Endeligt katalog over arbejdsgruppernes aflevering. B og U forvaltningen Viborg Kommune

Transkript

1 2013 Endeligt katalog over arbejdsgruppernes aflevering B og U forvaltningen Viborg Kommune

2 Indhold Indledning... 2 Økonomi... 3 Forvaltningens rolle og opgaver... 5 Organisering af skolen ledelse og bestyrelse... 6 Personalesammensætning kollegaer i skolereformen... 9 Læringsledelse og undervisningsmiljø...10 It og digitale kompetencer i alle fag...12 Understøttende undervisning indhold og målsætning...17 Fritidstilbud...19 Kompetenceudvikling...21 Åben skole kultur, forening og erhvervsliv klasse...24 Arbejdsgruppernes afleveringsdokumenter...25 Økonomigruppens besvarelse af kommissoriet...25 Forvaltningens rolle og opgaver...28 Organisering af Skolen - ledelse og bestyrelse...30 Personalesammensætning - kollegaer i skolereformen...36 Læringsledelse og undervisningsmiljø...41 IT og digitale kompetencer i alle fag...46 Understøttende undervisning...52 Fritidstilbud...56 Kompetenceudvikling...62 Åben skole - Kultur, forening og erhvervsliv...67 Skolereform og 10. klasse

3 Indledning De respektive arbejdsgrupper omkring implementering af ny skolereform i Viborg Kommune har nu afleveret deres endelige besvarelser på deres kommissorier, som findes sidst i dette dokument. Nedenstående tabel er en oversigt, over de enkelte arbejdsgruppers primære anbefalinger/forslag, ideer og spørgsmål fordelt på de tre beslutningstagere og indehavere: politisk, centralt (forvaltning) og lokalt (den lokale skole og/eller klub). Denne tabel er verificeret af de enkelte gruppers formænd forud for udgivelsen. 2 Bemærkninger med fed og i kursiv er udarbejdet af styregruppen ved første gennemlæsning og er derfor ikke et udtryk for arbejdsgruppernes holdninger eller kommentarer.

4 Økonomi Politisk Forvaltningen Lokalt Arbejdsgruppen anbefaler: At politikområde Klubber og politikområde Skoler sammenlægges til et politikområde for at imødekomme den nye skolereform. Børne- og Ungdomsudvalget har indstillet til Byrådet, at sammenlægningen gennemføres Arbejdsgruppen anbefaler: At modtager-eleverne indgår i tildelingsmodellen som en central finansiering. Endvidere tænkes det, at der kun reguleres en gang årlige med udgangspunk i 1/11 elevtallene, som det generelt gælder i tildelingsmodellen. Arbejdet med ressourcetildelingsmodellen er igangsat. Arbejdsgruppen anbefaler: Det virker uhensigtsmæssigt at indføre en model som kan skabe stor variation og usikkerhed i de enkelte skolers budgetter. Hvor blot en enkelt elev kan ændre ca kr. i budgettet, også selvom der måske slet ikke er oprettet eller nedlukket en klasse eftersom opdelingen ved 26 elever jo ikke nødvendigvis modsvarer virkeligheden for den enkelte skole. Arbejdet med ressourcetildelingsmodellen er igangsat. Arbejdsgruppen anbefaler: Et flertal i arbejdsgruppen anbefaler, at den nuværende model fastholdes, således at der fortsat er medfinansiering fra skolerne og at det er den ekskluderende skole der betaler. Dette begrundes i: - Medfinansiering for at fastholde incitament til at inkludere - Ekskluderende skole betaler: for at skabe gennemskuelighed i fremtidige budgetter (det er meget uvist hvor ofte og hvor folk flytter hen) - En central finansiering vil ske på bekostning af store skoler og skoler der ikke har ekskluderet (elevtaksten vil falde væsentligt) Arbejdet med ressourcetildelingsmodellen er igangsat. Overordnet anbefaler arbejdsgruppen: At vi fastholder den enkle tildelingsmodel vi har i dag - Enkelthed fremfor millimeter retfærdighed, 3

5 - Dækkende både almen- og specialområdet - Elevtalsbaseret (pr 1/11 tal) og uden efterfølgende regulering af elevtal/mængder - Lønsumsstyring ingen lønfaktor men - Indfører central finansiering af modtagerelever - tilbagefører FAQ en for medfinansiering af børn med specielle behov til det oprindelige, således at det er den ekskluderende skole, der betaler de kr. Arbejdet med ressourcetildelingsmodellen er igangsat. 4

6 Forvaltningens rolle og opgaver Politisk Forvaltnings Lokalt Arbejdsgruppen anbefaler at det lægges ud til den enkelte skole, om der skal oprettes et Pædagogisk Råd. I aftalen er der indskrevet muligheden for nedlæggelse af Pædagogisk Råd. Dette under henvisning til mulighederne for afbureaukratisering af folkeskolen: Beregninger fra arbejdsgruppen: Organisering af skolen : Forespurgt oplyser skolerne, at der bruges i snit ca. 11 timer pr. medarbejder til at indgå i pædagogisk råd. Ved ca. 800 lærere og en timebetaling på ca. 270 kr. giver det en samlet udgift på ca. 2,4 mio. kr. Arbejdsgruppen anbefaler at skolebestyrelsen fortsat skal have mulighed for at inviterer gæster til bestyrelsesmøderne, herunder andre fra ledelsesteamet. Det er herefter op til den enkelte skole at beslutte, om SFO-lederne er fast medlem af bestyrelsen. Arbejdsgruppen gør opmærksom på, at såfremt politik områderne for klub og skole området sammenlægges, kan det betyde, at der kun skal laves effektmål og dermed også dialogbaseret aftaler for et område. Uanset hvad vil det betyde, at der vil komme færre effektmål. 5 Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at der ikke åbnes op for muligheden for, at erhvervslivet repræsenteres fast i bestyrelsen, da der stadig er mulighed for at inviterer specifikke/relevante gæster til de enkelte møder f.eks. i forbindelse med en temadiskussion.

7 Organisering af skolen ledelse og bestyrelse Politisk Forvaltning Lokalt Arbejdsgruppen påpeger flg. dilemmaer: ressourcetildelingsmodel tager ikke højde for elevgrundlag. Arbejdet med ressourcetildelingsmodellen er igangsat. Kompetencebevis et krav: Bør gives til både lærere og pædagoger (hvordan dokumenteres pædagogerne og hvem vurderer lærernes kompetencer?) KL arbejder med et koncept herfor Liniefagskravet: 2016: 85 % af lærerne Udfordrer teamorganiseringen, få-lærerprincippet og skoler af mindre størrelse Økonomisk og organisatorisk timers brushup -kurser. Skal kunne efterleve de lovformlige krav. 6 Arbejdsgruppen påpeger flg. dilemmaer: Der er politisk set ikke fastlagt et serviceniveau for holddannelse og anden pædagogisk og faglig støtte. Styregruppen anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der kvalificerer dette arbejde Arbejdsgruppen anbefaler: at der etableres et Pædagogisk udviklingsforum på alle skoler. Dette involverer alt pædagogisk personale. Forespurgt oplyser skolerne, at der bruges i snit ca. 11 timer pr. medarbejder til at indgå i pædagogisk råd. Ved ca. 800 lærere og en timebetaling på ca. 270 kr. giver det en samlet udgift på ca. 2,4 mio. kr. Det anbefales, at udgiften til Pædagogisk råd nedsættes med kr. 0,5 mio. Inklusion: TOPI, Den tværfaglige model, opbygning af læringscentre mv. Kompetencemidler bør bruges på inklusionsfokus. Også midler til liniefagsuddannelse Ligeværdighed mellem faggrupperne. Den tværfaglige tilgang er en væsentlig nøgle til succes. Fælles oplevelser, herunder et udviklende fritids- og klubtilbud, er med til at etablere bæredygtige relationer børnene imellem. Kompetencebevis et krav: Bør gives til både lærere og pædagoger (hvordan dokumenteres pædagogerne og hvem vurderer lærernes kompetencer?) Ligeværdighed mellem faggrupperne. Af lovforslaget fremgår det, at der skal skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og supplere lærerne Inklusion: TOPI, Den tværfaglige model, opbygning af læringscentre mv. Det kræver dog, at medarbejderne på alle niveauer arbejder med børnene i forhold hertil, samt at der ledelsesmæssigt dels følges op på og dels understøttes i relation til denne pædagogiske ramme.

8 Spørgsmål: Ledelse af det tilbageværende fritidstilbud skal det være en model hvor klubben hører til skolen, parallelt med SFO og klubber? skal der være områdeledelse som i dag? Vedr. liniefagskravet: Økonomisk og organisatorisk timers brush-up -kurser. Nogle lærere tilbydes en liniefagsuddannelse, andre lærere et timers "brush-up"-kursus (sidstnævnte til lærere som vurderes at have liniefagslignende kompetencer). Skal kunne efterleve de lovformlige krav. Arbejdsgruppen anbefaler, at kompetencemidlerne også bruges til kurser, der giver både pædagoger og lærere muligheder for at skabe og indgå i inkluderende læringsmiljøer. Arbejdsgruppen anbefaler, at ledelsesopgaven defineres af de opgaver, der skal løses: Hvilken ledelsestilknytning skal aftenklubberne have? I bemærkningerne til lovforslaget fremgår en række forhold, hvor skolelederen har det overordnede ansvar at der laves en overordnet ledelsesorganisering, der kan tilpasse forskellige lokale forhold på de enkelte skoler (se ved vedlagte tegning) Arbejdsgruppen anbefaler, at kompetencemidlerne også bruges til kurser, der giver både pædagoger og lærere muligheder for at skabe og indgå i inkluderende læringsmiljøer. Arbejdsgruppen anbefaler: at der bevares et fællesskab a la klasse og klasselærer. Opgaven som klasselærer skal varetages af en af klassens lærer eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller pædagoger, jf. 18 stk. 5. Arbejdsgruppen anbefaler, at ledelsesopgaven defineres af de opgaver, der skal løses. I bemærkningerne til lovforslaget fremgår en række forhold, hvor skolelederen har det overordnede ansvar mere pædagogisk ledelse og vejledning af det pædagogiske personale organiseringen af ledelsen skal understøtte den nødvendige sammenhængskraft som skolereformen kræver at der etableres en teamorganisering på skolelederniveau knyttet op på den nuværende områdeopdeling. (dagtilbud) Dilemmaer Hvor placeres personaleledelsen i skabelonen? Hvordan håndterer vi de nye ledelsesdicipliner? o ledelse af læringsledelse o faglig ledelse 7

9 Arbejdsgruppen anbefaler: at der etableres et Pædagogisk udviklingsforum på alle skoler. Dette involverer alt pædagogisk personale. Forespurgt oplyser skolerne, at der bruges i snit ca. 11 timer pr. medarbejder til at indgå i pædagogisk råd. Ved ca. 800 lærere og en timebetaling på ca. 270 kr. giver det en samlet udgift på ca. 2,4 mio. kr. Det anbefales, at udgiften til Pædagogisk råd nedsættes med kr. 0,5 mio. 8

10 Personalesammensætning kollegaer i skolereformen Politisk Forvaltning Lokalt Arbejdsgruppen anbefaler, at der aftales spilleregler/retningslinjer - eksempelvis i Fag-MED for skoler og klubber - som dels sikrer, at vi skaber en god forandringsproces, samtidig med, at vi sørger for kendte rammer i personalegruppen under forløbet - hvordan sætter vi holdet? Hvordan taler vi om processen? Arbejdsgruppen anbefaler, at de enkelte skoler får hjælp til processen vedrørende den lokale personalesammensætning ved at inddrage HR-afdelingen i konsulentfunktioner for skolerne. Der anvendes kompetenceudviklingsmidler hertil. Arbejdsgruppen anbefaler, at processen vedrørende den lokale personalesammensætning tager sit udgangspunkt i en afklaring af hvilke opgaver, der skal løses på den enkelte skole, samt hvilke kompetencer, personalet skal besidde for at løse opgaverne. Arbejdsgruppen har lavet 4 bilag med bud på opgaver og kompetencer i skolen, som kan anvendes i processen på den enkelte skole. 9 Henvisning til bemærkningerne i loven: Den understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og andet personale med relevante kvalifikationer

11 Læringsledelse og undervisningsmiljø Politisk Forvaltning Lokalt Arbejdsgruppen spørger: Hvordan understøttes skolerne bedst muligt fra politisk side i, at alle de deltagende omkring skolereformen bliver klædt på bedst muligt til implementering af skolereformen? Der er i budgettet afsat midler til implementering Fysiske rammer, der understøtter læringsgrundlaget og læringsmiljøet (ydre struktur og indre udvikling) herunder mangfoldige læringsmiljøer. Proces med udarbejdelse af helhedsplan er igangsat Arbejdsgruppen anbefaler: at de voksne omkring barnet i skolen defineres som den læringsledende Undervisningsmiljø bør omdøbes til Læringsmiljø Loven bruger begrebet det undervisende personale, jf. 18 stk.2. Arbejdsgruppen anbefaler: Alle skoler har defineret deres læringsgrundlag, der tilstræber, at læringsledelsen og læringsmiljøet er meningsskabende for alle aktører i folkeskolen nu og fremadrettet. Loven bruger begrebet det undervisende personale, jf. 18 stk.2. Relationerne er udgangspunktet for det lærende inkluderende fællesskab. De læringsledende har vilje til og forpligter sig til dette. Loven bruger begrebet det undervisende personale, jf. 18 stk Den læringsledende forholder sig dynamisk og stadigt professionelt til egne kompetencer, som læringsleder i forhold til skolens definerede læringsgrundlag og de aktuelle læringsrum. Loven bruger begrebet det undervisende personale, jf. 18 stk.2. På baggrund af en løbende og fremadrettet evaluering bruges elevplanerne aktivt og dynamisk til at understøtte den enkelte elevs læring; den skal være fremadrettet omkring målsætninger og revidering af disse. Elevplanen skal være let tilgængelig for elev, de læringsledende/teamet, forældre og kommende læringsfællesskaber. Forslag til nyt navn: Elevens læringsplan / udviklingsplan Loven bruger begrebet elevplan. Fysiske rammer, der understøtter læringsgrundlaget

12 og læringsmiljøet (ydre struktur og indre udvikling) herunder mangfoldige læringsmiljøer. Proces med udarbejdelse af helhedsplan er igangsat Nyt begreb: den læringsledende. Kan ikke længere skrive læreren eller pædagogen eller Det giver mening at omdøbe undervisningsmiljø til læringsmiljø, når vi skal have fokus på læring fremfor undervisning. 11 Arbejdsgruppen anbefaler, at der lægges stor fokus på overgangene i forhold til 0-18 år. Udviklingsplanen bør starte i barnets første år og følge barnet frem til, og gerne efter det 18. år. Fokus på det læringsledendes fælles sprog og forståelse af, hvad læring er. Arbejdsgruppen anbefaler endvidere fokus på forældrenes understøttende rolle og for særlige elever (og forældre) samme fra en tilknyttet ressourceperson. Skolebestyrelsen skal lave principper om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet Større kendskab og samarbejde institutionerne imellem. Flere fælles drøftelser omkring læring og læringsmiljøer.

