Demokrati handler også om os

Transkript

1 NOTAT Demokrati handler også om os - samarbejde med brugere og pårørende på tilbudsniveau på det specialiserede social- og specialundervisningsområde Forord I rammeaftale 2007 er det aftalt at arbejde for et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugere og pårørende i regionen. Styregruppen for rammeaftalen har igangsat et arbejde for at få beskrevet Best Practise på såvel myndighedsniveau som udførerniveau. I den forbindelse er der nedsat en projektgruppe bestående af brugerog pårørenderepræsentanter samt kommunale og regionale embedsfolk. Projektgruppen udgav i 2008 en pjece om brugerinddragelse i de kommunale handicapråd. Med denne pjece beskriver projektgruppen, hvordan der kan samarbejdes med brugere og pårørende på udførerniveau i de enkelte tilbud. Fokus for pjecen er samarbejdet om de fælles anliggender i tilbuddene, det som på servicelovens område omtales som»indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene«. Pjecen handler ikke om samarbejde med brugere og pårørende på enkeltsagsniveau fx i tilknytning til de pædagogiske handleplaner. Dato: 9. august 2010 Sagsnummer: Initialer: lkw Socialafdelingen Alleen Sorø Tlf.: E-post: Socialomraadet@regionsjaelland.dk Afd.fax: Direkte tlf.: E-post: lkw@regionsjaelland.dk Som optakt til arbejdet kontaktede projektgruppen de kommunale handicapråd i region Sjælland, SIND og LEV med spørgsmål om deres vurdering af hvilke tilbud på det specialiserede socialområde, der kunne bidrage til beskrivelse af Best Practise i etablerede bruger- og/eller pårørenderåd. Mange svarede at tilbuddene på deres område ikke har sådanne råd. Projektgruppen tager dette som udtryk for, at samarbejde i brugerog/eller pårørenderåd er en vanskelig opgave, der imidlertid gør den desto vigtigere at beskæftig sig med. Pjecen opstiller 10 gode råd til arbejdet i bruger- og/eller pårørenderåd. Der pågår i kommunerne en proces for afbureaukratisering. Der er derfor ikke tale om krav, men at de 10 gode råd skal være til inspiration for udvikling af rådenes arbejde. På er projektgruppens publikationer tilgængelige. På hjemmesiden findes også en bilagssamling med de materialer som projektgruppen har indsamlet i forbindelse med sit arbejde. Projektgruppen opfordrer bruger- og/eller pårørenderåd til at supplere bilagsmappen fx ved at sende kommissorier for deres arbejde til socialområdet@regionsjaelland.dk God læselyst! Side 1

