Kvalitetsrapport 2008/09. Pedersborg Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2008/09 Pedersborg Skole

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kapitel Baggrund og formål Kapitel Fremgangsmåde Kapitel Rapportens opbygning Kapitel Overordnede rammer Kapitel 2 3. Resultater og faglighed Kapitel 3 4. Evaluering og elevplaner Kapitel 4 5. Ledelse og samarbejde Kapitel 5 6. Processer og ressourcer Kapitel 6 7. Læsetest Kapitel 7 Bilag Dataoversigt Kapitel 8 2

3 1. Indledning I henhold til Folkeskoleloven og Sorø Kommunes samlede evalueringsplan, udarbejdes der årlige kvalitetsrapporter, der beskriver kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau samt de foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau. Der udarbejdes dels en kvalitetsrapport for den enkelte skole samt en kvalitetsrapport for kommunens samlede skolevæsen. Denne rapport udgør kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/2009 for Pedersborg Skole. Skoleåret 2008/2009 er det fjerde år, hvor der udarbejdes kvalitetsrapporter i Sorø Kommune. Dette års kvalitetsrapport bygger på en fortsat videreudvikling af konceptet. Det betyder blandt andet, at dette års rapport er opbygget således, at der er sat særlig fokus på en række udvalgte parametre. Dette sikrer en endnu mere brugbar og overskuelig kvalitetsrapport for alle involverede parter. 1.1 Baggrund og formål Arbejdet med kvalitetsrapporter udspringer af et krav i Folkeskolelovens 40a. Undervisningsministeriets bekendtgørelse opstiller følgende formål med arbejdet med kvalitetsrapporter: At dokumentere udviklingen i kommunens skolevæsen og dermed skabe det nødvendige videngrundlag for kommunalbestyrelsen. At understøtte dialogen omkring kvalitetsudvikling og forbedringspotentialer mellem de involverede aktører. At sætte en effektiv ramme for det kommunale tilsyn med udviklingen i kommunens skolevæsen. At skabe åbenhed og synlighed omkring arbejdet med kvalitetsudvikling på skoleområdet. Kvalitetsrapporterne skal således give byrådet yderligere indsigt i Sorø Kommunes skolevæsen, samt give borgerne - herunder ikke mindst forældrene - bedre mulighed for at finde relevante oplysninger om de enkelte skoler. Endelig skal den være et centralt element i samarbejdet mellem skoleledelse og skolebestyrelser. 1.2 Fremgangsmåde Skolerne i Sorø Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten på skoleområdet besvaret et spørgeskema, der omhandler skolens rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. De fleste spørgsmål er minimumsoplysninger, der ifølge ovennævnte bekendtgørelse skal fremgå af kvalitetsrapporten. I andre tilfælde afdækker spørgsmålene særlige fokusområder i Sorø Kommune. Udover en række faktuelle oplysninger om skolen, indeholder skolerapporten også skoleledelsens analyser og konklusioner vedrørende de enkelte temaer samt skolebestyrelsens kommentarer til rapporten. Alle skoler har givet seriøse besvarelser, der viser, at skolerne lægger et stort arbejde og engagement både i den daglige drift og i de indsatsområder, der er besluttet på landsplan og på kommunalt niveau. Skolernes har afsluttet deres besvarelse senest den 9. september Eventuelle ændringer eller opdateringer efter denne dato fremgår derfor ikke af rapporten. 1.3 Rapportens opbygning Rapporten indledes med afsnittet Overordnede rammer, der redegør for udvalgte rammebetingelser for skolen. Desuden indeholder afsnittet uddybende kommentarer fra skolen på temaerne undervisning samt arbejdsvilkår for elever og lærere. Herefter følger et afsnit omkring Resultater og faglighed, der bl.a. fokuserer på lærernes faglige kompetencer og elevernes prøveresultater. Afsnittet indeholder desuden en række uddybende kommentarer fra skolen på temaerne. Rapportens afsnit 4 behandler emnet Evaluering og elevplaner. Det gælder primært spørgsmålet om, hvor ofte der gennemføres forskellige former for evaluering, hvordan elevplanerne inddrages samt skolens uddybende kommentarer til dette. Afsnit 5 redegør for nogle få udvalgte parametre under temaet Ledelse og samarbejde, primært i forhold til forældresamarbejdet. Afsnit 6 behandler emnet Processer og ressourcer og indeholder skolens uddybende kommentarer til en ressourceanvendelse på udvalgte områder samt samarbejdet i heldagsskolen. Slutteligt præsenteres i bilag en egentlig dataoversigt, hvor samtlige elementer, som skolen har indberettet i forbindelse med kvalitetsrapporten, er afrapporteret. I de tilfælde, hvor der findes et relevant sammenligningsgrundlag for skoleåret 2007/2008, er dette medtaget i figurerne og tabellerne. Det kommunale gennemsnit er desuden medtaget til sammenligning, hvor dette er meningsfyldt. I den forbindelse bør det nævnes, at kommunens skoler har forskellige forudsætninger fx forskellig elevsammensætning hvorfor man ikke ukritisk bør anvende kommunens gennemsnit som sammenligningsgrundlag. På visse skoler vil et resultat under kommunegennemsnittet være tilfredsstillende, mens man på andre skoler kan forvente et resultat over gennemsnittet. 3

4 2. Overordnede rammer Dette hovedafsnit redegør for skolens overordnede rammebetingelser på en række udvalgte parametre. Det gælder primært en række nøgletal på normalundervisningsområdet. Desuden sættes fokus på investeringen i IT belyst ved antallet af nyere computere på skolen. Antal elever i normalundervisningen Hvor stor er skolens gennemsnitlige klassekvotient i normalundervisningen (normalklassekvotienten)? 4