13 It og digitale kompetencer i alle fag Politisk Forvaltning Lokalt Arbejdsgruppen anbefaler at der udarbejdes en fælleskommunal plan for elevernes læringsmål vedr. digitale kompetencer og digital dannelse inden udgangen af 2014 Arbejdsgruppen anbefaler Et fælles skolevæsen dog ikke tage udgangspunkt i laveste fællesnævner mht infrastruktur Arbejdsgruppen anbefaler Den enkelte skole forpligtiger sig til at sende relevante lærer til et introduktionskursus i de valgte læremidler jf. ovenstående punkt om kompetenceudvikling. 12 Arbejdsgruppen anbefaler Fælleskommunal struktur for kompetenceudvikling. Der afholdes i løbet af et skoleår to kursusdage for hvert fag med fokus på anvendelsen af digitale læremidler og IT fagdidaktik. Kurserne afholdes som udgangspunkt med kommunens egne digitale fyrtårne fundet blandt kommunen pædagogiske personale. Dette kan suppleres med eksterne oplægsholdere. På baggrund af aktionslæringspincippet fra forløbet Lær i egen praksis udvikles der en model for, hvordan personalet lærer af og med hinanden i forhold til anvendelse af IT i undervisningen. Kravene til disse modeller er: At de er forankret i fagudvalgenes arbejde med IT didaktik og digitale læremidler. At læringen baseres på praksisfællesskaber, hvor personalet ser og forholder sig til hinandens praksis. At personale og ledelse forpligter sig på aktivt at afprøve og vurdere nye materialer, metoder osv. Arbejdsgruppen anbefaler at den enkelte skole i fagudvalgene beskriver, hvilke digitale læremidler der understøtter det enkelte fags undervisning, og hvordan de kan anvendes.

14 Arbejdsgruppen anbefaler at der nedsættes en tværfaglig arbejdsgruppe, der udarbejder og løbende tilpasser en fælleskommunal læseplan på baggrund af de reviderede fælles mål i faghæfte 48. adgang til digitale læremidler i alle fag. at der fra forvaltningens side udvælges en pakke af digitale læremidler, som dækker de store fag. (Dansk, Matematik, Naturfag og Engelsk). Pakken betales fra forvaltningen i årene 2014 og 2015 og stilles til rådighed for alle skoler. Da budgettet for 2014 er vedtaget, forstår styregruppen forslaget således, at arbejdsgruppen påtænker, at dette finansieres af de afsatte implementeringsmidler. Arbejdsgruppen anbefaler: at forvaltningen evaluerer på anvendelsesgraden af disse læremidler, mens den enkelte skole evaluerer på den pædagogiske anvendelse af læremidlerne. Arbejdsgruppen anbefaler at den enkelte skole udarbejder en læseplan, der beskriver, hvordan skolen sikrer, at eleven når de beskrevne læringsmål Arbejdsgruppen anbefaler: At alle skoler forpligtes til at sende relevant fagpersonale med på kurser, der som udgangspunkt afholdes med kommunens egne digitale fyrtårne fundet blandt kommunen pædagogiske personale, samt introducere indholdet hjemme på egen skole. Dette kan suppleres med eksterne oplægsholdere Arbejdsgruppen anbefaler: at forvaltningen evaluerer på anvendelsesgraden af disse læremidler, mens den enkelte skole evaluerer på den pædagogiske anvendelse af læremidlerne. 13

15 Kommentarer fra arbejdsgruppen: 1. Vi savner et fremadrettet visionært perspektiv på anvendelsen af IT, som kunne danne grundlag for strategien. 2. Der anvendes formuleringen Moderne IT struktur i strategien. Denne formulering forpligter, men kræver også en nærmere definition, da udviklingen og kravene til dette område er i konstant bevægelse. 3. Der anvendes formuleringen Lederne i Børn & Unge forventes at gå forrest i understøttelse af digitaliseringsprocesser i både ord og handling. Hvad betyder det i praksis, og hvilke krav stiller det helt konkret til ledernes kompetencer? 4. Vi savner en borger/forælder-vinkel i strategien. Forældreansvaret i forhold til børns udvikling af digital dannelse og digitale kompetencer kan med fordel defineres, således at dette understøtter strategien. Det bør overvejes, hvilken rolle kommunen skal spille i fx at give forældrene de nødvendige kompetencer og den rette forståelse på dette område. 5. Det bør beskrives mere konkret, hvem der har ansvaret for at udvikle, implementere og koordinere de enkelte sektorers handleplaner. 6. Vi savner en helhedstænkning i forhold til børnenes overgange til ungdomsuddannelserne. Der kan med fordel foregå en gensidig inspiration mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne. Med afsæt i hvordan ungdomsuddannelserne anvender IT i og omkring undervisningen, skal vi klæde eleverne på til kunne indgå i dette efter at have afsluttet folkeskolen. Baggrundspapir, Kommentarer og betragtninger. 1. Vi bør sætte større visioner op for 2015, da flere skoler allerede nu på mange om- Kommentarer fra arbejdsgruppen: 1. Vi savner et fremadrettet visionært perspektiv på anvendelsen af IT, som kunne danne grundlag for strategien. 2. Der anvendes formuleringen Moderne IT struktur i strategien. Denne formulering forpligter, men kræver også en nærmere definition, da udviklingen og kravene til dette område er i konstant bevægelse. 3. Der anvendes formuleringen Lederne i Børn & Unge forventes at gå forrest i understøttelse af digitaliseringsprocesser i både ord og handling. Hvad betyder det i praksis, og hvilke krav stiller det helt konkret til ledernes kompetencer? 4. Vi savner en borger/forældervinkel i strategien. Forældreansvaret i forhold til børns udvikling af digital dannelse og digitale kompetencer kan med fordel defineres, således at dette understøtter strategien. Det bør overvejes, hvilken rolle kommunen skal spille i fx at give forældrene de nødvendige kompetencer og den rette forståelse på dette område. 5. Det bør beskrives mere konkret, hvem der har ansvaret for at udvikle, implementere og koordinere de enkelte sektorers handleplaner. 6. Vi savner en helhedstænkning i forhold til børnenes overgange til ungdomsud- 14

16 råder indfrier visionen. 2. Kan vi med fordel øge anvendelsen af Open-Source software i institutionernes dagligdag, da det ofte er det børnene vælger af sig selv, og da det samtidig kan være betydeligt billigere end andre produkter? 3. Eksempler på og udbredelse af anvendelsen af IT kan med fordel opnås gennem et større og tættere samarbejde med erhvervslivet. 4. Kan vi i højere grad tilrettelægge vores indsatser således at vi kommer mere på forkant i forhold til anvendelsen af IT i stedet for at være på bagkant? 5. Vi savner en tydeligere beskrivelse og værdimæssig forklaring på, hvorfor denne store fokus på digitaliseringen har sin berettigelse. 6. Der kan med fordel være tydeligere forventninger til de digitale kompetencer på 0-6 års området og forældrenes ansvar i den forbindelse. dannelserne. Der kan med fordel foregå en gensidig inspiration mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne. Med afsæt i hvordan ungdomsuddannelserne anvender IT i og omkring undervisningen, skal vi klæde eleverne på til kunne indgå i dette efter at have afsluttet folkeskolen. Baggrundspapir, Kommentarer og betragtninger. 1. Vi bør sætte større visioner op for 2015, da flere skoler allerede nu på mange områder indfrier visionen. 2. Kan vi med fordel øge anvendelsen af Open-Source software i institutionernes dagligdag, da det ofte er det børnene vælger af sig selv, og da det samtidig kan være betydeligt billigere end andre produkter? 3. Eksempler på og udbredelse af anvendelsen af IT kan med fordel opnås gennem et større og tættere samarbejde med erhvervslivet. 4. Kan vi i højere grad tilrettelægge vores indsatser således at vi kommer mere på forkant i forhold til anvendelsen af IT i stedet for at være på bagkant? 5. Vi savner en tydeligere beskrivelse og værdimæssig forklaring på, hvorfor denne store fokus på digitaliseringen har sin berettigelse. 15

17 6. Der kan med fordel være tydeligere forventninger til de digitale kompetencer på 0-6 års området og forældrenes ansvar i den forbindelse. 16

18 Understøttende undervisning indhold og målsætning Politisk Forvaltning Lokalt Arbejdsgruppen anbefaler: en ændring af navnet understøttende undervisning til et navn, som er med til at understrege at fokus flytter sig fra undervisning til læring. Gruppen har to forslag: Understøttende læring Faglig fordybelse og læring Loven anvender begrebet understøttende undervisning Arbejdsgruppen anbefaler: en stærk og velbeskrevet evalueringskultur og anbefaler ligeledes, at det overvejes, om der bør arbejdes på at skabe fælles evalueringsværktøjer og platforme i kommunen, eller om den enkelte skole skal udvikle sine egne? Der henvises bl.a. til 25a og 30 i folkeskoleloven 17 Arbejdsgruppen anbefaler: en stærk og velbeskrevet evalueringskultur og anbefaler ligeledes, at det overvejes, om der bør arbejdes på at skabe fælles evalueringsværktøjer og platforme i kommunen, eller om den enkelte skole skal udvikle sine egne? Arbejdsgruppen anbefaler: At der sikres, at der er uddannede matematikvejledere på alle skoler og det bør overvejes om arbejdet med at udvikle skolernes praksis omkring læsning og matematik, også i den understøttende undervisning, forankres i et kommunalt netværk af læse- og matematikvejledere. Dette er igangsat Arbejdsgruppen anbefaler: at organiseringen af personalet og planlægningen af skolens hverdag overvejes, så lærere og pædagoger omkring en gruppe elever sikres tid til fælles planlægning. jf. lovens 16a stk. 2. Arbejdsgruppen anbefaler: at der i forhold til kravet til daglig bevægelse i skoletiden, finder videndeling sted på kommunalt plan. Den evidensviden, der findes om bevægelse og læring inddrages. Arbejdsgruppen anbefaler: At der sikres, at der er uddannede matematikvejledere på alle skoler og det bør overvejes om arbejdet med at udvikle skolernes praksis omkring læsning og matematik, også i den understøttende undervisning, forankres i et kommunalt netværk af læse- og matematikvejledere. Dette er igangsat

19 Arbejdsgruppen anbefaler at differentieringen tænkes meget bredt som både differentiering i forhold til bl.a. sværhedsgrad, indhold, fysiske rammer og læringsstile, sprogligt niveau, motivation osv. Arbejdsgruppen anbefaler, at skolerne tilstræber at udnytte de nye muligheder til så vidt muligt at skabe glæde og motivation omkring læringen. Disse overvejelser gør sig gældende i alle fag, og det bør overvejes lokalt, hvordan tiden til den understøttende undervisning fordeles imellem fag og elever. Arbejdsgruppen ser: et stærkt potentiale i at benytte SFO/ Klub og fritidstilbuddene i et fælles samarbejde, hvor fritidsundervisningen trækkes ind i SFO tid. 18 Arbejdsgruppen ser ligeledes et potentiale i at benytte praksisforløb, hvor en elev opfylder dele af sin skolegang ved en privat virksomhed. Der henvises til bestemmelserne i folkeskoleloven, jf. 33 stk. 4

20 Fritidstilbud Politisk Forvaltning Lokalt Arbejdsgruppen tager som sit udgangspunkt, at arbejdet i SFO og klub er et pædagogisk tilbud ikke et pasningstilbud. Arbejdsgruppen foreslår, at mål for SFO og klubberne justeres jævnfør medsendte bilag 1 om målformulering i SFO og bilag 2 om målformulering for klubområdet. Arbejdsgruppen foreslår, at det problematiske ved at have tre takster for SFOtilbud løses ved, at der bliver én takst for at benytte SFO-tilbud. Arbejdsgruppen tager som sit udgangspunkt, at arbejdet i SFO og klub er et pædagogisk tilbud ikke et pasningstilbud. Arbejdsgruppen foreslår, at mål for SFO og klubberne justeres jævnfør medsendte bilag 1 om målformulering i SFO og bilag 2 om målformulering for klubområdet. 19 Arbejdsgruppen foreslår, at det problematiske ved at have tre takster for SFO-tilbud løses ved, at der bliver én takst for at benytte SFO-tilbud. I budget 2014 indgår der fra 1/8-13 stadig differentierede takster Arbejdsgruppen anbefaler: Så mange børn som muligt følger det almindelige fritidstilbud, der passer til deres aldersgruppe. Institutionerne skal have de nødvendige resurser til at løfte opgaven. Arbejdsgruppen anbefaler: I stedet for at have special-sfo/klub arbejdes med en SFO i SFOen og en klub i klubben. Arbejdsgruppen anbefaler: at der for at løfte en særlig opgave i forhold til unge med særlige behov etableres tilbud i Viborg og Bjerringbro med mentorordning og trivselspædagoger. Arbejdsgruppen anbefaler: at der udarbejdes et katalog med ideer til aktiviteter, oversigter over specialudstyr og faciliteter samt kontaktoplysninger til diverse foreninger og klubber, som kan tænkes relevante i samarbejdet mellem skole og fritidstilbud. Arbejdsgruppen anbefaler: at de frivilliges arbejde med elever med specielle udfordringer understøttes gennem en idrætsven eller endnu bedre fritidspædagoger, der i perioder fysisk er med til sport, spejder, mm. Der henvises til Viborg Kommunes frivillighedsstrategi Arbejdsgruppen anbefaler: at mindst 1 pædagog på alle skoler og klubber gennemfører kompetenceudvikling på niveau med f. eks. KRAP, så der er en ekstra ressource til inklusionstiltag og understøttende undervisning/aktiviteter i såvel skole- som fritid. Arbejdsgruppen anbefaler: at SFO og klub organiseres ledelsesmæssigt som nu med selvstændige ledelser i skole og klub. Arbejdsgruppen anbefaler: at er iværksættes et væsentligt større samarbejde skole/sfo og klub imellem.

