PEDERSBORG SKOLE KVALITETSRAPPORT PEDERSBORG SKOLE

Transkript

1 PEDERSBORG SKOLE KVALITETSRAPPORT PEDERSBORG SKOLE 11. nov

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Baggrund og formål Fremgangsmåde Rapportens opbygning Overordnede rammer Resultater og faglighed Evaluering og elevplaner Ledelse og samarbejde Processer og ressourcer Læsetest...23 Bilag Dataoversigt

3 1. INDLEDNING I henhold til Folkeskoleloven og Sorø Kommunes samlede evalueringsplan, udarbejdes der årlige kvalitetsrapporter, der beskriver kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau samt de foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau. Der udarbejdes dels en kvalitetsrapport for den enkelte skole samt en kvalitetsrapport for kommunens samlede skolevæsen. Denne rapport udgør kvalitetsrapporten for skoleåret 2009/2010 for Pedersborg Skole. Skoleåret 2009/2010 er det fjerde år, hvor der udarbejdes kvalitetsrapporter i Sorø Kommune. Dette års kvalitetsrapport bygger på en fortsat videreudvikling af konceptet. Det betyder blandt andet, at dette års rapport er opbygget således, at der er sat særlig fokus på en række udvalgte parametre. Dette sikrer en endnu mere brugbar og overskuelig kvalitetsrapport for alle involverede parter. 1.1 BAGGRUND OG FORMÅL Arbejdet med kvalitetsrapporter udspringer af et krav i Folkeskolelovens 40a. Undervisningsministeriets bekendtgørelse opstiller følgende formål med arbejdet med kvalitetsrapporter: At dokumentere udviklingen i kommunens skolevæsen og dermed skabe det nødvendige videngrundlag for kommunalbestyrelsen. At understøtte dialogen omkring kvalitetsudvikling og forbedringspotentialer mellem de involverede aktører. At sætte en effektiv ramme for det kommunale tilsyn med udviklingen i kommunens skolevæsen. At skabe åbenhed og synlighed omkring arbejdet med kvalitetsudvikling på skoleområdet. Kvalitetsrapporterne skal således give byrådet yderligere indsigt i Sorø Kommunes skolevæsen, samt give borgerne - herunder ikke mindst forældrene - bedre mulighed for at finde relevante oplysninger om de enkelte skoler. Endelig skal den være et centralt element i samarbejdet mellem skoleledelse og skolebestyrelser. 1.2 FREMGANGSMÅDE Skolerne i Sorø Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten på skoleområdet besvaret et spørgeskema, der omhandler skolens rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. De fleste spørgsmål er minimumsoplysninger, der ifølge ovennævnte bekendtgørelse skal fremgå af kvalitetsrapporten. I andre tilfælde afdækker spørgsmålene særlige fokusområder i Sorø Kommune. Udover en række faktuelle oplysninger om skolen, indeholder skolerapporten også skoleledelsens analyser og konklusioner vedrørende de enkelte temaer samt skolebestyrelsens kommentarer til rapporten. Alle skoler har givet seriøse besvarelser, der viser, at skolerne lægger et stort arbejde og engagement både i den daglige drift og i de indsatsområder, der er besluttet på landsplan og på kommunalt niveau. Skolernes har afsluttet deres besvarelse senest den 13. august Eventuelle ændringer eller opdateringer efter denne dato fremgår derfor ikke af rapporten. 1.3 RAPPORTENS OPBYGNING Rapporten indledes med afsnittet Overordnede rammer, der redegør for udvalgte rammebetingelser for skolen. Desuden indeholder afsnittet uddybende kommentarer fra skolen på temaerne undervisning samt arbejdsvilkår for elever og lærere. Herefter følger et afsnit omkring Resultater og faglighed, der bl.a. fokuserer på lærernes faglige kompetencer og elevernes prøveresultater. Afsnittet indeholder desuden en række uddybende kommentarer fra 3

4 skolen på temaerne. Rapportens afsnit 4 behandler emnet Evaluering og elevplaner. Det gælder primært spørgsmålet om, hvor ofte der gennemføres forskellige former for evaluering, hvordan elevplanerne inddrages samt skolens uddybende kommentarer til dette. Afsnit 5 redegør for nogle få udvalgte parametre under temaet Ledelse og samarbejde, primært i forhold til forældresamarbejdet. Afsnit 6 behandler emnet Processer og ressourcer og indeholder skolens uddybende kommentarer til en ressourceanvendelse på udvalgte områder samt samarbejdet i heldagsskolen. Slutteligt præsenteres i bilag en egentlig dataoversigt, hvor samtlige elementer, som skolen har indberettet i forbindelse med kvalitetsrapporten, er afrapporteret. I de tilfælde, hvor der findes et relevant sammenligningsgrundlag for skoleåret 2009/2010, er dette medtaget i figurerne og tabellerne. Det kommunale gennemsnit er desuden medtaget til sammenligning, hvor dette er meningsfyldt. I den forbindelse bør det nævnes, at kommunens skoler har forskellige forudsætninger fx forskellig elevsammensætning hvorfor man ikke ukritisk bør anvende kommunens gennemsnit som sammenligningsgrundlag. På visse skoler vil et resultat under kommunegennemsnittet være tilfredsstillende, mens man på andre skoler kan forvente et resultat over gennemsnittet. 4

