Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Metode Den biologiserende tilgang Den sociokulturelle tilgang...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Problemformulering... 6 Metode... 7 Den biologiserende tilgang... 7 Den sociokulturelle tilgang... 7 De fiktive figurer kategoriseringer... 8 Inklusion- og eksklusionsprocesser... 8 Selvets dannelse... 8 Undervisningsdifferentiering... 9 Genus- og ligestillingspædagogik i institutionen Egalia... 9 Praksisgrundlag... 9 Analyse og diskussion Teori Den biologiserende tilgang De biologiske forskelligheder hos drenge og piger Piger skal udvikle selvværd, mens drenge skal udvikle motivation Skolen er ikke indrettet til drenge; men pigerne trives heller ikke Den feminiserede folkeskole Den biologiserende tilgang til køn er lige så vigtig som den sociokulturelle tilgang til køn Den sociokulturelle tilgang til køn Social konstruktivisme det socialt konstruerede Vi bliver født ind i normativiteten Børn skal kunne indgå i forskellige roller Vores stereotype forventninger ud fra børnenes køn Side 1 af 52

2 Mandlige pædagoger vil ikke alene kunne fjerne de traditionelle handlemønstre De fiktive figurkategoriseringer Lyseslukkeren Perlemor Camouflagekaptajnen Inklusionsinspektøren Diversitetsdetektiven Inklusion- og eksklusionsprocesser Inklusion Eksklusion Selvets dannelse Individets påvirkning af fællesskabet Undervisningsdifferentiering Folkeskolelovens 18 stk Opdele klassen Egalias genus- og ligestillingspædagogik Kønsneutralt sprog Børn skal kunne udvikle sig ud fra egne interesser Praksisgrundlag Praksisfortælling 1 Barbie-manikin er til pigerne, Transformers er til drengene Praksisfortælling 2 Drengene er nogle rigtig vildbasser, pigen er meget tolerant og hjælpsom. 25 Pladsbytning Praksisfortælling 3 Han har hovedet skruet ordentlig på, hun har et godt omsorgsgen Dokumentar - Uden køn muligheder i stedet for Den bestemte måde Side 2 af 52

3 Dreng i blå kjole Julemand, ismand, nissemand og Kaptajn Klo Agenten med neglelak Ubevidst fremprovokeret stereotyper Analyse Barbie-manikin er til pigerne, Transformers er til drengene (Praksisfortælling 1) Drengene er nogle rigtig vildbasser, pigen er meget tolerant og hjælpsom (Praksisfortælling 2). 30 Pladsbytning Han har hovedet skruet ordentlig på, hun har et godt omsorgsgen (Praksisfortælling 3) muligheder i stedet for 2 (Dokumentar Uden køn ) Den bestemte måde (Dokumentar Uden køn ) Dreng i blå kjole (Dokumentar Uden køn ) Julemand, ismand, nissemand og Kaptajn Klo (Dokumentar Uden køn ) Agenten med neglelak (Dokumentar Uden køn ) Det er kjolernes årsag (Dokumentar Uden køn ) Diskussion Har det betydning, om der er flere mandlige pædagoger ansat BH.KL.Lederen som perlemor og Camouflagekaptajn Sprog hænger sammen med relationer og handlemønster i det pædagogiske arbejde Opdele børnene i klassen BH KL.Lederens syn og tilgang til køn Lyseslukkeren, pædagogen I 0.klassen De stereotype normer ligger underbevidst i personalet Det normative forventningspres Den dominerende kønsopfattelse i praksis Vurdering Side 3 af 52

4 Hvordan kan man frigøre de fastlåste kønsroller Fordele og ulemper ved kønsneutral pædagogik Kønnet sidder i sproget Den biologiserende kontra den sociokulturelle tilgang til køn Konklusion Fællesskabers betingelser for udvikling Hvor kommer de stereotype kønsopfattelser fra Mit pædagogiske syn på køn Handlemuligheder til arbejdet med køn Perspektivering Litteraturliste Primær litteratur Sekundær litteratur Bilag Mail korrespondance med Dorte Marie Søndergaard Kønstjekliste - Egalia Uddrag fra dokumentaren uden køn Side 4 af 52

5 Indledning På baggrund af mine erfaringer som pædagogstuderende i en 0. klasse, er min interesse og nysgerrighed blevet rettet mod pædagogers bevidsthed omkring køn, og hvilke udfordringer pædagogerne herved støder på i deres daglige arbejde med børn. Derfor finder jeg det spændende at gå i dybden med kønnets betydning i den pædagogiske praksis. Der har gennem flere år været fokus på mænd og kvinder. I den gældende lov om ligestilling fremgår det, at lovens formål bl.a. er at forbyde forskelsbehandling af køn, hvor ingen skal behandles ringere end andre. 1 Helt frem til i dag er der fortsat stor fokus på ligestilling også blandt børn, senest har legetøjskæder kønsneutraliseret legetøjet, ved i katalogerne bl.a. at vise drenge der leger med, det der tidligere er blevet betragtet som legetøj for piger og omvendt. Med andre ord forsøger legetøjsbutikkerne at mindske gamle kønsroller, såsom at drenge griller og piger støvsuger. 2 Hvis piger kun må lege med pige -legetøj og drenge kun må lege med drenge -legetøj, kan/vil der så opstå ekskluderende processer/situationer, hvor nogle børn kan komme til at føle sig udenfor fællesskabet? Tilbage i 1994 opstod Salamanca-erklæringen af UNESCO, hvor Danmark indførte inkluderende daginstitutioner, som skal bidrage til det socialretfærdige samfund, hvor anerkendelse og solidaritet bliver sat i fokus og retten til at dømme nogen udenfor fællesskabet forsvinder. 3 Det var i den forbindelse, der efterfølgende blev sat ekstra fokus på inklusions- og eksklusionsprocesser i det pædagogiske arbejde. Der er debattører med interesse for det biologiske køn, der argumenterer for at folkeskolen ikke er indrettet til drenge; men hvad så med pigerne? Hvis folkeskolen er indrettet til dem, hvordan håndterer og inkluderer man så begge køn i skolesammenhæng, så både drenge og piger opnår det optimale udbytte af læringsmiljøet i skolen? Ydermere mener Gideon Zlotnik og Bertil Nordahl 4, at det skyldes at størstedelen af pædagoger og lærer i folkeskolen er kvinder, og at det har indflydelse på drengene ikke får mulighed til at udfolde sig ud fra deres behov. Men er det der problemet opstår 1 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd. 2 Metroxpress, onsdag d. 13, november 2013, BR: Raske drenge elsker dukker + Væk med gamle kønsroller: Drenge støvsuger, piger griller. Forside + side Clausen, Bo & Karen Sørensen Inklusion når det lykkes. 4 EVA, Blik for køn i pædagogisk praksis, side 7. Side 5 af 52

6 og dermed får betydning for børnenes stigmatisering, fordi pædagogerne er kvinder, så det er dem der er med til at præge og skematisere, hvordan børns adfærd helst skal fremtræde? Mit fokus i min opgave er at undersøge hvad begrebet køn indbefatter, samt hvad det vil sige at arbejde med køn i pædagogisk praksis i en 0. klasse. Derfor har jeg først og fremmest slået køn op i Politikens store nye nudansk ordbog, som beskriver køn således: hver af de to grupper, mandlig og kvindelig, som mennesker, dyr og planter deles i. Kønsbestemmelse, kønsdiskrimination, kønskarakter, hankøn, kvindekøn. Det stærke køn, det mandlige køn, det svage køn det kvindelige køn. 5 Hvis man ser nærmere på de dominerende forskningstraditioners syn på køn, bliver der i Danmark arbejdet mest ud fra, den biologiserende tilgang til køn og den sociokulturelle tilgang til køn. I Sverige er der flere institutioner som siden 2010 har prøvet at forholde sig kritisk til de stereotype kønsroller, de kalder deres pædagogik for genus pædagogik. Her har de lige som de danske legetøjskæder valgt at tilrettelægge en neutral kønspædagogik, sådan at drenge og piger ikke bliver opdelt i to kategorier, hvor der underbevidst ligger nogle forforståelser og forventninger til, hvordan man skal være dreng eller pige. Deres strategi er at lade børn følge deres egne interesser, uanset om børnene har lyst til at lege med biler eller dukker, ligesom de ligger stor vægt på sprogbruget også her skal neutralisere kønnet. I daglig tale benytter vi to former for køn; hankøn og hunkøn, ved at vi bl.a. omtaler en dreng med ordet han og en pige med ordet hun, hvilket siger noget om, at vores sprogbrug også er kønsorienteret i den pædagogiske praksis. Min oplevelse er, at drenge og piger bliver behandlet forskelligt i den pædagogiske praksis, i forhold til, hvordan det enkelte køns adfærd skal komme til udtryk i dagligdagen, at man kan være en rigtig pige/dreng, en drengepige eller en tøsedreng; dvs ud fra en normativ tilgang til køn som kategoriserer mennesker efter en bestemt opfattelse, af hvad der er normen for de to køn. Det får mig til at ville undersøge nedenstående problemformulering. Problemformulering Hvordan kan man som pædagog blive opmærksom på den kønsopfattelse, der dominer i den pædagogiske praksis? Og hvordan kan man som pædagog gøre det muligt for børn at lege, lære og udvikle sig fri for fastlåste kønsroller? Derudover vil jeg arbejde ud fra følgende arbejdsspørgsmål: 5 Politikens store nye nudansk ordbog A-K, side 682. Side 6 af 52

7 På hvilken måde skal pædagogerne i denne sammenhæng tilrettelægge og differentiere børnenes skoledage? Er der tale om stereotype kønsforestillinger, i så fald, hvor kommer disse opfattelser fra? Hvilke dilemmaer og konsekvenser kan det få for børnenes identitet, fællesskab og deltagelsesmuligheder? Metode I denne opgave har jeg taget udgangspunkt i to forskellige tilgange til køn, derudover vil jeg belyse, hvordan det opleves, at pædagoger agerer normativt, bevist som ubevidst i den pædagogiske hverdag. Jeg vil igennem mit praksisgrundlag, via kvalitative praksisfortællinger, uddrag fra en dokumentar samt ved hjælp af min teori forsøge at belyse og frembringe nogle bud på, hvordan man som pædagog kan arbejde med et særligt blik for børns køn i en 0. klasse. På baggrund af min analyse, vil jeg komme frem til mine bud på kønnets betydning i den pædagogiske praksis med udgangspunkt i dominerende kønsopfattelser og frigørelse fra fastlåste kønsroller, via min diskussion og konklusion. Den biologiserende tilgang Jeg først og fremmet se nærmere på den essentialistiske måde at forstå køn på, ved at undersøge den biologiserende tilgang til køn for at finde frem til, hvad det er for et teoretisk og forskningsmæssigt syn der ligger i at opfatte køn som noget biologisk, hvor alt er medfødt i forhold til om man er dreng eller pige. Det vil jeg gøre ud fra Gideon Zlotnik, Ann-Elisabeth Knudsen og Bertin Nordahl, hvor jeg vil tage udgangspunkt i rapporten, Blik for køn i Pædagogisk praksis. Derudover vil jeg tage udgangspunkt i deres egne bøger omkring deres teori/forskning. Jeg har valgt disse tre forskere, da de har nogle interessante vinkler på det biologiske køn, i forhold til drenge og pigers forskellige udviklingsstadier, og deres påstand om at folkeskolen ikke er for drenge, da de mener, der tale om den feministiske skole. Ud fra min vurdering står Nordahl og Zlotnik, med et ben i begge sider af den biologiserende og sociokulturelle tilgang, jeg har valg at have dem med i mit afsnit under den biologiserende tilgang, da de er med til at give en god overgang fra den biologiserende tilgang til den sociokulturelle tilgang til køn. Den sociokulturelle tilgang Jeg vil her se nærmere på den konstruktivistiske måde at forstå køn på ved at undersøge den sociokulturelle tilgang til køn, hvor man mener, at drenge og piger bliver gjort stereotype. Jeg vil først redegøre for, hvad konstruktivisme socialt konstrueret indbefatter, det vil jeg gøre på Side 7 af 52

8 baggrund af Kenneth J. Gergen ud fra hans bog En invitation til social konstruktion. Derefter vil jeg tage udgangspunkt i forskerne Kajsa Wahlström ud fra hendes bog Piger, drenge og pædagoger Ligestillingspædagogik i praksis og Jan Kampmann ud fra rapporten Blik for køn i Pædagogisk praksis, som alle er inde på, at vi bliver bygget op som stereotypmennesker, hvor vi bliver påvirket af de ydre omstændigheder. Her stiller de spørgsmål til måden hvorpå vi bliver normativiseret og kommer med deres forslag til, hvordan man kan være med til at arbejde sig hen imod at gøre det mere frit at være henholdsvis dreng eller pige. De fiktive figurer kategoriseringer I forlængelse af den sociokulturelle tilgang til køn, vil jeg tage udgangspunkt i Jette Kofoed og Dorte Marie Søndergaards artikel fra Dansk pædagogisk tidsskrift Tema: Kønnet i pædagogikken, hvor de beskriver deres fire fiktive figurkategoriseringer af børn og voksne, som de belyser, som man i grove træk kan møde i børnehaver. Kofoed og Søndergaard beskæftiger sig med normativiteter, og er inde på, at hvis man udvider figurerne med én mere, kan den figur, de har opfundet være med til at arbejde sig væk fra de stereotype forestillinger til køn og dermed give plads til alle individer i institutionerne. Jeg har valgt, at tage deres undersøgelse med i min opgave, da de ud fra deres forskning belyser, at normativiteter skaber fastlåshed. Da de fire figurer ret fint repræsenterer, de fastlåsheder, der opstår og finder sted i praksis. Jeg har valgt deres synsvinkel, da de også kommer med en mulighed for, hvordan man låser op for de stereotype forestillinger, ved at de ser sprækken i det fastlåste til, hvordan man kan bryde det. Inklusion- og eksklusionsprocesser På baggrund af Kofoed og Søndergaards udgangspunkt i at give plads til det enkelte individ, får jeg interessen for at undersøge begrebet inklusion og eksklusion. Her har jeg valgt at gøre brug af Jane Hedegaard Hansen ud fra bogen Samfundet i pædagogisk arbejde Et sociologisk perspektiv samt Bent Madsen ud fra hans bog Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund, hvor deres teori omkring inklusion, lægger optil, at det skal være tilladt at være forskellige, ved at man tager hensyn til det enkelte individ, uden at ligeværdigheden forsvinder. Endvidere beskriver de, at fællesskaber er en forudsætning for at danne individer. Selvets dannelse Det får mig til at undersøge George Herbert Meads teori om selvets dannelse ud fra bogen Sociologiske SELVET perspektiver. For at få hans teoretiske blik på, hvordan vi som individer bliver dannet, hvilket han mener sker via individets relation til sig selv, men mest af alt via de Side 8 af 52