21 Arbejdsgruppen anbefaler: en fysisk placering af SFO og klub i umiddelbar nærhed af hinanden. Arbejdsgruppen anbefaler: at det i skoletiden ved særlige tilfælde skal være muligt for eleverne at få merit, så de frigøres fra undervisning for at kunne fungere som instruktør i undervisningsforløb. Byrådet skal som udgangspunkt tage stilling hertil Arbejdsgruppen anbefaler: at eleverne skal kunne få merit for at deltage i undervisning på andre steder end distriktsskolen. Byrådet skal som udgangspunkt tage stilling hertil Loven peger direkte på musikskole, ungdomsskole og eliteidræt Arbejdsgruppen anbefaler: at der stilles krav om, at alle lærere, SFO-pædagoger og klubpædagoger inviteres ind i et dagligt samarbejde om det praktiske læringsmiljø. Skolelederen skal jf. folkeskolelovens 16 stk. 2 sikre sammenhængen Arbejdsgruppen anbefaler: at de frivillige aktiviteter indgår som en del af fritidstilbuddet. Arbejdsgruppen anbefaler: at der blandt de ældste elever uddannes juniorledere. Arbejdsgruppen anbefaler: at der i aktiviteter, hvor eksterne ressourcepersoner inddrages, samarbejdes tæt med det pædagogiske personale. Arbejdsgruppen anbefaler: at der indtænkes et bredt samarbejde med det lokale erhvervsliv. Der tages udgangspunkt i projekt Skolen på job. Arbejdsgruppen anbefaler: at der skal organiseres en pasning af de børn, der ikke går til lektiehjælp, og der skal være lødigt indhold i lektiehjælpstimerne. Der henvises til folkeskolelovens 15 stk. 4. Arbejdsgruppen anbefaler: at der laves fælles tidspunkt for obligatorisk valgfag understøttende undervisning i udskolingen i hele Viborg Kommune 20

22 Kompetenceudvikling Politisk Forvaltning Lokalt Arbejdsgruppen anbefaler, at der arbejdes med en model, hvor der arbejdes i 4 spor: 2013/2014: Et fællespor: Det første år med følgende overskrifter: Fra undervisning til læring og den understøttende undervisning, herunder samarbejdet med interne partnere herunder fritidsklubber. Klasseledelse inklusion TOPI Arbejdsgruppen anbefaler, at der på forvaltningen tages centrale initiativer til: Centrale Kurser i 2013/2014: Engelsk klasse 15 timer/lærer Tysk/fransk i 5. og 6. klasse 15 timer/lærer. Matematikvejleder på alle skoler: kr timer til hver skole i tre år. Arbejdsgruppen anbefaler, at institutioner sikres ressourcer til kompetenceudvikling. Skolerne udarbejder handleplan for udvikling af handleplaner for sikring af linjefagskompetencer timer til alle medarbejder De næste år er beskrevet i det allerede udsendte materiale. Sikrer skolerne afsætter ressourcer til uddannelse, således alle lærer får den tilstrækkelige linjefagskompetence. Et lærerspor: Linjefagskompetencer Klasse/Læringsledelse og inklusion.* 40 timer/medarbejder Folkeskolens fagmål. 5 timer Den understøttende undervisning. Udvikling af IT-kompetencer Klasserumsledelse De næste år er beskrevet i det allerede udsendte materiale.

23 Pædagog/medhælper spor: Fra fritidspædagogik til læring. 20 timer/medarbejder Almendidaktik for pædagoger. Den understøttende undervisning De næste år er beskrevet i det allerede udsendte materiale. 22 Lederspor: Coachinguddannelse Praksislæring Folkeskolens fagmål De nye roller og krav til skoleledelse. Diplomudd. eller lignende. De næste år er beskrevet i det allerede udsendte materiale.

24 Åben skole kultur, forening og erhvervsliv Politisk Forvaltning Lokalt Arbejdsgruppen anbefaler: At Viborg Kulturelle Læringscenter 0-18 år etableres i henhold til organisationsdiagrammet i afleveringsdokumentet. At Viborg Kommune giver en generel tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning udbudt gennem Viborg Kulturelle Læringscenter. At der bliver afsat 1 mio. kr. på budgettet for 2014 til udvikling af digital platform, koordinering og udmøntning af tilbud i Viborg Kulturelle Læringscenter. Da budgettet for 2014 er vedtaget, forstår styregruppen forslaget således, at arbejdsgruppen påtænker, at dette finansieres af de afsatte implementeringsmidler. Arbejdsgruppen anbefaler: At der nedsættes et kulturelt læringscenter for 0-18 år på linie med nuværende læringscentre for eksempelvis læsning mv. At der etableres et kulturpilotnetværk med repræsentanter fra dagtilbud, skoler, sfo-er,, klubber og ungdomsklubber. Arbejdsgruppen anbefaler flg. Mål omkring: Frivillige: Samarbejde med og inddragelse af frivillige på skolen. Frivillige som mentor/voksenven/støtte Foreninger: Sunde børn, der trives og er en del af et aktivt foreningsliv. Erhverv: Flere og bedre samarbejdsrum med det omgivende samfund. Naturskole: En integreret del af institutionernes hverdag. En inspirationskilde for skolernes personale Kultur: At udnytte alle de ressourcer, der er til stede i kommunens uddannelses-, kultur- og fritidsliv. Der henvises til Viborg Kommunes firvillighedsstrategi 23

25 10. klasse Politisk Forvaltning Lokalt Arbejdsgruppen anbefaler: Det ugentlige lektionstal øges fra 28 til lektioner. Arbejdsgruppen anbefaler: Eleverne får mulighed for på 10CV at vælge uddannelsesretninger, der i højere grad kvalificerer dem til den ønskede ungdomsuddannelse. På 10CV fokuseres der ekstra på at inddrage forældrene som en resurse for deres børn i forhold til valg og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Der gives mulighed for at gennemføre karrierevejledning med det formål, at eleverne kan se hvilke udviklingsmuligheder, der åbner sig efter en ungdomsuddannelse. At der fokuseres kraftigt på WEB 2,0 kompetencer hos eleverne, idet området er essentielt i forhold til den fortsatte uddannelse/deltagelse i fremtidens erhvervsliv. At der skabes mulighed for holddeling efter niveau i matematik og engelsk, således den enkelte elev i større udstrækning bliver så dygtig som han/hun kan. 24

26 Arbejdsgruppernes afleveringsdokumenter Økonomigruppens besvarelse af kommissoriet Arbejdsgruppen har følgende opgaver: Komme med anbefalinger til tildelingsmodellen Beregne bruttoudgift for implementeringen af skolereformen uden sænkning af serviceniveauet Konsekvensberegninger af skolereformen og tildelingsmodellen driftsudgifter 25 SFO og Klub SFO og klub-takster i modellen reduceres for at flytte 4,2 millioner kr. i 2. halvår 2014 fra SFO/klub til undervisning (dvs. elevtaksten, eller klassetaksten/uu-taksten, alt efter hvad den del ender med at blive). Reduktionen af SFO/klub-budgetterne er på mere end de 4,2 millioner, som flyttes til undervisning, da reduktionen i forældrebetalings-taksten kommer herudover, og medfører en lavere indtægt. Den samlede reduktion afhænger af hvor meget forældrebetalingen sænkes. Der tages udgangspunkt i en 25% reduktion af taksterne, som ca. modsvarer reduktionen i åbningstiden. Det giver 2,1 millioner kr. mindre budget i klub og 7 millioner kr. mindre budget i SFO i 2014 (helårligt 5 millioner kr. og 16,8 millioner kr.). Dette skal dog også holdes op imod, at en lavere takst vil bidrage til at flere fortsat benytter tilbuddene, og dermed reducerer faldet i antal børn og forældrebetalingsindtægten. Helårsbeløb KLUB SFO Overflytning fra SFO/klub til undervisning: 11,7% 10,7% Reduktion af forældrebetaling (+søs.rabat/fripl.) 25,0% 25,0% Overflytning til undervisning Reduceret forældrebetalingsindtægt Besparelse på søs.rabat/fripl Nettoreduktion i forældrebetaling (reduktion af samlede skoleområde-budget) Diff. Mellemkomm Reduktion af decentralt budget for SFO og klub

27 Det er værd at bemærke, at reduktionen af SFO og Klub-tildelingerne i modellen, er på ca. 16%, altså væsentligt mindre end åbningstiden reduceres. Ovenstående giver følgende ændringer i tildelingstaksten per barn for området: Før Efter SFO SFO- special Klub Fritidsklub Ungdomstakst Rosenvænget SFO Vestervang Aut. SFO I skolereformen lægges op til tættere bånd mellem skole og fritidstilbud. Samtidig stilles klubberne overfor nye udfordringer når deres åbningstider reduceres af en længere skoledag. Arbejdsgruppen vurderer, at dette nødvendiggør behovet for øget personalemæssigt og økonomisk samarbejde mellem skole og klub-områderne. Arbejdsgruppen anbefaler: At politikområde Klubber og politikområde Skoler sammenlægges til et politikområde for at imødekomme den nye skolereform. Modtagerelever For at skolerne skal kunne løse opgaven med at tilbyde modtager-eleverne ekstra undervisning, kunne man med fordel vælge at give en specifik klassetildeling for hvert hold af op til 7 modtagerelever. Klassetildelingen anses her for at være et brugbart redskab, pga. det særligt lave antal modtagerelever per skole, som den rene elevtakst ikke kan dække. Hvert barn i Nordres modtagerklasser fik kr. med i medfinansiering i tildelingsmodellen i Hvis man fremadrettet vil give det samme per barn (forventet 49 modtagerelever i 2014), men modregnet, at strukturændringerne på specialområdet tager 1 million kr. til videncenter for 2-sprogede samt ca. ½ million kr. i budgetreduktion, så giver det 2,9 millioner kr. Omregnet til en klassetildeling med forventet 14 klasser i 2014, giver det kr. per klasse. Som fastsættes til at være den nye takst per modtagerklasse. Hvis modtager-klassetildelingen skal være højere, skal det totale beløb, som kan tildeles til modtager-elever, øges, hvilket yderligere vil sænke den generelle elevtakst. Et resultat af en klassetildeling, er dog også, at udgiften til modtagereleverne vil variere, ikke kun med antallet af elever, men i højere grad hvordan eleverne fordeler sig på skolerne. I 2014 ville der være 14 hold, men et hold fra eller til, ville altså ændre kr. i den totale tildeling til modtagerelever også selvom antallet af elever var uændret. Alternativt kunne klassetildelings-taksten gøres variabel, så den stiger og falder i forhold til antallet af modtager-hold, hvilket dog kunne resultere i, at skolerne ikke tilnærmelsesvist fik dækket udgiften.

28 Udover ovenstående klasse-tildeling, tildeles modtagereleverne, ligesom alle andre elever, også den almindelige elevtakst, som giver ca kr. pr. elev (2013-niveau) Da lovgivningen foreskriver, at undervisningen skal gives i op til 2 år, vil tildelingsmodellen desuden skulle afspejle, at der gives for 2 år på det aktuelle cpr.nr. Central finansiering af modtager-holdene har den fordel, at skolerne med modtagerelever ikke vil skulle afholde udgiften uden ekstra finansiering. Central finansiering adskiller sig fra den hidtidige tildeling til Nordre Modtagerklasser, hvor de enkelte skoler medfinansierede kr. Denne metode er dog ikke længere anvendelig, når de enkelte skoler selv varetager opgaven med modtager-eleverne. Central medfinansiering vil sænke elevtaksten en smule, hvorfor alle skoler i praksis bidrager til finansieringen. Arbejdsgruppen anbefaler: At modtager-eleverne indgår i tildelingsmodellen som en central finansiering. Endvidere tænkes det, at der kun reguleres en gang årlige med udgangspunk i 1/11 elevtallene, som det generelt gælder i tildelingsmodellen. 27

29 Forvaltningens rolle og opgaver Bemærk! Gruppens kommissorium er blevet væsentlig reduceret i samarbejde med skolechef Jan Henriksen; heraf den forholdsvis korte aflevering. Styrelsesvedtægten Hvad kan man: 28 Beslutte og der skal oprettes Pædagogisk Råd Arbejdsgruppen anbefaler at det lægges ud til den enkelte skole, om der skal oprettes et Pædagogisk Råd. Beslutte om SFO lederen skal deltage i skolebestyrelsesmøderne Arbejdsgruppen anbefaler at skolebestyrelsen fortsat skal have mulighed for at inviterer gæster til bestyrelsesmøderne, herunder andre fra ledelsesteamet. Det er herefter op til den enkelte skole at beslutte, om SFO-lederne er fast medlem af bestyrelsen. Beslutte om sammensætningen i skolebestyrelserne skal ændres, da der åbnes op for, at repræsentanter fra erhvervsliv og fritidstilbud kan deltage. Arbejdsgruppen anbefaler at der ikke umiddelbart skal åbnes op for denne mulighed. Da der stadig er mulighed for at inviterer specifikke/relevante gæster til de enkelte møder f.eks. i forbindelse med en tema diskussion.

30 Årshjulet for skoleområdet Ingen bemærkninger Dialogbaseret aftalestyring Såfremt politik områderne for klub og skole området sammenlægges, kan det betyde, at der kun skal laves effektmål og dermed også dialogbaseret aftaler for et område. Uanset hvad vil det betyde, at der vil komme færre effektmål. 29 Kvalitetsrapport Ingen bemærkninger Ny børn og Unge politik I forbindelse med skolereformen skal der ske en revision af børn og unge politikken i Viborg Kommune - Lys i øjnene.

31 Organisering af Skolen - ledelse og bestyrelse Liniefagskravet Idéer/forslag Kravet om, at lærere kun må undervise i de fag, de har liniefagskompetence i, kommer fra centralt hold og skal være endeligt på plads senest i I 2016 skal 85 % af lærerne være på plads i forhold til dette krav. Det skal iagttages, at der kun er omkring 2 år til at bringe hovedparten af lærerne på plads i relation til det centrale krav. 30 Dilemmaer Liniefagskravet kan i værste fald føre til, at faglæreren genopstår. Denne situation bør undgås, fordi den efter arbejdsgruppens opfattelse vil udfordre skolernes teamorganisering og den afdelings- eller faseopdelte skole. Disse organisationsprincipper bør have en højere prioritet end liniefagskravet. Den nuværende teamorganisering kan over tid udvikle sig til en projektorganisering (matrix). En organisationsform er selvsagt ikke evig gyldig. Der skal fokus på, at den understøttende undervis-ning ikke udelukkende bliver fagfaglig. Skolereformen bygger på, at andre kompetencer skal i spil, så elevens motivation og læringsmæssige udbytte øges. Fålærerprincippet der af mange børn og forældre opleves som tryghedsskabende bliver sat på prøve. Kravet om liniefags- eller liniefags-lignende kompetencer hos lærerne kan blive en stor udfordring for især små- og mellemstore skoler. Forslag til proces Anbefalingen er, at nogle lærere tilbydes en liniefagsuddannelse i et givet fag, men økonomisk og organisatorisk vil der sandsynligvis blive brug for timers brush-up -kurser, der er med til at understøtte den liniefagslignende kompetence. Der kunne også tænkes en differentiering af uddannelsesudbuddet i relation til faget og skolens afdelinger, f.eks. dansklærer i indskolingen. Praktiske forhold Den enkelte lærer får brug for eller har krav på et kompetencebevis. Dette bevis skal udover de formelle liniefag indeholde en oplistning af de fag, som læreren gennem sin erfaring og sit virke har opnået liniefagslignende kompetencer i. Der bør være nogle landsdækkende principper for et sådant kompetencebevis, så lærernes mobilitet tilgodeses. Alternativt kunne vurderingen alene tillægges skolelederen. Et områdevis samarbejde mellem skolerne kan være afhjælpende omkring de små fag og kompetencekravet. Der bør endvidere laves et kompetencebevis til pædagogerne i skolen, hvis ligeværdigheden faggrupperne imellem skal fastholdes men hvordan kan pædagogernes kompetencer rent praktisk dokumenteres? Inklusionsindsatsen Idéer/forslag Arbejdsgruppen har den opfattelse, at det organisationsmæssige set-up omkring inklusionsindsatsen i Viborg Kommune er på plads, jf. TOPI - Den Tværfaglige Model - Opbygning af Videnscentre (specialundervisning) m.v. Det kræver dog, at medarbejderne på alle niveauer arbejder med børnene i forhold hertil, samt at der ledelsesmæssigt dels følges op på og dels understøttes i relation til denne pædagogiske ramme.

