Arbejdspapir nr. 17/2005. Titel: Beregning af den strukturelle offentlige saldo 1. Forfatter: Michael Skaarup

Transkript

1 Arbejdspapir nr. 17/5 Tiel: Beregning af den srukurelle offenlige saldo 1 Forfaer: Michael Skaarup (msk@fm.dk) Henvendelse: Michael Lund Nielsen (mln@fm.dk) Resumé: I arbejdspapire redegøres for den meode il beregning af den srukurelle offenlige saldo, som Finansminiserie anvender i forbindelse med målingen af de underliggende overskud på de offenlige finanser. Der foreages endvidere en dekomponering af udviklingen i den srukurelle saldo over id, herunder bidragene fra henholdsvis den føre finanspoliik og den esimerede udvikling i den srukurelle beskæfigelse. De offenlige finansers konjunkurfølsomhed opgjor ved den såkalde budgefakor er beregne ved hjælp af den makroøkonomiske model ADAM. De er en ny meode, som bland ande har den fordel, a budgefakoren er relaiv enkel a opdaere, og som giver mulighed for analyser af budgefakorens robushed ren sørrelsesmæssig. Budgefakoren beregne ud fra den ny meode er af nogenlunde samme sørrelsesorden som de resulaer, der fås via den idligere meode. Den idligere meode var basere på direke økonomerisk esimaion af budgefakoren en meode som også er anvend af OECD. Beregningerne viser, a omkring re fjerdedele af forbedringen af den fakiske saldo på god 5 pc. af BNP i perioden kan henføres il srukurelle forhold, herunder navnlig nedbringelsen af den srukurelle ledighed. I perioden , som var præge af dårlige konjunkurer, blev den fakiske saldo svække med god 6 pc. af BNP, hvoraf omren o redjedele vurderes a have være af srukurel karaker. Perioden var præge af sore udsving i såvel den fakiske som den srukurelle saldo. 1 De er forfaerne alene, der er ansvarlige for de synspunker og analyser, som præseneres i Finansminiseries arbejdspapirserie. Der kan derfor forekomme synspunker, der ikke nødvendigvis deles af Finansminiserie.

2 1. Indledning Konjunkurbevægelser har en beydelig indflydelse på de offenlige finanser i Danmark. De hænger navnlig sammen med de relaiv høje niveau for beskaning herunder progressionen i indkomsskaen og arbejdsløshedsdagpenge se i inernaional perspekiv. Når beskæfigelsen og indkomserne vokser og ledigheden falder under en højkonjunkur, så bliver de offenlige finanser påvirke posiiv af såvel højere skaeindæger som lavere udgifer il bland ande arbejdsløshedsdagpenge. Denne konjunkurafhængighed beyder, a den fakiske offenlige saldo og udviklingen heri over id ikke nødvendigvis giver e revisende billede af, hvorvid de offenlige finanser underliggende er sunde. Den srukurelle offenlige saldo er rense for konjunkurernes påvirkning og andre midleridige forhold. Derfor anses den srukurelle saldo a være e bedre mål for, om finanspoliikken er afsem med de mellemfrisede krav om gældsnedbringelse.. Overordne om beregningsmeoden For a kunne vurdere den underliggende silling på de offenlige finanser beregnes den srukurelle offenlige saldo ved a korrigere den fakiske offenlige saldo for påvirkninger fra konjunkurudsving, udsving i akie- og obligaionskurser sam andre midleridige/særlige forhold. Beregningen af den srukurelle saldo kræver derfor for de førse e skøn over i hvilken grad, konjunkursiuaionen afviger fra de normale. De udrykkes ofes ved de såkalde oupugab. For de ande er de nødvendig a vurdere de offenlige finansers konjunkurfølsomhed. For de redje skal der korrigeres for midleridige/særlige forhold. Til a besemme oupugabe anvendes en saisisk model (en såkald unobserved componens model), som beregner srukurel beskæfigelse, poeniel produkion og oupugab inden for samme analyseramme, jf. Finansminiserie (4). For a opnå e skøn over saldoens konjunkurfølsomhed anvendes en dealjere opdeling af de offenlige indæger og udgifer. På baggrund heraf anslås den samlede offenlige saldos følsomhed over for en ændring i oupugabe opgjor ved den såkalde budgefakor. Der korrigeres desuden for indflydelsen af midleridige/særlige forhold, som ikke er direke knye il konjunkurudviklingen, men som kan have beydelig og særk varierende indflydelse på de offenlige finanser fra år il år. De drejer sig især om pensionsafkasskaen (der afhænger af udviklingen i akieog obligaionskurserne), som kan flukuere mege krafig, selskabsskaen (ekskl. beskaningen af olieog gasudvindingen i Nordsøen), forskydninger i neoreneudgiferne sam udviklingen i en række specielle budgeposer, herunder indæger fra olie- og gasudvindingen i Nordsøen. Ovennævne forhold indebærer, a den srukurelle offenlige saldo, CAB, kan udrykkes ved følgende simple sammenhæng: De skal bemærkes, a Danmarks Saisik i juni/juli 5 offenliggjorde meode- og daareviderede naionalregnskabsal herunder offenlige finanser for perioden Beregningerne i dee arbejdspapir er basere på de idligere naionalregnskab. De nye naionalregnskabsal giver ikke anledning il ændringer i selve beregningsmeoden. Den ændrede naionalregnskabsmæssige placering af ATP-fonden, der flyes fra den offenlige il den privae sekor, indebærer således udelukkende nogle få ekniske juseringer af de konkree beregninger af den srukurelle saldo. Den såkalde budgefakor, der angiver de offenlige finansers konjunkurfølsomhed, påvirkes hel marginal, ide indbealingerne af ATP-bidrag ikke længere opræder som offenlige indæger. Heril kommer, a ATP s indbealing af pensionsafkasska i de nye naionalregnskab indgår som en offenlig indæg. Afled heraf øges de beregnede srukurelle niveau for pensionsafkasskaen med i sørrelsesordenen,1-, pc. af BNP.

