Canadian Occupational Performance Measure Supplement

Transkript

1 Professionshøjskolen Metropol i København, Maj 2010 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning Bachelorprojekt Hold: 2007A Metodevejleder Elsebet Gjetting Ditte Rasmussen Pernille Liane Sørensen Stina Falk Jensen Marie Lissner Bachelorgruppe 6 CANADIAN OCCUPATIONAL PERFORMANCE MEASURE SUPPLEMENT Udarbejdet til børn i alderen 4-6 år Dette bachelor projekt, er udarbejdet af studerende ved Ergoterapeutuddannelsen København, PH Metropol. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter. Side 0 af 107 Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse.

2 Canadian Occupational Performance Measure Supplement Udarbejdet til børn i alderen 4-6 år Ergoterapeutuddannelsen København Bachelorgruppe 6, hold 2007A Fredag d. 28. maj 2010 Ditte Rasmussen Marie Lissner Pernille Liane Sørensen Stina Falk Jensen Side 1 af 107

3 Abstract Purpose: The purpose of the project was to prepare a supplement to the survey tool, Canadian Occupational Performance Measure (COPM), adding cues to provide the occupational therapist with inspiration for 4-6 year old children s daily activities. The goal was to make the survey tool COPM more suitable for this particular age group. Method: The research is based on two qualitative focus group interviews with three and four informants respectively. When developing the supplement for COPM, we examined 26 non-fiction sources. This knowledge formed the basis for the first draft of the supplement for COPM. During focus group interviews, the informants were asked to discuss what cues they found to be relevant for a COPM interview concerning a 4-6 year old child. They were also asked whether they could relate to the cues in the first draft of the supplement. Results: The informants disagree on whether the category paid / unpaid work is appropriate for children and question whether or not it is possible to divide child s play into categories. The informants disagree on, whether or not a supplement for COPM should be categorized by age and question extensiveness of the supplement. The informants generally express dissatisfaction regarding COPM s areas of occupation and categories in relation to the relevance for children. There is a general consensus that COPM is not applicable to children in its current form. Conclusion: Based on the research, we have created an initial supplement for COPM, which can make the survey tool more suitable for 4-6 year old children. The supplement for COPM is configured in the form of a table, where various cues are grouped together in the areas self care, productivity and leisure along with corresponding categories. This is done with the intent to stay true to the Canadian material, ensure the validity of COPM and strengthen the validity of our supplement to COPM. Keywords: Occupational therapy, COPM, Daily Activities, Children, Supplement. Number of characters: 1697 Side 2 af 107

4 Resumé Formål: Projektets formål var at udarbejde et supplement til undersøgelsesredskabet Canadian Occupational Performance Measure (COPM), med stikord der skulle give ergoterapeuten inspiration til 4-6-årige børns hverdagsaktiviteter, så undersøgelsesredskabet COPM kunne blive mere egnet til denne aldersgruppe. Metode: Projektet bygger på to kvalitative fokusgruppeinterview, med henholdsvis 3 og 4 informanter. For at udforme et supplement til COPM, gennemgik vi først 26 faglitterære kilder. Denne viden dannede grundlag for et første udkast til et supplement til COPM. Efterfølgende bad vi informanterne, ved to fokusgruppeinterview, om at diskutere, hvilke stikord de fandt relevante for et COPM interview, vedrørende et 4-6-årigt barn. Undervejs blev informanterne endvidere bedt om, at forholde sig til stikordene i vores første udkast til et supplement. Resultater: Informanterne er uenige om, hvorvidt kategorien lønnet/ulønnet arbejde er relevant for børn, og hvorvidt man kan opdele børns leg i kategorier. Ydermere er de uenige i, om et supplement til COPM skal være aldersopdelt eller ej, samt hvor uddybende det skal være. Generelt udtrykker informanterne utilfredshed ved COPM s aktivitetsområder og kategorier i forhold til relevansen for børn, hvorfor de mener, at COPM ikke er anvendelig til børn i sin nuværende form. Konklusion: Vi har udarbejdet et foreløbigt supplement til COPM, som kan gøre undersøgelsesredskabet mere egnet til 4-6-årige børn. Supplementet til COPM er opsat i skemaform, hvor stikord, er inddelt under aktivitetsområderne egenomsorg, arbejde og fritid - samt i dertil hørende kategorier. Dette er gjort med en tanke om at være tro mod det Canadiske materiale, sikre validiteten af COPM, samt styrke validiteten af vores supplement til COPM. Søgeord: Ergoterapi, COPM, Hverdagsaktiviteter, Børn, Supplement. Antal tegn: 1599 Side 3 af 107

5 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Resumé Forord Indledning Problembaggrund Formål Nøglebegreber Forforståelse Teoretisk referenceramme Virksomhedsteorien CMOP Statiske milepæle og dynamisk udvikling Metode Design for undersøgelse og videnskabsteoretisk tilgang Litteratursøgning Gennemgang af faglitteraturen Udvælgelseskriterier Kontakt til informanter Præsentation af informanterne Interviewguide Pilotinterview Interviewsituation Databearbejdning og analysemetode Transskribering Etiske overvejelser Systematisk tekstkondensering Resultatopgørelse...33 Side 4 af 107

6 8.1 Egenomsorg Personlig omsorg Informanternes refleksioner om vores stikord Funktionel mobilitet Informanternes refleksioner om vores stikord Forbruger/samfundsborger Informanternes refleksioner om vores stikord Arbejde Lønnet/ulønnet arbejde Informanternes refleksioner om vores stikord Husarbejde og omsorg Leg/skole/uddannelse Informanternes refleksioner om vores stikord Fritid Stille aktiviteter Informanternes refleksioner om vores stikord Fysisk krævende aktiviteter Informanternes refleksioner om vores stikord Sociale aktiviteter Informanternes refleksioner om vores stikord Opbygningen af supplement til COPM Visuel opsætning Kronologisk rækkefølge Stikordenes placering Greb Kommunikation Transportmidler Uddybning af stikord...39 Side 5 af 107

7 8.4.8 Aldersopdeling Diskussion af resultater Arbejde Lønnet/ulønnet arbejde Fritid Stille aktiviteter Sociale aktiviteter Opbygning af et supplement til COPM Aldersopdeling Hvor uddybende skal et supplement til COPM være? Redskabsudvikling og validitet Diskussion af metoden Udvælgelseskriterier Pilotinterview Interviewsituationen Konklusion Perspektivering Formidlingsovervejelser Referenceliste Bilag...59 Bilag 1: Undersøgelsesredskaber Bilag 2: COPM skema. 61 Bilag 3: Forældrebrev..65 Bilag 4: Iagtagelsesskema..66 Bilag 5: COPM manual 70 Bilag 6: Søgehistorik 73 Bilag 7: Aktivitetsskema..74 Bilag 8: Samtaleguide.83 Side 6 af 107

8 Bilag 9: Information pr Bilag 10: Informations inden fokusgruppeinterview Bilag 11: Skema til informanterne.. 86 Bilag 12: Interviewguide..87 Bilag 13: Samtykkeerklæring..94 Bilag 14: Takkebrev tilinformanterne.95 Bilag 15: Retningslinjer for transskription.96 Bilag 16: Matrice...97 Side 7 af 107

9 1 Forord ALLE Vi vil gerne takke, alle vores informanter i dette projekt, for interessen i at deltage. Uden deres hjælp, ville udarbejdelse af dette projekt ikke have været muligt. Vi vil desuden takke vores metodevejleder Elsebeth Gjetting, for guidning og støtte igennem processen, samt vores faglige vejleder Julie W. Broge, for inspiration, engagement og hjælp til at samle trådene. I forhold til retningslinjer for bachelorprojekter, vil det fremgå i margenen gennem opgaven, hvem der er ansvarlig for de enkelte afsnit. Dette markeres med vores forbogstaver: Ditte Rasmussen (D) Marie Lissner (M) Pernille Liane Sørensen (P) Stina Falk Jensen (S) Vi er alle ansvarlige for forord, indledning, problembaggrund, formål, nøglebegreber, forforståelse, konklusion, perspektivering og formidlingsovervejelser. Side 8 af 107

10 2 Indledning ALLE Dette bachelorprojekt omhandler, en kvalitativ udarbejdelse af et supplement til undersøgelsesredskabet Canadian Occupational Performance Measure (COPM). Supplementet til COPM skal indeholde stikord, som kan give ergoterapeuten inspiration til 4-6-årige børns hverdagsaktiviteter. Supplementet udarbejdede vi ved at gennemgå relevant litteratur, skrevet af forfattere med forskellig sundhedsfaglig baggrund. For at afeller bekræfte relevansen af de fundne stikord, samt for at afklare hvad ergoterapeuter har brug for i et COPM interview, udførte vi to fokusgruppeinterview med børneergoterapeuter. Resultater fra litteraturgennemgangen og fokusgruppeinterviewene mundede ud i et supplement, som vi håber, vil gøre COPM mere anvendelig til børn i alderen 4-6 år. 3 Problembaggrund ALLE Internationalt set er der indenfor sundhedsområdet, stigende fokus på kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser (Sundhedsstyrelsen, 2002). Det er højt prioriteret, at sundhedsvæsnet kan dokumentere og evaluere sine ydelser, pga. en stigende mængde viden og kunnen, stigende omkostninger og befolkningens øgede forbrug af sundhedsydelser (Hartvig, Hjortbak & Kristensen, 2007). Det betyder, at der stilles større krav til dokumentation, hvor bl.a. ergoterapeuter skal dokumentere deres arbejde som en del af kvalitetsudviklingen (Sundhedsstyrelsen, 2002). Hertil fremhæver landsformand for Ergoterapeutforeningen Gunner Gamborg (2008), at det er effekten af det ergoterapeutiske arbejde, der giver faget samfundsmæssig legitimitet, og at det er dokumentation, der giver faget sin synlighed. For at opfylde kravet om kvalitetssikring mener vi, at ergoterapeuter er nødt til at anvende undersøgelsesredskaber, der kan bruges til at dokumentere effekten af deres arbejde. Dette bekræfter Avlund & Wæhrens (2005), da de påpeger, at et øget fokus på kvalitet har skærpet interessen for ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber, der kan belyse, analysere og vurdere konkrete aktivitetsproblematikker. Ifølge Gamborg (2008) er ergoterapeutiske redskaber afgørende for fagets troværdighed og værdi som profession. I Danmark anvender vi i den forbindelse i stigende omfang det Canadiske materiale, herunder Canadian Occupational Performance Measure (COPM) (Gamborg, 2008). Side 9 af 107

11 COPM er et individualiseret effektmålingsredskab, med henblik på at opfange ændringer i patientens egen opfattelse af sin aktivitetsudøvelse indenfor aktivitetsområderne egenomsorg, arbejde og fritid. Dette gøres ved, at klienten identificerer aktivitetsproblematikker samt vurderer betydning, udførelse og tilfredshed med disse, indenfor ovenstående aktivitetsområder (Law, Baptist, Carswell, McColl, Polatajko & Poll, 2000). Ligeledes engageres klienten fra første dag ved brug af COPM, og dermed øges klientens involvering i den terapeutiske proces. COPM sikrer derved den klientcentrerede tilgang, ved at sætte klienten i centrum uanset udviklingsniveau og alder (Law et al, 2000). Den klientcentrede tilgang synes vi, gør COPM til et relevant og brugbart redskab i den ergoterapeutiske praksis. Carswell, McColl, Baptiste, Law, Polatajko & Poll (2004) har i år 2004, lavet en systematisk undersøgelse, baseret på 88 videnskabelige artikler. I undersøgelsen gennemgås den hidtidige forskning og litteratur, der er relateret til undersøgelsesredskabet COPM, for at dokumentere dens indvirkning på ergoterapeutisk praksis og forskning. Artiklerne er alle daterede fra perioden januar 1991 til juli Af artiklerne udleder Carswell et al, at COPM er et accepteret undersøgelsesredskab af ergoterapeuter. Undersøgelsen bekræfter, at COPM er reliabel, valid og brugbar i praksis, samt at den effektivt engagerer klienten i den terapeutiske proces. Dette da det er muligt, i samarbejde med klienten, at tilrettelægge en individualiseret ergoterapeutisk intervention. Resultatet bekræftes yderligere af både Law et al (2000), Gjesing & Lauritzen (2005) og Hartvig et al (2007). Ydermere siger Gamborg (2008), at COPM opfylder kravet til et redskab, der kan dokumentere effekten og kvaliteten af ergoterapifaget. Dette bekræfter yderligere relevansen af COPM for den ergoterapeutiske praksis, samt at redskabet er med til at kvalitetssikre den ergoterapeutiske intervention. I de seneste år har børneergoterapeuter i Danmark, oplevet en ændring i samfundstendensen. Ergoterapeuterne ser, at forældre ønsker større indflydelse på deres børns behandling, og sætter krav til behandlingssystemet (Feddersen & Sparholt, 2006). Vi mener, at det er vigtigt at følge samfundstendensen og handle på denne, hvorfor vi tænker, at det er vigtigt, at ergoterapeuter anvender redskaber, der også er valide i situationer, hvor omsorgspersoner er fortalere for barnets ønsker og behov. At COPM er et egnet redskab til dette, fremhæver Verkerk & Wolf (2006) i sin undersøgelse af COPM s validitet og reliabilitet. De konkluderer netop, at COPM stadig er valid og reliabel, selvom det er forældrene, som er fortalere for deres børn. Side 10 af 107

12 Under kliniske undervisningsperioder har vi erfaret, at børneergoterapeuter udvikler egne udgaver af COPM. Ligeledes har vi fundet frem til, at Fjordskolen i Aabenraa har gjort COPM anvendelig til deres børnegruppe, ved at de har lavet deres egne stikord, som relateres til barnet i skolealderen (Sparholt, 2006). Hertil fastslår Gjesing & Lauritzen (2007), at mange udenlandske undersøgelsesredskaber endnu ikke er oversat og gjort anvendelige til dansk praksis, hvorfor det har været naturligt for børneergoterapeuter, at ændre og tilpasse redskaber til den enkelte praksis. Herved tegner der sig et billede af, at der er et generelt behov for at tilpasse COPM til børn, hvortil vi tænker, at det heller ikke kan være hensigtsmæssigt for COPM s validitet, at foretage ændringer i skemaet. Ovenstående inspirerede os til at afdække, hvorvidt der findes undersøgelsesredskaber som besidder COPM s egenskaber, og samtidig henvender sig til børn. Under denne søgning fandt vi frem til fem undersøgelsesredskaber til børn, der på mange måder minder om COPM. I det følgende nævnes de redskaber, som vi har fundet frem til, med fokus på hvorfor de ikke kan erstatte COPM. Disse redskaber er: Goal Attainment Scale (GAS), Child Occupational Self Assesment (COSA), The Preeschool Activity Card Sort (Preeschool- ACS), Peadiatric Activity Card Sort (PACS) og The Perceived Efficacy and Goal Setting System (PEGS) (bilag 1). Overordnet tager GAS længere tid at udføre, og er ikke et standardiseret redskab (Cusick, McIntyre, Novak, Lannin & Lowe, 2005). COSA bliver, i en undersøgelse fra 2007, fundet mest anvendelig til børn mellem 8 og 13 år, med tilstrækkelige kognitive færdigheder til selvrefleksion og planlægning (Jacobsen & Skerris, 2007). På nuværende tidspunkt er scoringsarkene lige blevet oversat til dansk, men er endnu ikke afprøvet og valideret. Preeschool-ACS er ikke et selvrapporterende redskab, som COPM er, da det udelukkende er forældrene der vurderer barnets aktivitetsproblematikker (Berg & LaVesser, 2006). Dette redskab samt PACS og PEGS har alle det til fælles, at de benytter fotografier til udvælgelse af barnets aktivitetsproblematikker, hvilket vi synes sætter en begrænsning for, hvilke aktiviteter et barn kan have i løbet af en dag, da der er et begrænset antal kort med aktiviteter i undersøgelsen. Udover de nævnte redskaber har tre danske ergoterapeuter, Pedersen, Lauridsen og Thorvaldsdottir (2008) i 2007 videreudviklet COPM, og gjort den anvendelig til børn i alderen 0-3 år. Det har de gjort, pga. af en stigende efterspørgsel på ergoterapeutisk viden og intervention i forhold til de mindste børn, og da de har erfaret, at det tager lang tid at tænke sig frem til børns aktiviteter under et COPM interview (Maindal, 2008, Side 11 af 107

13 Pedersen et al, 2008). De valgte at videreudvikle netop COPM, fordi COPM giver mulighed for, at komme hele vejen rundt om barnets hverdagsaktiviteter (Maindal, 2008). Redskabet de har udviklet, til brug sammen med et COPM skema (bilag 2), indeholder et forældrebrev (bilag 3), der lægger op til forældrenes involvering, samt et struktureret ergoterapeutisk iagttagelsesskema (bilag 4) der fokuserer på barnets aktiviteter gennem hele dagen. Endvidere indeholder materialet en manual (bilag 5), som bygger på det originale COPM-skema, hvor alle aktivitetsområderne, egenomsorg, arbejde og fritid, er bibeholdt. Manualen skal give ergoterapeuten inspiration til, hvilke aktiviteter et lille barn foretager sig i løbet af en dag (Pedersen et al, 2008). Ligeledes har ergoterapeuterne valgt at fastholde alle kategorierne, bl.a. personlig omsorg, husarbejde og omsorg samt stille aktiviteter, for på den måde at være tro mod det originale materiale (Pedersen, Lauridsen & Thorvaldsdottir, 2007). Det som er ændret er eksempler på aktiviteter, der også kaldes for stikord, fx sutte, tumle, bygge med klodser osv., så de beskriver 0-3-årige børns hverdagsaktiviteter i stedet for voksnes hverdagsaktiviteter. Pedersen et al (2008) opfordrer til, at COPM manualen videreudvikles med andre stikord, så den kan anvendes til børn fra 4-6 år. På denne baggrund og da vi har fundet ud af, at der ikke findes andre undersøgelsesredskaber til børn i alderen 4-6 år med COPM s egenskaber, finder vi opfordringen spændende. Vi finder det ydermere interessant, da COPM er et validt, reliabelt og brugbart redskab både i praksis, og som redskab til at kvalitetssikre det ergoterapeutiske fag og intervention. Yderligere har vi fundet ud af, at COPM vedholder sin validitet, når omsorgspersoner er fortalere for deres børns ønsker og behov, hvorfor vi finder netop COPM relevant, at gøre mere anvendelig til børn i alderen 4-6 år. 3.1 Formål ALLE At udarbejde et supplement til undersøgelsesredskabet Canadian Occupational Performance Measure (COPM), med stikord der skal give ergoterapeuten inspiration til 4-6-årige børns hverdagsaktiviteter, så undersøgelsesredskabet COPM kan blive mere egnet til denne aldersgruppe. Side 12 af 107

14 ALLE 3.2 Nøglebegreber COPM: COPM er et standardiseret og valideret undersøgelsesredskab, der bruges til resultatmåling, med henblik på at opfange ændringer i patientens egen opfattelse af sin aktivitetsudøvelse, indenfor aktivitetsområderne egenomsorg, arbejde og fritid. Dette gøres ved, at klienten identificerer aktivitetsproblematikker samt vurderer betydning, udførelse og tilfredshed med denne, indenfor ovenstående aktivitetsområder (Law et al, 2000). Stikord: Ord som skal give inspiration til 4-6-årige børns hverdagsaktiviteter. Børn: Alle børn i alderen 4-6 år. Hverdagsaktiviteter: Aktiviteter som børn foretager sig i løbet af en dag. Mere egnet: På nuværende tidspunkt er COPM ikke velegnet til 4-6-årige børn, men ved at ergoterapeuter kan have vores supplement liggende ved deres side, kan de få nemmere ved at anvende COPM til denne aldersgruppe. Side 13 af 107

15 4 Forforståelse ALLE Inden projektets start er det vigtigt at gøre sig tanker om, i hvilken retning man vil forsøge at bevæge sig (Launsø & Rieper, 2005). Ifølge Malterud (2006) er forforståelsen samt den teoretiske referenceramme styrende for udvælgelsen af alt anvendt data i projektet. Vores forforståelse har haft betydning for udvælgelse af informanter, udarbejdelse af interviewguiden, databearbejdning og for valg af den teori, der inddrages i diskussionen af vores resultater. Først og fremmest har vi en hypotese om, at børns udvikling er lineær, og at børns aktiviteter konsekvent er mulige at opdele efter alder. Vi tænker derfor, at det vil være mest naturligt, at aldersopdele et supplement til COPM, så man kan se hvad henholdsvis det 4-årige, 5-årige og 6-årige barn skal kunne. Vi har en forestilling om, at dette vil være et godt udgangspunkt for, at ergoterapeuten kan udføre et COPM interview med børn i denne aldersgruppe. Vi har en hypotese om, at den bedste metode, til at kunne svare på vores formål, først vil være at foretage en gennemgang af faglitteraturen, i forhold til at finde frem til hverdagsaktiviteter 4-6-årige børn har. Herefter vil vi interviewe børneergoterapeuter, med henblik på at få deres syn på, hvilke hverdagsaktiviteter de mener, er nødvendige at have med i et COPM interview. Ved at sammenligne resultater fra henholdsvis faglitteratur og fokusgruppeinterview, håber vi at kunne finde frem til de bedst egnede stikord. Til interviewene mener vi, at det vil være en fordel at anvende informanter fra henholdsvis by og land, da vi har en hypotese om, at der kan være store forskelle på hvilke hverdagsaktiviteter 4-6-årige børn har afhængig af geografi. Vi har ligeledes en forestilling om, at medtage virksomhedsteorien, herunder udviklingspsykologerne Leontjew og Elkonins teorier om barnets dominerende virksomheder. Det vil vi gøre, da vi har en hypotese om, at de kan give os en forståelse for, hvilke virksomheder der dominerer det 4-6-årige barn, samt for at forstå vigtigheden af barnets deltagelse i aktivitet. Vi har ydermere en hypotese om, at sanseintegrationsteorien vil have stor indflydelse på de stikord, vi i et supplement til COPM kommer frem til. Det mener vi da store dele af ergoterapeutens arbejdsområder, indenfor børneergoterapi, omhandler behandling af sanseintegrationsdysfunktioner (Bonke & Hass, 2010). Side 14 af 107