5 2. OVERORDNEDE RAMMER Dette hovedafsnit redegør for skolens overordnede rammebetingelser på en række udvalgte parametre. Det gælder primært en række nøgletal på normalundervisningsområdet. Desuden sættes fokus på investeringen i IT belyst ved antallet af nyere computere på skolen. 800,0 600,0 590,0 603,0 620,0 Antal elever i normalundervisningen 400,0 360,6 362,3 370,4 200,0 0,0 Pedersborg Skole Kommunens gennemsnit 2007/ / / ,1 21,5 21,4 19,2 19,2 19,0 Hvor stor er skolens gennemsnitlige klassekvotient i normalundervisningen (normalklassekvotienten)? Pedersborg Skole Kommunens gennemsnit 2007/ / /10 5

6 Hvor mange kroner har skolen anvendt til undervisningsmidler i gennemsnit pr. elev? (Undervisningsmidler defineres således: Taskebøger, engangsmateriale, hæfter, interaktive tavler, kopipapir, tidsskrifter, software, copy-dan afgift, forbrugsstoffer i sløjd, håndarbejde, billedkunst, hjemkundskab, fysik / kemi, natur / teknik, idræts materialer, musikinstrumenter, indkøb af PC er (skolens udgift), AV-udstyr, biblioteksbøger samt andre midler relateret til aktiviteter under det brede undervisningsbegreb). kr kr kr kr , Pedersborg Skole Kommunens gennemsnit 2007/ / /10 Hvor stor en andel af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til undervisning inden for rammerne af det udvidede undervisningsbegreb? (Det udvidede undervisningsbegreb defineres således: Klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning, gruppearbejde, rådgivning/sparring/vejledning, løbende evaluering, målfastsættelse og evaluering, elevsamtaler, lejrskoler / ekskursioner, sociale og kulturelle arrangementer. I princippet finder undervisning sted i alle aktiviteter med eleven / eleverne. (Antallet af undervisningstimer x antal fuldtidsstillinger x 100 divideret med 1677 timer)) 60% 40% 20% 0% 55% 55% 50% 48% 45% 42% Pedersborg Skole Kommunens gennemsnit 2007/ / /10 6

7 0,40 0,30 0,29 0,28 Antal nyere pc er med internetadgang pr. elev? (Nyere PC er = 5 år gamle eller derunder) 0,20 0,20 0,20 0,19 0,23 0,10 0,00 Pedersborg Skole Kommunens gennemsnit 2007/ / /10 7

8 Uddybende kommentarer fra skolen på temaet undervisning Uddybende kommentarer fra skole på temaet arbejdsvilkår for elever og lærere Skolens kommentarer til overholdelse af undervisningsmiljøloven Vi aflyser så få timer som overhovedet muligt, og i skoleåret aflyste vi 133 lektioner svarende til 0,38 %.. Når klassen har vikar, skal der foregå undervisning. Hvis læreren ikke har sendt materiale, hjælper klassens øvrige lærere. Hvis det ikke giver mening at sætte vikar på, kan eleverne en sjælden gang få fri eller få en opgave med hjem. Klassen kan så få timen senere, når læreren er tilbage. De gange, en af klassens øvrige lærere har taget timer fra en fraværende lærer og undervist i sit eget fag eller et tværfagligt emne, er ikke medregnet som fraværstimer. Ikke varslet fravær mv. (sygdom etc.): a) Ved holddeling tager øvrige lærere alle elever, hvis det kan lade sig gøre i forhold til planlagt undervisning b) Vi forsøger, om en af klassens øvrige lærere har mulighed for at tage nogle af timerne c) Vi benytter os af tilkaldevikar (løs vikar). Den fraværende lærer sender skriftligt materiale til vikaren, så der kan undervises fornuftigt. Planlagt fravær: a) Ved holddeling planlægger øvrige lærere at tage alle elever. b) Hvis det kan lade sig gøre, tager en af klassens øvrige lærere timen eller den læses af læreren selv på et senere tidspunkt. c) Vi benytter os af tilkaldevikar (løs vikar). Vikaren og læreren aftaler, hvad der skal ske, i god tid før fraværet. Retfærdigvis skal det dog siges, at vi i timer læst af vikarer som udgangspunkt ikke kan garantere samme kvalitet, som når den faste lærer læser timen. Og skal man være helt præcis i sin vurdering af undervisningens kvalitet, jf. oversigt over skolens linjefagsdækning, risikerer vi ved længerevarende fravær, at undervisningen ikke gennemføres på det faglige niveau, som vi havde forventet ved skoleårets planlægning. Sådanne situationer følger vi tæt, så vi har mulighed for i nødvendigt omfang at tilbyde kompenserende undervisning. Vi har gennemført en massiv kampagne for at reducere elevfraværet, og det er glædeligt at se, at dette har båret frugt. Fravær på grund af sygdom er reduceret fra 7,3 til 3,6 %; anden lovligt fravær er reduceret fra 3,1 til 1,7 %; og ulovligt fravær er reduceret fra 2,1 til 1,5 %. Samlet set udgør fraværet 6,8 % i mod 12,5 % i skoleåret Det ulovlige fravær er dog fortsat for højt, og det vil vi i skoleåret arbejde på at reducere. Den seneste undervisningsmiljøundersøgelse blev gennemført i første halvår af For sfo benyttedes materialet "Termometret". Resten af skolen gennemførte deres undersøgelse via LP-modellens kortlægningsundersøgelse. Vi har en udfordring i i højere grad at få eleverne til aktivt at gå ind i arbejdet med at skabe et godt undervisningsmiljø. Når vi derfor svarer ja til inddragelse af eleverne i opfølgningen, så er dette nok primært et udtryk for en vilje til at gøre dette. Når vi i andet halvår af 2010 går i gang med at arbejde med resultatet af undersøgelsen, skal det derfor være et fokusområde for os at få eleverne med på banen. 8

