Dansk Byggeri rejser useriøs kritik

Transkript

1 B A T k a r e l l e BAT Nr. 5 sepember 2007 Den 29. juni besluede forligsparierne a revidere Øsafalen. Revisionen kom i sand efer god en måneds forhandlinger mellem Beskæfigelsesminiserie, Dansk Arbejdsgiverforening og LO/BAT Side 2 En ny afale mellem organisaionerne i bygge og anlæg gør de leere for branchens virksomheder a få økonomisk søe fra Forebyggelsesfonden. Side 4 Europa-kommissionen har give Danmark e vink med en vognsang om, a de danske arbejdsmiljøregler om sikkerhed på byggepladser ikke lever op il de europæiske regler i byggepladsdirekive. Side 10 Dansk Byggeri rejser useriøs kriik De er særdeles posiiv, a byggeforbundenes afdelinger over hele lande gør en sor indsas i de opsøgende arbejde overfor udenlandske bygningsarbejdere. Resulaerne egner desværre sadigvæk e enydig, negaiv billede af løn- og arbejdsvilkår for udenlandske byg - ningsarbejdere. Gang på gang demonsreres de, hvordan udenlandske bygningsarbejdere underbeales med lang under overenskomsernes minimumsbesemmelser, de bor under usle og ofe ulovlige forhold, og hvor sikkerheden på byggepladserne bringer liv og førlighed i fare. På den baggrund er de også underlig a skulle opleve direkør i Dansk Byggeri, Børge Elgaard fremure med, a især de københavnske fagforeninger er useriøse, når de vareager den opgave, de er sa i verden for a løse, nemlig a sørge for, a deres medlemmer og poenielle medlemmer arbejder på overenskomsmæssige vilkår og i råd med den danske arbejdsmiljølovgivning. Dansk Byggeri har ingen som hels grund il a klandre, a fagforeningsfolk udfører deres arbejde. Tværimod burde Dansk Byggeri bakke op om dee arbejde, og Dansk Byggeri burde Indhold bære deres del af byrden i a sikre ordenlige vilkår for al arbejdskraf i byggerie, uanse hvor denne arbejdskraf kommer fra. Problemernes omfang kan ikke ales ned uanse hvilken reorik Dansk Byggeri forsøger sig med. Hvis virksomhederne er medlem i Dansk Byggeri er sagen klar, de sørger de fagrelige sysem for. Hvis de ikke er medlem af Dansk Byggeri er sagen eksisensruende, for så udkonkurreres Dansk Byggeris medlemmer! Ny og bedre øsafale Brancheafale skal bekæmpe nedslidning Ulykkesal giver panderynken Kvalieen er høj i vinerbyggerie BAT-karelle: Bjerge har barsle med en mus! Vedligeholdelseskono for den offenlige bygningsmasse EU-kriik af fejlagig implemenering af direkiv Grøn Ansvar regeringens debaoplæg om en sraegi for bæredygig udvikling Førse effek af OK 07: Hisorisk høj realløn i byggerie Byggesaisik var dope! Dansk Skovforening og Sydsveriges skovejere drøfer samarbejde De kommende præsidenvalg i USA BAT og 3F s skovpoliiske oplæg

2 Ny og bedre øsafale Af Gunde Odgaard Den 29. juni besluede forligsparierne a revidere Øsafalen. Revisionen kom i sand efer god en måneds forhandlinger mellem Beskæfigelsesminiserie, Dansk Arbejdsgiverforening og LO/BAT De sørse landvindinger i den nye afale er, a myndighederne il enhver id skal sikres a have de nødvendige ressourcer og kompeencer il a klare deres konrolopgaver, og a vi i fagforbundene får mulighed for a dele informaion om udsaionerende virksomheder med myndighederne. Disse ilag er blivende efer a afalen borfalder. Overenskomsdækkede arbejdsfunkioner friages De ændringer, der er i afalen, indebærer primær, a overenskomsdækkede arbejdsfunkioner nu ikke længere hverken kræver arbejdsilladelse eller forhåndsgodkendelse. En overenskoms er gældende i afalens forsand når minds én lokal fagforening, som er medlem af en landsdækkende lønmodagerorganisaion, har egne overenskomsen. Fra ansæelsesforholdes begyndelse skal der foreligge en skriflig dokumenaion fra arbejdsgiveren om, a ansæelsesforholde er gældende i forhold il den overenskoms, som ansæelsesforholde er omfae af. Regiser over udsaionerende virksomheder Der eableres e fælles regiser mellem Skaeminiserie, Økonomi- og Erhvervsminiserie og Beskæfigelsesminiserie over udenlandske virksomheder og udsaionerede i Danmark. Regisere skal indeholde oplysninger om virksomheders navn, branche, forreningsadresse i hjemlande, arbejdssed og konakperson i Danmark sam den periode, hvor virksomheden har akivie i Danmark. Myndighederne skal benye regisre i deres konrol af virksomhederne. Adgang il regisre for fagforbundene De oplysninger, som myndighederne her indsamler, og hvoraf lang de flese vil være nye oplysninger i forhold il den nuværende regisrering, vil også for en dels vedkommende komme fagbevægelsen og for den sags skyld arbejdsgiverorganisaionerne il gode. Der vil således kunne ske videregivelse af oplysninger om udenlandske virksomheder, der udsaionerer medarbejdere i Danmark. Arbejdsmarkedes parer vil således få adgang il en række oplysninger om de regisrerede virksomheder, virksomhedens navn, forreningsadresse i hjemlande, konakperson i Danmark, hvilken branche de arbejder i, og a virksomheden har akivie i Danmark. Hvis en fagforening reer henvendelse il myndighederne med anmodning om oplysning fra regisere om en udenlandsk virksomhed, som parerne har konsaere akiv i Danmark, vil vi også få svar på vore spørgsmål. Neop denne passage i den reviderede afale har være vanskelig a få igennem, fordi den beyder, a hvis vi spørger om en virksomheds arbejdssed, så får vi svare, men EU-juraen holder ikke il, a vi får dee svar pr. auomaik. Ergo skal vi spørge førs, og så får vi svare. Alle disse oplysninger, som dee regiser indeholder og vores adgang il a få svar pr. auomaik eller ved en særlig forespørgsel, gør, a de opsøgende faglige arbejde over for udsaionerende virksomheder og deres arbejdskraf leere vil kunne sysemaiseres og srukureres bland byggefagene rund omkring i lande. Der ligger dog forsa fremidige drøfelser om opreelsen af regisere og brugen af dee. Disse drøfelser er overlad il Omgåelsesgruppen, hvor BAT delager. Skilning Senes i miden af 2008 skal denne regisreringsform ages op il fornye overvejelse bland forligsparierne for a vurdere om der skal ages 2