5 Hvor mange kroner har skolen anvendt til undervisningsmidler i gennemsnit pr. elev? (Undervisningsmidler defineres således: Taskebøger, engangsmateriale, hæfter, interaktive tavler, kopipapir, tidsskrifter, software, copy-dan afgift, forbrugsstoffer i sløjd, håndarbejde, billedkunst, hjemkundskab, fysik / kemi, natur / teknik, idræts materialer, musikinstrumenter, indkøb af PC er (skolens udgift), AV-udstyr, biblioteksbøger samt andre midler relateret til aktiviteter under det brede undervisningsbegreb). Hvor stor en andel af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til undervisning inden for rammerne af det udvidede undervisningsbegreb? (Det udvidede undervisningsbegreb defineres således: Klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning, gruppearbejde, rådgivning/sparring/vejledning, løbende evaluering, målfastsættelse og evaluering, elevsamtaler, lejrskoler / ekskursioner, sociale og kulturelle arrangementer. I princippet finder undervisning sted i alle aktiviteter med eleven / eleverne. (Antallet af undervisningstimer x antal fuldtidsstillinger x 100 divideret med 1677 timer)) 5

6 Antal nyere pc er med internetadgang pr. elev? (Nyere PC er = 5 år gamle eller derunder) Uddybende kommentarer fra skolen på temaet undervisning Skolebestyrelsen har vedtaget principper, der siger, at undervisning kan aflyses og elever hjemsendes i klasse. Vi har hidtil i mindre grad praktiseret at aflyse timer i klasse ved fravær af den faste lærer og i stedet give eleverne den aflyste undervisning på et senere tidspunkt. Selv om det er en dyr løsning, er det målet i højere grad at benytte denne praksis fremover. Selv om fraværende lærere altid laver et godt vikarmateriale, er det selvfølgelig bedst, at den faste lærer står for undervisningen. At vi primært benytter eksterne vikarer ved akut fravær i forbindelse med sygdom, barns sygdom etc, skyldes dels økonomi, dels at lærerne er bundet af undervisning og mødeaktivitet og derfor sjældent står til rådighed. Når der vikardækkes i forbindelse med, at en klasse er væk fra skolen, benytter vi som regel frigjorte lærere. Sorø Kommunes lærere har et ganske højt undervisningstimetal, hvilket gør det svært at lade lærere vikardække hinanden. Det ville ellers være en fremragende løsning. Sammenfattende kan man sige, at vikarudgifterne med sikkerhed er voksende. Trods et lavt sygefravær hos os vil mange lærere være fraværende på grund af barns 1. og 2 sygedag, omsorgsdage kurser etc., og det er et problem, vi er meget opmærksomme på. Normalundervisningsudgiften vedrører - ud over lærere - pædagoger i undervisningen i indskolingen. Tilsvarende er pædagoger i specialtilbuddene medregnet. Vi har ansat 5 lærere mv. i specialtilbuddene. Lønudgiften betales af flere forskellige parter, og kun i det omfang vi selv benytter tilbuddene, har vi en udgift. Til gengæld har vi udgifter til køb af pladser på andre skoler, og det beløb, der er anført som forbrug, vedrører udgiften til de tilbud, vi køber. Der er altså ingen sammenhæng mellem antal lærere i specialtilbuddene og den udgift, vi har haft. Det anbefales, at rapporten tilrettes, så den Uddybende kommentarer fra skole på temaet arbejdsvilkår for elever og lærere fremover kan håndtere virkeligheden. Nyere pc'er defineres i denne rapport som pc'er, derer under 5 år. Det virker en anelse absurd, at betragte en 5 år gammel pc som "nyere". Langt de fleste af vores pc'er er 3-5 år gamle, og det betragter vi som temmelig bekymrende. Vores undervisningsmiddelbudget dækker ca. 70 % af det anslåede behov. Vi kunne have prioriteret anderledes, men har ind til videre vurderet, at andre behov var større. Uddannelse er et område, vi har styrket, men langt fra tilstrækkeligt endnu. 6

7 3. Resultater og faglighed Dette hovedafsnit redegør for udvalgte forhold, der knytter sig til skolens resultater og faglighed. Det gælder bl.a. lærernes faglige kompetencer og elevernes prøveresultater. Desuden præsenteres udvalgte nøgletal, der belyser arbejdet med kompetenceudvikling og undervisningen i dansk som andetsprog. Endelig behandler afsnittet spørgsmålet om elevfravær. Andel af den planlagte undervisning, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer (Med kompetencer svarende til linjefag menes: Kompetencer svarende til linjefagsuddannelse generelt = a) min 4 års kontinuerlig undervisningserfaring kombineret med relevant efteruddannelse på minimum 15 ECTS point, hvilket svarer til ca. 420 timer, b) min. 10 års kontinuerlig undervisningserfaring, c) bachelorniveau på en relevant videregående uddannelse kombineret med min. 2 års undervisningserfaring og relevant efteruddannelse i de pædagogiske fag, d) min. halvt færdig med linjefagsuddannelse, e) min. halvt færdig med meritlæreruddannelse) 7

8 Midler anvendt til kompetenceudvikling af lærere (i kr pr. lærer). (Med udgifter til kompetenceudvikling menes udgifter der dækker: Oplæg og / eller forløb, skolen køber af diverse udbydere og som tilpasses den enkelte skole. Det kan være studiekredse med eller uden ekstern instruktør / underviser, som omfatter alle lærere eller en gruppe af lærere, pædagogiske dage, temadage, inspirationsoplæg, kurser, honorarer til instruktør / undervisere, kursusafgift, undervisningsmaterialer, transport- og opholdsudgifter, anvendt timeforbrug omregnet til lønkroner). Andel af elever på skolen med andet modersmål end dansk 8