9 3. RESULTATER OG FAGLIGHED Dette hovedafsnit redegør for udvalgte forhold, der knytter sig til skolens resultater og faglighed. Det gælder bl.a. lærernes faglige kompetencer og elevernes prøveresultater. Desuden præsenteres udvalgte nøgletal, der belyser arbejdet med kompetenceudvikling og undervisningen i dansk som andetsprog. Endelig behandler afsnittet spørgsmålet om elevfravær. Andel af den planlagte undervisning, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer (Med kompetencer svarende til linjefag menes: Kompetencer svarende til linjefagsuddannelse generelt = a) min 4 års kontinuerlig undervisningserfaring kombineret med relevant efteruddannelse på minimum 15 ECTS point, hvilket svarer til ca. 420 timer, b) min. 10 års kontinuerlig undervisningserfaring, c) bachelorniveau på en relevant videregående uddannelse kombineret med min. 2 års undervisningserfaring og relevant efteruddannelse i de pædagogiske fag, d) min. halvt færdig med linjefagsuddannelse, e) min. halvt færdig med meritlæreruddannelse) 9

10 Midler anvendt til kompetenceudvikling af lærere (i kr pr. lærer). (Med udgifter til kompetenceudvikling menes udgifter der dækker: Oplæg og / eller forløb, skolen køber af diverse udbydere og som tilpasses den enkelte skole. Det kan være studiekredse med eller uden ekstern instruktør / underviser, som omfatter alle lærere eller en gruppe af lærere, pædagogiske dage, temadage, inspirationsoplæg, kurser, honorarer til instruktør / undervisere, kursusafgift, undervisningsmaterialer, transport- og opholdsudgifter, anvendt timeforbrug omregnet til lønkroner). 6,0 5,4 5,0 Andel af elever på skolen med andet modersmål end dansk 4,0 3,0 2,3 3,8 3,0 2,0 1,0 1,0 1,5 0,0 Pedersborg Skole Kommunens gennemsnit 2007/ / /10 10

11 Ressourcer anvendt til undervisning i Dansk som andetsprog Elevfravær Sygdom (pct.) 3,6% 4,0% (Fraværstyperne er defineret således: "Sygdom": Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende (hvor forældrene har meddelt, at eleven var syg eller til lægeundersøgelse). "Andet lovligt fravær": Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed). "Ulovligt fravær": Fravær der ikke falder ind under de to øvrige kategorier). Andet fravær (pct.) Ulovligt fravær (pct.) I alt (pct.) 1,7% 1,5% 1,5% 1,1% 6,8% 6,6% 0% 2% 4% 6% 8% Pedersborg Skole Kommunens gennemsnit 11

12 Udskrivning af elever til ungdomsuddannelser (og 10. kl.). 12

13 13

14 Vi kan konstatere, at elevernes læseresultater - både ved de kommunalt besluttede test og ved de nationale test udvikler sig tilfredsstillende og i overensstemmelse med de initiativer, vi har taget. 1. årgang i skoleåret er dog gået en del tilbage fra 1. til 2. klasse. Årsagen til dette skal findes i én klasse, som var udsat for flere dansklærerskift, samtidig med at klassen ved testen i 2. klassen rummede en del flere elever med læsevanskeligheder. Disse forhold er der taget hånd om. Resultatet af afgangsprøverne er også generelt tilfredsstillende - og i hvert fald væsentligt bedre end i skoleåret (vi er dog helt bevidste om de udsving, der som følge af elevgrundlaget er hvert år, og vi tilskriver da heller ikke os selv den fulde ære for forbedringerne!). Karaktererne i de skr. prøver i dansk er vi dog fortsat ikke tilfredse med, og selv om vi oplevede en noget skrap censur, vil vi have fokus på dette område. Resultaterne i de nationale test viste generelt et tilfredsstillende resultat - bortset fra matematik i 3. og 6. I samarbejde med skolens matematikvejleder er vi opmærksomme på, at her skal der ydes en indsats. Samtidig må vi dog sige, at der fortsat er en vis usikkerhed omkring afviklingen af de nationale test. Situationen og testformen er ny for eleverne, og det kan selvfølgelig påvirke resultaterne. Vi følger dog området. Vores bud på kvalitet i undervisningen er disse: Som lærer skal man tro på det, man gør Der skal være klar struktur og indholdsmæssig klarhed i undervisningen: Man skal være en tydelig lærer, der viser sine forventninger og sætter dagsordenen Læreren skal skabe et læringsinspirerende miljø med individuelle hensyn. Disse elementer indgår sammen med en vurdering af undervisningens resultater i relation til konteksten (elevsammensætning mv.) i den løbende vurdering af den enkelte lærer og undervisningens kvalitet. For så vidt lærerens faglige kompetencer ikke er tilfredsstillende, forholder vi os til det. Grundlæggende er vi tilfredse med lærernes faglige kompetencer, som løbende opdateres ved bl.a. arbejdet i fagteam. Selv om vi i har brugt og fortsat vil bruge resurser på faglig udvikling, har vores prioriteringer ligget indenfor det relationelle område - heraf en markant satsing på LP-modellen (Læringsmiljø og Pædagogisk analyse). Et område, vi har brug for at styrke er undervisningsmaterialerne. Et rigt differentieret materiale er en af nøglerne til en kvalitetsforbedring. Vedr. overgangen til ungdomsuddannelserne dækker tallene over, at 35 elever starter på en ungdomsuddannelse, 31 elever starter i 10. klasse på en folkeskole i Sorø, på en folkeskole i en anden kommune eller på en efterskole, og så er der en elev, der ikke er tilmeldt nogen uddannelse. 14

