Skolebeskrivelse for Bakkeskolen 2009/10
|
|
- Margrethe Lindegaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skolebeskrivelse for Bakkeskolen 2009/10 BØRN OG UNGE
2 Bakkeskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Andre indsatsområder Udfordringer Tabeller Kommentar Skolebeskrivelsen består af flere elementer: Samlet vurdering af skolen er skrevet af chefen for undervisningsområdet s er bortset fra afsnittet Samlet vurdering af skolen skrevet af skolen s. 19 er tabeller samlet af Børn og Unge på baggrund af oplysninger fra skolen og fra de centrale systemer 2
3 Bakkeskolen Gl. Sognevej 8, Sejet, 8700 Horsens. Tlf.: Hjemmeside: Skoleleder: Svend Møller Sørensen Viceskoleinspektør: Rita Ballegaard Bakkeskolen er beliggende på 2 adresser: Gl. Sognevej 8, Sejet, 8700 Horsens. Overvejende børn 9-14 år. Sundbakken 16, 8700 Horsens. Aldersgruppe: 6-10 år. På denne adresse ligger også skolens SFO, hvor 7-9 børn har et tilbud. Skolen har ca. 42 børn. Personalet består af: 1 leder, 1 viceskoleinspektør, 10 lærere, 16 pædagoger, 1 sekretær, 1 serviceleder, 1 teknisk servicemedarbejder (deltid) og en teknisk servicemedarbejder (flexjob). Bakkeskolen er for børn med behov for særlig støtte til sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Bakkeskolen har endvidere et særligt undervisningstilbud etableret i
4 Samlet vurdering af skolen Bakkeskolen løser de opgaver, den bliver stillet, meget kvalificeret, og i det forløbne år har Bakkeskolens opgaver udviklet sig yderligere, idet familiesamarbejdet er udvidet og en del af pladserne på Bakkeskolen er uden tidsbegrænsning. Skolen har i det forløbne år også fulgt op på den kommunale læsepolitik med gode resultater. Der er en tæt sammenhæng mellem Bakkeskolens interne opgave og den eksterne opgave, som består i at støtte og kvalificere kommunens øvrige skoler i forhold til AKT-området. Der er et godt samspil mellem de to opgaver. Efterspørgslen efter rådgivning og støtte, deltagelsen i kurser og netværksmøderne viser, at Bakkeskolen også lykkes med denne del af opgaven. I forhold til opbygning af nøgletal og succeskriterier for specielt Bakkeskolen er det en opgave, der er under udvikling. 4
5 Rammebetingelser Budget 2010 Lønbudget skolen (incl. AKT) Kr Lønbudget (SFO) Kr Øvrig drift skolen (incl. AKT) Kr Øvrig drift SFO: Kr
6 Pædagogiske processer Indsatsområder og resultater Målsætning At implementere Børne- og Skoleudvalgets beslutning om udvidelse og ændring af Bakkeskolen. Det følgende afsnit beskriver Bakkeskolens nye målsætning, elevgruppe mv. Skolens formål er: Gennem en bevidst påvirkning af familien og barnet at skabe sådanne ændringer i barnets og familiens situation og øvrige funktion, at der hurtigst muligt skabes mulighed for, at eleven og familien kan fungere i deres oprindelige miljø Forebygge anbringelser uden for hjemmet At få så mange af eleverne som muligt tilbage til normal folkeskolegang, efterskole, erhvervsklasser, læseklasse o.l., efter maksimalt 2 år på Bakkeskolen At virke som et pædagogisk kraftcenter, der formidler viden, holdninger og metoder For gruppen af børn med udvidet tilbud er formålet yderligere: At barnet og det familie kommer i en arbejdsproces med henblik på at genfinde familiens ressourcer som grundlag for en bedre udvikling At denne udvikling muliggør pædagogisk arbejde og læring At der igangsættes en bred, tværfaglig indsats til gavn for barnets og familiens videre forløb Elevgruppen Elever i alderen 6-13 år, der af PPR og børnefamilierådgivningen henvises til skolen. De kan alle siges at have ondt i skolen. Eleverne mistrives i folkeskolen på grund 6