32 Dilemmaer Ressourcetildelingen er ikke indrettet til denne understøttelse af inklusionsindsatsen, idet tildelingsmodellen ikke forholder sig til den enkelte skoles elevgrundlag. Der er ikke politisk set fastlagt et serviceniveau i tildelingsmodellen omkring holddannelse og anden pædagogisk støtte. Det er vigtigt, at såvel klassen som klasselærerfunktionen bevares i relation til Skolereformen, men denne funktion kan godt fordeles på flere personer. Det vil blive en udfordring at få udbredt den inkluderende tilgang til vore nye samarbejdspartnere i nærmiljøet (idrætsforeninger, kulturelle institutioner, erhvervsvirksomheder m.fl.). Fålærerprincippet kan utilsigtet blive sat over styr, jf. kravet om liniefag, og dermed komme til at modarbejde et inkluderende læringsmiljø. Forslag til proces Arbejdsgruppen anbefaler, at kompetencemidlerne også bruges til kurser, der giver både pædagoger og lærere muligheder for at skabe og indgå i inkluderende læringsmiljøer. Dette indebærer dels generel viden om anerkendelse samt inklusion, og dels specifik indsigt i de vigtigste diagnoser. 31 Praktiske forhold Den længere og varierede skoledag kommer til at stille store krav til elever med særlige behov (struktur, forudsigelighed og overskuelige enheder), men også elever med særlige forudsætninger bør medtænkes, når skoledagen omlægges. Ligeværdigheden - faggrupperne imellem - er vigtig, hvis inklusionsindsatsen skal lykkes. Pædagoger og lærere skal betragtes som ligeværdige i det pædagogiske arbejde. Den tværfaglige tilgang er en væsentlig nøgle til succes. Fælles oplevelser, herunder et udviklende fritids- og klubtilbud, er med til at etablere bæredygtige relationer børnene imellem. Ledelsesopgaven Ideer Arbejdsgruppen foreslår følgende ideer afprøvet i relation til en ny organisering af ledelsen af en fremtidig skole. Overordnet kunne et perspektiv være, at ledelsesopgaven defineres af den opgave der skal løses mere pædagogisk ledelse og vejledning af det pædagogiske personale organiseringen af ledelsen skal understøtte den nødvendige sammenhængskraft som skolereformen kræver at der laves en overordnet ledelsesskabelon der kan tilpasse forskellige lokale forhold på de enkelte skoler (se ved vedlagte tegning) at der etableres en teamorganisering på skolelederniveau knyttet op på den nuværende distriksopdeling. Dilemmaer hvor placeres personaleledelsen i skabelonen Hvordan håndterer vi de nye ledelsesdicipliner o ledelse af læringsledelse o faglig ledelse o ledelse af det tilbageværende fritidstilbud skal det være en model hvor klubben hører til skolen, parallelt med SFO klubber? skal der være områdeledelse som i dag. hvilken ledelsestilknytning skal aftenklubberne have?

33 Forslag til proces Arbejdsgruppen foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe der har til opgave at udfærdige et forslag til en ny ledelsesstruktur. Arbejdsgruppen kunne bestå af nuværende ledere fra politikområde ledere HR konsulent Skolechef Arbejdsgruppen kunne med fordel barsle med forslag til nedenstående definering af de forskellige positioner beskrivelse af teamopgaverne på skoleleder niveau mulighederne for at samle hele eller dele af administrationen på skolerne. 32

34 Skoleleder Administrativ koordinator 33 Teamleder Teamleder Teamleder Faglig koordinator faglig koordinator faglig koordinator Team 5-9 årige Team årige Team årige

35 Lærernes arbejdstid Ideer og forlag Arbejdsgruppen foreslår, at der drøftes et sæt af fælleskommunale principper i Skole MED. Til opgaven er der hentet inspiration fra Varde kommune der har vedtaget følgende: Elevernes skoletilbud placeres på 200 skoledage svarende til 40 skoleuger. Lærernes årsnorm afvikles over 42 uger/år. Lærere er som udgangspunkt til stede på skolen i arbejdstiden i 40 timer om ugen. Ferieugerne er placeret i uge 7, 3 uger i sommerferien og i uge 42. Principper for 6. ferieuge aftales mellem medarbejder og leder med udgangspunkt i eventuelle lokale retningslinjer. Dilemmaer Arbejdsgruppen peger på, at det vil være en stor kulturel udfordring for skolerne, at personalet skal være på deres arbejde i deres arbejdstid. Der bør derfor være en grundig drøftelse med skolelederen om ledelsesrummet og ledelsesfunktionen i forbindelse med nogle fælleskommunale principper. 34 Forslag til Proces Det foreslås, at der drøftes et sæt af fælleskommunale principper i stil med dem fra Varde kommune. Dette bør gøres i løbet af december måned 2013, da disse vil få indflydelse på den lokale proces til implementering af skolereformen. Udmøntningen af de fælleskommunale principper drøftes med den enkelte skoleleder ligeledes i december, således, at viden om deres betydning kan indgå i den lokale proces. Pædagogisk råd Ideer og forslag Forespurgt oplyser skolerne, at der bruges i snit ca. 11 timer pr. medarbejder til at indgå i pædagogisk råd. Ved ca. 800 lærere og en timebetaling på ca. 270 kr. giver det en samlet udgift på ca. 2,4 mio. kr. Det anbefales, at udgiften til Pædagogisk råd nedsættes med kr. 0,5 mio. En fremtidig organisering af den pædagogiske drøftelse kan således stykkes sammen på følgende måde: 1. Der etableres et Pædagogisk udviklingsforum på alle skoler. Dette involverer alt pædagogisk personale. De mødes 2-4 gange om året. 2. I hvert team udpeges en medarbejderrepræsentant til pædagogisk udvalg. Den enkelte skole kan udpege flere a. pædagogisk udvalg arbejder med i. implementering af lokale og kommunale indsatser ii. opnåelse af fastsatte mål i kvalitetsrapport/dialogbaseret aftalestyring iii. forberedelse af møder i pædagogiske udviklingsforum b. Pædagogisk udvalg består således af i. skolens ledelse ii. repræsentanter fra alle team iii. eventuelle ressourcepersoner/vejledere c. Pædagogisk udvalg udpeger en ledelsesrepræsentant og en medarbejder repræsentant til et fælleskommunalt Pædagogisk udviklingsforum 3. Det fælleskommunale pædagogiske udviklingsforum a. Bemanding

36 i. 2 repræsentanter fra hver skole (medarbejder/leder) ii. skolechef iii. faglige konsulenter fra forvaltningen iv. afdelingsleder for BU (mødeleder) b. opgaver i. implementering af fælleskommunale indsatser ii. forberedelse af kvalitetsrapporter for kommende år, herunder bud på nye pædagogiske mål til dialogbaseret aftalestyring iii. drøftelse af pædagogiske tendenser og deres eventuelle afprøvning i Viborg kommune Alternativt kunne pædagogisk råd helt afløses af en fælleskommunal formulering i styrelsesvedtægten der lyder: 35 den enkelte skole skal afsætte fornødent tid til pædagogisk udviklingsarbejde der sikrer implementering af nationale, kommunale og lokale mål. Det bliver så op til den enkelte skole, at tilrettelægge en lokal organisering af arbejdet. I ide nr. 2 vil det stadig være en overvejelse af lave et fælles kommunalt Pædagogisk udviklings forum. Dilemmaer Nogle skoler vil skulle bryde op på en allerede velfunderet pædagogisk struktur ved en ensretning af det pædagogiske udviklingsarbejde. Det bør derfor overvejes i hvor høj grad man ønsker at ensrette dette arbejde. Forslag til proces Det anbefales, at der nedsættes en arbejdsgruppe med inddragelse af nogle skoleledere samt nogle formænd for nuværende pædagogiske råd, der udarbejder et forslag til en mere detaljeret organisering af det pædagogiske udviklingsarbejde. Dette arbejde bør være afsluttet senest 1/ Forslag til styrelsesvedtægt Forslag til proces Arbejdsgruppen opfordrer til, at der nedsættes en arbejdsgruppe der skal udarbejde forslag til ny styrelsesvedtægt. Arbejdsgruppen kunne bestå af de formænd som har arbejdet med opgaver der får konsekvenser for styrelsesvedtægten. Dette vil i så fald være formændene for følgende grupper: nr. 3, økonomi nr. 4, forvaltningens rolle og opgaver nr. 5, Organisering af skolen nr. 9, Understøttende undervisning nr. 10, Fritidstilbud Arbejdsgruppen kunne suppleres med den person i sekretariatet der til daglig har opgaven med vedligehold af styrelsesvedtægten samt et medlem fra styregruppen.

37 Personalesammensætning - kollegaer i skolereformen Formålet med arbejdsgruppen er at sikre den bedst mulige læringsledelse for eleverne samt sikre, at de forskellige faggruppers kompetencer og potentialer bliver udnyttet bedst muligt. Opgaven er at komme med et bud på hvilke faggrupper, der skal varetage hvilke opgaver på skolen. Indledning Arbejdsgruppen ønsker med sit forslag, at hjælpe til en lokal beslutning om personalesammensætningen på den enkelte skole. Arbejdsgruppen valgte fra starten, at den ikke vil pege på en bestemt procentfordeling faggrupperne imellem. I stedet ønsker arbejdsgruppen at hjælpe til en lokal beslutning ved hjælp af et opgave- og kompetencekatalog med inspiration til processen. Det er vigtigt at skelne mellem børneperspektivet og/eller børns perspektiv, jf. Dion Sommer. For at få et bredt perspektiv har vi i arbejdsgruppen lavet bud på kompetencer i tre fora: i arbejdsgruppen selv, fra inviterede gæster samt fra 3. årgang på Skals Skole. 36 Kompetencer Arbejdsgruppen anbefaler, at processen vedrørende den lokale personalesammensætning tager sit udgangspunkt i en afklaring af hvilke opgaver, der skal løses på den enkelte skole, samt hvilke kompetencer, personalet skal besidde for at løse opgaverne. Arbejdsgruppens definition af kompetence: En professionskompetence er, når en medarbejder udøver sine kvalifikationer på en sådan måde, at der opstår mening og læring for alle børn. Arbejdsgruppens bud på opgaver og kompetencer i skolen: Bilag med opgaver og tre uredigerede kompetenceopsamlinger fra de tre nævnte fora Lone J. Arbejdsgruppens Gæsternes udvalgte Kompentencer - Driftsgruppens bud på udvalgte opgaver i kompetencer.docx skolen.pptx 1 kommentarer.docx 2 elever i 3. årgang.docx 3 Opmærksomhedspunkter: Beskrivelsen af opgaver og kompetencer er ikke udtømmende og kan suppleres lokalt i en proces Processen kan føre til redefinering af stillingsindhold, og give mulighed for at trække nye og uudnyttede kompetencer frem hos de ansatte Den enkelte kan naturligvis ikke besidde alle kompetencer, men der må ses på, om de nødvendige kompetencer er til stede i et team, en afdeling, eller lignende. Det kan ikke forventes, at alle kompetencer er parate fra starten - der er tale om en evolution, hvor efteruddannelse og kompetenceudvikling er vigtig. Samlet set skal kompetencerne vurderes ud fra, om de bidrager til at skabe læring og trivsel hos alle børn. 1 Se indhold af dokument på side 38 2 Se indhold af dokument på side 39 3 Se indhold af dokument på side 40

38 Inspiration og hjælp til processen på den enkelte skole Arbejdsgruppen anbefaler, at de enkelte skoler får hjælp til processen vedrørende den lokale personalesammensætning ved at inddrage HR-afdelingen i konsulentfunktioner for skolerne. Der anvendes kompetenceudviklingsmidler hertil. Vi tænker os to tempi i implementeringen: 1) HR giver redskaber til den snart forestående proces med skoleårets planlægning i foråret 2014, eksempelvis ved at uddanne neutrale procesformidlere (kontekstmarkører) til kompetenceafdækning og -sammensætning. Redskaber som job-crafting og Den kreative platform er nævnt som eksempler. 2) HR understøtter den lokale proces med implementering af ændrede personaleopgaver, roller og samarbejdsrelationer i et flerårigt forløb. Opmærksomhedspunkter: Der vil være en hårfin balance mellem at skabe tillid til processen samtidig med, at vi i passende grad kan forstyrre vanetænkning. Skolerne har forskellige kompetenceprofiler/-behov. Det er vigtigt at personalet kender rammer og roller i den fremtidige skole, eksempelvis gennem dialogsamtaler - leder/medarbejder - om det kommende job. 37 Uløste dilemmaer, centrale beslutninger Den omfattende forandringsproces kan skabe en del usikkerhed om ansættelsesforholdene, fordi beslutninger skal træffes lokalt, og nogle medarbejdergrupper er usikre på, hvilken rolle de vil få i den nye skole. Arbejdsgruppen anbefaler, at der aftales spilleregler/retningslinjer - eksempelvis i Fag-MED for skoler og klubber - som dels sikrer, at vi skaber en god forandringsproces, samtidig med, at vi sørger for kendte rammer i personalegruppen under forløbet - hvordan sætter vi holdet? Hvordan taler vi om processen? Hvis skolernes ledelsessammensætning/-struktur er uafklaret, kan det spille ind på processen. Arbejdsgruppen har ikke forholdt sig til ansættelse af folk med specifikke kompetencer, men er vidende om, at HR-afdelingen udarbejder et juridisk notat om ansvar, muligheder og begrænsninger. I processen er det vigtigt at have børnesynet for øje, som det eksempelvis kommer til udtryk i den politiske målsætning i Lys i øjnene.

