LOKALPLAN SØNDER TRANDERS LANDSBY

Transkript

1 I LOKALPLAN SØNDER TRANDERS LANDSBY

2 En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje O.S.V. skal anvendes, placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af en redegørelse (grå sider) og lokalplanbestemmelserne (hvide sider) med vejledende forklaringer. I redegørelsen fortælles kort om de eksisterende forhold inden for og omkring lokalplanområdet saint om hvordan lokalplanen forholder sig til den øvrige planlægning. Lokalplanbestemmelserne er bindende. Illustrationersamt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplanbestemmelserne. Efter planloven har byrådet pligt til at udarbejde en lokalplan, - når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, - inden større byggeri, anlægsarbejde eller udstykning kan sættes igang, Lokalplanens retsvirkninger er nærmere omtalt i lokalplanen. Yderligere oplysninger Aalborg Kommune, Magistratens 2. Afdeling, Vesterbro 14, Postbox 765, 9100 Aalborg Telefon Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med tilladelse A 86, Copyright

3 Redegørelse (grå sider) Lokalplanens formål... Lokalplanområdet... Lokalplanområdets omgivelser... Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning... Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Lokalplanen (hvide sider) Formål Område og zonestatus Arealanvendelse Udstykning Bebyggelsens placering og omfang Bebyggelsens udseende Ubebyggede arealer Veje og stier Tekniske anlæg Miljø Grundejerforening Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug Forhold til eksisterende lokalplanen Retsvirkninger Vedtagelsespåtegning Bilag Matrikelkort Arealanvendelsesplan Bevaringsværdig bebyggelse og beplantning bilag nr. 1 bilag nr. 2 bilag nr. 3

4

5 Lokalplanens formål Denne lokalplan for Sønder Tranders er udarbej - det på baggrund af et ønske, dels om at bevare de særlige træk i bebyggelse, vej- og stiforløb og beplantning, som er karakteristiske for den nuværende landsby, dels om at sikre, at ny bebyggelse tilpasses landsbymiljøet. Lokalplanområdet Lokalplanen omfatter hele Sønder Tranders landsby, afgrænset som vist på oversigtsplanen. Sønder Tranders ligger ca. 5 km sydøst for Aalborgs centrum. Landsbyen en nabo til det nye byudviklingsområde omkring Aalborg Universitet. Mod øst, syd og vest er Sønder Tranders omgivet af landsbrugsområder. Landsbyens tilknytning til landbrugserhvervet har gennem de seneste årtier været aftagende. Der er i dag kun ganske få landbrugsejendornme i drift og slet ingen med husdyrdrift inden for landsbyens område. Sønder Tranders fremtræder derfor som et boligområde med en ret åben og meget varieret bebyggelse overvejende af villaer i én og to etager. Hovedparten af bebyggelsen er grupperet omkring Sønder Tranders Bygade og Sønder Tranders Vej.