3 B A T k a r e l l e nye iniiaiver for a sikre gennemsigighed i forhold il udenlandske virksomheder inden for bygge- og anlægsområde. De beyder på dansk, a man i denne periode skal undersøge skilning, hvor vid de er prakisk mulig, og hvad man kan opnå ved, a der er skilning på alle byggepladser. Arbejdsmarkedes parer vil forud for denne drøfelse blive anmode om a vurdere behove for skilning sam vurdere, hvordan sådanne ilag i give fald kan skrues mes hensigsmæssig sammen. Hurigere effekuering af arbejdsreskendelser Den danske regering vil også sæe sig i spidsen for, a arbejdsreskendelser får umiddelbar virkning i andre lande. Med virkning fra den 1. juli 2007 er der indgåe en parallelafale på baggrund af EU-forordning nr. 44/2001 om fuldbyrdelse af resafgørelser. Denne afale omfaer også arbejdsreen, og derfor er der formodning om, a arbejdsresafgørelser vil være umiddelbar gældende over for polske virksomheder i Polen. Hvis de viser sig ikke a være ilfælde, har den danske regering love, a de vil age akion. Mere myndighedskonrol E ande hovedpunk i denne afale er, a myndighederne nu skal il a ræde særdeles mege mere i karaker for a konrollere de udsaionerende virksomheder og konrollere de direke illegale arbejdsforhold i Danmark. De er primær Arbejdsilsyne, SKAT, Poliie og Udlændingeservice, der nu skal il a konrollere virksomhederne. De er egenlig en opgave, de alid har haf, og der er formel se ikke ske noge ny ved EU-udvidelsen eller Øsafalen af de konrolopgaver, diverse myndigheder alid har haf ansvare for. De nye er reel se, a behove for konrol lige pludselig har vis sig uendelig mege sørre, end disse myndigheder havde foresille sig, og som de havde kompeencer og ressourcer il a klare. Derfor er de nye i afalen, a myndighederne il enhver id skal sikres a have de nødvendige ressourcer og kompeencer il a klare deres konrolopgaver. Handlingsplaner fra myndighederne Desuden skal myndighederne i eferåre udarbejde hver sin handlingsplan il Forligskredsen, således a de bliver ydelig for Forligskredsen, hvordan myndighederne vil ackle disse opgaver. Her er de naurligvis vigig, a de myndigheder, som underiden har klage over manglende ressourcer og kompeencer, gør de krysalklar for forligsparierne, hvad de selv mener, der skal il, for a de kan klare opgaverne. Igen skal der være drøfelser i Omgåelsesgruppen af disse ilag og handlingsplaner. Her vil vi i BAT naurligvis gøre vores il, a myndighederne ræder i karaker over for forligsparierne og foræller præcis, hvad de er, der skal il, for a de kan løse opgaven. Poinen er, a myndighederne sandsynligvis ikke kan klare opgaverne inden for den nuværende ressourceramme, ligesom de sandsynligvis skal ilføres kompeencer i form af sprog. Forbindelseskonor Der oprees også e særlig forbindelseskonor mellem alle de danske myndigheder og udenlandske myndigheder. De skulle i eorien lee de forespørgsler, der er il andre lande vedrørende udenlandske virksomheder og udenlandsk arbejdskraf, når disse konroller foreages. Jobcenre Som e sidse punk, skal de nævnes, a jobcenrene nu vil begynde a servicere udenlandske arbejdsagere. De skal ske med eablering af en polsk sproge holine. Se herfra, er vi ikke sikre på, a de er nok. Med analle af polske arbejdere, der er i Danmark under usle forhold, ville de være en god idé, om man på de enkele jobcenre også havde kompeencen polsk sprog, således a man kan markedsføre jobcenres serviceydelser over for polske arbejdsagere i dårlige jobs, og derfra få dem ind i mere regulære jobs igennem jobcenrene. De er en problemaik, som BAT vil arbejde videre med, og som egenlig falder under Beskæfigelsesminiserens 13-punks plan for a fremme beskæfigelsen og rekrueringen af udenlandske arbejdsagere i Danmark. 3

4 Brancheafale skal bekæmpe nedslidning Af Ulrik Spannow En ny afale mellem organisaionerne i bygge og anlæg gør de leere for branchens virksomheder a få økonomisk søe fra Forebyggelsesfonden. Byggefagene i BAT opfordrer ledelse og medarbejdere i branchens virksomheder il a igangsæe projeker, der begrænser fysisk og psykisk nedslidning Nu er der mulighed for a få økonomisk søe il a få sa en sopper for nedslidningen i bygge og anlæg. Pengene kommer fra Forebyggelsesfonden, der søer projeker om forebyggelse i bygge og anlæg sam andre særlig nedslidningsruede brancher. Poliikerne på Chrisiansborg har som led i velfærdsforlige valg a sille en sor pose penge il rådighed. De er vi glade for. Nu er de så op il branchens virksomheder a udnye muligheden for økonomisk søe, så vi kan få gjor noge ved den alvorlige nedslidning, vi har i bygge og anlæg. Vil gerne arbejde Mange bygningsarbejdere bliver slid ned og forlader branchen pga. hård fysisk arbejde. Helbrede sæer ganske enkel en sopper for, hvor længe folk bliver i branchen. De er velkend, a neop arbejdsmiljøe er nøglen il a modvirke idlig ilbagerækning. Gennem en akiv indsas i de enkele firma og på den enkele byggeplads er de mulig a begrænse den belasning, som bygningsarbejderne udsæes for. Med søe fra Forebyggelsesfonden er de mulig a slå o fluer med e smæk. Ved a begrænse nedslidningen kan vi sikre, a folkene i branchen får e bedre og længere arbejdsliv. Samidig begrænser vi sygefravære og øger udbudde af arbejdskraf i branchen. Bred enighed Byggefagene i BAT er mege ilfredse med den nye brancheafale, der er indgåe mellem organisaionerne i Branchearbejdsmiljøråde for bygge og anlæg (BAR for bygge og anlæg). Med afalen sender branchens parer e klar signal om akiv a arbejde for, a der bliver igangsa projeker, der direke siger på a nedbringe den fysiske og psykiske nedslidning. Samidig imødekommer afalen e formel krav fra Forebyggelsesfonden. De er nemlig e krav for a opnå økonomisk søe a arbejdsager- og arbejdsgiversiden inden for den enkele branche eller på den enkele virksomhed har indgåe afale med konkree mål for indsasen. BAR for bygge og anlæg vil bl.a. Gennemføre en række iniiaiver for a forebygge og reducere fysisk og psykisk nedslidning. Opfordre branchens virksomheder og øvrige akører il a iværksæe akivieer, der forebygger unge løf og nedslidende arbejdsruiner. De gælder bl.a. udvikling og brug af egnede ekniske hjælpemidler, bedre indrening af arbejdssede, forebyggende arbejdsmeoder sam bedre planlægning af opgaverne. Opfordre branchens virksomheder il a iværksæe akivieer, der forebygger psykisk nedslidning. Inviere branchens akører il a delage i e forebyggelsesneværk med henblik på erfaringsudveksling mellem de virksomheder der involveres i projeker, hvoril der søges og/eller modages søe fra Forebyggelsesfonden. Organisaionerne i BAR ilbyder bisand vedrørende udvikling af konkree projeker, der kan søge søe i Forebyggelsesfonden. Brancheafalen kan ses i sin helhed på Forebyggelse er en fælles sag Nedslidende jobs forekommer inden for alle jobgrupper i branchen og både sore og mindre 4

5 B A T k a r e l l e virksomheder vil kunne have gavn af a søge om økonomisk søe il projeker. BAT opfordrer il, a ledelse og medarbejdere seriøs overvejer mulighederne for a søge søe i Forebyggelsesfonden. Tag fx en diskussion i sikkerhedsorganisaionen, i SU eller blo over frokosborde, lyder opfordringen fra BAT. E god samarbejde mellem ledelse og ansae er nødvendig for a opnå succes med forebyggelsen. Forebyggelsesfonden uddeler i 2007 op il 200 mio. kr. og derefer op il 350 mio. kr. årlig. Næse ansøgningsfris er den 22. okober Fonden yder bl.a. søe il projeker, der forbedrer arbejdsmiljøe gennem: A. Forebyggelse af nedslidende ruiner og arbejdsgange B. Fasholdelse af medarbejdere med dårlig helbred og skabelse af bedre muligheder for a få sygemelde hurigere ilbage på arbejdsmarkede C. Ny eknologi, der undersøer forebyggelse og fasholdelse Fonden har opree en hjemmeside, hvor der bl.a. oplyses om ansøgningsrunder og fondens formål. Ulykkesal giver panderynken Af Lars Vedsmand De nyese offenliggjore al om anmelde ulykker er næsen som sædvanlig skid læsning og burde give sof il selvransagelse i byggebranchen Arbejdsilsyne har efer sommerferien offenliggjor opgørelse over anmelde ulykker il og med Meoden il a opgøre er ændre en smule, så de nu og fremover er de år, ulykken er anmeld, der æller. Dee er en imødekommelse af e ønske fra BAT-karelle med henblik på a undgå idligere års ofe hefige deba med Arbejdsilsyne om, hvor mange forvenede eferanmeldelser, der kunne indregnes. I byggebranchen blev der i 2006 anmeld i al arbejdsulykker dee er en signing på knap 6,5 % fra Sørse og mes markane signing er i enreprenørbranchen, hvor der er anmeld hele 10 % flere ulykker. Når der renses for den øgede beskæfigelse, der har være i branchen, kan udviklingen vises som incidens, dvs. anal anmelde arbejdsulykker pr ansae. Hovedendenser i udviklingen: Borse fra malere og gulvlæggere (færdiggørelse) anmeldes der væsenlig flere ulykker i byggerie end i andre brancher. Risikoen for a komme ud for en arbejdsulykke er dermed lang sørre i byggerie. Jord, beon og belægning (enreprenørområde) har både den sørse risiko for ulykker og den sørse signing fra 2005 il En nærmere analyse af allene viser desuden, a der bland malere er anmeld lang flere alvor- 5