15 4. EVALUERING OG ELEVPLANER I dette hovedafsnit behandles spørgsmålet om skolens arbejde med evaluering samt elevplaner. Det gælder primært, hvor ofte der gennemføres forskellige former for evaluering samt hvordan elevplanerne inddrages i arbejdet. 2009/10 I hvilken grad indgår elevplanen som en del af en årlig skole/hjem-samtale? I høj grad I hvilken grad indgår elever i udarbejdelsen af elevplaner? Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? Indskoling Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? Mellemtrin Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? Udskoling I høj grad 2 gange årligt 2 gange årligt 2 gange årligt Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Hvordan sikres det, at der arbejdes med den løbende evaluering? Hvordan den løbende evaluering gribes an, beskrives af den enkelte lærer/teamet i årsplanerne (årsplanerne kan rekvireres af særligt interesserede læsere). Dette følges op ved MUS, teamsamtaler og ved klassebesøg. Herudover vil der specielt ved MUS og teamsamtaler ske en drøftelse med lærerne af, hvordan de anvender elevplanen som et dynamisk værktøj, således at de aftaler, der formuleres i elevplanen løbende evalueres og omsættes til nye mål og aftaler. Se ovenfor. 15

16 5. LEDELSE OG SAMARBEJDE I dette hovedafsnit præsenteres enkelte elementer, der knytter sig til ledelse og samarbejde. I forhold til ledelse gælder fastsættelse af retningslinjer på udvalgte områder og i forhold til samarbejde, hvordan ledelsen følger op på skole/hjem-samarbejdet. Fælles retningslinjer på tværs af områder. Samt links til retningslinjerne på skolens hjemmeside Fælles retningslinjer for: Link(hvis ja) Skole/hjem-samarbejdet Konflikthåndtering med forældre Elevplanens form og indhold Hvilke elementer indgår i skole/hjem samarbejdet: Følger ledelsen op på skole/hjem samarbejdet og i givet fald hvordan? Skole-hjem-samarbejde defineres af os som enhver aktivitet, hvor skole og hjem samarbejder om at fremme elevernes trivsel samt faglige og personlige udvikling. Det er derfor reelt kun fantasien, der sætter grænser for skole-hjem-samarbejdet. Forældres deltagelse i hytteture og ekskursioner, forældres deltagelse i undervisningen eller på sfo, forældres deltagelse i morgensang, forældres deltagelse i elevkoncerter og teaterforestillinger, forældres deltagelse i klassearrangementer og skolefester, forældres deltagelse i klasseforældreråd og foredragsaftener, forældres deltagelse i arrangementer, hvor der tjenes penge til klassekassen, forældres "overtagelse" af klasser, når lærerne er på kursus etc., etc. er alt sammen eksempler på skole-hjem-samarbejde, der gør en forskel. Via teamsamtaler og MUS samt ved egen deltagelse i dele af skole-hjemsamarbejdet. Endvidere via møder med klasseforældrerådene og skolebestyrelsen 16

17 6. PROCESSER OG RESSOURCER I dette hovedafsnit redegøres uddybende for ressourceanvendelsen inden for den specialpædagogiske bistand og undervisningen i dansk som andetsprog. Desuden redegøres for samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Skolens uddybende kommentarer til arbejdet med Specialpædagogisk bistand Dansk som andetsprog Selvstyrende teams Specialundervisning defineres som arbejdet med elever med diagnoser samt behandlingskrævende, udadreagerende elever Dansk som andetsprog har et yderst begrænset omfang som følge af elevgruppen. Resursen bruges stort set kun på direkte undervisning. På grundlag af skolens mål og værdier samt aktuelle indsatsområder udarbejder hver af de 3 afdelingsteam og specialteamet egen målsætning og årsplan. Skolens kommentarer til arbejdet med indsatsområderne: Over ordnede kommentarer til kommunens indsatsområder Nedenfor beskrives vores inklusionsvision, som er grundlaget for at inkludere alle Pedersborg Skoles elever. At rumme eleverne er alt for uambitiøst. Inklusion er nemlig noget mere, og det handler om, at alle skolens elever får et tilbud, de udvikler sig ved. Den rummelige skole er ikke nødvendigvis vejen til at nå målet om, at 95 % af en årgang får en ungdomsuddannelse. Opfyldelsen af et sådan mål kræver nemlig reel inklusion. Vision for Pedersborg Skole: Hos os er der plads til alle, men ikke til alt! Ideer til gennemførelse af visionen: LP-modellen Anerkendende kommunikation i alt, hvad vi foretager os Frisættelse af energien Etablering af et kompetencecenter Faglighed og inklusion Handleplan for LP-modellen: Vi har udarbejdet en detaljeret implementeringsplan for et 3-årigt forløb. Denne beskriver i detaljer arbejdet med LP-modellen på Pedersborg Skole. Kort fortalt handler LP-modellen hos os om trivsel, inklusion, klasseledelse, samarbejde og faglige resultater: 1. år: Uddannelse i LP-tankegangen 2. år: Afprøvning af modellen i den pædagogiske hverdag 3. år: Justering og fortsat anvendelse af modellen. Handleplan for Anerkendende kommunikation i alt, hvad vi foretager os: Enhver samtale og vi mener enhver samtale i enhver relation! skal som et minimum afsluttes anerkendende. Anerkendelse defineres som at se den anden og tage den andens perspektiv. 17