9 sociale fællesskaber, da det er de påvirkninger man får ude fra, som er med til at danne grundlag for ens Selv. Undervisningsdifferentiering På baggrund af min undersøgelse af pædagogers håndtering af køn i folkeskolens 0. klasse, finder jeg det nærliggende at undersøge undervisningsdifferentiering ud fra Niels Egelunds bog Undervisningsdifferentiering status og fremblik, hvor han bl.a. er inde på, at man kan opdele klassen ved fx at inddele dem efter køn. I folkeskolelovens 18 stk.1-,2 som Niels Egelund bl.a. tager afsæt i og hævder, at det er klasselærens opgave at undervisningen rummer og udfordrer alle elever, sådan at niveauet tilpasses til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Genus- og ligestillingspædagogik i institutionen Egalia Til sidst i mit teoriafsnit vil jeg dykke ned i den verdenskendte børnehave Egalia, som ligger i Sverige. Jeg har læst om institutionen Egalia via forskellige artikler, og på den måde har jeg indsamlet mig en viden om deres pædagogik og tilgang til køn. De prøver at arbejde sig væk fra de stereotype forestillinger om at være henholdsvis dreng eller pige. Deres brug af sproget er sat i fokus, og de ligger vægt på at alle børn skal være inkluderet samt have lige muligheder for at kunne udvikle sig, uanset om man er dreng eller pige. Praksisgrundlag Som praksisgrundlag har jeg taget udgangspunkt i kvalitative dataer. Først og fremmest vil jeg på baggrund af mine egne erfaringer, tage udgangspunkt i tre praksisfortællinger fra en 0. klasse, hvor jeg var i min anden lønnede praktik. Derudover vil jeg indhente yderligere praksisfortællinger, via dokumentaren Uden køn fra DR2, efteråret Den handler om børnehaven Dagmarasylet som ligger i Ringsted, der skal være med i et eksperiment, hvor de i en periode på 10 dage, får til opgave at prøve at leve helt uden de to helt opdelte køn. De skal i eksperimentet prøve at ændre deres kultur i institutionen, og derved ikke tage hensyn til børnenes køn. De skal ydermere prøve at lægge mærke til de stereotype kønsforskelle der bevidst, som ubevidst, finder sted i institutionen, og hvor deres opgave er, at arbejde sig væk fra dem i deres pædagogiske arbejde. De skal bl.a. indrette deres institution anderledes, ved at placere legetøjet på en ny måde, blande køn i sange og bøger, indbyderes skal pædagogerne bytte kønsroller og sidst men ikke mindst skal de kalde børnene for hen og venner. Side 9 af 52

10 Jeg synes, det er en spændende dokumentar, men savnede analysen og en opfyldning på dokumentaren. Jeg er bevidst om, at dokumentaren er subjektivt fremstillet, og kun giver et konstrueret billede af virkeligheden, dette vil jeg naturligvis være opmærksom på i min transskribering og til videre brug i min analyse. Analyse og diskussion Mit sigte mht. min analyse er, at indkredse pædagogers kønsopfattelser og dominans, samt hvordan man kan lade børn lege, lære og udvikle sig uden, at de er fastlåste i deres kønsroller. Det vil jeg gøre på baggrund af mine teoretiske redegørelser, ved hjælp af de teoretiske begrebet jeg har udvalgt til at analysere mit praksisgrundlag. Jeg vil tage udgangspunkt i én praksisfortælling af gangen, for at man bedre kan holde overblikket i min analyse. I min diskussion vil jeg tage udgangspunkt i de dilemmaer, som jeg er stødt på i min analyse, samt diskutere teoretikernes og forskernes indbyrdes synspunkter, hvad angår deres kønsopfattelser. Derudover vil jeg komme med mit bud på, hvordan man kan arbejde med køn, samt hvad man bør være opmærksom på i en 0. klasse, på baggrund af den teori og viden jeg har tilegnet mig via min opgave. Teori Den biologiserende tilgang De biologiserende kønsforskelle og kønsopfattelser Ann-Elisabeth Knudsen 6 har de seneste år beskæftiget sig inden for det biologiske køn. Hun har dog koncentreret sig mest om, hvordan drenge og pigers hjerner modnes forskelligt. Derved mener hun, at der er stor forskel på drenge og pigers adfærd og handlemuligheder. 7 De biologiske forskelligheder hos drenge og piger Når drenge/piger er 6 år, kan drenges modningsproces være to år bagud i forhold til pigernes, da hjernemodningen oftest er senere hos drenge bl.a. pga. kromosomerne og hjernebjælkens forskellige udviklingstempoer. 8 Knudsens belæg for dette er, at de ca. 200 millioner forbindelsestråde imellem de to hjernehalvdele er større hos piger end hos drenge. På den måde har piger bedre mulighed for 6 Ann-Elisabeth Knudsen, forfatter, cand. mag. og lektor i dansk og psykologi samt hjerneforsker. 7 EVA, Blik for køn i pædagogisk praksis, s Knudsen, Ann-Elisabeth, Pæne piger og dumme drenge, kapitel 5 Kønsforskelle i hjernen. Side 10 af 52

11 at kunne arbejde sammen med deres to hjernehalvdele. Et forsøg har vist at en kvinde, der blev stillet den samme opgave som en mand, benyttede begge hjernehalvdele samtidig under udførelsen, hvorimod manden kun gjorde brug af én hjernehalvdel af gangen. Undersøgelser viser endvidere, at hjernebjælken hos 97% af pigers hjerner, næsten er dobbelt så stor som hos drengene. Knudsen fastslår dog, at det på ingen måde har noget med intelligens at gøre; men snarere pigernes potentiale for hurtigere og bedre at kunne forbinde deres to hjernehalvdele. Piger er derfor ofte mere digitalt anlagt, (fx kan de sætte lyde sammen som så giver et ord) mens drenge ofte er analog anlagt (fx afbilleder de ordene og husker dem på den måde). 9 Kønshormonerne har også indflydelse på, at drengene mest gør brug af den venstre hjernehalvdel, det er Gideon Zlotnik, 10 der omtaler dette, og han mener, at det skyldes at testosteronet hæmmer udviklingen af drengenes venstre hjernehalvdel. Herved gør drenge mere brug af deres højre hjernehalvdel og er på den måde mere rumlige; men også dårligere verbalt end piger. 11 Som tidligere nævnt har piger ifølge Knudsen lettere ved at forbinde højre hjernehalvdel med den venstre, hvilket gør, at de er mere sproglige anlagte i deres lege. Pigers koncentrationsevner, fingerog finmotorik er også hurtigere udviklet, hvilket gør, at det ofte er dem, der sidder med små ting såsom: perler, hvilket de også tit kan sidde med gennem længere tid. 12 Ifølge Knudsen forholder det sig sådan, at drenge kun kan sidde stille med en opgave i 12 minutter, hvorimod pigerne kan holde koncentration i 23 minutter. 13 Drenge er gode til grovmotorisk udfoldelse, som Knudsen beskriver det: Krop i rum. Når drenge bliver sat til en opgave, lærer de bedst, når tingene er håndgribelige, og hvor de kan se meningen med den, og gerne får belønninger undervejs. Drengene kan blive hægtet af, hvis der tales i for lange vendinger. 14 Dette kan gøre sig gældende helt op til niårsalderen. 15 Piger skal udvikle selvværd, mens drenge skal udvikle motivation Knudsens opfordring er, at man en gang imellem bør adskille drenge og piger, så pigerne kan få styrket deres selvværd og drengene deres motivation. Hun mener, at pigerne mangler selvtillid, da pigerne bliver brugt som social lim. Pigerne bliver hædret for deres gode indsats for at være stille, 9 Knudsen, Ann-Elisabeth, Pæne piger og dumme drenge, kapitel 5 Kønsforskelle i hjernen. 10 Gideon Zlotnik, speciallæge i børnepsykiatri. 11 Knudsen, Ann-Elisabeth, Pæne piger og dumme drenge, kapitel 5 Kønsforskelle i hjernen. 12 Knudsen,Ann-Elisabeth, Hallo er der hul igennem? s Knudsen, Ann-Elisabeth, Hallo er der hul igennem? 14 Knudsen, Ann-Elisabeth, Hallo er der hul igennem? s Knudsen, Ann-Elisabeth, Pæne piger og dumme drenge, kapitel 5 Kønsforskelle i hjernen. Side 11 af 52

12 og herved bliver de holdt nede i forhold til, at lærere har en forventning om, at feminine piger opfører sig ordentligt. Dette gør, at pigerne ikke udvikler deres selvværd i samme grad som drengene, hvorimod at drengene mangler motivation, idet de giver fortabt pga. pigernes gode evner til at kunne høre efter, og på den måde taber drengene modet, til at tage skolens faglige udfordringer op. Knudsen anbefaler derfor, at man opdeler piger og drenge en gang imellem, og at man lader være med at sende drengene for tidligt i skole, da de ikke udviklingsmæssigt er lige så modne, som pigerne er. 16 Skolen er ikke indrettet til drenge; men pigerne trives heller ikke Zlotnik er af den påstand, at institutioner og skolesystemet ikke er indrettet til drenge, og at drengene dermed er diskrimineret, da de er det svage køn. Han fremhæver skolerne som værende det "værste" sted i systemet for drengene, da de bliver stemplet som problembørn, der er vilde og umodne. Zlotnik og Knudsen er begge enige om, at skolens rammer ikke er tilstrækkelige for drengenes udvikling. Knudsen tilføjer dog, at det ikke kun er drengene, der ikke trives; men det er også pigerne, der i høj grad mister en del af udbyttet fra skolen, idet lærens tid optages af at få de urolige drenge til at falde til ro. Herved hæmmes pigernes udvikling, da de typisk bliver overset og ofte også bliver brugt som små hjælpelærere. Hertil gør Zlotnik og Knudsen også opmærksom på, at alle drenge og piger ikke er ens og derfor også udvikles forskelligt; men at det alligevel kan være givende med kønsopdelt undervisning, så man kan tage højde for kønnets behov og udviklingsstadie. Den feminiserede folkeskole Bertill Nordahl har koncentreret sig en del om, hvad det vil sige at være dreng, og om de forventninger, der forventes af en dreng, 17 sammen med Zlotnik har de sat fokus på den feminiserede skole, da størstedelen af landets skolelærere er kvinder, og at dette har indflydelse på, at drengene ikke får rum til at udfolde sig i forhold til deres behov. De feminine spilleregler, grænseværdier og holdninger fremmes, og det har konsekvenser for drengene. Ifølge Zlotnik er det derfor vigtigt, at drengene har rollemodeller, der er maskuline Knudsen, Ann-Elisabeth, Hallo er der hul igennem? s Bertin Nordahl, dansk forfatter og kendt for at skrive og tale om kønnets betydning et menneskets liv. Skriver bl.a. om kønspolitik og ligestilling. 18 EVA, Blik for køn i pædagogisk praksis, s. 7. Side 12 af 52

13 Zlotnik beskæftiger sig en del med kønsforskelle i barndommen, hvor han beskriver det biologiske køn. Samtidig skriver han også i hans bog, at der er store uenigheder mellem den sociologiske og biologiske tilgang til kønsforskelle. Han beskriver det som opstående af arv eller miljø. Zlotnik, mener, at der er belæg for begge tilgange har ret, herunder både den ydre og indre påvirkning. 19 Den biologiserende tilgang til køn er lige så vigtig som den sociokulturelle tilgang til køn Zlotnik og Nordahl får mig til at undersøge, hvad den sociokulturelle tilgang til køn indebærer ud fra dette citat: Den sociale tilpasning er lige så afgørende som den biologiske. Den sociale trivsel er lige så vigtig som den fysiske. Det sociale velvære er lige så determinerende som det legemlige. 20 Jeg tager følgende begreber med til min analyse: Hjernemodning, koncentrationsevne, selvværd, motivation, selvtillid, social lim, vilde og umodne, overset, små hjælpelærer, kønsopdelt, udviklingsstadie, feminiserede skole, maskuline rollemodeller, indre og ydre påvirkning. Den sociokulturelle tilgang til køn Forståelsen af køn via kultur, sociale processer, interaktioner og kønsopfattelser Grundantagelsen er at opfattelsen af køn i høj grad er en social og kulturel konstruktion som udvikles og vedligeholdes gennem normer, vante forestillinger og adfærd. 21 Citatet er en indikation på, at den sociokulturelle tilgang, som bygger på en social konstruktivistisk opfattelse, konstrueres i det relationelle, og finder jeg mest interessant. Inden jeg vil beskrive den sociokulturelle tilgang til køn, vil jeg først begrebsafklare social konstruktivisme, for at blive bevidst om, hvad det vil sige, at tale om at noget, der er socialt konstrueret. Social konstruktivisme det socialt konstruerede Konstruktivisme er en videnskabsteori, som mest er præget af forskere inden for humanistisk teori. 19 Zlotnik, Gideon, De stakkels drenge, s Nordahl, Bertill og Gideon Zlotnik, De stakkels piger om livet i overhalingsbanen, s. 87, 4. spalte. 21 EVA, Blik for køn i pædagogisk praksis, s. 9, 4. spalte, linje. Side 13 af 52