6 lige ulykker i 2006 end idligere, en signing på over 50 % (fra 35 il 54). Byggerie anmelder flere alvorlige ulykker (ampuaioner og knoglebrud) end i gennemsni for andre brancher. Alså når de går gal, går de ofe mere gal. De unge rammes Arbejdsilsynes inerakive abeller gør de mulig a se lid dybere på allene. Tabel 2 viser fordelingen på aldersgrupper for anmelde ulykker : Tabellen herover viser, a den gruppe, hvor der både er fles anmelde ulykker og den mes markane signing i de senere år, er gruppen af de årige. De vil sige, a de der skal bære branchen gennem de kommende mange år, også er de hvor risikoen for en arbejdsulykke er sørs. A så mange unge kommer ud for en ulykke er chokerende, men egenlig ikke særlig overraskende. BAT-karelle har slåe hård på - i arbejde omkring den handleplan, der skulle nedbringe ulykkerne - a de var nødvendig med en skærpelse af indsasen overfor erhvervsuddannelserne. Dee kan gøres mege bedre i byggerie fokus på, hvordan arbejdsmiljø inegreres mege ydelig i de faglige uddannelser. Ikke fordi der nødvendigvis skal flere skemalage imer i arbejdsmiljø. Men arbejdsmiljø og forebyggelse af ulykker skal på endnu klarere vis indgå i de øvrige fag på skolerne. Handleplanen har endnu ikke give færre ulykker Efer de mange dødsulykker, der blev anmeld i 2005 har beskæfigelsesminiseren bed AT og parerne om a lave handlingsplan for nedbringelse af ulykkerne. Tallene for 2006 viser, a denne handlingsplan ikke har haf nogen indflydelse på udviklingen. En række iniiaiver omkring bygherrer og koordinaorer afvener nu en lovændring, efer a Danmark har fåe en åbningsskrivelse fra EU med krav om a eferleve byggepladsdirekive på e højere niveau end vi har implemenere de idligere. De iniiaiver i handleplanen som reer sig mere konkre mod byggevirksomhederne er der ikke ske mege med. BAT-karelle har forsøg og forsøger a udvikle modeller for, hvordan byggevirksomheder kan dokumenere deres arbejdsmiljø men f.eks. e projek om, a hovedenreprenører skal forlange dokumenaion for arbejdsmiljø bland underenreprenørerne er i realieen bleve indsille, ide Dansk Byggeri ikke lige mene man kunne komme længere ad denne vej. Der ales i forbindelse med handleplanen mege om holdningsændringer. Orde er nærmes bleve synonym med noge-vi-alligevel-ikkekan-gøre-noge-ved-lige-nu. Måske var de også en ide a få lid holdningsændringer ind på direkionsgangene, så arbejdsmiljøe får en højere priorie. 6

7 B A T k a r e l l e Kvalieen er høj i vinerbyggerie Af Sidse Buch Saens Byggeforskningsinsiu slår i en hel ny undersøgelse fas, a vinerbyggeri hverken er dyrere eller dårligere end sommerbyggeri Vi vidse de jo egenlig god, for en par undersøgelser og rapporer har allerede slåe de fas: De kan sagens beale sig a bygge om vineren. Ofe vil de endog være en bedre forrening, fordi man undgår sommerravlheden og de evenuelle byggeskader, som den medfører. De viser en ny undersøgelse fra SBI, som punkerer den udbrede opfaelse, a byggeri udfør om vineren er af dårligere kvalie end byggeri fra sommermånederne. Denne opfaelse fasholder en skæv fordeling af akivieerne mellem sommer og viner og er medvirkende il, a mange bygningsarbejdere har e o-del liv med sressfylde somre og e liv i lediggang i vinermånederne. Undersøgelsen viser, a der ikke burde være noge il hinder for a flye byggeri fra sommer il viner og dermed sprede byggeprodukionen ud over hele åre. De vil lee presse på byggesekoren gevaldig, fordi e hel års produkion i dag populær sag udføres på den halve id. Undersøgelsen er basere på al fra Byggeskadefondens 1-års efersyn på offenlig søe byggeri og er udfør for Erhvervs- og Byggesyrelsen. I analysen er alvoren og omfange af svig benye som mål for byggeries kvalie. Sommer- og vinerbyggeri er definere enen som byggeri, der udelukkende udføres i sommereller vinerhalvåre eller som byggeri, der påbegyndes enen om sommeren eller om vineren. Ingen af analyserne kan bekræfe påsanden om, a vinerbyggeri skulle være af lavere kvalie end sommerbyggeri, snarere værimod. Hverken svigniveaue eller udbedringsomkosninger il afhjælpning af væsenlige svig udviser forskel, når vinerbyggeri og sommerbyggeri sammenlignes. En mulig men ikke efervis forklaring kan være, a der foreages korrigerende handlinger om vineren i form af vinerforansalninger o.a. På rods af evenuelle vinerforansalninger er vinerbyggeri heller ikke dyrere end sommerbyggeri, og allene viser, a man i mange ilfælde kan få væsenlig flere kvadrameer for pengene om vineren, hvor der ikke er nær så ravl. Desuden har håndværkeren bedre id il a lave pæne fuger omkring vinduer og døre og a vene på a beonen hærder. E byggeprojek har de med a srække sig over flere årsider, og ofes vil de være en fordel a overdække si byggeri én gang for alle. De regner også om sommeren, hvilke denne sommer jo især har vis, og regn og fug er i høj grad hårde beingelser for maerialerne. BAT-karelle vil derfor endnu engang opfordre alle bygherrer il krafig a overveje, hvornår evenuelle kommende byggerier skal foregå il gavn for egen økonomi, byggeries kvalie, virksomhedernes planlægning og bygningsarbejdernes arbejdssiuaion. 7