2 Baggrund og formål I denne publikation sættes fokus på inddragelse og samarbejde på de enkelte tilbud udførerniveau. Brugerinddragelse er et centralt og grundlæggende princip i den sociale indsats og -lovgivning. Dette er beskrevet i Servicelovens 16 og i Folkeskolelovens 42. I pjecen benyttes fællesbetegnelsen råd, som dækker over de forskellige sammensætninger eksempelvis brugerråd, bestyrelser eller beboermøder, der kan henføres til Serviceloven eller Folkeskoleloven. Det specialiserede socialområde i region Sjælland spænder vidt. Området rummer stor mangfoldighed, og brugernes ønsker og behov er meget forskellige. Nogle brugere har behov for tilbud hele livet, mens andre brugere har et kort forløb. Nogle brugere har brug for hjælp døgnet rundt og for andre brugere er der tale om hjælp eller støtte i begrænset tid. Praksis omkring brugerinddragelse og pårørendesamarbejde må derfor være forskelligt fra tilbud til tilbud. Brugerne har endvidere forskellige forudsætninger for inddragelse, og der er forskel på, hvordan samarbejdet med de pårørende kan være, afhængigt af om de forældre til børn eller pårørende til myndige voksne. Derudover er projektgruppens erfaring, at brugernes kognitive og kommunikative forudsætninger har indvirkning på, hvordan samarbejdet kan tilrettelægges. Projektgruppen anbefaler, at tilbuddene læser og reflekterer over pjecens 10 gode råd i forhold til den virkelighed og de betingelser, tilbuddene har. Det er først, når anbefalinger bliver omsat til praksis, at de er værdifulde. Pjecen bør derfor betragtes som et idékatalog. Metode Styregruppen for rammeaftalen har nedsat en projektgruppe bestående af bruger- og pårørenderepræsentanter samt kommunale og regionale embedsfolk. Bruger- og pårørenderepræsentanter deltager i arbejdet med egne oplevelser og erfaringer. Projektgruppen er nedsat, så gruppens medlemmer trækker bredt på erfaringer fra det specialiserede socialområde: Pårørendesamarbejdet på Peders Vænge, som er et socialpsykiatrisk botilbud i Køge. Pårørendesamarbejdet i pårørenderådet på Else Hus, som er et botilbud for yngre voksne med gennemgribende udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektrum området. Pårørendesamarbejdet på Autismecenter Vestsjælland. Pårørendesamarbejdet på Bo- og Naboskab Guldborgsund, som er et botilbud for voksne med autisme. Pårørendesamarbejdet i skolebestyrelsen på Ladegårdsskolen, som er en specielskole i Holbæk for psykisk udviklingshæmmede folkeskoleelever. Brugersamarbejdet på Søndersø Bo- og Rehabiliteringscenter, som er et døgn- og dagtilbud for voksne handicappede. Projektgruppen har alle bidraget med viden om og erfaringer med, hvordan den sociale praksis omkring inddragelse og samarbejde kan tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Projektgruppen har suppleret egne erfaringer med gruppeinterview i bruger- og/eller pårørenderåd blandt de tilbud, det blev anbefalet gruppen at kontakte. Projektgruppens anbefalinger af Best Practise er således kvalificeret ved: Gruppeinterview med repræsentanterne fra bruger- og pårørenderådet på det socialpsykiatriske botilbud Solvang. Gruppeinterview med repræsentanter fra brugerrådet på Koglerne, som er et botilbud for voksne med svært fysisk handicap. Gruppeinterview med repræsentanter fra pårørenderådet på Koglerne, som er et botilbud for voksne med kommunikations- og mobilitetsnedsættelse samt hjerneskade. Inddragelse af erfaringer fra de professionelle på Solvang og Koglerne, der arbejder med bruger- og/eller pårørenderåd. Gruppeinterview har haft udgangspunkt i spørgsmål, der afspejler de aspekter ved samarbejde i bruger- og pårørenderåd, som projektgruppen finder det er væsentligt at spørge ind til. Side 2

3 Fordelen ved gruppeinterview er at deltagerne gennem deres forskellige besvarelser får inspiration til at udvikle egne holdninger. Gruppeinterviewet er foregået ved, at en medarbejder fra projektgruppens sekretariat har fungeret som interviewer. De øvrige medlemmer af gruppen har deltaget som reflekterende team med en observerende og lyttende position. Opgaven for det reflekterende team var at opfange pointer og få ideer til områder/temaer, hvor der var behov for at spørge yderligere ind. Sekretariatet for projektgruppen har taget referat af gruppeinterviewene. Hvad siger lovgivningen om brugerinddragelse og pårørendesamarbejde? Brugerinddragelse handler om retten til at blive inddraget i alle beslutninger, som berører ens liv og dagligdag. Pjecens handler om inddragelse og samarbejde på et kollektiv niveau det fælles liv i tilbuddet. Det vil sige, når der træffes beslutninger, der vedrører den fælles dagligdag i tilbuddet fx ansættelse af personale, madordning, fælles aktiviteter, socialt samvær, indkøb af inventar og meget mere. På servicelovens område fastsætter kommunalbestyrelsen/regionsrådet skriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen. Det fremgår af loven, at der kan nedsættes bruger- og/eller pårørenderåd. Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvilken form brugerindflydelsen konkret skal have under hensyn til det sociale tilbuds karakter og brugernes egne forudsætninger jf. vejledning nr. 1 til Serviceloven. Nogle kommuner har en politik for bruger- og pårørendesamarbejde på det udførende niveau, andre kommuner lader det op til de enkelte tilbud at fastlægge, hvordan brugerindflydelsen udmøntes. I modsætning til serviceloven er det på folkeskolelovens område fastlagt, at der skal etableres en skolebestyrelse. Lovgivningens intentioner knytter sig til FN s handicapkonvention om, at mennesker med funktionsnedsættelser har samme rettigheder som andre borgere eksempelvis ret til en selvstændig tilværelse og til inklusion. Selvbestemmelsesretten gælder dog ikke børn og unge, som alene sikres retten til at komme til orde i deres eget liv. REGLERNE I LOVGIVNINGEN Serviceloven 16 Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. Kommunalbestyrelsen fastsætter skriftlige retningslinjer for brugerindflydelsen. stk. 2 Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et eller flere råd, der rådgiver kommunen vedrørende tilrettelæggelsen af indsatsen efter denne lov. Kommunalbestyrelsen fastsætter rammerne for og omfanget af rådenes opgaver. Folkeskoleloven 42 Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse, der består af: 1) 5 eller 7 repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet i skolen, jf. dog 43, stk. 1. Antallet af forældrerepræsentanter skal være 7, hvis skolen omfatter specialklasser på mindst 3 klassetrin, og forældrerepræsentationen for specialklasserne skal udgøre mindst 1. 2) 2 repræsentanter for lærerne og de øvrige medarbejdere valgt af og blandt skolens medarbejdere. 3) 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt skolens elever, jf. dog stk. 2. Side 3

