Fordele ved det nuværende støttesystem

Transkript

1 DANSK TEATERS FORSLAG TIL PRIORITERINGER I EN REFORM AF STØTTEORDNINGER PÅ SCENEKUNSTOMRÅDET Baggrund Kulturministeren har bebudet en refrm af støtterdningerne på scenekunstmrådet, g har i den frbindelse bl.a. fremhævet, at en refrm skal fremme eliten, styrke knkurrencedygtigheden g udviklingen på teatermrådet, ligesm ministeren tidligere har ønsket større brgerrelevans, mere lkal frankring, nye frmer fr finansiering, en mere smidig g fleksibel støttestruktur i fremtiden. anerkender, at der kan være gde grunde til at se på indretningen af det nuværende støttesystem, der i vid udstrækning dels er histrisk betinget g dels bygger på en række lvgivningsmæssige knpskydninger. Det nuværende støttesystem fungerer dg gså både gdt g hensigtsmæssigt på en række mråder, g sm derfr er afgørende at bevare fr gså fremver at sikre teater af høj kvalitet ver hele landet. vil derfr i nedenstående først påpege de frhld mkring det nuværende støttesystem, sm er velfungerende, fr herefter at fremsætte frslag til, hvilke kriterier et fremtidigt støttesystem bør bygges på samt til sidst kmme med knkrete anbefalinger til ændringer. Frdele ved det nuværende støttesystem Der findes en række frdele ved det nuværende støttesystem. Særligt bør her fremhæves: 4-årige rammeaftaler med hhv. stat g kmmune Rammeaftalerne på en peride af 4 år sikrer teatrene en øknmisk stabilitet g hrisnt, sm gør det muligt dels at planlægge deres repertire, dels sikre nyudvikling af teater af høj kunstnerisk kvalitet, dels arbejde på nye tiltag sm kan nå nye publikummer, dels etablere samarbejder med øvrige teatre m f.eks. c-prduktiner, gæstespil, turné mm, så frestillinger kan nå ud til flere, g dels etablere langtidshldbare samarbejder med aktører i lkalmråderne. Denne stabilitet i de øknmiske rammevilkår er helt afgørende at bevare, hvis teatrene skal sikre den kunstneriske kvalitet, udbredelse, nytænkning g lkal frankring. 1

2 De stre teatre mfattende hhv. Det Kngelige Teater, Landsdelsscenerne g Det Københavnske Teaterfællesskab (Østerbr Teater, Nørrebr Teater, Flketeatret g Betty Nansen Teatret) indgår 4-årige aftaler med staten via finanslven. Småstrby-teatrene indgår 3-4 årige rammeaftaler med kmmunerne, hvr kmmunerne ydes refusin fra staten. Egnsteatrene indgår 4-årige rammeaftaler med kmmunerne, hvr kmmunen får statslig refusin på 36 pct. af kmmunernes driftstilskud til teatrene. Efter 2008 blev der indført et lft ver refusinen, sm siden er blevet reduceret fra 50% til nu 36,7%. Statens Kunstfnds varetagelse af puljerdninger På nuværende tidspunkt er de nuværende puljerdninger på teatermrådet centreret m få g større puljer, sm er administreres g uddeles af Statens Kunstfnds Prjektstøtteudvalg fr Scenekunst (PUS). Dels er det en frdel, at puljerne på teaterkunstmrådet er få, men større. Det reducerer de administrative byrder fr teatrene i frhld til ansøgningsprcesser, afrapprteringer g pfyldelse af krav g kriterier. Derudver sikrer det, at de midler, der allkeres gennem puljerne, kan få en sådan størrelse, at de rent faktisk kan få en langtidshldbar effekt. Herudver er det en frdel, at puljerne administreres i regi af PUS, da uddelinger således fretages ud fra en faglig vurdering, g der prethldes en vis frm fr armslængdeprincip. Ulemper ved det nuværende støttesystem Der findes gså ngle ulemper ved det nuværende støttesystem, hvr vil fremhæve følgende: Øknmiske usikre rammer fr prjektteatrene Prjektteatrene spiller en afgørende rlle fr udbredelsen af teaterkunsten i hele landet, fr nyskabelsen, diversiteten i teaterudbuddet g ikke mindst fr børne- g ungdmsteatret. Prjektteatrene er således gså de teatre, der fte i samarbejde med lkale aktører g med andre teatre sikrer, at teaterkunsten kmmer bredt ud til brgere i hele landet, g i de mråder, institutiner mv. brgerne befinder sig. Prjektteatrene er således gså med til dels at styrke publikumsudviklingen, g dels at rejse fkus på den kulturelle dannelse i frskellige miljøer herunder i scialt udsatte mråder. Ligeledes er prjektteatrene i høj grad gså med til at øge diversiteten i teaterudbuddet g fremme udviklingen af ny scenekunst. Prjektteatrene har dg 2