16 5 Teoretisk referenceramme S I det følgende vil vi beskrive og forklare virksomhedsteorien, Canadian Model of Occupational Performance and Engagement, samt børns udvikling set fra en lineær og dynamisk vinkel. Viden om disse referencerammer skal bruges i udvælgelsen af stikord til et supplement til COPM. S 5.1 Virksomhedsteorien Da vores supplement til COPM indeholder stikord, som kan give inspiration til 4-6-årige børns hverdagsaktiviteter, finder vi det relevant at inddrage virksomhedsteorien, samt at beskrive ideologien bag denne. Dette med henblik på at kunne forklare, hvordan man som individ kan udvikle sig gennem en aktivitet. Virksomhedsteorien er udarbejdet af udviklingspsykologen Leontjew, der sammen med udviklingspsykologerne Vygotskij og Luria, er én af de tre grundlæggere, af den såkaldte kulturhistoriske skole. Den kulturhistoriske skoles fokus var, at psykens udvikling skulle forstås i et dynamisk samspil mellem historiske-, kulturelle- og samfundsmæssig forhold (Jerlang & Ringsted, 2008). Det dynamiske samspil mellem mennesket og omgivelserne skal forstås ved, at mennesket udvikler sig på baggrund af forhold i omgivelserne, mens det samtidig påvirker sine omgivelser gennem interaktion med disse. Dette ses som en konstant, gensidig udvikling og forandring mellem mennesket og omverdenen, hvilket kaldes for 3-faktor-systemet, og illustreres i nedenstående figur 1. Denne tanke anses for at have stor indflydelses på, hvordan vi i dag forstår menneskets psyke og udvikling. (Jerlang & Ringsted, 2008). Figur 1: 3-faktor-systemet (Jerlang & Ringsted, 2008) P Virksomhedsteorien omhandler de processer, hvorigennem mennesket forandrer og udvikler sig. Leontjew kalder disse processer for den menneskelige virksomhed (Jerlang & Ringsted, 2008). En virksomhed er ifølge Leontjew karakteriseret ved, at have et motiv og Side 15 af 107

17 et mål som er i overensstemmelse med hinanden. Herved opleves en følelse af meningsfuldhed, og kun derved indfris det behov, der ligger til grund for motivet (Jerlang & Ringsted, 2008). Når en handling er en virksomhed, giver den mulighed for udvikling af nye motiver og færdigheder, og det er derfor ikke al menneskelig aktivitet, der er virksomheder. For at et menneske skal kunne udvikle sine evner og sin personlighed, mener Leontjew, at det er en forudsætning, at det er involveret i egentlige virksomheder (Fortmeier & Thanning, 2003). D M Dette syn på menneskets udvikling og denne forståelse af hvad meningsfuld aktivitet er, underbygger den ergoterapeutiske grundtanke om, at støtte og fremme menneskets muligheder for at udføre vigtige og meningsfulde aktiviteter. Desuden bygger den ergoterapeutiske intervention på aktiviteter, som er meningsfulde for den enkelte. (Fortmeier & Thanning, 2003). Af disse grunde samt fordi barnet kun udvikler sig via virksomheder, er det vigtigt, at vi i et supplement til COPM har fokus på aktiviteter, der for det 4-6-årige barn kan være virksomheder. Ifølge Leontjew har mennesket gennem livet fire dominerende virksomheder: 1. Spædbarnets og vuggestuebarnets dominerende virksomhed = genstandsmæssige handlinger. 2. Børnehavebarnets dominerende virksomhed = legen. 3. Skolebarnets dominerende virksomhed = læringen. 4. Den voksnes dominerende virksomhed = arbejdet. (Jerlang & Ringsted, 2008) At det er dominerende virksomheder, betyder ikke at de i tid dominerer individets aktiviteter, men at de i en given periode i livet er mest betydningsfulde for den psykiske udvikling (Jerlang & Ringsted, 2008). Ovenstående teorier bekræfter vores hypotese om, at Leontjew kunne give os en forståelse af, hvilke virksomheder der dominerer det 4-6- årige barn, samt en forståelse for aktiviteters betydning for barnets udvikling. For vores projekt betyder det, at vi i udviklingen af et supplement til COPM, skal være meget bevidste om legens betydning for det 4-6-årige barn, samt at supplementet skal afspejle meningsfulde aktiviteter. Side 16 af 107

18 5.2 CMOP S P D Da vores projekt omhandler et supplement til COPM, finder vi det relevant at beskrive Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E), da dennes begreber og forståelse af aktivitetsudøvelse ligger til grund for et COPM interview. CMOP- E-modellens syn på menneskets aktivitetsudøvelse, har derfor haft indflydelse på de stikord der står i vores supplement til COPM. Forgængeren Canadian Model of Occupational Performance (CMOP) blev i sin tid uarbejdet, for at danne en forestilling om individets aktivitetsudøvelse. Aktivitetsudøvelsen fremkommer af det dynamiske samspil mellem komponenterne - menneske, omgivelser og aktivitet. En ændring i et af disse komponenter vil ifølge Law, Polatajko, baptiste & Townsend, (2004), påvirke personens aktivitetsudøvelse og tilfredshed med denne. I modellen, som ses i figur 2, er mennesket vist som en trekant i midten, der indeholder tre komponenter det kognitive, det affektive og det fysiske med spiritualiteten i centrum for det hele (Polatajko, Davis, Cantin, Amoronso, Purdie, Zimmermann, 2008). Modellen skildrer mennesket som indesluttet i omgivelserne, for at angive at hvert menneske lever inden for en bestemt miljømæssig kontekst, hvis elementer er de kulturelle, de institutionelle, de fysiske og de sociale. I den Canadiske referenceramme vurderes det, at al betydningsfuld aktivitet for mennesket har et formål, som kan placeres under enten egenomsorg, arbejde eller fritid. Disse betydningsfulde aktiviteter bliver dermed det led, som forbinder personen og dets omgivelser, da hvert individ handler gennem betydningsfulde aktiviteter i dets omgivelser (Polatajko et al, 2008). I år 2008 blev CMOP ændret til CMOP-E. Begrebet engagement omfatter alt, hvad man gør for at deltage i aktivitet, herunder hvad man gør for at involvere sig selv eller andre, og hvad man gør for at blive beskæftiget i aktiviteten. Figur 2: Canadian Model of Occupational Performance (Law et al, 2004) Ændringen fra den gamle CMOP-model til den nye CMOP-E-model er, at ergoterapeutens fokus er flyttet fra kun at være på aktivitetsudøvelsen, til nu også at være på Side 17 af 107

19 aktivitetsengagementet. Ergoterapeutens interesse, for menneskers betydningsfulde aktiviteter, drejer sig dermed ikke kun om den faktiske udøvelse, men også om dens grad af vigtighed, og dens grad af tilfredsstillelse for individet (Polatajko et al, 2008). CMOP-E vil derfor gennem hele projektet danne den overordnede referenceramme for forståelsen af COPM, og COPM s anvendelse i praksis. P D M 5.3 Statiske milepæle og dynamisk udvikling I dette afsnit vil vi kort indlede med at beskrive udviklingen, af synet på børns udvikling, fra en tanke om statiske milepæle til en dynamisk tankegang. Herfra opstod det der kaldes de dynamiske systemteorier, hvis faktorer og udviklingssyn vi også vil beskrive. Det vil vi gøre, da dette er væsentligt for vores opbygning af supplement til COPM, da et sådan supplement på sigt skal kunne anvendes til alle 4-6-årige børn i alle lande og kulturer. Frem til slutningen af 1980 erne dominerede den såkaldte milepælstænkning det teoretiske grundlag for forståelse af bevægelse- og motorisk udvikling (Østergaard, 2008). Ved milepælstænkning skal forstås en antagelse af, at børns kroppe er forprogrammerede til at udvikle bestemte grundbevægemønstre, som vil indtræffe i takt med nervesystemets modning. Fx skal barnet i en bestemt alder mestre færdigheden at kravle, for først senere at kunne gå. Disse udviklingsniveauer kaldtes statiske milepæle, hvorfra begrebet milepælstænkning opstod. Denne tankegang har dog senere vist sig at være utilstrækkelig, da man har fundet ud af, at kulturelle og individuelle faktorer har stor indflydelse på børns udvikling (Gjesing, 2009). Den russiske neurolog Nicolai Bernstein så allerede i 1930 erne børns udvikling i et systemorienteret perspektiv. Med dette skal forstås, at børns udvikling er i et dynamisk samspil med omgivelserne. Denne tankegang slog dog først igennem i 1980 erne i forhold til behandling i Vesten (Østergaard, 2008). I dag er man sikker på, at hastigheden af modningen af nervesystemet varierer, men at det der udvikles er ens for alle (Gallahue & Ozmuns, 2006). Ligeledes har man fundet ud af, at børns personlighed, sind samt individuelle kropslige forudsætninger har indflydelse på, hvornår udviklingen af motoriske færdigheder forekommer (Gjesing, 2009). Fx vil et barn med et mere forsigtigt sind, måske ikke i samme grad udforske de fysiske omgivelser, som det mere modige og nysgerrige barn ville gøre. Dette bevirker, at det mere forsigtige barn ikke i samme grad, får afprøvet egne fysiske grænser, hvorved udviklingen af motoriske færdigheder kan forekomme langsommere end hos det mere modige barn. Betingelserne i omgivelserne, herunder specielt muligheden for at øve sig, opmuntringer, instruktioner og omgivelsernes kontekst, har derfor vist sig at have en afgørende rolle for, i hvilken grad bevægelsesfærdigheder udvikles (Gallahue & Ozmuns, Side 18 af 107

20 2006). Dette betyder bl.a., at det er kulturafhængigt, hvilke færdigheder barnet lærer. Det er kulturen der dikterer, hvilke aktiviteter der anses for vigtige i samfundet, og dermed hvilke aktiviteter børn øver og lærer at mestre, samt hvilke færdigheder de udvikler. Eksempelvis er det at cykle, bære tunge kurve på hovedet eller spise med pinde kulturafhængigt, og dermed ikke noget som er væsentligt for alle mennesker at kunne (Gjesing, 2009). S 6 Metode I det følgende afsnit vil vi gennemgå de anvendte forskningsmetoder, som vi har brugt i forskningsprocessen, for at finde frem til data der kan belyse projektets formål. Her vil vi først komme ind på, hvorfor vi har valgt at lave et kvalitativt forskningsinterview, samt hvordan vi har gennemgået faglitteratur for at finde frem til første udkast til et supplement til COPM. Dernæst vil vi beskrive vores udvælgelseskriterier af informanter, hvordan vi har kontaktet dem, samt give en præsentation af dem. Til slut i dette afsnit vil vi beskrive vores interviewguide, pilotinterview og hvordan interviewsituationen forløb. S P 6.1 Design for undersøgelse og videnskabsteoretisk tilgang Til at belyse vores formål valgte vi den kvalitative forskningsmetode, da vi ønskede at få indsigt i og forståelse for 4-6-årige børns hverdagsaktiviteter. Ifølge Malterud (2004) er fænomenologien en forståelsesform, hvor menneskers subjektive erfaringer regnes som gyldig ekspertise. Den fænomenologiske forsker beskriver menneskets verden, og afdækker hverdagens oplevelser og erfaringer (Nielsen & Lunde, 1995). Dermed er vores projekt baseret på den fænomenologiske tilgang, da vi ønskede at høre informanternes tanker, oplevelser og meninger omkring denne børnegruppes hverdagsaktiviteter. For at informanternes tanker, oplevelser og meninger kunne blive til konkrete eksempler på børns hverdagsaktiviteter, brugte vi hermeneutikken, da man er hermeneutisk som forsker, når man tolker på data. Hermeneutikken og fænomenologien kombineres ofte i kvalitativ forskning, da hermeneutisk fænomenologi forener det beskrivende med det fortolkende (Hall, 1995), hvilket vi gør i udvælgelsen af stikord, når vi fortolker informanternes udsagn. Vi mener, at det som beskriver vores forskning bedst både er den forstående og beskrivende forskningstype. Den forstående fordi der deri ligger at afdække aspekter, der er væsentlige og interessante ved vores formål. Desuden beskriver Lindahl & Juhl (2009), at kvalitetsudviklingsprojekter kan have en forstående tilgang, hvilket vi har i udviklingen af vores supplement til COPM. Den beskrivende forskningstype mener vi også beskriver Side 19 af 107

21 vores forskning, da det ifølge Lindahl & Juhl (2009) er den beskrivende forskningstype, hvis man har til formål at beskrive bestemte forhold, hvilket vi gør med vores stikord under COPM s aktivitetsområder og kategorier. D 6.2 Litteratursøgning Ifølge Lindahl & Juhl (2009) er det vigtigt at kunne identificere relevant videnskabelig litteratur, når man skal udarbejde videnskabelige projekter. Hermed afdækkes også evidensbaseret litteratur som eksisterer indenfor området. Ved projektets start foretog vi en litteratursøgning, ud fra udarbejdende kriterier og søgeord, på forskellige internationale databaser (bilag 6). Søgeordene var afgrænset til engelsk, men på grund af ikke tilstrækkelige fund, udvidede vi søgningen med danske søgeord og danske databaser. Ydermere søgte vi i referencelister i tidligere bachelorprojekter og i relevante artikler, for derigennem at finde yderligere inspiration til brugbar litteratur for vores projekt. Ifølge Law, Stewart, Letts, Pollock, Bosch, & Westmorland (1998), er det vigtigt, at artikler bliver vurderet ved en kritisk gennemlæsning. På denne baggrund valgte vi ved gennemlæsning af artiklerne, at anvende Retningslinjer til brug for skema til kritisk litteraturgennemgang af kvalitative undersøgelser af Law et al (1998). M 6.3 Gennemgang af faglitteraturen Gennem faglitteraturen indhentede vi forskellige fagpersoners viden om og erfaringer med, hvilke aktiviteter et barn i alderen 4-6 år skal kunne udøve, samt udøver i deres hverdag. I det følgende redegøres for denne proces. Ud fra 26 kilder, udarbejdet af i alt 51 forfattere med forskellig sundhedsfaglig baggrund, fandt vi ved at benytte triangulering, i alt 212 aktiviteter som 4-6-årige børn foretager sig i deres hverdag. De 51 forfatteres faglige baggrund var indenfor områderne: sundhedspleje, lægevidenskab, sygepleje, pædagogik, ergoterapi, fysioterapi og psykologi. Efter gennemgangen af de 26 kilder mente vi ikke længere at finde ny viden, da mange af aktiviteterne begyndte at gå igen, og vi vurderede, at der var tale om datamætning (Letts, Wilkins, Law, Stewart, Bosch & Westmoreland, 2007). Vi valgte derfor at stoppe yderligere studier af litteraturen, og begyndte i stedet at kategorisere de fundne aktiviteter, inden for alder og de tre aktivitetsområder i COPM, egen omsorg, arbejde og fritid, samt de tilhørende kategorier (bilag 7). P Herefter udvalgtes 130 af de 212 aktiviteter, som vi vurderede var mest anvendelige for et COPM interview. Disse blev systematiseret i et nyt skema under samme aktivitetsområder Side 20 af 107

22 og kategorier, se nedenstående (figur 3). Dette skema blev første udkast til et supplement til COPM, som vi ønskede valideret af børneergoterapeuter. Via triangulering af data fra både faglitteraturen og børneergoterapeuter, tilstræbte vi et mere validt og reliabelt supplement. Side 21 af 107

23 ALLE 1 A: Egen omsorg Personlig omsorg Af- og påklædning Toilette Spise/drikke Sove Funktionel mobilitet Forflytninger Fysisk aktivitet Boldhåndtering Greb Klæde sig af, tøj på overkrop, tøj på underkrop, tage strømper og sko på, knappe knapper, lyne lynlås og binde snørebånd Toiletbesøg, ordne tøj, vaske hænder, bade, regulere badevandstemperatur, vaske krop og hår, tørre sig, børste tænder, rede hår og klippe negle Indtage føde, drikke, håndtere bestik, smøre mad og skære brødskiver Sovevaner, hvile og blive puttet I seng, seng til stol, rum til rum, etage til etage, ind og ud af hus, udendørs nærmiljø Gå, løbe, gå på trapper, stå på et ben, hoppe, sjippe, springe ned fra ting, gadedrengeløb, hinke, køre på tohjulet cykel, fløjte, klatre og gå på line Gribe, kaste og sparke Håndtering af bestik, tandbørste, skrive/tegne redskaber og legetøj Forbruger/samfundsborger Transport Gå i butikker Ind og ud af transportmidler, færdes med cykel, bus, tog, båd og fly Supermarkeder, sports-, tøj- og legetøjsforretninger og stormagasiner 1 B: Arbejde Lønnet/ulønnet arbejde Ikke relevant for aldersgruppen 4-6 år Husarbejde og omsorg Husarbejde Deltager i indkøb, madlavning, borddækning, oprydning, vasketøj og udføre pligter Leg/skole/uddannelse Børnehave/skole/fritidsordning Tælle, lære klokken, lære forskel på højre og Side 22 af 107

24 venstre, skrive, læse og lave lektier Rollelege Regellege Grænselege Konstruktionslege Fantasileg, symbolleg, kollektiv leg, individuel leg, såsom udklædningsleg, far, mor og børn, buschauffør og brandmand Skjul, fangeleg, gemmeleg og sangleg Sport, sjippe og hulahopring Klodser, byggesæt og sandslot 1 C: Fritid Stille aktiviteter Kreativitet Spil Læse Tegne, male, klippe, sy, perler, modellérvoks, trylledej og ler Lægge puslespil, computerspil, brætspil fx Spejlæg, Kalaha og lego TV, højtlæsning, lydbånd og tegneserier Fysisk krævende aktiviteter Sportsinteresser Udflugter Vandreture, boldspil, gymnastik, dans, ridning, rytmik, svømning og fodbold Museum, svømmehal, tivoli, zoologisk have, skovtur, vandreture og legeplads Sociale aktiviteter Fritidsinteresser Familiens aktiviteter Kommunikation Figur 3: Første udkast til et supplement til COPM Musik, synge, tilskuer til sportsaktiviteter og spille spil Tage på besøg, få gæster og familiesammenkomster Udtale, sætningsdannelse, fortælle, lytte, spørge og telefonere S Det er vigtigt at understrege, at vores stikord ikke er ensbetydende med, at alle børn skal kunne deltage i aktiviteterne. Som bl.a. virksomhedsteorien fremhæver, er det vigtigt, at aktiviteten er meningsfuld for barnet. I en undersøgelse af Heah, Case, McGuire & Law (2007) ses det, at børn med fysiske og neurologiske handicaps nyder de samme Side 23 af 107

25 aktiviteter udenfor skolen, som børn uden handicaps. Ligesom virksomhedsteorien mener, at en aktivitet skal være meningsfuld, så konkluderer Heah et al (2007), at en aktivitet skal opfylde nedenstående fire kriterier, for at barnet kan opnå succesfuld deltagelse: At have det sjovt At føle sig succesfuld At gøre ting og være sammen med andre At gøre ting selvstændigt Stikord i skemaet skal derfor afspejle, aktiviteter der indeholder de fire kriterier, for at barnet har den bedste chance for at sikres deltagelse i aktiviteter. S D 6.4 Udvælgelseskriterier Informanterne er nøje udvalgt med det formål at sikre, at der indhentes data, der bedst muligt dækker undersøgelsen formål. Som udvælgelsesstrategi har vi valgt at anvende nøgleinformanter, hvilket ifølge Maunsbach & Lunde (1996) vil sige, at de informanter som deltager i undersøgelsen besidder særlige erfaringer og kompetencer. Dette kan hjælpe os med at belyse hvilke stikord der, i et COPM interview med det 4-6-årige barn, vil være behov for. Da det primært er børneergoterapeuter vores projekt henvender sig til, valgte vi at anskue projektet ud fra et børneergoterapeutisk perspektiv. Derfor valgte vi at benytte børneergoterapeuter, der til dagligt arbejder med 4-6-årige børn, som informanter. For at opnå en så bred vinkel på projektet som muligt, ønskede vi at informanterne skulle komme fra forskellige typer af institutioner fra hele Danmark, samt fra henholdsvis land og by. D 6.5 Kontakt til informanter Vi valgte at søge informanter ved at benytte internettet. Alle i gruppen søgte individuelt, for at finde så mange børneergoterapeuter som muligt. Alle havde forskellige måder at strukturere deres søgning på. Nogle gruppemedlemmer søgte bredt på institutioner og terapeuter over hele landet, mens andre valgte at søge på disse ud fra hver enkelt region. I alt fandt vi frem til 59 institutioner der dækkede specialbørnehaver, hospitaler, døv og blindecentre samt PPR. Vi kontaktede alle institutioner per telefon, og for at sikre at alle fik samme information, udarbejdes en guide, omhandlende det vi ville sige til dem (bilag 8). Ud af de 59 Side 24 af 107

26 M institutioner, var der på 22 af dem, ingen ansatte ergoterapeuter. Ud af de resterende 37 institutioner, hvorpå der arbejde ergoterapeuter, meldte nogle informanter fra pga. for stort arbejdspres, og andre fik vi aldrig kontakt til. Til gengæld ønskede 19 informanter yderligere information om vores projekt. Til de der ønskede mere information om projektet, udsendte vi en uddybende mail. Heri stod formål og baggrund med projektet beskrevet, samt hvordan informanterne kunne bidrage, og hvornår vi ønskede deres hjælp (bilag 9). Ud fra denne mail fik vi tilbagemeldinger fra tre specialbørnehaver, der var interesserede i at deltage i et fokusgruppeinterview. Op til afholdelsen af disse fokusgruppeinterviews udsendte vi en mail til informanterne, med en beskrivelse af hvad vi ønskede, de gjorde sig tanker om før fokusgruppeinterviewet, samt hvordan interviewsituationen ville komme til at forløbe (bilag 10). Alle informanter fik desuden tilsendt et skema med spørgsmål om dem selv og deres ergoterapeutiske erfaring, som vi benyttede til at danne os et overblik over deres erfaringsgrundlag (bilag 11). P 6.6 Præsentation af informanterne Informanterne fra de tre institutioner bestod af, 7 kvindelige børneergoterapeuter i alderen år med erhvervserfaring fra 5 måneder til 23 år. De arbejdede alle i specialbørnehaver og havde med en bred diagnosegruppe at gøre, der indebar børn med fysiske, psykiske og multiple funktionsnedsættelser. 6 af informanterne arbejdede til dagligt ud fra deres egne udgaver af COPM, som var tilpasset deres målgruppe, mens den sidste informant ikke anvendte COPM på sin arbejdsplads. Nedenfor præsenteres informanternes svar, til det udsendte skema, med spørgsmål til deres alder, ergoterapeutiske erfaring, hvilke diagnosegrupper de til dagligt beskæftiger sig med, deres kendskab til COPM, samt deres holdninger til redskabet i forhold til dets anvendelighed til børn. Side 25 af 107