6 Landsbyen ligger på et bakkedrag, der skråner mod syd ned mod engområderne omkring Landbækken. En lavning kiler sig ind i landsbyen fra syd og afsluttes ved Sønder Tranders Vej i det grønne anlæg omkring det oprindelige gadekær. Sønder Tranders er præget af de mange og høje løvtræer og en del læhegn, der om sommeren giver landsbyen en meget frodig karakter. Øst og vest for landsbyen er der åbent land, der dyrkes landbrugsmæssigt. Syd for Sønder Tranders strækker der sig et lavt engområde ned mod Landbækken. I denne dalsænkning forløber der i øst-vestlig retning flere overordnede højspændingsledninger ( 150 og 400 kv) på master. Sønder Tranders fremtræder i dag med klare og tydelige grænser i bebyggelse og beplantning mod det åbne land. Dette forhold mellem landsby og landskab bør fastholdes. Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning Kommuneplanen I Aalborg kommuneplan 1986 udgør Sønder Tranders et rammeområde med betegnelsen L1, Sønder Tranders. Lokalplanområdet omfatter hovedparten af dette rammeområde. Derudover omfatter lokalplanen et mindre område mellem den nuværende rammegrænse mod nordøst og den nye Alfred Nobels Vej, samt enkelte mindre justeringer af afgrænsningen mod landområdet. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg nr. 5.09, som offentliggøres samtidig med denne lokalplan. (Se illustrationen på næste side) Lokalplanområdets ser omgivel- Sønder Tranders landsby grænser mod nord op mod den del af AUC-området, som benævnes Kanalkvarteret. Det rummer bebyggelse for Aalborg Universitet, bollger overvejende i form af tæ-lav bebyggelse (ræke- og kæehuse) og etagehuse sam en mindre centerbebyggelse. Områet er endnu ikke fuldt udbygget. I den sydlige del af områet, næmest Sønder Tranders, vil der ved beplantning blive sikret et grønt område mellem den nye bebyggelse og Sønder Tranders. Lokalplaner I begyndelsen af 1981 blev der offentliggjort et forslag til lokalplan for Sønder Tranders landsby. Forslaget var udarbejdet på grundlag af grundige registreringer og analyser af landsbyens daværende bebyggelsesforhold, vejforløb og beplantninger. Forslaget rummede ret detaljerede anvisninger på, hvilke enkeltbygninger, delbebyggelser, vejforløb og beplantninger, der skulle bevares. Det angav, hvor der kunne indpasses ny bebyggelse. Og det opstillede bestemmelser for omfanget og udformningen af ny bebyggelse med udgangspunkt i ønsket om at tilpasse den nye bebyggelse til hovedtrækkene i den eksisterende bebyggelse. 2

7 I Lokalplanforslaget var imidlertid på visse punkter i strid med den dagældende regionplan. Det medførte, at byrådet ikke kunne vedtage lokalplanen endeligt, før der var udarbejdet en kommuneplan. Gennemførelsen af lokalplanen for Sønder Tranders blev derfor på denne baggrund opgivet af byrådet den 25. januar Efter dette tidspunkt har nybyggeri i Sønder Tranders været administreret inden for by- og landzonelovens rammer efter aftale mellem kommunen og Nordjyllands amt som daværende zonemyndighed. Kravene til ny bebyggelses udformning har fulgt de anvisninger, der var angivet i Iokalplanforslag , der således i en lang periode har været det faktiske administrations- grundlag for nybyggeri. Lokalplanforslaget gør desuden grundlaget for Kommuneplanen Sønder Tranders. udfor I 1987 vedtog byrådet lokalplan for et mindre område syd for Sønder Tranders Bygade. Inden for denne lokalplans område er der mulighed for at opføre indtil 10 nye boliger beliggende som fritliggende huse på enkeltparceller. Denne lokalplan vil fortsat være gældende for denne del af Sønder Tranders. 3