14 Der er forskellige måder at opfatte virkeligheder på, Social konstruktivisme har en opfattelse af at virkeligheden er en konstruktion, hvor det er sproget, der konstruer vores verden, og herigennem har vores kultur indflydelse på, hvordan vi opfatter livet. Kenneth J. Gergen, 22 som kalder sig selv for konstruktionist har den opfattelse, at vores sprog hænger sammen med vores relationer, og at disse relationer på ny hænger sammen med vores praksismønstre, dvs. den måde vi handler på, agerer på, tænker på og i det hele taget er på. Manglede vores sprog eksempelvis ord såsom: Kærlighed, behov, omsorg og håb, ville man ikke kunne have en kærlighedsaffære, i hvert fald ikke i den form, som vi kender i dag. 23 Gergen har den indgangsvinkel, at Sproget er i bred forstand en hovedfaktor i vores handlingsverdener; det konstituerer selve det sociale liv. 24 Sproget er altså noget af det vigtigste vi har, for at kunne være sammen socialt. Når mennesker taler sammen, så deltager de i skabelsen af fremtiden. Gergen mener, at vi skal ændre de traditionelle måder at opfatte verden på, hvis vi ønsker, at der skal ske forandring. Social konstruktivisme lægger op til, at hvis man ønsker forandring, så skal man udarbejde nye former for sprog, og derved fortolke verden fra en anden vinkel. 25 Det vil sige, at social konstruktivisme sidder meget i sproget, og i og med vores sprog hele tiden forandres, forandres vores opfattelser sig også. På den måde er, social konstruktivisme noget vi skaber i sociale relationer, gennem vores sprog. Vi bliver født ind i normativiteten Kajsa Wahlsrtöm 26 arbejder på, at skabe ligestilling mellem køn. Hun mener, at vi som mennesker behandler børn forskelligt ud fra vores forventninger til drenge og piger, men at vores forventninger til børnenes køn er helt ubevidste. Forskellen kommer allerede til udtryk på barselsgangen, hvor piger bliver klædt i lyserødt og gaverne er med lyserødt bånd. Til piger taler man i lange sætninger, siger bl.a.: lille skat, trøste trøste er du ked af det, man bruger mange ord og er meget blid og holder barnet tæt. Drengene bliver iklædt lyseblåt tøj, og man taler ikke lige så meget til dem. Man siger i stedet flere lyde. 22 Kenneth J. Gergen, psykologiprofessor, og en af de mest anerkendte inden for den socialkonstruktionistiske teori. 23 Gergen, Kenneth J. En invitation til social konstruktion, s Gergen, Kenneth J. En invitation til social konstruktion, s. 24, 2. spalte, linje Gergen, Kenneth J. En invitation til social konstruktion, s Kajsa Wahlström, ligestillings konsulent og tidligere daginstitutionsleder. Side 14 af 52

15 Drengene bliver løftet og kastet op i luften og får flyveture. Drenge får også at vide: Du er stærk, når du bliver stor, skal du så ikke være fodboldspiller med de stærke ben, du har? Du er jo en rigtig vildkrabat, med et stort temperament, og du kan godt nok også blive vred. Wahlström beskriver, at vi allerede i den tidlige alder påvirker børnene med vores forventninger til dem, og at det ligger så indgroet i os, at fx drenge ikke skal have lyserødt gavebånd på deres pakke. Det ville svare til, at man gav julemanden gult tøj på. 27 Børn skal kunne indgå i forskellige roller Ligeledes påpeger Wahlström, at for at børn kan blive socialt kompetente individer, med en selvfølelse og et godt opbygget selvværd, skal børn kunne indgå i forskellige roller, såsom hovedog biroller, ligesom i litteratur og film. De fleste hovedroller bliver dog oftest spillet af drenge, kun få bøger og film har piger som hovedroller. Piger kan godt identificere sig med drengenes hovedroller; men det kan drengene ikke, med piger i hovedroller. Wahlström kommer ikke nærmere ind på, hvorfor dette ikke kan lade sig gøre, men fremfører det som et åbent spørgsmål. Derimod beskriver Wahlström, at den, der har hovedrollen, har magten over, tale-, luft, og lydrummet, mens den, der har birollerne, tier hurtigere stille. 28 Ud fra Wahlströms iagttagelser i en børnehave, opdagede hun, at det kun er drenge, der i legene stræber efter at få hovedrollen, mens pigerne holder sig til birollerne i deres indbyrdes lege. Pigerne legede ikke i store grupper; men mere alene eller to og to, hvor de lyttede til hinanden. Drengene legede med sværd, og det handlede om at bliver den uovervindelige kæmper. Ud fra dette konkluderede Wahlström, at pigerne træner deres biroller, mens drenge træner deres hovedroller, også selvom der ikke er pædagoger omkring deres lege. Det vil sige, at det er deres måde at omgås og være sociale med hinanden på. 29 Vores stereotype forventninger ud fra børnenes køn Wahlström beskriver, at piger og drenge lever forskelligt, da de udvikles i hver deres verden og formes forskelligt ud fra deres køn. Det er de voksne, der bidrager til denne diskrimination. Det opstår hver gang, vi behandler dem forskelligt, fordi vi forventer noget forskelligt af dem. Dette gælder fra vi bliver født til vi kommer i vuggestue, børnehave, skole, fritidsaktiviteter, der hjemme og hele vejen op i voksenlivet, og lige til livet er slut. Hun mener, at det er på tide, at vi skaber nye 27 Wahlström, Kajsa, Piger, drenge og pædagoger, kap Wahlström, Kajsa, Piger, drenge og pædagoger, kap Wahlström, Kajsa, Piger, drenge og pædagoger, kap 3. Side 15 af 52

16 forudsætninger for børn, hvor man giver dem mulighed for, at tage deres egne valg og beslutninger, og hvor man tilbyder dem forskellige roller, der er acceptable at indgå i. Det er ikke alle børn, der passer ind i de stereotype forestillinger om, hvad det vil sige at være henholdsvis dreng eller pige. Med det mener Wahlström, at det ikke er alle piger, som er forsigtige, og ligeledes er det heller ikke alle drenge, der er meget aktive. Wahlström er af den påstand, at de børn, som er opdraget uden for den stereotype norm kan få deres udfordringer i fx institutionslivet, da de ikke vil være typiske drenge eller piger. Det vil sige, at en dreng, der har lært at tage hensyn, har følelser, og er sproglig udviklet, har gode egenskaber i begyndelsen af institutionslivet, men vil hurtigt af pædagogerne bliver betragtet som en tøset dreng, og herved bliver behandlet, anderledes. Det samme gælder for en pige, der er opdraget udover normen, hun vil ligeledes hurtigt blive rettet ind i institutionen til de forudbestemte forventninger til piger, som bl.a. er med til at være pædagogernes små hjælpeassistenter. 30 Ud fra Wahlströms erfaringer med ligestilling, ses der allerede i daginstitutionen et tydeligt mønster på, hvordan drenge og pigers kønsroller kommer til udtryk. Drengene får lov til at føre sig frem, de leger også uden at de voksne involverer sig i deres lege. Derimod bliver pigerne henvist til at holde sig tilbage, og de opholder sig ofte i nærheden af pædagogerne. De ovenstående beskrivelser af drenge og piger er en forventning til den ageren, som er den bedste. Wahlström er dog inde på, at den måde børns udfoldelser kommer til udtryk i hverdagen, afspejler sig i den måde pædagogerne møder børnene på. De fleste daginstitutioner fravælger at se køn på en ny måde, i stedet fortrækkes de traditionelle kønsroller. Wahlströms vision med hendes ligestillingsprojekter er at drenge og pigers kønsroller skal udvikles således, at de senere i deres liv får flere valgmuligheder i fx skolen og arbejdslivet, og hvor de har muligheder for at blive udviklet alsidigt ud fra deres egne interesser. 31 Mandlige pædagoger vil ikke alene kunne fjerne de traditionelle handlemønstre Ifølge Jan Kampmanns 32 nordiske undersøgelser, er han kommet frem til at voksne mennesker er styret af traditionelle handlemønstre, i forhold til deres forforståelse og håndtering af, hvad dvs. at være en dreng eller en pige, og hvordan kønsmæssig adfærd kommer til udtryk. Kampmann mener ligeledes, at man ikke ved at ansætte flere mandlige pædagoger/lærere vil kunne fjerne de kulturelle 30 Wahlström, Kajsa, Piger, drenge og pædagoger, kap Wahlström, Kajsa, Piger, drenge og pædagoger, kap Jan Kampmann, professor og forsker bl.a. i, barndom, ungdom, familieliv, pædagogik, læring, uddannelse ud fra barndom, hverdagsliv og institution. Side 16 af 52

17 og traditionelle handlemønstre for håndtering samt forståelsen af henholdsvis drenge og piger. Derimod ligger han vægt på, at der skal være et bredt spektrum af forskellige typer mænd og kvinder, som kan tilbyde og inspirere børnene. Det handler om den enkelte persons måde at reflektere over deres håndtering af køn i den pædagogiske praksis, da det er med til at hjælpe børnene i deres egen udvikling af deres identitet og herigennem deres kønsidentitet. 33 Jeg vil med til min analyse gøre brug af følgende begreber: Forventninger, selvværd, hovedrolle, birolle, diskrimination, stereotype, små hjælpe assistenter, kønsroller, afspejler, traditionelle handlemønstre, håndtering, kønsmæssig adfærd og håndtering af køn. De fiktive figurkategoriseringer Jette Kofoed 34 og Dorte Marie Søndergaard 35 har lavet interviews og observerende undersøgelser i tre integreret institutioner, hvor de har lagt fokus i børnehaverne. De er kommet frem til, at der kan ses fire fiktive figurer der er i spil. Følgende er Kofoeds og Søndergaards fire udvalgte konstruktioner af normativiteter: Lyseslukkeren, Perlemor, Camouflagekaptajnen og Inklusionsinspektøren. Lyseslukkeren Lyseslukkeren er den, som slukker de andre børns lyst til noget, der måske ikke er helt passende. Fx drenge-pigen, der måske er på vej op i et træ. Det er lidt upassende, og det er bedst, at hun stopper det. Opfordringen kan være en hvisken i øret. Det kunne også være drengen, der fx længe har siddet og fordybet sig i noget Lego el. Plus Plus er der bliver rådet af lyseslukkeren til, at det nok ville være en god idé, at han nu begynder at lege med de drenge, der leger med actionmænd eller spiller fodbold. Det vil sige, at denne figur bremser børnene i at få lov til at lave det, de helst vil, ud fra egne interesser. Lyseslukkeren bremser deres udvikling og udfoldelse fra deres interesseområde. Denne figur har et samarbejde med Perlemor og Camouflagekaptajnen ved at lyseslukkeren holder børnene til ilden i forhold til, hvor normativiteten finder sted. 33 EVA, Blik for køn i pædagogisk praksis. 34 Jette Kofoed, lektor og har en ph.d. fra Danmarks pædagogiske universitet. Arbejder med inklusion og eksklusionsprocesser, men har særlig fokus på subjektiveringsprocesser og på sociale kategorier. 35 Dorte Marie Søndergaard, professor i socialpsykologi, har bl.a. arbejdet med forskning inden for køn, med fokus på koder og magt. Side 17 af 52

18 Perlemor Perlemor er den figur, der vogter over pigernes normativitet. Her går de fleste børn i pigekroppe ind og lytter til Perlemoderen. De bliver af Perlemoderen præget til, at sige nej tak til at klatre i træer og spille bold, men ja tak til at fordybe sig i rytmik og finmotoriske aktiviteter. Her vil Perlemoderen også lokke dem til, at påføre deres kroppe i paljetter, nederdele, diademer, gerne i pink og lyserøde nuancer. De piger som ikke adlyder Perlemoderen, ved godt at de bliver placeret i en anderledes kategori end de øvrige piger. 36 Camouflagekaptajnen Camouflagekaptajnen er det modsatte af Perlemor, der råder over pigernes femininitet. Denne figur vogter over drengenes normativitet, det vil sige over maskuliniteten. Her handler det om at spille fodbold, være sej og handlende. De fleste børn i drengekroppe vil lytte og identificere sig nogenlunde med Camouflagekaptajnen, her vil de gå i Camouflage bukser, kasketter, T-shirts med kogler/tags/dødningehoveder og tøjet vil typisk være mørkt. De vil kunne ses som efterligninger af kaptajnen, men stadig have deres egne facetter, i forhold til deres måde at lege på, handle på og bevæge sig på. Inklusionsinspektøren Inklusionsinspektøren, er den figur, der vil gå ind for at alle rummes og inkluderes i institutionen, det vil sige, at inklusionsinspektøren vil gå ind og argumentere for, at der skal være plads til alle og ingen skal skubbes udenfor fællesskabet. Det er sågar også denne figur, der henter politiske holdninger ind og vil kæmpe for at skabe en inkluderende institution. 37 Kofoed og Søndergaard er begge inde på, at man som barn indtager forskellige figurer i større eller mindre grad, og de er med på, at det ikke bare kan sættes op sort på hvidt; men at det er dette mønster, der tegner sig, når de har lavet undersøgelser i institutioner. Det er dog ikke kun børnene, der indtager disse figurer. Personalet i institutionerne indtager også roller som børnene, bevidst som ubevidst. Kofoed og Søndergaard taler endvidere om, at både drenge og piger godt kan spille fodbold, men så skal Perlemor fx lægge op til, at pigerne spiller mod drengene. Det vil sige, at der skal en særlig invitation til for at bryde de stereotype kønsforestillinger om, at stilhed bor i 36 Dansk pædagogisk tidsskrift, Tema: Kønnet i pædagogikken, s Dansk pædagogisk tidsskrift, Tema: Kønnet i pædagogikken, s Side 18 af 52

19 pigekroppe, da de er stille og omsorgsfulde, mens der i drengekroppe bor vildskab, da de er vilde i deres adfærd. Kofoed og Søndergaard hæfter sig ved, at den gruppe børn, som ikke passer ind under kategorien Camouflagekaptajnen eller Perlemoderen, som selv uden invitationer deltager i enten fodboldkamp eller i perleplade producering, ofte bliver betragtet som anderledes, da de ikke passer ind i det normale. Her er Kofoed og Søndergaard inde på, at for at kunne ændre og bryde disse forforståelser bør der måske oprettes en ny figur ved navnet Diversitetsdetektiven. 38 Diversitetsdetektiven Figuren, Diversitetsdetektiven, har rollen, at bryde de stereotype og normative kønsbestemmelser. Det skulle derfor være figurens opgave at gå på jagt i institutionen og finde de piger og drenge, som ikke går ind under kategorien Perlemor og Camouflagekaptajn, og åbne døre for disse børn samt udvise dem anerkendelse for, at de ikke vælger at tage de samme retninger som de andre; derimod vise dem, at det er legalt at spille fodbold som pige og lave perleplader som dreng. På den måde åbnes der døre for andre børn, som måske ikke har turdet gå mod strømmen. Diversitetsdetektivens første opgave er at ligge lås og slå på Lyseslukkeren, og få figuren til at tie stille, da det så vil give plads til de børn, der ikke ønsker at være som Perlemor og Camouflagekaptajnen; men som gerne vil følge deres egne interesser og i og med Lyseslukkeren ikke længere gør dem opmærksom på, at det er for drenge eller det er for piger, vil disse børn allerede her ikke have den samme følelse af at være afvigende i deres adfærd. Derudover skal Diversitetsdetektiven både være undersøgende og have åbne døre hos både børnene og de voksne og stille dem udfordrende spørgsmål til deres holdninger og talemåder. På den måde vil kulturen blive brudt. Sidst men ikke mindst skal Diversitetsdetektiven finde muligheder for at alle børn uanset, hvilken krop de er i, kan deltage på lige fod i alle aktiviteter og fællesskaber, ved at Diversitetsdetektiven er med til at skabe mulighederne for børnene. 39 Med til analysen tager jeg følgende begreber: Normativiteten, Lyseslukkeren, Perlemoren, Camouflagekaptajnen og Diversitetsdetektiven. 38 Dansk pædagogisk tidsskrift, Tema: Kønnet i pædagogikken, s Dansk pædagogisk tidsskrift, Tema: Kønnet i pædagogikken, s Side 19 af 52