27 Informanter til fokusgruppeinterview 1 Informant A Informant B Informant C Informant D Alder 56 år 54 år 51 år 42 år Års erfaring som børneergoterapeut 6-7 år fuldtid som børneergoterapeut, herudover år med børn og 23 år 23 år 15 år Diagnosegrupper Kendskab til COPM og brugen i daglig arbejde Er COPM et brugbart redskab i forhold til 4-6-årige børn voksne. Børn med multiple funktionsnedsættelser. Ja. Bruger den ved start af nye børn med forældre, fysioterapeut og pædagog, samt ved revurderinger. Anvender specielt COPM-skema udviklet på institutionen til brug for børnene. Ja, hvis det er forældrene, der svarer for børnene, hvad de tror, børnene ville svare. Børnene har en udviklingsalder svarende fra 1½ år til 3 år og dermed ingen forståelse for så abstrakte begreber. Et rigtigt godt arbejdsredskab sikrer, at det er barnet og forældrenes ønsker, der sættes i fokus. Brugt tværfagligt, sikres en fælles retning at arbejde hen imod for alle faggrupper. Diverse syndromer, CP, kromosomfejl, psykomotorisk retardering og sanseintegrations problemer. Børn med multiple funktionsnedsættelser. CP, hydrocephalus, forskellige syndromer og børn uden diagnose. Ja Ja Ja Ja, tilpasset børn og med forældrene, som formulerer aktivitetsproblemer ud fra deres barns perspektiver. Ja, i forhold til interview med forældrene, hvor de udvælger og fastlægger barnets aktivitetsproblematikker i hverdagen, og hvor vi sammen drøfter, hvad barnet/de kunne tænke sig hjælp til, at få til at fungere bedre. COPM er rigtig god til at give overblik for forældrene, og også i forhold til hvad der er vigtigt at lave indsats omkring. Den efterfølgende handleplan bidrager yderligere til fokus på, hvad forældrene og de enkelte fagpersoner, kan bidrage med i indsatsen overfor barnet. Syndromer, CP, sjældne handicaps, ADHD og downs syndrom. Ja, fordi den giver et godt billede af barnets hverdag og aktivitetsproblemer. Ligeledes giver den mulighed for at inddrage forældrene, og at de prioriterer hvilke aktivitetsproblemer, der er vigtigst at arbejde med. Side 26 af 107

28 Informanter til fokusgruppeinterview 2 Informant E Informant F Informant G Alder 27 år 31 år 24 år Års erfaring som 5 måneder 5 år 7 måneder børneergoterapeut Diagnosegrupper Cerebral parese, børn med senhjerneskade, rygmarvsbrok, muskelsvind, præmature børn (udviklingsmæssige følger af for tidlig fødsel), Hypogenesi af corpus callosum (tynd hjernebjælke) og børn som endnu ikke er udredt. Børn med forskellige diagnoser og handicaps. Kendskab til COPM og brugen i daglig arbejde Er COPM, et brugbart redskab i forhold til 4-6-årige børn Ja, jeg bruger COPM indirekte for at give et helhedsindtryk af barnet via kategorierne. Både ja og nej. Børnene er ofte for små, til at man kan lave et reelt interview. Taler dog med de store børn om egenomsorg, og hvad de synes er svært eller ønsker at kunne. Ved interview med forældrene udføres PEDI-testen, den mangler dog det klientcentrerede perspektiv COPM har. Ja, men i modificeret udgave. Både og, til dem der kan give svar, ellers er det svært i forhold til at det så bliver forældrenes svar der er gældende. Psykiske, fysiske og multiple funktionsnedsættelser. Ja, i modificeret grad. Ja, i modificeret grad. M 6.7 Interviewguide For at give os selv et overblik over indholdet og forløbet af fokusgruppeinterviewet, valgte vi med inspiration fra Kvale & Brinkmann (2009), at udarbejde en interviewguide (bilag 12). Interviewguiden indeholdt en skitse over emner der skulle afdækkes, samt forslag til spørgsmål der ønskedes besvaret. Formålet med interviewguiden var, at gøre interviewene ensartede, skabe et fundament som moderator og suppleant kunne støtte sig op af, samt for at få dem til at udstråle engagement og professionalitet overfor informanterne. På den baggrund blev interviewguiden opstillet i et struktureret skema, hvori forskningsspørgsmål, interviewspørgsmål og tjekspørgsmål, blev indskrevet. Ifølge Kvale & Brinkmann (2009) giver det et godt overblik, at indskrive formål med spørgsmålene i interviewguiden, hvilke vi valgte at følge, for at sikre relevansen af de spørgsmål vi ønskede besvaret. Side 27 af 107

29 P For ifølge Halkier (2006) at skabe en ramme for det sociale rum, og ifølge Kvale & Brinkmann (2009) at sikre forståelsen af formålet med projektet, indledte vi interviewguiden med en briefing. Briefingen indeholdt en opsummering af formålet med projektet og en tydeliggørelse af interviewformen. Ydermere indeholdt briefingen en præsentationsrunde af informanterne og oplysninger om etiske retningslinjer. Desuden var der i briefingen afsat tid, til at svare på potentielle spørgsmål, hvilket Halkier (2006) fremhæver vigtigheden af. Interviewguiden afrundedes med en debriefing, hvilket Kvale & Brinkmann (2009) understreger som værende vigtigt, da informanterne her har mulighed for at stille yderligere spørgsmål. Desuden ønskede vi her en evaluering af interviewsituationen, så vi havde mulighed for, at revidere interviewguiden til næste interview. Dette er ifølge Kvale & Brinkmann (2009) en god måde at afslutte et interview på. Da vi havde helt konkrete emner og spørgsmål i en planlagt rækkefølge, som vi ønskede at komme omkring, valgte vi en overvejende stram strukturering af interviewguiden. Ifølge Halkier (2006) vil et fokusgruppeinterview ofte blive stramt struktureret, hvis der er mere fokus på indholdet i diskussionen frem for interaktionen mellem deltagerne, hvilket stemte overens med det vi ønskede at opnå. S D 6.8 Pilotinterview Ifølge Andersen (1999) benyttes et pilotinterview til at afprøve, om de metoder man har valgt, kan belyse formålet med projektet. Ydermere kan man ved at afholde pilotinterview, nå at tilrette interviewguiden samt den valgte fremgangsmåde før de endelige interviews (Kvale & Brinkmann 2009). Moderator og suppleant skulle desuden ved pilotinterviewet afprøve og blive fortrolige med deres rolle som interviewer, samt afprøve om den planlagte tidsplan var realistisk i praksis. Som informanter til pilotinterviewet valgte vi at søge uddannede ergoterapeuter, hvor erfaring med børn ikke var en forudsætning. Det lykkedes at finde tre nyuddannede ergoterapeuter, hvor én arbejdede med børn til dagligt. På interviewdagen mødte én informant aldrig op, hvilket forårsagede, at kun to informanter deltog i pilotinterviewet. Pga. for få deltagere, kunne pilotinterviewet ikke afholdes som et fokusgruppeinterview, da gruppedynamikken ikke kunne opstå. Gruppedynamikken beskrives nemlig af Halkier (2006), som værende karakteristisk for et fokusgruppeinterview. Pilotinterviewet fik således karakter af et gruppeinterview, da moderator optrådte meget styrende, og Side 28 af 107

30 moderator samt suppleant kunne derfor ikke afprøve deres rolle i forhold til den sociale interaktion. Efter pilotinterviewet gav informanterne feedback, hvor ud fra vi redigerede interviewguiden, så den blev mere forståelig og sammenhængende, og vi ændrede forskellige procedurer i selve interviewsituationen. P S 6.9 Interviewsituation Gruppemedlemmernes roller var, ved begge fokusgruppeinterview, fordelt på de samme personer. En var moderator, hvis opgave ifølge Halkier (2006) er at styre interviewet samt skabe rum for personlige og modstridende synspunkter omkring et givent emne. En anden assisterede moderator, ved at sørge for at alle forskningsspørgsmål blev besvaret samt ved at komme med uddybende spørgsmål undervejs. Desuden sørgede suppleanten for, at alle kom til orde og blev hørt. En tredje styrede diktafonen og noterede på flipover, de hverdagsaktiviteter som informanterne nævnte, for at give alle et overblik over disse. Det sidste gruppemedlem havde til opgave at referere det sagte, samt agere tidsholder. Da vi alle deltog i begge fokusgruppeinterview, kunne vi benytte triangulering af både de talte og observerede data. Vi valgte at, både informanter, moderator, suppleant og referent, alle skulle sidde omkring et bord, for at fremme en så god dynamik som muligt. Flipoveren blev placeret for bordenden, så alle havde lige mulighed for at se den. Til fokusgruppe 1 serveredes morgenmad, og til fokusgruppe 2 serveredes kaffe og kage, da det fandt sted sent på eftermiddagen. Dette er ifølge Halkier (2006) vigtigt, for at gøre informanterne trygge og afslappede, hvilket danner det bedste grundlag for indsamling af brugbar data. I briefingen opsummerede moderator, formålet med projektet, og hvad der mentes med begrebet stikord. Dette var for at sikre et fælles sprog gennem interviewsituationen. Efter informanterne havde præsenteret sig selv, skrev alle navneskilte, med det formål at gøre det lettere for moderator at styre interviewet, samt at skabe en mere personlig og derved mere naturlig dialog. Moderator informerede om anonymisering af informanter og institutioner, hvorefter en samtykkeerklæring (bilag 13) blev underskrevet af informanterne med det samme. Ifølge Kvale & Brinkmann (2009) er det vigtigt, at gøre opmærksom på etiske retningslinjer inden interviewets begyndelse. Efter briefingen blev aktivitetsområderne egenomsorg, arbejde og fritid gennemarbejdet, ved at informanterne diskuterede sig frem til, hvilke hverdagsaktiviteter de fandt relevante til et supplement til COPM. Herefter udleveredes første udkast til et Side 29 af 107

31 supplement til COPM, hvor informanterne fik mulighed for at af- eller bekræfte vores stikord. M D Informanterne ved det første fokusgruppeinterview var gode til selvstændigt, at holde dialogen i live ud fra de givne spørgsmål, hvorved moderator faciliterede til dialog. Interviewsituationen krævede derfor ikke meget indblanding fra moderator og suppleant. Informanterne lod hinanden komme til orde og gav plads. De lyttede til hinanden og anerkendte det sagte ved nik og smil. Ofte supplerede de hinanden med forlængede svar og kommentarer. Moderator og suppleant kunne derfor trække sig tilbage for at lytte og observere. Indimellem blev der stillet mere strukturerede spørgsmål af moderator, for at uddybe de mere åbne spørgsmål eller for at sikre en fælles forståelse af det sagte. Ved andet fokusgruppeinterview hvor fire informanter fra to forskellige institutioner var inviterede, meldte én fra i sidste øjeblik på grund af sygdom. Informanterne var her ikke så aktive som informanterne fra fokusgruppe 1, og fokusgruppeinterviewet bar præg af en anspændt stemning. To informanter kendte hinanden, mens den tredje informant kom alene. Dette syntes at påvirke den tredje informants deltagelse, hvorved hun virkede mere tilbageholden. Informanterne havde mange spørgsmål til vores projekt og til fokusgruppeinterviewets indhold og forløb. De virkede usikre på deres rolle i fokusgruppeinterviewet, og på hvad vi ønskede af dem. Interaktionen mellem moderator og informanter blev dermed langt højere, og gruppedynamikken svækkedes herved. Idet vi alle var uerfarne interviewere, brugte moderator meget energi, under begge fokusgruppeinterviews, på at være aktivt lyttende, sikre alles deltagelse og observere. I denne situation hvor interviewerne havde ringe erfaring, fungerede det godt, at moderator havde en suppleant ved sin side, der kunne hjælpe med at sikre det overordnede overblik, om nødvendigt stille uddybende spørgsmål, og være med til at styre samtalen så alle blev hørt. Under debriefingen fik informanterne mulighed for at stille yderlige spørgsmål og evaluere fokusgruppeinterviewet. Formålet med dette var, som Halkier (2006) beskriver det, at sikre at alle fik sagt, hvad de havde at sige, samt for at høre, hvad der havde været godt, og hvad der eventuelt kunne gøres om til næste gang. Til slut udleverede vi vores kontaktoplysninger, hvis informanterne måtte ønske at knytte kommentarer eller stille uddybende spørgsmål til projektet. For at give informanterne en taknemmelig anerkendelse om deltagelse i interviewet, udsendte vi efterfølgende et takkebrev (bilag 14). Side 30 af 107

32 7 Databearbejdning og analysemetode D For at forklare hvordan vi har bearbejdet og analyseret vores data, vil vi i det følgende beskrive transskriberingsprocessen, etiske overvejelser og den valgte analysemetode. M 7.1 Transskribering Inden selve transskriptionen blev lydoptagelserne overført til computer, hvorfra transkribenten havde mulighed for at tilpasse lydniveauet. En god lydkvalitet, påpeger Halkier (2006), som værende udgangspunktet for en vellykket transskription. Transkribenterne valgte ydermere at benytte høretelefoner for at udelukke udefrakommende støj. Fokusgruppeinterviewene blev transskriberet fra mundtligt til skriftligt, for at strukturere dem i en form der lettede overblikket, hvilket var begyndelsen til en analyse (Kvale, 2006). Med inspiration fra Halkier (2006) udarbejdedes retningslinjer for transskriptionen (bilag 15), for at ensarte det transskriberede materiale. Interviewene blev transskriberet ordret, hvor øh, latter og andre lyde blev medtaget. Dette for, ifølge Halkier (2006), at undgå forskellige fortolkninger undervejs. De gruppemedlemmer, der ikke havde deltaget i transskriberingsprocessen, gennemlyttede efterfølgende interviewene med den transskriberede tekst ved siden af, for at styrke reliabiliteten af disse (Halkier, 2006). D 7.2 Etiske overvejelser Inden informanterne tog stilling til, om de ønskede at deltage i vores projekt, var de bekendt med formålet med bachelorprojektet, samt hvad deres rolle i et fokusgruppeinterview ville være. På baggrund af dette indhentede vi i interviewsituationen informanternes informerede samtykke. I denne situation informerede vi samtidig om, at deres oplysninger ville blive brugt i vores projekt, og at de til enhver tid kunne trække sig ud af undersøgelsen, hvilket man i følge Malterud (2006) skal understrege. Informanterne blev bekendt med, at deres data blev behandlet fortroligt, hvilket ifølge Kvale & Brinkmann (2009) er vigtigt for at opretholde anonymiteten. De to fokusgruppeinterviews kaldes derfor for henholdsvis fokusgruppe 1 og 2, og informanterne er præsenteret ved bogstaverne A, B, C osv. At interviewene blev optaget på diktafon, var informanterne bekendtgjort med, samt at det optagede materiale ville blive slettet ved projektets afslutning. Side 31 af 107

33 7.3 Systematisk tekstkondensering S Da vi allerede fra projektets begyndelse havde overskrifter i form af COPM s aktivitetsområder egenomsorg, arbejde og fritid, samt temaer som bl.a. personlig omsorg, funktionel mobilitet og forbruger/samfundsborger, var det ikke muligt at følge Malteruds systematiske tekstkondensering. Dog valgte vi at benytte elementer derfra, da den ifølge Malterud (2006) er udviklet for at skabe en forståelse af informantens erfaring og livsverden. Malteruds systematiske tekstkondensering er beskrevet som en proces i fire trin: 1. at få et helhedsindtryk, 2. at identificere meningsbærende enheder, 3. at abstrahere indholdet i de enkelte meningsbærende enheder og 4. at sammenfatte betydninger af dette (Malterud, 2006). M P Under transskription og gennemlæsning af den transskriberede tekst, dannede vi os et overordnet helhedsindtryk af interviewene. I modsætning til Malteruds systematiske tekstkondensering, forløb analysen ved at vi dernæst uarbejdede en matrice (bilag 16), på baggrund af en beslutning om at benytte COPM s aktivitetsområder og kategorier som henholdsvis overskrifter og temaer i matricen. Processen forløb videre ved, at hvert enkelt af informanternes udsagn, under endnu en gennemlæsning af den transskriberede tekst, blev ført igennem systematisk tekstkondensering trin 2-4. Vi dekontekstualiserede ved farvekodning ét udsagn af gangen ud fra COPM s kategorier. Dernæst sammenfattedes dét udsagn via meningskondensering til en meningsbærende enhed, hvorefter vi indsatte dén meningsbærende enhed i matricen. Under denne proces fremkom endnu et tema, som vi har valgt at kalde for opbygning af supplement til COPM. Efter gennemgang af informanternes udsagn, sammenfattedes nogle af de meningsbærende enheder i matricen, så der ikke forekom gentagelser. Efterfølgende gennemlæste alle i gruppen matricen, og fandt på den baggrund frem til forskellige subgrupper der gjorde, at de meningsbærende enheder endnu engang måtte flyttes rundt. Ved at rekontekstualisere de meningsbærende enheder, gav det os et godt visuelt overblik, og synliggjorde en rød tråd i matricen, som vi skulle bruge til at danne os et overblik over vores resultater. Side 32 af 107

34 8 Resultatopgørelse P I det følgende præsenteres resultaterne fra de to fokusgruppeinterview. Vi vil her fremlægge, informanternes forslag til, hvilke stikord der vil være relevante for et supplement til COPM, samt deres refleksioner over stikordene i vores første udkast. Resultaterne præsenteres under temaerne egenomsorg, arbejde, fritid og opbygningen af supplement til COPM, samt under dertilhørende subgrupper. P 8.1 Egenomsorg I det følgende præsenteres temaerne personlig omsorg, funktionel mobilitet og forbruger/samfundsborger Personlig omsorg D S Alle informanterne fra de to fokusgruppeinterview deler en enighed om, at væsentlige stikord under personlig omsorg er af- og påklædning, toiletbesøg og spise. Informanterne fra fokusgruppe 2 mener, at det vil være væsentligt at udpensle aktiviteten af- og påklædning med uddybende aktiviteter som at knappe knapper, lyne lynlåse, snøre snørebånd, tage bukser på og vende tøjet rigtigt. En informant foreslår, at disse aktiviteter specificeres yderligere og udtrykker ( ) så kan man definere, om det er almindelige knapper, eller om det er ( ) trykknapper. Desuden vurderer de også, at der kan være behov for at medtage aktiviteter omhandlende, at kunne påføre samt aftage kropsbårne hjælpemidler som skinner og kapsler. Informanterne fra fokusgruppe 1 giver ikke udtryk for, at det er nødvendigt at uddybe aktiviteten af- og påklædning, og foreslår, at få tøj af og på, som værende et fyldestgørende stikord. Stikordet hygiejne uddybes af informantgruppe 1, med forslag til stikord som at bade, få børstet tænder, få klippet negle og ordne hår. Informantgruppe 2 foreslår ydermere at tørre sig bagi samt vaske og tørre hænderne. Desuden nævner en informant fra fokusgruppe 2 aktiviteten at sige til, når man skal på toilettet, som en væsentlig aktivitet. Under spise foreslår informanterne fra fokusgruppe 2 stikord, som handler om det at bruge kniv og gaffel, og kunne skære maden over, samt drikke og drikke med sugerør. Informantgruppe 1 mener, at ordet spise er et dækkende stikord for aktiviteten, og giver ikke udtryk for at de ville have behov for en uddybning af ordet. Til gengæld nævner de stikordene, at sove og blive trøstet, som relevante at medtage i et supplement til COPM. Side 33 af 107

35 8.1.2 Informanternes refleksioner om vores stikord M Informanterne fra fokusgruppe 2 mener ikke, at stikordene klippe negle og regulere badevand er relevante for aldersgruppen. En informant fra fokusgruppe 2 nævner, ( ) den som faldt mig i øjnene, var den at ordne tøj ( ) det synes jeg er meget godt tænkt. Specielt mener denne informantgruppe, at sove og at vågne, er et væsentligt stikord i arbejdet med aldersgruppen. En informant udtrykker, ( ) det er noget vi har rigtig store problemer med hos os, og det er noget som bliver mega frustrerende for forældrene Funktionel mobilitet P Under denne kategori er alle informanterne enige om, at stikordene skal omhandle det at bevæge sig og bruge sin krop. Herunder fremkommer der forslag som at kravle og gå, løbe, cykle, klatre, hoppe på et ben og på to ben, tumle rundt, gynge og slå koldbøtter Informanternes refleksioner om vores stikord D Informanterne har et ønske om, at stikordene under denne gruppe kommer ned på et endnu lavere niveau, hvor også stikord som trille, krybe og kravle medtages. ( ) mange af vores børn de er jo slet ikke oppe og gå og løbe. Endvidere foreslår en informant, at stikordet køre på tohjulet cykel omformuleres til at køre på cykel, da hun udtrykker, ( ) så kan man altid graduere, hvilken cykel vi snakker om ( ) Forbruger/samfundsborger P Informanterne fra fokusgruppe 1 mener ikke, at denne kategori har relevans for aldersgruppen; mens fokusgruppe 2 fremkommer med forslag til stikord som at cykle, at komme ind og ud af cykelvogn, komme ind og ud af bil, deltage i arrangementer og indkøb, samt at stå i kø Informanternes refleksioner om vores stikord S Informanterne fra fokusgruppe 1 er enige om, at alle de stikord, vi i vores første udkast til et supplement til COPM har medtaget, er relevante. Dog fremkommer de med forslag til andre placeringer af ordene, som ifølge dem vil være mere nærliggende. En informant siger, ( ) de ting der står under transport ( ) ind og ud af transportmidler, færdes med cykel osv. de hører jo meget oppe under det der med forflytninger ( ) funktionel mobilitet. En informant fra fokusgruppe 2 foreslår, vi kan skrive ( ) transport til ferie, for jeg synes det er rigtig relevant at have i tankerne, at man kan komme på ferie med sine børn ( ). Derudover bliver stikord som at tage metro og S-tog, foreslået som værende relevante. Side 34 af 107

36 8.2 Arbejde S I det følgende præsenteres resultaterne af temaerne lønnet/ulønnet arbejde, husarbejde og omsorg og leg/skole/uddannelse Lønnet/ulønnet arbejde En informant nævner, at nogle børn hjælper til i hjemmet og får lommepenge for det, men ellers er der en bred enighed blandt informanterne om, at denne kategori ikke er relevant for aldersgruppen 4-6 år Informanternes refleksioner om vores stikord D Til denne kategori har vi gennem litteraturen ikke fundet eksempler på aktiviteter, som vi mener, kan placeres herunder. Vi diskuterede dog om småpligter i hjemmet lå herunder, hvilket fokusgruppe 1 syntes hørte under husarbejde og omsorg Husarbejde og omsorg M Begge informantgrupper foreslår forskellige ord som at deltage i madlavning, borddækning, tage af bordet, oprydning på værelset, samt andre små afgrænsede opgaver i hjemmet, som at sætte service i opvaskemaskinen og hjælpe til med at hænge vasketøj op. Desuden foreslår informanter fra fokusgruppe 2, at aktiviteter som at hjælpe til i haven og passe små søskende også kan være relevant for aldersgruppen Leg/skole/uddannelse D Informantgruppe 1 fremkommer med forslag til stikord som leg og tilrettelagte aktiviteter, at lege struktureret leg og fri leg, alene og sammen med andre. En informant uddyber, ( ) tilrettelagte aktiviteter ( ) det kunne jo være noget med ( ) være med på en tur. Yderligere nævner en informant, at hun synes, at det er vigtigt at kunne iagttage leg, da det er en aktivitet som ligger forud for at kunne lege. Ved fokusgruppeinterview 2 kommer informanterne her frem til stikord som computer, puslespil, spille spil, tumlelege, regne og skrive bogstaver, talorientering, opgaveløsning, lave lektier, tegne former og farvelægge. Informanterne fra fokusgruppe 2 mener også, at Nintendo Wii er et relevant stikord, for som en informant siger. ( ) Kernefamilier med respekt for sig selv, har sådan én Informanternes refleksioner om vores stikord P Begge informantgrupper mener, at stikordet grænselege er et begreb, som for få ergoterapeuter kender til, og det derfor ikke skal medtages. En informant siger, hvis du ikke havde forklaret det ( ) så kommer det bare til at stå som et ord ( ) En anden siger, grænselege, den skal jeg lige forstå? ( ) Jeg forstod ikke hvorfor det stod her, det Side 35 af 107