3 TP PT P P = P er 3 (1) CA B - CC - CBI Hvor den srukurelle saldo er give ved den fakiske saldo, B, frarukke e konjunkurbeinge saldobidrag, CC, og en korrekion for særlige forhold, CBI. Og hvor alle sørrelser er opgjor som andel af BNP. 3. De konjunkurbeingede bidrag il de offenlige finanser Beregningen af de konjunkurbeingede bidrag il de offenlige finanser besår i princippe af o dele. Den førse del besår i en beregning af oupugabe, FYGAP. Oupugabe angiver i hvilke omfang den fakiske produkion oversiger den poenielle produkion basere på afvigelser mellem srukurel og fakisk beskæfigelse. Den anden del indebærer en beregning af de offenlige finansers konjunkurfølsomhed svarende il budgefakoren ε i nedensående relaion: () CC = ε FYGAP, hvor ε > Budgefakoren ε angiver virkningen på de offenlige finanser i pc. af BNP ved en forøgelse af oupugabe med 1 pc.-enhedtp PT. Der er således ikke ale om en egenlig budgeelasicie i gængs forsand, men 3 reere en budgefakor, som udrykker påvirkningen af de offenlige finanser i pc. af BNP, jf. boks 1. Boks 1. Forskel mellem budgefakoren og den samlede budgeelasicie Budgefakoren ε angiver virkningen på de offenlige finanser i pc. af nominel BNP ved en ændring i oupugabe, hvilke kan udrykkes som i nedensående relaion (A). Budgeelasicieen eb B angiver den procenvise signing i budgekomponen i i ved en forøgelse af real BVT med 1 pc.-enhed, som udryk i relaion (B). * (A) (B/YP P) = ε FYGAP (B) BB i B/BB i eb i B FYF/FYF * Hvor BB B svarer il budgekomponen i på de offenlige finanser, B er de samlede offenlige finanser, YP i BNP og FYF er real BVT. srukurel nominel * Ide der gælder, a FYGAP FYF/FYF, YP (fraregne den rendmæssige udvikling) og fordi den samlede budgeelasicie svarer il e = ( eb B BB B)/ BB B, kan (A) og (B) omskrives il følgende: i i i * (A) ε ( FYF/FYF) YP (B) e BB B ( FYF/FYF) i Sæes de o relaioner lig hinanden fås, a budgefakoren ε kan skrives som en funkion af den samlede budgeelasicie e svarende il følgende: * (*) ε = e ( BB B /YP P) i For a få budgefakoren skal den aggregerede budgeelasicie således normeres med forholde mellem den numeriske sum * af budgekomponenerne, BB B, og srukurel nominel BNP, YP P. Denne korrekionsfakor er for Danmark æ på 1. i De anvende oupugab ager udgangspunk i e beskæfigelsesgab, som er basere på den fakiske ledighed og arbejdssyrkens afvigelser fra deres respekive srukurelle niveauer. Opgørelsen af de konjunkurbeingede bidrag il de offenlige finanser indregner dermed ikke cykliske udsving i produkivie, udnyelse af kapialappara mv. og ser således bor fra labour-hoarding effeker. De afspejler bland ande, a der konjunkurrenses særskil for variaioner i selskabsskaen, som er den mes nærliggende indægspos der berøres af udsving i produkivieen. 3 OECD anvender e ilsvarende udryk for de offenlige finanser konjunkurfølsomhed, men kalder de en semielasicie, jf. Girouard og Price (4).

4 4 For a kunne beregne de offenlige finansers konjunkurfølsomhed er de nødvendig a skønne over konjunkurernes indflydelse på de offenlige indæger og udgifer. I de følgende vises resulaerne af o forskellige ilgange il a kvanificere de offenlige finansers følsomhed overfor en konjunkurdreve signing i produkionen (BVT). Den førse meode indebærer, a de offenlige indæger og udgifers konjunkurfølsomhed besemmes via simulering på den makroøkonomiske model ADAM. De vil sige, a de fremkomne elasicieer er e resula af de esimerede sammenhænge og insiuionelle forhold, som indgår i ADAM-modellen 4. Dermed medages aflede effeker på samfundsøkonomien og de muliggør bland ande følsomhedsanalyser med hensyn il esimaernes robushed, jf. afsni nedenfor. Den anden (og mere radiionelle) meode besemmer konjunkurfølsomheden udfra direke økonomeriske esimaioner af de konjunkurfølsomme offenlige indæger og udgifers elasicie med hensyn il en konjunkurbeinge produkionssigning. Denne meode er mere usikker, ide usikkerhed omkring poliikrensning af skaegrundlag og besemmelsen af oupugabe vil overføres il esimaerne for budgeelasicieerne. Finansminiserie beregninger af den srukurelle saldo har idligere anvend direke esimaioner, jf. Finansminiserie (1996) og Finansminiserie (). Hovedresulaerne i forbindelse med sidsnævne fremgår af appendiks 1. De er endvidere også denne meode, som anvendes af OECD, jf. Giorno m.fl. (1995), van den Noord () sam senes Girouard og André (5). I abel 1 er vis de overordnede resulaer af de o ilgange il a besemme de offenlige finansers konjunkurfølsomhed. På aggregere niveau er der en nogenlunde pæn overenssemmelse i opgørelsen af budgefakoren, som med de o meoder udgør henholdsvis,79 pc. og,69 pc. For underkomponenerne på de offenlige budge er der dog nogle afvigelser. De offenlige primære indæger er noge mere volaile i modelsimulaionen (1,46 pc.), end hvad den direke esimaion ilsiger (,94 pc.). De kan henføres il en højere elasicie for skaer og afgifer, mens elasicieen for obligaoriske bidrag il sociale sikringsordninger (dvs. A-kassebidrag, eferlønsbidrag og ATP-bidrag), rækker i modsa rening. På udgifssiden er der derimod en noge mindre elasicie, når der foreages en modelsimulaion. Ren fakisk kan elasicieen på udgifssiden opgøres il, pc. De kan dog henføres il, a der i forbindelse med den direke esimaion udelukkende er fokusere på indkomsoverførslernes konjunkurfølsomhed, mens der i modelberegningerne også indregnes virkninger på offenlig forbrug og inveseringer (sam subsidier). De generel højere løn- og prissigninger i forbindelse med en konjunkurdreve fremgang i produkionen gør sig således også gældende med hensyn il de offenlige lønninger og priser. Derfor har udgiferne il offenlig forbrug og inveseringer al ande lige en vis endens il a sige under e opsving, mens udgifer il fx A-dagpenge falder, når ledigheden falder. 4 Som følge af a de anvende oupugab ikke medregner labour-hoarding effeker, er der også se bor herfra i beregningen af budgefakoren på ADAM. Ud over a budgefakoren vil afhænge af graden af ræg ilpasning i arbejdskrafeferspørgslen (labour-hoarding), vil de også have beydning, hvor i konjunkurcyklen økonomien befinder. De skyldes, a de aflede effeker på samfundsøkonomien varierer afhængig af, om økonomien fx befinder sig i saren eller mid i e opsving. For a age højde herfor er den anvende budgefakor opgjor som e gennemsni af års virkningen af en konjunkurdreve signing i produkionen.

5 5 Tabel 1. Konjunkurfølsomheden af de offenlige primære udgifer og indæger Andel af BNP i 4 ADAM elasicie ) Esimere elasicie 3) Primære indæger... 54,3 1,46,94 - Skaer 1)... 3,1 1,4,63 - Afgifer... 17,6,7 1,79 - Sociale bidrag... 1,7,,3 - Øvrige indæger 1)... 5,,, Primære udgifer... 51,7,,36 - Indkomsoverførsler... 18, 1,9 1,4 - Offenlig forbrug, inveseringer og subsidier... 3,6 -,65, - Øvrige udgifer 1)... 3,1,, Budgeelasicieen...,75,66 Budgefakoren...,79,69 1) De er forudsa, a elasicieen il selskabsska, pensionsafkasskaen og øvrige indæger/udgifer er nul, ide der korrigeres særskil for variaioner i disse poser ved opgørelsen af den srukurelle saldo. ) ADAM elasicieerne er e gennemsni af års virkningen ved en forøgelse af real BVT med 1 pc. 3) Basere på resulaer fra Finansminiserie (), jf. appendiks 1. De samlede offenlige finansers konjunkurfølsomhed er relaiv konsan over id, om end der er forskydninger som følge af, a de forskellige udgifs- og indægsposers andel af BNP ændres. I perioden har den samlede budgeelasicie og budgefakoren svinge inden for inervalle,65-,85 pc., når disse besemmes ud fra modelsimulaionen, jf. figur 1a. Basere på direke esimaion har budgeelasicieen og budgefakoren i samme periode ligge i inervalle,6-,75 pc., jf. figur 1b. Figur 1a. Budgeelasicie og budgefakor i henhold il modelsimulaion Figur 1b. Budgeelasicie og budgefakor i henhold il direke esimaion Pc.,9 Pc.,9 Pc.,9 Pc.,9,85,85,85,85,8,8,8,8,75,75,75,75,7,7,7,7,65,65,65,65,6,6,6,6 Budgeelasicie Budgefakor Budgeelasicie Budgefakor Anm.: Forskydningen i den aggregerede elasicie afspejler alene ændringer i udgifs- og indægsandele. Nærmere om ADAM simulaionen For a måle de offenlige finansers konjunkurfølsomhed beregnes den procenvise signing i underkomponenerne på de offenlige budge ved en forøgelse af væksen i real BVT på 1 pc.-enhed. Opgørelsen af konjunkurfølsomheden ud fra en ADAM simulaion indebærer, a alle aflede virkninger på samfundsøkonomien medages ved en konjunkurdreve signing i produkionen. En forøgelse af real-