9 Ressourcer anvendt til undervisning i Dansk som andetsprog Elevfravær (Fraværstyperne er defineret således: "Sygdom": Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende (hvor forældrene har meddelt, at eleven var syg eller til lægeundersøgelse). "Andet lovligt fravær": Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed). "Ulovligt fravær": Fravær der ikke falder ind under de to øvrige kategorier). 9

10 Udskrivning af elever til ungdomsuddannelser (og 10. kl.). 10

11 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve (udvalgte fag) 11

12 Hvordan stemmer resultaterne fra de lokale tests overens med de lokale indsatsområder, jf. Sorø Kommunes evalueringsplan? Uddybende kommentarer til det faglige niveau Uddybende kommentarer fra skolen på temaet lærernes faglige kompetencer Uddybende kommentarer fra skolen på temaet elev og forældreadfærd Kommunens indsatsområde omkring faglig læsning er, set med vores øjne, uhyre relevant. Hvor diverse læsetests i kl. i skoleåret placerede skolens klasser pænt i forhold til lands- og kommunegennemsnit, påviste de tilsvarende test i 5.-6.kl. udtalte problemer omkring faglig læsning. Tests i dette skoleår vil vise i hvilken grad indsatsområdet faglig læsning bærer frugt. Bortset fra afg.klassen i tysk er der ikke noget at bemærke i relation til forholdet mellem lærerkompetencer og prøveresultaterne. Klassens tysklærer har i øvrigt valgt at søge nye udfordringer. Den årgang, der var til afgangsprøve i år, er atypisk i forhold til vores øvrige elever. Der kom i løbet af 8. og 9. klasse mange nye elever, som fagligt var meget dårligt rustede. Nogle havde haft stort fravær på tidligere skoler, og nogle havde problemer med adfærd og problemer af psykologisk art. Desuden var der en større gruppe med problemer, som SSP var dybt involveret i. Disse elever havde meget lidt fokus på undervisning og havde stort fravær. En del elever var reelt ikke klar til at gå til prøve, men vi valgte alligevel at lade stort set alle gå op. Via den løbende evaluering var vi forberedt på, at resultaterne til afgangsprøven ville blive utilfredsstillende, og selv om vi langt hen ad vejen tilskriver resutaterne udefra kommende faktorer, er vi naturligvis opmærksomme på vores eget ansvar. I den forbindelse kan vi i bakspejlet konstatere, at afgangsårgangen alligevel ikke var godt nok fagligt beskrevet via tests, drøftelser i specialcentret, inddragelse af skolepsykologen etc. Og dermed har vi heller ikke formået at målrette tilbuddene til de svage godt nok. I forlængelse heraf iværksætter vi forskellige tiltag, som beskrives nærmere i forbindelse med spørgsmål 47. Tilbud om efter- og videreuddannelse kobles tæt til vores pædagogiske og faglige mål samt naturligvis til de behov, vi i øvrigt har for at styrke særlige områder. Vi har konkret prioriteret uddannelse af vejledere, lederuddannelse samt det specialpædagogiske område og suppleret med div. målrettede kurser. Herudover bruger vi en del resurser på pædagogiske og/eller faglige arrangementer lokalt. Vi har en væsentlig højere frekvens af elever, der i dette skoleår har valgt 10. klasse, og tilsvarende færre, der har valgt en gymnasial uddannelse. Dette tilskrives, at det har været en atypisk årgang, og det afføder derfor heller ikke yderligere konklusioner. Elevfraværet er fortsat alt for højt. Det er jo noget, der kræver et tæt samarbejde med forældrene at ændre på, og det har ikke altid være muligt at etablere. Det er imidlertid helt afgørende at få nedbragt elevfraværet, og denne opgave vil blive meget højt prioriteret fremover. En skoles virksomhed er langt mere kompleks end den virkelighed, som en rapport som denne kan håndtere. Verden er langt fra så opdelt, som rapporten forventer, og fx lægges der slet ikke op til at beskrive pædagogernes arbejde i specialpædagogikken. Specialundervisningen hos os foregår oftest som kursusforløb eller i klasserne, og normalog specialundervisningen er integreret således, at resurserne anvendes fleksibelt. Vi bruger de resurser på specialundervisning, som vi finder passende ved en samlet afvejning af resurserne. Dog har har vi udvidet AKT-arbejdet i skoleåret betydeligt. Her følger så en oversigt over elementer i specialundervisningen: Uddybende kommentarer fra skolen på Forebyggende undervisning, Intensive kurser, Støtteundervisning i klassen, temaet arbejdsvilkår for elever og lærere Enkeltundervisning udenfor klassen, Undervisning på hold udenfor klassen, Dansk2, undervisning af tosprogede elever i eller udenfor klassen, Undervisning af ordblinde elever, Testarbejde matematik, Testarbejde dansk, Supervision, Læse- og matematikkonferencer. AKT adfærd, kontakt, trivsel. Der er fra dette skoleårs begyndelse oprettet et særligt AKT-team i specialcentrets regi. Teamets opgaver består i dels forebyggende arbejde og dels diverse støttefunktioner til elever eller grupper af elever med særlige behov. Opgaverne løses i tæt samarbejde med klassens lærere. AKTteamet har også ansvaret for lektiecafeen. 12