37 passede ikke så godt ind. Ud over grænselege er der bred enighed om, at eksemplerne på grænselege som sport, sjippe og hulahopring samt de andre nævnte lege som rollelege, regellege og konstruktionslege er relevante. En informant udtrykker, jeg synes egentlig, det er meget godt det her. I har både ( ) nogle lege, hvor de er alene, og hvor de er sammen, så man kan have mange ting med i det her ( ). En informant fra fokusgruppe 1 forklarer, jeg tænker også på, ( ) at jeg bedre kan lide, ( ) det vi har skrevet om leg alene eller leg med andre børn ( ). Informanten mener, at man som ergoterapeut herunder selv kan komme med eksempler på leg. Informanterne fra de to fokusgrupper deler holdninger om, at stikordene vedrørende skole og sport alle er relevante. S 8.3 Fritid I det følgende præsenteres resultater af temaerne stille aktiviteter, fysisk krævende aktiviteter og sociale aktiviteter Stille aktiviteter Stille aktiviteter mener informanterne indebærer aktiviteter som at lægge puslespil, tegne, male, lave perler, læse, få læst højt, spille computer eller Nintendo Wii, se tv eller dvd, lytte til musik, lege med dukker og med Lego, samt at stille ting op og blæse sæbebobler. En informant fra fokusgruppe 1 nævner ydermere, at det at lege med funktions- og kontaktstyret legetøj kunne høre til under stille aktiviteter Informanternes refleksioner om vores stikord Informantgruppe 2 mener ikke, at det er nødvendigt at have eksempler på brætspil med Fysisk krævende aktiviteter P Fokusgruppe 1 mener her, at alt hvad der hører til af legepladsaktiviteter skal medindtages under denne kategori. Her kommer de med eksempler såsom at gynge, rutsje, kravle op og ned, klatre i træer, balancere på træstammer, løbe, cykle, sjippe, køre mooncars og boldspil. En informant fra fokusgruppe 2 nævner også tumlelege som værende relevant. Ydermere nævnes der stikord som at løbe på rulleskøjter, på løbehjul, og hoppe i trampolin. Begge informantgrupper nævner fritidsaktiviteten at gå til svømning, hvor fokusgruppe 1 yderligere nævner gymnastik og rytmik, og fokusgruppe 2 ydermere nævner fritidsaktiviteterne spejder, ridning, sang og dans. Endvidere foreslår en informant at tage på tur og rejse. Side 36 af 107

38 8.3.4 Informanternes refleksioner om vores stikord D En informant foreslår en omformulering af stikordet vandreture, ( ) jamen gå tur vil jeg snare sige end vandreture. Begge fokusgrupper er ellers enige i vores forslag til stikord Sociale aktiviteter S Begge fokusgrupper er enige om, at kommunikation er en vigtig del af de sociale aktiviteter. Informantgruppe 1 foreslår stikordene at kunne forstå og gøre sig forståelig, samt håndtere følelser. En informant fra samme gruppe uddyber med stikordene kropssprog, at kommunikere ved hjælp af øjenkontakt, lytte, og bruge kommunikationshjælpemidler, fx kommunikationsbøger, tavler, talemaskiner, PCLsymboler, visualiseringsmateriale, konkreter og tegn til tale. Fokusgruppe 2 kommer med forslag som at sms e, tale i telefon, tage initiativ til aftaler, have venner på besøg, overnatte udenfor hjemmet, deltage i familiesammenkomster og kunne vente ved bordet når man er færdig med at spise. Desuden lægger denne fokusgruppe vægt på konfliktløsning, ( ) at kunne gå ind i konflikten og finde en løsning ( ). Herunder nævner informanterne ord som at deles og forhandle. En informant nævner også aktiviteten at være alene og være udenfor hjemmet som værende væsentlige Informanternes refleksioner om vores stikord En informant fra fokusgruppe 1 foreslår mundtlig kommunikation, som et relevant stikord. M 8.4 Opbygningen af supplement til COPM I følgende afsnit præsenteres informanternes refleksioner over, opbygningen af vores første udkast til et supplement til COPM. Vi har opdelt dette tema yderligere i subgrupperne: visuel opsætning, kronologisk rækkefølge, stikordenes placering, greb, kommunikation, transportmidler, uddybning af stikord og aldersopdeling Visuel opsætning P Fokusgrupperne udtrykker, at opsætning i skemaform og med farver der indikerer overgangen til et nyt aktivitetsområde, er overskuelig og virker nemt at gå til. En informant fra fokusgruppe 2 mener, at opsætningen med stikord i venstre kolonne og dertil hørende uddybende stikord i højre kolonne, gør det overskueligt, og at hun godt kan lide opsætningen i kasser. En anden informant fra fokusgruppe 2 udtrykker: ( ) jeg synes det er meget overskueligt, ( ) og noget jeg godt bare kunne have liggende her. En informant mener, at supplementet ville blive mere overskueligt, hvis det kun fyldte en side. Side 37 af 107

39 8.4.2 Kronologisk rækkefølge D En informant fra fokusgruppe 1 udtrykker et ønske om, at vi flytter om i rækkefølgen på stikordene under leg/skole/uddannelse, sådan at de lege som småbørn leger, kommer til at stå først, i stedet for aktiviteter som at tælle og lære klokken Stikordenes placering S P Der er enighed blandt informanter om, at flere af aktiviteterne som vi, i vores første udkast til et supplement til COPM, har placeret under kategorierne funktionel mobilitet, leg/skole/uddannelse og fysisk krævende aktiviteter skal flyttes rundt. Fokusgruppe 1 mener, at mange af de legeaktiviteter vi har placeret under funktionel mobilitet, passer bedre ind under fysisk krævende aktiviteter, og aktiviteterne boldhåndtering og greb, som vi også har placeret under funktionel mobilitet, vil passe bedre under kategorien leg/skole/uddannelse. Ligeledes mener fokusgruppe 2, at der skal medtages legeaktiviteter under fysisk krævende aktiviteter. Jeg tænker også leg ( ) der er nogle lege, som er ret fysisk krævende. En informant fra fokusgruppe 2 mener, at nogle af legeaktiviteterne bør flyttes til kategorien funktionel mobilitet og forklarer, ( )løbe, cykle, men så er det tit en leg, altså man skulle kunne funktionen at løbe og cykle ( ). En anden supplerer, for ellers så kan du ikke udføre aktiviteten Greb M Begge fokusgrupper mener, at greb ligger implicit under andre aktivitetsområder og hører til i ergoterapeutens analyse af aktivitetsproblematikker. En informant fra fokusgruppe 2 siger, jeg tænker også mere, at det måske lå mere i min analyse. ( ) så når jeg vil gå ind i det, vil jeg gå ind og lave en undersøgelse af barnet ( ) og så vil jeg finde ud af der, at de ikke kan lave det og det greb. Altså, forældrene vil også kigge mærkeligt på én, hvis man begynder at spørge om tværgreb, altså ved jeg ikke om det er nødvendigt Kommunikation P Fokusgruppe 2 mener, at kommunikation er godt placeret under sociale aktiviteter, men mener også at det ville være relevant at tale om kommunikation under leg/skole/uddannelse. Fokusgruppe 1 mener, at kommunikation skal rykkes fra sociale aktiviteter, så det nævnes tidligere; for som en informant forklarer, ( ) det er ikke kun noget man gør i sin fritid, det er jo en grundlæggende ting. Side 38 af 107

40 8.4.6 Transportmidler S En informant fra fokusgruppe 1 foreslår her, at vi i det endelige produkt under kategorien forbruger/samfundsborger og stikordet transport, i stedet skriver transportmidler og sætter parentes om de enkelte transportmidler: bus, tog, båd og fly Uddybning af stikord M En informant udtaler, ( ) jeg tænker jo, at det er vigtigt at have så mange stikord med som muligt, fordi så er det jo op til den enkelte ergoterapeut ( ) og sortere undervejs, ( ) hvad der er relevant i forhold til det enkelte barn. En anden udtaler, men jeg synes det er lidt af en balance ( ) hvor meget der skal stå, i forhold til at forældrene også sidder med den ( ). Selvfølgelig skal det være en huskeseddel til os, men altså man skal også sådan lige tænke på bruger Aldersopdeling D S Vedrørende hvorvidt et supplement til COPM skal være opdelt i alder, mener fokusgruppe 1, at supplementet ikke bør aldersopdeles. En informant siger, jeg tænker umiddelbart ikke, at vi skal have den aldersopdelt, for vores børn er udviklet på meget forskellige niveauer, uafhængigt af deres alder( ). En anden informant supplerer, ( ) det er aktivitetsproblematikkerne, de kan være på forskellige niveauer ( ). Fokusgruppe 1 er enige om, at det for forældrene kan komme til at virke forstyrrende at aldersopdele supplementet, da det kan henlede tankerne på, hvilket niveau barnet er på, frem for på aktiviteterne, og på hvordan familien fungerer sammen. De understreger samtidig, at det ville blive rodet at skulle bruge forskellige skemaer til forskellige børn. Informanterne fra fokusgruppe 2 mener dog, at en aldersopdeling vil være en hjælp til ergoterapeuten. En informant forklarer, lige præcis fra 4-6, jeg synes det er et stort skel. Her supplerer en anden informant, så vil man måske gå ind, og dele det op i nogle alderstrin ( ), hvis jeg skulle bruge nogle stikord, når jeg sad med et interview, fordi så kan jeg se, hvad er der egentlig krævet, at man kan som 4-årig ( ), og hvad der er krævet som 5-årig, og hvad der er krævet som 6-årig ( ). Side 39 af 107

41 9 Diskussion af resultater M I det følgende vil vi ud fra udvalgte teorier, diskutere de resultater vi, i forhold til udarbejdelsen af et supplement til COPM, finder mest væsentligt at forholde os til. Herunder, hvorvidt kategorien lønnet/ulønnet arbejde er relevant for børn, hvordan mange af stikordene kan placeres under flere forskellige kategorier, og om en opdeling af disse stikord vil være mulig. Endvidere vil vi diskutere, om et supplement til COPM bør aldersopdeles eller ej, samt hvorvidt der er behov for at medtage mange eller få stikord i et supplement til COPM. Til sidst vil vi forholde os til, om COPM s aktivitetsområder og kategorier er relevante for børn, samt hvordan validiteten af COPM vil påvirkes, hvis disse ændres. 9.1 Arbejde P S D M Lønnet/ulønnet arbejde Ifølge Law et al (2004) defineres arbejde som, aktiviteter der udgør et socialt eller økonomisk bidrag. Denne definition er bemyndiget på voksne, hvorfor Law et al (2004) definerer arbejde som værende leg i barndommen. Det kan diskuteres, hvorvidt lønnet/ulønnet arbejde er relevant for aldersgruppen. På den ene side er informanterne enige om, at kategorien lønnet/ulønnet arbejde ikke er relevant for aldersgruppen, hvilket vi også i første udgave til et supplement til COPM har anført. Ud fra Leontjews teori, beskrevet af Jerlang & Ringsted (2008), om barnets dominerende virksomheder, stemmer denne overens med ovenstående tilgang, da det som kendetegner børnehavebarnet, ifølge Leontjew, er legen. Dette argumenterer umiddelbart imod, at kategorien lønnet/ulønnet arbejde, medtages i et COPM skema. Endvidere er det ifølge EU s regler for børnearbejde, der trådte i kraft i 1996, ikke tilladt for børn under 13 år at arbejde ( For os og informanterne skaber det en naturlig afstandstagen til sammenhængen mellem arbejde og børn i alderen 4-6 år. Arbejde bliver dog i nogle lande betragtet som en naturlig hverdagsaktivitet for det lille barn (Andersen, Lauritzen & Stokholm, 2010), hvorfor vi må forholde os til kategorien. På den anden side er COPM i forbindelse med dets validering afprøvet og undersøgt i flere lande med gode resultater (Carswell et al, 2004, Pan, Chung & Hsin-Hwei 2003 & Wressle, Marcusson Henriksson, 2002). Derfor må vi, ved udviklingen af et supplement til COPM, tage højde for, at kategorierne i supplementet ikke kun skal afspejle danske børns aktiviteter, men også skal kunne anvendes i andre lande. I nogle lande er leg ikke Side 40 af 107

42 accepteret, men bliver kun tolereret, og det er derimod en naturlig hverdagsaktivitet for det lille barn at arbejde (Andersen et al, 2010). Dette kan tale for relevansen af kategorien lønnet/ulønnet arbejde i et supplement til COPM. 9.2 Fritid Stille aktiviteter Ifølge Law et al (2004) defineres fritid som, aktiviteter for fornøjelses skyld, fx socialt M samvær, kreativitet, udendørsaktiviteter, spil og sport. Det kan derfor diskuteres, i hvor høj grad det er muligt at adskille stille aktiviteter fra legeaktiviteter. Fx nævner informanterne, at stikordet lægge puslespil er relevant at placere både under kategorien leg/skole/uddannelse og under kategorien stille aktiviteter, da aktiviteten både er en leg, men også en stille aktivitet. S Et argument for at det ikke er muligt at adskille kategorierne stille aktiviteter og leg/skole/uddannelse er, at barnets aktiviteter, ifølge Gjesing & Hostrup (2010), generelt er meget præget af leg. Dette stemmer overens med Leontjews teori om dominerende virksomheder, da det er gennem legen barnet udvikler sig. Stille aktiviteter kan derfor i lige så høj grad være en leg for barnet, som fx at lege med dukker er en leg. Gjesing & Hostrup (2010) beskriver, at børn generelt har et legende forhold til alt. Børn har lysten til at lære nyt, til at eksperimentere, øve sig og handle konkret via leg. Dette er et andet argument for, at aktiviteten at lægge puslespil høre til under kategorien leg/skole/uddannelse. P Ifølge Bundy (1997) skal en aktivitet indeholde fire elementer, for at den kan defineres som en leg. Dette illustrerer hun i Model of Playfulness (MOP) (figur 4), hvor elementerne er: 1. Følelsen af indre kontrol, hvor barnet får oplevelsen af kontrol over udviklingen, og handlingen i legen. 2. Indefra kommende motivation. 3. Legen eksisterer uafhængigt Figur 4: Model of Playfulness (MOP) Side 41 af 107

43 af, hvad der sker i den reelle verden. Sideløbede er der kommet et fjerde kriterium som kaldes framing. Det omhandler måden, hvorpå børn aflæser signaler, giver sociale signaler og udtrykker sig på, når de leger (Bundy, 1997). Dermed er aktiviteten at lægge puslespil ud fra MOP en leg, da barnet kan have kontrol over handling og udvikling i aktiviteten, kan opleve indefra kommende motivation til at gennemføre aktiviteten, og da barnet har mulighed for at udføre aktiviteten uafhængigt af virkeligheden. D Omvendt illustrerer Polatajko et al (2008), i en tabel over canadieres aktivitetsmønstre hos personer over 15 år, at stille aktiviteter domineres af, det de kalder passive fritidsaktiviteter, herunder tv og læsning. Dette fortæller os, at barnets aktiviteter, som fx at få læst højt, se tv og lægge puslespil, med rette også kan placeres under kategorien stille aktiviteter, til trods for at man også kan argumentere for, at det er en legeaktivitet. Herved bekræftes at det kan være svært, at opdele legeaktiviteter under COPM s kategorier Sociale aktiviteter P At kommunikation er relevant at have stående under kategorien sociale aktiviteter, hvor COPM placerer kommunikation, underbygges af Lauritzen & Maul (2010). De fremhæver, at barnet fra første færd er en del af et socialt fællesskab, og at det er i interaktionen og samspillet med andre, at barnet bl.a. udvikler kommunikation. Modsat beskrives det i kommunikationsteori af Helder, Bredenlöw & Nørgaard (2009), hvordan mennesket bruger kommunikation uanset sammenhænge. Teorien nævner bl.a., at vi i dag står i en udvikling, hvor vi kan sige, at næsten alt i den menneskelige relations og betydningssfære er kommunikation i en eller anden forstand. Dermed er dette et argument for, at kommunikation kan ligge under alle aktivitetsområderne, egenomsorg, arbejde og fritid. 9.3 Opbygning af et supplement til COPM D I det følgende afsnit vil vi diskutere ulemper ved at følge COPM s opbygning og indhold. Det vil vi gøre, da vi i vores to fokusgruppeinterview observerede, at der var en generel kritisk holdning, til nogle af de aktivitetsområder og kategorier som COPM har Aldersopdeling M Vi har en hypotese om, at det ville være mest naturligt at aldersopdele et supplement til COPM; men da vi i processen har fundet ud af, at dette måske ikke er tilfældet, og da Side 42 af 107

44 vores informanter var meget splittede i deres holdning til dette; finder vi det relevant at diskutere. S D M S Ud fra subgruppen aldersopdeling, under temaet opbygningen af COPM ses det, at de to fokusgrupper er uenige om, hvorvidt vores supplement til COPM skal være aldersopdelt eller ej. Den ene gruppe ville som tidligere beskrevet gerne have supplementet aldersopdelt, så man kan se hvad et barn på fx 5 år skal kunne. Dette stemmer overens med fysioterapeut Britta Holles (1996) tankegang, hvor børns udvikling ses som en lineær proces. Her lærer barnet bestemte færdigheder i en forudbestemt rækkefølge og på nogenlunde samme tidspunkter som alderssvarende børn, hvilket tidligere er uddybet som milepælsteorien. Den anden fokusgruppe mente derimod ikke aldersopdeling ville være passende, da man i dag forsøger at komme væk fra milepælsteoriens firkantede tankegang, og i stedet ser børns udvikling fra en dynamisk systemteoretisk vinkel. Ifølge Andersen et al (2010) kan det være svært at definere, i hvilken alder et barn kan mestre en aktivitet, fordi det afhænger af, om barnet finder aktiviteten meningsfuld og har lyst til at engagere sig i den. Dette stemmer overens med Leontjews virksomhedsteori, da man ifølge den kun udvikler sig gennem meningsfuld aktivitet. Dette bekræfter også Gallahue & Ozmuns (2006) tanker om børns motoriske udvikling, da børns udvikling ifølge dem er aldersrelateret, men ikke aldersbestemt. De påstår at den mest brugte, men også den mest upræcise klassifikation er aldersinddeling. Kronologisk aldersopdeling giver nemlig kun et groft billede af en persons udviklingsstadie. Som mange andre teoretikere beskriver børns udvikling, så mener Gallahue & Ozmun (2006) også, at den motoriske udvikling fremkommer af interaktionen mellem mennesket, omgivelserne og opgaven, da disse elementer påvirker og har indvirkning på hinanden (Gallahue & Ozmun, 2006). CMOP-E er en af de modeller der bekræfter denne tankegang, da aktivitetsudøvelsen ifølge den opstår ud fra et dynamisk samspil mellem barn, omgivelser og aktivitet. Dermed afhænger barnets aktivitetsudførelse ikke kun af dets alder, men også af hvem barnet er som person, herunder hvad det interesser sig for og finder meningsfuldt, samt hvilke omgivelser det vokser op i, og hvilken aktivitet det handler om. De sidstnævnte teorier taler derfor alle imod, en aldersopdeling af et supplement til COPM, da en aldersopdeling af redskabet vil illustrere en forældet tilgang til barnets udvikling. Dette må vi holde op imod, at informanterne fra fokusgruppe 2 udtrykte et behov for at vide, hvad børn skal kunne i en vis alder, ved udførelsen af et COPM interview. Side 43 af 107

45 9.3.2 Hvor uddybende skal et supplement til COPM være? S D P M Det der i resultatopgørelsen skinner igennem er bl.a. spørgsmålet om, hvor uddybende og omfangsrigt vores supplement til COPM skal være? Med denne diskussion opstår et etisk dilemma i forhold til, hvordan dette skal bygges op. Et dilemma er ikke nødvendigvis et etisk dilemma, det er først et etisk dilemma, når det valg man træffer, får afgørende betydning for andre mennesker. Da vores projekt kan få afgørende betydning for andre mennesker, opstår et etisk dilemma i spørgsmålet om, hvor uddybende vores supplement til COPM skal være? Et etisk dilemma viser sig netop som en værdikonflikt, hvor der vil være mindst to værdifulde handlinger, men kun ét valg (Birkler, 2006). Ved at tage mange stikord med, sikrer man sig at komme hele vejen rundt om personen, så alle væsentlige områder bliver afdækket. Dette er vigtigt i forhold til det ergoterapeutiske arbejde, da ergoterapeuten er ansvarlig for barnet, og tilliden mellem de to parter er af stor betydning. Ved at have mange stikord, vil ergoterapeuter også kunne gøre COPM interviewet mere ensartet. Det vil medføre, at de får lettere ved at dokumentere og evaluere deres arbejde, hvilket vil styrke kvaliteten i arbejdet, og i sidste ende være med til at kvalitetssikre det ergoterapeutiske fag. Dilemmaet ved denne tilgang er, at de mange stikord kan blive styrende for COPM interviewet. Dette kan betyde, at barnet og/eller dets omsorgspersoner bliver påvirket til at identificere aktivitetsproblematikker, som ikke nødvendigvis er problematikker der belyser virksomheder for barnet, men blot aktiviteter barnet ikke kan udføre. Omvendt kan man spørge sig selv, om denne inspiration ikke også kan gavne klienten, da klienten på denne måde kan få øjnene op for nogle aktivitetsproblematikker, som han ikke selv havde tænkt på. Selvom det ikke er meningen, at barnet eller dets omsorgspersoner skal se vores supplement til COPM, er vi bevidste om, at ergoterapeuten i praksis skal udvise åbenhed, og derfor ikke kan sidde og gemme supplementet væk, for barnet og dets omsorgspersoner, under et COPM interview. Derfor er det væsentligt, hvilke stikord der står i supplementet. Supplementet til COPM må ikke blive så omfangsrigt, at barnet eller omsorgspersonerne kan blive stødt og føle sig sat i bås. Dette vil fx kunne ske, hvis omsorgspersonerne til barnet med et brækket ben, får set stikord som at indtage mad med sonde eller bruge ble. Her vil barnet eller dets omsorgspersoner kunne føle sig stigmatiserede, som en del af en gruppe handicappede de ikke føler de tilhører, eller som de ikke kan se sig selv i. Side 44 af 107