6 6 væksen har fx afsmiende virkninger på løn- og prisdannelsen, hvorfor væksen i nominel BVT vil være sørre. Dermed øges de disponible indkomser mv. mere end signingen i real BVT. Med en ADAM simulaion skal der ages silling il, hvorfra den konjunkurdrevne signing i BVT skal komme. De er således ikke ligegyldig, hvorvid de er eksporen (fx via krafigere udlandsvæks) eller privaforbruge (fx via sørre forbrugsilbøjelighed), som øges. De skyldes, a der ikke beales afgifer af ekspor. En signing i eksporen vil imidlerid have en afled virkning på privaforbruge via sørre disponible indkomser. I nærværende simulaion er der foreage en omren proporional forøgelse af realvæksen i den privae sekors eferspørgselskomponener, jf. boks. Boks. Konjunkurdreve signing i BVT på 1 pc. Væksen i real BVT er i modelsimulaionen forøge med 1 pc.-enhed via en proporional signing i eferspørgselskomponenerne i den privae sekor. Konkre er muliplikaoreksperimene udforme som en signing i den eferspørgselsbeseme del af eksporen (dvs. ekskl. landbrugs- og energiekspor, som er udbudsbesem i modellen) og en signing i inveseringsog forbrugsilbøjeligheden i den privae sekor. Den sørre akivie medfører desuden krafigere realvæks i imporen. Som følge af en krafigere væks i afgiferne end real BVT øges real BNP med lid mere end 1 pc.-enhed., jf. abel a. Tabel a. Væks i BVT fordel på eferspørgselskomponener, 1. års virkning Andel af BNP Realvæks, pc. 1. Offenlig forbrug... 5,. Priva forbrug ,8 3. Inveseringer ,8 4. Ekspor ,8 5. Impor... 4, 6. BNP ( ) ,1 7. Bidrag fra afgifer... 14,1 8. BVT (6-7) , Den krafigere realvæks i BVT slår på kor sig ikke ud i en ilsvarende mérvæks i anal beskæfigede personer. De skyldes primær o forhold: 1) I ADAM er der ræg ilpasning i analle udføre arbejdsimer (labour-hoarding effek), hvorfor en konjunkurbeinge signing i eferspørgslen kun slår delvis ud i sørre effekiv beskæfigelse. Modsykke heril er en korsige signing i imeprodukivieen; ) Endvidere indeholder arbejdsudbudde i ADAM en såkald discouraged-worker effek, hvorfor hele beskæfigelsessigningen ikke kun kommer fra e fald i anal ledige, men også fra en signing i arbejdssyrken. Derudover ændres den aggregerede gennemsnilige arbejdsid en anelse pga. sekorforskydninger, selv om den gennemsnilige arbejdsid i de enkele sekorer modsa idligere modelversioner ikke påvirkes af konjunkurerne. Virkningen på udbudskomponenerne de 1. år er beregne både med og uden labour-hoarding effeker, jf. abel b. Den anvende budgefakor i papire er uden labour-hoarding effeker. Tabel b. Væks i BVT fordel på udbudskomponener, 1. års virkning Med labour-hoarding Uden labour-hoarding Væks, pc. 1. per- Væks, pc. 1. per- 1. BVT (+3+4)... 1, 7 1, 7. Timeprodukivie...,38 1, 3. Gennemsnilig arbejdsid..., 1, 1 4. Beskæfigelse (5+6)...,6 16, Arbejdssyrke...,1 3, 6 6. Ledige...,48 13, Uden for arbejdssyrken De skal bemærkes, a der i ADAM ikke indgår en direke sammenhæng mellem personer i arbejdssyrken og personer i de forskellige overførselskaegorier. Dermed miser de personer, som kommer i arbejdssyrken ikke en ydelse i form af fx eferløn eller føridspension. De kan fx forolkes som, a arbejdssyrkesigningen kommer fra unge i uddannelse, der ager e delidsjob samidig med, a de modager SU.

7 7 Samle se forbedres de offenlige finanser (i pc. af BNP) med knap,8 pc. af BNP ved en eferspørgselsdreve signing i real BVT på 1 pc.-enhed. Der er imidlerid sor variaion i effeken på de offenlige budgeposer. Afgifsprovenue øges således med ca.,1 pc., bland ande fordi de reale privaforbrug forøges med omren 1¾ pc. Endvidere er afgifsbelasningen og konjunkurfølsomheden forskellig for de enkele underkomponener af privaforbruge. Afgifssigningen er nogenlunde ligelig fordel på regisreringsafgif, moms og punkafgifer som hver især forøges med omren pc. Produkionsskaerne (ikke-vareilknyede afgifer) vokser derimod kun med god 1, pc., ide nogle af disse er eksogene i modellen. Endvidere indeholder modellen e lid sørre lag i grundskyldspriserne end ejendomsvurderingerne, hvorfor indægerne fra grundskyld modsa ejendomsværdiskaen ikke øges de 1. år, jf. abel. Den forholdsvis begrænsede forøgelse af skaerne afspejler, a en mindre del af skaerne ikke er særlig konjunkurfølsomme. Heril kommer, a pensionsafkas- og selskabsskaen ikke indgår i opgørelsen af den samlede budgeelasicie, jf. hånderingen af disse skaer nedenfor. Kildeskaerne og arbejdsmarkedsbidrage øges derimod med mere end 1 pc. De skal bland ande ses i lyse af, a e sørre pres på arbejdsmarkede medfører højere løn- og prissigninger. De offenlige indæger fra obligaoriske bidrag il sociale sikringsordninger påvirkes ikke af en konjunkurbeinge signing i eferspørgslen. Indbealingerne af A-kassebidrag og eferlønsbidrag siger god nok, men indbealingerne af ATP-bidrag falder, ide sasen for forsikrede ledige er mere end dobbel så sor som sasen for lønmodagere. Tabel. De offenlige udgifer og indægers konjunkurfølsomhed Budge pos Pc. af BNP i 4 Elasicie Budgefakoren...,79 Budgeelasicieen...,75 1. Primære indæger... 54,3 1,46 1a. Skaer... 3,1 1,4 Kildeskaer ekskl. ejendomsværdiska... 19,8 1,56 Ejendomsværdiska...,7,53 Arbejdsmarkedsbidrag... 4,5 1,95 Øvrige skaer... 5,,1 1b. Afgifer... 17,6,7 Punkafgifer... 4,7 1,89 Moms... 9,9,36 Regisreringsafgif... 1, 1,76 Produkionsskaer... 1,8 1,15 1c. Obligaoriske bidrag il sociale ordninger... 1,7, 1d. Øvrige indæger... 5,,. Primære udgifer... 51,7, a. Indkomsoverførsler... 18, 1,9 Dagpenge og konanhjælp...,6 7,87 Øvrige indkomsoverførsler... 15,4 -,7 b. Offenlig forbrug, inveseringer og subsidier... 3,6 -,65 c. Øvrige udgifer... 3,1, Udgifssiden bidrager ikke il en forbedring af de offenlige finanser. De afspejler, a de kun er udgiferne il dagpenge og konanhjælp, som falder i forbindelse med e opsving i konjunkurerne. Den reserende del af overførselsudgiferne er sor se uændrede, ide den del af beskæfigelsessigningen