39 Arbejdsgruppens udvalgte kompetencer d. 28. august Tænke ud af boxen - Æstetisk læring - Anerkendelse - Omstillingsparat - Guide børn/unge i deres læring og udvikling - Ser på barnets hele udvikling - Tænke alle børn med i læringsprocessen - Faglig uddannelse indenfor undervisning/børn/unge - Samarbejdskompetencer - Faglighed udvikling - Engagement - Skabe relationer - Kan tale med børn - At brænde for noget - Turde give sparring - Har noget på hjertet - Nærvær - Vidensdeling - Relationer - Nysgerrig - At kunne se og skabe sammenhænge 38

40 Gæsternes udvalgte kommentarer Skal kunne lytte til børn Fokus på det enkelte barn Skifte mellem forskellige undervisningsmetoder, så det ikke er den samme slags undervisning i alle timer. Herunder ny teknologi. Kunne omformulere en forklaring (god til at kommunikere) Forståelse / empati Dannelse Faglært personale Evne til at gribe ideer (dagen) Tillid - trivsel Respekt for forskellighed Gensidig tillid Viden om læringsstile. Mod til at anvende den viden i den daglige undervisning Medarbejdere som kan skabe et miljø, hvor trivsel og faglighed kan fungere Højere niveau af tværfagligt arbejde Fagligt engagement Engagement At brænde for sit fag / job / børn En person som brænder for sit arbejde Arbejdsglæde En analyserende pædagog/ lærer. Topi Inddrage teknologi i undervisningen Der er plads til mange forskellige medarbejdergrupper som har forskellige syn på eleven IT-kompetence - at kunne anvende den nyeste teknologi, der understøtter læring / indlæring - incl. animationsværktøjer Kompetente Være positivt forbillede Turde tage ansvar Modig Engagement - så det enkelte barn føler sig villet og set / hørt At kunne se forskellen på børnene og bruge den til noget Medarbejdere som kan udfordre både de dygtige og de svage Sørge for at alle elever bliver udfordret At kunne arbejde tværfagligt i fh.t det enkelte barns behov Skal kunne være på børns niveau At se det hele barn i forskellige kontekster 39

41 Her er så to 3. klassers bud på, hvilke kompetencer en voksen i skole skal besidde. - En tydelig voksen - En der ser hvor tingene går godt. - En der siger hvordan tingene i klassen skal være. - En omsorgsfuld og anerkendende lærer, dvs en der trøster, en der roser, en der er tålmodig. - En lærer skal ikke kun være opmærksom på de urolige børn. - Læreren skal ikke kun stå ved tavlen. - En sjov lærer - En der laver undervisning både ude og inde. - En lærer der er god til sit fag. - En lærer der kan skabe ro i sin klasse. - En der kan forklare på flere måder. - En lærer skal være god til at lytte. 40

42 Læringsledelse og undervisningsmiljø Forord til arbejdsgruppens aflevering: I arbejdsgruppe 7 har vi været optaget af at arbejde med forslag, konkrete metoder, målsætninger og åbne spørgsmål, der kan danne rammen om de decentrale processer omkring Skolereformen, der skal foregå på den enkelte skole. Med det som fokus, hele vejen i processen, har det været vigtigt for arbejdsgruppen, at politikerne som skal være med til at tegne rammen for udmøntningen af Skolereformen i Viborg Kommune ligeledes får lejlighed til at overveje nogle generelle begreber som arbejdsgruppens kommissorium udspringer af: 41 Hvad er god læring? Hvilken læring sikrer fremtiden Hvad er målopfyldelse? Hvad er måling af udbytte? Hvorfor måler vi, som vi gør? Hvilke læringsgrundlag/læringsfokus har Viborg Kommune? Hvad sker der med et fokus på individuelle læringsprocesser, hvis eleverne bliver evalueret via generelle testmål? Samtidig har det været vigtigt for arbejdsgruppen at stille følgende overordnede spørgsmål: Hvordan understøttes skolerne bedst muligt fra politisk side i, at alle de deltagende omkring skolereformen bliver klædt på til bedst mulig implementering af skolere-formen? Formål med arbejdsgruppen: at komme med forslag til konkrete metoder, målsætninger og effektmål for læringsledelse og undervisningsmiljø.

43 Forslag til arbejdet med Læringsledelse og undervisningsmiljø: Skolen defineres i det efterfølgende som Skole+SFO+Klub 1. Alle skoler har defineret deres læringsgrundlag, der tilstræber, at læringsledelsen og læ-ringsmiljøet er meningsskabende for alle aktører i folkeskolen nu og fremadrettet. Hvem skal deltage i en proces, hvor man definerer skolens læringsgrundlag? (medarbejdere, elever, bestyrelse/forældre, andre?) Hvordan bevarer vi det bevaringsværdige i vores praksis, og hvordan sikrer vi nytænkning og nyudvikling? Hvordan udnytter vi, at vi nu har en stor mulighed for at udvikle vores skolevæsen? Hvordan sikrer vi motivationen, inddragelsen, ejerskab og den positive tilgang til vores nye sko-lereform hos alle personalegrupper? Hvordan sikrer vi at arbejdet med skolereformens elementer herunder læringsgrundlaget bliver en løbende proces? Hvordan sikrer vi tryghed i forhold til kollegialt samarbejde, sparring og aktionslæring? Afleveringsdokument Læringsledelse og undervisningsmiljø Relationerne er udgangspunktet for det lærende inkluderende fællesskab. De læringsledende har vilje til og forpligter sig til dette. Kræver den gode relation særlige kompetencer hos den læringsledende? Hvilke konkrete værktøjer og metoder vil være konstruktive at benytte og evt. fællesgøre i forhold til relations arbejdet? (elev-læringsledende, elev-elev, læringsledende- læringsledende, læringsleden-de-ledelse og forældre-læringsledende?) Hvordan sikrer vi, at aktørerne i det lærende inkluderende fællesskab fortsat er motiveret for at arbejde med, have fokus på og tage ansvar for relationerne i det lærende inkluderende fællesskab? Hvordan holder vi fokus på, at sprog skaber virkelighed, og at vi voksne agerer som det gode eksempel; Hvordan vi taler til, om og med hinanden? 3. Den læringsledende forholder sig dynamisk og stadigt professionelt til egne kompetencer, som læringsleder i forhold til skolens definerede læringsgrundlag og de aktuelle læringsrum. Hvordan sikrer vi, at den læringsledende fortsat forholder sig konstruktivt kritisk og reflekterende til egen praksis? Hvordan sikrer vi, at ledelsen og den læringsledende løbende er i dialog omkring nødvendige kompetencer? Hvordan kombineres disse tanker med de overvejelser arbejdsgruppen, der har arbejdet med kompetenceudvikling, har gjort sig?

44 4. På baggrund af en løbende og fremadrettet evaluering bruges elevplanerne aktivt og dynamisk til at understøtte den enkelte elevs læring; den skal være fremadrettet omkring målsætninger og revidering af disse. Elevplanen skal være let tilgængelig for elev, de læringsledende/teamet, forældre og kommende læringsfællesskaber. Hvem deltager i udformningen af elevplanen? Hvad skal være en del af elevplanen? Hvor ofte skal man forholde sig til elevplanen og hvem skal forholde sig til den? Hvordan er forholdet mellem brugen af vores nuværende elevplaner og ministeriets krav? Hvordan sikrer vi, at elevens læringsplan forbliver dynamisk, formativ, kort, præcis og anvendelig? Hvor findes de gode erfaringer med elevplanerne? Hvordan bidrager elevplanen/elevens læringsplan til læring? Forslag til nyt navn: Elevens læringsplan / udviklingsplan Fysiske rammer, der understøtter læringsgrundlaget og læringsmiljøet (ydre struktur og indre udvikling) herunder mangfoldige læringsmiljøer. Hvordan kan vi nytænke mangfoldige læringsmiljøer ind i eksisterende rammer? Hvordan får vi prioriteret økonomi til opgradering af de nuværende fysiske rammer og etablering af mangfoldige læringsmiljøer? Hvordan får vi skabt mangfoldige læringsmiljøer, der understøtter læringsgrundlaget? Kan aktuelle udviklingsplaner for den enkelte skole bruges her? Hvordan sikrer vi, at vi får det der virker i forhold til mangfoldige læringsmiljøer? Hvad betyder samspillet mellem de forskellige læringsledende af ekstra mødetid? (ændret læringsmiljø, understøttende undervisning og læringsmiljøet skal løftes videre i løbet af dagen)

45 Forslag til målsætninger på området - finde de gode eksempler: Bemærk: Nyt begreb: den læringsledende. Kan ikke længere skrive læreren eller pædagogen eller Der er mange aktører, der kan indtage pladsen, som den læringsledende med den nye reform. Mange gode grunde til at bruge dette ord; fokus på læring, fokus på den voksne som den, der er ansvarlig for at lede læringen osv. Det giver mening at omdøbe undervisningsmiljø til læringsmiljø, når vi skal have fokus på læring fremfor undervisning. 44 Alle skoler har defineret deres læringsgrundlag, der tilstræber at læringsledelsen og læringsmiljøet er meningsskabende for alle aktører i folkeskolen nu og fremadrettet. Relationerne er udgangspunktet for det lærende inkluderende fællesskab. De læringsledende har vil-je til og forpligter sig til dette. Den læringsledende forholder sig dynamisk og stadigt professionelt til sine egne kompetencer, som læringsleder i forhold til skolens definerede læringsgrundlag og de aktuelle læringsrum. På baggrund af en løbende og fremadrettet evaluering bruges elevplanerne aktivt og dynamisk til at understøtte den enkelte elevs læring; den skal være fremadrettet omkring målsætninger og revide-ring af disse. Elevplanen skal være let tilgængelige for elev, de læringsledende/teamet, forældre og kommende læringsfællesskaber. Fysiske rammer, der understøtter læringsgrundlaget og læringsmiljøet (ydre struktur og indre udvik-ling) herunder mangfoldige læringsmiljøer. Elevernes egne formulerede målsætninger: Minimum en ud af huset aktivitet i hvert enkelt fag hvert år Læreren må gerne være skrap (tydelig, rammesættende og anerkendende) men ikke sur. Kreativ, bevægelse og humor hver dag, Læringsledende og elev møder hinanden med respekt. Udeundervisning mindst en gang om ugen gerne mere. Fagdage, hvor der er afveksling, så eleverne holder koncentrationen Der afholdes klassemøder, hvor eleverne sikres mulighed for at bidrage til at drøfte læring og trivsel.

46 Forslag til sammenhænge 0-18 år Klub og ungdomsklub er en del af forståelsen af institution Vi defineres som alle professionelle omkring barnet fra 0-18 år Vigtigt, at vi har en fælles forståelse institutionerne imellem i forhold til, hvad vi forstår ved læring og relationers betydning for barnets læring, trivsel og udvikling. Fælles sprog (sundhedsplejen- dagpleje/ institution, institution-skole og skole- ungdomsuddannelse) En ressourceperson, der allerede ved førskole- barnets opstart i institution eller andet form for tilbud giver mulighed for guidning af forældrenes rolle i forhold til at være understøttende omkring deres barns læring, trivsel og udvikling. (f.eks. i lighed med SSP-konsulenter og PPR i forbindelse med skolestart) Fokus på det enkelte barns/gruppes behov. (Zone for nærmeste udvikling, undervisningsmiljøer der rykker, kræver et kendskab til, hvordan barnet bedst lærer - læringsstile) Hvordan tænkes Den dynamiske (gerne elektroniske) læringsplan, der starter ved barnets fødsel ind i forhold til alle overgange? Tilbagemeldinger og evaluering på gode læringsinitiativer, der har virket for det enkelte barn. Vi tager tidligst muligt hånd om børn og forældre i en særlig position for at hjælpe på vej til god læring samt trivsel og udvikling (jf. TOPI) Større kendskab og samarbejde institutionerne imellem. Flere fælles drøftelser omkring læring og læringsmiljøer. Initiativer omkring vigtigheden af forældreinvolvering og understøtning af den unge i uddannelsesårene 45

47 IT og digitale kompetencer i alle fag 46

48 47

49 48

50 49

51 50

52 51

53 Kommentarer til den aktuelle IT strategi for Børn og Unge 0 18 år. Arbejdsgruppens opgave er at komme med et forslag til en samlet IT strategi for 0-18 års området. I arbejdsprocessen blev vi opmærksomme på, at der allerede var vedtaget en sådan strategi, samt udarbejdet et baggrundspapir med fokus på visionerne bag arbejdet med IT på 0-18 års området. Vi valgte derfor i arbejdsgruppen i stedet at komme med en række kommentarer og betragtninger, der kan tages med i udmøntning og en eventuel justering af den vedtagne strategi samt baggrundspapiret. De to dokumenter vedlægges dette dokument som bilag. 52 IT-strategi for Børn & Unge 0-18 år. Kommentarer og betragtninger. 1. Vi savner et fremadrettet visionært perspektiv på anvendelsen af IT, som kunne danne grundlag for strategien. 2. Der anvendes formuleringen Moderne IT struktur i strategien. Denne formulering forpligter, men kræver også en nærmere definition, da udviklingen og kravene til dette område er i konstant bevægelse. 3. Der anvendes formuleringen Lederne i Børn & Unge forventes at gå forrest i understøttelse af digitaliseringsprocesser i både ord og handling. Hvad betyder det i praksis, og hvilke krav stiller det helt konkret til ledernes kompetencer? 4. Vi savner en borger/forælder-vinkel i strategien. Forældreansvaret i forhold til børns udvikling af digital dannelse og digitale kompetencer kan med fordel defineres, således at dette understøtter strategien. Det bør overvejes, hvilken rolle kommunen skal spille i fx at give forældrene de nødvendige kompetencer og den rette forståelse på dette område. 5. Det bør beskrives mere konkret, hvem der har ansvaret for at udvikle, implementere og koordinere de enkelte sektorers handleplaner. 6. Vi savner en helhedstænkning i forhold til børnenes overgange til ungdomsuddannelserne. Der kan med fordel foregå en gensidig inspiration mellem folkeskole og ungdomsuddannelserne. Med afsæt i hvordan ungdomsuddannelserne anvender IT i og omkring undervisningen, skal vi klæde eleverne på til kunne indgå i dette efter at have afsluttet folkeskolen.