8 I Befolkning og boliger Sønder Tranders har i dag ca. 320 beboere og ca. 120 boliger. Gennem 1970 erne og frem til midten af 1980 erne blev der i gennemsnit bygget 14 2 nye parcelhuse pr. år. I de seneste fem år er der kun blevet bygget et par nye huse, og i dag er byggeriet af nye boliger i Sønder Tranders - ligesom i store dele af kommunen i øvrigt - stoppet. Der er dog plads til, at der i fremtiden kan bygges et begrænset antal nye boliger. Nye boliger kan bygges på grunde, der udstykkes fra store grunde eller på grundarealer, der fremkommer ved nedrivning af gamle, nedslidte landbrugsbygniger. fred Nobels Vej, der skal friholdes for bebyggelse, ikke omfattet. Næsten hele lokalplanområdet er fælleskloakeret. Spildevandet ledes via en afskærende ledning syd om landsbyen til Aalborg Renseanlæg Øst. Under regn udledes opspædt spildevand Landbækken syd for byen. En mindre del af lokalplanenmrådet (del af matr. nr. 11 h) er planlagt seraratkloakeret. SønderTranders varmenet. er tilsluttet det kommunale fjern- Vandforsyningen sker fra det private Sønder Tranders Vandværk. til Landsbyen fastholdes i landzone, hvilket indebærer, at udbygningstakten skal holdes nede på 2-3 boliger pr. år i gennemsnit. Skole og institutioner SønderTranders Kollektiv trafik hører til Gistrup Skoles distrikt. Sønder Tranders betjenes af to bybuslinier. Tekniske anlæg Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan, dog er det område syd for Al- Miljøforhold A. Virksomhedsstøj For at sikre omgivelserne mod væsentlige støj - gener fra virksomheder/aktiviteter inden for lokalplanområdet, kan der i henhold til bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven fastsættes grænseværdier for den støjbelastning, den enkelte virksomhed/aktivitet må påføre omgivelserne. Til virksomhedsstøj medregnes intern trafik/transport. Grænseværdierne fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende vejledning om ekstern støj fra virksomheder, udsendt af Miljøstyrelsen (pt. vejledning nr. 5/1984). Grænseværdierne varierer med de omkringliggende områders arealanvendelsesformål og med tidspunktet på døgnet, Der er ikke kendskab til, at eksisterende virksomheder/aktiviteter inden forlokalplanområdet medfører væsentlige støjgener for omgivelserne. 4

9 B. Trafikstøj For at sikre et rimeligt støjniveau i bebyggelsen langs Sønder Tranders Vej, Sønder Tranders Bygade og Alfred Nobels Vej fastlægger lokalplanen, at ny bebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse skal udføres på en sådan måde, at det indendørs støjniveau fra trafik ikke overstiger 30 db(a) i beboelsesrum og 35 db(a) i kontorer, institutioner og lignende. På udendørs opholdsarealer nærmest ved boliger og institutioner (primære opholdsarealer) langs ovennævnte veje må støjniveauet fra trafik ikke overstige 55 db(a), og på udendørs opholdsarealer ved erhverv er grænseværdien for vejtrafikstøj 60 db(a). Vejtrafikstøj skal måles og beregnes ved LAeq(24) - det døgnækvivalente, A-vægtede lydtryksniveau - jfr. Miljøstyrelsens vejledning om trafikstøj i boligområder (pt. vejledning nr. 3/1984). C. Landbrug Miljømæssige forhold omkring eventuelle fremtidige erhvervsmæssige dyrehold i og omkring lokalplanen-området reguleres gennem Miljøninisteriets bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. I bekendtgørelsen er der fastsat regler, der tager sigte på at begrænse forurening og gener fra dyrehold - herunder bl.a. differentierede regler vedrørende lokalisering ved etablering, udvidelseog ændring af forskellige erhvervsmæssige husdyrbrug samt regler vedrøende produktion, opbevaring og anvendelse af husdyrgødning og ensilage m.v. Miljømæssige forhold ornkring ikke-erhvervsmæssige dyrehold reguleres gennem Miljøministeriets bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m. Inden for lokalplanområdet er ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, bestående af større dyr som kvæg, heste, svin, får og geder, kun tilladt, såfremt kommunen i hvert enkelt tilfælde meddeler dispensation til dyreholdet. Ved behandling af en ansøgning om dispensation vil der blive lagt særlig vægt på, at der ikke etableres forhold, som vil medføre miljøkonflikter, der ikke kan løses. D. Affaldsdepoter I lokalplanområdet finales der ingen lokaliteter, der er registreret som affaldsdepoter. En enkelt lokalitet indgår i kortlægningen af industrigrunde i Aalborg kommune. Oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Miljøafdelingen. Såfremt der skal foretages bygge- og anlægsarbejde på lokaliteten, anbefales det at undersøge, om lokaliteten er forurenet, inden arbejdet igangsættes. E. Tekniske anlæg Lokalplanområdet er omfattet af kommunens spildevandsplan - dog er det område syd for Alfred Nobels Vej, der skal friholdes for bebyggelse, ikke omfattet. Næsten hele lokalplanområdet er fælleskloakeret. Spildevandet ledes via en afskærende ledning syd om landsbyen til Aalborg Renseanlæg Øst. Under regn udledes opspændt spildevand til Landbækken syd for byen. En mindre del af lokalplanområdet (del nr. 11 h) er planlagt separatkloakeret. af matr. 5,