46 Det etiske dilemma består derfor i, om vi skal vægte hensynet til barnet eller kvaliteten højest? Redskabsudvikling og validitet P For at opnå et så validt og reliabelt supplement til COPM som muligt, følger vi både COPM s aktivitetsområder og kategorier, samtidig med at vi følger Benson & Clarks model om redskabsudvikling og redskabsvalidering, i udviklingen af vores supplement. Benson og Clark (1982) vil med deres artikel A guide for instrument development and validation, gøre ergoterapeuter i stand til at konstruere valide og reliable redskaber, der kan skabe data af videnskabelig værdi. Ifølge Benson og Clark kan dette gøres ved, at anvende deres model for redskabsudvikling og validering (figur 5). Figur 5: Flowchart for Instrument Development (Benson & Clark, 1982) Modellen består af 4 faser: 1. planlægningsfasen, 2. konstruktionsfasen, 3. kvantitativ evaluerings fasen og 4. valideringsfasen. S I vores to fokusgruppeinterview påpegede alle informanter gentagne gange, at visse aktivitetsområder og kategorier var misvisende og ikke passede til børns aktiviteter. Fx Side 45 af 107

47 mente de ikke, at aktivitetsområdet arbejde var passende, når man havde med børn at gøre, og de så hellere, at legen blev fremhævet i vores supplement til COPM. Yderligere blev bl.a. kategorier som lønnet/ulønnet arbejde og forbruger/samfundsborger kritiseret, for ikke at henføre til aktiviteter som børn foretager sig. M D Denne utilfredshed med COPM finder vi også i en artikel af Sparholt (2006), hvor Fjordskolen i Aabenraa i forbindelse med dette, har afprøvet specialbørnehaven Platanhavens egen udgave af COPM, som er tilpasset Platanhavens børnegruppe. Fjordskolen i Aabenraa konstaterer dog, at denne ikke er brugbar til deres børnegruppe, og stiller i forlængelse af dette spørgsmålstegn ved, om redskabet stadig er validt og reliabelt at benytte, når der er foretaget ændringer. Hertil fremhæver Holstein (1995), at validitet kan være et vanskeligt begreb og ofte umuligt at måle på, da det mere handler om at diskutere, analysere og vurdere. Dog påpeger Feddersen & Sparholt (2010), at man ved at undlade at ændre på aktivitetsområderne og kategorierne i COPM, stadig kan være tro mod originalmaterialet, selvom man tilføjer stikord, der er relevante for børn, under de oprindelige kategorier. Det er derfor vigtigt, at vi på trods af informanternes kritik, forholder os til, hvilken metode der vil give den største validitet og reliabilitet af et supplement til COPM. 10 Diskussion af metoden S I det nedenstående vil vi diskutere følgende metoder: gennemgang af faglitteratur, udvælgelseskriterier, pilotinterview og interviewsituation Udvælgelseskriterier Forforståelsen afspejler, at vi ved projektets begyndelse, havde en hypotese om, at børn i byen udøvede andre aktiviteter i løbet af hverdagen end børn på landet. Vi mente derfor at indsamle mest dækkende aktiviteter, ved at anvende informanter fra henholdsvis by og landområder. Da der fra informanternes side var mangel på tid, samt interesse for vores projekt, anvendte vi kun informanter fra byområdet, hvilket kan have forårsaget bias. I det kommende vil vi derfor diskutere, hvorvidt vores resultater kunne have set anderledes ud, hvis vi også havde fået informanter fra landområdet. M Ifølge en undersøgelse af 256, årige, børns fysiske aktivitetsniveau på Cypern, foretaget af Loucaides, Chedzoy og Bennet (2004), har de fysiske omgivelser stor indflydelse på børns fysiske aktiviteter. Her tydeliggøres det, at børn der bor på landet, i Side 46 af 107

48 P lang højere grad frit leger udendørs, mens børn som er opvokset i byen oftest har fysiske aktiviteter bestående af sportsaktiviteter i sportsklubber. Batherellou, Lazarou, Panagiotakos og Sidossis (2007) er i deres undersøgelse af fysisk og mere stillesiddende aktivitetsmønstre hos 1140, årige, børn fra land- og byområder på Cypern, kommet frem til samme resultat. Loucaides et al (2004) henviser til en undersøgelse fra Hong Kong af John & Ha (1999), der viser at børn mellem 6 og 8 år, som bor i områder med ringe mulighed for at lege udendørs, anvender 72,4 % af deres tid på at sidde eller ligge, og kun 10,4 % af deres tid på at være aktive. Loucaides et al (2004) henviser ydermere til to undersøgelser, af Baranowski, Thompson, Puhl & DuRant (1993) samt Sallis, Nader, Broyles, Berry, Elder, McKenzie & Nelson (1993), der bekræfter at omgivelserne også har betydning for aktivitetsniveauet hos børn i 4-års alderen. Lynch (2009) deler Loucaides et al (2004) syn på, omgivelsernes indflydelse på børns aktiviteter. Hun kommer i sin undersøgelse af 34 irske børn, i alderen 5-8 år bosat i indre by, frem til, at disse børns aktiviteter ofte foregår indendørs eller ved at spille bold på gaden. Lynch (2009) påpeger dog, at det på tværs af kulturer er meget ens, hvor meget tid børn anvender på kerneaktiviteter som personlig pleje, sove og spise. Disse fund er vigtige for vores projekt, da undersøgelserne viser, at der er forskel på nogle af de aktiviteter, som børn foretager sig i løbet af en dag, når man kommer fra enten byen eller landet. Derfor må vi forholde os til, at der kan være bias i vores indsamlede data, og at resultaterne hermed kunne have set anderledes ud, hvis vi havde haft ergoterapeuter fra landområder med i vores projekt. Man kan dog diskutere, hvor stor en forskel det ville have gjort, da mange specialbørnehaver, hospitaler og centre for fx døve og blinde ofte ligger i storbyerne, men modtager børn fra både byen og landet. D Udover at informanterne alle repræsenterede byområdet, repræsenterede de også alle det samme speciale, nemlig specialbørnehaveregi, hvor alle informanterne til dagligt beskæftigede sig med børn med psykiske, fysiske og multiple funktionsnedsættelser. Det kan derfor diskuteres, hvorvidt de stikord som informanterne kom med, i for høj grad belyser ét bestemt område indenfor børneergoterapi. Fx var det for denne informantgruppe væsentligt, at medtage stikord der indebar hjælpemidler, skinner og kapsler, da disse aktiviteter kendetegner aktivitetsproblematikker, de ofte møder inden for deres speciale. Da et supplement til COPM skal kunne anvendes indenfor alle områder af ergoterapifaget, der beskæftiger sig med børn i alderen 4-6 år, er det relevant at forholde os kritisk til, hvorvidt de fremkomne stikord er dækkende for alle børneergoterapeutens Side 47 af 107

49 arbejdsområder. Dette er vi nødt til, da der i vores resultater kan forekomme bias på baggrund heraf. Hvis vi udover faglitteraturen og de anvendte informanter, havde haft relevante informanter fra flere ergoterapeutiske børneområder, fx rehabilitering, ville det have styrket validiteten og reliabiliteten af vores supplement til COPM. S D P 10.2 Pilotinterview Når vi ser tilbage, burde vi have gjort mere for at finde flere informanter til vores pilotinterview. Vi burde inden pilotinterviewet have været klar, at vi ikke kunne afprøve fokusgruppeinterviewmetoden med tre informanter, samt hvilken indflydelse det ville få for vores interview. At alle informanter ikke havde erhvervserfaring med børn gjorde, at vi valgte ikke at anvende deres forslag til aktiviteter i vores supplement til COPM, men kun brugte deres tilbagemelding om interviewets forløb og opbygning. Dette gjorde vi for at mindske risikoen for bias, da vi vurderede at denne mulighed var til stede. Det optimale ville have været, kun at bruge informanter indenfor børneområdet til pilotinterviewet. Set i bakspejlet burde vi enten have brugt det ene fokusgruppeinterview som pilotinterview, så vi samtidig kunne anvende deres udsagn om børns hverdagsaktiviteter. Eller også burde vi have inddraget den ene børneergoterapeut fra pilotinterviewet i fokusgruppe 2, og samlet flere ergoterapeuter indenfor andre ergoterapeutiske områder til et pilotinterview, for at få feedback på forløbet. Pilotinterviewet viste sig dog at være givende, da vi erfarede, at de enkelte aktivitetsområder, egenomsorg, arbejde og fritid, tog længere tid at diskutere end først antaget. Fx viste det sig, at første aktivitetsområde egenomsorg tog ca. halvdelen af den tid, der var afsat til interviewet. Det bevirkede, at vi i interviewguiden måtte strukturere tiden bedre til de to kommende fokusgruppeinterview, da vi kun havde 1½ time til rådighed. Hertil kan man overveje, om det er godt eller skidt, at vi kun havde 1½ time til hvert fokusgruppeinterview. Ved kun at have 1½ time risikerer vi, at vigtige udsagn og data ikke er kommet frem i lyset. Hvis ikke alle aktivitetsområder har fået tilstrækkelig tid til besvarelse, kan det have givet bias i vores resultater. Omvendt kan det også have gavnet vores interview kun at have 1½ time, da moderator og tidsholder hermed var meget bevidste om at udnytte tiden produktivt, og at informanterne ikke kom for langt ud på et sidespor Interviewsituationen D De to informantgrupper var i de to fokusgruppeinterview meget forskellige. Informanterne fra fokusgruppe 1 havde mest erhvervserfaring, samt mest erfaring med anvendelsen af Side 48 af 107

50 COPM i praksis. De opremsede hurtigt forslag til stikord, med udgangspunkt i deres egen reviderede udgave af COPM, tilpasset deres børnegruppe. Vi oplevede dem dog temmelig fastlåste i deres tanker om, hvilke stikord der i et supplement til COPM burde være. Som i deres udgave af COPM ønskede informanterne også i vores supplement til COPM, en ændring af aktivitetsområder og kategorier, hvilket ikke var vores hensigt med et supplement til COPM. Efterfølgende har vi overvejet, hvorvidt vi i denne situation ville have opnået en mere fri samtale, hvis vi havde bedt informanterne om at lægge deres egen udgave til side, for at holde fokus på COPM s aktivitetsområder og kategorier. S D M Informanterne fra fokusgruppe 2 havde ikke nær så meget erhvervserfaring, og anvendte ikke COPM i lige så vid udstrækning, som informantgruppe 1, hvilket interviewet bar præg af. Informanterne var her ikke i samme grad forberedte, i forhold til hvilke aktiviteter de forskellige aktivitetsområder og kategorier i COPM indebar, hvilket tog tid fra interviewet. Ydermere var informanterne i fokusgruppe 2 meget fokuserede på årsager til aktivitetsproblematikker, frem for på aktiviteter. Det medførte at informanterne ønskede stikord, der henledte tankerne på omgivelsernes betydning samt sanseintegrationens betydning for aktivitetsudøvelse. Ifølge Warren (2002), hvis undersøgelse er baseret på en kvalitativ undersøgelse af syv ergoterapeuters erfaringer med at anvende COPM, er det nødvendigt at ergoterapeuten har kendskab til CMOP, idet den er grundlaget for COPM. Warren (2002) noterer sig i sin undersøgelse, at de ergoterapeuter der anvender COPM uden kendskab til CMOP, ikke fastholder fokus på aktivitetsudøvelsen. Det er derfor ikke underligt, at fokusgruppe 2 fokuserer på den samlede analyse, da dette er en nødvendighed for at kunne afholde et COPM interview, samt anvende redskabet på den måde, det er tiltænkt. Dermed ikke sagt at fokusgruppe 1 ikke var præget af en analyserende tankegang, for det var de, dog ikke i en grad som hæmmede dem i at komme frem til børns hverdagsaktiviteter, som vi oplevede det ved fokusgruppe 2. P Ved første fokusgruppeinterview sad informanterne overfor hinanden, hvilket virkede godt, da interaktionen og dynamikken imellem informanterne fremmedes. Da dette virkede efter hensigten, ønskede vi at overføre denne erfaring, og bruge den ved andet fokusgruppeinterview. Da der kun var tre informanter til stede ved andet fokusgruppeinterview, oplevede vi dog problemer herved. Hvis vi valgte, at informanterne skulle sidde overfor hinanden, ville dette resultere i, at én af informanterne kom til at sidde alene over for de to andre. Dette ville kunne signalere en situation der bestod af to mod Side 49 af 107

51 S én, hvorfor vi valgte, at lade det være op til informanterne selv, hvordan de ønskede at placere sig. Det bevirkede, at informanterne satte sig ved siden af hinanden ved bordets ene langside. Dette vurderede vi efterfølgende, havde hæmmet interaktionen mellem informanterne, da det mest naturlige for dem blev at tale til moderator og suppleant, frem for til hinanden. Set i lyset deraf burde vi have placeret informanterne overfor hinanden. For at den der kom til at sidde alene på den ene side af bordet, ikke skulle føle sig alene mod de to andre, tænker vi, at vi kunne have placeret os selv imellem informanterne, og derved have fremmet gruppedynamikken. 11 Konklusion ALLE For at styrke reliabiliteten af vores supplement til COPM, kunne vi systematisk have søgt på videnskabelige artikler, årstal for årstal, i de forskellige databaser. Dette kunne vi ligeledes have gjort både ved søgning og gennemgang af faglitteraturen, for at finde frem til børns hverdagsaktiviteter. Ved at forfatterne til faglitteraturen har forskellige vinkler på børns hverdagsaktiviteter, samt at vi i gennemgangen af faglitteraturen opnåede datamætning, er reliabiliteten af vores supplement til COPM blevet styrket, på trods af at metoden ikke var struktureret. Ud fra diskussionen af informanter kan det konkluderes, at det ville have styrket validiteten af vores supplement til COPM, at have anvendt ergoterapeuter som informanter fra både land og by, samt fra forskellige børneområder. Vi er dog klar over, at validiteten og reliabiliteten generelt er af ringe kvalitet i et projekt som dette. Gennem vores forskningsmetode samt diskussion af resultater, er vi kommet frem til nedenstående supplement til COPM til brug på børn i alderen 4-6 år. Supplementet til COPM er opsat i skemaform, hvor stikord er inddelt under aktivitetsområderne: egenomsorg, arbejde og fritid, samt i dertil hørende kategorier. Dette er gjort med en tanke om at være tro mod det Canadiske materiale, sikre validiteten af COPM, samt styrke validiteten af supplementet til COPM. Side 50 af 107

52 1 A: Egen omsorg Personlig omsorg Af- og påklædning Personlig hygiejne Spise/drikke Sove Funktionel mobilitet Bevæge sig og bruge sin krop Forbruger/samfundsborger Transport Gå i butikker 1 B: Arbejde Lønnet/ulønnet arbejde Arbejde Husarbejde og omsorg Hjælpe til i hjemmet Leg/skole/uddannelse Kollektiv leg og individuel leg Børnehave/ skole 1 C: Fritid Stille aktiviteter Stille aktiviteter Fysisk krævende aktiviteter Fysisk krævende lege Sportsinteresser Udflugter Sociale aktiviteter Kommunikation Samvær Fritidsinteresser Tage tøj af- og på overkrop og underkrop, vende tøjet rigtigt, tage strømper af og på, knappe knapper, lyne lynlåse, snøre snørebånd Gå på toilettet, tørre sig bagi, rette tøj, bade, vaske krop og hår, tørre sig med håndklæde, rede hår, børste tænder, klippe negle Spise og drikke, håndtere bestik, skære og smøre mad Sove, vågne, slappe af Trille, krybe, kravle, stå, stå på et ben, gå, gå på trapper, løbe, løbe gadedrengeløb, hoppe, springe ned fra ting, cykle, klatre, gå balancegang. Færdes med transportmidler (cykel, bil, bus, tog), transport til ferier (færge, fly) Kiosk, supermarkeder, stormagasiner Arbejde, frivilligt arbejde, pligter Huslige pligter, deltager i: indkøb, madlavning, borddækning, tage af bordet, oprydning, ordne vasketøj, havearbejde, passe små søskende Iagttager til lege, fri lege, rollelege, strukturerede leg, regellege, konstruktionslege, sanglege Lære klokken, lære forskel på højre og venstre, tælle, regne, skrive, tegne former, opgaveløsning, farvelægge, læse, anvende computer, lave lektier Tegne, male, klippe, lave perler, sy, forme modellervoks, få læst højt, lytte til lydbånd, læse, lægge puslespil, spille spil, spille computer, se tv Gynge, rutsje, kravle op og ned, sjippe, hinke, kaste, gribe, sparke, lege tumlelege Boldspil, gymnastik, dans, ridning, rytmik, svømning Gå tur, udflugter (til: legeplads, skovtur, svømmehal, tivoli, ZOO) Lytte, nonverbal kommunikation, kunne forstå og gøre sig forståelig, mundtlig kommunikation, telefonere, konfliktløse Tage på besøg, få besøg, tage initiativ til aftaler, familiesammenkomster Spille instrumenter, synge, tilskuer til begivenheder, spejder Side 51 af 107

53 12 Perspektivering ALLE Med udarbejdelsen af vores projekt har vi forsøgt at bidrage til, at ergoterapeuter og tværfaglige samarbejdspartnere opnår øget kendskab til 4-6-årige børns hverdagsaktiviteter. Herved håber vi, at ergoterapeuter får nemmere ved at anvende COPM i den ergoterapeutiske intervention, da COPM kan være med til at sikre forældreinddragelse samt et klientcentreret perspektiv i praksis. Endvidere håber vi, at supplementet til COPM kan være med til at opfylde et stigende krav om kvalitetssikring og dokumentation, da det er vigtigt for validiteten og synliggørelsen af faget ergoterapi. For at supplementet til COPM kan opfylde ovenstående forventninger, må det afprøves og valideres. På denne baggrund kunne det være spændende, hvis ergoterapeuter eller ergoterapeutstuderende i fremtiden fortsætter valideringsprocessen af supplementet til COPM, for på sigt at gøre det validt, reliabelt og anvendeligt for praksis. Her tænker vi, at det kunne være interessant at få af- eller bekræftet vores hypotese om, at ergoterapeuter gennem vores supplement til COPM, vil få den nødvendige inspiration til 4-6-årige børns hverdagsaktiviteter; samt om COPM med et supplement kan blive mere anvendelig til denne aldersgruppe. Da COPM er et internationalt anerkendt ergoterapeutisk undersøgelsesredskab, må det endvidere overvejes, hvad der skal til, for at vores supplement til COPM kan blive anvendeligt også på tværs af landegrænser. For at forståelsen af stikordene i vores supplement til COPM, samt validiteten af disse ikke mistes, vil det derfor være nødvendigt med en grundig og fyldestgørende oversættelse til andre sprog. 13 Formidlingsovervejelser ALLE I dette afsluttende afsnit vil vi fremstille vores tanker og ideer, med henblik på hvorledes vi vil formidle dette projekt. Da vi har udarbejdet noget helt nyt, i form af et supplement til COPM, ønsker vi at introducere dette for vores målgruppe - børneergoterapeuter. For at nå ud til så bredt et publikum som muligt, finder vi det velegnet at udarbejde en artikel til fagbladet Ergoterapeuten. Herigennem har vi mulighed for at nå ud til børneergoterapeuter og andre ergoterapeuter, der måtte have interesse for vores projekt. Da vi ønsker at opfordre ergoterapeutstuderende til at arbejde videre med valideringen af vores supplement, finder vi det ligeledes relevant at artiklen kommer i Ergoterapeuten, da også ergoterapeutstuderende modtager dette fagblad. Vi blev på denne baggrund selv Side 52 af 107

54 inspireret til udarbejdelsen af dette projekt, og vi håber at andre nu vil blive inspireret af vores. Antal tegn: Side 53 af 107

55 14 Referenceliste Andersen, D. (1999). Sundhedsvidenskabelig forskning - en introduktion. (5. udg. 1. oplag). København: FADL Andersen, I. V., Lauritzen, Q. & Stokholm, G. (2010). Børn, deres omgivelser, roller og aktiviteter I Ergoterapi og børn udvikling, aktivitet og deltagelse. (2. udg. 1. oplag). København: Munksgaard Danmark. Avlund, K. & Wæhrens, E. (2005). Forskningsbaseret udvikling af ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber. I: Borg, T. Runge, U. & Tjørnov, J. Basisbog i ergoterapi- aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. (1. udg. 3. oplag). København: Munksgaard Danmark. Batherellou, E., Lazarou, C., Panagiotakos D. B. & Sidossis, L. S. (2007). Physical activity patterns and sedentary behaviors of children from urban and rural areas of Cyprus. Central European Journal of Public Health. 15 (2): Benson & Clark, F. (1982). A Guide for Instrument Development and Validation. The American Journal of Occupational Therapy 36: Berg, C. & LaVesser, P. (2006). The Preeschool Activity Card Sort. OTJR: Occupation, Participation and Health. Fall (vol. 26. number 4.) Birkler, J. (2006). Etik I sundhedsvæsenet. (1. udg. 1. oplag). København: Munksgaard Danmark. Bonke, R. & Hass, I. (2010). Sanseintegration. Andersen, I. V., Lauritzen, Q. & Stokholm, G. (2010). I: Ergoterapi og børn udvikling, aktivitet og deltagelse. (2. udg. 1. oplag). København: Munksgaard Danmark. Bundy, A. (1997). Play and playfulness: What to look for. Parham, L. D. & Fazio, L. S. I: Play in Occupational Therapy for Children. (1. udg.). St. Louis: Mosby Carswell, A., McColl, M. A., Baptiste, S., Law, M., Polatajko H. & Poll, N. (2004). Canadian Occupational Performance Measure: A research and clinical literature review. Canadian Journal of occupational Therapy. October (vol. 71. number 4) Cusick, A., McIntyre, S,. Novak, I., Lannin, N. & Lowe, K. (2005). A comparison of goal attainment scaling and the Canadian occupational performance measure for paediatric rehabilitation research. Pediatric Rehabilitation, April 2006; 9(2): Feddersen, C. & Sparholt, U. (2006). Klientcentreret arbejde i børnefamilier. Rapport fra praksisformidling Praksispulje. Sønderjyllands Amt. Lokaliseret på Side 54 af 107

56 Feddersen, C. & Sparhol, U. (2010). COPM anvendt til børn på: Lokaliseret den 23 april Fortmeier, S. & Thanning, G. (2003). Set med patientens øjne. (2. udg.). København: Fadl s Forlag. Gallahue, D., L. & Ozmuns, J. C. (2006). Understanding motor development: infacts, children, adolescents, adults. (6. udg.). Boston: McGraw Hill. Gamborg, G. (2008). Ergoterapiens værdi står og falder med vores professionelle metoder. Ergoterapeuten, februar Gjesing, G. (2009). Kroppens muligheder og kropumulige unger - i indskoling, fritid og derhjemme. (1. udg.). Frederikshavn: Dafolo. Gjesing, G. & Lauritzen, G. (2005). At muliggøre aktivitet og deltagelse i forbindelse med habilitering børn. I: Borg, T., Runge, U., Tjørnov, J., Brandt, Å. & Madsen, A. Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. (1. udg. 3. oplag). København: Munksgaard Danmark. Gjesing, G. & Lauritzen, G. (2007). At muliggøre aktivitet og deltagelse hos børn med nedsat funktionsevne I: Borg, T., Runge, U., Tjørnov, J., Brandt, Å. & Madsen, A., Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. (2. udg.). København: Munksgaard Danmark. Gjesing, G. & Holstrup, L. (2010). Naturlig og kulturlig bevægelsesudvikling. I: Andersen, I. V., Lauritzen, Q. & Stokholm, G. (2010). Ergoterapi og børn udvikling, aktivitet og deltagelse. (2. udg. 1. oplag). København: Munksgaard Danmark Hall, E. (1995). Relationen mellem interviewer og informant i det kvalitative forskningsinterview. I: Lunde, I. M. & Ramhøj, P. Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. København: Akademsik Forlag: Halkier, B. (2006). Fokusgrupper. (1. udg. 4. oplag). Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur & Roskilde universitetsforlag. Hartvig, B., Hjortbak, E. & Kristensen H. K. (2007). Kvalitetsudvikling i relation tilergoterapi. I: Borg, T., Runge, U., Tjørnov, J., Brandt, Å. & Madsen, A. Basisbog i ergoterapi aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. (2. udg. 1. oplag). København: Munksgaard Danmark. Heah, T., Case, T., McGuire, B. & Law, M. (2007). Successful participation: The lived experience among children with disabilities. Canadian Journal of Occupational Therapy. February (vol. 74. number 1) Side 55 af 107