13 4. Evaluering og elevplaner I dette hovedafsnit behandles spørgsmålet om skolens arbejde med evaluering samt elevplaner. Det gælder primært, hvor ofte der gennemføres forskellige former for evaluering samt hvordan elevplanerne inddrages i arbejdet. I hvilken grad indgår elevplanen som en del af en årlig skole/hjem-samtale? I hvilken grad indgår elever i udarbejdelsen af elevplaner? Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? - Indskoling Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? - Mellemtrin Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? Udskoling 2008/09 I høj grad 2008/09 I nogen grad 2008/09 Oftere end hver måned 2008/09 Oftere end hver måned 2008/09 Oftere end hver måned Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Hvordan sikres det, at der arbejdes med den løbende evaluering? Løbende evaluering er i dette oplæg defineret i relation til elevplanen. Det er alt for snævert. Vi udleverer elevplan én gang årligt, men vi følger op på indgåede aftaler ved begge skole-hjem-samtaler. Løbende evaluering finder sted i mange sammenhænge og langt hyppigere end arbejdet med elevplanen. Den enkelte lærer beskriver i sin årsplan, hvordan og hvornår der vil blive arbejdet med evaluering. Herudover har vi i skoleåret taget fat på et nyt koncept "Skoleudvikling med udgangspunkt i evaluering". Mere om dette kan læses på hjemmeside på siden "Om skolen". Spørgsmål i den forbindelse kan rettes til skoleleder Henrik Madsen på mail hm@soroe.dk, tlf eller mobil Løbende evaluering finder sted i mange sammenhænge og langt hyppigere end arbejdet med elevplanen. Den enkelte lærer beskriver i sin årsplan, hvordan og hvornår der vil blive arbejdet med evaluering. Arbejdet med evaluering drøftes ved ledelsens samtaler med teamene og ved MUS-samtalerne, og så er evaluering også på dagsordenen i forbindelse med ledelsens deltagelse i undervisningen. Herudover har vi i skoleåret taget fat på et nyt koncept "Skoleudvikling med udgangspunkt i evaluering". Mere om dette kan læses på hjemmeside på siden "Om skolen". 13

14 5. Ledelse og samarbejde I dette hovedafsnit præsenteres enkelte elementer, der knytter sig til ledelse og samarbejde. I forhold til ledelse gælder fastsættelse af retningslinjer på udvalgte områder og i forhold til samarbejde, hvordan ledelsen følger op på skole/hjem-samarbejdet. Fælles retningslinjer på tværs af områder. Samt links til retningslinjerne på skolens hjemmeside Fælles retningslinjer for: Ja Link(hvis ja) Skole/hjem-samarbejdet Konflikthåndtering med forældre Elevplanens form og indhold gfedcb gfedcb gfedcb Man kan læse nærmere på vores hjemmeside på siden "Om skolen". Spørgsmål i den forbindelse kan rettes til skoleleder Henrik Madsen på mail hm@soroe.dk, tlf eller mobil Herudover er der et omfattende udviklingsarbejde i gang vedr. skole-hjemarbejde. Oplysninger om dette kan ligeledes fås hos skoleleder Henrik Madsen. Man kan læse nærmere på vores hjemmeside på siden "Om skolen". Spørgsmål i den forbindelse kan rettes til skoleleder Henrik Madsen på mail hm@soroe.dk, tlf eller mobil Man kan læse nærmere på vores hjemmeside på siden "Om skolen". Spørgsmål i den forbindelse kan rettes til skoleleder Henrik Madsen på mail hm@soroe.dk, tlf eller mobil Elevplanen er et dynamisk værktøj, og skabelonerne vil blive justeret i løbet af skoleåret Følger ledelsen op på skole/hjemsamarbejdet og i givet fald hvordan? Skole-hjem-samarbejdet drøftes på et metaplan i skolebestyrelse og Pædagogisk Udvalg, og så drøftes emnet ved MUS-samtaler og teamsamtaler samt - når der er behov - med den enkelte lærer. 14