10 Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder Der er Landbrugspligt på en del af ejendommen. Disse arealer skal benyttes til landbrug, indtil Aalborg Kommune tillader en ændret anvendelse efter reglerne i lokalplanen. Ophævelse af landbrugspligten sker i forbindelse med Kort- og Matrikelstyrelsens godkendelse af udstykningen. Jordbrugskommissionen for Nordjylland kan i forbindelse med ophævelsen af landbrugspligten stille visse betingelser. Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed og afvikling (se færdselslovens 100).

11 Lokalplan områdets beliggenhed, mål 1: Aalborg Kommune, lokalplan for Sønder Tranders landsby 1. Formå1 at området forbeholdes bebyggelse til boligformål, landbrugsformål og erhvervsformål i form af 1.1 mindre håndværksvirksomhed og lignende, Det er lokalplanens hovedformål at sikre landsbyens nuværende karakter i bebyggelse, vej- at eksisterende karakteristisk bebyggelse af sær-- forløb og beplantning. lig arkitektonisk og kulturhistorisk værdi søges bevaret, Lokalplanen skal sikre, at landsbymiljøet fastholdes ved, at ombygning af og tilbygning til eksisterende 1

12 bebyggelse udføres med hensyntagen til bygningernes alder og byggestil og med materialer og farver, der er tilpasset omgivelserne, at ny bebyggelse får en placering, udformning og et materialevalg, der kan medvirke til at bevare karakteren af det eksisterende miljø, at karakteristiske vej- og stiforløb bevares, og at karakteristisk beplantning bevares, 29 d, 32 b, 32 k (ejerlejl. nr. 1-4), del af 33 a, 33 c, 34 b, 34 c, 34 e, 35 a, 35 c, 35 f, 38 a, 38 c, 38 d, 40 b, 41, 42 a, 42 d, del af 44 a, 44 d, 44 e, 44 f, 44 g, 55, 56, 57, 73, 74, offentligt vej arealer: del af a, del af b, del af d, del af e, del af f, g, del af s, samt alle parceller, der efter den 1. januar 1995 udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område. 2.2 Lokalplanens område opdeles i områderne Al, A2, A3, B1 og B Lokalplanens område ligger i landzone og forbliver i landzone, bortset fra et mindre areal mod Alfred Nobels Vej, der forbliver i byzone. 3. Arealanvendelse 2. Område og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på bilag nr. 1. Lokalplanområdet omfatter følgende matr. nre.: Sdr. Tranders by, Sdr. Tranders l a, l b, del af l c, l e, l f, l g, 2 a, 2 g,2 i, del af 2 ø, 3 e, 5 c, 5 d, 5 k, 5 q, 5 y, 5 ø, 5 ak, 5 al, 5 am, 5 ao, 5 ba, 5 bb, 5 bc, 6 b, 6 g, del af 6 i, 6 p, 6 q, 6 r, 6 s, 6 t, 7 d, 7 g, 7 k, 7 n, 7 q, 7 r, 7 s, 7 t (ejerlejl. nr. 1-2), del af 8 a, del af 8 b, 8 f, 8 k, del af 9 a, 9 m (ejerlejl. nr. 1-2), 9 n (ejerlejl. nr. 1-2), del af 10 a, 10 b, 10 c, 10 g, 10 h, 10 k, 10 1, 10 m, 10 o, 11 b, del af ll h, 11 o, ll p, ll q, 11 r, ll s, ll t, 12 a, 12 g, 12 s, 13 a, del af 13 x, 15 c, 15 n, 15 r, 15 s, 16 e, 16 i, 16 1, 16 m, 22 a, 22 e, 22 f, 22 g, 22 h, 22 i, 23 b, 23 d, 23 e, 24 d, 25 h, 26 a, 26 d, 26 e, 26 f, 26 g, 26 h, 27 a, 27 c, 29 a, 29 b, 3.1 Område Al udlægges formål. til bolig- og erhvervs- Boliger kan dels opføres som åben-lav bebyggelse til helåsbeboelse, dels indrettes ved ombygning af eksisterende gårde. Der må kun opføres eller indrettes bebyggelse til erhverv som landbrug, gartneri, mindre værksteds- og servicevirksomhed og butikker. Eksisterende landbrugsbygninger kan ombygges og indrettes til boliger eller til mindre erhvervsvirksomh ed, som ikke generer omgivelserne. 3.2 Inden for område A 1 kan der indrettes eller opføres bebyggelse til mindre lokale institutioner. Det skal være muligt at placere fx en mindre børneinstitution enten i et eksisterende hus eller i en nyopført bygning. 2