20 Inklusion- og eksklusionsprocesser Inklusion Definition: Citat: Jane Hedegaard Hansen 40. Inklusion betyder, at det enkelte individ har ret til deltagelse i fællesskabet, fordi det er gennem fællesskaber, at vi som mennesker udvikler os. Opmærksomheden flyttes fra barnets ret til udvikling til barnets ret til deltagelse, fordi deltagelse i fællesskaber antages at være en forudsætning for udvikling. 41 Bent Madsen 42 er også inde på, at fællesskaber er en forudsætning for at danne individer, og at det er institutionernes professionelle personale, der har hovedansvaret for at alle individer udvikles ved, at man skaber de bedste betingelser for, at alle kan indgå i sociale sammenhænge. 43 Pointen i den inkluderende tankegang er ifølge Hedegaard, at skabe rummelighed, fx at børn med særlige behov mødes med en ligestillet tilgang til fællesskabet. Således, at der stadig er respekt og ligeværdighed mellem individ, pædagog og fællesskab. Det inkluderende arbejde, skaber rum til at det er tilladt at være forskellige. Dette gøres ved at tage hensyn til, at det enkelte individ dog uden at ligeværdigheden og respekten fratages den enkelte samt de øvrige individer. 44 Ifølge Madsen handler inklusion om at medregne og indbefatte individer inden for helheden. Og han er inde på at rummelighed ikke kan erstatte inklusion, da et barn godt kan indgå i et fællesskab, men fordi barnet er rummet, er det ikke ensbetydende med at barnet er inkluderet i fællesskabet. 45 Når man ifølge Hedegaard tænker inklusion indenfor den pædagogiske verden, ser man ikke barnet som et problem, men problemet som et problem. Man må derfor forsøge at tilpasse fællesskabet, de ydre rammer og den inkluderende praksis til barnets behov. Barnet konstruerer sin rolle og identitet bl.a. ud fra den måde omverdenen ser barnet på. Hvis man derfor ser barnet som et problem, kan barnet let komme til at opfatte sig selv som et problem. Sagt på en anden måde, det er fællesskabets ansvar at inkludere det enkelte individ, hvor man ser bort fra individets fejl og mangler, men i stedet 40 Jane Hedegaard Hansen, forsker i inklusion på DPU, institut for læring. 41 Schou, Carsten & Carsten, Samfundet i pædagogisk arbejde Et sociologisk perspektiv, kap. 6, s. 179, 3. spalte, linje Bent Madsen, leder af Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion (NVIE) 43 Madsen, Bent, Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund, kap Schou, Carsten & Carsten Pedersen, Samfundet i pædagogisk arbejde Et sociologisk perspektiv, kap Madsen, Bent, Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund, kap 6. Side 20 af 52

21 ligger vægt på individets evner og ressourcer. Inklusionsbegrebet udfordrer de faste forestillinger om normalitet og afvigelse, men hvordan afgør man i det hele taget, hvad der er normalt og unormalt. 46 Eksklusion Hedegaard beskriver eksklusion som modsætningen til inklusion. Det vil sige at man ved eksklusion udelukker et individ fra fællesskabet, ved at man ignorerer og ikke tilgodeser individets følelser og behov. Man kan også tale om udelukkelse fra en gruppe, fordi man ikke har de samme normer, værdier og holdninger. Eksklusion finder også sted, når fællesskabet ønsker, at man skal tilpasse sig deres betingelser i stedet for, at man bliver respekteret, som det individuelle menneske man er. 47 Ifølge Madsen kan man se eksklusion ud fra to dimensioner, den passive og den aktive eksklusion. Den passive indbefatter, at nogen bliver forhindret i at komme ind, som hidtil heller ikke har været inde i fællesskabet, mens den aktive er, at støde nogen ud, som ellers har været inde i fællesskabet. 48 Med i min analyse vil medinddrage følgende begreber: Professionelle, sociale sammenhæng, forskelligheder, ligeværdig, rummet, fællesskab, inkluderet, eksklusion, normalitet og afvigelse. Selvets dannelse Pointen med George Herbert Meads, 49 teori er, at vi som individer dannes gennem sociale interaktioner, ved at vi herigennem udvikler et individuelt Selv. Selvet bliver ikke kun udviklet gennem personen selv i forhold til individets relation til sig selv, men mest af alt sker Selvets udvikling i relation gennem kommunikation og social samvær med andre individer. Når Mead beskriver, at udviklingen af Selvet sker igennem interaktion mellem andre individer, bruger han begrebet gensidig tilpasning. Det vil sige, at han ligger vægt på, at det er fællesskabet som helhed, der er med til at udvikle det enkelte individ. Med dette mener Mead, at for at kunne udvikle sig til et helt menneske med et stabilt Selv, er det de påvirkninger man får ude fra, som er med til at danne 46 Schou, Carsten & Carsten Pedersen, Samfundet i pædagogisk arbejde Et sociologisk perspektiv, kap Schou, Carsten & Carsten Pedersen, Samfundet i pædagogisk arbejde Et sociologisk perspektiv, kap Madsen, Bent, Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund, kap George Herbert Mead, nordamerikansk filosof og socialpsykolog. Side 21 af 52

22 grundlag for ens Selv. Ved at indgå i fællesskaber, vil man altså efterfølgende som individ kunne reflektere over sig selv og andre, og på den måde bliver ens Selv opbygget via en proces. Individets påvirkning af fællesskabet Endvidere beskriver Mead, at ved at man gentagende gange oplever et bestemt adfærdsmønster, tager man som individ det til sig, i forhold til at denne adfærd bliver troværdig og genkendelig. Det kan på den måde blive en del af ens eget adfærdsmønster. Det vil sige, at man som individ bliver påvirket af det man oplever og ser. På den måde kan man udvikle en ensartethed ved at indgå i socialfællesskaber. Det er også på denne måde, man bliver oplevet som en del af dem man omgås med i et fællesskab. På den måde beskriver Mead individet som et objekt, ved at se på sig selv med andres blik eller ved at tage/prøve andres rolle, kan man være med til at reflektere over sit eget Selv. 50 Med til analysen tager jeg følgende begreber med: Selvet, gensidig tilpasning, påvirkninger og adfærdsmønster. Undervisningsdifferentiering For at kunne tale om undervisningsdifferentiering, bliver jeg nødt til at berøre elevdifferentiering, da der ifølge Niels Egelund 51 ofte opstår forveksling mellem de to termer, og at forskellen på begreberne er store. Elevdifferentiering forekommer, når eleverne gruppeinddeles efter fagligt niveau, og undervisningsdifferentiering finder sted, når læreren tilpasser undervisningen til elevgruppens faglige spredning inden for klassens fællesskab. 52 Folkeskolelovens 18 stk. 1-2 Jf. folkeskolelovens 18. stk. 1-2 skal der arbejdes ud fra en undervisningsdifferentieringstilgangen: Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. 50 Laursen, Erik, Sociologiske SELVET perspektiver, kap Niels Egelund, professor og direktør for Center for strategisk uddannelsesforskning ved Danmarks pædagogiske universitetsskole, Aarhus Universitet. 52 Egelund, Niels, Undervisningsdifferentiering Status og fremblik, s. 13. Side 22 af 52

23 Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever 53. Opdele klassen Ifølge Egelund, er der via undervisningsdifferentieringen i 2003 lavet krav til skolerne, om at man i noget af undervisningstiden skal dele klassen op efter begrundede overvejelser. Fx ved at inddele børnene efter fagligt niveau, interesser, køn eller arbejde på tværs af andre klasser. 54 Med til analysen tager jeg følgende begreber: Undervisningsdifferentiering, faglig spredning, tilrettelægge undervisning og rumme udfordringer. Egalias genus- og ligestillingspædagogik I Sverige kalder man køn for genus, dette har man gjort helt tilbage fra slutningen af 80 erne. 55 Den svenske verdensberømte børnehave Egalia, 56 som åbnede i 2010, byggede deres institution op således, at de tog højde for lokaler, indretning, legetøj og bøger blev omhyggeligt udvalgt for, at undgå at børnene skulle få stereotype kønsforestillinger i institutionen. De ville bryde samfundets forventninger til børns køn. Jenny Johnson fra børnehaven udtaler, at der er forventninger til, at drenge skal være mandige, hårde og udadvendte, mens piger skal være søde og kønne. Kønsneutralt sprog De har derfor besluttet sig for, at de ikke vil omtale børnene som drenge og piger, men i stedet for kalde dem for venner, 57 børn, børnegruppens navn eller barnets egent navn. Det vil sige, at de i daglig tale undgår ord som, han, hun, tøser, piger, drenge, knægte osv., men i stedet erstatter disse ord med, hen, den, personen eller figuren. Dette gør, at de formindsker kønsbundende ord og på den måde gør brug af kønsneutrale ord, det gælder ligeledes at mor og far heller ikke er ord pædagogerne siger, men i stedet bruger de ordet forælder. Dog må børnene gerne lege far, mor og børn-lege. Mens personalet ligger vægt på et kønsneutralt sprog. 58 I institutionen udtaler man ikke; Er der nogle drenge der vil med ud og spille fodbold?, da det er ekskluderende over for de piger, der eventuelt gerne ville have haft været med, derfor er det vigtigt 53 Folkeskoleloven, Bekendtgørelse af lov om folkeskolen, 18 stk Egelund, Niels, Undervisningsdifferentiering Status og fremblik, s Se bilag 1, mail korrespondance med Dorte Marie Søndergaard. 56 Børnehaven Egalia, som er statsfinansieret ligger i Södermalm i Stockholm og har børn i alderen 1-6 år Svensk børnehave afskaffer drenge og piger Børnehaven Egalias institutionsbeskrivelse og pædagogik. Side 23 af 52

24 for dem, at man siger børn eller venner i denne sammenhæng, så tilbuddet står åbent for alle. Skulle børnene i deres lege sige drenge, piger, han eller hun bliver de ikke rettet selv om de verbalt ikke udfolder sig efter Egalias normer. Børn skal kunne udvikle sig ud fra egne interesser Mandlige som kvindelige pædagoger deltager ligeligt i alle former for aktiviteter. 59 Egalia arbejder ud fra en tjekliste med 7 mål. Se bilag. 60 Johnson udtrykker, at Egalia giver børnene mulighed for, at de kan få lov til at være præcis dem, de ønsker at være, 61 og giver dem muligheder for at børnene kan udvikle sig ud fra deres interesser uden, at de bliver begrænset i de stereotype kønsforestillinger. 62 Lederen Lotte Rajalin gør det også klart, at tanken med deres genus pædagogik er, at børnene bliver åbne overfor forskellige seksuelle tilgange såsom biseksuelle, transseksuelle og homoseksuelle. Det har kostet trusler mod personalet at køre denne kønsneutrale tilgang, og der har også været flere forældre, som har været bekymret for, om deres børn ville få et forkert billede af livet uden for børnehaven. 63 Egalia mener, at det er vigtigt at arbejde med genus pædagogik, da det er pædagogernes adfærd og holdninger, der kommer til udtryk overfor børnene, det er derfor vigtigt, at de voksne ikke har nogle fordomme om drenge og piger osv. Deres ansvar ligger i at signalere et budskab, som kan give børnene muligheder, frem for begrænsninger. 64 De skriver selv på deres hjemmeside: Børn gør oftest ikke som vi voksne siger, men som vi voksne gør. 65 Med til analysen tager jeg følgende begreber: Kønsneutral og sprog. Praksisgrundlag Af hensyn til skolen og de medvirkende i min praksisfortællinger, har jeg valgt ikke at nævne nogen navne, da det ikke er relevant for min opgave. Mine iagttagelser har jeg gjort mig i min 3. praktik, i en 0. klasse i region Storkøbenhavn. Der var 25 børn, 12 piger og 13 drenge i klassen. Derudover var der 5 voksne tilknyttet klassen inkl. mig selv, alle kvinder Han, hun, hen og en stor fed regnbue. 60 Se bilag 2 Kønstjekliste Egalia Svensk børnehave afskaffer drenge og piger Børnehaven Egalias institutionsbeskrivelse og pædagogik Svensk børnehave afskaffer drenge og piger Børnehaven Egalias institutionsbeskrivelse og pædagogik 65 Børnehaven Egalias institutionsbeskrivelse og pædagogik Side 24 af 52

25 Praksisfortælling 1 Barbie-manikin er til pigerne, Transformers er til drengene Det var fredag midt på dagen, i 3. lektion, børnene havde i løbet af ugen haft tema omkring legetøjsfigurer. Der bliver præsenteret to legetøjsfigurer som børnene kan farvelægge. En pædagog præsenterer tegningerne således: Til pigerne har vi printet Barbie-manikin er ud og til drengene har vi printet Transformers ud, som I kan farvelægge. Kort tid efter spørger BH.KL. lederen, om der ikke er nogle af pigerne, der vil hjælpe hende med at rydde op i perlerne. Timen slutter med, at jeg som pædagogstuderende bliver spurgt, om jeg ikke vil gå ud med de drenge, som ikke kan sidde stille på stolen mere. Jeg går ud med de drenge som BH.KL. lederen udpeger. Praksisfortælling 2 Drengene er nogle rigtig vildbasser, pigen er meget tolerant og hjælpsom Børnene i 0.V skal have matematik og opgaverne bliver hurtigt gennemgået på tavlen, og børnene går individuelt i gang med at løse matematikopgaverne. Der er to pædagoger og mig som studerende i klassen til at gå rundt og hjælpe. To af drengene bliver hurtige færdige og siger hvad skal vi så, vi er færdige, må vi forsætte med de næste opgaver?, hvorefter svaret er nej, det må I ikke, men at det ser fint ud. I kan enten sidde og tegne eller kigge i en bog, hmm okay siger de. Lidt efter lidt bliver flere af børnene færdige og summen af børnenes snak bliver højere. De to drenge, der blev først færdige, er begyndt at lege fange inde i klassen, BH.KL. lederen stopper dem, og gentager det hun tidligere havde sagt til dem. Drengene griner til hinanden og råber gennem klassen: Skal vi ikke lege Star Wars i frikvarteret!?. BH.KL. lederen tysser på dem, og der er nu igen kun en lille summen i klassen, det som klassen betegner som arbejdsro. Efterhånden bliver flere og flere færdige og støjniveauet stiger. Omtrent halvdelen af børnene er færdige og BH.KL. lederen har nu tysset på især drengene 5-6 gange, hvorefter hun siger: Så pakker vi sammen og alle går ned og holder et snyde frikvarter. En gruppe på 5-6 piger udtrykker, at de ikke er blevet færdige og spørger: Må vi ikke godt blive inde og lave vores matematikopgave færdig, men svaret lyder: Nej, vi skal alle ud og have luft. To af pigerne spørger: Hvornår skal vi så lave den færdig, det kan I gøre en anden dag, nu går vi ned, i tager ikke skade af lidt frisk luft, lyder svaret. Pigerne pakker ufrivillig sammen og går ned. Da vi kommer ud, spørger jeg ind til hvorfor alle skulle ud. Begrundelsen lød på, at der var for meget larm oppe i klassen og alle havde brug for at få lidt luft. Drengene er da helt oppe at køre i dag, det er nogle rigtige vildbasser. Man kan tydeligt mærke, at det har været weekend, så det er Side 25 af 52