8 BAT-karelle: Bjerge har barsle med en mus! Af Bo Sandberg Regeringen fremlagde ulimo augus si forslag il finanslov for Dvs. saens husholdningsbudge for næse år. De nedslide saslige anlæg, veje, jernbaner og kloakker får ildel beskedne 1,3 % af saens forvenede udgifer i Til sammenligning lægges 9,6 % af de samlede indæger il side i den i forvejen bugnende saskasse. Denne prioriering sår i mege dårlig forhold il sasminiserens løfe om a give landes fysiske rammer en kærlig hånd Nøgleallene er: Samlede saslige indæger 639,6 mia. kr. Samlede saslige udgifer 578,3 mia. kr. = Saslig budgeoverskud (DAU) 61,3 mia. kr. Samlede udgifer il anlægsområde ca. 7,6 mia. kr. Kvaliesfond førs i gang fra 2009! Når anlægsinveseringerne er så beskedne i 2008 skyldes de, a den høj profilerede kvaliesfond på 50 mia. kr. (hvoraf 25 mia. er øremærke il opgradering af sygehuse og 25 mia. kr. bl.a. il renovering af skoler, daginsiuioner og plejeboliger) af emmelig uforklarlige grunde førs skal ræde i kraf i Byggebranchen skal nok klare sig Som de nok vil være de flese bekend, befinder byggebranchen sig på oppen af en hisorisk højkonjunkur. Så der er næppe risiko for omfaende lediggang bland bygningsarbejderne. men sur for brugerne af Danmarks infrasrukur og nedslide bygninger Men de daglige brugere af de nedslide skoler, veje og jernbaner må undre sig over a få en kold afvaskning af regeringen i Der er heller ikke anydningen af hjælp a hene i finansloven for de mange danskere, der har fåe oversvømme deres kældre i sommerens monsunregn. For eksempel på vejområde siger saens udgifer iflg. FFL 08 ganske beskeden fra 3,16 mia. kr. il 3,21 mia. kr. (kono 282) en signing på 1,5 %. Men når der korrigeres for inflaion og de p.. beydelige signinger i anlægsomkosningerne, er der i virkelighedens verden ale om e fald i ambiionsniveau. Så mege for bekæmpelse af spildid og rængsel på vores hård plagede veje Brug for en samfundsmæssig vedligeholdelseskono på 1 % af BNP årlig Den bedse løsning il sikring af de fysiske rammer omkring vores velfærdssamfund er, a man som fas princip afsæer en årlig andel af bruonaionalproduke il en samfundsmæssig vedligeholdelseskono. Konkre foreslår BAT 1 % af BNP, hvilke svarer il ca. 17 mia. kr. årlig. Kun derved kan de sikres, a vores fysiske rammer ikke aber i konkurrencen med andre mere bløde poliikområder. Også enkele solsråler På posiivsiden i finanslovsforslage hæfer BAT sig ved planen om a opgradere en række af landes idræsfacilieer il inernaional sandard. Vi akker naurligvis også for regeringens pæne ord om, a parerne på de privae arbejdsmarked i forbindelse med overenskomsfornyelsen har age e sor medansvar for en syrke voksen- og eferuddannelsesindsas. 8

9 B A T k a r e l l e Vedligeholdelseskono for den offenlige bygningsmasse Af Gunde Odgaard De er glædelig, a Sasminiser Anders Fogh Rasmussen nu sæer poliisk og økonomisk fokus på de vedligeholdelses- og renoveringsmæssige eferslæb, der eksiserer i den offenlige bygningsmasse. Regeringen vil således bruge 50 milliarder kr. indil 2015 på denne genoprening. Men er 50 milliarder nok og ages der iniiaiver il, a eferslæbe opgøres Problemerne har ræng sig på længe - og er kun bleve forværre af veneiden. Med andre ord: Vi skubber en vedligeholdelsesmæssig gæld foran os, som er minds lige så alvorlig som en sasfinansiel pengegæld. De er efer BAT-karelles vurdering en snebold af gæld, som skifende regeringer har lade rille sor for de kommende generaioner a beale. Der er - ikke overraskende - ale om mege sore beløb. Hvor sore ved ingen. De er mege sparsom med eksak viden på område, og hididige forsøg på a sæe al på vedligeholdelseseferslæbe på de specifikke områder så som daginsiuioner, skoler, idræsanlæg, plejehjem, sygehuse med mere er dermed behæfe med sor usikkerhed. Imidlerid er der i forskningsinsiuioner, bland rådgivere, brugere og i byggeog anlægsbranchen sor enighed om, a der er e enorm eferslæb, som de ikke kan gå hurig nok med a få age poliisk og økonomisk hånd om. I de senese år, hvor bland ande skaesoppe, vungen deponering har bevirke, a kommunernes budgeer er bleve skåre hel ind i bene, har vi opleve e forsærke forfald i vores fælles bygninger og anlæg. Vi sparer os simpelhen faige i den nuværende siuaion. For a imødekomme disse problemsillinger foreslår BAT, a Folkeinge på værs af poliiske skel besluer, a der mere sysemaisk udarbejdes bindende målal for offenlige bygningers og anlægs ønskede fysiske ilsand og vedligeholdelsesbehov. Herefer formuleres og gennemføres en poliik handlingsplan på område således, a de vedligeholdelsesmæssige eferslæb snares mulig indhenes. Der fassæes desuden bindende regler for, hvor mange penge, der forlods skal afsæes il løbende vedligeholdelse, hver gang man bygger en srækning vej, en kloak, en bygning med videre. Man kan kalde de en vedligeholdelseskono for al offenlig realkapial. 9

10 EU-kriik af fejlagig implemenering af direkiv Af Ulrik Spannow Europa-kommissionen har give Danmark e vink med en vognsang om, a de danske arbejdsmiljøregler om sikkerhed på byggepladser ikke lever op il de europæiske regler i byggepladsdirekive. Kommissionen sende i mars 2007 en såkald åbningsskrivelse il den danske regering. BAT ser frem il forbedringer af de danske regler om sikkerheden i byggerie Regeringen risikerer a få en sag på halsen af EU. Den slags er ikke noge, man spøger med i Danmark, der i ses som klassens duks, hvad angår omsæning af regler fra EU. Konkre er de den danske implemenering af byggepladsdirekive fra 1992, den er gal med. De er e direkiv, der skulle have være fuld implemenere for 15 år siden, og som overvejende er omsa i dansk lovgivning i byggepladsbekendgørelsen. Kommissionen peger i sin kriik på, a byggepladsdirekive ikke er implemenere korrek, bl.a. hvad angår direkives Krav om udpegning af sikkerhedskoordinaor under projekeringen af arbejder i bygge og anlæg Krav om udpegning af sikkerhedskoordinaor under opførelsen af byggerie (probleme er her, a der i de danske regler er fassa en nedre grænse for, hvornår bygherren har plig il a vareage koordineringen) Krav om, a byggejournalen løbende skal ilpasses Krav om, a de skal sikres, a uvedkommende ikke har adgang il byggepladsen Krav om, a planen for sikkerhed og sundhed skal udarbejdes uanse sørrelsen af byggepladsen Krav om a ilpasse den id, der afsæes il de forskellige arbejder, eferhånden som arbejde skrider frem Krav om, a arbejdsgivere skal age hensyn il sikkerhedskoordinaorens anvisninger. I en redegørelse il Folkeinges Europaudvalg peger Regeringen på, a en klar og præcis gennemførelse af byggepladsdirekive vil kræve ændringer i en række bekendgørelser og muligvis også en ændring af arbejdsmiljøloven. Der vil således gå op il o år, før de nye regler ræder i kraf, hedder de i redegørelsen il Europaudvalge. Bedre sen end aldrig Kommissionens kriik kommer ikke som den sore overraskelse for BAT. Vi har længe beklage os over, a byggepladsdirekive på nogle områder ikke var korrek omsa il dansk lovgivning, og vi oplever, a kriikken fra Kommissionen rammer mege præcis, udaler Jørn Erik Nielsen, formand for BAT s arbejdsmiljøudvalg. Åbningsskrivelsen fra Kommissionen bør give røde ører hos en miniser eller o sam i Arbejdsilsyne, ilføjer Jørn Erik Nielsen. BAT er ilfreds med, a Regeringen har valg a klappe hælene i og gøre, som der bliver sag. BAT ser frem il a delage i arbejde med a udforme reglerne, så de bliver i fuld overenssemmelse med de mere skrappe krav i byggepladsdirekive. 10