57 Helder, J., Bredenlöw, T. & Nørgaard, J. L. (2009). Kommunikation, hvad er det? State of the art et forsøg på en fragmenteret status. I: Helder, J., Bredenlöw, T & Nørgaard, J. L. Kommunikationsteori en grundbog. (1. udg. 1. oplag). København: Hans Reitzels Forlag. Holles, B. (1996). Normale og retarderede børns motoriske udvikling. (4. udg. 6. oplag). København: Munksgaard Danmark. Holstein, B. (1995). "Triangulering - metoderedskab og validitetsinstrument". I: Lunde, I. M. & Ramhøj, P. Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. København: Akademisk Forlag. Jacobsen, H. & Skerris, A. (2007). COSA inddrager barnet I behandlingen. Ergoterapeuten, november 2007, Jerlang, E. & Ringsted, S. (2008). Den kulturhistoriske skole Vygotskij, Leontjew og Elkonin. I: Jerlang, E. Udviklingspsykologiske teorier. (4. udg. 1. oplag). København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, S. (2006). InterView En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. (1. udg. 12. oplag). København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009). InterView Introduktion til et håndværk (2. udg.). København: Hans Reitzels Forlag. Launsø, L. & Rieper, O. (2005). Forskning om og med mennesker: forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. (5. udg.) København: Nyt Nordisk Forlag. Lauritzen, G. Q. & Maul, J. (2010). Sansning, perception og kognition. I: Ergoterapi og børn udvikling, aktivitet og deltagelse. (2. udg. 1. oplag). København: Munksgaard Danmark. Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M. (1998). Retningslinier til brug for skema til kritisk litteraturgennemgang af kvalitative undersøgelser. McMaster University. Law, M., Baptiste, S., Carswell, A., McColl, M. A., Polatajko, H. & Poll, N. (2000). Canadian Occupational Performance Measure. Ergoterapeutforeningen. Law, M., Polatajko, H., Baptiste, S. & Townsend, E. (2004). "Nøglebegreber i ergoterapi" I: Townsend, E., Stanton, S., Law, M., Polatajko, H., Baptiste, S., Thompson-Franson, T., Kramer, C., Swedlove, F., Brintnell, S. & Campanile, L. Fremme af menneskelig aktivitet: ergoterapi i et canadisk perspektiv. (1. udg. 4. oplag). København: Fadl's Forlag Side 56 af 107

58 Letts, L., Wilkins, S., Law, M., Stewart, D., Bosch J. & Westmoreland, M. (2007). Guidelines for critical review form: Qualitative studies (version 2.0). McMaster University Occupational Therapy Evidence-based Practice research group. Lindahl, M. & Juhl, C. (2009). Den sundhedsvidenskabelige opgave vejledning og værktøjskasse. (1. udg. 2. oplag). København: Munksgaard Danmark. Loucaides, C. A., Chedzoy, S. M. & Bennet, N. (2004). Differences in Physical activity levels between urban and rural school children in Cyprus. Health Education Research, (vol. 19. number 2.) Lynch, H. (2009). Patterns of Activity of Irish Children aged Five to Eight Years: City Living in Ireland. Journal of Occupational Science. April; 16 (1): (36 ref). Maindal, L. (2008). Danske ergoterapeuter bag CMOP til de 0-3 årige. Ergoterapeuten, februar 2008, Malterud, K. (2004). Kvalitative metoder i medicinsk forskning En innføring. (1. udg. 2. oplag). Oslo: Universitetsforlaget. Malterud, K. (2006). Kvalitative metoder i medicinsk forskning En innføring. (1. udg. 3. oplag). Oslo: Universitetsforlaget. Maunsbach, M. & Lunde, I. M. (1996). Udvælgelseskriterier og eksempler på kvalitativ dataindsamling. I: Lunde, I. M. & Ramhøj, P. (1996). Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. København: Akademisk Forlag. Nielsen, K. B. & Lunde, I. M. (1995). Teoriers betydning i forskningsprocessen. I: Lunde, I. M. & Ramhøj, P. Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab. København: Akademsik Forlag. Pan, A., W. Chung L. & Hsin-Hwei, G. (2003). Reliability and validity of the Canadian Occupational Performance Measure for clients with psychiatric disorders in Taiwan. Occupational Therapy International, 10(4) Pedersen, B. F., Lauridsen, G. H. & Thorvaldsdottir, S. (2007). COPM 0-3 år forældrenes perspektiv i forbindelse med barnets aktivitetsproblemer, Manual/vejledning ergoterapeutisk måleredskab. Ergoterapeuten, januar Pedersen, B. F., Lauridsen, G. H. & Thorvaldsdottir, S. (2008). Ergoterapeuter udvikler COPM til 0-3 årige børn. Ergoterapeuten, februar 2008, Polatajko, H. J., Davis, D., Cantin, N., Amoronso, B., Purdie, L., Zimmermann, D. Townsend, E. A., & Polatajko, H., J. (2008). Specifikation af sagsområdet: Betydningsfulde aktiviteter som kernen. I: Townsend, E. A., og Polatajko, H., J. Menneskelig aktivitet II- en ergoterapeutisk vision om sundhed, trivsel og Side 57 af 107

59 retfærdighed, muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter. (1. udg.). København: Munksgaard Danmark. (2010). Lokaliseret den 5 Maj (Danmarks udvikling fra industrialisering til informations samfund). Sparholt, U. (2006). Forældreinddragelse på Fjordskolen i Aabenraa. Lokaliseret den 13. april Sundhedsstyrelsen (2002). National strategi for kvalitetskrav i sundhedsvæsnet fælles mål og handleplan Verkerk, G & Wolf, M. J. (2006). The reproducibility and validity of the Canadian Occupational Performance Measure in parents of children with disabilities. Clinical Rehabilitation 2006; 20: Warren, A. (2002). An evaluation of the Canadian Model of Occupational Performance and the Canadian Occupational Performance Measure in Mental Health Practice. British Journal of Occupational Therapy, November 2002, (vol. 65. number 11.) Wressle, E. Marcusson, J. Henriksson, C. (2002). Clinical utility of the Canadian Occupational Performance Measure Swedish version. Canadian Journal of Occupational Therapy, February Østergaard, H. (2008). Motorisk usikre børn. (1. udg.). København: Munksgaard Danmark. Side 58 af 107

60 15 Bilag Bilag 1: Undersøgelsesredskaber Goal Attainment Scale (GAS) Identificerer aktivitetsproblematikker sammen med klienten, som enten er børn eller familier (Andersen, Lauritzen & Stokholm, 2010). Det er et værktøj til graduering af fastsatte mål, og et redskab til at måle forandringer over tid. Undersøgelsen udarbejdes således, at man opstiller en skala med eksempelvis 3 identificerede aktivitetsproblematikker. Disse problematikker opdeles i fem niveauer fra meget mere end forventet til meget mindre end forventet. Ud fra dem vurderer ergoterapeuten, forældrene og barnet i samarbejde, hvilket niveau man kan forvente barnet er på tre måneder efter (Østergaard, Motorisk usikre børn (1. udg). København: Munksgaard Danmark). Child Occupational Self Assesment (COSA) Er et systematisk selvevalueringsredskab der indhenter børns mening om egne kompetencer og prioritering af aktivitetsproblematikker samt hverdagsaktiviteters betydning. Redskabet er udviklet til børn fra 6-17 år, hvor barnet fortæller, hvordan han udfører aktiviteten og vigtigheden heraf ud fra forskellige items (Shepherd, Activities of Daily Living. I: Case-Smith & O Brien. Occupational Therapy for Children (6. udg). Mosby). The Preeschool Activity Card Sort (Preeschool-ACS) Er et redskab der bruges til at lave en individuel profil, af børnehavebarnets deltagelse i aktiviteter. Det er et redskab med fotografier af børn og familier i 73 forskellige aktiviteter. Redskabet skal bruges således, at forældrene, ud fra hvert fotografi, skal besvare om barnet deltager i denne hverdagsaktivitet eller ej, og om barnet deltager med hjælp fra en voksen eller ved ændring af omgivelserne. Hvis spørgsmålet besvares med nej, skal der spørges ind til, hvad dette kan skyldes. Til slut skal forældrene identificere fem mål for interventionen, baseret på en diskussion af barnets deltagelse i aktiviteter (Berg & LaVesser, The Preeschool Activity Card Sort. OTJR: Occupation, Participation and Health. Fall 2006 (vol. 26, number 4) ). Side 59 af 107

61 Peadiatric Activity Card Sort (PACS) Har til formål at fastslå aktivitetsengagement samt identificere og prioritere aktivitetsbaserede mål. Ved brug af 64 fotografier af børns aktiviteter, kan man udvikle en aktivitetsprofil af et barn, som kan give et overordnet billede af barnets deltagelse i aktiviteter. Samtidig kan den også bruges til at fastsætte mål for interventionen. (Taylor, S., Fayed, N. & Mandich, A. (2007). CO-OP Intervention for Young Children with Developmental Coordination Disorder. OTJR: Occupation, Participation and Health. Fall 2007, (vol. 27, number 4) ) ( Lokaliseret 13 april (Canadian Association of Occupational Therapist). The Perceived Efficacy and Goal Setting System (PEGS) Bruges til at identificere og prioritere aktivitetsbaserede mål, på barnets daglige aktiviteter i hjemmet, skolen og nærmiljøet. Det er en selvrapporterende undersøgelse for børn fra 6-9 år, hvor også forældrene og barnets lærere identificerer og rapporterer barnets aktivitetsproblematikker. Undersøgelsen afdækker 24 emner, hvor barnet ved hjælp af farverige kort med billeder af aktiviteter, skal beskrive om han kan udføre aktiviteten eller ej. Det gør han ved at vælge mellem et kort, med et barn der kan udføre aktiviteten, og ikke kan udføre aktiviteten. ( Lokaliseret den 13 april (Center for Childhood Disability Research). ( v6.pdf Lokaliseret den 13 april (Center for Childhood Disability Research). Side 60 af 107

62 Bilag 2: COPM skema Side 61 af 107

63 Side 62 af 107

64 Side 63 af 107

65 Side 64 af 107

66 Bilag 3: Forældrebrev Side 65 af 107

67 Bilag 4: Iagtagelsesskema Side 66 af 107

68 Side 67 af 107

69 Side 68 af 107

70 Side 69 af 107

71 Bilag 5: COPM manual Side 70 af 107

72 Side 71 af 107

73 Side 72 af 107

74 Bilag 6: Søgehistorik I det følgende beskrives vores litteratursøgning, hvor vi perioden januar 2010 til maj 2010 har søgt videnskabelige artikler i følgende databaser: Cinahl, Pubmed, Cochrane, CAOT, Deff, Ergoterapeutforeningen, Google og Google scholar. Søgningen blev begrænset til at omfatte årstal fra Danske søgeord Børn Deltagelse Forældreinddragelse Hverdagsaktiviteter Leg Meningsfuldhed Motivation Tidlig indsats Engelske søgeord Activities of daily living Canadian material Canadian Occupational Performance Measure Child development Children City City living Client centered Clientcentret practis COPM Daily activities Development Early Early intervention Everyday activities Goal setting Meaningful Measure Motivation Motor skills Normal development Occupational therapist Occupational therapy Parents perspective Participation Pediatric Play Playfulness Rural areas 4-6 years Side 73 af 107

75 Bilag 7: Aktivitetsskema Egen omsorg: Personlig omsorg Funktionel mobilitet Forbruger/samfundsborger 4-5 år ADL: Klæde sig rigtigt på (1,2,10, 13,19) Klæder sig af og på uden hjælp, bortset fra knapper og lynlåse (3,12, 23) Knapper en eller flere knapper op (1,3,10,13) Lyner en lynlås (10) Binder snørebånd (8,12) snøre sko (10,13, 23) Vasker hænder (13) Børster tænder med efterfølgende hjælp (19) Går selv i bad (19) Klipper negle (23,26) Hviler (24) Bliver puttet (24) Drikker med sugerør (10) Kommunikation: Udtale og måde at danne sætninger på ligner de voksnes (1,11,12) Kender de væsentlige grammatiske regler (19) Fortæller om tidligere oplevelser, lytter og spørger meget hvorfor og hvordan (1,11,12,13,19) Har et ordforråd på 2000 ord (2,12) Kan sit navn og adresse udenad (2,12). Indleder/afslutter, bryder ind i en samtale (11) Fortæller om legemsdele funktioner (11) Fortæller hvor det gør ondt (12) Barnet videregiver hvad det tænker (19) Stå, gang, løbe, cykle: Står på et ben i 4 til 6 sek. (2,3,6,8,12) Ved gang sættes hælen i gulvet først og barnet roterer i kroppen som voksne (2) Går ned ad trappen uden at holde fast (3,10) Er udlært i at gå på trapper (6, 16) Løber rigtigt (1,8,11) Løber på skøjter (19) Cykler hurtigt (10,13) Gribe/kaste/sparke bold: Griber lille bold med begge hænder (1,8,10,12) Omfavner bold der bliver kastet (6,8,10) Kaster med overhåndskast (1,16) Kaster bold, hvor kroppens bevægelser begynder at indgå (2,16) Slipper bolden, før armen er strakt helt ud, når der kastes (6,10) Kaster bold for at ramme mål (16) Sparker bold mod et mål (8,10) Hoppe: Hopper fremad med samlede fødder (1,8,11,16) Hopper højt, og op/ned (11,16) Hopper mindst én gang på højre eller venstre fod uden at falde eller få overbalance (3,17) Greb: Holder ved blyanten med tommel- og pegefinger (1) Begynder at bruge tommelfingerkløftgrebet Færdes sikkert i trafikken (10) Side 74 af 107

76 (6,11,14,24) Kan specialisere sin håndfunktion (11) Er udpræget højre- eller venstrehåndet (1,24) Bruger en blyant korrekt (8) Diverse Rejser sig fra en skammel uden at bruge armene (6) Rejse sig fra rygliggende stilling (2) Bærer tunge ting (8) Kravler højt op i træer (10,26,27) 5-6 år ADL: Klæder sig af og på (7,12) Knappe knapper (1,2,13) Lukker en todelt lynlås og binde knuder (1,6,12, 23) Går på toilettet alene uden hjælp (2,3,6,18) Tørrer sig efter toiletbesøg (1,6) Pudser selv næse (1) Smører sin mad selv (1,2,12) Tager ansvar for opgaver (6,11) Kommunikation: Taler rent. Sætningsopbygningen er korrekt med endelser og bøjninger (1,11,12,18) Bruger hele sætninger og datidsformer (3,11,12) Bruger sammenlignende ord, som højere og stærkere (3,11,12) Kommunikerer ubesværet med andre børn (8,11,12) Giver udtryk for ideer og behov (2) Genfortæller en kort historie (12) Kopierer to korte ord (8) Angiver grunde og diskuterer dem (19) Taler om det der er sket i fortiden (19) Stå, gang, løbe, cykle: Står på et ben i mindst 10 sek. (1,3,4,6,16) Går på tæer (4) Går på trapper uden støtte, med en fod på hvert trin (4) Balancerer på en tynd streg (4,26) Løber stærkt (3,9,11) Løber som en gadedreng (2) Koordinerer arme og ben når hun løber (6) Kører på tohjulet cykel (1,2, 3,12,27) Cykler uden støttehjul (4) Cykler med støttehjul (8) Hinker (1,2,4,9,10) Gribe/kaste/sparke bold: Griber stor bold igen, når den kastes op mod muren (1,10) Griber lille bold når den bliver kastet (6,10) Griber bold med to hænder (16) Kaster bold med præcision og styrke (2,8) Sigter for at ramme (3,8) Tager armen over hovedet når hun kaster (6) Sparker til bold som ligger stille (4) Sparker til bold på en træfsikker måde (6) Indkøb: Besøger butikker, sportsforretninger, fætter BR og stormagasiner (15) Side 75 af 107

77 Sparker til bold i bevægelse (4,8) Hoppe: Hopper ca. 30cm højt og 1 meter langt (6,16,17) Hopper i hulahopring (2) Hopper i forskellige retninger (9,17) Greb: Voksengreb på blyanten, underarmen hviler i bordet (1) Holder nederst på blyanten med fingerkløftgreb (4,11) Holder langt nede på blyanten (6) Sikker hånddominans (11) Diverse: Fløjter (1,2) Sjipper på skiftende fødder (4,8) Kører på rulleskøjter (8,17) 6-7 år ADL: Binder snørebånd (3) Tager tøj og sko på (3) Ord uden alder Kommunikation: Sproget minder meget om de voksnes (2) Genfortæller en historie og videregive en kort besked (2) Tager imod en besked og lader den gå videre (3) Fortæller om noget hun har set eller hørt (3) Klæde sig af, tøj på overkrop, tøj på underkrop, tage strømper og sko på, reder hår, børster tænder, ordner tøj, vaske r hænder, vasker hår, bader (20) Indtager føde og drikke (20) Sovevaner, hvile (21) Telefonere (20) Løbe: Har begge ben løftede samtidig med når hun løber -svævefasen (4) Greb: Tegner med blyanten i et tilnærmet voksent greb (4) Halv supinerede lave tommelkløftgreb (11) I seng, seng til stol, rum til rum, etage til etage, ind og ud af hus, udendørs nærmiljø (20) Færdes med bus, tog, båd og fly. Transport i bil (20) Gynger, triller, hopper, rutsjer, slår kolbøtter (25) Side 76 af 107

78 Arbejde: Lønnet/ ulønnet arbejde 4-5 år Ikke relevant for 4-6-årige Leg Lege i legen: Leger far, mor, børn eller buschauffør og brandmand (1,11,16) Samler brugbare ting omkring sig, for at bygge legen op (1,11) Gemmeleg, fangeleg, bygge og rive ned og skjul (9,10,11) Genoptager en leg efter en pause eks. frokost eller en hel dag (8) Kærestelege og kysselege (8,11) Tumler sammen (11) Udklædningslege, bytter tøj (2,11, 16) Produktionslege (16,17) Hulebygning og jorden er giftig (24) Synger hele sange og leger sanglege (11,16,17) Skole/ Uddannelse Tælle: Øver sig i at tælle (1,6) Tæller 5 ting som står opstillet på række (3) Benævne: Kender mindst 4 farver (1,3) Nævner begreber på vejrfænomener (11) Diverse: Skriver sit navn (8) Forstår rigtigt og forkert (7) Interesserer sig for bogstaver og tal (7) Husarbejde og omsorg Rydder op, dækker bord (10,11,12) Hjælper til med vasketøj (1) Hælder fra forskellige beholdere uden at spilde (8,10,12,13) Skærer bløde frugter ud (23) Dukseordning (23) Pakker madpakker ud (10) Leger med andre: Børnene leger nu sammen, de laver regler, som følges delvist, og de snakker højlydt undervejs (1,8,10,11,16) Rollelege med andre børn(16,17) 5-6 år Ikke relevant for 4-6-årige Lege i legen: Organiserer større lege f.eks. cirkus: reklame, billetsalg, føre publikum ind i cirkusrummet m.m. (8) Rollelege relateret til temaer (11,16) Deltager i boldspil (16) Individuelle lege: Leger med legetøj alene (15) Tælle: Tæller til 15 uden fejl (3,6,12) Benævne/genkende: Benævner 35 legemsdele (12) Genkender bogstaver og ord på skilte og i tekst. Gengiver og kan de fleste farver (2,3,12) Kan eget navn og adresse udenad (2,3,6,12) Faste maddage, bestemmer menu, hjælper med at købe ind. Deltager i håndværksmæssigt arbejde (11,12) Gør rent (12) Bager boller (10,24) Sociale lege: Har ofte foretrukken legekammerat (1) Leger Skrive: Skriver eget navn, hvis det ikke er for langt Side 77 af 107

79 lege der strækker sig over flere dage (8) Leger organiserede komplekse lege med andre børn (16) (1,2,11,12) Skriver bogstaver/ord mor og far (11,12) Hjemmeopgaver i form af bogstaver og tal (23) 6-7 år Ikke relevant for 4-6-årige Diverse: Holder styr på sine ting (7) Konfliktløse ved brug af de voksnes metoder (8) Optaget af hvad der er retfærdigt (8) Tælle: Tæller til 20 eller mere (3) Benævne: Næsten alle bogstaverne (3) Får små faste pligter som dække bord, tage af bordet, sætte sko på plads og lægge snavsetøj i vasketøjskurven osv. (2,20,26) Ord uden alder Lege i vand, klatrelege, fangelege, byggelege, kastelege, sparkelege, rytmiske lege og hoppelege (25) Diverse: Lærer klokken (3) Forskel på højre og venstre (3, 18) -Tælle -Benævne/genkende -Skrive Side 78 af 107

80 Fritid: Stille aktiviteter 4-5 år Tegne/klippe: Begynder at tegne kvadrater fx huse (2,10) Tegner et menneske á la tændstik (2,3,6,10) Tegner bogstaver (8) Maler (12,24) Klipper med saks (1,10,16) Klipper efter en streg (2,3,8,12,16,18) Udklipper simple former (16) Farver indenfor stregerne (3,16) Kreativitet: Laver perler (3,8,12) Syr (2,12) Spille spil/puslespil: Spiller med regler, selvom det er svært at tabe, og følge reglerne i vanskelige situationer (1) Spiller spejlæg og vendespil (1,12,23) Lægger puslespil med op til 10 brikker (2,8,10,16,17) Diverse: Leger med små legoklodser (2,27) Kopierer et kryds (8) Spiller computer (11,15,16,26,27) Gættelæsning af bøger (11) Højtlæsning (17,24) Fordyber sig i aktivitet i længere tid (11) 5-6 år Tegne/klippe: Kræver at tegningen skal forestille noget bestemt, men det er svært (1, 17) Laver skematiske tegninger, enkle omrids af dyr eller mennesker (4) Tegner mennesker med genkendelige dele (16) Kreativitet: Ler og trylledej (24,26) Spille spil: Fysisk krævende aktiviteter Går til: Gymnastik, fodbold, dans og håndbold (11,19,26) Svømning (15,26) Går til: Forskellig sport (15) Outgoing: Lange vandreture, boldspil (11) Biografen og svømmehal (15,26) Tilskuer til sport (15) Sociale aktiviteter Side 79 af 107