54 Baggrundspapir, Kommentarer og betragtninger. 1. Vi bør sætte større visioner op for 2015, da flere skoler allerede nu på mange områder indfrier visionen Kan vi med fordel øge anvendelsen af Open-Source software i institutionernes dagligdag, da det ofte er det børnene vælger af sig selv, og da det samtidig kan være betydeligt billigere end andre produkter? 3. Eksempler på og udbredelse af anvendelsen af IT kan med fordel opnås gennem et større og tættere samarbejde med erhvervslivet. 4. Kan vi i højere grad tilrettelægge vores indsatser således at vi kommer mere på forkant i forhold til anvendelsen af IT i stedet for at være på bagkant? 5. Vi savner en tydeligere beskrivelse og værdimæssig forklaring på, hvorfor denne store fokus på digitaliseringen har sin berettigelse. 6. Der kan med fordel være tydeligere forventninger til de digitale kompetencer på 0-6 års området og forældrenes ansvar i den forbindelse.

55 Understøttende undervisning Nyt navn: Gruppen har diskuteret navnet den understøttende undervisning og ønsker et andet navn, som er med til at understrege at fokus flytter sig fra undervisning til læring. Gruppen har to forslag: Understøttende læring Faglig fordybelse og læring Mål og indhold: 54 Evalueringskulturen bliver afgørende for at skabe en sammenhængende læringsproces for eleverne. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger skal bygge på en afklaring af faglige og didaktiske mål, samt deres rolle heri. Kun med en stærk og velbeskrevet evalueringskultur vil det være praktisk muligt at få den understøttende undervisning til at fungere som en individuel platform hvorfra den enkelte elev kan udvikle sit potentiale bedst muligt. Det kan overvejes, om der bør arbejdes på at skabe fælles evalueringsværktøjer og -platforme i kommunen, eller om den enkelte skole skal udvikle sine egne. Organiseringen af personalet og planlægningen af skolens hverdag må overvejes, så lærere og pædagoger omkring en gruppe elever sikres tid til fælles planlægning. Det er afgørende for en god læringsproces, at lærere og pædagoger i samarbejde har fastsat didaktiske og faglige mål, og at personalet herunder har forholdt sig til de forskellige kompetencer de har, således, at disse udnyttes bedst muligt. Et af de mere konkrete krav til den understøttende undervisning er, at en del af tiden anvendes til at sikre at eleverne hver dag bevæger sig fysisk. Det er gruppens opfattelse, at bevægelse både kan lægges ind som særskilte bånd, men også være en integreret del af den fagdelte undervisning f.eks. i en matematiktime. Også på dette område bør det sikres, at der finder videndeling sted på kommunalt plan. Den viden, der findes om bevægelse og læring inddrages. Understøtning af den fagdelte undervisning: Det er gruppens opfattelse, at de didaktiske og faglige kompetencer, der er brug for i forhold til at udarbejde gode læringsprocesser omkring læsning og matematik allerede er til stede på skolerne, og at det er vigtigt, at der skabes lokalt råderum til denne planlægning. Det bør sikres, at der er uddannede matematikvejledere på alle skoler og det bør overvejes om arbejdet med at udvikle skolernes praksis omkring læsning og matematik, også i den understøttende undervisning, forankres i et kommunalt netværk af læse- og matematikvejledere. Her vil det være muligt at udvikle praksis og videndeling på områderne. De særlige muligheder, som den understøttende undervisning kan give i forhold til læsning og matematik, ligger klart i de bedre betingelser for differentieret undervisning. Her bør differentieringen tænkes meget bredt som både differentiering i forhold til bl.a. sværhedsgrad, indhold, fysiske rammer og læringsstile, sprogligt niveau, motivation osv. Særligt i forhold til matematik giver den understøttende undervisning, efter arbejdsgruppens opfattelse, særlige muligheder for at arbejde med et kontekstbaseret læringssyn og med større fokus på forståelse, således at matematikken bliver mindre abstrakt. Læringsprocesser kan være slidsomme for mange elever, og det bør tilstræbes at udnytte de nye muligheder til så vidt muligt at skabe glæde og

56 motivation omkring læringen. Disse overvejelser gør sig gældende i alle fag, og det bør overvejes lokalt, hvordan tiden til den understøttende undervisning fordeles imellem fag og elever. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at tiden til understøttende undervisning åbner nye muligheder op for bedre læring for eleverne, hvis den netop anvendes som understøttende i elevens læringsproces, og der fokuseres på nye måder at differentiere og lære på. Det er afgørende for succes, at der skabes bedre læringsprocesser for alle elever uanset niveau. Det er også gruppens opfattelse, at mulighederne i den understøttende undervisning bør udforskes hen ad vejen, hvorfor videndeling bliver afgørende. Rammer for det fremtidige samarbejde mellem fritidstilbud og fritidsundervisning: 55 Gruppen ser et stærkt potentiale i at benytte SFO/ Klub og fritidstilbuddene i et fælles samarbejde, hvor fritidsundervisningen trækkes ind i SFO tid. Det kunne f.eks. være en idrætsforening, som tilbød aktiviteter tidligt på eftermiddagen, således at børnene deltog i disse sammen med en pædagog inden for SFO. Forholdet kunne gøre sig gældende i forhold til andre foreninger (musik, kunst m.m.). Gruppen ser ligeledes et potentiale i at benytte praksisforløb, hvor en elev opfylder dele af sin skolegang ved en privat virksomhed. Især for nogle elever vil det kunne virke motiverende at kunne se en sammenhæng mellem teori fra skolen og praksis fra en virksomhed. Såvel elev som virksomhed bør kunne se udbyttet heraf. Arbejdsgruppen har ikke beskæftiget sig yderligere med dette område, idet en anden arbejdsgruppe også arbejder hermed (Åben Skole). Uafklarede spørgsmål: Skal vi omdøbe Understøttende undervisning til faglig fordybelse og læring eller Understøttende læring? Bør der udvikles fælles evalueringsværktøjer på kommunalt plan? Hvorledes sikrer vi veluddannede læse- og matematikvejledere på alle skoler? Hvordan kan vi styrke netværket for læse- og matematikvejlederne og hvorledes kan de være en platform for udvikling af praksis og videndeling? Hvordan sikrer vi videndeling omkring udvikling af den understøttende undervisning, så vi skaber en kultur hvor vi inspireres og lærer af hinandens praksis? Det er en udfordring at den obligatoriske fagdelte undervisning optager så meget tid at der ikke er meget tid til overs til understøttende undervisning på enkelte årgange. Kan lektiebegrebet tænkes anderledes i fremtiden så det f.eks. defineres som fordybelse.

57 Fritidstilbud Arbejdsgruppen tager som sit udgangspunkt, at arbejdet i SFO og klub er et pædagogisk tilbud ikke et pasningstilbud. Arbejdsgruppen foreslår, at mål for SFO og klubberne justeres jævnfør medsendte bilag 1 om målformulering i SFO og bilag 2 om målformulering for klubområdet. Arbejdsgruppen foreslår, at det problematiske ved at have tre takster for SFO-tilbud løses ved, at der bliver én takst for at benytte SFO-tilbud. 56 En samlet oversigt over arbejdsgruppens anbefalinger og indstillinger findes på side 6. Arbejdsgruppen har set på forskellige dele af fritidstilbuddet og dets samspil med skole og det omgivende samfund. Nedenstående er arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger. Når der i teksten skrives SFO, er det fritidstilbuddet for elever i 0. til 3. klasse. Når der i teksten skrives klub, menes fritidstilbuddet for elever i 4. til 7. klasse Når der tales om ungdomsklub, menes fritidstilbuddet for elever/unge fra 7. klasse til 18 år. Fritidstilbuddet Det er vigtigt, at fritidstilbuddet er for alle børn. Fritidslivet er vigtigt for alle børn, også dem der skal have hjælp til at blive en del af skole og samfund. Derfor indstilles det at: Så mange børn som muligt følger det almindelige fritidstilbud, der passer til deres aldersgruppe. Dette skal vurderes individuelt; men det skal undgås, at elever i 9. klasse går i special-sfo. Institutionerne skal have de nødvendige resurser til at kunne løfte opgaven. Der vil her kunne være tale om omfordeling af de nuværende resurser. Der er ikke et sparepotentiale her, snarere tværtimod. I stedet for at have special-sfo/klub kan der arbejdes med en SFO i SFOen og en klub i klubben, så specialeleverne vil opleve at have et naturligt tilhørsforhold til normalområdet. Der kan her arbejdes med svingdørspædagogikken. Der vil være en gruppe børn og unge, hvortil der skal laves et andet attraktivt tilbud. Det skal være muligt at understøtte de frivilliges arbejde med elever med specielle udfordringer. Det fordrer varme hænder - en idrætsven eller bedst fritidspædagoger, der i perioder fysisk er med til sport, spejder mm. Det er meget vigtigt at indtænke, at de børn, der virkelig har behov for at deltage i et fritidstilbud, også har mulighederne. Der kan her være tale om større pulje til pædagogiske fripladser eller tilskud til kontingent i foreningslivet. Det er vigtigt at lytte til de unge for at lave et tilbud, der matcher deres ønsker og behov. Specialskoler og klubber i deres område får en særlig udfordring, når også special-elever skal følge normalområdet og ikke gå i special SFO men almen SFO og klub. Vi ser, at ungdomsklubberne kan få en særlig opgave i forhold til de unge, der har særlige behov. Det tænkes, at der for disse unge vil være et tilbud i tiden 15 til 18. Altså et udvidet tilbud. Det er ikke tænkt, at de unge skal være i klubben; men at de her skal have særlig støtte til at agere i det omgivende samfund.

58 Der kan her være tale om at være mentor/trivselsspædagog i forhold til fritidsjob, fritidsaktiviteter i diverse fritidstilbud, idrætsklubber, mv. Trivselsspædagogen kan via coaching og helhedstænkning hjælpe de unge med at styrke den fremadrettede proces vedrørende uddannelse/arbejde og fritid. Når det drejer sig om unge med særlige behov, skal der sættes ind så hurtigt som muligt, Her vil man med fordel kunne bruge trivselspædagogen som mentor. Den unges udfordringer har ikke kun tilknytning til skole og erhvervsliv, men også fritiden skal tænkes ind, således der bliver lavet en helhedsindsats i længere eller kortere tid. Ifølge Det Kriminal Præventive Råd viser både mentor- og fritidsindsatser sig at have ganske positive og veldokumenterede effekter på de unge i risikozonen. Det tænkes, at der i kommunen etableres to tilbud: et i Viborg og et i Bjerringbro. Økonomisk tænkes det, at der kunne findes midler til ovenstående ved omfordeling af midlerne indenfor puljen ungdomsklubber. Udover ovenstående tænkes, at vi bibeholder de tilbud, der i dag er i ungdomsklubberne. 57 Vi ser fritidsdelen som en særdeles vigtig faktor i relation til inklusionsopgaven. For børn og unge op til 18 år skal skolens pædagogisk uddannede personale, lærere og pædagoger, i samarbejde med det uddannede personale i klubber og Ungdomsskolen iværksætte tiltag, som støtter elever med særlige behov, understøtter inklusionsopgaven og tilgodeser elever med særlige kompetencer, så deres potentiale stimuleres. Det indstilles derfor, at på alle skoler og klubber skal mindst 1 pædagog gennemføre kompetenceudvikling på niveau med f. eks. KRAP, så der er en ekstra resurse til inklusionstiltag og understøttende undervisning/aktiviteter i såvel skole- som fritid. Struktur SFO og klub Overordnet mener vi, at SFO og klub ledelsesmæssigt skal organiseres som nu. Med selvstændige ledelser i skole og klub. En fælles ledelse mellem skole og klub vil få for store konsekvenser i forhold til den fleksible anvendelse af resurser og personale på klubområdet. Ligeledes kan frygtes, at det pædagogiske indhold og udvikling, som klubberne i den nuværende struktur genererer, vil blive ændret, hvis klubberne lægges under skolerne. Ungdomsdelen kan med den nuværende organisering under selvstændig ledelse tænkes som en opsøgende gruppe, som opsøger/arbejder med de unge, dér hvor man oplever, at de samles. Således kan personalet bedre flyttes rundt til de klubber, hvor der opleves behov. Personalet fra klubberne tænkes også at indgå i den understøttende undervisning. En alternativ organisering er, at klubberne bliver lagt under Ungdomsskolen. Det meget vigtigt med et væsentligt større samarbejde skole/sfo og klub imellem. Det vil på det pædagogiske felt give synergieffekter og på personaleniveau give bedre mulighed for at tilbyde attraktive stillinger på fuld tid. Eksempelvis kan en klubmedarbejders arbejdsdag 3-deles så han arbejder lidt i skoletiden, lidt i fritidsklubben om eftermiddagen og lidt i ungdomsklubben om aftenen. På samme måde kan man se en SFO-pædagogs arbejde organiseret. Ligeledes kunne man tænke personalet i dagtilbud ind i dette. Mange steder bor skoler og børnehaver dør om dør kunne man lokalt drøfte samarbejder om pædagogik og personale her?

59 Samspillet skole og fritid Samspillet mellem skole, fritidstilbud, det frivillige arbejde og andre aktører kan beskrives ud fra følgende model: Skole Fritid (SFO klub) Det frivillige arbejde Erhvervsliv Ungdomsuddannelser mv. Det ses vigtigt at få udvisket skillelinjen mellem skole og fritidstilbud. En anden dynamik i skole og fritidstilbud vil opstå, når der etableres reelt samarbejde mellem lærere og pædagoger i f.eks. den understøttende undervisning. Der stilles krav til at lærere, SFO-pædagoger og klubpædagoger inviteres ind i et dagligt samarbejde om det praktiske læringsmiljø. Her er det vigtigt, at få alles kompetencer i spil. Der samarbejdes omkring struktur i tilbud Der samarbejdes omkring indholdsdelen. Der skal tænkes undervisning på en anden måde Etablering af andre læringsrum og hvem, der strukturerer disse. (samarbejde mellem lærere og pædagoger) 58 En fysisk placering af SFO og klub i umiddelbar nærhed af hinanden vil kunne give et bedre tilbud til børnene. Et tilbud, der i perioder vil give samspil/tilbud, der giver samarbejde mellem store og små. Ligeledes vil pædagogerne i de to institutioner kunne udnytte deres spidskompetencer bedre. Det skal konstateres, at samspillet mellem skole og fritidstilbud gælder alle elever i folkeskolen også eleverne i skolens ældste klasser. Ligeledes skal det pointeres, at samarbejdet ikke kun omfatter SFO, men også de forskellige klubtilbud. Andre aktører (det frivillige arbejde og erhvervslivet) Det er vigtigt at overveje, hvordan det frivillige arbejde (sport, spejder mv.) blive en naturlig del af fritidstilbuddet. Vi ser en mulighed, hvor de frivillige aktiviteter indgår som en del af fritidstilbuddet. Altså at de frivillige på en eller anden måde er integreret i det kommunale fritidstilbud, så de står for aktiviteter på institutionen el. lign. Her vil klubbernes ung-trænere kunne være et bindeled. Ung-trænerne kan i samarbejde med det pædagogiske personale lave nye og spændende aktiviteter i fritidstilbuddet. Det kunne være boldspil, dans, spejder, rollespil, skak, ja, kun fantasien og de lokale foreninger sætter grænsen. Konkret kunne tilbud af den art strikkes sammen, så en pædagog er sammen med to ung-trænere. Vi ser, at både de frivillige tilbud og det kommunale fritidstilbud vil have interesse i samarbejdet. Disse tilbud kan ligeledes strække sig ind i skoletidens understøttende undervisning. Tilbud med deltagelse af lokale pensionister eller andre ses også som en mulighed.