3 sm de eneste ikke den samme øknmiske stabilitet i deres rammevilkår, sm øvrige teatre, da de alene berr på prjektmidler, g således ftest kun kender deres øknmiske rammer ét år frem. Det gør det vanskeligt at planlægge frestillinger af høj kunstnerisk kvalitet, sikre kunstnerisk udvikling, etablere varige g effektfulde samarbejder i lkalmråderne g internatinalt mm. Det betyder fte, at der ikke skabes den lkale frankring fx i frbindelse med mulighederne i regi af Åben Skle, sm er helt afgørende fr, at disse samarbejder g initiativer får den nødvendige g langvarige effekt. Grundfinansieringen i småstrbyteaterrdningen er blevet fr tynd Små strbyteaterrdningen blev prettet i 1996 g består i dag af 22 teatre. Små strbyteatrene indgår 4-årige øknmiske rammeaftaler med den pågældende kmmune. Den samlede øknmiske rammebevilling til alle småstrbyteatrene fastsættes i finanslven. Selve den øknmiske ramme på finanslven er siden 1996 ikke blevet PL-reguleret, hvrfr den i g fr sig er blevet reduceret. Det statslige tilskud har årligt siden 2013 ligget på ca. 21 mi. kr., hvr det kmmunale tilskud har varieret i periden mellem 38 g 48 mi. kr. Fra 2019 fremgår det af finanslven 2019, at det statslige tilskud øges, da midler fra de tidligere reginale kulturaftaler samles. Selvm de øknmiske rammer ikke har ændret sig betydeligt, har der været en tendens til, at man kmmunalplitisk har ønsket prettelse af små strbyteatre i frskellige nye bydele, hvrfr der blevet givet et meget begrænset driftstilskud (ca. 1 mi. kr.), sm gør det vanskeligt at sikre et tilstrækkeligt højt kunstnerisk niveau, da driftstilskuddet er så lille, at det vanskeliggør teatrenes muligheder fr at tiltrække eksterne midler fra private aktører g fnde. Reduceret rammelft ver statens støtte i egnsteaterrdningen Der findes i dag 33 gdkendte egnsteatre, sm er teatre beliggende uden fr strbykmmunerne. Egnsteatrene er afgørende fr at sikre udbredelsen af teaterkunst af høj kvalitet til brgere i hele landet, g spiller i mange henseender en central rlle i lkalmrådet g fr den enkelte kmmune både i frhld den lkale frankring, fr erhvervsaktører, detailindustrien g kmmunens brand g evne til at fasthlde g tiltrække bebere i mrådet. Egnsteatrene er således gså centrale i indsatsen fr at tiltrække g fasthlde bebere i mråderne uden fr strbyerne. Kmmunerne indgår 4-årige aftaler m driftstilskud med egnsteatrene, g staten yder en delvis refusin af kmmunernes driftstilskud til teatrene. Før 2008 ydede staten en fast refusin på 50% af 3