81 Spiller Ludo, Kalaha og brætspil (1,16) Lægger puslespil med op til 20 brikker (16) Diverse: Leger med lego (26) Læseinteresser - tegneserier (15,23,26) 6-7 år Tegne: Farvelægger billeder (3) Laver detaljerede tegninger af mennesker med øjne, næse, mund, arme og ben (4,17) Går til: Ridning (26,27) Outgoing: Tivoli, Zoo, museum, skovtur og legeplads (26) Ord uden alder - Spille spil/puslespil - Tegne/klippe - Kreativitet - Ser TV (26) - Hører musik (26) Tager på besøg og får gæster (22) Deltager i familiens aktiviteter og hobbies (21) Side 80 af 107

82 Referenceliste til aktivitetsskema 1. Jørgensen, M. & Kronborg, H, (2008). Lille menneske 3-6 år. (4. udg. 1 oplag). Skameje Sunds. 2. Manniche, V. (2009). Alt om barnet. (1 udg. 1 oplag). Holte: LIVA. 3. Misvær, N. (2005). Dit barn de første 6 år. (1 udg. 1 oplag). København: Lindhard og Ringhof forlag A/S. 4. Ulvund, S. E. (2007). Forstå dit barn 5-8 år. (1 udg. 1 oplag). København: Politikkens Forlagshus A/S. 5. Grøndahl, H. Ergoterapi fra Fynsordningen i Platanhaven en del af Odense Kommune. 6. Ulvund, S. E. (2007). Forstå dit barn 2-5 år. (1 udg. 1 oplag). København: Politikkens Forlagshus A/S. 7. Anouch, K (2005). Børn en håndbog fra graviditet til teenageliv. (1. udg. 1. oplag). København: Aschenhoug Dansk Forlag. 8. Kragh-Müller, G. & Kragh-Müller, S. (2004). Politikens bog om børnehavebarnet. (1. udg. 1 oplag) København: Politikens Forlag A/S. 9. Brodersen, A. & Pedersen, B. (1995). Børn og Motorik grundbog, testning og træning. (2. udg). København: Forlaget Børn og Unge. 10. Pedersen, R., Madsen, L., Holm, C. & Salbæk Anne, M. (2009). Trasmo Bachelorprojekt. 11. Radut, S. M, Kvist, Pernille, Gjessing, G (2006) Berthelsen, L. Rasmussen, H (1993). Leg med dit barn 2-6 år. (4. udg. 1. oplag). Frederikshavn: Dafolo Forlag. 13. Højgaard, U (2008). Jean Ayres SI hos børn fra Ergoterapeuters US.metoder i litteratur. 14. Servais, B. B (2001). Børnemotorik udvikling og sammenhæng. (7. udg. 1. oplag). København: Hans Reitzel Forlag. 15. Hansen F., Martensen A., Halling J., Lauritsen Bach G., & Puggard B. (2002). Børns opvækst som forbrugere. (1 udg.) Gylling: Samfundslitteratur (slforlag) tryk. 16. Case- Smith, J. & O Brian, J. C. Occupational therapy for children (6 udg.) Missouri: Mosby. 17. Parham L. D. & Fazio L. S (1997). Play in occupational therapy for children. St. Louis: Mosby. 18. Holle, B (1996). Normale og retarderede børns motoriske udvikling. (4. udg. 6 oplag) København: Munksgaard Danmark. 19. Einon, D. (1998). At lære fra nul til seks. (1 udg. 1 oplag). København: Høst & Søn. Side 81 af 107

83 20. Sonn, U. & Törnqvist, K. (1998). ADL-taxonomien. Ergoterapeutforeningen 21. Pedersen, B. F., Lauridsen, G. H. & Thorvaldsdottir, S. (2007). COPM 0-3 år forældrenes perspektiv i forbindelse med barnets aktivitetsproblemer, Manual/vejledning ergoterapeutisk måleredskab. Ergoterapeutforeningen, januar Law, M., Baptiste, S., Carswell, A., McColl, M. A., Polatajko, H. & Poll, N. (2000). Canadian Occupational Performance Measure. Ergoterapeutforeningen. 23. Pædagog: Sørensen L. L. (2010). 24. Aglmann L. (2005). Bevægelse og udvikling (5 udg. 1 oplag) København: Hans Reitzel Forlag. 25. Brodersen, A. & Pedersen, B (1994). Børn og motorik grundmotorik, testning og træning (1 udg. 1 oplag). København: Forlaget Børn & Unge. 26. Hedegaard, M. & Fleer, M. In Fleer, M., Hedegaard, M. & Tudge, J. (2009). Family Practices and How Children are Positioned as Active Agents. In World Yearbook of Education Childhood Studies and the Impact of Globalization New York: Policies and Practices at the Global and Local Levels Routledge. Side 82 af 107

84 Bilag 8: Samtaleguide Hej du taler med Vi er en bachelorgruppe fra Ergoterapeutuddannelsen i København som lige nu er ved, at lave et projekt om COPM til børn, hvor vi skal udarbejde stikord der beskriver børns daglige aktiviteter i alderen 4-6 år. Vi har i den forbindelse brug for nogle børneergoterapeuter, som vil være med til at kigge på de hverdagsaktiviteter vi kommer frem til, som 4-6-årige børn har, med henblik på om de ville kunne anvendes i et COPM interview. Kunne I være interesseret i at få en mail, hvor vi uddyber projektet og omfanget af den hjælp vi har brug for? Side 83 af 107

85 Bilag 9: Information pr. København d Kære Børneergoterapeuter, På baggrund af vores telefoniske kontakt, sender vi som lovet uddybning af vores bachelorprojekt. Som en videreudvikling af undersøgelsesredskabet Canadian Occupational Performance Measure (COPM), har ergoterapeuterne Birgitte Flindt Pedersen, Sigridur Thorvaldsdóttir og Grete Høyrup Lauridsen gjort COPM anvendelig i forhold til børn i alderen 0-3 år. Det har de gjort ved at udarbejde et forældrebrev, der lægger op til forældrenes involvering, og ved at de har lavet et struktureret ergoterapeutisk iagttagelsesskema, der fokuserer på barnets aktiviteter gennem hele dagen ud fra Canadian Model of Occupational Performance (CMOP). Endvidere indeholder materialet en manual til det originale COPM skema med tilhørende stikord, der beskriver hvilke aktiviteter det 0-3-årige barn foretager sig i løbet af en dag, inden for områderne egenomsorg, arbejde og fritid. Da vi ikke har kunnet finde andre undersøgelsesredskaber der omhandler 4-6-årige børn, og som samtidig afdækker alle COPMs styrker, synes vi det kunne være interessant og spændende at udvikle stikord til COPM til de 4-6-årige børn. For at vi har mulighed for at udvikle de bedst tænkelige stikord til COPM, har vi brug for dig og dine kollegaer som børneergoterapeuter, til at være os behjælpelige med at kigge på de stikord, som vi finder frem til. Jeres opgave vil være, at give os en tilbagemelding på, om stikordene er fyldestgørende, relevante, forståelige og brugbare i sammenhængen. For at resultatet bliver så anvendeligt som muligt, vil vi revurdere stikordene ud fra Jeres rettelser og kommentarer, og endnu en gang bede Jer vurdere det endelige resultat. Der er altså ikke tale om egentlig afprøvning af stikordene i praksis, men blot tanker og refleksioner fra Jeres side. Samarbejdet med Jer vil forløbe fra ultimo marts 2010 til ultimo april Med hensyn til Jeres tilbagemelding er vi meget fleksible, og vi lader det være op til Jer enkeltvis, hvordan det bedst kan lade sig gøre. Tilbagemeldingen kan fx foregå via mailkorrespondance, telefoninterview og personligt interview, hvor vi kan komme til Jer eller omvendt. Hvis nogen har lyst til at deltage i et fokusgruppeinterview, kan dette også arrangeres. Vi håber I vil være os behjælpelig, og ser frem til at høre fra Jer. Vi kan kontaktes på: [email protected] Med venlig hilsen, Ditte, Marie, Pernille & Stina Side 84 af 107

86 Bilag 10: Informations inden fokusgruppeinterview Hej alle børneergoterapeuter, København d Nu nærmer vi os datoen, for vores fokusgruppeinterview med jer. Som lovet sender vi her materiale fra vores bachelor projekt, som vi vil bede jer om at tænke over og forholde jer til, til den dag vi skal afholde fokusgruppeinterview. Ved tidligere korrespondance lovede vi at sende vores stikord, men efterfølgende overvejelser har gjort os opmærksomme på, at dette ikke er det mest optimale for vores projekt, da dialogen kan blive for snæver. Derfor vil vi i stedet, bede jer hver især overveje, hvilke aktiviteter i finder relevante for 4-6-årige børn, i forhold til de overskrifter og kategorier, der ligger i COPM skemaet; som er følgende: Egenomsorg: Personlig omsorg Funktionel mobilitet Forbruger/samfundsborger Produktivitet: Lønnet/ulønnet arbejde Husarbejde/omsorg Leg/skole/uddannelse Fritid: Stille aktiviteter Fysisk krævende aktiviteter Sociale aktiviteter Fokusgruppeinterviewet vil starte med, at vi først i fællesskab finder frem til nogle stikord, ud fra de tanker I har gjort Jer. Herefter vil I få mulighed for, at kigge på de stikord, vi har udarbejdet, og der vil komme en lille pause. Til sidst vil vi slutte af med, at tale om Jeres stikord i forhold til vores, vores design af materiale, og dermed hvordan vi får udarbejdet det bedste produkt. Vi ser frem til nogle lærerige og hyggelige timer sammen med Jer. Mange hilsner Ditte, Marie, Pernille & Stina Side 85 af 107

87 Bilag 11: Skema til informanterne Din alder? Spørgsmål Svar Hvilket år er du uddannet? Hvor mange års erfaring har du som børneergoterapeut? Hvilke diagnosegrupper arbejder du med? Har du kendskab til COPM og bruger du den i dit daglige arbejde? Synes du, COPM er brugbar i forhold 4-6- årige børn? - begrund dit svar. Side 86 af 107

88 Bilag 12: Interviewguide Introduktion/Briefing Fokus Interviewspørgsmål Formål Velkomst Velkommen til/tak fordi vi må komme her hos jer. Vi er meget Skabe en rar atmosfære ved at byde deltagerne Introduktion til hvem glade for at I har lyst til at hjælpe os velkommen og udtrykke vi er glæde over at de vil hjælpe med vores projekt. os. præsentationsrunde Vores roller Genopfriske formålet med vores projekt. Jeg hedder A, og det er mig der primært skal foretage interviewet. B vil assistere mig, og sikre at vi kommer omkring alle emner, samt stille eventuelle uddybende spørgsmål undervejs. C og D vil være referenter og holde styr på diktafonen, som vi vil anvende for at sikre at vi får alle informationer fra interviewet med. Formålet med vores projekt er som tidligere nævnt, at Få indblik i og forståelse for børns hverdagsaktiviteter, for på den baggrund at finde frem til stikord så COPM bliver mere anvendelig til 4-6-årige. De får at vide hvem vi er. Genopfriske formålet med vores projekt. Skabe en afslappet stemning ved at alle får at vide hvem hinanden er. Få dem til at skrive deres navn på et navneskilt sådan at moderatoren, under interviewet, kan nævne de enkelte deltagere ved navn. Dette er også for at bevare en afslappet stemning. Skabe overblik over interviewsituationen samt dets varighed. Først og fremmest kunne jeg godt tænke mig at vi starter med at præsentere os for hinanden. Nogle af jer kender hinanden på forhånd, men for en god ordens skyld, vil det være rart at vide hvem hinanden er. I den forbindelse vil vi bede jer skrive jeres navn på dette navneskilt så vi kan huske hvad I hedder. Skabe trygge rammer Hvis du starter med at fortælle hvad du hedder og hvor længe du har arbejdet inden for ergoterapifaget. Interviewet her vil vare 1,5 time inklusiv pause og opsamling. I den 1.5 time vil vi gennemgå de fire aktivitetsområder i COPM og høre jeres holdninger og erfaringer om hvilke eksempler på hverdagsaktiviteter der kan høre ind under hvert aktivitetsområde. Vi vil løbende diskutere de eksempler på aktiviteter I kommer ind på, i forhold Side 87 af 107

89 Definition af begrebet stikord. til de eksempler vi har fundet frem til fra litteraturen. Til sidst vil vi runde af, med at høre hvordan I synes interviewet har været g om noget kunne gøres anderledes. Vi har sendt en mail til jer, hvor vi kort har forklaret hvad vi ønsker at få ud af dette interview. I mailen nævner vi begrebet stikord, fordi det er det begreb de anvender i COPM manualen under hvert aktivitetsområde. Vi vil gerne tydeliggøre at det vi mener med stikord er eksempler på daglige aktiviteter. Vi vil derfor i dette interview bruge begrebet Eksempler på daglige aktiviteter, for at sikre at det er helt tydeligt hvad vi ønsker at I skal hjælpe os med at finde frem til. Hvis vi nu kommer til at sige stikord undervejs så ved I hvad vi mener med dette begreb. At vi sikrer at alle er indforstået med hvad vi mener med begrebet stikord, og at vi taler samme sprog. Forklaring af udsendt materiale Interviewets formål og indhold Vi har valgt ikke at sende de eksempler på daglige aktiviteter vi har udarbejdet ud fra litteraturen, til jer som ellers lovet, da vi tænker at det ville præge jeres tanker om aktiviteter for meget. Det kan være I har nogle helt nye aktiviteter som vi ikke har tænkt på, og som I ikke ville komme frem til, hvis I havde set vores først. Det er meningen at de eksempler på hverdagsaktiviteter vi udarbejder, skal fungere som et supplement til det originale COPM skema. For at sikre validiteten, udfylder man stadig det originale skema, og stikordene kan så anvendes som hjælpeord til et interview med barnets forældre eller omsorgspersoner. Stikordene skal afspejle raske børns Give dem en forståelse af hvorfor vi har handlet som vi har gjort. Sikre at alle har forstået formålet med interviewet før vi går i gang. Sikre overblik over projektet Sikre en fælles forståelse for hvad et fokusgruppe interview går ud på, og hvad vi forventer at deres rolle i interviewet skal være. Side 88 af 107

90 hverdagsaktiviteter, sådan at terapeuten har det typiske, at holde det funktionsnedsatte barn op imod. Skabe trygge rammer Formålet med interviewet er, at skabe en dialog og en dynamik mellem jer, hvor det er tilladt at komme med det man hver i sær sidder med og hvor I kan kommentere på hinandens synspunkter og holdninger. Der er ingen endelig facitliste og ingen svar er forkerte. Vi håber at kunne få en diskussion i gang, som I så vidt muligt selv styrer. Interviewet her er lidt anderledes end hvad man normalt forbinder med et interview. Her er det mest jer der skal tale med hinanden, frem for at I taler med os. Det vi er interesserede I er Jeres erfaringer og holdninger. Det er jer der er eksperterne i praksis, og Jer der bedst ved om de aktiviteter der er beskrevet i litteraturen, holder i praksis. Vi håber at vi på den måde kan finde frem til brugbare eksempler på hverdagsaktiviteter der beskriver 4-6 åriges hverdagsaktiviteter, der i sidste ende vil gøre COPM mere anvendelig til denne aldersgruppe. Vi vil som sagt præsentere jer for de eksempler på hverdagsaktiviteter, vi har fundet gennem forskellige kilder skrevet af forfattere fra forskellige faggrupper. I må meget gerne forholde jer åbent til dem og I skal endelig sige hvad I tænker. Vi vil løbende diskutere aktiviteterne og deres relevans i praksis I skal bare give jer god tid til at svare og I skal endelig spørge hvis der er noget I ikke forstår. Side 89 af 107

91 Etiske retningslinjer I skal vide at de informationer der kommer på bordet, vil blive brugt til udarbejdelse af vores afsluttende ergoterapeutisk bachelorprojekt, og vi vil muligvis inddrage citater. Navne og steder vil selvfølgelige bliver anonymiseret, og alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt. Efter endt eksamen i juni 2010 vil interviewet vil blive slettet. Oplyse interviewpersonerne om etiske retningslinier I har til en hver tid mulighed for at trække jer fra deltagelse i interviewet, og sige til hvis der er noget I ikke ønsker bliver brugt i opgaven. Samtykke erklæring Vi har en samtykkeerklæring med, som vi vil bede jer om at underskrive At sikre os at begge parter er indforstået med hvad der skal ske, og hvad interviewet skal bruges til. Spørgsmål Forskningsspørgs mål Hvordan anvender børneergoterapeuter, den eksisterende COPM på 4-6-årige børn? Hvilke daglige aktiviteter tænker børneergoterapeuter, ligger under aktivitetsområdet Interview spørgsmål Hvordan anvender I hver især, I COPM? Hvilke aktiviteter tænker I beskriver 4-6-årige børns aktiviteter under kategorien Personlig omsorg Interviewstikord/ Tjekspørgsmål Hvilken diagnosegruppe/r har I med at gøre? Anvender I kun COPM når barnet begynder i institutionen, eller løbende? Anvender I COPM med eller uden forældre? Anvender I kun dele af COPM? Anvender I egne udgaver af COPM? Hvis Ja, hvordan? Hvis I bruger COPM anderledes, hvordan? Her ser I de eksempler på aktiviteter vi har fundet frem til, på baggrund af forskelligt litteratur Formål med interviewspørgsmål Ergoterapeuterne vil højst sandsynligt tage afsæt i den måde de anvender COPM i praksis, når de skal definere eksempler på daglige aktiviteter. Spørgsmålet stilles for at sikre et fælles udgangspunkt for interviewet. At ergoterapeuterne kommer med deres bud på aktiviteter, før vi viser dem vores bud fra Side 90 af 107

92 egenomsorg i COPM. Hvilke aktiviteter tænker I beskriver 4-6-årige børns aktiviteter under kategorien Funktionel mobilitet Hvilke aktiviteter tænker I beskriver 4-6-årige børns aktiviteter under kategorien Forbruger/ samfundsborger om børn i denne aldersgruppe. Vi har skrevet de aktiviteter ned, som flest kilder nævnte. Se på de aktiviteter der ikke er blevet nævnt og tal om dem. Kunne man finde en titel til stikordet Fysisk aktivitet, som er mere dækkende? Er klappe og fløjte også en fysisk aktivitet? Skal stikordet Greb stå som et stikord for sig selv, eller ligger den implicit i nogle af de andre stikord? I forhold til boldhåndtering. Hvor tænker I at sådan noget som præcision og rummelighed skal ind og hvordan? litteraturen, sådan at de ikke bliver farvede af de aktiviteter vi viser dem. At få forslag til andre eller bedre aktiviteter. At underbygge det de siger med den litteratur vi har læst, for på den måde at få en dynamisk diskussion omkring forslag til aktiviteter. At be- eller afkræfte det vi har læst i litteraturen, ud fra ergoterapeuternes erfaringer fra praksis At høre ergoterapeuternes vurdering af om opsætningen er brugbar i praksis. Hvad tænker i om den måde vi har sat det op på i forhold til det originale skema? Hvilke daglige aktiviteter tænker danske børneergoterapeuter, ligger under aktivitetsområdet Arbejde i COPM. Hvilke aktiviteter tænker I beskriver 4-6-årige børns aktiviteter under kategorien Lønnet/ulønnet arbejde Hvilke aktiviteter tænker I beskriver 4-6-årige børns aktiviteter under kategorien Husarbejde og omsorg Her ser I de eksempler på aktiviteter vi har fundet frem til, på baggrund af forskelligt litteratur om børn i denne aldersgruppe. Vi har skrevet de aktiviteter ned, som flest kilder nævnte. Se på de aktiviteter der ikke er blevet nævnt og tal om dem. At ergoterapeuterne kommer med deres bud på aktiviteter, før vi viser dem vores bud fra litteraturen, sådan at de ikke bliver farvede af de aktiviteter vi viser dem. At få forslag til andre eller bedre aktiviteter. At underbygge det de siger med den litteratur vi har læst, Side 91 af 107

93 Hvilke aktiviteter tænker I beskriver 4-6-årige børns aktiviteter under kategorien Leg/skole/ uddannelse Hvordan med lommepenge og penge for små pligter? for på den måde at få en dynamisk diskussion omkring forslag til aktiviteter. At be- eller afkræfte det vi har læst i litteraturen, ud fra ergoterapeuternes erfaringer fra praksis. Hvilke daglige aktiviteter tænker børneergoterapeuter, ligger under aktivitetsområdet Fritid i COPM. Hvilke aktiviteter tænker I beskriver 4-6-årige børns aktiviteter under kategorien Stille aktiviteter Hvilke aktiviteter tænker I beskriver 4-6-årige børns aktiviteter under kategorien Fysisk krævende aktiviteter Hvilke aktiviteter tænker I beskriver 4-6-årige børns aktiviteter under kategorien Sociale aktiviteter Her ser I de eksempler på aktiviteter vi har fundet frem til, på baggrund af forskelligt litteratur om børn i denne aldersgruppe. Vi har skrevet de aktiviteter ned, som flest kilder nævnte. Se på de aktiviteter der ikke er blevet nævnt og tal om dem. Vi har været lidt i tvivl om hvorvidt de aktiviteter vi har placeret under fysisk krævende aktiviteter hører til der. At ergoterapeuterne kommer med deres bud på aktiviteter, før vi viser dem vores bud fra litteraturen, sådan at de ikke bliver farvede af de aktiviteter vi viser dem. At få forslag til andre eller bedre aktiviteter. At underbygge det de siger med den litteratur vi har læst, for på den måde at få en dynamisk diskussion omkring forslag til aktiviteter. At af- eller bekræfte det vi har læst i litteraturen, ud fra ergoterapeuternes erfaringer fra praksis. Spørgsmål der skal stilles hvis ergoterapeuterne ikke selv er kommet ind på det undervejs Spørgsmål Formål Mange aktiviteter overlapper hinanden. At sikre at vi kommer ind omkring alle de Hvor kan man skelne? Kunne man have spørgsmål vi sidder med. opdelt dem på en anden måde? Her tænker At evaluere interviewet, så vi ved hvad der vi specielt på de stikord der ligger under: har været godt, og hvad vi evt. skal gøre fysisk aktivitet, sportsinteresser, om til næste gang. fritidsinteresser og sociale interesser. Er der nogle af aktiviteterne I tænker kun er relevante for danske børn, og derved ikke Side 92 af 107