15 6. Processer og ressourcer I dette hovedafsnit redegøres uddybende for ressourceanvendelsen inden for den specialpædagogiske bistand og undervisningen i dansk som andetsprog. Desuden redegøres for samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Skolens uddybende kommentarer til arbejdet med Alle beslutninger om iværksættelse af specialundervisning m.v. træffes på baggrund af torsdags-konferencer eller klasse- og matematikkonferencer. Der afholdes torsdagskonference hver torsdag med deltagelse af psykolog og afdelingsleder for specialundervisningen. Andre deltagere indkaldes ad hoc, ligesom lærere og/eller forældre her har mulighed for på eget initiativ at drøfte muligheden for en særlig indsats i forhold til en enkelt elev eller en klasse. Èn torsdag om måneden afholdes endvidere møde i det tværfaglige Rådgivningsteam. Af Specialcentrets samlede resurse anvendes Specialpædagogisk bistand ca. 25% til AKT-undervisning. Det skal dog bemærkes, at vi oplever, at faglig specialundervisning og AKT-undervisning overlapper /støtter og supplerer hinanden, og regner man disse gråzoner med, udgør AKT-undervisningen op mod 40% af Specialcentrets samlede ressource. I forbindelse med enkeltintegration af elever med diagnoser, f.eks. autisme, har personalet modtaget supervision fra eksterne fagpersoner. Vedr. arbejdsbeskrivelse for specialcentret henvises til "Om skolen". Spørgsmål i den forbindelse kan rettes til skoleleder Henrik Madsen på mail hm@soroe.dk, tlf eller mobil Vi anvender kun en lille del af de samlede resurser på andetsprogsundervisning primært fordi vi på skolen kun har ganske få elever med dansk som andetsprog, men også fordi elevgruppen er godt integreret. Vi anvender også resurser på almindelig Dansk som andetsprog specialundervisning m.v. til vores tosprogede elever, men det er opgjort andetsteds. Vi har ingen lærere med linjefag i dansk2, men vi savner ikke denne kompetence. Den anvendte resurse til andetsprogsundervisning bruges primært uden for elevernes skema. Vores teamstruktur er overordnet baseret på 4 afdelingsteam: Indskoling-/sfo-team Mellemtrinsteam Udskolingsteam Specialteam. Under hvert team er etableret klasseteam / årgangsteam, og parallelt med disse team er dannet fagteam og LP-team. Selvstyrende teams Alle team er i realitet selvstyrende ud fra fælles retningslinjer for skolen. Nærmere om dette kan læses på hjemmesiden på siden "Om skolen". Spørgsmål i den forbindelse kan rettes til skoleleder Henrik Madsen på mail hm@soroe.dk, tlf eller mobil Skolens kommentarer til arbejdet med indsatsområderne: Vi kan henvise til hjemmesiden Her kan der på siden "Om skolen" findes en række artikler, der beskriver vores arbejde. Spørgsmål i den forbindelse kan rettes til skoleleder Henrik Madsen på mail hm@soroe.dk, tlf eller mobil Faglighed og inklusion Generelt kan man sige, at vi betragter alle 3 tiltag, som kommunalbestyrelsens krav til os om, hvordan vi skal arbejde i retning af en ønsket tilstand i relation til "Faglighed/inklusion". Vi arbejder derfor i forskellige sammenhænge - ofte implicit - ud fra disse idealer. Vi kan henvise til hjemmesiden Her kan der på siden "Om skolen" findes en række artikler, der beskriver vores arbejde. Generelt kan man sige, at vi betragter alle 3 tiltag, som kommunalbestyrelsens krav til os om, hvordan vi skal Evalueringskultur arbejde i retning af en ønsket tilstand i relation til "Evaluering". Vi arbejder derfor i forskellige sammenhænge - ofte implicit - ud fra disse idealer. For at kvalificere evalueringsarbejdet har vi fra skoleåret igangsat et udviklingsarbejde: "Skoleudvikling med udgangspunkt i evaluering". Vi kan henvise til hjemmesiden Her kan der på siden "Om skolen" findes en række artikler, der beskriver vores arbejde - herunder ledelsesgrundlaget for Pedersborg skole. Generelt kan man sige, at vi betragter alle 3 tiltag, som kommunalbestyrelsens krav til os om, hvordan vi skal arbejde i retning af en Ledelse ønsket tilstand i relation til "Ledelse". Vi arbejder derfor i forskellige sammenhænge - ofte implicit - ud fra disse idealer. I skoleåret har vi gennemført en lederevaluering blandt medarbejderne, hvor vi dels evaluerede vores ledelsesstruktur og vores måde at arbejde i relation til ledelsesstrukturen dels den enkelte leders arbejde i relation til mål og værdier for god ledelse på Pedersborg Skole. Pedersborg Skole har i skoleåret arbejdet med eller skabt grundlaget for at arbejde med 4 større og fælles indsatsområder for hele skolen. Hertil kommer en lang række temaer, som udfoldes på de enkelte afdelingsteam, klasseteam og fagteam. Vi henviser til hjemmesiden for en nærmere beskrivelse af disse temaer - herunder de 4 større indsatsområder, nævnt nedenfor. En kort beskrivelse kan dog også læses her. Idræt og bevægelse: Skolens vision er at skabe en skole i bevægelse samt at skabe en kultur, hvor idræt og bevægelse er en daglig og selvvalgt aktivitet i elevernes liv. Hvordan vi samlet set vil opnå dette er beskrevet i en konkret projektplan. Her skal nævnes et par eksempler. Skolen er pilotskole i projektet SundSkoleNettet, som er et samarbejde med Rockwool Fonden om at forbedre 15 elevernes sundhedstilstand. Vi samarbejder også med firmaet Pedan Technogym om at

