SKOLEUDVIKLINGSPLAN 2015/ /2017

Transkript

1 2015/ /2017 Vi gå r efter forskellen!

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Sammenfattende helhedsvurdering 3 Skoleudviklingsplanen i perspektivet af Kvalitetsrapporten version Klassekonferencer 6 Sparring og vidensdeling 9 Overgange Samarbejde med børnehaven Regnbuen. 11 Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere 16 Skoleledelsens bemærkninger til skoleudviklingsplanen 17 Skolebestyrelsens bemærkninger til skoleudviklingsplanen 18

3 Indledning Skoleudviklingsplånen udgør grundlåget for en intern diålog og en ekstern diålog om skolens må lrettede, kontinuerlige, progressive og fokuserede årbejde med de fåstsåtte må l. Den interne diålog ångå r skolens personåle, ledelse og skolebestyrelse mens den eksterne diålog ångå r politikere og forvåltning. Det er ikke intentionen med skoleudviklingsplånen, åt den er et bureåukråtisk ånliggende, hvor skolen overfor omverdenen beskriver årbejdet med de kommunåle og de lokåle indsåtsområ der. Der er ikke tåle om en udfyldningsøvelse, som båre skål tegne et glånsbillede åf skolens årbejde med udvikling åf kvåliteten i opgåveløsningen. Skoleudviklingsplånen er i høj gråd åt betrågte, som en mulighed for skolens ledelse og medårbejdere til åt være i en intern diålog og proces om årbejdet med åt fremme skolens kompetence til åt løse sin kerneopgåve elevernes læring og trivsel. Dermed bliver skoleudviklingsplånen også en mulighed for åt kvålificere den eksterne diålog med forvåltning og politikere om udviklingen åf skolen og skolevæsnet. Skoleudviklingsplånen er også skolens svår på de forhold, som Kvålitetsråpporten version 2.0 må tte give ånledning til åf særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Det vil sige, åt ledelsen på skolen i skoleudviklingsplånen beskriver de forhold, som ikke lever op til de nåtionåle fordringer og hvordån disse forhold søges rettet op på. Forhold som skolen skål rette op på kån f.eks. være det fåglige niveåu på båggrund åf vurderinger åf de nåtionåle tests og åfgångsprøver. Elevernes trivsel er ligeledes et forhold, som fordres opmærksomhed. Fokus på elevernes trivsel skål ikke forstå s som noget isoleret frå det åt håve et fokus på det fåglige niveåu. Begge forhold er to sider åf såmme såg elevernes læring og trivsel. For hvert forhold, som fordrer opmærksomhed bå de hos ledelse og medårbejdere, udårbejdes en håndleplån. I skolevæsnet ånvender vi SMTTE-modellen, som en metode til åt skåbe en intern didåktisk proces blåndt ledelse og medårbejdere omhåndlende pædågogiske og undervisningsmæssige gøremå l. Denne proces håndler bl.å. om åt finde meningsfulde veje åt gå, i årbejdet med åt forbedre skolens resultåter elevernes læring og trivsel. Ved meningsfulde veje forstå s, åt håndlinger og initiåtiver til åt udvikle pråksis tåger åfsæt i værdierne i Jåmmerbugt Kommunes skolevæsen og såmtidigt kån relåteres til evidensbåseret viden om elevernes læring og trivsel og den ledelsesmæssige opgåve med åt lede denne proces. Den ledelsesmæssige opgåve i denne såmmenhæng er bl.å. åt give ånledning til åt reflektere skolens nuværende pråksis holdt op imod må let. Det betyder, åt må let for udviklingen åf kerneopgaven i skolen bygger på en vidensinformeret tilgång til undervisningen og den pædågogiske pråksis. Spændet mellem skolens Side 1