18 En samtale, der afsluttes ikke-anerkendende, er således ikke afsluttet. Er ledelsen involveret, er det altid ledelsens ansvar at genoptage samtalen og afslutte den anerkendende. Er ledelsen ikke direkte involveret, har den stærkeste part ansvar for at genoptage og afslutte samtalen anerkendende. Kulturændringer som denne tager tid, men det er ikke nogen undskyldning. Kulturændringen startede den 13. januar 2010, og vi garanterer, at vi når i mål. Handleplan for Frisættelse af energien: Intet bidrag er for lille, og alle ideer er gode. Laver vi ikke fejl, laver vi for lidt, og kulturen på Pedersborg Skole skal være sådan, at man får lov. Nogle gange laver man noget nyt og spændende, andre gange laver man noget enkelt, fordi det er det rigtige. Afgørende er det, at man aldrig tvivler på, at man har muligheden. Og så skal det objektivt rigtige aldrig stille sig hindrende i vejen! Medarbejdere, der prøver, kan være sikre på ledelsens ultimative opbakning også når det går galt. Og så er det naturligvis ledelsens ansvar at sikre mulighederne for at kunne sætte energien fri og for at medarbejderne tør og kan. Handleplan for etablering af et kompetencecenter: Vi skal ikke alle kunne det hele, men vi skal have mulighed for at få hjælp hos nogen, der kan det, man har brug for. Hvis ikke vi blot skal rumme den enkelte, men reelt inkludere vedkommende på dennes præmisser i den undervisningsverden, som er vores, er vi nødt til at vide, hvad der virker. Vi skal derfor i et kompetencecenter have skabt et samlet overblik over skolens kompetencer og i fornødent omfang udbygge dem, så vi er i stand til reelt og meningsfuldt at inkludere alle vores elever. Evalueringskultur Hvordan den løbende evaluering gribes an, beskrives af den enkelte lærer/teamet i årsplanerne (årsplanerne kan rekvireres af særligt interesserede læsere). Dette følges op ved MUS, teamsamtaler og ved klassebesøg. Herudover vil der specielt ved MUS og teamsamtaler ske en drøftelse med lærerne af, hvordan de anvender elevplanen som et dynamisk værktøj, således at de aftaler, der formuleres i elevplanen løbende evalueres og omsættes til nye mål og aftaler. 18

19 Pædagogiske processer og undervisningens kvalitet Specialundervisning Læsning: Ud over de tanker vi beskriver i vores inklusionsvision i relation til de kommunale indsatsområder, vil vi nævne en hjørnesten i vores arbejde med læsning. Læsevejlederne og dansk fagteam er sammen med specialcentret et omdrejningspunkt i læseindsatsen. Herudover læsetestes alle klasser en gang om året, hvorefter der afholdes klasselæsekonferencer med deltagelse af specialundervisningsleder, pædagogisk leder og teamet (jf. fokus på faglig læsning) med udarbejdelse af handleplan, herunder sparring af læreren både fagfagligt (læsevejleder) og "socialpædagogisk" (specialundervisningsleder) iværksættelse af kurser (med start indenfor 2-3 uger) evt. aftale om yderligere fagfaglig testning (som foretages 2-3 uger efter konferencen) og evt. aftale om torsdagskonference (dette er et fast ugentligt møde med deltagelse af skolepsykologen, hvor en mere detaljeret handleplan udarbejdes - herunder aftaler om yderligere udredning m.m.). Og så vil vi også nævne "Aftale mellem Fagcenter Skole og Daginstitution og Pedersborg Skole 2010". Dette dokument beskriver øvrige indsatsområder, vi har fokus på. Særligt interesserede læsere henvises til hjemmesiden Antallet af elever i specialundervisningen er ikke mulig at opgøre som en fast defineret gruppe, og der er tale om en forældret tankegang at forsøge at opgøre tallene på den måde. Vi har 620 elever i normalundervisningen, og nogle af dem får i perioder specialundervisning eller snarere støtte til ekstra undervisningsdifferentiering (3 elever er dog integreret med støtte). Endgivere gives i kortere eller længere forløb faglige kurser og faglig eller personlig støtte til enkeltelever eller grupper af elever, så disse kan bevare deres tilknytning til normalundervisningen. En del "specialundervisningsresurser" anvendes til opkvalificering og vejledning af lærerne via speciallæreres og vejlederes deltagelse i undervisningen og har således indflydelse på alle elevers undervisning. En valid opgørelse af resurseanvendelsen vil derfor vise, at der bruges 47 lærer- og bh.kl.leder- samt 2 pædagogstillinger i den almindelige undervisning, heraf 4 lærer- og 0,5 pædagogstilling i støttende, vejledende etc. funktioner (noget af dette har selvfølgelig karakter af traditionel specialundervisning). Dette kan blot ikke omsættes til et divisionsstykke, der viser prisen på almindelig "specialundervisning" i skolen. Hertil kommer 1,1 pædagogstilling til de 3 enkeltintegrerede elever (grundlaget for beregningen af udgiften til elever i egne tilbud). I skoleåret har 105 elever modtaget specialtilbud i et eller andet omfang, men ud fra vores pædagogiske tilgang handler det om alt lige fra elever, der modtager længerevarende og relativt omfangsrige tilbud til elever, der deltager i et kortvarigt fagligt kursus. På Pedersborg Skole bestræber vi os på en høj grad af inklusion, og vi synes også, at vi lever op til dette mål. Imidlertid vil vi anbefale en endnu mere inkluderende praksis. Vores motto "På Pedersborg Skole er der plads til alle, men ikke til alt" skal være styrende for vores virksomhed, og en forudsætning for at gennemføre dette - og for en 19

20 maksimal inkluderende praksis - er, at vi i højere grad gives mulighed for at bruge resurserne på alle (eller i hvert fald næsten alle) af distriktets elever her på skolen i stedet for at bruge pengene på at ekskludere elever til specialskoler m.v. Vi vil nemlig meget hellere arbejde med kompetenceudvikling af egne medarbejdere, så de er klædt på til at løse opgaven, i kombination med, at vi i nødvendigt omfang flytter "eksperterne" ud til eleverne. 20