11 B A T k a r e l l e Grøn Ansvar regeringens debaoplæg om en sraegi for bæredygig udvikling Af Camilla Vakgaard I juni 2007 fremlagde regeringen debaoplægge Grøn ansvar - Regeringens debaoplæg om en sraegi for bæredygig udvikling. Oplægge komplemenerer regeringens øvrige poliikker for økonomisk og social bæredygighed og skal gennem en deba- og høringsproces munde ud i en endelig sraegi for bæredygig udvikling i Danmark Debaoplægge skal jene o formål. For de førse ønsker regeringen a præsenere e samle udspil il en dansk sraegi for en miljømæssig bæredygig udvikling. For de ande lægger regeringen sor væg på, a alle parer i samfunde påager sig e fælles ansvar for bæredygigheden. I debaoplægge lises en række nye udfordringer: Klimaforandringerne fremsår i dag som en af de sørse miljøpoliiske udfordringer. Globaliseringen af markede har skab hidil usee muligheder for virksomheder il a flye hele eller dele af produkionen il andre verdensdele. Behove for a afkoble den økonomiske væks fra en parallel sigende miljøbelasning bliver sadig ydeligere. Der er derfor komme e naurlig og markan fokus på udviklingen og anvendelsen af miljøeffekive eknologier. Signingen i produkion og forbrug øger behove for, a vi effekiviserer anvendelsen af naurressourcerne. Den høje væks i de sore, såkalde væksøkonomier som Kina, Indien og Brasilien medfører sadig sørre udfordringer i forhold il miljømæssig bæredygighed. Tabe af naurens mangfoldighed på global plan er bekymrende, jf. den globale undersøgelse af klodens ilsand, Millenium Ecosysem Assessmen fra Regeringens udspil bygger på fire fundamenale principper, der ilsammen skal sikre, a en moderne bæredygighedssraegi er ilpasse både de udfordringer, vi sår overfor i dag, og de udfordringer, som vi forvener, a fremiden vil bringe. I kore ræk er principperne som følger: Afkobling ikke afvikling Forsa balancere økonomisk væks uden a de samidig ødelægger vores naurressourcer. Global ansvar Forsa akiv delagelse i de inernaionale miljøsamarbejde. Samarbejde og ansvar på alle niveauer De er i den lokale miljøpoliik, a bæredygighedsprincipperne omsæes il konkre handling. Sekorinegraion Inegraion af miljøhensyn i andre sekorers regulering, f.eks. fødevare- og infrasrukurområde. Debaoplægge idenificerer syv indsasområder og præsenerer herunder udfordringen, løsninger og målsæninger og hvad regeringen har gjor på område. Bæredygige byer Ifølge regeringen er de sore byer økonomiens dynamoer. Byer skaber på den ene side ophobning af miljøproblemer og på den anden side mulighed for effekive og økonomiske løsninger på miljøproblemerne. Bæredygige byer er derfor en vigig priorie for regeringen. En af regeringens målsæninger på område er a undersøe en bæredygig byudvikling i rening af mere kompake byer og undgå uilsige byspredning i de åbne land for bland ande herigennem a reducere ranspor- og energibehove og give mulighed for en miljørigig forvalning af byens ressourcesrømme. Regeringen vil arbejde for en udvikling i rening af mere kompake byer, som medvirker il a reducere ransporbehove og skaber mulighed for miljørigige løsninger. Fysisk planlægning og inveseringer i infrasrukur skal spille æ sammen. Regeringen vil give kommunerne værkøjer il a planlægge for en udvikling og omdannelse af byerne med henblik på a skabe kvalie og bedre miljø i byerne. Derfor har regeringen fremlag e 11

12 lovforslag, der skal syrke kommunernes arbejde med bypoliik ved a give dem en række redskaber. Lovforslage, som blev vedage i juni 2007, giver bl.a. kommunerne bedre muligheder for a omdanne og sikre mangfoldighed og kvalie i byerne og for, a kommunerne kan vareage flere miljøhensyn i planlægningen ved a planlægge for lavenergibebyggelse. Enkele lyspunker, men for yndbene I BAT noerer vi os med glæde, a regeringen vil arbejde for kvalie og bedre miljø i byerne og bygningerne. Dog mener BAT, a afsnie om bæredygige byer er for overfladisk behandle. For a kunne ale om a gøre byer mere bæredygige og energibesparende, er de vigig a se særskil på byggerie, da byggeries beydning for økonomi, beskæfigelse og miljø er sor. Bygge- og boligsekoren er ansvarlig for % af samfundes samlede energiforbrug (90 % går il drifen af de opføre bygninger), omkring 40% af maerialeanvendelsen og en sor del af de samlede affald. Dee bevirker, a de alene ud fra en ressourceberagning er ineressan a diskuere bæredygig udvikling i byggerie. BAT lægger væg på, a hele byggeries livscyklus skal ænkes igennem inden byggeprocessen sæes i gang. Lige fra ideen udvikles og gennemføres il bygningen skal benyes, drives og vedligeholdes og i sidse ende rives ned. E byggeri skal ikke alene vurderes ud fra prisen. Forhold som arkiekur, kvalie, mulifunkionalie, økologi og arbejdsmiljø på byggepladsen er vigige fakorer, som skal illægges beydning. Dee er illusrere på nedensående figur. De er vigig a ænke alle re dimensioner og sammenhængen mellem dem igennem, inden man konkre går i gang med a planlægge e byggeri. Ved opførelsen og drifen af e byggeri handler de om a skabe e posiiv og dynamisk samspil mellem de re dimensioner, som sikrer en bæredygig økonomisk, økologisk og social udvikling. Fordele ved a ænke i bæredygige baner er: fokus på ressourceforbrug, energiudnyelse og arbejdsmiljø på byggepladsen udvikling af byggebranchen i posiiv rening med bedre kvalie, bedre image og sørre akivie forbedring af boligsandarden og dermed sikring af en velfærdsgevins indfrielse af kundernes eferspørgsel Der er gode muligheder for a ænke bæredygig ved renoveringsarbejder i forhold il diverse miljøvenlige byggekomponener. Ligeledes er der gode muligheder for a gøre nybyggerie mere bæredygig, f.eks. med hensyn il energi, maerialeforbrug og begrænsning og håndering af affald og valg af maerialer (fravalg af sundhedsskadelige soffer). Bedre energiudnyelse og anvendelse af kvaliesmaerialer har beydning for indeklimae i den færdige bolig og dermed for glæden ved a bo i bygningen. Samidig sænker bedre energiudnyelse de samlede drifsomkosninger ved boligen. Disse synspunker har BAT gjor rede for i LO s høringssvar il Miljøminiserie og BAT vil desuden følge processen og de videre arbejde med debaoplægge. BAT har i den forbindelse age konak il Miljøminiserie med henblik på a uddybe de forslag, der er præsenere i høringssvare. 12 Kilde: BAT-karelle, 2001

13 B A T k a r e l l e Førse effek af OK 07: Hisorisk høj realløn i byggerie Af Bo Sandberg Byggebranchen er buldre af sed siden Hel i råd med markedskræfernes eoribog, har sigende eferspørgsel før il opadgående lønsigningsak i byggerie. I 2007 er endensen udbygge via de nye overenskomser på de privae arbejdsmarked Førse lønsaisik efer OK07 har naurligvis være imødese med spænding. Lønudviklingen for byggeries arbejdere i 2. kvaral 2007 viser en årlig nominel lønsigning på 5,2 % - og en hisorisk høj reallønsfremgang på 3,6 %. De fremgår af figuren nedenfor. Samfundsøkonomisk ansvarlig lønudvikling Inden bankøkonomerne går i selvsving og for 117. gang råber ulven og overophedningen kommer! så er der iflg. BAT o logiske forklaringer på, hvorfor lønsigningsaken i byggerie i 2. kvaral 2007 ligger højere end de flese andre brancher på de privae arbejdsmarked: Der er ikke noge usædvanlig i, a de brancher, som er længs fremme i opsvinge også oplever de sørse lønsigninger og de er værd a noere sig, a lønudviklingen i den privae sekor som helhed er sege re fredsommelig fra 2,8 % i 2005 il 3,2% i 2006 og nu 3,65% i 1. halvår OK07 giver en kechupeffek i byggeries løndannelse i 2007, bl.a. pga. mange (ca. 40 %) akkordansae: Med OK07 løfes akkordsaserne 3 x 3 %. Den førse opjusering af prisliserne fand sed pr. 1. maj 2007 og slår øjeblikkelig igennem på akkordlønnen. Byggeries o pensionsforbedringer á 0,6 % er også placere up fron i 2007 og 2008, mens de o porioner ligger i 2008 og 2009 på de flese andre overenskomsområder (1. porion i byggerie ligger 1. juli 2007 og får dermed førs effek på den lønmæssige bundlinie i 3. kvaral). Byggeries lønninger fylder ikke så mege på budgee I e nybyggeri udgør løn kun ca. 1/3 af omkosningerne, mens byggemaerialer udgør ca. 2/3. Læg heril, a maerialeomkosningerne iflg. Danmarks Saisik de senese o år er sege med 12,2 % (fra 1. kvaral 2005 il 1. kvaral 2007), mens arbejdsomkosningerne kun er sege med 5,5 %. På den baggrund bør de ikke bekymre, a håndværkere og bygningsarbejdere nu får en forjen lønfremgang. Kilde: DA sam Danmarks Saisik 13