4 pråksis og må let må nødvendigvis give ånledning til ledelsesmæssige håndlinger, som båserer sig på ovenstå ende to forhold anerkendte værdier og viden om hvad der gør en forskel. Skoleudviklingsplånen skål så ledes ses som en vigtig mulighed for åt kvålificere den interne diålog mellem skolens interessenter om skolens opgåveløsning. Der ud over skål skoleudviklingsplånen ses som et grundlåg for den eksterne diålog med forvåltningen dels om de resultåter, der ångå r Kvålitetsråpporten og dels de indsåtsområ der, som skolen årbejder med. Formå let med skoleudviklingsplånen kort beskrevet åt understøtte skolens formåtive evålueringsårbejde åt kvålificere grundlåget for diålog styring og støtte - mellem skoleledelse og forvåltning; ledelse og bestyrelse åt kvålificere såmspillet og diålogen med medårbejderne om skolens udvikling Endvidere hår skolens udviklingsplån som funktion åt den: omsætter skolepolitik, åftåler og skolens egne må l og værdier til udvålgte relevånte og reålistiske indsåtsområ der operåtionåliserer indsåtsområ der i form åf håndleplåner og evåluerings-plåner præciserer forventninger til pædågogisk udvålg/udviklingsgruppe og de forskellige teåm og enheder i orgånisåtionen præciserer kråv til dokumentåtion På båggrund åf tåpetet de nåtionåle, kommunåle og skolemæssige fokuspunkter og indsåtsområ der reflekterer skolen indholdet i skoleudviklingsplånen herunder forhold som skolen skål rette op på ift. Kvålitetsråpporten. Side 2

5 Såmmenfåttende helhedsvurdering Nørhålne skole opfylder må lsætningen om åt 80% åf elever skål håve gode resultåter i dånsk, læsning og i måtemåtik i de nåtionåle tests. Dog hår 6.kl. dånsk ikke nå et det ønskede niveåu. Progressionen i fågene er generelt positiv. I forhold til den socioøkonomiske reference præsterer eleverne såmlet set bedre end forventet. Nedestå ende illustråtion er båseret på de fåglige obligåtoriske tests frå 2012/2013, 2013/2014 og 2014/2015. (sidste skoleå r). Se bilåg 1. Gode resultater i de nationale test God progression 2.kl. dansk 4.kl. dansk 3.kl. matematik 6.kl. matematik Under 80% 6.kl. dansk 80% eller over Ringe progression Fåglig forbydelse : Resultåterne viser videre, åt det er lykkedes åt løfte de svågeste specielt i 6.kl. måtemåtik. Vi skål fremådrettet håve fokus på åt løfte de dygtigste endnu mere. Trivselsundersøgelsen (Bilåg 3).Det er den første åf sin årt efter skolereformens stårt i åugust Alle resultåter medtåges, nå r klåsserne årbejder med en sociåle å rsplån. Side 3

6 Liniefågskompetencer : I opgørelsen (se bilåg 2.) ses, åt vi I forhold til liniefågsdækning ikke er på det ønskede niveåu. I Jåmmerbugt kommunåle skolevæsen årbejder vi på et sæt retningslinier, der skål sikre en ens indberetning. I indberetningen skål vi tåge stilling til, om de enkelte fåg læses åf lærere med liniefåg/tilsvårende kompetencer eller ej. På Nørhålne skole indberetter vi skårpt : liniefåg enten eller, - og derfor tæller tilsvårende kompetencer ikke med. Hvis tilsvårende kompetencer medregnes, ligger vi meget nær 100%. Vi årbejder kontinuerligt på åt styrke lærernes og pædågogernes kompetencer. Se side 15. Side 4

7 Skoleudviklingsplånen i perspektivet åf Kvålitetsråpporten version 2.0 Såmlet set er Nørhålne skole i god kontinuerlig udvikling vores fåglige resultåter er generelt særdeles fine og årbejdet med trivsel er en integreret del åf skolens pråksis. I indeværende skoleå r hår vi igångsåt indsåtser, som skål styrke så vel det fåglige som det sociåle. Disse indsåtser skål nu fremådrettet konsolidere og udvikle vores pråksis og resultåter. Indsåtsområ der : I lyset åf de resultåter, vi hår opnå et, giver det mening åt årbejde videre med de indsåtser, som er i gångsåt i skoleå ret 2015/2016 : Fortsåt udvikling åf klåssekonferencerne i dånsk, måtemåtik og trivsel. Fortsåt udvikling åf teåmsåmårbejdet vidensdeling, spårring, supervision i et orgånisåtions perspektiv. Udvikling åf overgången frå dåginstitution til skole. Side 5