4 Bruger- og/eller pårørenderåd Indflydelse i forhold til stedets fælles anliggender kan organiseres på forskellig vis i de enkelte tilbud afhængig af tilbuddets karakter og brugernes ønsker og forudsætninger: Brugerråd Blandede bruger- og pårørenderåd Pårørenderåd Andre alternativer f.eks. beboermøder Brugerindflydelse og pårørendesamarbejde på udførerniveau skal organiseres i de mødefora med brugere og/eller pårørende, der giver mening på det enkelte tilbud. Arbejdet i bruger- og/eller pårørenderåd skal tilrettelægges, så brugerne har reelt mulighed for indflydelse. Det er projektgruppen vurdering, at vilkår for samarbejde i bruger- og/eller pårørenderåd i vid udstrækning betinges af forudsætningerne hos brugerne i tilbuddene. Det specialiserede socialområde er karakteriseret ved, at en stor del af brugere har svære kognitive vanskeligheder, udviklingshæmning og kommunikationsvanskeligheder. Brugerne kan derfor have vanskeligt ved at forstå og træffe valg og have særlige behov for medarbejderne støtte til at få indflydelse. Dette kræver en særlig viden og kompetencer hos de medarbejdere, der deltager i bruger- og/eller samarbejdet. Samarbejdet med de pårørende skal tilrettelægges ud fra brugernes forudsætninger og ønsker. I samarbejdet med brugere med svære kognitive vanskeligheder er der grund til opmærksomhed på, at de pårørende ofte har stor viden om brugerne og deres ønsker og behov. I den situation kan de pårørende som talerør for brugerne være med til at sikre brugernes retssikkerhed. Også i de tilfælde hvor de pårørende ikke optræder i rollen som brugenes talerør, er det projektgruppens opfattelse, at samarbejde med de pårørende er vigtigt element i tilbuddenes udvikling. Projektgruppen finder således, at der også i de tilbud, hvor det ikke findes hensigtsmæssigt at inddrage de pårørende i et fælles bruger- og pårørendesamarbejde findes en model for samarbejde med de pårørende. Side 4

5 Synlighed Råd #1 Best Practise i bruger- og/eller pårørenderåd er, at rådets arbejde synliggøres. Det er vigtigt for bruger- og/eller pårørenderådets liv og forankring, at rådet er synligt i tilbuddet. Det er væsentligt hele tiden at få fortalt og vist, at bruger- og/eller pårørenderådet er der så brugere og pårørende ved at de faktisk har et sted at henvende sig. Synlighed er ligeledes nødvendig for kontakt til og forslag fra andre brugere og pårørende. Brugerog/eller pårørenderådet kan eksempelvis udarbejde en pjece eller lignende til brugerne og evt. de pårørende, der i kort form og med brug af forskellige visualiseringsformer formidler, hvad mødet i rådet handler om. FOR AT SYNLIGGØRE RÅDET ER DET EN GOD IDÉ, AT tilbuddene laver en charmeoffensiv, som forklarer, hvad rådet er,og hvorfor rådet er relevant for den enkelte. der er indlæg i tilbuddets beboerblad, hvis tilbuddet har et sådan. Beboerbladet kan også indeholde referater eller notitser om, hvad rådet f.eks. har besluttet at arbejde med. der gives orientering om rådets arbejde i fællesmøder for alle brugere og pårørende. at orientering tilrettelægges ud fra modtagernes kommunikative ressourcer rådet laves en billedmappe eller opsættes billeder af medlemmer af rådet, så beboerne og de pårørende kan se, hvem de kan henvende sig til. ledelsen sikre, at der informeres om rådets arbejde på medarbejdermøder. servicedeklarationen beskriver bruger- og pårørendesamarbejde rådet har egen hjemmeside eller får en selvstændig side på tilbuddets hjemmeside. Her kan rådets referater af møder m.m. være tilgængelig. valg til rådet gøres til en begivenhed i tilbuddet evt. som en del af et andet hyggeligt fællesarrangement i tilbuddet. bruger- og/eller pårørenderådet har egen opslagstavle i tilbuddet, hvor relevant information om rådets arbejde hænges op. Side 5