8 TP PT Højere 8 som sker via sørre arbejdssyrke ikke modsvares af færre overførselsmodagere. Omvend øges overførselsudgiferne heller ikke de o førse år som følge af sørre lønsigninger, ide sasreguleringen af overførslerne i e give år er afhængig af de privae lønsigninger o år forudtp 5 PT. Endelig gælder der, a udgiferne il offenlig forbrug, inveseringer og subsidier øges med god,6 pc.-enheder som følge af sørre offenlige løn- og prissigninger. De udligner de posiive konjunkurbidrag il de offenlige finanser afled af lavere udgifer il dagpenge og konanhjælp. Følsomhedsanalyser Der er usikkerhed forbunde med opgørelsen af budgefakoren. Sørrelsen på budgefakoren vil bland ande afhænge af om den konjunkurdrevne signing i BVT sker i form af fremgang i privaforbruge eller eksporen. Endvidere har de sor beydning om, der vil være ræg ilpasning i analle af udføre arbejdsimer (labour-hoarding), og hvorvid arbejdsiden og arbejdssyrken påvirkes. Deril kommer, a der vil være usikkerhed omkring, hvor mege lønninger og priser vil ændres som følge af e sørre kapaciespres. Konjunkurfølsomheden afhænger også af, hvor i konjunkurcyklen økonomien befinder sig. De skyldes, a de aflede effeker på samfundsøkonomien, herunder graden af ræg ilpasning i arbejdskrafen, givevis vil variere afhængig af om økonomien fx befinder sig i saren eller mid i e opsving. For a undersøge den evenuelle effek heraf er den samlede budgefakor beregne under følgende forudsæninger (med fokus på virkningen de førse 3 år og gennemsnie af de re år): Alernaiv 1. Løn, arbejdsid og arbejdssyrke er forudsa eksogen. Endvidere er der ingen ræg ilpasning i eferspørgslen på arbejdskraf. Alernaiv. Løn er forudsa eksogen og der er ingen ræg ilpasning i eferspørgslen på arbejdskraf Alernaiv 3. Løn er forudsa eksogen. Alernaiv 4. Al er endogen dvs. der er ræg ilpasning i eferspørgslen på arbejdskraf. Alernaiv 5. Al er endogen men der er ikke ræg ilpasning i eferspørgslen på arbejdskraf. Resulae af de forskellige modelsimuleringer viser, a budgefakoren kan variere en del afhængig af de gjore forudsæninger. Budgefakoren er fx væsenlig sørre ved en fremgang i privaforbruge end inveseringerne og eksporen, og den er generel sigende over de re år. Den sigende budgefakor over de re år afspejler de aflede virkninger på samfundsøkonomien med sørre fremgang i de disponible indkomser, udjævning af labour-hoarding effekerne mv., jf. abel 3 Tabel 3. Variaion i budgefakoren Proporional væksimpuls Væksimpuls fra priva forbruge Væksimpuls fra inveseringer Væksimpuls fra Ekspor 1. år. år 3. år Sni 1. år. år 3. år Sni 1. år. år 3. år Sni 1. år. år 3. år Sni A1,68,73,7,71,96,99 1,,98,6 6,49 5,47,47,47,47 A,64,69,69,68,93,95,97,95 6 3,46,43,44,44,44 A3 1,63,68,61,8,88,95,88,48,49,9,36,41,36 A4 5,7,85,7,8,96 1,1,97 4,6,65,6,33,45 5,44 A5,68,79,86,78,95 1,3 1,11 1,3,6,61,6,61,48 8,61 6 Anm.: Den anvende version af FMADAM er FM4c. De svarer il den endelige version af Danmark Saisiks APR4. 5 privae lønsigninger i år 1 øger således førs sasreguleringen i år 3.

9 9 Budgefakoren og dermed konjunkurfølsomheden er også sørre, når der ses bor fra virkninger på arbejdsid og arbejdssyrke, ide signingen i eferspørgslen efer arbejdskraf dermed resulerer i en ilsvarende signing i beskæfigelsen og dermed fald i ledigheden. Medages virkningerne på løndannelsen, så øges konjunkurfølsomheden, selvom de offenlige lønninger også øges. De skyldes primær, a reguleringen af overførslerne er afhængig af lønsigningerne o år idligere, hvorfor de sørre lønsigninger på kor sig ikke medfører ilsvarende sørre sasregulering af overførselsudgiferne. Den anvende budgefakor il beregning af den srukurelle saldo er e gennemsni af års virkningen i alernaiv 5, hvor modellen er endogen, men der ikke er ræg ilpasning i eferspørgslen på arbejdskraf. Dermed ages højde for, a de offenlige budges konjunkurfølsomhed afhænger af, hvor i konjunkurcyklen økonomien befinder sig. Benyes fx i sede 1. års elasicieen vil konjunkurfølsomheden undervurderes, hvis økonomien er mid i en højkonjunkur. Valge af budgefakor (på knap,8 pc.) ligger omren i miden af de inerval på,3 il 1,1 pc., som udspænder e usikkerhedsrum for budgefakoren. 4. Korrekion for flukuaioner i særlige budgeposer Den offenlige saldo indeholder en række særlige udgifs- og indægsposer, der ikke direke er afhængige af konjunkurerne, men som ofe flukuerer ganske mege fra år il år som følge af midleridige/eksraordinære forhold. De drejer sig primær om provenue fra pensionsafkasskaen og selskabsskaen sam de offenlige neoreneudgifer. Herudover er der nogle specielle budgeposer, herunder indæger fra olie og gas indvindingen i Nordsøen, som kan variere en hel del fra år il år. Korrekionen for særlige budgeposer CBI i forbindelse med beregningen af den srukurelle saldo kan derfor opdeles på fire underposer (3) CBI = CSDR + CSDS + CTION + SBI hvor SDR og SDS angiver korrekionen afled af henholdsvis pensionsafkasskaen og selskabsskaen (ekskl. selskabs- og kulbrineska vedrørende Nordsø produkion), TION udrykker korrekionen vedrørende neoreneudgiferne og SBI er korrekionen for specielle budgeposer, herunder indæger fra olie og gas indvindingen i Nordsøen. Bemærk a alle sørrelser opgøres i pc. af BNP. Pensionsafkasska Med de nye regler for beskaning af pensionsafkasska (fra og med ) er volailieen af de samlede offenlige finanser forøge beydelig, ide provenue fra pensionsafkasbeskaningen nu afhænger af de årlige afkas af pensionsformuen opgjor ulimo åre. Den sørre volailie afspejler bland ande, a pensionssekorens porefølje i de senere år i sigende omfang er placere i akier. Provenue fra pensionsafkasskaen er herudover også påvirke af reneudviklingen. Indægerne fra pensionsafkasskaen følger kun i begrænse omfang den generelle konjunkurudvikling. Ved beregningen af den srukurelle offenlige saldo korrigeres derfor særskil for pensionsafkasskaeprovenue. Konkre gøres de ved a beregne forskellen mellem e srukurel provenu for pensionsafkasskaen, SDR*, og de fakiske indæger, SDR: (4) SDR = SDR* - SDR Skaereglerne for beskaning af pensionssekorens formueafkas blev ændre fra og med. Ændringerne af reglerne nødvendiggør, a beregningen af e srukurel provenu for pensionsafkasskaen (før benævn realreneafgifen) opdeles i perioden sam perioden fra og med.