21 Yderligere uddybende kommentarer: Ledelsens analyser og konklusioner Skolebestyrelsens kommentarer Når man kikker tilbage på skoleåret har forløbet og resultaterne på de givne præmisser været tilfredsstillende. Afslutningsvis vil vi nævne, at fremtidens skole efter vores vurdering ikke kun er en faglig skole. Der er brug for et væsentligt bredere lærings- og kompetencesyn end det, der i de senere år har været gældende i den danske folkeskoledebat, hvis Danmark fortsat skal kunne klare sig i den internationale konkurrence, og hvis vi skal give alle børn mulighed for et godt liv. Uddraget nedenfor fra vores værdigrundlag afspejler forhåbentlig dette. Særligt interesserede læsere kan se hele værdigrundlaget på Pedersborg Skole skal til stadighed være i udvikling og gennem fokus på det gode børneliv sikre eleverne det bedst mulige grundlag for et godt voksenliv. Eleverne skal lære gode arbejdsvaner, opleve medindflydelse og medansvar, turde eksperimentere, kunne vælge til og fra, og de skal blive i stand til at tage nye udfordringer op for at klare de krav, som fremtidens samfund vil stille til det enkelte menneske. Grundlæggende udtrykker skolebestyrelsen tilfredshed med kvaliteten af arbejdet på Pedersborg Skole. I kvalitetsrapporten udtrykte skolebestyrelsen ønske om, at der fremadrettet blev gjort en indsats for at forbedre det faglige niveau, således som dette kommer til udtryk i resultaterne af afgangsprøveerne. Skolebestyrelsen er opmærksom på, at resultaterne vil svinge fra år til år udelukkende som følge af det skiftende elevgrundlag, men skolebestyrelsen noterer sig med tilfredshed, at karaktererne er forbedrede, med den bemærkning at resultaterne af de skriftlige prøver i dansk endnu ikke er fuldt tilfredsstillende. Som det fremgår af skolens kommentar til de nationale testresultater i matematik, er også skolebestyrelsen af den opfattelse, at der skal gøres en indsats for at fastholde og forbedre det faglige niveau. Skolebestyrelsen ønsker derfor i løbet af skoleåret at få en vurdering fra ledelsen om det faglige niveau. I rapporten udtrykte skolebestyrelsen bekymring for det markante elevfravær og bemærker derfor med stor tilfredshed, at skolens indsats for at reducere fraværet har båret frugt. Selv om også det ulovlige fravær er reduceret, er skolebestyrelsen dog enig med skolen i, at fraværet bør kunne reduceres yderligere. I den forbindelse udtrykkes stor tilfredshed med, at nedbringelse af elevfraværet bliver et indsatsområde i skolevæsenet, og skolebestyrelsen ser frem til i løbet af skoleåret at høre, hvilke yderligere initiativer, der bliver taget dels på Pedersborg Skole, dels i skolevæsenet til inspiration for os alle. Afslutningsvis ønsker skolebestyrelsen at kommentere den kommunale målsætning om øget inklusion. Skolebestyrelsen er enig i hensigten og er af den opfattelse, at reel inklusion er en forudsætning for at nå det overordnede og ambitiøse mål om, at 95 af en ungdomsårgang skal 21

22 gennemføre en ungdomsuddannelse. Samtidig ønsker skolebestyrelsen dog at slå fast, at inklusionstiltag, der gennemføres uden tildeling af de nødvendige resurser og uden at sikre, at de nødvendige kompetencer til at løse opgaven er til stede, sjældent bærer frugt. De penge, der spares ved ikke at sende børn til dyre eksterne specialtilbud, bør således som udgangspunkt følge børnene, således at den nødvendige indsats kan iværksættes på hjemskolen. Skolebestyrelsen anerkender den pressede økonomi i Sorø Kommune og dermed også at rationaliserings- og effektiviseringsgevinster også skal komme fællesskabet til gode, men det er vigtigt at pointere, at skolebestyrelsen forventer, at en øget inklusion med deraf følgende besparelser i den kommunale økonomi også skal udmønte sig i resurser til en styrkelse af det samlede undervisningstilbud til alle elever. 22

23 7. LÆSETEST Dette afsnit viser resultaterne fra læsetest udført i Klasse. 0% 20% 40% 60% 80% 100% 1. Klasse (OS64) 49% 29% 22% Resultaterne af læsetest for 1. årgang (5. årgang i skoleåret ) 2. Klasse (OS120) 3. Klasse (SL60) 48% 63% 26% 16% 26% 21% 4. Klasse (SL40) Hurtige sikre læsere Langsomme sikre læsere Usikre læsere 23

24 0% 20% 40% 60% 80% 100% 1. Klasse (OS64) 83% 11% 6% Resultaterne af læsetest for 1. årgang (4. årgang i skoleåret ) 2. Klasse (OS120) 3. Klasse (SL40) 74% 74% 14% 12% 10% 16% 4. Klasse (SL60) 71% 6% 23% Hurtige sikre læsere Langsomme sikre læsere Usikre læsere 0% 20% 40% 60% 80% 100% 1. Klasse (OS64) 73% 27% 0% Resultaterne af læsetest for 1. årgang (3. årgang i skoleåret ) Klasse (OS120) Klasse Klasse (SL40) (SL60) 61% 65% 25% 20% 14% 15% 4. Klasse (SL60) 4. Klasse (SL40) Hurtige sikre læsere Langsomme sikre læsere Usikre læsere Hurtige sikre læsere Langsomme sikre læsere Usikre læsere 24