6 Rammerne for samarbejdet Råd #2 Best Practise i bruger- og/eller pårørenderåd er, at der er skriftlige vedtægter for rådets arbejde. Det er vigtigt for samarbejdet i bruger- og/eller pårørenderådet, at rådets kompetencer og spilleregler er klart formuleret. Det er nødvendigt for et aktivt bruger- og/eller pårørenderåd, at rådet ved, hvad opgaverne er (og ikke er). Bruger- og/eller pårørenderådet skal have skriftlige vedtægter, der beskriver rådets opgaver, indflydelsesmuligheder og kompetencer. Vedtægterne fastsætter formål, opgaver, sammensætning, valg, konstituering og mødevirksomhed. Det er en god idé, at bruger- og/eller pårørenderådet er tænkt ind i sammenhæng med tilbuddets andre mødefora og mødestruktur eksempelvis afdelingsmøder. En organisationsmodel kan være behjælpelig til at skabe overblik. Det er væsentligt, at ledelsen sikre, at vedtægter for bruger- og/eller pårørenderåd evalueres. FOR AT STYRKE RAMMERNE FOR SAMARBEJDET, ER DET EN GOD IDÉ, AT ledelsen sikrer, at rådets opgaver fra starten fremstår klart og hjælper arbejdet på vej gennem konkrete eksempler på, hvad man har lavet før. der er en forventningsafstemning rådets kompetencer og opgaver skal være klart formuleret. ledelsen sikrer, at inddrage og informere rådet også om de små ting i dagligdagen. der sker en løbende opfølgning af rådets samarbejde og opgaver, så eventuelle uhensigtsmæssigheder opdages. at rådets arbejde understøttes, så kommunikationen mellem rådets medlemmer og tilbuddets øvrige brugere bliver bedst muligt både inden, under og efter rådets møder. Side 6

7 Gode deltagelseskompetencer Råd #3 Best Practise i bruger- og/eller pårørenderåd er, at brugerrepræsentanterne sikres grundlæggende forudsætninger for at varetage opgaven i rådet. Deltagelseskompetencer kan udvikles gennem kursusforløb, temadage og støtte fra medarbejderne. Hvordan arbejdet og samarbejdet i bruger- og/eller pårørenderådene fungerer, afhænger i høj grad af brugerrepræsentanternes forudsætninger for at varetage arbejdet. Dette handler for brugernes vedkommende både om funktionsniveau og den nødvendige støtte til at varetage opgaven i rådet. Det er en god idé, at ledelsen sikrer, at arbejdet i rådet tilrettelægges efter målgruppens forudsætninger, at brugernes forudsætninger medtænkes ved valg af mødeform, forberedelse til møder, opfølgning af møder, udarbejdelse af referater mv. Meningsfuld deltagelse i bruger- og/eller pårørenderådene fordrer, at brugerrepræsentanterne får en række færdigheder og viden om det at sidde i et råd. Det er en god idé, at brugerrepræsentanterne løbende fastholdes i, at de repræsenterer andre end dem selv. Herudover kan det være nødvendigt, at enten ledelses- eller medarbejderrepræsentanterne som led i rådsarbejdet hjælper valgte bruger med at»oversættelsesarbejde«, egne erfaringer til fælles forslag og erfaringer. Derudover vil f.eks. kendskab til tilbuddets indhold og organisering, styrke brugernes og de pårørendes muligheder for at have indflydelse. Det anbefales således at der i tråd med, at brugerne og de pårørende påtager sig opgaver og ansvar gennem rådets arbejde tilrettelægges kurser/temadrøftelser i rådsarbejdet enten selvstændigt eller i samarbejde med andre tilbud. Det bør overvejes, hvorvidt det er relevant, at brugere indgår som undervisere på kurset. FOR AT SIKRE AT BRUGERRÆSENTANTERNE KOMMER PÅ BANEN ER DET EN GOD IDÉ, AT afholde kursus eller undervisningsforløb, så brugerrepræsentanterne klædes på til opgaven i rådet. Kursus eller undervisningsforløb kan evt. arrangeres med andre tilbud eller handicaprådet i kommunen. få besøg af brugervejledere fra UFL (Unge For Ligeværd), der kan holde oplæg om selvbestemmelse og brugerindflydelse. ledelsen sikrer at der lægges op til diskussion. Det er i høj grad ledelsens og medarbejdernes opgave at sørge for en stemning, der lægger op til debat og til at alle bliver hørt. Opmuntre til brug af indflydelse. der er villighed til at prioritere de ressourcer fx i form af personalestøtte, der gør det muligt for brugerne at deltage i kursus- og mødeaktivitet. Side 7