10 TP PT PT De 1 Fra og med er de srukurelle provenu fra pensionsafkasskaen beregne som pensionsformuen WPPS ulimo sidse år gange e forudsa normalafkas iwpp, som svarer il de mellemfrisede forudsæninger for de gennemsnilige afkas (der er fassa il 6,5 pc.), sam pensionsafkasskaesasen sdr. Endvidere korrigeres for, a den andel bfri af pensionsformuen, der er opspare før 198, er frihold for pensionsafkasska, og a en del WFRI af pensionsformuen (indeksobligaioner mv.) ikke er afgifspligig. Den afgifsfrie del af pensionsformuen og den friholde del af pensionsafkase vil med iden forvinde, således a hele afkase af den samlede pensionsformue på sig vil blive beskae. For perioden før, hvor pensionsafkasskaen (realreneafgifen) ikke i samme grad vise udsving, er de srukurelle provenu beregne som e 7-årig cenrere gennemsni, dvs.: (5a) SDR* = (SDRB -3 B+ SDRB - B+ SDRB -1 B+ SDR+ SDRB (5b) SDR* = iwpp sdr (1-bfri) (WPPSB B+ SDRB + B-WFRI), fra og med B B+SDRB +3 B)/7, frem il og med 1999 Meoden indebærer, a de krafige fald i pensionsafkasskaen i 1 og afled af falde i akiekurser ikke slår ud i en ilsvarende forværring af den srukurelle saldo, jf. figur a og b. Figur a. Pensionsafkasska Figur b. Bidrag il srukurel saldo Pc. af BNP, Pc. af BNP, Pc. af BNP 1, Pc. af BNP 1, 1,5 1,5 1, 1,,, - -,, -1, -1, Fakisk Srukurel Selskabsska Der er udarbejde en særskil vurdering af de srukurelle selskabsskaeprovenu (ekskl. selskabs- og kulbrineska vedrørende Nordsø produkion), hvor der bland ande ages højde for, a den finansielle 6 sekors selskabsska kan afvige væsenlig fra den generelle konjunkurudvikling.tp er med beydelig usikkerhed forudsa, a de srukurelle selskabsskaeprovenu fra naionalregnskabsåre 1985 og frem udgør,1 pc. af BNP i øvrig omren svarende il gennemsnie i perioden, jf. figur 3a. I løbe af 199'erne og senes i indkomsåre 1 er selskabsskaesasen bleve nedsa. Provenuvirkningerne heraf er dog i grove ræk modvirke af udvidelser af skaegrundlage bland ande som følge af sramninger af afskrivningsregler mv. De srukurelle selskabsskaeprovenu i naionalregnskabsårene før 1986 er korrigere for de overordnede diskreionære ændringer i selskabsbeskaningen. På denne baggrund er de lag il grund, a de srukurelle selskabsskaeprovenu udgør 1,6 pc. af BNP i naionalregnskabsårene Der foreligger ikke dealjerede oplysninger om den samlede selskabssekors skaepligige indkomser, og de er derfor kun mulig a foreage summariske skøn for udviklingen i de srukurelle selskabsskaeprovenu.

11 TP PT 11 Ved opgørelsen af den srukurelle saldo korrigeres den fakiske offenlige saldo for forskellen mellem de skønnede srukurelle niveau for selskabsskaen, SDS*, og de fakiske indæger fra selskabsskaen, SDS. (6) SDS = SDS* - SDS De indebærer bland ande, a de senere års eksraordinære sore selskabsskaeprovenuer (ekskl. selskabs- og kulbrineska vedrørende Nordsø produkion) ikke slår igennem på den srukurelle saldo, jf. figur 3b. Figur 3a. Selskabsska (ekskl. Nordsøindæger) Pc. af BNP Pc. af BNP 4 4 Figur 3b. Bidrag il srukurel saldo Pc. af BNP 1, Pc. af BNP 1 3 3, , -1 Fakisk Srukurel Specielle budgeposer I beregningen af den srukurelle saldo søges illige korrigere for flukuaioner i en række specielle budgeposer som primær vedrører de offenlige neokapial- og drifsindæger sam indæger fra olie og gas indvindingen i Nordsøen. I forbindelse med beregningen af srukursaldoen korrigeres den fakiske 7 offenlige saldo for forskellen mellem de fakiske specielle budgeposer, SBITP PT, og en beregne rend, SBI*. De budgeposer som indgår i beregningen er følgende: Indæger fra olie og gas indvinding i Nordsøen. De drejer sig om kulbrine- og selskabsska, overskudsdeling (idl. koncessionsafgif) og rørledningsafgif af Nordsø-produkion Overførsler il EU, Grønland og Færøerne Førids- og folkepension il danskere i udlande Løbende indæger og neosalg af jord og reigheder Overskud af offenlig virksomhed, reserende Impuerede og frivillige bidrag il sociale sikringsordninger Kapialskaer Andre neokapial- og neodrifsindæger Trenden for disse specielle budgeposer beregnes som e 7-årig cenrere gennemsni af de fakiske sørrelser. Dermed kan korrekionen for flukuaioner i de specielle poser skrives som: 7 I FMADAM erminologi svarer de il (TAOI-TAOU)+(TFOIK-(TFOUK-IO1))+TIOVR+TIOR+SDSE+SIPXE.

12 TP PT 1 (7) SBI = SBI* SBI hvor (8) SBI* = (SBIB -3 B+ SBIB - B+ SBIB -1 B+ SBI+ SBIB +1 B+ SBIB B+SBIB + +3 B)/7 Meoden medfører, a sore udsving i fx oliepriserne og dermed indægerne fra Nordsø produkionen ikke slår ud i ilsvarende udsving i den srukurelle saldo. En mere permanen signing i indægerne fra Nordsøen vil derimod indebære en forbedring af såvel den fakiske som den srukurelle saldo. De skyldes, a de fakiske niveau for de specielle poser, SBI, og renden i de specielle poser, SBI*, påvirkes i samme rening, hvorfor SBI vil være nogenlunde upåvirke heraf. De specielle poser har visse år afvege ganske mege fra deres beregnede rend-niveau i løbe af de senese 5 år, jf. figur 4a og 4b. Manglende korrekion herfor ville derfor i nogle ilfælde give anledning il en ikke uvæsenlig fejlvurdering af den underliggende silling på de samlede offenlige finanser. Figur 4a. Specielle poser. Figur 4b. Bidrag il srukurel saldo Pc. af BNP, Pc. af BNP, Pc. af BNP 1, Pc. af BNP 1 1,5 1, 1,5 1,,,, , -1, -1, -1 Fakisk Srukurel Neoreneudgifer Den oven for beskrevne konjunkurrensning og korrekion for midleridige flukuaioner har age udgangspunk i den primære offenlige saldo. Der kan imidlerid også forekomme udsving i den offenlige sekors neorenebealinger bland ande som følge af variaioner i reneniveaue. For a kunne beregne den srukurelle saldo korrigeres derfor også for midleridige udsving i de offenlige neoreneudgifer. De er ikke ligeil a besemme de srukurelle reneniveau, som er knye il offenlige neopassiver. Heril kommer, a der også kan være andre forhold, som påvirker neoreneudgiferne i e give år. Derfor er der anvend en mere enkel meode il a beregne de srukurelle (rendmæssige) neoreneudgifer, nemlig e 7-årig cenrere gennemsni, jf. ovenfor. Ved opgørelsen af den srukurelle saldo korrigeres den fakiske offenlige saldo for forskellen mellem de beregnede srukurelle niveau for neoreneudgiferne, TION*, og de fakiske neoreneudgifer TIONTP 8 PT. (9) TION = TION* - TION 8 Her definere som TISKN+TIFON.

