Vi har i dette skoleår uddannet to lærere som didaktiske IT vejledere i henholdsvis dansk og matematik. I forhold til arbejdet med ICDP har dette især været i fokus i SI en, hvor faktisk alle medarbejdere har været igennem uddannelsen. I skoledelen har 6 lærere været på uddannelse. Vi er nu 3 ledere, der har diplom i ledelse. En vigtig prioritering fremadrettet bliver at få uddannet en matematikvejleder. Ligeledes skal vi som nævnt have uddannet endnu en teamfacilitator. Vi regner desuden med, at vi skal have uddannet endnu 2 didaktiske IT vejledere i henholdsvis sprogfag og naturfag. Skoleledelsens bemærkninger til skoleudviklingsplanen Vi er gang med at udvikle en arbejdsmetodik, som vi tænker vil bevæge skolen mere i retning af at blive en lærende organisation. Samarbejdet mellem medarbejdere og ledelse skal være tættere, både i teamsamarbejdet og i det daglige arbejde med børnene. I et udviklingsperspektiv har vi erfaret, at 17

18 en eksplorativ tilgang, virker befordrende for dialogen mellem medarbejdere og ledelse og giver medarbejderne reel indflydelse i processen. En anden betydningsfuld erfaring vi har gjort er, at vi fra lederteamets side har samlet proceserfaringer op i forhold til vores rolle i samarbejdet med personalet. Det har dannet grundlag for vores refleksion og læring, og har givet nye perspektiver på opgaveløsningerne for os. Skolebestyrelsens bemærkninger til skoleudviklingsplanen Skolebestyrelsen har ikke yderligere at tilføje. 18