26 godt de lige kan komme ud og få krudtet af. Det er faktisk vigtigt at drenge kommer ud og får luft, for drenge er bare mere urolige og de har brug for meget luft tilføjede BH.KL. lederen. Pladsbytning Efter noget tid kommer børnehaveklasselederen over til mig og siger: Jeg tænker, at det ville være en god ide at børnene bytter pladser i morgen, så det måske kan være med til at dæmpe støjniveauet i klassen, så mit forslag er, at vi sætter os ned og laver nye pladser, når børnene er gået hjem. Da skoledagen var omme, gik vi i gang med at lave nye pladser. Jeg kom med et par enkelte forslag om at to drenge evt. kunne komme til at sidde sammen, da jeg havde iagttaget, at de var begyndt at danne en god relation til hinanden, hvor den ene dreng tidligere havde været meget alene og ofte ikke havde haft nogle at lege med, men BH.KL. lederen skyndte sig at sige, at børnene skulle sidde dreng og pige ved siden af hinanden, men at de kunne sidde ved samme bord. Hun nævnte kort efter at en bestemt dreng, han skulle sidde oppe ved en af de forreste borde, og det ville være godt, hvis vi satte en bestemt pige ved siden af ham, for hun er så hjælpsom og tolerant, så hun ville godt kunne mestre at sidde ved siden af ham uden de store kontroverser. Således blev alle pladserne fordelt. Praksisfortælling 3 Han har hovedet skruet ordentlig på, hun har et godt omsorgsgen Til forældre-barn-samtalerne, fik de fleste forældre til en dreng i klassen nogenlunde denne besked; jeres dreng følger godt med i undervisningen og er dygtig med hovedet ordentligt skruet på, men han er en rigtig spradebasse, men det er også helt okay, for han er bare en glad og livlig dreng, som også er god i skolen og god til at lege. Mens forældrene med en pige i klassen, fik beskeden om at; jeres pige er så dygtig, er god til at lytte og opfange, hvad det er vi skal lave, hun er meget pligtopfyldende og god til at hjælpe de andre børn i klasse, hvis de er kede af det, hun har et godt omsorgsgen. Dokumentar - Uden køn Jeg vil nedenfor udvælge dele fra dokumentaren til senere brug til min analyse. Børnehaven Dagmarasylet indgår i et eksperiment, hvor der arbejdes med kønsneutralisering i institutionen. Opgaven er at finde en anden måde at tænke køn på. 100 muligheder i stedet for 2 Lovise Brade Haj er kønsforsker på Lunds universitet i Sverige, og hun er eksperimentets iværksætter. Lovise beskriver sin vision således: Jeg tror, at vi kan lære os meget af at skabe et Side 26 af 52

27 samfund, hvor vi ikke er så fokuseret på at dele hinanden op i køn hele tiden. Som det ser ud i dag, så synes jeg, at samfundet er rigtigt opdelt. Vi har en meget snæver grænse for, hvad drenge kan og piger kan, og hvad vi kan forvente os af dem. Og jeg tror, vi kunne skabe et mere bredt og spændende mangfoldigt samfund, hvis vi gav børnene 100 muligheder i stedet for 2. Den bestemte måde Peter pædagogmedhjælper: Piger er på en bestemt måde og drenge er på en bestemt måde, tilnærmelsesvis, men øh Jeg har en fornemmelse af, at de er det pga., at de er præget af et miljø; selvfølgelig også forældrene de har fx en pige, så har de måske en forestilling om, hvordan man behandler en pige og omvendt med en dreng. Dreng i blå kjole En dreng ved navn Ahmed kommer hen til Tina, hun sætter ham på skødet hos sig. Tina spørger: Kunne du godt tænke dig at have en kjole på? Ahmed nikker, kigger ned og smiler. Tina spørger: Vil du gerne det? Kunne du godt tænke dig at få klæde-ud kjole på? Ahmed ryster lidt på hovedet og smiler, mens han stadig kigger ned. Tina: Hvis nu jeg finder en rigtig flot en til dig, skal vi prøve? Ahmed kigger stadig smilende ned; men nikker. Tina finder to kjoler frem, der er en lyserød og en lyseblå kjole. Tina tager den lyseblå i hænderne og gør den klar til, at Ahmed kan få den på, mens en pige kommer forbi og spørger om hun godt må tage den lyserøde på. Ahmed stiller sig hen til Tina og træder ned i kjolen; men da han skal have armene gennem kjolen, træder han smilende ud af den og siger nej. Julemand, ismand, nissemand og Kaptajn Klo Børnene synger en sang med Lene og Tina. Intervieweren spørger bagefter Lene, om hvordan kønsfordelingen var i sangen, Lene tænker lidt, og svarer: Jamen var der det, nu bliver jeg lige lidt i tvivl. Nej det tror jeg ikke. Hun henter sangen, og siger: Hvad tænker du på? Kaptajn Klo? Det er sådan set det eneste, hvorefter intervieweren gør opmærksom på at de også sang: julemand, Kaptajn Klo, nissemand og ismand. Lene: Når ja, så kom der lige et par stykker. Intervieweren spørger ind til, hvorfor hun ikke har lavet nogen kønsfordeling i sangen? Lene svarer hertil: Hvorfor jeg ikke har gjort det, hvorfor har min kollega ikke gjort det?. Intervieweren gentager: Hvorfor har du ikke gjort det? Lene slutter af med at sige: Jeg har ikke tænkt over det. Side 27 af 52

28 Agenten med neglelak Tina har samlet en gruppe drenge og tager en makeup pung op af den hemmelige kasse, Tina siger at man kun tør, hvis man er rigtig modig. En af drengene, siger: Nej det skal vi bare ikke, det er bare ikke rigtigt. Hvorefter en af de andre drenge siger: Jeg vil godt. og det smitter af på de øvrige, og de får lagt neglelak på. Et af børnene siger: Jeg vil gerne have en lyserød negl. Hvorefter Tina tilføjer: Det også er nogle rigtig agent farver, guld, sort og lyserød. Det næste jeg har i kassen skal man være endnu mere modig, Tina tager kjoler frem, og de fleste drenge kommer i kjole og begynder at danse til musik på bordene. En af drengene skynder sig at sige: Jeg vil gerne have den der på. Tina udtaler: Jeg er overrasket over, at der er så mange af dem, der tager dem på, prøv en gang at se dem, de hygger sig jo helt vildt. De synes faktisk, at det er skide skægt, men jeg er ikke sikker på, det havde været det samme, hvis pigerne havde været herinde faktisk. Fordi de skulle lige over, griner de nu af os, når vi tager kjoler på, og neglelakken var jo intet problem, tvært i mod, de vil alle sammen her bagefter have på hænder og tæer så det er jo intet problem. Tina udtaler: Hvis det ikke var for eksperimentet havde jeg ikke fundet på det her, ikke så udpræget pige, pige, som det her jo var med neglelak, fin taske og kjoler og sådan noget, det havde jeg nok ikke fundet på kun med drengene, men det viser jo bare, hvor meget jeg sætter dem i kasser, uden at ønske at gøre det, det tænkte jeg faktisk ikke inden at jeg gjorde, men det gør jeg. Ubevidst fremprovokeret stereotyper Tina udtrykker at dette eksperiment har udfordret hende personligt. Hun mener ikke, at det har udfordret børnene så meget, de følger bare med i forhold til de voksnes ageren. Jeg har fået rykket nogle forestillinger hos mig selv, jeg synes selv at jeg er en meget rumlig person, og det tænkte jeg egentlig også jeg var i forhold til børnene, at jeg var rumlig og for mig er det ligegyldigt, men jeg kan godt se at jeg har fremprovokeret nogle stereotyper, som jeg ikke har lyst til at fremprovokere faktisk. Se evt. bilag 3, for flere uddrag fra dokumentaren uden køn. Side 28 af 52

29 Analyse Jeg vil ud fra mine praksisfortællinger, indkredse pædagogers opfattelser af køn, samt hvordan børnene kan udvikle sig uden de er låst fast i deres kønsroller. Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at praksisfortællingerne fra 0. klasse udelukkende skildrer enkelte episoder; men at det er min klare mening, at de tegner en klar tendens, hvorfor jeg har valgt at gå i dybden med de enkelte episoder, som viser et godt billede af det samlede indtryk i klassen. Hvad angår dokumentar-fortællingerne, så er jeg velvidende om, at hændelserne kan være taget ud af en kontekst, men også her tager jeg udgangspunkt i, at dokumentaren viser et helhedsbillede, hvilket jeg vil analysere ud fra. Barbie-manikin er til pigerne, Transformers er til drengene (Praksisfortælling 1) Ifølge praksisfortællingen fremgår det, at der kun er kvindelige ansatte i børnehaveklassen. Her vil Zlotnik og Nordahl fastslå, at der er tale om den feministiske skole, hvor drengene ikke har rum til udfoldelse. Zlotnik vil her tilføje, at det er vigtigt, at drenge har maskuline rollemodeller. Derimod vil Kampmann mene, at det er underordnet, om der er mandlige eller kvindelige ansatte, han mener, det afgørende ligger i personalets indbyrdes håndtering af kønnet, hvor man ser bort fra de opstået stereotyper om køn. Hedegaard ville i den forbindelse kunne tale om eksklusion af det mandlige køn, årsagen ud fra kvindernes synsvinkel kan være at mændene ikke har de samme normer, værdier og holdninger, som de kvindeligs pædagogers fællesskab. Hertil vil Madsen tilføje at der er tale om den passive eksklusion. Ifølge Hedegaard handler det inkluderende arbejde om, at der skal tages hensyn til det enkelte individ, hvor alle samtidig er ligeværdige. Dette vil Hedegaard ud fra hendes teori være i tvivl om er til stede, da pædagogen fortæller at Barbie-manikiner er til pigerne og transformers er til drengene. Hedegaard vil her tilføje, at man udelukker et individ fra fællesskabet, ved at man ikke tilgodeser individets følelser og behov. Wahlström vil her mene at pædagogens forventninger kommer til udtryk i hendes fremlæggelse af tegningerne, at drengene skal farvelægge Transformers og pigerne Barie-manikiner, hvilke Wahlström udtrykker, er diskriminerende, da pædagogen fastholder børnene i deres kønsroller. Kofoed og Søndergaard vil her kunne anvende figuren Lyseslukkeren til pædagogen, da hun på forhånd fortæller børnene, hvad drengene skal farvelægge og hvad pigerne skal farvelægge, og på den måde er med til at bremse børnenes interesse i evt. at farvelægge den anden legetøjsfigur. Børnene bliver på den måde fastlåst i pædagogens normative forventning til dem. Side 29 af 52

30 BH.KL. lederen, spørger ind til om der er nogle af pigerne, der vil hjælpe hende med at sortere perlerne. Det vil ifølge Hedegaard ikke være et forsøg på at tilpasse fællesskabet, de ydre rammer, men snare en eksklusion, hvor drengene udelukkes fra pigernes og pædagogens fællesskab. Ligeledes vil Madsen ikke mene, at det professionelle personale skaber de bedste betingelser, for at alle børnene kan indgå i inkluderende sociale sammenhænge. Kofoed og Søndergaard vil i denne sammenhæng kunne placere BH.KL. lederen i Perlemorfiguren, da hun præger pigerne til, at det at ordne perler er for piger. Wahlström vil i den forbindelse tilføje, at pigerne bliver rettet ind til at være pædagogens små hjælpeassistenter. Mead er i hans teori inde på, at det er de påvirkninger man får ude fra, der er med til at danne grundlag for ens Selv. De drenge der ikke kunne sidde stille på stolen mere, blev udpeget af BH. KL. lederen til at gå med den pædagogstuderende ud og få frisk luft. Her vil Knudsen påpege at drenges koncentrationsevner ikke er lige så gode som pigernes, da pigerne ofte kan holde deres koncentration 11 minutter længere end drengene, da pigernes hjerner udvikles hurtigere end drengenes. Wahlström vil ud fra hendes forskning mene, at vi har forskellige forventninger til drenge og pige, og at vi allerede i en tidlig alder påvirker dem med vores forventninger til dem, ved at vi lader dem leve og udvikle sig i forskellige verdener, ved at vi former dem på forskellig måder ud fra deres køn. Drengene er nogle rigtig vildbasser, pigen er meget tolerant og hjælpsom (Praksisfortælling 2) I klassen bliver to af drengene hurtige færdige og spørger om de gerne må fortsætte med næste opgave, det må de ikke, i stedet kan de enten tegne eller kigge i en bog. Her vil der ifølge Egelund ikke være tale om undervisningsdifferentiering, da undervisningen ikke er tilpasset elevgruppens faglige spredning inden for klassens fællesskab. Endvidere fremgår det også af folkeskolelovens 18 stk. 1-2 at fag og emner skal varieres, så det svarer til den enkelte individs behov og forudsætninger. Derudover er det også skolelederens pligt at lærerne/pædagogerne tilrettelægger undervisningen, således at den rummer udfordringer for alle elever. Knudsen vil ud fra hendes forskning påpege, at pigerne ikke får det optimale udbytte af undervisningen, da de bliver overset af lærerne, idet drengene optager en stor del af lærens tid, for at læreren kan sørge for at få ro, hvilket samtidig jf. praksisfortællingen medfører, at samtlige børn bliver sendt ud for og lege. Hvad angår BH.KL.lederens begrundelse for, at alle børnene skal ud. Her vil Kampmann ud fra den sociokulturelle tilgang til køn mene, at voksne mennesker er styret af traditionelle handlemønstre i Side 30 af 52