4 kmmunernes støtte til egnsteatrene. Siden 2008 har der været et rammelft ver statens tilskud til egnsteatrene. Staten justerer altså ikke sit øknmiske tilskud efter antallet af teatre der er kun den samme pse penge at dele, g hver gang der kmmer et nyt egnsteater til, eller en kmmune investerer flere penge i sit lkale teater, bliver der færre penge til hver tilskudsydende kmmune. Med det frmål at give de tilskudsydende kmmuner budgetsikkerhed blev det i 2014 besluttet at synkrnisere egnsteateraftalerne, så egnsteatrene nu indgår aftaler samtidig g refusinsprcenten fastlægges, med frbehld fr de årlige finanslve, fr fireårige perider. Refusinsprcenten er ver en 10-årig peride løbende faldet således, at refusinsprcenten i 2018 udgør 36,7%. Det har betydet, at der siden 2008 ikke er kmmet væsentligt flere egnsteatre. Krav g kriterier fr uddeling af støtte De eksisterende krav g kriterier fr rammeaftalerne fr institutinsteatrene vægter i dag i fr høj grad sædeudbud, antal pførsler, publikumsantal mm, hvilket indebærer en risik fr en ensretning af det kunstneriske teaterudbud g en kmmercialisering, der ptentielt kan mindste diversiteten i teaterudbuddet. Krav m publikumsantal mm er vigtige, men skal ikke stå alene. Kravene til sædeudbud, antallet af pførsler g publikumsantal er unødigt detailstyring, der ngle tilfælde hindrer teatrene i ressurceptimering g planlægning ud fra publikumshensyn. Administrativ tung refusinsrdning Statsrefusinen af kmmuners udgifter ved køb af refusinsgdkendte frestillinger af børneteater g psøgende teater (refusinsrdningen) spiller en afgørende rlle fr børn g unges møde med prfessinel scenekunst i kmmunalt regi. Tilskuddet til refusin er fastsat i finanslven med 25,9 mi. kr. fr periden 2019 til Refusinsrdningen indebærer, at 50% af kmmunens mkstninger refunderes af staten via Slts- g Kulturstyrelsen. En pgørelse fra Scenit i periden viser rdningens værdi, idet publikumsantallet ligger mellem børn g unge under 16 år pr. år. I dag administreres rdningen dg på vidt frskellig vis kmmunalt således, at det i ngle kmmuner er de enkelte sklers/biblitekers/daginstitutiners kntaktlærer, der vælger g indkøber frestillinger på sklens budget, fremsender fakturaer til kmmunen, sm videresender til Slts- g Kulturstyrelsen. Herefter refunderer Slts- g Kulturstyrelsen 50% til kmmunen, sm efterfølgende refunderer 50% til den enkelte institutin. Andre steder er det kmmunernes kulturknsulent/teaterfrening eller egnsteater, sm bemyndiges til at udvælge 4

5 frestillinger til børn g unge. Herefter trækker kmmunen et frhldsmæssigt beløb fra institutinens budget el.lign. Institutinernes kulturknsulenter videresender faktura til kmmunen, kmmunen frmidler til Slts- g Kulturstyrelsen g Styrelsen refunderer 50% til kmmunen. Der kan i begge scenarier gå p til 1½ år fra indkøb til refusin. Det er således både et administrativt byrdefuldt g uigennemsigtigt system. Grundlæggende kriterier fr et fremtidens støttesystem Overrdnet ønsker, at en refrm af støttesystemet fkuserer g bygges p mkring følgende tre kriterier: 1. Stabilitet 2. Frenkling 3. Udvikling, udbredelse g dynamik I nedenstående fremsættes knkrete anbefalinger til de tre elementer fr udfrmningen af støttesystemet. Anbefalinger til fremtidens støttesystem på teatermrådet AD 1.: Fr at sikre stabilitet g frankring, anbefaler : At man bevarer det nuværende budgetmæssige rammesystem fr hhv. landsdelsscenerne, KbhTteatrene, små strbysteatrene g egnsteatrene med hhv. stat g kmmune, hvr der indgås rammeaftaler m driftsbevillinger fr en 4-årig peride. At man i Bekendtgørelse fr små strbyteatre f.eks. i 3 indsætter et nyt stk. 4 lydende: Det årlige kmmunale driftstilskud til det enkelte lille strbyteater skal udgøre et minimumsbeløb (på 2,5 mi. kr.), sm fastsættes på de årlige finanslve, g i frlængelse heraf i 4 indsætter et nyt stk. 8 lydende: Ved prettelse af nye små strbyteatre kan bestemmelsen i stk. 4 fraviges i den første aftaleperide. Dette svarer til gældende regler fr egnsteatre g vil sikre, at der reelt kan tales m udøvelse af prfessinelt teater. 5