7 af socio/emotionelle vanskeligheder. Ofte har de flere klasse- og skoleskift bag sig. Det drejer sig om elever/familier, hvor de udbyggede pædagogiske tilbud i de lokale institutioner ikke vil være tilstrækkelige til at sætte en positiv udvikling i gang eller fjerne risikoen om eventuel anbringelse uden for eget hjem. Elevernes problemer vil typisk bestå i manglende social kompetence, i adfærdsproblemer, at de er kulturelt og begrebsmæssig fattige, har lavt selvværd, samt manglende eller forfejlet omsorg. Eleverne skal inden visitationen så vidt muligt være udredte og testede. Elever til kortere ophold for udredning i tæt samarbejde med PPR. Børn i massive AKT-vanskeligheder med et udstrakt behov for specielt tilrettelagte undervisningstilbud og fritidstilbud. Børn og familier med massive problemstillinger, der bl.a. skyldes miljøreaktioner, som følge af understimulering, manglende relationstilknytning samt forskellige former for svigt i familien eksempelvis omsorgssvigt og misbrug. Visitation Visitationen vil fortsat være som nu. Visitationsudvalget har besluttet, at man fremover vil præcisere Bakkeskolens opgave i forbindelse med den enkelte visitation. Indhold - Pædagogisk arbejde og familiearbejde Afsnittet her retter sig i stor grad mod det udvidede tilbud. Der henvises i øvrigt til afsnittene om menneskesyn 7
8 (værdigrundlag), pædagogisk arbejde og familiesamarbejde i Bakkeskolens virksomhedsplan og håndbog. Skolen er underlagt folkeskolelovens krav til undervisning og de faglige mål. Pædagogik: Overordnet tages udgangspunkt i den ressourceorienterede, reflektive pædagogiske tænkning. Udvidet familiearbejde: Udgangspunktet er den systemiske tænkning. Udgangspunktet for den daglige praksis skal være et ønske om samarbejde med familien i gensidig respekt og forståelse. Barnet og familien skal tilføres positive oplevelser, der medvirker til at bibringe barnet og familien en positiv selvopfattelse og mod til at arbejde videre med sig selv hver især og familien som helhed. Rammerne for dagligdagen skal være faste og strukturerede. De skal være så overskuelige, at de befordrer en stor grad af tryghed. Denne tryghed og ro skal bevirke, at børnene får mulighed for at arbejde med sig selv og egne reaktioner og relationer. Det pædagogiske indhold tilrettelægges sådan, at der i vid udstrækning tages hensyn til den enkeltes specielle vanskeligheder og behov. Nøgleord er: Oplevelsesorienteret Værkstedspræget og individuelt tilrettelagt med henblik på faglig udvikling Skole-/handleplanerne skal tage udgangspunkt i det enkelte barns/families situation. Der skal løbende holdes behandlingsmøder såvel internt som med eksterne samarbejdspartnere. Efter de første 3 måneder laves egentlige handleplaner, som tages op minimum hver 3. måned. I videst muligt omfang medvirker familierne ved indholdsbeskrivelsen i handleplanerne, herved også for 8
9 at indgå en form for bindende, forpligtende samarbejdsaftale. Samarbejdsaftalen indeholder formålet med tilbuddet, graden af inddragelse af familien samt ændringsperspektiv. En plads i det udvidede tilbud er uden tidsbegrænsning. Gennem kontinuerlig beskrivelse af barnets og familiens udvikling, holdes det for øje, hvorvidt der sker en forandring, der gør, at barnet og/eller familien stadig profiterer af tilbuddet. Indsatsen tilrettelægges omkring barnet. Intet barn kan dog ses isoleret fra sin familie, så derfor inddrages familien i det daglige arbejde gennem nedenstående ingredienser. Tilbuddet om familiebehandling tilrettelægges ud fra den enkelte families behov, motivation, ressourcer og i respekt for familiens p.t. erkendte problemstillinger. De grundlæggende ingredienser er: Hyppig kontakt Forældresamtaler Praktiske forældreaktiviteter Udvidet familiearbejde Børn, der er visiteret til det udvidede tilbud vil søges inkluderet i øvrige fritidstilbud i Horsens Kommune med støtte fra Bakkeskolen - eksempelvis ved at personale fra Bakkeskolen deltager i aktiviteter i fritidstilbud, som barnet er tilmeldt 9
10 Andre indsatsområder Udvidet familiearbejde (UFA) 2009/ /11 Sammenhæng I skoleåret 2009/10 havde Bakkeskolen afsat 600 timer til den første opstart, udarbejdelse og udvikling af det nye koncept omkring udvidet familiearbejde. Timerne har været fordelt på 6 personer. Derudover har ledelsen deltaget i koordineringsmøder. I 2010/11 er der afsat 1200 timer til de samme personer. Familiearbejdet tager udgangspunkt i familiens ønsker og behov for ændring/forandring. Med udgangspunkt i den systemiske tænkning At ethvert menneske gør til enhver tid sit bedste Der arbejdes med støttende samtaler om netop det, der for tiden er svært i den enkelte familie Der sættes fokus på hele familiens situation og hvilke historier de enkelte familiemedlemmer fortæller Det, der kendetegner Bakkeskolens udvidede familiearbejde er, at kvaliteten af de relationer, som man indgår i, er altafgørende for, hvordan man som menneske kommer til at mestre sit liv Der er udformet et henvendelsesskema. Skemaet udfyldes i fællesskab af forældre og personale. Der er udarbejdet en pjece til uddeling til nye forældre. Der er afholdt 8 koordineringsmøder, hvor de nye opgaver er blevet fordelt gennem en dialog om delmål, relationer, metoder, opgavetype, etc. Desuden er der blevet givet en status på de igangværende opgaver. Der har været mulighed for at give sparring og inspiration til hinanden. 10