13 3.3 Område A2 må kun anvendes til boligformål form af åben-lav bebyggelse. For område A2 gælder lokalplan , der indeholder nøjere bestemmelser for områdets bebygge[se. Der henvises til den nævnte lokalplan. 3.4 Område A3 må kun anvendes til boligformål i form af åben-lav bebyggelse. Inden for området kan der indrettes eller opføres fælleshus for beboerne inden for område A3. Bestemmelsen sigter mod at give mulighed for en boligbebyggelse af bygninger med højst 2 boliger i hver ( dobbelthuse ). 3.5 Område B 1 må kun anvendes til offentligt formål (kirke og kirkegård m.v.). 0mrådet rummer Sønder Tranders Kirke og kirkegård. Arealerne nordog øst for kirken op mod Aljred Nobels Vej (tidligere Hadsundvej) er fredede (kirkefredning, Provst Exner). Med denne fredning, som er en udsigts-fredning, er Sønder Tranders Kirkes omgivelser mod det åbne land sikret mod bebyggelse og uhensigtsmæssig beplantning. i indrettet i eksisterende gårde. Se lokalplan , der regulerer bebyggelsen område A 2. inden for 4.2 Inden for område A3 må grunde ikke udstykkes med en størrelse, der er mindre end 200 m2. 5. Bebyggelsens placering og omfang 5.1 Inden for område A3 skal ny bebyggelse - bestående af enkelte bygninger hver med højst to boliger - placeres samlet i den vestlige del af omåidet nærmest Sønder Tranders Vej. Bebyggelsen skal i princippet opføres som en gårdbebyggelse omkring en fælles plads, suppleret med enkelte bygninger umiddelbart øst for gårdbebyggelsen. 5.2 Inden for område Al, A2 og A3 må bebyggelsesprocenten for boliger ikke overstige Område B2 må kun anvendes til offentligt formål (bypark). Inden for området må der indrettes eller opføres et fælleshus til brug for beboerne i Sønder Tranders. Der må derudover kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets anvendelse som offentlig bypark. 5.3 Inden for område A 1 må bebyggelsesprocenten for anden bebyggelse end boliger ikke overstige Udstykning 4.1 Inden for område A 1 må grunde ikke udstykkes med en størrelse, der er mindre end 700 m2. Der kan udstykkes med grundstørrelse mindre end 700 m2, hvis der er tale om udstykning af boliger 3