60 Konkrete kontakter til de frivillige aktører viser, at de er bekymrede for, om de har mulighed for at stille frivillige ledere til rådighed i det tidsrum, vi kunne ønske det. Derfor indstilles det, at der blandt de ældste elever uddannes juniorledere inspireret af projekt Springbrættet og De foreningsløse og rastløse i Houlkær og Skive Kommune, hvor elever fra årgang tilbydes lederuddannelse inden for idræt. Her efter kan oprettes aktiviteter specielt for målgruppen af elever, som ikke er medlem af de lokale foreninger med Juniorlederne som instruktører. I aktiviteter, hvor eksterne resursepersoner inddrages, gøres det i tæt samarbejde med det pædagogiske personale i såvel skole- som fritidsaktiviteter. Det kan både være i undervisningsforløb, valgfagstilbud og fritidsaktiviteter. I skoletiden skal det i særlige tilfælde være muligt for eleverne at få merit, så de frigøres fra undervisning for at kunne fungere som instruktør i undervisningsforløb. Ligeledes bør eleverne kunne få merit for at deltage i undervisning på andre steder end distriktsskolen. Det kunne være talentklasse, undervisningsforløb i samarbejde med erhvervsskoler eller lokale virksomheder. Eksempler er: Projekter: Gennemføre forskellige aktivitetsprojekter, hvor der i samarbejde med skolen arbejdes gennem alternative læringsmiljøer, såsom eksempelvis teater, medie-leg, specialsport, udeliv, mv. Rullende værksteder: Pædagoger, der kan tilbyde specialviden i en periode, eksempelvis i et valgfagsforløb. Det kan blandt andet være til at arbejde med drama, rollespil, musik, kunst, medier, mv. Bevægelse: Eksterne instruktører kan sammen med personalet varetage bevægelsesaktiviteter, som eksempelvis traditionel sport (boldspil, gymnastik, atletik), speciel sport (karate, rugby, mv.), urban sport (scating, trial cykling, scate- og waveboards, parkour, mv.), adventure sport (kajak, mountainbike, klatring, mv.), fysisk leg (cirkus og gøgl, teatersport, mv.) 59 Det indstilles ligeledes, at der udarbejdes et katalog med ideer til aktiviteter, oversigter over specialudstyr og faciliteter samt kontaktoplysninger til diverse foreninger og klubber, som kan tænkes relevante i samarbejdet mellem skole og fritidstilbud. Det er vigtigt, at der indtænkes samarbejde med det lokale erhvervsliv (her tænkt bredt) i samarbejdsmodellen. Her skal tages udgangspunkt i projekt Skolen på job

61 Lektiehjælp Frivillige lektiehjælpstimer/faglig fordybelse giver en åbningstidsudfordring for fritidstilbuddet. Der skal organiseres en pasning af de børn, der ikke går til lektiehjælp, og der skal være lødigt indhold i lektiehjælpstimerne. Overvejelser: Indholdet af lektiehjælpstimerne skal nøje overvejes. Som vi ser det, skal det ikke være bevidstløs lektiehjælp, men et pædagogisk tilbud om at få en god struktur på skoledagen, overskue den og få arbejdet med lektier eller alternativt fagligt indhold. Ligeledes bør der findes et andet navn til timerne. Timernes placering på dagen er ikke uvæsentlig. En placering i første lektion vil være en mulighed for bedre at kunne indfri punkt 1. Vi mener, at det er vigtigt, at lektiehjælpstimerne bliver valgt og derfor skal indholdet være lødigt og alternativet ikke for attraktivt. Uanset hvor på dagen timerne lægges, vil der skulle etableres pasning for de ikkedeltagende elever i 0. til 6. klasse. Det betyder, at de dage, hvor der er lektiehjælp, skal institutionerne have ændret åbningstid. Enten en fortsættelse af morgenpasning eller før kl. 14 om eftermiddagen. Der skal være fokus på en styrkelse af alle elevers faglige niveau ved bl.a. at tilbyde faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som tidsmæssigt og indholdsmæssigt tilpasses niveau og behov. 60 Fælles obligatorisk valgfag understøttende undervisning i udskolingen Arbejdsgruppen indstiller at der arbejdes med en model, hvor man på alle skoler i Viborg Kommune stopper normal undervisning i overbygningen kl. 12 en fast ugedag. Eleverne kan så have obligatorisk valgfag i tiden 12 til 15. Det tænkes, at eleverne kunne have valgfaget mange steder: på distriktsskolen, på anden skole end distriktsskolen, på ungdomsskolen, på gymnasiet, på erhvervsskoler, i erhvervslivet, mm. Indholdet kunne spænde vidt alt efter elevernes interesser. Der vil selvfølgelig ligge en opgave i transport til enkelte aktiviteter. Nedenstående model eksemplificerer forslaget: Obligatorisk undervisning på distriktsskolen Tilvalgs aktiviteter på eller udenfor distriktsskolen. Erhvervsskoler Gymnasier Ungdomsskolens fagudbud Eliteidrætsklasse Lokale erhvervsliv Kulturskolerne Ungdomsklubber mm

62 Anbefalinger og indstillinger SFO og klub er et pædagogisk tilbud ikke et pasningstilbud. SFO og klubbernes mål justeres ifølge vedlagte bilag. De tre takster for SFO afskaffes, og der bliver én takst for SFO. Så mange børn som muligt følger det almindelige fritidstilbud, der passer til deres aldersgruppe. Institutionerne skal have de nødvendige resurser til at løfte opgaven. I stedet for at have special-sfo/klub arbejdes med en SFO i SFOen og en klub i klubben. Der kan her arbejdes med svingdørspædagogikken. De frivilliges arbejde med elever med specielle udfordringer understøttes gennem en idrætsven eller bedst fritidspædagoger, der i perioder fysisk er med til sport, spejder, mm. For at løfte en særlig opgave i forhold til unge med særlige behov etableres tilbud i Viborg og Bjerringbro med mentorordning og trivselspædagoger. Mindst 1 pædagog på alle skoler og klubber gennemfører kompetenceudvikling på niveau med f. eks. KRAP, så der er en ekstra ressource til inklusionstiltag og understøttende undervisning/aktiviteter i såvel skole- som fritid. SFO og klub organiseres ledelsesmæssigt som nu med selvstændige ledelser i skole og klub. Der iværksættes et væsentligt større samarbejde skole/sfo og klub imellem. Der stilles krav om, at alle lærere, SFO-pædagoger og klubpædagoger inviteres ind i et dagligt samarbejde om det praktiske læringsmiljø. En fysisk placering af SFO og klub i umiddelbar nærhed af hinanden vil kunne give et bedre tilbud til børnene. De frivillige aktiviteter indgår som en del af fritidstilbuddet. Blandt de ældste elever uddannes juniorledere. I aktiviteter, hvor eksterne ressourcepersoner inddrages, gøres det i tæt samarbejde med det pædagogiske personale. I skoletiden skal det i særlige tilfælde være muligt for eleverne at få merit, så de frigøres fra undervisning for at kunne fungere som instruktør i undervisningsforløb. Eleverne skal kunne få merit for at deltage i undervisning på andre steder end distriktsskolen. Der udarbejdes et katalog med ideer til aktiviteter, oversigter over specialudstyr og faciliteter samt kontaktoplysninger til diverse foreninger og klubber, som kan tænkes relevante i samarbejdet mellem skole og fritidstilbud. Der indtænkes samarbejde med det lokale erhvervsliv (bredt tænkt). Der tages udgangspunkt i projekt Skolen på job. Der skal organiseres en pasning af de børn, der ikke går til lektiehjælp, og der skal være lødigt indhold i lektiehjælpstimerne. Der laves fælles tidspunkt for obligatorisk valgfag understøttende undervisning i udskolingen i hele Viborg Kommune 61

63 Kompetenceudvikling 62

64 63

65 64

66 65

67 66

68 Å ben skole - Kultur, forening og erhvervsliv Forening Foreninger ind i skolen Skolen ud i foreningerne Samarbejdsmodel: Nedenstående samarbejdsmodel er lavet for at illustrere, hvilket fokus de forskellige institutioner har. Husk at have respekt for fagligheden i alle 3 institutioner: Skole, SFO og Forening

69 Skolen Fokus på læring og barn SFOen Fokus på pædagogik og barn Samarbejde Foreningen Fokus på aktivitet og barn 68 Forslag 1: Model 1: (Forening-Fritid-Aktivitet) Central beslutning FFA funktionen ansættes på skolen (timeantallet afhænger af skolens elevtal) Arbejdsopgaver: o Koordinere + kvalitetssikre 1 times aktivitet om dagen. Vejlede lærere og pædagoger (konsulentrolle) o Sikre at foreningslivet er synligt på skolen (valgfag, fagdage, emneuger, SFO, skolernes motionsløb mv.) o Fritidsvejlede de børn, som har behov o Se det individuelle barn og skabe aktiviteter og bevægelse FFA funktionen kan med fordel varetages af en person, som allerede er ansat på skolen og har et godt kendskab til det lokale foreningsliv. Vigtigt med alsidig viden indenfor Idræt, bevægelse og natur. Model 2: Foreningsmodellen Et samarbejde mellem skolen, SFO/Klub og de lokale foreninger, hvor formålet er at skabe rammerne for et styrket samarbejde mellem skole/sfo/klub og foreningslivet med fokus på sundhed, sociale kompetencer og det frivillige foreningsliv. Det centrale er at bruge de ressourcer, som allerede eksisterer i lokalområdet for derved at kunne tilbyde en bredere vifte af (valg)fag i skoletiden, samt involvere foreningslivet i SFO- og Klub-tid. Forenings SFO En forenings SFO er et samarbejde mellem en SFO og en eller flere lokale foreninger om at udbyde fritidsaktiviteter til børnene i SFO tiden. Børnene får dermed en nem adgang til at afprøve mange forskellige aktiviteter og dermed opnå et højere aktivitetsniveau, som er til gavn for den almene sundhedstilstand og indlæringsevne. Det er foreningsfolk, som har ansvaret for indholdet af foreningsaktiviteten, mens pædagogerne har ansvar for at støtte op omkring det enkelte barns deltagelse. Det er muligt at bruge en forenings SFO til at få afviklet deres fritidsaktiviteter, mens de er i SFO. Dermed har de været til f.eks. håndbold, når de bliver hentet af forældre om eftermiddagen. Eller bruge forenings SFO en til at introducere børnene til foreningsmulighederne i lokalområdet. Der kan findes information omkring forenings SFO på

70 Model 3: Den individuelle model mange muligheder Skolen har mulighed for qua det lokale foreningsliv at tilbyde skolens elever ekstra muligheder for (valg)fag. Det kunne være, at den lokale spejderforening tilbyder at undervise i friluftsliv, idrætsforeningen i badminton/fodbold/håndbold, fitnesscentret i træning osv. Ved at få lavet et formelt samarbejde mellem skole og de lokale foreninger øges kendskabet til de muligheder, der findes i lokalområdet, og indgangen til foreningslivet kan blive lettere for specielt udsatte børn og unge. Af muligheder kunne være: Foreningshåndbog hver skole udformer en foreningshåndbog, hvori der beskrives hvilke muligheder for foreningssamarbejde, der er i lokalområdet. Valgfag gøre brug af foreningerne i forbindelse med valgfag på skolen Foreningsdage idræt, udeliv, sundhed m.v. Morgenmotion evt. idrætsforeninger, forældrekræfter og andre frivillige kan være en del af dette. En del af 1 times aktivitet om dagen. Gæstelærere i fagtimerne (idrætsforening, patientforening m.v.) SFO-idræt: Invitere det lokale foreningsliv ind i SFO-tiden. SFO-personale følger børn til de lokale fritidsaktiviteter 69 Hvem kan vi samarbejde med: 1: Foreninger i lokalområdet: Idrætsforeningen Spejder/FDF Hobbyforeninger Patientforeninger (Diabetes, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, ADHD m.v.) Andre: 4H, Sex og Samfund, Ældresagen m.v.) 2: Erhvervslivet: Skolen på job beskriver udmærket, hvordan skolen kan tænkes ind. Skolen på job evalueres og bruges som afsæt for formuleringen af fremtidens samarbejdsrelationer mellem skole og erhvervslivet. Erhvervslivet inddrages i evalueringen. Desuden kan man inddrage erhvervene i skolen allerede i 8 klasse: én dag med en bankrådgiver, én dag med håndværker el. lign. gæstelærer, således at eleverne får et kendskab til, hvad det vil sige at gå på arbejde. Det skal så udvides i 9. og 10. klasse. Gæstelæreren tilrettelægger forløbet sammen med læreren, og selve dagen skal veksle mellem oplæg og gruppearbejde. Dagen sluttes af med et besøg på gæstelærerens arbejdsplads. Vigtigt, at man koncentrerer sig om de fag, som erhvervslivet har brug for fremadrettet (kombination af erhvervsbesøg i skolen). Stop motion forløb i virksomhederne én dag, hvor eleverne er på arbejdspladsen og følger en svend/frisør mv. Stop motion forløber over en uge/flere uger med én dag pr. uge på den enkelte arbejdsplads. Det giver eleverne mulighed for at få et indblik i forskellige arbejdsområder. Det skal så følges op med, at hver enkelt elev fortæller resten af klassen om sine oplevelser, overvejelser mv. Studievejlederen/UU-vejlederen sikrer, at der lokalt bliver etableret et netværk til det lokale erhvervsliv, og det er studievejlederen/uu-vejlederen, der vedligeholder dette netværk. Praktikker bør lægges i lokalområdet i den udstrækning, det er muligt. Unge med særlige behov Coaching. Inklusionspædagogen kan via coaching og helhedstænkning hjælpe de unge med at styrke den fremadrettede proces vedrørende uddannelsen/arbejdet og fritiden.