6 Ovenstående frslag vil betyde, at: teatrene kan planlægge repertire teatrene kan indgå længerevarende samarbejder på tværs af gegrafi g teatertyper g således udbrede frestillinger i hele landet. teatrene kan sikre bedre arbejdsfrhld fr deres ansatte teatrene kan udvikle g igangsætte nye initiativer fr at tiltrække nye publikumsgrupper. teatrene kan sikre en lkal frankring udøvelsen af teater bliver på et tilstrækkeligt prfessinelt niveau teatrene kan pnå finansiering fra andre sider herunder fnde, private aktører mm. Størstedelen af fnde støtter dels sjældent alene drift men derimd primært udviklingsprjekter, ligesm de ikke ønsker at støtte, med mindre de kan se, at teatrene er driftsmæssigt slidt funderet. Den ffentlige støtte er således sm ftest en frudsætning fr at kunne tiltrække midler fra anden side. At der prettes en ny kategri i scenekunstlven, hvr teatre uden fast scene (prjektteatre) kan mdtage et differentieret årligt tilskud til drift. Aftalerne kan indgås fr 2-4 år ad gangen på linje med egnsteatre g småstrbysteatre. vurderer, at det vil medføre øgede udgifter på ca. 20 mi. kr. årligt at sikre prjektteatrene stabilitet gennem scenekunstlven. Prjektteatre yder et vigtigt bidrag til det samlede udbud af scenekunst i Danmark g særligt i relatin til det psøgende g turnerende børne- g ungdmsteater, ligesm de fte gså er de teatre, der har størst betydning fr den kulturelle dannelse g sciale løftestang i udsatte mråder. Det anbefales, at en fast driftsmæssig rammeaftale kan finansieres med midler fra de annncerede puljer hhv. Udviklingspuljen (30 mi. Kr.), Kunst g kultur sm brbygning i udsatte bligmråder (4 mi. kr.), En tidlig kulturstart (6,25 mi. kr.), Kunst g kultur i udsatte bligmråder (5 mi. kr. årligt) g dele af puljen Kend dit land (25,8 mi. kr. i 2019 g efterfølgende 9,9 mi. kr. årligt). Prjektteatrene pfylder størstedelen af de vennævnte puljers målsætninger. Mere stabile g længerevarende øknmiske rammer fr prjektteatrene vil ligeledes kunne øge samarbejdet med øvrige teatre, da det således vil styrke mulighederne fr at kunne planlægge samarbejderne. Hvis en sådan kategri prettes, anbefales det, at de nuværende midler i Prjektstøtteudvalget pririteres til prjekter. 6

7 Stabilitet i prjektteatrenes øknmiske rammer vil medvirke til, at: Sikre en lkal frankring g effekt af teater i særlige mråder g fr særlige målgrupper sm f.eks. etniske minriteter, g dermed gså fungere sm scial løftestang g kulturelt dannelseselement. Styrke den kulturelle dannelse g udbredelsen af teateret blandt børn g unge Sikre langtidshldbare samarbejder g det lkal engagement g frankring Gøre det muligt i højere grad at pnå udviklingsmidler fra private aktører g fnde. At der sker en ren afskaffelse af mpririteringsbidraget. Stærke institutinsteatre i strbyerne har str betydning fr den internatinale g natinale anseelse af Danmark sm kulturland, såvel sm fr et bredt g varieret prfessinelt teaterudbud i byerne. AD 2.: Fr at sikre frenkling g administrative lettelser, anbefaler : Ændring af refusinsrdning fr frestillinger af børneteater g psøgende teater. Refusinsrdningen bør digitaliseres g administreres centralt hs den selvejende institutin Scenit, der allerede i dag varetager teaterregistrerings-databasen Tereba. Det betyder, at der vil være ét samlet sted, hvr de refusinsgdkendte frestillinger udbydes, g hvr refusinen sker ved købet, ligesm der kun vil være én samlet aktør (Scenit), der varetager afrapprteringen til Slts- g Kulturstyrelsen. Frslaget vil indebære en fremrykning af udgifterne til refusinsrdningen g er således en engangsudgift. Det vil betyde: Administrative lettelser fr både kmmune g institutin Et enklere g mere gennemsigtigt system Bedre muligheder fr at få samlet data g viden m børn g ungeteater. Udbredelse af børne- g ungeteatre, da mlægningen af refusinsrdningen gså vil åbne p fr selvejende g/eller statslige institutiner sm f.eks. statslige ungdmsinstitutiner sm gymnasier eller erhvervsskler eller i frbindelse med knfirmatinsfrberedelse i 7