8 God lokal forankring Råd #4 Best Practise i bruger- og/eller pårørenderåd er at være opmærksom på den lokale forankring kontakten til tilbuddets brugere og deres pårørende. Kontakten til brugerne og de pårørende, som bruger- og/eller pårørenderådet repræsenterer, er vigtigt for, at rådet bliver et naturligt forum i tilbuddet. Lokal forankring handler både om kontakten til brugerne og de pårørende før og efter mødet i brugerog/eller pårørenderådet. Før mødet i rådet er det væsentligt at få synspunkter, behov og konkrete initiativer bragt ind i brugerog/eller pårørenderådet. Det er væsentligt at være åben overfor de emner, der optager brugerne og de pårørende. Også som forberedelse til møder kan det være nødvendigt at medarbejderne hjælper med at»oversætte det nære«, der optager brugerne og de pårørende til fælles forslag og erfaringer. Det er en god idé at nedsætte et formandskab bestående af en brugerrepræsentant og en repræsentant fra tilbuddets ledelse. Det anbefales, at formandskabet mødes og i fællesskab udarbejder dagsordenen til mødet gerne på baggrund af en rundspørgen om emner til dagsordenen blandt brugerne. Det er ligeledes en god idé at gøre bruger- og/eller pårørenderådet til en fast del af beboermøderne og pårørendearrangementer eller afholde formøder med brugerne og/eller de pårørende, så brugerrepræsentanterne er klædt på i forhold til den kollektive holdning til emnerne. Efter mødet i rådet er det centralt at få formidlet, hvad der er foregået på mødet. Det er en god idé at formidle referatet på beboermødet og gøre referatet tilgængeligt f.eks. på hjemmeside eller lignende. Det er vigtigt løbende at følge op på, hvorvidt der er en hensigtsmæssig forberedelse til og opfølgning af bruger- og/eller pårørenderådets møder. FOR AT SIKRE LOKAL FORANKRING ER DET EN GOD IDÉ, AT gøre bruger- og/eller pårørenderådet til en naturlig del af tilbuddet f.eks. som fast del af beboermøder. brugerrepræsentanterne står for at samle emner til dagsordenen. hænge en postkasse op, så brugerne og de pårørende kan poste relevante emner og sager til rådet. formidle referaterne fra møderne til brugerne og gøre referatet tilgængeligt for interesserede pårørende f.eks. på opslagstavle eller hjemmeside. ledelsen sikrer, at der bliver fulgt op og handlet på beslutninger i rådet. Side 8

9 God samarbejdskultur Råd #5 Best Practise i bruger- og/eller pårørenderåd er, at der aftales en møde- og samarbejdskultur. Det er vigtigt for møde- og samarbejdskulturen, at bruger- og/eller pårørenderådet har en skriftlig forretningsorden, der beskriver rådets interne arbejdsgange og procedurer for arbejdet. Det er en god idé, at en ledelses- eller medarbejderrepræsentant har ansvaret for det praktiske i forhold til dagsordenen og referatet. Idet bruger- og/eller pårørenderådene er dialogfora er det vigtigt med en god samarbejdskultur samt en åbent og ligeværdig dialog. Dette er grundlaget for et udviklende og idérigt dialogforum. Et godt redskab til at opnå et godt internt samarbejde i rådet er en nedskreven samarbejdsaftale, som konkret beskriver samarbejdsrelationen i rådet. Samarbejdsaftalen kan eksempelvis beskæftige sig med, hvordan rådet forholder sig til brugernes selvbestemmelsesret, og hvordan eventuelle interessekonflikter håndteres. Det er en god idé at inddrage bruger- og/eller pårørenderådet tidligt i beslutningsprocesser. Dette gør brugerrepræsentanterne mere motiverede for at indgå i opgaven, når de inddrages for starten. Det er væsentligt at afholde korte og præcise møder med et relevant indhold. Gode formøder og forberedelse af sager er måder til at opnå dette. Det er en god idé, at brugerrepræsentanterne har mulighed for at forberede sig til møderne ved at gennemgå dagsordenen og tilhørende materiale med kontaktpersonen. FOR AT SIKRE EN GOD SAMARBEJDSKULTUR ER DET EN GOD IDÉ, AT bruger- og/eller pårørenderådet tilbydes sekretariatsmæssig bistand. samarbejdskulturen og arbejde i rådet skal evalueres med henblik på at opfange eventuelle uhensigtsmæssigheder. afslutte møder med en runde hvor deltagerne svarer på hvordan de synes mødet er gået. sørge for at alle føler sig set, hørt og forstået under møderne. Sørg for at have en åbent og ligeværdig dialog, hvor der lyttes til brugerrepræsentanternes synspunkter. Tag evt. en runde hvor alle på skift får ordet. holde en pause i mødet, hvis brugerne har vanskeligt ved at koncentrerer sig i længere tid. En pause med musik eller andet kan give fornyet energi. godkende referatet på mødet efter hvert punkt. Dette giver mulighed for at brugerne kan huske, at beslutninger refereres korrekt. sende dagsorden og tilhørende materiale ud i god tid og sikre den fornødne personalestøtte til at brugerne kan komme forberedt til møderne. aftale faste dagsordenspunkter som suppleres fra møde til møde med de emner brugergruppen og/eller pårørendegruppen ønsker at diskutere. udarbejde resume af omfattende materiale eller svært tilgængeligt materiale til møderne i rådet. Side 9