11 Der er afholdt ca. én mødreaften pr. måned. Et uformelt rum, hvor mødrene har kunnet mødes, diskutere og knytte kontakter, hjælp til selvhjælp. Indholdet er samtalen, at dele historier, primært de gode. Mødreaftenerne har eksisteret gennem flere år. Lige nu er 25 familier repræsenteret på skift, mødre pr. gang. Konceptet skal bevares, måske opdeling i undergrupper. Flere temaaftener. Skriftlig evaluering. Ud fra en ide om at videreføre de gode erfaringer fra mødreaftenerne er der taget initiativ til at forsøge noget lignende med fædrene. Der er afholdt 5 fædrearrangementer/fædreaftener. De actionprægede ting trækker. De fortsættes næste år. 15 familier har været repræsenteret på skift. På koordineringsmøderne har vi også vendt erfaringerne med samtalerne og de relationer, der oparbejdes mellem barn-personale, forældre-personale, personalepersonale. Hvordan arbejder vi med de relationer, med respekt for tillid, tryghed, følsomme informationer, etc. I 2009/10 er der arbejdet med længerevarende samtaleforløb med 7 familier. Mål Målet med Bakkeskolens udvidede familiearbejde er gennem en særlig indsats at støtte og styrke familien og derigennem deres barns opvækstbetingelser. Vores mål i kommende skoleår: En klarere definering af UFA-rollen En kontekstafklaring Ny orientering internt for, at alle kan henvise på et godt grundlag Ny definering af opgaver Faste datoer i kalenderen Sagssupervisioner 11
12 Tiltag I august bliver der lagt faste datoer ind i kalenderen SMTTE-modellen, som her er brugt, vil fremover være en form for samlet skriftlighed Tiltag bliver et af punkterne på første møde i det nye år Evaluering Løbende korte evalueringer på koordineringsmøderne Opfølgning på SMTTE Indlæg i Kvalitetsrapporten Læsepolitikken på Bakkeskolen Generelt Læsning er alle fags moder. Læsning er fundamentet for den videre faglige skolegang. Alle elever har brug for succesoplevelser. Vore elever har ofte ekstra mange nederlag med i rygsækken også faglige. Vi ønskede at vise dem, at det var muligt at opnå en målbar succes ved hårdt arbejde. Fortsat udbygge materialesamlingen - både undervisningsbøger og frilæsning/interesselæsning. Udbygge materialesamlinger med henblik på den enkelte elevs specifikke behov. Øge fokus på læsning i alle grupper. Gælder både for lærere/pædagoger og eleverne. Råde og vejlede kolleger. Beskrivelse af et læseprojekt i en gruppe Gruppen bestod i starten af projektet af 7 drenge. Den blev efter ganske kort tid reduceret til 6 drenge. Beskrivelse af gruppen: 2 elever fra 1. klasse 2 elever fra 2. klasse 3 elever fra 3. klasse 12
13 Eleverne havde meget forskellige forudsætninger og erfaringer med læsning. Ikke alle havde kendskab til bogstavnavn, -lyd, -form. Dette gjaldt ikke kun for 1. klasses eleverne. I gruppen havde vi 2 elever med alderssvarende læseniveau. Vi oplevede store frustrationer hos de svageste læsere, hvilket gav sig udslag i manglende selvtillid. En tosproget elev. Desuden har alle store socioemotionelle vanskeligheder. Mål: At få ALLE ELEVER koblet på læsevognen - få brudt læsekoden og gøre læsning til noget brugbart i hverdagen Lære at anvende forskellige læsestrategier At få alle 7 til at føle et fælles ansvar - få følelsen af, at det var et fælles projekt At give alle elever SUCCESOPLEVELSER - og meget gerne målbare succesoplevelser og ikke bare sætte tomme ord på processen Forberedelse og implementering: Indkøb af en masse nye bøger i forskellige lix-tal Oplæg/snak med eleverne om projektet, skabe begejstring give dem troen på, at alt er muligt Test ved start og slut på læseprojektet Belønning : Hvis de i fællesskab læste mere end 2000 sider i forløbet, kom alle på en fælles tur til Legeland i Vejle. Forløb : Fra til Eleverne skulle læse mindst 1 time om dagen og meget gerne mere, hvis de havde lyst. Snak og oplæg de første dage. Styrke gejsten og fællesskabet ved projektet. 13