31 forhold til, hvordan kønsmæssig adfærd skal komme til udtryk. Ud fra Knudsens biologiserende tilgang er drenge og pigers handlemønstre forskellige, i og med at deres hjerner modnes forskelligt, men at skolens rammer ikke er optimale for drengenes udvikling, da de modnes lidt senere end pigers. Her tilføjer Zlotnik, at skolens rammer ikke er indrettet til at rumme drengene, og dermed bliver de bare stemplet som værende vilde og umodne. BH.KL.lederen afslutter samtalen med, at det for hende er vigtigt, at alle børn skal det samme. Her vil Hedegaard mene, at der skal være plads til forskellighed, ved at der tages hensyn til det enkelte individ, men hvor alle stadig er ligeværdige og inkluderet i fællesskabet. Madsen er inde på, at selvom alle er rummet, er det ikke ensbetydende med at alle er inkluderet i fællesskabet. BH.KL. lederen udtrykker, at det er vigtigt, at drengene kommer ud og får frisk luft, da de er mere urolige og vilde, mens nogle af pigerne gerne ville have blevet inde og lavet videre på deres opgaver, men fik at vide de ikke tager skade af lidt frisk luft. Knudsen ville mene, at pigerne bliver holdt nede og får ikke opbygget deres selvværd, da der er en forventning om at feminine piger opfører sig ordentligt. Drengene taber modet og motivationen, da de ikke kan leve op til pigernes gode evner. Pladsbytning BH.KL. lederen, ville have at børnene skulle sidde dreng pige ved siden af hinanden. Knudsen er af den påstand at pigerne hæmmes i deres udvikling, da de ofte bliver overset og i stedet bliver brugt som små hjælpelærere. Zlotnik og Knudsen er inde på, at det til tider kan være gavnligt med kønsopdelt undervisning. En dreng og en pige blev bevidst sat ved siden af hinanden, da pigen er meget hjælpsom og tolerant overfor drengen. Wahlström vil her mene, at BH.KL. lederen har forventninger til piger som små hjælpeassistenter. Knudsen er ligeledes inde på at pigerne bliver brugt som social lim, og at det gør, at de mangler selvtillid. Ifølge Mead er det, det adfærdsmønster man befærder sig i, der er det genkendelige og troværdige, med det mener han, at man som individ bliver påvirket, af det man oplever og ser. Han har hovedet skruet ordentlig på, hun har et godt omsorgsgen (Praksisfortælling 3) I forhold til det BH.KL. lederen sagde til forældrene, vil Wahlström her mene at forventningerne til drenge og piger kommer til udtryk. Hun er af den påstand at drenge og piger lever forskelligt, da de bliver præget i hver deres retning og på den måde får hver deres kønsrolle, da de bliver behandlet Side 31 af 52

32 forskelligt. På den måde mener Wahlström, at man kan se det tydelige mønster, der tegner sig, da de indgår i stereotype forventninger. Gergen vil bide mærke i at BH.KL.lederen har en traditionel opfattelse af hvordan drenge og piger via sproget skal beskrives. Et tydeligt eksempel på at vores sprog hænger sammen med vores relationer og relationerne med vores praksismønstre. 100 muligheder i stedet for 2 (Dokumentar Uden køn ) Lovise har fokus på at bryde med, at vi deler hinanden op i køn hele tiden i vores samfund. Zlotnik og Knudsen er inde på, at det kan være givende at kønsopdele drenge og piger i undervisningssammenhænge, hvor man kan tage højde for kønnets behov og udvikling. Kofoed og Søndergaards ville her mene, at Lovises handlemønster tager af sæt i Diversitetsdetektiven, da hun ønsker at gøre vores samfund, fri for fastlåste kønsroller. Den bestemte måde (Dokumentar Uden køn ) Medhjælperen Peter siger, at drenge og piger er på en bestemt måde, da de er præget af et miljø. Wahlström er inde på, børnenes kønsroller kommer til udtryk i hverdagen, ved at børnene afspejler sig i den måde, hvorpå pædagogerne møder børnene på. Zlotnik vil her mene, at der kan være tale om at børn både bliver påvirket af indre og ydre påvirkninger fx den sociale tilpasning er lige så afgørende som den biologiske. Ud fra Meads synspunkt, udvikles Selvet i interaktioner med andre mennesker, det vil sige den gensidige tilpasning. Dreng i blå kjole (Dokumentar Uden køn ) Tina spørger Ahmed, om han gerne vil prøve at have en kjole på, Ahmed nikker. Tina tager to kjoler frem en lyseblå og en lyserød, og ligger dem på bordet og begynder at give Ahmed den lyseblå kjole på, men Ahmed ombestemmer sig, da han næsten har kjolen på. Wahlström er inde på at børn allerede i en tidlig alder bliver påvirket af forventninger fra omverden, fx at en gave med lyserødt gavebånd ikke bliver givet til en ny født dreng. Wahlström vil her påpege at denne stereotype påvirkning også kan finde sted her, da Tina vælger af at give Ahmed den lyseblåkjole på, frem for den lyserøde. Julemand, ismand, nissemand og Kaptajn Klo (Dokumentar Uden køn ) Intervieweren spørger indtil kønsfordelingen i sangen, Lene lige har sunget med børnene. Lene mener ikke, der umiddelbart er nogle kønsfordeling. Intervieweren gør Lene opmærksom på fire hankøn, der bliver repræsenteret i sangen. Ud fra Wahlströms forskning, er hun ind på, at de fleste hovedroller bliver spillet af drenge/mænd. Men for at børn kan blive socialt kompetente individer, Side 32 af 52

33 skal de kunne indgå i bi- og hovedroller, og derigennem få opbygget deres selvværd. Egalia vil ud fra deres praksis, gøre opmærksom på at gøre brug af kønsneutrale ord frem for kønsbundende ord. Agenten med neglelak (Dokumentar Uden køn ) Tina tilbyder en gruppe drenge at få neglelak på. En dreng siger: Jeg vil gerne have en lyserød negl Hvorefter Tina tilføjer: Det er også nogle rigtig agent farver, guld, sort og lyserød. Kofoed og Søndergaard, vil her mene at Tina tager Camouflagekaptajnens rolle og vogter over drengenes maskulinitet. De fleste drenge tog kjoler på, og syntes det var super sjovt at danse med dem. Tina udtrykker: Jeg er ikke sikker på det havde været det samme, hvis pigerne havde været med inde faktisk. Wahlström er inde på, at vi behandler drenge og piger forskelligt, hvilket gør at man bidrager til en diskrimination, fordi vi forventer noget forskelligt af henholdsvis drenge og piger. Tina fortæller, at hun ikke havde lavet det her med neglelak, tasker og kjoler, hvis ikke det var pga. dette eksperiment. Men det viser jo bare, hvor meget jeg sætter dem i kasser, uden at ønske at gøre det. Wahlström er af den påstand at drenge og pigers kønsroller skal udvikles meget mere alsidigt, sådan at de får lige muligheder og flere muligheder senere hen i deres liv. Kampmann vil her mene, at voksne er styret af traditionelle handlemønster, i forhold til kønsmæssig håndtering af børnenes adfærd. Det er kjolernes årsag (Dokumentar Uden køn ) Tina mener ikke, at eksperimentet har udfordret børnene så meget, de følger bare de voksnes ageren. Iflg. Wahlström kommer børnenes udfoldelser til udtryk ved, at de afspejler sig i den måde pædagogerne møder børnene på. Tina udtaler, at hun selv synes hun er en meget rumlig person, og det mente hun også, hun var i forhold til børnene. Men kan godt se, at hun har fremprovokeret nogle stereotyper, som hun ikke har lyst til at fremprovokere. Ifølge Madsen kan rumlighed ikke erstatte inklusion, da børn godt kan være rummet uden at barnet er inkluderet i fællesskabet. Side 33 af 52

34 Diskussion I det følgende afsnit vil jeg ud fra mit praksisgrundlag og faglige grundlag diskutere: Flere mandlige ansatte, personalets figurer og syn på køn, sprog-relationer-handlemønster, opdeling af børn, stereotype normer og forventningspres samt den dominerende kønsopfattelse. Har det betydning, om der er flere mandlige pædagoger ansat Analysen viser, at Zlotnik og Kampmann ikke er enige i at flere mandlige ansatte i skolerne vil gøre en forskel for børnene og ændre den traditionelle måde at tænke køn på. Jeg tror, det er godt for børnene, hvis der var lige mange mænd som kvinder. Drenge og piger har efter min overbevisning brug for mandlige og kvindelige rollemodeller, præcis som Zlotnik er inde på, da de fleste mænd og kvinder er opvokset i et stereotypdualistisk kønssamfund. Herigennem har de forskellige erfaringer og kompetencer, som de kan overføre til det daglige arbejde. Kampmann har endvidere en pointe i, at hvis man skal arbejde sig væk fra den traditionelle måde at tænke køn på, bør man se på personalet og deres tilgang til børn og køn, så alle børn er på lige fod. Herved udvikler personalet nye kompetencer, sådan at de mandlige og kvindelige pædagoger aktivt deltager, uanset om det er syning eller boldspil. BH.KL.Lederen som perlemor og Camouflagekaptajn Efter min vurdering viser analysen af praksisfortællingerne fra 0. klassen, at BH.KL. Lederen optræder som to forskellige figurer: Perlemor og Camouflagekaptajn. Perlemoren kommer i spil, da pigerne hjælper hende med at sortere perler, og Camouflagekaptajnen, da nogle drenge får lov til at gå ud. Her ville det for mig at se være bedre at gøre det valgfrit for børnene i forhold til dem, der havde brug for en pause, kunne holde en pause. Ved ikke at gøre dette er hun på den måde med til at holde børnene i normative fastlåsheder. Sprog hænger sammen med relationer og handlemønster i det pædagogiske arbejde De normative fastlåste forventninger kommer også til udtryk, da BH.KL.Lederen til forældre-barnsamtalerne udtrykker de samme forventninger til drengenes- og ligeledes med pigernes ageren. Ud fra min synsvinkel gør hun det her tydeligt, hvad hun forventer af henholdsvis drenge og piger. Som Wahlström meget godt er inde på, bliver de også i disse sætninger præget i hver sin retning, og på den måde bliver de behandlet forskelligt. Dette er også i tråd med Gergen, som bl.a. taler om det sproglige. Han beskriver således, at vores sprog hænger sammen med vores relationer og relationerne med vores praksismønster. BH.KL.lederens forventninger til børnene, som kom til udtryk for forældrene, ses rent faktisk også i spil, i forhold til pladsbytningen, i og med at børnene Side 34 af 52

35 bliver placeret dreng/pige. Hun udtrykker selv, at det kan være med til at skabe mere ro i klassen, det vil sige, som Wahlström og Knudsen er inde på, at pigerne ofte bliver brugt som pædagogernes små hjælpelærer og socialt lim. Det mønster, der her tegner sig, bryder jeg mig bestemt ikke om, at pigerne skal være de små dengser for læren, og at der forventes ro og orden fra dem, men ikke i samme grad ligger denne forventning hos drengene. Det er i mine øjne også her, at den ekskluderende tilgang bl.a. kommer til udtryk, i og med at kønnene bliver behandlet forskelligt, og at der forventes noget forskelligt af dem i forhold til det køn de nu en gang er født med. Her tænker jeg, at Mead har en god pointe i forhold til, at det er de påvirkninger vi får udefra, der er med til at påvirke vores Selv, så vi automatisk bliver præget i en drenge- eller pigeretning. Opdele børnene i klassen At drengene jf. praksisfortællingen ikke måtte fortsætte med yderligere matematikopgaver, kan for mig at se være at begrænse deres udvikling. Der burde efter min mening forlægge en mappe med ekstraopgaver, så de kan videreudvikle deres kompetencer. Folkeskoleloven oplyser også, at det er skolelederens pligt, at alle elever skal modtage undervisning, så den rummer udfordringer for alle elever. Hvordan sikrer skolelederen sig det? Det er Knudsens påstand at pigerne ikke opnår det optimale udbytte af undervisningen, og at det er drengene, der opnår opmærksomhed, da det er dem, der larmer. Den pointe ser vi også i praksisfortællingen, hvor det ifølge Knudsen forholder sig sådan, at drenges koncentration ikke er lige så udviklet som pigernes. Efter Knudsens vurdering er det altså naturligt, at drenge hurtig mister koncentrationen; men skal det gå ud over pigerne? Det mener jeg ikke, derimod tænker jeg, at man godt kan dele klassen, hvilket loven vedrørende undervisningsdifferentiering også lægger op til, at man ind i mellem bør gøre. I dette tilfælde i matematiktimen, hvor koncentrationen var ved at slippe op for nogle af børnene, kunne BH.KL lederen f.eks. have tilbudt, at de, der havde brug for lidt luft, kunne komme med ud. BH KL.Lederens syn og tilgang til køn Man kan sige, at de to måder at tænke og opfatte køn på, som jeg har præciseret i min opgave, passer egentlig meget godt til børnehaveklasselederens syn og tilgang til køn. Hun havde en forforståelse om at drenge og piger er forskellige og faktisk direkte modsætninger. Hvorvidt BH.KL. lederens syn på kønnet udelukkende bygger på erfaring eller stereotype kønsforestillinger, er uvist. Det virker i hvert fald som om, at hun bevidst forsøger at give drengene mere luft og pauser, men om det blot skyldes BH.KL. lederens eget behov for at få ro i klassen, er ikke til at Side 35 af 52