14 Byggesaisik var dope! Af Bo Sandberg Om de var EPO, esoseron eller e hel redje præpara, er uvis. Kendsgerningen er imidlerid, a saisikken for byggebeskæfigelsen i 1. kvaral 2007 havde fåe e seriøs skud doping - og dermed var bleve kunsig oppuse med mere end personer. Men saus for byggebeskæfigelsen er dog uændre: 2007 er e rekordår Danmarks Saisik måe i sommer noge brødebeynge erkende, a de havde begåe en regnefejl i den normal ganske pålidelige byggebeskæfigelsessaisik. Med de nye og mere menneskelige al for den sæsonkorrigerede byggebeskæfigelse på hhv og i 1. og 2. kvaral 2007, må man naurligvis sille sig spørgsmåle om, hvad der nu er konklusionen i byggeries konjunkurbillede? Svare er, a byggeerhverve forsa befinder sig i e robus og hisorisk opsving - og a 2007 på alle væsenlige paramere vil overgå 2006 som e bedre byggeår. Således er de foreløbige o al for byggebeskæfigelsen i 2007 de o højese værdier i denne saisik nogensinde (den har eksisere i sin nuværende form siden 1999). Overskydende eferspørgsel De robuse byggeboom skyldes, a der forsa er en overskydende eferspørgsel i bygge- og anlægsbranchen. På bundlinien er de derfor primær udbudssiden dvs. adgang il fornøden mandskab og maerialer som besemmer akiviesomfange. De skal derfor også undersreges, a den venede opbremsning i nybyggede boliger sor se vil blive modsvare af øge akivie indenfor reparaion/vedligeholdelse, erhvervsbyggeri og anlægsarbejder. Iflg. BAT s senese konjunkuranalyse vil byggebeskæfigelsen sige fra ca personer i 2006 il ca som årsgennemsni for for så a flade ud på dee høje niveau i Byggeledighed bryder drømmegrænsen på 2 % Samme posiive bedømmelse af konjunkurbillede fremgår af den rekordlave byggeledighed. Der var i hele Danmark i juli ledige bygningsarbejdere ud af branchens i al ca forsikrede. De giver en ledighedsprocen på 1,8 - og der er aldrig nogensinde mål lavere byggeledighed i BAT. I figuren nedenfor vises ledighedsudviklingen i BAT-forbundene uge for uge i perioden Derfor abonnerer vi ikke på synspunke om, a byggebranchen beskæfigelsesmæssig går 14

15 B A T k a r e l l e svære ider i møde. Der vil forsa være rekordhøj akivie resen af I 2008 vil man sandsynligvis gå ned fra 5.il 4. gear, men de ager byggeerhverve næppe skade af og længere ude i horisonen egner der sig sore anlægsopgaver i skikkelse af Mero Ciyring og Femern Bro sam e giganisk genopreningsarbejde i den almene boligsekor og ved ombygning af bygningsmassen il de 21. århundredes energikrav. Heril kommer så regeringens annoncerede kvaliesfond på 50 mia. kr. il fordeling på perioden med 50 % il sygehusene og 50 % il andre velfærdsområder som skoler, daginsiuioner og plejeboliger. Sommerregn sæer fokus på oalinddækning! På bundlinien vurderer BAT, a byggeakivieen holder sig på dydens forholdsvis brede si - uden fryg for hverken overophedning eller ilbageslag. Til gengæld må iden være komme il i sede a fokusere på en bedre udjævning af akivieen henover åre. De groeske mængder af sommerregn må da for alvor have give branchen, befolkningen og medierne e indblik i de kæmpefordele, der er ved byggeri i ørvejr åre rund under forskellige former for oalinddækning, som både Vinerkonsulen-jenesen - med deres cos-benefi-model - og SBI for længs har dokumenere. Toalinddækning er både økonomisk renabel, giver bedre byggekvalie og bedre arbejdsmiljø. Dansk Skovforening og Sydsveriges skovejere drøfer samarbejde Af Camilla Vakgaard Dansk Skovforening og Södra, de sydsvenske skovejeres forening, søger nu e nærmere samarbejde. Skovforeningen planlægger a melde sig ind i Södra, og de vil ifølge Skovforeningen medføre, a deres medlemmer kan ilbydes mærkbare fordele: Arakive priser og sikker afsæning af nåleræ, også efer sormfald Medejerskab af Södras ræindusrier og energivirksomheder. De giver del i gevinsen ved råræes forædling, og de giver indflydelse på indusriens srukurudvikling Adgang il nyese eknologi i f.eks. enreprenørydelser og planlægningsværkøjer Dansk Skovforening vil forsa være en poliisk uafhængig ineresseorganisaion for danske skov- og naurejere. Skovforeningens ilbud il ejerne vil blo blive udvide gennem medlemskabe af Södra. Skovforeningen vil også ilbyde ydelser il Södras svenske skovejende medlemmer. De gælder f.eks. rådgivning og afsæning af løvræ, hvor Skovforeningens handelsselskab DSHwood A/S spiller en cenral rolle. DSHwood vil også delage i handel og logisik med ræproduker il og fra Södras virksomheder i Sverige og Norge. Målsæningen er a ræffe den endelige besluning inden åres udgang, så resen af 2007 skal bruges på a udrede de prakiske og juridiske spørgsmål i e nærmere samarbejde. Faka om Södra Södra er både en medlemsforening og en milliardforrening. Södra er en skovejerforening med sydsvenske skovejendomme som medlemmer. Medlemmerne ejer Södra. Södras overordnede mål er a fremme medlemmernes økonomiske ineresser. Södra er en koncern, der omfaer rådgivning og enreprenørvirksomhed for skovejere sam produkion af ræproduker il verdensmarkede. Södra er en af verdens førende producener af papirmasse, en sor akør inden for rælasprodukion, førende på de svenske marked og ineriør af ræ og en af Sveriges sørse leverandører af biobrændsel. Koncernen omsæer for 16 milliarder svenske kr. årlig og har ansae. Kilde: Skoven-Ny 14/