10 Sammensætning af bruger- og/eller pårørenderådet Råd #6 Best Practise i bruger- og/eller pårørenderåd er, at rådet sammensættes i henhold til brugernes forudsætninger og ønsker. Det er væsentligt, at ledelsen sikre, at der er en afklaringsproces i forhold til hvilke faste mødefora brugerindflydelsen og pårørendesamarbejdet mest hensigtsmæssigt kan foregå i. Det er en god idé at nedsætte et formandskab bestående af en brugerrepræsentant og en repræsentant fra tilbuddets ledelse. Det anbefales, at brugerrepræsentanten er rådets formand. Er tilbuddet opdelt i flere afdelinger og eventuelt aktivitets- eller dagtilbud, anbefales det at tilstræbe medarbejderrepræsentant fra forskellige afdelinger. Projektgruppen vil herudover ikke anbefale en konkret sammensætningen af bruger- og/eller pårørenderådet, idet antallet af medlemmer bør fastlægges lokalt ud fra det enkelte tilbuds størrelse og hensynet til brugernes forskellige forudsætninger. Det anbefales dog, at bruger- og/eller pårørenderåd i tilbud der har flere forskellige afdelinger sammensættes med tanke på at alle afdelinger skal være repræsenteret. Der skal findes en model for samarbejde med pårørende uanset om det vurderes hensigtsmæssigt at samarbejde i et fælles bruger- og pårørenderåd. I det tilfælde hvor der arbejde med adskilte bruger- og pårørenderåd skal med arbejder og ledelse være indstillet på og respektere, at der kan være forskellige hensyn at varetage, herunder at der kan være emner som brugerne ikke ønsker, skal drøftes af de pårørende. I FORHOLD TIL SAMMENSÆTNINGEN ER DET EN GOD IDÉ, AT nedsætte et formandskab brugerrepræsentant er formand og ledelsesrepræsentant er næstformand. afklare hvem og hvor mange der skal sidde i rådet. tilstræbe medarbejderrepræsentation fra forskellige afdelinger. rollerne brugernes rolle, medarbejdernes rolle og de pårørendes rolle er klart defineret, således at man her især kan tage det ansvar, der knytter sig til en pågældende rolle. Rollerne afhænger selvfølgelig af målgruppen. Side 10

11 God kontakt til eksterne aktører Råd #7 Best Practise for et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugere og pårørende er at afholde en årlig temadag i kommunen, hvor bruger- og/eller pårørenderådet, lokale handicapforeninger og det kommunale handicapråd deltager. De kommunale handicapråd er et lokalt talerør, som mennesker med handicap og deres pårørende kan benytte til at rejse problemstillinger og skabe opmærksomhed omkring handicappolitik og forholdene for mennesker med handicap i kommunen. En fælles temadag for det kommunale handicapråd og bruger- og/eller pårørenderådet kan bruges til, at det kommunale handicapråd får en løbende debat med baglandet og en opdateret viden om brugernes og de pårørendes erfaringer. Herved kanaliseres brugernes og de pårørendes dagsordner, viden og erfaringer ind i det politiske system. Det er endvidere en god idé at invitere det kommunale handicapråd på besøg i tilbuddet, så det kommunale handicapråd er i kontakt med»slutbrugeren«og ved, hvad der rør sig. Projektgruppens undersøgelse viser, at det på nogle tilbud er blevet positivt modtaget, at det politiske udvalg med ansvar for tilbuddet har været på besøg i bruger- og/eller pårørenderådet. Dette har skabt mulighed for at komme i direkte dialog med det politiske system. FOR AT SIKRE EN GOD KONTAKT TIL EKSTERNE AKTØRER ER DET EN GOD IDÉ, AT afholde en årlig fælles temadag for det kommunale handicapråd og bruger- og/eller pårørenderådet. invitere det kommunale handicapråd på besøg i tilbuddet. Side 11