36 sige. Én ting ligger dog fast - pigernes behov bliver ikke tilgodeset i denne situation. Som Zlotnik og Knudsen er lidt er inde på, så er der fokus på de drenge, der ikke trives i skolen, men i dette tilfælde er det pigernes behov, der bliver tilsidesat. Lyseslukkeren, pædagogen I 0.klassen Pædagogen som præsenterer Transformers og Barbie-manikin er til henholdsvis drenge og piger, repræsenterer indirekte figuren: Lyseslukkeren. Hun fremstiller det på en sådan måde, at det er helt forkert, hvis de tager en tegning, som ikke er berettiget til det køn barnet besidder. De stereotype normer ligger underbevidst i personalet Analysen af dokumentaren Uden køn, viser ud fra min vurdering, at eksperimentets iværksætter Lovise, prøver at indtage figuren som Diversitetsdetektiven, hvor hun prøver at åbne de ansattes øjne for at arbejde ud fra mere kønsneutrale principper. Personalet, som er med i eksperimentet, forsøger at efterleve de nye pædagogiske strategier, men man kan diskutere, om de lever helt op til forventningerne. Personalet tager flere gange rollen som Lyseslukkeren, Perlemoren og Camouflagekaptajnen, da bl.a.tina flere gange via hendes stereotype underbevidsthed vogter over drengenes maskulinitet i situationen med kjolevalget og neglelakken. Tina føler sig som en rumlig person, men samtidig indser hun også, at hun har fremprovokeret nogle stereotyper, hvilket hun ikke var bevidst om. Dette, mener jeg underbygger, hvor stereotype vi er i vores underbevidsthed og skyldes efter min mening de rammer og traditionelle handlemønstre, hvori vi er opdraget, og disse kan være svære at løsrive sig fra. Det normative forventningspres Tina udtrykker, at hun er usikker på, om drengene ville have taget neglelak og kjole på, hvis pigerne også havde været tilstede, hvilket er ret interessant. Det viser måske igen Tinas frygt for drengenes maskulinitet, og om de kan blive drillet af pigerne, da de pludselig har taget en ny rolle, som pigerne bedst kender fra dem selv, og på den måde kan drengene føle, at de overskrider de normative forventninger, der ligger og ulmer hos dem. Tina var iflg. dokumentaren den, der gik mest ihærdigt ind i eksperimentet. For at man kan gennemføre et sådan eksperiment, er det væsentligt at have for øje, at hele institutionen skal være med til at ændre pædagogikken og den nye tilgang, da der nemt tegner sig en tendens til, hvordan man agerer som pædagog, og det at bryde gamle handlemønstre og rutiner kan man som ene pædagog ikke gå ind og ændre på i institutionslivet og pædagogikken, der skal man løfte i flok. Dette synes jeg ikke fremgik af dokumentaren. Side 36 af 52

37 Den dominerende kønsopfattelse i praksis På baggrund af min analyse er det min vurdering, i 0. klassen og i børnehaven Dagmarasylet, overvejende dominerede i deres stereotype kønsopfattelse bevidst som ubevidst. I børnehaven var der en af de ansatte, som ikke på forhånd mente, at hun handlede stereotypt i praksis, men hvor hun efter eksperimentets afslutning, havde bemærket, at hun fremprovokerede nogle stereotyper hos børnene, hvilket hun i bund og grund ikke ønskede at gøre. Vurdering I nedenstående afsnit vil jeg vurdere: Fastlåste kønsroller, kønsneutralitet, sprog samt de to tilgange til køn den biologiske og den sociokulturelle tilgang til køn, med fokus på mit teoretiske grundlag i opgaven. Hvordan kan man frigøre de fastlåste kønsroller Kofoed og Søndergaard kommer med deres bud på, hvordan de kan se mulighed for, at man kan bryde de normative kønsopfattelser i daginstitutioner. Ved at de tager udgangspunkt i Diversitetsdetektiven, som er den figur, der bryder med de vante forestillinger om, hvad der er drenget og piget. Hvis Diversitetsdetektiven, også ligger låg på Lyseslukkeren og forsøger, at neutralisere Perlemoren og Camouflagekaptajnen, vil det være med til at give plads til alle børn, både de børn, som ikke føler de høre til andre steder, samt de børn, som føler sig fastlåste i en rolle, hvor de ikke befinder sig godt. Derudover kan man som institution også gå ind og introducere forskellige rolleidentiteter for børnene, hvilket Wahlström også er inde på. Det kunne fx være drenge- og pigeroller, som optræder i film, bøger og blade, såsom at fremhæve Pippi, hvor drengene og pigerne får mulighed for at indtage rollen som Pippi. På den måde udvikler børnene sig også, og Mead er inde på, at børn udvikler sig ved at efterligne bestemte personer; men for at barnet kan gøre det, skal det have hørt, lært og betragtet personen, for at kunne lege sig ind i rollen og påtage sig figurens identitet, og på den måde afprøve at være i denne rolle. Det kunne også være en helt anden person. Men det væsentlige her er, at det normative ikke må overtage, tværtimod. Det er her, der skal lægges op til, at det skal være legalt at identificere sig i roller, som både er spillet af det ene og det andet køn. Jeg kan sagtens se meningen med Wahlströms blik på drenge og pigers kønsroller skal udvikles meget mere alsidigt, sådan at de får lige muligheder for at udvikle sig mere alsidigt, hvilket så forhåbentlig kan medføre, at de opnår flere muligheder senere hen i deres liv. Side 37 af 52

38 Sidst men ikke mindst kan man også arbejde med at fremføre en kønsneutral pædagogik som Egalia arbejder ud fra i deres pædagogiske praksis. Hvor de ligger stor værdi i deres brug af sproget i den daglige tale ved at bryde med kønsbundende ord og i stedet lægger vægt på de kønsneutrale ord, for at behandle børnene ligeværdigt uanset deres køn. Fordele og ulemper ved kønsneutral pædagogik Jeg kan se fordele og ulemper ved at arbejde fuldstændig stilrent efter en ren kønsneutral pædagogik. Fordelene jeg ser, er at man giver børnene plads til at udfolde sig frit, uden at man irettesætter dem i forhold til, hvad der er for piger og hvad der er for drenge. De bliver inkluderet på en anden måde i de forskellige aktiviteter, ved at pædagogerne fremtræder som Diversitetsdetektiver. Dette give børnene lige muligheder samt et åbent sind for at følge deres egne interesser, uden at de bliver holdt fast i de stereotype kønsmønstre. På den måde kommer børnene ikke til at føle sig uden for fællesskabet, fordi de ikke lige har interesse for det som nogle af de andre børn leger, og derved tager man udgangspunkt i det enkelte barn, der hvor barnet er, og støtter barnet i dens interesser alt afhængig af, hvad barnet interesserer sig for. Ulemperne eller bekymringerne for Iben Tranholm 66, bygger på at kønsneutrale børnehaver er et overgreb på børn. Tranholm er bekymret for, hvis der skulle kommer flere kønsneutrale institutioner, end den nuværende børnehave jordkloden, som ligger på Nørrebro. Hun er endvidere bekymret for, at det kan give konsekvenser for de børn, der oplever denne pædagogiske tilgang, da hun mener, at de som voksne kan få svært med at finde deres identitet, og at dette vil blive problematisk for dem. 67 Jeg kan sagtens visualisere hendes bekymring, da min tanke også går på, om børnene måske ikke får samme opfattelse af at de biologisk ser forskellige ud, og på den måde senere i deres liv oplever, at få en kønsidentitetskrise som de pludselig skal forholde sig til oven i den almindelige identitetskrise børn også på et tidspunkt i deres liv går igennem. Samtidig vil de måske også i verdenen omkring dem opleve at blive omtalt som en rigtig drengepige, fordi en pige måske elsker at klatre i træer, hvor hun i børnehaven bliver anerkendt for det, bliver hun uden for børnehaven omtalt, som den drengede pige og ligeledes med drengen, som elsker at lege med perler eller danse. Det er svært at vide om det overhovedet har nogen påvirkninger på børnene senere hen i deres liv, da det stadig er en ny måde at tænke normkritisk og kønsneutralt på i den pædagogiske verden. 66 Iben Tranholm, teolog og forfatter. 67 TV2, Skal det være slut med dreng og pige? Side 38 af 52

39 Kønnet sidder i sproget På baggrund af social konstruktivisme, Egalias genus pædagogik og analysen, fremgår det hvor meget sproget har betydning for den pædagogiske praksis, da den pædagogiske ageren ligger i sproget. Fx hvis vi ligger fokus på genus pædagogikken, hvor størstedelen af deres pædagogiske overvejelser for at bryde de traditionelle kønsroller, er ved at omlægge deres sproglige tilgang til børnene. Ligeledes er det også det Gergen beskriver omkring social konstruktivisme, at det er gennem sproget skabelsen af fremtiden sker, og hvis man ønsker forandring, skal man lave om samt udvide sproget i nye retninger, hvor man på den måde kan se verden på en ny og anderledes måde. Da sprog hænger sammen med vores sociale relationer og på den måde også vores handlemønster i praksis. Dette får mig til at tænke på Wahlströms forskning omkring hovedroller og biroller, kan man her lave et nedslag på, at der er tale om at pædagoger, der socialkonstruerer drenge til at indtage hovedroller og piger biroller? På baggrund af stereotype kønsroller, i og med vi i dokumentarer også oplever en sang, der bliver sunget i Dagmarasylet, hvor der kun bliver nævnt hankønsroller i sangen såsom, julemand, ismand, nissemand og kaptajn klo. Det er tankevækkende. Ligeledes er Mead også inde på, at du ikke er nogen uden den anden, fx hvis pædagogen er Perlemor, hvad sker der så i relationen til barnet, kontra hvis pædagogen er Diversitetsdetektiven. Igen ligger den pædagogiske tilgang i vores sprog, hvilket Mead også er inde på, ved at vi skabes af vores omgivelser. Det viser igen, hvor stor betydning en pædagogs ageren med børn har betydning for barnets opfattelse af sig selv og omverdenen. Den biologiserende kontra den sociokulturelle tilgang til køn Biologien får os til at tænke i forskelle, piger for sig og drenge for sig, det vil sige den essentilistiske måde at forstå køn på, at alt er medfødt, vi er en kerne. Drenge og piger forstås på baggrund af kønnets biologiske forståelse som er medfødt. Forskningen indenfor den biologiserende tilgang viser jo at drenge og pigers hjerner er forskellige, og der er jo heller ingen tvivl om, at deres kroppe ser forskellige ud. Skal man så kønsneutralisere børnene? Jeg tænker, at det er vigtigt, at børn er bevidste om deres køn, i forhold til, at de kan identificere sig, med deres egen krop. Og ikke evt. ender ud i en kønsidentitetskrise, når de kommer i puberteten, fordi de altid er blevet betragtet ens. Jeg mener dog, at man kan behandle børn ligeværdigt, uanset deres køn. Side 39 af 52

40 Man skal huske at børn er forskellige og ikke agerer på samme måde. Det er muligt at størstedelen af drengene er mere aktive end størstedelen af pigerne er og omvendt. Men pga. børns forskellighed kan der ikke drages nogen endelig konklusion om kønnet. I det foregående afsnit i diskussionen har jeg argumenteret for, at pædagogernes stereotype tankemønster skal ændres; i forhold til, at det ud fra min pædagogiske tilgang, er essentielt som pædagog, at være meget opmærksom på ens egen ageren i forhold til børnenes køn, og hvor vigtigt det er at behandle børn ligeværdigt. Men er drenge og piger ikke også bare forskellige? Den sociokulturelle tilgang er af den opfattelse, at vi tillægger børnene en adfærd, som er henholdsvis drenge- eller pigerelateret, det vil sige, at vi tildeler dem en rolle og på den måde socialiserer dem ud fra, hvad vi forventer. Men spørgsmålet er, om vi helt bør og kan adskille os fra den sociokulturelle tilgang til køn? Zlotnik og Nordahl er inde på, at de tilgange ikke kan adskilles, da de bl.a. siger at den sociale tilpasning er lige så afgørende som den biologiske og dertil er de også inde på at den sociale trivsel er lige så vigtig som den fysiske, og sidst men ikke mindst at det sociale er lige så determinerende som det legemlige. 68 Jeg kan godt følge deres tankegang, kan vi overhovedet gå så drastisk til værks, at vi som pædagoger enten kan være rent biologiske eller kønsneutrale i vores tænkning og udførelse i vores pædagogiske praksis? Jeg tvivler på, at dette kan lade sig gøre 100 % uden at man på den ene eller den anden måde giver afkald på et eller andet i forhold til barnets forståelse af sig selv. Jeg mener derfor som Zlotnik og Nordahl, at den biologiske og sociokulturelle tilgang ikke kan adskilles fra hinanden, man at de begge kan udvikles og formes. Ved at have fordybet mig i køn, og dermed skrevet om kønnets betydning i den pædagogiske praksis, har jeg fået et større indblik i, hvor stereotyp den pædagogiske verden er på baggrund af mit praksisgrundlag, det er noget, jeg vil tage med mig videre hen som uddannet pædagog, i forhold til hvilken indflydelse pædagogers håndtering har på børn, samt hvordan man kan tilgodese alle børn uanset om man er en dreng eller pige, så de har lige betingelser for udvikling. 68 Nordahl, Bertill og Gideon Zlotnik, De stakkels piger om livet i overhalingsbanen, s. 87, 4. spalte. Side 40 af 52

41 Konklusion Fællesskabers betingelser for udvikling I min opgave er jeg blevet bekræftet i fællesskabets betydning og betingelse for udvikling. Det går igen gennem teorien. Vi ser det nævnt i inklusion, Selvet, de fiktive figurer, den sociokulturelle og inden for social konstruktivisme. At vi som mennesker, udvikler os i de relationer og fællesskaber, vi befinder os i, det er der vi bliver formet, som de mennesker vi nu en gang er, og det får mig til at blive klar over, hvor stor betydning kønnet har i den pædagogiske praksis, i forhold til pædagogens håndtering af børns køn. Som Mead er inde på, så udvikler vi en ensartethed, i forhold til de fællesskaber vi indgår i, ved de påvirkninger vi får, så udvikler vi vores Selv, så er der vel ikke så meget at sige til at den stereotype og gængse tilgang til køn forsætter og dermed er svær at bryde, fx hvis man kigger på de 4 fiktive figurer Kofoed og Søndergaard beskæftiger sig med, de fastlåser også de stereotype kønsroller. Hvor kommer de stereotype kønsopfattelser fra Jeg er af den opfattelse at de stereotype og normative kønsforestillinger og kønsroller, stammer fra den biologiske forskning på hjernen, der viser at drenge og piger udvikles forskelligt samt det kropslige, hvor pige og drenge fysisk ser forskellige ud. Vi skal nok helt tilbage til stenalderen, hvor der dengang blev fordelt opgaver ud, som at kvinderne blev derhjemme og ordnede det huslige mens mændene gik i vildmarken på jagt efter føde. Så det er efter mange generationers opbyggelse, at vi står her i dag og stadig er en del af de kønsmønstre, som er svære at afskille sig fra. Mit pædagogiske syn på køn Min teoretiske pointe er, at man ikke kan udelukke den biologiske tilgang frem for den sociokulturelle tilgang, da jeg ser dem som afhængige af hinanden. Som pædagog er det vigtigt at have kendskab til drenge og pigers biologiske forskelligheder i deres udviklingsstadier og samtidig gøre børnene bevidste om, at drenge ser ud på én måde, mens piger ser ud på en anden måde. Sådan at de lærer at forholde sig til det køn, de nu en gang er skabt som, her prøver jeg ikke på at forbyde biseksualitet eller homoseksualitet, tværtimod er det ud fra min pædagogiske synsvinkel vigtigt, at børn er bevidste om deres køn og med det udgangspunkt tage deres valg derfra ud fra deres seksuelle virke. Samtidig mener jeg heller ikke, at man bare skal kønsneutralisere, det skal efter min overbevisning gøres med måde uden, at det bliver i en Side 41 af 52