13 13 hvor (1) TION* = (TION -3 + TION - + TION -1 + TION+ TION +1 + TION + +TION +3 )/7 Korrekionen indebærer, a e midleridig fald i fx neoreneudgiferne ikke medfører en ilsvarende forbedring af den srukurelle saldo. E vedvarende fald i de offenlige neoreneudgifer vil derimod indebære en forbedring af både den fakiske og den srukurelle saldo, ide både de fakiske og renden i neoreneudgiferne reduceres. Meoden indebærer, a endensen il faldende neoreneudgifer (som andel af BNP) siden miden af 198 erne har bidrage il en srukurel forbedring af de offenlige finanser, om end udsving i de enkele år fraregnes i beregningen af den srukurelle saldo, jf. figur 5a. og 5b. Figur 5a. Neoreneudgifer Figur 5b. Bidrag il srukurel saldo Pc. af BNP Pc. af BNP Pc. af BNP 1, Pc. af BNP 1 - -, , -1 Fakisk Srukurel 5. Udviklingen i den srukurelle saldo De konjunkurgab, der er brug i forbindelse med beregningen af den srukurelle saldo, ager udgangspunk i e beskæfigelsesgab (og dermed ikke e decidere oupugab). Beskæfigelsesgabe er basere på beregninger, som måler den fakiske ledighed og arbejdssyrkens afvigelse fra deres srukurelle niveau, jf. figur 6a. Beregningerne af den srukurelle saldo indikerer, a der i de senere år er ske en væsenlig srukurel forbedring af de offenlige finanser. E srukurel underskud på god pc. af BNP i 1993 er således vend il e srukurel overskud på omren pc. af BNP i 3, jf. figur 6b. Den gunsige udvikling i den srukurelle saldo siden 1993 hænger primær sammen med, a den srukurelle ledighed skønnes a være bleve reducere beragelig. I modsa rening rækker udviklingen i arbejdsudbudde herunder især falde i den gennemsnilige arbejdsid. Den fakiske offenlige saldo er ligeledes forbedre markan de senese år. E underskud på ca. ¾ pc. af BNP i 1993 er således vend il e overskud på ca. ¼ pc. af BNP i 4. Den foregående periode , som var præge af dårlige konjunkurer, indebar en svækkelse af den fakiske saldo fra ca. 3¼ pc. af BNP i 1986 il ca. -¾ pc. af BNP i Den srukurelle saldo blev i samme periode reducere fra ca. il ca. - pc. af BNP. Perioden var præge af beydelige udsving i de offenlige finanser som vurderes i høj grad a have være af srukurel karaker.

14 14 Figur 6a. Oupugab Pc.enheder Pc.enheder Figur 6b. Fakisk og srukurel offenlig saldo Pc. af BNP Pc. af BNP Beskæfigelsesgab Oupugab Fakisk Srukurel I perioden har konjunkurerne bidrage posiiv il den fakiske saldo med gennemsnilig omren ¾ pc. af BNP, hvilke der korrigeres for i opgørelsen af den srukurelle saldo. Tilsvarende har indægerne fra selskabsskaen ligge over de skønnede srukurelle niveau i perioden , mens provenue fra pensionsafkasskaen især i årene 1-3 lå en del under de srukurelle niveau. Neorenebealinger og de specielle poser har kun i enkele år ligge markan over eller under de beregnede srukurelle niveauer, jf. abel 5. Tabel 5. Beregning af den srukurelle offenlige saldo Pc. af BNP Offenlig saldo... -,3-1,,4 1,1 3,,5,8 1,6 1,,3,6 - konjunkurbidrag...,8 -,1 -,4-1,1-1,7-1,3 -,9 -,4,3,1 - selskabsska..., -,1 -,3 -,6 -,8 -,1 -,6 -,3 -, -,4 -,4 - pensionsafkasska...,,,, -,,1,7,7,3 -,3, - specielle poser...,,1,,,,4 -, -,3,1,1 -, - neorenebealinger...,4 -,1,1 -,1,, -,1,1 -,1 -, -, Srukurel offenlig saldo... -,9-1,1 -, -,,9 1,6 1,8 1,4 1,5,,1 For a undersøge udviklingen i den srukurelle saldo nærmere er der foreage en dekomponering af den årlige ændring heri. Den årlige ændring i den srukurelle saldo, CAB, kan opdeles i bidrag fra de direke provenuvirkninger af finanspoliikken, DBI, bidrag fra srukurpoliikken opgjor som saldovirkningen af ændringer i den srukurelle ledighed, NAIRU, og de srukurelle arbejdsudbud mål i imer, LFS bidrag fra srukurelle (rendmæssige) ændringer i henholdsvis neorenebealingerne, TION* og de specielle budgeposer, SBI*, sam bidrag fra ændre eferspørgselssammensæning, DCOM: (11) CA DBI + NAIRU + LFS + DCOM + SBI* + TION* + andre forhold En sådan dekomponering vil i sagens naur ikke være udømmende, men opgørelsen giver mulighed for a skelne mellem bidrag fra fx finanspoliikken og srukurpoliikken. De enkele bidrag er valg, således a de så vid mulig ikke overlapper hinanden. Evenuelle forskelle mellem ændringen i den srukurelle saldo og summen af delbidragene fra de ovennævne elemener opfanges i residualen benævn andre forhold.