12 Gode medarbejderkompetencer Råd #8 Best Practise i et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugerne og de pårørende er, at medarbejderne er klædt på til samarbejdet og udvikler eller styrker den sociale praksis omkring brugerinddragelse og pårørendesamarbejde. Brugerinddragelse handler om ligeværdighed, respekt og lige muligheder. Det handler om at blive set, hørt og forstået. Brugerinddragelse kan være med til at fastholde fokus på, at brugeren har medbestemmelse over sit eget liv. Projektgruppens undersøgelse viser, at arbejde med brugerinddragelse og pårørendesamarbejde stiller krav til medarbejderne. Det er en grundlæggende betingelse for at udvikle, implementere og fastholde nye arbejdsmetoder, at både ledelse og medarbejdere er engagerede i opgaven. Det er vigtigt, at medarbejderne er klædt på til at støtte brugerinddragelsen og til at håndtere pårørendesamarbejdet. Brugerinddragelse og pårørendesamarbejde kommer ikke af sig selv. Det kræver en positiv indstilling og konstant udvikling af arbejdsmetoder i den daglige praksis. Ledelsen skal støtte en eventuel omstillingsproces i tilbuddet og sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer og forudsætninger til arbejdet samt viljen til eventuelt at ændre praksis. Det er en god idé at sætte brugerinddragelse på dagsordenen i tilbuddet og tilbyde medarbejderne efteruddannelse eller kurser, der ruster dem til arbejdet. Det er en god idé at afprøve forskellige metoder til inddragelse afhængig af brugergruppen. Det kan være nødvendigt at beskrive, hvordan det sikres, at brugerrepræsentanterne opnår indflydelse, og hvilken rolle medarbejderne spiller herpå. Det anbefales, at medarbejderne støtter, udvikler og opmuntrer brugerrepræsentanterne til at gøre brug af deres muligheder for indflydelse samt giver brugerrepræsentanterne relevante oplysninger som grundlag for at træffe beslutninger. Lederen og medarbejderne skal understøtte rådets arbejde og brugerne uden at tage over. FOR AT SIKRE GODE MEDARBEJDERKOMPETENCER ER DET EN GOD IDÉ, AT ledelsen sikrer, at medarbejderne har forskellige redskaber eller metoder til brugerinddragelse afhængig af målgruppen, og at medarbejderne kender brugernes grundlæggende rettigheder, herunder selvbestemmelsesret. medarbejderne støtter brugerne i rådsarbejdet eksempelvis»oversættelsesarbejde«, se råd #3. ledelsen sikrer, at medarbejderne bliver klædt på til at håndtere eventuelle uoverensstemmelser mellem brugerrepræsentanternes ønsker eller behov og medarbejdernes faglighed og ansvar. medarbejderne er klædt på til at sikre bruger- og/eller pårørenderådsmødernes fremdrift. ledelsen eller medarbejderne stiller konkrete spørgsmål frem for at præsentere abstrakte emner. Det kan være lettere at bestemme, om det skal være x eller y frem for uendelige valgmuligheder. ledelsen og medarbejderne er bevidste om, at det kræver koncentreret arbejde, mange gentagelser og eksakt viden om målgruppens forudsætninger for at deltage i aktiviteter at understøtte deres indflydelse. kontaktpersonerne tilbyder brugerrepræsentanterne hjælp til forberedelse af mødet, gennemgå dagsorden mv. Side 12