8 kirken mv. En delvis ændring af de nuværende reginale kulturmidler, sm bygger på en tidligere infrastruktur således, at: De tidligere amtslige tilskud uden fr lv (kmmunalfuldmagtsmidlerne) verføres til de særlige driftstilskud (jf. 17 i bekendtgørelse m egnsteatre). Dette mfatter ca. 1 mi. kr. på scenekunstmrådet. At der nedsættes et udvalg bestående af, repræsentanter fr hhv. prjektteatre, egnsteatre, småstrbyteatre, landsdelsscenerne, Statens Kunstfnd g Kulturministeriet, sm skal se på mulighederne fr i yderligere grad at frenkle den histrisk betingede pdeling af teatrene. Dette vil være en gennemgribende strukturel ændring, sm kræver et dybdegående g grundigt arbejde. En frenkling af den nuværende pdeling af teatrene bør bygge på de frdele, der eksisterer i den nuværende struktur (jf. s. 1) i tilskudssystemet g dermed på stabiliteten i indgåelse af 4-årige rammeaftaler samt frankringen hhv. i lkalmrådet g natinalt, men kunne samtidig medvirke til, at teatrene i højere grad differentieres ud fra f.eks. deres frpligtelser i natinalt såvel sm lkalt. AD 3: Fr at sikre udvikling, udbredelse g dynamik anbefaler : Krav g kriterier fr støttetildeling skal understøtte diversitet g udvikling samtidig med tilskuerantal. Frudsætningen fr mdtagelse af ffentlig støtte af scenekunst er ønsket m diversitet i teaterudbuddet, g derfr bør kriterierne fr mdtagelse af støtte ændres således, at der i alle rammeaftaler stilles krav m kunstnerisk kvalitet, nyskabelse, samarbejde, udvikling mm. g dermed nuancere g skabe en bedre vægtning til de nuværende krav m sædeudbud, antal pførsler, publikumsantal mv. I dag er det primært egnsteatrene, der er underlagt en kunstnerisk faglig vurdering. Det vil betyde, at: 8

9 Teatrene tør satse på nye tiltag, ny dramatik g eksperimentere Diversiteten i teaterudbuddet øges Teatrene bedre kan samarbejde på tværs g med f.eks. eksperimenterende prjektteatre, internatinale aktører mm. Frøgelse af rammelft fr refusin af kmmunens driftsudgifter til egnsteatre Hvis staten ønsker, at kmmunerne gives incitament til at styrke det scenekunstneriske udbud i mråderne uden fr byerne, bør rammelftet hæves, så der kan kmme flere egnsteatre g dermed et større kunstnerisk udbud i kmmunerne, uden at det betyder, at refusinsprcenten til øvrige tilskudsydende kmmuner falder. Børne- g ungdms kulturelt klippekrt I Italien eksisterer en velfungerende klippekrtsrdning rettet md unge, sm giver unge ver 18 år mulighed fr at gå på museum, teater eller andre nærmere fastlagte kulturudbud til en værdi af 500 eur årligt. En sådan mdel kunne udvikles tilsvarende i Danmark. Det vil gøre det muligt fr teaterinstitutinerne i højere grad at intrducere de unge fr teaterkunsten. En anden mulighed kunne være at målrette klippekrtet scialt udsatte eller ressurcesvage børn g unge i specifikke indkmstgrupper, sm dermed kunne sikre den kulturelle dannelse fr disse målgrupper g, at alle uanset ressurcer fr adgang til kulturelle plevelser. Udviklingspuljen nedlægges efter 2020 g midlerne herfra anvendes til prettelse af ny kategri i scenekunstlven fr prjektteatre. 9