16 Lokale indsatsområder Pædagogiske processer og undervisningens kvalitet Yderligere uddybende kommentarer: Skolens kommentarer til overholdelse af undervisningsmiljøloven Ledelsens analyser og konklusioner Skolebestyrelsens kommentarer introducere nye motionsformer i skolen. I den forbindelse har vi lånt 24 nyudviklede spinningcykler, en komplet Easyline træningsbane (fitnessudstyr, som er baseret på trykluft frem for vægt) samt 2 professionelle kondicykler og et professionelt løbebånd. Skole-hjem-samarbejde: Målet har været at skabe nye veje til det helt nødvendige samarbejde mellem skole og hjem ved at afprøve alternativer til de traditionelle skolehjem-samtaler og forældremøder. Dette handler om både form og indhold, og som et par eksempler kan nævnes praktiske temamøder inden for udvalgte fagområder, caféaftener med elevoptræden, fællesspisning, temadrøftelser og individuelle samtaler og ikke mindst lørdagsmøder, som faktisk lidt til vores overraskelse har øget forældrefremmødet. LP-modellen: LP-modellen er en forkortelse for "Læringsmiljø og Pædagogisk analyse", og den er et landsdækkende projekt med deltagelse af en lang række skoler. Kort fortalt handler modellen om at sætte fokus på det fælles ansvar for at gøre noget ved det, vi reelt kan gøre noget ved. Man kan også beskrive LP-modellen som en model til at styrke klasseledelsen, arbejde med konfliktløsning, skabe social læring, arbejde med relationskompetence og øge inklusionen. Allerenklest kan man beskrive LP-modellen som en fælles indsats for at forstå, hvad der sker i klassen, finde nogle fælles løsningsforslag og så i øvrigt gøre noget ved det. Skoleudvikling via evaluering: Via et systematisk evalueringsarbejde ønsker vi at udarbejde skolens udviklingsplan. I sagens natur er der her tale om et fortløbende projekt. De første temaer blev besluttet i skoleåret og kan læses nedenfor. Ledelsen er tovholder, og medarbejdere indrages i relation til de enkelte temaer. Det betyder, at vi i nogle sammenhænge arbejder på skolebasis og i andre sammenhænge med større eller mindre grupper. - Den daglige undervisning og brugen af elevplaner - Teamstrukturen, klasselærerrollen og LP-modellen - Samarbejdet mellem indskolingen og SFO - Idræt og Bevægelse - Skole-hjem-samarbejdet - Skolens ledelse En lang række faktorer er med til at definere en skoles kvalitet, og spørgsmålet om, hvad kvalitet er, er ofte et subjektivt forhold. Vores fornemste opgave er at medvirke til at skabe livsduelige mennesker med alt, hvad det indebærer. Ledelsen bruger meget tid på at sparre med lærerne om deres undervisning, og vores fælles udgangspunkt er dette: Som lærer skal tro på det, man gør. Der skal være klar struktur og indholdsmæssig klarhed i undervisningen. Man skal være en tydelig lærer, der viser sine forventninger og sætter dagsordenen. Læreren skal skabe et læringsinspirerende miljø med individuelle hensyn. For så vidt vi kan sige ja til, at vi bevæger os i den retning, samtidig med at eleverne trives og for en dels vedkommende får styr på deres liv, kan vi forsigtigt sige, at de mange ting, vi beskæftiger os med på Pedersborg Skole, ikke er helt forkerte. Seneste undervisningsmiljøundersøgelse er ca. 3½ år gammel. Årsagen til, at vi har overskredet 3- årsintervallet, er, at vi nu overgår til en anden model. Skolen er fra dette skoleår tilmeldt LP-modellen, hvori der indgår en meget omfattende trivselsundersøgelse, som rigeligt matcher mere traditionelle undervisningsmiljøundersøgelser. At elevrepræsentanter ikke inddrages direkte i undersøgelsen, hvad de ellers altid har været, skyldes, at trivselsundersøgelsen følger et på forhånd fastlagt koncept. Når undersøgelsen er gennemført, inddrages eleverne naturligvis i beslutningen af eventuelle tiltag, som måtte ønskes iværksat. Som tidligere nævnt har resultaterne ikke været tilfredsstillende, og gennemsnitskaraktererne dækker over en betydelig polarisering. 2/3 af eleverne har klaret sig ok, men en (for) stor gruppe har ikke opnået tilfredsstillende resultater. Selv om vi afleverede en atypisk årgang, og selv om vi er overbeviste om væsentligt bedre præstationer næste sommer, er der selvfølgelig områder, hvor vi skal forbedre os. Vi har fokus på 7 temaer: Elevfraværet skal nedbringes. Der skal hurtigt og intensivt sættes ind over for elever, der ikke profiterer af undervisningen. Vi skal etablere længere og mere stabile forløb med almindelig basisundervisning. Den skriftlige dimension skal styrkes, og der skal langt mere skriftlig træning til. Der etableres mårettet efteruddannelse via fagteamene af lærerne i de discipliner, hvor eleverne har klaret sig dårligst. Vi sætter yderligere fokus på lærernes ansvar for, at alle elever får et undervisningstilbud, de profiterer af, og at undervisningen foregår i en ramme, hvor eleverne kan fastholdes i deres læring. Via LP-modellen skal vi sikre, at vi har det fulde kendskab til de opretholdende faktorer, der er med til at forhindre den nødvendige læring. Skolebestyrelsens kommentarer til kvalitetsrapporten. Grundlæggende udtrykker skolebestyrelsen tilfredshed med skolens kvalitet. En kvalitetsrapport har den tilgang, at kvaliteten primært kan aflæses i resultaterne til afgangs-prøven og div. læsetest, og det er for snævert. Omvendt må man sige, at skolens kerneydelse er undervisning, og hvis eleverne ikke præsterer tilfredsstillende ved afgangsprøverne, er der noget, der skal forbedres. Hvis man skal vurdere det faglige niveau reelt, kan man ikke nøjes med at se på et enkelt skoleår. Resultaterne i var dog på et niveau, som kræver forbedringer, og bestyrelsen udtrykker derfor tilfredshed med den udarbejdede handleplan for at forbedre resultaterne. Bestyrelsen noterer med bekymring, at elevfraværet fortsat er højt, og at det er nødvendigt, at der sker en reduktion. Bestyrelsen anerkender samtidig, at skolen ikke alene kan ændre på fraværet. Bestyrelsen skal afslutningsvis anmode om en orientering om, hvordan indsatsen for 16 en reduktion af elevfraværet forløber. Denne orientering skal gives inden juleferien 2009-

17 10. Bestyrelsen ønsker endvidere 8. og 9. klassernes standpunktskarakterer i skoleåret forelagt, således at man kan danne sig et indtryk af det faglige niveau. 7. Læsetest Dette afsnit viser resultaterne fra læsetest udført i Klasse. Resultaterne af læsetest for årgang 2005 Resultaterne af læsetest for årgang

18 Resultaterne af læsetest for årgang 2007 Resultaterne af læsetest for årgang 2008 Resultaterne af læsetest for årgang

19 Bilag Dataoversigt Nedenfor præsenteres et samlet billede af det indsamlede datamateriale i tabelform. Afsnittet følger rapportens opdeling i overordnede emner. I modsætning til de ovenstående afsnit indeholder denne dataoversigt ikke skolens uddybende kommentarer. Overordnede rammer Pedersborg Skole Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Antal klassetrin ,1 9,1 Antal spor 3 3 1,9 1,9 Antal elever i normalundervisningen ,6 362,3 Antal elever i specialundervisningen 9 10,3 Gennemsnitlig klassekvotient ,2 19,2 Kroner anvendt til undervisningsmidler pr. elev ,7 Gennemsnitlig udgift til normalundervisningen pr. elev , ,5 Gennemsnitlig udgift til specialundervisningen pr. elev ,5 Antal lærerstillinger i normalundervisningen 46 27,7 Antal lærerstillinger i specialundervisningen 5 3,1 Andel af nettoarbejdstimer planlagt til undervisning 48,0 55,0 42,3 44,9 Andel af nettoarbejdstimer anvendt til dansk som 0,0 0,3 andetsprog Andel af nettoarbejdstimer anvendt til specialundervisning 6,0 5,6 19