16 Skovrejsning il gavn for folkesundheden Af Camilla Vakgaard I dag er op mod 12 % af Danmark dække af skovområder, men målsæningen er a øge dee areal il 20 % i løbe af de næse 80 år. Som led i sraegien med a eablere naur æ på borgerne for a fremme folkesundheden, er der neop nu gang i o skovrejsningsprojeker i Nakskov og Næsved. De nye skovarealer er valg ud på seder, hvor man har den beds mulige adgang fra bymiljøe. Desuden eableres de med nogle mege udbyggede sisysemer, som bl.a. beyder, a skolebørn fremover nemmere kan cykle il skole. De mange millioner nye ræer, forrinsvis løvræer, bliver plane med maskinkraf og de beyder, a de sæes i lange, lige rækker. Da skoven i vides mulig omfang får lov il a passe sig selv, og efersom sierne i skoven anlægges på kryds og værs af rækkerne, vil skoven i løbe af ganske få år have vokse sig il a ligne en vild skov. Fingerplan 2007 Af Camilla Vakgaard Baggrunden for Fingerplan 2007, som råde i kraf 1. juli 2007, er regeringens Landsplanredegørelse 2006, hvori hovedbudskabe er ønske om en særk hovedsad. Fingerplanens overordnede sraegi er a få væks, miljø og rafikal infrasrukur il a hænge bedre sammen og redskaberne er overordnede principper for udlæg af ny byzone, rækkefølgeangivelser, miljørigig lokalisering og fasholdelse af de grønne kiler. Gennem årene er de grønne kiler forsøg beskye mod a blive opslug af den voksende sorby. Både den ændrede planlov og Fingerplan 2007 vil syrke denne beskyelse. Byområdernes æhed, bykvalie og idenie skal syrkes og samidig skal de åbne land, naurområder og kulurlandskaber fasholdes som væsenlige ilskud il bylive. De bliver nu kommunernes opgave a udvikle de rekreaive ilbud og naur- og landskabskvalieerne i hovedsadens grønne srukur, og de forudsæer, a kommunerne koordinerer planlægningen indbyrdes i lang højere grad end idligere. 16

17 B A T k a r e l l e Danmarks nye naionalpark Af Camilla Vakgaard I juni måned 2007 sae miljøminiser Connie Hedegaard navn på den førse naionalpark i Danmark. Forligsparierne bag naionalparkloven er enige om a igangsæe proceduren for opreelse af en naionalpark, således a vi allerede i 2008 vil få den førse naionalpark i lande og flere il åre efer. Inden område kan oprees som naionalpark, skal der gennemføres en udpegningsprocedure, hvor bl.a. kommunen skal delage og sids skal forslage sendes il offenlig deba og høring. I forbindelse med udpegningsprocessen for de næse o naionalparker er arbejde med Skjern Å og Mols Bjerge så lang, a de må forvenes, a disse o er klar il udpegning i december I al syv seder i Danmark med særlig bemærkelsesværdig naur blev valg som piloprojeker il a blive naionalparker. Ikke alle syv bliver il noge i førse omgang. I den forbindelse offenliggjorde Den Naionale Følgegruppe e samle overblik over, hvad de enkele piloprojeker kan byde på. 1. Thy. Område er på ha, hvoraf lang sørsedelen er saseje. De sore sammenhængende kli- og klihedelandskaber i Thy er enesående i både dansk og inernaional sammenhæng. Flora og fauna er særpræge, sjælden og sårbar. 1. Lille Vildmose ha, heraf ha på land. Lille Vildmose rummer Danmarks sørse højmose, som også er Veseuropas sørse inake højmoseområde med mege speciel og særegen flora og fauna. Enese ynglesed for flere mege sjældne fuglearer. 1. Læsø. Mariim naionalpark, lang sørsedelen ligger i have. Der er o forslag il afgrænsning på hhv og ha ha på land, på Læsø, indgår i begge forslag. Den mes arsrige bundfauna i de danske søerriorium. Plane- og dyreliv, der kun ses få andre seder i europæiske farvande. 1. Kongernes Nordsjælland. Areal på ha. Område rummer Danmarks biologisk rigese løvskov, herunder naurskov og sumpskov, sam klier, kliplanage og hede. 1. Møn. To forslag: Forslag 1 er på ha, hvoraf ha er land. Forslag 2 skaber ikke umiddelbar sammenhæng mellem eksiserende naurområder eller rummer poeniale for afgørende a syrke naurværdierne. Høje Møn med klinen, Høvblege og Jydeleje er e naional klenodie, både i landskabelig, geologisk og biologisk henseende. Koncenrere i de o kerneområder findes e usædvanlig sor anal, mere end 300, af Danmarks ruede arer, herunder orkidéer, inseker og fugle. 1. Mols Bjerge. Dækker de cenrale dele af Mols Bjerge og de sore skove nord for. Område går hel ud il Kaega. Molsområde er landskabelig og geologisk enesående i dansk sammenhæng. Område er mege arsrig med sore variaioner i nauryper inden for kys- og lysåben naur. 1. Vadehave. To forslag, der begge er sore, hhv og ha. Model 2 medager marskarealerne bag digekronen i forslage, hvorved områdes geologiske sammenhæng og funkionalie for fuglelive sikres som en helhed. Vadehave er e vådområde af overordenlig sor naurmæssig beydning naional og inernaional. Område er afgørende som raseplads for millioner af fugle på ræk. Rapporen fra Den Naionale Følgegruppe giver e bud på, hvad man egenlig skal forså ved orde naionalpark, nemlig sørre sammenhængende naurområder og landskaber af naional og inernaional beydning. Naionalparkerne skal syrke både nauren, kulurhisorien og befolkningens mulighed for a bruge dem. 17

18 Saens skov er nu cerificere Af Camilla Vakgaard I juni måned 2007 færdiggjordes cerificeringen af den danske sasskov med e samle skovareal på ca ha. De 19 sasskovdisriker lande over er cerificere med FSC og PEFC. I forbindelse med cerificeringen er sasskoven bleve gennemgåe af e uafhængig konsulenfirma, NEPCon, og drifen er bleve godkend uden sørre krav il ændringer. Cerificeringen falder sammen med, a sasskoven omlægges il naurnær skovdrif. Cerificering eller mærkning af skov, ømmer og ræ skal afsedkomme e inciamen il en bedre skovdrif. Miljømærkning af ræ og ræproduker anses for a være e middel il a sikre en bæredygig skovdrif. Bæredygig skovdrif må således i sin definiion indeholde de re elemener: Miljørigig, Social balance, herunder arbejdsagerreigheder og Økonomisk levedygighed. Tendensen er, a fokus er ree mod de ydre miljø, men de re elemener skal væges lige. FSC sår for Fores Sewardship Council og er en global garani for bæredygig produkion med respek for mennesker og dyr. FSC blev i 2005 ilpasse danske forhold og de nye reningslinier gør de mulig for skovejerne a dokumenere, a de driver skovbrug, der er il gavn for både planer og dyr, skovarbejderen, skovens gæser og for skovejeren selv. De posiive effeker af FSC-cerificering blev i 2005 dokumenere af WWF Verdensnaurfonden. Undersøgelsen vise bland ande, a miljømærkningen af skovene giver forbedringer for såvel nauren som for skovdrifens økonomi og skovarbejdernes arbejdsforhold. Bland de mes markane forbedringer var bedre beskyelse af leveseder for ruede arer, sørre hensyn il biologisk mangfoldighed, forbedre forureningskonrol og forvalning af vandressourcer sam bedre og mere sikre arbejdsforhold for skovarbejdere. De grønne organisaioner anbefaler FSC, fordi miljøkravene il neop den cerificeringsordning er sørre end il PEFC (Pan-European Fores Cerificaion), som er de europæiske skovforeningers mærke. BAT-karelle anbefaler cerificering af alle danske skove. De langsigede mål er, a også de privaejede skove cerificeres. BAT-karelle ser derfor posiiv på miljøminiserens ilag og indgår gerne i en dialog på område. De er dog særdeles vigig, a de privae skovejere har e inciamen il a lade deres skov cerificere. For privae skovejere findes der en række søeordninger, der skal fremme bæredygig skovdrif. Man kan f.eks. få søe il a udarbejde såkalde grønne drifsplaner eller il a beskye og forbedre naurværdierne i skoven. Disse søeordninger skal bl.a. gøre de leere for privae skovejere a leve op il cerificeringskravene. 18