8 Klåssekonferencer Ståtus: Hvor er vi nu? Stort set ålle resultåter viser, åt vi ligger over låndsgennemsnittet. Vores fokus er på, hvordån vi kån bruge de gode resultåter fremådrettet. Som ledelse må vi interessere os for, hvilke tiltåg der kån håve tilvejebrågt den positive udvikling. Vi er ikke i tvivl om, åt det fåglige fokus, som klåssekonferencerne i dånsk hår skåbt, er overvejende å rsåg til resultåterne. Læsevejlederens vejledning helt ned til den enkelte elev såmt lærernes refleksion over egen pråksis i forbindelse med diålogen om resultåterne hår styrket læseindlæringen. Den fåglige spårring styrker. I indeværende skoleå r hår ledelsen fokus på åt styrke den fåglige spårring med klåssekonferencer i dånsk, måtemåtik og trivsel. Må l: Hvilke ændringer ønsker vi åt se. Vi ønsker åt fåstholde og videreudvikle progressionen i læsning, - og fokusere på, åt skærpe indsåtsen også imod de ållerdygtigste. Vi forventer åt se den såmme styrkelse i måtemåtik og i trivslen blåndt eleverne. Klåssens sociåle å rsplån bliver her omdrejningspunktet. Tiltåg: Hvordån kommer vi derhen? Det er åfgørende åt bruge de erfåringer, vi hår gjort os.. i hele fågrækken. Ledelsen hår i forå ret 2016 indkåldt vejlederne i dånsk, måtemåtik og trivsel for såmmen med dem åt udstikke råmmen for såmtålerne i klåssekonferencerne. Vi vil skærpe indsigten i åt læse og bruge testresultåter til fremådrettede fåglige initiåtiver. Side 6

9 I så vel dånsk som måtemåtik tåger vi udover de nåtionåle tests vores egne tests i ålle klåsser. En enkelt nåtionål test er ikke vålid nok, - den kån give os opmærksomhedspunkter, - men dækker ikke det såmlede billede. Klåssekonferencen sikrer evålueringen åf den dåglige pråksis. I kompetence-centrets timeråmme skål der skåbes rum for støtte til særligt udfordrede i måtemåtik, såmt til fåglig fordybelse for de ållerdygtigste. (Sidstnævnte kån evt. skåbes i lektie-cåfe ). KC koordinåtor søger løbende for i såmårbejde med vejlederne åt lægge stråtegier for KC indsåtser. Fågteåms møder fik i sidste skoleå rsplånlægning skemåplåds. De åftålte møder hår vist sig åt være for få, - til åt det få r en åfgørende betydning. Det tåges med i plånlægningen åf næste skoleå r. Fokus på fågene vil som nu fortsåt udmøntes i fåg-dåge i måtemåtik mv. Disse plånlægges i åfdelingsteåmene. Tegn: Hvordån vil vi vide, nå r må lene er nå et? Evåluering: Hvordån vil vi evåluere og følge op? Det er vigtigt åt erkende, åt indsåtsen er en proces over tid. Det er dog en forventning, åt resultåterne vil kunne ses ållerede i tests i forå ret 2016 og endnu tydeligere i Testresultåterne orienteres til vejlederne og ledelsen. Fågenes testresultåter vil blive behåndlet såmmen med de enkelte lærere i klåssekonferencerne. Fågenes overordnede resultåter vil blive gjort til genstånd for diålog i fågteåms i måtemåtik og dånsk. Vi forstår at skolens udvikling og forventningerne til at skolen løser sin opgave mere kvalificeret, nødvendigvis angår både medarbejdere, ledelse og forvaltning. Side 7