20 Overordnede rammer (fortsat) Gennemførsel af undervisning ved lærerfravær En lærer, der underviser klassen/ holdet i andre fag En fast lærer, der ikke underviser klassen/holdet i øvrigt En ekstern vikar, dvs. en der ikke er fast ansat ved skolen Eleverne arbejder selvstændigt med relevante opgaver Eleverne får fri Holdlæreren tager mere end sit eget hold Specialundervisningselever, undervises sammen med normalklassen 2008/09 Sjældent Sjældent Ofte Sjældent Sjældent Ofte Sjældent Pedersborg Skole Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Antal PC er i alt på skolen Antal PC er pr. elev 0,2 0,2 0,3 0,3 Andel elever i SFO i 0-3. klasse 86% 90% 86% 86% Andel elever i SFO i 4-6. klasse 0% 20% 13% 20

21 Resultater og faglighed Pedersborg Skole Kommunens gennemsnit 2008/ /09 Andel af planlagt undervisning, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer Dansk 86% 67,33% Dansk som andetsprog 25% Kristendomskundskab 35% 22,67% Historie 85% 46,67% Samfundsfag 67% 66% Geografi 56% 54,5% Biologi 100% 54,17% Matematik 59% 57,11% N/T 26,67% Fysik/kemi 100% 77,67% Idræt 71% 49,56% Billedkunst 68% 60,22% Musik 100% 78,89% Sløjd 50% 85,22% Hjemkundskab 45,56% Håndarbejde 100% 82,78% Engelsk 90% 82,33% Tysk 25% 52,33% Fransk 100% 100% Specialundervisning - Lærere med specialpædagogisk grunduddannelse 25% 32,22% 21

22 Resultater og faglighed (fortsat) Pedersborg Skole Kommunens gennemsnit 2008/ /09 Andel af planlagt undervisning, der varetages af lærere med kompetencer svarende til linjefag Dansk 7% 30,33% Dansk som andetsprog 100% 66,67% Kristendomskundskab 9% 26,67% Historie 11% 26,11% Samfundsfag 17% 15% Geografi 34% 35% Biologi 17% Matematik 34% 38,89% N/T 70% 40,89% Fysik/kemi 21,67% Idræt 4% 24% Billedkunst 29% 10,22% Musik 10,11% Sløjd 9,22% Hjemkundskab 63% 9,89% Håndarbejde 5,56% Engelsk 5% 7,78% Tysk 25% 33,67% Fransk Specialundervisning - Lærere med kompetencer svarende til specialpædagogisk grunduddannelse 38% 51,33% 22

23 Resultater og faglighed (fortsat) Pedersborg Skole Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Midler brugt til kompetenceudvikling af lærere Kr. 86 Kr. 790 Kr. 83 Kr. 408 (i 1000 kr.) Antal lærere Midler til kompetenceudvikling af børnehaveklasseledere (i Kr. 10 Kr. 28 Kr. 7 Kr kr.) Antal børnehaveklasseledere i alt(fuldtidsstillinger) Midler til kompetenceudvikling af pædagoger (i 1000 kr.) Kr. 4 Kr. 19 Kr. 20 Kr. 28 Antal pædagoger (fuldtidsstillinger) Midler til kompetenceudvikling af administrative medarbejdere Kr. 0 Kr. 2 Kr. 0 Kr. 1 (i 1000 kr.) Antal administrative medarbejdere(fuldtidsstillinger) 2 1 Antal elever med andet modersmål end dansk Andel af elever med andet modersmål end dansk Ressourcer anvendt til dansk som andetsprog Kr Kr Ressourcer anvendt til specialpædagogisk bistand Kr Kr Antal elever der har modtaget specialpædagogisk bistand Typer af fravær Sygdom 7,3% 4,2% Andet lovlig fravær 3,1% 1,8% Ulovligt fravær 2,1% 0,9% Fravær i alt 6,7% 12,5% 5,8% 6,9% Påbegyndelse af ungdomsuddannelse mv. Andel af afgangselever, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse eller 10. klasse umiddelbart efter 9.(10.) kl. Andel der udskrives til alm. ungdomsuddannelse Andel der udskrives til særlig ungdomsuddannelse 100% 100% 100% 63% 100% 61% 0% 0% 23

24 Resultater og faglighed (fortsat) Karakterer ved afgangsprøven* Pedersborg Skole Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Dansk læsning 7,3 5 6,6 5,3 Dansk retstavning 4,9 4,5 5,4 5,4 Dansk skriftlig 6,5 5 5,9 5,5 Dansk orden 5,7 6,4 6,4 5,7 Dansk mundtligt 8,5 7,2 7,3 6,6 Matematik skriftlig problem 5,3 5,3 5,8 6,5 Matematik skriftlig 6,1 6,3 6,9 7 Matematik mundtligt Engelsk skriftligt 5,2 5,2 5,5 Engelsk mundtligt 7,2 6,9 6,5 6,4 Tysk skriftlig Tysk mundtlig 7,9 2,3 6,6 4,5 Fransk skriftlig Fransk mundtlig ,4 Biologi 6,6 7 6,8 6,6 Geografi 6,8 6,2 6,9 7 Historie 5,3 6,7 5,3 8,2 Fysik/kemi 6,4 4,9 5,9 5,9 Samfundsfag 7 8,1 5 Kristendom 7,2 6 * Blanke rækker betyder at skolen ikke udbyder faget. Resultater og faglighed (fortsat) Hvor mange elever har været til eksamen i faget?* Pedersborg Skole 2008/09 Dansk læsning 58 Dansk retstavning 58 Dansk skriftlig 60 Dansk orden 60 Dansk mundtligt 60 Matematik skriftlig problem 57 Matematik skriftlig 57 Matematik mundtligt Engelsk skriftligt 25 Engelsk mundtligt 56 Tysk skriftlig Tysk mundtlig 13 Fransk skriftlig Fransk mundtlig 2 Biologi 38 Geografi 20 Historie 16 Fysik/kemi 54 Samfundsfag Kristendom * Blanke rækker betyder at skolen ikke udbyder faget. 24