25 0% 20% 40% 60% 80% 100% 1. Klasse (OS64) 86% 5% 9% Resultaterne af læsetest for 1. årgang (2. årgang i skoleåret ) 2. Klasse (OS120) 3. Klasse (SL40) 65% 23% 12% 4. Klasse (SL60) Hurtige sikre læsere Langsomme sikre læsere Usikre læsere 0% 20% 40% 60% 80% 100% 1. Klasse (OS64) 94% 2% 4% Resultaterne af læsetest for 1., 2., 3. og 4. årgang i skoleåret Klasse (OS120) 3. Klasse (SL60) 65% 65% 23% 20% 12% 15% 4. Klasse (SL40) 71% 6% 23% Hurtige sikre læsere Langsomme sikre læsere Usikre læsere 25

26 BILAG DATAOVERSIGT Nedenfor præsenteres et samlet billede af det indsamlede datamateriale i tabelform. Afsnittet følger rapportens opdeling i overordnede emner. I modsætning til de ovenstående afsnit indeholder denne dataoversigt ikke skolens uddybende kommentarer. Overordnede rammer Pedersborg Skole Kommunens gennemsnit 2008/ / / /10 Antal klassetrin 10,0 10,0 9,1 10,2 Antal spor 2,9 2,9 1,9 2,0 Antal elever i normalundervisningen 603,0 620,0 362,3 370,4 Antal elever i egne specialundervisningstilbud 9,0 3,0 10,3 14,4 Gennemsnitlig klassekvotient 22,0 21,4 19,2 19,0 Kroner anvendt til undervisningsmidler pr. Elev Gennemsnitlig udgift til normalundervisningen pr. Elev Gennemsnitlig udgift til specialundervisningen pr. Elev Antal lærerstillinger i normalundervisningen Antal lærerstillinger i specialundervisningen Andel af nettoarbejdstimer planlagt til undervisning Andel af nettoarbejdstimer anvendt til dansk som andetsprog Andel af nettoarbejdstimer anvendt til specialundervisning 2.362, , , , , , , , ,0 132,000, , ,3 46,0 49,0 27,7 26,9 5,0 1,1 3,1 1,6 55,0 54,8 44,9 49,6 0,0 0,1 0,3 0,4 6,0 2,1 5,6 6,3 26

27 Overordnede rammer (fortsat) Gennemførsel af undervisning ved lærerfravær En lærer, der underviser klassen/ holdet i andre fag En fast lærer, der ikke underviser klassen/holdet i øvrigt En ekstern vikar, dvs. en der ikke er fast ansat ved skolen Eleverne arbejder selvstændigt med relevante opgaver Eleverne får fri Holdlæreren tager mere end sit eget hold Specialundervisningselever, undervises sammen med normalklassen 2009/10 Ofte Sjældent Ofte Sjældent Sjældent Ofte Sjældent Pedersborg Skole Kommunens gennemsnit 2008/ / / /10 Antal PC er i alt på skolen/antal nyere pc er med internetadgang? 118,0 120,0 90,0 82,9 Antal PC er pr. Elev/Nyere pc er pr. elev: 0,2 0,2 0,3 0,2 Andel elever i SFO i 0-3. klasse 90,0% 89,0% 86,0% 84,8% Andel elever i SFO i 4-6. klasse 0,0% 0,0% 13,0% 2,0% 27

28 Resultater og faglighed Andel af planlagt undervisning, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer Pedersborg Skole 2009/10 Kommunens gennemsnit Dansk 100,0% 94,9% Dansk som andetsprog 100,0% 91,7% Kristendomskundskab 65,0% 43,9% Historie 70,0% 70,2% Samfundsfag 83,5% 87,6% Geografi 100,0% 86,3% Biologi 100,0% 79,7% Matematik 100,0% 95,7% N/T 83,0% 80,3% Fysik/kemi 95,0% 96,3% Idræt 100,0% 80,6% Billedkunst 100,0% 72,3% Musik 100,0% 89,0% Sløjd 100,0% 88,9% Hjemkundskab 83,0% 65,0% Håndarbejde 100,0% 83,3% Engelsk 85,0% 92,1% Tysk 100,0% 100,0% Fransk 100,0% 75,0% Specialundervisning 94 % 78% 28

29 Resultater og faglighed (fortsat) Andel af planlagt undervisning, der varetages af lærere med kompetencer svarende til linjefag Pedersborg Skole 2009/10 Kommunens gennemsnit Dansk 15,0% 27,4% Dansk som andetsprog 100,0% 83,3% Kristendomskundskab 42,0% 29,9% Historie 45,0% 34,6% Samfundsfag 16,5% 28,6% Geografi 22,0% 33,0% Biologi 21,3% Matematik 46,0% 33,5% N/T 53,0% 51,0% Fysik/kemi 30,0% 15,8% Idræt 22,0% 28,5% Billedkunst 6,0% 20,0% Musik 30,5% Sløjd 50,0% 30,0% Hjemkundskab 33,0% 31,8% Håndarbejde 100,0% 50,0% Engelsk 5,0% 29,5% Tysk 22,0% 25,8% Fransk 50,0% Specialundervisning - Lærere med kompetencer svarende til specialpædagogisk grunduddannelse 29