42 overdrivelsestilstand. Jeg er tilhænger af, at børn skal have lige muligheder for at kunne udvikle sig, som de individuelle individer de nu en gang er, hvor de skal have mulighed for at kunne følge deres egne interesser. På den måde vil man som pædagog holde hverdagen for hvert enkelt barn åbent, uden at irettesætte hvad der er pige ting og drenge ting, sådan at børnenes identitet kan udvikles uden at blive fastlåst i nogle kønsroller, hvor barnet ikke føler sig bekvemt, og samtidig gøre plads til fællesskaber på tværs af kønnene, så alle børnene opnår deltagelses muligheder i deres dagligdag. På den måde vil man måske også kunne få børnene til at få opbygget en stabil selvtillid og et selvværd, så man på den måde ikke risikerer, at nogle taber modet. Men det er her det biologiske igen kommer i spil og er en af grundene til, at jeg ikke mener, man kan fralægge sig den viden, i forhold til, at nogle drenge måske ikke er lige så modne som pigerne, når de starter i skole, men at man hele tiden har for øje at undervisedifferentiere timerne, så man ikke overser nogle børn, men igen møder børnene, der hvor de er, og ja, det giver ekstra arbejde, men det må også være tilfredsstillende som pædagog at kunne se, at det arbejde man udfører, gør gavn for børnenes udvikling og læring. Handlemuligheder til arbejdet med køn Et kvalificeret bud på, hvordan man fagligt kan arbejde med køn i en 0. klasse, kunne f.eks. være at fralægge sig de kønsstereotyper, der måtte foreligge hos pædagogerne og derved være mere objektive i forhold til børnenes agerren. Der skal være plads til alle, vilde som rolige, uanset køn. Jeg mener, at en af de vigtigste ting i en 0.klasse. i forbindelse med at arbejde med køn er, at kunne differentiere undervisningen, sådan at man tager udgangspunkt i hvert enkelt barn. Nedenfor har jeg listet 7 punkter, som jeg mener, er vigtige, når man skal arbejde med køn i en 0. klasse. Drenge og piger skal opleve sig som værdifulde individer. Drenge og piger skal kunne deltage på lige fod i alle aktiviteter. Drenge og piger skal stifte bekendtskab med deres biologiske forskelle. Drenge og piger skal have differentieret undervisning, hvor de gøres nysgerrige og vidensbegærlige og samtidig tages der hensyn til den enkeltes behov. Drenge og piger skal have mulighed for rum og udfoldelse uanset køn. Drenge og piger skal mødes med respekt og ligestilling. Side 42 af 52

43 Drenge og piger skal finde glæde ved at gå i skole. Perspektivering Køn er en mangfoldig størrelse, som breder sig i mange retninger, en af de elementerne jeg også finder meget interessant, men som jeg desværre ikke har haft plads til i opgaven, er ligestilling. Som nævnt i indledningen har der gennem en del år været fokus på ligestilling mellem mænd og kvinder, og i den nuværende lov om ligestilling mellem mænd og kvinder fremgår det, at der skal arbejdes væk fra forskelsbehandling. 69 I Norge har regeringen i den officielle ligestillingspolitik, indskrevet den kønsneutrale pædagogik som en del af lige stillingspolitikken. 70 I Sverige arbejder flere institutioner med normkritisk og kønsneutral pædagogik, i Danmark er der kun én institution, der arbejder med kønspædagogik, men hvor langt skal man gå i Danmark? Hvordan forholder man sig til ligestilling i den pædagogiske verden i forhold til den kønsneutrale pædagogik? 69 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd. 70 TV2, Skal det være slut med dreng og pige? Side 43 af 52

44 Litteraturliste Primær litteratur Dansk pædagogisk tidsskrift, Tema: Kønnet i pædagogikken maj 2008, nr. 2. Egelund, Niels, Undervisningsdifferentiering status og fremblik, 1.udgave, 1. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne, (2010). Gergen, Kenneth J., En invitation til social konstruktion, 2. udgave, 1. oplag, Forlaget Mindspace, København, (2010). Jensen, Ruth og Astrid Lill Kranmo, Å utforske praksis barnehagen, Cappelen Damm akademisk forlag, (2010). Jørgensen, Cecilie Bindslev, Line Fridberg og Agi Csonka Blik for køn i Pædagogisk praksis, EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, (2009). Kirk, Ane H., Katrine Scott, Karoline Siemen og Anne Wind, Åbne og lukkede døre En antologi om køn i pædagogik, 1. udgave, 1. oplag, Forfatterne og Frydenlund, (2010). Knudsen, Ann-Elisabeth, Pæne piger og dumme drenge hvorfor er der ingen børn, der opfører sig, som de har hjerne til? 1. udgave, 2. oplag, Schønbergs Forlag, (2003). Knudsen, Ann-Elisabeth & Karin Svennevig Hyldig, Hallo-Er der hul igennem? Dit barns hjerne fra 0 til 18 år, Schønberg, (2008). Madsen, Bent, Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund, 1. udgave, 1. oplag, Forfatteren og Hans Reitzels Forlag, København, (2005). Metroxpress, onsdag d. 13, november 2013, BR: Raske drenge elsker dukker + Væk med gamle kønsroller: Drenge støvsuger, piger griller. Forside + side 16. Nordahl Bertill & Gideon Zlotnik, De stakkels piger om livet i overhallingsbanen, 1. udgave, 1. oplag, Forlaget Nielsens, Østerbro, (2004). Side 44 af 52

45 Petersen, Anders, Sociologiske SELVET perspektiver, 1. udgave, 1. oplag, Forfatterne og Hans Reitzels Forlag, (2011). Schou, Carsten & Carsten Pedersen, Samfundet i pædagogisk arbejde Et sociologisk perspektiv, kap.6 side , 2. udgave, 6. oplæg 2011, Bidragyderne og Akademisk Forlag, København (2006). Undervisningsministeriet, Fælles mål 2009, Børnehaveklassen faghæfte 23, undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 25, (2009). Wahlström, Kajsa, Piger, drenge og pædagoger Ligestillingspædagogik i praksis, 1. udgave, 1. oplag, Forlaget Børn & Unge pædagogisk Boghandel, (2005). Zlotnik, Gideon, De stakkels drenge Kønsforskelle i barndommen, betydning og konsekvens, Forlaget Nielsens, København, (2004). Internet: - Dokumentar den 24. september 2013, på DR2, Uden køn. (Set den 4/ ). -Olesen, Jesper, Kenneth Aggerholm og Jette Kofoed, Flere end to slags børn en rapport om køn og ligestilling i børnehaven, Learning Lab Denmark, Danmarks pædagogiske Universitetsskole, Aarhus, (2008). - Svensk børnehave afskaffer drenge og piger 27. jun KL (Hentet den 12/ ). Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd. (Besøgt den 16/ ). Bekendtgørelse af lov om folkeskolen. (Besøgt den 18/ ). - Institutionen Egalias hjemmeside. (Besøgt den 12/ ). Side 45 af 52

46 Sekundær litteratur Clausen, Bo & Karen Sørensen, Inklusion når det lykkes, 1. udgave 3. oplag, Dafolo Forlag og forfatterne, Frederikshavn, (2012). Dr 1 nyhederne lørdag den 16/ , ca. kl Kønsneutrale legetøjskateloger. Hastrup, Kirsten, Cecilie Rubow og Trine Tjørnhøj-Thomsen, Kulturanalyse kort fortalt, 1. udgave, 2. oplag, Samfundslitteratur, (2011). Politikens store nye nudansk ordbog A-K, 1. udgave 1. oplag, Politikens Forlag A/S, (1996). Søndergaard, Dorte Marie, Tegnet på kroppen 2. uændrede oplag, Museum Tusculanums Forlag, (2000). Internet: - Frigørelsens skjulte magtudøvelse kønsroller og normkritik i børnehaven den 31. oktober (Hentet den 14/ ). ument - Børn&Unge År: 2011 Nr.: 19. (Hentet den 12/ ). (Set den 5/1-2014). - Dokumentar den 26. december 2013, på DR2, Det tredje køn (Set den 6/1-2014). - Kvinfo køn - viden information forskning (Set den 16/ ). - den 13. august 2011, Svenske børnehaver afskaffer drenge og piger. (Hentet den 12/ ). Side 46 af 52

47 - Meningsmaskinen den 19. oktober 2012 kl.16.00, på Lorry, Danske medier rapporterede i sommer om svenske børnehaver, hvor pædagogerne ikke siger han og hun til børnene, men hen (Set den 2/ ). - den 15/ , Skal det være slut med "dreng" og "pige"? (Hentet den 12/ ). - Hvad er konstruktivisme? (Hentet den 03/ ). Bilag Se bilag 1 Mail korrespondance med Dorte Marie Søndergaard Se bilag 2 Kønstjekliste - Egalia Se bilag 3 Uddrag fra dokumentaren uden køn Side 47 af 52

48 Bilag 1 Mail korrespondance med Dorte Marie Søndergaard Fra: Nanna Hyllegaard Pedersen [mailto:[email protected]] Sendt: 19. november :09 Til: Dorte Marie Søndergaard Emne: Genuspædagogik = kønspædagogik? Hej Dorte Søndergaard Jeg er pædagog studerende på pædagoguddannelsen København, jeg er ved at skrive mit afsluttende bachelorprojekt og er meget interesseret på køns betydning i den pædagogiske praksis. I den forbindelse er jeg stødt på flere artikler om de kønsneutrale institutioner, men er blevet lidt i tvivl om hvorvidt, genuspædagogik er det samme som kønspædagogik? Sådan at man i Danmark kalder det for kønspædagogik og i Sverige kalder det for genuspædagogik? Derudover kan man så også betragte disse to pædagogikker som kønsneutrale pædagogikker? Jeg håber du kan hjælpe mig med at få svar på mine spørgsmål, og beklager ulejligheden :) Med venlig hilsen Nanna Hyllegaard Pedersen 19. nov. (2 dage siden) Dorte Marie Søndergaard <[email protected]> til mig Kære Nanna, I Sverige kalder de køn for genus det er der nogle begrundelser for, dem kan du finde i deres litteratur tilbage fra slut 80 erne. Side 48 af 52

49 Der findes formentlig mange former for pædagogiske tilgange, som beskæftiger sig med køn/genus. Du kan ikke være sikker på at de alle er ens. Så undersøg hellere, hvad de forskellige tilgange rent faktisk går ud på. Mange hilsner Dorte Marie Dorte Marie Søndergaard Professor, dr.philos. Research Programme Leader of Diversity, Culture and Change Dept. of Education (DPU) Aarhus University Tuborgvej Copenhagen Denmark E: P: M: W: About Dorte Marie Søndergaard and Side 49 af 52

50 Bilag 2 Kønstjekliste - Egalia Egalia og fem andre svenske institutioner, som arbejder med genuspædagogik, tager udgangspunkt i de 7 nedenstående mål. 1. Vi siger ikke drenge og piger, men venner, kammerater og børn. 2. Vi opmuntrer alle børn til alle lege, og når vi foreslår lege, gør vi det ikke ud fra kønsrolletænkning, snarere tværtimod. 3. Vi forudsætter ikke, at et barn 'er' på en bestemt måde ud fra dets køn, f.eks. rolig, vild, drillesyg eller forsigtig. 4. Vi taler, krammer, opmuntrer og ser alle børn lige meget. 5. Vi kommenterer ikke børns tøj. Derimod bekræfter vi et barn, som stolt viser noget nyt tøj. Vi forsøger så at anvende neutrale ord som f.eks. skøn eller varm i stedet for sej eller sød. 6. Vi er opmærksomme på ikke altid at sige 'han' i sange om f.eks. dyr. Vi bruger i stedet 'den' eller varierer mellem 'han' og 'hun'. 7. Vi sørger for, at bøgerne i hver børnegruppe altid indeholder mindst lige så mange mandlige som kvindelige hovedroller, og at indholdet ikke konserverer kønsrollerne. Kilde: bupl.dk, Han, hun, hen og en stor fed regnbue, Side 50 af 52

51 Bilag 3 Uddrag fra dokumentaren uden køn Piger skal være det gode eksempel Lederen: Til pigerne kan man måske opfordre dem til at stå mere stille eller være det gode eksempel. Intervieweren: Hvorfor skal pigerne være det gode eksempel. Lederen: Jaaaa, det er et meget godt spørgsmål. Hun hedder altså Ariel Pædagogmedhjælperen Tina: Jeg vil læse en historie, ved I hvem den handler om, 5 piger siger i kor Ariel. Tina går i gang med at læse historien højt, hun har lavet navnet Ariel om til Anton og tumle om til Trine. Én af børnene klør sig lidt i håret, da Tina siger Anton. En anden pige ved navn Clara kigger undrende på hendes sidekammerat og kigger op på bogen, hun ser herefter undrende på sidemakkeren igen. Clara lytter kortvarigt videre og spørger så: hvem er Trine? Tina peger i bogen og siger: Det er Trine. Clara siger hertil: Det hedder altså Tumle. Tina svarer: I min historie hedder den altså Trine. Clara tænker lidt over det og responderer: men det står der ikke rigtigt. Tina: Det tror du ikke, nå det gør der ikke og læser videre. Efterfølgende retter Clara gentagende gange Tina. Da fortællingen er slut spørger Tina: Hvad synes i om historien? Clara skynder sig at sige: den var rigtig dårlig De andre børn følger op med, at de også synes, at den var rigtig dårlig. Clara slutter af med at sige: Jeg forstod ikke en gang noget af det. Jeg kan noget andet Peter og Lene bytter roller, Lene skal gøre de ting Peter plejer at gøre, og Lene tager sig af de opgaver Peter plejer at have. Lenes respons på rollebytningen er, at hun ikke gør noget mere feminint end Peter. Lene udtrykker endvidere, at hendes ressourcer er bedre et andet sted og udtaler: Jeg kan noget andet, jeg kan sidde og synge med dem, jeg kan lave opgaver med dem, jeg kan bage med dem, jeg kan lave alle de andre ting med dem, og jeg synes, det er godt, at vi kan supplere hinanden i stedet for at jeg skal tage en andens rolle. Drenge kram Side 51 af 52

52 Tina fortæller, at hun har fået en øjenåbner, en dreng som hun aldrig har tænkt over at give så meget omsorg begynder hun i projektet at give kram, det vil sige hun prøver at give lige mange kram og omsorg til både drenge og piger. Efter hun har begyndt at give kram, er der en dreng som hun aldrig har krammet før projektet som gerne vil have et kram hver gang Tina møder ham.. Tina udtaler at det har givet hende stof til efter tanke. Side 52 af 52