13 En kommunal politik for brugerinddragelse og pårørendesamarbejde Råd #9 Best Practise i et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugerne og de pårørende er, at kommunalbestyrelsen har vedtaget en politik for brugerinddragelsen og pårørendesamarbejdet på tilbudsniveau. Ifølge Serviceloven skal kommunalbestyrelsen fastsætte en kvalitetsstandard for de botilbud efter 108, som kommunen visiterer til. Efter de givne retningslinjer fra Indenrigs- og Socialministeriet skal kvalitetsstandarden bl.a. indeholde en beskrivelse af brugerindflydelse og eventuelle brugerråd. Projektgruppen anbefaler, at der på kommunalt niveau er en politik for brugerinddragelse og pårørendesamarbejde med udgangspunkt i kvalitetsstandarden. En politik signalerer, at kommunen arbejder med at fremmer brugerinddragelsen og pårørendesamarbejdet, ligesom en politik markerer, at informationer fra brugerne og de pårørende er vigtig ledelsesinformation. Projektgruppen anbefaler, at den bruger- og pårørendepolitikken på kommunalt niveau udarbejdes som en overordnet politik paraplypolitik, idet det specialiserede socialområde rummer forskellige behov, der kan relateres til målgruppen. Politikken skal definere overordnede mål, som skal omsættes og bruges konkret på de enkelte tilbud, hvilket vil sige en lokal udmøntning. Projektgruppen anbefaler således, at bruger- og pårørendepolitikken først og fremmest sætter perspektiver og emner på dagsordenen, stiller tilbuddene udmøntningsopgaven og beskriver, hvordan opfølgningen skal sikres. Det er en god idé, at opfølgningen på brugerinddragelse og pårørendesamarbejde er indarbejdet i tilbuddenes virksomhedsplan/driftsaftale. Det lovpligtige tilsyn kan også inddrages i opfølgningen. Politikken kan således med fordel indeholde en tilrettelagt proces, hvori opfølgningen skal foregå. DET ER EN GOD IDÉ AT BRUGER- OG PÅRØRENDEPOLITIKKEN opstiller overordnede mål for brugerinddragelsen og pårørendesamarbejdet. indeholder retningslinjer for opfølgning. stiller krav om lokal udmøntning. udarbejdes i samarbejde med brugere og pårørende. tager hensyn til tilbuddenes forskellige karakteristika og målgruppe. Side 13

14 Lokale retningslinjer for brugerinddragelse og pårørendesamarbejde Råd #10 Best Practise i et åbent og tillidsfuldt samarbejde med brugerne og de pårørende er at tilbuddene beskriver, hvordan der konkret arbejdes med brugerinddragelse og pårørendesamarbejdet i tilbuddet. En overordnet bruger- og pårørendepolitik kan være en af de grundpiller, som den videre udvikling i tilbuddet bygger på. Det er vigtigt, at en kommunal bruger- og pårørendepolitik udmøntes lokalt ved, at tilbuddet oversætter de overordnede mål til egen kultur og målgruppen. Det er først, når de politiske mål bliver omsat til praksis, at de bliver værdifulde. Projektgruppen anbefaler, at den lokale udmøntning sker ved, at tilbuddene udarbejder beskrivelser af, hvordan man konkret sikrer, at politikken omsættes i praksis. Det vil sige lokale skriftlige retningslinier, der beskriver tilbuddenes konkrete praksis med brugerinddragelse og pårørendesamarbejde i forhold til de overordnede mål. Det er en forudsætning, at ledelsen i tilbuddet tager ejerskab, er ansvarlig for den lokale udmøntning og understøtter den lokale proces med udarbejdelsen af lokale retningslinjer. Projektgruppen anbefaler at opgaven formuleres eksplicit overfor tilbuddenes ledelser. Projektgruppen anbefaler endvidere, at udviklingen af de lokale retningslinjer begynder med en fælles proces, hvor ledelsen og medarbejderne i samarbejde med brugerne og de pårørende starter med at formulere grundlaget og værdierne, som brugerinddragelsen bygger på. På baggrund af bruger- og pårørendepolitikkens mål beskrives det, hvordan målene vil blive omsat til praksis. De lokale retningslinjer kan med fordel indeholde tilbuddets definition på brugerinddragelse, brugerog/eller pårørenderådets kompetencer, pårørendesamarbejdet, fælles mål for brugerinddragelse og beskrive metoder til, hvordan brugere med forskellige behov inddrages. DET ER EN GOD IDÉ, AT DE LOKALE RETNINGSLINJER FOR BRUGERINDDRAGELSE OG PÅRØRENDESAMARBEJDE beskriver, hvordan tilbuddet konkret arbejder med og vil opnå brugerinddragelse og pårørendesamarbejde. udarbejdes med udgangspunkt i en fælles proces med inddragelse af brugerne, de pårørende og de professionelle. svarer på, hvordan politikken bliver en realitet. gror op»fra neden«. Side 14