14 5.4 Inden for områderne B 1 og B2 må bebyggelsesprocenten ikke overstige Der må ikke opføres bebyggelse inden for den del af område Al, som er vist med lodret skravering på bilag nr Fritliggende beboelsesbygninger skal opføres som længdehuse. Bredden af bygningen (husdybden) må højst være 8,0 m, og må ikke overstige 4/7 af længden af bygningen. 5.9 Bevaringsværdig bebyggelse, som er vist med sort signatur på bilag nr. 3, må ikke uden kommunens tilladelse nedrives, ombygges eller ændres, så bebyggelsens udseende skifter karakter. Denne bestemmelse gælder ikke for område B 1 (Sønder Tranders Kirke m.m.). Udpegning af bebyggelse som bevaringsværdig er sket ud fra en bedømmelse af følgende forhold: arkitektonisk værdi, kulturhistorisk værdi, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand. De bygninger, der på denne måde er fremhævet i lokalplanen, skal først og fremmest ses som eksempler på, hvad der af hensyn til bevaringen af landsbyens særlige træk i bebyggelsen bør fastholdes. 5.6 Inden for områderne Al, A2, A3 og B2 må bygninger opføres i højst 1 1/2 etage (1 etage med udnyttelig tagetage). Bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m, og facadehøjden må ikke overstige 3,0 m. Facadehøjden måles mellem terræn og skæringen mellem de udvendige sider af tag og facade. 5.7 Avis- og driftsbygninger, siloer og lignende, der er nødvendige for den erhvervsmæssige drift, kan opføres med større bygnings- og facadehøjder end 8,5 m, hvis det ikke strider mod lokalplanens formål om bevaring af landsbymiljøet. Inden for en afstand af 300 m (se bilag nr. 2) fra Sønder Tranders Kirke må der ikke uden Nordjyllands amts tilladelse placeres bygninger med en større højde end 8,5 m. Bestemmelsen er pålagt de pågældende ejendomme ifølge planlovens 49. Når det i en lokalplan er bestemt, at en bebyggelse ikke må nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, og tilladelsen nægtes, kan ejeren efter 49 forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Overtagelsespligten påhviler dog kun kom - munen, hvis der er et væsenligt misforhold mellem ejendommen aflastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud. Overtagelsespligten eksisterer kun, hvis tilladelse til nedrivning afstås, ikke ved afslag på en ansøgning om tilladelse til at ombygge eller ændre bebyggelsen. Fra har Skov-og Naturstyrelsen i samarbejde med Aalborg Kommune gennemført en registering af bevaringsværdige bygninger og byområder inden for hele kommunens område. Resultatet foreligger i et Kommuneatlas udgivet i I Kommuneatlas, Aalborg Syd er Sønder Tranders landsby omtalt, og bevaringsværdierne for bygninger opført før 1940 er angivet. Det skal understreges, at en bygning, der i Kommuneatlasset er tildelt en bevarings værdi, ikke nødvendigvis er en bevaringsværdig bygning i lokalplanens forstand. 4

15 6. Bebyggelsens udseende 6.1 Facader og gavle på bygninger inden for områderne Al, A2 og A3 skal udføres i røde blødstrøgne mursten, puds eller vandskuring. For erhvervs-, avls- og driftsbygninger kan en bygnings facader tillades udført i profileret ståleller aluminiumsplade, hvis bygningens tag udføres i samme Sønder Tranders Bygade 12, ombygget bus. 6.2 Vinduer i beboelsesbygninger huller i mur. skal fremstå som 6.3 Tage skal udføres som symmetriske sadeltage. Taghældningen skal for beboelsesbygninger være mellem 40 og 50 i forhold til det vandrette plan. For erhvervsbygninger kan taghældningen være mellem 25 og Tagudhæng må på beboelsesbygninger ikke udføres med større fremspring end 50 cm målt vinkelret på facaden. Tagrenden må ikke indbygges i udhænget. 6.6 Murede skorstenspiber skal i beboelsesbygninger placeres symmetrisk over tagrygningen. 6.7 I beboelsesbygninger i gavlen. må der ikke indrettes altan Tilbygninger til eksisterende bygninger skal udføres med facader og tag i samme konstruktionstyper, materialer og farver som den eksisterende bygning. Illustration af lokalplanens byggeanvisninger for nye beboelsesbygninger. 6.4 Kviste skal udføres med symmetriske sadeltage med samme taghældning som hovedbygningen. Kvistens tagrygning må ikke ligge højere end hovedbygningens tagrygning. 6.9 Facader og tage må kun fremtræde i farverne hvid, sort eller jordfarverne (okker, terra de sienna, umbra, engelskrød og dodenkop), eller af jordfarvernes blanding med hvid eller sort. 5