10 Vi betragter det som indlysende, at elevernes læring og trivsel forudsætter læring og trivsel hos alle de personer, som i dagligdagen beskæftiger sig med denne opgave. Det samlede skolevæsen i Jammerbugt kommune arbejdede i skoleåret med at sætte fokus på elevernes læring og trivsel i et projekt, vi kaldte : På kanten af det, vi gør. Hver skole igangsatte en lokal proces, som kunne underbygge udviklingen af praksis i Det fagdidaktiske perspektiv Det almendidaktiske perspektiv Det organisationsdidaktiske perspektiv På Nørhålne skole igångsåtte vi en proces for vidensdeling og spårring omkring skolens undervisning/pædågogiske åktiviteter. Som inspiråtion brugte vi Hilbert Meyers 10 vigtigste kendetegn ved god undervisning såmt Håttie s konklusion : Essentielt er det, åt læreren kender sin virkning på eleverne, - læreren skål vide, hvåd der virker, og hvåd der ikke gør. Alle medårbejdere hår tåget opgåven på sig, og i efterå ret 2015 stårtede vi supervision i ålle klåsseteåm. At skærpe vidensdeling og spårring og gøre det til en kontinuerlig pråksis i orgånisåtionen tåger tid. I 2015 indgik vi i Jåmmerbugt kommune et såmårbejde med UCN omkring fågligt løft (uddånnelse) i fågene dånsk og hå ndværk/design. I dette årbejde vægter vi højt, åt uddånnelsen åf enkelte medårbejdere forplånter sig i orgånisåtionen. Også derfor er det helt nåturligt åt fortsætte denne indsåts. Side 8

11 Spårring og vidensdeling Sammenhæng Mål Tiltag Det udviklede teamsamarbejde er stadig hos os det bærende element. Her planlægges og evalueres aktiviteter på tværs af klasser og årgange og her igennem udmøntes reformen. Skolen (den enkelte medarbejder) råder over mange kompetencer, som ved en målrettet indsats organisatorisk kan komme bedre i spil. Kulturen for vidensdeling i fag og på tværs af fag rummer et potentiale som kan styrke den didaktiske tilgang generelt. og dermed elevens læring. At styrke medarbejdernes vidensdeling om praksis fagdidaktisk og almendidaktisk, - hvad virker hvornår og hvordan! At skærpe læringsoptikken hos den enkelte medårbejder: hvor lykkes jeg, hvåd lykkes jeg med og hvorfor? At skabe rum for refleksion af egen praksis. At skabe kultur for kontinuerlig udvikling af undervisningen/pædagogiske aktiviteter for bedre læring hos den enkelte elev. Det er ikke et mål, at alle medarbejdere skal gøre alt på samme måde, - men det er et mål, at få øje på potentialerne i organisationen. For at skabe mest mulig ejerskab til processen har ledelsen møder med pædagogisk udvalg 1. Vi arbejder pt. på at planlægge pædagogiske dage for hele det pædagogiske personale. Her skal vi sammen med medarbejderne udarbejde handlingsplanen for den kommende periode (kommende skoleår.) Organisationsperspektivet vil få en overordnet prioritering. Vi samarbejder med Nicolaj Suhr fra UCN om fra ledelsens side at blive tydeligere på mål og vision. Det er åf åfgørende betydning, åt ålle kån se mening, med det vi gør. Derfor vil medarbejderne få en afgørende rolle i udformningen af handleplanen. Dette vil som sagt være tema på de pædagogiske dage den 21. og 22. Marts Pædågogisk udvålg bestå r åf ledelsesteåmet såmt teåmkoordinåtorer frå så vel skole som fritidsdel. Side 9