30 Resultater og faglighed (fortsat) Pedersborg Skole Kommunens gennemsnit 2008/ / / /10 Midler brugt til kompetenceudvikling af lærere (i 1000 kr.) Kr. 790,0 Kr ,7 Kr. 408,0 Kr. 466,9 Antal lærere 46,0 49,0 30,0 28,7 Midler til kompetenceudvikling af børnehaveklasseledere (i 1000 kr.) Antal børnehaveklasseledere i alt(fuldtidsstillinger) ) Midler til kompetenceudvikling af pædagoger (i 1000 kr.) Kr. 28,0 Kr. 55,6 Kr. 10,0 Kr. 18,1 3,0 3,0 2,0 1,8 Kr. 19,0 Kr. 178,9 Kr. 28,0 Kr. 55,6 Antal pædagoger (fuldtidsstillinger) 8,0 10,0 6,0 6,4 Midler til kompetenceudvikling af administrative medarbejdere (i 1000 kr.) Antal administrative medarbejdere(fuldtidsstillinger) Antal elever med andet modersmål end dansk Andel af elever med andet modersmål end dansk Ressourcer anvendt til dansk som andetsprog Ressourcer anvendt til specialpædagogisk bistand Kr. 2,0 Kr. 31,8 Kr. 1,0 Kr. 6,4 2,0 1,8 1,0 0,8 33,0 14,0 16,0 11,4 5,0 2,3 4,0 3,0 Kr ,0 Kr ,0 Kr ,0 Kr ,7 Kr ,0 Kr ,0 Kr ,0 Kr ,2 Antal elever der har modtaget specialpædagogisk bistand 96,0 105,0 27,0 53,5 30

31 Typer af fravær Pedersborg Skole Kommunens gennemsnit 2008/ /10 20xs08/ /10 Sygdom 7,3% 3,6% 4,2% 4,0% Andet lovlig fravær 3,1% 1,7% 1,8% 1,5% Ulovligt fravær 2,1% 1,5% 0,9% 1,1% Fravær i alt 12,5% 6,8% 6,9% 6,6% Påbegyndelse af ungdomsuddannelse mv. Andel af afgangselever, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse eller 10. klasse umiddelbart efter 9.(10.) kl. Andel der udskrives til alm. Ungdomsuddannelse inkl. 10. kl. Andel der udskrives til særlig ungdomsuddannelse 2008/ / / /10 100,0% 98,5% 63,0% 97,8% 100,0% 98,5% 61,0% 81,1% 0,0% 0,0% 0,0% 3,0% 31

32 Resultater og faglighed (fortsat) Karakterer ved afgangsprøven* Pedersborg Skole Kommunens gennemsnit 2008/ / / /10 Dansk læsning 5,0 5,8 5,3 6,0 Dansk retsstavning 4,5 5,9 5,4 6,5 Dansk skr. 5,0 5,9 5,5 6,4 Dansk orden 6,4 5,5 5,7 5,7 Dansk mdt. 7,2 8,0 6,6 7,5 Matematik skr. problem 5,3 6,7 6,5 6,3 Matematik skr. færdighed 6,3 6,4 7,0 6,9 Matematik mdt. Engelsk skr. 5,2 6,3 5,5 6,3 Engelsk mdt. 6,9 7,2 6,4 6,7 Tysk mdt. 2,3 4,5 4,5 Fransk mdt. 8,0 7,4 7,7 Biologi skr. 7,0 8,8 6,6 9,0 Geografi skr. 6,2 7,7 7,0 7,4 Historie 6,7 8,2 6,6 Fysik/kemi 4,9 6,1 5,9 5,8 Samfundsfag 6,4 5,0 6,7 Kristendom 7,0 6,0 7,0 * Blanke rækker betyder at faget ikke er blevet udtrukket til prøve 32

33 Resultater og faglighed (fortsat) Hvor mange elever har været til eksamen i faget?* Pedersborg Skole 2009/10 Dansk læsning 67,0 Dansk retsstavning 67,0 Dansk skr. 67,0 Dansk orden 67,0 Dansk mdt. 67,0 Matematik skr. problem 67,0 Matematik skr. færdighed 67,0 Matematik mdt. Engelsk skr. 21,0 Engelsk mdt. 66,0 Tysk mdt. Fransk mdt. Biologi skr. 45,0 Geografi skr. 21,0 Historie Fysik/kemi 66,0 Samfundsfag 24,0 Kristendom 21,0 * Blanke rækker betyder at faget ikke er blevet udtrukket til prøve 33

34 Evaluering og elevplaner Pedersborg Skole 2008/ /10 I hvilken grad indgår elevplanen som en del af en årlig skole/hjem-samtale? Inddragelse af eleven i udarbejdelsen af elevplanen I høj grad I nogen grad I høj grad I høj grad Indskoling Mellemtrin 2 gange årligt 2 gange årligt 2 gange årligt 2 gange årligt Udskoling 2 gange årligt 2 gange årligt Ledelse og samarbejde Fælles retningslinjer for skole/hjem-samarbejdet, Pedersborg Skole konflikthåndtering med forældre og elevplanens form og indhold 2008/ /10 Skole/hjem-samarbejdet Konflikthåndtering med forældre Elevplanens form og indhold Elementer som indgår i skole/hjem-samarbejdet 2008/ /10 Årsplaner Skole/hjem-samtaler Forældre-møder Uge-/månedsbreve Forældre-intranet Nej Nej Andet Nej 34

35 Arbejdet med Undervisningsmiljø Udarbejdes jævnligt vurderinger af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på skolerne? Revideres og tilpasses undervisningsmiljøvurderingerne, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hver 3. år? Er undervisningsmiljøvurderingen tilgængelig på internettet? Har eleverne mulighed for at benytte sig af deres ret til at vælge repræsentanter til at varetage deres interesser i relation til undervisningsmiljøloven? Inddrages undervisningsmiljørepræsentanter i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningsmiljøvurderingen? Er oplysninger om skolen tilgængelig på internettet? 2009/10 35