14 3. dag OS 64 test for alle og SL 60 for alle. SL 60 var frivillig for de svageste elever; men alle ville deltage. Korpsånden var allerede oppe på fuld damp. Én for alle og alle for én. Jeg havde en personlig samtale med hver enkelt elev, hvor vi i fællesskab gennemgik resultatet. Gav et godt indblik i den enkelte elevs stærke og svage sider. De næste 25 dage var der fuld fart på læsning i alle afskygninger. Fælleslæsning, enkeltlæsning, alle læste hver dag med en voksen - alt talte med. Der blev hver dag ført statistik over dagens læseforløb. Hver enkelt elev havde sit eget læsekort med individuelt antal læste sider. Så kunne forældrene også følge med i det enkelte barns indsats. Desuden havde vi et fælles grupperegnskab på væggen, hvor dagens samlede antal læste sider blev påført. Der gik i den grad positiv konkurrence i det. Eleverne var vilde med at læse. Følte i høj grad fællesskabet. At de bidrog til et fælles projekt. Det var fuldt accepteret, at nogle læste lette bøger og andre havde svære bøger. Det var en ekstrem hård kamp for nogle elever; men de gav IKKE op. De VILLE være med i det fælles projekt. De kæmpede, så der stod damp ud af ørerne og pludselig fandt de ud af, at de kunne læse. En fantastisk oplevelse for alle. Evaluering: Efter 25 dage tog vi på ny en OS 64 på alle samt en OS 120. Der blev også taget en SL 60 på alle. Frivilligt for de svageste og yngste læsere; men de ville ikke kobles af det fælles projekt. Resultaterne var overraskende positive. ALLE havde markant fremgang i både rigtighedsprocent samt i læsehastighed. F.eks. gik elev nr. 3 frem fra 54 % rigtige til 96 % i OS 64, og hastigheden øgedes fra 7,6sek. pr 14
15 læste ord til 5,7 sek. pr læste ord. Alle ender mellem 96 og 100 % rigtige i OS 64. Alle deltog i OS 120. Der ligger resultaterne mellem 80 og 100 % rigtige. Alle valgte også at deltage i SL 60 med forbløffende resultat. De yngste/svageste elever (1.kl.) fik arbejdet sig igennem 27 opgaver og 24 rigtige. Rigtighedsprocent = 88. Den dygtigste elev nåede alle 60 opgaver med 57 opgaver rigtige, 3 oversete opgaver = 95%, og han klarede testen på minutter. Alle elever (taget deres alder og udgangspunkt i betragtning) med rimelig læsehastighed; og sidst men ikke mindst: Alle fik vist, at de formåede at anvende de indøvede læseangrebsteknikker. Slutresultat: Gruppens fælles læseliste viste ved forløbets slutning 5038 læste sider. Vi har fået flyttet elevernes holdning fra Jeg kan ikke til Jeg kan finde ud af det. Der har igen været holdt en samtale med den enkelte elev om forløbet af læsekurset og dennes resultater. Alle har fortsat den gode og selvstændige læseproces. Vi har i undervisningen fået elever, der er i stand til at arbejde betydelig mere selvstændigt, og de er blevet meget opmærksomme på at hjælpe og rose hinanden. Forældrene gav alle sammen en tilbagemelding på stor, mærkbar positiv udvikling i deres barns udvikling. Både læseteknisk og med hensyn til selvtillid. Belønning: En velfortjent tur i Legeland + 1 kæmpeis til alle Status pr. 25. juni 2010 er, at alle har fortsat den gode læseproces. Kun en enkelt er lidt svingende i sine præstationer Fælles udviklingskursus for hele personalet Dette fælles kursus blev stoppet midtvejs, da det ikke levede op til forventningerne. 15
16 En afdækning og optimering af samarbejdet mellem skolernes ressourcecentre og Bakkeskolens AKT-team Arbejdet skrider godt frem. Vi er halvvejs og forventer at afslutte projektet i Netværksmøderne med alle AKT-funktionslærerne er blevet kraftigt opkvalificeret. Der har været gennemført 2 AKT-ugekurser. En vurdering fra deltagerne gav kurset 9,5 på en skal fra 1 til10. Afklaring om fremtidens arbejdsopgaver - herunder et eventuelt længerevarende tilbud og relationen til Brædstrup Skole Det er besluttet at Bakkeskolens nuværende tilbud (tidligere benævnt Alternativ til Anbringelse) bliver gjort til en permanent del af Bakkeskolens tilbud. En af hovedingredienserne i dette tilbud er et