71 Når det drejer sig om unge med særlige behov, skal der sættes ind så hurtigt som muligt, Her vil man med fordel kunne bruge inklusionspædagogen som mentor. Den unges udfordringer har ikke kun tilknytning til skole og erhvervsliv, men også fritiden skal tænkes ind, således at der bliver lavet en helhedsindsats i længere eller kortere tid. 3: Naturskolen Driftsgruppen ser naturskolens aktiviteter i forhold til skolerne som faldende i 3 grupper: Skoleklassernes besøg på naturskolen Konsulentvirksomhed overfor skolerne Udvikling af længere undervisningsforløb 70 Skoleklassernes besøg på naturskolen: Naturskolen har udviklet en lang række tilbud, som bliver udnyttet af skolerne i meget varierende grad. Det bør undersøges, hvordan naturskolen kan blive en integreret del af alle skolers dagligdag. Forslag: Udviklingen med at naturskolen i stadig højere grad tilbyder aktiviteter i skolernes nærområde som supplement til de aktiviteter, der foregår på naturskolens faste lokaliteter, forstærkes. For at sikre en målrettet udvikling af naturskolens tilbud, så de modsvarer skolernes behov, bør der etableres en tænketank med lærere og andre ressourcepersoner, der kan rådgive naturskolen. Tænketankens medlemmer kan samtidig fungere som naturskolens kontaktpersoner til skolerne. Konsulentvirksomhed overfor skolerne: Naturskolens inspirationskurser, der typisk ligger om eftermiddagen, har et begrænset deltagerantal. Det bør undersøges, hvordan naturskolens ressourcer i højere grad kan bruges som inspirationskilde for lærere og pædagoger. Forslag: Naturskolen tilbyder kurser direkte til den enkelte skole, f.eks. til enkelte teams eller grupper af faglærere. Naturskolen inddrages i aktionslæringsforløb på skolerne. Tænketanken inddrages i definition af emner for inspirationskurser. Naturskolen inddrages i planlægning og afvikling af temadage og andre forløb, hvor naturskolens tilbud er relevante. Det er vigtigt, at naturskolens tilbud understøtter skolernes undervisning ved bl.a. at sætte krop på teorien. Naturskolens tilbud skal i vides mulig udstrækning lette lærernes forberedelse og lægge op til faglig fordybelse. Naturskolelederen varetager nu funktionen som naturfagskoordinator, hvilket af flere grunde ikke har vist sig funktionsdygtigt. Naturfagskoordinatorrollen bør overdrages til en faglærer, som kan indgå i et aktivt medspil med naturskolen, gerne som en del af tænketanken. Udeskoletankegangen passer godt i skolereformens idé om en mere praktisk tilgang til undervisningen. En lærer med erfaring og interesse for udeskoleaktivitet bør udnævnes til udeskolekoordinator i Viborg Kommune. Udvikling af længere undervisningsforløb:

72 Naturskolen bruges oftest til en-dags besøg, hvilket udbuddet af aktiviteter derfor også er indrettet efter. Det bør undersøges, hvordan naturskolens ressourcer kan udnyttes til at udvikle længere forløb dækkende et helt skoleforløb fra kl. Forslag: For at sikre aktivitetstilbud til alle børn fra 0-16 år, bør der til naturskolen knyttes en naturvejleder med fokus på 0-6 årige. Naturskolen har i Tusindbenets regi en række tilbud til denne aldersgruppe, men dels har naturskolen begrænset kapacitet i forhold til efterspørgslen, og dels er der behov for at målrette indsatsen på netop den aldersgruppe. Der eksisterer et uformelt netværk bestående af institutioner m.m., som tilbyder aktiviteter i en eller anden form inden for det kulturhistoriske område. Dette netværk bør udvikles til en formel skoletjeneste med en koordinator, der sikrer en målrettet udvikling af de ofte meget forskelligartede tilbud. Tilbuddene fra et sådant skoletjenestenetværk kan både komme skolerne og f.eks. turisterhvervet til gode. 71 4: Frivillige 1. Samarbejde med og inddragelse af frivillige på skolen Frivillige som ekstra hænder til støtte til både elever og lærer i undervisningen skal støtte læreren, ikke overtage opgaver. Frivillige som hjælp på skolens kontorer til administrative/praktiske opgaver, som bliver nedprioriteret (piccoline-opgaver) Forældre inddrages som frivillige hjælpelærere eller andet, fx lektiecafé. Forslag til proces: Der skal være en lettere adgang til kommunikation med frivillige kræfter: Oprettelse af frivilligportal Der skal skabes nogle rammer, der gør kommunikationen mere naturlig, et forslag kunne være en frivilligportal. Denne portal kunne være tilknyttet de enkelte skolers hjemmesider eller være samlet under én side. Ideen skulle være, at både skolen og frivillige enkeltpersoner kunne bruge portalen til henholdsvis at tilbyde/ efterspørge frivillige kræfter. Portalen kunne inddeles i fagområder/interesseområder. På denne måde skabes der nogle rammer, der muliggør mødet mellem skoler og frivillige enkeltpersoner/foreninger. 1. Frivilligkoordinator på skolerne: Medarbejder på skolen eller frivillig på skolen, der fungerer som mellemand / ambassadør / kultur / forenings-pilot og arbejder med at lokalisere ressourcer i lokalområdet og skabe kontakt. Eksempelvis borgerforeninger, som inddrager skoleelever i lokale projekter og aktiviteter/arrangementer, som vil give eleverne viden om lokaldemokrati.

73 For at synliggøre/anerkende frivillige/foreninger på skolerne, kunne der ligeledes indrettes et rum, hvor disse kunne holde til. Evt. kan elever på skolen også inddrages i og arbejde med kontorets opgaver i relevante fag. 2. Frivillige som mentor/voksenven/støtte (primært uden for skoletid): Benytte Erhvervsguider for skoletrætte unge eller voksenvenner/mentorer for børn,der har det svært fagligt eller socialt. 'Erhvervsguiderne' tilbyder mentorforløb til unge fra klasse. Målgruppen er unge, som gerne vil have en hjælpende hånd fra en lokal erhvervsguide til at klare skolen bedre og få mere struktur i tilværelsen og fokus på fremtiden. 72 Erhvervsguiderne er frivillige voksne, der arbejder i lokalområdet, og som ønsker at støtte op om og gøre en positiv forskel for en skoleelev. Formålet med mentorforløbet er at sikre, at de unge får den støtte, der skal til, for at de gennemfører folkeskolen og kommer videre i en ungdomsuddannelse. Erhvervsguide konceptet er blevet til i samarbejde med Center for Socialt Ansvar, High Five, Foreningen Nydanskere og er finansieret af det Obelske Familiefond. Voksenvennen skal være en stabil kontakt og vil også kunne bruges som mentor eller rollemodel. Det vigtigste er, at voksenvennen er der for barnet og er medvirkende til at give selvtillid og mod på hverdagen. Vedr. proces: Den ansatte eller frivillige frivillighedskoordinator på den enkelte skole skaber kontakt til Erhvervsguiderne og elever i målgruppen. Idræt og bevægelse Henvises til arbejdsgruppen om foreninger Idrætsforeninger sammen med SFO om bevægelsesaktiviteter SFO - 1.idrætsforening, 2. spejder, 3. mv. Der kan skabes mulighed for de unge for at tage et træner-certificat Kan skabe frivillige fremadrettet (idrætsforeninger) OBS! Succesfuld inddragelse af frivillige kræver en positiv indstilling fra lærerne overfor nye muligheder. Derfor relevant også at se på lærernes egne ideer/ønsker ift. inddragelse af frivillige. 5: Viborg Kulturskole Gruppens arbejde tager udgangspunkt i Viborg Kommunes Børnekulturstrategi, der arbejder med at organisere arbejdet indenfor børn, unge og kultur i diverse både eksisterende og nye fora for tværgående og tværæstetiske samarbejder. Jo bedre platformene for samarbejde er organiserede og strukturerede, jo mere ejerskab kan alle parter tage for deres del, og jo bedre kan skolerne udnytte alle de ressourcer, der er til stede i kommunens uddannelses-, kultur- og fritidsliv. En samlet kulturtjeneste for alle 0-18 årige i Viborg Kommune vil sikre den højest mulige kvalitet med den bedst mulige udnyttelse af både de eksisterende og nytilkomne ressourcer.

74 Et essentielt spørgsmål, som gruppen gerne vil have taget op på højeste plan, er et ønske om, at Viborg Kommune går forrest med en fortolkning af reformens punkt 2.5. i aftaleteksten: "Skolelederen kan give konkret tilladelse til, at en elev opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i musikundervisning på den kommunale musikskole". Gruppen ønsker følgende fortolkning: I Viborg Kommune gøres denne passus gældende for undervisning i alle fag under Viborg Kommunale Kulturskole (ikke blot musik). Det bør ikke være op til den enkelte skoleleder, men det er kommunen som helhed, som tiltræder både denne formulerede fortolkning, samt at det sker på vegne af alle kommunens skoleledere. Udover beskrivelsen i Børnekulturstrategien af hvordan en samlet kulturtjeneste kan opbygges, organiseres og drives, har gruppen arbejdet med en række modeller for konkrete samarbejder, som kan formidles gennem kulturtjenesten: Kompagnonundervisning: En lærer med sin klasse/pædagog med sin gruppe tilknyttes en kunstfaglig person. Disse to bliver hinandens kompagnoner og planlægger i fællesskab et forløb af en vis varighed, hvor de to i fællesskab varetager undervisning af eleverne indenfor et givet emne med fokus på opfyldelse af konkrete læreplans mål, det kunne f.eks. være at beskæftige sig med geometri og mængdelære med udgangspunkt i billedkunstens udtryk i former og farver, hvor eleverne hands on oplever og former mængder og figurer i den visuelle verdens udtryk. 73 Kunstfaglige valgfag: Gennem kulturtjenesten kan udgives et årligt valgfagskatalog, hvor en arbejdsgruppe bestående af både skole-, idræts- og kulturfolk har sammensat en række kunst-, kultur- og idrætsfaglige tilbud, som hver enkel skole gennem passende frister kan benytte sig af som skolens tilbud om valgfag. Disse tilbud vil evt. kunne etableres på tværs af de enkelte skoler. Faglig sparring og assistance: Kulturtjenesten kan formidle faglig sparring og assistance fra alle dele af skolernes omgivende samfund: fra det lokale erhvervsliv, foreningsliv og sportsliv gennem Kulturinstitutionernes Netværk, og gennem kontakt til byens uddannelsesinstitutioner kan der skabes nye former for praktikordninger, mentorordninger og kompetenceudvikling. Skolerne får mulighed for at inddrage eleverne gennem nyoprettede elevbaserede KulturCrews, adgang til de unges Kulturjæger Netværk m.m. Kompetenceudvikling i praksis: I dag findes den største kunst- og kulturfaglige ekspertise ude på kulturinstitutionerne, i kunstnermiljøerne og på uddannelsesstederne. Gennem et stærkt netværkssamarbejde kan der skabes vægtig kompetenceudvikling af både lærere, pædagoger og kunstnere/ kulturformidlere i en vekselvirkning mellem praksis sammen med eleverne og teoretiske og praktiske musiske overbygningsmoduler. Skolernes undervisning kan i aftalte perioder omlægges, faglige timer kan samles i blokke med henblik på optimal kompetenceudvikling i praksis. Et miks mellem lærere - som er gode undervisere, men som måske har faglige huller - sammen med pædagoger, som er gode til at skabe motiverende sociale tilgange, men som måske har faglige og didaktiske huller - sammen med kunstnere/kulturformidlere, som har den høje, specialiserede faglighed, men måske har både pædagogiske og didaktiske huller - kan give en ny og inspirerende tværfaglig og tværæstetisk kompetenceudvikling i dagligdagen. Musik, kunst og kulturskole undervisning som en del af dagligdagen i skoletiden: Kulturen vil for alvor få sin velfortjente plads i skoleelevernes mindset, når en elev kan opfylde sin undervisningspligt ved at deltage på et danse- eller billedhold eller ved at gå til cello undervisning indenfor den undervisningspligtige del af tiden i deres dagligdag. Viborg Kulturskole er klar til at påtage sig deres del af arbejdet med både at få undervisningen ud på den enkelte skole samt at få den centralt placerede undervisning tilrettelagt, så den så vidt muligt kan tilpasses elevernes og de lokale skolers behov.

75 74

76 Skolereform og 10. klasse. Udgangspunktet for arbejdsgruppen arbejde har været, at det er yderst uheldigt, at 10. klasse ikke har et selvstændigt fokus i skolereformen. Desuden har 10. klasse hen over efteråret 13 været nævnt rigtig mange gange af eksterne parter, idet 10. klasse har en yderst central placering i forhold til målgruppens udvikling af de nødvendige kompetencer. Arbejdsgruppen har taget for givet at 10. klasse skal leve op til skolereformmålene og desuden være målgruppens første år af deres Ungdomsuddannelse, hvilket betyder at der er speciel fokus på - Faglighed langt hovedparten af målgruppen har faglige huller, hvilket betyder, at de unge skal have et kraftigt kompetenceløft på forskellige områder for at de kan optages på deres ungdomsuddannelses-ønske. - Uddannelsesparathed udvikles blandt andet gennem øgede personlige- og studiekompetencer - Afklaringsforløb de unge bliver i stand til at lave kompetente valg (erfaringen viser, at 98-99% af eleverne i 10 klasse bliver tilmeldt ungdomsuddannelse) - Motivation - de unge skal blive så dygtige som de kan, hvilket for en del af gruppen betyder, at de skal motiveres for at lære igen. - Fællesskab skabe energi, forpligtigelse og lyst gennem et vedkommende lærings- og ungemiljø 75 Arbejdsgruppen har vurderet og kvalificeret følgende forhold vedr. 10. klasse i Viborg Kommune Større fokus på ungdomsuddannelserne gennem indhold og struktur. 10. klasse målgruppen kan have det svært med overgange og for at skabe tryghed og sikkerhed i disse faser kræver det en speciel forberedelse. Igennem strukturen (se skema nedenfor) lægges op til et tættere samarbejde med ungdomsuddannelserne og indholdet bliver i højere grad målrettet de unges uddannelsesretning. Antal lektioner matcher ungdomsuddannelserne. Skoledagens omfang bør svare til omfanget i ungdomsuddannelserne, hvilket er lektioner. I dag er lektionstallet 28 på 10 klasse -10CV eleverne vælger dog erfaringsmæssigt ca. 30 lektioner i gennemsnit. Den udvidede skoledag kan dels bruges til mangfoldig understøttende undervisning og dels bruges til faglig og didaktisk interaktion med ungdomsuddannelser-ne/erhvervslivet. Det er vigtigt at de unge får erfaringer med at skabe læring gennem fællesskabets muligheder og efterfølgende bliver i stand til/har vilje til at skabe læring for sig selv læringsmiljøet i 10 klasse skal være det stillads, der sikrer, at de unge lykkes. Fokus på at forældrene bliver overgangsparate Det er vigtigt at alle forældre er på banen i forhold til at ville tage del i de unges uddannelsesvalg det er UU og 10. CV s opgave at kvalificere dem.