15 P Se for perioden under é har finanspoliikken haf en nogenlunde neural effek på den srukurelle saldo, jf. abel 6. Meoden bag beregningen af bidrage fra finanspoliikkens direke provenuvirkninger er nærmere beskreve i Skaarup (4). Tabel 6. Dekomponering af år-il-år ændringerne i den srukurelle offenlige saldo Pc. af BNP Fakisk saldo (B)... -,3-1,,4 1,1 3,,5,8 1,6 1,,3,6 Srukurel saldo (CAB)... -,9-1,1 -, -,,9 1,6 1,8 1,4 1,5,,1 Ændring i srukurel saldo ( CAB)... -,1 -,,9, 1,1,7, -,4,1,1 Bidrag il ændring: 1) Provenuer fra finanspoliikken (DBI)P P...,1,,7,1 -,1 -, -,3 -, -,6 -,1 Srukurel ledighed ( NAIRU)...,6,4,3,3,1,4,3, -,1,,1 Srukurel arbejdsudbud ( LFS)P -,6 -,3,1 -, -,1,3,3 -,3,,1, Neorenebealinger ( TION*)...,3,1,,,3,3,3,3,3,, ) Særlige poser ( SBI*)P P...,1 -, -,3 -,4,8,3 -,1 -,4,1,1, Eferspørgselssammensæning (DCOM)... -,4 -,1 -,1 -, -,4 -,8 -,3,1,,4, Andre forhold... -, -,1,, -,1,3 -,1,,,3 -,3 1) Bidrage fra finanspoliik er basere på en ADAM beregning og kan som følge af meodeforskelle afvige fra de direke provenuer, som indgår i beregningen af finanseffeken. Den midleridige suspension af SP-bidrage i 4 og 5 er indregne i bidrage fra finanspoliik. ) Arbejdsudbudde mål i imer. 3) De specielle poser indeholder bland ande bidrag fra rendmæssige ændringer i de offenlige drifs- og kapialoverførsler, indægerne fra olie- og gasindvinding i Nordsøen, skaeværdien af neopensionsindbealinger sam indførelsen af SP og omlægningen heraf fra en kollekiv il en individuel ordning. Bidragene fra srukurpoliikken er besem ud fra kende muliplikaorer på de offenlige finanser ved ændringer i den srukurelle ledighed, srukurelle arbejdssyrke og den gennemsnilige ledighed, jf. Finansminiserie (4). Sramningen af kravene for modagelse af a-dagpenge (herunder afkorning af ydelsesperioden) og implemeneringen af den akive arbejdsmarkedspoliik op gennem 199 erne har bidrage il redukion af den srukurelle ledighed. De har undersøe en posiiv udvikling i den srukurelle saldo, der blev forbedre med i sørrelsesordnen ½ pc. af BNP i perioden som følge af lavere srukurledighed. Omvend har e faldende effekiv arbejdsudbud (primær pga. lavere gennemsnilig arbejdsid) i samme periode svække den srukurelle saldo med ca. ¾ pc. af BNP. Den rendmæssige signing i indægerne fra olie- og gasprodukionen i Nordsøen har i perioden forbedre den srukurelle saldo med omren ¾ pc. af BNP. Bidrage herfra indgår som en del af de særlige poser, der dog samle se ikke har bidrage il bedre srukurelle offenlige finanser i årene De øvrige særlige poser har således rukke i rening af en forværring af den srukurelle saldo. Den gunsige udvikling i de offenlige finanser har beyde lavere offenlig gæld mål som andel af BNP. Sammen med e generel faldende reneniveau har dee medvirke il, a de offenlige neoreneudgifer har være faldende. Dee bidrager i perioden med ca. ½ pc. af BNP il forbedringen af overskudde på den srukurelle saldo. Besemmelsen af konjunkurfølsomheden ved en ADAM simulaion giver endvidere mulighed for a analysere eferspørgselssammensæningens beydning for udviklingen i den srukurelle saldo, jf. boks 3.

16 16 Boks 3. Opgørelse af bidrage il den srukurelle saldo fra eferspørgselssammensæningen Beregningen af budgefakoren ved hjælp af simulaion på ADAM muliggør, a der kan besemmes en eferspørgselsjusere budgefakor, således a virkningen af forskydninger i eferspørgselssammensæningen kan isoleres i dekomponeringen af udviklingen i den srukurelle saldo. Mens den anvende budgefakor ε i beregningen af den srukurelle saldo i princippe forbliver konsan (udover virkningen af forskydninger i indægs- og udgifsposernes andel af BNP), vil den eferspørgselsjuserede budgefakor εb B variere over id, hvis eferspørgselssammensæningen afviger fra e neural forløb, hvor de enkele eferspørgselskomponener vokser ensare. De har primær beydning, hvis udviklingen i privaforbruge afviger fra de øvrige eferspørgselskomponener. Virkningen på den srukurelle saldo er således nogenlunde den samme ved ekspor- eller inveseringsdreve fremgang i BVT. Den eferspørgselsjuserede budgefakor kan beregnes ved a sammenveje budgefakoren ved en ren privaforbrugsdreve eferspørgselsvæks med budgefakoren ved en ren ekspor- eller inveseringsdreve eferspørgselsvæks (som er sor se ens). Sammenvejning sker udfra privaforbruges andel af BNP og de reserende eferspørgselskomponeners andel af BNP: (1) εb (cpb B/yB B) εb B + CP (1-cpB B/yB B) εb OVR Hvis væksen i alle eferspørgselskomponenerne i e give år er ens vil εb end væksen i BNP, således a privaforbruges andel af BNP falder, vil εb B < ε. Er væksen i privaforbruge derimod svagere ε, ide εb B >εb B. CP OVR Selve beregningen af den srukurelle saldo anvender for gennemskuelighedens skyld den konsane budgefakor ε, der ikke varierer over id som følge af ændringer i eferspørgselssammensæningen. Der ages derfor udgangspunk i følgende sammenhæng: () CABYB BYB ε FYGAPB ε (xb B - B - FYGAPB B), Hvor BYB B angiver den fakisk saldo som andel af BNP. Udviklingen i den fakiske saldo BB B kan endvidere opskrives på en simpel lineær funkionsform: BB BB B(ε) = ε xb B YB B, hvor Y angiver nominel BNP, mens x er en (varierende) konsan, som opfanger ændringer i den offenlige saldo, der ikke kan henføres il BNP udviklingen eller ændringer i eferspørgselssammensæningen. Ide der kun ses på virkningen af ændringer i eferspørgselssammensæningen, anages i de følgende a xb B er konsan og lig 1. De indebærer, a den fakiske saldo som andel af BNP kan skrives som: (4) BYB ε xb ε Sammensæningen af væksen i BNP på de enkele eferspørgselskomponener vil imidlerid have beydning for udviklingen i såvel den fakiske som den srukurelle saldo. Den fakiske budgefakor vil derfor variere over id. Den eferspørgselsjuserede srukurelle saldo kan dermed opskrives som: (5) DCABYB BYB B - εb B FYGAPB εb B (1 - FYGAPB B) Forskellen mellem den srukurelle saldo og den eferspørgselsjuserede srukurelle saldo kan på den baggrund skrives som: (6) CCABYB DCABYB CABYB (εb B - B - ε) (1 - FYGAPB B) For a besemme bidrage fra eferspørgselssammensæningen il udviklingen i den srukurelle saldo kan der ses på den årlige ændring i CCABYB B (7) CCABYB (εb B - ε) (1 - FYGAPB B) - (εb B - ε) (1 - FYGAPB B) -1-1 Bidrage fra eferspørgselssammensæningen CCABYB DCOM kan forsimplende skrives som (*) DCOM = εb B (1 - FYGAPB B) - (εb B - ε) FYGAPB B, hvor de førse led angiver virkningen af, a den eferspørgselsjuserede budgefakor kan variere over id, mens de ande led viser virkningen af, a den eferspørgselsjuserede budgefakor afviger fra den anvende budgefakor, når oupugabe ændres. Forolkningsmæssig afspejler de førse led derfor de permanene bidrag fra eferspørgselssammensæningen, mens de ande led viser de cykliske bidrag. Sammensæningen af væksen kan således variere fra e konjunkurforløb il e ande. En ekspordreve højkonjunkur vil således påvirke de offenlige finanser mindre end en hjemmemarkedsdreve højkonjunkur med krafig væks i privaforbruge og dermed de indireke skaer. Sammensæningen af efer-