udvidet familiearbejde. Tilbuddet gælder 6-8 børn. Antal elever, målformuleringer etc. er derfor ændret i forhold til de beskrevne i kvalitetsrapporten for 2009/10. Optimering af samarbejdet med Hedensted Kommune Hedensted køber 4 pladser på Bakkeskolen årligt samt en AKT-opgave. Der afholdes 2 årlige statusmøder med PPR og forvaltning i Hedensted Kommune. Få analyseret/beskrevet samarbejdet mellem lærere og pædagoger Der blev i 2010 indgået aftale mellem Horsens Kommune og Horsens Lærerforening om en ny arbejdstidsaftale. I forlængelse heraf har Bakkeskolen indgået aftale med BUPL-Østjylland om en arbejdstidsaftale, der indeholder aftaler om teamarbejde mm. Aftalen har bl.a. til formål at fastholde/skabe ligeværdighed i arbejdet for det pædagogiske personale. Aftalen evalueres i marts 2011, og i den forbindelse laves en undersøgelse blandt skolens medarbejdere om samarbejdet. 16
17 Etik - hvordan henvender man sig til folk Vi har løbende arbejdet med spørgsmålet. Vi forventer at afholde et temamøde med de indhøstede erfaringer som grundlag i skoleåret 2010/11. Temamødet vil danne grundlag for en beskrivelse i skolens udviklingsplan. 17
18 Udfordringer Strukturering og udvikling af det pædagogiske arbejde i forbindelse med udvidelsen. Organisering og udvikling af personalet i forbindelse med udvidelsen. Ny ledelsesstruktur. 18
19 Tabeller Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger Bakkeskolen Skoleår Antal elever Antal klasser Klassetrin Særlige opg. HK gnsnt. 2009/ klasse Heldagsskole 2008/ klasse Heldagsskole 2007/ klasse Heldagsskole 2006/ klasse Heldagsskole Datagrundlag: KMD Elev 5. september 2007, 2008, 2009 samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune maj-august 2009 og
20 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for Bakkeskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for Bakkeskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Bakkeskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget 2011... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereSkolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereBESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011
BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side
Læs mereNorddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard
Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard 26. marts 2013 1 Norddjurs Familieundervisning Det overordnede formål med Norddjurs Familieundervisning er - i et aktivt samarbejde med forældre og skole
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereHandleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015
1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne
Læs mereGældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:
Antimobbestrategi for eleverne på Maglebjergskolen Gældende fra den Oktober 2017 En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Maglebjergskolen er en specialskole
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereSupercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder
Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene
Læs mereDjurslandsskolen. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen En kommunal specialskole Indhold Denne folder beskriver Djurslandsskolens overordnede formål og organisation. Djurslandsskolen er en specialskole under Norddjurs kommune for børn med behov
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereIntegration på Enghøjskolen 2011/12
1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed
Læs mereLundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
Læs mereKontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereFor at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Læs mereAnerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs mereArbejdsgrundlag. for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen. Inddeling og målgruppe
Arbejdsgrundlag for Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen Inddeling og målgruppe Gruppe 1 og Gruppe 2 på Holmegårdsskolen er et specialundervisningstilbud til børn i Hvidovre Kommune. Målgruppen er
Læs mereHøringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016
Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.
Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereUdviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014
Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole 2016-2020 Skole og Undervisning - november 2016 Version 3.0 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mereSkolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation
Skolebestyrelsesvalg 2014 Forældreinformation Center for Skoler og Dagtilbud Børn, Kultur og Sundhed Fredensborg Kommune Facts om skolebestyrelsen og skolebestyrelsesvalget Skolebestyrelsesvalg Ved alle
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Høje Kolstrup Skole 2015-2020 Skole og Undervisning Oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereResultatkontrakt for Næsby Skole
Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
ADHD-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens ADHD-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte ADHD-klasse,
Læs mereLedelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder
Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereHandleplan for inklusion jan 2018
Handleplan for inklusion jan 2018 1. Baggrund 2. Værdigrundlag for inklusion 3. Mål 4. Handletrin i forhold til det pædagogiske arbejde 5. Handleplan - redskaber 6. Handleplan aktører 1. Baggrund Børn
Læs mereM-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole
Tilbudsbeskrivelse M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Formål: Det overordnede formål med M-klassen er at tilgodese intentionerne bag Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole og at
Læs mereLautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.
Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende
Læs mereTRIVSEL OG INKLUSI PÅ FARSTRUP SKOLE
TRIVSEL OG INKLUSI N PÅ FARSTRUP SKOLE Indholdsfortegnelse Værdigrundlag - pædagogisk udgangspunkt............. 3 Indsatsområder, procedure og handling................ 5 Forløb ved fravær..............................
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereSkolebeskrivelse for Lundagerskolen 2009/10. Webudgave BØRN OG UNGE
Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2009/10 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget 2010... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereKommunalt grundlag for lokale specialgrupper
Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper Ved spørgsmål kontakt Specialpædagogisk konsulent Kristina Wetche Nikolaisen krn@norddjurs.dk Tlf. 24 96 55 32 I Norddjurs Kommune vil vi arbejde målrettet
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs mereNOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, Skole og Klub Sagsnr Brevid
Skole og Klub Sagsnr. 200268 Brevid. 2095074 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af decentralisering af specialundervisningen, 2015 21. april 2015 RESUME OG BAGGRUND Skole-
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs merePolitik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Læs mereAftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7
Aftale 2012-14 mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN Side 1 af 7 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereD.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereRetningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører
Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereFredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter
Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereEvaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12
Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen
06-05-2013 Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Mål og indholdsbeskrivelse for Thomasskolens SFO Kanelen Forord Vi vil i denne indholdsbeskrivelse benytte Den Logiske Model som metode
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereSelvevaluering skoleåret 2012/13
Selvevaluering skoleåret 2012/13 Indhold Værdigrundlag... 2 Vores værdigrundlag og overordnede pædagogiske målsætninger lyder således:... 2 Selvevaluering... 2 Selvevaluering for skoleåret 2012-2013:...
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereSkolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Læs mereE klasserne på Vildbjerg Skole
VILDBJERG SKOLE - EN SKOLE I BEVÆGELSE BJØRNKÆRVEJ 2 7480 VILDBJERG E klasserne på Vildbjerg Skole Specialklasserækken består af flg.: 2. E med elever fortrinsvis fra 0. kl. til 3. kl. 5. E med elever
Læs mereSorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2.
Sorø Kommune Supercenter Smilehullet, Holbergskolen Holbergsvej 42 4293 Dianalund Tlf.:58264810 smilehullet@soroe.dk Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereLolland Kommunes læsestrategi
Lolland Kommunes læsestrategi Indledning Lolland Kommunes læsestrategi er en del af kommunens børne- og ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune. Det politiske fokus på læsning
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereKvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs
Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen
Læs mereKærlighed ved andet blik. Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO
Kærlighed ved andet blik Jes Jessen Udviklings- og kvalitetskonsulent Cand.rer.soc. & MEVO Disposition 1. Generelle betragtninger om kvalitet og meningsfuldhed 2. Hvad skal der overordnet til for at arbejde
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereKvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:
Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog
Læs mereByplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt
Byplanvejens Skoles PLC skal medvirke til at øge kvaliteten af elevernes skolegang fagligt og socialt PLC Forskellighed er det normale Vision for PLC Byplanvejens Skole 2020 RES TRIVSEL Bibliotek DSA Rette
Læs mereLille Tjørnegård. en ny start
Lille Tjørnegård en ny start Velkommen til Lille Tjørnegård Målgruppen Lille Tjørnegård er et heldagstilbud til normalt begavede børn med adfærdsproblemer, og til elever, hvis udvikling er så truet, at
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Læs mereLangsigtede mål , samt delmål for 2016
Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt
Læs mere