16 6.10 Eksisterende bebyggelse må ikke uden kommunens tilladelse gives et andet udseende. Bestemmelsen åbner mulighed for at sikre, at de bevaringsværdige træk i bebyggelsen fastholdes. Den indebærer, at husejerne forinden iværksættelsen af moderniserings - og vedligeholdelsesarbejder som fx skalmuring, udskiftning af tagbelægning, vinduer og udvendige døre skal indgå en aftale med kommunen om valg af materialer m. m. 7. Ubebyggede arealer 7.1 Ubebyggede arealer skal indrettes og vedligeholdes som have, gårdsplads, terrasse eller lignende. De skal fremstå ryddelige og må fx ikke benyttes til oplag af skrot, affald mm. Undtaget fra denne bestemmelse er arealer, der dyrkes landbrugsmæssigt. 7.2 Træer og hegn, der er vist med særlig signatur på bilag nr. 3, skal bevares. Denne bestemmelse gælder ikke for område B 1 (Sønder Tranders Kirke m.m.). Beplantningen i Sønder Tranders udgør et væsentligt element i det samlede fysiske landsbymiljø. Langs bygaden bidrager store enkeltstående træer til det karakteristiske gadebillede, og de store træer ved flllesarealet understreger dette areals karakter af park. Set fra det åbne land markerer de store træer beliggenheden af Sønder Tranders i landskabet, ligesom læhegnene i landsbyens udkant markerer overgangen mellem bebyggelse og det åbne land. Beplantningen, der er med til at gøre landsbyen til et attraktivt boligområde, bestå altså hovedsagelig af trægrupper og levende hegn og i mindre grad af markante enkelttræer. Trægrupperne og de levende hegn indeholder kun enkelte træer, der stående alene kan kaldes bevaringsværdige. Værdien ligger i deres sammenhæng med anden plantning. Denne del af det samlede miljø er meget sårbart og helt afhængigt af den enkelte beboers forståelse for og hensyntagen til helheden. På bilag nr. 3 i lokalplanen er der vist de træer og hegn, der bør bevares på grund af deres værdi for det samlede fysiske landsbymiljø. Når bestemmelsen ikke gælder for Sønder Tranders Kirkes ejendom, hænger det sammen med, at forholdene inden for kirkens område alene administreres og regule - res gennem den kirkelige lovgivning. 7.3 Hegning må kun udføres med levende hegn eller med faste hegn i form af naturstensgårde, stakit eller plankeværk. Det levende hegn skal bestå af arter, der er karakteristiske for egnen. Bevaringsværdigt træ på gårdsplads, 6