17 17 spørgslen vil afspejles i budgefakoren. I de år, hvor væksen i privaforbruge relaiv se har være mindre end væksen i BNP, vil budgefakoren være mindre end den anvende generelle budgefakor på,78 pc., som er basere på en proporional signing i eferspørgselskomponenerne. Tages der højde for eferspørgselssammensæningen viser beregningerne, a den forholdsvis svage væks i privaforbruge relaiv il BNP-væksen i perioden har medvirke il en underliggende svækkelse af de offenlige finanser med ca. ¼ pc. af BNP. I perioden -4 vurderes eferspørgslen il gengæld a bidrage il en forbedring af den srukurelle saldo på ½ pc. af BNP. De negaive bidrag i perioden er en sor del af forklaringen på, hvorfor de offenlige finanser i denne periode ikke blev forbedre mere på rods af en beydelig redukion af srukurledigheden og krafig faldende neoreneudgifer. Uden dee forklaringsbidrag ville residualen andre forhold i øvrig have udvis e uforklare negaiv bidrag på ca. 1½ pc. af BNP i perioden 1995-, jf. abel 7. Tabel 7. Beydningen af eferspørgselssammensæningen for budgefakoren I al/ Sandard sni afvigelse Eferspørgselskomponener: Realvæks, pc BNP...,8,5 3,,5,6,8 1,3,7,4,4,1 Priva forbrug... 1,,5,9,3,7 -,7 -,,6,8 4,3 3,7 1,6 Øvrige eferspørgselskomp.... 4,4,6 3,1,7 4,6 6,3,7,4,6,7 1,,6 Bidrag il srukurel saldo: Pc. af BNP Permanen bidrag... -,4 -,1 -,1 -, -,4 -,8 -,3,1,,4, -1,5 Cyklisk bidrag... -,1,,,,,,,,,, -,1 Samle bidrag... -,4 -,1 -,1 -, -,4 -,8 -,3,1,,4, -1,6 Andre forhold..., -,,, -,,6,,,, -,,,19 Andre forhold uden korrekion. - -,4 -,1, -,6 -, -,4,,1,, -1,6,37 Indregningen af bidrage fra eferspørgselssammensæningen har udover a mindske bidrage fra residualen andre forhold il udviklingen i den srukurelle saldo også reducere såvel den gennemsnilige numeriske sørrelse som sandardafvigelsen på resfakoren andre forhold. De har dog ikke være mulig hel a fjerne e uforklare bidrag fra andre forhold. De afspejler den generelle usikkerhed i beregningen af den srukurelle saldo, herunder sørrelsen af budgefakoren og oupugabe.

18 18 Appendiks 1. Esimerede budgeelasicieer På baggrund af en direke esimaion af de offenlige indæger og udgifers følsomhed med hensyn il en konjunkurdreve signing i produkionen kan de offenlige finansers følsomhed overfor konjunkurerne besemmes. De esimerede elasicieer angiver den procenvise ændring i den pågældende budgepos, der skabes af en konjunkurbeinge mervæks i BVT på 1 pc. For de budgeposer (dagpenge, konanhjælp og regisreringsafgif), hvor konjunkurerne kan medføre beydelige relaive ændringer er der beregne en form for semielasicieer, der angiver niveauændringen i disse poser ved en konjunkurbeinge mervæks i BVT. Ved beregningen af budgeposernes konjunkurfølsomhed skal virkningerne af ændre poliik ikke indgå, hvorfor udgiferne og indægerne er rense for virkningerne af poliik og ændringer i basen. For en række af budgeposerne er de forsøg a poliikrense ved a benye de direke provenuer, som anvendes i beregningen af finanseffeken. Besemmelsen af sørrelsen på elasicieerne blev senese foreage i Finansminiserie () og er basere på en simpel OLS-esimaionen: (3) B-gapB ε*fygapb B + eb hvor B-gap angiver e poliikkorrigere indægs- eller udgifs-gab, ε er den esimerede elasicie og e er e resled. Indægseller udgifs-gabene og oupugabe er beregne via en HP-filrering. Der er i esimaionerne søg korrigere for auokorrelaion i de esimerede resled ved a ilføje enen en AR(1) eller MA(1) proces. Resulae af esimaionerne viser, a på indægssiden er de især provenue fra regisreringsafgifen og ejendomsskaerne, der er følsomme over for konjunkurerne, mens de på udgifssiden primær er overførselsudgiferne il dagpenge og konanhjælp. Budgefakoren for de offenlige finanser er beregne il knap,7 pc., jf. abel a. Tabel a. De offenlige udgifer og indægers konjunkurfølsomhed Pc. af BNP Elasicie Budgefakoren...,69 Budgeelasicieen... 1,8,66 1. Primære indæger (1a+1b+1c+1d)... 53,3,94 1a. Skaer... 9,6,65 Kildeskaer ekskl. ejendomsværdiska...,1,63 Ejendomsværdiska...,7,43 Arbejdsmarkedsbidrag... 4,5 1, Øvrige skaer... 4,3,7 1b. Afgifer... 17,3 1,76 Punkafgifer... 4,8 1,78 Moms... 9,7 1,5 Regisreringsafgif... 1, 4,18 Produkionsskaer... 1,8 1,83 1c. Obligaoriske bidrag il sociale ordninger... 1,7,3 1d. Øvrige drifs- og kapialindæger... 4,7,. Primære udgifer (a+b+c)... 51,4,39 a. Indkomsoverførsler... 18,1 1,5 Dagpenge og konanhjælp...,7 4, Øvrige indkomsoverførsler... 15,4 b. Offenlig forbrug, inveseringer og subsidier... 3,4, c. Øvrige drifs- og kapialudgifer...,9, Anm.: I abellen er gengive de elasicieer, som blev esimere ifbm. Finansminiserie (). Elasicieen for arbejdsmarkedsbidrag er pga. for få observaioner eksogen fassa il 1. I forhold il ADAM simulaionen er konjunkurfølsomheden noge mindre for skaernes vedkommende, mens den er nogenlunde den samme for afgiferne og lid sørre for de obligaoriske bidrag. Esimaionen af ejendomsværdiskaen og grundskylden sammen indebærer, a elasicieen il produkionsskaerne (ikke-vareilknyede afgifer) er en del sørre end i ADAM simulaionen. I modsa rening rækker en mindre elasicie il moms. Der er ikke forsøg esimere elasicieer for de offenlige forbrug, inveseringer og subsidierne. Med en elasicie for indkomsoverførslerne, som kun er en anelse mindre end i ADAM simulaionen bidrager de il en sørre samle elasicie på udgifssiden end i ADAM beregningen. Esimaionen viser desuden en posiiv elasicie fra de øvrige overførsler, hvilke peger på, a en del af arbejdssyrkesigningen i en gennemsnilig højkonjunkur kommer fra personer, der er ilknye en overførselsordning.

19 19 Lieraurlise [1] Finansminiserie (1996): Finansredegørelse Schulz informaion. [] Finansminiserie (): Finansredegørelse. Schulz informaion. [3] Finansminiserie (4): Finansredegørelse 4. Schulz informaion. [4] Giorno, Claude, Pee Richardson, Deborah Roseveare and Paul van den Noord (1995): Esimaing poenial oupu, oupu gaps and srucural budge balances. Working Paper. OECD [5] Girouard, Nahalie and Rober Price (4): Asse price cycles, one-off facors and srucural budge balances. Working paper. OECD. [6] Girouard, Nahalie and Chrisophe André (5): Measuring cyclically-adjused budge balances for OECD counries. Working paper. OECD. [7] Skaarup, Michael (5): A boom-up approach o assess he budgeary impac of discreionary fiscal policies. Working paper. Finansminiserie. [8] Van den Noord, Paul (): The size and role of auomaic sabilizers in he 199s and be yond. Working paper. OECD.