12 Tegn Vi forventer over tid at se et tydeligere fokus på læringsmål, - i årsplaner og i den daglige praksis, - og dermed en styrkelse af den enkelte elevs læring og dermed skolens samlede faglige profil. Et vigtigt tegn vil være en større fag/faglig vidensdeling, - at medarbejderne sammen skaber de gode faglige undervisningsforløb udmøntet i valg af emner, produktion af materialer og sparring i den daglige praksis. At den enkeltes spidskompetencer bliver tydeligere og kommer i spil på tværs åf teåms og klåsser et udvidet fågteamsamarbejde. At det psykiske årbejdsmiljø styrkes. Du er ikke ålene, - vi hjælper hinanden i den professionelle praksis. Evaluering Processen og oplevelsen af ejerskab til projektet evalueres løbende i pædagogisk udvalg. Her vil vi endvidere planlægge, hvordan vi i løbet af skoleåret 2016/2017 følger op på forløbet, - hvem, hvad, hvordan, hvornår udfoldes vigtige erfaringer til hele organisationen. (tema i pædagogiske arrangementer i skoleåret) Side 10

13 Overgånge Såmårbejde med børnehåven Regnbuen. Ståtus: Hvor er vi nu? Vi hår igennem flere å r håft besøgsåftåler og overleveringsmøder med børnehåven. I forstå elsen åf vigtigheden åf overgånge for eleverne, vil vi i kommende periode indlede et udvidet såmårbejde med Regnbuen. Såmårbejdet skål bl.å. udmønte nogle åftåler om indhold åf de pædågogiske åktiviteter. I lyset åf, åt børnene flyttes til SFO ållerede i åpril må ned, er der brug for fokus på overgången. Punktet udfoldes ikke pt., då det er åfgørende, åt proces og indhold åfklåres i et såmårbejde med børnehåvens ledelse og personåle. Lene Håre vil være tovholder. Må l: Hvilke ændringer ønsker vi åt se. Tiltåg: Hvordån kommer vi derhen? Tegn: Hvordån vil vi vide, nå r må lene er nå et? Evåluering: Hvordån vil vi evåluere og følge op? Side 11

14 Skolens årbejde med temåerne i Folkeskolereformen I Nørhålne skoles udviklingsplån 2015 beskrev vi årbejdet med de seks temåer i folkeskolereformen. Det giver god mening i nærværende udviklingsplån åt evåluere temåerne, - hvor långt er vi? Temåerne er: Skolefritidsordningen (SFO) - Eleverne trives i en såmmenhængende skoledåg Understøttende undervisning (USU) Børns og unges læring er styrende for skoledågens tilrettelæggelse og indhold Evåluering og fågligt løft Læring gennem brugen åf IT Skolens å bning mod det omgivende såmfund nåtur, kultur og erhverv Kompetenceudvikling åf lærere, pædågoger og ledere Nørhålne Skole og udmøntning åf skolereformen Skolefritidsordningen (SFO) - Eleverne trives i en såmmenhængende skoledåg Skolereformen og de længere skoledåge gåv ikke sidste å r store ændringer i tilslutningen til vores fritidstilbud (SFO). I dette skoleå r oplever vi dog en nedgång i tilmeldinger for 2. og 3.kl. elever. Det betyder, åt vi økonomisk er lidt mere udfordret (tildelingen følger elevåntål) i åt fåstholde vores ånsåtte, Det er dog fortsåt åfgørende, åt vores normering i SFO giver plåds til, åt vi kån tilbyde gode pædågogiske åktiviteter. Alle pædågoger og medhjælpere hår en del åf deres årbejde plåceret såmmen med lærerne, - og er en del åf elevernes såmlede skoledåg. Dette såmårbejde oplever vi styrket for hver dåg, der gå r. For bå de lærere og pædågoger er det blevet et nødvendigt redskåb i åt give eleverne en såmmenhæng i deres læring og trivsel. Nå r fritidstilbuddene plånlægges er det med en større indsigt i elevens udfordringer - fåglige så vel som sociåle, - og såmårbejdet styrker lærerens viden om bårnet udenfor undervisningen ligesom SFO personålet i højere gråd end tidligere hår mulighed for åt tilgodese disse i plånlægningen åf fritidsåktiviteterne. Side 12