25 Evaluering og elevplaner Pedersborg Skole Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 I hvilken grad indgår elevplanen som en del af en årlig I høj grad skole/hjem-samtale? Inddragelse af eleven i udarbejdelsen af elevplanen I nogen grad Hyppighed af evaluering af elevernes udbytte fordelt på afdelinger Indskoling Oftere end hver måned Mellemtrin Oftere end hver måned Udskoling Oftere end hver måned Ledelse og samarbejde Pedersborg Skole 2007/ /09 Fælles retningslinjer for skole/hjem-samarbejdet, konflikthåndtering med forældre og elevplanens form og indhold Skole/hjem-samarbejdet Nej Ja Konflikthåndtering med forældre Nej Ja Elevplanens form og indhold Nej Ja Elementer som indgår i skole/hjem-samarbejdet Årsplaner Nej Ja Skole/hjem-samtaler Nej Ja Forældre-møder Nej Ja Uge-/månedsbreve Nej Nej Forældre-intranet Nej Nej Andet Nej Nej 25

26 Processer og ressourcer Skolens kommentarer til arbejdet med indsatsområderne: gfedcb Flest mulige elever undervises i nærmiljøet, ig det pædagogiske personale samarbejde om mangfoldighed i tilrettelæpggelse og organisering af undervisningen Faglighed og inklusion gfedcb Der er tidlig målrettet læseindsats og hurtig opfølgning på indentificering af elevens behov gfedcb Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på selv det mindste fremskridt Vi kan henvise til hjemmesiden Her kan der på siden "Om skolen" findes en række artikler, der beskriver vores arbejde. Spørgsmål i den forbindelse kan rettes til skoleleder Henrik Madsen på mail hm@soroe.dk, tlf eller mobil Generelt kan man sige, at vi betragter alle 3 tiltag, som kommunalbestyrelsens krav til os om, hvordan vi skal arbejde i retning af en ønsket tilstand i relation til "Faglighed/inklusion". Vi arbejder derfor i forskellige sammenhænge - ofte implicit - ud fra disse idealer. Evalueringskultur gfedcb Undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med resultaterne af evalueringen af undervisninger og af elevernes udbytte af undervisningen gfedcb Forældrene motiveres til at støtte barnets læring ud fra den viden, de har om barnets resultater og indsats/læringsvaner gfedcb Lærerteam drøfter regelmæssigt undervisningen og de enkelte elevers indsats, resultater og progression fagligt ift. Kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde og justerer undervisningen i forhold Vi kan henvise til hjemmesiden Her kan der på siden "Om skolen" findes en række artikler, der beskriver vores arbejde. Generelt kan man sige, at vi betragter alle 3 tiltag, som kommunalbestyrelsens krav til os om, hvordan vi skal arbejde i retning af en ønsket tilstand i relation til "Evaluering". Vi arbejder derfor i forskellige sammenhænge - ofte implicit - ud fra disse idealer. For at kvalificere evalueringsarbejdet har vi fra skoleåret igangsat et udviklingsarbejde: "Skoleudvikling med udgangspunkt i evaluering". 26

27 hertil Ledelse gfedcb Ledelsens mål er ambitiøse, og de er tydelige for alle i skolens organisation. Ledelsen er synlig, sætter rammer og følger konsekvent op på, om målene nås gfedcb Skolens ledelse skaber involvering, accept og forståelse for evalueringskultur, der understøtter kvalitetsudvikling af undervisningen gfedcb Når det pædagogiske personale udvikler undervisningen, er skolens ledelse sparringspartner og vejleder. Ledelsen lægger vægt på at skabe et trygt og arbejdsorienteret læringsmiljø på skolen Vi kan henvise til hjemmesiden Her kan der på siden "Om skolen" findes en række artikler, der beskriver vores arbejde - herunder ledelsesgrundlaget for Pedersborg skole. Generelt kan man sige, at vi betragter alle 3 tiltag, som kommunalbestyrelsens krav til os om, hvordan vi skal arbejde i retning af en ønsket tilstand i relation til "Ledelse". Vi arbejder derfor i forskellige sammenhænge - ofte implicit - ud fra disse idealer. I skoleåret har vi gennemført en lederevaluering blandt medarbejderne, hvor vi dels evaluerede vores ledelsesstruktur og vores måde at arbejde i relation til ledelsesstrukturen dels den enkelte leders arbejde i relation til mål og værdier for god ledelse på Pedersborg Skole. Pedersborg Skole Kommunens gennemsnit 2008/ /09 Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, der er integreret i undervisning i normalklasser 33 7,67 27

28 Arbejdet med undervisningsmiljø Udarbejdes jævnligt vurderinger af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på skolerne? Revideres og tilpasses undervisningsmiljøvurderingerne, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hver 3. år? Er undervisningsmiljøvurderingen tilgængelig på internettet? Har eleverne mulighed for at benytte sig af deres ret til at vælge repræsentanter til at varetage deres interesser i relation til undervisningsmiljøloven? Inddrages undervisningsmiljørepræsentanter i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningsmiljøvurderingen? Er oplysninger om skolen tilgængelig på internettet? 2008/09 Ja Ja Ja Nej Nej Ja 28