17 I 9.3 Der må ikke uden kommunens opsættes udendørs, individuelle særlige tilladelse antenneanlæg. Hensigten med bestemmelsen er at undgå antenneanlæg, der skæmmer landsbyen og generer naboer. Kommunen kan dog, efter ansøgning i det enkelte tilfælde, tillade opsætning af en udendørs antenne, hvis de ovenfor nævnte hensyn kan tilgodeses. Villaer fra 1920 erne på Sønder Tranders Bygade. 8. Veje og stier 8.1 Eksisterende veje og stier opretholdes med deres nuværende forløb, udlægsbredder og tværprofiler. Bestemmelsen skal sikre, at landsbyens karakteristiske træk i vej- og stistruktur bevares. 8.2 Nye veje og stier skal udformes, så de i forløb, bredde og tværprofil tilpasses de eksisterende veje og stier. For område A2 gælder lokalplan s bestemmelser for vejudlæg mm. 9. Tekniske anlæg 9.1 Vejbelysning skal udformes med armaturtyper og mastehøjder, der harmonerer med landsbymiljøet. 9.2 El-ledninger, TV-kabler og lignende skal fremføres som kabler i jord. Bestemmelsen skal sikre, at forsyningsanlæg af de nævnte typer fremføres som kabler, og ikke som luftledninger, til de enkelte ejendomme. Inden for den enkelte ejendom udføres husinstallation m.m. efter bestemmelserne i stærkstrømsreglementet. 10. Miljø 10.1 Trafikstøj Nybebyggelse og ændring af eksisterende bebyggelse langs Sønder Tranders Vej, Sønder Tranders Bygade og Alfred Nobels Vej skal udformes på en sådan måde, at støjniveauet fra trafik ikke overstiger 30 db(a) i beboelsesrum og 35 db(a) i kontorer, institutioner og lignende. Støjbelastningen fra trafik må ikke overstige 55 db(a) på udendørs opholdsarealer (terrasse og lignende primære opholdsarealer) ved boliger og 60 db(a) ved erhverv Virksomheder, landbrug og gartneri. Ingen bestemmelser udover eksisterende 11. Grundejerforening miljølovgivning Der skal opretholdes grundejerforeninger fornye, samlede boligbebyggelser inden for områderne Al og A3 med mere end to nye boliger. Ejerne inden for sådanne bebyggelser har pligt til at være medlem af grundejerforeningen. Der kan kun pålægges pligt til oprettelse af grundejeroreninger for nye bebyggelser. Bestemmelsen gælder altså 7

18 ikke for de nuværende grundejere i Sønder Tranders. For område A2 gælder lokalplan , der pålægger grundejere inden for dette område medlemspligt af en grundejerforening for dette område Nye grundejerforeninger skal varetage fælles opgaver, såsom vedligeholdelse af veje, stier, parkeringspladser og fælles opholdsarealer for deres respektive områder. 12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug 12.1 Ny bebyggelse må ikke tages ibrug, før bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter kommunens anvisning. Byrådet har nedlagt forbud mod, at ny bebyggelse opvarmes med direkte elvarme. 13.Forhold til eksisterende lokalplaner 13.1 Lokalplan , Boligområde syd for Sønder Tranders Bygade, er fortsat gældende. Den omfatter område A2 i nærværende lokalplan. Lokalplan , offentligt bekendtgjort den 4. juli 1979 og , offentligt bekendtgjort den 13. februar 1985, ophæves for det område, der er omfattet af nærværende lokalplan. 8

19 Retsvirkninger Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, gælder følgende retsvirkninger: * Ændret brug, bebyggelse eller udstykning må ikke stride mod lokalplanen. * Lovlig brug af ejendommen kan fortsætte som hidtil. * Grundejerne og brugerne har ikke pligt til at gennemføre lokalplanen. * * * * * Lokalplanen fortrænger private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der strider mod planen. Byrådet kan dispenser fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper. Hvis der skal ske væsentlige afvigelser fra planen, er det nødvendigt at lave en ny lokalplan. Byrådet kan ekspropriere, hvis det er af væsentlig betydning for at genneføre planen. Hvis en ejendom, som er udlagt til offentligt formål, ikke kan bruges på en økonomisk rimelig måde, kan ejeren kræve, at kommunen overtager den. Hvis lokalplanens bestemmelser om bevaring af bebyggelse medfører, at ejeren ikke kan bruge ejendommen på en økonomisk rimelig måde, kan han kræve, at kommunen overtager den. Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den fra hvilken dato planen har retsvirkning. 4. marts 1995 l 9

20 TINGLYSNINGSKONTORETS BEMÆRKNINGER 10

21 Delvis ophævelse Lokalplan , Sønder Tranders Landsby ophæves for det område, der er omfattet af lokalplan , Boliger, Sønder Tranders Bygade, Sønder Tranders, Landområde Øst, offentlig bekendtgjort den 28. oktober Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen, den 28. oktober 2015.

22

23

24

25

26