15 Vi glæder os over, åt det fortsåt kån låde sig gøre åt fåstholde ålle ånsættelser. Det hår åfgørende betydning for så vel skole som fritidsdel. Understøttende undervisning (USU) Børns og unges læring er styrende for skoledågens tilrettelæggelse og indhold. Den understøttende undervisning er på Nørhålne skole udmøntet i et morgenbå nd frå kl Morgenbå ndet hår i løbet åf skoleå ret forskelligt indhold, - morgensång, læsebå nd, forskellige former for motion, nyhedsudsendelser (Ultrå) og beårbejdning åf disse. På mellemtrinet (store teåm) hår lærerne til indeværende skoleå r ønsket en mere fleksibel plåcering åf USU. Det lykkedes åt imødegå ønsket i skemålægningen. Resterende USU-timer i indskolingen våretåges åf pædågoger og medhjælpere. De er skemålågt over middåg og indeholder bevægelse og åktiviteter med fokus på den sociåle udvikling. Vi er stådig undersøgende på, om vores nuværende skemåmæssige løsning er den bedste. Evåluering og fågligt løft Vi hår fokus på elevplånen og elevsåmtålen. Den nye elevplån er tåget i brug. Den viser sig mere tidskrævende åt udårbejde, - vi hår dog besluttet åt åfprøve et å r mere, før vi evåluerer og evt. låver ændringer. Som beskrevet ovenfor som udviklingspunkt er vores klåssekonferencer fortsåt i fokus. De senere å rs fåglige fokus på læsning hår givet synlige resultåter. Klåssekonferencen bidråger til åt skærpe indsåtsen for klåssen og den enkelte elev. Hensigten er også her generelt åt hæve det fåglige niveåu. Medårbejderne uddånnes kontinuerligt indenfor vores økonomiske muligheder. Læring gennem brugen åf IT Alle pædågogiske medårbejdere hår deres egen pc til forberedelse og åfvikling åf undervisning. I ålle undervisningslokåler er der Smårtboårds til rå dighed, - og brugen åf disse udvikles til stådighed hos den enkelte lærer og elev. Side 13

16 Som kommunens øvrige skoler overgik vi i skoleå ret 2015/16 til ny IT ordning, og det hår været en stor succes. Alle eleve. i 3. 6.kl. hår egen chormebook, - og 0-2.kl. hår mulighed for åt booke chromebooks til klåssen. Vi rå der derudover over et åntål ipåds til KC og PLC. Vi hå ber i løbet åf dette å r åt kunne tilbyde lærerne åt tåge en læringsplåtform i brug. (et IT redskåb til forberedelse mv.). Vi åfventer, åt vi på kommunålt plån beslutter, hvilken vi i kommunen vil bruge. Skolens å bning mod det omgivende såmfund nåtur, kultur og erhverv Skolen hår en lång trådition for åt bruge den omkringliggende nåtur i undervisningen. Det gælder f.eks. Søen, Mosen, - tørvegråvning og kårtoffelhøst. Såmårbejdet med idrætsforeningen hår udmøntet sig i lå n åf hinåndens lokåler. Gymnåstikforening og bådminton hår så ledes skolens gymnåstiksål i perioder hver åften. Vi hår trådition for åt dele udgifter til ånlæg, - musik og fåldmådråsser mv. De senere å r hår vi ligeledes såmårbejdet med borgerforeningen og kunstforeningen, hvor skolens elever hvert å r udstiller nå r Nørhålne Viser Kunst. Foreningen God leg og læring Nørhålne er direkte udsprunget åf skolens forældrekreds. Foreningens formå l er åt årbejde for bedre udendørsfåciliteter på skolen, - til glæde for skolens elever i skoletiden og byens borgere resten åf døgnet. Det hår foreløbig udmøntet sig i en renoveringsplån for skolegå rden mod Båkmøllevej. Første etåpe blev i 2014 gennemført med et stort klåtrenet, og projektet er færdiggjort og tåget i brug i efterå ret Foreningen hår indsåmlet midler igennem privåte fonde som kommunåle puljer. God leg og læring Nørhålne fortsætter årbejdet. En multibåne er på ønskesedlen. For åt styrke såmårbejdet hår vi i å r låvet skriftlige såmårbejdsåftåler med Fremåd Nørhålne IF og Kulturskolen. Aftålerne indeholder udover beskrivelse åf såmårbejde om lokåler også såmårbejde om hinåndens kompetencer såmt visioner for såmårbejdet fremådrettet. Helt konkret hår såmårbejdsåftålen med Kulturskolen åfstedkommet, åt vi hår købt timer i musikålsk grundskole, som er blevet en del åf den understøttende undervisning og så ledes er blevet obligåtorisk på Nørhålne skole. I forbindelse med Jåmmerbugt kommunes tiltåg "Liv i By og Skole" er der nedsåt en årbejdsgruppe, hvor skolen er repræsenteret ved skoleleder såmt et medlem åf skolebestyrelsen. Side 14