94 kan anvendes til børn med anden etnisk baggrund? (Nøjes eventuelt med at spørge hvis der er noget der springer os selv i øjnene) Hvad tænker I om opsætningen generelt? Skal den aldersopdeles? For og imod? Hvad tænker I om vores opdeling af eksempler på daglige aktiviteter? Skal eksemplerne hellere stå ud i en køre ligesom i den originale COPM? Vil I på sigt kunne anvende vores, hvis den blev valideret? Hvis den blev gennemgået af flere ergoterapeuter og eksperter? Hvorfor><Hvorfor ikke? Hvordan synes I interviewet har været? Er der noget I synes vi kunne have gjort anderledes? Afslutning/Debriefing Fokus Interviewspørgsmål Formål Afrunde interviewet. Vi har nu været igennem alle de områder vi ønskede at Sikre at alle har sagt det de gerne ville sige. høre jeres mening om, Videregive kontaktinformationer, hvis erfaringer med og holdninger informanterne har yderligere til. Har I noget som i vil tilføje spørgsmål eller tilføjelser. eller uddybe her til sidst? Informere dem om deadline Så stopper vi interviewet. Mange tak for hjælpen! Hvis der skulle dukke spørgsmål op, eller hvis de får nye ideer til daglige aktiviteter er i velkomne til at kontakte mig på tlf eller via mail [email protected] senest fredag d. 16. april Her har i et ark med vores kontaktinformationer. Side 93 af 107

95 Bilag 13: Samtykkeerklæring Samtykkeerklæring Formålet med dette interview er, gennem dine synspunkter og erfaringer, at få indblik i og forståelse for børns hverdagsaktiviteter, for på den baggrund at finde frem til stikord, så COPM bliver mere anvendelig til 4-6-årige børn. Jeg bekræfter hermed, at jeg er informeret om formålet med interviewet. Jeg giver tilladelse til, at interviewet bliver optaget på diktafon, at de informationer jeg giver, må blive brugt til udarbejdelse af et afsluttende ergoterapeutisk bachelorprojekt af nedenstående fire ergoterapeutstuderende, og at der må anvendes direkte citater i opgaven. Jeg er desuden informeret om, at navne og steder bliver anonymiseret, og at alle oplysningerne vil blive behandlet fortroligt samt at interviewene vil blive slettet efter endt eksamen i juni Jeg er informeret om at deltagelsen er frivillig, og at jeg når som helst kan trække mit tilsagn om deltagelse i interviewet tilbage. Jeg giver desuden tilladelse til, at de studerende må kontakte mig i tilfælde af, at de mangler yderligere oplysninger i forbindelse med interviewet. Dato Underskrift Ergoterapeutstuderende Ditte Rasmussen, Marie Lissner, Pernille Liane Sørensen & Stina Falk Jensen Side 94 af 107

96 Bilag 14: Takkebrev til informanterne København d Kære Vi vil gerne takke dig for at have deltaget i vores fokusgruppeinterview. Interviewet har været yderst vigtigt for vores bachelorforløb, og dine udsagn, har været meget brugbare. Uden din hjælp ville det ikke have været muligt for os, at udarbejde vores projekt. I tilfælde af flere spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til os pr. mail; [email protected] Med venlig hilsen Ditte, Marie, Pernille og Stina Ergoterapeutuddannelsen, København Side 95 af 107

97 Bilag 15: Retningslinjer for transskription [ ] overlap i tale ( ) uforståelig tale _ understregning, når den der taler selv understreger noget NEJ blokbogstaver anvendes til høje udbrud [latter] til latter og øvrige lyde fx mmm, øhh m.m. til korte pauser [pause] til længere pauser Side 96 af 107

98 Bilag 16: Matrice I venstre kolonne har vi lavet nogle temaer, med dertil hørende subgrupper, for at strukturere vores matrice. I den mellemste kolonne har vi data fra det første fokusgruppeinterview, og i sidste kolonne har vi data fra andet fokusgruppeinterview. Det skrevet med kursiv i er det moderator siger. Egenomsorg Personlig omsorg Informanternes eksempler på børns hverdagsaktiviteter. Fokusgruppeinterview 1 Fokusgruppeinterview 2 I personlig omsorg har Vi skrevet noget med fx at sove, spise, bade, få tøj af og på, og blive trøstet. Det kunne vel også være noget med at få børstet tænder. Jeg tænker på noget som negle og hår, og sådan noget. Jeg kommer meget til at tænke på, sådan noget som afog påklædning. Kan de knappe knapper, lyne lynlåse og snøre snørebånd. Her kan man også definere, om det er almindelige knapper eller om det er trykknapper, samt hvor store de er. Man kan også definere, om det er snørebånd eller velcro. Så kunne det være noget som at tage bukser på, fx det med at finde hullerne i benene. Det er tit nemmere for dem at tage noget af, end det er at tage det på. Det kunne være noget med at vende tøjet rigtigt. Det er også vigtigt at tænke på kapsler og håndskinner; om de kan tage dem af og på. Jeg tænker også på noget som at spise, fx spisesituationen. Der sker jo rigtig meget i den periode, i forhold til at de lærer at bruge kniv og gaffel, og bliver mere selvstændige. Det er de mere raffinerede ting med at skære brødet ud og maden over som er vigtigt. Side 97 af 107

99 Informanternes tanker om vores forslag til stikord. Omkring spise og drikke vil det for vores børn tit handle om, selve den måde at bearbejde maden i munden på, mere end det at gribe fat omkring skeen, for så langt er vi slet ikke nået. Så det med at håndtere mad og drikke i munden, kunne måske være et stikord? Det ligger også under indtage føde, det er bare mere specialiseret. For vores børn vil der også tit være noget omkring brugen af ble, og det at få den af og på. Gå på toilettet, og blive siddende der. Jeg tænker også drikke, og at drikke med sugerør. Toiletbesøg fylder en del, herunder at tørrer sig bagi, vaske og tørrer hænder. At kunne sige til, når man skal på toilettet. Jeg vil sige, at man er meget dygtig, hvis man som 6-årig kan klippe negle. Jeg tror ikke, ret mange 6-årige tænker over, at de skal have klippet negle. Ellers ser det meget fornuftigt ud. Jeg synes det er godt tænkt, at I har ordne tøj med. Det er nogle gode vendinger, I har fundet på. Det bliver mere specifikt, når I skriver at tage tøj på overkroppen. Det virker nemt at gå til. Regulere badevand ved jeg ikke om de kan, men det har I garanteret læst jer til, at de godt kan. At få vasket hår kan godt være en aktivitetsproblematik. At vågne op kan være rigtig svært for nogle af vores børn, som har meget lav registrering. Det er tit svært for forældrene, at vække dem om morgenen. Sove har absolut stor betydning. De har store problemer med det i institutionen, og det giver store frustrationer for forældrene. Det er vigtigt at vide, om børnene sover om natten, for det har betydning for, hvor meget de får ud af dagen, og hvor meget vi kan forvente, de har overskud til. Side 98 af 107

100 Funktionel mobilitet Informanternes eksempler på børns hverdagsaktiviteter. Informanternes tanker om vores forslag til stikord. At bruge sin krop, eller bevæge sig, kravle og gå. Komme op fra gulvet, op at sidde, op og stå, og komme ned igen. Rejse sig/sætte sig måske. Noget med at færdes med hjælpemidler, fx rollator, manual kørestol og elektrisk kørestol. I stedet for at skrive hjælpemidler kunne man skrive færdes med hjælp, fordi der er nogle som selv kan gå, hvis de bare får en hånd. I forhold til forflytninger så er ind og ud af bil relevant for vores børn. Det der springer mig i øjnene ved fysisk aktivitet er fløjte. Det hører slet ikke sammen med de andre ting, I har skrevet. Jeg synes ikke, fløjte har noget med funktionel mobilitet at gøre, altså mobilitet er jo mere grovmotorisk. Jeg ved ikke, om man kan uddybe den oppe under den personlige omsorg, når man alligevel er inde og snakke om at spise maden; det er jo hvad man ellers bruger munden til. Jeg tænker, at hvis forældrene siger noget om at der er problemer omkring munden eller med at spise, så vil jeg lave en undersøgelse af mund og ansigt, og hvad barnet kan; der vil fløjte komme ind som et led. Mobilitet for mig er at flytte sig fra et sted til et andet, hvor fløjte mere går på noget finmotorisk. Jeg synes ikke der behøver at stå køre på tohjulet cykel, bare på cykel, så kan man altid graduere, hvilken cykel man snakker om. I forhold til fysisk aktivitet tænker jeg sådan noget som at Løbe, cykle, klatre, hoppe på ét og to ben. Jeg tænker også tumle rundt, gynge og slå kolbøtter er vigtigt. Forflytninger fra stol til gulv. Det er nogle gode overskrifter i har lavet, de er meget generelle. Side 99 af 107

101 Forbruger og samfundsborger Informanternes eksempler på børns hverdagsaktiviteter. Informanternes tanker om vores forslag til stikord. trille, krybe og kravle, mange af vores børn er jo slet ikke oppe gå, løbe og gå på trapper. Den overskrift har vi slet ikke med I vores udgave, for det har vi lavet helt om. De ting som står under transport, ind og ud af transportmidler, færdes med cykel osv., de hører jo oppe under det med forflytninger, funktionel mobilitet. Det med at være ude og handle kan være relevant nok, men den har vi mere med under fritid, at være sammen med familien, og kunne være en del af familiens aktiviteter. Det er bestemt relevant at kunne gå i butikker. Hvis man skal have overskriften, så kunne det være relevant med stikord om at gebærde sig i trafikken evt. med sin el-kørestol. Ja, og om de har mulighed for at tage bus selv, eller med deres forældre; eller om de kan tage offentlige transportmidler, eller komme ud og rejse. Alle de ord I har valgt er relevante, og giver gode overvejelser. Cykle og komme ind og ud af cykelvogn, komme ind og ud af bil. Deltage i arrangementer og indkøb, samt at kunne stå i kø. Metro og S-tog kunne der også stå. I stedet for at skrive fly og færge kan man skrive transport til ferie, for jeg synes det er meget relevant at have i tankerne, at man kan komme på ferie med sine børn. Side 100 af 107

102 Arbejde Lønnet/ ulønnet arbejde Informanternes eksempler på børns hverdagsaktiviteter. Husarbejde Informanternes eksempler på børns hverdagsaktiviteter. Informanternes tanker om vores forslag til stikord. Lønnet og ulønnet arbejde er ikke særlig relevant. Vi diskuterede noget som småpligter i hjemmet, og dertil belønning for fx at passe kæledyr eller skubbe støvsugeren. Hvad synes I om dette? Den synes jeg hører under husarbejde. Det kunne godt være noget med at deltage i at lave mad, dække bord, sætte i opvaskemaskinen, sådan nogle små afgrænsede opgaver i hjemmet. Lave lektier gør de ikke, når de er 6 år, kun hvis de har større søskende, og det er for sjov. Sådan noget med at skrælle gulerødder, røre, skære, ordne grøntsager og lave dej, er meget specifikt at have med som eksempler, så jeg ville sige deltage i madlavning, da man der, godt kan tænke sig til de andre ting. Deltage i indkøb er også skrevet højere oppe, både det med at gå i butikker og med funktionel mobilitet. Man kan selvfølgelig sige at gå i butikker til madlavningen er en proces, hvor man skriver ned hvad man skal købe, og så går man efterfølgende hen i butikken. Jeg tænker at det at gå i butikker under funktionel mobilitet, er selve det at gebærde sig rundt i butikkerne i forhold til andre mennesker og de hylder der er, hvor det her under er min deltagelse i aktiviteten. Jeg synes ikke lønnet/ulønnet arbejde er relevant. Jeg tænker, at man godt kan hjælpe til derhjemme, og få lommepenge for det. Der er rigtig mange børn, som er interesserede i at dække bord og hjælpe til. Tage af bordet, lave mad, rydde op på sit værelse, hjælpe med at hænge tøj op eller hjælpe til med disse ting. Hjælpe til i haven. Jeg tænker noget med at hjælpe til med små søskende, som 6-årig kan man godt begynde på det. Det er meget det samme som I har sagt Side 101 af 107

103 Leg / skole og uddannelse Informanternes eksempler på børns hverdagsaktiviteter. Informanternes tanker om vores forslag til stikord. Dette afsnit har vi delt op i leg og tilrettelagte aktiviteter, hvor leg er yderligere opdelt i at lege strukturerede lege samt fri leg alene og sammen med andre. Tilrettelagte aktiviteter er aktiviteter i børnehaven, som fx at tage på tur. Jeg synes egentlig, det er meget godt, det I har lavet. I har både nogle lege, hvor man er alene og sammen med andre. At tælle, lære klokken og kende forskel på højre og venstre er også brugbare ord. Grænselege, det begreb kender jeg slet ikke. Nogle af de aktiviteter som står under grænselege kan jo være relevante nok, men det kræver jo, at man ved, hvad en grænseleg er. Hvis du ikke havde forklaret, hvad det var, kommer det bare til at stå som et ord. Sport, det kommer an på hvad sport er, svømning eller gymnastik kan jo være godt, men det er sjældent, at de børn vi har med at gøre dyrker sport. Dog går mange af vores børn til ridning og svømning. Mange af vores børn leger ikke engang rollelege, så det Computerspil, Nintendoo Wii, puslespil, spille spil og vente på tur. Tumlelege. Begynde at regne og skrive bogstaver, samt opgaveløsning og talorientering. Lave lektier, tegne former og farvelægge. At kunne sidde stille, og at kunne interagere med andre børn. Jeg synes de er rigtig gode, særligt den med konstruktionslege. Grænselege, den skal jeg lige forstå. Hvis jeg så ordet, ville jeg ikke vide hvad det indebar, så det passer ikke så godt ind. Nu hvor I har lavet nogle fine regellege, konstruktionslege og grænselege, så synes jeg, det med spil og puslespil er rigtig godt. Side 102 af 107

104 ville være relevant med et lavere niveau, som fx at flytte med nogle klodser, eller at lege med noget aktivitetslegetøj. Jeg tænker, at jeg bedre kan lide, det vi har skrevet om leg alene og sammen med andre børn. Så kan man komme med nogle forslag til forskellige former for leg, da de siger noget om det niveau børnene er på. I stedet for at skrive rollelege, regellege og grænselege, så skrive foregår det alene eller sammen med andre; og så sætte eksemplerne i parentes. Jeg tænker at der ligger noget forud for leg, fx at være iagttager til leg. Fritid Stille aktiviteter Informanternes eksempler på børns hverdagsaktiviteter. Informanternes tanker om vores forslag til stikord. Lege med søskende og med forældre, indendørs og udendørs. Stille aktiviteter er noget man laver alene fx lave puslespil, tegne, male, læse en bog, spille computer, se fjernsyn, samt sidde og lytte til musik. Jeg tænker noget med funktionslegetøj/ kontaktstyret legetøj, hvor man trykker på en knap, som sætter noget i gang, fx en handling eller en lyd. Jeg tænker at sidde og kigge i billedbøger, kunne være under at læse. I forhold til vores børn kan finmotoriske aktiviteter være Computer, da man ikke er så aktiv og kropslig. Se fjernsyn video eller dvd, og spille Nintendo. Jeg tænker også at tegne og lave perler samt blæse sæbebobler. Jeg tænker at læse, men så er det tit andre der læser højt. Højtlæsning er et godt ord. Lege med dukker, lege med Lego, stille ting op. Jeg tænker, at man ligeså godt kunne skrive billedbøger som tegneserier. Har I brug for eksempler på brætspil? Side 103 af 107

105 Fysisk krævende aktiviteter Informanternes eksempler på børns hverdagsaktiviteter. Informanternes tanker om vores forslag til stikord. Sociale aktiviteter Informanternes eksempler på børns hverdagsaktiviteter. Informanternes tanker om vores forslag til stikord. meget fysisk krævende, men hvis det skal bruges til alle børn, kan fx klippe, male og sy være eksempler på stille aktiviteter.. Svømning, gymnastik, trampolin, gynge, alt hvad man gør på legepladsen. Rutsje, kravle op og ned, legeredskaber, klatre i træer, gå på træstammer, løbe, cykle, løbehjul, sjippe, rulleskøjter, mooncars og boldspil er alle gode aktiviteter. Jeg vil snare sige gå ture, end vandreture. Dans jo, og rytmik er relevante at have med. Kropssprog, at kunne kommunikere vha. øjenkontakt, lytte og bruge kommunikationshjælpemidler fx kommunikationsbøger, tavler, talemaskine, PCL-symboler, visualiserings materiale, konkreter og tegn til tale, er vigtige ting at have med. Som stikord under kommunikation har vi skrevet, at kunne forstå, og gøre sig forståelig, og håndtere følelser. I forhold til at I skriver skriftlig kommunikation, så synes jeg også, I skal skrive mundtlig kommunikation. Selve ordet sætningsdannelse har jeg lidt svært ved, da det lyder grammatiklæreragtigt, men det kunne hedde at sætte ord sammen, da det er relevant at have med. I forhold til Jeres opbygning, synes jeg det er meget fine ord I har skrevet. Man skal tænke på, at man sidder og taler med forældrene, så der spørger man vel bare, om de overhovedet spiller spil. Dans og sang. Spejder, svømning, ridning. At tage på tur og at rejse Tumleleg Jeg tænker det er rigtig meget det samme som vi har skrevet At have venner på besøg, og tage initiativ til at lave aftaler. SMS, tale i telefon, kunne være til familiesammenkomster. At kunne vente ved bordet, når man er færdig med at spise. Kunne deles, at kunne forhandle, at kunne overnatte udenfor hjemmet. Kunne være alene. Kunne være udenfor hjemmet. Konfliktløsning, at kunne gå ind i konflikten og finde en løsning. Side 104 af 107

106 Opbygning af supplement til COPM Visuel opsætning Kronologisk rækkefølge Stikordenes placering Jeg synes Jeres idé med opbygningen er god nok, da måden I har stillet det op på, er vældig overskuelig. Jeg vil sige, at de lege som småbørn leger, skal stå først, så der bliver en mere kronologisk rækkefølge, i stedet for at starte med at tælle og lære klokken. Jeg synes, at alle legeaktiviteterne, som I har under funktionel mobilitet, passer bedre ind under fysisk krævende aktiviteter. Den med boldhåndtering og greb passer heller ikke under funktionel mobilitet. Jeg synes egentlig, det hører ind under arbejde/leg. Kaste og gribe er også forudsætninger for leg, mere end det er mobilitet, da det kan give aktivitetsproblemer, hvis man ikke kan deltage i sociale lege. Hovedstikord under hvert stikord gør det overskueligt at bruge, og så elsker jeg kasser. Jeg elsker farver, når man kan se at der kommer nyt afsnit. Hvis man kunne lave det på én side, mere så man ikke sidder med mange papirer, ville det være godt. Hvis man fik tilladelse til at skrive det ind i det originale COPM skema, ville det være godt. Jeg synes det er meget overskueligt, og noget jeg godt bare kunne have liggende ved siden af. Jeg tænker også leg under fysisk krævende aktiviteter, da nogle lege er ret fysisk krævende. Løbe og cykle er også tit leg, men for at udføre aktiviteten skal man kunne løbe og cykle, så den hører også under funktionel mobilitet. Side 105 af 107

107 Greb Det er selvfølgelig en social ting at kunne kommunikere, men det er jo en grundlæggende ting, og ikke kun noget man gør i sin fritid. Det med greb er lige ved at være oppe ved personlig omsorg, i forhold til at håndtere bestik altså. Under spise og drikke har I jo skrevet håndtere bestik i forvejen, så det står der jo faktisk to gange. Så kunne man have noget om lige præcis greb, oppe under egenomsorg. Altså håndtering af tandbørste tænker jeg, at hvis man taler om, at barnet har problemer med at børste tænder, hvad er det så der er vanskeligt? Er det det at holde på tandbørsten, eller er det tolerancen for at få den ind i munden? Tandbørstning som stikord er relevant, bare at have op under toilette, fx kunne der stå, holde på tandbørsten. Jeg tror sjældent at man vil komme så dybt i et COPM interview, at man specifikt vil komme ind på greb, men jeg synes ikke, den er dum at have med, så man kommer til at tænke over den. Jeg tænker også at greb mere ligger i min analyse. Hvis jeg konstaterer, de ikke kan bruge kniv og gaffel, vil jeg gå ind og lave en undersøgelse af barnet, og her vil jeg finde ud af, hvis de ikke kan bruge de forskellige greb. Forældrene vil også kigge mærkeligt på én, hvis man begynder at spørge om tværgreb. Jeg ved ikke om greb er nødvendigt, for jeg tror man alligevel kommer omkring det. I mit hoved er greb mere en funktion som indgår i en aktivitet. Kommunikation Jeg synes kommunikation ligger fint under sociale aktiviteter, men den kunne også være relevant at have under leg. Transportmidler Ud fra transportmidler, vil jeg sætte en parentes om bus, tog, bil, båd og fly. Færdes på gåben, cykel og kørestol, de kommer lidt ved siden af. I forhold til om transportmidler er placeret under forflytninger, tænker jeg, at det med at færdes med bus, tog og båd, kan for barnet være nogle rent kognitive eller psykiske ting. Der kan altså ligge nogle Side 106 af 107

108 Uddybning af stikord andre ting i det, end de rent forflytningsmæssige, fx at skulle være tæt på andre mennesker og i længere tid. Noget af det vi kan tale om er, hvor meget der er relevant for stikordene, og hvor uddybende de skal være? Ja man skal være sikker på at komme hele vejen rundt. Aldersopdeling Jeg tænker at det er vigtigt at have så mange stikord med som muligt, fordi det jo er op til den enkelte ergoterapeut at styre COPM-interviewet og sortere undervejs, hvad der er relevant i forhold til det enkelte barn. Jeg synes det er lidt af en balance, hvor meget der skal stå i et supplement til COPM, i forhold til at forældrene også sidder med den. Selvfølgelig skal det være en huskeseddel til os, men man skal også tænke på klienten. Jeg tænker umiddelbart ikke, at den skal være aldersopdelt. For vores børn er udviklet på meget forskellige niveauer, uafhængig af alder, så det giver egentlig ikke nogen mening, at sige om det er den eller den alder. Det er indholdet, der er det væsentlige, og det skal være dækkende for mange forskellige typer af børn. Jeg tænker også, at hvis man kommer ind på alderen, så går man jo ind i analysen. I forhold til samtalen med forældrene tænker jeg også, at det vil virke forstyrrende, fordi vi på mange områder prøver at komme væk fra den meget firkantede prioritering af, hvilket niveau dit barn så er på. Det giver jo ikke nogen mening i hverdagen, at omregne aktiviteter til 2,5 år, eller 4,7 år, da det jo er aktiviteterne det handler om, og hvordan familien fungerer sammen på. Hvis vi skulle bruge forskellige skemaer til forskellige børn, ville det blive noget rod. Så kan man gå ind og definere hvad af- og påklædning er, for der er jo nogen ting, man kan finde ud af som 4- årig og andre ting man kan finde ud af som 6-årig. Lige præcis fra 4-6 år, synes jeg der er et stort skel, så måske ville jeg gå ind og dele opbygningen op i nogle alderstrin. Hvis jeg skulle bruge stikordene i et interview, ville jeg aldersopdele denne, fordi jeg så kan se, hvad der er krævet man skal kunne som 4-årig i forhold til afog påklædning, og hvad der er krævet man skal kunne som 5-årig, og som 6-årig. Jeg tror også, jeg ville have behov for at stod, hvad man kan som 4-årig, altså et par ord at gå efter, om hvad der er typisk for en 4-årig. Side 107 af 107