19 B A T k a r e l l e De kommende præsidenvalg i USA Af Gunde Odgaard For førse gang i over 80 år er man ikke på forhånd nogenlunde sikker på minds den ene af kandidaerne il de amerikanske præsidenvalg. De skyldes, a hverken den nuværende præsiden Bush eller hans vicepræsiden Dick Cheney siller op De republikanske kandidaer Republikanernes favorifel besår i dag af idligere guvernører i Massachuses, Mi Romney, senaor fra Arizona vienamveeranen John McCain og den idligere borgmeser i New York Rudy Guiliani. Disse re er ikke ypiske republikanere og repræsenerer ikke ypiske konservaive værdier i de amerikanske samfund. Eksempelvis er Mi Romney mormon, og Rudy Guiliani har være gif 3 gange. Guiliani går også ind for fri abor, ligesom han går ind for samcelleforskning. McCain er en såkald Maverick i amerikansk poliik. Han er sandsynligvis for populisisk og for sorskrydende. De ser i øjeblikke ud il, a Guiliani har den bedse mulighed for a vinde den republikanske nominering. En dark horse der neop har ilkendegive, a han ønsker a sille op er Fred Thompson. Han er idligere senaor fra Tennessee, men er for nuværende skuespiller i en mege populær amerikansk v-serie. Han er e kend ansig og virker som en jovial fyr, men poliisk se er han muligvis nok en smule indholdsløs. Han har i hver fald ikke nogen sor senaorkarriere bag sig, da han repræsenerede Tennessee. Han er imod abor og homoseksuelle ægeskaber, alså en radiionel konservaiv republikaner. Mange ser ham derfor som en reinkarnaion af Ronald Reagan! En anden er den idligere fleralsleder i Kongressen, New Gingrish fra Georgia. Han er en poliikker, der vil appellere il de ærkekonservaive værdier, men om han er for lang ude på højrefløjen il a kunne blive valg er e ande spørgsmål. Giuliani søes for nuværende af ca. 30 pc. af de republikanske vælgere, medens Romney og Mccain ligger side om side på ca. 13 pc. Thomson har søe fra ca. 18 pc., medens Gingrish har søe fra ca. 8 pc. De senese års valgsucceser for republikanerne hænger mege sammen med, a de er lykkedes a akivere de religiøse højre ved semmeurnerne. En gruppe der normal har haf en lav valgdelagelse. For demokraernes valgsraeger har de beyde, a man nu skal overbevise vælgerne om, a gud ikke pr. auomaik er republikaner. Gud kan også komme i en demokraisk forklædning. De demokraiske kandidaer Hos demokraerne besår favorifele også af re personer, nemlig Hillary Clinon, Barack Obama og John Edwards. Her fører Hillary Clinon (ca. 40 pc. af de demokraiske vælgere) over Barack Obama (ca. 20 pc.) og med John Edwards på en 3. plads (ca. 13 pc.). John Edwards er måske den af de re, der er mes social engagere og har derfor ry for a være en anelse populisisk i sin reorik. Han sillede også op ved de sidse præsidenvalg, men kom ind som nr. 2 efer John Kerry, og blev dennes vicepræsidenkandida. Hillary Clinon splier naion i for og imod. Hun lider under, a hendes mand er eksrem populær i nogle kredse, men minds lige så upopulær hos andre. E ande spørgsmål er om USA er para il a vælge en kvinde. For Barack Obama er spørgsmåle om han kan præsenere roværdige poliikker på de afgørende områder, e problem han kæmper for a løse. Desuden er spørgsmåle om USA er para il a vælge en sor præsiden. Obama er en blændende aler, der virkelig kan få folk med sig, men hans absolue svaghed er hans manglende poliiske erfaring. For øjeblikke ligger Hillary Clinon beds il 19

20 bland demokreerne, og hun har i de senese uger rukke fra i en grad, der kan vise sig afgørende. I kulissen spøger sadigvæk idligere vicepræsiden Al Gore, som jo abe il den nuværende Bush, skøn han fik fles semmer, men alså ikke fles valgmandssemmer. Når amerikanske vælgere bliver spurg, om hvem de forerækker som demokraisk præsidenkandida, så ligger Al Gore nr. 2 uden, a han har meddel si kandidaur. Michael Bloomberg spøger i kulissen Desuden er der ske de for nylig, a New Yorks nuværende borgmeser Michael Bloomberg har meld sig ud af de republikanske pari. Bloomberg, der er jøde og idligere demokra, repræsenerer egenlig nordøs saernes liberale værdier angående abor, samcelleforskning m.m. Han er god for en personlig formue på 5 milliarder kroner, og derfor ville han af egen lomme kunne sponsere en præsidenkampagne. Imidlerid er de aldrig før i hisorien ske, a en uafhængig præsidenkandida har age en enese valgmandssemme, dvs. vunde en sa. Man har ofe opleve uafhængige age semmer, der har påvirke resulae af præsidenvalge, men de har ikke beyde, a uafhængige kandidaer har kunne konkurrere med de o eablerede poliiske parier/bevægelser. Ross Pero sillede således op førse gang Clinon blev valg og var vel den indireke årsag il, a Bush Senior ikke genvand præsidenembede. De samme kan siges om miljøakivisen Ralph Nader, der med knap 3 % af semmerne vel forhindrede, a Al Gore slog den nuværende Bush junior. Hvis Bloomberg vælger a sille op, vil de være særdeles vanskelig a se, hvem de vil være il mes skade for. Man kan komme i den absurde siuaion, a man sår med 3 kandidaer fra New York, som skal kæmpe om præsidenembede, nemlig Hillary Clinon, Michael Bloomberg og Rudy Guiliani. Hvis de sker, vil de i hver fald være en nyskabelse i amerikansk poliik, der vil noge. Penge og poliiske emner I en præsidenvalgkampagne spiller pengene en sor rolle. Man går ud fra, a 100 millioner dollars er de absolue minimum, man kan føre valgkamp for. E af de spørgsmål, der opager præsidenvalgkampen mes, er naurligvis krigen i Irak, men måske mere vigig end den, er spørgsmåle om hele de amerikanske sundhedssysems ilsand og funkionsmåde. Sundhedssyseme Kor foral er de amerikanske sundhedssysem bygge op omkring privae forsikringer. Mange får denne forsikring gennem deres arbejde, men syseme indebærer også, a rund regne 45 millioner amerikanere ikke har en forsikring og således ikke er dække, hvis de skulle blive syge og behøve e hospialsophold. Ca. dobbel så mange har en forsikring som i e prakisk sygdomsforløb ikke er ilsrækkelig. E af de problemer, der har vis sig efer oprydnings- og redningsarbejde ved World Trade Cenre er, a de folk, som var der i saren selvfølgelig primær brandmændene og poliie, men også rigig mange bygningsarbejdere, senere hen har fåe alvorlige åndedræslidelser og åndedræsbesvær. De skyldes, a redningsarbejderne indåndede en heksebryg, som har indehold asbes, isocyana-dampe og mege ande gifig sads, da bygningerne brænde og fald sammen. Der er en del, der allerede er døde og endnu flere er uarbejdsdygige, og i USA udspinder der sig p.. en hefig deba om, hvem der havde ansvare for dee, og hvorfor mange af disse mennesker ikke siden hen er bleve behandle bedre i de amerikanske sundhedssysem. Dem, der har se eller hør om Michael Moore s nye film Sicko vil vide, a de neop er e af de emaer, som han ager op for a vende de amerikanske samfund på vrangen, hvor sundhedssyseme er så elendig, a ikke en gang de folk, som gjorde en heroisk indsas ved World Trade Cenre, og som blev syge deraf, kan få hjælp. Derfor er vurderingen i USA, a man ikke kan vinde de amerikanske præsidenvalg, hvis ikke man har en roværdig poliik på hele sundhedsområde. Klima Desuden spiller klima og den globale opvarmning også en rolle. Klima er som før nævn bleve sa på den poliiske dagsorden i USA på en hel ny måde, således a forbundsregeringen og 20