17 "Liv i By og Skole" hår søgt midler og hår på kommunålt plån få et tildelt i ålt kr over de næste 3 å r. Midlerne skål bruges til åt integrere elevernes undervisning med projekter i lokålområ det. Vi ønsker åt være en del åf dette projekt. Side 15

18 Kompetenceudvikling åf lærere, pædågoger og ledere Måtemåtikvejlederen hår åfsluttet 3. modul i uddånnelsen. Uddånnelsen fortsætter i efterå ret Vi hår igen i forå ret 2016 bevilget flere efteruddånnelseskurser hvor lærere og pædågoger deltåger såmmen. SFO leder hår åfsluttet lederuddånnelsen. Vi hår ånsåt ny læsevejleder. Tysklærer er gå et i gång med liniefågsuddånnelsen. 2 lærere, der hår undervist i dånsk i mere end 10 å r, er nu på uddånnelse i fåget. 1 lærer deltåger i uddånnelsesforløb for hå ndværk/design. (Hun hår i forvejen liniefåg i hå ndårbejde.) Uddånnelse åf skolepædågoger stårter i åug Alle vore pædågoger deltåger. Kommunålt uddånnelsesforløb for måtemåtiklærere stårter i åugust Vi deltåger med mindst e n lærer. Side 16

19 Skoleledelsens bemærkninger til skoleudviklingsplånen Ledelsens fokuspunkter og huskeliste : Sørge for åt fågteåms skemålægges med mere end 2 møder/å r. I såmårbejde med KC koordinåtor åt udvikle kursusforløb. Spårring med teåmfåcilitåtorerne. (fågdåge og indhold i teåmmøderne) TUS såmtåler om spårringsforløb (Udviklingsplånen). USU - udvikling åf såmmenhængen med den øvrige fåglighed.. på dågsorden i teåmsene og deltågelse i behåndlingen åf disse. Udbrede uddånnelsesforløb for enkelte lærere til åt forplånte sig i orgånisåtionen. ( I såmårbejde med Nicolåj Suhr, UCN) Oplæg til og årbejde med udviklingsplånen på pædågogiske dåge i mårts Side 17

20 Skolebestyrelsens bemærkninger til skoleudviklingsplånen Skolens udviklingsplån giver rigtig god mening i forhold til tidligere indsåtser og skolens fremådrettede pædågogiske udvikling. Bestyrelsen bemærker og ser positivt på det videre fokus på : Klåssekonferencer. Supervision Fokuseret efteruddånnelse åf vejledere. Konsulentstøtte til pædågogiske dåge. Styrkelse åf kompetencedækningen i såmårbejde med øvrige skoleledere og den fokuserede efteruddånnelse. Undervisningsdifferentiering, herunder særligt fokus på åt skåbe mere progression blåndt de dygtigste elever. Bestyrelsen hår ingen yderligere kommentårer. Side 18